StorkredsenKonservative Kbenhavn Frederiksberg Trnby Dragr

www.storkredsen.dk Nr. 1 oktober 2012 rgang 6

Storkreds Kbenhavn omfatter 707.591 indbyggere med 498.350

stemmer fordelt p 167 km (Danmarks Statistik 2012K3)

Fredriksberg

100.637 frederiksbergere med 73.446 stemmer p 8 km For fremgang for

Konservative ved Folketingsvalg, Regionsvalg, Kommunalvalg, EU ParlamentsvalgKbenhavn

551.900 kbenhavnere med 384.861 stemmer p 75 km

Trnby

41.247 trnbyboere med 30.556 stemmer p 66 km

Dragr

13.807 dragrboere med 9487 stemmer p 18 km

Ls inde i bladet bl.a.Kbenhavnertunnel ja tak side 2Det konservative kompas Lars Barfoed side 3Vejen ind i fremtiden Lars Barfoed side 4Danmarks hovedstad Kbenhavn Lars Barfoed side 5Barfoeds debatkreds Marina Willems side 6Sundhed i Kbenhavn Susanne Mller side 7Kristne helligdage Rasmus Jarlov side 7Gstfri Kbenhavn? Jakob Nsager side 8

Kbh. Vlgerforening Andreas Boisen side 9Seminar og valg Nishandan Ganesalingam side 11Finanslov med flere arbejdspladser? Mike Legarth, MF side 12Kampagneleder Andreas Hedensted side 13Arktisk Per Stig Mller side 14Status i Region H Karsten Skawbo-Jensen side 15Aktivitetskalender side 16

2Kbenhavn skal have en havnetunnel!Kbenhavn har brug for en stlig omfartsvej, der leder en stor del af trafikken uden om det indre Kbenhavn.

Fordelene ved en stlig trafikforbindelse i form af en biltunnel der leder trafikken uden-om Kbenhavn er mange. For det frste lettes trngslen og de mange spildtimer for bde pendlere og varetransport. Iflge Transportministeriet vil en havnetunnel trafikalt kunne aflaste indre by med godt 20 pct. svarende til 60.000 biler om dagen.

Dernst vil det vre til gavn for miljet, sundheden og trafiksikkerheden i Kbenhavn, at alt den trafik, der ikke har rinde i selve byen, ledes udenom.

Der er flere forslag til tunnelfring. Lige fra en tunnel gennem selve havnelbet i Kben-havn til en boret tunnel, der i strre eller mindre udstrkning gr gennem Amager.

Prisen ansls at ligge et sted mellem 20 40 mia. kr. alt efter lsningsmodel. Det kan i den sammenhng ogs overvejes forskellige former for offentlig-privat samarbejde. Bl.a. har flere pensionskasser vist interesse for medfinansiering af projektet. Nogle af de mere spektakulre forslag indebrer ogs delfinansiering af projektet ved i tilslutning til tunne-len at anlgge et kmpe parkeringsanlg i havnen, der vil lette adgangen til Kbenhavn yderligere.

For Kbenhavnertunnelforeningen er linjefringen ikke et kardinalpunkt. Det vsentligste er, at der fra national side tages beslutning om en stlig omfartsvej, der leder trafikken udenom centrum i Kbenhavn.

Kbenhavn er Danmarks vkstmotor nr. 1 og vil vre det i rerne fremover. I prognoserne ansls en vkst i Kbenhavn p 100.000 indbyggere frem til 2025. Hovedstaden er samtidig indgangsporten for langt hovedparten af de udenlandske investeringer i Danmark. Derfor er det vsentligt, at infrastrukturen fungerer i landets hovedstad. Til gavn for bde Kbenhavn og resten af landet.

Erik Ross Pedersen

Formand i Kbenhav-nertunnelgruppen

Jette Nhr

Dansk Industri, bestyrelsesmedlem i Kbenhavnertunnel-gruppen

Kbenhavnertunnelgruppen, der er en

privat, tvrpolitisk forening, arbejder for

at f truffet en politisk beslutning om at

bygge en biltunnel, der leder trafikken

fra E20, Amagermotorvejen og re-

sundsmotorvejen, uden om vejene i det

indre Kbenhavn til omrdet omkring

Nordhavn med videre forbindelse til

Lyngbyvejen og Hel singr -mo tor vejen.

Formlet er at f fjernet den gennem-

krende trafik over navnlig Rdhus-

pladsen og Kongens Nytorv, s store

boligomrder og bydele i Kbenhavn

undgr undig gennemkrende trafik.Sjllandsbroen

Orientbassinet

N

S

V

Tilslutning ved Refshaleen

Tilslutning ved Langebro

Kbe

nhav

nert

unne

len

ApS

- P.

Wim

mel

man

n

3Lars Barfoed

Formand for Det Konservative Folkeparti

Det konservative kompasI den konservative fol-ketingsgruppe, har vi tre vrdier, vi styrer efter i vort daglige politiske arbejde p Christiansborg. Det er de ledetrde, vi tager udgangspunkt i, nr vi diskuterer lovforslag, de andre partiers beslut-ningsforslag og vores egne forslag. Vi kalder det vores konservative kom-pas. Det indeholder tre grundvrdier: Vi vil styrke den personlige frihed og det ansvar, vi har overfor os selv og hinanden. Vi vil skabe bedre vilkr for det private initiativ. Og vi vil fremme vore flles natio-nale og kulturelle vrdier.

Disse konservative grund-vrdier er hverken bane-brydende eller nyskaben-de, men de er rigtige. Det er de konservative vrdier, vi i Det Konservative Fol-keparti altid har haft, men de stter en klar retning for den politik, vi hele tiden udvikler.

Vi vil styrke den personlige frihed og det ansvar, vi har overfor os selv og hinanden.Vi skal styrke den person-lige frihed. Men det kan ikke st alene. Med frihe-den flger ogs et ansvar, ikke kun overfor os selv, men ogs overfor andre. Vi Konservative mener, at ikke nok med at man skal tage ansvar for sit eget liv, s skal man ogs hjlpe dem, der ikke selv kan. Den frste del af lftet om mere frihed er nsten gratis, hvem nsker ikke mere frihed? Det er kom-binationen med den anden del af frihedslftet, nemlig ansvaret, der kendetegner en konservativ.

Vi vil et samfund, hvor flere er selvforsrgende og kan forme deres egen tilvrelse. Og vi vil et samfund, hvor det altid kan betale sig at gre en ekstra indsats, spare op og investere. Dermed bliver der ogs bedre rd til at mlrette ydelserne til de, som ikke kan klare sig selv.

Vi vil skabe bedre vilkr for det private initiativDet er det private initiativ, der udvikler et samfund, skaber velstand og arbejds-pladser. Men det er ogs det private initiativ gen-nem den frivillige indsats, hvor borgere tager ansvar for hinanden, der skaber et varmt og menneskeligt samfund og fllesskab.

For at ivrkstteren kan starte en virksomhed, mentoren i mdrehjlpen kan give en hnd og for at frivillige generelt kan hjlpe, krver det rum og plads til det private ini-tiativ. Det private initiativ kendetegner nemlig alt, der blomstrer i det private. Det vre sig den selvstn-dige indretningsarkitekt, landmanden, slagteren eller den frivilligansvarlige i f.eks. Rde Kors. Vi har brug for at styrke det pri-vate initiativ i Danmark.

Desvrre har staten efter-hnden fet opsat s mange regler og s meget bu-reaukrati, at det er nsten umuligt at vre selvstndig eller yde en ekstra frivillig indsats. Tnk p de mange timer, der gr med at udfylde skemaer og forst nye regler. Timer der kunne vre brugt p at banke sin virksomhed op, kunne vre brugt til at besge sin gamle mor eller spise en god middag med vennerne,

man ikke har set lnge. Det er den anden konservative grundvrdi, vi i gruppen arbejder med dagligt.

