2012 udeva årsrapport 2012 · 6.1 introduktion 20 6.2 tilrettelæggelse af forløb 24 6.3 vejleder...

UD

EV

A å

rsra

pp

ort 2

012

Region Hovedstaden

UDEVA årsrapport 2012 Evaluering af kliniske undervisnings- og praktikforløb for sygepleje-

studerende og social- og sundhedsassistentelever i Region Hoved-

staden

En

hed

en

for B

rug

eru

nd

ers

øg

els

er

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser, april 2013

UDEVA årsrapport 2012

Evaluering af kliniske undervisnings- og

praktikforløb for sygeplejestuderende og

social- og sundhedsassistentelever i Region

Hovedstaden

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne

af Uddannelseshuset, HR & Uddannelse, Region Hoved-

staden.

Pernille Vang Sørensen

Malene Bjældager

Jacob Hviid Hornnes

Enhedschef: Marie Fuglsang

© Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden,

april 2013.

ISBN: 978-87-93047-06-8

Denne rapport citeres således:

Enheden for Brugerundersøgelser: UDEVA årsrapport

2012 – Evaluering af kliniske undervisnings- og praktik-

forløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassi-

stentelever i Region Hovedstaden, 2013.

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod

tydelig kildeangivelse.

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Enheden for Brugerundersøgelser

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

E-mail: [email protected]

Rapporten findes på:

www.patientoplevelser.dk

www. udeva.dk

Foto: Klaus Sletting

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1 Resumé 5

2 Introduktion 9

2.1 Baggrund 9

2.2 Formål 9

3 Undersøgelsesdesign og metode 11

3.1 Spørgeskemaundersøgelsen 11

3.2 Kvalitative data 14

4 Læsevejledning for resultatafsnit 15

5 Oversigtsfigurer og -tabeller 16

6 Temainddelte resultatafsnit 20

6.1 Introduktion 20

6.2 Tilrettelæggelse af forløb 24

6.3 Vejleder 30

6.4 Læringsmiljø 34

6.5 Trivsel/arbejdsmiljø 39

6.6 Overordnet 44

7 Modul- og periodespecifikke resultater 49

7.1 Sygeplejestuderende: modul 4 50




7.5 Social- og sundhedsassistentelever: somatik 54

7.6 Social- og sundhedsassistentelever: psykiatri 55

8 Resultater af afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende 57

8.1 Indhold og tilrettelæggelse 60

8.2 Kliniske prøver 62

8.3 Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder 64

8.4 Bachelorprojektet 66

8.5 Samlet oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen 68

8.6 Læringsudbytte af det samlede forløb 70

Indholdsfortegnelse

9 Bilag 72

Bilag 1. Højest og lavest placerede virksomhed – sygeplejestuderende 72

Bilag 2. Højest og lavest placerede virksomhed – social- og sundhedsassistentelever 73

Bilag 3. Spørgsmålsformuleringer – sygeplejestuderende, grundstammen af spørgsmål 74

Bilag 4. Spørgsmålsformuleringer – sygeplejestuderende, modulspecifikke spørgsmål 75

Bilag 5. Spørgsmålsformuleringer – sygeplejestuderende, modul 14 76

Bilag 6. Spørgsmålsformuleringer – social- og sundhedsassistentelever, grundstammen

af spørgsmål 77

Bilag 7. Spørgsmålsformuleringer – social- og sundhedsassistentelever,

periodespecifikke spørgsmål 78

Resumé

5

1 Resumé

Om UDEVA

Region Hovedstaden har siden 2011 samarbejdet med de uddannelsesinstitutioner i regionen, der

uddanner sygeplejersker og social- og sundhedsassistentelever, om at evaluere sygeplejestude-

rendes og social- og sundhedsassistentelevers kliniske undervisningsforløb/praktikforløb. For-

målet med uddannelsesevalueringen (UDEVA) er løbende at indsamle viden om sygeplejestude-

rendes og social- og sundhedsassistentelevers oplevelser og vurdering af deres kliniske under-

visningsforløb/praktikforløb på Region Hovedstadens virksomheder (somatiske hospitaler og

psykiatrien). Denne viden skal bruges til at kvalificere uddannelsen af sygeplejestuderende og

social- og sundhedsassistentelever.

Efter hvert længerevarende kliniske undervisningsforløb/praktikforløb modtager sygeplejestude-

rende og social- og sundhedsassistenter en mail eller et brev med et link til et elektronisk spør-

geskema. Evalueringen omfatter studerende på modul 4, 8, 11, 12 og 14 samt social- og sund-

hedsassistentelever i deres somatiske og psykiatriske praktik.

Årsrapporten 2012

Denne årsrapport præsenterer resultaterne af de løbende spørgeskemabesvarelser indgivet i 2012

samlet set. I 2012 er der indgivet 2.196 besvarelser fra sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og

12, hvilket svarer til en ”svarprocent”1 på 66 %. I alt 221 sygeplejestuderende har besvaret et

spørgeskema ved afslutningen af modul 14, hvilket giver en ”svarprocent” på 33 %. Blandt soci-

al- og sundhedsassistentelever er der indgivet 693 svar svarende til en ”svarprocent” på 36 %.

De sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevernes besvarelser bliver i denne

årsrapport præsenteret med et gennemsnit og en procentvis svarfordeling for hvert enkelt

spørgsmål. Derudover bliver studerendes/elevers besvarelser fra 2012 sammenlignet med besva-

relserne fra 2011 på de spørgsmål, hvor der foreligger besvarelser fra 2011. Yderligere gennem-

går rapporten også resultaterne af to fokusgruppeinterview med studerende og elever og hoved-

pointerne af studerendes og elevers kommentarer fra spørgeskemaets åbne kommentarfelter.

Spørgeskemaernes opbygning

Spørgeskemaerne til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever består af en

grundstamme af henholdsvis 22 og 21 spørgsmål. De fleste af spørgsmålene til henholdsvis sy-

geplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er identiske, men ordlyden er tilpasset

de to forskellige målgrupper.

Foruden grundstammen af spørgsmål bliver sygeplejestuderende og social- og sundhedsassi-

stentelever stillet tre-fire spørgsmål, der er specifikke for det modul/den praktikperiode, som de

er ved at afslutte. Spørgeskemaerne indeholder hovedsageligt spørgsmål med lukkede svarkate-

gorier, som vurderes på en skala fra 1 til 5, og derudover enkelte åbne kommentarfelter.

1 Det er ikke muligt at beregne en præcis svarprocent, da frafaldsprocenten på de hold fra sygeplejeuddannelsen og uddannelsen til

social- og sundhedsassistentelev, der sendes spørgeskemaer til, ikke er kendt. Derudover indeholder leverancerne fra uddannelses-

institutionerne nogle gange oplysninger på flere studerende og elever, end dem der har været i kliniske undervisningsfor-

løb/praktikforløb i Region Hovedstaden.

Resumé

6

De sygeplejestuderende besvarer ved afslutningen af modul 14 et spørgeskema omhandlende

deres oplevelse og vurdering af deres kliniske undervisningsforløb gennem uddannelsen samlet

set. Spørgeskemaet består 25 spørgsmål.

Studerende og elevers besvarelser på grundstammen af spørgsmål

Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne giver generelt de kliniske

undervisningsforløb/praktikforløb positive vurderinger. Således ligger de studerendes besvarel-

ser med gennemsnit på 3,9-4,7, og social- og sundhedsassistentelevernes besvarelser har gen-

nemsnit på mellem 4,0 og 4,8. Generelt er social- og sundhedsassistentelevernes besvarelser

således en anelse mere positive end de sygeplejestuderendes besvarelser2.

Analyser af udviklingen i studerendes og elevers besvarelser fra 2011 til 2012 viser, at både

studerende og elever enten vurderer deres kliniske undervisningsforløb/praktikforløb på samme

måde som i 2011 eller mere positivt. Således vurderer sygeplejestuderende deres kliniske under-

visningsforløb mere positivt på to spørgsmål, mens social- og sundhedsassistenteleverne vurde-

rer deres praktikforløb mere positivt på 15 ud af 21 spørgsmål sammenlignet med besvarelserne

fra 2011.

Grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaerne er inddelt i følgende temaer: Introduktion, til-

rettelæggelse af forløb, vejleder, læringsmiljø, trivsel/arbejdsmiljø og overordnede spørgsmål.

Spørgsmålene vedrørende ’introduktion’ og ’trivsel og arbejdsmiljø’ er blandt de spørgsmål,

som både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever vurderer mest positivt sam-

let set. Dette gælder fx spørgsmålet om, hvorvidt det var acceptabelt at sige fra i forhold til op-

gaver, samt spørgsmålet om, hvorvidt personalet var forberedt på den studerende/elevens an-

komst. Derudover vurderer de også enkelte spørgsmål fra temaet ’overordnede spørgsmål’

meget positivt. Det drejer sig bl.a. om spørgsmålet om, hvorvidt den studerende/eleven selv har

ydet sit bedste for at få et velfungerende forløb.

Sygeplejestuderende giver spørgsmålene inden for temaet ’vejleder’ en middel vurdering, mens

social- og sundhedsassistenteleverne er mere negative. Det spørgsmål, social- og sundhedsassi-

stenteleverne vurderer mest negativt blandt samtlige spørgsmål i grundstammen af spørgeske-

maet, vedrører gennemgang af praktikmål med vejlederen.

De sygeplejestuderende vurderer spørgsmålene i temaerne ’tilrettelæggelse af forløb’ og ’læ-

ringsmiljø’ relativt negativt sammenlignet med de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet. Her er det

bl.a. spørgsmålene om tilstrækkelig før-under-efter vejledning i udførelse af opgaver, tilstrække-

lig sygeplejefaglig vejledning fra personalet samt muligheden for egen faglig refleksion, som de

sygeplejestuderende vurderer negativt.

Social- og sundhedsassistenteleverne giver spørgsmålene i temaet ’tilrettelæggelse af forløb’

blandede vurderinger, mens de ligesom de sygeplejestuderende vurderer spørgsmålene i temaet

’læringsmiljø’ relativt negativt. Også blandt social- og sundhedsassistenterne er det bl.a.

spørgsmålet om muligheden for egen faglig refleksion og tilstrækkelig vejledning fra personalet,

der vurderes negativt. Derudover er det spørgsmålet om personalets forståelse for elevens rolle,

hvor eleverne kan se et forbedringspotentiale.

2 Det er ikke testet, hvorvidt denne forskel mellem de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelevernes besvarelser er

statistisk signifikant.

Resumé

7

Et andet spørgsmål, hvor både studerende og elever svarer negativt, er spørgsmålet om anvende-

ligheden af skolens teoretiske undervisning i det kliniske undervisningsforløb/praktikforløb.

Dette spørgsmål indgår i temaet ’overordnede spørgsmål’.

De største forskelle mellem virksomhederne er at finde på spørgsmålene om anvendeligheden af

skolens teoretiske undervisning i det kliniske undervisningsforløb/praktikforløb (studerende og

elever), samt hvorvidt den afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback (studerende). Derud-

over er der relativt store forskelle på de sygeplejestuderendes besvarelser fra virksomhed til

virksomhed på det spørgsmål, der omhandler sammenhængen mellem klinik og læringsmål,

samt spørgsmålet om at kende til sygeplejefaglige opgaver, når vejleder ikke var til stede. Blandt

social- og sundhedsassistenteleverne er der store forskelle mellem virksomhederne i besvarel-

serne af spørgsmålet om personalets forståelse for elevens rolle, samt hvorvidt eleven gennem-

gik målene for praktikken med vejleder.

Modul- og periodespecifikke spørgsmål

Med gennemsnit mellem 4,0 og 4,4 på de modulspecifikke spørgsmål, er de sygeplejestuderende

overvejende positive over for, i hvilken grad de oplever at have nået det fastsatte læringsudbytte

på de enkelte moduler. De sygeplejestuderende oplever i højere grad at have opnået læringsud-

bytterne på modul 4 og 12 sammenlignet med modul 8 og 113. Det er især spørgsmålene om, i

hvilken grad de studerende har udviklet evne til at identificere sygeplejefaglige problemstillinger

inden for psykiatrien, samt i hvilken grad de har udviklet evne til at indgå i et tværfagligt samar-

bejde, hvor de studerende kan se det største forbedringspotentiale. De studerendes besvarelser

fra 2012 er hovedsageligt uændrede sammenlignet med 2011. Dog oplever de studerende på

modul 11, at de i højere grad har udviklet deres evne til at udøve kompleks sygepleje i 2012

sammenlignet med i 2011.

Social- og sundhedsassistenteleverne vurderer de periodespecifikke spørgsmål overvejende posi-

tivt, idet spørgsmålene har et gennemsnit på mellem 4,4 og 4,6. Læringsudbyttet af praktikperi-

oden i psykiatrien vurderes en smule højere end læringsudbyttet af praktikperioden i somatik-

ken4. Det er også blandt elevernes besvarelse på de periodespecifikke spørgsmål vedrørende

deres praktikforløb i psykiatrien, at eleverne oplever et højere udbytte i 2012 sammenlignet med

2011. Således er eleverne blevet mere trygge ved at skulle samarbejde med personer med psy-

kisk sygdom, ligesom at flere elever i 2012 sammenlignet med 2011 oplever at have øget deres

kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i den psykiatriske praktik.

Resultater af det afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende

Efter modul 14 modtager de sygeplejestuderende et spørgeskema om deres kliniske undervis-

ningsforløb samlet set. Gennemsnittene på de enkelte spørgsmål ligger her mellem 3,2 og 4,3.

De sygeplejestuderende er relativt positive over for de kliniske prøver (temaet ’Kliniske prø-

ver’) fx vejlederens forberedelse til afviklingen af de kliniske prøver. Derimod vurderer de stu-

derende spørgsmålene inden for temaet ’samarbejde mellem skole og kliniske undervisnings-

steder’ relativt lavt. Dette gælder fx den kliniske vejleders kendskab til undervisningen på sko-

len samt underviserne fra skolens kendskab til kliniske sygeplejepraksis. Det spørgsmål, som

sygeplejestuderende giver den bedste vurdering, er spørgsmålet om, hvorvidt de vil anbefale

uddannelse til andre.

3 Det er ikke testet, hvorvidt denne forskel mellem besvarelserne på de enkelte moduler er statistisk signifikant.

4 Det er ikke testet, hvorvidt denne forskel mellem besvarelserne fra de enkelte praktikperioder er statistisk signifikant.

Resumé

8

De tre sidste spørgsmål i spørgeskemaet efter modul 14 omhandler de studerendes læringsudbyt-

te af de kliniske undervisningsforløb samlet set. Her svarer de studerende, at de kliniske uddan-

nelsesforløb giver dem et højere læringsudbytte sammenlignet med læringsudbyttet i undervis-

ningen på skolen og bachelorprojektet.

2 Introduktion

9

2 Introduktion

2.1 Baggrund UDEVA (UDdannelsesEVAluering) er en evaluering af de kliniske undervisningsfor-

løb/praktikforløb5, som sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever gennemfører i

Region Hovedstadens virksomheder (somatiske hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri).

UDEVA blev igangsat i 2010, da Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden indgik

et samarbejde med det formål at udvikle et koncept til systematisk indsamling af spørgeskema-

data om sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevers vurdering og oplevelser af

den kliniske undervisning/praktik. Siden er de øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen også

blevet en del af samarbejdet.

I foråret 2011 modtog studerende og elever første gang et spørgeskema om deres kliniske forløb,

og siden har studerende og elever modtaget et spørgeskema efter hvert afsluttet længerevarende

kliniske forløb i Region Hovedstaden. Således modtager sygeplejestuderende et spørgeskema

ved afslutningen af modul 4, 8, 11 og 12, og social- og sundhedsassistentelever modtager et

spørgeskema ved afslutningen af praktik 1 (somatik) og praktik 2 (psykiatri). Yderligere modta-

ger sygeplejestuderende et spørgeskema ved afslutningen af deres uddannelse, som vedrører

deres oplevelser og vurderinger på tværs af de kliniske forløb gennem uddannelsen.

2.2 Formål Det overordnede formål med den løbende evaluering er at kvalificere uddannelsen af sygepleje-

studerende og social- og sundhedsassistentelever gennem en systematisk indsamling af viden om

de studerendes/eleverne vurdering og oplevelse af deres kliniske forløb.

De løbende resultater af evalueringen stilles til rådighed på www.udeva.dk. Resultaterne skal

give de enkelte afsnit/afdelinger, herunder den enkelte kliniske vejleder, input til at forbedre

tilrettelæggelse af forløbene for studerende/elever i forhold til den kliniske undervisning. På

virksomheds- og regionsniveau er formålet, at resultaterne skal anvendes til at følge udviklingen

i studerendes/elevers vurdering systematisk over tid på baggrund af henholdsvis de løbende

resultater samt den årlige afrapportering og eventuelt iværksætte tværgående initiativer, der kan

fremme fastholdelse af kvaliteten og forbedringer af uddannelsen af studerende og elever.

På uddannelsesniveau er formålet, at resultaterne skal anvendes til at følge og kvalitetssikre for-

holdene og niveauet på de kliniske undervisningssteder. Derudover skal resultaterne på uddan-

nelsesniveau anvendes til fortsat at udvikle undervisningen på uddannelsesinstitutionerne og

sikre sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning.

Et væsentligt formål med at evaluere er desuden at lade de studerende/eleverne komme til orde,

få dem til at reflektere over deres læring i klinikken og give dem medindflydelse på deres ud-

dannelse.

Én gang årligt udarbejdes en årsrapport, der ser på tendenser i spørgeskemabesvarelserne på

tværs af regionen. Nærværende årsrapport bygger på spørgeskemabesvarelser indgivet i 2012.

5 De sygeplejestuderendes kliniske undervisningsforløb og social- og sundhedsassistentelevernes praktikforløb vil i denne rapport

samlet blive betegnet som ”kliniske forløb”.

2 Introduktion

10

Derudover bygger rapporten på fokusgruppeinterview med sygeplejestuderende og social- og

sundhedsassistentelever.

3 Undersøgelsesdesign og metode

11


I dette kapitel beskrives undersøgelsesdesign og metode for de indsamlede data til UDEVA års-

rapport 2012 – herunder spørgeskemadata og kvalitative data fra fokusgruppeinterview.

3.1 Spørgeskemaundersøgelsen Den løbende evaluering af de sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevernes

oplevelser af de kliniske forløb bliver gennemført med brug af elektroniske spørgeskemaer. Der

findes et spørgeskema til sygeplejestuderende og et spørgeskema til social- og sundhedsassi-

stentelever. De to spørgeskemaer indeholder de samme seks overordnede temaer. Inden for hvert

tema er der en række spørgsmål. Hovedparten af spørgsmålene inden for de seks temaer er iden-

tiske i spørgeskemaerne til både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Dog

er ordlyden tilpasset de to forskellige målgrupper. Enkelte spørgsmål stilles dog kun til enten

sygeplejestuderende eller social- og sundhedsassistentelever.

Spørgeskemaerne dækker temaerne:

Introduktion

Tilrettelæggelse af forløb

Vejlederfunktion (klinisk vejleder/praktikvejleder)

Læringsmiljø

Trivsel/arbejdsmiljø

Overordnede spørgsmål til forløbet

Spørgeskemaerne består af en grundstamme af 22 eller 21 spørgsmål, som er ens for alle modu-

ler/praktikperioder, hvortil der kommer tre-fire spørgsmål, som er specifikke for de enkelte mo-

duler/praktikperioder. Sidst i spørgeskemaerne er der to spørgsmål med åbne kommentarfelter.

