001 indledning til hvidbogen€¦ · rapporten danner udgangspunkt for en anbefaling vedrørende...

Hvidbog

Ledelsesinformationsprojekt

Aarhus Universitet

Marts 2010

HvidbogOrganisation: AUProjekt: Ledelsesinformationsprojekt

Side 2 af 3

Indledning

Nærværende Hvidbog er en samling af leverancer, som ledelsesinformationsprojektets delprojekt Aog delprojekt C er udkommet med i projektets kortlægnings- og analysefase fra maj 2009 til februar2010.

Ledelsesinformationsprojektets opdrag var at udarbejde et beslutningsoplæg om implementering afet fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet indeholdende en konkret business case,en plan for den videre proces samt et budget for implementering og et driftsbudget forledelsesinformationssystemet.

Styregruppen for den administrative forandringsproces anmodede ydermereledelsesinformationsprojektet om at levere en hvidbog, hvori universitetets forskellige nøgletal blevanalyseret. Hvidbogen skal betragtes som en selvstændig leverance, der giver et overblik overnøgletal på hele Aarhus Universitet og hvorledes disse kan indarbejdes i et eventuelt nytledelsesinformationssystem, en prioritering af nøgletallene, en datamodel for ledelsesinformation,funktionalitetskrav og brugerbehov samt anbefaling om det organisatoriske setup omkring etfremtidigt fælles ledelsesinformationssystem. Hvidbogen kan læses uafhængig afbeslutningsoplægget om implementering af et fælles ledelsesinformationssystem.

Baggrundsinformation til beslutningsoplægget vedr. implementering af et fællesledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet er blandt andet hentet fra Hvidbogens leverancer.

Ledelsesinformationsprojektets beslutningsoplæg samt nærværende Hvidbog blev afleveret tilstyregruppen for den administrative forandringsproces d. 8. marts 2010.

HvidbogOrganisation: AUProjekt: Ledelsesinformationsprojekt

Side 3 af 3

Hvidbogens indhold

Hvidbogen indeholder fem leverancer fra ledelsesinformationsprojektet:

Overblik over eksisterende nøgletal på AURapporten indeholder et overblik over eksisterende tværgående nøgletal og rapporter på AU oganalyserer, hvilke nøgletal det er teknisk muligt at fremstille i et nyt fællesledelsesinformationssystem. Rapporten peger på, hvilke nøgletal der som udgangspunkt kanindbygges i en første fase af et eventuelt nyt ledelsesinformationssystem, samt hvilke nøgletaldet ikke er teknisk muligt at medtage grundet manglende tværgående systemunderstøttelse.Visse nøgletal kræver beslutning om fremadrettet system- og dataunderstøttelse, før de kanmedtages.

Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AURapporten ligger i forlængelse af ledelsesinformationsprojektets kortlægning af eksisterendefælles nøgletal på AU. Datamodellen har til formål at give et overblik over de dimensioner, somer nødvendige for at kunne generere de p.t. teknisk mulige nøgletal. En detaljeret datamodelmed henblik på implementering skal udarbejdes i et eventuelt implementeringsprojekt

Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesinformationsløsning på AURapporten indeholder en analyse af de overordnede krav, der stilles til rapportering samt tilanalysemuligheder og funktionalitet i forhold til brugergrænsefladen i en evt. kommende fællesledelsesinformationsløsning på AU. Rapporten danner udgangspunkt for en anbefalingvedrørende rapportering samt analyse- og udtræksmuligheder. I forbindelse hermed belyses deeksisterende rapporteringsværktøjer, hvilket sammenholdes med de afdækkede behov. Hervedsynliggøres, dels hvorvidt de eksisterende rapporteringsværktøjer opfylder brugerbehovene, delshvordan de eksisterende værktøjer eventuelt kan indgå i en ny ledelsesinformationsløsning. Deidentificerede krav gælder bredt i organisationen, og rapporten er udarbejdet med input fraudvalgte medarbejdere på tværs af organisationen.

Prioritering af kortlagte nøgletal på AURapporten er fremkommet på baggrund af det analysearbejde, der er gennemført i forbindelsemed delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets kortlægnings- og analysefase, og ligger iumiddelbar forlængelse af rapporten ”Overblik over eksisterende nøgletal på AU”. Rapportenindeholder en prioritering af de kortlagte nøgletal ud fra forretningsmæssige kriterier ogkommer med anbefalinger til, hvilke nøgletal der bør indarbejdes i de første faser af et eventueltnyt ledelsesinformationssystem.

Organisatorisk scenarierapportDenne rapport blev afleveret 26. juni 2009 og er udarbejdet underledelsesinformationsprojektets delprojekt C. Rapportens konklusioner er sidenhen blevetindarbejdet i beslutningsoplægget vedr. implementering af et fælles ledelsesinformationssystempå AU. Rapporten giver, på baggrund af en lang række interne interview med interessenter påAU, anbefaling om det organisatoriske setup omkring et fremtidigt fællesledelsesinformationssystem på AU; herunder opbygningen af en fællesadministrativ LI-enhedindplaceret under Økonomiforvaltningen til tilvejebringelse af ledelsesinformation.

Overblik over eksisterende nøgletal på AU


Aarhus Universitet

Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt

Side 2 af 30

Indholdsfortegnelse

Side

Executive summary 4

1 Indledning 5

2 Baggrund og afgrænsning 6

3 Definitioner og begrebsafklaring 7

4 Fremgangsmåde 9

4.1 Kortlægning af eksisterende fælles nøgletal 9

4.2 Teknisk mulige nøgletal 10

5 Generelt om eksisterende ledelsesinformation på AU 13

5.1 Semantik, begreber og definitioner inden for ledelsesinformation påAU 13

5.2 Eksisterende rapporteringsløsninger 14

5.2.1 DMU 14

5.2.2 DJF 14

5.2.3 NAT 15

5.2.4 AU-økonomirapportering 15

5.3 Tilbagevendende statistikker, som indberettes af AU 15

5.3.1 Forskerrekrutteringsstatistik 15

5.3.2 Ph.d.-statistik 16

5.3.3 FoU-statistik 16

6 Beskrivelse af de overordnede grupperinger af nøgletal 17

6.1 Studie 17

6.1.1 Overblik over studienøgletal 18

6.1.2 Input fra hovedområderne 19

6.2 Forskning 20

6.2.1 Overblik over forskningsnøgletal 20


Side 3 af 30


6.3 Forskeruddannelse 21

6.3.1 Overblik over forskeruddannelsesnøgletal 22


6.4 Personale 23

6.4.1 Overblik over personalenøgletal 23


6.5 Økonomi 24

6.5.1 Overblik over økonominøgletal 25


6.6 Bygninger 27

6.6.1 Overblik over bygningsnøgletal 27


7 Opsamling 30

Bilagsoversigt


Side 4 af 30

Executive summary

Fokus for denne rapport, der indgår i foranalysen vedrørende implementering af en ny fæl-les ledelsesinformationsløsning på AU, har været at udarbejde et overblik over eksisteren-de tværgående nøgletal og rapporter. Der er taget udgangspunkt i de nøgletal, der på nuvæ-rende tidspunkt indsamles af Statistiknetværket på AU. Derudover er øvrige nøgletal derudarbejdes til eksempelvis statistiske indberetninger belyst, ligesom supplerende nøgletalpå de enkelte hovedområder er blevet kortlagt. Det er analyseret hvilke af disse, det er tek-nisk muligt at fremstille i et nyt fælles ledelsesinformationssystem. Den overordnede kon-klusion herpå er, at de kortlagte nøgletal der vedrører studie-, forsknings-, personale- ogøkonomiområdet som udgangspunkt kan indbygges i en første fase af et nyt ledelsesinfor-mationssystem. Derimod kræver nøgletal på forskeruddannelses- og bygningsområdetyderligere beslutning om fremadrettet system- og dataunderstøttelse, før de kan medtages.Ligeledes er der nogle få studie-, forsknings-, personale- og økonominøgletal, som ikke erteknisk mulige at medtage i en første fase grundet manglende tværgående systemunderstøt-telse på nuværende tidspunkt. Eksempler herpå er nøgletal vedrørende ind- og udgåendestuderende og studievejledning samt forsknings- og formidlingsnøgletal der ikke er under-støttet af kildesystem, såsom tilslutning til Folkeuniversitetet og tal vedrørende patenter,licenser og opfindelser. Derudover er indtægtsfordeling samt formålsfordeling af omkost-ninger og årsværk på økonomiområdet ikke understøttet, hvilket også gør sig gældende forinternationaliseringsaspektet ved personalenøgletal. Dette og baggrunden herfor er nærme-re beskrevet i rapporten.

Arbejdet forud for nærværende rapport har inddraget en lang række medarbejdere fra heleorganisationen, og i forbindelse med kortlægningen af eksisterende nøgletal har den gene-relle vurdering været, at tallene fra Statistiknetværket grundlæggende har relevans i forholdtil ledelsen af de enkelte områder. Dog skal tallene nedbrydes til lavere organisatoriske ni-veauer end aggregeringen for hele AU, såfremt tallene skal kunne bruges i en styringsmæs-sig sammenhæng på hovedområderne og deres underliggende enheder. Dette hænger sam-men med nøgletallenes forretningsværdi, hvilket behandles i rapporten ”Prioritering afkortlagte nøgletal på AU”. Det er vigtigt, at det tekniske grundlag fra nærværende rapportkobles sammen med forretningsperspektivet for at sikre den forretningsmæssige værdi afen ny fælles ledelsesinformationsløsning, både i forhold til drift og udvikling af de forskel-lige områder på AU. I forbindelse hermed er anbefalingen, at opbygningen af et fælles le-delsesinformationssetup på AU sker i flere tempi, og at de forretningsmæssige hensyn isamspil med det tekniske grundlag danner udgangspunkt for prioriteringen af nøgletal, derinddrages i et nyt system.


Side 5 af 30

1 Indledning

Denne rapport omhandler eksisterende fælles nøgletal på Aarhus Universitet (AU), der be-nyttes i forbindelse med styrings- og ledelsesopgaver. Formålet med rapporten er at skabeet overblik over og forståelse af eksisterende nøgletal på AU samt at komme med anbefa-linger til hvilke nøgletal der med udgangspunkt i eksisterende systemer og løsninger erteknisk mulige at indarbejde i en første fase af et nyt ledelsesinformationssystem. Hermedsker der en teknisk fraprioritering af nogle af nøgletallene, der anbefales benyttet ved im-plementering af et fælles ledelsesinformationssystem på AU, da det ikke er muligt at sy-stemunderstøtte samtlige nøgletal i første fase.

Rapporten beskriver også en række andre faktorer, som AU skal tage højde for ved en im-plementering af et fælles ledelsesinformationssystem. Disse faktorer er eksisterende rap-porteringsløsninger, nuværende praksis omkring ledelsesinformation og datagrundlag.

Rapporten udgør en del af en foranalyse vedrørende implementering af et nyt fælles ledel-sesinformationssystem på AU. Andre dele af foranalysen er den organisatoriske scenarie-rapport samt en business case for et fælles ledelsesinformationssystem på AU. Konklusio-ner og anbefalinger fra foranalysen indgår i et samlet beslutningsoplæg til AU’s ledelse.

Denne rapport er fremkommet på baggrund af det kortlægnings- og analysearbejde, der ergennemført i forbindelse med delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets fase 1, hvor enlang række interessenter på AU har været involveret i arbejdet.


Side 6 af 30

2 Baggrund og afgrænsning

Det overordnede formål med ledelsesinformationsprojektet er at tilvejebringe et bedre be-slutningsgrundlag ved hjælp af ledelsesinformation – både på centralt niveau og på de en-kelte hovedområder. Til at understøtte dette arbejde har ledelsesinformationsprojektetsdelprojekt A indledningsvist beskæftiget sig med analyse, kortlægning og prioritering af dekendte, fælles nøgletal (se definition heraf i tabel 1). Resultaterne af denne indledende ana-lysefase indgår sammen med resultaterne fra delprojekt C og D i et beslutningsoplæg tilAU’s ledelse, Styregruppen for den administrative forandringsproces og administrations-chefkredsen. Fokus for denne rapport er det indledende analysearbejde, der leder frem tilen samlet og teknisk prioriteret oversigt over eksisterende fælles nøgletal på AU (se bilag1). Rapporten er således input til den efterfølgende implementering og løbende udviklingaf ledelsesinformationssystemet på AU.

Fokus i rapporten er udelukkende på nøgletal baseret på data fra de fælles administrativesystemer, der går på tværs af AU, samt integrationer på tværs af kildesystemer med henblikpå at kunne levere sammenkædede data. Nøgletal fra ikke-tværgående systemer, som f.eks.laboratorie-, booking- og forskningssystemer, er ikke kortlagt, da de ligger uden for rap-portens rammer at afdække.

I den ledelsesinformationsløsning, som projektet foreslår implementeret, er der ikke fokuspå at erstatte den rapportering, som brugerne i de respektive administrative systemer træk-ker direkte i de tilhørende standardrapporteringsløsninger. Det er ikke umiddelbart hen-sigtsmæssigt at erstatte individuelle og iboende rapporteringsløsninger, da de ofte automa-tisk følger med kildesystemerne uden yderligere omkostninger og kan levere rapporteringpå realtidsdata. Fungerer disse løsninger ikke tilfredsstillende, kan AU altid undersøge,om løsningerne skal indlemmes i det fælles ledelsesinformationssystem på et senere tids-punkt. Ligeledes er det i regi af ledelsesinformationsprojektet relevant at afdække integra-tioner på tværs af kildesystemer med henblik på at kunne levere sammenkædede data.


Side 7 af 30

3 Definitioner og begrebsafklaring

Ledelsesinformation defineres i regi af ledelsesinformationsprojektet som styringsinforma-tion, der bygger på et fælles datagrundlag med sammenhængende og tværgående informa-tion. Denne information kan bestå af både økonomiske og ikke-økonomiske nøgletal. Le-delsesinformationen skal tjene flere vigtige formål, heriblandt beslutnings- og driftsstøtte,indberetning til diverse myndigheder, overblik og gennemsigtighed, overvågning og op-følgning samt helhedsorienteret information til analyseformål. Ledelsesinformation vil så-ledes omfatte alt fra helt enkle faste rapporter, over ad hoc rapportering og dynamiske rap-porter med mulighed for at vende og dreje information til kompleks dataanalyse. Målgrup-pen for ledelsesinformation på AU er alle medarbejdere, som i deres arbejde kan have gavnaf styringsinformation. Ledelsesinformation er således ikke alene rettet mod de øverste le-delsesniveauer hos AU, men er også rettet mod ledere og øvrige informationsmedarbejderei både fællesadministrationen og på hovedområderne. Hertil kommer eksterne interessentersom f.eks. ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder, der stiller krav til rappor-tering fra AU.

Øvrige relevante begreber i rapporten fremgår nedenfor af tabel 1.

Begreb Betydning

Fælles nøgletal Nøgletal som skal genereres af alle hovedområder på AU. Nøgletallene i statistiknetvær-ket skal indberettes til AU og/eller videre eksternt. Der er således krav om, at alle ho-vedområder skal generere disse nøgletal.

Tværgåendekildesystemer

Projektet ser på de administrative kildesystemer. Til at generere nøgletallene er følgendetværgående kildesystemer identificeret:

Kildesystem Nøgletalsområde Hovedområder

ØSLDV med SLS-data Personaleområdet Alle hovedområder

Navision Stat (NS) Økonomiområdet Alle hovedområder

PURE Forskningsområdet Alle hovedområder

Derudover er følgende kildesystemer identificeret:

Kildesystem Nøgletalsområde Hovedområder

Delfi Studieområdet 8000CDPUDJF

STADS Studieområdet ASB(AU HIH)

Delfi Forskeruddannelse 8000C

FUA Forskeruddannelse 8000C


Side 8 af 30

PØS Personaleområdet 8000C

Realkapitalsystemet Bygningsområdet 8000CDPU

ARS Personaleområdet DMUDJF

Disse systemer er ikke 100 % tværgående. Systemerne er dog nødvendige for at kunnegenerere de indberetningspligtige nøgletal. Derfor er de inkluderet i projektet.

Tabel 1: Definition af begreber, der anvendes i rapporten


Side 9 af 30

4 Fremgangsmåde

Til kortlægningen af de eksisterende fælles nøgletal er der taget udgangspunkt i den af Sta-tistiknetværket udarbejdede bruttoliste indeholdende nøgletal for følgende områder (se bi-lag 4):

- Forskning og formidling- Forskeruddannelse- Uddannelse og studiemiljø- Rådgivning og vidensudveksling- Personale og gæsteforskere- Formålsfordeling og økonomi- Bygninger og grønt regnskab.

Disse nøgletal er behandlet på detailniveau i nærværende rapport. Supplerende nøgletal,der udarbejdes til decentral brug eller indberettes til andre aftagere end de af Statistiknet-værket definerede, såsom Danmarks Statistik og UBST, kortlægges på et mindre detaljeretniveau.

4.1 Kortlægning af eksisterende fælles nøgletal

Der tages udgangspunkt i nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste, eftersom disse ertværgående for hele AU. Derudover kommer de bredt rundt om funktionsområderne påAU, som det fremgår af afsnit 4. I tillæg hertil er det ved analysearbejdet afdækket, at flereaf nøgletallene herfra bruges decentralt, hvor de blot er brudt ned til lavere organisatoriskniveau. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at en anden vigtig parameter i forhold til eksi-sterende ledelsesinformation er budgetopfølgning, Dette varetages i økonomisporet underden administrative forandringsproces, men bør samles op i en fremtidig fælles ledelsesin-formationsløsning og således supplere de her kortlagte nøgletal.

Nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste er alle blevet analyseret med henblik påidentifikation af definition, kildesystem(er), udfordringer etc. og fremgår af nøgletalsska-belonen i bilag 2. Som det ses af figur 1, har nøgletallene, der indsamles af Statistiknet-værket, således udgjort kernen i kortlægningsarbejdet.

Figur 1: Illustration af fremgangsmåde ved kortlægning og prioritering af nøgletal


Side 10 af 30

Dernæst er kortlægningen foregået sekventielt ved arbejdsmøder med først nøglepersoner ifællesadministrationen, heraf nogle repræsenteret i projektets arbejdsgruppe, siden ar-bejdsmøder med nøglepersoner på de enkelte hovedområder. Formålet på disse arbejdsmø-der har været gennemgang af Statistiknetværkets bruttoliste gældende for det respektiveområde lige fra registrering til definition og identifikation af fødekilde samt eventuelle da-tafangstudfordringer. For hvert lag i cirklen, der har bidraget med information, er kortlæg-ningen af nøgletal dermed blevet udvidet med supplerende nøgletal. Desuden har arbejds-møderne med medarbejdere fra de enkelte hovedområder haft til formål at afstemme ogverificere den i samarbejde med fællesadministrationen udarbejdede kortlægning af de fæl-les nøgletal. Af tabel 2 fremgår det, hvilke medarbejdere fra de fællesadministrative enhe-der der har bidraget til kortlægningen.