Fremme vore flles nationale og kulturelle vrdierUden flles vrdier og kul-tur kunne Danmark vre et hvilket som helst andet land i verden, et tilfldigt bofllesskab, og det er vi ikke. Det er der partier, der nsker at gre Danmark til, men ikke os tvrtimod.

Vi skal ikke vre nok i os selv, men vi skal kende os selv. Det er ogs det bedste grundlag for at forholde os bent til om-verdenen og deltage i det europiske og internatio-nale virke og samarbejde.

I en tid med intens glo-balisering, med strke kulturpvirkninger p tvrs af landegrnser og ver-densdele, og med internet-tet og elektroniske medier, der fokuserer p hurtige og usammenhngende glimt af virkeligheden, er der mere end nogensinde be-hov for, at vi kender vores ststed og vores rdder. Derfor er det vores tredje grundvrdi, at vi skal fremme vore flles natio-nale og kulturelle vrdier.

Med udgangspunkt i kom-passet, alts disse grund-vrdier, er det muligt selv i mrke stunder at finde de farbare veje i dansk politik. Vi er nemlig ikke et taktisk parti, vi er et konstruktivt parti. Og i tider, hvor form er blevet vigtigere end ind-hold, er det vigtigt at have et fundament. Et funda-ment, der sikrer indflydelse og tyngde frem for rodls-hed og vven.

4Lars Barfoed prsenterer det konser-vative folkepartis vej ind i fremtidenSom et led i en strre formandsrundrejse til alle egne af landet med det forml at prsentere det politiske grundlag, som skal flytte Det Konservative Fol-keparti ind i fremtiden, var Lars Barfoed den 5. sep-tember net til Kbenhavns Omegns Storkreds. Denne aften havde han inviteret til et offentligt mde p Stengrd Skole i Gladsaxe Kommune, og hertil var ca. 100 tilhrere - omfat-tende bde medlemmer og interesserede borgere uden for partiet mdt op.

Det var en veloplagt parti-formand, som efter at for-manden for Gladsaxe Kon-servative Vlgerforening havde budt velkommen, tog fat p mdets emne. Han indledte med at omtale formlet med mderkken, som er at yde et bidrag til udbredelsen af kendskabet til partiets holdninger og po-litik. Det er p denne mde, at vi opnr en strre tilslut-ning til vort parti og dermed forget indflydelse. Ganske vist er denne i jeblikket ret s stor, men den kan godt blive strre.

Strkere markering af konservativ politik er i fuld gangHan kastede herefter et historisk tilbageblik til valget i september 2011 og udtalte, at tilbagegangen ved dette var forudset, men den blev desvrre langt strre end forventet. Alligevel var han stadig optimist og troede p, at en ny fremgang l og ventede forude. Han var imidlertid p det rene med, at i fremtiden bliver en kla-rere markering af partiets politik ndvendig. Arbejdet

hermed var allerede i gang i Folketinget, og som gode eksempler herp nvnte han omlgningen af fr-tidspensionen og forliget om skattereformen.

Han kritiserede regerin-gen for, at den gennem sin politik tager mere og mere ansvar fra borgerne. Her pegede han p forsla-get om at tvangsopdele barselsorloven mellem forldrene, forsget p at skabe knskvoteordninger i selskabsbestyrelser og at plgge de handlende at gemme cigaretter bag di-sken for at undg fristelser af de unge kunder.

Alt tegner til et finanslovforlig til venstreDerefter kom han ind p finansforhandlingerne, som han troede ville ende med et forlig mellem regeringen og Enhedslisten. I omta-len heraf havde han ogs nogle bemrkninger til de vrige borgerlige partier. Venstre vil gerne vre eni-ge med alle andre partier, og derfor havde vi oplevet, at partiet skiftede stand-punkt m.h.t. strrelsen af den offentlige sektor, hvor man nu godt kan acceptere en forgelse. Det samme gjaldt skattepolitikken, hvor skattelettelser frst i som-merens lb var kommet ind i varmen hos Venstre. Dansk Folkepartis kono-miske politik er identisk med Socialdemokraternes, medens Liberal Alliance ingen vrdipolitik har over-hovedet men alene optr-der som et protestparti.

Folketingsgruppen p vej med nye reformforslagSluttelig redegjorde han for den nuvrende akti-

vitet i Den Konservative Folketingsgruppe, som bliver indrettet efter et kompas omfattende tre hovedml nemlig 1. Per-sonlig frihed og personligt ansvar. 2. Privat initiativ 3. Flles nationale vrdier og flles kultur.

I denne sammenhng nvnte han partiets nrt forestende 100-rs jubi-lum og dets slogan lige fra dets fdsel: At foran-dre for at bevare. Dette gik netop p bevaringen af bl.a. disse ml.

Men vi vil ogs forandre, og her str vi over for en rkke udfordringer. Han illustrerede dette ved p storskrm at skildre sine besg hos nogle virk-somheder, der var startet som sm, men som flge af stifternes g-p-mod havde udviklet sig til at f ansat et stort antal medar-bejdere og endog oparbej-det en betydelig eksport. Denne vej skal vi videre af, og han nvnte flgende delml:

1. Flere borgere skal frig-res for offentlige ydel-ser og sttes i stand til at klare sig selv.

2. Det skal vre lettere at drive privat virksomhed.

3. Undvendigt bureau-krati skal afskaffes.

4. Der skal ydes bedre hjlp til de mest ud-satte borgere ved strre satsning p frivillig arbejdskraft.

5. Brn skal lre mere i skolerne.

6. Alvorlig kriminalitet skal bekmpes effektivt.

Lars Barfoed

Formand for Det Konservative Folkeparti

forstter side 10

5Kbenhavn - kbenhavnernes by og alle danskeres hovedstadDanmark er velsignet med mange smukke gamle byer. De er grundlagt i ofte dejligt beliggende ofte ud til vandet, hvor der er adgang med skib. Byerne er udviklet og vokset ud af historien om et land, der siden sine tidligste tider har stolte traditioner inden for handel og sfart, og hvor kontakten til verden uden for Danmarks grn-ser har beriget os danskere bde konomisk og kultu-relt.

Samtidig har byerne udvik-let sig i en stadig balance med et strkt landbrug, der har vret afgrende for vores velstand og naturligvis har forsynet bybefolkningen med fde-varer. Siden har industriali-seringen og endnu senere en voksende servicesektor med den urbanisering, der fulgte med, sat sit prg p byernes udvikling.

Det er afgrende, at vi politisk sikrer de bedst mu-lige rammer for byernes udvikling og dermed for borgernes og virksomhe-dernes vilkr. Det er frst og fremmest kommunal-politikernes opgave. Men ogs landpolitiske beslut-ninger er med til at stte rammer for byudviklingen. Det glder ikke mindst de strre byer herunder hovedstaden.

Danmarks hovedstad er ikke blot en by for de men-nesker, som bor, lever og arbejder i den. Kbenhavn skal fungere som hoved-stad for alle borgere i Danmark.

Det handler bl.a. om at udnytte vkstpotentialet

i hovedstadsomrdet til gavn for hele landet.

Derfor skal vi arbejde videre ikke mindst med at styrke vksten i re-sundsregionen, hvor syner-gien mellem den svenske og danske side uden tvivl kan udnyttes endnu bedre, end vi gr det allerede. Der er stadig grnsehin-dringer mellem Sverige og Danmark, der hindrer os i at udnytte det vkst-potentialet, der samlet set er i regionen, der vurderes at koste over en milliard kroner i tabt vkst.

