57 djh’ere sendt til tælling - illbunker.dkillbunker.dk/pdfarkiv/2005-04.pdf · ne var nede på...
TRANSCRIPT
indenfor
s.5NÆSEBLOD OG PRINTERVRØVL
IB til optagelsesprøve
praktikant
s.19MONSTRE OG JOURNALISTIK
Ikke i de voksnes verden
midtersider
s.12PULITZERVINDER I KBH.
McConnico gemmer sig
Illu
str
ere
t B
un
ke
r
maj 2
005 | 8
. årg
ang | n
r. 4
57 DJH’ere sendt til tælling57 ud af 186 DJH’ere blev knockoutet af Panikdagen. Det er kendsgerningen efter onsdag den 27. april, hvor i alt 301 journalist-studerende var i infi ght om 226 pladser.
Og kollegerne fra journalistud-dannelserne i Roskilde og Odense var i offensiven. Da de forlod Bunkeren, manglede RUC’erne seksten kontrakter, og odenseaner-ne var nede på to styk uden plads.
Godt to uger efter panikdagen er status, at SDU mangler nul, RUC mangler syv og DJH har 40 uden plads. Dermed er det århusianerne, der har klaret sig suverænt dårligst i første prak-tikrunde.
Praktikantvejleder Pia Færing
mener, der er tre afgørende for-klaringer: DJH’erne går efter de samme pladser; Der er urealistisk mange, der søger tv-pladser; Og så er de studerende fra Olof Palmes Allé for unge i forhold til kolle-gerne fra Roskilde og Odense.
På RUC og SDU er gennem-snitsalderen generelt højere, fordi mange har været en tur omkring en bachelor eller et sidefag. Pia Færing mener, at det gør en forskel.
”Nogle DJH’ere taber helt sik-kert på grund af alder og mang-lende modenhed. De har ikke nær så godt et CV og mangler både uddannelse og erhvervs- og orga-nisationserfaring. Seks måneder som pædagogmedhjælper impone-
rer ikke.”Færing mener, at DJH’erne
selv er skyld i nogle af deres pro-blemer.
”Det er urealistisk, at de alle får en plads, når deres ansøgnin-ger klumper sig sammen om de samme attraktive pladser. Og så satser alt for mange på tv,” siger hun og peger på misforholdet mellem, at 80 procent af stillings-opslagene er fra aviser, mens 40 procent af DJH’erne søger tv.
Åben databaseGrunden til, at SDU’ernes ansøg-ninger ikke klumper sig sammen som DJH’ernes, er måske deres løsning med en åben database. Heri kan de studerende se, hvilke
steder der vil få mange ansøg-ninger. Det er med til at skabe en udligning af, hvor de søger. Færing er dog ikke begejstret for denne model.
”Det er en tåbelig løsning. Jeg vil kraftedeme ikke sidde på min stol og fordele jer,” siger hun og fortsætter:
”Man skal gå efter, hvad man selv vil have, og hvis man ikke tager chancen, får man hel-ler aldrig sin drømmeplads. De studerende må selv gøre deres erfaringer.”
Hun vil ikke være med til at etablere en SDU-lignende data-base, men gør dog klart, at kom-mende praktiksøgere er velkomne til at gøre det på egen hånd.
Står det til Færing skal ord-ningen forblive, som den er. Hun mener ikke, at DJH skal gøre tiltag for at få fl ere lykkeligt igennem første praktikrunde.
”Panikdagen er ikke målet i sig selv. Det er praktikken, det kom-mer an på,” slår hun fast.
”DJH’erne har fået, hvad de har fortjent, og de må lære af deres nederlag.”
PRAKTIKPANIK
praktikpanik
s.7-11
Foto | Peter Kristensen DRUKNEDØDEN NÆR
DJH’s stolte sø-mænd deltog for første gang i Kapsejladsen i Uniparken. De kom, de så og de tabte
reportage
s.6
12 Midtersiderne: Nyhedsfotograf på Gammel Kongevej
14 Sammensatte wannabe’s
Dengang jeg...
15 Medierne i Sverige studerer Panikdagen
16 Det svære nåleøje
Naturvidenskab på rejse
Ingen praktikanter ombord
18 Forudsigelig debat i Nyborg
Brok med berettigelse
19 Praktikant: På en lyserød junior-sky
U D E N F O RU D E N F O R
2 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
illustreret bunkerdanmarks journalisthøjskoleolof palmes allé 11, 8200 århus [email protected] 22 98 31 08
redaktionendorte stenbæk (ansv.) [email protected] clement [email protected] thimes langballe [email protected] hall [email protected]
kasserermorten perregaard [email protected]
annoncerdorte stenbæk 22 98 31 08 [email protected]
billedredaktørermie schärfe [email protected] brasen [email protected]
bagsidenmads zacho [email protected] szygenda
illustrationerkatrine damkjær [email protected]
stud.århus-ansvarliganders lai [email protected]
oplag1800 eksemplarer 9 gange årligt.illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc.citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse
trykavistryk nord 98 17 19 11
udgivelse12. maj 20058. årgang nr. 4 - 1. oplag
næste udgave idéudvikling i lokale 204 d. 17. maj kl. 15.00. illustreret bunker udkommer næste gang den 9. juni.deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 31. maj.
2 Short story
3 Leder
Den gode historie er død. Længe leve...?
Jazz-band sendt hjem med ødelagt udstyr
4 Historien uden happy ending
Foto for alle
5 Nysgerrighed, fleksibilitet og commitment
Forbandede optagelsesprøve 2005
6 Man kan ikke bruge journalister til noget i det danske
samfund
I N D E N F O RI N D E N F O R
INDHOLD
20 Kend din kop
Har du hentet ræven?
21 Fortællingen fremmer forståelsen
F O R B R U G E RF O R B R U G E R
D E B A TD E B A T22 Gode tilbud fra Studieadministrationen
Svar fra den uansvarlige Fredagsbar
23 Kære Sisse
Kære Julie, Kalika og Tore
Så hold dog kæft med det brok!!!
Cambodja bærer stadigt tydeligt præg af Vietnamkrigen og Pol Pots Khmer Rouge regime. Pigen er en af mange, der lever livet under fattigdomsgræn-sen. Hun og hendes venner må tigge om penge fra turisterne ved the Killing Fields. Ligesom de stjæler tøj fra massegravene og stedets monumenter. Gennemsnitsalderen i Cambodja er 19,9 år.
Tekst & Foto | Uffe Weng, 1. sem.
I marts-udgaven af Illustreret Bunker skrev vi, at det kun er Frederik Oh-sten, der er praktikant på Se og Hør. Det er ikke korrekt. Peter Hyldahl er også i praktik på ugebladet.
Short Story - historien i billedet
Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt en kort tekst til [email protected] eller [email protected]
F O K U S : P R A K T I K P A N I KF O K U S : P R A K T I K P A N I K7 SDU bedre forberedt
Tyvstart på Panikdagen
8 Anden gang var lykkens gang
Ansøgningerne der blev væk
9 Studerende dropper tilbud om hjælp før Panikdagen
Jeg stoler på min mave
10 Verdens vigtigste opslagstavle
Den ulidelige frihed
Bukserne var i orange satin, fød-derne iklædt Dr. Martens støvler og Fredagsbaren spillede ’Wan-nabe’ med Spice Girls. Sådan så vi ud, og det lyttede vi til i 1996. Det var året hvor Den Gode Historie (DGH) og førstedelen, som vi kender den, så dagens lys på DJH. Med en lille tåre i øjenkrogen kan vi konstatere, at DGH med forårs-semestret 2005 har sendt de sidste journalistspirer ud i byen og ud i landet.
Tanker bag
Før 1996 var undervisningen i betonkorridorerne koncentreret om den trekantede nyhedstænk-ning. Det var dengang, borgmestre og andre politikere var mere end venlige, når en usikker studerende med bævrende stemme afprøvede den kritiske sans.
Studieleder Lars Bjerg var en af arkitekterne bag DGH, som den tog sig ud dengang.
Ideen bag var at lade de studerende snuse til de grundlæg-gende journalistiske værktøjer, så de kunne se en god historie og fortælle den.
I dag er Lars Bjerg blevet en af DGH’s banemænd. På trods af at forløbet er populært blandt de studerende, er der ingen rysten på hænderne fra hans side.
”Den Gode Historie var rigtigt tænkt på det tidspunkt, og selvom det er farligt at røre ved en suc-ces, satser vi på, at det nye forløb bliver bedre,” fortæller han.
Velkommen til fremtiden
Ifølge Lars Bjerg var DGH et sim-
pelt og sjovt introforløb, som gav de studerende blæk på pennen til at skrive videre. Men det gav også de studerende et nedkogt kend-skab til en række fag og det har skabt problemer:
”Fagtrængsel på Den Gode Historie har undergravet ydmyg-heden over for faget, så nogle er blevet overmodige og har troet, de kunne det hele,” forklarer han.
Lars Bjerg svinger nu taktstok-ken over en ny reform, der skal udruste de kommende journali-ster, så de både kan håndtere tv, fotografi og web. Hvis intentioner-ne holder, bliver de næste gene-rationer mere bevidste om faget og tilmed mere selvstændige. Men de nye studerende vil også opleve, at vidensfagene smelter sam-men med de øvrige fag. Det sker blandt andet med samfundsfag og research på andet semester.
Om den nye 1. del vil betyde, at de nye studerende vil overhale de nuværende indenom, kan man spørge sig selv om.
Lars Bjerg mener ikke, det er tilfældet.
”Det er stort set de samme fag,
der undervises i og med samme mål. Forskellen er, at det bliver lettere at forstå fagene i sammen-hæng og tage det ene fag med videre til det næste.”
Den gamle førstedel og DGH er selv blevet fortid. Om fi re måneder vil 119 spændte for-søgskaniner blive sluppet løs på et nyt forløb i jagten på en bedre historie.
3ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
(K)om igen!57 triste ansigter. 57, der måtte ringe hjem og sige; ’festen er afl yst’. 57, der måtte have gang i nødplanerne, for hvad søren skulle der nu ske?57 DJH’ere der ikke fi k en plads på selve Panikdagen.
Imens kunne SDU’erne vende hjem i triumf. Kun to fynboer fi k ikke tilkæmpet sig en plads under opholdet i bunkerens lange gange. Også RUC’erne kunne vende hjem uden større tabstal.
Var dette sket i en virksomhed, havde aktionærerne krævet forklaring og handling fra bestyrelsen. Var det i en superligaklub, var træneren blevet fyret.På DJH sker der ingenting. Tværtimod får eleverne at vide, at det er deres egen skyld. ”I får, som I har fortjent.”Det kan man da kalde at sparke til folk, der ligger ned.
Når man så samtidig afviser at gøre brug af SDU’ernes gode erfarin-ger med koordinering af praktiksøgningen og organiseret hjælp på selve dagen, så virker DJH’ernes situation kun endnu mere håbløs.
Når autoriteterne sådan afviser al forandring, vil det være oplagt at gå til sin fagforening for at få den fornødne hjælp, vejledning og støtte. Men også her har det været så som så med opbakningen til de panik-ramte.
På opfordring fra de studerende har KaJ nu endelig taget tilløb til at få gang i diskussionen om Panikdagen. Alle studerende er blevet indkaldt til debatmøder. En god ide. Et tiltrængt initiativ. Og der lå uden tvivl en god vilje bag. ’Ingen ideer er for vilde,’ lød det lovende i oplægget fra elevorganisationen.Virkeligheden kom bare aldrig i nærheden af det besnærende løfte.
Ingen af de inviterede topnavne havde noget som helst konstruktivt at komme med – bortset fra ”Selvom det er træls, så er det jo nok det bedste system, vi har.” Hvilket oplæg til debat!
Således opmuntrede kunne de studerende komme med de konstruk-tive ideer, KaJ havde bedt om. Imens kunne de visionsløse panelister læne sig tilbage og på skift plaffe løs mod de forslag, der kom fra stolerækkerne. Alle uden undtagelse blev de nådesløst skudt ned.
Man kunne måske have forventet, at KaJ selv ville have stillet med et par forslag, der kunne danne udgangspunkt for den ’konstruktive debat’, der blev lokket med i den rundsendte invitation. Men nej. KaJ havde åbenbart ikke gjort sig nogen tanker om, hvilke ting der burde forandres.
Resultatet var helt klart.Ved opsummeringen efter to en halv times ’debat’ sad kun omkring 10 procent af de fremmødte studerende tilbage. Og de tre ideer, som KaJ efter sigende ville gå videre med, var hverken gennemarbejdede, gennemtænkte eller gennemdebatterede. Tværtimod. De var bare gen-nemhullede efter den intense beskydning, de havde været igennem.
Tilbage er der kun at give et opmuntrende ord til den trætte praktik-søger. Selv om du føler dig modløs, svigtet og forladt, så er du ikke alene. Mange andre DJH’ere er i samme situation.
I N D E N F O RI N D E N F O RLEDER
Den Gode Historie er død.
Efterårets studerende på DJH indvier en ny førstedel og vinker farvel til Den Gode Historie
Tekst | Anne Katrine Petersen Foto | Søren Nellemann REFORM
Længe leve...?
NYE TIDER | Mindre tid til intro-sjov, når de otte uger på DGH laves om til et treugers forløb
DEN NY FØRSTEDELSREFORM
1. semester: Introduktion til bran-chen, faget og uddannelsen. Intro-forløbet skæres fra otte til tre uger. Herefter Mediejura. Samfundsfag, Indsamling og Formidling
2. semester: Kvalitativ og Kvantita-tiv research. Herefter Workshop og Fortælleteknik. Sluttelig Analyse og Førsteårsprojekt
3. semester: Flermedialt Medie-rum, Samfundsfag og Research-projekt. Afl slutningsvis Medierum igen.
Tekst | Ole Hall STRØMSKADE
1. semesters rusforløb skulle have været afsluttet med øl, sjov og jazz i øregangene. Det kom dog aldrig rigtigt til at svinge. I samme se-kund bandet fra Vestbirk Højskole satte stikket i kontakten i det lille auditorium blev både højttalere, elklaver, guitar- og basforstærker afl ivet.
”Det var sur røv,” udtaler guita-rist og saxofonist David Tordrup.
”Hele lortet gik på en gang, så vi er ret sikre på, at det var strøm-
men og ikke vores udstyr, det var galt med.”
Der kom aldrig liv i udstyret igen, og Vestbirk Jazzband måtte derfor forlade DJH uden at have fået trykket den af.
Rektor Kim Minke vil ikke pla-cere ansvar på hverken rusværter, jazzband eller skolen.
”Det er tale om en periodisk fejl, som vi ikke er herre over.”
Udstyret anslås at have en værdi af 25.000 kroner. De penge
bliver, ifølge Minke, taget fra sko-lens konto til uforudsete udgifter. Det kommer ikke til at have store konsekvenser for skolens øko-nomi.
”Det er en udgift blandt mange,” vurderer Minke.
Ifølge ham går der årligt om-kring 200.000-300.000 kroner til at dække tyveri, indbrud og hvis der skulle falde en computer på gulvet.
Jazz-band sendt hjem med ødelagt udstyr
4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MAJ 2005
Snapshots med kameramobi-len. Det kan blive realiteten, når efterårssemestret skydes i gang. Ambitionerne, om at de kom-mende journalister skal begå sig i alle dele af medieverden, betyder, at fotografi et bliver en fast del af journalistuddannelsen. Men kravene til billederne kan ikke sammenlignes med de krav, der stilles til fotojournalisterne.
”Det er billedforståelsen og ikke det tekniske, vi lægger vægt på,” lød det fra gruppen bag førstedelsreformen, da den nye førstedel blev vedtaget.
Det er derfor ikke et krav, at alle de nye studerende møder med den nyeste teknik og teknikker inden for kameraer. Tværtimod mener hovedpersonerne bag, at mere primitivt udstyr kan klare opgaven. Både mobiltelefoner med indbygget kamera og engangska-meraer er blevet nævnt som alter-nativer til Nikon og Canon.
Formand for skolegruppen, Sara Schlüter, ville ikke selv tage billeder med en mobiltelefon, men mener i øvrigt, at det er et godt initiativ:
”I bund og grund er det
fornuftigt med en introduktion til fotografi . Vi skal ikke blive fotografer, men få en forståelse for billeder. Det er motivet, der er vigtigt,” siger hun.
Sara Schlüter håber desuden, at skolen kan få særlige aftaler, så de studerende kan købe gode kameraer til SU-venlige priser.
