2003-4 slægt & data.pdf

DIS-Danmark Slægt & Data december 2003 1Databehandling i Slægtsforskning

Slægt & Data December 2003Nr. 4 2003 17. årgang

DIS-DanmarkSlægt & Data december 20032

ISSN 0903-6172

Slægt & DataUdgives af DIS-DanmarkDatabehandling i Slæ[email protected]

Adresseændringer meddeles til:Kasserer Werner WittekindRudersdalsvej 1142840 HolteTlf. 45 41 43 [email protected]

Redaktionen:Erik Kann, ansvarshavende redaktørJohan Jepsens Vej 12830 VirumTlf: 45 85 18 [email protected]:Kathrine Tobiasen, best.medlemAnne Katrine Rud, journalist

Trykkeri: Grafisk Data CenterTrykoplag: 4.300 eksemplarer

Artikler i bladet afspejler ikke nød-vendigvis foreningens holdning.Artikler uden for fatterangivelse kanbetragtes som foreningsstof.Redaktionen påtager sig intet ansvarfor uopfordret indsendt materiale ogforbeholder sig ret til at redigere itilsendte artikler.Eftertryk er tilladt efter aftale medredaktionen. Det skal forsynes medtydelig kildeangivelse og med tilsen-delse af det aftrykte.

Bladet udkommer 4 gange årligt.

Næste deadline: Udkommer:1.februar 2004 Marts 20041.maj 2004 Juni 20041.august 2004 September 20041.november 2004 December 2004

Bladet sendes gratis til medlemmeraf DIS-Danmark.

Medlemskontingent 2004: 125 kr.Girokonto: 501-2058

Indhold nr. 4 - december 2003

Ny serviceDe links - der står i artiklerne idette nummer - er også lagt påwww.dis-danmark.dk

3 Kalenderen

4 Slægtsforskerdag på Bornholm

6 Hans Ressel - primus motor for slægtsforskerdagen

8 Folketælling 1845 reception i Odense

9 En indtasters iagttagelser

10 Slægtsbogen lavet i FTM

13 Islandske folketællinger

14 Flere gåder

14 Skattelister - Kan vi stole på dem?

16 Østjyske vandringer

18 Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark

19 Vejviserne siden 1765

20 DIS-Forum tråd: At deputere på landsarkivet gi’r et kick

22 Genealoger mødes i Schwerin. Tema: Migration over Østersøen

23 Læsekredsen

24 Nyt fra bestyrelsen

25 DIS’ brev til Rigsarkivaren om ArkivalieOnline

26 Man husker bedst på stedet

28 Årets Bjerringsbro-weekend

30 Tips & Ideer

31 DIS’ ekspedition og DIS’ bestyrelsen

32 Kontingent 2004

ForsidefotoHuset – Det blinde æsel – påVægterpladsen i Aabenraa.Fotograferet af Hanne Marie Rud

DIS-Danmark Slægt & Data december 2003 3

KALENDEREN

SorøLørdag den 20. marts 2004kl. 12.00-17.00 Sorø Borgerskole, Alleen 8, 4180Sorø, IT-lokalet. Internet og slægtsforskningHvordan kommer jeg i gang? Tilrettelagt for lidt øvede. Mødet ar-rangeres i samarbejde med Slægtshi-storisk Forening Vestsjælland.Kursusmateriale udleveres. TilmeldingRuben Højmark tlf. 57 83 28 94 ellermail: [email protected]

HumlebækLørdag den 17. januar 2004kl. 12.00 – 16.00

Family SearchAnne Margrethe Krogh-Thomsen vilgennemgå og hjælpe os med at finderundt i Family Search.

Først fortæller hun om program-met, og herefter kan vi selv søge vo-res aner. Derfor medbring egne dataog en tom diskette, så I kan få nogetmed hjem.

Kurset afholdes Langebjergskolen,Langebjergvej 401, 3050 Humlebæk.

TilmeldingsfristFredag den 2. januar 2004 til AnnChristensen: [email protected]

HumlebækLørdag den 14. februar 2004kl. 09.00 - 12.30kl. 13.00 - 17.00

BROTHERS KEEPER 6To kurser på Langebjergskolen,Langebjergvej 401, 3050 Humlebæk.Chris Gade Oxholm Sørensen

Om formiddagen præsenteres pro-grammet med de nye funktioner. Med-bring egne data til at arbejde med påen diskette.

Om eftermiddagen kan den lidt me-re øvede bruger lære programmetbedre at kende blandt andet udskriv-ningsmuligheder m.m.

De, som har meldt sig på det førstekursus, kan sagtens deltage om efter-middagen. Også her kan medbringesegne data på en diskette.

Der vil være mulighed for at købeprogrammet samt den danske manual.Læs på www.brotherskeeper.dk.

Tilmelding nødvendig senest den30. januar 2004 til Ann Christensen:[email protected]

KøbenhavnLørdag den 28. februar 2004kl. 11.00

Det Kongelige Bibliotek,Diamanten

Vi bliver vist rundt i biblioteket og fårlidt at vide om biblioteket, avissam-lingerne og håndskriftssamlingerne.

Efter rundvisningen er der rig mu-lighed for, at I selv kan gå rundt påbiblioteket. Rundvisningen varer ca.1 time. På grund af begrænsning afdeltagere er tilmelding nødvendig.

TilmeldingsfristMandag den 2. februar 2004 til AnnChristensen: [email protected]

HumlebækWeekenden 7.-8. februar 2004Kl. 10.00 - 16.00

Slægtsforskning på Inter-nettet ved Erik Kann

Spændende weekend på Langebjerg-skolen, Langebjergvej 401, 3050Humlebæk.

Her bliver der lejlighed til at læreat arbejde med Internettet og detsmange muligheder for slægtsforskere.

Søgeteknikker, downloads, kilde-kritik og ikke mindst en masse spænd-ende adresser er bestanddele i de todages gennemgange.

Praktisk arbejde med deltagernesegne slægter indgår som en vigtig delaf kurset.

TilmeldingsfristFredag den 23. januar 2004 til AnnChristensen: [email protected]

KøbenhavnDa tirsdag den 20. januar erovertegnet, er der ny mulighed

Tirsdag den 27. januar 2004kl. 15.00

Stadsarkivet påKøbenhavns Rådhus

Her har I mulighed for at komme medind i Stadsarkivet på KøbenhavnsRådhus. Arkivar Peter Henningsenfortæller lidt om, hvad vi kan findeher. Han vil endvidere holde foredragom socialvæsenet og fattiglemmer.

Tilmelding nødvendig, da der er be-grænsning på, hvor mange vi kanvære.

TilmeldingsfristFredag den 2. januar 2004 tilAnn Christensen: [email protected]


Af Kathrine Tobiasen

I den almindelige dagligdag er der ikkeså meget at hæve flaget for på Born-holm. Det økonomiske barometer erdykket efter flere virksomhedsluknin-ger, og arbejdsløshedsprocenten erlandets højeste. På det politiske plansavnes gejst og vilje til stå op imod alynkværdigheden og vise, at på Born-holm formår man at sætte gang i ting.

Den 1. november er selv vejret gråt,regnen skifter mellem støvdryp ogstørre dråber, og på gaderne fyger detmed visne blade.

PR-apparatet i stillingMen den 1. november var også da-gen, hvor en gruppe bornholmere hav-de sat alle sejl til.

Bornholms Slægts- og Lokalhisto-riske Forening havde indkaldt til StoreSlægtsforskerdag og hele PR-appara-tet var kørt i stilling. Flere hundredeindbydelser var sendt ud og plakaterhængt op overalt. Dagspressen havdeskrevet om begivenheden, og radio ogtv var orienteret.

Hvis der fandtes folk på øen, derikke havde hørt om mødet, var besty-relsen uden skyld heri! Arrangemen-tet var kommet i stand med økono-misk støtte og hjælp til sammensæt-

ning af programmet fra DIS-Dan-mark, og Bornholmstrafikken havdesponsoreret færgebilletter til et parbilfulde foredragsholdere “fra denanden side af vandet”.

Stedet for begivenheden var Born-holms Centralbibliotek, der både rum-mer en passende sal, mindre gruppe-rum og – ikke mindst – BornholmsLokalhistoriske Arkiv, der med storselvfølgelighed deltog og holdt åbentunder hele mødet, der varede fra kl.10 til 16.

Hvor mange kan ventes?Hvor mange mennesker kunne man såregne med at samle?

Ingen af bestyrelsesmedlemmernevovede et seriøst bud, for man havdeikke prøvet noget lignende før. Born-holmerne plejer at være ude at handlelørdag formiddag, så måske kommerde først og kigger indenfor op ad da-gen, mente et bestyrelsesmedlem.

I bestyrelsen havde man afgjort, atmed 100 deltagere ville der være taleom en succes, 50 ville være accepta-belt, mens 25 måtte betegnes som enfiasko. I salen var der stillet borde ogstole op til omkring 60...

Det myldrede bare indTi minutter i 10 stak de første hove-

det indenfor: Er det her det foregår?Og pludseligt myldrede folk ind.

Alle arrangører fik travlt med atslæbe flere stole frem, og hver gangde troede, at de havde sat den sidstestol på plads, måtte de af sted efterendnu en stabel, for alle slægtsinter-esserede på øen agtede sig åbenbarttil Rønne den dag, og indkøbene måttevære klaret på et andet tidspunkt. Enforsigtig optælling meldte om 130fremmødte i salen.

Præsentation af programmerOg hvad var det så, der kunne samleså mange?

Hovedpunktet var præsentation af3 slægtsforskerprogrammer: FamilyTree Maker ved Ole P. Bielefeldt, An-cestral Quest ved Anna MargretheKrogh Thomsen og Brothers Keeperved Chris Gade Oxholm Sørensen.

Forsamlingen blev budt velkommenaf formanden for BSLF, Hans Ressel,og fik en kort præsentation af DIS-Danmark ved Kathrine Tobiasen.

Men inden man kastede sig ud icomputernes mange muligheder oglyksaligheder, gav Erik Kann et parbesindige ord med på vejen. Han holdtet foredrag om “Fordele og ulemperved slægtsforskning på papir og pc”.

Løber systemerne af med styringen

Slægtsforskerdag på Bornholm


af forskningen? Hvor bliver slægts-følelsen af, når man får fyldt sit pro-gram op med tusinder af personer ogmåske når tilbage til 1200-tallet? Erman klar over, at når man tager encomputer i brug, så har man også bun-det sig til en evig kamp med opgra-deringer og systemproblemer, somunder alle omstændigheder kommer tilat stjæle en uhyrlig masse af ens tid?

Hvad gør man med sin dyrebareslægtshistorie, når den cd, som man itakt med tiden har udgivet den på,måske ikke kan læses efter 15 år?

Spørgsmål i massevisEfter en kort indledende præsentationaf programmerne, 20 minutter til hver,var der frokostpause, inden de tre re-præsentanter i hvert sit grupperumkunne fortsætte og uddybe gennem-gangen.

Folk listede ud af salen, og igen varder lidt kriller i maven hos arrangø-rerne: Vender de mon tilbage? Ork ja,de to herrer og den dame kunne næppenå at klemme madderne ned, førspørgelystne slægtsforskere sværmedeomkring de pågældende rum.

Der var bare tryk på de næste par

timer. Oplægsholderne måtte underti-den forsøge at svare på op til flerespørgsmål på en gang. Såvel fra folk,der var interesserede i at blive bru-gere, som fra folk, der som brugerehavde et eller andet problem. Hvor-for mister jeg den yderste del af tek-sten ved højre margen, når jeg udskri-ver fra BK? Kan FTM ikke lave etindeks, der også henviser til personer,der er omtalt i noterne? Kan det vir-keligt lade sig gøre at samle så mangebilleder, og er det bare så nemt at ar-bejde med dem i AQ?

Alle oplægsholdere havde medbragteksempler på, hvad deres programmerkunne præstere i form af slægtstavlerog -bøger, fra alenlange efterslægts-lister og dekorative anetavler til mur-stenstykke slægtshistorier i skindbindog små handy hæfter, og alt blev stu-deret ivrigt.

Om fransk brændevinDe små to timer, der var afsat til de-monstrationerne, strøg af sted for defleste, men efter en kort kaffepause varder samling i salen igen.

Inspektør ved Rundetårn, JesperVang Hansen, skulle holde foredragmed den lokkende titel: “Noget omfransk brændevin i Boderne i1720’erne”.

Vang Hansens ærinde var at gøreopmærksom på, at vi må huske at gåbag om de nøgne fakta fra kirkebøgerog folketællinger. Hvis der står i kir-

kebogen, at en person blev begravet iindviet jord med øvrighedens tilla-delse, så bør det få alarmklokkerne tilat ringe hos enhver slægtsforsker.

Den tese illustrerede han ved hjælpaf spøjse historier, han havde fundetblandt sine egne bornholmske aner,bl.a. en vis Sonne, der døde efter etvel rigeligt indtag af bemeldte fran-ske brændevin.

Fantastisk godtFormand Hans Ressel rundede af medat spørge, om nogen havde spørgsmål,de ikke havde fået svar på. Ingen varbrændt inde med spørgsmål. Hvad deså syntes om dagen? Jo, det har væretrigtigt godt, bemærkede en. “Megetgodt”, supplerede en anden. Hvoref-ter en tredje satte trumf på: “Fanta-stisk godt”.