Spørgsmålene i grundstammen er udformet som en række udsagn, hvortil sygeplejestuderende

og social- og sundhedsassistentelever skal erklære sig ‘enige’, ‘overvejende enige’, ‘hverken

enige eller uenige’, ‘overvejende uenige’ eller ‘uenige’ (se Figur 3.1). Svarskalaen for de modul-

og periodespecifikke spørgsmål er gående fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ (se Figur 3.2)6.

Figur 3.1 Svarskala for grundstammen af spørgsmål

Uenig

1

Overvejende uenig

2

Hverken enig eller uenig

3

Overvejende enig

4

Enig

5

Ved ikke/ Ikke relevant

Figur 3.2 Svarskala for modul- og periodespecifikke spørgsmål

Slet ikke

1

2

3

4

I meget høj grad

5

Ved ikke/

Ikke relevant

De studerende/eleverne modtager på e-mail eller brev et link til det elektroniske spørgeskema,

som de efterfølgende besvarer på internettet. De sygeplejestuderende besvarer spørgeskemaer

efter de kliniske undervisningsforløb på modul 4, 8, 11 og 12, mens social- og sundhedsassi-

6 Det periodespecifikke spørgsmål 3b til social- og sundhedsassistentelever i psykiatriske praktikforløb bliver dog vurderet på samme

svarskala som grundstammen af spørgsmål.


12

stenteleverne modtager spøgeskemaer efter det somatiske og det psykiatriske praktikforløb.

Derudover besvarer de sygeplejestuderende et spørgeskema efter modul 14, som samler op på

deres oplevelser og erfaringer med de kliniske undervisningsforløb samlet set.

UDEVA årsrapporten for 2012 omfatter besvarelser, som studerende og elever har indgivet i

kalenderåret 2012. Det er kun ”fulde” besvarelser, hvor samtlige spørgsmål i spørgeskemaet er

besvaret, der tæller med som besvarelser i de løbende evalueringsrapporter såvel som i årsrap-

porten. Studerende/elever, der i besvarelsen af spørgeskemaet ikke har indplaceret sig på en

virksomhed i Region Hovedstaden, er frasorteret. Dette er primært studerende/elever, der har

svaret ud fra forløb i kommuner, eller som har været i udlandet. Behovet for at frasortere skyl-

des, at uddannelsesinstitutionerne leverer oplysninger på de studerende og elever, som skal mod-

tage spørgeskemaet. Disse leverancer indeholder imidlertid nogle gange oplysninger på flere

studerende og elever, end dem der har været i kliniske forløb på Region Hovedstadens virksom-

heder.

I løbet af den periode, som UDEVA årsrapporten 2012 dækker, har der været i alt fire udsendel-

ser til sygeplejestuderende med afslutning i januar, april, juni og november 2012. Til social- og

sundhedsassistentelever har der været i alt seks udsendelser med afslutning i januar, februar,

maj, juni, september og november 2012.

I løbet af 2012 er der indsamlet 2.196 svar fra sygeplejestuderende, hvilket svarer til en ”svar-

procent” på 66 %, og 693 svar fra social- og sundhedsassistentelever, hvilket svarer til en ”svar-

procent” på 33 %. Derudover er der indsamlet 221 besvarelser fra sygeplejestuderende på modul

14 svarende til en ”svarprocent” på 33 %7. Tabel 3.1 nedenfor viser, hvor mange spørgeskema-

besvarelser der er indeholdt i årsrapporten for 2012.

Tabel 3.1 Spørgeskemabesvarelser indeholdt i årsrapporten 2012

Antal ud-

sendte Antal besva-

relser Antal frasor-

terede

Endeligt antal besva-

relser ”Svarprocent”*

Sygeplejestuderende modul 4, 8, 11 og 12

3.401 2.279 83 2.196 66 %

Sygeplejestuderende modul 14

660 221 0 221 33 %

Social- og sundhedsassi-stentelever

2.055 842 149 693 36 %

* Svarprocenten er beregnet som det endelige antal besvarelser divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer

fratrukket antallet af frasorterede besvarelser.

3.1.1 Kvantitative analyser Til årsrapporten er der gennemført en række statistiske analyser af de kvantitative spørgeskema-

data indgivet i 2012. For hvert tema er der udarbejdet en figur, der viser svarfordelingen på de

enkelte spørgsmål (fx Figur 6.1 side 21)8. Da spørgsmålene i spørgeskemaerne besvares på en

Likert skala med numeriske værdier på samtlige svarmuligheder, hvor det antages, at afstanden

mellem hver enkelt svarmulighed er lige stor, er det muligt at beregne gennemsnit på besvarel-

7 Det er ikke muligt at beregne en præcis svarprocent, da frafaldsprocenten på de hold fra sygeplejeuddannelsen og uddannelsen til

social- og sundhedsassistentelev, der sendes spørgeskemaer til, ikke er kendt. Derudover indeholder leverancerne fra uddannelses-

institutionerne nogle gange oplysninger på flere studerende og elever, end dem der har været i kliniske undervisningsfor-

løb/praktikforløb i Region Hovedstaden. 8 Procentandelene i figurerne visende svarfordelinger summer ikke altid op til 100 %. Dette skyldes, at der kun vises hele procenttal,

hvorfor afrundingen af tallene bevirker, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden en afrunding summer tallene såle-

des reelt op til 100 %.


13

serne. Der er således beregnet gennemsnit for de enkelte spørgsmål (fx Tabel 6.1 side 21). Der-

udover er der udarbejdet oversigtsfigurer, hvor spørgsmålene er rangordnet ud fra gennemsnits-

scoren (Figur 5.1 side 16 og Figur 5.2 side 17).

Der er foretaget en sammenligning af resultaterne fra 2012 med resultaterne fra 2011, da under-

søgelsen har kørt i begge år. Tidssammenligningen er foretaget på de spørgsmål, der indgår i

grundstammen i spørgeskemaerne for henholdsvis sygeplejestuderende og social- og sundheds-

assistentelever og for de modul- og periodespecifikke spørgsmål. Det er gennemsnitsscoren i

henholdsvis 2011 og 2012, der sammenlignes (Tabel 5.1 side 18 og Tabel 5.2 side 19). Ved

sammenligningen af resultater fra 2012 med resultater fra 2011 rapporteres udviklingen i enhe-

der på Likert skalaen gående fra 1 til 5. I rapporten betegnes en eventuel udvikling som ”antal

enheder på fempunktsskalaen”. Der er ikke gennemført en tidssammenligning for det afsluttende

spørgeskema til sygeplejestuderende efter modul 14, idet dette spørgeskema ikke har været an-

vendt før 2012.

I forhold til sammenligningen af resultater fra 2012 med resultater fra 2011 er der blevet foreta-

get en justering af de tal, som indgår i årsrapporten for 2011, således at tallene fra de to år er

sammenlignelige. Justeringen er sket, da der er tale om mere strikse krav for inklusion i nærvæ-

rende årsrapport sammenlignet med årsrapporten for 2011, idet der i årsrapporten for 2011 også

indgik ikke-fuldkomne besvarelser9 og enkelte besvarelser fra studerende/elever med et forløb fx

i kommunalt regi. Derudover er der en fejl i data i årsrapporten fra 2011, idet ’ved ikke/ikke

relevant’-besvarelser ikke er frasorteret, som de ellers rettelig burde være. Dette har en synlig

effekt på gennemsnittet på to spørgsmål for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsas-

sistentelever10

, således at gennemsnittene bliver højere end angivet i årsrapporten for 2011.

Denne fejl er korrigeret for 2011-tallene i denne rapport. Dette betyder, at enkelte gennemsnits-

værdier fra årsrapporten 2011 ikke vil være at genfinde i nærværende årsrapport fra 2012. Det

skal dog understreges, at fejlen kun er sket i forbindelse med beregningerne af gennemsnitsvær-

dierne for årsrapporten 201111

og ikke i de løbende evalueringsrapporter i 2011.

Endelig er der lavet analyser på virksomhedsniveau, som viser gennemsnitsscoren på de enkelte

spørgsmål for alle virksomheder samlet samt gennemsnitsscoren for den højest og lavest place-

rede virksomhed (Figur 9.1 og Figur 9.2 i bilag 1 og bilag 2). Figurerne viser således spændvid-

den mellem den højeste og lavest placerede virksomhed på de enkelte spørgsmål. Spændvidden

vises grafisk og de enkelte gennemsnitsværdier fremgår således ikke direkte af figurerne.

Der er ikke fastlagt et niveau fx fra politisk hold for, hvornår et gennemsnit, en fordeling eller en

udvikling er tilfredsstillende. Det er op til læseren, den kliniske vejleder, ledelsen etc. at afgøre,

hvilke forhold de finder interessante og vigtige at arbejde videre med. Således kan nogle læsere

fx finde det mere relevant at handle på et mere positivt vurderet spørgsmål, der dog har en større

spredning mellem højst og lavest placerede virksomhed end et mere negativt vurderet spørgsmål

med mindre spredning mellem virksomhederne.

9 Besvarelser, hvor ikke alle spørgsmål er besvaret af respondenten.

10 De to spørgsmål, der påvirkes af den manglende frasortering af ”ved ikke/ikke relevant”-kategorierne, er følgende: ”Der var gode

muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt belastende situationer i klinikken/på praktikstedet” samt ”Ved

den afsluttende studiesamtale fik jeg tilstrækkeligt feedback på mit forløb i klinikken /Til den afsluttende vejledningssamtale gav min

praktikvejleder mig tilstrækkeligt feedback på mit praktikforløb.” 11

Ligesom at fejlen ikke påvirker hovedkonklusionerne i årsrapporten for 2011.


14

3.2 Kvalitative data I forbindelse med den årlige UDEVA afrapportering er der afholdt ét fokusgruppeinterview med

sygeplejestuderende og ét fokusgruppeinterview med social- og sundhedsassistentelever. Hver

uddannelsesinstitution er blevet bedt om at rekruttere studerende/elever til fokusgruppeinter-

viewene. I alt deltog fire sygeplejestuderende og otte social- og sundhedsassistentelever. Tabel

3.2 nedenfor viser en oversigt over de interviewpersoner, der deltog.

Tabel 3.2 Oversigt over interviewpersonerne ved fokusgruppeinterview

Antal inter-view-

personer Modul/periode Uddannelsesinstitution

Sygepleje- studerende

4 - Tre interviewperso-ner har afsluttet modul 10 - En interviewperson har afsluttet modul 14

Studerende fra: - UC Diakonissestiftelsens sygeplejer-skeuddannelse - Professionshøjskolen UCC, Sygeple-jerskeuddannelsen Nordsjælland

Social- og sund-hedsassistent-elever

8 - Seks interviewperso-ner er i gang med 3. praktikperiode - To interviewpersoner er i gang med 3. skole-periode

Elever fra: - Bornholms Sundheds- og Sygepleje-skole - SOPU Nordsjælland - SOPU København - SOSU C

Fokusgruppeinterviewene blev afholdt ultimo januar 2013 hos Enheden for Brugerundersøgel-

ser, og hvert fokusgruppeinterview varede to timer. De berørte temaer ved interviewene svarer

til temaerne i spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene blev gennemført ud fra en semistruktu-

reret interviewguide, og der blev endvidere anvendt associationskort ved interviewene. Inter-

viewpersonerne blev indledningsvist bedt om at udvælge et billede blandt mange, som de syntes,

beskrev deres seneste kliniske forløb, og herefter fortælle om deres forløb med udgangspunkt i

billedet.

Interviewene blev optaget som lydfiler, og der er efterfølgende skrevet referater af fokusgruppe-

interviewene med citater. Herefter er der foretaget en meningskondenserende analyse og temati-

sering. Direkte citater fra interviewene er anonymiseret, inden de er præsenteret i rapporten.

Foruden fokusgruppeinterview er de kvalitative data i rapporten baseret på de åbne kommentar-

felter i spørgeskemaerne, hvor studerende og elever har haft mulighed for at skrive fritekst. Et

udvalg af de åbne kommentarfelter er gennemlæst, tematiseret og indgår i denne rapport.

4 Læsevejledning for resultatafsnit

15

4 Læsevejledning for resultatafsnit

De følgende kapitler (5-8) indeholder resultaterne af de sygeplejestuderendes og social- og

sundhedsassistentelevernes besvarelser indgivet i 2012.

Kapitel 5 indeholder oversigtsfigurer og -tabeller for de kvantitative resultater af UDEVA spør-

geskemaundersøgelsen i 2012 samlet set. Kapitlet indledes med to oversigtsfigurer, hvor

spørgsmålene er sorteret efter gennemsnitsscore. Derudover viser figurerne også svarfordelingen

på de enkelte spørgsmål. Derefter følger to tabeller, der viser gennemsnitscoren for de enkelte

spørgsmål og udviklingen i gennemsnittet fra 2011 til 2012 for henholdsvis sygeplejestuderende

og social- og sundhedsassistentelever. For både oversigtsfigurer og -tabeller i kapitel 5 gælder

det, at det kun er resultaterne af grundstammen12

af spørgsmål, der præsenteres her.

I kapitel 6 beskrives resultaterne inden for de forskellige temaer i undersøgelsen. Både kvantita-

tive resultater fra spørgeskemaerne, udviklingen over tid og kvalitative fund fra de afholdte fo-

kusgruppeinterview og åbne kommentarfelter indgår i de tematiske beskrivelser.

Kapitel 7 indeholder kvantitative resultater af de modul- og periodespecifikke spørgsmål inklu-

siv udviklingen fra 2011 til 2012.

I kapitel 8 følger resultaterne af det spørgeskema de sygeplejestuderende modtager ved afslut-

ningen af deres uddannelse. Spørgeskemaet omhandler de sygeplejestuderendes erfaringer med

deres kliniske undervisningsforløb samlet set.

Bilaget indeholder figurer med højeste og laveste gennemsnitsscore på virksomhedsniveau, der

illustrerer spredningen på de enkelte spørgsmål (bilag 1-2). I bilaget findes ligeledes de fulde

spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaerne (bilag 3-7).

12

Grundstammen af spørgsmål er de henholdsvis 22 og 21 spørgsmål til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentele-

ver, som er ens for alle moduler og praktikperioder.

5 Oversigtsfigurer og -tabeller

16


Figur 5.1 Oversigtsfigur – sygeplejestuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene er sorteret ud

fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Teksten angiver spørgsmålsformulerin-

gerne i afkortet form. I bilag 3 findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

37351874

46311184

49281463

50301263

50311162

5723974

53291153

51321052

5726943

6122954

6419844

6520834

6522742

6818843

6522732

672263

682263

702253

7416622

7516432

69264

77164217 - Acceptabelt at sige fra i forhold ti l sygeplejefaglige opgaver (2154)

19 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb (2192)

1 - Personalet var forberedt (2181)

10 - Klinisk vejleder havde godt kendskab ti l modulets læringsmål (2185)

2 - Introduktion gav nødvendig information (2179)

16 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken (2190)

9 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb (2189)

3 - Indledende samtale afklarede forventninger (2193)

18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer (2025)

22 - Alt i alt godt ti lfreds med forløb (2191)

20 - Afsluttende samtale gav ti lstrækkelig feedback på forløb (1698)

12 - Løbende god dialog med klinisk vejleder om forløb (2191)

6 - Vidste hvem der kunne spørges når vejleder ikke var ti l stede (2187)

8 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret (2192)

7 - God sammenhæng mellem forløb i klinik og læringsmål (2178)

13 - Personalet havde god forståelse for studerendes rolle (2189)

11 - Klinisk vejleder bidrog ti l læring (2190)

5 - Kendte sygeplejefaglige opgaver når vejleder ikke var ti l stede (2180)

15 - Tilstrækkelig sygeplejefaglig vejledning fra personale (2187)

14 - God mulighed for egen faglig refleksion (2178)

4 - Tilstrækkelig før-under-efter-vejledning i udførelse af opgaver (2188)

21 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb (2122)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig


17

Figur 5.2 Oversigtsfigur – social- og sundhedsassistentelever

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene er sorteret ud

fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Teksten angiver spørgsmålsformulerin-

gerne i afkortet form. I bilag 6 findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

532011511

46281564

5626963

60201164

65161144

6026743

63221022

6324832

7016734

6719842

7114833

7116534

652482

7316633

7218533

7415623

7318523

7615432

741772

801252

851318 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb (691)

16 - Acceptabelt at sige fra i forhold ti l pleje- og omsorgsopgaver (674)

8 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb (688)

1 - Personalet var forberedt (691)

15 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken (689)

19 - Afsluttende samtale gav ti lstrækkelig feedback på forløb (604)

3 - Indledende samtale afklarede forventninger (688)

17 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer (645)

6 - God sammenhæng mellem pleje- og omsorgsopgaver og praktikmål (686)

21 - Alt i alt godt ti lfreds med forløb (691)

5 - Vidste hvem der kunne spørges, når vejleder ikke var ti l stede (689)

2 - Introduktion gav nødvendig information (691)

9 - Klinisk vejleder havde godt kendskab ti l målene for praktikken (680)

7 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret (686)

14 - Tilstrækkelig vejl. fra personale bl.a. ift. ti lrettelæggelse af opg. (690)

4 - Kendte pleje- og omsorgsopgaver, når vejleder ikke var ti l stede (689)

11 - Modtog løbende god vejledning fra vejleder (688)

13 - God mulighed for egen faglig refleksion (688)

12 - Personalet havde god forståelse for elevens rolle (687)

20 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb (687)

10 - Gennemgik målene for praktikken med vejleder (688)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig


18

Tabel 5.1 Gennemsnit og udvikling over tid – sygeplejestuderende

2011 2012 Udvikling

Introduktion

1 - Personalet var forberedt 4,6 4,6 0,0

2 - Introduktion gav nødvendig information 4,5 4,6 0,1*

3 - Indledende samtale afklarede forventninger 4,5 4,5 0,0

Tilrettelæggelse af forløb og læringsmål

4 - Tilstrækkelig før-under-efter-vejledning i udførelse af opgaver 4,1 4,1 0,0

5 - Kendte sygeplejefaglige opgaver når vejleder ikke var til stede 4,2 4,2 0,0

6 - Vidste hvem der kunne spørges når vejleder ikke var til stede 4,3 4,3 0,0

7 - God sammenhæng mellem forløb i klinik og læ-ringsmål 4,2 4,2 0,0

8 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret 4,3 4,3 0,0

9 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb 4,5 4,5 0,1

Klinisk vejleder

10 - Klinisk vejleder havde godt kendskab til modulets læringsmål 4,6 4,6 0,0

11 - Klinisk vejleder bidrog til læring 4,3 4,2 0,0

12 - Løbende god dialog med klinisk vejleder om forløb 4,3 4,4 0,0

Læringsmiljø

13 - Personalet havde god forståelse for studerendes rolle 4,2 4,2 0,0

14 - God mulighed for egen faglig refleksion 4,1 4,1 0,0

15 - Tilstrækkelig sygeplejefaglig vejledning fra personale 4,1 4,2 0,0


16 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken 4,5 4,5 0,0

17 - Acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver 4,7 4,7 0,0

18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt bela-stende situationer 4,4 4,4 0,0

Overordnet

19 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb 4,6 4,6 0,0

20 - Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb 4,4 4,4 0,0

21 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb 3,9 3,9 0,1*

22 - Alt i alt godt tilfreds med forløb 4,5 4,4 0,0

Tabellen viser gennemsnitsscoren på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet i 2011 og 2012. Derudover vises

udviklingen mellem 2011 og 2012. En * i kolonnen ”udvikling” angiver, at udviklingen fra 2011 til 2012 på det pågæl-

dende spørgsmål er statistisk signifikant. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 3 findes de

fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i figuren er afrundet og vises med en decimal.