Men indtil det sker, skal du ikke blive forbavset, hvis du til september ser en 1. semester stu-derende med en knipsende mobil.
Foto for alleIvrige for at nye studerende skal fotografere accepterer studienævnet nu ka-meramobiler og engangskameraer
PANIKMØDE | Indholdsløs debat om Panikdagen
Tekst | Anne Katrine Petersen SKRIVENDE FOTOGRAFER
Historien uden happy endingUnderholdningsværdi:
Handling:
Nogen krimi var det ikke, erotik-ken manglede også, så ’humori-stisk hverdagsdrama for hele fami-lien’ er nok den rette betegnelse.
Det var de helt store stjerne, der indtog hovedrollerne. Pia Færing var den frygtindgydende praktikvejleder. Rollen som klas-sens frække dreng og DAMP-barn nummer et, spillede chefredaktør ved Nordjyske Medier Ulrik Haa-gerup, til UG. En mere tilbage-trukket og mild hovedrolle indtog Jørn Broch, souschef på Jydske Vestkystens Esbjerg-redaktion. David Erichsen, praktikantvejleder på Vitus Bering i Horsens, var på forhånd udset til at spille en ho-vedrolle, men blev den lille blandt de tre store. En rolle der uden tvivl bekom ham ganske godt. I den sidste birolle så publikum KaJs Jeppe Dong Abrahamsen, og med hjælp fra to kvindelige suffl ører forsøgte han forgæves at lede slagets gang.
Nu kan det vist ikke blive meget bedre
Baggrunden for uropførelsen var en invitation fra KaJ, der opfor-drede til en konstruktiv debat om Panikdagen. Med 57 DJH’ere uden praktikplads efter første runde var det nok også på tide at forsøge at skabe mere debat om praktikord-ningen.
Ulrik Haagerup, der siden 1986 har været med til at ansætte prak-tikanter, først for Jyllands-Posten og siden for Nordjyske Medier, trak både positive og negative ting frem. Han var dog ikke i tvivl om konklusionen.
”Systemet er sindssygt, men det er det mindst ringe.”
Synspunk-tet bakkede medspillerne op om. Det var ren lykke. Som at se Benny og Keld tage imod Egon Olsen efter endnu en tur i Vestre.
Jørn Broch, fra Jydske Vest-kysten forsøgte at vække publi-kum, der bestod af omkring 50 mere eller mindre interesserede DJH’ere.
”Det er et problem, at bunken af ansøgninger fordeler sig så skævt fra sted til sted. I Odense har de fundet en god løsning. Der snakker ansøgerne sammen, før de søger. Men måske skulle man skære ned på, hvor mange steder praktikanterne må søge,” sagde han.
Kaos eller Færing
Synspunkterne fra det vestjyske formåede ikke at vække publikum, så den helt store trumf, Pia Fæ-ring, blev spillet ud. Med ordsalver så præcise som satellitstyrede bomber satte hun et par hårde tacklinger ind mod de studerende.
”Frustrationerne over systemet kommer først i det øjeblik, man ikke får det, man vil have. Syste-met ER godt. Det skaffer plads til alle. Men jeg er åben for ændrin-ger, så længe det kan administre-res,” sagde Pia Færing.
Hun fastslog, at der er to mu-ligheder for panikdagen.
”Enten er der fuld frihed med kaos til følge. Ellers styrer jeg det med fuld kontrol,” sagde hun.
Efter oplæggene fi k publikum mulighed for at komme med idéer til ændringer.
De studerende opfordrede
til sanktioner mod snyderne, anonyme ansøgninger, mere tid til læsning af ansøgninger og så videre. Et efter et blev forslagene skudt ned.
”Jeg har hørt de samme argu-menter igen og igen de seneste tre år. Vi har diskuteret tingene, men det kan ikke lade sig gøre,” sagde Pia Færing.
Alt i alt virker det som om, Pia Færing har opgivet ævred, så der er næppe de store forandringer i vente.
Pia Færing bemærkede også, at det er en svaghed, at der fra gang til gang bliver lukket amatører (læs: nye ansøgere) ind i systemet.
Slutteligt lovede Jeppe Dong Abrahamsen, at han personligt ville sørge for, at de væsentlige synspunkter fra forestillingen blev taget med til en møde mellem KaJO, JR, DJ og KaJ. Det bliver spændende at følge udviklingen.
Med den stjernespækkede rollebesætning og praktikkens væsentlighed in mente kan det undre, at Frøberts ikke var fyldt til bristepunktet. Men det er måske et spørgsmål om at have eller ikke at have en praktikplads, før man gider at engagere sig?!?
Historien fortsætter, og KaJ inviterer formentlig til debat en anden gang. Men en ting er sik-kert: I modsætning til normalt, kan toeren kun blive bedre end etteren.
******
******
Tekst | Anders Lai Foto | Thomas Larsen ANMELDELSENOTE
Journalistik fra en anden verden
Sæt dine journalistiske kompetencer under pres ved at afprøve dem under ekstreme forhold. Det er tanken bag en rejseuddannelse, som DJH tilbyder under åben uddannelse. Rejsen går til Gambia en uge i november, og før det har deltagerne lært at forberede sig systematisk til en reportagerejse, vinkle udlandsstof til danske medier osv. Uddannelsen er relevant for alle, der drømmer om at gøre det at rejse til en levevej. Se mere på www.djh.dk.
NOTE
Liveband og award-show
Så er det tid til at fi nde gallakjole og smoking frem. Lørdag den 11. juni afholder Fredagsbaren og KaJ en fest i kantinen, der indebærer DJH-award-show, rød løber, champagne og hele svineriet - plus et fantastisk liveband. ”Vi håber folk vil møde tidligt op og støtte dette storslåede arrange-ment,” udtaler Martin Hansen, den ene af de to formænd for Fredagsba-ren.
NOTE
Rekordernes Panikdag
Antallet af aftaler om praktik var det højeste nogensinde på Panikdagen d. 27. april. 226 journaliststuderende skrev under på kontrakter, og det var 15 fl ere, end der var lavet opslag til, oplyser Pia Færing. Sidste forår var tallet af underskrifter 190. Det er dog værd at bemærke, at antallet af praktiksøgende, opslag og medier også satte ny rekord.
NOTE
DJH-studerende rydder bordet til priskonkurrence
Da 5. maj-komiteen skulle kåre de tre bedste projekter i forbindelse med en priskonkurrence om 60-året for Danmarks befrielse var det udeluk-kende studerende fra DJH, der vandt hæder og pengepræmier.1. præmien og 35.000 kroner gik til Tore Eg Jørgensen og Carina Schei-bel for et radioindslag, der med afsæt i frihedskæmperen Kim Malthe-Bruun stiller nutidens unge mennesker spørgsmålet, hvad de ville gøre, hvis der var krig. Et multimedieprojekt gav David Bering, Kasper Hart-mann og Brian Stræde andenpræmien på 25.000 kr. Claus Peter Hastrup, Martin Sejer Lützen og Gregers Overvad fi k 15.000 kr. i tredjepræmie - ligeledes for et multimedieprojekt.
NOTE
Ugeskrift for Læger på Infomedia
Det er nu muligt at bladre igennem Ugeskrift for Læger ved søgning på Infomedia.dk.Ugeskrift for Læger er et videnskabeligt tidsskrift, der formidler dansk og international forskning, videnskabelige og sundhedspolitiske artikler samt akademiske afhandlinger. Desuden er der hver uge korte medicin-ske nyheder baseret på store udenlandske tidsskrifters materiale.
NOTE
Henrik Qvortrup igen på bibliotekets hylder
Der er gode nyheder til de sladderhungrende DJH’ere. Ugebladet Se og Hør er endnu en gang at fi nde på bibliotekets hylder. Det samme gælder månedsmagasinet IN.
5ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Fremover vil cirka 130 ansøgere på DJH komme direkte ind som følge af, at de har fået en høj karakter til den almindelige optagelses-prøve. Derudover vil omkring 180
komme til samtale for at kunne passere nåleøjet og komme ind i DJH’s hellige haller. Af disse vil cirka 65 komme direkte ind, mens cirka 40 vil komme på standby.
Samtalerne kommer til at foregå i Århus og København. Der vil i alt være seks hold interview- ere til at gennemføre samtalerne. Interviewerne vil være undervisere
fra DJH og eksterne censorer med tilknytning til medieverdenen. De potentielle DJH’ere vil få 10 minutters forberedelse efterfulgt af en 20 minutters samtale. Her bliver ansøgernes personlige egen-skaber vurderet.
Frasortering
Målet med ansøgersamtalerne er at frasortere de studerende, der vil have større risiko for at falde fra studiet samt øge kvaliteten i undervisningen. I 2004 drop-pede 27% fra studiet, og det er for mange.
”Vi vil se, om folk hellere skulle være digtere eller skuespil-lere. Hvis de kun kommer for at blive nyhedsoplæsere, er de gået galt,” siger formand for optagel-sesnævnet Erik Farmann, der har været ankermand i opbygningen af det nye system.
Dyrt frafald
Erik Farmann erkender dog, at det kan være svært at måle, om sam-talerne er succesfulde i at screene potentielle dropouts fra. Samti-dig med de nye samtaler bliver indført, vil der ske en omlægning af førstedelens studieordning. Den vil også kunne have indfl ydelse på frafaldsprocenten.
Når ledelsen på DJH ønsker, at der er færre, der dropper fra studiet, er der også økonomiske forhold, der spiller ind. DJH får i alt 147.750 for hver studerende, der bliver uddannet. Når en stu-derende dropper ud stopper ind-tægten. Samtalerne koster i alt ca. 100.000 pr. år, så der skal ikke ske den store forbedring, før de bliver en økonomisk fordel for DJH.
Nysgerrighed, fleksibilitet og commitmentDet er disse egenskaber, man vil kigge efter i den netop indførte optagelsessamtale. For første gang vil DJH teste, om ansøgere kan argumentere for deres motivation
OPTAGELSE | Erik Farmann har været ankermand i opbygningen af det nye optagelsessystem
Tekst | Søren Søgaard Foto Thomas Larsen OPTAGELSESPRØVE
Tekst | Jens Sillesen Foto | Brian Berg OPTAGELSEPRØVE
663 håbefulde journalistaspiranter troppede op til optagelsesprøven med computer og printer under armen. Men det var faktisk væsent-ligt færre ansøgere, end der havde tilmeldt sig. 29 procent af de til-
meldte dukkede ikke op til prøven. Ifølge kontorets medarbejdere var det dog ikke nogen ny tendens i forhold til tidligere år.
Af de 663 ansøgere bliver cirka hver tredje ansøger optaget
på Journalisthøjskolen. De to tredjedele, der ikke kommer ind i denne omgang, kan så overveje at bruge penge på et professionelt forberedelseskursus. Som glubske gribbe stod repræsentanter fra to
højskoler allerede klar, da prøve-deltagerne forlod Journalisthøj-skolen. De uddelte brochurer for forberedelseskurser til optagelses-prøven næste år.
Forbandede optagelsesprøve 2005
Der blev bidt negle og svedt, da Journalisthøjskolen lørdag den 7. maj afholdt den årlige optagelsesprøve
INDENFOR
BLANDEDE FØLELSER | Luften var tung af alvor, eksamensangst og amoriner
Set og sket ved optagelsesprøven
Flere prøvedeltagere skriver 700 ord i stedet for 700 anslag, som er kravet i opgaven ’idékraft’. En enkelt prøvedeltager henvender sig til eksamensvagten, da han mener, at eksamensvagten burde have påpeget det.
En prøvedeltager må forlade prøven, da hun ikke er registre-ret til optagelsesprøven. Det lykkes ikke kontoret at lokalisere hende i systemerne.
En prøvedeltager kan ikke iden-tifi ceres af eksamensvagten, men får lov til at fortsætte, da hans kæreste kommer med hans pas.
En prøvedeltager får pludselig næseblod under referatdelen.
Prøvedeltagerne til fotojourna-listlinjen overholder ikke gang-vagtens henvisninger. Der er usikkerhed om, hvor de egentlig skal gå på toilettet.
En gangvagt hører, at en prøve-deltager står og slår sig selv på kinderne på toilettet.
Og endelig klassikeren: Flere prøvedeltagere må forlade prøven, da printeren har valgt at strejke.
6 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
”Jeg forventer, at holdet yder en kanon indsats, og at det som mini-mum kommer til at ligge nummer ét. Mindre kan ikke gøre det.”
Kaptajn, Morten Vendt fra 3. semester har et klart mål. Jour-nalisthøjskolen er ikke kommet til Universitetsparken for sjov. Og man er slet ikke kørt helt fra Olof Palmes Allé i lastrummet på en ølbil fra Hancock for at blive num-mer to. Det siger næsten sig selv. Journalisthøjskolens fem udvalgte er klar til den første kapsejlads på søen i Universitetsparken i Journa-listhøjskolens historie.
Det er bare ikke lige alt, der går, som det skal. Ved ankomsten til Universitetsparken er ølbilen millimeter fra at ridse lakken på
en parkeret bil. Men det er ikke noget, der kan få kap-
taj-
nen op af stolen.”Jeg mener aldrig, det kan være
Journalisthøjskolens fejl, at folk vælger at parkere så åndssvagt. Man må tage højde for, at der til enhver tid kan komme en ølbil med åben bagsmæk forbi,” siger Morten Vendt, der snart må kon-statere, at holdets stikirenddreng har glemt boomstangen, der skal fungere som åre i den grumsede sø. Det skorter ikke på negativt ladede tillægsord.
”Jeg synes, at det er på græn-sen til det utilgivelige. Jeg ved ikke, hvordan man kan glemme et objekt, der er over tre meter lang,” lyder det hovedrystende fra Mor-ten Vendt, der fortsætter.
”Timingen var ikke i orden. Men jeg kan se, at vi har fi re kasser Hancock og 6.000 ventende fans. Så det skal nok
gå.”
Den fascisti-ske fl odhest
Dagens konferenciers ankommer. Det er d’her-rer Mikael Wulff og den fascistiske fl odhest Dolph fra
satireprogrammet Wulffmorgent-haler på DR2. Med citater, der vil bringe enhver journalist i karam-bolage med injurielovgivningen, svinger Dolph lige så meget rundt med skældsord, som han gør med sin kølle. Journalisterne bliver hel-ler ikke forskånet for fl odhestens verdensopfattelse.
”Man kan ikke bruge journali-ster til noget i det danske sam-fund.”
Og med den udmelding er det så ellers i gang. Allerede første mand på søen, Kåre Welinder fra 1. se- mester sakker langt
bagefter kon-kur-
renterne. Boomstangen, der i al hast er blevet bragt til søen, virker ikke efter hensigten som åre, og påkalder sig fl ere hånlige kommentarer fra den fascistiske fl odhest Dolph.
”Han ror med en boomstang. Hold kæft en idiot,” lyder fl od-hestens sarkastiske kommentar. Kaptajn Morten Vendt er ikke nær så skarp i sin kritik.
”I betragtning af at han er første mand, og at vi har tekniske problemer, så synes jeg fandme, han klarer det godt,” siger kaptaj-nen, der dog vælger at skifte taktik.
Og det viser sig at være en fornuftig disponering. Langsomt arbejder Journalisthøjskolen sig ind på konkurrenterne. En heroisk fi ghtende Anders Kanberg er lige ved at overraske på de sidste meter, men det bliver kun ved drømmen. Journalisthøjskolen slutter på en sidsteplads i sit heat. Det er exit fra Kapsejladsen.
”På trods af at de andre hold er langt foran, så lykkes det mig at hente dem. Havde jeg haft seks til otte sekunder mere, så havde jeg nakket dem,” siger Anders Kan-berg.
Igen til næste år
Traditionen tro kan medicinernes udvalgte team løfte Kapsejladsens
vindertrofæ, Det Gyldne Bækken. Journa-
listhøjsko-
len kan gøre status på en dag, der ikke er gået som forventet.
”Umiddelbart er jeg nødt til at bebrejde mit hold. Jeg kom hertil med den forventning, at jeg naturligvis ville sejre. Min egen præstation var naturligvis upåkla-gelig,” siger Anders Kanberg, der dog vejrer morgenluft.
”Journalisthøjskolens vigtig-ste formål er at tilkendegive sin tilstedeværelse, og det synes jeg bestemt, vi har gjort. Og vi vender helt sikkert tilbage. Om jeg så skal komme tilbage fra min praktikpe-riode, så er jeg her til næste år.”