200 i løbet af dagenHvor mange, der i løbet af dagen del-tog i arrangementet, havde ingen præ-cist overblik over.

Et kvalificeret gæt lød på “op mod200”. Heriblandt også medregnet demange, der flokkedes omkring mikro-kortlæserne og protokollerne i lokal-arkivet.

Det regnede stadig udenfor, da del-tagerne sivede ud sent på eftermidda-gen. Men hvad gør det? Gæsterne “fraden anden side af vandet” kunne fri-stes til at tænke: Det er på Bornholm,det sner!

Chris Gade Oxholm Sørensen frem-viser en anetavle

Ole Bielefeldt demonstrerede Family Tree Maker


Ca. halvandet år har HansRessel arbejdet på planlægnin-gen af dagen med bistand fraDIS-Danmark til sammensæt-ningen af programmet. Der varmasser af hjælp fra resten afhans bestyrelse og flere menigemedlemmer til alt det prakti-ske.

Hans Ressel har været formand 4 ½år, efter en lang periode som besty-relsesmedlem. Han er “indvandrer”med rødder i det jyske, men det er gan-ske åbenlyst intet problem for enga-gementet i den bornholmske historie.

Ved siden af passer han et job somFalck-redder, så det har de sidste årknebet med tid til at dyrke den ressel-ske slægtshistorie; til gengæld delerhans familie interessen – sønnen på16 er allerede medlem af foreningen.

305 medlemmerBornholms Slægts- og LokalhistoriskeForening er et imponerende aktivt fo-retagende.

Øen tæller 43.000 indbyggere, ogforeningen har 305 medlemmer, herafdog en del “derovrefra”. Det er et tal,som selv de store og halvstore provins-byer med flere indbyggere end Born-

holm, slet ikke kommer i nærheden af.Og tallet er tilmed blevet forøget med29 efter slægtsforskerdagen.

I Hans’ tid ved roret er der sket enkraftig vækst, men der er ingen tvivlom, at en dynamisk formand ikke gørdet alene. Rundt omkring i og udenfor foreningen er der gang i en utroligmasse projekter.

Hans Ressel står selv som webmas-ter for foreningens hjemmeside medhjælp fra et par medlemmer, der tagersig af det tekniske. www.bslf.dk erganske omfattende og kan oplagt bru-ges som indgang til akiviteterne.

Folketællinger og svenskereFørst kan nævnes, at samtlige folke-tællinger op til 1890 fra øens 23 sogneer indtastede og udkommet på en cd,som ikke kan købes, men som manfår gratis som medlem. Lige nu er manved at færdiggøre 1921, som også bli-ver udgivet på cd. Indtastningen fore-går i WinKip, og alle tællinger sendesdesuden til Dansk Data Arkiv.

Svenskerne, der i 1800-tallet ind-vandrede i hobetal, har naturligt nokoptaget bornholmerne. Det er registre-ret, hvem de var, og hvad der blev afdem. Mange brugte øen som en mel-lemstation på vejen til de store udvan-

drerlande, men en hel del blev påBornholm. Den dag i dag findes dermange svenske navne; mange er dogblevet fordansket.

Udvandring fra BornholmKortlægning af udvandringen fraBornholm fra 1860 og frem har Lill-May Dideriksen taget sig af. Hun hartaget udgangspunkt i kirkebøgerne,noteret fødte og døde og herudfra be-regnet, hvem der er rejst væk fra øen.

For hver person har hun lavet etskema, der viser forældre og fødsel,og hun har prøvet at følge dem i detfremmede, f. eks. ved hjælp af brevehjem, hvis sådanne har eksisteret.

Materialet ligger i papirform pålokalarkivet, for Lill-May var så uhel-dig at miste alle sine indtastede data,men lykkeligvis havde hun også engammeldags papirversion.

GårdregisterKures gårdregister er lidt af en insti-tution på øen. Det er udarbejdet af Kr.Kure, der i sine yngre dage sejlede påØsten. I 1930’erne slog han sig til roi København og begyndte på arbejdetmed de bornholmske gårde.

Registreringen er foretaget medblyant og papir, og den er ikke fejlfri.

- primus motor forslægtsforskerdagen

Hans Ressel

Formanden for Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske ForeningHans Ressel, der også er webmaster på www.bslf.dker blevet interviewet af Kathrine Tobiasen.


Men “det er menneskeligt at fejle”,mener formand Ressel, og fejlene erman i fuld gang med at rette på.

Det sker ved, at slægtsforskere sen-der deres gårdhistorier ind til forenin-gen. Registeret er lagt ud på hjemme-siden, hvor alle kan søge i det, men tiluddybende oplysninger om de enkeltegårde er der kun adgang for medlem-mer af foreningen. Man skal jo havelidt ekstra for de 100 kr., man betaleri kontingent.

KirkebøgerKirkebøgerne før 1814 har Jens Wich-mann Hansen allerede taget sig kyn-digt af; et register til dem ligger påhans hjemmeside www.kirkebog.dk(omtalt i Slægt & Data, nr. 1, 2003).

De nyere kirkebøger er forskelligemedlemmer i gang med at indtaste, li-gesom andre registrerer dødsannoncer.På BSLF’s hjemmeside kan man pånyhedssiden følge med i, hvordan detgår med indtastningerne.

Skifteuddrag til downloadPå samme hjemmeside findes endownload-side, der er tilgængelig foralle. Her ligger jordebøger fra 1658og 1663 og en række skifteekstrakterfra perioden 1759 til 1820. Også ikke-medlemmer kan hente dokumenternened, og for skifteuddragenes vedkom-mende kan man vælge mellem enWord- og en Access-fil.

Endvidere indeholder siden kortfattedesognehistorier, opdelt efter herreder,samt foreningens egen Aneefterlys-ning, der simpelthen hedder „Efterlys-ninger“, og som kører som et forsøg.

Alle med relation til Bornholm ervelkomne til at lægge forespørgslerud. Hvert år udgives i årsskriftet “Julpå Bornholm” en liste over og bille-der af årets døde; et register, der dæk-ker alle årgange fra 1933 til 2002, lig-ger ligeledes til fri afbenyttelse på si-den. Som det ses, er der noget at kom-me efter på den hjemmeside.

Det Lokalhistoriske ArkivForeningen har til huse i BornholmsLokalhistoriske Arkivs lokaler i kæl-deren under Centralbiblioteket. Enreolsektion rummer alle dens samlin-ger, og medlemmerne har adgang,uanset om biblioteket er åbent eller ej.

Det, der i andre foreninger hedder“samarbejdsaftener”, kan man heroplagt kalde “arkivaftener”, og så-danne holdes månedligt. Det tættesamarbejde kommer til udtryk iBSLF’s vedtægter, hvor det i §2 hed-der:

“Det hører også under foreningensformål at samarbejde med BornholmsLokalhistoriske Arkiv, og andre lokal-historiske arkiver, for at øge og for-bedre lokalhistorisk arkivmateriale iden udstrækning foreningen evner ogmagter det.”

Faktisk et landsarkivHans Ressel viser frem med en vis,ikke ubegrundet stolthed. “Det er mereend bare et lokalarkiv. Det er faktisket landsarkiv”, siger han og hentyderspecielt til det store skuffemøbel, dergemmer en kæmpesamling film.

Her er alt det, som man ellers skulletage sejlturen til hovedstaden for atse: Skifte-, skøde- og panteprotokol-ler, tingbøger, dødsanmeldelser, wa-terscout-lister, fæsteprotokoller, jorde-bøger, Bornholms Amtsarkiv, kontri-butionslister, brandforsikringsproto-koller, lægds- og søruller, pas- ogtyendeprotokoller.

Man har på fornemmelsen, at hergælder princippet: Nævn det – og deter her. Og så er vi slet ikke kommetind på alt det, man bare forventer atfinde i et lokalarkiv, så som papir-kopier af kirkebøger og folketællinger,aviser, billedsamlinger og arkivalierfra lokale institutioner. Alt det er hernaturligvis også.

H.C. Larsens indsatsNår arkivet er blevet så godt, skyldesdet i høj grad den tidligere overbi-bliotekar H.C. Larsen, der var megethistorisk interesseret og i øvrigt varmed til at stifte foreningen i 1987,fortæller Hans Ressel.

H.C. Larsen havde en udprægetsans for at skaffe vigtige materialertil arkivet og kunne også sørge for pas-sende bevillinger. I dag ledes det afen arkivchef, der ved siden af er bib-liotekar. Bevillingerne er ikke længereså høje, men den gode basissamlinghar man jo.

Der er altid hjælp at hente hos demange frivillige, der jævnligt færdesher, således er der et par damer, derer vældigt skrappe til det gotiske, somaltid er parat til at bistå ved tydnin-gen af vanskelige håndskrifter.

Der er ikke noget at sige til, at ar-kivet ofte summer af liv. Og med detgode samarbejdsklima, der er skabt,forstår man også, hvorfor der i dengrad er grøde i så mange slægts-forskerprojekter.

På Slægsforskerdagen var der mange spændende materialer at kigge på


Folketælling 1845 – reception i Odense

Rigsarkivar Johan Peter Noack på talerstolen.

Seniorforsker Hans Jørgen Marker på talerstolen.

Indtasternes repræsentant Hans Martin Laustsen på talerstolen.

Den 12. november blev derholdt reception med deltagelseaf ca. 75 gæster hos DanskDataarkiv i Odense. Anlednin-gen var udgivelsen af den an-den cd med en komplet årgangaf indtastede folketællinger.

Talerrækken omfattede alle interes-senterne i KIP-projektet. Fra StatensArkiver var der rigsarkivar JohanPeter Noack og arkivchef Steen Ous-ager fra Landsarkivet i Odense. Somrepræsentanter for DDA talte senior-forsker Hans Jørgen Marker og arki-var Nanna Floor Clausen.

Som repræsentant for de professio-nelle brugere var der Hans ChristianJohansen fra Dansk Center for Demo-grafisk Forskning ved Odense Univer-sitet, og endelig som repræsentanterfor indtasterne talte Hans MartinLaustsen og Svend-Erik Christiansen.

Man fik sat ansigter påUdover talerne var dagen for mangeaf de fremmødte indtastere og korrek-turlæsere en kærkommen lejlighed tilat møde og tale med ligesindede.

Indtastning foregår jo i hjemmet, ogselv i de tilfælde, hvor flere samarbej-der om færdiggørelsen af større om-råder, sker kommunikationen oftestvia telefon og mail. Derfor er det sjæl-dent, der er mulighed for at få sat an-sigter på de mange navne.

De hele årgangeFor snart fire år siden vedtog Kilde-indtastningskomiteen, at man ville for-søge at færdiggøre en hel årgang affolketællinger. Det var dengang meden vis bæven; indtil da havde indtas-terne bare lavet det, de selv havde lysttil, og man var noget usikker på, omindtastningen kunne styres på denmåde.

Men det gik godt. FT-1801 blevfærdig i jubilæumsåret 2001, og alle


DIS-Danmarks medlemmer fik cd’ensammen med Slægt & Data.

Nu var turen kommet til 1845, oghvor 1801 var et forsøg, så er vi med1845 nu næsten nået frem til noget,der kan kaldes rutine. Alle impliceredeved, at det er muligt at færdiggøre enhel årgang, så nu handler det jo bareom at gøre det.

Det sønderjyske problemMidt i glæden over de mange færdigeindtastninger var der en indtaster, sombenyttede lejligheden til at gøre repræ-sentanterne for Statens Arkiver op-mærksom på, at nogle dele af landeter noget forsømte.

Det gælder i særlig grad Sønder-jylland, der i 1800-tallet hørte til her-tugdømmet Slesvig. Det betyder, atder kun er bevaret seks folketællingerfra perioden 1803-1860.

Men ikke nok med det. Det kniberoven i købet med mikrofilmning afdisse få folketællinger. Fra resten afDanmark kan Statens Arkivers Film-center levere ikke mindre end 13 heleårgange af folketællinger på mikro-kort og yderligere tre årgange er påvej. Sønderjyderne må nøjes medårgangene 1803, 1845 og 1921.

Lad os håbe appellen blev hørt afrette vedkommende, så de manglende

årgange snart kommer på mikrokort,for det er jo forudsætningen for, at dekan blive indtastet.

Snart udkommer FT-1803 på cdReceptionen var en anledning til at fej-re færdiggørelsen af FT-1845; men derer ingen, som har tænkt sig at hvilepå lauerbærrene. Den nærmeste frem-tid vil byde på en strøm af nye cd’er.

Første mål er FT-1803. Mens kon-gerigerne Danmark og Norge havdefolketælling i 1801, kom den sydligedel af riget med hertugdømmerne Sles-vig og Holsten først med i 1803.

Indtastningen af FT-1803 for Sles-vig er nu næsten afsluttet. Der mang-ler fire sogne, og de forventes på pladsinden nytår. Cd’en med disse indtast-ninger udkommer i løbet af marts, ogden vil indeholde FT-1803 for heleSlesvig samt de dele af Holsten, somer indtastet. Derudover vil den inde-holde en revideret udgave af FT-1801for kongeriget Danmark. I de forløbneto år er der nemlig mange af indtast-ningerne, som er blevet korrekturlæst.Endelig vil FT-1801 for Færøerneogså komme med.