19

Tabel 5.2 Gennemsnit og udvikling over tid – social- og sundhedsassistentelever

2011 2012 Udvikling

Introduktion

1 - Personalet var forberedt 4,4 4,6 0,2*

2 - Introduktion gav nødvendig information 4,3 4,5 0,1

3 - Indledende samtale afklarede forventninger 4,4 4,5 0,1

Tilrettelæggelse af praktikforløb

4 - Kendte pleje- og omsorgsopgaver, når vejleder ikke var til stede 4,2 4,4 0,1*

5 - Vidste hvem der kunne spørges, når vejleder ikke var til stede 4,3 4,5 0,1

6 - God sammenhæng mellem pleje- og omsorgsopgaver og praktikmål 4,3 4,5 0,2*

7 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret 4,2 4,4 0,2*

8 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb 4,5 4,6 0,1*

Praktikvejleder

9 - Klinisk vejleder havde godt kendskab til målene for praktikken 4,3 4,4 0,1

10 - Gennemgik målene for praktikken med vejleder 3,8 4,0 0,2*

11 - Modtog løbende god vejledning fra vejleder 4,1 4,3 0,2*

Læringsmiljø

12 - Personalet havde god forståelse for elevens rolle 4,1 4,3 0,2*

13 - God mulighed for egen faglig refleksion 4,1 4,3 0,2*

14 - Tilstrækkelig vejl. fra personale bl.a. ift. tilrettelæg-gelse af opg. 4,2 4,4 0,2*


15 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken 4,4 4,5 0,1*

16 - Acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgs-opgaver 4,6 4,7 0,1*

17 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt bela-stende situationer 4,4 4,5 0,2*

Overordnet

18 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb 4,8 4,8 0,1

19 - Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb 4,4 4,5 0,2*

20 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb 4,0 4,1 0,1

21 - Alt i alt godt tilfreds med forløb 4,3 4,5 0,2*

Tabellen viser gennemsnitsscoren på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet i 2011 og 2012. Derudover vises

udviklingen mellem 2011 og 2012. En * i kolonnen ”udvikling” angiver, at udviklingen fra 2011 til 2012 på det pågæl-

dende spørgsmål er statistisk signifikant. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 6 findes

de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i figuren er afrundet og vises med en decimal.

6 Temainddelte resultatafsnit

20


Dette kapitel beskriver resultaterne for grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaerne samt de

kvalitative data for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Kapitlet er

opdelt i temaer, som følger temaerne i spørgeskemaerne. Hvert tema indledes med et afsnit, der

gennemgår resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for det pågældende tema efterfulgt af et

afsnit, der fortæller om studerende og elevers oplevelse og vurdering af deres kliniske forløb

med kvalitative udsagn fra fokusgruppeinterview og åbne kommentarfelter.

6.1 Introduktion Under temaet ’introduktion’ er sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever blevet

stillet tre næsten enslydende spørgsmål i spørgeskemaerne (se Bilag 3 og Bilag 6).

6.1.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgsmålene vedrørende introduktionen er blandt de spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen,

som de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne generelt vurderer mest po-

sitivt13

.

Det første spørgsmål omhandlende, hvorvidt personalet var forberedt på den studerendes eller

elevens ankomst, er rangeret som henholdsvis det tredje (studerende) og fjerde (elever) mest

positive spørgsmål i undersøgelsen (Figur 5.1 og Figur 5.2). I alt 91 % af både studerende og

elever vurderer spørgsmål 1 inden for de to positive svarkategorier, og tre fjerdedele anvender

den mest positive kategori (Figur 6.1 og Figur 6.2). For social- og sundhedsassistenteleverne er

der en statistisk signifikant fremgang i gennemsnitsscoren på dette spørgsmål fra 4,4 til 4,6 siden

2011 (Tabel 6.2). Der er ingen ændring i de sygeplejestuderendes vurdering af spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 om, hvorvidt den studerende eller eleven i introduktionen fik den information,

han/hun havde behov for, bliver vurderet lidt mere positivt af de sygeplejestuderende sammen-

lignet med social- og sundhedsassistentelever14

. Gennemsnittet for spørgsmålet er 4,6 for stude-

rende og 4,5 for eleverne (Tabel 6.1 og Tabel 6.2). I alt 92 % af de studerende svarer, at de er

’enige’ eller ’overvejende enige’, mens dette kun er gældende for 86 % af eleverne (Figur 6.1 og

Figur 6.2). For både studerende og elever er der en fremgang på 0,1 enheder på fempunktsska-

laen på gennemsnittet af dette spørgsmål fra 2011 til 2012. Denne fremgang er dog kun statistisk

signifikant for de sygeplejestuderende (Tabel 6.1 og Tabel 6.2).

I spørgsmål 3 vedrørende afklaring af forventninger ved den indledende samtale med vejlederen

svarer 90 % af social- og sundhedsassistenteleverne inden for de to positive kategorier (Figur

6.2), mens dette gælder for 87 % af de sygeplejestuderende (Figur 6.1). Der er ikke nogen stati-

stisk signifikant ændring på dette spørgsmål siden 2011, og gennemsnittet i 2012 er 4,5 for både

elever og studerende (Tabel 6.1 og Tabel 6.2).

13

Det er ikke testet, hvorvidt forskellen mellem de enkelte spørgsmål i spørgeskemaerne er statistisk signifikant. Dette er generelt

gældende i rapporten. 14

Det er ikke testet, hvorvidt forskellen mellem sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevers besvarelser er stati-

stisk signifikant. Dette gælder for alle de steder i rapporten, hvor fx gennemsnit for de studerendes besvarelser sammenlignes med

gennemsnit for elevernes besvarelser.


21

Sygeplejestuderende:

Tabel 6.1 Gennemsnit og udvikling over tid

2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 1: Personalet i klinikken var forberedt på min ankomst.

4,6 4,6 0,0

Spørgsmål 2: I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for.

4,5 4,6 0,1*

Spørgsmål 3: Til den indledende studiesamtale fik min kliniske vejleder og jeg afklaret vores forventninger til forløbet i klinikken.

4,5 4,5 0,0

En * i kolonnen ”udvikling” angiver, at udviklingen fra 2011 til 2012 på det pågældende spørgsmål er statistisk signifikant.

Figur 6.1 Svarfordeling

2

1

2

3

3

3

4

5

7

16

22

22

75

70

65

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 1

Spørgsmål 2

Spørgsmål 3

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


22

Social- og sundhedsassistentelever:


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 1: Personalet på praktikstedet var forberedt på min ankomst.

4,4 4,6 0,2*

Spørgsmål 2: I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for.

4,3 4,5 0,1

Spørgsmål 3: Til forventningssamtalen fik min praktikvej-leder og jeg afklaret vores forventninger til samarbejdet.

4,4 4,5 0,1



2

2

3

3

4

3

4

8

5

15

19

18

76

67

72

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 1

Spørgsmål 2

Spørgsmål 3

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


23

6.1.2 Kvalitative resultater De interviewede sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever har forskellige erfa-

ringer med introduktionen de første dage i de enkelte kliniske forløb. Nogle elever og studerende

har oplevet, at afdelingerne har været godt forberedte på deres ankomst, hvilket har haft stor

betydning for dem og har bevirket, at de føler sig velkomne og oplever at få en god start.

Jeg synes, at det er vigtigt, at de kan huske, at man kommer den dag, man kommer. Det er ret

basalt, ik (…) De vidste, at jeg kom. De vidste, hvad jeg hed. De havde undervisningsmaterialet

liggende klar til mig. Jeg blev godt nok ikke præsenteret for min vejleder den allerførste dag, men så

var der en anden, der tog sig af mig. Så på den måde følte jeg mig velkommen. ELEV

Det er særligt i de kliniske forløb i begyndelsen af uddannelsen, at de studerende og eleverne har

behov for, at der bliver taget godt hånd om dem i introduktionen. En sygeplejestuderende fortæl-

ler om de første dage i det kliniske undervisningsforløb på modul 4, som var mindre vellykket.

Hendes vejleder var ikke til stede, og en anden sygeplejerske skulle tage over:

Hun opdagede først halvvejs inde i tredje dag, at hun egentlig var min kontaktsygeplejerske, og hun

havde ikke rigtig forstået, hvorfor jeg rendte rundt efter hende og blev ved med at spørge om ting og

sager. Så det var sådan lidt kikset, og man var meget selv ansvarlig for at finde en eller anden, der

gad at have ansvaret for én i løbet af dagen (…) Det hjalp selvfølgelig i løbet af et par uger, men det

var ubehageligt de første par uger. STUDERENDE

Generelt oplever de studerende og eleverne, at de får en god introduktion, hvis vejlederen og

personalet er venlige og imødekommende samt har forberedt en plan og eventuelt en introdukti-

onsmappe til dem. Endelig oplever de studerende/eleverne, at det er vigtigt med en introduktion

til afdelingen med rundvisning samt eventuel sikkerhedsinformation og lignende. De fortæller

positivt om forløb, hvor personalet har taget sig tid til at tage de studerende/eleverne med til

forskellige opgaver og har haft lyst til at lære fra sig. Flere har været glade for at følge den

samme daglige vejleder i starten af forløbet. I de åbne kommentarfelter i spørgeskemaerne ud-

trykker flere studerende/elever, at det er vigtigt at have samme vejleder gennem hele det kliniske

forløb, da det giver tryghed og en bedre grobund for læring.

Både blandt de interviewede sygeplejestuderende og blandt de interviewede social- og sund-

hedsassistentelever fortæller enkelte interviewpersoner, at de har oplevet at mangle en ordentlig

forventningsafstemning i introduktionen, og at de dermed har været usikre på, hvad der blev

forventet af dem på afdelingen. Dette er i nogle tilfælde på trods af, at der har været en indle-

dende samtale om gensidige forventninger til forløbet.

Vi havde den der indledende [samtale], hvor vi snakkede om, hvad vi skulle nå og så videre. Og det

lød jo meget fint og godt, men i realiteten, var der ikke mulighed for, at jeg lavede så meget. STUDE-

RENDE

Andre har positive erfaringer med at afklare forventninger med vejlederen ved den indledende

studiesamtale og oplever, at samtalen har givet et klart billede af, hvad de skulle igennem.


24

6.2 Tilrettelæggelse af forløb Under teamet ’tilrettelæggelse af forløb’ er sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent-

elever blevet stillet henholdsvis seks og fem spørgsmål om tilrettelæggelsen af forløbet og læ-

ringsmål/praktikmål.

6.2.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen For de sygeplejestuderende ligger fem ud af de seks spørgsmål under temaet ’tilrettelæggelse af

forløb’ blandt den mest negativt vurderede halvdel af spørgsmål i spørgeskemaet (se Figur 5.1).

For social- og sundhedsassistenteleverne ligger de fem spørgsmål omhandlende tilrettelæggelse

mere jævnt fordelt (se Figur 5.2).

Gennemsnittene for sygeplejestuderendes besvarelser på disse spørgsmål ligger mellem 4,1 og

4,5 (Tabel 6.3), mens det for social- og sundhedsassistenteleverne ligger mellem 4,4 og 4,6

(Tabel 6.4). Spørgsmålet, der i dette tema er vurderet mest positivt af studerende og elever, er

spørgsmålet om muligheden for at få indsigt i forskellige (Tabel 6.3 og Tabel 6.4). Det spørgs-

mål, der bliver vurderet mest negativt inden for temaet, er spørgsmål 4 til sygeplejestuderende

om tilstrækkelig før-under-efter-vejledning (spm. 4, se Tabel 6.3).

Andelen af studerende og elever, der har angivet deres svar i de to positive svarkategorier ’enig’

og ’overvejende enig’ på spørgsmålene inden for temaet, ligger mellem 77 % og 91 % (Figur 6.3

og Figur 6.4).

Sammenligningen af besvarelser fra 2012 med besvarelser fra 2011 viser, at der er sket en posi-

tiv signifikant udvikling på 0,1-0,2 enheder på fempunktsskalaen på fire ud af fem spørgsmål

blandt social- og sundhedsassistenteleverne (Tabel 6.4), mens der ikke ses en statistisk signifi-

kant udvikling blandt besvarelserne fra de sygeplejestuderende (Tabel 6.3).

Figur 9.1 og Figur 9.2 (Bilag 1 og Bilag 2) indeholdende forskelle i besvarelserne mellem virk-

somheder viser, at der blandt sygeplejestuderende er en forskel på mellem 0,5 og 0,8 enheder på

fempunktsskalaen mellem højst placerede og lavest placerede virksomhed på spørgsmålene i

dette tema. De to spørgsmål, hvor der er størst forskel mellem virksomheder, er spørgsmålet om

kendskab til sygeplejefaglige opgaver, når vejleder ikke var til stede, samt spørgsmålet om

sammenhængen mellem forløb i klinik og læringsmål. For social- og sundhedsassistentelevernes

vedkommende er der en forskel på mellem 0,4 og 0,6 enheder på fempunktsskalaen mellem

højst placerede og lavest placerede virksomhed på spørgsmålene i dette tema. For social- og

sundhedsassistenterne er det spørgsmålet om muligheden for at få indsigt i patientforløb, hvor

den største forskel på virksomhedsniveau findes15

.

15

I bilagets Figur 9.1 og Figur 9.2 er gennemsnittene på de enkelte spørgsmål for samtlige virksomheder samt for højest og lavest

placerede virksomhed fremstillet grafisk. Tallene fremgår ikke af figurerne,


25

Sygeplejestuderende:


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 4: Jeg fik tilstrækkelig før-under-efter-vejledning af en medarbejder med en sygeplejefaglig baggrund, i forbindelse med at jeg udførte sygeplejefagli-ge opgaver.

4,1 4,1 0,0

Spørgsmål 5: Jeg vidste, hvilke sygeplejefaglige opgaver jeg kunne udføre, når den kliniske og/eller daglige vejle-der ikke var til stede.

4,2 4,2 0,0

Spørgsmål 6: Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når den kliniske og/eller daglige vejleder ikke var til stede.

4,3 4,3 0,0

Spørgsmål 7: Der var en god sammenhæng mellem un-dervisningsforløbet i klinikken og læringsmålene for mo-dulet.

4,2 4,2 0,0

Spørgsmål 8: Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver, som jeg udførte i klinikken.

4,3 4,3 0,0

Spørgsmål 9: Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb.

4,5 4,5 0,1



4

2

4

2

3

1

8

6

5

5

4

3

11

11

9

10

9

6

31

31

22

32

26

22

46

50

61

51

57

67

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 4

Spørgsmål 5

Spørgsmål 6

Spørgsmål 7

Spørgsmål 8

Spørgsmål 9

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


26

Social- og sundhedsassistentelever:


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 4: Jeg vidste, hvilke pleje- og omsorgsopgaver jeg kunne udføre, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede.

4,2 4,4 0,1*

Spørgsmål 5: Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede.

4,3 4,5 0,1

Spørgsmål 6: Der var en god sammenhæng mellem mine pleje- og omsorgsopgaver på praktikstedet og målene (faglige, personlige og praktikmål).

4,3 4,5 0,2*

Spørgsmål 7: Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de pleje- og omsorgsopgaver, som jeg udførte på praktikstedet.

4,2 4,4 0,2*

Spørgsmål 8: Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb.

4,5 4,6 0,1*



3

3

1

2

1

4

3

2

3

2

7

8

8

8

7

26

14

24

24

17

60

71

65

63

74

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 4

Spørgsmål 5

Spørgsmål 6

Spørgsmål 7

Spørgsmål 8

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


27

6.2.2 Kvalitative resultater I fokusgruppeinterviewene med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever var

tilrettelæggelsen af det kliniske undervisningsforløb og praktikforløbet et væsentligt omdrej-

ningspunkt.

I forhold til den overordnede tilrettelæggelse af det kliniske forløb ønsker særligt social- og

sundhedsassistenteleverne, at de kan få information om praktikstedet på et tidligere tidspunkt,

end det er tilfældet i dag. Flere fortæller, at de først har fået navnet på praktikstedet én eller få

dage, før det kliniske forløb skulle begynde. Baggrunden for dette ønske er, at de gerne vil have

tid til at forberede sig fx ved at læse op på specialet, besøge afdelingen forinden og tale med

andre elever om, hvordan afdelingen fungerer.

Endvidere efterlyser studerende og elever både i fokusgruppeinterviewene og i de åbne kom-

mentarfelter, at uddannelsesinstitutionen/afdelingen tilrettelægger forløbene således, at der ikke

er for mange elever og studerende tilknyttet den samme vejleder, da det giver en dårligere indlæ-

ring. Nogle studerende fortæller i de åbne kommentarfelter, at for mange studerende og elever

på afdelingen har som konsekvens, at der ikke er arbejdsopgaver nok til de uddannelsessøgende.

Studerende og elever er glade for den måde, hvorpå læringen foregår flere steder, nemlig at en

medarbejder eller vejlederen først viser dem, hvordan de udfører opgaven, hvorefter de selv kan

udføre opgaven under medarbejderens vejledning. En interviewperson fortæller, at hun fore-

trækker, at hun på morgenkonferencerne lytter til, hvordan personalet snakker om opgaven, at

hun derefter snakker med sin vejleder om, hvordan opgaven skal løses, hvorefter hun ser vejle-

deren gøre det for til sidst selv at udføre opgaven. Flere interviewpersoner nævner og flere stu-

derende/elever skriver i de åbne kommentarfelter i spørgeskemaerne, at det er vigtigt, at vejlede-

ren og medarbejderne er åbne for, at studerende/elever lærer på forskellige måder.

I planlægningen af fx vagtskema er studerende og elever forstående over for, at vejlederen ikke

altid kan være til stede på afdelingen samtidig med den studerende/eleven. I interviewene efter-

lyser de dog, at personalet i vagtplanlægningen medtænker, at den studerende/eleven ikke bliver

koblet på vejledere eller andre, der primært har fx aftenvagter.

De var gode nok til rent faktisk at have planlagt, at der var en anden kontaktsygeplejerske, når hun

[vejlederen] ikke var der. Men han havde mest aftenvagter, og det har man jo som studerende ikke

altid mulighed for hovedsagligt at tage. STUDERENDE

De interviewede sygeplejestuderende foreslår, at den studerende og vejlederen på forhånd afta-

ler, hvilke opgaver den studerende skal varetage, hvis vejlederen ikke er til stede. Dette afhjæl-

per noget af den forvirring, som de studerende ellers fortæller om.

