NOTE: Dette er mit 1. årsprojekt – udarbejdet sammen med Martin Borre. Vi tog

begge del i al research og formidling.

Den grundige research, den kreative formidling samt artiklernes betydelige merværdi

ift. det allerede kendte var blandt eksaminatorernes begrundelser for at give projektet

karakteren 10. Det trak lidt ned, at vi ikke havde en menig socialrådgiver, der møder

de unge til hverdag, med i artiklen.

Regeringen har efterfølgende i sit udspil til en kontanthjælpsreform lagt op til at sløjfe

ungeydelsen og erstatte den med en såkaldt uddannelseshjælp

November/December 2012

Nedsat kontanthjælp skubber unge væk fra uddannelse og arbejde En stor gruppe udsatte unge på lav kontanthjælp bliver presset længere væk fra arbejde og uddannelse og ud i sociale problemer, konkluderer en række forskere. S er overrasket og vil se på problemet.

Af Lasse Skou Andersen og Martin Borre

Ledige under 25 år lever i dag på nedsat kontanthjælp. Den lave ydelse skal presse de unge i uddannelse eller arbejde, men tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at op mod 30.000 af de unge har problemer, der gør dem ude af stand til at arbejde eller studere.

Deres problemer er så store, at de slet ikke evner at reagere på økonomisk pisk, slår et stort forskningsprojekt og flere eksperter fast. Tværtimod skubber den lave ydelse dem længere væk fra arbejde og uddannelse og forværrer deres sociale problemer.

”Det virker stik modsat hensigten. Kombinationen af sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer og så de her lave ydelser er en giftig cocktail,” siger Jørgen Elm Larsen, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet og ekspert i konsekvenserne af lave ydelser.

Han bakkes op af Lene Nedergård, der er lektor på Institut for Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol. Hun har undersøgt, hvilke konsekvenser det har for de unge at være på nedsat kontanthjælp, og ifølge hende får de unge så store økonomiske kvaler, at det giver dem flere sociale problemer, end de allerede har.

”Flere af dem lever i stor armod. De får kæmpe gæld og risikerer at blive hjemløse,” siger hun.

S: Vi ser på det

Problemet med den lave ydelse overrasker Socialdemokraterne, der lover, at den kommer i spil, når der til foråret skal forhandles om en ny kontanthjælpsreform.

”Det er noget, vi skal diskutere og debattere. Vi skal finde ud af, hvad vi gør ved det her,” siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Skulle regeringen ønske at sløjfe ungeydelsen, står Enhedslisten klar i kulissen.

”Det er en fuldstændig vanvittig ordning. Der skal ikke være noget, der hedder

ungeydelsen,” siger beskæftigelsesordfører Christian Juhl (EL).

Lav kontanthjælp fastholder unge i arbejdsløshed Den nedsatte kontanthjælp, der skulle få unge under 25 år ud af arbejdsløshed, virker stik mod hensigten for en stor gruppe udsatte unge. De skubbes længere væk fra arbejde og uddannelse, advarer flere eksperter.

Af Lasse Skou Andersen og Martin Borre

På et kollegieværelse midt i Herlev ligger 19-årige Sandra. Dagslyset har kastet sig ind ad vinduet og sagt farvel igen mange gange, uden at hoveddøren har åbnet sig for hverken Sandra eller andre. I hendes hoved har mørke tanker hobet sig op. Hun overvejer selvmord.

Et år tidligere er situationen en anden. På vej frem i livet, og med ambitionen om en uddannelse som veterinærsygeplejerske som drivkraft, tegner fremtiden lys for den unge pige. Men så bliver hun ramt af en kronisk tarmsygdom. Generne er store, og Sandra må ofte ligge uger på hospitalet. Smerterne og de hyppige indlæggelser gør det umuligt for hende at passe sin HF-uddannelse. Med ét må hun sige farvel til drømmene og goddag til en tilværelse som kontanthjælpsmodtager – langt fra vennernes hverdag med fart, fest og farver.