92% af FT-1787 er indtastetNæste udgivelse bliver FT-1787. I øje-blikket er 92% af den indtastet og af-

Lars Jørgen HelboBorgergade 448450 Hammel

Tlf. 86 96 51 [email protected]

leveret. Alle manglende sogne er un-der indtastning, og de forventes klarinden udgangen af marts. Derefter vilder gå et par måneder med at klargø-re data. Cd’en med FT-1787 forven-tes at udkomme næste sommer.

Tilbage er så indtastningerne af allede resterende årgange. De udgives lø-bende på cd’er. Allerede her i decem-ber 2003 udkommer en cd med nav-net DDD5. Den vil indeholde alle af-leverede indtastninger med undtagelseaf 1787, 1801/3 og 1845.

Køb cd’erne hos DDAAlle cd’erne kan købes hos:Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10,5000 Odense C. Tlf. 66 11 30 10http://ddd.dda.dk/cdrom.htmPris: 140 kr. for indtastere og korrek-turlæsere. 210 kr. for alle andre.

Som barn hørte man af og til udtryk-ket „en køkkenskriver“ – næppe mentsom en hædersbetegnelse – nærmereet lidt dumsmart udtryk i nutidigsprogbrug.

Under indtastning af FT-1803 Got-torp Slot træffer jeg på erhvervsbe-tegnelsen: Bursche in der Küchen-schreiberey eller oversat: MandligMedhjælper i Køkkenskrivningen. Såder ligger altså alvorlige og fine reali-teter bag køkkenskriver-betegnelsen.

En indtasters iagttagelser Red: Ordbog over det danskesprog angiver 3 betydninger:

1 Person der førte køkkenregnska-bet i større husholdninger.

2 Mandsperson (ofte spec. om æg-temænd) der ynder at opholde sigi køkkenet eller blande sig i køk-kensager.

3 I videre anvendelse om person, derblander sig i uvedkommende ting.(Bd. 12 spalte 35 (1931).

Køkkenskriver – en erhvervsbetegnelse

H. Due-HansenFrydenborgvej 10

6092 Sønder StenderupTlf. 75 57 10 [email protected]


Muligheden for at lave en slægtsboghar været til stede i Family TreeMaker siden version 5.0, og har un-dergået mange forbedringer siden da.

Afsnit i bogenBillede 1 viser skærmbilledet, hvor-fra slægtsbogen bliver styret.

I venstre halvdel af skærmbilledetkan ses de disponible afsnit, og i højrehalvdel ses de afsnit, som der er valgti dette eksempel, og der er kun en for-side, lige når man starter bogen.

Man kan redigere forsiden, så denkommer til og tage sig ud, nøjagtigsom man selv ønsker det.Rapporter, som du kan se over den

Slægtsbogen lavet i FTM

første inddelingsstreg, gælder for spe-cifikke personer og er alle FTM-stan-dardrapporter.

Træer i boglayoutDe udskrifter eller rapporter, der kanvælges imellem til slægtsbogen, ersom vist i billede 2:

De træer, du vil vælge at inkluderei bogen, vil automatisk blive ændrettil boglayout, således at træet opdelesi afsnit, der kan være på en side, ogsamtidig bliver de forsynet med hen-visninger til de sider, hvorpå de fort-sætter.

De rapporter, du har mellem denæste inddelingsstreger, er følgende -vist her i billede 3.

Eksempler:

TekstafsnitHer kan tilføjes alle de tekstafsnit tilbogen, som der ønskes, og du kannavngive dem helt efter dit eget øn-ske, samt formatere og redigere dempå næsten samme måde, som i etWord-dokument.

Family Tree Maker - Principper for udarbejdelse af Slægtsbog

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Ole P. BielefeldtViolvej 368680 Ry


At man kan lave slægtsbog i FTM er en blandt mangeaf Family Tree Maker’s måder at præsentere sinedata på. I denne artikel vil ideerne, der kan brugestil bogfunktionen, blive gennemgået.


ene med ”B” samlet, herefter visesfornavnene med henvisning til de si-der, hvori de optræder i rapporterne.

Muligheder for afsnitDialogboksen kan se ud som i billede7. Teksten er helt valgfri og bør be-

IndholdsfortegnelseHer kan teksten formateres i indholds-fortegnelsen, ganske som du ønskerdet – se billede 4. Det kan redigeresog tilpasses i teksten, som i andre Win-dows programmer.

IndeksIndeks over personerne i bogen bliverautomatisk placeret sidst i bogen. In-dekset kan formateres til henholdsvis1, 2 eller 3 kolonner samt flere andremuligheder.

Fornavnenes grupperingerIndekset bliver skrevet med efternav-net først (skrifttypen er valgfri), ogderefter bliver fornavnene indrykketunder efternavnet.

Når du vælger at vise indeksbog-staver, starter f.eks. alle efternavnemed ”A”, med bogstavet ”A” i ven-stre side, og du bestemmer også herselv formateringen af dette.Det kanf.eks. se således ud, som i billede 6.

Her ses begyndelsesbogstavet ”B”(skrifttypen er valgfri), og efternavn-

skrive det, udskriften indeholder.Der kan sættes et ”hak” i ”afsnit

skal begynde på ulige sider”, for såpå en enklere måde at styre udskrif-terne på for- og bagside, og desudenbegynder et afsnit i en „almindelig“bog på højre side.

Billede 5

Billede 4

Billede 6 Billede 7


Redigerede træer/rapporterPå samme måde som hidtil kan duvælge og redigere træer/rapporter fravenstre side og til sidst ende op meden højre side, som f.eks. her i billede8.

Dette eksempel er hentet fra en afmine egne bøger. Læg bl.a. mærke tilde små symboler, der indikerer hvil-ken type af afsnit, der er valgt.

Du kan frit vælge de rapporter, træ-er og tekstafsnit, som du ønsker skalmedtages i bogen. Du kan flytte demop og ned i indholdsfortegnelsen, tildu har den rækkefølge, der passer ligenetop dig.

Du vælger også selv den titeltekst,afsnittene skal have.

IndholdsfortegnelseNår du har valgt indholdet af bogen,har du lavet ”skelettet” til din bog.

Klikker du på Indholdsfortegnelse,gennemløber FTM alle dine afsnit ogberegner på hvilke sider, de forskel-lige afsnit starter.

Under gennemløbet vil du se boksnogenlunde som billede 9.

Når dette er færdigt, vises indholds-fortegnelsen, som den ser ud lige netopnu. Hvis du senere tilføjer flere per-soner, vil det ændre sig.

Se billede 10. Også her kan duvælge, hvorledes skrifttypen kan seud, jeg har valgt denne.

Billede 8

Sidehoved og SidefodSidehoved og Sidefod kan ligeledessættes op, lige som du ønsker - se bil-lede 11.

Ude i højre side er der en lille pil.Klikkes der på den, ses de mulighe-der, der er for Sidehoved og Sidefod.

Hvis du vil have en anden bogtitel,end den du først har valgt, er der ogsåmulighed for det.

Billede 9

Billede 10

Billede 11


Islands genealogisk forening erstiftet i 1945 og har blandt sinehovedformål – at deltage iudgivelse af originale kilder afgenealogisk oprindelse og an-dre relevante kilder.

Dette formål har man på det smukke-ste opfyldt ved at udgive en rækkefuldstændige islandske folketællinger.

Det drejer sig indtil videre om FT1801, 1816, 1845 og sidst 1910, derer kommet over en årrække fra 1994til foråret 2003, hvor bind V og VI,der dækker Reykjavik, blev udgivet.

Alle folketællingerne er udkommet ibogform, yderst flot udstyret medskindbind.

Prisen er derfor også ved at bliveet problem (den sidste udgivelse løbop i 6-700 kr. pr. bind), og man over-vejer nu andre udgivelsesformer, dvs.elektroniske.

Bøgerne kan lånes af DISFra Islands genealogisk forening harDIS-Danmark modtaget folketæl-lingen for Reykjavik 1910.

For at denne gave kan blive tilglæde og nytte for alle DIS-medlem-

Islandske folketællingermer, kan disse frit låne bøgerne, dogmod at betale returportoen.

Sammen med bøgerne følger en lillebrochure om foreningen og et parnumre af dens medlemsblad (de sid-ste skrevet på islandsk).

Hvis du er interesseret i at lånefolketællingen, henvender du dig til:

Ruben Højmark JensenLucernevej 17, 4180 SorøTlf. 57 83 [email protected]

Billede 12

Titler og overskrifterPå billede 12 vises, hvordan du kanrette titlen på din bog, som desudenkan være overskrift på hver enkeltside.

Du kan også se, hvor mange siderdin bog (cirka) vil være på.

Du kan selv bestemme, om du vilBruge romertal i indholdsfortegnel-sen og tidligere afsnit.

Gør du det, vil det første afsnit ef-ter indholdsfortegnelsen have side-nummer 1, ellers vil forsiden væresidenummer 1.

Valgene er dine, men prøv selv demange muligheder, og lav så dinslægtsbog så personlig som muligt.

Kan udskrives i PDF-formatSlægtsbogen har den fordel, at den kanses i fuld version på skærmen. Nårresultatet er ”helt perfekt”, kan detudskrives i PDF-format.

Hvis du vil se denne vejledning isin fulde ordlyd, kan den hentes her:

http://www.sitecenter.dk/bkb_trading/nss-folder/filerdukanhenteomftm/Det er vejledning nr. 6.

Rabat til DIS-medlemmerPå denne side kan du læse mere omFTM: www.familytreemaker.dk samtse priser - herunder at der gives 10%

rabat til medlemmer af DIS-Danmark,som er nye brugere af programmet.

Der er også en side med system-krav. Endvidere kan FTM brændebackup til cd, uanset om du harWindows XP eller ej, da cd-brænder-programmet til at brænde sikkerheds-kopier direkte fra FTM er indbygget.


Når man kommer tilbage i detider, hvor folketællinger ikkeengang eksisterede som en lilletankespire i en embedsmands-hjerne, og hvor det tynder kraf-tigt ud i kirkebøgerne, er der enkilde, som man med stor fornø-jelse kan gribe til. Det drejersig om amtsregnskabernesskattelister.

De tilbyder en selvfølgelig meget for-enklet form for folketælling, idet destort set kun medtager husfaderen (el-ler enken, hvis han er død), men degiver dog mange gode oplysninger omcivilstand, hjemmeboende, voksnebørn og tjenestefolk.

Desuden er der den store fordel veddem, at de er nemme at få fat i. Origi-nalerne ligger gemt på Rigsarkivet,men de er kopieret på film, som kanskaffes hjem til alle større arkiver ogbiblioteker.

Forglemmelser i kirkebogenJanderup sogn, Ribe amt er velsignetmed en fin gammel kirkebog, der dæk-ker perioden 1637-1767.

Her burde jeg altså kunne finde denIver Christensen, som jeg ved har sid-

det på en gård af pæn mellemstørrelse(matriklen 1688 har ham med). Mendet eneste spor af ham i sognets boger den korte indførsel i 1717: “D. 9Febr. begraves Iver Christensen afJan:”.

OK, han kan være gift udensogns,og der er som bekendt intet usædvan-ligt i, at konen ikke er fundet værd atnævne. Men børn har han (og fruen,selvfølgelig!) fået - en søn efterfølgerham på gården. Deres dåb er bare ikkeindført i kirkebogen.

Et nærmere studium af bogen vi-ser, at præsterne i perioder mest harværet optaget af 2 ting:1. At indføre minutiøst, hvor mangemark og skillinger, der er samlet iofferkassen ved påske, pinse og jul.2. At registrere alle overtrædelser afdet sjette bud og lige så omhyggeligtbogføre alle synderne og især synder-inderne.

Måske har præsten i al sin nidkær-hed glemt at bekymre sig om de al-mindelige, pæne sognebørn.... Mendet er en helt anden historie og ikkeærindet i denne ombæring.

Karen IffuersI sådanne tilfælde er skattelister bareguf. Der opkræves kopog ildsteds-

Skattelister -

Skatteliste 1689

Flere gåderHugo E. Bjørklund har atterindsendt et antal gåder tilredaktionen.

1. Der er en have med et træ, hvorder er fire æbler. Så kom præstenog hans datter og degnen og hanskone og tog eet hver. Der blev eettilbage - hvordan kan det være?

2. En mand skulle hænges, og engammel kone blandt tilskuernegræd. Man spurgte hende, om hunvar i familie med ham. Hun sva-rede, „Ja, hans mor var min morseneste datter!“ Hvordan forholdtdet sig?

3. To mænd havde været i byen.Da de kom hjem stod deres konerudenfor og sagde til hinanden: „Der kommer vore mænd, og vo-res mødres mænd, vor fader ogvore børns fædre“. Hvordan kun-ne det gå til?

4. To søstre var født samme dag isamme år, havde de samme for-ældre - og var ikke tvillinger.Hvordan forholdt det sig?

5. To personer mødtes på en vej.„God dag fader!“ siger den ene.„Ja, jeg er nok din fader, men duer ikke min søn,“ svarede den an-den. Hvordan forholdt det sig?

Alle er velkomne til at gættemed og maile eller sendeløsningerne til redaktionen.Løsningerne vil blive bragt inæste nummer af S & D.


skat i 1689, og her finder jeg da ogsåIfuer Christensen under “Kihler Tiene-re” (gården ejes af en pengemand iKiel).

Han betaler 3 mark for sig selv og1 mk. 8 skilling af en datter. Desudenhar han et ildsted, der koster 2 mk.En kone nævnes ikke, så det burdevære nærliggende at gå ud fra, at haner enkemand.

1692 er der igen “Paabuden Kopog Ildstedsskat”. Stegelman fra Kielejer stadig tre gårde i sognet; på de tosidder de samme fæstere som i ‘89,Peder Jørgensen og Niels Nielsen.

Den sidste betalte skat af sin hu-stru i ‘89 - i ‘92 har ingen af dem til-syneladende en viv.

På den tredie gård nævnes KarenIffuers, der har en søn i huset. At derer tale om samme ejer, og at Karenkaldes Iffuers turde være bevis for, atdet er den samme gård, det drejer sigom. Men hvor er Iver nu? Har hanmellem ‘89 og ‘92 giftet sig med Ka-

ren, og er han kort efter afgået veddøden?

Blev hustruer igenDet bliver ikke bedre, når vi kommertil kopskatte-mandtallet fra 1699/1700. I mellemtiden har Stegelmansolgt sit bøndergods, men blandt “VelEdle Seig. Anders Nielsøns Tienere tilSiøvig i bemeldte Jandrup Bye” fin-der vi Niels Nielsen og hustru, PederJørgensen og hustru - og Ifuer Chris-tensøn, uden en hustru, men med enpige, Giertrud Pedersdatter!

Går man nu tilbage til kirkebogen,finder man nok en sammenhæng i sa-gen, når man ser, at 24. søndag efterTrinitatis 1705 begraves “CarenIffuers”.

Jeg mener at kunne slutte ud fraovenstående, at man skal tage skatte-listernes angivelse af ægteskabeligstand med nogen forbehold.

Iver må hele tiden have været giftmed sin Karen, måske har han været

kan vi stole på dem?

Skatteliste 1692

Skatteliste 1699

væk fra sognet i en periode omkring1692 (skønt, hvad har han rejst ef-ter?), men ingen af dem har været ienkestand i den periode, hvor skatte-listerne er ført.

Det samme ser man med naboerne,der også lidt på skift beskattes af enhustru eller slipper for denne skat.Retfærdigvis må det med i betragtnin-gen, at det slet ikke er sjældent, at enkone dør forholdsvis ung og erstattesaf en ny....

Var præsterne humane?Hvad er så grunden til denne tilsyne-ladende lemfældighed?

Har præsterne, der førte listerne,været så humant indstillede, at degjorde, hvad de kunne, for at deressognebørn skulle slippe så let fra detyngende skatter som muligt?

Den slags er det naturligvis sværtat sige noget absolut sikkert om, mener det ikke det mest rimelige bud påen forklaring?

Skrevet af Kathrine Tobiasen


Rundt omkring er der voksende inte-resse for lokalhistorie. Efterhåndensom slægtsforskere kommer dybereind i arbejdet med anerne, bliver deten naturlig sag at inddrage sognenesog egnenes historie; det hænger josammen det hele. Vil man forstå sineforfædre, må man også prøve at sættesig ind i, hvad det var for steder ogsamfund, de levede i.

Lokale projekterFor 3-4 år siden opstod der hos DanskLokalhistorisk Forening (DLH) etønske om at få et overblik over alt det,der gærede ude i provinsen. Man villegerne koordinere og sætte i gang. Medformanden, Erik Helmer Petersensord, vil man give arbejdet en ny di-mension; projektet går ikke på at eli-minere det lokale, men at give det enny dybde.

Ved at arbejde sammen kan vi allefå megen glæde af at hjælpe og inspi-rere hinanden. Men hvordan få satgang i det? En mulig vej er at ind-kalde repræsentanter for de lokale for-

eninger til møder i håb om, at de vedat snakke sammen også kunne kommetil at arbejde mere sammen.

Men man kan også følge en andenvej og springe direkte ud i det faglige;tage udgangspunkt i hvad der alleredenu arbejdes med og inspirere folk tilat gå sammen om projekterne.

Et passende emneI februar måned tog man fat i Østjyl-land. Repræsentanter for regionens(Århus amt) foreninger og arkivermødtes til en start-op-dag, hvor manfandt frem til, at et passende emnekunne være “Østjyske vandringer i1800- og 1900-årene”.

Perioden er valgt meget bevidst -der er mange kilder, som er rimeligttilgængelige og – ikke mindst – over-kommelige at bruge, uden at man be-høver at være verdensmester i gotiskskriftlæsning.

Og vandringer skal forstås megetbredt: vandringer fra land til by (må-ske også tilbage igen), udvandring tilAmerika, Australien og hvor folk el-

lers er søgt hen i den store verden,indvandringer fra udlandet eller barefra andre dele af landet.

90-100 lod sig inspirereMødet mundede ud i indkaldelse tilen lokalhistorisk inspirationsdag påViby Bibliotek lørdag den 27. septem-ber. Et eksperiment, pointerede mø-deleder Erik Korr Johansen, formandfor Historisk Samfund for Århus Stift.

Dels var selve mødeformen et eks-periment, at disse foreninger i fælles-skab søger at inspirere til samarbejde.Dels måtte man eksperimentere på detpraktiske plan – for at finde plads ogservice til de 90-100, der mødte op(man havde regnet med max. 75).

Indvandring til DjurslandTil at skabe inspirationen var ind-forskrevet 4 lokalhistorikere, der påforskellig måde har arbejdet med van-dringer.

Børge Kjær fra Grenå Egnsarkivlagde ud med at fortælle om “Vandrin-ger til og fra Djursland”. Dem har derværet mange af. Svenskere og tyskerekom i stor stil til kalkbruddet ved Glat-ved strand.

En gruppe fynboer slog sig sidst i1800-tallet ned omkring Grenå og blevmarkante personer på den tids venstre-fløj (partiet Venstre), mens en hel fa-milie udvandrede til det i vor tid såinteressante Tasmanien. Fiskerfami-lier fra vestkysten flyttede til Østdjurs-land i 1890’erne, og efter anden ver-denskrig kom “finnebørn” i pleje påegnen.

Mest spændende er næsten de pol-ske arbejderes indtog på godser og påTrustrup Kalk- og Teglværk i 1892.Med til vores alle sammens skole-lærdom hører, at roe-polakkerne komtil Lolland i 1893, men der er faktisk

En lokalhistorisk inspirationsdag om

Østjyske vandringer

Svend-ErikChristiansenvar en afoplægshol-derne. Hanfortalte omhistoriekil-der på nettet.


dokumentation for, at en flok alleredeåret før fandt arbejde via et fæste-kontor i Randers. Det kan altså se udtil, at Danmarkshistorien skal skrivesom på dette punkt.

Kjær kunne med god grund fast-slå, at det er vigtigt for os som lokal-historikere at gå i detaljen og finde udaf, om det nu passer, det man hævderi historiebøgerne. Vi har brug for nu-ancering for at få det i krogene med,som de andre har overset.

Kilder på nettetNæste oplægsholder var Svend-ErikChristiansen, hvis emne var historie-kilder på nettet.

Han gennemgik de vigtigste hjem-mesider, hvor man kan finde forskel-lige registre, afskrifter eller indscan-ninger af folketællinger, kirkebøgerm.v. og henviste i øvrigt til en side,han har oprettet specielt til lejlighe-den: www.genea.dk/ostjysk/

Her kan man finde links til de om-talte sider. Når man har med websiderat gøre, gælder det først og fremmestom at være kritisk. Opfat henvisnin-ger som genveje og tjek altid i origi-

nalen. Det var budskabet fra oplægs-holderen, der så en opgave i at få over-blik over, hvad der findes af tyende-protokoller rundt omkring på lands-og/eller lokalarkiver.

Folket i midtenEfter frokosten fortalte Bente KlerckeRasmussen om “Vandringer i kilder”- hvor finder man dokumentation forvandringerne?

Det gør man i kilder som kirke-bøgernes af- og tilgangslister, tyende-protokoller, folkeregister, skudsmåls-bøger, lægdsruller mv.

Som sidste oplægsholder tog LeifDehnits sig af den østjyske lokalhi-storiske database „Folket i midten“.

Han fortalte om arbejdet med ind-tastningerne og principperne bag ogforklarede, hvordan basen adskillersig fra DDA’s folketællinger:

I såkaldte “servicefelter” læggerhan supplerende oplysninger om deenkelte personer ind og gør derigen-nem basen mere brugervenlig. Et stortønske er, at få „Folket i midten“ ud-bredt til også at omfatte den nordligedel af amtet.

At sætte noget i gangDet svære er ikke at holde det førsteog det andet møde; det svære er fåsat noget i gang, som folk synes erspændende og vil lægge et stykke ar-bejde i.

Disse ord faldt under Erik HelmerPetersens korte præsentation af ide-erne bag projekterne, og ved kaffenskulle det vise sig, om den fremmødteflok var blevet inspireret til at kommevidere. Nu var det nemlig tid forspørgsmål og fremlæggelse af ideerfra salen.

Flere forslag blev drøftetDer var forslag til oprettelse af en øst-jysk portal, så man nemt kan findefrem til det, man har brug for. Manvil have et sted, hvor man kan med-dele sig til hinanden.

Måske også et chat-room? Proble-met med den slags er bare, at alt det,der er fremført i chatten, forsvinderigen; en nyhedsgruppe ville være enbedre mulighed. En portal må ikkeblive for omfattende, skal ikke væreet mini-Danmark.

Artiklen fortsætter på næste side

Der var forrygende interesse og næsten 100 mødte frem. Vandringer skal forstås meget bredt: Som f.eks. vandringerfra land til by (måske også tilbage igen), udvandring til Amerika, Australien og hvor folk ellers er søgt hen i denstore verden, indvandringer fra udlandet eller bare fra andre dele af landet.


Er en arbejdsgruppe noget for dig?

Forskellige arbejdsgrupper er pt. ved at blive sat i gang, og interesse-rede kan stadig nå at være med.Yderligere oplysninger kan fås hos de to ankermænd i projektet:Erik Korr Johansen: [email protected] Dehnits: [email protected]

Indvandrere og tyendeDer ligger en opgave i også at ned-fælde det, der sker lige nu.

Om 50 år står vi med en stor be-folkningsgruppe (indvandrerne), somvi ikke ved ret meget om. Her kan manmåske samarbejde med socialantropo-loger?

Registrering af tyendeprotokollerkunne være en idé. Ligeledes at skaffesig overblik over, om der er nogle folkfra gamle sogneråd eller tidligere sog-nefogeder, som ligger inde med mate-rialer.

Indtastning af folketællinger er al-tid relevant – og et dejligt, konkretstykke arbejde. Især det gamle Ran-ders amt mangler her. Det er tankenat koncentrere sig om 1860-folketæl-lingen.

Aflever til lokalarkivetDet blev foreslået, at slægtsforskere,når de har fundet nogle gode oplys-ninger, bliver forpligtet (eller i hvertfald opfordret kraftigt) til at leveredata til det relevante lokalarkiv.

Måske kunne man have et fast ske-ma og samle disse i et ringbind? Detgælder om at brede forskningen ud.

Polakkerne på DjursBørge Kjær slog igen et slag for po-lakkerne, for det er et område, hvorvi savner en korrektion til den almin-delige opfattelse af historien.

Vi er her oppe i en periode, hvorder findes tilgængeligt materiale, så-som aviser. Og det ville være fint, hvisvi kunne samles rent fysisk, ikke bareelektronisk.

Nogle burde også tage til Polen forat undersøge arkivalier der. Det er vig-tigt, at vi spørger: hvorfor sker alt dether, og ikke bare nøjes med hvor, hvor-når, hvordan.

Polakkerne kom for at dække enmangel på arbejdskraft, der opstod,da de danske landarbejdere drog til by-

erne. “Er der ikke et emne her, der erså stort, at mange vil have lyst til atarbejde med det?” spurgte Kjær.

Meldte sig til arbejdsgrupperDer kom ikke direkte svar på spørgs-målet, men der var entydigt stemningfor, at inspirationsdagen følges op. Etnyt møde bør holdes.

Der var lagt lister frem, som delta-gerne kunne skrive sig på, hvis de villevære med i en emnegruppe.

I øvrigt opfordredes alle til at tænkeover, om der er nye emner, som hørermed under temaet østjyske vandrin-ger.

Skrevet af Kathrine Tobiasen

Selskabets formål er at øge interes-sen for jødisk slægtsforskning ogslægstshistorie.

Jødisk Genealogisk Selskab i Dan-mark er for alle, der arbejder med jø-disk slægtsforskning og familie-historie – erfarne såvel som nybegyn-dere.

Som selskabets navn antyder, dre-jer det sig ikke kun om forskning iDanmark – derfor hedder selskabetikke Dansk Jødisk Genealogisk Sel-skab!

Jødisk slægtsforskning er i sin na-tur grænseoverskridende, og selska-bets arbejdsområde vil derfor værehele verden i nært samarbejde medsåvel nationale som internationale for-eninger med samme interessefelt.

Ligesom selskabet vil samarbejdemed JewishGens Scandinavia SpecialInterest Group www.jewishgen.org/scandinavia – hvor der findes en heldel oplysninger om Danmark.

På det nye website vil man kunnelæse om møderne, melde sig ind mv.

Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark

Adressen for websitet er:www.jewishgen.org/jgs-denmark/

Yderligere oplysninger kan fås hos:Elsebeth PaikinKildevænget 372100 København ØTlf. og Fax: 39 27 24 [email protected]

Der er nu startet et Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark(JGS-Danmark) tilknyttet International Association ofJewish Genealogical Societies (IAGJS).


I Slægt & Data 2, 2003 har KurtLundskov kikket i vejviseren og funde-ret over, hvorfra denne for slægtsfor-skeren så nyttige publikation har sineoplysninger.

Ved arbejde med vejvisere i sam-menhæng med undersøgelser af dekommunale skattelister i landsarkiver-nes købstadskommunearkiver ser mantydeligt, at kilderne til vejviserne erdisse skattelister.

Sammenhængen fremtræder ogsåklart i de ikke så få tilfælde, hvor pub-likationen ligefrem har titlen Vejviserog skattebog for osv. Det forklarerogså, hvem det er, man ser i disse vej-visere, nemlig skatteyderne og dermedhusstandsoverhovederne i købstadeneller kommunen.

Kik i vejviseren!Vejviserne siden 1765

Ole DegnMellemhøjen 11

8800 ViborgTlf. 86 67 47 02

[email protected]

Derfor ser man foruden de mand-lige skatteydere også de enlige kvin-der, enker eller ugifte. Børn i en hus-stand er kun med i de tilfælde, hvorde er voksne og har egen beskattetindtægt, eventuelt som medejer ellermedarbejder i faderens virksomhed,eventuelt en virksomhed, der drives afen enke.

Hvor er vejviserneVejviserne har mange forskellige tit-ler og aldrig en forfatter, hvorfor detkan være svært at finde frem til dem.

På Statsbiblioteket i Århus står dei magasinet i samlingen Småtryk, ogder synes ikke at være en oversigt, somer tilgængelig for publikum. Det er

derfor for brugere på bibliotekernenyttigt at kunne henvise til, at der fin-des en vejviser fra den eller den byfra det og det år.

Oversigt på DIS’ hjemmesidePå DIS-Danmarks hjemmeside kanman finde en oversigt over de kendtevejvisere i alfabetisk orden efterbyens navn.

Kopier på lokalarkiverneVejviserne er meget overskuelige ogletanvendelige oversigter over de en-kelte byers indbyggere. Det var atønske, at man rundt om i de lokalebiblioteker og lokalarkiverne, hvor detendnu ikke er sket, får mulighed forat erhverve kopier af disse kilder,hvorved publikum ville få mulighedfor langt lettere at arbejde med detøvrige materiale på stedet.

WEGA BOGBINDERIHvorvarpvej 69600 Aars

Indbinding af• alle slags slægtsbøger• tidsskrifter m.m.

Pris efter aftale.

BogbindermesterWerner GassTlf. 98 66 12 81E- mail: [email protected]


Slægtsforskere udgør en utroligblandet flok. Nogle har et heltlivs erfaring i faget, andre er igang med at tage det førsteskridt. Nogle har jagtet for-svundne, udlagte barnefædre,andre har været på den andenside af kloden. Nogle har arbej-det intenst med militære arki-valier, andre ved alt om søg-ning af aner i det dansk-tyskegrænseområde.

Ideen med DIS-Forum er netop, at vimed alle vore forskellige erfaringerhjælper hinanden. Her er frit slag foralle, både til at be’ om hjælp og til atøse af ens viden. Det er ingen skadetil lige at have i baghovedet, at derfindes ingen dumme spørgsmål, kunuforskammede svar.

Den følgende tråd er et eksempelpå hjælpsomheden, når den fungerer,som den skal. Og så er den jo fyldtmed gode eviggyldige råd!

Den 3.11.2003, kl. 22.16 står InaBechmann i en situation, som alleslægtsforskere kender til (men må-ske ikke vover at beskrive så åbentog ærligt som Ina!):

Hej alle i modige slægtsforskere.Når I har læst dette, synes I sikkert,at dette er en omgang pladder, menjeg har virkelig brug for at skrive det.

Jeg har i snart 4 år – dog med etpar lange pauser – indsamlet oplys-ninger om mine forfædre. Jeg har slidtmin „bibel“ op (håndbog i slægtshi-storie). Jeg har fået de „gamle“ til atfortælle igen og igen, prøvet at få demtil at huske bare den mindste detalje,og jeg må sige, at de har gjort det godt!

Jeg har læst min farfars slægtssam-ling gud ved hvor mange gange, søgtpå nettet, læst MANGE af jeres rig-

tig gode indlæg/svar osv. osv.... Jeger nu nået til et punkt, hvor jeg kunkan gætte på, at de søgninger, jeg la-ver på nettet, måske kunne være „sø-steren til min aners kusines bror“!Men det kommer jeg jo ingen stedermed.

Den eneste vej, jeg kan gå nu, ermod arkivet i Viborg... Mit første be-søg. Men jeg er så hamrende nervøs!!Hvad nu hvis der er så mange besø-gende den dag, jeg kommer, at der ikkeer flere pladser? Hvad nu hvis jeg ikkehar fået tilstrækkeligt med oplysnin-ger? Hvad nu hvis jeg ikke kan findeud af at få slået op de rigtige steder?Hvad nu hvis jeg ikke kan læse, hvadder står? Hvad nu hvis jeg slet ikkefinder noget? Og hvad nu hvis jegspørger om hjælp for mange gange?

Og mange 1000 andre spørgsmål!Neeej ...der er dejlig trygt hjemme istuen sammen med min „bibel“, enkop kaffe og en dejlig lun brænde-ovn.....

Mange tak fordi du læste så langt:-) nogle gange hjælper det at få „of-fentligt gjort“ sin nervøsitet.

34 minutter senere er der svar fraJanne Jacobsen:

Hej InaJeg husker tydeligt mit første besøg iViborg, og det er bestemt overvæl-dende, når mere end 100 menneskerstrømmer ind kl. 9.

Jeg vil foreslå dig at finde en ellerflere personer at følges med - helst ensom har været der før. Og så bør dulave en liste over, hvad du ønsker atfinde og i hvilken rækkefølge. Du børhave en lang liste, for der kan ogsåvære andre, som skal bruge de sammearkivalier som dig. Husk – hvo intetvover.... God arbejdslyst!

Og et kvarters tid senere sender PiaWestphal denne beroligende hilsen:

Hej Ina!En gang for længe siden, så kunne duikke gå. Men det lærte du. Senerekunne du ikke læse. Det lærte du også.Jeg kan garantere, at der ikke findesnogle væmmelige dyr på arkivet, somvil æde dig.

Jeg er helt sikker på, at arkivarernehar stor erfaring med mennesker, somaldrig har været på et arkiv før.

Jeg synes også det var lidt svært -men det er al begyndelse. Tag du kuntil Viborg – og få et kick!

Og tænk bare på alt det, som liggerog venter på dig - bare på dig. Alleaner, som ligger der, får nu endeligmuligheden for at se noget andet endindersiden af en støvet protokol.

Af sted med dig!Tag så alt med hjem og sæt dig

foran ovnen og drik din kaffe – menlad være med at bruge notaterne tiloptænding af den, ikke.. og lad væremed at spilde kaffe på papirerne!

Susanne B. Fuglsang har følgendeovervejelser kl. 23.16:

Nåh, du har nok fået lampefeber? Ja,jeg sidder her og trækker lidt på smile-båndet. Det virker som om, du betrag-ter et arkivbesøg som noget nær eneksamen. DET ER DET IKKE, omdu tror mig, må du selvfølgelig selvom.

Vi er da alle sammen lidt utrygge,når vi skal prøve noget nyt. I sidsteuge var jeg på landsarkivet i Viborgfor første gang. Arbejdsgangen er enlille smule anderledes end i Køben-havn, hvor jeg efterhånden færdeshjemmevant. Men det hjælpsommepersonale viste mig godt til rette, det

En tråd på DIS-Forum

At debutere på landsarkivet gi’r et kick


vil de også gøre med dig.Når du kommer derind, efter du har

beundret den flotte bygning udefra,skal du henvende dig i skranken ogsige, det er første gang, du er der. Per-sonalet vil uden tvivl tage sig af digog hjælpe dig til rette. Det er da hellerikke farligt at besøge et almindeligtkommunebibliotek, vel?

Bare vent, når du først har væretder een gang, vil du vende tilbage gangpå gang.

Kirsten Volden funderer over arkiv-muligheder:

No pladder!Uha, det er mange år siden jeg havdedet sådan – bortset fra, altså, at jegikke havde det samme gode, grundigeforarbejde, som du har både privat ogpå net.

Du har allerede fået mange godeopmuntringer og tips – alligevel viljeg lige forsøge at gøre dig lidt kon-fus:

Hvad er det du vil søge efter pålandsarkivet i Viborg? Er det noget duikke kan finde på et eller andet arkivtættere på 7500?

Jeg var i Viborg denne sommer i 2timer og 2 dage for at finde min nord/vestjyske aners data mellem 1889 +lovlig nutid.

Indtil da har jeg brugt Landsarkiveti Aabenraa, hvor der, som på alle an-dre landsarkiver, er kirkebøger påmikrofilm indtil 1889 vedr. aner i heleDanmark.

Uanset hvad du nu gør, så medbringdine notater og kilder, så du kan ar-bejde med meget mere, end du harplanlagt. Noget går måske i fisk, såtag fat på noget andet.

Hvis du har brug for tips til arbejdemed evt. aner i 7500- området, så er

du velkommen til at sende en mail -måske kan jeg hjælpe dig på gled.

Ellers; kast dig ud i det. Stå i kø igod tid. Vandrerhjemmet er udmær-ket, hvis man bare skal sove.

I midnatstimen finder Jytte Bylovfølgende gode råd frem:

Mindst én her har allerede svaret dig,at den første oplevelse på et landsarkivgiver et KICK. Det er sandt.

Jeg var også nervøs for at kommepå LA, men på et tidspunkt blev detnødvendigt for at komme videre medslægten, netop fordi man er nået til atlede i blinde i online-oplysninger.

Min følelse af at tiden stod stille,da jeg fandt den første oplysning påmikrokort, håber jeg, du også vil få.Det er fantastisk!

Intet kan næsten måle sig med detat få en svær brik til at falde på plads.Senere kom den samme frygt for RA,hvor jeg alligevel endte til sidst tak-ket været anbefaling fra meget hjælp-somme mennesker her på DIS. RA harbare nogle oplysninger, der ikke erandre steder. Jeg har stadig den ople-velse af historiens vingesus.

Der er lidt længere imellem, at jegfinder noget særligt nu; men jeg ople-ver samme store glæde hver gang -ligesom når en fra DIS finder en op-lysning for mig.

MINE BEDSTE RÅD, SOM DUSELV MÅ PRIORITERE, ER:- Lav prioriterede lister i lange ba-

ner, så du ved, hvad du vil gå efter.- Vid præcis hvad du går efter.- Skriv ned om der er andre opslag,

du kan gøre, når du har fat i f.eks.en KB

- Gå videre på din liste, hvis den før-ste er optaget.

- Start med simple opslag - noget dunogenlunde ved i forvejen.

- Start evt. med at kontrollere nogetdu mener at vide i forvejen, så duser, hvordan det fungerer. (Du en-der alligevel med at kontrollere alt).

- Sørg for at få skrevet ned, hvad duhar undersøgt, og om det var posi-tiv eller negativ.

- Skriv ALT af (der er ingen ende på,hvad jeg i starten betragtede som li-gegyldige oplysninger – og ikkeskrev ned).

- Noter ned præcis, hvor du har op-lysningen fra, så du husker din kilde.

- HVIS man kan reservere plads påde andre arkiver som i Kbh., så gørdet.

Kast dig bare ud i det. Det er noget afdet bedste, jeg har gjort i mit liv, menman bliver afhængig af det.

Rigtig god tur til LA og fortæl osbagefter, hvordan det gik. På vej hjemfra arkivet tænker jeg kun på, hvor-når jeg kan komme igen.

Næste dag ved middagstid har Inalæst alle indlæggene:

Hej med jer.Hvor er I nogle fantastiske mennesker!Mange mange 1000 tak, I er alle kom-met med en eller flere kommentarer,gode råd og beroligende svar, som jegkan bruge.

Pia og Jytte – I skal ha’ en specieltak. Pia du skrev nogle ting, der vir-kelig ramte mig og fik mig til at tænkepå en anden måde... Og Jytte din listemed gode råd – den er guld værd!

Endnu engang – mange 1000 TAK!

Se, det er netop sådan,DIS-Forum fungerer,når det er rigtig godt!


Jeg var så heldig at få lov til at del-tage i Der 55. Deutsche Genealogen-tag i Schwerin 19. - 22. september2003. For de mange, der ikke ved,hvad det er, lige en kort introduktion:

En gang om året afholdes et tema-møde for tyske slægtsforskere, i 2002var temaet udvandring via Bremen, i2001 i Potsdam drejede det sig om mi-gration til Berlin-Brandenburg.

Migration over ØstersøenI år var temaet migration over Øster-søen – spændende for en slægtsfor-sker, hvis stamfader netop er kommetden vej til Sønderjylland.

Til stede var ud over de tyskeslægtsforskere flere slægtsforsker-forbund og -foreninger med interessei temaet.