Mens det kan være svært for den studerende/eleven at vide, hvilke opgaver vedkommende kan

udføre, når vejlederen ikke er til stede, er interviewpersonerne mere trygge ved, hvem de kan gå

til med spørgsmål, når vejlederen er fraværende. Både studerende og elever fortæller, at de flere

steder har oplevet, at afdelingen så det som deres fælles opgave at have studerende/elever, hvil-

ket også betød, at de kunne gå til størstedelen af personalet med spørgsmål. En elev fortæller, at

dette har haft stor betydning for hendes læring:

Der, hvor jeg var, kunne jeg gå til alle og spørge både sygeplejersker og de andre sosu-assistenter.

Og alle gav mig den tid, som jeg havde brug for til at forklare tingene. ELEV


28

Selvom mange af de interviewede studerende og elever fortæller, at de har oplevet personale,

der tog sig god tid til at forklare, oplever de studerende/eleverne det ikke altid lige let at henven-

de sig til personalet med spørgsmål. Især kan det være vanskeligt i de situationer, hvor persona-

let virker travle, og hvor den studerende/eleven oplever, at egne spørgsmål ikke er vigtige nok til

at afbryde.

Interviewpersonerne fortæller og studerende/elever skriver i de åbne kommentarfeleter, at de i

disse og lignende situationer også har stor glæde af medstuderende, som de kan spørge til råds

og lære af, hvis de er i tvivl om noget - både medicinstuderende, sygeplejestuderende og social-

og sundhedsassistentelever.

Når jeg har mødt andre studerende ude i praktikken på forskellige moduler, så synes jeg altid, det

har været rigtig positivt. Man kunne lære rigtig meget af hinanden (…) Det er guld værd at snakke

med andre studerende – uanset hvilken faggruppe de egentlig tilhører. STUDERENDE

De interviewede sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er enige om, at det

er vigtigt, at vejlederen kender modulbeskrivelsen, således at det kliniske forløb bliver tilrette-

lagt på en sådan måde, at den studerende/eleven får det maksimale læringsudbytte/når sine prak-

tikmål.

Hvis målene ikke kan nås på den pågældende afdeling alene, har både studerende og elever op-

levet, at vejlederen foreslog dem at tage på besøg på andre afdelinger for derigennem at få ind-

sigt i forskellige patientforløb.

Jeg fik lov til at være nede i ambulatoriet og kom rundt på nogle andre afdelinger og se noget andet.

Det var noget, som hun [vejlederen] selv havde ringet til ambulatoriet for at spørge om: ”Kan min elev

være her i to dage og se på nogle sår?” Og: ”Kan min elev gå med en diabetisk sygeplejerske, fordi

min elev har fokus på diabetes lige nu?” Hun gjorde en indsats, så jeg kunne komme rundt, så jeg

kunne se nogle ting, og jeg kunne lære fra nogle andre, der var specialiserede i lige netop de områ-

der. Det satte jeg meget pris på. Det var fantastisk. ELEV

Udover at få indsigt i forskellige patientforløb, ønsker studerende og elever også at opnå en stør-

re forståelse for det tværfaglige arbejde og -samarbejde. En elev uddyber i de åbne kommentar-

felter i spørgeskemaet, at det særligt er fysio- og ergoterapeuternes arbejde, som hun ønsker en

større forståelse for, mens en studerende i de åbne kommentarfelter udtrykker ønske om i højere

grad at kende til fx psykologers, hørepædagogers, lægers og læreres arbejde. Den pågældende

studerende foreslår, at dette fx kan ske ved at følge den pågældende faggruppe igennem en ar-

bejdsdag.

En sygeplejestuderende fortæller, at hun fra begyndelsen af modulet blev opfordret til at lave en

detaljeret studieplan for forløbet, således at det blev klart for hende, hvad hun skulle fokusere på

hver uge. Det fungerede rigtig godt for hende. En social- og sundhedsassistent fortæller om en

lignende positiv oplevelse, der gjorde hende fokuseret i forhold til at nå praktikmålene:

I første praktik på hospital fik jeg en mappe med punkter, som de [vejlederne] havde sat op. Det var

de mål, som jeg skulle nå. De var fordelt på opgaver (...)Så vidste jeg, at når jeg havde gjort det, så

havde jeg opnået det her inden for mit kompetenceområde. Så på den måde kunne jeg selv følge

med i, hvilke mål jeg havde opnået. ELEV


29

Selvom nogle elever har oplevet, at de vidste, hvilke opgaver de skulle udføre, efterlyser elever-

ne i de åbne kommentarfelter og de interviewede elever samstemmende klare retningslinjer for,

hvilke opgaver en elev kan varetage. Eleverne fortæller, at de oplever sig fanget mellem syge-

plejerskerne og social- og sundhedsassistenterne, der begge har en mening om, hvilke opgaver

en elev kan varetage:

Der mangler nogle klare retningslinjer for, hvad social- og sundhedsassistenter skal lave på hospitalet

og i psykiatrien. Det manglede rigtig meget på hospitalet. Sygeplejersken sagde: ”Du må ikke gøre

det.” Assistenterne sagde: ”Du må gerne gøre det, for det er inden for vores kompetenceområde.” Så

når der ikke var en assistent, var det rigtig svært. Selvom man havde gjort det mange gange, var

sygeplejersken ikke sikker på, om man måtte gøre det. For hun var ikke klar over, hvad en assistent

må gøre. Det, synes jeg, manglede. Det, synes de også selv, at der har manglet. For min vejleder

havde jo altid de der diskussioner: ”Jo, hun må altså godt, for hun kommer også til at arbejde med

det. Hun kan lige så godt lære det nu. For når hun er færdiguddannet, så står hun med det”. Og det

var hver gang. ELEV


30

6.3 Vejleder Tre spørgsmål i begge spørgeskemaer til henholdsvis sygeplejestuderende og social- og sund-

hedsassistenteleverne omhandler den kliniske vejleder/praktikvejlederen.

6.3.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Inden for temaet ’vejleder’ er det spørgsmålet vedrørende vejlederens kendskab til målene for

modulet/praktikperioden, der bliver vurderet mest positivt med et gennemsnit på 4,6 for sygeple-

jestuderende (spm. 10) og 4,4 for social- og sundhedsassistentelever (spm. 9) (Tabel 6.5 og Ta-

bel 6.6). Henholdsvis 90 % af de studerende og 86 % af eleverne besvarer spørgsmålet med de

to positive svarkategorier (Figur 6.5 og Figur 6.6). De øvrige spørgsmål inden for temaet ligger i

den dårligst placerede halvdel i forhold til de øvrige spørgsmål i undersøgelsen (Figur 5.1 og

Figur 5.2).

I alt 80 % af de sygeplejestuderende er enige eller overvejende enige i, at den kliniske vejleder

bidrog til deres læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback (spm. 11). Gennemsnittet på

dette spørgsmål er 4,2.

Ved spørgsmål 12 er 83 % af de sygeplejestuderende enige eller overvejende enige i, at de lø-

bende havde en god dialog med den kliniske vejleder om forløbet i klinikken, og gennemsnittet

for spørgsmålet ligger på 4,4 (spm. 12).

Der har ikke været en statistisk signifikant udvikling i resultaterne fra 2011 til 2012 for de syge-

plejestuderende inden for temaet ’vejleder’ (se Tabel 6.5).

For social- og sundhedsassistenteleverne er spørgsmål 10 vedrørende gennemgang af praktikmål

med vejlederen det spørgsmål, der bliver vurderet mest negativt i undersøgelsen samlet set

(Figur 5.2). Siden 2011 er der imidlertid en statistisk signifikant fremgang på dette spørgsmål fra

3,8 til 4,0 (Tabel 6.6). I alt 73 % af eleverne anvender de to positive svarkategorier (Figur 6.6).

Spørgsmålet vedrørende den løbende vejledning fra praktikvejlederen (spm. 11) vurderer ele-

verne mere positivt med et gennemsnit på 4,3 (Tabel 6.6). Dette spørgsmål er ligeledes forbed-

ret med 0,2 enheder på fempunktsskalaen fra 2011 til 2012, hvilket er en statistisk signifikant

udvikling(Tabel 6.6). Her har 81 % af eleverne anvendt en af de to positive svarkategorier (Figur

6.6).

Der er en relativt stor forskel mellem virksomhedernes resultater i forhold til spørgsmålene in-

den for vejleder-temaet for både studerende og elever (jf. Figur 9.1 og Figur 9.2 i bilag 1 og

bilag 2). Dette betyder, at der kan være et forbedringspotentiale for de virksomheder, der ligger

under gennemsnittet, idet andre virksomheder klarer sig betydeligt bedre på de pågældende

spørgsmål. Dog kan der være tale om forskelle i organisationen virksomhederne imellem, hvil-

ket gør, at de ikke kan sammenlignes direkte.


31

Sygeplejestuderende


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 10: Den kliniske vejleder havde et godt kend-skab til læringsmålene for modulet.

4,6 4,6 0,0

Spørgsmål 11: Den kliniske vejleder bidrog til min læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback.

4,3 4,2 0,0

Spørgsmål 12: Jeg havde løbende en god dialog med den kliniske vejleder om forløbet i klinikken.

4,3 4,4 0,0



2

4

4

2

7

4

6

9

8

16

23

19

74

57

64

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 10

Spørgsmål 11

Spørgsmål 12

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


32

Social- og sundhedsassistentelever


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 9: Min praktikvejleder havde et godt kendskab til målene for praktikken.

4,3 4,4 0,1

Spørgsmål 10: Min praktikvejleder og jeg gennemgik i fællesskab målene for praktikforløbet.

3,8 4,0 0,2*

Spørgsmål 11: Jeg har løbende modtaget god vejledning fra min praktikvejleder.

4,1 4,3 0,2*



4

11

4

3

5

4

7

11

11

16

20

16

70

53

65

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 9

Spørgsmål 10

Spørgsmål 11

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


33

6.3.2 Kvalitative resultater I interviewene giver de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne udtryk for,

at vejlederen spiller en central rolle for deres læring og trivsel i de kliniske forløb.

De studerende og eleverne oplever, at det er afgørende, at vejlederne kender til målene for det

enkelte forløb, således at vejlederne er bevidste om, hvad de studerende/eleverne skal nå at lære

og kan holde fokus på dette. Det er vigtigt for de interviewede, at både kliniske og daglige vejle-

dere har et godt kendskab til målene.

Interviewpersonerne fortæller, at de har stor gavn af at tale med vejlederne om, hvad de enkelte

mål dækker over og få konkretiseret modulbeskrivelsen/læringsmålene/praktikmålene, således at

målene giver mening i den pågældende afdeling. Dette sker blandt andet ved planlagte studie-

samtaler. Gennem samtaler med vejlederne får de studerende og eleverne også en løbende op-

følgning på, hvilke mål de har opnået, og hvad de fortsat mangler og derfor skal fokusere på.

Den løbende feedback giver de studerende og eleverne en tryghed, idet de får en fornemmelse

af, hvor godt de klarer sig, og derved undgår eventuel unødig bekymring for at dumpe.

Det [den løbende vejledning] er absolut ikke noget, man kan undvære, fordi det er et rigtig godt pej-

lemærke i forhold til, hvor man personligt er i forhold til sine mål. Én ting er, at man har de her femten

punkter, som man skal forholde sig til, men man laver også selv mål – faglige såvel som personlige.

Hvis ikke man får lov til at snakke med en vejleder om det løbende, så kan man meget nemt komme

på herrens mark. ELEV

Et andet aspekt ved de løbende studiesamtaler med vejlederne, som de sygeplejestuderende

værdsætter, er vejledernes bidrag med teori. De oplever, at det er med til at højne niveauet af

den kliniske undervisning, når vejlederne lægger et teoretisk perspektiv på de oplevelser, de

studerende har i løbet af modulet.

I forhold til den daglige vejledning oplever både studerende og elever, at det er vigtigt, at vejle-

derne tilpasser læringsformen til den enkelte.

[En god vejleder, er] en vejleder, som spørger én, hvordan man lærer bedst og så hjælper én ved at

prøve at tilpasse sin vejledning til det (…) Jeg kan godt lide, hvis de først viser, hvordan man gør, og

så at de er der, mens jeg prøver det. Og det synes jeg, der har været respekt for – at de gerne ville

gøre det på den måde, der passer bedst til én. STUDERENDE

De interviewede social- og sundhedsassistentelever påpeger, at et vigtigt kendetegn ved de gode

vejledere er, at de er interesserede i at lære fra sig og har lyst til at have elever, således at elever-

ne ikke føler sig som en byrde. Derudover oplever eleverne, at det er vigtigt, at vejlederne har

tillid til eleverne, lytter til dem, anerkender dem og generelt har fokus på elevernes velbefinden-

de i praktikforløbene.


34

6.4 Læringsmiljø Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er blevet stillet tre spørgsmål om

deres oplevelser af læringsmiljøet i klinikken. De er blevet spurgt, hvorvidt personalet havde en

god forståelse for deres rolle som studerende/elev, om der var god mulighed for egen faglig re-

fleksion i klinikken, samt om de fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til tilrette-

læggelse og løsning af opgaver.

6.4.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgsmålene under temaet ’læringsmiljø’ vurderes generelt lavt både blandt sygeplejestuderen-

de og social- og sundhedsassistentelever (se Figur 5.1 og Figur 5.2). For begge gruppers ved-

kommende ligger spørgsmålene i dette tema i den nederst placerede tredjedel af samtlige

spørgsmål (jf. Figur 5.1 og Figur 5.2). Det lavest placerede spørgsmål blandt sygeplejestuderen-

des besvarelser inden for temaet ’læringsmiljø’ er spørgsmålet om muligheden for egen faglig

refleksion i klinikken (spm.14). For social- og sundhedsassistenteleverne er det lavest placerede

spørgsmål inden for temaet spørgsmålet om, hvorvidt personalet havde en god forståelse for

elevens rolle (spm.12).

Hvor de sygeplejestuderendes besvarelser giver spørgsmålene inden for temaet et gennemsnit på

4,1-4,2 (Tabel 6.7), giver social- og sundhedsassistenteleverne temaet lidt bedre besvarelser, idet

gennemsnittene her ligger mellem 4,3 og 4,4 (Tabel 6.8).

Som det ses af Figur 6.7 og Figur 6.8 er der i dette tema et forbedringspotentiale for både stude-

rende og elever, idet cirka fem ud af ti studerende og omkring seks ud af ti elever ikke angiver

deres var i den mest positive svarkategori.

Sammenligningen af besvarelserne fra 2012 med besvarelserne fra 2011 viser, at social- og

sundhedsassistentelevernes oplevelser er blevet signifikant bedre med 0,2 enheder på fem-

punktsskalaen på alle tre spørgsmål i temaet (Tabel 6.8), mens der ikke er sket en udvikling for

besvarelserne fra de sygeplejestuderende (Tabel 6.7).

Det vil således være interessant at se på, hvad der er gjort i forhold til at forbedre social- og

sundhedsassistentelevernes oplevelser af læringsmiljøet fra 2011 til 2012 for derigennem at be-

lyse, om eventuelle initiativer og overvejelser kan overføres til de kliniske undervisningsforløb

for sygeplejestuderende.

For sygeplejestuderende gælder det, at forskellen mellem højest og lavest placerede virksomhed

på de tre spørgsmål i temaet ’læringsmiljø’ er relativt lille (mellem 0,3 og 0,5 enheder på fem-

punktsskalaen) (jf. Figur 9.1). Således er der kun en lille forskel mellem sygeplejestuderendes

vurderinger afhængigt af sted for klinisk undervisningsforløb. Blandt social- og sundhedsassi-

stenteleverne er der derimod relativt store forskelle i elevernes besvarelser, alt efter hvilken

virksomhed eleven har været i praktik. Dette er særligt udtalt for spørgsmålet om personalets

forståelse for elevens rolle (spm.12). Her er der en forskel på 0,8 enheder på fempunktsskalaen

mellem den højeste og den laveste placerede virksomhed (se Figur 9.2). Der kan således være

mulighed for, at den lavest placerede virksomhed på dette spørgsmål kan lære af den højst place-

rede virksomhed.


35

Sygeplejestuderende


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 13: Personalet i klinikken havde en god forstå-else for min rolle som studerende.

4,2 4,2 0,0

Spørgsmål 14: Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på det kliniske undervisningssted.

4,1 4,1 0,0

Spørgsmål 15: Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra persona-let i forhold til at tilrettelægge og løse sygeplejefaglige opgaver.

4,1 4,2 0,0



3

3

3

5

6

6

11

14

12

29

28

30

53

49

50

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 13

Spørgsmål 14

Spørgsmål 15

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


36



2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 12: Personalet på praktikstedet havde en god forståelse for min rolle som elev.

4,1 4,3 0,2*

Spørgsmål 13: Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på praktikstedet.

4,1 4,3 0,2*

Spørgsmål 14: Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra persona-let i forhold til tilrettelæggelse og løsning af pleje- og omsorgsopgaver.

4,2 4,4 0,2*



3

4

2

6

6

2

9

11

10

26

20

22

56

60

63

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 12

Spørgsmål 13

Spørgsmål 14

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


37

6.4.2 Kvalitative resultater I fokusgruppeinterviewene med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever for-

tæller studerende og elever om vigtigheden af at blive set som studerende/elev af personalegrup-

pen og at have lov til at agere som studerende/elev. Dette er også noget, som genfindes i de åbne

kommentarfelter i spørgeskemaerne. Studerende og elever er enige om, at de gerne vil yde et

stykke arbejde i den tid, de er i klinik/praktik, men at det skal være klart for vejlederen og det

øvrige personale, at de ikke er arbejdskraft på lige fod med det øvrige personale.

Det er vigtigt, at vejleder er i stand til at have for øje, at vi er elever. Man kan nemt bare blive en del

af personalegruppen. Mit princip er, at jeg vil yde det, jeg kan, men jeg skal have muligheden for hele

tiden at blive set som elev. Hvis man bliver mødt med det af en vejleder, kan man faktisk klare det

meste. ELEV

At være studerende/elev indebærer ifølge interviewpersonerne blandt andet, at der på afdelingen

og i personalegruppen er en accept af, at den studerende/eleven stiller spørgsmål, at den stude-

rende/eleven skal introduceres til arbejdsopgaver, at den studerende/eleven har mulighed for at

trække sig tilbage og fordybe sig i et fagligt emne, samt at vejlederen overholder aftaler med

hensyn til vejledningssamtaler.

Derudover oplever interviewpersonerne, at de i kraft af deres rolle som studerende/elever ofte

har mere tid til patienterne end det øvrige personale, hvilket de oplever positivt:

En positiv forskel er, at vi tit har bedre tid end personalet. Så noget af det, jeg egentlig har oplevet, er,

at man i virkeligheden bedre kan være noget for patienterne, end det faste personale har tid til. Det

ser jeg som en gave. STUDERENDE

Flere social- og sundhedsassistentelever skriver i de åbne kommentarfelter, at relationerne til

patienterne, især i praktikforløbene i psykiatrien, er noget, de lærer meget af.

Interviewpersonerne fortæller, at det også kan have negative konsekvenser at blive behandlet

som studerende/elev, hvis det betyder, at personalet ikke regner med én og ikke anerkender ens

arbejdskraft eller ens mening. Særligt blandt social- og sundhedsassistenteleverne fortæller nog-

le af de interviewede, at de har oplevet negative konsekvenser ved at blive set som elev. Blandt

andet har de oplevet et stærkt hierarki, hvor de var de lavest placerede.