Nøgletals-

område

Fællesadministrativ

enhed

Navn Titel

Statistiknetværket Budget- og planlægningskon-toret

Lone Egebjerg Kressel Fuldmægtig

Studieområdet Studieforvaltningen Terkel Rørkær Sigh Fuldmægtig

Studieområdet Studieforvaltningen, System-enheden

Marianne Toftegaard Han-sen

Julie Lykke Madsen

Specialkonsulent

Fuldmægtig

Studieområdet Indskrivning og optagelse Jette Loll Pedersen

Lykke Ankersen

Områdeleder

Rekrutteringskoordi-nator

Forskningsområ-det

Informationskontoret Steffen Longfors Områdeleder

Personale-området

Personale- og udviklingskon-toret

Lars Mose Chefkonsulent

Personale-området

Lønkontoret Bente Rud Pedersen Lønchef

Økonomi-området Budget- og planlægningskon-toret

Eddie Kvistgaard Pedersen

Mikael Østergaard

Fuldmægtig

Fuldmægtig

Bygnings-området Teknisk Forvaltning Ingelise Hosszu

Carsten Pahl Jensen

Kontorchef

Bygningskonstruktør

Tabel 2: Oversigt over informanter fra de fællesadministrative enheder

En tilsvarende liste for hovedområdernes informanter kan ses i bilag 5.

4.2 Teknisk mulige nøgletal

I forlængelse af kortlægningen er der foretaget en teknisk prioritering af nøgletallene.Formålet med dette har været at fokusere på de nøgletal, hvor datafangsten umiddelbartkan automatiseres. Dermed synliggøres det, hvilke af de kortlagte nøgletal der kan indgå ien første fase ved implementering af et nyt ledelsesinformationssystem. Denne vurderinger således udelukkende foretaget ud fra tekniske kriterier, hvor hvert enkelt nøgletal er ble-


Side 11 af 30

vet holdt op imod en række overordnede krav. I de tilfælde hvor det nuværende setup i for-hold til nøgletal ikke lever op til de overordnede krav, er nøgletallet blevet nedprioriteret iprojektet i første omgang. De overordnede krav for at kunne medtage et givet nøgletal iførste fase har været:

Nøgletallet bygger på eksisterende data i kildesystemer.

Nøgletallet bygger på fælles data fra tværgående systemer.

To eller flere nøgletal må ikke være overlappende – det vil sige de må ikke måle detsamme.

De ikke teknisk mulige nøgletal er efterfølgende blevet dokumenteret med henblik på delsat skabe et overblik over de nedprioriterede nøgletal og årsagen hertil, og dels for at kom-me med anbefalinger til, hvilke ændringer der er påkrævet for fremadrettet at kunne ind-samle nøgletallet i ledelsesinformationssystemet.

Dette giver imidlertid blot et billede af hvad der er teknisk muligt af de indberetningsplig-tige nøgletal, der ligger i regi af Statistiknetværket. Det er derfor vigtigt, at denne kortlæg-ning følges op af en prioritering baseret på forretningsmæssige kriterier. I forhold til dettekan nøgletallene på AU anskues på følgende måde jf. figur 2:

Ellipsen L i midten af figur 2 repræsenterer de nøgletal, der bruges til ledelse og styring, ogdisse udgør selvsagt kernen af ledelsesinformation på AU. Disse nøgletal suppleres af el-lipsen I, der omfatter de indberetningspligtige nøgletal. Det vil sige, at det er nøgletallenefra Statistiknetværkets bruttoliste samt øvrige indberetninger til ministerier og andre in-stanser. Desuden er der en række decentrale nøgletal, der udarbejdes og anvendes på deenkelte hovedområder, hvilket fremgår af bilag 3. Det anbefales, at fremgangsmåden i for-hold til at få implementeret disse nøgletal i et nyt ledelsesinformationssystem sker i fleretempi:

- Implementering af standardrapporter for de systemunderstøttede indberetningsplig-tige nøgletal, der også har ledelsesmæssig værdi.

Figur 2: Illustration af grupperinger af nøgletal efter formål


Side 12 af 30

- Klargøring af grundlag for de indberetningspligtige nøgletal, der ikke er datamæs-sigt understøttede og som har ledelsesmæssig værdi.

- Implementering af standardrapporter for de systemunderstøttede indberetningsplig-tige nøgletal, der blot opfylder indberetningskrav

- Afklaring af de nøgletal der (kan) bruges til fælles ledelse og styring – og som ikkeer indberetningspligtige eller blot til decentral brug.

- Klargøring af grundlag for de manuelle indberetningspligtige nøgletal, der blot op-fylder indberetningskrav.

- Klargøring af grundlag for de decentrale nøgletal der også kan bruges til fælles le-delse og styring.

På denne baggrund skal der således træffes beslutning om, hvilke grupperinger af nøgletalder anses for at være de væsentligste, således at disse prioriteres i de første faser af imple-menteringen. Derved tilgodeses de forretnings- og styringsmæssige behov, hvilket vil syn-liggøre værdien af et nyt ledelsesinformationssystem. Som input til denne beslutning erafholdt en møderunde med administrationscheferne på AU’s hovedområder, hvor de harvurderet de forskellige nøgletals vigtighed ud fra en række forretningsmæssige kriterier.Dette input fremgår af leverance A4.


Side 13 af 30

5 Generelt om eksisterende ledelsesinformation på AU

Hovedområderne og de fællesadministrative enheder befinder sig på forskellige moden-hedsniveauer i forhold til tilvejebringelsen af ledelsesinformation. De fleste hovedområderhar en form for etableret, men udokumenteret praksis, hvad angår tilvejebringelse og an-vendelse af ledelsesinformation. Det betyder, at al viden og knowhow ligger hos enkeltemedarbejdere. Der er således stor risiko forbundet med en sådan praksis, eftersom det på-gældende hovedområde vil miste denne viden og knowhow, såfremt en given medarbejderforlader sin stilling.

Enkelte hovedområder har dokumenterede processer for tilvejebringelse af ledelsesinfor-mation, men det gør sig gældende i de fleste tilfælde, at der ikke er placeret noget ansvarmed hensyn til at opdatere dokumenterne og kvalitetssikre processerne.

I forhold til anvendelsen af ledelsesinformation varierer denne også meget på tværs af AU.På flere hovedområder og i de fællesadministrative enheder har ledere en lokal etableretpraksis omkring anvendelse af data til ledelsesprocesser. Men på enkelte hovedområdersker anvendelsen af data ad hoc fra gang til gang. Det vil sige, at lederne i disse tilfælde måtræffe beslutninger ud fra erfaring og ikke data.

Ovenstående betyder, at forudsætningerne på AU i forhold til implementering af et ledel-sesinformationssystem og -setup er meget forskellige (se mere herom i ”OrganisatoriskScenarierapport”).

5.1 Semantik, begreber og definitioner inden for ledelsesinformationpå AU

En væsentlig udfordring i forhold til ledelsesinformation på AU er, at der ikke eksisterer etfælles ’sprog’ på tværs af organisationen. Der er således ikke en entydig begrebsramme, ogmange begreber har flere navne, ligesom nogle ord anvendes med forskellig betydning. Eteksempel på førstnævnte er forskerrekrutteringsstatistikken, der også benævnes Ståhle-statistik, UNI-C statistik og VIP-statistik, mens et eksempel på sidstnævnte er fag, der inogle sammenhænge har betydningen uddannelsesretning/-linje og i andre betydningenkursus/undervisningsfag. Derfor er definitionerne af de nøgletal, som projektet anbefaler,blevet præciseret.

Skal AU anvende et fælles ledelsesinformationssystem, vil det være nødvendigt at etablereen fælles semantik inden for ledelsesinformation på tværs af hele organisationen.

En anden udfordring i forhold til en fælles ledelsesinformationsløsning er problemer medat mappe begreber og strukturer med henblik på integration af data fra forskellige kildesy-stemer. Et eksempel herpå er strengen mellem de to studieadministrative kildesystemerSTADS og Delfi, hvor der er forskellige hierarkier og forskellige betydninger af begreber-ne, hvilket vanskeliggør en mapning. Der er ligeledes en udfordring i forhold til datakvali-


Side 14 af 30

tet. Herved forstås manglende eller fejlregistreringer i kildesystemerne. Et eksempel pådette er udfordringen med at danne organisationen ud fra Enhedsregistret1. Ved en gransk-ning af data heri ses det eksempelvis, at kun tre af de ni hovedområder figurerer ved ud-søgning på hovedområder.

5.2 Eksisterende rapporteringsløsninger

Der eksisterer i dag en række rapporteringsløsninger på AU. Rapporteringsløsningerne fin-des på NAT, DJF og DMU. Derudover eksisterer en økonomirapportering som er forankretpå Budget- og planlægningskontoret i fællesadministrationen. Det er kendetegnende for dedecentrale løsninger på hovedområderne på 8000C, at de er opstået som en konsekvens af,at hovedområderne ikke har fået den nødvendige ledelsesinformation stillet til rådighed.Løsningerne på DMU og DJF har eksisteret fra før fusionen i 2007.

5.2.1 DMU

DMU har i dag omkring 100 rapporter, som de elektronisk stiller til rådighed via deres in-tranet. Rapporterne omfatter nøgletal og rapportering inden for og på tværs af områderneøkonomi, løn, personale, studie og forskning. DMU har den sikkerhedspolitik, at alle med-arbejdere må se alle rapporter. Der er derfor ikke adgangsstyring på DMU’s rapporterings-løsning.

DMU’s rapporter er baseret på Microsoft og værktøjerne timeXtender og Crystal Reports.Desuden stiller DMU en kube med løndata til rådighed for sine medarbejdere, hvor det ermuligt at vende og dreje løndata på personniveau som ønsket.

5.2.2 DJF

DJF har i dag omkring 350 rapporter, som de elektronisk stiller til rådighed via deres intra-net. Rapporterne omfatter nøgletal og rapportering inden for og på tværs af områderneøkonomi, løn personale, studie og forskning. Løsningen på DJF er primært drevet af ennøgleperson. Rapporteringsløsningen har i dag nået et omfang, som gør det svært løbendeat drifte, videreudvikle og dokumentere løsningen. Løsningen er teknologisk baseret påMicrosoft og værktøjerne timeXtender og Crystal Reports.

DJF har den sikkerhedspolitik, at alle medarbejdere ikke må se alle rapporter. Der er derforadgangsstyring på rapporteringsløsningen. Princippet er, at medarbejderen har adgang tilde rapporter, der omhandler dennes arbejdsområde og ansvar samt organisatoriske tilhørs-sted. Derudover stiller DJF også datakuber til rådighed, så brugerne selv kan vende og dre-

1 Enhedsregistret indeholder en oversigt over alle enheder på hele AU inklusive de nye hovedområder. En-hedsregistret udgøres af en liste af enhedsnumre, og et enhedsnummer identificerer en adresse for en ikke-fysisk person med en typeidentifikation. Enhedsregistret er udarbejdet af 8000C og bruges i PØS, på AU’shjemmeside samt som grundlag for adgangsstyring.


Side 15 af 30

je data i forbindelse med diverse analyser. Denne adgang er på nuværende tidspunkt forbe-holdt de administrative medarbejdere.

5.2.3 NAT

NAT har i dag en rapporteringsløsning primært til opfølgning på projekter men omfatterogså rapportering på studie- og lønområdet. Rapporteringsløsningen er baseret på data fraøkonomi-, løn-, og studieområdet. Rapporteringen sker primært via Microsoft Access-udtræk og præsenteres i Microsoft Excel regneark. Rapporterne distribueres pr. mail.

5.2.4 AU-økonomirapportering

Økonomirapporteringsløsningen går som den eneste rapporteringsløsning på tværs af AU’sorganisation. Det er samtidig den eneste LI-løsning, som ikke er afhængig af enkeltperso-ner på AU. Økonomirapporteringen er forankret på Budget- og planlægningskontoret.Rapporteringens primære formål er at give et overordnet overblik over den økonomiskesituation. Rapporterne tager udgangspunkt i den nye fælles kontoplan og omhandler pri-mært realiserede indtægter og omkostninger set i forhold til budgettet for det samlede AU,hovedområder, institutter og projektledere. Rapporterne til bestyrelse og rektorat vil kunvære tilgængelige for bestyrelse, rektorat og relevante administrative medarbejdere. Deresterende rapporter er også omfattet af adgangsstyring. Når brugeren først har adgang, erder adgang til samtlige af de resterende rapporter. Løsningen er teknologisk baseret på Mi-crosoft, og rapporterne er udviklet i værktøjet Targit.

5.3 Tilbagevendende statistikker, som indberettes af AU

Statistiknetværkets nøgletal understøtter følgende:- De indberetninger, der foretages til Danske Universiteters (DU) Statistikberedskab- Punkterne i Udviklingskontrakt (UK) IV- Nøgletallene til årsrapport- Indholdet i publikationen AU i tal.

Derudover er der i forbindelse med analysearbejdet fundet følgende yderligere statistikkerog faste indrapporteringer afkrævet af ministerier og styrelser. Her er alene medtaget tilba-gevendende statistikker, som mere har et statistisk sigte end et administrativt formål.

5.3.1 Forskerrekrutteringsstatistik

Statistikken kendes på AU også under betegnelserne VIP-statistik, UNI-C-statistik, VIP-rekrutteringsstatistik og Ståhle-statistikken. Der indberettes oplysninger om ansættelser ividenskabelige stillinger inden for stillingsniveauerne professor, lektor ogpost.doc./adjunkt. Der er udarbejdet en vejledning af Personale- og Udviklingskontoretmed en nærmere beskrivelse og afgrænsning af det, der skal indberettes. Indrapporteringforetages direkte af hovedområderne via en webapplikation, som administreres af UNI-C.


Side 16 af 30

UNI-C forestår dataindsamling og databearbejdning på vegne af Universitets- og Byg-ningsstyrelsen (UBST).

I indberetningen indgår oplysninger om stillingen, stillingskategori, fagområde, finansie-ring og ansættelsestype. Der indgår også oplysninger om opslagsform, ansættelsesforløb ogansøgernes fordeling på køn og kvalifikationer. Endelig afgives der oplysninger om denansattes køn, statsborgerskab, alder og tidligere ansættelser. Grundlaget for oplysningerneindsamles på nuværende tidspunkt manuelt fra ScanJour henholdsvis dokumenter fra an-sættelsesforløbet. På sigt vil rekrutteringssystemet kunne blive datakilde til de fleste af op-lysningerne, som skal indberettes.

5.3.2 Ph.d.-statistik

Statistikken indsendes af hovedområderne på personniveau i regneark til Danmarks Stati-stik. Regnearket indeholder oplysninger om den ph.d.-studerendes indskrivningssted, stats-borgerskab, samt hvor mange vejledere der er tilknyttet. Endvidere indgår oplysninger omden benyttede ansættelsesform, arbejdssteder i forløbet og finansiering af uddannelsen for-delt på løn og drift. Endelig medtages oplysninger om den indskrevnes grad, og hvor dener opnået samt en fordeling af forskningsaktiviteter efter fag- og strategiområder i løbet afuddannelsesforløbet.

5.3.3 FoU-statistik

Statistikken kendes på AU også under betegnelserne Forskningsstatistikken og DS-statistikken. Indsamlingen foregår, ved at Danmarks Statistik udsender et spørgeskema ipapirform til hovedområderne. Når skemaerne er udfyldt, indsamles de af Budget- og plan-lægningskontoret, som forestår den endelige indberetning. Statistikken er omfattende, ogden kan groft deles op i spørgsmål om personale, økonomi og forskning, herunder samar-bejde nationalt og internationalt. Personalestatistikken indeholder en fordeling af antal års-værk på grupper af medarbejdere. Fokusområderne er fordelingen mellem mænd og kvin-der, aldersgrupper, fordeling mellem videnskabeligt og teknisk-administrativt personale ogfordelingen mellem dansk og udenlandsk personale. Statistikken er opdelt på institutni-veau. Endelig er der statistikken med økonomisk indhold, som fokuserer på omkostningertil forskning og udvikling samt til andet. Der fokuseres på investeringer samt fordeling afeksterne midler på grupper af tilskudsgivere. Forsknings- og udviklingsindsatsen skal for-deles på faglige områder, udvalgte strategiområder, formål og forskningstyper samt en an-givelse af, om der eksisterer samarbejde med partnere grupperet på danske, europæiske ogikke-europæiske partnere inden for det offentlige henholdsvis private. Yderligere skal akti-viteterne kvantificeres inden for regionerne samt Grønland og Færøerne. Grundlaget foroplysningerne indsamles og sammenstykkes manuelt med hjælp fra udtræk fra de admini-strative systemer.


Side 17 af 30

6 Beskrivelse af de overordnede grupperinger af nøgletal

Overordnet har arbejdet med kortlægning af eksisterende nøgletal været inddelt i femgrupperinger relateret til følgende områder på AU:

- Studie- Forskning- Personale- Økonomi- Bygninger.

En nærmere beskrivelse af kortlægningen for hvert område fremgår nedenfor. Kortlægnin-gen centrerer sig om områdernes særlige karakteristika, konteksten for ledelsesinformationmed det nuværende setup, kildesystemer, fremtidsperspektiver og eventuelle udfordringer.

For hvert område nedenfor er der udarbejdet en tabel, over hvilke grupperinger af nøgletalfra Statistiknetværkets bruttoliste der på nuværende tidspunkt er teknisk mulige hhv. ikkemulige at medtage i en første implementeringsfase. En nærmere beskrivelse af, hvorfornøgletallene er placeret som nedenfor fremgår af bilag 2 (incl. 2A-2F), hvor de enkeltegrupperinger af nøgletal er dokumenteret på detailniveau. Tabellerne viser endvidere hvil-ke indberetningskrav de enkelte grupperinger af nøgletal opfylder, jf. kolonnen Formål.

6.1 Studie

Studieområdet beskæftiger sig med de centrale nøgletal for optagelse og indskrivning afstuderende samt den efterfølgende studieaktivitet og produktion af færdige studerende.Nøgletal på studieområdet er centrale i forhold til at kunne indberette AU’s produktion tilUVM og VTU i forbindelse med tildeling af midler. Samtidig er nøgletallene også nød-vendige, for at studieledere og fakultetsledere løbende kan følge med i de studerendes akti-viteter og følge op på eksamensgennemførelse og produktion af STÅ i forhold til budgetsamt løbende tilpasse de udbudte uddannelser.

For så vidt angår kildesystemer, er området opdelt i de dele af AU, som benytter AU’segenudviklede kildesystem Delfi, og øvrige områder, som benytter STADS. Desuden skaldet bemærkes, at DMU ikke udbyder uddannelser og derfor ikke har et studieadministrativtsystem.