”Man kan ikke bruge journalister til
noget i det danske samfund”
Boomstænger, Hancock-øl og en fascistisk fl odhest. Journalisthøjsko-len gjorde for første gang sin entré til Kapsejladsen i Universitetsparken
Tekst | Søren Søgaard Foto | Uffe Weng VANDHUNDE
PADLER | Tre DJH’ere på vej over søen i Universitetsparken - mere eller mindre succesfuldt!
INDENFOR
DOLPH | Med køllen i sving!
7ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
”Der er ikke en kæft i reglerne, der siger, jeg ikke kan besætte de udenlandske praktikpladser 14 dage før Panikdagen, hvis jeg skulle få lyst,” siger Pia Færing. Hun forklarer, at de udenland-ske praktikpladser ikke er løn-nede, og at praktikstederne derfor ikke skal leve op til de samme skrappe regler som deres danske konkurrenter. Hun fi nder det derfor heller ikke problematisk, at
hun som praktikvejleder afhol-der samtalerne for Scand-Media dagen før Panikdagen, og derved giver fi rmaet et forspring i kaplø-bet om kompetente praktikanter. ”Egentlig behøvede jeg jo slet ikke at slå disse pladser op. Det gør jeg jo bare, fordi jeg er fl ink og synes, at alle skal have budet. Jeg kunne sagtens køre det helt uden om systemet og give pladserne til de studerende, der har fedtet mest
i løbet af året,” udtaler hun.
Haagerup: Vent På den anden side af bordet, hos en af Scand-Medias konkurrenter i ansættelsesræset, Nordjyske Me-dier, udtrykker chefredaktør Ulrik Haagerup sin bekymring over tyvstarten på Panikdagen. Ulrik Haagerup, der i sidste uge deltog i KaJ’s debatmøde om netop Pa-nikdagen, har ikke noget problem
med den konkrete Scand-Media sag. Af principielle grunde mener han dog, at man bør vente til selve Panikdagen med jobinterview. ”Den vigtigste regel er jo netop, at vi venter til selve dagen med at afholde samtaler. Jeg mener, vi skal passe meget på. Hvis nogle begynder at omgås reg-lerne og ansætter deres praktikan-ter dagen før, følger andre med,” spår han.
Hvorvidt Pia Færing indtager en uheldig dobbeltrolle ved både at skulle varetage de studerendes og Scanmedias interesse, afviser hun selv prompte. ”Jeg løber bestemt ikke fi rma-ernes ærinde,” siger Pia Færing. Ulrik Haagerup er mere afhol-dende. ”Det har jeg ingen kommentar til,” slutter han.
Tyvstart på PanikdagenPraktikvejleder Pia Færing gav Scand-Media, et praktiksted i Bangkok, et forspring, da hun gennemførte ansættelsessamtaler før alle andre. Chefredaktør er bekymret
Først var de 68. Få timer efter på den skæbnesvangre Panikdag var de kun to uden en praktikplads. 66 SDU’ere slap fra ekspeditionen til DJH med et praktiktrofæ i baga-gen. En kontrakt.
Men ifølge Kasper Friche Chri-stensen, koordinator på panikda-gen og underviser i TV på SDU, slutter kampen ikke der for de 66 sikrede. ”Vores uddannelse går grundlæggende ud på at uddanne solidariske individualister. De skal være skide dygtige til det, de laver, men også skide dygtige til at hjælpe hinanden,” siger han. De studerende fra Odense napper derfor ikke en øl og fejrer deres nye stilling som praktikan-ter, før sidste mand har overblik. Og en praktikplads. I år behøvede SDU’erne ikke vente længe. De to
sidste ansøgere fi k praktikpladser henholdsvis torsdag og fredag. Så var de nul.
Spil med åbne kort
SDU’erne kan takke forberedelsen til panikdagen for det gode resul-tat. En vigtig ingrediens i Odenses succes med at få pladser på selve dagen er at spille med åbne kort.
Cirka to måneder før det går løs på DJH, kan de studerende notere, hvilke praktikpladser de har tænkt sig at søge. Oplysnin-gerne bliver derefter samlet og hængt op som opslag. Det giver en mulighed for at se, hvor mange der søger hvor. Tids nok til, at man kan nå at fl ytte sin ansøgning til et andet praktiksted, hvor chancen for at blive ansat er større. ”Det er for at udligne kon-
kurrencen. Så alle ikke søger samme sted. Det handler også om åbenhed. Om at kunne analysere sig selv og sine evner og om at samarbejde,” siger Kasper Friche Christensen. Han understreger, at en ana-lyse af evner tit er en eye-opener for de studerende, der begynder at se mere realistisk på mulige praktikpladser.
Som et tilbud arrangerer SDU derfor ofte møder med prakti-kanter fra forskellige medier, der kommer og fortæller, hvordan det er at arbejde lige netop der.Møderne præsenterer både de store dagblade, TV stationer og alternativerne. De mindre medier.
Et fælles projekt
SDU’erne står selv for det meste
af koordineringen både før og under praktikræset. Men på selve dagen får de hjælp af en koordi-nator. Et system, der ifølge Kasper Friche Christensen, der har været brugt på SDU, så længe uddannel-sen har eksisteret.
Koordinatorens job er at bevare overblikket og guide de studerende til at hjælpe hinanden. Når en SDU’er har fået praktik-plads, noterer koordinatoren det. Derefter har den studerende to ledige skuldre til at græde ud ved og to ledige hænder til at tage telefoner for kammerater, der er til samtaler. For SDU’erne er det et fælles projekt. ”Er der nogen, der mangler opmuntring, så beder jeg en, der har fået plads, om at snakke lidt med vedkommende. Solidaritet. De lærer det ved første deadline
på SDU,” siger Kasper Friche Christensen.
Tekst | Sandie Larsen Foto | Bjørn Stig Hansen PRAKTIKPANIK
SDU bedre
66 ud af 68 studerende fra SDU fi k en praktikplads i første hug. Ingredienserne til den succes ligger blandt andet i solidaritet, åbenhed og forberedelse
Tekst | Peter Torstensen PRAKTIKPANIK
STODDER | Anders Stjerneholm fra SDU scorede praktikpladsen på M!
PANIKFAKTA
Ved redaktionens afslutning mang-lede følgende en praktikplads: 0 fra SDU, syv fra RUC og 40 fra DJH
I forbindelse med 2. runde kommer der nye stillingsopslag ud, som de studerende kan søge
De studerende kan også vælge at fi nde en plads på egen hånd. Den mulighed har de helt frem til praktikstart i august
F O K U S : P R A K T I K P A N I KF O K U S : P R A K T I K P A N I K
forberedt
8 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Tekst | Mette M. Mandrup PRAKTIKPANIK
Ekstra Bladet og Ritzaus Bureau måtte på Panikdagen vente forgæ-ves, da de skulle modtage deres ansøgninger. Deres ansøgninger var ikke nået frem med posten.
På Panikdagen kan praktikste-derne vælge mellem at få ansøg-ningerne tilsendt, så de ligger i en postboks omkring klokken seks, eller de kan hente dem i receptionen klokken otte. Langt de fl este af de større medier, som for eksempel DR, Jyllands-Posten
og Berlingske Tidende vælger at få posten tilsendt.
”Når vi sender så mange breve, skal det statistisk set gå galt for nogen,” siger Pia Færing med henvisning til, at Post Danmark kun garanterer, at 97 procent af posten bliver leveret til tiden.
Ikke godt nok
Bent Falbert, chefredaktør på Eks-tra Bladet, er bestemt ikke tilfreds med systemet.
”Man ville ikke engang ansætte et bladbud på de vilkår,” siger han. Da han ikke havde fået sine ansøg-ninger, måtte han klare sig på en anden måde.
På Panikdagen tog Bent Falbert folk, der meldte sig selv, til samtale. Derudover havde han talt med nogen til Åbent Hus, som
han kunne ringe til.Han har nu besluttet at skrive
et brev til Praktikudvalget, fordi han vil klage over proceduren.
”Det er fuldstændig utilfreds-stillende,” siger han.
Rolige Ritzau
På Ritzaus Bureau tager man det meget roligt.
”Vi er sikre på, at vi har ansat nogle gode praktikanter. Men vi ved jo heller ikke, hvad vi er gået glip af,” siger Erik Berg, der var med i Bunkeren for at ansætte praktikanter.
Han er ligesom Bent Falbert meget ærgerlig over situationen.Ingen af de to mente, at de kunne have hentet ansøgningerne i receptionen klokken otte. Det var simpelthen for sent.
”Så var vi jo to timer efter re-sten,” siger Erik Berg. Det samme mener Bent Falbert.
Ingen endelig løsning”Jeg tror ikke, der er nogen, der har fundet de vises sten i den diskussion,” siger Erik Berg.
Det sker hver gang, at nogle ansøgninger bliver væk. Og hver gang er der ivrig diskussion mel-lem praktiksteder, praktikanter og skolerne om, hvad man kan gøre for at ændre det.
Pia Færing afviser blankt at have et backup-system, hvor sko-len har et ekstra sæt ansøgninger liggende.
”Sikken et ressourcespild!” siger hun.
Desuden mener hun, at det er elevernes eget ansvar at have en back-up.
I brevet til praktikudvalget vil Bent Falbert præsentere sin idé til, hvordan man kan undgå, at ansøgningerne bliver væk i posten. Han mener, at man kunne droppe postvæsenet og gå over til udeluk-kende at udlevere ansøgningerne klokken otte i receptionen, så alle er stillet lige på Panikdagen. Hvad der videre skal ske, er helt op til Praktikudvalget.TV2-nyhederne, Nordisk Film og TV2 Øst fi k heller ikke deres ansøgninger til tiden.
Ifølge Pia Færing var det dogi praktikstedernes egen postsorte-ring, at det gik galt.
Alle tre medier fi k derfor deres ansøgninger i løbet afdagen.
Ansøgningerne der blev vækPost Danmark svigtede på Panikdagen. Alligevel afviser praktikvejleder Pia Færing at lave et back-up system.
FOKUS
Tekst | Helle Rosborg Aagaard Foto | Anders Birch PRAKTIKPANIK
Klokken er kvart i otte, og telefonen har stadig ikke givet så meget som et bip fra sig. Maven begynder at forknudre sig, og tankerne begynder at kredse om den sætning, der knuger aller-mest i prakti-kansøgernes kafferuinerede maver. DET ER GÅET GALT. Men for Jens Nymark Heilesen er det ikke bare gået galt. Det er gået galt for anden gang. Fuck. Tankerne tager sig en tur omkring de 15 andre steder i København, han har som back-up-plan, hvis det heller ikke skulle lykkes denne gang.
Jens når dog knapt at gøre tankerækken færdig, før telefonen ringer. Han skal komme til samtale ved Ritzau et kvarter efter.
Samtalen ved Ritzau går fi nt. God stemning og ingen kiksede spørgsmål. Men han kan jo aldrig vide sig sikker. Jens går derfor mod de lokaler, hvor Børsen hol-der til for at gatecrashe. Klokken er kun omkring kvart over otte nu. Da han banker på døren, er de
i gang med at læse hans ansøg-ning, og han får lov at komme til samtale. Inden han får set sig om, har han sagt nej tak til Ritzau og skrevet under inde hos Børsen. Hvem sagde panik?!
Det kan gå galt
Panikdagen nåede denne gang knap at give Jens svedige håndfl a-der, inden han kunne konstatere, at han havde fået den plads, han virkelig gerne ville have.
Sidste gang Jens var til pa-nikdag, gik det langt fra sådan. Telefonen forblev tavs, og én for én kunne han se sine medstude-rende optage de pladser på op-
slagstavlen, hvor han havde håbet at kunne skrive sit eget navn. Sidst på dagen kunne han så konstatere, at han stod uden praktiksted. Det kom som lidt af et chok.
”Jeg havde jo kun forberedt mig på, hvordan det ville komme til at gå til samtalerne. Det var ikke i mine forestillinger, at jeg overhovedet ikke ville blive ringet op,” fortæller han.
Men overvejelsen og ikke mindst erkendelsen af at det kan gå galt, er ifølge Jens vigtig at gøre sig klart inden selve dagen. Des-uden er det en god ide på forhånd at have både b- og c-planer, samt at være parat til at gatecrashe al-lerede tidligt på dagen.
”En af de vigtigste ting, jeg har lært siden første panikdag, er at tænke over dagens tidshorisont. Altså hvor lang tid man kan tillade sig at sidde og vente. Jeg ventede selv alt for længe. En halv eller hel time for meget kan jo ændre meget den dag,” forklarer han.
Nyvundet interesse
Jens valgte selv at kontakte virk-somheden Energi E2 i København dagen efter Panikdagen og søgte derefter en kommunikationsstil-ling hos dem. Han fi k den, og fra de seks måneder har Jens fået det med, som gjorde ham til mere end bare én i bunken i anden om-
gang. Nemlig interessen for erhvervsområ-det.
”Første gang søgte jeg kun de store aviser uden større over-vejelse om, hvorfor det lige netop skulle være dem. Jeg tror, at det var en stor fordel denne gang, at mine ansøgnin-ger var langt mere fokuse-rede på, at jeg ville arbejde med erhvervs-området. Hvis
man bare skriver, at man gerne vil på Politiken, fordi man tror, det kunne være fedt, rykker det ikke hos praktikstederne.”
Anden gang var lykkens gangJens Nymark Heilesen havde mange brugbare erfaringer fra sidste panikdag, da han skulle søge igen
PRAKTIKPANIK | For Jens Nymark Heilesen var Panikdagen en langt større succes anden gang
PANIK PÅ NY
Ifølge Pia Færing deltog der i denne omgang panik 32 elever fra 4. semester, hvoraf syv ikke fi k en plads
Derudover deltog 27 elever fra 5. semester. Syv af dem fi k ingen plads
9ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Efter en formiddag med praktikansøgninger gav Hans Pilgaard sit syn på panik, mavefornemmelser og sin egen fremtid
Mens han kommer ud af døren fra lokale 701B, sidder jeg og prøver at fi nde på nogle geniale spørgs-mål til det kommende interview. Nordisk Film med Hans Pilgaard i spidsen har netop udvalgt de to praktikanter, som de næste 12 måneder skal være en del af teamet omkring Go´ aften Danmark. Dermed er dagens arbejde slut, men inden de forlader bunkeren, har Hans Pilgaard lovet at komme forbi til et lille interviewOg da det jo er panikdag, (og jeg i øvrigt har lært her på skolen, at bogstavrim er fantastisk fjong), lader jeg arbejdstitlen for inter-viewet være ´Panik med Pilgaard`.
Panikdag = psykisk tortur
Det er andet år i træk, at Hans Pilgaard er med til Panikdagen, og det har været en blandet oplevelse.”Det er jo en sindssyg måde, det foregår på. Det er ikke optimalt for os, for vi kan knap nok nå at læse ansøgningerne, og det er slet ikke optimalt for de studerende.”Hans Pilgaard har selv oplevet nervøse studerende, der knap har kunnet få et ord ud til samtalen. I stedet ville han foretrække, at an-søgningerne kom ud til medierne nogle dage før samtalerne. ”Så ville det også mere ligne en almindelig ansættelsessamtale. Der er jo ingen steder ude i den virkeli-ge verden, hvor man udsætter folk for den slags psykisk tortur.”Men der var også optræk til panik hos Nordisk Film tidligere på
dagen. Da praktikansøgningerne skulle hentes tidligt i morges, var der nemlig ingen.”Jeg ved ikke, hvad der er gået galt. Men der nåede jeg da lige at tænke: Hold da kæft – hvad gør vi nu? Men vi fi k nogle navne og numre på ansøgerne nede fra Informatio-nen, og så måtte vi ringe rundt.”
Gav den hele armenHans Pilgaard blev i 1988 færdig på DJH, og sin egen praktiktid
tilbragte han ikke i tv-branchen, men på Berlingske Tidende.”Vi måtte søge tre steder, og jeg havde søgt på Frederiksborg Amts Avis, Ekstra Bladet og Berling-ske Tidende. Jeg fi k tilbudt det i Frederiksborg, men det føltes ikke rigtigt i maven. Så jeg sagde nej, og i øvrigt har jeg stolet på min mavefornemmelse lige siden.”Ekstra Bladet kunne ikke bruge den unge Hans Pilgaard, så da et brev dumpede ind fra Berlingske Tidende med tilbud om at komme til praktiksamtale, var glæden stor. Lige indtil han fi k at vide, at
samtlige 25 ansøgere havde fået samme besked.”Men jeg gik ind og gav den hele armen. Fortalte dem, hvor fan-tastisk jeg var, og at de slet ikke kunne undvære mig. Og da jeg fi k at vide, at de havde valgt mig som en af de fem praktikanter, gik jeg helt amok. Jeg stormede ned af gangen,” forklarer han.