Læringen kommer både gennem den praktiske udførsel af en opgave i klinikken og gennem den

studerendes/elevens egen faglige fordybelse og refleksion, fortæller interviewpersonerne. Stude-

rende/elever fortæller om forskellig praksis fra afdeling til afdeling omkring den studeren-

de/elevens refleksion. De fortæller, at refleksionen kan foregå alene, med vejleder eller med

andre studerende. Muligheden for refleksion kan være skemalagt, og den kan opstå spontant på

kontoret, når vejlederen spørger den studerende/eleven om noget i relation til den praktiske ud-

førsel af en opgave.

De interviewede studerende og elever er enige om, at det er vigtigt med tid til at reflektere, her-

under muligheden for at kunne læse op på et emne. Flere studerende/elever lægger vægt på, at

skemalagt tid til refleksion er at foretrække:


38

De [personalet] siger, at vi bare skal gå fra, hvis der er noget, som vi gerne vil læse op på. Men når

man kommer hen og siger: ”Jeg går lige fra en halv time”, [så får man at vide:] ”Nej, det kan du ikke,

for der er ikke personale, og dine patienter venter”. ELEV

De studerende/eleverne mener, at den skemalagte refleksion skal være et tilbud, som den stude-

rende/eleven kan gøre brug af, hvis vedkommende finder behov for det. De vil gerne have mu-

lighed for at have et fysisk sted på eller i nærheden af afdelingen, hvor de kan sætte sig, og hvor

de ikke bliver forstyrret af patientkald og andet personale. Alternativt foreslår interviewperso-

nerne, at vejlederen giver den studerende/eleven mulighed for at sætte sig hjem og læse. De

studerende og eleverne ser gerne, at vejlederen giver dem opgaver, fx skriftlige opgaver eller

oplæg, som de skal holde for medstuderende/-elever.

Et andet forhold, som er af betydning for de studerendes/elevernes læring, er, at de føler sig

trygge i læringssituationen. En studerende fortæller, at en sådan tryghed kan opstå ved ikke at

blive kastet ud i situationer, som den studerende ikke selv kan overskue.


39

6.5 Trivsel/arbejdsmiljø Under temaet ’trivsel/arbejdsmiljø’ er de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent-

eleverne blevet stillet tre spørgsmål om henholdsvis trivsel blandt de øvrige medarbejdere, om

muligheden for at sige fra i forhold til opgaver samt om muligheden for støtte i følelsesmæssigt

belastende situationer.

6.5.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgsmålene inden for temaet omhandlende trivsel og arbejdsmiljø er blandt de spørgsmål,

som de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne vurderer mest positivt i

spørgeskemaundersøgelsen (Figur 5.1 og Figur 5.2). Der er ikke forskel mellem de sygepleje-

studerendes vurdering af spørgsmålene inden for dette tema i 2012 sammenlignet med 2011

(Tabel 6.9). Social- og sundhedsassistenteleverne har til gengæld en statistisk signifikant frem-

gang på 0,1-0,2 enheder på fempunktsskalaen på samtlige spørgsmål inden for temaet (Tabel

6.10).

Både studerende og elever vurderer spørgsmålet vedrørende deres trivsel blandt medarbejderne i

klinikken/på praktikstedet (spm. 16) med et gennemsnit på 4,5 (Tabel 6.9 og Tabel 6.10). Blandt

de sygeplejestuderende besvarer 90 % spørgsmålet med de to positive svarmuligheder (Figur

6.9), mens dette gælder for 91 % af social- og sundhedsassistenteleverne (Figur 6.10).

Spørgsmålet om, hvorvidt de studerende/eleverne vurderer, at det var acceptabelt at sige fra i

forhold til opgaver, de ikke havde viden om eller var utrygge ved at udføre, er blandt de bedst

placerede i undersøgelsen (Figur 5.1 og Figur 5.2). For sygeplejestuderende er det det spørgs-

mål, der bliver vurderet mest positivt i undersøgelsen overhovedet (se spm. 17 i Figur 5.1), mens

det for social- og sundhedsassistentelever rangerer som nummer to (se spm. 16 i Figur 5.2 ). På

svarskalaen fra 1-5 har spørgsmålet et gennemsnit på 4,7 for både studerende og elever (Tabel

6.9 og Tabel 6.10). Henholdsvis 93 % og 92 % af de studerende og eleverne anvender de to po-

sitive svarkategorier, og hele 77 % og 80 % besvarer spørgsmålet med den mest positive katego-

ri (Figur 6.9 og Figur 6.10).

Endelig svarer 86 % af de sygeplejestuderende og 89 % af social- og sundhedsassistenteleverne

inden for de to positive svarkategorier på spørgsmålet om muligheder for at få støtte i tilfælde af

følelsesmæssigt belastende situationer i klinikken (spm. 18)/på praktikstedet (spm. 17). Gen-

nemsnittet for dette spørgsmål ligger på 4,4 (studerende) og 4,5 (elever) (Tabel 6.9 og Tabel

6.10).


40

Sygeplejestuderende


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 16: Jeg trivedes godt blandt medarbejderne i klinikken.

4,5 4,5 0,0

Spørgsmål 17: Det var acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver, jeg ikke havde viden om eller var utryg ved at udføre.

4,7 4,7 0,0

Spørgsmål 18: Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt belastende situationer i klinikken.

4,4 4,4 0,0



1

1

3

3

2

4

6

4

8

22

16

18

68

77

68

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 16

Spørgsmål 17

Spørgsmål 18

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


41



2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 15: Jeg trivedes godt blandt medarbejderne på praktikstedet.

4,4 4,5 0,1*

Spørgsmål 16: Det var acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver, jeg ikke havde viden om eller var utryg ved at udføre.

4,6 4,7 0,1*

Spørgsmål 17: Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt belastende situationer på praktikstedet.

4,4 4,5 0,2*



3

1

3

2

2

3

5

5

6

18

12

16

73

80

73

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 15

Spørgsmål 16

Spørgsmål 17

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


42

6.5.2 Kvalitative resultater De interviewede sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever oplever, at trivslen

på det kliniske undervisningssted/praktiksted har stor betydning for deres forløb. De oplever, at

den kultur og det arbejdsmiljø, der allerede er på afdelingen, har en afsmittende effekt på dem

som studerende og elever. Således kan en velfungerende afdeling med en åben og anerkendende

tilgang medføre, at de studerende/eleverne får nogle positive oplevelser, mens afdelinger præget

af stress og manglende overskud kan give mindre vellykkede forløb.

Det er i virkeligheden lidt den tone, de [personalet] har indbyrdes i forvejen, der har meget betydning

for, om man føler sig velkommen, synes jeg. STUDERENDE

De interviewede fortæller om afdelinger, hvor opgaven med at have studerende og elever blev

betragtet som en holdopgave, som alle på afdelingen var med til at løfte. Det var altså ikke kun

vejlederne, som var engagerede i forhold til de studerende/eleverne, men der var en generel kul-

tur, hvor de studerende/eleverne kunne henvende sig til al personalet, og hvor de følte sig godt

modtaget af personalegruppen. Disse forløb er ifølge de sygeplejestuderende og social- og sund-

hedsassistenteleverne de mest vellykkede, blandt andet fordi det giver dem en tryghed i forhold

til selv at byde ind med deres faglighed. Både studerende og elever fremhæver betydningen af at

blive anerkendt og rost for det arbejde, de gør.

Det, der især var fedt ved mit sidste sted, var, at min faglighed også blev respekteret. Hvis jeg sagde

noget, var det lige så meget værd, som hvis en sygeplejerske, en anden sosu-assistent eller lægen

sagde det. Der blev lyttet ligeså meget til, hvad jeg sagde, og det synes jeg var fedt, fordi så var man

en del af gruppen. Hvis man kan få lov at byde ind i alle diskussioner og have et input og også blive

hørt, og der kommer respons på det, så synes jeg, at det er fedt. Så har man lyst til det. ELEV

Omvendt er der også blandt de interviewede fortællinger om forløb på afdelinger, som har været

præget af travlhed, stress og sygemeldinger samt manglende vilje til at hilse på og tale med stu-

derende/elever. De studerende/eleverne fortæller om oplevelsen af at føle sig som en byrde på

nogle afdelinger, hvilket har betydet manglende lyst til at være på stedet.

Man blev lidt ignoreret af det faste personale, at: ”Åh, nu har vi studerende igen, så kan de få lov til at

bade og så videre – vi behøver ikke at snakke med dem”. STUDERENDE

En af de ting, som har stor betydning for både studerende og elever er at føle sig som en del af

personalegruppen. Det har betydning for deres trivsel at føle sig som en del af fællesskabet ved

at deltage i snakken i pauserne og opleve, at de bliver set som personer og ikke blot som stude-

rende/elever. De studerende/eleverne oplever, at det er vigtigt, at personalet inviterer dem til at

være en del af det sociale på afdelingen ved fx at spørge, om de vil med til frokost og være med

i kaffekassen. Det kan være svært for de studerende/eleverne selv at tage initiativ til dette.

Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever har oplevet, at det har været

acceptabelt at sige fra, hvis de ikke følte sig kompetente til at udføre en opgave. De udtrykker

behov for at få at vide direkte, at dette er i orden, da de ellers kan føle, at de skuffer personalet

ved at sige nej eller føler sig tvunget til at gøre ting, de ikke er trygge ved. Dette kan især være

en udfordring for de svageste studerende/elever.

I psykiatrien fik jeg at vide, at det var helt okay at sige fra (…) Det, synes jeg, var rigtig fedt. For det

har også styrket mig på det personlige plan, at jeg har lært, at det er helt fint at sige fra. ELEV


43

Og en studerende udtrykker det på denne måde:

Man får altid at vide, at man bare skal sige fra, hvis der er noget, man ikke lige har lyst til. Så jeg

synes altid, jeg har mødt meget forståelse – men også positivt, at de har skubbet til én. Jeg synes, de

fleste er ret gode til at fornemme: ”Hvor langt kan jeg gå med den her studerende?” For man skal

også skubbes lidt en gang imellem. STUDERENDE

Som ovenstående citat også illustrerer sætter interviewpersonerne også pris på at blive udfordret

og ”skubbet” i den rigtige retning. Flere sygeplejestuderende peger dog på, at det særligt i psyki-

atrien har været svært at blive udfordret, fordi de sygeplejefaglige opgaver var for diffuse for

dem.

I forhold til følelsesmæssigt belastende situationer fortæller studerende og elever, at det er vig-

tigt at få talt det igennem med personalet på det pågældende sted. De interviewede studerende

og elever har blandt andet haft behov for dette i forbindelse med at blive konfronteret med tvang

og tilbageholdelse i psykiatrien.

De [personalet] tog sig tid til at snakke med en. Man fik talt ud, hvis der var nogle ting, man gik og bar

på. Eller hvis man havde oplevet et eller andet. Man fik ligesom talt ud om det. ELEV

Foruden vejleder og øvrigt personale har de studerende/eleverne stor glæde af at tale med andre

medstuderende/elever om sådanne oplevelser. Desuden oplever de studerende/eleverne en tryg-

hed ved at vide, at de har en kontaktlærer på skolen, som de kan henvende sig til, til trods for at

ingen af de interviewede har gjort brug af denne mulighed.


44

6.6 Overordnet Dette tema indeholder fire spørgsmål, hvoraf ét spørgsmål handler om den afsluttende samtale

og de tre øvrige spørgsmål handler om den studerendes/elevens overordnede indtryk og over-

ordnede oplevelse af det kliniske forløb.

6.6.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Ud af de fire spørgsmål, der indgår i temaet ’overordnet’, er ét spørgsmål placeret i top, to

spørgsmål ligger i midten, mens ét spørgsmål ligger lavest eller næsten lavest i den samlede

oversigt over spørgsmålenes indbyrdes placering (Figur 5.1 og Figur 5.2).

Det bedst placerede spørgsmål i dette tema, er spørgsmålet om den studerende/elevens oplevelse

af egen indsats for at få et velfungerende forløb (Figur 5.1 og Figur 5.2). Dette spørgsmål har et

gennemsnit på henholdsvis 4,6 for sygeplejestuderende (Tabel 6.11) og 4,8 for social- og sund-

hedsassistenteleverne (Tabel 6.12). Det er det højeste gennemsnit for et spørgsmål blandt

spørgsmålene til social- og sundhedsassistenteleverne samlet set (se Figur 5.2). Inden for temaet

er det også ved dette spørgsmål, at den største andel svar i den mest positive kategori er at finde

på tværs af de to uddannelser (69 % blandt studerende og 85 % blandt elever).

Det dårligst placerede spørgsmål i dette tema er spørgsmålet om anvendeligheden af skolens

teoretiske undervisning i det kliniske forløb. Dette spørgsmål er det lavest placerede blandt sy-

geplejestuderende med et gennemsnit på 3,9 (Tabel 6.11) . Social- og sundhedsassistenteleverne

vurderer spørgsmålet en smule højere med et gennemsnit på 4,1 (Tabel 6.12), hvilket dog ikke

rykker ved, at spørgsmålet næsten er placeret lavest (Figur 5.2).

Spørgsmålene om den afsluttende studiesamtale og tilfredshed med forløbet alt i alt har gennem-

snitsværdier på 4,4 for de sygeplejestuderende (Tabel 6.11) og 4,5 for social- og sundhedsassi-

stenteleverne (Tabel 6.12).

Sammenligningen af gennemsnitsværdier på de fire spørgsmål i henholdsvis 2011 og 2012 viser,

at der er sket en signifikant positiv udvikling på tre af spørgsmålene. For sygeplejestuderende er

der sket en signifikant udvikling, således at flere oplever den teoretiske undervisning fra skolen

anvendelig i klinikken (Tabel 6.11). For social- og sundhedsassistenteleverne findes den signifi-

kante positive udvikling på spørgsmålene om den afsluttende vejledningssamtale og den over-

ordnede tilfredshed med forløbet (Tabel 6.12).

Den største forskel mellem virksomheder for henholdsvis studerende og elever på alle spørgsmål

samlet set er at finde inden for dette tema (jf Figur 9.1 og Figur 9.2 i bilag 1 og bilag 2). Blandt

sygeplejestuderende er den største forskel mellem virksomheder på spørgsmålet om, hvorvidt

den afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb (spm. 20) (forskel på 1,0 enheder

på fempunktsskalaen). Blandt social- og sundhedsassistenteleverne er den største forskel blandt

virksomhederne at finde på spørgsmålet om anvendeligheden i klinikken af den teoretiske un-

dervisning fra skolen (spm. 20) (forskel på 1,0 enheder på fempunktsskalaen).

For dette tema er der således mulighed for forbedring i forhold til enkelte spørgsmåls placering

(primært spørgsmålet om anvendeligheden i klinikken af den teoretiske undervisning fra sko-

len). Derudover er der også relativt store forskelle mellem virksomheder, hvilket betyder, at

virksomhederne måske kan hente inspiration hos hinanden.


45

Sygeplejestuderende


2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 19: Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken.

4,6 4,6 0,0

Spørgsmål 20: Ved den afsluttende studiesamtale fik jeg tilstrækkelig feedback på mit forløb i klinikken.

4,4 4,4 0,0

Spørgsmål 21: Den teoretiske undervisning fra sygepleje-skolen har været meget anvendelig i det kliniske under-visningsforløb.

3,9 3,9 0,1*

Spørgsmål 22: Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken.

4,5 4,4 0,0



0

4

4

2

1

3

7

4

4

8

18

7

26

20

35

22

69

65

37

65

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 19

Spørgsmål 20

Spørgsmål 21

Spørgsmål 22

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


46



2011 2012 Udvikling

Spørgsmål 18: Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende praktikforløb.

4,8 4,8 0,1

Spørgsmål 19: Til den afsluttende vejledningssamtale gav min praktikvejleder mig tilstrækkelig feedback på mit praktikforløb.

4,4 4,5 0,2*

Spørgsmål 20: Den teoretiske undervisning fra skoleperi-oden har været meget anvendelig i praktikforløbet.

4,0 4,1 0,1

Spørgsmål 21: Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb.

4,3 4,5 0,2*



1

3

4

4

0

2

6

3

1

6

15

5

13

15

28

16

85

74

46

71

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 18

Spørgsmål 19

Spørgsmål 20

Spørgsmål 21

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


47

6.6.2 Kvalitative resultater Både studerende og elever lægger i interviewene vægt på betydningen af deres egen indsats for

at få et godt forløb i klinikken. Den studerendes/elevens egen indsats ligger allerede i forbere-

delserne til det kliniske forløb. Her fortæller en elev, hvilke tanker hun gjorde sig om sin egen

indstilling, inden hun startede:

Ens egne forventninger har man god grund til at være grundig med, inden man starter. Vi fik i god tid

at vide, hvilken sektor vi skulle i praktik i – ikke stedet, det fik vi sent som alle andre. Jeg vidste, at jeg

skulle på hospital. Jeg begyndte derfra at overveje: ”Hvilke forventninger kan man have, og hvad er

min indstilling til at være elev?” Jeg vil selvfølgelig byde ind med det, jeg kan, og ikke sætte mig på

mine hænder og sige ”Jeg er bare elev” og være tilbagelænet, for sådan er jeg ikke. Jeg skal være på

og have fingrene i det, som jeg skal arbejde med. Så jeg synes, at ens egen indstilling er uhyre vigtig.

ELEV

En anden elev har forberedt sig ved at tage kontakt til afdelingen og besøge denne, før hun skul-

le starte, for derigennem at forberede sig på sit praktikforløb. Dette gav hende et indblik i afde-

lingen, personalegruppen, patientgruppen og arbejdsopgaver.

Også undervejs i det kliniske forløb er det vigtigt, at den studerende/eleven er bevidst om sit

eget ansvar for læring, pointerer både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentele-

ver. Nogle studerende fortæller, at de, når de er i klinikken, sørger for at byde ind i forhold til de

patienter, de gerne vil have ansvar for, og sørger for at spørge om lov til at komme med til for-

skellige undersøgelser. Flere studerende/elever erfarer, at de får lov til mere, hvis de selv tager

initiativ og viser, at de er interesserede i at lære. At være interesseret i egen læring kommer også

til udtryk ved, at den studerende/eleven går hjem og læser på det emne eller den undersøgelse,

som vedkommende skal være med til den efterfølgende dag.

Selvom både studerende og elever er enige om, at de selv har et ansvar for deres læring, lægger

de også vægt på, at vejlederen har et ansvar for at holde øje med og tage hånd om dem, som ikke

er så opsøgende.

Det er værdsat af studerende og elever at få både personlig og faglig feedback ved den afslutten-

de studie- eller vejledningssamtale. Dog mener flere af interviewpersonerne, at der ikke er så

megen ny viden – hverken for den studerende/eleven eller for vejlederen ved de afsluttende sam-

taler. Det har ifølge de studerende/eleverne mest karakter af en hyggesnak og er en god måde at

sige farvel på. Årsagen er, at evalueringen ofte også foregår undervejs i forløbet:

Jeg synes, at det alligevel er foregået løbende, sådan undervejs når man er midt i det – at man bliver

lidt evalueret undervejs. Så der er ofte ikke så meget nyt til den afsluttende [samtale], oplever jeg.

Det bliver lidt en opsummering (…) Så der er ikke så meget nyt på tapetet, og det er måske også

forkert, hvis der lige pludselig var det, ik? Altså, hvis de kom der til sidst og sagde: ”Du kunne også

lige…” Så den afsluttende er sådan lidt: ”Det var det, og tak for denne gang” (…) Hvis der er nogle

kritikpunkter eller noget, man kunne gøre bedre undervejs, så er det jo lidt for sent at tage den der, ik.