Delfi 8000C (HUM, SUN, NAT, SAM & TEO).

DPU: Delfi-data fra 2009, og data fra tidligere studieadministrativt system er konverteret tilDelfi. Ligger ikke i udtrækstabeller, men i bagvedliggende database.

DJF: Delfi-data fra 2008, hvor første indskrivning af studerende fandt sted.

STADS ASB: Har kuber med studiedata, som de læser ved hjælp af Targit.

AU HIH: Trækker direkte fra kilden ved hjælp af Oracle Query Builder.

STADS-data indsamles manuelt fra HIH og ASB, og de integreres ikke i Delfi, men registreresi Statistiknetværket blot i regneark til nøgletalsbrug.


Side 18 af 30

Hvad angår nøgletal på studieområdet, er det væsentligt at pointere, at der er truffet en be-slutning om fælles overgang til STADS. Der arbejdes derfor i STADS-projektet på AUmed mapning af begreber og niveauer mellem STADS og Delfi. Tidsrammen er i skriven-de stund ultimo 2011 for konvertering til STADS. Frem til konverteringen skal ledelsesin-formationssystemet hente kildedata fra begge studieadministrative kildesystemer.

6.1.1 Overblik over studienøgletal

Der er i Statistiknetværkets nøgletal fokus på antal studerende i forhold til bl.a. optagelse,bestand, fag, intention, studiestatus, aldersspredning, kønsfordeling etc. for heltidsstude-rende. Samtidig er der nøgletal, der beskriver aktiviteter for åben uddannelse/deltids-uddannelse.

+Teknisk mulige nøgletal

-Ikke teknisk mulige nøgletal

Nøgletal Formål Nøgletal Formål

Antalstuderende

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidlerÅrsrapport.Profilering:AU i tal.

Internationali-sering

Eksternt krav om indbe-retning:UK IV.

Antaloptagne

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV.

Evaluering, pæda-gogik og studievej-ledning

Eksternt krav om indbe-retning:UK IV.

AntalFærdig-uddannede

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.

- -

Antal ophør-te

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV.

- -

Alderstuderende

Eksternt krav om indberetning:DU Statistikberedskab.Profilering:AU i tal.

- -

STÅ Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.

- -

Gennem-førelsestid

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidler.

- -


Side 19 af 30

Generelt er systemunderstøttelsen på studieområdet tilstrækkelig i forhold til at kunne ud-trække nøgletal, da de fleste data vedrørende de studerende er registreret i de studieadmini-strative systemer. Der er dog nogle få nøgletal defineret i UK IV vedrørende internationali-sering samt evaluering, pædagogik og studievejledning, som ikke er systemunderstøttet pånuværende tidspunkt, hvorfor disse nedprioriteres. For at kunne generere disse nøgletalautomatisk i en ledelsesinformationsløsning kræves således en udvidelse af registreringer-ne i et kildesystem eller et nyt system til opsamling af informationen.

6.1.2 Input fra hovedområderne

Flere af hovedområderne har i forbindelse med kortlægningen udtrykt, at studienøgletalle-ne fra Statistiknetværket kan dække de basale informationsbehov, såfremt nøgletallenenedbrydes på lavere niveauer. Nøgletal opgjort for AU eller pr. hovedområde er for aggre-gerede som styringsgrundlag for de enkelte studienævn og institutledere. En nedbrydningaf nøgletallene til eksempelvis fag- og/eller studieretningsniveau vil derfor øge relevansenaf de fælles tal.

Derfor findes der en række decentralt udarbejdede nøgletal på de enkelte hovedområder,der supplerer og komplementerer de centrale nøgletal, se bilag 3. HUM har eksempelvisetableret et monitoreringsprojekt, hvor de opgør nogle nøgletal for optagelse, studieaktivi-tet og frafald for de enkelte uddannelser. Formålet med dette er proaktiv opfølgning påstudieprogression med mulighed for at kunne forbedre de enkelte uddannelser og forebyg-ge frafald. Derudover bruges nøgletallene for optagelse til at gruppere de studerende i for-hold til deres adgangsgrundlag, hvilket kan bruges i rekrutterings- og fagsammensæt-ningsmæssigt øjemed. HUM følger med disse nøgletal også de sidst optagne studerende ogikke blot de årgange, der har nået den normerede studietid. Lignende opgørelser af de stu-derendes adgangsgrundlag udarbejdes på SAM. Et andet område, der følges nøje på ho-vedområderne, er eksamensresultater. SUN, SAM og ASB udarbejder alle eksamensstati-stikker med henblik på monitorering af de enkelte uddannelser. SAM bruger desuden ek-samensstatistikken til ranking, idet karakterfordelingerne for den enkelte studieretning ud-sendes med eksamensbeviset.

Endelig udarbejdes på ASB og NAT forløbsstatistikker, hvor de studerende på de enkelteårgange følges fra tidspunktet for optagelse og frem til færdiggørelse i forhold til aktive,færdiggjorte og frafaldne, og dette gøres for henholdsvis fem og ti årgange tilbage i tiden.

Det skal desuden nævnes, at ASB (og AU HIH) hidtil har lavet opgørelser over de optagnestuderendes adgangsgrundlag, hvor også institutionskoden for det adgangsgivende uddan-nelsessted fremgik. Optag af studerende på alle AU’s hovedområder er imidlertid overgåettil central inddatering under Studieforvaltningens Optagelses- og indskrivningsområde,hvor denne baggrundsoplysning ikke medtages i inddateringen. Dermed imødekommeshidtidige krav ikke på dette område. For at kunne udarbejde disse nøgletal kræves det såle-des, at dette felt medtages ved den manuelle inddatering på baggrund af den enkelte stude-rendes ansøgning. Alternativet er, at oplysningen forsøges indhentet fra KOT, og dette ar-bejder Optagelses- og indskrivningsområdet p.t. på.


Side 20 af 30

6.2 Forskning

Forskningsområdet omfatter primært nøgletal for formidling af forskningsresultater. Detteområde har tæt tilknytning til den nye parameter, der fra 2010 indgår i fordelingen af ba-sismidler til universiteter fra globaliseringspuljen, eftersom dette er et mål for universite-ternes forskningsvirksomhed målt ved publicering. Denne såkaldte bibliometriske forsk-ningsindikator er baseret på registreringer af formidlingsaktiviteter som publicering af vi-denskabelige artikler og bøger. Disse forskningsresultater registreres for alle hovedområderi kildesystemet PURE, hvori definitioner og kategorier er et resultat af et nationalt samar-bejde. Derudover er det centralt fra AU besluttet, hvilke registreringer der er obligatoriske,og hvilke der er frivillige. Det er forskerne selv eller de forskerunderstøttende administra-tive medarbejdere, der inddaterer i PURE, hvilket kan være en kilde til mangelfuldt data-grundlag. Derfor er der en årlig kvalitetssikring på alle hovedområder. Det er et genereltbillede, at antallet af registreringer er steget støt efter indførelse af den bibliometriskeforskningsindikator i tildelingen af basismidler.

6.2.1 Overblik over forskningsnøgletal

Foruden de nøgletal, der indgår i den bibliometriske forskningsindikator, er også andreformidlingsaktiviteteter som deltagelse i råd og nævn, formidlingsbidrag i medierne og un-dervisningspublikationer medtaget i Statistiknetværkets liste over nøgletal.




Antal publikationer Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IV.Profilering:AU i tal.

Technology Trans-fer

Eksternt krav til indbe-retning:UK IVÅrsrapportProfilering:AU i tal.

Antal aktiviteter Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabUK IV.

Folkeuniversitetet Profilering:AU i tal.

- - Besøgstal på tilknyt-tede museer

Profilering:AU i tal.

- - Antal doktorgrader Profilering:AU i tal.

- - Rådgivning og vi-densudveksling- Ph.d.-grader indenfor myndighedsbe-tjente fagområder- Samarbejdsaftaler

Eksternt krav til indbe-retning:UK IV.


Side 21 af 30

I forhold til de nøgletal der nedprioriteres i første omgang, er årsagen, at de ikke er sy-stemunderstøttet på tværs af AU, eller at data i dag udtrækkes manuelt fra eksempelvisjournaliseringssystemet. For disse nøgletal kræves således en registrerings- og udtræksmu-lighed, førend de kan indgå i et ledelsesinformationssystem. Det skal dog bemærkes, at deaf nøgletallene, der i Statistiknetværket indgår under rådgivning og vidensudveksling, alleudspringer af UK IV, så det bør afklares, hvorvidt de også vil indgå i den efterfølgende ud-viklingskontrakt.


Det generelle input fra hovedområderne har været, at nøgletallene i Statistiknetværketdækker over det nuværende informationsbehov. Dog har man på de indfusionerede hoved-områder DMU, DJF og ASB valgt at lave diverse udtræk, der supplerer de af Statistiknet-værket indsamlede nøgletal. Her er der, som i Statistiknetværkets nøgletal, fokus på antal-let af peer-reviewed artikler. Derudover udarbejdes rapporter over forskellige publiceringerbrudt ned på publiceringstype og publiceringsarter samt aktivitetstype og aktivitetskatego-rier. Derudover har DMU en budgetopfølgning, hvor man følger op på antallet af publika-tioner set i forhold til det budgetterede. Endelig udarbejder ASB en statistik, hvor der føl-ges op på brugen af ”open access”-publikationer, hvilket land brugerne kommer fra, samthvor ofte publikationerne bliver brugt.

6.3 Forskeruddannelse

Forskeruddannelse lægger sig tæt op af forskningsområdet, da det vedrører den forsknings-aktivitet, der udføres af ph.d.-studerende. Endvidere er forskeruddannelse et område, derhar væsentlig strategisk betydning for AU. Området har direkte sammenhæng til flere af defem indsatsområder i strategien, herunder forskningsmiljø, internationalisering og kompe-tenceudvikling. Dog bliver området nedprioriteret i første fase af ledelsesinformationspro-jektet, da der ikke er fuld systemunderstøttelse på tværs af AU. For hovedområderne på8000C er data om de ph.d.-studerende p.t. registreret i tre systemer. Det studie-/uddannelsesadministrative registreres i Delfi, rekrutteringsdata i FUA (ForskerUddannel-sesAdministration), og det personaleadministrative håndteres i PØS. Hertil kommer at flerehovedområder har supplerende registrering i regneark eller databaser samt sagsmapper påden enkelte ph.d.-studerende. For hovedområderne uden for 8000C ligger data registreret iseparate regneark, der som på 8000C suppleres af sagsmapper på den enkelte ph.d.-studerende ved opslagsformål. Af denne grund er indberetning til Statistiknetværket ogDanmarks Statistik håndholdt, hvilket er ressourcekrævende – særligt for de hovedområderder har mange ph.d.-studerende. På sigt er det dog planen, at FUA bliver det primære regi-strerings- og kildesystem på ph.d.-området, hvorfor ledelsesinformationsprojektet må af-vente arbejdet i ph.d.-skolelederkredsen og ph.d.-udvalget.


Side 22 af 30

6.3.1 Overblik over forskeruddannelsesnøgletal

Som ovenfor nævnt nedprioriteres nøgletallene for forskeruddannelse grundet manglendetværgående systemunderstøttelse, hvorfor ingen af nøgletallene fremgår af kolonnen overtilgængelige nøgletal.




- - Forskeruddannelse- Optag- Bestand- Gradstildeling

Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabUK IVÅrsrapportProfilering:AU i tal

- - Forskeruddannelse- Aldersprofil- Gennemførelsestid- Internationalisering- Ekstern finansiering

Profilering:AU i tal

- - Ph.d. gennemførel-sesbrøk

Eksternt krav om indbe-retning:Til UBST

Generelt kan det konkluderes, at de nøgletal, der skal indberettes til Statistiknetværket, p.t.ikke kan automatiseres grundet manglende kildesystem på tværs af AU. Derudover skal detnævnes, at indberetningen til Danmarks Statistik, der ligeledes foretages af de enkelte ho-vedområder, bør understøttes af et fremtidigt Ph.d. administrativt system, da der hvert årbruges adskillige ressourcer på at indsamle og bearbejde disse nøgletal.


I forhold til de eksisterende data i Delfi er der problemer med at trække data ud, eftersomeneste udtræksmulighed p.t. består af nogle statiske lister vedrørende f.eks. gradstildeling,aktive ph.d.-studerende samt tilgang m.v. Dette bevirker, at der ikke mulighed for at analy-sere på de inddaterede data. Derudover er der nogle udfordringer i forhold til dataenes va-liditet, idet der i Delfi ikke kan skelnes mellem eksempelvis orlov, forlængelse af orlov ogandet fravær. Dette gør det vanskeligt at lave pålidelige tal for gennemførelsestider.

Generelt bør nøgletal vedrørende forskeruddannelse understøttes i et fælles system, hvorfrade registrerede data skal kunne trækkes ud – også til analyseformål, da dette vil dækkemange af de lokale behov for ledelsesinformation.


Side 23 af 30

6.4 Personale

Personaleområdet beskæftiger sig med de centrale nøgletal inden for løn og HR. Fælles forpersonalenøgletallene er, at de primært anvendes til profilering af AU i forbindelse medpublicering af AU i tal. Derudover anvendes nøgletal vedrørende personaleomsætning iårsrapporten.

Som det ses af tabel 1 er der tre kildesystemer til nøgletal på personaleområdet, hvorØSLDV med SLS-data er det primære. En udfordring i denne forbindelse er, at PØS ogARS ikke er fælles, ligesom de befinder sig på adskilte netværk. I forhold til kildesystemerskal det i øvrigt bemærkes, at der på AU er fire lønkontorer og fem løngrupper. En udfor-dring er derfor at ensrette brugen af lønsystemet på tværs af disse for at sikre et ensartetdatagrundlag.

En anden udfordring på personaleområdet er, at Enhedsregistret ved udtræk af nøgletalbruges til at danne organisationen, og at registreringerne heri er mangelfulde som beskre-vet oven for i afsnit 5.1. I denne forbindelse er det derfor relevant fremadrettet at følge ar-bejdet i IDM-projektet under IT-sporet med henblik på at afdække grænseflader i forholdtil en fælles organisationsstruktur.

6.4.1 Overblik over personalenøgletal

Nøgletallene der indsamles af Statistiknetværket omfatter personaleomsætning og -kategorisering samt opgørelse over antal ansatte opgjort i henholdsvis personer og årsværk,herunder også alders- og kønsfordeling.




TilgangPersonale

Eksternt krav om indberet-ning:Årsrapport.Profilering:AU i tal.

Internationa-lisering

Eksternt krav om indbe-retning:UK IV.Profilering:AU i tal.

Afgangpersonale

Eksternt krav om indberet-ning:Årsrapport.Profilering:AU i tal.

- -

Antal ansatte Profilering:AU i tal.

- -

Personaleforbrugi årsværk


- -

Finansiering afpersonale


- -


Side 24 af 30

Som det fremgår af tabellen, nedprioriteres nøgletal vedrørende internationalisering. Detteskyldes manglende systemunderstøttelse. Såfremt nøgletallene skal indgå i et kommendeledelsesinformationssystem og dermed kunne opsamles og beregnes automatisk, skal derlaves en mulighed for løbende registrering efter ensartede principper. Det kan implemente-res som en udvidelse af de bestående systemer, eller alternativt kan data opsamles i regne-ark, elektroniske blanketter eller lignende. Særligt i forhold til oplysninger vedrørende ny-ansatte forskere forventes dette fremadrettet at kunne registreres i rekrutteringssystemetPeopleXS, der er påbegyndt implementeret i 2009. Nøgletallet kan først indgå i ledelsesin-formationen, når rekrutteringssystemet er implementeret fuldt ud på AU.


Som ved flere af de andre områder af nøgletal har flere hovedområder i forbindelse medkortlægningen udtrykt, at nøgletallene vedrørende personale fra Statistiknetværket kandække mange af de basale informationsbehov, under forudsætning af at de nedbrydes tillavere organisatoriske niveauer. Af møderne med de enkelte hovedområder fremgår det, atder er stor fokus på ledelsesinformation på personaleområdet. En af årsagerne hertil er gi-vet, at lønninger udgør en betragtelig del af omkostningerne. Samtlige hovedområder medundtagelse af TEO har tilkendegivet, at de udarbejder supplerende og/eller komplementærerapporter. Af komplementære rapporter kan nævnes de, der viser gruppering af personale(opgjort i enten antal årsværk eller antal personer) med eksempelvis køns-, alders- og fi-nansieringskildefordelinger. Herudover er der en række opgørelser over medarbejderom-sætning samt ind- og udrejsende forskere.

Af supplerende rapporter er det især opgørelser vedrørende lønomkostninger, der har inte-resse, herunder opdeling på organisatoriske enheder eller sågar på individniveau, projekterog personalegrupperinger, samt udviklingen heri. Formålet med sådanne rapporter er ek-sempelvis som input til lønforhandlinger eller at give bevillingshavere et overblik over for-bruget af de tildelte midler. I tilknytning hertil er lønrelaterede opgørelser, såsom ferie-regnskaber, tidsregistreringsoversigter og opgørelser over sygefravær. Derudover kommeren række udtræk af mere statisk karakter, såsom eksempelvis lister over medarbejdere medjubilæer og fødselsdage samt adresselister til brug ved eksempelvis udsendelse af invitati-oner til officielle arrangementer.

6.5 Økonomi

De økonominøgletal, der indsamles i Statistiknetværket, vedrører overordnet nøgletal forindtægtsfordeling, formålsfordeling af både omkostninger og årsværk, passivkonti i balan-cen samt omkostningsfordeling på kategorier. Økonomiområdet går på tværs af de andrenøgletalsområder, da det omfatter alle økonomiske nøgletal på tværs af øvrige funktionerpå AU.

Det primære kildesystem er det fælles økonomisystem NS. Grundet nøgletallenes tvær-funktionelle opbygning er der dog behov for integration til andre af de administrative sy-


Side 25 af 30

stemer som eksempelvis ØSLDV, ARS og PØS. I forhold til NS bør det bemærkes, at der ialle regnskaber på AU anvendes samme kontoplan, ligesom kontostrengen er ens opbyg-get. Dog er der forskellig anvendelse af elementerne, og det giver nogle udfordringer i for-hold til udtræk af nøgletal. Ligeledes er nøgletallene meget udførligt defineret, mens konte-ringsvejledningen til kontoplanen er langt mindre detaljeret. Hidtil er udtræk af økonomi-nøgletallene foregået delvist manuelt, hvilket også vil gøre sig gældende med den nuvæ-rende økonomimodel, idet flere af fordelingerne ikke kan hentes direkte fra kildesystemet.