Savner at skrive
Siden har mavefornemmelsen og taleevnerne gjort Hans Pilgaard Danmarksberømt. I øjeblikket som vært på Go´ aften Danmark. Men en tv-vært kan godt en gang imellem savne blok og blyant. ”Fjernsynet er et omstændeligt medie. Der er altid så mange tek-niske ting, der skal være i orden. Når man skriver, skal man kun tænke på indholdet. Så måske skal jeg skrive, når jeg kan mærke på min mave, at der skal ske noget nyt.”Det er blevet tid til at slippe Hans Pilgaard fri igen, men på vej ned mod kantinen til en tiltrængt kop kaffe henvender han sig til mig.”Det blev egentlig ret seriøst det her, gjorde det ikke? Men du så godt, jeg smilte indimellem. Det husker du at skrive ind i artiklen, ik?,” spørger han med et skævt grin.Det er hermed gjort.
Jeg stoler på min mave
Tekst | Allan Christensen Foto | Brian Berg PRAKTIKPANIK
PANIK | Hans Pilgaard stoler på fornemmelsen i maven når han skal ansætte praktikanter
Tekst | André Eeg Jensen PRAKTIKPANIK
Sidder nerverne uden på tøjet ved tanken om de afgørende praktik-samtaler, eller skal guldkornene blot pudses af, så kan en trænings-samtale før Panikdagen være et nyttigt redskab.
Et tilbud om en sådan samtale modtog alle DJHs 125 praktikan-søgere før forårets Panikdag den 27. april, men kun 30 ansøgere tog imod tilbudet.
”Jeg fatter simpelthen ikke de studerende, og om det skyldes manglende seriøsitet, eller om de bruger andre til det, ved jeg ikke,”
siger praktikvejleder Pia Færing opgivende.
Nervøs stemning
Samtaletræningen foregår sam-men med studerende fra 7. eller 8. semester, der allerede har været igennem Panikdagen og der-for kender forløbet af en typisk samtale.
”I den tid samtalen varer, lyk-kes det at skabe samme nervøse stemning som til en rigtig samtale på Panikdagen,” fortæller Pia Fæ-
ring og fortsætter: ”Når ansøgeren får stillet et
simpelt spørgsmål om, hvorfor han eller hun vil være journalist, fi nder de ud af, at det kan være svært at sætte ord på de tanker, de har gjort sig.”
”Dem, der har prøvet det, siger, at det har været en enorm hjælp.”
Den påstand kan Christel Damsbo-Madsen fra 3. semester bekræfte.
”Jeg fandt ud af, hvad jeg ikke skulle sige, og så fi k jeg sagt nogle gode ting, som jeg kunne tage med
mig til de rigtige samtaler.”Panikdagen endte for Christel
ud med et halvt års praktik hos TDC Online.
Selvsikre ansøgere
Christel er til gengæld i tvivl om, hvorfor så få har taget imod tilbudet. ”Jeg tror ikke, alle kunne overskue det op til Panikdagen, hvor vi havde en masse ting at se til. Men nogen er nok også så sikre på sig selv, at de ikke synes, det er
nødvendigt.”Det er dog ikke kun denne
årgang af 3. semester studerende, der har været særlig afvisende over for tilbudet om samtaletræning.
”Vi har kørt samtaletræning 3-4 gange før og med samme lave deltagerantal hver gang,” siger Pia Færing og gentager derefter sig selv.
”Jeg fatter det simpelthen ikke.”
Studerende dropper tilbud om hjælp før
PanikdagenTre ud af fi re praktikansøgere takker nej til ekstra forberedelse før Panikdagen
FOKUS
Der er jo ingen steder i den virkelige verden, hvor man udsætter folk for den slags psykisk tortur
“
“
- Hans Pilgaard
10 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Og der – midt i det hele – står den og troner. Pyntet med hvide sedler og en stor skare af mennesker om-kring sig. Som om den ikke selv er
klar over, at den mest af alt ligner et levn fra en folkeskoleklasse i starten af 1980’erne. Sådan lidt småkedelig i den ubestemmelige brune farve og et par hjul så pe-dellen i Kansas-jakken kunne rulle den ud i aulaen, når tegningerne fra formnings-timen skulle vises frem til forældredagen.
Ja, opslagstavlens slægtninge levede et anonymt liv i de danske skoler, overklistret med plancher om isbjørne og gennemtygget tyg-gegummi på bagsiden. Men i dag tager denne opslagstavle hævn – i dag er det den, der er i fokus.
Tænk nu, hvis…
Rundt på skolen er der en mærk-værdig stemning. Flere hundrede mennesker sidder placeret i små grupper og taler sammen. Nogle går lidt ud, andre strømmer til. Stemmerne samler sig til en stor rumlen af hektisk aktivitet. Det minder på en måde om afgangs-hallen i en lufthavn.
Men når man kommer tættere på, er det langt fra feriestemning, der dominerer. Her bliver der ikke talt om strandstole og Long Island Ice Teas, mens der ventes på fl y nummer 046 mod Ibiza. I stedet
går snakken om manglende søvn, dårlig mave og samtalestrategi. Der lyttes interesseret til sideman-dens bekymringer, men alligevel ikke. Hele tiden fi skes mobilen op af lommen. For tænk nu hvis drømme-praktikstedet havde ringet, uden man havde hørt det, selvom lydstyrken ikke kan blive højere. Nåh jo, så er der jo også vi-bratoren. Men… Tænk nu, hvis…
På trappen ved kantinen er der tilsyneladende bid. En høj kimen fra en taske afbryder samtalen mellem to kvindelige studerende
”Det er sgu min telefon! Vent lige lidt…”
Men stor er skuffelsen, da det ikke er et praktiksted i den anden ende af røret. I stedet er det en medstuderende, der lige vil høre, hvor hun er henne. Med et irriteret ansigtsudtryk pakkes mobilen ned i tasken, en pakke smøger tages op, og ventetiden kan fortsætte.
Videre til Plan B
Som tiden går får opslagstavlen fl ere og fl ere autografer på maven. Hvis den ikke følte sig vigtig
tidligere, må den nu være klar over sin store betydning. Flere og fl ere kommer forbi for at kaste et blik på den, og de må nærmest stå i kø for at komme til. En pige kommer løbende mod mængden med kug-lepennen faretruende hævet over hovedet. Hun når at fortælle den glædelige nyhed til et par interes-serede, mens hun baner sig vej ind til opslagstavlen og skriver sit navn under Fyens Stiftstidende.
Lidt utilfreds mumlen om at nu er alt snart taget, afslører at langt fra alle har været ligeså hel-dige. Én må skuffet konstatere, at alt er optaget på de fem praktik-steder, hvor han har søgt. Det er tid til at gå videre til plan b.
”Nu er jeg fan´me ligeglad. Nu går jeg ud og crasher et eller andet,” meddeler han sin kam-merat.
Han bevæger sig hurtigt væk, mens kammeraten møver sig lidt længere frem mod verdens vigtig-ste opslagstavle.
Verdens vigtigste opslagstavle
Skrig og skrål, grin og gråd. Alle følelser var i brug, da panikken tog over på DJH med en brun opslagstavle som en vigtig aktør
Tekst | Allan Christensen Foto | Bjørn Stig Hansen PRAKTIKPANIK
STATUS | Fire DJH’ere inspicerer Panikdagens største stjerne
Tekst | Katrine Romme Foto | Kristian Brasen PRAKTIKPANIK
Gå nøgen til forelæs-ning, med menstruati-onsblod løbende ned ad låret...
...Sådan føltes det, at skulle gå ned i kantinen og fortælle horden af adrenalinpumpede venner og medstude-rende, at jeg ikke fi k en praktikplads. Vi, der på Panikdagen stod tilbage uden andet end en telefon, der havde ringet for lidt, måtte æde vores stolthed og ære i én syr-lig mundfuld. Troede vi.
Men de påtagede medlidende blikke jeg havde frygtet, når skampletten blev synlig for alle, udeblev. For I kender jo ræset lige så godt som jeg. Og min egen forventede jalousi dukkede heller
aldrig op. For hvor er det fedt, at I i det mindste fi k en plads. Trangen til at sprinte hjem og lave hule under min dyne den næste uge forsvandt, og den første øl blev knappet op.En øl inde i nederlaget begyndte det at boble fortrøstningsfuldt i min mave. De sidste mange ugers slaveri var forbi! Hvor jeg i lang
tid havde følt, at jeg var uden ind-fl ydelse på min egen fremtid og uddannelse, åbnede hele ver-den sig pludselig op, og alt var muligt, bare det gav mening for mig.
Mange øl inde i nederla-get syntes jeg pludselig, at det var dem med
praktikpladser, der var staklerne. Tænk sig at skulle være en del af den danske medieverdens tyranni i det næste halvandet år! Bare godt det ikke var mig!!!Endnu fl ere øl og en pizza inde i nederlaget ringede min ulideligt empatiske far. Han var vist den
eneste der ikke havde fået min sms tidligere på dagen: ’Fik ingen praktikplads. Er i lortehumør. Lad være med at ringe.’Fast besluttet på, at jeg havde set lyset, gik jeg med den kækkeste spejderpige attitude i gang med at forklare ham, hvor misforstået det var at være ked af det. Tre ’hmm’er’ og et enkelt ’mmm’ henne i samtalen blev spejderen alligevel til en treårig, og den næste halve time blev telefonen badet i snot og tårer.Panikdagen blev efterfulgt af dage med paniske krampetrækninger, hvor jeg dels var på vej til Born-holm, dels var på vej til Afrika og i øvrigt nok selv skulle skaffe mig årets bedste praktikplads. Jeg anede ikke, hvad jeg ville, var efterhånden bare besat af at få en plads, så jeg sammen med resten af tredje semester kunne ånde lettet op.
Lige indtil det gik op for mig, at jeg måtte fi nde ud af, hvad det var, der var vigtigt for mig. Uden skelen til hvad mine alt for seje medstuderende, Pia Færing, eller mine ikke-journaliststuderende venner (som stadig ikke fatter, hvorfor jeg ikke bare tog på Politi-ken...) synes om det. Så her fjorten
dage efter kan jeg efterhånden mærke, hvordan jeg har det med at være taber. Og det er faktisk ok. Det er ok ikke at få en praktik-
plads. Jeg tror faktisk, at jeg kan blive en god journalist alligevel.
Den ulidelige frihed
Mange øl inde i nederlaget syntes jeg pludselig, at det var dem med prak-tikpladser, der var staklerne
“
“
- Katrine Romme
FOKUS
PANIKDAG | Klokken 12.30 uden en plads
11ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 ANNONCE
12 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Foto | John McConnico Tekst | Kristian Brasen
INDIEN, NEW DELHI 1999 | Samtidig med at være billedredaktør for AP’s 40 fotografer i Asien fungerede John McConnico som fotograf i Indien. Her ved en brand i et slumkvarter i New Delhi med 500 nedbrændte hytter
KENYA 1998 John McConnico arbejdede med sit hold af AP fotografer med to til tre timers søvn hver nat. Fotoet af den amerikanske ambassadør til mindehøjtidligheden for de dræbte under bombesprængnin-gerne i Nairobi indgik i APs serie, der vandt Pulitzer Spot News prisen 1999
Nyhedsfotografen på Gammel Kongevej
MAKEDONIEN 1999Albansk flygtning råber pro-NATO
slogans foran politiets hovedkvarter i en flygtningelejr nær
Skopje
13ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
PAUSE EFTER PULITZER
Efter ni år som cheffotograf for billedbureauet Associated Press i Asien og Mellemamerika gemmer John McCon-nico sig i Danmark. Fra stress og fl ymad
En telefon ringer i New Delhi den 7. august 1998.
Allerede før stemmen i den anden ende af røret har identifi ceret sig som billedredaktøren for Associ-ated Press (AP), trækker maven sig sammen på hendes udstatione-rede cheffotograf i Sydasien, John McConnico. Ikke af nervøsitet over om han nu vil få pålagt en fotoopgave, der indebærer kugler om ørerne et sted på den sydlige halvkugle, men af frygt for person-lig fi asko og jetlag.
”Der er sket et bombeangreb på den amerikanske ambassade i Kenya og Tanzania. Dit fl y afgår
om fi re timer,” fortæller redaktø-ren i telefonen fra New York.Tolv timer senere er John McCon-nico i Nairobi og delegerer opga-ver ud til sit hold af fotografer.
Tiltrængt pause
”Jeg var ved at blive godt træt af legen,” fortæller John nu syv år senere fra sin lejlighed på Gam-mel Kongevej i København.
”Jeg har aldrig været særlig vild med at rejse. Opgaverne kom ofte midt om natten, og jeg kunne ikke se mig ud af at skulle gå om-bord på et fl y endnu en gang.”
Alligevel arbejdede han sig
stødt op i hierakiet som rejsende fotograf for AP i Mellemamerika og Asien, efter han blev færdigud-dannet som journalist på Univer-sity of Texas i 1993.
Fra 1998 til 2002 var han foto-chef i Sydasien og havde kontrol over 40 ’stringers’, som han kalder sine fotografer placeret rundt på kontinentet. Med dem har han været på sejrspodiet i de respekte-rede fotokonkurrencer Pultizer og World Press Photo Award.
Holdfotograf i bureau
”Jeg er ikke den fotograf, der tager alene ud i verden. For mig
KENYA, NAIROBI 1998 | AP kunne med deres hold af fotografer lave en bred dækning af dagene efter bombeattentaterne på den amerikanske ambassade i Kenya og Tanzania. Billedet indgik i serien, der vandt Pulitzer Spot News prisen i 1999
PUERTO RICO, 1996 | Billeddækning af orkanen Hortense under John McConnicos første redaktørjob for AP i Caribien. Den etårige Cassandra Gomez bliver reddet efter at være fanget i et hus i ni timer med sin familie
NEPAL, KATMANDU 2001 | ”Det var som ren Shakespeare at kunne følge med i begivenhederne i Katmandu under kongens fald,” fortæller John McConnico om ugerne i Nepal i 2001. Over hundrede tusinde nepalesere var på gaderne i Katmandu for at sørge over deres Kronprins havde skudt og dræbt Kongen, Dronningen og to øvrige medlemmer af den kongelige familie
PAKISTAN, LANDI KOTAL 2001 | Op til USAs aktioner i Afghanistan i 2201 tilbragte John McConnico meget tid i Pakistan. ”At det ofte er mit eget land, der er indblandet i verdens begivenheder rør ikke mine følelser specielt. Det er selve stemningen, der kan krible ned af ryggen
Se John McConnicos billeder på: www.johnmcconnico.com
1993-1994:Fotograf for Associated Press i Panama og El Salvador1994-1997:Fotoredaktør for Caribien for Associated Press, Puerto Rico1998-2002:Fotoredaktør for Sydasien for Associated Press, New Delhi
er holdarbejde det bedste ved at være bureaufotograf hos AP. Har man et godt hold kan alt lade sig gøre,” siger John McConnico og henviser til arbejdet efter ambas-sadesprængningerne i Afrika, som AP vandt en Pulitzer pris for.
I 2002 valgte John McConnico at
sige jobbet op. Hans kone fi k job i Danmark, hvor John nu passer sin søn, indtil lysten til nyhedsfoto-grafi et vender tilbage. ”Det er som om, at jeg i Danmark venter på, at telefonen skal kalde mig et nyt sted hen. Det skal den også - når jeg igen får lyst til fl ymad.”
14 ILLUSTRERET BUNKER
“Mine herrer, De er de sidste!,” sagde en synlig nervøs herre i mørkt jakkesæt, da jeg og en jævnaldrende norsk journalist nærmede os indgangen på det nybyggede journalistkollegium i Vennelystparken.
“Da skal vi blive de første!” svarede jeg kækt og frækt. Det var efteråret 1957, herren var
professor og forstander Troels Fink . Den norske deltager hed Einar Eriksen, og inde i festsalen ventede mange honoratiores med pressens minister, statsmini-steren, i en hovedrolle. I bag-grunden sad og stod det første hold beboere. 18 nyudlærte unge journalister fra hele landet, cirka en årgang.