Begge veje gælder det jo. STUDERENDE

I forhold til anvendeligheden af den teoretiske undervisning fra skolen i det kliniske forløb ople-

ver studerende og elever, at de særligt i deres første kliniske forløb og i de kliniske forløb i psy-

kiatrien har manglet en bedre introduktion fra uddannelsesinstitutionens side, førend de påbe-

gyndte det kliniske forløb. Som forberedelse til det første kliniske forløb mener en elev, at sko-


48

len fx kan klæde eleverne bedre på ved at oplyse, hvad det betyder at have ansvar for egen læ-

ring, hvilke arbejdsopgaver elever kan varetage, hvilke behandlinger de har mulighed for at være

med til osv.

En bedre forberedelse i forhold til det kliniske forløb i psykiatrien er noget, som både studerende

og elever efterlyser. To sygeplejestuderende siger om deres kliniske undervisningsforløb i psy-

kiatrien:

Jeg var slet ikke forberedt på, hvad psykiatrisk sygepleje var. STUDERENDE

Jeg var nervøs inden – hvad det var for noget, og hvad det var for nogle mennesker, og om de var

farlige og… Og der synes jeg ikke, jeg blev mindre nervøs af den undervisning, vi fik. Der var det nok

sådan tværtimod. STUDERENDE

Studerende og elever er dog enige om, at det kan være svært for uddannelsesinstitutionen at

tilrettelægge undervisningen på skolen på en sådan måde, at alle studerende/elever oplever at

have et højt udbytte. Årsagen er bl.a., at de kliniske undervisningssteder er meget forskellige.

En enkelt elev foreslår, at skoleperioderne forlænges, således at eleverne bedre kan nå at lære

det, som de skal i forhold til at være godt forberedte på deres praktikforløb:

Jeg synes, det er godt, at praktikkerne er lange, for det er det, vi lærer derude, vi skal bruge i virke-

ligheden. Men nogen gange tænker jeg bare, at det der forventes, at vi skal vide – der er de der sko-

leperioder også bare nødt til at være lidt længere. Hvis vi skal vide alt om, hvordan alle organer virker

i kroppen, så er det altså ikke nok at have 14 dage til det. Det kan man ikke nå at kunne. Du kan nå

at læse det, men du kan ikke nå at kunne det. Hvis du har om hjertet den ene dag, nyrerne den næ-

ste dage, så er det bare for hurtigt. Nogen gange forstår jeg ikke, at de der praktikker ikke er en må-

ned kortere, og så er skoleperioderne så den måned længere. ELEV

Som det ses af ovenstående afsnit mener studerende og elever, at uddannelsesinstitutionerne kan

gøre mere for at klæde de studerende bedre på, således at den teoretiske viden også bliver mere

anvendelig i praksis.

7 Modul- og periodespecifikke resultater

49

7 Modul- og periodespecifikke re-sultater

Udover grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaerne, som er gennemgået i ovenstående kapi-

tel, bliver de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne stillet tre-fire spørgs-

mål, der er specifikke for de enkelte moduler og perioder.

For de sygeplejestuderende er der tre modulspecifikke spørgsmål til henholdsvis modul 4, 8, 11

og 12 (se bilag 4), og for social- og sundhedsassistenteleverne er der tre periodespecifikke

spørgsmål til den somatiske praktik og fire periodespecifikke spørgsmål til den psykiatriske

praktik (se bilag 7). Resultaterne af disse spørgsmål vil blive gennemgået i dette kapitel.

Bemærk at svarskalaen, der anvendes til de modul- og periodespecifikke spørgsmål, er gående

fra ’slet ikke’ (1) til ’i meget høj grad’ (5), og dermed adskiller sig fra svarskalaen ved grund-

stammen af spørgsmål i spørgeskemaerne16

.

16

Undtaget er dog ét periodespecifikt spørgsmål (spørgsmål 3b), der stilles til elever i deres psykiatriske praktik. Her er svarskalaen

gående fra ’uenig’ til ’enig.’


50

7.1 Sygeplejestuderende: modul 4 På modul 4 bliver de sygeplejestuderende spurgt til, i hvilken grad de har udviklet deres kompe-

tencer inden for grundlæggende sygepleje (spm. 23), i hvilken grad de har udviklet deres evne til

at foretage et sygeplejefagligt skøn (spm. 24), og i hvilken grad de har udviklet deres evne til at

begrunde sygeplejefaglige handlinger (spm. 25).

Blandt de modulspecifikke spørgsmål for modul 4 er det spørgsmålet vedrørende udvikling af

kompetencer inden for grundlæggende sygepleje (spm. 23), der bliver vurderet mest positivt

med et gennemsnit på 4,4. Her anvender lidt over halvdelen af de studerende den mest positive

svarkategori, og 88 % anvender en af de to positive svarmuligheder.

Både spørgsmålet vedrørende evnen til at foretage et sygeplejefagligt skøn (spm. 24) og

spørgsmålet vedrørende evnen til at begrunde sygeplejefaglige valg (spm. 25) har et gennemsnit

på 4,2. For begge spørgsmål gælder det, at 84 % anvender en af de to positive svarmuligheder.

Ingen af de modulspecifikke spørgsmål for modul 4 har udviklet sig statistisk signifikant siden

2011.


2011 2012 Udvikling

Modul 4, spm. 23: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

4,4 4,4 -0,1

Modul 4, spm. 24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at foretage et sygeplejefagligt skøn?

4,2 4,2 0,0

Modul 4, spm. 25: I hvilken grad har du udviklet din evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger?

4,2 4,2 0,0



0

0

0

2

1

2

9

15

15

36

48

47

52

36

37

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Modul 4, spm. 23

Modul 4, spm. 24

Modul 4, spm. 25

1: Slet ikke

2

3

4

5: I meget høj grad


51

7.2 Sygeplejestuderende: modul 8 På modul 8 bliver de sygeplejestuderende spurgt, i hvilken grad de har udviklet deres evne til at

identificere sygeplejefaglige problemstillinger inden for psykiatrien (spm. 23), i hvilken grad de

har udviklet deres evne til at indgå i relationer med patienter med en psykisk sygdom (spm. 24)

samt i hvilken grad de har opnået en overordnet sygdomsindsigt inden for psykiatri (sygdomslæ-

re) (spm. 25).

Der er ikke nogen statistisk signifikant udvikling siden 2011 på de modulspecifikke spørgsmål

for modul 8.

Inden for modulet er spørgsmålet om udvikling af evne til at se sygeplejefaglige problemer i

psykiatrien (spm. 23) det dårligst rangerende spørgsmål med et gennemsnit på 4,0. Ved spørgs-

målet anvender 77 % af de studerende en af de to positive svarkategorier.

Spørgsmålet omhandlende evne til at indgå i relationer med patienter med psykisk sygdom

(spm. 24) scorer højest inden for spørgsmålene til modul 8 med et gennemsnit på 4,2. I alt 85 %

af de studerende anvender en af de to positive svarmuligheder.

Spørgsmålet vedrørende overordnet sygdomsindsigt inden for psykiatrien (spm. 25) har et gen-

nemsnit på 4,1 blandt de sygeplejestuderende, og her anvender 81 % en af de to positive svarka-

tegorier.


2011 2012 Udvikling

Modul 8, spm. 23: I hvilken grad har du udviklet din evne til at identificere sygeplejefaglige problemstillinger inden for psykiatrien?

4,0 4,0 0,0

Modul 8, spm. 24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i relationer med patienter med en psykisk sygdom?

4,2 4,2 0,0

Modul 8, spm. 25: I hvilken grad har du opnået en over-ordnet sygdomsindsigt inden for psykiatri (sygdomslære)?

4,1 4,1 0,0



1

2

1

3

2

3

19

11

15

47

46

48

30

39

33

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Modul 8, spm. 23

Modul 8, spm. 24

Modul 8, spm. 25

1: Slet ikke

2

3

4



52

7.3 Sygeplejestuderende: modul 11 På modul 11 bliver de sygeplejestuderende spurgt, i hvilken grad de har udviklet deres evne til

selvstændigt at udøve kompleks sygepleje (spm. 23), til at indgå i et tværfagligt samarbejde

(spm. 24) og til at begrunde sygeplejefaglige handlinger (spm. 25).

Der er en fremgang på 0,1 enheder på fempunktsskalaen på alle modulspecifikke spørgsmål for

modul 11. Udviklingen er dog kun statistisk signifikant for spørgsmål 23 vedrørende evne til

selvstændigt at udøve kompleks sygepleje. Inden for modulet er det også dette spørgsmål, de

sygeplejestuderende vurderer mest positivt med et gennemsnit på 4,2 (spm. 23). I alt 85 % af de

studerende anvender en af de to positive svarkategorier ved spørgsmålet.

Det dårligst placerede modulspecifikke spørgsmål inden for modul 11 er spørgsmålet omhand-

lende den studerendes evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde (spm. 24), som har et gen-

nemsnit på 4,0. En relativt lille andel på 74 % anvender en af de to positive svarkategorier.

Endelig har spørgsmålet vedrørende evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger (spm. 25)

en gennemsnitsscore på 4,1, og her anvender de 83 % af de studerende en af de to positive

svarmuligheder.


2011 2012 Udvikling

Modul 11, spm. 23: I hvilken grad har du udviklet din evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje?

4,1 4,2 0,1*

Modul 11, spm. 24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde?

3,9 4,0 0,1

Modul 11, spm. 25: I hvilken grad har du udviklet din evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger?

4,1 4,1 0,1



1

1

1

1

3

2

14

22

13

49

44

52

36

30

31

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Modul 11, spm. 23

Modul 11, spm. 24

Modul 11, spm. 25

1: Slet ikke

2

3

4



53

7.4 Sygeplejestuderende: modul 12 På modul 12 bliver de sygeplejestuderende spurgt, i hvilken grad de har udviklet deres evne til

selvstændigt at udøve kompleks sygepleje (spm. 23), i hvilken grad de har udviklet deres evne til

at indgå i et tværfagligt samarbejde (spm. 24), samt i hvilken grad de har udviklet deres evne til

at analysere sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af forskningsbaseret viden (spm.

25).

Der er en positiv udvikling på 0,1 enheder på fempunktsskalaen på alle modulspecifikke

spørgsmål for modul 12, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Spørgsmålet vedrørende evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje (spm. 23) er det

højest placerede inden for modul 12 med et gennemsnit på 4,4. Derefter følger spørgsmålet ved-

rørende evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde (spm. 24), som i gennemsnit scorer 4,3.

Spørgsmålet omhandlende evne til at analysere sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund

af forskningsbaseret viden (spm. 25) har et gennemsnit på 4,2.

Mellem 85 % og 90 % af de studerende anvender en af de to positive svarkategorier ved de mo-

dulspecifikke spørgsmål til modul 12, mens ganske få anvender en af de to mest negative svar-

muligheder.


2011 2012 Udvikling

Modul 12, spm. 23: I hvilken grad har du udviklet din evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje?

4,3 4,4 0,1

Modul 12, spm. 24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde?

4,2 4,3 0,1

Modul 12, spm. 25: I hvilken grad har du udviklet din evne til at analysere sygeplejefaglige problemstillinger på bag-grund af forskningsbaseret viden?

4,1 4,2 0,1



0

0

0

1

1

1

8

10

14

41

43

46

49

46

39

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Modul 12, spm. 23

Modul 12, spm. 24

Modul 12, spm. 25

1: Slet ikke

2

3

4



54

7.5 Social- og sundhedsassistentelever: somatik Social- og sundhedsassistentelever bliver efter deres praktikforløb i somatikken spurgt, i hvilken

grad de oplever at have opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje (spm.

22), i hvilken grad de er blevet mere bevidste om deres rolle som social- og sundhedsassistent

(spm. 23) samt i hvilken grad praktikforløbet har øget deres kendskab til sundhedsfremme og

sygdomsforebyggelse (spm. 24).

Gennemsnittene for elevernes besvarelser af de tre spørgsmål ligger alle på 4,4. De tre spørgs-

mål er alle gået frem med 0,1 enhed på fempunktsskalaen fra 2011 til 2012. Udviklingen er dog

ikke statistisk signifikant.

Fordelingen af besvarelser inden for hvert enkelt spørgsmål er også næsten ens. I forhold til

øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje (spm. 22) har 88 % af eleverne angivet

deres svar i de to positive svarkategorier, hvoraf 50 % af svaret, at de i meget høj grad har opnå-

et øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje. Andelen af positive svar er lidt højere

for de følgende to spørgsmål. I alt 90 % har angivet svar i de to positive svarkategorier ved

spørgsmålet om, hvorvidt praktikken har gjort dem mere bevidste om deres rolle som social- og

sundhedsassistenter (spm. 23), og 91 % har angivet deres svar i de to positive svarkategorier, når

det drejer sig om graden af øget kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (spm.

24).


2011 2012 Udvikling

Somatik, spm. 22: I hvilken grad har du opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

4,3 4,4 0,1

Somatik, spm. 23: I hvilken grad er du blevet mere be-vidst om din rolle som social- og sundhedsassistent?

4,3 4,4 0,1

Somatik, spm. 24: I hvilken grad har du øget dit kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse?

4,3 4,4 0,1



0

1

0

1

1

1

11

8

7

38

35

38

50

55

53

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Somatik, spm. 22

Somatik, spm. 23

Somatik, spm. 24

1: Slet ikke

2

3

4



55

7.6 Social- og sundhedsassistentelever: psykiatri Social- og sundhedsassistentelever, der har været i praktik i psykiatrien, er blevet stillet fire

spørgsmål, der er specifikke for det psykiatriske praktikforløb. Eleverne bliver spurgt til tryghed

ved at arbejde med psykisk syge efter introduktionen (spm. 3b), i hvilken grad de har opnået en

overordnet indsigt i sygdomme inden for psykiatri (spm. 22), i hvilken grad de har øget deres

kompetencer inden for sygepleje til personer med psykisk sygdom (spm. 23) samt i hvilken grad

de har udviklet evne til at indgå i relation med personer med psykisk sygdom (spm. 24).

Ud af disse spørgsmål ligger spørgsmålet om udvikling af evne til at indgå relationer med psy-

kisk syge personer (spm. 24) højest med et gennemsnit på 4,6. Der er en statistisk signifikant

udvikling på 0,2 enheder på fempunktsskalaen i forhold til 2011. Det er også ved dette spørgs-

mål, at den største andel af elever har angivet deres svar i den mest positive svarkategori (68 %).

Det lavest placerede spørgsmål i forhold til gennemsnittene er spørgsmålet om, i hvilken grad

eleverne har opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje (spm. 22). Dette

spørgsmål har et gennemsnit på 4,4. Her har 51 % angivet deres svar i den mest positive svarka-

tegori.

Spørgsmålet om hvorvidt introduktionen gav tryghed i forhold til arbejdet med psykisk syge

(spm. 3b) samt spørgsmålet om i hvilken grad eleven har øget sine kompetencer inden for syge-

pleje til personer med psykisk sygdom (spm. 23) har begge et gennemsnit på 4,5 i 2012. Ved

spørgsmål 3b er der sket en statistisk signifikant udvikling på 0,3 enheder på fempunktsskalaen

fra 2011 til 2012. Denne udvikling er den mest markante udvikling fra 2011 til 2012 blandt

spørgsmålene til social- og sundhedsassistentelever. Ved spørgsmål 3b og 23 har henholdsvis

61 % og 55 % svaret i den mest positive svarkategori.


2011 2012 Udvikling

Psykiatri, spm. 3b: Efter introduktionen følte jeg mig tryg ved at skulle samarbejde med personer med psykisk syg-dom.

4,2 4,5 0,3*

Psykiatri, spm. 22: I hvilken grad har du opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

4,3 4,4 0,1

Psykiatri, spm. 23: I hvilken grad er du blevet mere be-vidst om din rolle som social- og sundhedsassistent?

4,4 4,5 0,1

Psykiatri, spm. 24: I hvilken grad har du øget dit kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse?

4,4 4,6 0,2*



56


* I spørgsmål 3b bliver eleverne bedt om at besvare, hvor enige eller uenige de er i udsagnet på en 5-punktsskala

gående fra ’Uenig’ til ’Enig.’ Svarskalaen til spørgsmål 3b adskiller sig således fra svarskalaen til de øvrige periodespec i-

fikke spørgsmål.

1

2

1

1

2

1

1

1

7

7

5

4

30

39

38

26

61

51

55

68

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Psykiatri, spm. 3b*

Psykiatri, spm. 22

Psykiatri, spm. 23

Psykiatri, spm. 24

1: Slet ikke

2

3

4


8 Resultater af afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende

57

8 Resultater af afsluttende spørge-skema til sygeplejestuderende

Dette kapitel omhandler det afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende, som de sygepleje-

studerende besvarer efter modul 14 (se spørgsmålsformuleringerne i Bilag 5). Der er ikke fore-

taget tidssammenligning med resultater fra 2011, da spørgeskemaet første gang blev udsendt i

januar 2012.

Kapitlet indledes med en oversigtsfigur (Figur 8.1) og en oversigtstabel (Tabel 8.1). Figur 8.1

viser svarfordelingen på de spørgsmål i spørgeskemaet, der vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor

1 er ’uenig’ og 5 er ’enig’. Således indgår de tre sidste spørgsmål omhandlende læringsudbyttet i

det anvendte spørgeskema ikke, idet svarskalaen her går fra ’slet ikke’ (1) til ’i meget høj grad’

(5). Resultaterne af disse tre spørgsmål vises derimod i afsnit 8.6.

Tabel 8.1 indeholder gennemsnittene på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet til modul 14-

studerende.

Spørgsmålene i spørgeskemaet bliver gennemgået tema for tema i de følgende afsnit 8.1-8.6. I

afsnittene beskrives de kvantitative resultater med gennemsnit og svarfordelinger for de enkelte

spørgsmål. Til hvert tema i spørgeskemaet har de studerende haft mulighed for at komme med

forslag til forbedringer fx i forhold til, hvordan indhold og form af de kliniske prøver kan sikre

størst muligt læringsudbytte. En bearbejdet udgave af de studerendes forslag og kommentarer

vises i punktform under hvert tema.