DIS-Danmark, repræsenteret afWerner Wittekind, DIS-Norge ogDIS-Sverige og flere regionale sven-ske grupper var sammen med nordty-ske slægtsforskerforeninger under pa-raplyen Deutsche Arbeitsgemein-schaft genealogischer Verbände e.Vsamlet til en flere dages erfaringsud-veksling. Hovedvægten lå på vandrin-ger mellem Nordtyskland og Sverige,logisk i betragtning af, at dele af Pom-mern var svensk til ind i 1700-tallet.

Kommercielle tilbudFor mig, der skulle være en hjælpendehånd, når tilstrømningen blev for stortil een mand, var der også lejlighed tilat kigge på de kommercielle tilbud.

Forlag med genealogi som special-område udstillede deres materiale –bl.a. Schuberts Trauregister, navnelis-ter over alle indgåede ægteskaber iNordtyskland i dele af 1600-1700-tal-let.Er man heldig, finder man sin for-

faders ægteskab i Schuberts lister.Men også andre forlag havde ma-

teriale med interesse for en slægts-forsker med rødder i Nordtyskland.

Tysk overraskelseDet, der overraskede de tyske delta-gere, var den skandinaviske rundhån-dethed med informationer. At slægts-forskerdata ligger tilgængelig på Inter-nettet, f.eks. på www.ddd.dda.dk varen overraskelse for de fleste og gavmeget trafik ved PC’erne.

Det var ikke muligt at give ’kun-derne’ andet end et førstehåndskend-skab til, hvordan man søgte på dan-ske folketællinger, men interessen varsom sagt stor. I Tyskland er kultur-midlerne små, så skal man have ad-gang til arkivalier, gælder princippetbrugerbetaling som det normale.

Spørgsmål fra gæsterneEnkelte gæster havde helt specifikkeproblemer, de havde brug for hjælptil – og her var både jeg og WernerWittekind kommet på opgaver, derkrævede professionel indsigt.

Det drejede sig om migration – ieet tilfælde fra det nuværende Ungarntil Danmark/Sydsverige i 1400-tallet,og i et andet tilfælde om et muligt per-sonsammenfald mellem en mecklen-burgsk greve og en sydfynsk ditto islutningen af 1300-tallet.

Det er lykkedes at skaffe kontakttil en forsker i Greifswald om sidsteemne, men det første måtte vi ’sælge’til de svenske forbund. Vi blev klo-gere af spørgsmålene – selv i middel-alderen var store afstande ikke en hin-dring for migration.

Stor hjælpsomhedSom sagt kom det bag på mange af de

besøgende, at man kunne søge i dan-ske og slesvig-holstenske folketæl-linger på Internettet; ligesom begre-bet Helstaten og fænomenet de slevig-ske krige og deres følgevirkninger forbefolkningssammensætning og græn-sedragning ikke er særlig gængs vi-den iblandt nordtyske slægtsforskere.

Dette er blevet yderligere klart formig, efter at jeg som tak for megenhjælp fra brugerne af mailinglistenFamNord giver tyske slægtsforskereen hjælpende hånd med at søge ifolketællingerne på www.ddd.dda.dk

Informationsbehovet et stort – mentil gengæld er hjælpsomheden ogsåstor. Der er flere og flere, der på egenhånd bruger den tyske version afwww.ddd.dda.dk og derved får løstproblemer med at finde folk, der ’for-svandt’ til Danmark.

Mailinglisten FamNordOg omvendt: Har man problemer medat knække en genealogisk nød, fordiens forfædre har rødder i Nordtysk-land, kan det anbefales, at man til-melder sig mailinglisten FamNord.Det sker på http://list.genealogy.net/mailman/listinfo/famnord – der ogsåfindes i en engelsk version.

Sproget er helst tysk, men engelskgår an, og som i alle andre sammen-hænge gælder det, at jo mere præcisman er med sine informationer, jostørre er chancen for, at nogen kanhjælpe een videre.

Næste årJeg takker DIS-Danmark for invita-tionen til Schwerin. Næste års kon-gres foregår i Baden-Württemberg –tema: Andre kilder end kirkebøger.

Genealoger mødes i Schwerin

Årets tema var: Migration over Østersøen

Af Inger Buchard


Computergenealogie 1/2003 + 2/2003

LÆSEKREDSEN

Temaet for 1/2003 er de to store ge-nealogiske databaser Worldconnecthttp://worldconnect.rootsweb.com/ogGeneanet www.geneanet.org/Begge databaser er internationale ogindeholder oplysninger fra hele ver-den.

Tyske adressebøger på nettetI nr. 1/2003 fortælles om en databasemed adgang til at søge i tyske adresse-bøger online. Databasen ligger på:www.adressbuecher.net

Den indeholder nu i skrivende stundadressebøger fra Brandenburg, Bre-men, Hessen, Niedersachsen, Nord-rhein-Westfalen, Schleswig-Holstein,Thüringen, Ostpreußen, Pommern ogSchlesien. Der kan søges på efternavnog fornavn i samtlige adressebøgersamtidigt.

Slægtsforskning og DNATemaet for 2/2003 er Slægtsforskningog DNA. Renate Ell forklarer, hvadDNA er, mens Dr.Tobias Schmidtskriver om muligheden for at benytteDNA i slægtsforskningen, f.eks. til atbevise afstamning, efterprøve kildereller fastslå slægtskab i tilfælde, hvorskriftlige kilder mangler.

Endvidere skriver Holger Zierdt enartikel om tre tilfælde, hvor DNA ipraksis er blevet brugt til at udredeslægtskabsforhold (Kasper Hauser,Anastasia og præsidents Jeffersonsmulige efterkommere med Sally Hem-mings).

Nye online-OFB’ereI 1/2003 omtales en online OFB (Orts-familienbuch) fra Lübsee i Mecklen-burg-Vorpommern, der indeholder2.772 personer og ligger på:http://db.genealogy.net/ofb/luebsee/

Nye mailinglisterI 2/2003 omtales Sudeten.BMS-L, derdækker Sudeten, Böhmen, Mähren ogøstrigsk Schlesien, samt Bavaria-L,der dækker Altbayern (Oberbayern,Niederbayern, Oberpfalz) og Schwa-ben. Disse to lister er åbne for alleinteresserede. Nærmere oplysningerkan findes på:www.genealogienetz.de/vereine/bavaria/mailing.html oghttp://list.genealogy.net/mailman/listinfo/Sudeten.bms-l

Test af programmerI begge numre omtales ganske kort

større og mindre opdateringer af for-skellige slægtsforskningsprogrammer.

Endvidere bringer 1/2003 en test afPRO-GEN 3.0b på:www.pro-gen.nl/gbhome.htm,

2/2003 har test af Ahnenwin 3.5:http: / /home.t-online.de/home/Kunert.R/downl.htm ogDer Stammbaum 2 Premium:www.parentele.com.

Medfølgende cd’erMed 1/2003 følger Genealogie-Ser-vice Lexikon 2. Den indeholder bl.a.oplysninger om mere 43.000 evange-liske sogne i Tyskland, 15.000 evan-geliske sogne i udlandet, links til 3.200hjemmesider – samt betydningen aftalrige efternavne, fornavne, latinskeord, slægtskabsbetegnelser, erhverv,sygdomsbetegnelser og dødsårsager,samt henvisninger til relevant littera-tur og software.

Med 2/2003 følger FOKO-CD2003/2004, der er en slags elektroniskHvem-Forsker-Hvad.

Den indeholder mere 1,35 millio-ner datasæt (et datasæt består afslægtsnavn, sted og periode for forsk-ningen samt indsenderens navn ogadresse).

Af Henriette [email protected]

I dette nummer omtales en megetspændende hjemmeside for dem, derhar skotske aner – nemlig:

Scotlands People Web Site: http://scotlandspeople.gov.uk – der er resul-tatet af et samarbejde mellem the Ge-neral Register Office for Scotland ogScotland On Line.

Siden indeholder næsten 37 millio-ner navne og er dermed en af verdensstørste slægtshistoriske databaser.

Fødsler, vielser og dødsfald er indek-seret fra 1553 og i mange tilfælde til-gængelige som billedfiler.

Folketællingerne er delvist indekse-ret fra 1841 til 1901, men kun tællin-gerne 1891 og 1901 er tilgængeligesom billedfiler. De sidste skal ifølgeplanerne være tilgængelige på siden ibegyndelsen af 2004.

For at respektere privatlivets freder Internetadgangen begrænset til

fødselsregistreringer, der er over 100år gamle, vielsesregistreringer, der erover 75 år gammel og dødsfald, derer sket for over 50 år siden.

Folketællingerne er tilgængeligeefter 100 år. Det koster £6.00 af fåadgang til databasen i en 48-timersperiode, hvor man dog højst kan gen-nemse 30 sider (en side indeholder 25navne) inden man skal betale et nytgebyr.

Computers In Genealogy - Volume 8 Number 2 - June 2002



I slutningen af november holdtDIS’ bestyrelse en arbejds-weekend på Brogården i Mid-delfart.

Ideen var, at bestyrelsen skulle haveordentlig tid til de enkelte punkter pådagsordenen, som ellers ofte hastesigennem, samt at vi kunne få lejlig-hed til at diskutere de mere overord-nede mål for foreningen.

Generalforsamlingen udvidesPå dagsordenen til det ordinære besty-relsesmøde stod bl.a. – ajourføring afdetaljer i forretningsordenen for be-styrelsesmøder og forberedelse afnæste generalforsamling.

Det er bestyrelsens ønske at forsøgeat udvide generalforsamlingen, så derbliver plads til mere samvær medlem-merne imellem.

Det kan gøres ved, at medlemmernetager materialer med til erfaringsud-veksling med andre, og der kan arran-geres mindre udstillinger og demon-strationer af programmer. Vi håber,at mange vil blive til festmiddagen ogfortsætte samværet bagefter.

Bortfald af portostøttenEt ubehageligt faktum kom til at fyldeen del på mødet. Det drejer sig om

bortfaldet af portostøtten, som efterregeringens vedtagelse skal gælde franæste år. Det vil betyde en forhøjelsepå ca. 10 kr. pr. forsendelse.

Der er mulighed for at bevare støt-ten for særlige grupper, men intet erendnu fastlagt. Hvis DIS mister porto-støtten kan forhøjelse af kontingentetikke undgås.

DIS’ fremtidige strategiDen ekstraordinære del af weekendenhandlede om foreningens formål.

Vi drøftede spørgsmål som: Er derområder, vi har forsømt? Hvad er vo-res fremtidige, overordnede strategi?Hvad skal prioriteres højest? Hvordanafgrænser vi foreningens arbejdsom-råde i forhold til de øvrige foreningerpå området? Efter oplæg fra Lars Jør-gen Helbo var vi inde på:1 Input – kildeindtastninger, scannin-

ger mv.2. Lagring – spændende muligheder

for at gemme billeder og dokumen-ter i programmer som Paperport.

3. Behandling – slægtsforsknings-programmer, som altid har væreten hovedsag for foreningen, og ud-veksling via DISBYT og DIS-Fo-rum.

4. Output – hjemmesider, slægtsbø-ger,vejledninger, et område, der varenighed om var noget forsømt, ogsom vi fremover vil satse mere på.

Nyt fra DIS’ bestyrelse

Redaktionen:Pga. pladsmangel er der ikkeblevet plads til alle indsendtebidrag til læsekredsen. De vilblive bragt i det førstkommen-de nummer af Slægt & Data.

Scotlands People Web Site indehol-der dog også flere gratis funktioner,bl.a. OGSÅ en begyndervejledning forslægtsforskere SAMT fotografier fraSkotland i gamle dage.

Endvidere omtales siden Archivesin Focus: www.hmc.gov.uk/focus/focus.htm) – der giver oplysninger omslægtsforskning, lokalhistorie og ejen-domshistorie, samt arkiver i Storbri-tannien. Det er gratis at bruge denneside, der også indeholder links og enfortegnelser over bøger for begyndere.

På artikelfronten er der ikke så me-get at hente for danske slægtsforskere.

Paul Durber, der skriver om BasicComputing for Genealogists, forkla-rer helt grundlæggende, hvad f.eks. enCPU er for noget, samt hvad man bru-ger en printer, et modem og en scan-ner til.

Derudover indeholder bladet 2 ar-tikler om praktiske erfaringer med be-varing af digitale kilder, dels en rap-port fra en konference afholdt af TheNational Archives i april 2003, delset indlæg fra konferencen om, hvadprivate firmaer kan tilbyde med hen-syn til arkivering af e-mails, tekst-dokumenter og databaser, udvikling afsoftware samt service i forbindelsemed arkiveringen.

Endvidere bringer bladet diverseanmeldelser, bl.a. af en cd, der inde-holder et register til mere end 70.000Irske Testamenter i perioden 1458-1858, samt en cd med Folketællingen1901 for London. Slægtsforsknings-programmet GreatFamily 2.1 anmel-des.

Det er vist ikke kendt i Danmark,men interesserede kan downloade en30-dages shareware version fra:www.greatprogs.com/index.html

Fra venstre ses:Ole H. Jensen,Werner Wittekind,Boris Reimann ogOle Hald Madsen

LÆSEKREDSEN - fortsat


I Foreningen DIS-Danmark har vi med stor interesse, men også med stigende bekymring, fulgt udviklingen iStatens Arkivers projekt vedrørende scanning af arkivalier på www.arkivalieronline.dk

Interessen for vores fælles fortid er i disse år stærkt stigende. Det ses bl.a. i vores medlemstal, som stiger månedfor måned og nu har passeret 4.000. Når det sammenholdes med de nyligt gennemførte forringelser i åbnings-tiderne på arkivernes læsesale, er det klart, at der er hårdt brug for et alternativ.

