1

Juni 2016

Byggeriet har stadig svært ved at låne pengeDansk Byggeris tolvte måling i streg viser, at kreditsituationen fortsat halter. Det er svært at opnå det kreditniveau eller det lån i banker og realkreditselskaber, som virksomhederne efterspørger. Bankmanden har ikke stor fidus til små virksomheder og byggebranchen

2 Foto Mette Mens Rasmussen

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

Dansk Byggeri har istemt de positive toner i dansk økonomi. Byggeriet får nu del i en spirende økonomi, og aktiviteten og inve-steringerne er svagt stigende.

Men kreditklemmen er endnu ikke helt henvist til historiebogen. Trods bedre tider er dette marked præget af høje kreditom-kostninger og mange afslag på lån og kre-dit. Finanskrisens økonomiske smalhals er stadig virkelighed for dele af byggeriet.

- Mange løber stadig hovedet imod en kreditmur. Ikke mindst de små virksomhe-der, som ikke har likvider på kistebunden, har svært ved at låne arbejdskapital og op-lever oveni, at det kan være en hæmsko at drive virksomhed i bygge- og anlægsbran-chen, når de lægger deres ønsker frem for fx bankmanden, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Det fremgår af Dansk Byggeris seneste kreditanalyse, at knap hver tredje af de små virksomheder i undersøgelsen er ble-vet afvist kredit, fordi de drev virksomhed i bygge- og anlægsbranchen. Tallene indi-kerer samtidig, at det er værre for de små virksomheder, da det er cirka dobbelt så mange i forhold til de mellemstore og store virksomheder.

- Men tager vi alle med – store som små – så ser vi noget, der stadig ligner uvilje i forhold til kredit og lån til byggebranchen. Cirka 25 procent af alle adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder har oplevet at blive afvist i banken, alene fordi de driver virk-

somhed i bygge og anlægsbranchen. Den andel er, hver gang vi har undersøgt kre-ditforhold, i intervallet mellem 20 og 30 procent af virksomhederne, og det bliver et vilkår, vi bliver nødt til at drøfte med bank- og kreditvæsenet, siger Torben Liborius.

Dansk Byggeri har målt virksomhedernes vurdering af deres kreditsituation tolv gange og har efterhånden opbygget solide indika-tioner af de problemer, som Dansk Byggeris medlemmer oplever omkring kreditgivning.

Kreditklemme kan kvæle opsvingIkke overraskende har krisen været forbun-det med betydelige vanskeligheder med at opnå kredit og lån. Med det spirende op-sving har man i Dansk Byggeri dog forven-tet, at kreditklemmen ville blive mærkbart løsnet. Det ser bare ikke ud til at være slået igennem endnu.

- Det er skuffende, at vi ikke kan se de nye tider i den seneste måling af kreditfor-holdene, siger Torben Liborius og henviser

15 % 1 %

64 %

8 %13 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

Ja, renten er faldet

Ja, andre omkost-ninger er

faldet

Nej, renten og øvrige

omkostninger er uændrede

Ja, andre omkostninger

er steget

Ja, renten er steget

Anm.: Mulighed for flere svar, n =146. Kilde: Dansk Byggeri

Har din bank, dit realkreditselskab, fond eller lignende ændret renten eller omkostningerne i øvrigt i forbindelse med dine kredit-faciliteter (kassekredit, lån eller anden finansiering) i løbet af det seneste år?

2

til de overordnede resultater af analyser, som viser:2 At omkring hver femte virksomhed ople-

ver, at renten eller andre omkostninger er steget i forbindelse med deres kredit i banken, realkreditselskabet eller lignende

2 At mange virksomheder afholder sig fra at søge yderligere kredit. I undersøgel-sen søgte en tredjedel af virksomheder-ne om forhøjelse af deres kredit. Dem, der søgte, fik hver tredje afslag, og hver femte kun delvist deres ønske

2 At en fjerdedel af virksomhederne be-nytter leverandørkredit til at dække be-hovet for driftskredit

- Med bedre tider burde vi kunne for-vente nemmere adgang til kredit og lån. Men hovedtendensen er status quo, altså uændrede vilkår uden en tendens til, at det går konsekvent i den rigtige retning, for-klarer Torben Liborius.

Halvdelen af de adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder har ikke søgt om for-højelse af kreditten eller om lån, fordi de er i den positive situation at have tilstrække-lig likviditet. Inden for det seneste år har hver tredje virksomhed søgt om forhøjelse af deres kredit, og det ligner billedet fra seneste analyse.