Derfor har vi p Christians-borg en forpligtelse til at bidrage til at sikre frst og fremmest infrastrukturen i og omkring hovedstaden ogs sdan, at borgere i hele landet s hurtigt og effektivt som muligt kan komme til og fra hoved-staden.

Gennem rene har vi ud-viklet hovedstadens infra-struktur massivt i hj grad baseret p den skaldte fingerplan.Alligevel kan vi se et stigende trafikpres i og omkring Kbenhavn. I VK regeringens regi indgik jeg som transportminister en rkke aftaler med alle Folketingets partier om investeringer i jernbaner og veje. I alt besluttede vi at investere 95 milliarder kr. I infrastruktur. Dertil kommer investeringerne i den nye metrocityring og i Femern Blt broen.

Metrocityringen med stationer i City, sterbro, Nrrebro og Frederiks-berg vil i sig selv blive et kmpe lft for mobiliteten i byen. S m vi leve med,

at boring, gravearbejde og jordkrsel i de nrme-ste r er besvrlige men ndvendige forhindringer for at f Metrocityringen kreplan til 2017.

Den nye jernbane mellem Kbenhavn og Ringsted vil p een gang gavne kben-havnerne og mennesker i hele landet, som skal til og fra Kbenhavn. Den skaber grundlag for flere og hurtigere tog ud og ind ad byen.

Dertil kommer forbedrin-ger, udvidelser og nybyg-geri af motorvejssystemet omkring hovedstaden, der vil skabe langt strre mo-bilitet for bilisterne.

Og mobilitet skal vre ngleordet for de kom-mende nye landspolitiske initiativer for udviklingen af hovedstadens infrastruktur. Her skal vi isr satse p den skaldte kbenhav-nertunnel i et forlb fra Nordhavn og enten under havnelbet p tvrs over Revshalven og videre via en vejfring over Amager eller en tunnel gennem havneforlbet frem til mo-torvejen p Amager.

Der er strkt brug for den-ne stlige vejforbindelse rundt om Kbenhavn, der kan aflaste trafikken gen-nem byen og i den vestlige bue rundt om byen. Det vil gre hovedstaden mere tilgngelig for alle - bde kbenhavnerne selv og de, som gerne vil besge Kbenhavn.

Der er ogs brug for, at vi lbende bidrager til at ud-

Lars Barfoed

Formand for Det Konservative Folkeparti

forstter side 10

6Nyt fra Konservative i DragrPlanlgning og aktiviteter i forbindelse med kommu-nevalg 2013 er i fuld gang. Processen for opstilling af kandidater har vret i gang igennem lngere tid. Kandidatprocessen er opdelt i to faser, hvor vi frst i efterret 2012 vl-ger vores spidskandidat og dernst i 2013 opstiller de vrige kandidater.

I den forbindelse har grup-peformand Asger Larsen meddelt, at han ikke gen-opstiller som spidskandidat og gruppeformand ved KV13. Asger Larsen har anfrt at tiden er moden til at foretage et generations-skifte, da han har vret gruppeformand i 18 r og spidskandidat i 16 r. Ken-neth Gtterup vil vre et godt valg for en ny spids-kandidat og gruppefor-mand. Asger Larsen bliver

gerne i lokalpolitik mange r endnu, men med en mere tilbagetrukken rolle hvor han kan vre til gavn og sttte for en ny og strk byrdsgruppe.

Kandidatudvalget har indstillet Kenneth Gtterup som ny spidskandidat og dermed Borgmesterkandi-dat til KV13. Bestyrelsen har tilsluttet sig indstil-lingen og anbefaler denne over for opstillingsgeneral-forsamlingen.

Vlgerforeningen i Dragr har modtaget henvendelse fra Asger Larsen om at han gerne vil stille sig til rdighed som kandidat til regionsrdsvalget i 2013 for Region Hovedstaden.

Asger Larsen har en god og solid erfaring i det kom-munal og regional politiske

forum. Han er tidligere borgmester i Dragr Kom-mune og er for nuvrende gruppeformand. Han har vret medlem af Regions-rdet i 2006 til 2009 og er for nuvrende 1. sup-pleant til Regionrdet.

Vlgerforeningen i Dra-gr bakker op om Asger Larsen op som en mulig kandidat til Regionsrdet.

I forhold til vores folke-tingskandidat Helle Bon-nesen, s ser vi frem til et forsat godt samarbejde som kredsens folketings-kandidat frem mod nste valg. Helle har i den grad levet op til vores forvent-ninger ved sidste valg og vi ser frem til et forsat godt samarbejde.

P vlgerforeningens vegne Kurt Christensen

Invitation til Lars Barfoeds debatkredsKre medlemmer af K-benhavns storkreds, Lars Barfod forstter traditio-nen med en debatkreds for alle storkredsens medlem-mer. Fra Lars` tidligere debatkreds i Nordsjlland og Per Stigs debatkreds i Kbenhavns storkreds har vi taget det bedste og lan-cerer derfor en nytnken-de debatkredseform. Det er mdeformen og den kommunikative platform der fornyes.

Debatkredsens 3 rlige mder er bne for alle storkredsens medlemmer. Traditionen tro er debat-kredsens forml at have en ben debat, hvor emner, sprgsml og nye ider kan vendes i fortrolighed.

To af mderne 24. oktober og 27. marts afholdes p Christiansborg kl. 19 21 med mulighed for at spise dagens ret i snapstinget fra kl.18. Naturligvis efter forudgende tilmelding. Mdernes indhold vil p Christiansborg vre en times up-date om rigets tilstand for at vi i den sidste times tid kan have en temadebat.

Det tredje mde afholdes 22. maj som g-hjem mder fra kl. 17.30 19.30, f.eks. med et besg i Hje-steret, hos en virksomhed eller p en kulturinstitution. Gode ideer og forslag til denne mdeform modta-ges, og denne mderkke sges afholdt s mderne

over tid bliver afholdt i hele storkredsens omrde.

Mderne afholdes over ret sledes at vi i oktober en orientering om forvent-ninger til folketingsret, i marts som g- hjem mde ude i byen og i maj hvor vi igen er p Christiansborg. Frste mde afholdes den 24. oktober 2012 p Chri-stiansborg.

Husk tilmelding og an-giv med eller uden spis-ning: debatkredsen@storkreds.dk

Med venlig hilsen Marina Willems

Lars Barfoed

Formand for Det Konservative Folkeparti

7Susanne Mller

Sundhedspolitisk ordfrer for Konservative i Kbenhavn, medlem af BR

Rasmus Jarlov

Medlem af BR og 1.kons supp.til Folketinget i Storkredsen

Konservative Kommunalpolitiske prioriteringerSom sundhedspolitisk ordfrer i Kbenhavn for Konservative sttes der her i budgetforhandlin-gerne for alvor fokus p prioriteringerne. Det er her jeg skal ind og mrke efter, hvor de konservative prioriteringer skal vre.

I Sundhedsudvalget i Kbenhavn har vi flere gange drftet prioriteringer mellem praktisk hjlp og pleje til syge og srligt svage ldre. Der skal ikke herske tvivl om at jeg som konservativ vgter den sundhedsfaglige kvalitet i plejen hjt.

I en tid hvor hospitalerne fokuserer p frre ligge-dage er det ndvendigt, at man fr opgraderet den kommunale pleje og rehabilitering. Efter kommunalreformen blev indfrt udskrives meget syge borgere til pleje og genoptrning i kommu-nerne. Kommunerne har dermed fet nogle nye opgaver, og der har vret brug for et lft i sund-hedsfaglige kompetencer for at kunne udfre disse opgaver p det niveau, vi nsker. Samtidig er det en succes for vores sundheds-vsen at flere borgere

lever lngere med deres kroniske sygdomme. Flere med krft overlever ogs lykkeligvis. En del af disse borgere har brug for pleje i en eller anden grad.