Desværre må vi konstatere, at www.arkivalieronline.dk i sin nuværende form ikke udgør et sådant alternativ.Hertil er den tekniske kvalitet af de offentliggjorte scanninger ganske enkelt for dårlig. Efter vores opfattelseskyldes den dårlige kvalitet ikke begrænsninger i de tekniske muligheder, men derimod nogle forkerte valg medhensyn til billed- og filformater. Vi har lavet en hjemmeside, som illustrerer problemerne og mulige løsninger – se:www.dis-danmark.dk/ao/

Vi skal kraftigt opfordre Statens Arkiver til at tage projektet op til fornyet overvejelse. I en tid med knapperessourcer er det særdeles vigtigt at bruge midlerne med omtanke og sikre en varig kvalitet af det udførte arbejde.Med den nuværende kvalitet må vi forudse, at man om få år vil være tvunget til at kassere hele det udførte arbejdeog starte forfra. Det må ikke ske.Vi ser frem til en konstruktiv dialog om det videre forløb.

Med venlig hilsen DIS-Danmark

DIS’ brev til Rigsarkivaren om

Arkivalier Online

DIS’ bestyrelse har besluttet at tage problemerne med den manglende læselighed i ArkivalierOnline op over for Statens Arkiver. Vi har derfor sendt brev til Rigsarkivaren.Læs mere om det videre forløb i nyhedsbrevet DIS-nyt og i næste nummer af Slægt & Data.

Om søndagen deltog Ann Christensen,som er blevet associeret til bestyrel-

Tv: Kathrine Tobiasen, Ole H. Jensen, Arne Julin, Werner Wittekind, Boris Reimann og Hanne Marie Rud.

sen med den opgave at hjælpe med atarrangere møder. Kig i kalenderen på

side 3 og se, at det samarbejde alle-rede har båret frugt!

Hjælp til at arrangerer møder i DIS


Man husker bedstnår man erpå stedet

Vi søstre drog på en to-dagestur med vor far til hans barn-domsland i Sønderjylland. Vedgensyn med stederne væltedehistorierne frem & vi noterede.

Der blev i Slægt & Data nr. 2, 2000bragt et gammelt fotografi af Aaben-raa under voldsomme oversvømmel-ser. Da vores far så fotoet, udbrødhan: „Det er jo udsigten over minbaghave. Det er taget fra vor terasse.“

Hanne – familiens slægtsforsker –konstaterede, at der var noget slægts-historie, hun ikke havde registreret.

Siden talte vi meget om at tage tilSønderjylland med far og opleve desteder, der var hans barndomsland.Det blev bare ikke lige til noget.

Medbragte udstyrI september kom anledningen, og vikørte fra København en tirsdag mor-gen. Vi piger medbragte papir og bly-ant og var desuden belæsset med di-verse nymodens udstyr såsom kamera,videokamera og båndoptager.

Gråsten Slotshave var rammen omvore første oplevelser. På en lang turrundt i haven fik vi alle vænnet os lidttil brug af kameraer og båndoptager.

I starten hæmmer en båndoptager,men efterhånden bliver den en tro føl-gesvend. Glæden ved at have haft dentændt næsten hele turen er stor, nårman kommer hjem og genhører alt det,der blev talt om. Der er meget, manførst rigtigt hører, når man kun lytterog ikke samtidig skal bruge øjnene.

Varmede op med lidt historiskVed Dybbøl Banke fortalte far omdenne landsdels skiftende tilhørsfor-hold. Han var nu på „hjemmebane“,for den sønderjyske historie har altidværet hans stærke side.

Vi fik berettet om landsdelens til-hørsforhold (tysk fra 1864-1920),

årstallene bag og befolkningens ople-velse af dette. Vi så de gamle kanonerog fra skanserne ned over landskabet.Pragtfuld udsigt over Sønderborg,Egernsund og Broager land.

AabenraaSidst på eftermiddagen nåede vi tilAabenraa og havde på forhånd viaInternettet fundet frem til Hotel Ro-yal på Nørre Torv midt i byen. Et lille,hyggeligt hotel med 6 værelser.

Da det var lidt svært for far at guidebilen rundt i Aabenraa, fordi gadernevar blevet ensrettede efter hans tid,satte vi bilen og gik det sidste stykke.

På hotellet fornemmede de straksfars specielle relationer til byen – hankunne jo slynge om sig med gade-navne. De forklarede udførligt vejentil parkeringspladsen i hotellets gård.

Gågaden - fars barndomsgadeEfter at være installeret på værelserne,gik vi tur på gågaden – fars barn-domsgade. Han bemærkede straks, atdet gamle „Svaneapotek“ lige skråtover for hotellet var blevet restaurant.

Henning Rud bliver her på kirkegården i Aabenraa ved mindesmærket forI.P. Junggreen, rigsdagsmand i den tyske rigsdag, inspireret til at fortællesin yngste datter Hanne Marie Rud mere om hendes kendte tipoldefar.

Af Hanne Marie Rud ogAnne Katrine Rud

Henning Rud og hans ældste datterAnne Katrine Rud ved Gråsten Slot.


Hvad var mere nærliggende end atreservere bord til senere. Aftensma-den skulle bare nydes her – ikke fordidet var lige ved hotellet – men fordidet var min fars barndomshjem.

Vores oldefar (fars morfar ) havdeværet apoteker her i mange år. AdolfMeier – ja det lyder jo tysk, og tyskvar han også født, men han kom tilAabenraa, mens byen stadig var tysk,og købte apoteket. Svaneapoteket flyt-tede mange år senere længere nordpåi gågaden – Ramsherred, som den heddengang.

Det var længe efter 1920, hvorAdolf Meier solgte apoteket.

De små smøgerInden middagen nåede vi at se de småsmøger, „mellemgange“, der forbin-der gågaden med området bag husene.

Husenes haver gik helt ned til Ma-den. Der blev siden fyldt op, og an-lagt en havnevej og bygget en amts-gård mm. Nu var stykket mellem ha-verne og havnevejen en stor rodet byg-geplads inklusiv parkeringspladser.

Særdeles ucharmerende, men det erjo bare om at tage de gamle briller påog så prøve at se tingene, som de måhave set ud for 70-80 år siden i farsbarndom.

Smøgerne mellem husene havdenavne efter nogle af datidens store folki byen: H.P. Hanssen, I.P. Junggreenetc. Lidt mere om dem senere.

tær på avisen Morgenbladet. Også denlukkede desværre knapt et år efter.

Morgenbladet var et forsøg på atlave et venstreblad i København, mendet gik jo slet ikke dengang i Køben-havn, for Venstre var jo et bondeparti!

Vores far og farmor var med i Kø-benhavn og boede dels i en lejlighedpå Sankt Marcus Plads og dels i etpensionat på Esplanaden. Onkel Chri-stian var begyndt i skolen i Aabenraaog blev derfor hos bedsteforældrene.

Efter Morgenbladets lukning flyt-tede de tilbage igen til Aabenraa.

Kun to måneder i 2. klasseFar begyndte i 1. klasse i april 1931på Borgerskolen i Aabenraa, for i Søn-derjylland startede skoleåret nemlig iapril. Han fortsatte i 2. klasse i april1932.

Da farfar i juni 1932 fik job sompressechef på radioen i København,købte familien et rækkehus på Kame-liavej i Hellerup. Her begyndte far iaugust i 3. klasse – for han havde jogået i 2. klasse. At det så kun var tomåneder, tog ingen sig af. Han blevderfor student som kun 17-årig.

Faldet fra 2. sals højdeDa far genså huset bag apoteket komhistorien, som vi ganske vist havdehørt før, men aldrig selv havde kunnesætte billeder på.

Far udpegede det vindue i 2. salshøjde, hvor han faldt ud som dreng.Han ramte det skrå tag på nabohuset,som han rullede ned ad, før det sidstefrie fald ned i nabogården. Pigen såham falde ud og styrtede ind i stuenog fortalte det til fruen.

Farmor tog benene på nakken ogløb hele vejen ned fra 2. sal, op adsmøgen, hen ad hovedgaden og nedad næste smøge. Her kom drengengående med sin ene sko i hånden ogsagde: „Jeg tabte min ene sko“. Så alt,hvad faldet forårsagede, var et bræk-ket kraveben og et flækket øjenbryn.

nalist og kom til Aabenraa, da han fikarbejde på avisen Heimdal fra 1918-1923.

En vandrehistorie i familien er, atapotekeren havde bemærket: „Det erda en pæn ung mand, men han er visttemmelig glemsom – han glemmer josine galocher, hver gang han går“. Denunge journalist var nødt til at kommeigen og igen. Han fik da også apote-kerens datter Helene – vores farmor.

Den unge familie boede først i dennordlige del af Aabenraa, og her blevvores farbror Christian født. Derefterflyttede familien til Haderslev, hvorfarfar arbejdede på Haderslev Amts-tidende, en aflægger af avisen Heim-dal i Aabenraa. Far blev født i Bue-gade i Haderslev i 1924.

Omskiftelige tiderDa avisen i Haderslev gik ind, måttefarfar sammen med sin familie flytteind hos svigerforældrene – apoteke-ren i Aabenraa.

I de år ernærede han sig som free-lance journalist, indtil han i 1929 komtil København som redaktionssekre-

En glemsom ung journalistFar førte os målrettet ned ad en smøge.Bag det røde hus fandt han havehu-set, hvor han i flere år havde boet medsin far, mor og storebror hos bedste-forældrene – apotekeren.

Det var sidst i 1920’erne, hvormange blev berørt af den store ar-bejdsløshed – og så rykkede man sam-men, når det var småt med pengene.

Vores farfar, Harald Rud, var jour-

Den gamle røde bygning lignede sigselv fra dengang, det var byens apo-tek. Her var vores oldefar apoteker,og byens læge – fars morbror Carl– havde klinik på 1. sal. Nu rummerhuset en hyggelig græsk restaurant.

Artiklen fortsætter på næste side



Gennem en hel del år er der en flok slægts-forskere, som har hentet en årlig saltvandsind-sprøjtning på weekendkurset i Bjerringbro.

Dette årsweekend-kursusi Bjerringbro

Jomfru FannyMiddagen indtog vi i selvsamme lo-kale, som havde været apotek. Farudpegede og forklarede, hvordan derhavde set ud dengang og om arbejdeti apoteket.

Restaurantens vært satte sig hen tilvores bord. Han og far hyggesnakkedeom de ændringer, der var foretaget –alt fra lofte og vægge til døre.

Efter middagen hørte vi kort omAabenraas berømte Jomfru Fanny.Vor farmor, Helene Rud, skrev under2. verdenskrig en bog om JomfruFanny, der var veninde med hendesbedstemor. Men det er en helt andenhistorie. Nu var vi trætte og mætte ef-ter en lang dags beretninger.

Konditoriet - for byens fruerHotellets morgenbuffet blev servereti en café overfor. Far kom i højt hu-mør. I gamle dage var dette „Kondi-tor Theysen“, stedet hvor byens fruermødtes hver formiddag kl. 10 og drakformiddagskaffe og udvekslede histo-rier. Her havde hans mormor og mortronet, og han havde været med på enlytter. Konditoriet var stort set ufor-andret. Nostalgi – så det baskede.

Kirkegård med mange historierEfter endnu en spadseretur rundt iAabenraa, kørte vi til kirkegården.

Der var mange gravsten at finde ogtil disse havde far ofte en lille histo-rie. Et godt fif er at spørge: „Far, hvem

er det egentlig, der ligger her?“ Såkommer hele smøren. Godt, at vihavde båndoptageren på, for det gikstærkt!

Vi så gravstedet for fars morbrorCarl – der havde været læge i Aaben-raa. Taknemmelige patienter havderejst et lille mindesmærke, og grav-stedet var derfor blevet fredet. Voresfarfar og farmor havde gravsted sam-men med apotekeren og hans hustru.

I.P. JunggreenLængere fremme kom vi til en stor højsten rejst for I.P. Junggreen. Han ervores tipoldefar – vores farmors mor-far. Junggreens profil var indstøbt istenen. Vi tog flere fotos bl.a. af far iprofil foran Junggreens profil - for atkunne studere, om de har fælles træk.

I. P. Junggreen var rigsdagsmand,gift 4 gange og havde mindst 7 børn,så der kunne jo nemt være mange fleregravstene, vi skulle se på denne kir-kegård. Vi fandt derfor kirkegårdskon-toret og gik derind.

„Guf“ til slægtshistorienHer mødte vi stor hjælpsomhed. Vi fikkopier af gravstedsprotokollen, ogmange navne og datoer fremgik heraf.Også hvem, der gennem tiden havdehaft ansvar for de forskellige grave,og hvem der betalte de årlige regnin-ger for vedligeholdelse.

Vi spurgte efter navnet Middelheus,som var I.P.Junggreens stedfar. Den

meget venlige dame var blevet varmpå opgaven og fandt i en gammel kar-totekskasse et lille kort, der kunne lo-kalisere graven, og i gravstedsproto-kollen stod flere detaljer.