60.000 unge under 25 år er ligesom Sandra Sitting Vestergaard på kontanthjælp, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Med visse undtagelser – for eksempel forældre og ledige med visse psykiske diagnoser – er de på den såkaldte ungeydelse, der betyder, at de får halveret deres kontanthjælp.

Hensigten er at presse dem på pengepungen for at motivere dem til at tage et arbejde eller en uddannelse. Men mere end halvdelen af disse unge er iflg. tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen slet ikke vurderet til at være i stand til at arbejde eller uddanne sig. Det skyldes blandt andet, at en stor del af dem har helbredsproblemer.

I hovedstaden har 90% af de unge ikke-arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere så store problemer med helbredet, at de ikke kan passe et arbejde eller en uddannelse, viser en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet New Insight for Københavns Kommune.

For denne gruppe hjælper det ikke at halvere deres kontanthjælp. Det får dem hverken i arbejde eller uddannelse, konkluderer flere eksperter.

”Ungeydelsen får meget, meget få af de ikke-arbejdsparate ud af arbejdsløsheden. Effekten er stort set ikke-eksisterende. De udsatte unge har simpelthen ikke ressourcerne til at reagere på det økonomiske pres,” siger Professor i Sociologi ved Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen, der i mange år har forsket i nedsatte sociale ydelser.

Han bakkes op af lektor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

”Hvis økonomiske incitamenter skal virke, skal målgruppen også have ressourcerne til at reagere. Det har den her gruppe generelt ikke,” siger Thomas Bredgaard, der gennem en årrække har forsket i, hvordan

aktiveringsindsatsen virker for de ikke-arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere.

Helbredet forværres

Sandra får hver måned udbetalt 5.673 kroner i ungeydelse og boligstøtte. Hendes faste udgifter til husleje, medicin, telefon og så videre beløber sig til 4.719 kroner. Når de er betalt, har hun 954 kroner til mad, tøj og andre fornødenheder.

Til sammenligning har en gennemsnitlig dansk studerende et månedligt rådighedsbeløb på 2.118 kroner, når de faste udgifter er betalt, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Nordea.

VIDEO: Se Sandra fortælle om en af udfordringerne ved at leve på ungeydelsen

En stor del af de unge er på denne lave ydelse i flere år. I 2008 havde 44% af de 20-24-årige kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune således været på kontanthjælp i mere end tre år, viser rapporten fra New Insight.

Den pressede økonomi er med til at forværre de unge kontanthjælpsmodtageres situation, mener eksperter.

”Efter flere år på de her ydelser får man et liv, hvor man faktisk lever i ret stor armod,” siger Lene Nedergård, der er lektor ved Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol. Hun har i sit speciale kortlagt, hvilke konsekvenser den nedsatte ydelse har for de ikke-arbejdsparate unge.

ʼEn ond spiralʼ

Ifølge et forskningsprojekt lavet i samarbejde mellem Københavns, Roskilde og Aalborg universiteter og analyseinstituttet CASA havde 56% af kontanthjælpsmodtagerne på nedsat ydelse en forværret psykisk tilstand efter et år, mens kun 33% af dem, der var overgået til almindelig kontanthjælp, havde fået forværret deres psykiske tilstand.

”Over tid forværrer de lave ydelser situationen for disse mennesker, der gradvist får dårligere helbred. Det pres, økonomien lægger på dem, fører til stress, depression og afmagtsfølelse, så de får endnu sværere ved at komme

fri af arbejdsløsheden. Det er en ond spiral,” siger rapportens hovedforfatter, Jørgen Elm Larsen.

Den konsekvens får Sandra at føle på egen krop. Da hun ikke længere kan overskue sin hverdag, udvikler hun en depression.

“Jeg havde en periode på kollegiet, hvor jeg slet ikke kom uden for en dør i flere måneder. Hvor jeg bare sov eller så fjernsyn og bare lukkede mig selv helt inde,” fortæller Sandra.

Gæld og hjemløshed

Boligproblemer eller økonomiske problemer er for 30% af de 20-24-årige kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune en væsentlig hindring for at komme ud af arbejdsløsheden, viser rapporten fra New Insight.