Hvad er det s vi taler om? For at illustrere det kan man stte valgene lidt p spidsen: Vi skal vlge mellem om syge borgere fr liggesr eller om man som ldre kan f kbt ind. Vi skal vlge mellem om en syg borger der efter blodprop i hjernen ikke kan spise selv, kan plejes pro-fessionelt med sondemad-ning eller srlig kost, eller om man kan f en bade-taburet fra det offentlige, fordi benene er lidt svage. Ernringsrigtig mad til ldre er vigtigt, men skal der vre den udstrakte valgmulighed for offent-lige midler? Skal man have bragt maden varm hver dag eller kan man f mad til flere dage, der kan varmes op? Transportud-gifterne fylder en del af budgettet. I USA er det frivillige der krer maden ud. Man kan ogs tage de-batten om, hvad der skal til, for at man fr hjlp til indkb og rengring holdt op mod plejestandarden p vores plejehjem. Mulig-

heden for at indfre og skrue p brugerbetaling er tilstede. Og hvorfor har man ikke bagatelgrnse p hjlpemidler?

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg vgter en sundhedsfaglig kompetent pleje, genoptrning og rehabilitering til borgere, der har brug for dette efter sygdom. De borgere der p grund af svr sygdom ikke kan selv. Til gengld mener jeg, at man i hjere grad skal tnke civilsam-fundet ind i forhold til den praktiske hjlp til ldre borgere, der i vrigt kan klare sig selv. Et argu-ment er ogs, at det er nemmere som familie, naboer og frivillige at tage over i forhold til praktisk hjlp. Er det helt utn-keligt at barnebarnet kom forbi og tog en tjans? I Kbenhavn har vi yderlige-re det argument, at vores service p omrdet for praktisk hjlp ligger noget hjere end de vrige store byer i Danmark.

Lad os fokusere p, hvor civilsamfundet kan tage over og hvor brugerbeta-ling i hjere grad kan styre eftersprgslen.

Kristne helligdage har forrang i skolenFor en mneds tid siden havde vi en offentlig debat om, hvorvidt kbenhavn-ske folkeskoler p Nrre-bro skal have lov at lukke p muslimske helligdage. Det mener bde de sociali-stiske og liberale partier, at de skal have lov til.

Som frihedsorienterede konservative har vi den holdning, at man m leve fuldstndigt, som man vil, og dyrke den religion og kultur, som man vil. Men man har ikke krav p, at samfundet skal indrette sig efter det, og der er ikke

nogen offentlige interes-ser i at gre Nrrebro til et parallelsamfund, hvor ogs offentlige institutioner k-rer efter en anden kalender end resten af samfundet.

forstter side 8

8Jakob Nsager

Medl. Af Borgerrepr-sentationen, trafikord-frer

Kbenhavn mangler gstfrihedDer bliver mere og mere kaos i trafikken i Kben-havn, og det er p trods af, at antallet af biler falder. Desvrre er byens problemer selvskabte. Vi konservative kmper for bedre fremkommelighed i Kbenhavn det skal vre bde lettere og hurtigere at komme frem i og gen-nem Kbenhavn.

Kulrte lamperByens lyssignaler er gamle og slidte, og det betyder, at de alt for ofte kommer ud af trit, s der oftere er rd blge end grn blge. Det er derfor en konserva-tiv prioritering, at vi fr nye digitale lyssignaler, s de ikke skal justeres manuelt, men at vi fr skabt flow med nye digitale signaler, der kan programmeres til grn blge gerne indret-tet efter myldretidstrafik-ken henholdsvis ind til og udad byen.

Huller i vejenKbenhavn er prget af ekstremt mange grave- og byggearbejder. Alene byg-geriet af 14 nye metrosta-tioner til City-metro-ringen giver en masse afspr-ringer. Det er surt, mens det str p, men det bliver

godt nr det er frdigt. Der foregr ogs vejarbej-der rigtig mange andre ste-der, og der er desvrre en tendens til, at der gr lang tid, inden hullerne i vejen bliver lukket igen. Plads foran sterport-station har vret gravet op i knap ti r, og nu er den gravet op igen. Det samme glder Kgs. Nytorv. Vejarbejdet i Vester Voldgade langs Rdhuset har varet mere end 2 r. Det kan gres bedre. Vi konservative har sat fokus p, at der ikke m vret sprret af ln-gere end hjst ndvendigt. Blandt har vi taget initiativ til, at der kan arbejdes i toholdsskift, s vejarbej-derne kan blive frdige p den halvtid.

SmutvejeDet er ogs vigtigt, at man ikke lukker hele Kben-havn af p en gang. Nu hvor Nrreport Station renoveres, er Nrre Vold-gade lukket for de daglige ca. 18.000 bilister. En af byens vigtige veje er lukket totalt for biler. Og det er sket uden at skabe alter-native veje. Det samme glder andre steder i K-benhavn. Vi konservative har stillet forslag om, at

der altid skal sikres alter-native veje smutveje, s vejarbejder ikke lukker byen, men sikrer et fortsat flow gennem byen.

Fremkommelighed giver vkst og velstandDe rde partier har glemt, at man er afhngige af en bil i hverdagen for at f familieliv og arbejdsliv til at hnge sammen. Ingen gider kre bil ind gennem Kbenhavn, hvis ikke det er ndvendigt. Derimod er der mange, der er ndt til at bruge sin bil gennem Kbenhavn for at passe sit arbejde. Trafik giver liv og vkst. Med en bilfjendtlig politik jager Kbenhavn bde omstning, investe-ringer og arbejdspladser ud af byen i vrste fald til udlandet, ikke mindst Malm.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi konservative nsker og arbejder for bedre fremkommelighed i Kbenhavn, og vi har konkrete svar p, hvordan man p en simpel mde hurtigt kan skabe bedre flow og mindre spildtid i den kbenhavnske trafik.

De liberale mener, at sko-lebestyrelserne skal have lov at indrette folkesko-lerne efter det vrdist, som de selv nsker. Det er vi konservative ikke enig i. Alle vrdier og kulturer skal ikke vre lige i Dan-mark. Vi er imod kulturre-lativismen, hvor alting skal gres lige lidt vrd. S lnge der er tale om of-fentlige institutioner betalt af skatteyderne, skal folke-skolen bakke op om danske

traditioner og vrdier. Det er den kultur, som vores samfund bygger p og som binder danskerne sammen. Den skal vi naturligvis vrne om, og det m man acceptere, nr man befin-der sig i Danmark.

Vi har ikke noget nske om at lave en stor konflikt ud af smting, som en hellig-dag p en lokal folkeskole. De lokale folkeskoler har nppe haft drlige hensig-

ter med at lukke p Eid-festen og de skal ikke hre kritik for det. Men nr man som jeg sidder i brne- og ungeudvalget, som har ansvaret for folkeskolerne i Kbenhavn, s siger jeg naturligvis stille og rolig stop, nr kulturrelativismen stikker sit ansigt frem. Vi har brug for at f indvan-drerne integreret. Ikke for at understtte opbyggelsen af parallelsamfund.

Kristne helligdage har forrang i skolen fra side 7

9Andreas Boisen

Formand for Kbenhavns Konservative Vlgerforening

Nyt fra Kbenhavns VlgerforeningHer efter sommerferien er vi startet med vores rlige politiske seminar i starten af september med efterflgende opstil-lingsmde, hvor vi valgte de tre verste kandidater til kommunalvalget 2013. Senere i samme uge, var der erhvervspolitik p programmet, en aften som var planlagt og gen-nemfrt med konservative hovedkrfter.