Under afviklingen af den lange ceremoni gik det op for os, at vi, der for manges vedkommende havde afsluttet mesterlæren med et håndtryk og en fyreseddel, var særligt privilegerede, fordi vi nu var på vej til en åndelig og teore-tisk udvikling. Jeg glædede mig, for det betød måske, at jeg nu var færdig med at feje gulv i avisernes
redaktionslokaler, læse korrektur på hele avisen og ordne billedar-kivet. Hvis jeg altså fi k et nyt job, og ellers kunne over-leve de næste tre måneder ved hjælp af de 300 kroner, som de ubemidlede fi k i “måneds-løn” fra kursusledelsen. SU eller anden understøttelse eksisterede ikke for nyudlærte lærlinge.
Ud over den alvidende historiker, Troels Fink, fi k vi en række lærere, som næsten alle kom fra universitetsverden. Den
verden, det nu blev os forundt at smage lidt på. Mange af dem var
rigtig fl inke og havde ovenikøbet pædagogiske evner. F.eks. litteratur-professor og jazzfan Sven Møller Kristensen, politik-eks-
perten Tage Kaarsted og sprog-manden H.P. Clausen (senere kulturminister).
Nogle af dem inspirerede mig til at studere videre, så jeg fi k med årene suppleret med adskil-lige uni-studier og da også nogle
Dengang jeg ...Tekst | Vagn Simonsen, TV2/Nyhederne Illustration | Jacob Chapelle
U D E N F O RU D E N F O R
Der er to måder, vi laver nye ord på; vi sammensætter gamle kendte ord, eller vi stjæler/låner fra engelsk. Sådan ser Estrid Anker Olsen, vært på programmet ’Ud med sproget’ på P1, situationen. ”Det er umådelig sjældent, at der fra bunden skabes et helt nyt ord,” fortæller Estrid Anker Olsen. Det eneste, hun umiddelbart kan komme på, er ordet smølf, der opstod engang i 70’erne. Et ord undertegnedes computer desværre stadig ikke har med i stavekontrol-len.
Men er det danske sprog gået i stå, og er alle de ord, vi skal bruge, opfundet? Er ord-fusioner og wannabe-engelsk vejen frem?
Vejen til ordbogen
”Det danske sprog er på ingen måde gået i stå, og det vil det
aldrig gøre. Vi fi nder ikke på så mange helt nye ord, men sammen-sætninger og lån fra engelsk er der mange af. Så mange, at langt de fl este ikke kommer med i retskriv-ningsordbogen,” fortæller Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn.Retskrivningsordbogen betragtes som den offi cielle blåstempling af et ord. Men vejen dertil er lang. Eksempelvis vil den næste udgave tidligst komme i 2009, for kriteri-erne for at et ord kommer med i ordbogen er nemlig, at ordet skal være almindelig kendt. Det er noget, som blandt andre Jørgen Schack er med til at vurdere.
”Slang kommer derfor sjæl-dent med, da det lynhurtigt bliver forældet. Der er ikke noget så kikset som at komme med et gam-melt slangudtryk”, mener Jørgen Schack.
Han vil ikke helt gå med til at
kalde et ord offi cielt, bare fordi det er med i retskrivningsordbo-gen. Men næsten.
Kreative unge
”Unge mennesker er klart dem, der skaber fl est nye ord. De unge er ganske kreative, specielt hvad angår import af engelske ord, men også sammensætninger er de gode til,” siger Estrid Anker Olsen.
”Danmark er det land i nor-den, der bruger mest engelsk i sproget. En undersøgelse viser, at i en dansk avis er omkring 1 procent af ordene lånt fra engelsk, men Ekstra Bladet var også med i undersøgelsen, og der står jo sex over det hele,” fortæller Estrid Anker Olsen grinende.
Sammensatte wannabe’s At opfi nde nye ord. Noget der burde være tilgængeligt for journalistiske sproggøglere, men realiteten er en anden
Tekst | Sigurd B. Jensen Illustration | Katrine Damkjær OPFINDERE
MAJ 2005
Pige-kursisterne var dejlige og imødekommende
“
“
- Vagn Simonsen
15ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
af de eksamener, som kan gøre selv en journalist respekteret.
I den nye bygning, hvor kal-ken hang tungt i luften, benævnte vi os selv “alumerne”, fordi kol-legiebestyreren bar den gammel-dags titel “efor”. Han begyndte hurtigt at spøge ved nattetide og dukkede op i kollegiekøkkenet iført slåbrok for at dæmpe de højrøstede gemytter. Han indledte med en sidenhen ofte parodieret vending: “Undskyld, men min kone har sendt mig ...”
Pige-kursisterne var dej-lige og imødekommende, men i mindretal så scorekarlene måtte strenge sig an. Der var tilmed konkurrence udefra, for mange af byens journalister mødte op
til aftenarrangementerne og blev hængende i køkkenet. Personager som “Demokraten”s Claus Seiden spillede ovenikøbet guitar, og Frode Kristoffersen var født som verdensmand, så der var skrappe rivaler. Heldigvis var der en offi -ciel bagtanke med kurset, nemlig at journalisterne ud over kalkstø-vet skulle indsnuse lidt univer-sitets-atmosfære, så på 2.-salen var installeret en fl ok kvindelige studenter, som vi drenge så gik og snusede til.
Nævnt i fortrolighed udartede de natlige køkkenfester underti-den til fængslende konkurrencer, hvor de kjoleklædte blandt de studerende måtte bevise, at de også kunne stå på hænder eller
tisse i håndvasken på de primitivt udstyrede værelser.
En alumen fra “Demokra-ten” var ung-socialist og hed Mogens Hansen. Som talsmand nedlagde han forbud mod professor Finks planlagte fore-drag om Frede-rik d. 7.
Fink gen-nemførte nu alligevel og char-merede os med muntre royale anekdoter. Navnlig blev Mogens Hansen så betaget, at
han efterfølgende sprang ud som hofreporter på Se og Hør under
pseudonymet “Mugge”.
Norske Einar vandt fl ere pris-opgaver, men da en lærer, (også en senere professor) Eggert Peter-sen, havde vakt min interesse for sociologi, anstrengte jeg mig og vandt for næsen af Einar en eftertragtet kronikkonkur-
rence om “Det lille samfund i det store”. Jeg fremhævede kolle-
gielivets positive betydning for indlæringen.
Einar endte som chefredaktør for en norsk avis og er stadig i vigør. Men mange af kollegerne klarede sig glimrende i tiden derefter så min kække spådom om, at Einar og jeg skulle blive “de første”, har jeg forlængst ædt i mig.
Hvad jeg med vemod må konstatere i dag er faktisk, at de to sidst ankomne alumer, Einer og jeg, i stedet for at blive de første blev ... de sidste. De sidste aktive i faget.
I GAMLE DAGE
Tekst | Jesper Ernst Henriksen Foto | Brian Berg SVENSK BESØG
Stefan Koskinen fra Arbejdsgiver-foreningen og Tobias Hellström, personaledirektør på Expres-sen, har netop været i Århus til Panikdagen for at se på samarbej-det mellem pressen og DJH. De indgår i en gruppe, som er opstået, fordi der fi ndes en kritik af uddan-nelsen blandt medierne i Sverige. Gruppen fi k øje på DJH som et godt eksempel og besluttede sig for at sende de to til Panikdag.
”Vi syntes, den her Panikdag var vældig interessant, så den ville vi over at kigge på,” udtaler Stefan Koskinen og fortsætter.
”Generelt kan man sige, at branchen er meget tættere på uddannelserne i Danmark end i Sverige. De sidder i bestyrelser og i optagelsesnævn. I dag er de her og ansætter folk, og de får deres eget rum, hvilket ville være umuligt i Sverige,” udtaler Stefan Koskinen.
I Sverige sender praktikan-søgere breve til medierne, der så kalder dem til samtale på selve redaktionen. Der fi ndes ikke noget centralt samarbejde om fordelin-gen af praktikpladser i Sverige.
Survival of the fi ttest
De to svenskere har forståelse for de studerendes kritik, men ser også nogle positive sider ved Panikdagen.
”Panikdagen har en survival-of-the-fi ttest stemning. Den forbe-
reder de studerende på, hvordan det ser ud bagefter. Hvis man får arbejde på Expressen, så skal man konkurrere med 200 andre journa-lister,” mener Tobias Hellström.
Ifølge Stefan Koskinen skal man ikke undervurdere værdien af en lang praktiktid.
”Det er jo ikke bare en praktik,
I skal ud i. Det er begyndelsen på en karriere. Det her er også en dag, hvor de studerende fi nder ud af, hvor gode de i virkeligheden er,” pointerer han.
For akademisk?
Præfekt for Journalistik och Mass-kommunikation på Göteborgs
Universitet Marina Ghersetti mener, at hun forbereder sine studerende godt nok til arbejds-markedet.
”Jeg mener, at vi underviser vores studerende på et konkret håndværksmæssigt plan,” udtaler hun.
Hun har haft kontakt til Stefan
Koskinen tidligere og kender hans holdninger.
”Stefan Koskinen har kun sat sig ind i, hvordan tingene er i Stockholm. For at blive optaget på journalistuddannelsen skal man først have gået et år på universi-tetet. I Stockholm skal man have studeret statskundskab, men i Göteborg er det lige meget, hvad man har studeret,” forklarer hun.
Praktikken ser hun mere som en del af en uddannelse end som begyndelsen på en karriere.
”Det er jo ikke færdige jour-nalister, der kommer ud i praktik. Det er studerende, der stadig skal lære noget,” udtaler hun og forsvarer den kortere praktiktid i Sverige:
”Vores studerende er i praktik i mellem fi re og seks måneder, men til gengæld varer uddannel-sen jo kun to et halvt år.”
Hun forklarer desuden, hvor-dan regler fra Journalistforbundet i Sverige blokerer for en længere praktiktid.
”Hvis du har arbejdet på en redaktion i 12 måneder, så skal redaktionen tilbyde dig den første åbne stilling. Derfor kan vi ikke sætte praktiktiden op.
Medierne i Sverige studerer Panikdagen
Praktikken er starten på en karriere eller en del af en uddannelse, alt efter hvem du spørger
INSPIRATION | De svenske medier er imponerede over samarbejdet mellem studerende og medier i Danmark
16 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Journalistpraktikanter på Politiken skal ikke gøre sig forhåbninger om at komme ud at sejle til næste efterår. Indlandsredaktøren på avi-sen forudser, at eventyrerne skal have erfaring med videnskabsstof.
”Umiddelbart vil jeg tro, at pladserne går til medarbejderne på vores videnskabsredaktion. Det er et svært område at formidle, og vi vil lægge mere vægt på jour-nalisternes kvalifi kationer end på deres eventyrlyst,” siger Jacob Svendsen, der samtidig påpeger, at Politiken endnu ikke er sikret pladser ombord.
Det afgøres først i denne måned.
Store krav
”Afdækningen af ekspeditionen stiller store krav til journalisternes kunnen. Forskellige tidszoner, sprogbarrierer, dårlige arbejdsvil-kår og et svært stofområde. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der fi ndes en praktikant med lige netop den erfaring og de kva-lifi kationer, vi søger.”
I første omgang mener Jacob Svendsen, det afgørende er, at praktikanter bliver tilknyttet avi-sens videnskabsredaktion. Derfra er det lidt nemmere at rekruttere egnede journalistspirer til viden-skabelige ekspeditioner.
Illustreret Bunker har også
kontaktet Jyl-lands-Posten, Berlingske Tidende, DR og TV2, men ingen af disse medier har på nuvæ-rende tidspunkt taget stilling til, om journalist-praktikanter kan komme med på Galathea.
Ingen praktikanter ombord
Når Galathea 3-ekspeditionen søsættes i sensommeren 2006, handler det mere om formidling end forskning.
Medierne, der får adgang til at komme ombord på projektet, er allerede nu nøje udvalgt, så ekspe-ditionen opnår den størst mulige udbredelse i befolkningen.
”Vi ved, at forskning interes-serer danskerne mere og mere. Men desværre synes mange unge, at naturvidenskab kun er noget for nørder. Det er et alvorligt sam-fundsproblem, fordi holdningen kan føre til, at forskningstunge virksomheder mangler kvalifi -cerede medarbejdere,” udtalte chefredaktør på Jyllands-Posten, Henrik Thomsen, til sin egen avis
ved lanceringen af ekspeditionen-projektet sidste år.
”Galathea 3 skal ses i forlæn-gelse af det, vi allerede forsøger på avisen: At øge interessen og forståelsen for naturvidenskaben. Det skal være cool at være forsker.”
Henrik Thomsen fi k idéen til at udsende en tredje Galathea-ekspedition på baggrund af den succes, Jyllands-Posten har haft med Explorer, som Henrik Thom-sen også var ophavsmand til.
Trange kår
Det betyder, at Jyllands-Posten som det eneste medie er med på hele rejsen. Andre medier må lade sig nøje med deltagelse i etaper
af cirka en måneds varighed. Dog sådan, at hele mediespektret er repræsenteret på dækket under hele turen.
Journalisterne ombord kom-mer ikke kun til at arbejde under trange kår: Videnskabsstof er noget af det sværeste at formidle, og samtidig sejler ekspeditionen hele tiden ind i nye tidszoner og sprogbarrierer.
Tsunamitur
Galathea 3-ekspeditionen er den største danske forskningsekspedi-tion i mere end 50 år. Med statens havforskningsskib Dana som fl y-dende platform stævner forskere og journalister ud på verdenshave-
ne på jagt efter revolutionerende opdagelser.
Mediekonvergensen vil uden tvivl medvirke til at gøre begiven-heden nærværende og betydelig i det halve år, ekspeditionen er planlagt til at vare. Den skrevne presse, tv, radio, undervisning og internet smelter sammen, så børn og voksne i alle aldre via forskellige medier kan dykke ned i historierne.
Ekspeditionens rute er endnu ikke fastlagt, men især Antark-tis, Nicobarerne og en række af de tsunamiramte områder kan forvente at komme under forstør-relsesglasset.
”Tsunamien har inspireret til en del forslag, både i form
af direkte undersøgelser af de forskydninger i havbunden, der udløste katastrofen, og studier af de samfundsmæssige effekter,” sagde direktør for Dansk Eks-peditionsforbund og lederen af ekspeditionen, Morten Meldgaard, på pressemødet den 31. Marts.
Kronprins Frederik er protek-tor for Galathea 3, der fi nansie-res via statslige fonde og private virksomheder.
Naturvidenskab på rejse
Et af de medier, der ikke har opslået en praktikantstilling, er Weekendavisen. Men avisen er med i praktikordningen, og det kan godt lade sig gøre at få en praktikplads - bare ikke i denne omgang.
Ifølge chefredaktør Anne Knudsen skyldes fraværet af Weekendavisen på praktikdagen ikke nogen utilfredshed med praktiksystemet. Men Weekend-avisen en lille arbejdsplads, hvor der kun er plads til en praktikant ad gangen. Samtidig stilles der store krav til den enkeltes viden og selvstændighed. I perioder er der slet ingen praktikanter.
“Vi vil nødig gøre et ungt men-
neske skade ved at tage vedkom-mende i praktik her, hvis det efter vores opfattelse ikke passer til hans eller hendes særlige evner og interesser.”
I øjeblikket er der en prak-tikant tilknyttet Weekendavisen. René Gummer, der har været i praktik siden januar 2005, siger, at miljøet på avisen er anderledes end på andre medier.
“Weekendavisen skal ikke ny-hedsformidle på samme måde som for eksempel Berlingske Tidende. Nyhedsredaktionen fungerer mere på et akademisk plan,” siger han og tilføjer, at journalisterne selv-følgelig tjekker telegrammerne fra Ritzaus Bureau og Reuters, men
hver journalist sidder med en fag-lig ekspertise ud over de journali-stiske færdigheder, så de behøver ikke en masse grundresearch for at vide, hvad der gælder.
Ingen gatecrashing
René Gummer sendte sin ansøg-ning uopfordret og fi k derigennem 18 måneders praktik. De havde den liggende i cirka 14 dage, før de henvendte sig til ham.
“Det er nok lidt af et nåleøje at komme igennem med din ansøg-ning, og det er ikke lige stedet, man gatecrasher. Når du så først er kommet ind, vil du for alt i verden ikke bytte, selv om de stiller store
krav,” fortsætter René Gummer. Han bekræfter, at de fysiske
rammer på avisen er lige så små, som de roser man får for sit arbejde. Til gengæld får man frie hænder, og der skal virkelig ar-bejdes selvstændigt. Der er ingen moder redaktør, der sender dig ud på en opgave. Du fi nder selv den historie, der er interessant. Så bliver den godkendt på redakti-onsmødet om fredagen, eller du får den smidt tilbage i hovedet.