- Overordnet ser det ud til, at mange virksomheder slet ikke har brug for yderli-gere kredit. De har penge nok til at drive deres virksomhed, og det er bestemt posi-tivt, at en branche med så store startom-kostninger som byggeriet formår at være selvfinansierende i den grad, som det er tilfældet, siger Torben Liborius og tilføjer:

- Men hver tredje virksomhed har trods alt et finansieringsbehov, som de forsøger at dække med kredit. Når de ikke får denne kredit, kan man frygte, at de må opgive at gennemføre deres projekt. Så der kan kre-ditklemmen bidrage til at stikke en kæp i det spirende opsving.

Blandt de virksomheder, der har søgt om kredit og lån, har hver tredje inden for det seneste år fået afslag, mens hver femte virksomhed kun fik delvist opfyldt sit øn-ske om kredit.

- Det ser tilmed ud til, at det er blevet en smule vanskeligere at få hele det ønskede beløb. Vi ser altså et billede af en kreditsek-tor, der ikke nødvendigvis understøtter det gryende opsving med den arbejdskapital, der er brug for, siger Torben Liborius.

Han gør det samtidigt klart, at bygge- og anlægsbranchen ikke alene peger på banker og kreditforeninger, som barrierer, og at man naturligvis ikke opfordrer til at låne penge ud uden formodning om at få pengene hjem igen.

- Det er ganske vist i banken og hos kreditforeningen, branchen kan løbe pan-den mod muren. Men også i byggeriet er der forståelse for, at finansverdenen er blevet underlagt nogle skærpede krav, der betyder, at de ikke må låne lige så meget ud, som vi søger om. Skytset kan i lige så høj grad rettes mod politikere. Og så skal vi have gang i alternative kreditadgange og bedre vilkår for at opbygge egenkapital og derved adgang til endnu mere egenfinan-siering, slutter Torben Liborius. 2

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

Ja, det hele Nej, fik kun delvist opfyldt

mit ønske

Nej, afslag

Mar. 2013 - Aug. 2013

Sep. 2013 - Mar. 2014

Mar. 2014 - Sep. 2014

Sep. 2014 - Sep. 2015

mar. 2015 - mar. 2016

Anm.: Spørgsmålet er stillet til de respondenter, der har søgt om forhøjelse af kredit. Kilde: Dansk Byggeri

Fik du den ønskede forhøjelse af kassekreditten, lånet eller anden finansiering?

Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette

nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon 30 36 02 65.

1

Juni 2016

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

Cirka 60 procent af bygge- og anlægsbranchen benytter kas-sekreditter hos bankerne, når de har behov for driftskapital. Cirka samme andel dækker en stor del af deres løbende behov for driftskapital via egenfinan-siering, mens en fjerdedel be-nytter sig af leverandørkredit-ter. Det betyder så også, at virk-somhederne i mange tilfælde bruger flere kilder til at dække deres løbende behov for kasse-kredit.

- Der er en ret tydelig ten-dens til, at færre benytter kas-sekredit til at dække det løben-de behov for driftskredit. Ande-len har været faldende siden

Banken, leverandøren og egen lomme finansierer byggerietTendensen er, at bygge- og anlægsbranchen i stigende omfang vælger at finansiere byggeomkostningerne ved selvfinansiering. Nye kilder som virksomhedspant og factoring er ikke slået igennem

2009 og det er samtidig blevet mere udbredt at finde finansie-ring i virksomhedens egen kas-sebeholdning. Det er ganske sundt, men det understreger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, for når banken ikke vil låne, må man finde andre veje, siger erhvervspolitisk chef Tor-ben Liborius.

Den tredje og sidste vej til kapital er leverandørkreditter, og de benyttes ifølge Torben Li-borius som en del af flowet i en byggeproces og naturligvis i det omfang, at kreditomkostnin-gerne er konkurrencedygtige. Dog er nogle bygge- og anlægs-virksomheder henvist til at bru-ge leverandørkreditter, fordi

alternativerne er begrænsede.

Leasing, ja – men ikke virksomhedspant og factoringLeasing, virksomhedspant og factoring er alternative former for finansiering, hvor leasing er den mest anvendte og kendte finansieringsmulighed. 60 pro-cent af virksomhederne anven-der leasing, og stort set alle kender til det.

Mindre anvendt er virksom-hedspant, som ca. hver femte virksomhed anvender. Virksom-hedspant er også den mindst kendte af de tre finansierings-muligheder, hvor knap 40 pro-cent svarer, at de ikke kender til virksomhedspant, som handler

Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon 30 36 02 65.

om pantsætning af fx kundetil-godehavender, varelagre eller materiel.