Efter et forr hvor vi bde har debatteret nyt politisk program, vedtgter og arbejdet med valgoplg-get forud for kommunal-valget i november 2013, var det tiltrngt med en sommerpause. Men selvom vi har fet nydt sommeren, er tankerne om fremtidens vlgerfor-ening ikke stoppet og det ses blandet andet ved, at det af Forretningsudvalget nedsatte strukturudvalg har gennemfrt en rk-ker mder med henblik p at finde en struktur som gr, at vlgerforeningen str strkere fremover og samtidigt ger med-lemsinddragelsen.

Isr medlemsinddragel-sen anser jeg for at vre vigtig, bde hvad angr det organisatoriske arbejde men i hj grad ogs i det politiske.

Vi skal sikre en organisa-tion som bygger p aktiv deltagelse, hvor der er kort fra tanke over be-slutning til handling, en organisation hvor man bliver budt velkommen og fr mulighed for at byde ind med sin viden, tanker og ider. Tilsvarende skal organisationen understtte kommunikationen, sledes at den ndvendige viden bliver spredt hurtigt og

effektivt til alle medlem-merne. Hvilket desvrre ikke altid sker i dag.

At have en konservativ tillidspost skal forudstte, at man arbejder aktivt for at understtte vlgerfor-eningens/partiets udvikling og arbejde samt sikre medlemsinddragelsen. En konservativ tillidspost har vi alle kun til lns, og vores forpligtelse er, at mens vi lner den, skal vi bruge den rigtig og konstruktivt. Og en konservativ tillids-post m aldrig vre noget man sger, for at indfri egne snvre personlige ml p bekostning af parti-et, men en post hvor man er villig til at ofre lidt af sig selv til gavn for partiet. Det betyder ogs, at vi til alle tider skal sikre, at det er de rigtige kompetencer vi vlger til de enkelte tillidsposter, sledes at vi i alle tilflde stiller med det bedste hold.

Tilsvarende skal vi sikre en politisk organisation, hvor talenterne kan identifice-res, modnes, uddannes, plejes og videreudvikles sledes at de er klar til kommende valgkampe. Vi kan, groft sagt, ikke f for mange talenter og kun gennem gode politiske debatter, en aktiv politisk uddannelse og et udvik-lingsfremmende milj, vil vi kunne tiltrkke talenter-ne og vi er alle ansvarlige for, at finde dem.

Hovedprioriteten for vl-gerforeningen fra nu af og frem til november 2013 er og bliver kommunalvalget. Det kan der ikke herske no-gen tvivl om og heller ikke om, at valget er utroligt vigtigt for bde Kben-havn og for vores parti. Det bliver, formentligt,

frste gang vi skal mde vlgerne efter valgkata-strofen i efterret 2011, s alle mand skal af huse og bidrage til et godt valgre-sultat. Ikke kun af hensyn til vores parti, som skal vise at nok er vi slet, men vi er ikke slet hjem. Men ogs for Kbenhavns skyld, hvor det rde LO-flertal p Rdhuset i den grad mis-forvalter vores penge.

Det er p gader og str-der, i klubber og foreninger samt alle andre steder hvor vi mder menne-sker, at vi skal holde den konservative fane hjt og fortlle, hvorfor man skal stemme p os.

Og grunden til at man skal stemme konservativt er, blandt andet:at vi nsker et bedre er-

hvervsklima i Kbenhavn s vi kan tiltrkke jobs.

at vi nsker en bedre fremkommelighed s man kan komme rundt i Kbenhavn.

at vi nsker en ordentlig skole s skolebrnene rent faktisk lrer no-get af de timer, som de tilbringer i skolen.

at kommuneskatten skal sttes ned og den kom-munale administration skal slankes.

Man skulle tro at alle var enige om sdanne tre ml-stninger, men nr man ser hvordan det rde flertal af LO-partierne p Rdhu-set agere, finder man ud af at sdan er det desvrre langt fra. I stedet bliver der lagt yderligere hindringer i vejen for erhvervslivet gennem afgifter, trafikken bliver blokeret via drlig planlagt vejarbejde (fx var Vester Voldgade sprret

forstter side 10

10

Lars barfoed prsenterer det konservative folkepartis vej fra side 4

Kbenhavn - kbenhavnernes by og alle danskeres hovedstad fra side 5

Nyt fra Kbenhavns Vlgerforening fra side 9

i 6 mneder pga. arbejde med ny belgning et arbejde som kan laves p 1 mned) og senest med, at man afviser nogle af de resultatfremmende tiltag i folkeskolen.

Mens den overordnet plan-lgning af kommunalval-get foregr, gennemfres der henover efterret de sidste kandidatinterviews, sledes at opstillingen af de resterende kandidater kan ske p vlgerforenin-gens generalforsamling i februar 2013. Det er derfor ikke for sent at byde sig til, hvis man nsker at vre kandidat og hvis der er

sprgsml vedr. kandidatur til kommunalvalget eller regionsrdet, s tag fat i mig p kbh@konservative.dk. Vi arbejder dog med en frist som hedder 1. novem-ber, sledes at interviewet kan blive gennemfrt in-den 1. december 2012. S hold dig ikke tilbage, hvis du vil vide mere.

For at fremme medlems-kommunikationen bliver vores hjemmeside og facebook-side jvnligt opdateret med nye akti-viteter flg derfor med p www.konservative.dk/kbh eller p facebook-siden www.facebook.com/

groups/kbhvf/ som kun er ben for medlemmer af Kbenhavns Konservative Vlgerforening.

Han oplyste, at folketings-gruppen i den senere tid har arbejdet med forslag til reformer p 8 politikom-rder, og understregede, at disse alle vil vre fuldt finansierede.

Mange emner bragt p banen i sprgerundenLars indlg blev efter en pause fulgt op af en rkke indlg og sprgsml fra deltagerne. Emnerne her

var bl.a. finansiering af kommunale vejarbejder via ejendomsskatter, hashhan-del i fngsler, rockerfng-sel i stjylland, indfrelse af samfundsfag i folke-skolen, flyforbud i Syrien, jobordning for seniorer, ungdomsarbejdslsheden set i relation til anst-telse af gstearbejdere, gennemfrelse af en reel skattereform (ikke kun lap-perier), manglende prak-

tikpladser samt klima- og energipolitik.

Lars besvarede alle disse og sluttede mdet med at understrege vigtigheden af, at det konservative budskab kommer ud til borgerne. Det har vi ikke vret gode nok til at befordre. Fremover m vi i hjere grad gre brug af vore medlemmer hertil!

vikle hovedstadens kultur-tilbud. Ogs her er det frst og fremmest kommunen og andre lokale krfter, der m vre initiativtagende. Men landpolitisk skal vi sikre de kulturbrende institutioner, vi har i K-benhavn. Og vel at mrke sikre, at disse institutioner kommer alle danskere til gode Det drejer sig bl.a. Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater.

Desvrre vil regeringen nu spare p Statens Museum for Kunst ved at indfre

betaling for adgangen. VK-regeringen gjorde for nogle r siden entreen gratis, s alle, der kommer til byen har fri adgang til denne pragtfulde samling. Det vil i arbejde for at holde fast i.

Det er ogs en konserva-tiv mrkesag at sikre Det Kongelige Teaters grundlag. Derfor er vi tilfredse med den aftale, der blev indget om teaterets konomi sid-ste r, selvom konservative havde nsket en strre be-villing, end resultatet blev. I den forbindelse lgger vi

vgt p, at Det kongelige Teater kommer ud i landet med deres forestillinger, s de kommer mennesker i hele landet til glde.

Sdan er det med K-benhavn. Kbenhavn er en hovedstad. Og netop derfor skal kbenhavnerne dele deres by med alle andre danskere. Og vi politikere skal bidrage til, at hovedstaden og dens institutioner kan fungere netop sdan til gavn bde for kbenhavnerne og alle andre danskere.