Det er nogle af konsekvenserne af de mange år på ungeydelsen, mener Lene Nedergård.

“Prioriterer de huslejen, så har de ikke råd til mad. Prioriterer de mad og tøj, kan de ikke betale huslejen. Så der er en gruppe, der ender i dyb gæld og hjemløshed,” siger hun.

Hjemløshed blev det ikke til for Sandra. Men havde det ikke været for en ukuelig støtte fra hendes mor, var det måske blevet realiteten.

Da hendes økonomiske situation efter to år på kontanthjælp er mest uoverskuelig, og hun ikke har råd til sin lejlighed, er beskeden fra kommunen klar: Flyt på herberg eller hjem til din mor.

Sandra må derfor gå den tunge vej til morens rækkehus, hvor hun parkerer sine møbler under trappen.

”Det var et kæmpe nederlag. Det er stressende og frustrerende ikke at kunne have det liv, man gerne vil,” fortæller Sandra.

Kun lav ydelse til de stærke

Vil man hjælpe de udsatte unge, skal man ifølge Jørgen Elm Larsen begynde at vurdere dem individuelt. Man må skelne mellem dem, der er i stand til at reagere på økonomisk pres, og dem, der ikke er, så kun de arbejdsparate får

halveret deres kontanthjælp, mener han.

Også Lene Nedergård så gerne ordningen ændret for de udsatte unge.Men det er ikke nok bare at øge ydelsen. Der skal samtidig sættes konkret handling i gang, understreger hun.

“De her unge skal hjælpes helt fra starten. Vi er nødt til at løse deres eksisterende problemer, og det er ikke gjort med at give dem flere penge,” siger hun.

Det er Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer til daglig møder de unge på jobcentrene, enig i.

”Det duer ikke at have ydelser, der er så lave, at man kun kan betale sin husleje og så ellers leve af en pose havregryn resten af måneden. Men det hjælper heller ikke bare at give de unge flere penge og lade dem rådne op på kontanthjælp,” siger formand Majbrit Berlau.

S: Vi må finde en løsning

På Christiansborg står Enhedslisten klar til at give regeringen et flertal, hvis den ønsker at fjerne ungeydelsen, når der til næste år skal forhandles om en ny kontanthjælpsreform. Og Socialdemokraterne lover, at ungeydelsen kommer i spil i forhandlingerne.

”Vi er opmærksomme på, at der er forskel på de arbejds- og ikke-arbejdsparate. Med de her rapporter ser det ikke ud som om, vi med pisk kan få dem i gang. Derfor kommer den gruppe også i spil i forhold til forhandlinger om en ny kontanthjælpsreform,” siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Hos Dansk Folkeparti mener de som udgangspunkt, at ungeydelsen fungerer efter hensigten. De unge må også selv tage ansvar, mener beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).

”Der er uddannelser, der ikke kræver så meget. Det skal ikke være sådan, at man bare kan gøre sig besværlig og så få lov til at være på kontanthjælp,” siger Bent Bøgsted.

Sandra har det i dag bedre. Takket være støtte fra moren og en god veninde har hun overvundet de mørkeste af tankerne fra kollegieværelset.

Til januar prøver hun at genstarte drømmene, når hun igen begynder på en uddannelse.

Tarmsygdommen slipper hun ikke af med, men håbet er, at uddannelsen kan betyde et endegyldigt farvel til livet på nedsat kontanthjælp.

”Jeg ved ikke, om det vil lykkes mig denne gang - men jeg er nødt til at prøve,” siger hun.  

 

Faktabox:  

Fakta om ungeydelsen

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år er på en nedsat ydelse kaldet ungeydelsen. Efter et halvt år på kontanthjælp sænkes deres beløb yderligere svarende til halvdelen af almindelig kontanthjælp.

Månedlige satser for ungeydelsen før skat:

Under 25 år udeboende 6660 kroner

Udeboende efter et halvt år 5662 kroner

Hjemmeboende 3214 kroner

Hjemmeboende efter et halvt år 2815 kroner

Til sammenligning får en kontanthjælpsmodtager over 25 år 10.335 kroner før skat.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet