1 verdenskrig

1.Verdenskrig 1914 -1918Steen Bak

2005Oversigt FremTilbage

1914 -1918

1.verdenskrig

Klik på dette ikon for at få læst siden

op



Konsekvenser for Danmark• Sønderjylland. Efter krigen i 1864 havde Danmark tabt hertugdømmerne

Slesvig og Holsten til Tyskland. Med fredsafslutningen i Versailles i 1919 blev Tyskland påtvunget at afholde folkeafstemninger i de områder hvor der var blandede etniske/nationale befolkningsgrupper. En sådan afstemning blev afholdt i 1920 og samme år kom den nordlige del af Slesvig (Sønderjylland) tilbage til Danmark.

• Fra Slesvig deltog ca. 30000 dansksindede unge mænd i krigen på tysk side. 6000 af disse kom aldrig tilbage til deres familier og resten blev lemlæstede på krop og sjæl efter de barske oplevelser ved fronten. Disse 6000 dræbte bliver i dag mindet med navns nævnelse, i mindeparken i Århus.

• Økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser af Danmarks neutralitet, havde været gode for især de der havde været i stand til at sælge varer til de krigsførende magter. Såkaldte Gullaschbaroner havde tjent formuer på krigen. Efter krigen regnede mange danske med at nu ville efterspørgslen på danske varer stige. Det gik lige modsat, idet at efterspørgselen faldt drastisk. Landene havde ganske simpelt ikke råd til at købe varer i udlandet.

Klik på ikonet for at få læst siden op



Oversigt

Oversigt

Aktive krigsdeltagere

OptaktenKrigensforløb

Krigens afslutning

Ententen

Tripelalliancen

Den europæiske magtbalance

Før krigs Kriser

Se 1.verdenskrigsfilmklip.

Spil 1.Verdenskrig

spil

Wilsons 14 punkter

Versaillestraktaten

Tidslinje

1. VerdenskrigQuiz

Mål for emnetHvad skal jeg lære

Konsekvenseraf krigen

Konsekvenser for Danmark

Opgaver Hjælp



Versailles traktaten.• Tyskland blev i Versailles traktaten tvunget til afvæbning.

Hæren måtte være på højst 100000 mand, luftvåben og flåde måtte man ikke have.

• Det Østrig ungarske kejserrige blev opløst i en række småstater.

• Tyskland måtte afstå Alsace/Lorraine samt de nyligt vundne områder i Østeuropa.

• Tyskland måtte påtage sig skylden for krigen og dermed også betale for krigens skader.

• Områder med blandede nationale befolkningsgrupper skulle stemme om tilknytningen til Tyskland. Sådan fik Danmark Sønderjylland tilbage i 1920.



Før krigs kriser• Uoverensstemmelserne der førte til starten af 1.verdenskrig kan vi

finde i tidligere konflikter. Det er klart at det er sejrherrerne der skriver historien, men tydeligt er det at man i Tyskland var misundelige på det engelske og franske kolonirige. Som Kejser Wilhelm sagde så ønskede Tyskland en plads i solen, dvs. kolonier, råstoffer, markeder hvor man kan afsætte sine industrivarer, investeringsmuligheder og international magt.

• Allerede i 1905 havde man det første store krise omkring Marokko. Tyskland ønskede at ydmyge Frankrig og at drive en kile indimellem England og Frankrig. Så Kejser Wilhelm sejler til Agadir og lover sin støtte til den marokkanske sultan der ønsker at bevare Marokko som et selvstændigt land. Frankrig der har store interesser i Marokko er parat til krig over problemet, men bliver overtalt til bilægge sine kontroverser med Tyskland ved en international konference.

• 3 lignende kriser opstår i 1908, i 1911 og 1912. Over enten Marokko eller Balkan, hvor Serbien igennem krig fordobler sit territorium.

Klik på ikonet for at få læst siden op



Konsekvenser af krigen 1• 1. Verdenskrig kostede mere end 9 mio. dræbte, ca. 22 mio. sårede og