Martin AndresenSkder Testamenter Lejesager Andelshandler Byggestyring Ejendomsadministration

Ring eller mail for sprgsml og tilbud.

Telefon: 33 25 34 60 Mail: mma@adv-dahl.dk Web: www.adv-dahl.dk

P. Knudsensgade 1 2450 Kbenhavn SV

ADVOKAT IRENE DAHL

11

Nishandan Ganesalingam

Formand for Det Konservative Folkeparti i Amager Vest

Politisk seminar og valg af BR-kandidaterLrdag den 8. september blev der afholdt politisk konference og efterflgen-de ekstraordinr general-forsamling med opstilling af de 3 frste kandidater til nste rs BR-valg. Det foregik p Peder Lykke skolen og dagen startede med en tale af partifor-mand Lars Barfoed og efterflgende debat. Lars benyttede lejligheden til at tale om det Konservative kompas, som gr ud p at styrke den personlige fri-hed og ansvar, fremme det private initiativ og virkelyst samt fremme nationale vrdier. Lars fortalte at han og resten af Folke-tingsgruppen benytter kompasset som et vigtigt vrktj nr der skal trf-fes politiske beslutninger.

Skolepolitikken var nste emne p programmet og Rasmus Jarlov frem-lagde det oplg, som en arbejdsgruppe havde udviklet over det foreg-ende r. De overordnede tanker i skoleoplgget er at give skolerne fri-ere rammer, s lnge de leverer gode resultater. Vi ser gerne at der bliver mulighed for niveaudeling p tvrs af klasser samt bedre idrtsfaciliteter i de Kbenhavnske skoler. Rasmus orienterede ogs om erhvervspolitikken i Kbenhavn, som gr ud p at skabe bedre rammer for erhvervsdrivende i byen gennem bl.a. lavere skat og mindre bureaukrati.

Der blev ogs tid til en kort orientering om de budgetforhandlinger der i skrivende stund foregr p Kbehavns Rdhus. Generelt har kommunen en

exceptionel god konomi. Det skal understreges at det skyldes en gunstig demografisk udvikling, hvor der bliver frre ldre og flere skattebetalende i kommunen. Det skyldes alts ikke det rde flertals evner til at styre kom-munen. Den Konservative gruppe i Borgerreprsen-tationen arbejder i deres oplg med en snkning af kommunalskatten. Om det lykkes at komme igennem med dette m tiden vise.

Efter frokost var Jakob Nsager p banen med trafik- og miljpolitik. Nogle af visionerne i det oplg er bl.a. at vi skal have mere metro, bedre kr for byens bilister samt en renere by. Vi vil gerne have at Kbenhavn, som andre storbyer, kan have dgnbent. Dvs. kommu-nen skal skabe gode ram-mer for at museer, butik-ker, restauranter osv. kan have sent bent. Der var en livlig debat om cyklis-me. Nogle mente at kom-munens fokus p cyklisme havde taget overhnd, mens andre understregede at nsket om bedre kr for bilister ikke m stille cyklister ringe. Det Kon-servative Folkeparti er ikke et parti kun for bilister. Vi er ogs cykel-fans. Men det er selvflgelig p bil-omrdet at vi har kant til venstrefljen p Rdhuset.

Susanne Mller fortalte om social- og sundheds-politikken samt kultur- og fritidspolitikken. Susanne ser gerne at frivillige orga-nisationer fr bedre forhold og inddrages i socialom-rdet. Hun ser ogs gerne at grnserne for hvornr

ldre anses for at vre svage flyttes, sledes at vi kan tage midler fra de ldre der kan klare sig selv og give til de allersva-geste. Susanne understre-gede at Det Konservative Folkeparti er et kulturb-rende parti, og det betyder at vi gerne vil fremme kul-turtilbud i byen, herunder ogs sttte til biblioteker og idrt.

Der var en klar linje fra Lars Barfoeds kompas over til de oplg, der blev prsenteret for de forskellige politikomrder. Dette er positivt for os, da det sikrer konsistens og vlgerne s ved hvor Det Konservative Folkeparti str. Der var ogs god sprgelyst og spndende debat undervejs. Alt i alt var seminaret en stor suc-ces og mon ikke vi kom-mer til at have et lignende nste r ogs.

Efter seminaret var der ekstraordinr general-forsamling med valg af de frste 3 kandidater til nste rs BR-valg. P forhnd havde Vlgerfor-eningens hovedbestyrelse indstillet Rasmus Jarlov som spidskandidat og Jakob Nsager og Susane Mller, som henholdsvis nr 2 og 3 til listen. Der var ikke vrige kandidater, der stillede op, og efter en kort motivation og sprgerunde blev Rasmus, Jakob og Susanne til store klapsal-ver fra salen valgt som de 3 frste kandidater p den konservative liste til nste rs BR-valg.

12

Finansloven skal sigte mod flere arbejdspladser Job, flere job og reelle job. S kort og prcist kan udfordringerne under forhandlingerne om nste rs finanslov beskrives. Li-gesom beliggenhed iflge ejendomsmglere er alt-afgrende ved prisfastst-telsen af en ejendom, er sprgsmlet om arbejds-pladser helt centralt for Danmarks fremtid. Vi skal ikke blot fastholde job. Vi skal gre alt for at skabe flere job og dermed sikre danskerne arbejdspladser. Reelle arbejdspladser vel at mrke og ikke job, der opfindes til lejligheden og betales af lnte penge.

Regeringens forslag til ny finanslov P vej mod et strkere Danmark indeholder en dyster frem-tidsudsigt. Nste r vil 158.000 vre arbejdslse - 6.000 flere end i det se-neste skn. Kickstarten har ikke virket, der er desvrre stigende ledighed.

Ny erhverspakke og fjernelse af skadelige afgifter er vejen fremVi har behov for en er-hvervspakke, der kan st-te gang i vksten og gre det lettere og billigere at drive virksomhed. Vi skal sige farvel til fedtafgiften og sukkerafgiften, som blot ger grnsehandelen. Vi skal i stedet harmoni-sere afgifterne i forhold til Tyskland og Sverige. Vi vil stoppe de konomiske for-

dele ved at handle p den anden side af den danske grnse. Vi vil beholde ar-bejdspladserne herhjemme og afgiftskronerne i den danske statskasse - det er sund fornuft.

Vi foreslr endvidere bolig-jobordningen udvidet som i Sverige, hvor den har vret en stor succes. Den skal omhandle bde reno-vering og hjemmeservice.

Et bredt spektrum skal skaffe flere arbejdspladserVi vil snke skatten og omkostningerne ved at drive virksomhed, og det skal vre billigere og lettere at skabe arbejds-pladser. Vk med undig administration og bureau-krati. Strre frihedsgrader til erhvervslivet. Vi vil levere bedre lnemulig-heder, som desvrre er udtmte for mange mindre virksomheder i dagens Danmark. Vi skal sledes tage nye redskaber i brug for at skabe opsving, gang i hjulene og tro p fremti-den. Det krver markante tiltag og initiativer. Kun ved at skabe nye job kan vi sikre tryghed i familierne.

Uddannelsen skal have et kraftigt lft p alle niveauerDer er behov for en get satsning p uddannelse, og det glder bde de teoretiske og praktiske

fag og de hjere lrean-stalter. Ikke alle kan tjene til dagen og vejen ved at lse i bger. Vi har brug for en effektiv produktion og dygtige hndvrkere. Alle de mange forskellige erhvervsrettede uddannel-ser skal forbedres.