I forhold til en fremtidig fælles ledelsesinformationsløsning er det vigtigt, at økonominøg-letallene medtages i overvejelserne vedrørende en ny fælles økonomimodel. Der bør træf-fes beslutning om, hvilke nøgletal AU fremadrettet ønsker at systemunderstøtte, og påhvilke områder det er unødigt omstændeligt at ændre konteringspraksis.

6.5.1 Overblik over økonominøgletal




Balancen Eksternt krav om indberet-ning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.

Indtægter Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IV.Profilering:AU i tal.

Omkostningertil lønninger


Formåls-fordeling afomkostninger

Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.

Finansielle po-ster og omkost-ninger til øvrigdrift


Formålsfordeltårsværks-forbrug

Eksternt krav om indbe-retning:DU Statistikberedskab.

Som det ses af tabellen, nedprioriteres flere af økonominøgletallene, eftersom datafangstenp.t. ikke er systemunderstøttet. I forhold til nøgletallene vedrørende indtægtsfordeling erdisse ikke fuldt understøttet af finanskontoplanen. Nogle nøgletal kan splittes op ved atbruge både delregnskabs- og rapportformålskoder som filtre. Rapportformål anvendesimidlertid kun i regnskaberne 8000C og DPU+ASB, og denne dimension har ikke væretbrugt fuldt ud i 2009, ligesom granulariteten p.t. ikke er tilstrækkelig. Det skal pointeres, atder er mekanismer i NS, PØS og ARS, der kan sættes op i forhold til automatisering afnøgletalsudtræk, men der bør igangsættes et arbejde med at finde frem til den mest hen-sigtsmæssige måde at gøre det på. I den forbindelse er der flere overvejelser, som bør gøresmed henblik på at automatisere datafangsten. Dels bør vigtigheden af de enkelte nøgletalovervejes, da ændringer i registreringspraksis vil gøre kontering mere kompliceret og der-


Side 26 af 30

med påvirke mange brugere på AU. Dels bør behovet for nøgletallet også revurderes i for-hold til den værende økonomirapportering, der giver et redskab til opfølgning på og styringaf økonomien. Vurderes nøgletallet at være af væsentlig betydning, er der flere mulighederfor at automatisere datafangsten. En tilpasning eller udvidelse af kontoplanen er en mulig-hed, ligesom det kan overvejes at supplere kontoplanen med en af de værende NS-dimensioner. I forhold til sidstnævnte mulighed vurderes dimensionen rapportformålumiddelbart at være den mest oplagte at registrere på. Dette kræver dog, at der tilknyttesnogle nye dimensionsværdier, og at der træffes beslutning om at revidere registrerings-praksis, da dimensionen ikke på nuværende tidspunkt skal bruges på alle hovedområder.

Hvad angår formålsfordeling af dels omkostninger, dels årsværk, er denne opgørelse ma-nuel og indebærer endvidere skøn fra de enkelte hovedområder. Det er ikke en opgørelse,der anvendes af hovedområderne som styringsgrundlag, men snarere en fordeling, der haren vis politisk værdi. Det skal derfor i første omgang besluttes, hvorvidt man ønsker at bi-beholde denne decentrale fordelingsmetode. Endvidere skal det overvejes, om man fremad-rettet ønsker, at fordelingen skal systemunderstøttes. En måde at afgøre, hvorvidt nøgletal-lene kan understøttes, kan være ved at nedsætte en arbejdsgruppe mellem hovedområderne.Denne arbejdsgruppe kan nedsættes med henblik på til at afklare, dels hvordan fordelingenskal foretages til næste indberetning efter indførelse af ny fælles kontoplan.


Generelt har inputtet fra de forskellige hovedområder været, at de økonomiske nøgletal,der indberettes i Statistiknetværket, ikke anvendes i den daglige styring. Dermed betragtesindrapporteringen på økonomiområdet snarere som en pligt i forhold til at opfylde eksterneindberetningskrav end som brugbar indsigt. Eksempelvis stemmer fordelingerne fra DUStatistikberedskab ikke overens med de fordelinger, der ellers arbejdes med i forhold tiløkonomisk styring i fællesadministrationen og på de enkelte hovedområder og institutter.

Af denne grund er der på møderne med hovedområderne blevet afdækket en række eksem-pler på økonomiske nøgletal og rapporter, der anvendes til økonomisk opfølgning og sty-ring, se bilag 3. Generelt styres der på hovedområderne efter budgettet, hvorfor hovedpar-ten af de decentrale rapporter omhandler budgetopfølgning på forskellige poster for for-skellige organisatoriske enheder. Dette har derfor en tæt sammenhæng til de rapporter, derkan trækkes i den centrale økonomirapportering.

På DMU, DJF og NAT er der desuden en række rapporter, der følger økonomien i de en-kelte projekter og grupperinger af projekter, dels i forhold til bemanding, dels i forhold tilaktiviteter, med mulighed for opgørelse på specifikke perioder eller for hele projektforlø-bet.


Side 27 af 30

6.6 Bygninger

Bygningsområdet omfatter nøgletal vedrørende areal og fordeling heraf på formål og påtværs af hovedområderne.

Endvidere er nøgletal vedrørende grønt regnskab i form af vand-, varme- og elforbrug in-kluderet. Området har fået større bevågenhed, eftersom det i januar 2009 blev besluttet atdecentralisere drift, administration og vedligehold af – og herunder også det økonomiskeansvar for – universitetets bygninger til de ni hovedområder.

For så vidt angår kildesystemer er området opdelt i de dele af AU, som benytter AU’s ege-nudviklede bygningsregister, realkapitalsystemet, baseret på en Oracle-database, og øvrigehovedområder, som benytter regneark til registrering af bygninger. Til førstnævnte gruppehører 8000C, HIH og DPU, mens sidstnævnte gruppe består af DJF, DMU og ASB. Hvadangår forbrug, registreres dette for alle hovedområder i forskellige regneark. Systemerne erikke integrerede på tværs af alle hovedområder, og input i forhold til nøgletal fra de nyehovedområder sker manuelt i form af regneark og uden integration i bygningsregistret.Dette vanskeliggør central styring og ledelse på området. For de hovedområder, hvis byg-ningsdata ligger i realkapitalsystemet, foregår inddatering af data centralt på Teknisk For-valtning, og hovedområderne skal blot verificere de registrerede fordelinger en gang årligtsamt indmelde ændringer i bygningsfordelinger og -arealer løbende.

Det skal bemærkes, at et resultat af arbejdet i bygningssporet under den administrative for-andringsproces er, at der arbejdes på at indkøbe et fælles facility management (FM)-system2 til implementering på alle ni hovedområder. Der vil dog gå nogle år, førend et så-dant system vil kunne afløse den nuværende løsning, hvorfor ledelsesinformationsprojektettager udgangspunkt i områdets nuværende setup.

6.6.1 Overblik over bygningsnøgletal

Nøgletallene, der indberettes via Statistiknetværket, bruges primært til profileringsformål,eftersom de indgår på AU i tal og årsrapporten. Dog skal bruttoarealtal indberettes eksternttil Danske Universiteters statistiske beredskab (DU Statistikberedskab).

2 It-system der understøtter organisationens faciliteter, såsom bygninger, herunder også planlægning og sty-ring i forhold til drift og vedligehold.


Side 28 af 30




- - Areal Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.

- - Grønt regnskab Profilering:AU i tal.

Nøgletallene for bygningsområdet nedprioriteres i projektets første fase. Dette skyldes somoven for beskrevet primært, at nøgletallene ikke er understøttet på tværs af AU. Såfremtnøgletallene skal indgå i ledelsesinformationssystemet, inden det nye fælles FM-systemtages fuldt i brug for hele bygningsmassen på AU, kan det implementeres på to måder:

1. Ved opsamling af data fra de værende regneark og kombinere dem med data i real-kapitalsystem. Dette kræver en mere grundig analyse af, om regnearkene kan un-derstøtte nøgletallene, og om der er ensartede principper for opsplitning af byg-ningsmassens arealer i anvendelser. Metoden er dog meget følsom over for design-ændringer i regnearkene.

2. Alternativt kan bygningsmassen ved DJF, DMU og ASB lægges ind i Realkapital-systemet og vedligeholdes deri. Sker det, kan nøgletallene vedrørende arealer med-tages i det nye ledelsesinformationssystem.

For så vidt angår nøgletallene til grønt regnskab er de få og ikke særligt tidskrævende atindsamle fra CTS-målere, og systemunderstøttelse alene af hensyn til nøgletallene anbefa-les således ikke.


I forhold til lokale ledelsesbehov på hovedområderne på 8000C giver det nuværende setupvisse udfordringer, eftersom der er et mangelfuldt interface til bygningsregistret. Desudener der usikkerheder vedrørende arealfordelingen hovedområderne imellem og også i for-hold til fordelingen efter anvendelsesformål. Dette bevirker, at det er vanskeligt for hoved-områderne at afstemme de arealfordelinger, der danner grundlag for huslejeafregning og -budgettering. Endvidere er budgettering og styring i forhold til drift og vedligehold af byg-ningerne vanskelig, idet de dels ikke har det fulde overblik over deres bygninger, dels ikkehar en direkte integration til NS, hvorfor der sker en manuel tilretning af bygningskonte-ringer.


Side 29 af 30

På DMU og DJF er der eksisterende nøgletal vedrørende bygninger, der ligger uden for deaf Statistiknetværkets nøgletal. DJF udarbejder nøgletal for benyttelse af mødelokaler medhenblik på kapacitetsstyring. DMU har en samling komplementære rapporter, der vedrørergrønt regnskab, herunder udvikling i CO2-udledning og forbrug af el, varme og vand op-gjort i analyseenheder, såsom kvadratmeter og årsværk. Derudover har de supplerenderapportering på andre miljørelaterede faktorer, såsom opgørelse af papirforbrug samtmængder affald og kemikalier fordelt på typer.


Side 30 af 30

7 Opsamling

Rapporten giver et overblik over de eksisterende fælles nøgletal, der er teknisk mulige atmedtage i første fase af en ny ledelsesinformationsløsning på AU. Den udgør således dettekniske grundlag for et nyt ledelsesinformationssystem. Det er vigtigt, at dette kædessammen med en vurdering af den forretningsmæssige værdi i de enkelte nøgletal, hvorforder efterfølgende sker en prioritering af nøgletallene ud fra forretningsmæssige kriterier.Denne sammenhæng mellem tekniske og forretningsmæssige kriterier skal medvirke til atsikre, at de forretningsmæssige hensyn tilgodeses ved etablering af en ny fælles ledelsesin-formationsløsning for derved at understøtte drift og udvikling på AU. Nøgletallene eroverordnet grupperet i områderne studie, forskning, forskeruddannelse, økonomi og byg-ninger for så vidt muligt at tilgodese/behandle de primære funktionsområder på AU.

Foruden det tekniske grundlag, der tager udgangspunkt i nøgletallene fra Statistiknetvær-kets bruttoliste, har de enkelte hovedområder leveret input til kortlægningen. Hovedområ-derne på AU har forskellige tilgange til arbejdet med ledelsesinformation. Nogle hovedom-råder arbejder systematisk med ledelsesinformation og har etableret deciderede rapporte-ringsløsninger, mens det for andre hovedområder er mere ad hoc præget. Inputtet har imid-lertid vist, at der, trods de forskellige decentrale måder at arbejde med ledelsesinformationpå, er flere fællesnævnere i forhold til de nøgletal, der er afdækket. Eksempelvis på studie-området ønsker man på alle hovedområder at kunne følge de studerendes studieprogressionsamt hele deres forløb helt fra optag til de senere bliver alumner (dog med undtagelse afDMU, der ikke udbyder uddannelser). Ligeledes har samtlige hovedområder givet udtrykfor, at nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste vil anses for at være brugbare i sty-ringen, såfremt de nedbrydes til lavere organisatoriske niveauer og eventuelt i lidt korteretidsintervaller. Igen er det desuden vigtigt at nævne, at budgetopfølgning er identificeretsom et vigtigt element i hovedområdernes styringsgrundlag, hvorfor dette bør tænkes ind ien fremtidig ledelsesinformationsløsning.

Overblik over eksisterende nøgletal på AU

Organisation: Aarhus Universitet

Projekt: Ledelsesinformationsprojekt

Bilagsoversigt

Bilag 1: Oversigt over kortlagte nøgletal

Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal – læsevejledning

Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet

Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet

Bilag 2C: Dokumentation af nøgletal på forskeruddannelsesområdet

Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet

Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet

Bilag 2F: Dokumentation af nøgletal på bygningsområdet

Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal

Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne

Bilag 4: Statistiknetværkets bruttoliste over fælles nøgletal

Bilag 5: Oversigt over informanter fra hovedområderne




Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål

Antal studerende Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidlerÅrsrapportProfilering:AU i tal

Internationali-sering

Eksternt krav om indberetning:UK IV

Antal optagne Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV

Evaluering,pædagogik ogstudievejledning

Eksternt krav om indberetning:UK IV

Antalfærdiguddannede

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal

- -

Antal ophørte Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV

- -

Alder studerende Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabProfilering:AU i tal

- -

STÅ Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal

- -

Stu

die

-n

øgle

tal

Gennemførelsestid Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidler

- -



Antal publikationer Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IVProfilering:AU i tal

TechnologyTransfer

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IVProfilering:AU i tal

Antal aktiviteter Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV

Antal doktorgrader Profilering:AU i tal

- - Folkeuniversitetet Profilering:AU i tal

- - Besøgstal påtilknyttede museer


Fo

rsk

nin

gs-

nø

gle

tal

- - Rådgivning ogvidensudveksling

Eksternt krav til indberetning:UK IV


- - Forskeruddannelse- optag- bestand- gradstildeling

Eksternt krav om indberetning:DU statistikberedskabUK IVÅrsrapport.Profilering:AU i tal

- - Forskeruddannelse- aldersprofil- gennemførelsestid- internationalisering- ekstern finansiering


Fo

rsk

eru

dd

an

nel

ses-

nø

gle

tal

- - Ph.d. gennem-førelsesbrøk

Eksternt krav om indberetning:Til UBST



Tilgang personale Eksternt krav om indberetning:ÅrsrapportProfilering:AU i tal

Internationa-lisering

Eksternt krav om indberetning:UK IVProfilering:AU i tal

Afgang personale Eksternt krav om indberetning:ÅrsrapportProfilering:AU i tal

- -

Antal ansatte Profilering:AU i tal

- -

Personaleforbrug iårsværk


- -

Per

son

ale

-n

øgle

tal

Finansiering personale Profilering:AU i tal

- -


Balancen Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapport

Indtægter Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IVProfilering:AU i tal

Omkostninger tillønninger


Formålsfordeling afomkostninger

Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal

Øk

on

om

i-n

øgle

tal

Finansielle poster ogomkostninger til øvrigdrift


Formålsfordeltårsværkforbrug

Eksternt krav om indberetning:DU Statistikberedskab


- - Areal Eksternt krav om indberetning:DU statistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal

Byg

nin

gs-

nø

gle

tal

- - Grønt regnskab Profilering:AU i tal

Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal - læsevejledning

Page 1 of 4

Nedenstående to skabeloner er anvendt til dokumentation af nøgletallene hhv. de tilhørendedimensioner fra Statistiknetværkets bruttoliste. Nøgletallene er grupperet, således at nøgletal derudledes fra samme kildesystem på samme vis, blot nedbrudt i lavere niveauer af de givnedimensioner, er samlet i én skabelon. Det fremgår af kolonnen Formål med nøgletal, præcis hvilkenøgletal fra Statistiknetværket der er omfattet af den pågældende gruppering. Generelt beskriver deudfyldte nøgletalsskabeloner karakteristika for nøgletallene, herunder tekniske ogforretningsmæssige definitioner. Skabelonerne er inddelt i fire sektioner. Første sektion beskriverkort nøgletallet samt i hvilke sammenhænge det bruges. Dernæst følger de forretningsmæssigekendetegn, herunder hvilke dimensioner nøgletallet skal kunne nedbrydes i – og dermed eropbygget på baggrund af. Herefter berøres bruger- og ejersiden af nøgletallet, hvilket har ensammenhæng til den forretningsmæssige prioritering, eftersom det siger noget om, hvilke behovnøgletallet opfylder. Endelig kommer en sektion med tekniske specifikationer, der skal anvendesved den tekniske implementering, da den fortæller noget om fødekilde, opdateringsfrekvens,eventuelle formler til beregning m.m.

Det skal bemærkes, at det kun er de nøgletal, der med nuværende datagrundlag er teknisk mulige atmedtage i et automatiseret ledelsesinformationssetup, der er dokumenteret ved hjælp af denneskabelon. For de ikke teknisk mulige nøgletal fremgår i stedet blot navn, beskrivelse, årsag til at detpågældende nøgletal ikke kan medtages samt anbefaling til hvad der kræves for at kunne medtagedet fremadrettet.

Dokumentationen af de tilhørende dimensioner indeholder ligeledes en teknisk beskrivelse til brugved den tekniske implementering. Derudover angiver skabelonerne en kort beskrivelse afdimensionen samt en afdækning af de niveauer, som er indeholdt heri. Hierarkierne beskriver dehierarkier, der anvendes til udarbejdelse af de tilknyttede nøgletal, mens attributter er de variablerder knytter sig til den pågældende dimension.


Page 2 of 4

Skabelon til dokumentation af nøgletal iledelsesinformationsprojektet

Nøgletal: <Navn>

Beskrivelse:<Detaljeret beskrivelse i ord om nøgletallets indhold og de elementer, regler og begreber som indgår idefinitionen af nøgletallet>

Formål med nøgletal:<Hvilket formål skal nøgletallet bidrage til at understøtte? Hvilke beslutninger vil nøgletallet kunne understøttemed information?>

Nøgletallets prioritet/vigtighed:<Vurdering af hvilken prioritet nøgletallet bør have ud fra nøgletallets vigtighed (ift. fx målgruppe, formål etc.)>

Forretningsmæssig definition:<Listning af forretningsregler som indgår i definitionen af dette nøgletal>

Organisatorisk niveau/enhed:<For hvilke organisatoriske niveauer eller enhederkan/skal nøgletallet defineres>

Afhængighed af andre nøgletal:<Listning af andre nøgletal som indgår i definitionenaf dette nøgletal>

Dimensioner for nøgletal:<De forretningsmæssige dimensioner som er relevante iforhold til nøgletallet>

Dimension Detaljeringsniveau

Ejer af nøgletal:<Person og organisatorisk enhed, som har detentydige ejerskab af nøgletal>

Brugere af nøgletal:<Organisatoriske enheder og personer som er brugereaf nøgletallet, herunder fx bestyrelsen, rektorat, udvalg,enhedsledere, administrative medarbejdere>

Eksternt krav til rapportering:<Information om hvorvidt det er et lovkrav at leverenøgletallet og til hvilke modtagere>

Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:<Rapporteringsløsninger og systemer, som brugernøgletallet>

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:<Afgrænsning af adgang til nøgletal>

Tekniske specifikationer:Datakilder:<Listning af datakilder og evt. tabeller og kolonner hvorfra informationen skal hentes>

Teknisk definition:<Den tekniske formel der ligger til grund for beregningen af nøgletallet>

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:

<Kendte udfordringer mht. inddateringspraksis og datakvalitetsudfordringer samt regler for håndtering af fejl og

mangler>


Page 3 of 4

Opdateringsfrekvens:<Hvor hyppigt skal nøgletallet opdateres - dagligt,månedligt, årligt etc.>

Måleenhed:<Opgørelse i fx antal, 1.000, % etc.>

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:<De perioder som nøgletallet skal opgøres i, eventuelle aftagere af de forskellige opgørelsesperioder og frister forindberetning>

Øvrige kommentarer:


Page 4 of 4

Skabelon til dokumentation af dimensioner til nøgletal iledelsesinformationsprojektet

Dimension: <Navn>

Beskrivelse:<Detaljeret beskrivelse i ord om nøgletallets indhold og de elementer, regler og begreber som indgår idefinitionen af nøgletallet>

Niveauer i dimensionen:Niveau<Navn>

Beskrivelse

1.

2.

3.

4.

Hierarkier i dimensionen:Hierarki<Navn>

Beskrivelse<Angivelse af niveauer som indgår i hierarkiet >

1.

2.

3.

4.

Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav

1.

2.

3.

4.

Tekniske specifikationer:Datakilder:<Listning af primære datakilder og evt. tabeller og kolonner hvorfra information til generering af dimensionenskal hentes>

Opdateringsfrekvens:<Hvor hyppigt skal dimensionen opdateres - daglig,månedlig, årlig etc.>


<Kendte udfordringer mht. inddateringspraksis og

datakvalitetsudfordringer samt regler for

håndtering af fejl og mangler>



Page 1 of 20

Aarhus Universitet

Studieområdet: Dokumentation af nøgletal i ledelsesinformationsprojektet

Nøgletal: Alder studerende

Beskrivelse:Man ønsker at følge op på alder og aldersfordeling på studerende både ved optag, løbende under uddannelse,frafald og ved afslutning af en uddannelseNøgletallet dækker optagne, indskrevne samt færdiguddannede studerende, som kan identificeres gennem denstuderendes indskrivning og status.Optagne omfatter den gruppe af ansøgere, som har sagt ja til et tilbud om optagelse ved AU.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter for heltidsstuderende interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 3003, 3006 og 3020-3021. Formålet med Statistiknetværkets nøgletal er ekstern afrapportering ogprofilering af AU.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad, og nøgletallet kan også dækkebåde heltids, deltids- og åben uddannelse.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Medianalderen og aldersgruppering for hhv. optagne, aktive, frafaldne og færdiguddannede studerende, defineretved unikke årskort-/studienumre.Nøgletallet skal være knyttet til information om den studerende, faget, indskrivningen, tid og organisation.

Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om der bagefterindtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode som de(n)allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, og visenøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).

Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.

Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.

Afhængighed af andre nøgletal:-

Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning

Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen

Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV, Årsrapport.

Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.


Page 2 of 20

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist, hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data i Delfi og STADS er registreret på CPR-niveau og alder kan findes derudfra.

Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.

Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX

STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.

Teknisk definition:Den studerendes alder kan hentes i kildesystemet eller beregnes ud fra CPR. Herudfra beregnes medianalderen.

Alder skal opgøres i forhold til nyoptagne studerende, aktive studerende, frafaldne og færdiguddannede. fag/uddannelse

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder iøjeblikket en gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi ogSTADS skal afklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.

Opdateringsfrekvens:Årligt

Måleenhed:Antal, Andel, %

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Tælleperioderne er:

- 1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM- 1.10.-30.9. til VTU

Indrapporteringsfrist er december måned til DU Statistikberedskab.

Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal studerende”


Page 3 of 20

Nøgletal: Antal færdiguddannede

Beskrivelse:Nøgletallet beskriver antallet af studerende, som har færdiggjort en uddannelse. Der skal være information om,hvorvidt den studerende udløser færdiggørelsesbonus eller ej, og hvilken uddannelse der er tale om, da det harbetydning for taksten for uddannelsen.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3016-3019og 3024.

Det er vigtigt at kunne følge op på og rapportere på antallet af færdiguddannede, om færdige studerende udløserfærdiggørelsesbonus eller ej.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, og såfremt denne efterspørgselønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.


Forretningsmæssig definition:En studerende har færdiggjort en uddannelse, når den pågældende har bestået sin indskrivning/ramme, som denpågældende er indskrevet under. Når en afsluttet ordinær uddannelse er bestået inden for en fastsat tidsramme,udløser den færdiggørelsesbonus og dermed eksterne midler.






Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen.

Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder.

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport.


Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jvf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.


Page 4 of 20

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal primært hentes fra Delfi og STADS – den nødvendige information er til stede i de to systemer, derregistrerer når en uddannelse er bestået.




Teknisk definition:Count distinct på CPR, årskort-/studienr.

Afgrænsning: En uddannelse er færdiggjort, når:

Delfi: studieprogramkoden er bestået, dette registreres som status = "Afsluttet uddannelse"STADS: rammen er bestået, dette registreres på rammens status som afsluttet

Det registreres både om den studerende udløser færdiggørelsesbonus på baggrund af tidsrammen eller om denstuderende ikke udløser færdiggørelsesbonus. Antal færdiguddannede skal i nøgletallet opgøres uanset om denstuderende udløser færdiggørelsesbonus eller ej.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder i øjeblikketen gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skalafklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.Opdateringsfrekvens:Halvårligt

Måleenhed:Antal

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Opgøres pr. 1/10Indrapporteringsfrist er december måned til DU Statistikberedskab.

Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal studerende” og nøgletallet vil skulle leveres p.b.a. desamme data som dette nøgletal. Se dokumentation for ”Antal studerende”.


Page 5 of 20

Nøgletal: Antal ophørte

Beskrivelse:Der er behov for opfølgning på antallet af studerende som falder fra et studie, både i forhold til information om denstuderende selv, samt om den studerendes studieretning, fag, aktivitet etc. Det skal også opgøres, hvornår i etstudieforløb den studerende falder fra i forhold til studiestart og normeret tid + 1 år.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3013, 3028,3032 og 3036.Nøgletal på frafald skal dels bruges til ekstern rapportering til f.eks. DU Statistikberedskab og akkreditering, mener også meget vigtige internt hvor fx studielederne har behov for at få indsigt i hvilke studerende der er irisikogruppen i forhold til frafald så der kan handles proaktivt og dermed både mindske frafald og øgeproduktivitet.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser og såfremt denne efterspørgselønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.


Forretningsmæssig definition:Antal frafaldne defineret ved % studerende optaget via KOT som efterfølgende afbryder et studie.Antallet af frafaldne studerende skal holdes op mod antal aktive studerende, så der kan beregnes andel og % afstuderende som skifter status fra aktiv til afbrudt uddannelse over en periode.Der tælles fra år til år med 1/10 som skæringspunkt.Antal ophørte opgøres som antal optagne fratrukket gennemførte og fortsat aktive.

Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgnede afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om derbagefter indtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode somde(n) allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, ogvise nøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).



Afhængighed af andre nøgletal:”Antal studerende” og ”Antal færdiguddannede”.Nøgletal 3013 beregnes dog uafhængigt af de øvrigenøgletal






Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges uden


Page 6 of 20

adgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS.


Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX.


Teknisk definition:Count distinct på Årskort-/Studienr og CPR-nummer.

Nøgletallet beskriver % studerende som frafalder.

Specifikt for nøgletal 3013 opgøres %-del af bachelorer der er registreret som optagne via KOT pr. 1/10foregående år og som er ophørt pr. 1/10 efterfølgende år. (OBS: Definitionen betyder at de studerende der optagesefter 1/10 og ophører før 1/10 året efter ikke tæller med i opgørelsen. For vinterstartere er den 1/3 skæringsdato).Dato med information om studiestart bruges til at identificere de studerende, der er optaget på enkandidatuddannelse et givet år, mens studerende optaget på en bacheloruddannelse identificeres via markeringenaf, at de KOT-optagne. Det er oktobertallene der anvendes.

Afgrænsning: Statuskode på indskrivning angiver om en studerende forsat er aktiv 1/10 året efter eller om den

pågældende er ophørt.Delfi: Optagne (oktobertal) - aktive - færdige = afbrudte

Antal studerende skal opgøres i forhold til Uddannelse/Faggruppe og studieretning / fag for at se på detaljer.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder i øjeblikketen gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skalafklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.

I STADS står studieskift angivet som frafald, og dermed tælles et studieskift både som optag og ophør.



Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres pr. 1.10.

Indrapporteringsfrist er primo november. Til DU Statistikberedskab er indrapporteringsfristen dog decembermåned.

Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallet ”Gennemførelsestid”.


Page 7 of 20

Nøgletal: Antal optagne

Beskrivelse:Man ønsker at følge op på antallet af optagne i forbindelse med optagelsesprocessen og efterfølgende ved årsstart,før de officielle oktobertal kan leveres.

Det er relevant at følge op på antal optagne i forhold til information om den optagne selv, og den studieretning/fagder er optaget på. Konkret ønsker man at kunne rapportere på 1) De optagne ift. køn, alder og aldersfordeling,aldersgrupper, 2) status, 3) nationalitet opdeling både ift. lande, Norden, EU og øvrige verden), 4) kvotient.

Nøgletallet dækker heltidsuddannelser. Der vil også kunne beregnes for deltids- og åben uddannelse for en del afdataene.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3001-3005.

Der er ønsker om at bruge denne information sammenstillet med information fra ansøgningsfasen og om detefterfølgende studieforløb for at få information om sammenhæng mellem dette og den studerendes aktivitet /frafald. Informationen kunne i givet fald bruges til rekrutteringsindsatser og initiativer i forhold til at mindskefrafald og øge produktivitet.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, og såfremt denne efterspørgselønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.


Forretningsmæssig definition:Antal optagne studerende er defineret ved summen af antal studerende optaget på uddannelser med studiestart 1/3og 1/10, opgjort ift. uddannelse. En optagen på en uddannelse med bachelor intention som har søgt optagelse viaKOT, dvs. en studerende der har sagt ja til et tilbud om optagelse på en uddannelse ved AU. En optaget medkandidat intention defineres via sin indskrivning. Det samme gælder deltids- og åben uddannelsesstuderende.

Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om derbagefter indtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode somde(n) allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, ogvise nøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).


Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.

Afhængighed af andre nøgletal:





Page 8 of 20

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport

Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data vedrørende KOT-optagne før oktobertallene skal primært hentes fra Delfi Optag.Her benyttes følgende kilder i dag.

CPR-registret- AU’s centrale register som inkluderer alle både studerende og ansatte.Hvor ligger det? Henter CPR, nationalitet mm

Delfi OptagAnsøgere registreres på CPR-niveau.Forventer at optagelsessystem skal afløses af STADS inden for 2 år. Bruger CPR som nøgle.Laver fiktive CPR-numre for udenlandske studerende med 3 bogstaver og et tal i stedet for firesidste. Retter det når de får dansk CPR - er ikke nyoprettelse, men tilretning af eksisterende.

DelfiOptagelsesdata overføres til Delfi fra Delfi Optag, men kun studerende som optages sendes tilDelfi og får et årkortnummer - øvrige ansøgere sendes ikke til Delfi.Ikke alle informationer på de optagne overføres, fx ikke prioritet (her har AU de oprindeligeprioriteter men fx ikke information om ændringer som alene ligger hos KOT).I matriklen henter dimensionsinformation om fag og teksterHenter eksamensoplysninger på studerende.

KOTKOT modtager data fra optagelse.dk databasen. Lægger data i eget optagelsessystem. Modtogtidligere data i flade filer men nu er det via xml.Der er en begrænsning af, hvilke data KOT vil levere til AU.

Brugere af STADS får data fra Delfi Optag.

Til oktobertallene hentes data vedrørende kandidatoptagne og KOT-optagne i tabellerne bag Delfi/STADS.




Teknisk definition:Count distinct på Årskort-/Studienr.

Afgrænsning vedrørende bachelorer: Kun KOT-optagne skal med - der ligger på indskrivningen også information om hvorvidt den studerende

er optaget gennem KOT

Afgrænsning vedrørende kandidater:


Page 9 of 20

Datoen "Studiestart" på en studerendes indskrivning bruges til at identificere de nyoptagnekandidatstuderende (1.2. og 1.9.).

En studerende kan have flere indskrivninger men generelt kun én aktiv uden tidsbegrænsning for ordinærestuderende.

Der tælles antal optagne i årstallet for det pågældende år.

Optagne opgøres i forhold til den optagne (køn, alder og aldersfordeling, aldersgrupper, nationalitet).

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder i øjeblikketen gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skalafklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.

For bacheloroptaget er der i øjeblikket en QlikView løsning som trækker rapporter real-time på Delfi Optag oghvorigennem datakvalitetscheck foretages i forbindelse med optagelsestal der opgøres før 1. oktober. Det forventesderfor, at data i Delfi Optag ikke har store kvalitetsudfordringer.

Opdateringsfrekvens:Halvårligt


Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Der laves opgørelser over KOT-ansøgere i 4 stadier: Laver opgørelser over kvote2, som skal ansøge pr. 15 marts. Opgørelsesdato medio/ ultimo april Laver 5/7-opgørelse med samlet opgørelse over ansøgninger. Opgørelsesdato 10.-13. juli. Laver 30/7-opgørelse pba. information fra KOT om hvilke der skal optages. Opgørelsesdato 30/7 Indskrivningsstatistikken. Opgøres mellem 1 -15/9 pga. mange betingede optagne. Det er den

opgørelse, der kaldes septembertallene. Ændring ift. opgørelse pr. 1. oktober er alene ift. de, somfalder fra, ændrer studie eller venter et år med at gå i gang.

Tælleperioderne er:- 1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM- 1.10.-30.9. til VTU

Indrapporteringsfrist er december måned til DU Statistikberedskab.

Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal studerende” og nøgletallet vil skulle leveres pba. desamme data som dette nøgletal. Se dokumentation for ”Antal studerende”.

Nøgletallene i ledelsesinformationen tager i første omgang udgangspunkt i Statistiknetværkets nøgletal, som ikkeindeholder statistikker over ansøgere, som ikke har fået tilbudt optagelse ved AU. Hvis der ønskes rapportering iforhold til optagelseskriterier, skal modellen udbygges.


Page 10 of 20

Nøgletal: Antal studerende (antal, andel og %) (Bestand)

Beskrivelse:Der er behov for opfølgning på antallet af studerende både i forhold til information om den studerende selv, samtom den studerendes studieretning, fag, aktivitet etc. Informationen vil have størst værdi hvis den kan være på sådetaljeret niveau som muligt, dvs. ikke blot på fagområde men gerne ned på fagområde/uddannelse ogfag/uddannelsesretning.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3007-3012,3022-3023, 3027, 3031, 3035, 3039-3044, 3051-3052.

Nøgletal på antal studerende skal dels bruges til ekstern rapportering til fx DU Statistikberedskab, men er ogsåmeget vigtige internt, hvor fx studielederne har behov for at kunne følge op på status på deres uddannelser.Studielederne har behov for at få opdateret information om aktiviteter, så der kan handles proaktivt og dermedbåde mindske frafald og øge produktivitet.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad, og nøgletallet kan også dækkebåde heltids, deltids- og åben uddannelse.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til Danske Universiteters statistiske beredskab, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Antal aktive studerende, herunder også studerende på orlov, defineret ved unikke årskort-/studienumre knyttet tilinformation om den studerende, faget, indskrivningen, status, tid og organisation. Ud fra antal aktive studerendekan også beregnes andel og % af studerende som skifter status fx til afbrudt uddannelse over en periode.Både enkeltfagsstuderende samt heltids- og åben/deltidsuddannelse er inkluderet, og det skal angives, om denstuderende er selvbetalende eller ej.

Der tælles fra år til år med 1/10 som skæringspunkt på ordinære studerende og halvårligt for studerende på deltids-og åbne uddannelser.

Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om derbagefter indtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode somde(n) allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, ogvise nøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).


Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.Afhængighed af andre nøgletal:-



Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,


Page 11 of 20

Institutter og Hovedområder


Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS


Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX, AU_BERET m.fl. i forhold til åben udannelses data.


Teknisk definition:Count distinct på Årskort-/Studienr.

Afgrænsning: Statuskode på indskrivning angiver, om en studerende er aktiv, eller om den pågældende er ophørt eller

andet.Delfi: Statuskoder ("Aktiv", "Orlov") skal begge inkluderes i optælling af aktive studerende

STADS: Rammestatus Skal inkludere både enkeltfags-, heltidsstuderende og studerende på "Deltidsuddannelse" og "Åben

uddannelse"

Antal studerende skal opgøres i forhold til Nationalitet (udenlandsk, nordisk, ikke-EU) som er registreret på den studerende. Uddannelsesform – heltids, deltids, åben uddannelse Indskrivning på hele uddannelser dvs. = bachelor og kandidat Der skal skelnes imellem USB’ere og andre betalende Deltidsstuderende opgøres som antal betalende deltagere - ikke unikke CPR-numre.

”Deltidsuddannelse” og "Åben uddannelse" er to begreber for deltidsstuderende = Studerende indskrevet i henholdtil bekendtgørelses om deltidsuddannelse eller bekendtgørelse om åben uddannelse. De to begreber brugesafhængig af, om uddannelsen udbydes i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse under VTU eller UVM.

Tælletidspunkt er 1/10 ift. heltidsuddannelser og halvårligt ift. deltidsuddannelser.

I STADS findes enkeltfagsstuderende ved udsøgning på uddannelsesdelen: Navn og Kort navn.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder iøjeblikket en gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi ogSTADS skal afklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres automatisk.

Opdateringsfrekvens:Halvårligt.



Page 12 of 20

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Tælletidspunkt er 1/10 ift. heltidsuddannelser og halvårligt ift. deltidsuddannelser, og indberetningstidspunkt erdecember måned til DU Statistikberedskab.

Øvrige kommentarer:Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skal afklares, før samlede studietal for AU kangenereres.

Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal optagne”, ” Antal færdiguddannede”, ”Antalfrafaldne" og medianalder for studerende, og der henvises derfor til dette ark for detaljer som er sammenfaldendefx i forhold til dimensionerne.


Page 13 of 20

Nøgletal: Gennemførelsestid

Beskrivelse:Der skal følges op på gennemførelsestider i forhold til normeret studietid for forskellige uddannelser ogintentioner. Dette er fx interessant i forhold til mulig færdiggørelsesbonus for studerende, der færdiggør enuddannelse på normeret tid eller normeret tid + 1 år / + 3 mdr. for hhv. bachelorer og kandidater.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3025-3026,3029-3030, 3033-3034 og 3049-3050.