58

Figur 8.1 Oversigtsfigur – afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene er sorteret ud fra gen-

nemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i

afkortet form. I bilag 5 findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

133130215

192936116

203524192

184324124

233625115

233725104

21422412

22461994

25441777

264216115

2153188

47241496

31481182

47281176

3245175

41331762

43341382

3546145

48301452

4241116

6018976

5033123222 - Vil anbefale uddannelsen ti l andre. (217)

6 - Oplevet støtte fra skolen i kliniske forløb hvis behov derfor. (218)

5 - Stigende fagligt niveau i klinisk undervisning gennem uddannelsen. (221)

10 - Kliniske vejledere har været godt forberedt ti l at afvikle kliniske prøver. (221)

8 - Tydelig sammenhæng mellem kliniske prøver og kliniske forløb. (220)

17 - Erfaringer fra klinikken var anvendelige i bachelorprojektet. (218)

11 - Undervisere fra skolen har været godt forberedt ti l de kliniske prøver. (218)

9 - Kliniske prøver har understøttet læring i klinisk sygeplejepraksis. (219)

19 - Bachelorprojekt har givet kompetencer som kan bruges i fremtidigt job. (218)

7 - Klare krav ti l præstation ved kliniske prøver. (221)

18 - Tilstrækkelig støtte fra relevante klinikker i bachelorprojektet. (190)

1- Studerende følte sig godt forberedt ti l kliniske undervisningsforløb. (221)

16 - Bachelorprojektet er godt integreret i det samlede uddannelsesforløb. (220)

20 - Uddannelsen har levet op ti l den studerendes forventninger. (217)

3 - Fagligt indhold i den kliniske undervisning levet op ti l forventninger. (221)

15 - Undervisere på skolen har godt kendskab ti l klinisk sygeplejepraksis. (217)

12 - Tydelig ansvarsfordeling mellem skole og kliniske undervisningssteder. (204)

21 - Føler sig klar ti l at fungere som sygeplejerske nu. (219)

4 - God sammenhæng ml teori fra udd. og sygepleje-opgaver i klinikken. (221)

2 - Klar information om klinikkens faglige forventninger. (221)

14 - Undervisere på skolen har godt kendskab ti l indholdet i kliniske forløb. (216)

13 - Kliniske vejledere har godt kendskab ti l undervisningen på skolen. (219)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig


59

Tabel 8.1 Gennemsnit – afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende

Gennemsnit

De kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæggelse

1. Studerende følte sig godt forberedt til kliniske undervisningsforløb. 3,9

2. Klar information om klinikkens faglige forventninger. 3,5

3. Fagligt indhold i den kliniske undervisning levet op til forventninger. 3,7

4. God sammenhæng ml teori fra udd. og sygepleje-opgaver i klinikken. 3,6

5. Stigende fagligt niveau i klinisk undervisning gennem uddannelsen. 4,2

6. Oplevet støtte fra skolen i kliniske forløb hvis behov derfor. (Svar "Enig", hvis du ikke har haft behov for støtte). 4,2

Kliniske prøver

7. Klare krav til præstation ved kliniske prøver. 4,0

8. Tydelig sammenhæng mellem kliniske prøver og kliniske forløb. 4,1

9. Kliniske prøver har understøttet læring i klinisk sygeplejepraksis. 4,0

10. Kliniske vejledere har været godt forberedt til at afvikle kliniske prøver. 4,2

11. Undervisere fra skolen har været godt forberedt til de kliniske prøver. 4,1

Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder

12. Tydelig ansvarsfordeling mellem skole og kliniske undervisningssteder. 3,6

13. Kliniske vejledere har godt kendskab til undervisningen på skolen. 3,2

14. Undervisere på skolen har godt kendskab til indholdet i kliniske forløb. 3,4

15. Undervisere på skolen har godt kendskab til klinisk sygeplejepraksis. 3,7

Bachelorprojektet

16. Bachelorprojektet er godt integreret i det samlede uddannelsesforløb. 3,7

17. Erfaringer fra klinikken var anvendelige i bachelorprojektet. 4,1

18. Tilstrækkelig støtte fra relevante klinikker i bachelorprojektet. 4,0

19. Bachelorprojekt har givet kompetencer som kan bruges i fremtigt job. 4,0

Din samlede oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen

20. Uddannelsen har levet op til den studerendes forventninger. 3,7

21. Føler sig klar til at fungere som sygeplejerske nu. 3,6

22. Vil anbefale uddannelsen til andre. 4,3

Læringsudbytte af dit samlede forløb på sygeplejerskeuddannelsen*

23. Udbytte af læringssituation: Undervisningen på skolen. 4,0

24. Udbytte af læringssituation: De kliniske uddannelsesforløb. 4,3

25. Udbytte af læringssituation: Bachelorprojektet. 4,0

Tabellen viser gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål i det afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende i

2012. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 5 findes de fulde spørgsmålsformuleringer.

*De sidste tre spørgsmål er vurderet på en anden svarskala og kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige spørgsmål.


60

8.1 Indhold og tilrettelæggelse Det første tema i det afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende er ’indhold og tilrettelæg-

gelse’. Spørgsmålet, omhandlende hvorvidt de sygeplejestuderende har følt sig godt forberedt til

de kliniske undervisningsforløb (spm. 1), har et gennemsnit på 3,9. Dette er en tilnærmelsesvis

gennemsnitlig score for spørgsmålene i dette afsluttende spørgeskema. I alt 74 % af de studeren-

de anvender en af de to positive svarmuligheder ved det første spørgsmål.

De næste tre spørgsmål er blandt den mest negativt vurderede halvdel af spørgsmål i undersø-

gelsen blandt modul 14-studerende (jf. Figur 8.1). Spørgsmålet om klarhed over, hvad der fag-

ligt set forventedes af den studerende i klinikken, har det laveste gennemsnit inden for temaet på

3,5 (spm. 2). Spørgsmålet om, hvorvidt den kliniske undervisnings faglige indhold har levet op

til de studerendes forventninger har et gennemsnit på 3,7 (spm. 3), og endelig scorer spørgsmålet

vedrørende sammenhæng mellem teori i løbet af sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejefaglige

opgaver i klinikken i gennemsnit 3,6 (spm. 4). En relativt lille andel på mellem 55 % og 68 % af

de studerende anvender en af de to positive svarmuligheder ved disse tre spørgsmål.

De sidste to spørgsmål inden for temaet ’indhold og tilrettelæggelse’ har et relativt højt gennem-

snit på 4,2. Spørgsmålene ligger som henholdsvis andet (spm. 6) og tredje (spm. 5) bedst range-

rende spørgsmål i dette spørgeskema (Figur 8.1). Spørgsmålet vedrørende stigende fagligt ni-

veau i den kliniske undervisning (spm. 5) besvarer 83 % af de studerende med en af de to positi-

ve svarkategorier.

I spørgsmål 6 omhandlende støtte fra skolen i de kliniske undervisningsforløb ved behov er de

studerende blevet bedt om at svare enig (5), såfremt de ikke har haft behov for støtte. I alt 60 %

af de studerende anvender denne svarkategori, hvilket kan være udtryk for, at mange ikke har

haft behov for støtte. Dette kan således også være med til at forklare det relativt høje gennemsnit

ved dette spørgsmål.

Tabel 8.2 Gennemsnit for de enkelte spørgsmål

Gennemsnit

Spørgsmål 1: Jeg har følt mig godt forberedt til de kliniske undervisningsforløb. 3,9

Spørgsmål 2: Der har været klare informationer om, hvad der fagligt set forventedes af mig i klinikken. 3,5

Spørgsmål 3: Den kliniske undervisnings faglige indhold har levet op til mine for-ventninger. 3,7

Spørgsmål 4: Den teori, jeg har haft i løbet af sygeplejerskeuddannelsen, hænger godt sammen med de sygeplejefaglige opgaver, jeg har udført i klinikken. 3,6

Spørgsmål 5: Gennem sygeplejerskeuddannelsen har jeg oplevet et stigende fagligt niveau i den kliniske undervisning. 4,2

Spørgsmål 6: Jeg har fået den støtte fra skolen, som jeg har haft behov for i forbin-delse med mine kliniske undervisningsforløb. (Svar "Enig", hvis du ikke har haft be-hov for støtte). 4,2


61


8.1.1 Åbne kommentarfelter De sygeplejestuderende har i et åbent kommentarfelt haft mulighed for at komme med forslag til

forbedringer i forhold til det faglige indhold og i forhold til støtten fra skolen under de kliniske

undervisningsforløb. Nedenfor præsenteres et udvalg af de studerendes kommentarer og forslag:

I klinikken:

o Ønske om mere præcist beskrevne retningslinjer og mere konkrete krav til, hvad

den studerende skal have lært i det kliniske forløb rent praktisk. De studerende

oplever, at læringsudbytterne er flertydige, og det er ikke præcist nok, når der i

modulbeskrivelsen står, at den studerende skal udvikle, lede, udføre osv.

o Ønske om et højere fagligt niveau i klinikken.

o Forslag om flere faglige refleksioner i klinikken – både på selve afdelingen og

med andre studerende.

På skolen:

o Forslag om mere sygdomslære og farmakologi i skoleperioden. De studerende

føler sig ikke godt nok klædt på inden for disse områder, når de er i klinikken.

o Forslag om at gøre undervisningen på skolen mere praksisnær for i højere grad

at sammenkoble teori og praksis samt sammenkoble skole og klinik. Eksempel-

vis forslag om at gøre undervisningen mere praksisnær ved, at skolen inviterer

patienter til at fortælle deres sygdoms- og behandlingshistorie.

Samarbejde mellem skole og klinik:

o Ønske om bedre samarbejde mellem skole og klinik, således at den anbefalede

litteratur forud for de kliniske forløb stemmer overens med den litteratur og vi-

den, som de studerende har brug for i det kliniske forløb.

0

2

4

4

0

6

8

19

9

12

6

7

18

24

19

24

11

9

53

35

46

43

41

18

21

20

22

18

42

60

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 1

Spørgsmål 2

Spørgsmål 3

Spørgsmål 4

Spørgsmål 5

Spørgsmål 6

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


62

8.2 Kliniske prøver Samtlige spørgsmål inden for temaet ’kliniske prøver’ vurderer de sygeplejestuderende relativt

positivt sammenlignet med de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet (jf. Figur 8.1). Spørgsmålene

har et gennemsnit på 4,0 eller derover, og der er en forholdsvis stor andel på 74 % til 81 % af de

sygeplejestuderende, som anvender svarmulighed 4 eller 5.

Både spørgsmålet omhandlende krav til den studerendes præstation ved de kliniske prøver (spm.

7) og spørgsmålet om, hvorvidt de kliniske prøver har understøttet den studerendes læring (spm.

9), har et gennemsnit på 4,0. Ved begge spørgsmål er det ca. 78 % af de studerende, der anven-

der de positive svarkategorier.

Spørgsmål 8 omhandlende sammenhæng mellem de kliniske prøver og de kliniske undervis-

ningsforløb har et gennemsnit på 4,1, og her besvarer 81 % af de studerende spørgsmålet med en

af de to positive svarmuligheder (spm. 8).

Spørgsmål 10 har den højeste score inden for temaet ’kliniske prøver’ med et gennemsnit på 4,2.

Sammenlignet med de øvrige spørgsmål inden for temaet anvender en relativt stor andel af de

studerende (48 %) den mest positive svarmulighed, og 78 % sætter deres kryds ud for enten

svarmulighed 4 eller 5 (spm. 10).

Endelig har spørgsmål 11, omhandlende hvorvidt underviserne på skolen har været godt forbe-

redt til at deltage i de kliniske prøver, et gennemsnit på 4,1. I alt 74 % svarer inden for en af de

to positive kategorier (spm. 11).


Gennemsnit

Spørgsmål 7: Der har været klare krav til min præstation ved de kliniske prøver. 4,0

Spørgsmål 8: Der har været en tydelig sammenhæng mellem mine kliniske prøver og de kliniske undervisningsforløb. 4,1

Spørgsmål 9: De kliniske prøver har understøttet min læring i klinisk sygeplejeprak-sis. 4,0

Spørgsmål 10: De kliniske vejledere har været godt forberedt til at afvikle de kliniske prøver. 4,2

Spørgsmål 11: Underviserne på skolen har været godt forberedt til at deltage i de kliniske prøver. 4,1


63


8.2.1 Åbne kommentarfelter De sygeplejestuderende har i et åbent kommentarfelt haft mulighed for at komme med forslag til

forbedringer i forhold til, hvordan indhold og form af de kliniske prøver kan sikre størst muligt

læringsudbytte. Herunder ses et udvalg af de studerendes kommentarer og forslag:

Forslag om at fjerne den del af den kliniske prøve, hvor den studerende skal følges af en

klinisk vejleder hele dagen. De studerende oplever, at disse observationer giver et mis-

visende billede af den studerendes faglige niveau, da den studerende oplever at blive

stresset under den konstante observation, hvorved de laver flere fejl. I stedet forslår de

studerende, at de indstilles til ekstern prøve på baggrund af den daglige vejleders erfa-

ringer og observationer.

Forslag om mere fokus på at udvikle praktiske færdigheder fx ved at øge bed-site un-

dervisningen og eventuelt gøre det til en del af de kliniske prøver. De studerende ople-

ver, at de som færdige sygeplejersker har mere brug for at kunne fx anlægge sonde end

at kunne redegøre for teorier om tværfagligt samarbejde.

2

0

0

2

2

8

5

5

5

6

11

14

17

14

17

48

46

45

30

33

31

35

32

48

41

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 7

Spørgsmål 8

Spørgsmål 9

Spørgsmål 10

Spørgsmål 11

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


64

8.3 Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder Spørgsmålene inden for temaet ’sammenhæng mellem skole og kliniske undervisningssteder’

ligger blandt de mest negativt vurderede spørgsmål i undersøgelsen med et gennemsnit på 3,7

eller derunder (jf. Tabel 8.4). Dette er i overensstemmelse med resultaterne af det løbende spør-

geskema til sygeplejestuderende, hvor spørgsmål 21 omhandlende anvendeligheden af den teo-

retiske undervisning fra sygeplejeskolen i det kliniske undervisningsforløb er det spørgsmål i

undersøgelsen, der bliver vurderet mest negativt (jf. Figur 5.1).

De to mest negativt vurderede spørgsmål i det afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende

ligger da også inden for dette tema om sammenhæng mellem skole og klinik. Det drejer sig om

spørgsmål 13 og spørgsmål 14 (Tabel 8.4), som har et gennemsnit på henholdsvis 3,2 (spm. 13)

og 3,4 (spm. 14). Som de eneste spørgsmål i undersøgelsen har under halvdelen af de studerende

anvendt de to positive svarmuligheder. For spørgsmål 13 gælder det 44 % af besvarelserne, og

for spørgsmål 14 gælder det 48 % af besvarelserne.

Spørgsmål 12 omhandlende ansvarsfordeling mellem skole og kliniske undervisningssteder vur-

derer de studerende i gennemsnit med 3,6, og 60 % af de studerende anvender de to positive

svarmuligheder (spm. 12).

Det sidste spørgsmål inden for temaet (spm. 15) har et gennemsnit på 3,7, og her er det

63 % af de studerende, der anvender en af de to positive kategorier i deres besvarelser.


Gennemsnit

Spørgsmål 12: Der har været en tydelig ansvarsfordeling mellem min skole og mine kliniske undervisningssteder. 3,6

Spørgsmål 13: Mine kliniske vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af undervisningen på skolen. 3,2

Spørgsmål 14: Mine undervisere på skolen har haft et godt kendskab til indholdet i de kliniske undervisningsforløb. 3,4

Spørgsmål 15: Mine undervisere på skolen har haft et godt kendskab til klinisk syge-plejepraksis (sygeplejerskers arbejdsgange i klinikken). 3,7


65


8.3.1 Åbne kommentarfelter Inden for temaet ’samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder’ har de studerende

haft mulighed for at give forslag til, hvordan samarbejdet mellem skole og klinik kan styrkes.

Herunder er et uddrag af de studerendes kommentarer og forslag:

Ønske om at vejlederen fra skolen generelt er mere synlig. Det er især vigtigt med en

synlig vejleder på modul 4, hvor den studerende kan have bruge for støtte i deres første

møde med hospitalsvæsenet som uddannelsessøgende. En studerende foreslår, at man

har en samtale med vejlederen fra skolen undervejs på modul 4, hvor den studerende

kan tale om sine oplevelser, forventninger og bekymringer.

Ønske om flere besøg af vejlederen fra skolen. Det kan fx være én gang om måneden,

hvor vejlederen fra skolen besøger afdelingen og taler med den studerende om, hvordan

det går med opnåelsen af læringsudbyttet. Et andet forslag går på, at vejlederen fra sko-

len besøger klinikken halvvejs i forløbet for at overvære fremlæggelsen af en problema-

tik/case, som den studerende har arbejdet med. Dette kan give de studerende en for-

nemmelse af, hvad vejlederen fra skolen og vejlederen fra klinikken forventer og lægger

vægt på til eksamen.

Forslag om en fælles introduktion, hvor vejlederen fra skolen og vejlederen fra klinik-

ken sammen kan blive enige om, hvordan modulbeskrivelsen skal forstås.

Ønske om en tættere dialog mellem skole og klinik vedrørende faglige forventninger til

en nyuddannet sygeplejerske.

Ønske om at skole og klinik i fællesskab evaluerer formålet med sygeplejeuddannelsen

for derigennem at finde ud af, hvad der kan styrke de studerendes kompetencer i forhold

til, at de som færdiguddannede skal varetage praktiske opgaver i sygeplejen, og ikke alle

skal være forskere og lignende.

4

5

6

1

10

21

11

12

25

30

36

24

37

31

29

42

23

13

19

21

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 12

Spørgsmål 13

Spørgsmål 14

Spørgsmål 15

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


66

8.4 Bachelorprojektet De sygeplejestuderende har givet de fire spørgsmål i temaet ’bachelorprojekt’ en middel til posi-

tiv vurdering sammenlignet med deres vurdering af de øvrige spørgsmål i det afsluttende spør-

geskema (Figur 8.1).

Sammenlignet med de øvrige spørgsmål inden for temaet ’bachelorprojektet’ vurderer de syge-

plejestuderende spørgsmålet vedrørende bachelorprojektets integration i det samlede uddannel-

sesforløb (spm. 16) relativt negativt. Spørgsmålet har et gennemsnit på 3,7, og blandt de syge-

plejestuderende er der 68 %, som anvender svarmulighed 4 eller 5 (spm. 16).

Spørgsmål 17 omhandlende sygeplejestuderendes oplevelse af at kunne trække på erfaringer fra

klinisk undervisning i udarbejdelsen af bachelorprojektet har det højeste gennemsnit inden for

temaet. Her er gennemsnittet 4,1, og i alt 77 % besvarer spørgsmålet med en af de to positive

svarmuligheder (spm. 17).

De to sidste spørgsmål vedrørende bachelorprojektet (spm. 18 og 19) scorer i gennemsnit 4,0.

Ved begge spørgsmål anvender 47 % den mest positive svarmulighed, mens én af de to positive

svarmulighed bliver anvendt af henholdsvis 71 % (spm. 18) og 75 % (spm. 19) af de studerende.


Gennemsnit

Spørgsmål 16: Bachelorprojektet er godt integreret i det samlede uddannelsesfor-løb. 3,7

Spørgsmål 17: Jeg har kunnet trække på mine erfaringer fra klinisk undervisning i udarbejdelsen af bachelorprojektet. 4,1

Spørgsmål 18: Jeg har fået tilstrækkelig støtte fra relevante klinikker til udarbejdelse af bachelorprojektet. 4,0

Spørgsmål 19: Bachelorprojektet har givet mig kompetencer, jeg kan bruge i mit kommende arbejde som sygeplejerske. 4,0


5

2

6

6

11

8

9

7

16

13

14

11

42

34

24

28

26

43

47

47

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 16

Spørgsmål 17

Spørgsmål 18

Spørgsmål 19

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


67

8.4.1 Åbne kommentarfelter De studerende har i et åbent kommentarfelt haft mulighed for at komme med forslag til forbed-

ringer af koblingen mellem bachelorprojektet og klinisk sygeplejepraksis. Herunder præsenteres

et udvalg af de studerendes kommentarer og forslag:

Forslag om at de studerende skal indsamle empiri i praksis til brug i bachelorprojektet.