“Du lærer virkelig at formidle, for visse artikler sparker af sted med 15.000 anslag, og hvis du skal holde læseren i hånden hele vejen, så... Derfor er det måske ikke alle praktikanter, der vil få det opti-
male ud af det, så kravene til dem er også derefter.”
Der skal produceres noget, og i starten tager det tid, for det skal være fornuft, der kommer ud af ta-sterne Men det giver også frirum-met til journalistens egne valg.
“For eksempel er der meget få artikler om H. C. Andersen jubi-læet. Vi bestemmer selv, om vi vil skrive om det. Der er ikke nogen redaktør, der bestemmer, at det skal der absolut skrives om,” slut-ter Weekendenavisens praktikant.
Det svære nåleøjeDet er ikke hverdagskost at komme i praktik på Weekendavisen
Tekst | Morten Perregaard PRAKTIKSTED
Tekst | René Deichgræber SEJLTUR
Tekst | René Deichgræber SEJLTUR
UDENFOR
17ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Kontor søger nye beboere
Illustreret Bunker søger ny redaktion. En frisk flok der fra september vil overtage de varme sæder og udfordringen med at lave DJH’s studieavis nr. 1. Det kræver engagement, discip-lin, lysten til at tage de svære beslutninger samt mange timers hårdt arbejde. Til gengæld er arbejdet hamrende sjovt, lærerigt og givende – og så får du chancen for at være med til at sætte dagsordenen hos både studerende, undervisere, praktikanter og medier.
Illustreret Bunker søger redaktører, heriblandt ansvarshavende-, web- og to fotoredaktører. Er du interesseret, så skriv en ansøgning, hvor du fortæller om dine visioner, idéer og andre gode grunde til at netop du skal overtage et nøglekort til kontor 223. Du må også meget gerne vedlægge et billede. Send den derefter til [email protected] senest den 14. maj kl. 12.Har du spørgsmål, så fang os på gangen, i lokale 223, på 2298 3108 eller send os en mail.
Den (snart) afgående redaktionDorte, Karen, Ole, Martin, Kristian og Mie
18 ILLUSTRERET BUNKER
NOTE
Politiken ansætter endnu en mandlig redaktør
Politiken har netop ansat journalist Torben Benner som nyhedsredaktør. I alt var der syv ansøgere, alle interne, hvoraf to var kvindelige journali-ster. Politiken er i avisens spalter stor fortaler for ligestilling, hvilket langt fra afspejler sig på redaktionen. Derfor har valget af nyhedsredaktøren vakt en del diskussion på avisen. I dag er der én kvindelig nyhedsredak-tør og en kvindelig redaktør for lørdags- og søndagstillæggene. Ifølge Nyhedsbrevet Dansk Presse har Berlingske Tidende tre kvindelige redak-tører, mens Jyllands-Posten har ti.
NOTE
Urban vil være størst på Sjælland
Urban skal positioneres som den største avis på Sjælland. Det skal det nye reklamebureau Printguruerne med speciale i udvikling af print-koncepter hjælpe med. Derfor har de udviklet en reklamekampagne for gratisavisen. Stilen og tonen i kampagnen er inspireret af humor.”Det var vigtigt for URBAN og os at få humor ind i kampagnen, hvorefter valget af tegneserieplatformen forekom ganske naturlig,” siger Thomas Planck fra Printguruerne.
NOTE
Legat for brændende engagement
Tillidsrepræsentant på Nordjyske Stiftstidende Torben Duch Holm blev tirsdag beæret med Dansk Journalistforbunds Carsten Nielsen legat på 20.000 kroner for 15 års brændende engagement på en mediearbejds-plads i konstant forandring. Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård begrundede valget af Torben Duch Holms med hans evne til at navigere mellem en medarbejdergruppe, der kræver solidaritet og en ledelse, der kræver vedvarende forandringer.Prisoverrækkelsen foregik under overværelse af 370 delegerede på Jour-nalistforbundets delegeretmøde i Nyborg i denne uge.
NOTE
Journalistgruppe vil udfordre manglende pressefrihed
På Pressefrihedens Dag den 3. maj dannede en gruppe journalister i Asien et nyt webforum for at udfordre den manglende pressefrihed i deres verdensdel. Asia Media Forum skal være et bindeled mellem jour-nalister over hele det asiatiske kontinent. Et mål for gruppen vil blive at fremme menneskerettigheder, fordi det er et område, som ikke bliver dækket godt nok i hovedmedierne, fortæller et af medlemmerne i forum-met til nyhedsbureauet AFP. Et andet mål er at bygge alliancer mellem journalister og samfundet og være med til at fremme sociale retfærdighe-der, skriver www.dagensmedier.no
NOTE
TV2 stadig til salg
TV2 skal stadig sælges, skriver Dagbladet Information.Det sker, når EF-domstolen har afgjort de verserende retssager mod tv-kanalen fra staten, TV Danmark og Viasat. Det slog kulturminister Brian Mikkelsen fast på et åbent samråd i Folketingets kulturudvalg. Hermed har han afvist oppositionens ønske om at sætte salget i bero i fi re år for at give TV2 arbejdsro.
MAJ 2005
I dagene 19. – 20. april var der indkaldt til generalforsamling i Danmarks Journalistforbund på Hotel Nyborg Strand. Godt 370 delegerede fra alle faggrupper og kredse i DJ var mødt op, heraf 20 modige KaJ-medlemmer, omkring 15 medlemmer fra henholdsvis JR (RUC’ernes fagforening) og KaJO (SDU’s pendant).
Ævl og kævl
Det dominerende emne i år var et gammelt forslag om, at delege-retmøde i DJ kun skal afholdes hvert 2. år. Efter 26 år blev det nu endelig vedtaget, og delege-retmøde skal derfor kun foregå i ulige år. I timerne frem til frokost bølgede debatten frem og tilbage. Blandt de emner, der dukkede op, var, måske ikke overraskende, det bebudede salg af TV-2. I den mere overraskende ende var en lettere polemisk debat om en af Dan-marks allermindste aviser, Læsø-
Posten, som med de nye regler for portostøtte går en usikker fremtid i møde. Efter en udsøgt frokost blev den interne ævl og kævl for en kort bemærkning lagt til side, mens gæstetaler Robert Shaw gjorde status for den aktuelle situation for journalister ude i den store verden. Sidste år mistede 129 journalister livet under udfø-relse af deres arbejde, og mange tortureres og fængsles fra Nepal til Kurdistan. Med dette indlæg blev en maraton-indsamling sat i gang til fordel for den internationale katastrofefond for journalister og deres pårørende. Resultatet af ind-samlingen kunne følges direkte på storskærm, og ved dagens slutning var der indsamlet over 400.000 kroner.
DJH’er i hovedbestyrelsen
Efter aftensmaden havde de for-skellige kandidater til hovedbesty-
relsen lejlighed til at vise sig frem ved et særligt ’debat-cafe’-arran-gement, hvor de kunne fremsætte deres synspunkter. Nuværende formand Mogens Blicher Bjerre-gård blev, under stående ovationer, genvalgt uden modkandidater. Herefter fulgte en lukket, skriftlig afstemning om fordelingen af de øvrige ledige pladser i hovedbesty-relsen, og på en komfortabel fem-teplads blev KaJ’s formand Didde Elnif valgt ind i hovedbestyrelsen. Hun er dermed eneste repræsen-tant for de tre elevfagforeninger i Journalistforbundets hovedbesty-relse.
Tekst | Tore Plougheld DELEGERETMØDE
Forudsigelig debat i NyborgSalget af TV 2, rekordår for dræbte journalister og Læsø-Postens fremtid blev diskuteret på DJ’s delegeretmøde i Nyborg
Egentlig har hun ikke synderligt meget tid til overs. Som KaJ-for-mand og 4. semester studerende i praktik er der nok at se til. Men Didde Elnif skal nok fi nde tid til bestyrelsesarbejdet.
”Jeg kommer til at bruge noget ferie på det, men heldigvis har jeg en fl eksibel chef og praktikplads. Det kræver lidt fl eksibilitet og prioritering, men det skal nok gå,” forklarer Didde, der er blevet valgt ind i DJ’s bestyrelse for to år.
På de to år skal Didde til cirka ti møder med bestyrelsen om året. Men hvilke emner vil hun tage op?
”Jeg vil primært beskæftige mig med ligestilling og uddannel-sesudvalget. Det er områder, hvor
der skal tages initiativer, og hvor jeg har noget at tilføre.”
I øvrigt mener Didde, at det er vigtigt, at studerende går aktivt ind i hovedbestyrelsens arbejde.
”Cirka 10 procent af DJ’s med-lemmer er studerende, så derfor er det vigtigt, at vi er med og går ind i de diskussioner, der omhandler os,” forklarer hun.
En af Diddes mærkesager, ligestilling, kommer sig af, at hun mener, der skal holdes snor i, at kvindelige journalister stadig ikke får ligeså høj løn som deres mand-lige kolleger.
”Det kan virke banalt og gam-meldags at gå ud og råbe ’solida-ritet’. Egentlig er det absurd, at
det er nødvendigt, men det er det jo åbenbart,” argumenterer det nyvalgte bestyrelsesmedlem.
Hvad de næste to år i hoved-bestyrelsen vil føre med sig, ved vi endnu ikke, men ét er sikkert for Didde.
”Jeg vil retfærdiggøre min utilfredshed ved at forsøge at gøre noget.”
Didde Elnif fra DJH er netop blevet valgt ind bestyrelsen i Danmarks Journa-listforbund (DJ). Hun vil arbejde på at gøre noget ved den mang-lende ligestilling i branchen
Tekst | Karen Clement Foto | Uffe Weng FAGFORENING
Brok med berettigelse
UDENFOR
19ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Tekst | Maria Faarvang Foto | Theis Mortensen PRAKTIKANT
En sort/hvid plasticrobot troner på kanten af skrivebordet og truer med at gå til angreb på sagesløse forbipasserende. På en stor whiteboard-tavle står navne som ’Den lyserøde sky’ og ’Junior’ skrevet med gule og orange bog-staver. En symfoni af brummende computere blander sig med lyden af kimen-de telefoner og ivrige samtaler. Stedet er TV-Byen. Nærmere bestemt et af de lavloftede kontorer i B&U-afdelingen hvor mange af ideerne til DRs børne- og ung-domsprogram-mer fi nder vej fra tegnebrættet til tv-skærme og stereoanlæg i danske børneværelser.
Det er også i førerbunkeren for DRs børne-journalistik, at Stine Bram slår sine folder som prakti-kant – først på radio og nu på TV.
I skarp konkurrence med Playsta-tion
En lang arbejdsdag har sat sit præg på Stine, men så snart hun begynder at fortælle om sine ople-velser på B&U, afl øses trætheden af en glødende entusiasme. ”Jeg tror ikke, jeg var klar over, at man kunne lære så meget af at lave journalistik til børn. Men det
kan man,” fortæller hun. I dag er hylderne i det super-marked, der sælger underholdning i børnehøjde, spækket med gode tilbud. Internet, sms og compu-terspil. Radio og TV er kun et lille udpluk af sortimentet. Den øgede konkurrence om børns opmærk-
somhed stiller store krav til B&Us journalistik. ”På et eller andet plan er det sværere at lave journali-stik til børn. For hvis det ikke er interessant, er de bare væk. Voksne er lidt mere tålmodige,”
fi losoferer Stine.
En sammensat målgruppe
En af de største udfordringer ved at lave radio og TV for børn er at der inden for den relativt snævre målgruppe er en kraftig spredning. Der er ofte meget stor forskel på, hvad en dreng på otte og en pige på 12 gider at bruge tid på, og mange af B&U’s program-mer skal nå begge målgrupper. For at beskytte små, sarte ører er der fl ere ord og emner, programmerne helt må afholde sig fra at tage op. Det kan godt irritere Stine lidt, at hun ikke må lave et program om eksempelvis Drengene fra Angora: ”De snakker jo om sex, druk og stoffer, og det må vi simpelthen ikke snakke om her. Det må man måske godt til de 14-årige, men ikke til de 8-årige, som også er i vores målgruppe” forklarer Stine.
Den gode historie
På trods af at journalistik til børn kræver et konstant højt tempo, har den ifølge Stine mange fælles træk i forhold til journalistik til ældre målgrupper. ”Kriterierne for den gode historie er på en eller anden måde de samme. Historien skal ved-komme deres hverdag. Der skal også være hor, mord og ildebrand, ligesom der skal for voksne,” gri-ner hun.
Som journalist på B&U er det et rigtig godt arbejdsredskab, hvis man selv er i god kontakt med sine barnlige sider. ”Jeg tror hurtigt, at man kom-mer til at tænke ligesom dem. I de voksnes verden er det krig og sådan noget, der rammer, men børn dør ti gange om dagen i et computer-spil, så det er noget andet, der skal til,” fortæller prak-tikan-ten.En velud-viklet evne til at sætte sig ind i børns univers gør det nem-mere både at udvælge og vinkle historier, der fænger den utålmo-dige målgruppe. Ifølge Stine kan en god nyhed til børn for eksem-pel være, at en skole er brændt, og at nogle børn har været til stede under ulykken. ”I voksenverdenen er det ikke en særlig stor nyhed, men når man er barn, og ens skole brænder, så
er det rimelig sindssygt,” konstate-rer Stine tørt.
Med etikken i forlommenStine Bram er glad for sin praktik på B&U. Hun medvirker aktivt i produktionen af både radio og tv, og hun har meget frie tøjler til at føre sine ideer ud i livet. For den tilfredse praktikant er det også et stort privilegium at arbejde med
børn, for man lærer meget af at henvende sig til en meget specifi k målgruppe. ”Børn er meget umiddelbare, og man kan virkelig mærke, hvis man har fået fat i nogen, der er lidt for gamle – teenagerne. Lige pludselig begynder de at blive meget bevidste om, hvad de siger,” fortæller Stine Bram. Netop uforudsigeligheden og
børns evne til at overraske tiltaler Stine meget.
Tiden på B&U har også givet anledning til en del etiske overve-jelser. Det er ikke altid, at børnene selv kan forudse konsekvenserne af deres udtalelser. I de tilfælde må journalisten bruge sin sunde fornuft til at beskytte barnet. For nylig var Stine for eksempel med til at lave et indslag til program-
met ’Den lyserøde sky’. Det handlede om to piger, der begge havde været vild med den samme dreng i klassen. Stine skulle lave nogle dækbille-der, hvor pigerne bare sludrede. ”Men pludselig begynder de at snakke om deres klassekam-
merat, som de ikke kan lide, og deres lærer, som lugter ud af mun-den,” beretter Stine med et smil lurende i mundvigene. Den episode valgte Stine at klippe fra, så pigerne ikke skulle få en fornærmet lærer, fordi hun var blevet hængt ud på national TV.
På en lyserød
junior-skySom praktikant på DR’s B&U afdeling svæver Stine Bram rundt på en lyserød sky. Hun producerer skarpe og underholdende historier til en kritisk mål-gruppe af selektive børn
FRIHED | Stine har meget frie tøjler på B&U
EMPATI | Det er vigtigt at være i kontakt med sit indre barn, når man laver børne-TV
I de voksnes verden er det krig og sådan noget, der rammer, men børn dør ti gange om dagen i et computerspil, så det er noget andet, der skal til
“
“
- Stine Bram
I voksenverden er det ikke en særlig stor nyhed, men når man er barn, og ens skole brænder, så er det rimelig sindsygt
“
“
- Stine Bram
UDENFOR
20 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
F O R B R UG E RF O R B R UG E R
Der er fi re minutter til mødetid. På trods af tidspresset vælger mange journalistspirer at stille sig i den meterlange kø i håb om at nå frem til disken og den stålgrå kaffebeholder, før Frøberts auditorium falder til ro, og dagens forelæsning begynder.
Bag den bagerste elev i køen står den lysbeige kaffeautomat tavs og ubenyttet. Kun få beslutter sig for at opgive køen og ’tage til takke’ med automatkaffen for at undgå at komme for sent.
Dommen
På en helt almindelig tirsdag for-middag udfører Illustreret Bunker en blindtest på tolv tilfældigt, men demografi sk bredt udvalgte kaf-fedrikkere i kantinen.
En kande kaffe bliver bestilt hos Ida, og en anden kande bliver fyldt med kaffe fra automaten. Kanderne bliver mærket, så de kan skelnes fra hinanden. Kande A er automatkaffen, og Kande B er købt hos Ida. 12 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner bliver bedt om
at smage på begge, i vilkårlig ræk-kefølge, og derefter vælge hvilken af de to, der smager bedst.