Som nævnt ovenfor er gennemførelsestid afgørende for, om en studerende ud over STÅ også udløserfærdiggørelsesbonus. Der er en forventning om, at der vil komme mere og mere fokus på færdiggørelsesbonus,hvilket vil give dette nøgletal større vigtighed.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad, og nøgletallet kan også dækkebåde heltids, deltids- og åben uddannelse.


Forretningsmæssig definition:Gennemførelsestider i forhold til normeret studietid for forskellige intentioner.

Gennemførelsestiden er defineret som tidsrum fra optag på uddannelse til uddannelsen (indskrivning/ramme) erbestået incl. orlovsperioder. Dette tidsrum skal sættes i forhold til normeringen på uddannelsen som er registreretpå hver indskrivning.



Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.






Page 14 of 20

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV

Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:-

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist, hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS.




Studieforløb med indbygget propædeutik kan ikke aflæses af data i Delfi. Kvalitet og Udvikling har en fortegnelse,som kan danne grundlag.

Teknisk definition:Gennemførelsestid i forhold til normeret tid skal opgøres (og eventuelle orlovsperioder tælles med igennemførelsestid). Den normerede tid er en samlet normeret tid for alle studieprogramkoder en studerende erindskrevet på indenfor samme studieforløb minus merit. Som udgangspunkt for beregningen anvendes denstudieprogramkode, som den studerende er aktiv på pr. 1/10. i opgørelsesåret.

Normeret tid aflæses via studieprogramkoden i Delfi, og via uddannelsen i STADS.

Det skal opgøres, hvor mange der fuldfører på normeret tid, normeret tid +1 år (samt + 3 mdr.) samt stadig eraktive ud over normeret tid + 1 år.Se nøgletal "Antal færdiguddannede" for regler for færdiggjorte uddannelser.

Eksempel: I opgørelse for bachelor bruges basisår 4 år før aktuelle år. Fx hvor mange bachelorer fra 2004 erfærdige 2008 etc. Tilsvarende 3 år før aktuelle år for kandidater. De fortsat aktive er de, som har status = aktiv ellerorlov efter 4 år. % ophørte opgøres for at undgå differencer som udgangspopulationen med fradrag af gennemførteog fortsat aktive.

Afgrænsning: Kun de bacheloruddannelser/-studieordninger som er normeret til 3 år og

kandidatuddannelse/studieordninger som er normeret til 2 år tæller med i opgørelsen påhovedområdeniveau. Normering er angivet i indskrivningen. For udelte uddannelser bruges normeret tid+ 1 år.

Kun KOT-optagne skal medtages for bachelorer.

Antal studerende med ovenstående normerede gennemførelsestider skal opgøres i forhold til: bachelor, kandidat og ubrudte uddannelser

Det er ikke muligt at aggregere ens på alle niveauer. Der gælder følgende:De primære tal er dem, der skal indberettes til DU Statistikberedskab. Disse følger ovenstående afgrænsningsreglerom hhv. 3 år for bachelorer og 2 år for kandidater.Til brug for akkreditering mv. på fagniveau, skal alle bachelor- og kandidatuddannelser inkluderes, dvs. ikke kunde 2- hhv. 3-årige. For bachelorer inkluderer dette uddannelser, der har propædeutik, og for kandidater inkluderer


Page 15 of 20

dette studerende, der har rammeudvidelse (½ år ekstra på kandidatuddannelsen på grund af et tværfakultærtsidefag). Da populationerne for DU-indberetning (faglige hovedområder) og for akkreditering (fagniveau) erforskellige, kan der ikke aggregeres.

Desuden kan der ikke aggregeres, fordi en studerende kan være frafaldet på faget - fx engelsk, men hvisvedkommende er flyttet til fx tysk, er vedkommende stadig aktiv på hovedområdet. Den samme studerende erdermed frafalden i den ene opgørelse og aktiv/fuldført i den anden opgørelse.

I Statistiknetværkets nøgletal beregnes gennemførelsestid fra 2009 således:- for batchelorer med en enkelt KOT-optagelse pr. 1.1.0. tælles fra denne optagelse- for batchelorer med flere KOT-optagelser på samme faggruppe indefor en periode af 4-5 år tælles fra den

første optagelse- for batchelorer med flere KOT-optag på forskellige studier beregnes for hver faggruppe jf. ovenstående

regler.- for kandidater tælles på årets færdigblevne, som ikke tidligere har været kandidatoptagne.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder iøjeblikket en gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi ogSTADS skal afklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres automatisk.

Opdateringsfrekvens:Årligt.

Måleenhed:Antal år.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Tælletidspunkt er 1/10.Afrapporteres i december måned til DU Statistikberedskab.

Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallet ”Antal ophørte”.


Page 16 of 20

Nøgletal: STÅ

Beskrivelse:STÅ angiver de studenterårsværk, som er produceret og er afgørende for tildeling af taxametertilskud til AU

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3014 og3015.

Nøgletal på STÅ skal bruges til afrapportering af STÅ-produktionen, hvilket ligger til grund for tildeling aftaxametertilskud. Derudover bruges STÅ-tal til ekstern rapportering samt til intern opfølgning på opfyldelse afmål.

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.


Forretningsmæssig definition:Et studenterårsværk (STÅ) svarer til, at én studerende har gennemført ét normeret års studier.Opgørelsen skal laves i forhold til fag, tid og organisation.

Der tælles fra år til år med 1/10 som skæringspunkt, i løbet af året opgøres de akkumulerede tal for perioden.





Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag FagTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning

Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen.

Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder.



Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges uden


Page 17 of 20

adgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist, hvilke årskort-/studienumre der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS




Teknisk definition:Totale antal ressourceudløsende STÅ i året, uanset om finansieringskilden er UVM eller VTU

Ressourceudløsende STÅ er registreret på information om eksamensaktiviteter i Delfi og STADS, hvor beståelse afen eksamen kan udløse årsværk/ECTS-point og dermed STÅ.

Tallet omfatter også eventuelle semester-STÅ/årselever, herunder også enkeltfagsstuderende.

Tallet er ekskl. Åben uddannelse / deltidsuddannelse, da man for deltidsstuderende opgør i forhold til betaltdeltagerbetaling.

Der tælles over tælleperioden 1/10 til 30/9 året efter.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:STÅ-tal ligger i STADS og trækkes ud herfra. Forud for indberetnignen laves en kontrol af STÅ-beregningen ogder foretages en manuel tilretning fx ved skift i studieordning som ændrer, hvordan STÅ skal beregnes.Opdateringsfrekvens:Månedligt.

Måleenhed:Antal.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Indberetningstidspunkt er december måned til DU Statistikberedskab. Derudover månedlig rapportering tilstudieledere.



Page 18 of 20

Aarhus Universitet

Studieområdet: Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet

Studieområdet

Nøgletal der nedprioriteres:

Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunneindsamle og rapportere nøgletallet:

3037 Antal udgående studerende Internationalisering. Antal udgåendestuderende. Antal udgåendestuderende i perioden 1. septembertil 31. august, der har gennemført etpraktik-, udvekslings- ellerselvarrangeret studieophold iudlandet, hvor den studerende harfået forhåndsgodkendt minimum 5ECTS-point, eller hvorudlandsopholdet er en integreret delaf uddannelsen.

Der er ingen registrering, der kanidentificere om en studerende er udgående,som har gennemført et forhåndsgodkendtstudieophold.

I forbindelse med implementering afSTADS bør det overvejes hvorledesregistrering kan ske.

3038 Heraf antal studerende somudløserinternationaliseringstilskud

Internationalisering. Heraf antaludgående studerende, som udløserinternationaliseringstilskud. Antaludgående studerende i perioden 1.september til 31. august, der udløserinternationaliseringstilskud.

Der er ingen registrering, der kanidentificere om en studerende er udgående,som har gennemført et forhåndsgodkendtstudieophold.

I forbindelse med implementering afSTADS bør det overvejes hvorledesregistrering kan ske.

3045 Antal udbudte kurser påengelsk - opgjort i ECTS

Antal udbudte kurser hvor det indenstart er annonceret, at kurset ogeksamen tilrettelægges på engelsk -opgjort i ECTS. Kurset tælles med iden periode, hvor det starter.

Den pågældende information bliver ikke iøjeblikket registreret i noget kildesystem.Rapportering på nøgletallene har hidtilforegået manuelt.

Information vil skulle registreres på detpågældende fag/disciplin i STADS/evt.UVA hvorefter informationen vil kunnetrækkes ud sammen med den øvrigeinformation omkring studieaktivitet.

3046 Antal hele uddannelser påengelsk

Antal hele uddannelser hvor detinden start er annonceret, atuddannelsen og eksamenertilrettelægges på engelsk.

Do. Do.


Page 19 of 20

3047 Andel af gennemførteundervisningsforløb, hvorundervisningsevalueringerneoffentliggøres på nettet

Andel af gennemførteundervisningsforløb hvorundervisningsevalueringerneoffentliggøres på nettet.Optællingsperiode: 01.02 - 31.01.Procentdel af alle gennemførteundervisningsforløb, inkl.kompetencegivende efter- ogvidereuddannelse.

Do. Information vil skulle registreres på detpågældende fag/disciplin iSTADS/UVA eller evt. findes i etfremtidigt system til håndtering afelektroniske undervisningsevalueringer,hvorefter informationen vil kunnetrækkes ud sammen med den øvrigeinformation omkring studieaktivitet.

3048 Studievejledning. Procent afvejledere medvejlederuddannelse.

Procentvis andel afstudenterstudievejledere medvejlederuddannelse. Uddannelserneomfatter de kommende internevejlederuddannelser, de eksterneoverbygningskurser samt diplom- ogmasteruddannelserne inden forområdet. Registrer 2 tal: samlet antalstudenterstudievejledere,studenterstudievejledere medvejlederuddannelse.

Do. Information vil skulle registreres ikildesystem. Der er ikke umiddelbart etoplagt sted / kildesystem at registreredenne information. Fremadrettet kunnedette muligvis registreres i det nye HR-system.

3053 Antal afsatte årsværk til atstyrke universitetspædagogik

Antal afsatte årsværk til at styrkeuniversitetspædagogik ogfagdidaktik.

Do. Information vil skulle registreres i etkildesystem, fx budgetteringsværktøj,og vil derefter kunne trækkes udsammen med den øvrige informationomkring årsværk.

3054 Antal årsværk afsat til studie-og karrierevejledning

Antal årsværk afsat til studie- ogkarrierevejledning.

Do. Do.

3055 Antal kursustimer inden forpædagogisk efteruddannelse

Antal kursustimer inden forpædagogisk efteruddannelsemodtaget af universitetetsundervisere. Nøgletallet er ikkesystemunderstøttet pt. Udgangstalletfor 2006 omfatter derfor kun dekurser, der udbydes internt. Måltalog milepæle for 2008/2010 omfattersåvel interne som eksterneaktiviteter.

Do. Do.


Page 20 of 20

4003 Antal udbudte kurser ientrepreneurship opgjort iECTS

Ikke fuldt ud systemunderstøttet.Ikke klart defineret hvad der menes medentrepreneurship.

Evt. undersøge om det kansystemunderstøttes via kommendefælles STADS studieadministrativtsystem. I givet skal det defineres, hvadentrepreneurship er.

Øvrige kommentarer:Nøgletallene herover kræver en udvidelse af registreringerne i et kildesystem eller et nyt system til opsamling af informationen, før det vil være relevant at bygge enautomatiseret løsning til generering af nøgletallene.


Page 1 of 9

Aarhus Universitet

Forskningsområdet: Dokumentation af nøgletal iledelsesinformationsprojektet

Nøgletal: Antal aktiviteter

Beskrivelse:Nøgletallet beskriver omfanget af aktiviteter i form af mundtlig forskningsformidling, formidling via tv ogradio samt deltagelse i udvalgte råd, nævn og bestyrelser. Der er tale om formidling i forbindelse med detfagområde, man er ansat til at have viden om.

Formål med nøgletal:Formålet med nøgletallet er at synliggøre den del af forskningsaktiviteten, som omhandler mundtligformidling samt deltagelse i råd og nævn i kraft af en faglig viden.

Nøgletallet kan imødekomme behovet for intern og ekstern rapportering i forhold til Statistiknetværketsnøgletal nr. 1023-1025 og 4009.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i UK IV, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Jf. Definitionsmanualen fra DU Statistikberedskab 2008 skal der være tale om udvalg, hvor man sidder ikraft af sit fagområde, ikke fordi man fx er tillidsvalgt eller lignende.

Aktiviteterne kan inddeles i 2 hovedgrupperinger: nogle skal registreres, andre er det frivilligt at registrere.I nøgletallet indgår kun de aktiviteter, der skal registreres.

Opgørelsesperioden skal delvist falde inden for aktivitetens start- og slutdato. Det vil sige, at en deltagelsekan tælle med i 2 år, hvis perioden strækker sig over et årsskifte.

I øvrigt svarer den forretningsmæssige definition til definitionen af aktiviteter i PURE.

Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal opgøres pr. fagområde.

Der er i dimensionerne indbygget mulighed forsummering på lavere niveau.

Afhængighed af andre nøgletal:Ingen

Dimensioner for nøgletal:


Aktivitetstype Aktivitetstype

Organisation Enhed

Tid Dato

Ejer af nøgletal:Informationskontoret.

Brugere af nøgletal:Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kanbruge nøgletallet, hvis det nedbrydes på lavesteniveau i dimensionerne.

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV.

Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:


Page 2 of 9

AU i tal.

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke behov for en adgangsbegrænsning. Allemed adgang til ledelsesinformationen kan senøgletallet for alle enheder. Det vil dog være mestbrugervenligt, hvis default visning er egethovedområdes nøgletal.

Tekniske specifikationer:Datakilder:

PURE.Webservice. REST.getActivities

Teknisk definition:

I Statistiknetværkets nøgletal indgår nedennævnte aktiviteter, dog indgår bedømmelsesudvalg ikke i nøgletal

nr. 4009:

Medlemskab af organ i offentlig dansk eller international organisation

Medlemskab af organ i privat virksomhed/organisation

Medlemskab af interesseorganisation

Medlemskab af nationalt/internationalt udvalg, råd, nævn

Medlemskab af bedømmelsesudvalg

Medlemskab af forskningsnetværk

Foredrag og mundtlige bidrag

Gæsteophold ved andre institutioner

Rådgivnings- og konsulentvirksomhed

Konferencer, workshop, kurser, seminar

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er ingen kendte udfordringer.


Måleenhed:Antal

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet gøres op årligt for perioden 1.1.-31.12. Frist for indberetning er 1.3.

Øvrige kommentarer:Der registreres flere aktiviteter i kildesystemet end dem, der indgår i Statistiknetværkets nøgletal.Registreringen af disse er frivillig, men det kan overvejes at medtage mulighed for at få information om disseogså.

I det omfang datakvaliteten gør det muligt kunne yderligere informationer være:- Fordeling nationale/internationale- Fordeling på emner- Personale (det skal undersøges om email kan bruges som nøgle)

Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for disse yderligere anvendelser, og såfremt denneefterspørgsel ønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernesdetaljeringsgrad.


Page 3 of 9

Nøgletal: Antal publikationer

Beskrivelse:Nøgletallet viser antallet af offentliggjorte forskningsresultater i form af publicering.

Publiceringer kategoriseres ved registreringen, og der påsættes en publikationstype, et udgivelsesår, evt. ettidsskrift og publikationens forfatter(e) samt deres organisatoriske enheder. Det angives, hvilket stadiepublikationen er i (submitted, accepted osv.). Den enhed, som den forfatter, der indtaster publikationen, ertilknyttet, er ansvarlig for at validere publikationen.

Formål med nøgletal:På baggrund af registreringer i PURE laves der nøgletal for publikationsproduktionen på AU.Statistiknetværkets nøgletal nr. 1000-1008, 1011-1022 og 1026-1031 kan dannes af dette nøgletal.

Registreringerne danner også grundlag for universitetets indberetning til den bibliometriskeforskningsindikator under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Forskningsindikatoren skal gøre det muligt at identificere og måle dansk forskningspublicering på tværs afinstitutioner. Indikatoren skal indgå i ministeriets finansieringsmodel til fordeling af basismidler tilforskning i forbindelse med udmøntning af Finansloven.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal og forventes anvendt som grundlag for AU’s interne fordeling afglobaliseringsmidler, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Publikationerne, som skal indgå i nøgletallet, skal være indtastet i PURE og efterfølgende være valideret.

Skriftlig formidling af forskning skal have stade=published.

Med indikatorprojektet er introduceret en ”vask” af publikationer med aflusning for dobbeltindtastninger pånationalt plan. Det bør undersøges, hvordan denne aflusning skal/kan indarbejdes i nøgletallet, når processenomkring det er på plads.

Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal opgøres pr.hovedområde.

Der er i dimensionerne indbygget mulighed forsummering på underliggende niveauer.

Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.



Organisation Enhed

Publikationstype Publikationstype

Tid År

Ejer af nøgletal:Informationskontoret.

Brugere af nøgletal:Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kanbruge nøgletallet, hvis det nedbrydes på laveste

niveau i dimensionerne.

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV, Årsrapport.

Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:AU i tal.


Page 4 of 9

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke brug for en begrænsning af adgangen tilnøgletallet. Alle med adgang til ledelses-informationssystemet kan se alle enheders nøgletal.Det vil dog være mest brugervenligt, hvis defaultvisning er eget hovedområdes nøgletal.


PURE.Webservice REST.GetPublications

Teknisk definition:Distinct count af publikationsID.I opgørelsen til eksterne modtagere, AU i tal og årsrapport indgår udvalgte publikationstyper i kategorierneforskning, formidling og undervisning: - se nedenfor.

- Skriftlig formidling af forskning skal have stade=published- En patentansøgning kan kun tælle med én gang

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Indtastning sker løbende, men konsolidering af indholdet sker 1gang årligt i februar måned, og der indtastesen del publiceringer på det tidspunkt. Indtil da er antallet ikke retvisende og kvaliteten er usikker. Det giversig især til udtryk i henføring af den enkelte publicering til en enhed. Samtidig med registrering af enforfatter, bliver denne forfatters enhed registreret. Forfatterne og enhederne rangordnes og førsteforfatterensenhed bliver ansvarlig for publiceringen. Hvis forfatternes rangordning ændres, bliver de tilhørende enhederikke automatisk flyttet med, og deres indbyrdes rangordning skal justeres manuelt.

Da det organisatoriske tilhørsforhold fremgår af personale- og/eller lønsystem, ville der kunne rettes op påfejlen i data, men der er afgørende begrænsninger, som ikke gør det muligt:

- 8000C: Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse imellem den enhed, en person er tilknyttet iPURE, og det organisatoriske ansættelsessted.

- 8000C: Der er førsteforfattere, som ikke er ansatte- ASB: Der er pt. ingen kendt nøgle til kombination af personoplysninger mellem PURE og

personalesystemet UPS.


Måleenhed:Antal ”publikationer”.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Opgøres pr. kalenderår. Frist for indberetning er 1.3.

Øvrige kommentarer:Bibliometrimodellen betyder, at antallet af publiceringer af bestemte typer bliver betydende for indtjeningenpå AU. Produktionens aktuelle omfang bliver interessant i forhold til budgetlægning og budgetopfølgning,og dermed også i ledelsesinformationen. I den forbindelse bør der tages stilling til:

- Hvordan publiceringstal til brug for budgetlægning og opfølgning indarbejdes iledelsesinformationen

- Hvordan ikke-ansattes publiceringer henføres til organisatoriske enheder. Pt. er det for 8000C’svedkommende den ikke-ansatte selv, som vælger den enhed, man vil profilere sig i. Det er ikkenødvendigvis den samme enhed, som har finansieret grundlaget for publiceringen.

Niveau 1 i dimensionen publikationstype ligner dimensionen formål, som anvendes iøkonomisammenhænge. Hvis det vil give mening at lave formålsfordelte analyser med årsværk,publiceringer og økonomi, kræver det, at formål og publikationskategori skal kunne kombineres.


Page 5 of 9

Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op som et antal pr. kalenderår pr. hovedområde. I dimensionenorganisation er der indbygget mulighed for yderligere at nedbryde på organisatoriske enheder.

Publikationer inddateres med et udgivelsesår, derfor kan der ikke nedbrydes på mindre tidsintervaller end 1år. Ved inddatering stemples publicering med en oprettelsesdato, derfor er det muligt at analysere på,hvordan indtastningen forløber hen over året, hvis det måtte have interesse. Det er muligt at indbyggeyderligere information, hvis datakvaliteten er til det. F.eks.:- sprog (eks. forholdstal mellem DK og UK)- fordeling mellem interne og eksterne forfattere (samarbejde)- antal forfattere pr. publikation (samarbejde)- tidsskrifter- alle publikationstyper

Nøgletal i DU Statistikberedskab og de publikationstyper, der indgår heri samt i UK IV,årsrapport og AU i tal

NR. Kategori Type publikation

1 1 A Commissioned ConferenceArticlePeerReviewed Commissioned = rådgivning

Research ArticlePeerReviewed Research = forskning

ConferenceArticlePeerReviewed Information = formidling

1 1 B Commissioned ArticleEducation =Undervisningsmateriale

Research Article

1 1 C Research DoctorThesis

PHDThesis

ScientificBook

1 1 D Research ContribScientificBook

1 2 Research ArticleComment

Comment

Editorial

Review

ScientificReview

1 3 A Commissioned ConferenceArticle

Research ConferenceArticle

1 3 B Commissioned Poster

PublishedAbstract

Research Poster

PublishedAbstract

1 4 Commissioned ContribHearingNote

ContribScientificReport

ContribScientificReportExtReview

ContribWorkNote

HearingNote

ScientificReport

ScientificReportExtReview

WorkNote

Research ContribScientificReport


Page 6 of 9

ScientificReport

1 5 Commissioned WorkingPaper

Research WorkingPaper

1 6 A Research Patent

1 6 C Commissioned Other

Information DataSet

Research DataSet

DVD

Exhibitions

Other

Software

2 1 A Information MagazineArticle

NewspaperArticle

2 1 B Information FeatureArticle

2 1 C Information ReviewInMagazine

ReviewInNewspaper

2 1 D Information Report

ResearchProvidingBook

2 1 E Information ContribResearchBook

2 1 F Information Comment

EncyclopaediaArticle

ForewordPostscript

2 2 D Information DVD

Exhibitions

Music

Other

3 1 Education TextBook

3 2 Education LectureNotes

3 3 Education ContribTextBook

ForewordPostscript

3 4 Education DVD

3 5 Education DataSet

Exhibitions

Other

INDGÅRIKKE

Commissioned LectureManuscript

Slides

Education Slides

Information AudioTape

ContribInformationReport

Movie

SheetMusic

Slides

Software


Page 7 of 9

Research EncyclopaediaArticle

ForewordPostscript

LectureManuscript

Letter

Slides

Kilde: Steffen Longfors, Informationskontoret.


Page 8 of 9

Aarhus Universitet

Skabelon til dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet

Forskningsområdet



1009 Patenter, anmeldte(indberettede)

Forskning. Patenter. Antalpatentansøgninger i året. Enpatentansøgning kan kun tællemed én gang.

Ikke fuldt systemunderstøttet. Systematisk registrering. Afventer nytpatentsystem, Inteum.

1010 Opfindelser, anmeldte(indberettede)

Forskning. Opfindelser. Antalanmeldte opfindelser i året.

Do. Do.

1032 Antal doktorgrader Antal doktorgrader konfereret iåret

Nøgletallet findes ved manuel søgning ijournalsystem

Evt. undersøge om det er muligt atopsamle data til nøgletallet via emneord iScanjour, eller via andensystemunderstøttelse.

1033 Antal deltagere vedFolkeuniversitetet

Folkeuniversitetets aktiviteter ikalenderåret.

Ikke systemunderstøttet – tallet oplyses afFolkeuniversitetet

Ingen

1034 Antal aktiviteter udbudtaf AU-forskere

Folkeuniversitets aktiviteter,hvori der indgår AU-forskere

Ikke systemunderstøttet – tallet oplyses afFolkeuniversitetet

Ingen

1035 Besøgstal - StenoMuseet

Ikke systemunderstøttet Ingen

1036 Besøgstal -Naturhistorisk Museem

Do. Ingen

1037 Besøgstal -Moesgård Museum

Do Ingen

1038 Besøgstal - Do. Ingen


Page 9 of 9

Antikmuseet

1039 Besøgstal -Orion Planetarium

Do. Ingen

4004 Antal solgte patenter Antal solgte patenter Ikke fuldt systemunderstøttet. Systematisk registrering. Afventer nytpatentsystem, Inteum.

4005 Antal solgte licenser Antal solgte licenser Do. Do.4006 Myndighedsbetjening.

Antal tildelte Ph.d.-grader

Myndighedsbetjening. Antaltildelte Ph.d.-grader inden for defagområder,myndighedsbetjeningen foregår,uanset indskrivningssted,ansættelsessted og finansiering.

Ikke systemunderstøttet Afventer systemunderstøttelse afforskerskolerne i hele AU.

4007 Antal samarbejdsaftaler Kun systemunderstøttet på 8000C.Uklar definition af hvilke samarbejdsaftalerder skal indgå i nøgletallet.

Systematisk registrering afsamarbejdsaftaler i CRM-system ellerlign.

4008 Indberettede opfindelser Kun systemunderstøttet på 8000C. Do.

Øvrige kommentarer:Nøgletallene 1009-1010 og 1032– 1039 indgår alle i publikationen ”AU i tal”. 1009-1010 indgår desuden i Årsrapport. Nøgletallene 4003-4008 indgår i UK IV.


Page 1 of 3

Aarhus Universitet

Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet

Forskeruddannelse



2000 Antal indskrevne Ph.d.-studerende, mænd

Forskeruddannelse. Antalindskrevne Ph.d.-studerende. Dettotale antal indskrevne Ph.d.-studerende uansetfinansieringskilde(egenfinansieret, erhvervs Ph.d.,”gratister” m.v.) i perioden 1/10 iåret minus Ph.d.-studerende påorlov.

Der er ikke fuld systemunderstøttelse. 8000C har2 systemer med Ph.d. registreringer: Delfi ogFUA. ASB registrerer afhandlinger i PURE.DJF har alle oplysninger i Excel regneark.

Se under generelle bemærkninger nedenfor.

Der skal være adgang til at foretagenærmere analyse af data i Delfi og FUA,før anbefalinger kan gives.

2001 Antal indskrevne Ph.d.-studerende, kvinder

Forskeruddannelse. Antalindskrevne Ph.d.-studerende. Dettotale antal indskrevne Ph.d.-studerende uansetfinansieringskilde(egenfinansieret, erhvervs Ph.d.,”gratister” m.v.) i perioden 1/10 iåret minus Ph.d.-studerende påorlov.

Do. Do.

2002 Antal optagne Ph.d.-studerende, mænd

Forskeruddannelse. Antaloptagne Ph.d.-studerende.Antallet af Ph.d.-studerende somfinansieres af universitetets egenbevilling i perioden 1/10 i året førtil og med 30/9 i året.

Do. Do.

2003 Antal optagne Ph.d.-studerende, kvinder

Forskeruddannelse. Antaloptagne Ph.d.-studerende.

Do. Do.


Page 2 of 3

Antallet af Ph.d.-studerende somfinansieres af universitetets egenbevilling i perioden 1/10 i året førtil og med 30/9 i året.

2004 Antal tildelte Ph.d.-grader, mænd

Forskeruddannelse. Antal tildeltePh.d.-grader i perioden 1/10 i åretfør til og med 30/9 i året

Do. Do.

2005 Antal tildelte Ph.d.-grader, kvinder

Forskeruddannelse. Antal tildeltePh.d.-grader i perioden 1/10 i åretfør til og med 30/9 i året

Do. Do.

2006 Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende, mænd

Ph.d.-alder ved gradstildeling. Do. Do.

2007 Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende,kvinder

Ph.d.-alder ved gradstildeling. Do. Do.

2008 Gennemførselstid, ph.d.-studerende, mænd

Ph.d.- gennemførelsestid. Antalår fra indskrivningstidspunkt tilgradstildeling, ekskl. eventuelleorlovsperioder

Do. Do.

2009 Gennemførselstid, ph.d.-studerende, kvinder

Ph.d.- gennemførelsestid. Antalår fra indskrivningstidspunkt tilgradstildeling, ekskl. eventuelleorlovsperioder

Do. Do.

2010 Ph.d.-studerendesudlandsophold i 1 - 3mdr

Antal Ph.d.-studerende(indskrevet ved AU, uansetansættelse og finansiering) somhar gennemført et udlandsopholdaf 1 – 3 måneders varighed.Tælleperiode 1. oktober - 30.september.

Do. Do.

2011 Ph.d.-studerendesudlandsophold > 3 mdr

Antal Ph.d.-studerende(indskrevet ved AU, uansetansættelse og finansiering) somhar gennemført et udlandsopholdaf mere end 3 måneders varighed.Tælleperiode 1. oktober - 30september.

Do. Do.

2012 Antal udenlandske ph.d.-studerende

Antal udenlandske Ph.d.-studerende indskrevet ved AU pr.

Do. Do.


Page 3 of 3

1. oktober, uanset ansættelse ogfinansiering.

2013 Antal samfinansieredeog eksternt finansieredeph.d.-studerende

Antal Ph.d.-studerende indskrevetved AU pr. 1. oktober som er helteller delvist finansieret afeksterne kilder, fx erhvervs Ph.d.,samfinansierede forskerskoler,m.m.

Do. Do.

2014 ResultatmodellenPh.d.-gennemførelsesbrøk

Til UBST: Basismidler efterkvalitetsindikatorerI tælleren: Antal ph.d.-studerende, der har udarbejdet ogforsvaret deres ph.d.-afhandlinginden normeret tid + 1 år + 4måneder (fra og med 2009-datatillægges kun 2 mdr). I nævneren:antal ph.d.-studerende, der harforsvaret deres Ph.d.-afhandlingeller er faldet fra i perioden 1/10året før til 30/9 i året. Dermedtages ikke deltidsstuderende,privatister eller § 15, stk. 2afhandlinger og heller ikkepersoner, der tidligere har afbrudtet Ph.d.-forløb ved sammeuniversitet

Do. Do.

Øvrige kommentarer:Der er i Delfi problemer med at skelne imellem orlov, forlængelse af orlov og andet fravær. Der er i snakken med hovedområderne nævnt en del definitionsproblemer:tælleperiode (dato eller periode), orlov og orlovsart. Der er på møderne med hovedområderne udtrykt stor tvivl om datagrundlaget, og da der i analysefasen ikke har væretadgang til at kigge i data, kan nøgletallene ikke prioriteres på det foreliggende grundlag.


Page 1 of 15

Aarhus Universitet

Personaleområdet: Dokumentation af nøgletal iledelsesinformationsprojektet

Nøgletal: Afgang personale

Beskrivelse:Nøgletallet illustrerer den eksterne personaleomsætning – afgang – ved Aarhus Universitet.

Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer eksterne og interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal nr. 5001 og 5003.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i årsrapporten, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Afgang defineres som afslutning af et ansættelsesforhold til AU. Er der flere ansættelsesforhold(lønløbenumre), skal alle ansættelsesforhold være afsluttede med standsning af anvisning pga. alder, efterløn,pensionering eller anden årsag samt afsked uden pension. Intern omflytning imellem hovedområder tællesikke med som ekstern afgang. Orlovsformer uden løn betragtes ikke som en afgang, før ansættelsesforholdetophører. Nøgletallet gøres op over en periode, hvori alle eksterne afgange medtælles som defineret her.

Undtaget er stillingstyper med ansættelsesforhold, som har en meget lille tidsmæssig udstrækning, og somdermed vil forstyrre billedet omkring personaleomsætning.

Vikarer ansættes midlertidigt i kortere eller længere perioder af forskellige årsager som f.eks. barsel, vakanceog stor arbejdsmængde. Efter vikarperiodens udløb fastansættes en stor del af vikarerne i ledige stillinger.Derfor tælles vikarer med i både til- og afgang.

Der optælles unikke personer excl. engangslønnumre og personer, som kun aflønnes via engangsregistre.Personer, der har afsluttet flere ansættelsesforhold, som falder ind under begge grupper VIP og TAP,medtages dog som afgang i begge grupper.

VIP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperingerne:- VIP- DVIP- PHD- ANDET

TAP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperingerne:- TAP- DTAP

Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.

Andre muligheder: se under bemærkninger.



Alder Alder pr. 5 år

Køn Køn


Page 2 of 15


Organisation Hovedområde

Stillingstype Stillingstype

Tid Måned

Ejer af nøgletal:PUK.

Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen.

Eksternt krav til rapportering:Årsrapport.


AU i tal, AU’s hjemmeside.

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt tillaveste niveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.

Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skal derigen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.

Tekniske specifikationer:Datakilder:<server>.<ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Personale.CPRnummer

Teknisk definition:Antal unikke personer med et ansættesesforhold til AU.

Nøgletallet opgøres på løngeneration åååå02, lønkørsel 2.

I nøgletallet indgår antal unikke CPRnumre- hvis AnsatDato ligger inden for periodeafgrænsning og Statusaktuel=1- eller hvis Aktionskode in (13,14) og AktionskodeDato er indenfor periodeafgrænsning- excl. enganglønnumre og funktioner (Loenløbenummer < 098)- excl. engangsregistre (PersonalekategoriKode not in (780, 782, 787, 791, 799))- excl. fiktive CPRnumre (left(CPRnummer,2)<32)- excl. personer, som har flere aktive lønløbenumre, hvis AnsatDato på bare et af lønløbenumrene

ligger udenfor periodeafgrænsning- excl. personer, som har flere aktive lønnumre på hver sin LoengruppeKode, hvis AnsatDato på bare

et af lønnumrene ligger udenfor periodeafgrænsning- excl. CPRnumre som på Ansatdato -1 optræder med AktionskodeDato og Aktionskode in (13,14)

under en anden LoengruppeKode i AU.- excl. honoraraflønnede og korte ansættelser (Stillingstypegruppe not in (’HON’, ’EJANS’, ‘STIP’)

eller Stillingstype not in (221,351-355,531,534,751-755)

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:SLS indeholder personer med et ansættelsesforhold til AU såvel som personer, der honoraraflønnes, elleraflønnes for ydelser af engangskarakter. Det drejer sig om personer både med og uden dansk CPR-nr. Der erpt. ikke fælles retningslinjer for brug af engangslønnumre og engangsregistre. 8000C anvender sjældentengangslønnumre, derfor skal ikke-ansatte udelukkes ved også at undtage bestemte stillingstyper. Metoden erdog ikke særlig robust over for ændringer.

Stillingstyperne er en gruppering af stillinger (STIKO). Der er imidlertid ingen entydig sammenhængimellem stillingstype og STIKO. Ved skift af STIKO skal brugeren selv huske, at værdien i Stillingstypemåske også skal ændres.

I AU er der 5 løngrupper (8000C, ASB, DJF, DMU, DPU) og der er ingen indbyrdes relationer imellemløngrupperne. Derfor er det kun muligt at adskille ekstern afgang fra intern omflytning, hvis afgangen på etCPR-nr. er sket fra én AU løngruppe dagen før tilgangen på samme CPR-nr. i en anden AU løngruppe.


Page 3 of 15

Det sker ikke altid, at forlængelser af midlertidigt ansatte bliver formidlet til lønkontoret, før afgangsdato eroverskredet.


Måleenhed:Antal unikke CPR-nr.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres pr. år. Frist er efter finansårets afslutning i SLS = ca. 23.1 (efter løngeneration2,lønkørsel 2 i det nye år).

Øvrige kommentarer:Nøgletallet handler om afgang fra AU. Det har været ønske om en analysemulighed på intern mobilitetforstået som omrokering mellem enhederne i AU. Det kan indarbejdes ved at gøre det muligt at nedbrydenøgletallet på organisatoriske enheder og på stillingstyper. Det skal sikres, at den interne afgang ikkepåvirker antallet for ekstern afgang. Det skal i givet fald defineres, hvad der forstås ved intern mobilitet.

Der er også ønske om at kunne følge Ph.d.ernes ”vej” i AU - bliver de, og hvordan er karriereforløbet.


Page 4 of 15

Nøgletal: Antal ansatte

Beskrivelse:Nøgletallet viser antal medarbejdere på AU. En medarbejder er defineret som en person med etansættelsesforhold, og heri indgår ikke personer med meget korte ansættelser.

Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal 5024-5093.

Nøgletallets prioritering/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Nøgletallet er et udtryk for antal personer, som har et uafsluttet ansættelsesforhold til AU pr. 31.12.Nøgletallet omfatter også medarbejdere på orlov, tjenestefrihed med og uden løn samt medarbejdere påbarsel med og uden løn. Flexjobbere og vikarer tælles også med.

Nøgletallet er aldersfordelt. Personer indplaceres i den aldersgruppe, som svarer til alderen ved senestelønkørsel før opgørelsestidspunktet.

Nøgletallet opgøres i personalegrupperinger således:

StillingstypegruppeVIP VIP+ANDET+STIP Excl. stillingstype 754 og 755DVIP DVIP Excl. stillingstype 346Ph.d. Ph.d. Incl. stillingstype 754 og 346TAP TAP+DTAP+HON Incl. stillingstype 755

Underopdeling af personalegruppen VIP: Se beskrivelsen i ”Dimension – Stillingstype”

Antal ansatte ultimo skal være lig med antal ansatte primo + tilgang personale – afgang personale.