Ogs vores folkeskole skal gre strkere. Vores skole-elever skal gives de bedste forudstninger for at kun-ne realisere deres drmme. Derfor vil vi indfre flere undervisningstimer her. Og vi vil investere i en meget bedre lreruddannelse, hvor ogs faget undervis-ningsteknik opprioriteres samtidigt med, at de fag-lige niveauer styrkes over hele linjen. Til gengld skal lrerne have en h-jere ln, og lrergerningen skal bringes tilbage som et hjt respekteret hverv.

Vi kan p dette punkt lre noget af vort nordiske bro-derland Finland. Her er l-reruddannelsen den mest efterspurgte af alle, og den fremtrder ogs som den vigtigste. For det er erkendt, at det er lrerne, som uddanner brnene til at matche konkurrencen om de bedste frdigheder med andre landes brn, og dette er uhyre vigtigt, nr arbejdslivet starter. Sdan br det ogs vre i Danmark!

Mdested for alle over 60 rOK-KBENHAVN/FREDERIKSBEGwww.frederiksberg.ok-klubberne.dk

Mike Legarth

Finans-, energi-. kom-munal- og integrati-onsordfrer

13

Andreas Hedensted kampagneleder for Lars Barfoed

Andreas Hedensted er ble-vet udpeget som kampag-neleder for Lars Barfoed, nyvalgt folketingskandidat p Frederiksberg. Andreas arbejder til daglig som Senior Account Manager hos Lund Public Relations, hvor hans primre arbejds-opgaver er at varetage presserelationer herunder udarbejdelse af handlings- og strategiplaner samt krisehndtering i forhold til presse. Tidligere har Andreas arbejdet hos andre reklamebureauer, ligesom han ogs har vret forbi BT og DR. S Andreas har en flot praktisk baggrund i forhold til rollen som kam-pagneleder. Uddannelses-mssigt er Andreas cand. mag. i Nordisk & Anvendt Visuel Kommunikation.

Andreas har vret aktiv i KU og Det Konservative Folkeparti siden 1992, her-under i KUs forretnings-udvalg. S der er ogs en god politisk ballast.

Andreas vil nu g i gang med at samle teamet omkring Lars Barfoeds kampagnegruppe. Her har Erika Linnemann nsket at deltage som bestyrelses-reprsentant og Marina Williems som ansvarlig for Larss debatkreds. Bde Peter Kastoft - som storkredsformand - og vlgerforeningsformand Claus Wagenblast-Franck vil sttte op omkring An-dreas, s han fr al mulig sttte til at samle den rig-tige gruppe, der naturligvis vil kre tt parlb med Larss politiske rdgiverer

m.m., ligesom Andreas ogs er i direkte kontakt med generalsekretr Mar-tin Dahl.

Amager AutolakeringTre rtier med styr p kvaliteten

Bjrnbaksvej 14 2770 Kastrup TLF. 3250 2300

www.amagerautolakering.dkHugo Andersen Direktr

14

Per Stig Mller

Tidligere udenrigsminister

Fred og fairness i Polarhavet Det arktiske omrde har i overordentlig hj grad tiltrukket sig ver-dens opmrksomhed og interesse. Med kliman-dringerne aner man store muligheder for endelig at komme til de rstoffer og vrdier, som fr var utilgngelige. I Polarhavet bliver sejlruter bne, som fr var lukkede, og et mere bent hav gr bl.a. olie-indvendig mulig, i fald der er olie. For blot f r siden kom politiske ledere kun derop for ved selvsyn at studere klimandrin-gerne. F .eks. var Hans Enoksen, Connie Hedega-ard og jeg i 2007 vrter for prsidentkandidaten McCain plus to senatorer, og p Svalbard havde jeg tidligere mdt premier-ministerkandidat David Cameron. Nu kommer man helt fra Asien for at smiske for Grnland og skaffe sig adgang til Grnlands sjldne jordar-ter. For netop at undg at alle uden for det arktiske omrde skulle blande sig i og vedtage henstillinger til de arktiske stater, satte jeg gang i den ndring af spillereglerne for Arktisk Rd, som Lene Espersen frte igennem under vores formandskab for dette rd.

I august 2007 slog det mig, at den nste konflikt

kunne udspille sig omkring Polarhavet. For at undg en sdan satte jeg gang i den proces, som i maj 2008 endte med opret-telsen af the Arctic Five, Polarhavets fem kyststa-ter, Canada, USA, Rus-land, Norge og Grnland/Danmark. I enighed vedtog vi Iluissat-erklringen. I den forpligter alle fem stater sig til at lse alle konflikter fredeligt i over-ensstemmelse med Hav-retskonventionen og FN`s sokkelkommission. Denne tager efter videnskabelige data stilling til, hvem der ejer hvilket sterritorium. Mske ejer Rigsflles-skabet Nordpolen? USA`s Senat har ganske vist mod prsidentens indstilling afvist at underskrive Hav-retskonventionen, men til gengld lovet at respek-tere denne.

Da jeg i 2005 grundet problemer med flyet med tre timers forsinkelse landede i Igaliku for at un-derskrive en amerikansk-grnlandsk-dansk sam-arbejdsaftale, blev jeg p helikopterens landingsbane modtaget af USA`s uden-rigsminister Colin Powell med ordene: Velkommen til USA`s 51. stat! Det var selvflgelig en joke. men bag ved ligger den kends-gerning, at det kan blive

et problem for et selv-stndigt og uafhngigt Grnland reelt at bevare sin autonomi. Der er store spillere, som af enten geostrategiske eller kono-miske grunde meget gerne vil sikre sig Grnland eller i det mindste, at andre ikke sikrer sig Grnland. Derfor er Rigsflleskabets para-ply den bedste langtidssik-ring for Grnland, ligesom det er den bedste langtids-aftale for Danmark at be-vare Grnland i Rigsflle-skabet. Derfor underskrev jeg i 2003 Itellek-aftalen p Hans Enoksens , Itel-lek. ret efter underskrev jeg en tilsvarende i bygden Famjin p Frerne. Disse aftaler inddrager Grn-land og Frerne i Rigets udenrigspolitik, nr denne vedrrer dem. Rigsfl-leskabet skal udvikles, s det passer alle tre dele af det. Det er en enestende konstruktion til gavn for os alle, men det skal skrd-dersys til fremtiden, s alle synes, tjet passer. Ellers vil de skille sig af med det og skaffe sig et andet.

Rigsfllesskabet fik vi af tilfldige, historiske grunde overdraget af histo-rien, og vi m ikke tilfl-digvis lade det glide ud af historien. Derfor fremh-ver vi det i forslaget til et nyt partiprogram.

ADVOKATFIRMAET

HAGEN HAGENSEN

Arv TestamenterSkifte Bodeling

Advokat Frants Hagen Hagensen

Frederiksberg All 51 1820 Frederiksberg CTlf. 33 31 10 30 hagensen@mail.dk

Redaktion Peter Kastoft og Henrik Murmann

CVR 34435200 Bank Nordik: 6511 3060167655

Tryk: SH Grafik.dk

Oplag: 2.400 - Sept. 2012

formand@storkreds.dk www.storkredsen.dk

15

Karsten Skawbo-Jensen

Medlem af regionsrdet

Status i Region HKonservative i Region Ho-vedstaden har valgt at st uden for budgetforliget for 2013. Der er flere grunde til dette. For det frste be-tyder et eklatant lftebrud fra Socialdemokraterne, at Frederiksberg Hospital og hospitalerne i Helsingr og Frederikssund skal lukkes trods lfter om det mod-satte. Det kommende nye supersygehus ved Hillerd bliver ikke s super endda. P tegnebrttet er det allerede nu skrumpet med en tredjedel i strrelse. Konservative foruds og advarede imod, at der ikke var penge nok til projektet, men der blev ikke lyttet. For det andet er luknin-gen af Helsingr Hospital nu fremrykket og er nrt forestende, og vi mener ikke, at man har fundet en tilfredsstillende lsning p de akuttilbud, som der br vre for borgerne i om-rdet. For det tredje lader regionsrdsformand Vibeke Storm Rasmussens mde at hndtere demokrati og samarbejde p en del til-bage at nske, hvilket gr det svrt at mdes. Hun genopstiller ikke ved nste regionsrdsvalg, og hendes exit kan bne op for nye samarbejdsmuligheder.