Factoring er salg af debitor-tilgodehavender – altså faktu-raer – til aktører, der er profes-sionelle i forhold til at hjem-hente tilgodehavender.

- Det er en lidt særegen og heller ikke særlig anvendt me-tode til kreditstyring. To tredje-dele af virksomhederne kender faktisk til factoring, mens en tredjedel slet ikke har hørt her-om. Det er altså ingen virksom-heder der har erfaring med fac-toring, fortæller Torben Libori-us. 2

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

Leasing Virksomhedspant Factoring

Ja

Nej, men kender til det

Kender ikke til det

Ved ikke

Kilde: Dansk Byggeri

Hvis du vurderer dit løbende behov for driftskredit, hvordan dækkes det?

Anvender du følgende?

Anm.: n = 146.Kilde: Dansk Byggeri

Mar. 2013 - Aug. 2013

Sep. 2013 - Mar. 2014

Mar. 2014 - Sep. 2014

Sep. 2014 - Sep. 2015

mar. 2015 - mar. 2016

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

Egenfinans-iering

Kassekredit i bank(er)

Leverandør-kredit

Anden kredit

1

Juni 2016

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

Dansk Byggeri har i sin kredit-analyse også set på betalings-villigheden hos byggeriets kun-der - såvel offentlige som pri-vate.

- Såkaldte arbejdsgarantier bliver stadig mere udbredte. Behovet for at få en form for økonomisk sikkerhed for, at en-treprenøren kan gennemføre opgaven, er blevet større. Og det er i dag 20 procent af de pri-vate og 10 procent af de offent-lige kunder, der efterspørger arbejdsgarantier, fortæller Tor-ben Liborius, der er erhvervspo-litisk chef i Dansk Byggeri.

Han fortæller videre, at ar-bejdsgarantier siden 2011 - iføl-ge spørgeskemaanalysen om kreditsituationen, som Dansk Byggeri har gennemført – har

Kunderne presser byggerietHver tiende byggevirksomhed takker nej til opgaver, fordi de ikke kan stille den arbejdsgaranti, som deres kunder forlanger, eller fordi de ikke vil, omkostninger er blevet for høje. Samtidig udskyder mange kunder deres betaling. Det gør det vanskeligt at drive forretning

fået omkring 10 procent af virk-somhederne til at takke nej til en opgave, fordi de ikke har kunnet stille den fornødne ga-ranti.

Selvom det er få virksomhe-der i undersøgelsen, der har været nødt til at takke nej til en opgave på grund af, at de ikke har kunnet stille den fornødne arbejdsgaranti, er det hæm-mende for virksomhederne, at skulle stille økonomisk sikker-hed for deres arbejde.

- De fleste byggevirksom-heder kan godt stille med en arbejdsgaranti, men desværre er det også en omkostningstung og administrativ byrdefuld af-fære for mange virksomheder, der giver udtryk for, at det er blevet dyrere at få de tilstræk-kelige garantirammer. Så det

ender jo med højere priser, så kunderne bør være mere selv-kritiske i forhold til, hvornår de vil kræve den slags garanti, si-ger Torben Liborius.

Dårlige betalereDen usikkerhed om evnen til at levere varen, som arbejdsga-rantierne er udtryk for, kunne virksomhederne ønske sig med modsat fortegn – altså en ga-ranti for evnen til at betale.

- Det er en lille alarmklokke, når entreprenøren i stort om-fang skal strække kreditten for kunden. Mange entreprenører oplever, at såvel private som offentlige kunder kræver læn-gere betalingsfrister, mens endnu flere oplever, at kunder-ne udskyder deres betaling. Den mellemfinansiering, som her-

Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon 30 36 02 65.

ved opstår, forventer byggeriets kunder altså, at entreprenøren betaler for, fortæller Torben Li-borius.

Ifølge analysen har 40 pro-cent af de adspurgte byggevirk-somheder private kunder, der kræver længere betalingsfrister, mens 30 procent oplever at have offentlige kunder med samme krav. Og hele 75 procent oplever at private kunder ud-skyder deres betaling, og hver anden entreprenør har oplevet, at offentlige kunder udskyder deres betaling.

- Det er simpelthen ikke hverken fair eller godt for sam-fundsøkonomien, at hånd-værksvirksomhederne skal være bank for deres kunder og den offentlige sektor, siger Torben Liborius. 2