Herefter blev vi vist rundt på kir-kegården af en venlig kirkegårdsbe-tjent, der udpegede gravene. På ste-nene fandt vi navne og datoer, vi al-drig ellers ville have fundet.

Kan varmt anbefalesVi fik fotokopier med hjem, og nu kanvi så registrere det hele.Vi har lyd-optagelser fra stederne samt fotogra-fier og videooptagelser.

Da far genså stederne, kom enmasse slægtshistorie frem, og fleresammenhænge faldt på plads for os.


borg, der fortalte om danskerkoloni-erne, der undertiden kan ende med atvære mere danske end danskerne her-hjemme.

At vandring også kan foregå inden-rigs, dokumenterede Annette Hoff fraHorsens Museum gennem et væld afspændende gamle fotos, der skulle il-lustrere hendes foredrag om “Flugtenfra land til by”.

Den mere teoretiske side af sagentog Erik Kann sig af i sit foredrag “omat søge slægter udenlands.” Pointen ial sin enkelhed: Grib sagen an, somnår du begynder at forske i en for digukendt egn i Danmark.

Samvær med fællerMen kurset er meget mere end fore-dragene. En vigtig del er samværetmed meningsfæller og udvekslingen afforskningsresultaterne.

Kontaktkataloget, hvor alle delta-gere har fået indført deres arbejdsom-råder, slægter og sogne, er et vigtigtled i formidlingen. Gennem hele week-enden ser man folk studere hinandensnavneskilte ivrigt i jagten på den per-son, der måske har gravet i den sammelille udkant som en selv.

En anden del er standene: Spørge-centralen for de mere traditionelleslægtsforskerproblemer og internet-centralen for brug af de nyeste mulig-heden i cyberspace. Den sidste stodErik Kann som sædvanligt for, og dervar altid godt besat ved pc’erne i lo-kalet i pauserne mellem foredragene.Nogen tog vist også natten med.

SlægtsprogrammerEn anden form for hjælp kunne hen-tes i DIS-Danmarks lokale, hvor pro-grammerne Brothers Keeper, WinFamog Reunion præsenteredes, suppleretmed Family Tree Maker og AncestralQuest (i et andet lokale).

Spørgelysten var stor, og det derbegyndte som et forespørgsel om etproblem med et program, kunne hur-tigt udvikle sig til noget meget brede-re. Som sædvanlig var der stor inte-resse for de bøger og slægtstavler, somblev forevist som eksempler på, hvadman kan få et ordentligt slægtspro-gram til at hjælpe sig med at skabe.Ligesom der var søgning til den cdmed tyske slægtsforskerlinks, som OleH. Jensen havde medbragt.

Modsat tidligere var der ledigepladser på kurset, noget som fik kur-susarrangørerne til at overveje vigtig-heden af et bredt tema med bud til alle.

Men stadigvæk: Det slægthistoriskeweekendkursus er et godt og inspire-rende arrangement.

SSF, Sammenslutningen af Slægtshi-storiske Foreninger, holder den førstelørdag-søndag i efterårsferien slægts-historisk weekendkursus på Nør-gaards Højskole, og for mange er deten aldeles uundværlig begivenhed. Derspares uden tvivl sammen til kursether og der i de små hjem.

Fra kartoffeltyskereTemaet skifter fra år til år. I år havdekursusleder Jesper Ratjen givet kur-set overskriften “Hjemme under frem-mede himmelstrøg”.

Det gav plads til både ind- og ud-vandring, og programmet bød på enrundtur blandt såvel kartoffeltyskeresom huguenotter og roepolakker, gui-det af engagerede, vidende og humør-fyldte foredragsholdere.

Formanden for foreningen Kartof-feltyskerne på Alheden, Elsa SteenSørensen, fortalte varmt om sine sejeaner og deres lange tur fra Sydtysk-land til de øde hedestrækninger i Fre-deriks.

Huguenotterne var Randi Ottesensemne. Hun har forsket både i Dan-mark og Sydfrankrig, og fhv. muse-umsinspektør på Lolland-FalstersStiftsmuseum Ove H. Nielsen havdesalen i sin hule hånd, da han beskrevpolakkernes indtog i de lollandske roe-marker.

Vandring ude og hjemmeEn brik til de danske udvandreres sagai USA blev lagt af Henning Benderfra Det danske Udvandrerarkiv i Aal-


TIPS OGIDEER

GEDCOMP er nu på 7. år en søgefacilitetfor slægtsforskere, der forsker i danske (her-under skånske) personer.

Du får gratis udført en GEDCOMP-søg-ning efter de personer, du forsker i, ved atmaile en GEDCOM-fil med dine slægts-historiske oplysninger til GEDCOMP.

For hver slægtsforsker, som har oplysnin-ger med overlap til dine, sender GEDCOMPjer begge en e-mail, så I kan udveksle oplys-ninger.

Status for GEDCOMP pr. 2003-11-06Indsendte personoplysninger: 2.666.000Indsendte GEDCOM-filer: 1.581Udsendte e-mails om personsammenfald:67.366.

Alle indsendte filer med oplysninger ommindst 436 personer har givet indsenderenmindst een meddelelse om personsammen-fald med en fil indsendt af en anden slægts-forsker.

Observeret gevinsthyppighed ved indsen-delse af GEDCOM-fil med oplysninger omX antal personer, hvor X er højst 435:

X GevinstMindst Højst %30 435 96196 302 94126 195 89 64 125 74 1 63 46

Tallene i tabellen er fremkommet på følgendemåde:

De indtil nu indsendte filer til GEDCOMPmed oplysninger om højst 435 personer erinddelt efter antal personer i 5 lige store grup-per.

%-satsen i hver gruppe er andelen af fileri denne gruppe, hvor indsenderen har fåetmindst een meddelelse om personsammen-fald med en fil indsendt af en anden slægts-forsker.

Du kan få mere at vide om GEDCOMPpå: www.lklundin.dk/gedcomp/

Lars Kr. [email protected]

Nyt fra GEDCOMP

Nyt om Brothers KeeperEfteråret har budt på 3 store nyheder vedrørendeBK

Sikkerhedskopi direkte til cd-rom brænderenIndtil for nylig var det kun muligt at oprette en sikkerheds-kopi direkte til cd-brænderen, hvis man anvendte WindowsXP på engelsk, hvilket der jo ikke er mange, der gør her iDanmark.

Derfor er det glædeligt, at det nu er lykkes at få denne funk-tion til at virke med en dansk version af Windows XP.

Det kræver dog, at man anvender nyeste version af BrothersKeeper – i skrivende stund hedder den 6.1.21. Nyeste opdate-ring kan altid hentes på www.brotherskeeper.dk eller påwww.bk6.dk

Gem dine udskrifter som en RTF fil med billeder(RTF = Rich Text Format).Den anden store nyhed er, at der nu kan gemmes udskriftersom en RTF fil med de billeder, som er linket til de enkeltepersoner.

Dette giver langt bedre muligheder for at færdiggøre ensslægtsbog sammen med de billeder, som er blevet udvalgt iforbindelse med indtastningen af de mange slægtsdata. Beggefunktioner kræver, at man er registreret bruger af BrothersKeeper.

Dansk BK 6.1 manual – nu i 2. oplagBrothers Keeper manualen på dansk har været en stor succes,hvorfor et nyt oplag er blevet trykt. Dette andet oplag er ble-vet udvidet, således at den indeholder 180 sider i A5 størrelseog illustreret med 60 foto.

Manualen omfatter foruden en gennemgang af program-met, opdelt i mere end 120 afsnit, også et afsnit med de oftestillede support spørgsmål.

Som ekstra tillæg er medtaget en liste af GEDCOM kodersammen med en dansk forklaring om, hvilke data der liggerbag den enkelte GEDCOM-kode.

Nyt er også en fortegnelse over de fejlkoder som program-met kan komme med og for mange af disse er der en forkla-ring på hvorledes fejlen kan rettes.Pris 150 og kan bestilles ved:Chris Gade Oxholm Sørensen – [email protected] Kirkevej 31, 8361 Hasselager.


Ole H.Jensen Formand, HFH-rep, nordtysk-repr. Kløvermarken 3, 6430 Nordborg. Tlf. 74 45 02 35 [email protected]

Lars Jørgen Helbo Næstformand, KIK-repr. Borgergade 44, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 51 33 [email protected]

Erik Kann Ansvh.redaktør. Johan Jepsens Vej 1, 2830 Virum. Tlf. 45 85 18 02 [email protected]

Werner Wittekind Kasserer. Rudersdalsvej 114, 2840 Holte. Tlf. 45 41 43 15 [email protected]

Hanne Marie Rud Webmaster. Thøger Larsens Allé 48, 2750 Ballerup. Tlf. 44 66 17 04 [email protected]

Ruben Højmark Jensen Sekretær. Lucernevej 17, 4180 Sorø. Tlf. 57 83 28 94 [email protected]

Kathrine Tobiasen Redaktionsmedlem. Korsagervej 13, 8900 Randers. Tlf. 86 44 56 89 [email protected]

Ole Degn KIK-repr. Mellemhøjen 11, 8800 Viborg. Tlf. 86 67 47 02 [email protected]

Boris Reimann Nordisk + KIK-repr. H.J.Poulsens Allé 118, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 2840 [email protected]

Arne Julin Suppleant. Hovedgaden 75, 4050 Skibby. Tlf. 47 52 80 48 [email protected]

Kai Eskildsen Møller Suppleant. Havremarken 59, Holbøl, 6340 Kruså. Tlf. 74 60 89 10 [email protected]

DIS-Danmarks bestyrelse

Ole Hald MadsenRikkesminde Allé 45250 Odense SV


DIS-Danmarks ekspedition

Telefonen er åben for ekspedition:Tirsdag kl. 14-18Ellers telefonsvarer.

Ekspeditionen vil kunne besvare spørgs-mål og sørger i øvrigt for forsendelse afforeningens forskellige produkter, f.eks.

cd’en med Slægt & Data, disketten„Hvem Forsker Hvad“ ect.

Ekspeditionen står også for tilmelding tilDIS-Danmarks læsekredse, hvor uden-landske blade rundsendes blandt DIS-medlemmer.


Kontingent 2004

Slægt & Data december 2003

Af Werner Nielsen Wittekind, DIS’ kasserer

I skal bruge girokortet, der sidder øverst her på bagsiden.(Vi har undersøgt muligheden for betaling via PBS, mendet er endnu ikke faldet helt på plads, dels af tekniske,dels af økonomiske årsager).

Betal gerne via NETBANKNogle af jer betaler via netbank og skal bruge girokort 00eller 01. Nogle programmer beder også om registrerings-nummer, det er så 9570.

HUSK også at skrive jeres medlemsnummer. Det er desidste fire cifre efter bogstaverne 12352 ARC XXXX (for-trykt oppe på girokortet i feltet: Indbetaler).

‘Indbetaler’ må gerne være en anden person end DIS-medlemmet, men HUSK medlemsnummer, for ellers kom-mer jeg til at oprette personen som nyt medlem.

Fra udlandetVia netbank eller overførsel gennem egen bank kan alleudenlandske medlemmer betaler ved at benytte følgendeIBAN DK71 3000 0005 0120 58 og indbetale 125,- Dkr.

Norske medlemmer kan indbetale kontingent til konto8101 06 11601. Denne konto er i Norge og kræver ingenafgift. Men husk, beløbet skal svare til Dkr. 125,-.

Følgende skal IKKE betaleFølgende medlemmer HAR betalt for 2004 og skal derforIKKE betale igen. Dit medlemsnummer er de sidste firecifre efter bogstaverne 12352 ARC XXXX1228, 1245, 1391, 1504, 1669, 1965, 2030, 2046, 2203,2246, 2451, 2488, 2633, 2646, 2676, 2780, 2836, 3062,3266, 3329, 3403, 3660, 3684, 3936, 4083, 4196, 4215,4274, 4292, 4398, 4566, 4576, 4615, 4621, 4635, 4789,4796, 4929, 5011, 5058, 5134, 5262, 5280, 5334, 5340,5424, 5427, 5572, 5641, 5741, 5878, 5882, 5886, 5891,5894, 5898, 5909, 5934, 5959, 5965, 5975, 5982, 5995,6009, 6010, 6012, 6020, 6032, 6138, 6354, 6417, 6523,6625. Samt fra nummer 6634 og højere tal.

Følgende skal dog forny deres medlemskab6640, 6647, 6649, 6650, 6651, 6655, 6658, 6662, 6663,6665, 6681, 6683, 6685, 6692, 6703, 6705, 6711, 6713.Disse medlemmer har indmeldt sig efter 1.10.2003 og til-kendegivet, at de ønskede medlemskab fra 2003.

Hvert år er der en del, der får betalt to gange, fordi deikke tjekker ovenstående. Dobbelte betalinger bliver bog-ført som betaling for det efterfølgende år (altså for 2005).

Jeg har stadig nogle ukendte indbetalinger, der er fore-taget på posthuset, men som ikke er udfyldt. Det gælderbåde fornyelse af medlemskab samt nyindmeldte!

Det er atter tid at betale kontingent for det kommende år - nemlig inden 1.2.2004

BUK i perforeringen og riv FORSIGTIGT eller klip- så girokortet ikke beskadiges. Eller indbetal via netbank.

2003-4 slægt & data.pdf

Documents