Kun én af dem vælger Idas kaffe. De andre elleve er enige om, at kaffen i kande A – altså auto-matkaffen – er bedre.
En forsøgsperson mener, at kaffe A er mindre bitter, og en anden synes, at kaffe B ”smager lidt mere af tis.”
Dommene tyder på, at der er en smagbar forskel på de to kaffer, og nærmere research afslører, at forskellen ikke er psykologisk.
Processen
Først og fremmest bruger kantine-personalet, som står for opfyld-
ning af automaterne på skolen, et andet mærke i automaterne. I de sølvgrå cylindre, vi ser bag disken, bruger personalet kaffe af mær-ket Gevalia, hvor der i automaten fyldes op med Merrild-bønner.
Derudover er der forskel på selve bryggeprocessen. De tre kaf-fetanke bag disken bliver løbende roteret, så der altid er en fuld tank klar til de mokkahungrende mas-ser. Men selv om de studerende på skolen tømmer ståltankene hurtigt, kan kaffen stå stille og færdigbrygget i op til halve timer ad gangen.
Lars Clausen, der arbejder som kok i DJH’s kantine, åbner kaf-feautomaten for Illustreret Bunker og forklarer, hvordan kaffen bliver
brygget. Bønnerne bliver hældt i et fi lter inde i maskinen, blandet med kogende vand og presset ud som helt friskbrygget kaffe.
”Man kunne godt bruge de samme bønner i automaten som vi gør i de store cylindre, men nu er automaten indstillet til Merrild-bønnerne,” forklarer Lars Clausen sagligt, mens han omhyggeligt lukker maskinen igen.
Kend din kopI en blindtest foretrækker elleve ud af tolv adspurgte kaffen fra automaten, frem for den der langes over disken i kantinen
Tekst | Vinh Prag Illustration | Joachim Adrian Mikkelsen KAFFE-TEST
KANTINEKAFFE | Elleve ud af tolv finder automatkaffen bedre end Ida’s bryg
Hvis du spørger IT-afdelingen, hvilken browser de anbefaler, siger de Firefox. Biblioteket anbefaler også at bruge Firefox, når du skal søge på Infomedia.
Og hvis du, ud over at følge eksperterne bag glasruderne i vandrehallen, også gerne vil være sikker på at kunne svare på Il-lustreret Bunkers rundspørger, så skal du vælge Firefox.
Hvorfor?
Firefox er en ganske gratis brow-ser. Den er udviklet af program-
mører og brugere over hele verden, og den bliver løbende forbedret. Derfor er der også langt mindre risiko for virusangreb og irriterende pop-up vinduer, end hvis du bruger Internet Explorer.
Alternativ til Explorer
Over 50 millioner internetbrugere verden over har allerede downloa-det den gratis browser. Det bety-der, ifølge pcworld.dk, at Firefox har en markedsandel på lidt under ni procent.
Internet Explorer er dog stadig
den langt mest brugte internet-browser, men stadig fl ere fi nder ud af, at der fi ndes et konkurren-cedygtigt alternativ.
Har du hentet ræven?
Tekst | Martin Thimes Langballe BEDRE BROWSER
FIREFOX
På www.getfi refox.com kan du dowloade Firefox ganske gratis
Du kan læse mere om teknologien bag Firefox på www.mozilla.org
Torsdag d. 12. maj - Startmøde for iværksættere/freelance
Startmødet er for dig, der har planer om at starte egen virksomhed. Mødet starter kl. 17.00 og tager cirka to en halv time. Der er fri entré. Virk-somhed Start & Vækst, Hasle-gårdsvænget 18, Århus V.
Lørdag d. 14. maj - Støttekon-cert for Amnesty International
Arrangementet er en dob-beltkoncert, hvor Un Truc Comme Ca lægger ud, og scenen overtages derefter af Mimas. Koncertens mål er at sætte fokus på menneskerret-tighederne gennem musik-ken. Arrangeret af Amnesty International Århus. Entréen er 50 kroner og det hele fi n-der sted på Gyngen, Mejlgade 53.
Tirsdag d. 17. maj - Grine aften
Århus Latterklub mødes og griner i 11⁄2 til 2 timer. Det lyder anstrengende, men et grinefl ip giver efter sigende både bedre humør og helbred. Og så motione-rer du også andet end dine lattermuskler. Arrangementet fi nder sted kl. 19 i Beboernes Hus, Sølystgade 30, Århus C. Der er fri entré.
Onsdag d. 18. maj - Antony & The Johnsons
Den amerikanske sanger og pianist gæster for første gang Danmark. Med sig tager han hele sit store orkester, så forvent strygere, kærlighed og pompøse kostumer. Koncer-ten fi nder sted på Voxhall i Århus og koster 135 kroner.
Fredag d. 27. maj - Poetry Slam, Grande Finale
Poesiens svar på cykelspor-tens enkeltstart. Slammere fra hele landet dyster om at kunne kalde sig Århus’ Bedste Slammer 2005. Ar-rangeret af Poetklub Århus. Arrangementet starter kl. 20 i Studenterhus Århus og koster 50 kroner.
Fredag d. 3. og lørdag d. 4. juni – Århus Metalfest
Har du langt garn? Ynder du at ryste det? Og kan du spille en solid gang luft-rive? Så skal du helt sikkert til Århus Metalfest. Fee metal fra ind- og udland samt en scene dedikeret til nye danske metalnavne. Entréen for hele weekenden er 350 kroner, og seancen fi nder sted på Voxhall i Århus.
KALENDER
21ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
Tekst | Mette M. Mandrup Foto | Pressefoto INSPIRATOR
”Jeg ser mediernes problem, som at de har vundet,” siger Kresten Schultz-Jørgensen, der er tidli-gere chefredaktør på dagbladet DAGEN.
I dag sidder han som kommu-nikations- og marketingschef på Det Kongelige Teater.
Han mener, at medierne har vundet ved at blive samfundets centrum.For ham at se bliver der i dag hovedsagligt skrevet to slags historier: Pressen bygger op og river fra hinanden.
”Lige nu er Helle Thorning ved at blive bygget op,” forklarer han og lader tavsheden fortælle, at hun nok også bliver revet fra hinanden.
De to slags historier er kyniske og hensynsløse, mener Kresten Schultz-Jørgensen.
”Der er alt for mange, som skriver hvad som helst,” synes han.
Narrative fortællinger
Kresten mener, at journalister skal lære at være ydmyge, hvis kynis-men skal forsvinde fra medierne.
”Det skal jo nok ikke på skole-skemaet, men det hjælper at tale om det,” siger han.
I stedet burde journalister sætte fokus på narrative fortæl-linger. Det at sætte fortællingen højest er en god ting, mener han.
Den anden ting, journalisterne kunne gøre bedre, er at sætte et kritisk fokus på uretfærdighed.
”Men ofte fokuserer I for meget på uretfærdigheden,” synes han. For der skal være en balance.
”Man skal overveje meget grundigt, hvorfor man vil være journalist. Hvad man vil med det,” siger Kresten Schultz-Jørgensen. Han laver en analogi til, at hvis man håndterer et meget kraftigt våben, skal man også gøre det med forsigtighed.
Da han var chefredaktør på DAGEN, havde de en målsætning om at lave nyskabende journali-stik. De ville ændre i nyhedsprio-riteringen og ikke længere bare fortælle en historie, fordi alle de andre medier gjorde det.
”Vi ville lave markante histo-rier på tværs af de gammeldags skel,” siger han og vender på den måde tilbage til den gode fortæl-ling.
DAGEN var journalistik uden grænser
Konceptet omkring DAGEN opstod, fordi grundlæggeren, Peter
Linck, havde fundet ud af, at der var en stor gruppe danskere, der ikke havde en avis, der passede dem.
’En avis for folk, der kan læse, fra folk, der kan skrive,’ hed sloganet for den nye avis.
For Kresten Schultz-Jørgensen var det svært at sige nej.
”Fra starten var jeg enig. Det tog mig ti sekunder at se, at Danmark mangler sådan en avis,” forklarer han.
Samtidig havde han en per-sonlig grund til at sige ja. Han var et stykke tid før blevet fyret som chefredaktør på Aktuelt, og det oplevede han som et stort neder-lag.
”Som jeg har grinet af mange gange – og grædt over mange gange, var det reelt umuligt for mig at sige nej,” forklarer han.
DAGEN var nyskabende, men den holdt ikke længe. Kresten mener stadig, at der er plads til en avis som DAGEN.
”Men det er ikke noget, der holder mig vågen om natten,” griner han.
Kreativ kultur
”Jeg har ikke noget imod, at jour-nalistik også bliver mere legende,” forklarer Kresten Schultz-Jørgen-sen.
Det mener han, at man kan gøre ved at arbejde mere anarki-stisk, som man gør i teaterverde-nen.
Han mener også, at journali-ster kan lære noget af forfattere. Men kun de gode.
”De middelmådige forfattere kan man ikke lære af – tværtimod,” siger han og fortsætter.
”Er der noget, vi har for meget af, er det ord.” Journalister kan lære om formid-ling og om at fortælle en historie. Selv er han ret sikker på, hvem der kan inspirere.
”Heming-way er ham, der skriver mest præcist. Francis Scott Fitzgerald var ham, der skrev mest poetisk. Tru-man Capote var ham, der skrev mest dobbelt. Og Tom Wolfe er ham, der skriver sjovest.”
Kresten påpeger selv, at de alle er amerikanere. Han synes, at ame-rikanerne har en større respekt for den fortællende kultur. Det kunne danskerne godt lære noget af.
”Der er masser af kunst og masser af forfattere i Danmark, der beskæftiger sig med at stikke et spejl ind i navlen på sig selv og så sidder og kigger i det,” siger han.
”Jeg vil hellere have historier, der rykker noget.”
Krestens inspiration
Kresten har altid selv skre-vet. Selv om han er uddannet cand.scient.pol., har han været boganmelder, debatredaktør og direktionssekretær på Politiken. Og han har været chefredaktør på både Aktuelt og DAGEN.
”Jeg har altid skrevet som hobby,” fortæller han og hævder, at han skriver mere i dag, end han gjorde som chefredaktør. Hans spekter er bredt, men selv mener han, at den røde tråd er kommu-nikation.
”Jeg kan ikke lade være med at have en holdning til alting,” siger
han.
Hvad bliver du inspireret af?”Humor. Mod. Tryghed,” siger Kresten. Han forklarer, at han tror på, at kreativitet kom-mer af tryghed.
”Bange men-nesker gør det sikre,” forklarer han.Det er humorens væsen at inspi-
rere. For den får mennesker til at se verden i et nyt lys.
”Sådan er alle vitser. Det handler om et eller andet, som du tror du ved, og pludselig sker der noget, og så ser du tingene i et nyt lys,” siger han.
Derfor har det konsekvenser, hvis journalisten ikke har humor.
”Folk, der ikke har nogen humor, har ingen fantasi. Fantasi forudsætter humor,” mener han.
Kresten synes, at mod har nogle af de samme egenskaber som humor. Nemlig, at mod er viljen til at gøre noget andet.
”Selvom folk ikke forventer det, står du pludselig oppe på bordet og siger et eller andet,” forklarer han.
Derfor er den inspirerende egenskab ved humor og mod den samme. Evnen til at overraske.
Fortællingen fremmer forståelsen
Tidligere stod han for journalistik uden grænser. Nu vil Kresten Schultz-Jørgen-sen gerne se fl ere narrative fortællinger i dansk journalistik
FORBRUGER
ANARKI | Danske journalister kunne lære noget af teaterverdenen.
Hang The DJ... Fredag d. 13. maj - DJ Delgado & DJ Hastings Kamuz Banda
”I al sin enkelhed møder vi op og spiller happy indie-pop, indietronica, hiphop, støjpop og måske endda lidt postpunk,” fortæller DJ Hastingz Kamuz Banda og beretter, at setlisten
blandt andet vil indeholde Bloc Party, Joy Zipper, Iron & Wine, The Cure, Sonic Youth, Lali Puna, RJD2 og Hood.
I typisk indie-stil, er de to DJ’s dog ydmyge:”Hvis blot en enkelt eller to letter på deres
indie-hat og måske endda kommer op og spørger, hvad det var, vi spillede lige før, er vi stolte. Men det betyder naturligvis ikke, at vi på forhånd vil afvise fanbreve og vilde after-parties. Især ikke hvis Carsten Juste møder op,” afslutter Kamuz Banda.
Tekst | Martin Thimes Langballe Foto | Kristian Brasen INDIEBAR
De middelmådige forfattere kan man ikke lære af – tværtimod
“
“- Kresten Schultz-Jørgensen
Der er masser af kunst og masser af forfat-tere i Danmark, der beskæftiger sig med at stikke et spejl ind i navlen på sig selv
“
“
- Kresten Schultz-Jørgensen
22 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005
D E B A TD E B A T
Levering
Alle indlæg sendes til [email protected] i Word .doc eller .rtf-format. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-mail-adresse i dokumentet.
Omfang
For indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten stræk-ker sig over fl ere numre maksimalt 1600 anslag.
Redigering
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et indlæg falder uden for avisens område.
Klummen
Er på maksimalt 4500 anslag. Kontakt redaktionen.
DEBATINDLÆG
Der er nu ikke noget som et godt tilbud. Det ved man hos Studiead-ministrationen. Og derfor sørger de for, at vores indbakker altid er fyldt op med informative mails om alle de muligheder, vi journalist-studerende kan vælte os i.
Hvem kan for eksempel sige nej til et spændende møde hos Ældresagen Århus? Der er gratis kaffe og kage, og blandt de spæn-dende indslag vil være Kontor-chef Henning E. Christensen fra magistratens 3. afdeling, som vil fortælle om folkepension og før-tidspension samt om muligheden for at få personligt tillæg. Godt at mailen blev sendt til alle skolens studerende, så vi er sikre på, at ingen missede den chance!
Men festen stopper ikke her. Hvad med at få lov til at skrive referat og pressemeddelser fra de lærerstuderendes årsmøde? De nævner godt nok ikke, at de vil be-tale for det, men hvad betyder det? Studerende, der arbejder gratis og underbyder arbejdsmarkedet, er jo ikke en problemstilling, der er relevant for folk på DJH.
Eller var det måske noget at få lov til at skrive gratis pressemed-delser for et fi rma, der har udvik-let et nyt myggenet? Eller måske arbejde ulønnet for Brahetrolle-borg Skolens jubilæumsskrift?
Det bedste tilbud er dog en fabelagtig chance for at blive telemarketingsælger. Og at lige præcist dette job bliver sendt ud til alle studerende skyldes nok, at Studieadministrationen på kontaktinformationerne kunne se, at det var et vikarbureau, der søgte. Og altså på den måde lavede penge til sig selv, ved - via Studie-administrationen - at skaffe unge der ’kan sælge sand i Sahara’. Og de ved på 400-gangen, at det da umuligt kan blive opfattet som spam at tilbyde folk at blive tele-fonsælgere.
Og skulle den travle journa-liststuderende have misset en spændende event i den daglige nyhedstrøm, så er det rart, at Studieadministrationen browser den hær af pressemeddelser, der dagligt spammes til alle redaktio-ner over hele landet og håndpluk-ker de vigtigste. Personligt havde jeg overset, at ’Idrætssamvirket i Århus’ og ’Danmarks Idræts-For-bund’ melder sig på banen med et helt nyt koncept: ’motion på opfordring’. Og var derfor rigtig glad for, at Studieadministratio-nen valgte at sende lige præcis den pressemeddelelse ud til alle studerende. En klog beslutning som vidner om, at de tager det an-svar at sidde med en omfattende
mailingliste alvorligt. Og tænker sig om mere end en gang, før de ukritisk - bare fordi der står presse på det - sender noget videre til skolens mange hundrede studerende.
Jeg synes, Studie-administrationen skulle droppe beske-denheden og dele ud af deres mange tanker bag, hvad der slipper igennem deres kritiske nåle-øje. Måske kunne de begynde at undervise i begrebet Intern Kommunikation på 7. semester? Eller måske skrive en artikel til skolens on-linemagasin eJour? Så kan vi nemlig også vise omverde-nen, at på DJH er begavet kommunika-tion ikke bare noget, vi underviser i. Det er noget, vi bruger!