invaliderede samt 5 mio. savnede. Materielt var slagmarkerne i N-Frankrig og Belgien de hårdest ramte. Fredsslutningen fandt sted i Versailles 1919, hvor Tyskland, Østrig/Ungarn og Tyrkiet fik fredsbetingelserne dikteret af de allierede stormagter. Fredsbetingelserne blev bestemt ud fra en ide om at Tyskland ikke igen skulle kunne føre krig imod Frankrig. Derfor blev betingelserne for især Tyskland meget hårde med store krigsskadeerstatninger og kraftige begrænsninger på hvor stor en hær Tyskland måtte Freden ændrede også totalt staterne i Europa; syv stater blev oprettet eller genskabt som selvstændige lande: Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, der alle blev republikker. Det tyske, det østrig-ungarske og det russiske kejserdømme samt det osmanniske (Tyrkiet) sultanat blev afviklet, og en række grænseændringer gennemført. Globalt set fik krigen bl.a. til følge, at verdens økonomiske og industrielle tyngdepunkt skiftede fra Europa til USA, at Japan blev en østasiatisk stormagt, og at kommunismen fik en stærk base i Sovjetunionen, som opstod på ruinerne af det tidligere kejserrige Rusland. Folkeforbundet, en forløber for FN, blev dannet men var fra starten handicappet af at USA ikke ønskede at deltage.

Territoriale forandringer efter 1.verdenskrig



Konsekvenser af krigen 2• 1. verdenskrig ændrede mange

ting bl.a. mange grænser. Men de skrappe fredsbetingelser, der især ramte Tyskland skabte stor bitterhed og denne bitterhed blev dygtigt udnyttet af Hitler til at overtage magten i 1933.

• Folkeforbundet viste sig ikke i stand til at løse landenes konflikter og kunne ikke bremse udviklingen hen imod en endnu blodigere og uhyggelig krig, den anden verdenskrig.



Territoriale forandringer efter 1.verdenskrig



Hjælp

• Bog materiale: Niels Aage Jensen, Da verden brød sammen.

• Historiske kilder: Den første verdenskrig 1914-18

• Links: http://www.worldwar1.com/reflib.htm

• http://www.bbc.co.uk/history/war/wwone



Krigens forløb

• Verden kaster sig ud i krigen• De første slag• Skyttegravskrig• Luftkrigen• Krigen til søs• Ubådskrig• USA træder ind i krigen• Den russiske revolution



Afgørelsen

• Brest Litovsk aftalen.

• Den tyske offensiv på vestfronten 1918.

• Revolution i Tyskland

• Våbenstilstand d. 11.november kl.11.00 1918



Brest-Litovsk• Efter den kommunistiske

magtovertagelse i Rusland søgte regeringen at få fred med Tyskland. Den 15. december lykkedes det at få våbenhvile. Få dage senere begyndte forhandlinger om fred i den polske by Brest-Litovsk. I marts 1918 underskrev de to lande en meget hård fredsaftale med store landafståelser til Tyskland.



Revolution i Tyskland• Som følge af den dårlige

krigssituation i 1918 ønskede den tyske hærledelse, at indsætte flåden i et bombardement af de engelske og franske styrker ved kanalkysten. Men matroserne på de tyske skibe ville ikke være med. De gjorde oprør og med dem adskillige af de almindelige borgere. De havde fået nok af krigen. Da soldaterne ved fronten hørte om oprøret begyndte de at desertere. Snart var de større byer i oprørernes hænder og den tyske hærledelse så ikke andre udveje end at kapitulere. Den tyske kejser abdicerede, forlod Tyskland og bosatte sig i Holland.



Tysk offensiv sommeren 1918

• Efter freden i Brest-Litovsk kunne den tyske overkommando råde over flere hærdivisioner. I sommeren satte den ledende general Ludendorff ind med en sidste offensiv for at gennemtvinge et forlig. De tyske soldater ved fronten var udslidte, ligesom deres materiel var nedslidt. Fra tysk side brugte man desperate midler såsom giftgas.

• Det lykkedes Ludendorff at samle tropper nok til et sidste fremstød. De gik også adskillige km frem men blev så stoppet af de friske tropper fra bl.a. USA.

• De allierede indsatte tanks og store mandskabsresurser. Flere steder lykkedes det de allierede at bryde igennem den tyske front. I oktober indså General Ludendorff at nederlaget var uundgåeligt. Han forsøgte at overbevise Kejser Wilhelm men måtte søge sin afsked da denne ikke mente at tiden var inde til kapitulation.



Den russiske revolution• Krigen var ikke gået godt for Rusland,

de gik fra nederlag til nederlag. Deres hær var meget dårligt udrustet og officererne meget dårlige. På hjemmefronten var leveforholdene forfærdelige i det tilbagestående land. De var stor mangel på selv de mest almindelige ting, folket sultede. Den russiske zar havde selv taget kommandoen over hæren og fik derfor skylden for de utallige tab og nederlag. I mart 1917 havde folket fået nok, strejker brød ud og folk demonstrerede. Zaren beordrede soldaterne til at skyde på befolkningen, men de nægtede. Zaren gav op og abdicerede. Nu blev det en midlertidig regering der skulle forsøge sig. Det lykkedes ikke for dem at skaffe fred og brød. I november tog Bolsjevikkerne magten og i marts 1918 sluttede de fred med Tyskland.

Se videoklip om den russiske revolution.



Den russiske revolutionVideoklip

Klik når du vil se klippet.



Bolsjevikkerne• Et revolutionært parti der

bekendte sig til Karl Marx ideer om at arbejderne med magt skulle tage magten fra kapitalisterne. (de der ejede fabrikker, miner, landbrug osv.)

• Bolsjevikkerne blev ledet af Lenin, der med tysk hjælp kom tilbage fra sin landflygtighed i Schweiz. Han var en fremragende taler, der kunne overbevise sine tilhørere.



USA træder ind i krigen• USA forsøgte igennem de første krigsår ikke at blive trukket ind i

krigen. Men den tyske ubådskrigsførelse gik også ud over amerikanske skibe. F. eks i 1915 blev det amerikanske passagerskib Lusitania sunket af tyske ubåde. England vedblev at få forsyninger fra USA, og det var egentlig Englands livline. Fra februar 1917 erklærede Tyskland uindskrænket ubådskrig. Det betød at alle skibe, der sejlede til og fra England frit kunne sænkes af tyske ubåde.

• Samtidig forsøgte den tyske udenrigsminister at få Mexico til at erklære krig imod USA med tysk hjælp. Det medførte at USA i april 1917 erklærede krig imod Tyskland.

• Se det tyske telegram til Mexico.• Den amerikanske krigserklæring kom på et meget godt tidspunkt for

de krigstrætte engelske og franske soldater. Den amerikanske regering lovede, at sende 2 millioner friske soldater til Frankrig. Friske soldater, hårdt tiltrængte leverancer af fødevarer, ammunition osv. gav de allierede fremgang.

• Se billeder af de amerikanske soldater.



Billeder af amerikanske soldater



Det tyske telegram til Mexico• Den 1. februar påbegynder vi den uindskrænkede ubåds krig. Ikke desto

mindre håber vi alligevel, at de Forenede Stater vil forblive neutrale. Hvis det imidlertid ikke lykkes os at bevare deres neutralitet, ønsker vi at foreslå Mexico en alliance på nedenstående betingelser: Vi erklærer krig og slutter fred i forening. Vi garanterer Mexico omfattende økonomisk støtte og aftaler, at Mexico skal have New Mexico og Arizona, som blev afstået i 1848 tilbage. Vi overlader de nærmere enkeltheder til dem. Deres henvendelse til Carranza1 må være strengt fortroligt. Så snart krigen mod de Forenede Stater er sikret, skal de overfor ham antyde, at han på eget initiativ bør indlede forhandlinger med Japan, opfordre Japan til at gå med i alliancen og tilbyde at fungere som mellemmand mellem Japan og Tyskland. Gør Carranza opmærksom på, at gennemførelsen af den uindskrænkede ubåds krig vil gøre det muligt at tvinge England i knæ og få det til at bede om fred indenfor få måneder. Bekræft modtagelsen af nærværende.Zimmermann

• 1: Den mexicanske præsident



Ubådskrig• Historien om ubåden starter

for alvor under 1. verdenskrig. De skulle vise sig at blive Tysklands alvorligste trussel til søs imod deres engelske modstandere. Det engelsk modtræk, der dog først blev effektivt langt ind i 1916, var konvojer. Handelsskibene sejlede sammen i store grupper beskyttet af krigsskibe. Men også mineudlægning og net ødelagde mange tyske ubåde.



Krigen til søs• Så tidligt som den 28 august 1914 stod

det første søslag i 1. verdenskrig ud for den tyske flådehavn Wilhelmshaven. Det blev en engelsk sejr, men dyrekøbt og udfaldet gjorde at den engelske flådes admiral blev meget forsigtig. Udenfor Nordsøen havde den tyske flåde kun en nævneværdig flådestyrke. Den 1. november 1914 mødte denne styrke to engelske krydsere. Det blev et smerteligt engelsk nederlag hvor begge skibe gik ned. Samme tyske styrke blev den 8. december tvunget til kamp ved Falklandsøerne. Her blev to tyske krydsere og tre destroyere sunket af den engelske flåde.

• Først igen i maj 1916 kom det til kamp denne gang i Nordsøen. Den tyske og engelske flåde tørnede sammen ud for Jyllands vestkyst. Tre engelske slagskibe sprængtes i luften og 1 tysk. Englænderne mener stadig at det var en sejr idet tyskerne vendte tilbage til havnen i nattens mulm og mørke.



Skyttegravskrig

• Kampene især på vestfronten foregik således at generalerne udvalgte sig et frontafsnit som de anså for svag. Dernæst iværksatte man et kæmpe bombardement med kraftige kanoner og mortere. Til sidst, når man anså fjenden for ødelagt, beordrede man fodfolket op af skyttegravene til frontalangreb. På den angrebne front kravlede soldaterne op af deres skyttegrave for at modtage angrebet med maskingeværild. Sådan fortsatte krigen med mange angreb og hvad der for soldaterne opfattedes som endeløse og meningsløse slagterier.

• Se panorama



Luftkrigen• For første gang i verdenshistorien

anvendte de krigsførende fly. Først til observation for artilleriet, hvilket gjorde beskydningen mere effektiv. Senere ønskede begge parter at nedskyde fjendens observationsfly. Det blev til de berømte luftkampe imellem især tyske og allierede jagermaskiner. Det var et barskt liv at være jagerpilot, ofte overlevede de kun i få uger. Faldskærm havde de ikke, så valget stod imellem at hoppe ud eller at blive brændt op, hvis man var blevet ramt. Flyene blev igennem krigen stadig bedre.



De første slag 1

• Allerede den 28.juli 1914 påbegyndte den østrigske hær et bombardement af Serbiens hovedstad Beograd. Snart efter væltede østrigske soldater ind over grænsen til Serbien. Her blev de dog hurtigt drevet tilbage. Den serbiske konge gik med gevær i hånd i krig sammen med soldaterne.

• På vestfronten havde den tyske overkommando lavet en plan for erobringen af Frankrig, Schlieffenplanen navngivet efter den officer der havde lavet planen. Ideen var at de tyske styrker hurtigt skulle erobre Luxemborg og Belgien og dernæst trænge ind i nordfrankrig og direkte imod den franske hovedstad. På den måde ville man omgå de store franske styrker der var opmarcheret langs den fransk/tyske grænse.

• Planen blev fulgt meget flot i den første måned af krigen. Men begivenheder på østfronten gjorde at tyskerne blev nødsaget til at sende tropper mod øst, langt hurtigere end antaget. Det gav franskmændene chancen for at stoppe den tyske fremrykning ved Marnefloden.

• Se animation

De første slag 2



Schlieffenplanen

I 1905 udarbejdede chefen for den tyske generalstab, general Alfred von Schlieffen, en plan der skulle gøre Tyskland i stand til at kæmpe på to fronter samtidig.Ideen var, hurtigt at støde frem igennem Belgien og indtage den franske hovedstad Paris. Dernæst kunne man vende sig imod den russiske trussel. Den tyske øverstkommanderende General Helmuth von Moltke måtte dog snart konstatere at den belgiske hær ydede mere modstand end ventet og at franskmændene var bedre forberedt. Det franske angreb ind i Alsace-Lorraine blev en total fiasko og de måtte hastigt trække sig tilbage.



De første slag 2• Langs Marne gik krigsførelsen ind i en anden fase på vestfronten, fra dette

tidspunkt blev der tale om skyttegravskrig, hvor begge parter gravede sig ned overfor hinanden. Det skulle nu vise sig at forsvarsvåbnene var langt kraftigere end angrebsvåbnene. Langs fronten blev der udlagt miner, udrullet i millionvis af kilometer pigtråd og opstillet masser af maskingeværreder.

• På østfronten lykkedes det russerne meget hurtigt at iværksætte et angreb ind i Østpreussen. Dette kom bag på den tyske overkommando, der så sig nødsaget til at udvande den forestående offensiv ved Marnefloden i Frankrig. Den 22. august 1914 blev den aldrende general Hindenburg hentet ud af pensionen og indsat som øverstbefalende på østfronten. Med ham havde han som næstkommanderende Erich Ludendorf. I toget på vej til fronten blev de to enige om taktikken og allerede 4 dage senere besejrede de en stor russisk hærstyrke ved Tannenberg. 100 000 russere blev enten dræbt eller tilfangetaget og den russiske general begik selvmord. Mod østrigerne gik det russerne bedre. De første slag i Galizien blev et stort nederlag for østrigerne. Men da vinteren kom stivnede fronten i øst ligesom den var stivnet i Frankrig.



Verden kaster sig ud i krigen

• Fra den 28.juli 1914 og frem til den 6.august 1914 vælter Europa og dermed også verden sig ud i den hidtil største krig i verdenshistorien. Flere lande blev trukket ind i krigen f. eks Japan, Tyrkiet og Italien. Slagmarkerne var at finde i både øst og Vesteuropa, men også så fjerne steder som Falklandsøerne, Kina og i Afrika. Mange unge mænd på begge sider gik i krig i en rus af begejstring, med vished om at de snart ville være hjemme igen. De fleste var slet ikke klar over hvad det betød at være i krig. Fra Sønderjylland blev 30 000 unge danskere sendt til fronten på tysk side. 6000 af disse kom ikke hjem igen. Mange blev lemlæstede og fik sår på både krop og sjæl.

• Overfor hinanden stod, enorme hære på flere millioner mand. Enorme resurser blev sat ind for at slå fjenden.



Den Europæiske magtbalance.

•I år 1900 stod de mest magtfulde af Europas lande overfor hinanden i to alliancer. Tyskland, der var den stærkeste af de 3 centralmagter, var en ny stat, der først var blevet et samlet land i 1871. Kejseren var besluttet på at Tyskland skulle have en plads i solen. Det betød kolonier, en stærk flåde, stor industri og en stærk hær. Alt dette så England på med bekymring. I Frankrig nærede man et stort had til Tyskland efter nederlaget i 1871, det ønskede man brændende hævn for. I Østrig/Ungarn søgte kejseren af al magt bare at holde sammen på det ellers splittede land. Rusland, England og Frankrig dannede i 1907 Treparts ententen.



Optakten• Alliancer• Krudttønden Balkan• Mordet i Sarajevo• Oprustningen• Terrorisme• Se Franz Ferdinand

ankomme til Sarajevo• Se video om optakten



Video om optakten til 1.verdenskrig

Klik på billedet for at se videoen.



Terrorisme• Terrorisme betyder rædselsregime. D.v.s at nogle

anvender voldsmetoder i et politisk øjemål. Kan fx have form af mord, kidnapning eller bombeattentater. Isolerede terrorhandlinger kendes tilbage fra zeloternes angreb på romerske myndigheder ca. 70 e.Kr. og fx fra Den Franske Revolution. Fra og med 1900-t. er terrorisme blevet forbundet med hhv. den statsterrorisme, fx Nazityskland og Sovjetunionen udøvede, og en række terrorgruppers aktioner begrundet med bl.a. etnisk-nationale, ideologisk-politiske eller religiøse motiver. Blandt de kendteste grupper er Sorte September under PLO og deres aktion ved OL 1972 i München, det irske IRA, den vesttyske Rote Armee Fraktion (1968-98), de italienske Røde Brigader samt det baskiske ETA. I 1990'erne begyndte en række islamiske terrorgrupper og -netværk at gøre sig gældende med en foreløbig kulmination i terrorangrebet 11.9.2001 mod New York City og Washington, D.C., der formodes udført af al-Qaeda-netværket under ledelse af den saudiarabiske rigmand Osama bin Laden.



Oprustningen

Op igennem 1800 tallet havde de europæiske lande skabt store industrier. Disse industrivirksomheder gav landene mulighed for, at producere våben i en mængde og kvalitet, der ikke hidtil var set i verdenshistorien. Mængden af våben gav landene en falsk sikkerhedsfølelse også fordi de indtil 1914 kun havde været afprøvet imod `primitive` militærmagter.



Mordet i Sarajevo• Den 28.juni 1914 aflagde Ærkehertug

Franz Ferdinand, arving og tronfølger til Østrig/Ungarns kejser, et officielt besøg i Sarajevo. Mange af Bosniens indbyggere var serbere, der bestemt ikke var venligtsindede overfor det Østrig/Ungarske styre. Mange var villige til at bruge magt for at løsrive Bosnien fra Østrig/Ungarn. Da ærkehertugen langsommeligt kørte igennem byen i åben bil, trådte den unge serber Gavrilo Princip, hen til bilen og med pistol dræbte både ærkehertugen og hans kone. Mordet førte til en politisk krise i Europa. Østrig/Ungarn sendte et ultimatum til Serbien. Da Serbien ikke kunne gå med til samtlige af de krav som Østrig/Ungarn, heriblandt at gennemgå det serbiske skolebøger for at se om der stod noget nedsættende om Østrig/Ungarn, betød det krig.



Alliancer• Styrke eller svaghed.• I 1914 stod to blokke overfor hinanden i

Europa: Alliancen Tyskland, Østrig/Ungarn, Italien

• Ententen: Rusland, Frankrig, Storbritannien

• Når landene således slog sig sammen var det ud fra den antagelse at sammenhold gav styrke. Men systemet viste sig at have en svaghed, som først lod sig se i tilfælde af krig. I tilfælde af krig var landets alliancepartnere tvunget til at gå i krig. Der var ingen mulighed for at forhandle eller holde sig udenfor. Det betød at Europa var blevet et stort sæt dominobrikker, væltede man en så væltede de alle sammen.



Wilsons 14 punkter 11. Åbent diplomati uden hemmelige aftaler.2. Bevægelsesfrihed på havene.3. Frihandel (ingen told)4. Nedrustning.5. Kolonierne – her skal de forskellige folkeslag have medbestemmelse.6. Russisk område tilbage til Rusland.7. Man skal flytte de tyske styrker ud af Belgien.8. Fransk område Alsace/Lorraine tilbage til Frankrig.9. Ændring af Italiens grænser efter nationale tilhørsforhold.10. Folkene i Østrig/Ungarn skal have mulighed for at danne selvstændige stater.11. Tyskland/Østrig/Ungarn skal forlade erobrede områder. Balkanlandene skal selv

bestemme hvor de hører til. Serbien skal have adgang til havene.12. Opsplitning af det Ottomanske (tyrkiske) Imperium.13. Selvstændig polsk stat, hvor der er polsk befolkning, garanteret adgang til havet.14. Folkeforbundet.



Beretning fra skyttegravskrigen

• Russisk Polen, den 4. januar 1915• "Ja, kære broder, vi har i år oplevet en sørgelig jul og nytår. Juleaften var jeg på feltvagt.

Juledagsnat også. Vi lå under åben himmel. Det var lidt koldt; thi det er lange nætter, og søvn giver det jo ikke meget af. Vi havde også et par gange nogen skydning på patrouiller, for vi lå kun 4- 500 meter fra hverandre, og man skal passe godt på, at man ikke bliver overfalden.Nytårsaften fik vi ordre til at gå frem og indtage en by foran os. Vi havde fået forstærkning af to regimenter. Forstærkningen fik ordre til at gå foran. Russerne lå i en meget stærkt befæstet stilling med pigtrådshegn foran. Det er meget slemt at komme igennem. Da vi kom nær til byen, fik vi i eos i en fart nedgravet. Hvem der ingen spader havde, gravede med hænderne. I løbet af minutter havde vi allerede lidt dækning mod geværild, men da havde vi også sårede, og lige bagved mig lå der 8 døde gamle landeværnsmænd døde på ikke større plet end din gårdsplads og mange flere sårede rundt omkrig. Da vi så havde ligget lidt, fik vi ordre til at gå frem og ind i byen, det var et skrækkeligt syn, som frembød sig der. Ikke et hus, uden at det var ramt af en af vore granater. Og mange sårede russere lå rundt omkring. Vi løb så op ad gaden op til kirken, hvor vi fik bajonetten på geværet. Nu skulde det gå rigtig løs.Med vor 3. deling foran stormede vi ud. Imidlertidig var vi kommen for langt frem. Vort 9. kompagni var i de russiske skyttegrave i håndgemæng; men der var for mange russere, så vi måtte op til kirken igen, vi tog nogle russere med, men desvære tog russerne også en deling af 9. kompagni til fange og ca. 20 mand af 12. kompagni, deriblandt en del fra Als og Sundeved.Du skriver, om vi somme tider kommer af tøjet. Det har vi ikke været siden den 14. august, så vi har svært ved at holde os nogenlunde fri for de små gra. Nu vil jeg slutte denne gang med mange kærlige hilsner. Din broder Jens.



En dansk krigsfanges breve• Onsdag d. 29. 08. 17

• Kære Allesammen!Jeg har heller ikke denne gang noget at skrive om, jeg venter stadig først at høre fra Eder. Dog skriver jeg hver gang der gives lejlighed, for jeg ved I er glad ved at høre fra mig, om det ikke er meget. Jeg er rask og har det godt, men venter, venter, efter at høre fra Eder.Mange hilsen og på snarlig gjensyn. Augustinus

• Søndag d. 7. 10. 17

• Kære Allesammen!Først tak for et kort fra d.3 august, med hilsen fra fødselsdagsgæsterne. Jeg ser at også I har sendt mig en tanke. Det havde naturligvis været bedre at kunde havde været hjemme og fejret den sammen med Eder. Men håber næste gang når du har fødselsdag, så er jeg der ganske bestemt. I de sidste dage har vi haft rigtig efterårsvejr. Jeg håber i har kartoflerne oppe, det vil ikke være behageligt at rede dem når vejret er ligeså hos Eder. Jeg er ellers rask og har det godt.Mange hilsen til Eder alle Augustinus



En dansk krigsfanges breve 2

• Feltham d. 23. 12. 17• Kære Allesammen!

Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år. I år glæder jeg mig rigtig, det skal nok blive rigtig hyggelig. Mere ville jeg have glædet mig hvis jeg kunde havde været hjemme hos Eder og fejret julen og det i glæden.Jeg håber bestandig at den tid snart må komme.Nu er det allerede nogen tid siden at jeg har hørt fra Eder, det er måske fra dette flytten at posten er kommen nogen i uorden. Jeg håber I er alle raske og har det godt.Nu en glædelig jul og mange hilsen til Eder og alle bekjente. Augustinus

• Feltham d. 30. 01. 18• Kære Allesammen!

Denne gang må jeg nok hellere få skrevet til jer, sidste gang skrev jeg til Most, jeg skulde have takket hende for pakken. Jeg ved snart ikke nogen rigtig at skrive om denne gang. Rask er jeg og har det også godt. Hvor længe mener I, det kan vare før jeg kan komme hjem. Tror I så man kan finde sig i forholdene når man engang kommer, nu er det vist ikke sådan som da jeg rejste. Det er noget vi ofte taler om.Nu mange hilsen til Eder og alle nabor og bekjendte. AugustinusDet kan jo ikke nytte at jeg begynder at skrive til andre, jeg har ikke så mange breve til min rådighed.



Opgaver1. Placer de efter din mening 20 væsentligste begivenheder fra 1. verdenskrig

på en tidslinje. 2. Indtegn på et Europakort de deltagende lande og alliancer, krigens gang, og

efterfølgende grænseændringer. 3. Lav en præsentation (powerpoint) over de 15 vigtigste personer i

1.verdenskrig. Find ud af hvorfor de var vigtige.4. Overvej følgende på skrift: Hvad kunne der være sket, hvis Det tyske

Kejserrige havde vundet krigen? Hvad kunne konsekvenserne have været for Danmark, hvis vi havde deltaget i krigen på den ene eller den anden side?

5. Læs de 2 historiske skildringer og skriv derefter din egen historiske fortælling.

6. Lav en udstilling om 1. verdenskrig. Den skal indeholde en model af skyttegravene lavet med ler, ispinde, maling, ståltråd osv. (max. 30 *30 cm) Plancher om Øst og vestfronten, søkrigen og krigens konsekvenser. Lydkulisse i Audacity med kanontorden, maskingeværild osv.

7. Lav et hørespil i Audacity hvor hovedpersonerne er to danske sønderjyder.8. Lav en planche, som du bruger til at nedskrive så mange årsager til krig som

muligt.Opgave 1 og 2 er skal opgaver. Vælg derefter mindst 2 af de andre opgaver.



Mål for emnetHvad skal jeg lære

• Diskussion af vigtige økonomiske, teknologiske, ideologiske, politiske og sociale årsager, der gives til 1. verdenskrig.

• Hvad drejede krigen sig om? • Hvor og hvordan forløb krigen? Fx: hvilke lande og

alliancer deltog? • Hvorfor deltog Danmark ikke i krigen? • Hvilke kort- og langsigtede følger fik krigen – økonomisk,

teknologisk, ideologisk, politisk og socialt? • Hvordan berørte krigsafslutningen Danmark?

(Sønderjylland) • En generel diskussion af mulige årsager til krig.



Quiz

Klik her for at quizze om 1.verdenskrig



Aktive krigsdeltagere

Entente Cordiale

Storbritannien

Frankrig

Rusland

Serbien

Italien (1915)

USA (1917)

Tripel alliancen

Tyskland

Østrig-Ungarn

Det Ottomanske rige



Tripel alliancen

• Tyskland • Østrig-Ungarn• Det Ottomanske rige



Østrig-Ungarn

Befolkning: Mere end 50 millioner.

Dobbelt kongedømme med et parlament uden reel magt.

Store sociale og nationale forskelle. Flere områder er meget fattige.

Ledet af den 86. årige Franz Josef.

Ret stor våbenproduktion blandt andet Skoda fabrikkerne.



Italien• Befolkning: 32 millioner.• Store sociale forskelle og

udbredt fattigdom.• Kongerige med et parlament.• Et nyt kongerige med

storhedsdrømme.• Nogen industri og

våbenfabrikation.• Havde et udestående med

Østrig/Ungarn angående Tyrol.• Egentlig forbundsfælle med

Tyskland og Østrig/Ungarn, men brød i 1914 ud af alliancen.

• Kom i 1915 med i krigen på Fransk/Engelsk/Russisk side, da de blev lovet store områder i det nuværende Kroatien.



Det Ottomanske rige

Befolkning: 25 millioner

Kommer med i krigen i oktober 1914 efter invitation fra Tyskland.

Modtager straks to tyske krydsere til brug i Sortehavet imod de russiske styrker.

Bliver betragtet som Europas svage mand.

Har meget lidt industri.

Enevældigt styre.



Frankrig

Befolkning: 40 millioner.

Republik med fungerende parlament.

Nogen industri. En del våbenproduktion.

Befolkningen nærer et had til Tyskland og et brændende ønske om revanche for den tabte krig 1870.



Storbritannien• Befolkning 46 millioner.• Stærk industri nation.• Stor våbenproduktion.• Kongedømme med

parlament der bestemmer.• Har kolonier over hele

verden ca. 1/3 af jordkloden.

• Store sociale forskelle men ingen uroligheder.



Tyskland

Befolkning 68 millioner

Stærk industri nation

Store våben fabrikker f. eks Krupp

Kejserdømme med et parlament som havde nogen magt

Udbygget togforbindelser over hele landet

Kejser Wilhelms opfordring til det tyske folk



BalkanlandeneBalkan har i 1914 i lang tid været rammen om utallige politiske, sociale, nationale og kulturelle problemer.

Balkan har altid været af stor strategisk betydning, ikke mindst på grund af muligheden for at beherske Dardaneller strædet.

Balkan havde side 1499 været tyrkisk, men igennem 1800tallet havde de mistet de ene område efter det andet. I 1912 sluttede 4 Balkan lande sig sammen. (Serbien, Bulgarien, Montenegro og Grækenland) I krigen der fulgte smed de tyrkerne ud af næsten hele Balkan halvøen. Landene kom dog bagefter op at slås om byttet. Vinderne blev Grækenland og Serbien. I Serbien fik krigslykken folk til at drømme om et storserbien, bestående af Bosnien, Herzegovina og Serbien.



USA• Befolkning:70 millioner.• Stærk industrination og

stor våbenproduktionskapacitet.

• Republik med parlament. Stærk præsident.

• Store sociale forskelle.• Indbyggere fra mange

europæiske lande.• Stærk isolationistisk

tradition.



Rusland• Befolkning: 167

millioner.• Enevældigt zar

rige.• Stor ulighed og udbredt fattigdom.• Nogen industri og våbenproduktion.• Politistat.• Havde en stor men meget dårligt udrustet

hær.



Serbien• Befolkning 10-12

millioner• Kongedømme• En stærk, kampvant og

veltrænet hær• Nogen våbenproduktion• Stærke ønsker om at

skabe et Storserbien, med områder i Bosnien Hercegovina.

• Stor social ulighed



Kejser Wilhelms opråb, - august 1914

• Til det tyske folk.

Siden rigets grundlæggelse har det gennem 43 år været min og mine forfædres alvorligste stræben at opretholde freden og i fred at fremme vor kraftige udvikling. Men vore modstandere misunder os frugten af vort arbejde.Ethvert åbenlyst og hemmeligt fjendskab fra øst og vest og fra lande hinsides havet har vi hidtil tålt i bevidstheden om vort ansvar og vor styrke. Men nu vil man ydmyge os. Man forlanger, at vi med korslagte arme skal se på, hvorledes vore fjender ruster sig til svigefulde overfald, man vil ikke tåle, at vi i målbevidst troskab står ved vor forbundsfælles side, som kæmper for sin anseelse som stormagt og med hvis nedværdigelse også vor magt og ære er tabt.Derfor må sværdet fælde afgørelsen. Midt under freden overfalder fjenden os. Derfor rejs jer! Til Våben! Enhver vaklen, enhver tøven vilde være forræderi mod fædrelandet.Det drejer sig om vort riges bestående eller ikke bestående - det rige, som vore fædre grundlagde. Det drejer sig om den tyske magts og den tyske ånds væren eller ikke væren.

Vi vil værge os til det sidste åndedrag fra mand og ganger. Og vi vil sejre i denne kamp, om det så var mod en verden af fjender. Aldrig blev Tyskland overvundet, når det stod enigt.

Fremad, med gud, der vil være med os, som han var med vore fædre.

Berlin, den 6. august 1914.



Entente Cordiale

• Storbritannien• Frankrig• Rusland• Serbien• Italien (1915)• USA (1917)

1 verdenskrig

Education