Borgerlige stemmer, der arbejderP trods af de vanskelige forhold er Konservative i Region Hovedstaden absolut borgerlige stem-mer, der arbejder. Vi sidder ikke p hnderne, men deltager aktivt og enga-geret i udvalgsarbejder, mder og idudvikling, og hele tiden presser vi p for bedre kvalitet, hjere patientsikkerhed og mere sammenhng i patientfor-lb. Samtidig er vi meget opmrksomme p, at der skal vre bedre trafikale

forhold i regionen. Letba-nen, som skal flge Ring 3, vil st frdig i 2020 og vil give fine transport-muligheder p tvrs, s man slipper for at skulle ind over Kbenhavn. Desuden har vi fokus p, at der er gode offentlige transportmuligheder til uddannelsesstederne. Vi ved, at transporttiden skal vre rimelig, ellers falder eleverne fra. Alt for mange fr aldrig en uddannelse og dermed muligheden for at forsrge sig selv i voksenlivet, og det skal der ndres p.

Orden p konomienFor frste gang i mange r er der styr p kono-mien, s hospitalerne ikke skal ud i store spare- og fyringsrunder i 2013. Det er meget tilfredsstillende. Den tidligere stop-and-go-politik har tret p arbejdsmiljet, og har gjort patienterne utrygge. Selv om sundhedsvsenet i disse r fr frre midler end under VK-regeringen, har den acceptable ko-nomi bnet mulighed for mange indsatser. Vores eget forslag om udvikling af bedre kvalitet i kontakt-personordningen er blevet imdekommet, hvilket vi er meget tilfredse med. Patienten fr p hospitalet tildelt en kontaktperson - en tovholder - som har potentialet til at kunne forhindre fejl og utilsigtede hndelser og sikre et sam-menhngende behand-lingsforlb. Men dette er et potentiale, som endnu ikke er udfoldet ret mange

steder. Kontaktpersonord-ningen er i stedet for mere et smart visitkort, som ikke gr den store forskel. Regionen stter nu midler af til at kvalitetssikre, dif-ferentiere og udvikle ord-ningen, s logistikken og ansvarsfordelingen kom-mer i orden, og s kontakt-personerne i praksis lfter sikkerhed og kvalitet.

Krftpakkerne har fet kritik af RigsrevisionenEt andet omrde, som trnger til at blive bedre, er de skaldte krft- og hjertepakker. Pakkerne sikrer, at de forskellige behandlinger ligger som perler p en snor uden undig forsinkelse. Rigs-revisionen har udtalt kritik af den manglende styring p krftomrdet, fordi der mangler et plideligt over-blik over, om krftpakker-ne nu ogs overholdes. Jeg har fulgt udviklingen nje i Region Hovedstaden, og jeg har vret bekymret over, at servicemlene i pakkerne i en del tilflde ikke blev overholdt. Det skal dog siges, at over-skridelserne som regel har drejet sig om f dage, og at der samtidig er blevet behandlet mange flere patienter. Alligevel er det ikke helt tilfredsstillende. Konservative nsker, at der afsttes midler, s vi kan hjlpe de hospitalsafde-linger, der har flaskehalse. Men den fremstrakte hnd kommer naturligvis frst, nr afdelingerne via LEAN og ledelsestiltag har arbejdet serist p at lse problemet.

Afprv din kreteori Torsdag den 11. oktober 2012 kl 19. Storkbenhavns Kretekniske An-lg A/S, Trafiksikkerhedshallen, Tmmerupvej

31, 2770 Kastrup. Det koster ingenting at deltage. Du er velkommen bde som medlem af FDM, og selv om du ikke er medlem, men der er begrnset plads. Tilmelding p 7013 3040 fdm@fdm.dk

Flg altid med for ndringer, aflysninger, flytninger m.v. p: www.storkredsen.dk Tlf. Frb. Kontor 3331 9410

SEPTEMBER

Weekend d. 29.-30. Det konservativt Landsrd HerningNyt partiprogram og nye vedtgter forelgges

OKTOBER

Torsdag d. 4. kl. 19Ivrkstter, direktr Alexander WulffHaveselskabetsvej 3 A, FrederiksbergAlexander Wulff fortller om udfordringer omkring at vre ivrkstter, at starte op og om det politiske klima samt funding mm.

Onsdag d. 24. kl. 19Lars Barfoeds Debatkreds Christiansborgnskes Spisning i Snapstinget s er mdetid kl. 18. Tilmelding senest 22. debatkredsen@storkreds.dk (se omtale side 6)

Tirsdag d. 30. kl. 19Provst Karl Erik Wienberg Haveselskabetsvej 3 A, FrederiksbergEngagementet i Afghanistan ligger tidl. provst i Hel-lerup og nu frederiksberger Karl Erik Wienberg meget p sinde. Talibanerne er ikke internationale terrorister, der vil gre os fortrd. De ved ikke noget om os og har ikke noget imod os. Man m skelne mellem al Quaeda og taliban, det gr politiker og massemedierne meget sjldent siger Karl Erik Wienberg. Tilmelding til konto-ret senest d. 24. oktober

NOVEMBER

Onsdag d. 21. kl. 17Adm. direktr Mads Lebech og Industriens FondMetronom, Godthbsvej, Frederiksberg Tidl. frederiksberger & borgmester Mads Lebech giver os indblik i sit arbejde, som direktr i Fonden og kom-mer med indspark om det politiske klima mv.

DECEMBER

Tirsdag d. 4. kl. 18.30130 r Fdselsdagsfest i Den Konservative Klub Odd Fellow PaletFind festtjet frem, levende musik, Festtaler se omta-len side 10. Tilmelding p kirsten@moldam.dk eller tlf. 3331 1946 (aften) eller til kontoret

JANUAR 2013

Torsdag d. 31. kl. 19.30Frederiksberg GeneralforsamlingHaveselskabetsvej 3A, FrederiksbergOrdinr generalforsamling for Frederiksberg Konserva-tive Vlgerforening.

FEBRUAR 2013

Tirsdag d. 26. kl 18.30Politik & gule rterHaveselskabetsvej 3A, FrederiksbergPartileder Lars Barfoed og borgmester Jrgen Glenthj taler og diskuterer. Pris 150 kr., husk kontanter. Tilmel-ding til kontoret senest 22. febr.

MARTS 2013

Onsdag d. 27 kl. 19Lars Barfoeds Debatkreds Christiansborgnskes Spisning i Snapstinget s er mdetid kl. 18. Tilmelding senest 25. debatkredsen@storkreds.dk (se omtale side 6)

Torsdag d. 21. kl. 19Storkreds Kbenhavn generalforsamling

MAJ 2013

Onsdag d. 22 kl. 17.30-19.30Lars Barfoeds Debatkreds G-Hjem-mdeTilmelding senest 17. debatkredsen@storkreds.dk (se omtale side 6)

I VRIGT

Der er Regionsvalg og Kommunalvalg den 19. november 2013. Der vil i anledning af kommunalvalget vre mange gadeaktiviteter

Aktivitetskalender

SH Grakwww.shgrak.dk shg@shgrak.dk

Edvard Glsels Vej 6 DK - 2000 FrederiksbergTel. 2142 6465 Fax 3811 6765

Etiketter Forretningstryksager RFID labels Forlag Grask kompetenceCerticeret af Nato & Finansrdet & PBS & Post Danmark