Tekst | Mads Ellesøe, 8. sem Illustration | Katrine Damkjær STUDIE SPAM
Kære Asger! Vi bliver sgu lidt kede af det, når du skriver, at Fredagsbaren er for dyr og ikke lever op til at være et socialt samlingspunkt på DJH.
Vi bar-medlemmer lægger nemlig mange timers arbejde i at gøre det så godt som muligt.Du skriver, at vores afdrag på brandtrappen foregår på rekordtid og er ’prestige-præget’.
Det er rigtigt, at vi stadig afdra-ger på brandtrappen, som blev lavet helt tilbage i 1998. Vores gæld er nede på 8.500 kroner, og dem
regner vi med at kunne betale til sommer, så de nye bar-medlem-mer kan begynde på en frisk. Det kalder du prestige – vi mener, at det er vores ansvar at betale den gæld. Hvordan ved du, at Fredagsbaren har ’et dundrende overskud’, som du skriver?
Du har nemlig ikke spurgt til vores regnskab, men vi ville ønske, du havde gjort det. Fredagsbaren er ikke noget hemmeligt foreta-gende. Vi betaler 17,61 kroner for en liter fadøl hos kantinen.
Derudover er der udgifter til: krus øl til bartenderne når kunden vinder i rafl ing og får øl til 8 kroner når nogen starter en alarm, får vi en bøde på 1500 kroner af SecuritasVi har forsøgt at gøre Fredagsba-ren bedre ved at indføre ’ugens øl’ og have live-musik. Det første band har spillet, og vi er ved at hyre det næste. Endvidere har vi brugt penge på maling. Og JA, vi har også holdt en enkelt intern
fest, da vi fi k nye medlemmer i marts.Vi sætter ikke øl-priserne ned, fordi vi også gerne vil spare op til fremtidige investeringer. På et tidspunkt skal hele møblementet skiftes, fordi sæderne efterhånden er i elendig stand. Vores lydanlæg er heller ikke for godt længere.
Det bliver dyre udskiftninger, så vi er nødt til at have lidt på kistebunden.
Vi håber, du alligevel har råd til at besøge vores Fredagsbar, så
du ikke skal gå ensomt rundt på gangene.
Vi vil da gerne vide, hvor du og ’alle de andre som synes, baren er for dyr’, kan fi nde billigere beværtninger end 2 liter øl for 40 kroner, og hvor det er gratis at spille pool?
Tekst | Kim Lykke Vester og Martin Hansen, formænd i Fredagsbaren FREDAGSFRÅDS?
Svar fra den uansvarlige Fredagsbar
Gode tilbud fra Studieadministrationen
23ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005DEBAT
Tekst| Brian Martin Rasmussen Foto | Mie Schärfe KLUMME
Jeg prøver i denne klumme at komme med et statement. Derfor denne serviceoplysning: Jeg lader visse ord stå med fed skrift. Bare for forståelsens skyld.
Jeg har sat mig selv på en umulig opgave og står nu med håret i postkassen. Med røven i vandskorpen. Jeg er færdig som gård-sanger. Missionen er at skrive en klumme uden én eneste kliché. Men de kommer som skidt fra en spædekalv. Alligevel tager jeg nu bladet fra munden og gyder olie på ilden (ja, det hedder det altså!). Jeg vover det ene øje, og så må I lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.
Såvel journaliststuderende som færdiguddannede lader kliché-fælden klappe om deres lystne pen gang på gang. De skriver spalte op og spalte ned. Alle med de hersens grimme vendinger, som vi kender til hudløshed. Og der er kø ved håndvasken hver gang for at vaske hænder, og hævde, at sproglig nytænkning er vejen frem. Vi leger med sproget som aldrig før og bliver endda tilskyndet det på skolen. Klichéen er dog kommet for at blive. Det er jo det nemme-ste. Igen og igen kan man læse de samme fl oskler i aviser, ugeblade, i portrætter skrevet af journaliststuderende og ledere i diverse dag-blade og magasiner.
Da jeg gik på Den Gode Historie, lærte vi et nyt, fl ot ord: Flakse. Dette ord er så blevet gruppevoldtaget adskillige gange siden de uskyldige dage, og bruges nu i fl æng om både måger og andet fjerkræ, ældre damer med støvekoste i hånden, katte(?!) og alskens andre mærkværdige ting. Endda har jeg set en journalist på Jyllands-Posten bruge dette ord i en beskrivelse. Gad vide, om han også gik på Den Gode Historie og lærte at lege med sproget?
Sproget er vores gode legekammerat, men den onde legekammerat formår altid at snige sig med, og derfor bliver mange lege til en gang sproglig kluddermor, hvor man står tilbage med en meget tom og meget ulden fornemmelse. Klichéen, den onde slyngel, kan nemlig ødelægge enhver sprog-leg på bestialsk vis.
Jeg selv er også blot en tjener af klichéens magt, der savlende losser den ene gamle, grimme sætning ud på computerskærmen efter den anden. For det ER da nemmere bare at male billedet, som alle kan forstå, ikke? Men vi må ikke lade os lokke i fordærv. Man vil som journalist ikke sættes i bås, men alligevel vælter det frem med klichéer. Kun få tager en chance og opfi nder nye ord eller maler nye billeder. Det er både vores pligt og privilegium at få ordene til at danse pardans på nye og spændende måder.
De fl este, der har fået til opgave at beskrive vores egen, dejlige kan-tine-Ida, fokuserer ensidigt på ’øjnenes smilerynker, der har været på overarbejde gennem mange år’ og ’hendes syngende bemærkninger til kunderne, mens hånden danser over kasseapparatets tastatur’. Mangt en studerende har prøvet denne øvelse, og mange beskrivel-ser lyder meget ens. Selvfølgelig kan man ikke forvente 100 forskel-lige beskrivelser, men alligevel ville det være rart med fornyelse på blokken.
Vi må bide i det sure æble og se at komme ud af busken. Droppe klichéerne. Ikke fl ere julelege! Begynd at sparke røv, så vi får et mere nuanceret sprog.
Det kan også være, jeg bare løber panden mod muren og bliver slået på målstregen i kampen mod det klichéfyldte sprog. Det vil kun tiden vise…
Klichéernes holdeplads
Tekst | Kalika Bro-Jørgensen, Julie Bach og Tore Grønne, 7. sem INDISK EVENTYR
Tekst | Sisse Sejr-Nørgaard, 4. sem. SVAR
Tekst | Martin Hansen, 3. sem. KOM GLAD
’Fredagsbaren er for dyr, det nye telefonsystem er dårligt, og der er ikke nok stikkontakter i kantinen! Vræle, vræle, vræle’.
På DJH brokker eleverne sig over alt, og intet problem er for småt til at få et par siders spalte-plads i IB.
Jeg fatter ikke, at nogle menne-sker vil hidse sig op over småting. I må da have et surt liv?Tænk over, at vi går på en af de bedste skoler i verdens rigeste land.
Kliche – jo, men er det ikke rigtigt? Jeg synes, man skulle skrue ned for tåre-kanalerne og glæde sig over de mange fede forhold her på skolen: - dygtige lærere
- vi skal kun købe en brøkdel - bøger i forhold til medicinstude-rende- hvis du keder dig, kan du spille - fodbold på skolens hold eller skrive for IB og 360 - vi får løn i næsten halvdelen af vores studietid – 13 kilo hver måned!
Jeg ved godt, at vi skal se med kritiske øjne på både DJH og re-sten af verden. Og jo, vi kommer sikkert ind på en glidebane, hvis vi bare accepterer, at alt er i orden. Men kan vi ikke blive for kritiske? Det synes jeg, og det punkt er nået nu. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis nogen i næste uge brokker sig over den plet, der er på pool-bor-
det i kælderen. Tør øjnene og tænk på den-
gang, du første gang trådte ind på skolen. Du tænkte sikkert: ’Hvor er det fedt – her vil jeg aldrig væk fra!’
Det gjorde jeg i hvert fald. Hvis jeg på Panikdagen ikke havde fået nogen praktikplads, ville jeg gøre følgende:- spille fl ere fodboldkampe for FC Åbent Modus- drikke fl ere øl i Fredagsbaren- snakke med alle de 1. og 2. se-mester-elever, jeg aldrig nåede at hilse på- spise nogle fl ere tarteletter i kan-tinen.
Så prøv at vær lidt glad – det er faktisk ret hyggeligt!
Så hold dog kæft med det brok!!!
Jeg misunder jer virkelig jeres praktiktid i Indien. Jeg håbede selv på det samme, men jeg reg-nede faktisk ikke med andet end en oplevelse. Som I lægger meget vægt på, at jeg skrev i min artikel, så ja, jeg oplevede en episode, hvor jeg var ved at gå i panik over trafi kken, jeg så en mand blive slået ihjel af de farlige tog, jeg blev kørt ned i en rickshaw, og der var gange, hvor jeg virkelig var træt af stanken af pis.
Jeg er sikker på, at I ikke lod jer slå ud af sådanne småting, og jeg må indrømme, at jeg ikke stod distancen og var mere end træt af at være fanget i verdens største slumby.
Jeg valgte derfor at dumpe praktikken for at skrive de histo-rier, jeg brændte for og se andet end Mumbai.
Jeg er ked af, at I tager det så personligt. Det var ikke for at gøre jeres tid mindre værd, og det var bestemt ikke for at afskære andre fra at få sådan en tur. Mid-Day er, efter hvad jeg ved, stadig åben for praktikanter bare ikke for 4. semester. Ellers kan man jo søge ind hos Indian Ekspress. Jeg er ligeglad med, om I synes, jeg har ødelagt det for mig selv, at jeg er gået glip af en oplevelse, og at I mener, jeg var for naiv eller fi nt duftende. Det gør mig ikke spor. Jeg fi k en oplevelse for livet og blev spurgt af Illustreret Bunker, om jeg ville dele den, så det kom der en ren subjektiv for-tælling om praktiktiden ud af. Jeg tager til Indien igen den 8. maj for at fortsætte med de historier, jeg slap. Jeg kommer nok til at lugte noget pis igen, men jeg skal ikke
tilbage på avisen, og jeg har ikke i sinde at anbefale det til nogen som helst at tage derned i deres første praktikforløb. Det lader jeg jer om, for det gør I så godt.
Det var faktisk en artikel om Indien skrevet af Kalika, der fi k mig til at tage derned i første omgang. Og jeg takker dig (og jer andre for jeres bekymring) for en oplevelse, jeg ikke ville være foruden!
Kære Julie, Kalika og Tore
Du skriver i sidste nummer af IB, at du har haft en dårlig oplevelse med din korte praktiktid i Indien.
Der lugtede af tis, folk kom ikke til tiden, og det var farligt at køre med tog. Desuden var ny-hedskriterierne anderledes på Mid Day, end de er i Danmark.
Det er vi nogen, der er kede af at høre. Ikke kun at du altså havde en dårlig oplevelse, men også at du gav op så hurtigt. Vi er nemlig tre (ikke to, som du skrev i din artikel) tidligere praktikanter på Mid Day, der gennemførte vores praktikforløb. Det var skam ikke, fordi de første tre uger var lette. Men vi havde også en rigtig god, spændende og ikke mindst
udfordrende praktiktid. Vi har lært meget – og vi har haft vilde, grænseoverskridende oplevelser, som ingen andre praktikanter har. Vi nævner i fl æng; at være statist i en Bollywoodfi lm, at bo i Asiens største slum, at interviewe en mand, der har kæmpet mod en leopard (og det var ikke for sjov). Og vi fi k lov at afsløre, da Hindustan Petroleum forsøgte at dække over et kemikalieudslip, da korrupte politiinspektører solgte mindreårige prostituerede tilbage til deres alfonser, og da kommu-nen gik groft på kompromis med brandsikkerheden i byen.
Vi tror også, at du havde fået en federe oplevelse, hvis du var blevet tiden ud. Du havde i hvert
fald kunne skrive en faktaboks uden fejl (Tre rupees er 50 øre og ikke 25, som du skrev, og Mid Day kan købes i hele staten Maharastra og Goa). Men det er jo din egen sag.
Det der ærgrer os, er, at ingen nu kan søge praktik på Mid Day.
Det er rigtigt, at der lugter af tis i Indien, at folk ikke kommer til tiden, og at togene er ret farlige (men også sjove på deres egen bi-zarre måde). Men helt ærligt, hvad havde du regnet med?
Kære Sisse
Praktikantvejleder Pia Færing har tidligere godkendt cirka seks praktikophold i Indien, men da de har været af skiftende kvalitet, har hun besluttet ikke at god-kende fl ere.
Red.
Tekst | Morten Szygenda og Mads Zacho Illustration | Jens Sillesen og Mads Zacho
KaJ arrangerer debatmøderFor at følge op på succesen fra det velbesøgte ’Kom panikken til livs’-arrangement har KaJ nu udfærdi-get en kalender fyldt med møder, der nok skal ende med at bringe væsentlige reformer til verden. Det kræver bare lidt offervilje fra de invi-terede...
Møde 1: Indførelse af kraftigt forhøjet sel-skabsskat for multinationale selskaberInviterede: Ronald McDonald, Mærsk
McKinney-Møller, Bill Gates og Pia Færing
Møde 2: Afskaffelse af krigInviterede: George W. Bush, Kim Jong Il, Idi Amin, Ratko Mladic og Pia Færing
Møde 3: Fratagelse af kvinders stem-meretInviterede: Anne Marie Helger, Hanne-Vi-
beke Holst, Suzanne Brøgger og Pia Færing
Det er KaJ’s intention, at de stude-rende skal møde talstærkt op til mø-derne. Eneste krav er, at de holder kæft før, under og efter debatterne.
Til svenskerne: Undskyld for Det Stockholmske Blodbad
Til Patientforeningen Danmark: Undskyld for steriliseringen af åndssvage i 30’erne som følge af Steinckes socialreform
Til grønlænderne: Undskyld for rundsmadringen af en prægtig eskimokultur med stigmatisering og Rød Aalborg
Til det danske folk: Undskyld for salget af de Vestindiske Øer. Vi kunne have sprunget et led i globaliseringen over og hentet slavearbejdskraft direkte derovrefra. Så var Danish Crown nok blevet i Hjørring
Ministeriet undskylderMinisteriet for Presse & Livet vil gerne på Regeringens – og dermed den dan-ske stats – vegne undskylde for følgende historiske klumpfodede chassé-trin:
H.C. Andersen ville være blevet 200 år i år. Det har danskerne fejret med kage og shows og næsegrus beundring af en sociofobisk onanist. I al virak-ken har vi næsten helt forglemt at fejre en anden af vores store forfattere, nemlig Hans Scherfi g, som ville være fyldt 100 år den 8. april. Det mindes Ministeriet for Presse & Livet nu ved at udnævne to Hans Scherfi g-ambas-sadører efter samme kriterier som udnævnelserne af H.C. Andersen-ambas-
sadører: Det skal være en kendt og én, som ikke ved en skid om Hans Scherfi g. Valget er derfor faldet på Pave Benedikt XVI og Tiger Woods.
Til minde om en stor litterat
dover en fed rej-ion fik Ministeriet
en fed rej-d r
& Livet fingrene i de lige menukort. Vi an-
vet fingrene i devet fingrene i
urligvis at tage med
g menukort. Vi an-g nukort. Vi an-
g Journalistforbun-
g at tage meg at tage
r delegeretmøde
g nalistforbualistforb
Udforsk Excel og opdag nye sammenhænge
Ministeriet for Presse & Livet vil gerne takke Dicar for hjælp til sammenkørsel af arkiver og data.
1. SDU og RUC-studerende er gode til at få praktikpladser. Det skyldes ofte, at de studerende yder seksuelle tjenester til praktikstedernes ansættere. Senest fi k en pige fra SDU (navnet er ministeriet bekendt) plads på et større dagblad efter en eskapade i DJHs telefonkælder. Forslag til rubrik: ”Sex for en praktik-plads.”
2. Rusværterne på DJH er konstant bedøvede af druk og render tit rundt med store summer penge, som intetanende 1.se-mesterstuderende har givet dem i håb om et bare nogenlunde sammenhængende og interessant arrangement. Disse penge går til rusværternes privatforbrug af strippere, stegt fl æsk med persil-lesovs, limousiner og juridisk bistand. Rubrik: ”Farumtilstande i rusværtgruppen”.
Vi har historien – du finder dokumentationenAlle journalister har deres stærke og svage sider. Her er en hjælpende hånd til de af jer, som er super gode til research, men frygteligt dårlige til at vink-le. Find dokumentation til føl-gende historier og ryd forsiden