september 2012

d et hele startede med at jeg

læste i avisen, at en kirke

i lokalområdet annoncerede et

arrangement i en halmkirke!

Det fik mig hurtigt op af stolen, da jeg

ikke havde hørt om dette arrangement

eller set nogen form for ansøgning osv.

Som udgangspunktet bad jeg kirken

om at sende en beskrivelse af arrange-

mentet, og hvad de havde forstillet

sig. Svaret fik jeg den 16. marts sam-

men med billeder af et cirkustelt og

meget andet.

Efter en henvendelse til Beredskabs-

styrelsens om evt. krav til halmkirker

fik jeg afklaret, at det handlede om en

midlertidig bygningskonstruktion, som

hørte inden under kommunens byg-

ningsmyndighed!

oVerdrageT TilBygningsMyndigHedenHerefter skrev jeg til kommunens

bygningsmyndighed og oplistede bl.a.

de sikkerhedsemner, der skulle tages

stilling til:

På foranledning af nedenstående mail,

skal jeg anmode jer om at behandle

denne sag om opstilling af en ”midler-

tidig bygningskonstruktion” til forsam-

lingslokale-formål og opbygget af et telt

og halm.

Halmkirken blev til et teltKirkefolk lærte, at man ikke uden videre kan bygge en kirke – heller ikke af halm. Men med en god dialog fandt vi en løsningAf Per Boye, beredskabschef I Lejre

FoREByggELsEsstAFEt BRANDVÆSEN · September 2012

44

Halmkirken blev opstillet/bygget af frivillige fra de syv sogne i Hornsherred. Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen.

FOREBYGGE SES STAFET

KirkefestivalDanmarks første økologiske kirkefestival fandt sted i weekenden 31. august til 2. september på marken bag Sæby Præstegård ved Kirke Hyllinge.

Arrangører var de syv sogne i Hornsherred i Lejre og Frederiks-sund kommuner.

September 2012 · BRANDVÆSEN

45

FoREByggELsEsstAFEt

Udgangspunktet er, om bygningsmyn-

digheden kan godkende opstillingen

efter denne anmodning!

Brandmyndigheden vil efterfølgende

behandle sagen samt tage stilling til

sikkerheden for arrangementet med ud-

gangspunkt i anvendelseskategori 3 samt

DF for forsamlingslokaler.

Brandmyndigheden skal af anmelder/

ansøger som minimum have følgende

tilsendt:

• Situationsplan med angivelse af afstand

til bygninger

• Pladsfordelingsplan med angivelse af

flugtvejenes og brandslukningsmateri-

els placering

• Dokumentation for brandsikring af

halmballer (brandbart)

• Årsagen til, at der ønskes yderst brand-

bare materialer i form af halmballer

i en ”bygning”, hvor mange mennesker

samles

• Antal halmballer og opstillingsplan for

disse

• Brand- og evakueringsinstruks

• Driftsjournal for forsamlingslokalet

• Periode for opstillingen/brugstiden

osv.

Brandmyndigheden stiller sig dog

forbeholden overfor den beskrevne

måde, som bygningen bygges op på, da

nutidens sikkerhedskrav til bygninger og

forsamlingslokaler, hvor mange menne-

sker samles, ikke kan vurderes optimalt

på det fremsendte.

HalM er iKKe UFarligTNæste trin blev et møde mellem brand-

myndigheden, bygningsmyndigheden

og kirken. Et godt møde, hvor flere ting

pludselig stod klart for arrangørerne,

der som udgangspunkt havde ønsket at

bygge teltets sider op af halmballer, så

de kunne sidde 250-300 mennesker

i et rent halmhus og med halmballer som

borde og scene.

De forstod godt, at dette ikke kunne

lade sig gøre hverken lovgivningsmæs-

sigt eller sikkerhedsmæssigt.

Mødet blev holdt samme dag, som

pressen fortalte om en alvorlig ulykke,

hvor en halmstak var væltet ned over

tre små piger. Denne hændelse påvir-

kede selvfølgelig også alvoren i sags-

behandlingen.

Det endte med, at kirkens folk gik til-

bage med en masse forslag til sikkerhed

og konstruktion for opbygning m.v.

deT endTe Med eT TelTDa det ikke kunne lade sig gøre at kon-

struere en midlertidig bygningskonstruk-

tion, sådan som kirken oprindelig øn-

skede det, endte sagen efter en del snak

frem og tilbage med at blive behandlet

i forhold til regelsæt for teltopstilling,

som behandles hos brandvæsenet.

En midlertidig bygningskonstruktion

skulle i givet fald have været behandlet

af bygningsmyndigheden.

oK Til lidT HalMI den endelige aftalte blev vi enige om,

hvor og hvor meget halm, der måtte

bruges i halmkirken, der skulle være

midtpunkt i en økologisk kirkefestivel

under betegnelsen TRO – økologisk

kirkefestival.

Halmkirken, som nu var blevet til en

teltdug uden sider, kom til at ligge på en

mark bag præstegården i Sæby. Halmkir-

ken blev placeret i den ende af marken,

der ligger nærmest præstegården. I den

anden ende af marken blev der lavet

parkering.

KonsTrUKTionHalmkirken bestod af et tremastet

cirkustelt-tag. Under teltdugen måtte

der strøs med halm på ”gulvet”. Selve

indgangen blev markeret med en

halmguirlande, og hele vejen rundt om

halmkirken der blev sat halmneg.

Inde i ”kirken” blev der opstillet en

scene af fast materiale, som man lånte

i domkirken i Roskilde. Scenen var

7 x 4 meter i en højde på ca. 40 cm. På

scenen kunne der så bygges et alter af

i alt tre halmballer.

Bænke og stole inde i kirken skulle

ligeledes være af træ.

HalMKirKe - alligeVelEn halmkirke var dog fortsat et stort

ønske hos arrangørerne, så vi aftalte,

at der i en afstand af mindst ti meter

fra teltkirken kunne bygges en mas-

siv miniature-kirke af halm, altså uden

hulrum.

Ligeledes i mindst ti meters afstand

fra teltkirken kunne der laves en labyrint

af små halmballer, lagt i ét lag.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

Kommunens vurderingI juni 2010 skrev Erhvervs- og byggestyrelsen, Søfarts-styrelsen og Beredskabs-styrelsen en vejledning for midlertidige konstruktioner.

Heraf fremgår det, at kom-munen som bygningsmyn-dighed i hvert tilfælde skal vurdere, om en konstruk-tion, fx et telt, hører under byggeloven og kræver byggetilladelse.

Brandmyndigheden stil-ler sig dog forbeholden overfor den beskrevne måde, som bygningen bygges op på, da nuti-dens sikkerhedskrav til bygninger og forsam-lingslokaler, hvor mange mennesker samles, ikke kan vurderes optimalt på det fremsendte.