Dette kunne fx ske ved at det afsluttende klinikforløb blev kombineret med bachelorop-

gaven, således at det kliniske blev en integreret del af bacheloropgaven.

Ønske om at uddannelsesinstitutionerne informerer de studerende om bacheloropgaven

allerede på modul 11, således at den studerende allerede her kan begynde at gøre sig

overvejelser om problemstillinger på baggrund af deres oplevelser i klinikken.

Ønske om at der tidligere på uddannelsen er fokus på forskning og andet, som en bache-

loropgave skal indeholde.

Forslag om flere/længere kliniske undervisningsforløb, da det er gennem de kliniske for-

løb, at de studerende får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være sygeplejerske.

Længere forløb vil ifølge de studerende kunne forhindre den problematik, at der ikke er

tid til at falde til og blive tryg ved arbejdsgange og rutiner. Studerende oplever, at dette

kan være en udfordring, da der hele tiden er forstyrrende elementer såsom samtaler, ak-

tiviteter for de studerende og forberedelse til intern prøve.

Forslag om at uddannelsesinstitutionerne i højere grad forsøger at efterkomme de stude-

rendes ønsker til praktiksteder/specialer, da det efterfølgende har betydning for den stu-

derendes bachelorprojekt og efterfølgende jobsøgning.


68

8.5 Samlet oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen Dette afsnit omhandler de tre spørgsmål, sygeplejestuderende er blevet stillet om deres samlede

oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen.

Spørgsmålet, omhandlende hvorvidt sygeplejerskeuddannelsen har levet op til de studerendes

forventninger (spm 20), har et gennemsnit på 3,7. Spørgsmålet om, hvorvidt de studerende nu

føler sig klar til at fungere som sygeplejerske (spm. 21) har en gennemsnitsscore på 3,6. Det er

således to spørgsmål, som får en relativt negativ vurdering i undersøgelsen samlet set (jf. Figur

8.1). Henholdsvis 69 % (spm. 20) og 59 % (spm. 21) besvarer spørgsmålene med en af de to

positive svarmuligheder.

Det sidste spørgsmål, omhandlende hvorvidt den studerende vil anbefale uddannelsen til andre,

er til gengæld det bedst rangerende spørgsmål i det afsluttende spørgeskema for sygeplejestude-

rende med et gennemsnit på 4,3 (spm. 22) (jf. Figur 8.1). Halvdelen af de studerende svarer enig

(5), og hele 83 % anvender en af de to positive svarmuligheder.


Gennemsnit

Spørgsmål 20: Sygeplejerskeuddannelse har levet op til de forventninger, jeg havde til uddannelsen. 3,7

Spørgsmål 21: Jeg føler mig klar til at fungere som sygeplejerske nu. 3,6

Spørgsmål 22: Jeg vil anbefale uddannelsen til andre. 4,3


7

5

2

7

11

3

17

25

12

44

36

33

25

23

50

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 20

Spørgsmål 21

Spørgsmål 22

Uenig

Overvejende uenig

Hverken eller

Overvejende enig

Enig


69

8.5.1 Åbne kommentarfelter Under temaet ’samlet oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen’ har de studerende mulighed for at

kommentere, om der var noget sygeplejerskeuddannelsen skulle have indeholdt mere af, set i

forhold til arbejdet inden for det sygeplejefaglige område. Nedenfor ses et uddrag af de stude-

rendes kommentarer:

Ønske om flere praktiske øvelser/træning af instrumentelle færdigheder i uddannelsen fx

medicinering og førstehjælp.

Ønske om en opprioritering af de naturvidenskabelige fag og kroppens funktion, herun-

der anatomi og fysiologi, farmakologi og mikrobiologi. Fagene skal ifølge de studerende

være gennemgående fag på hele uddannelsen. Årsagen er bl.a., at de studerende oplever,

at klinikken forventer mere af dem i forhold til disse fag, end det de har lært på uddan-

nelsen.

Ønske om en skriftlig eksamen uden hjælpemidler i anatomi og fysiologi, i farmakologi

samt i mikrobiologi.

Ønske om mere undervisning om den døende patient.

Ønske om mere undervisning i psykologi og kommunikation, herunder fokus på kultu-

relle barrierer.

Ønske om bedre introduktion til god klinisk sygeplejedokumentation og anvendelsen

heraf samt øvelse i at oprette plejeplaner. Studerende oplever manglende forudsætninger

for at lære dette, hvis de kommer i klinik på en afdeling, hvor der ikke er en god praksis

omkring dokumentation.

Ønske om mere undervisning i ergonomi for at tage hånd om de studerendes/de nyud-

dannedes fysiske velbefindende.


70

8.6 Læringsudbytte af det samlede forløb De tre sidste spørgsmål i det afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende handler om de

sygeplejestuderendes læringsudbytte af det samlede forløb på uddannelsen. Disse tre spørgsmål

indgår ikke i den samlede oversigtsfigur (Figur 8.1). Dette skyldes, at svarskalaen ikke er den

samme som ved de øvrige spørgsmål. Skalaen på disse spørgsmål går fra 1-5, hvor 1 er ’slet

ikke’ og 5 er ’i meget høj grad’.

De studerende bliver bedt om at vurdere, i hvilken grad de har haft udbytte af de forskellige

typer læringssituationer, henholdsvis undervisningen på skolen, de kliniske undervisningsforløb

og bachelorprojektet. Samlet set vurderer de studerende, at de i højest grad har haft udbytte af

de kliniske undervisningsforløb. Dette spørgsmål har et gennemsnit på 4,3 (spm. 24), mens de

øvrige to spørgsmål vedrørende undervisningen på skolen og bachelorprojektet har et gennem-

snit på 4,0 (spm. 23 og 25).

I alt 84 % af de sygeplejestuderende anvender en af de to positive svarmuligheder ved spørgs-

målet vedrørende udbyttet af de kliniske undervisningsforløb (spm. 24). Tilsvarende er det hen-

holdsvis 77 %, der anvender disse svarmuligheder ved spørgsmålet vedrørende udbytte af un-

dervisningen på skolen (spm. 23) og 75 % ved spørgsmålet vedrørende udbytte af bachelorpro-

jektet (spm. 25).


Gennemsnit

I hvilken grad har du haft udbytte af følgende læringssituationer:

Spørgsmål 23: Undervisningen på skolen? 4,0

Spørgsmål 24: De kliniske uddannelsesforløb? 4,3

Spørgsmål 25: Bachelorprojektet? 4,0


1

0

4

4

2

4

19

13

16

48

35

38

29

49

37

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmål 23

Spørgsmål 24

Spørgsmål 25

1: Slet ikke

2

3

4



71

8.6.1 Åbne kommentarfelter Den studerende kan i det afslutningsvise åbne kommentarfelt skrive, hvis vedkommende har

yderligere kommentarer til uddannelsesforløbet. Nedenfor ses et udvalg af det, de studerende har

skrevet:

Det er afgørende med gode kliniske vejledere. Nogle studerende har oplevet vejledere,

der virker udbrændte. Andre skriver, at de kun har mødt engagerede kliniske vejledere.

Det er vigtigt, at de kliniske vejledere også har dagvagter, så de studerende har mulig-

hed for at følge vejlederne.

Forløbene på skolen har været inspirerende, og underviserne har haft lyst til at lære fra

sig og har været gode til at koble teori og egne kliniske erfaringer.

De studerende oplever meget kompetente undervisere, der er dygtige til deres fag, og

som samtidig viser stor menneskelig forståelse. Underviserne har skabt et trygt miljø,

hvorved læring har haft et godt grundlag.

Studerende har i de kliniske forløb savnet støtte fra skolen. De oplever, at skolen passer

for dårligt på de studerende, der kan opleve mødet med hospitalsvæsenet som voldsomt.

Derudover oplever de studerende, at gruppen af sygeplejersker har for travlt til at tage

sig af de studerende, hvis de oplever noget grænseoverskridende. Bedre håndtering af

dette kan ifølge de studerende være med til at forhindre frafald.

Ønske om at det faglige niveau hæves gennem større krav til de studerende, således at

også de ambitiøse studerende får udnyttet deres potentiale.

9 Bilag

72

9 Bilag

Bilag 1. Højest og lavest placerede virksomhed – sygeplejestu-derende

Figur 9.1 Gennemsnitsscore for samtlige virksomheder samt for højest og lavest placerede

virksomhed

Blå: Gennemsnit for samtlige virksomheder.

Rød: Gennemsnit for lavest placerede virksomhed.

Grøn: Gennemsnit for højest placerede virksomhed.

Spørgsmålene er rangeret efter gennemsnitsscoren for samtlige virksomheder.

1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5

17 - Acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver

19 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb

1 - Personalet var forberedt

10 - Klinisk vejleder havde godt kendskab til modulets læringsmål

2 - Introduktion gav nødvendig information

16 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken

9 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb

3 - Indledende samtale afklarede forventninger

18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer

22 - Alt i alt godt tilfreds med forløb

20 - Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb

12 - Løbende god dialog med klinisk vejleder om forløb

6 - Vidste hvem der kunne spørges når vejleder ikke var til stede

8 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret

7 - God sammenhæng mellem forløb i klinik og læringsmål

13 - Personalet havde god forståelse for studerendes rolle

11 - Klinisk vejleder bidrog til læring

5 - Kendte sygeplejefaglige opgaver når vejleder ikke var til stede

15 - Tilstrækkelig sygeplejefaglig vejledning fra personale

14 - God mulighed for egen faglig refleksion

4 - Tilstrækkelig før-under-efter-vejledning i udførelse af opgaver

21 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb

9 Bilag

73

Bilag 2. Højest og lavest placerede virksomhed – social- og sundhedsassistentelever

Figur 9.2 Gennemsnitsscore for samtlige virksomheder samt for højest og lavest placerede

virksomhed

Blå: Gennemsnit for samtlige virksomheder.

Rød: Gennemsnit for lavest placerede virksomhed.

Grøn: Gennemsnit for højest placerede virksomhed.

Spørgsmålene er rangeret efter gennemsnitsscoren for samtlige virksomheder.

1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5

18 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb

16 - Acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver

8 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb

1 - Personalet var forberedt

15 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken

19 - Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb

3 - Indledende samtale afklarede forventninger

17 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer

6 - God sammenhæng mellem pleje- og omsorgsopgaver og praktikmål

21 - Alt i alt godt tilfreds med forløb

5 - Vidste hvem der kunne spørges, når vejleder ikke var til stede

2 - Introduktion gav nødvendig information

9 - Klinisk vejleder havde godt kendskab til målene for praktikken

7 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret

14 - Tilstrækkelig vejl. fra personale bl.a. ift. tilrettelæggelse af opg.

4 - Kendte pleje- og omsorgsopgaver, når vejleder ikke var til stede

11 - Modtog løbende god vejledning fra vejleder

13 - God mulighed for egen faglig refleksion

12 - Personalet havde god forståelse for elevens rolle

20 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb

10 - Gennemgik målene for praktikken med vejleder

9 Bilag

74

Bilag 3. Spørgsmålsformuleringer – sygeplejestuderende, grundstammen af spørgsmål

Introduktion

1. Personalet i klinikken var forberedt på min ankomst.

2. I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for.

3. Til den indledende studiesamtale fik min kliniske vejleder og jeg afklaret vores forventninger

til forløbet i klinikken.

Tilrettelæggelse af forløb og læringsmål

4. Jeg fik tilstrækkelig før-under-efter-vejledning af en medarbejder med en sygeplejefaglig

baggrund, i forbindelse med at jeg udførte sygeplejefaglige opgaver.

5. Jeg vidste, hvilke sygeplejefaglige opgaver jeg kunne udføre, når den kliniske og/eller daglige

vejleder ikke var til stede.

6. Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når den kliniske og/eller daglige vejleder

ikke var til stede.

7. Der var en god sammenhæng mellem undervisningsforløbet i klinikken og læringsmålene for

modulet.

8. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver, som

jeg udførte i klinikken.

9. Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb.

Klinisk vejleder

10. Den kliniske vejleder havde et godt kendskab til læringsmålene for modulet.

11. Den kliniske vejleder bidrog til min læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback.

12. Jeg havde løbende en god dialog med den kliniske vejleder om forløbet i klinikken.

Læringsmiljø

13. Personalet i klinikken havde en god forståelse for min rolle som studerende.

14. Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på det kliniske undervisningssted.

15. Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til at tilrettelægge og løse sygepleje-

faglige opgaver.


16. Jeg trivedes godt blandt medarbejderne i klinikken.

17. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver, jeg ikke havde viden

om eller var utryg ved at udføre.

18. Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt bela-

stende situationer i klinikken.

Overordnet

19. Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken.

20. Ved den afsluttende studiesamtale fik jeg tilstrækkelig feedback på mit forløb i klinikken.

21. Den teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen har været meget anvendelig i det kliniske

undervisningsforløb.

22. Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken.

9 Bilag

75

Bilag 4. Spørgsmålsformuleringer – sygeplejestuderende, mo-dulspecifikke spørgsmål

Læringsudbytte på modul 4

23: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at foretage et sygeplejefagligt skøn?

25: I hvilken grad har du udviklet din evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger?


23: I hvilken grad har du udviklet din evne til at identificere sygeplejefaglige problemstillinger

inden for psykiatrien?

24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i relationer med patienter med en psykisk

sygdom?

25: I hvilken grad har du opnået en overordnet sygdomsindsigt inden for psykiatri (sygdomslæ-

re)?


23: I hvilken grad har du udviklet din evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje?

24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde?

25: I hvilken grad har du udviklet din evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger?


23: I hvilken grad har du udviklet din evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje?

24: I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde?

25: I hvilken grad har du udviklet din evne til at analysere sygeplejefaglige problemstillinger på

baggrund af forskningsbaseret viden?

9 Bilag

76

Bilag 5. Spørgsmålsformuleringer – sygeplejestuderende, mo-dul 14

De kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæggelse

1. Jeg har følt mig godt forberedt til de kliniske undervisningsforløb.

2. Der har været klare informationer om, hvad der fagligt set forventedes af mig i klinikken.

3. Den kliniske undervisnings faglige indhold har levet op til mine forventninger.

4. Den teori, jeg har haft i løbet af sygeplejerskeuddannelsen, hænger godt sammen med de sy-

geplejefaglige opgaver, jeg har udført i klinikken.

5. Gennem sygeplejerskeuddannelsen har jeg oplevet et stigende fagligt niveau i den kliniske

undervisning.

6. Jeg har fået den støtte fra skolen, som jeg har haft behov for i forbindelse med mine kliniske

undervisningsforløb. (Svar "Enig", hvis du ikke har haft behov for støtte).

Kliniske prøver

7. Der har været klare krav til min præstation ved de kliniske prøver.

8. Der har været en tydelig sammenhæng mellem mine kliniske prøver og de kliniske undervis-

ningsforløb.

9. De kliniske prøver har understøttet min læring i klinisk sygeplejepraksis.

10. De kliniske vejledere har været godt forberedt til at afvikle de kliniske prøver.

11. Underviserne på skolen har været godt forberedt til at deltage i de kliniske prøver.

Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder

12. Der har været en tydelig ansvarsfordeling mellem min skole og mine kliniske undervisnings-

steder.

13. Mine kliniske vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af undervisningen på skolen.

14. Mine undervisere på skolen har haft et godt kendskab til indholdet i de kliniske undervis-

ningsforløb.

15. Mine undervisere på skolen har haft et godt kendskab til klinisk sygeplejepraksis (sygeple-

jerskers arbejdsgange i klinikken).

Bachelorprojektet

16. Bachelorprojektet er godt integreret i det samlede uddannelsesforløb.

17. Jeg har kunnet trække på mine erfaringer fra klinisk undervisning i udarbejdelsen af bache-

lorprojektet.

18. Jeg har fået tilstrækkelig støtte fra relevante klinikker til udarbejdelse af bachelorprojektet.

19. Bachelorprojektet har givet mig kompetencer, jeg kan bruge i mit kommende arbejde som

sygeplejerske.

Din samlede oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen

20. Sygeplejerskeuddannelse har levet op til de forventninger, jeg havde til uddannelsen.

21. Jeg føler mig klar til at fungere som sygeplejerske nu.

22. Jeg vil anbefale uddannelsen til andre.

Læringsudbytte af dit samlede forløb på sygeplejerskeuddannelsen

I hvilken grad har du haft udbytte af følgende læringssituationer?

23. Undervisningen på skolen.

24. De kliniske uddannelsesforløb.

25. Bachelorprojektet.

9 Bilag

77

Bilag 6. Spørgsmålsformuleringer – social- og sundhedsassi-stentelever, grundstammen af spørgsmål

Introduktion

1. Personalet på praktikstedet var forberedt på min ankomst.

2. I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for.

3. Til forventningssamtalen fik min praktikvejleder og jeg afklaret vores forventninger til sam-

arbejdet.

Tilrettelæggelse af praktikforløb

4. Jeg vidste, hvilke pleje- og omsorgsopgaver jeg kunne udføre, når min(e) vejleder(e) ikke var

til stede.

5. Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede.

6. Der var en god sammenhæng mellem mine pleje- og omsorgsopgaver på praktikstedet og

målene (faglige, personlige og praktikmål).

7. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de pleje- og omsorgsopgaver, som

jeg udførte på praktikstedet.

8. Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb.

Praktikvejleder

9. Min praktikvejleder havde et godt kendskab til målene for praktikken.

10. Min praktikvejleder og jeg gennemgik i fællesskab målene for praktikforløbet.

11. Jeg har løbende modtaget god vejledning fra min praktikvejleder.

Læringsmiljø

12. Personalet på praktikstedet havde en god forståelse for min rolle som elev.

13. Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på praktikstedet.

14. Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til tilrettelæggelse og løsning af pleje-

og omsorgsopgaver.


15. Jeg trivedes godt blandt medarbejderne på praktikstedet.

16. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver, jeg ikke havde viden

om eller var utryg ved at udføre.

17. Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt bela-

stende situationer på praktikstedet.

Overordnet

18. Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende praktikforløb.

19. Til den afsluttende vejledningssamtale gav min praktikvejleder mig tilstrækkelig feedback

på mit praktikforløb.

20. Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været meget anvendelig i praktikforløbet.

21. Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb.

9 Bilag

78

Bilag 7. Spørgsmålsformuleringer – social- og sundhedsassi-stentelever, periodespecifikke spørgsmål

Læringsudbytte i forhold til praktikmål for somatik

22: I hvilken grad har du opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

23: I hvilken grad er du blevet mere bevidst om din rolle som social- og sundhedsassistent?

24: I hvilken grad har du øget dit kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse?

Læringsudbytte i forhold til praktikmål for psykiatri

3b: Efter introduktionen følte jeg mig tryg ved at skulle samarbejde med personer med psykisk

sygdom.

22: I hvilken grad har du opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

23: I hvilken grad er du blevet mere bevidst om din rolle som social- og sundhedsassistent?

24: I hvilken grad har du øget dit kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse?

Enheden for Brugerundersøgelser

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

www.patientoplevelser.dk

www.udeva.dk

2012 udeva årsrapport 2012 · 6.1 introduktion 20 6.2 tilrettelæggelse af forløb 24 6.3 vejleder...

Documents