Organisation Enhed

Person Køn

Stillingstpe Stillingstype

Tid Måned

Ejer af nøgletal:PUK

Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen. Hovedområderne giverudtryk for, at de kun kan bruge nøgletallet, hvis detnedbrydes på laveste niveau i dimensionerne.

Eksternt krav til rapportering:Ingen




Page 5 of 15

Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skalder igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.


<server>.>ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Forbrug.Aarsvaerk

Teknisk definition:Summering af antal unikke CPR-numre pr. given dato.


I nøgletallet indgår antal unikke CPR-numre- hvis 31.12. er større end AnsatDato og Aktionskode <> 13 og 14 og Statusaktuel=1- eller hvis Aktionskode in (13,14) og AktionskodeDato er større end 31.12.- excl. engangdlønnumre og funktioner (Loenløbenummer < 098)- excl. engangsregistre (PersonalekategoriKode not in (780, 782, 787, 791, 799))- excl. fiktive CPR-numre (left(CPRnummer,2)<32)- excl. honoraraflønnede og korte ansættelser (Stillingstypegruppe not in (’HON’, ’EJANS’,

‘STIP’) eller Stillingstype not in (221,351-355,531,534,751-755)- personer, som har flere aktive lønløbenumre skal tælles med, indtil sidste lønnummer opfylder

ovenstående kriterier

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Ingen kendte udfordringer mht. inddatering og datakvalitet.

Opdateringsfrekvens:Pr. 31.12.

Måleenhed:Antal unikke CPR-numre

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet for et helt år gøres op på data fra lønkørsel sidst i december (efter at løngeneration 2, lønkørsel2 er modtaget i ØSLDV).

Øvrige kommentarer:Kravet til de overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr.personalegruppering pr. år pr. 10-års aldersinterval som defineret ovenfor. Inden for den samme definitionaf nøgletallet har der kunnet indbygges yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigten overdimensioner for nøgletal ovenfor.

Det er i Statistiknetværkets definition angivet, at censorer skal tælle med. Censorer har en meget korttilknytning til AU, og der er et stort antal personer involveret, hvilket puster personaleomsætningen op. Evt.kan der laves et nøgletal med antal ansatte både med og uden korttidstilknyttede.


Page 6 of 15

Nøgletal: Finansiering af personale

Beskrivelse:Nøgletallet beskriver hvordan finansieringen af lønomkostningerne fordeler sig mellem ordinær og eksternfinansiering. Personaleforbruget er opgjort i årsværk.

Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsafrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal 5018-5023.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Nøgletallet er et udtryk for finansieringen af den aktivitet, der ligger bag lønomkostningerne i AU, og derformedtages alle konterede bevillingstimer. Periodisering af lønnen i finansår og regnskabsperioder er, som denfremgår af SLS.

Årsnormen for en fuldtidsansat er defineret som 1 årsværk svarende afrundet til 1924 bevillingstimer. I SLS er detindbygget, om en løndel tæller bevillingstimer og dermed årsværk, og hvor meget den tæller med. Der konteresbevillingstimer for bl.a. løn, udbetalt ikke-afholdt ferie, refusioner, censur, overarbejde, merarbejde og fagligvejledning.

Ordinær finansiering er årsværk konteret som almindelig virksomhed (delregnskab 1), resten af årsværkene ereksternt finansieret.

Nøgletallet opgøres i personalegrupperinger sådan:VIP Stillingstypegrupperne VIP+PHD+STIP+ANDET excl. stillingstype 755DVIP Stillingstypegruppen DVIPTAP Stillingstypegrupperne TAP+DTAP+HON + stillingstype 755

Metoden til lønkontering er ikke ens på tværs i AU, derfor skal nøgletallet sammenstilles fra flere kilder således:ASB og DPU Fra ØSLDV med SLS-data, som rummer den fulde udkontering.8000C incl. HIH Løn omkostningsfordeles via PØS, hvor den udbetalte løn fordeles %-vis på

finansieringskilder iflg. stillingens finansieringsstamkort. Nøgletallet findes derfor pågrundlag af PØS-data og det skal afstemmes med SLS på det aggregerede niveau.

DJF og DMU Fra ØSLDV med SLS-data suppleret med en %-fordeling således alle konterede årsværki SLS %fordeles imellem ordinær og ekstern finansiering med samme forhold, somfindes i de bogførte timer fra tidsregistreringen. Al bogført tid incl. fravær indgår iberegningen undtagen for personer som ikke har fået en årsværksbærende løn i SLS.


Afhængighed af andre nøgletal:Personaleforbrug i årsværk.




Delregnskab Delregnskab

Organisation Enhed

Person Køn


Tid Måned

Ejer af nøgletal:PUK + BUD

Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen. Hovedområderne giver udtrykfor, at de kun kan bruge nøgletallet, hvis det nedbrydespå laveste niveau i dimensionerne.


Page 7 of 15

Eksternt krav til rapportering:Ingen.


Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til lavesteniveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.

Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skal der igentages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.

Tekniske specifikationer:Datakilder:PØS:Der har ikke været adgang til kildedata i analysefasen. Kildetabel(ler) skal derfor afklares i forbindelse medimplementering.

ARS:<server>.<database>.dbo.<Regnskabnavn>$Job Ledger Entry.Quantity

ØSLDV med SLS-data:<server>.<ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Forbrug.Aarsvaerk

Teknisk definition:Årsværkene i SLS opgøres som beskrevet under nøgletallet ”Personaleforbrug i årsværk”.

ASB og DPU:Opgøres og fordeles som beskrevet under nøgletal ”Personaleforbrug i årsværk”.

DMU og DJF:De konterede årsværk i SLS opgøres som beskrevet under nøgletal ”Personaleforbrug i årsværk”. Årsværkenefordeles på finansieringskilderne med samme procentvise fordeling, som kan findes i bogførte timer fratidsregistrering på de 2 finansieringsformer

- hvis Type=0- gruppering på [Global Dimension 1 Code] = 1 og resten- excl. CPRnummer, som ikke har modtaget årsbærende løn i samme regnskabsperiode i SLS

8000C incl. HIH:Der har ikke været adgang til kildedata i analysen, afgræsning skal derfor afklares i forbindelse medimplementeirng.

Vedr. dimensionen Organisation:8000C bruger enhedsnummer i feltet ”Administrativt tjenestested”. Andre bruger værdier fra STED-dimensionen iNavision i feltet ”Segment2”. STED og enhed er koblet sammen i enhedsregistret.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Ingen kendte problemer i relation til inddatering og datakvalitet.

Datakilderne befinder sig i adskilte domæner.

Opdateringsfrekvens:Årligt efter regnskabsårets afslutning.

Måleenhed:Antal årsværk med 1 decimal.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet for et helt år gøres op på data fra SLS-lønkørslen sidst i januar (løngeneration 2, lønkørsel 2) i ØSLDVog data fra PØS hhv. ARS umiddelbart efter revision.

Øvrige kommentarer:Kravet til det overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. personalegruppering pr. årpr. 10-års aldersinterval som defineret ovenfor. Inden for den samme definition af nøgletallet har der kunnet


Page 8 of 15

indbygges yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigten over dimensioner for nøgletal ovenfor.

Nøgletallet hænger sammen med Formålsfordeling af årsværk og Personaleforbrug i årsværk.


Page 9 of 15

Nøgletal: Personaleforbrug i årsværk

Beskrivelse:Nøgletallet viser personaleforbruget i AU i årsværk på grundlag af de timer, der er konteret i året.

Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal 5004-5017.

Nøgletallets prioritering/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Nøgletallet er et udtryk for omfanget af den aktivitet, der ligger bag lønomkostningerne i AU, og derformedtages alle konterede bevillingstimer. Periodisering af lønnen i finansår og regnskabsperioder er, somden fremgår af SLS.

Årsnormen for en fuldtidsansat er defineret som 1 årsværk svarende afrundet til 1924 bevillingstimer. ISLS er det indbygget, om en løndel tæller bevillingstimer og dermed årsværk, og hvor meget den tællermed. Der konteres bevillingstimer for bla. løn, udbetalt ikke afholdt ferie, refusioner, censur, overarbejde,merarbejde og faglig vejledning.

Nøgletallet er aldersfordelt. Personer indplaceres i den aldersgruppe, som svarer til alderen ved senestelønudbetaling før opgørelsestidspunktet.

Nøgletallet opgøres i personalegrupperinger således:

StillingstypegruppeVIP VIP+ANDET+STIP Excl. stillingstype 754 og 755DVIP DVIP Excl. stillingstype 346PHD PHD Incl. stillingstype 754 og 346TAP TAP+DTAP+HON Incl. stillingstype 755

Underopdeling af personalegruppen VIP: Se beskrivelsen af ”Dimension – Stillingstype”





Alder 5-års interval

Organisation Enhed

Person Køn


Tid Måned

Ejer af nøgletal:PUK

Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen. Hovedområderne giverudtryk for, at de kun kan bruge nøgletallet, hvis detnedbrydes på laveste niveau i dimensionerne.

Eksterne krav til rapportering:Ingen.


Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til


Page 10 of 15

laveste niveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.

Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skalder igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.


<server>.>ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Forbrug.Aarsvaerk

Teknisk definition:Nøgletallet opgøres således som en sum af antal årsværk.

- hvis Artskontokode between 1805 and 1892- hvis LoendelKode > 100

Der kan i en lønkørsel være beregnet årsværk for 2 forskellige finansår, derfor tidsperioden ”År” somfinansår.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Ingen kendte udfordringer i relation til inddatering og datakvalitet.

Opdateringsfrekvens:Årligt efter finansårets afslutning.

Måleenhed:Antal årsværk med 1 decimal.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet for et helt år gøres op på data fra lønkørsel sidst i januar (efter at løngeneration 2, lønkørsel 2 ermodtaget i ØSLDV).

Øvrige kommentarer:Kravet til de overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr.personalegruppering pr. år pr. 10-års aldersinterval som defineret ovenfor. Inden for den samme definitionaf nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigten overdimensioner ovenfor.

Nøgletallet hænger sammen med Formålsfordeling af årsværk og Finansiering af personale.


Page 11 of 15

Nøgletal: Tilgang personale

Beskrivelse:Nøgletallet illustrerer den eksterne medarbejderomsætning - tilgang - ved AU.

Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal nr. 5000 og 5002.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i årsrapporten, har det høj prioritet.

Forretningsmæssig definition:Tilgang defineres som start på et ansættelsesforhold. Ansættelsesforholdet kan være helt nyt i AU, men detkan også være tilbagevenden efter en periode uden ansættelsesforhold til AU. Tilbagevenden fraorlovsformer uden løn er ikke en tilgang. Intern omflytning imellem hovedområder tælles ikke med i eksterntilgang. Nøgletallet gøres op over en periode, hvori alle eksterne tilgange medtages, som defineret her.

Undtaget er stillingstyper med et ansættelsesforhold, der har en meget lille tidsmæssig udstrækning, og somdermed vil forstyrre billedet omkring personaleomsætning.

Vikarer ansættes midlertidigt i kortere eller længere perioder af forskellige årsager som f.eks. barsel, vakanceog stor arbejdsmængde. Efter vikarperiodens udløb fastansættes en stor del af vikarerne i ledige stillinger.Derfor tælles vikarer med i både til- og afgang.

Der optælles unikke personer excl. engangslønnumre og personer, som kun aflønnes via engangsregistre.Personer, som har startet flere ansættelsesforhold, som falder ind under begge grupper VIP og TAP,medtages dog som tilgang i begge grupper.

VIP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperne:- VIP- DVIP- PHD- ANDET

TAP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperne:- TAP- DTAP

Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr. hovedområde.

Andre muligheder: se under bemærkninger.





Køn Køn

Organisation Hovedområde

Stillingstype Stillingstype

Tid Måned

Ejer af nøgletal:PUK.

Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen.

Eksternt krav til rapportering:Årsrapport.


AU i tal, AU hjemmeside.


Page 12 of 15


Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skal derigen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.


<server>.<ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Personale.CPRnummer

Teknisk definition:Tilgang af unikke personer med et ansættelsesforhold til AU.


I nøgletallet indgår antal unikke CPR-numre- hvis AnsatDato ligger inden for periodeafgrænsning og Statusaktuel=1- eller hvis Aktionskode in (13,14) og AktionskodeDato er indenfor periodeafgrænsning- excl. engangslønnumre og funktioner (Loenløbenummer < 098)- excl. engangsregistre (PersonalekategoriKode not in (780, 782, 787, 791, 799))- excl. fiktive CPR-numre (left(CPRnummer,2)<32)- excl. personer, som har flere aktive lønløbenumre, hvis AnsatDato på bare et af lønløbenumrene

ligger uden for periodeafgrænsning- excl. personer, som har flere aktive lønnumre på hver sin LoengruppeKode, hvis AnsatDato på bare

et af lønnumrene ligger udenfor periodeafgrænsning- excl. CPRnumre som på Ansatdato -1 optræder med AktionskodeDato og Aktionskode in (13,14)

under en anden LoengruppeKode i AU.- excl. honoraraflønnede og korte ansættelser (Stillingstypegruppe not in (’HON’, ’EJANS’, ‘STIP’)

eller Stillingstype not in (221,351-355,531,534,751-755)

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:SLS indeholder personer med et ansættelsesforhold til AU såvel som personer, der honoraraflønnes, elleraflønnes for ydelser af engangskarakter. Det drejer sig om personer både med og uden dansk CPR-nr. Der erpt. ikke fælles retningslinjer for brug af engangslønnumre og engangsregistre. 8000C anvender sjældentengangslønnumre, derfor skal ikke-ansatte udelukkes ved også at undtage bestemte stillingstyper. Metoden erdog ikke særlig robust over for ændringer.

Stillingstyperne er en gruppering af stillinger (STIKO). Der er imidlertid ingen entydig sammenhængimellem stillingstype og STIKO. Ved skift af STIKO skal brugeren selv huske, at værdien i Stillingstypemåske også skal ændres.

I AU er der 5 løngrupper (8000C, ASB, DJF, DMU, DPU) og der er ingen indbyrdes relationer imellemløngrupperne. Derfor er det kun muligt at adskille ekstern afgang fra intern omflytning, hvis afgangen på etCPR-nr. er sket fra én AU løngruppe dagen før tilgangen på samme CPR-nr. i en anden AU løngruppe.


Måleenhed:Antal unikke CPR-nr.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres pr. år. Frist er efter finansårets afslutning i SLS = ca. 23.1 (efter løngeneration2 lønkørsel2 i det nye år)

Øvrige kommentarer:Nøgletallet handler om nyansættelse i AU. Der er ønsker om en analysemulighed på intern mobilitet forståetsom omrokering mellem enhederne i AU. Det kan indarbejdes ved at gøre det muligt at nedbryde nøgletalletpå organisatoriske enheder og på stillingstyper. Det skal sikres at den interne tilgang ikke påvirker antallet forekstern tilgang. Det skal i givet fald defineres, hvad der forstås ved intern mobilitet.


Page 13 of 15

Der er også ønske om at kunne følge Ph.d.ernes ”vej” i AU - bliver de i AU, og hvordan er karriereforløbet.

Hvis ovenstående ønsker skal indbygges, kræver det nærmere definition af, hvad der forstås ved internmobilitet.


Page 14 of 15

Aarhus Universitet


Personaleområdet


Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunne indsamleog rapportere nøgletallet:

5094 Gæsteforskere medophold ved AU, 1 uge –3 mdr.

Antal gæsteforskere med opholdved AU, 1 uge - 3 mdr.Gæsteforskere skal være fraudlandet, kan være lønnede ellerulønnede. Ej Ph.d. stud.

Tælleperiode: Kalenderåret.

Registreres i DJF, men ikke systematisk.

I andre hovedområder sker opsamling manuelt.Det sker typisk ved at der rettes henvendelse frafakulteternes administration til institutterne om atlave en optælling ud fra deres egne registreringereller via deres kendskab til medarbejderne.

Nøgletallet er periodeafgrænset, derfor skalder angives en start- og en slutdato påopholdet ved AU. Der er tale omudenlandske gæsteforskere, derfor skal detvære muligt at adskille indenlandske ogudenlandske gæsteforskere.Der er tale om gæsteforskere – ikkegæstelærere, og de identificeres vedstillingstypeværdierne 811-813 (andre?).NB! I IDM-projektet overvejes det at sætteen attribut på en person, der angivernationalitet. Se også de generellebemærkninger.

5095 Gæsteforskere medophold ved AU, 6 mdr. –12 mdr.

Antal gæsteforskere med opholdved AU, 6 mdr. - 12 mdr.Gæsteforskere skal være fraudlandet, kan være lønnede ellerulønnede. Ej Ph.d. stud.

Tælleperiode: Kalenderåret

Do. Do.

5096 Gæsteforskere medophold ved AU, 3 mdr. –6 mdr.

Antal gæsteforskere med opholdved AU, 3 mdr - 6 mdr.Gæsteforskere skal være fraudlandet, kan være lønnede ellerulønnede. Ej Ph.d.-std.

Tælleperiode: Kalenderåret

Do. Do.

5097 Forskere med Antal af AU’s egne Nøgletallet er ikke systemunderstøttet. Nøgletallet er periodeafgrænset, derfor skal


Page 15 of 15

udlandsophold i mindst 1måned

medarbejdere, som rejser påudlandsophold.

Tælleperiode: Kalenderåret.

Opsamling sker manuelt i institutterne ud fraegne registreringer eller deres kendskab tilmedarbejderne.

der registreres en start- og slutdato foropholdet i udland.Der skal træffes beslutning om, hvilkeårsager til udlandsophold, der skal indgå itallet. Se også de generelle bemærkninger.

5098 Antal nyansatte forskeremed sidsteansættelsessted uden forDK

Antal nyansatte forskere medsidste ansættelsessted uden forDanmark. Sidsteansættelsesforhold i udlandet:Ph.d.-grad fra eller post.doc.-ansættelse i udlandet. Nytansættelsesforhold i DK:Minimum post.doc.-ansættelsemed ansættelsesbrev.

Tælleperiode: KalenderåretNøgletallet indgår i udvik-lingskontrakt

Det generelle billede er, at dette opsamlesmanuelt i instuttterne ud fra deres egneregistreringer eller ud fra deres kendskab tilpersonalet.

I takt med implementering af det nyerekrutteringssystem PeopleXS vil der kunnetrækkes data herfra til nøgletallet.

Afgrænsning af nøgletallet bør defineresnoget skarpere.

Der skal defineres en frist for nøgletalletsopgørelse.


Hvis nøgletallene skal indgå i ledelsesinformationssystem og dermed kunne opsamles og beregnes automatisk, skal der laves en mulighed for løbende registrering efter

ensartede principper. Det kan implementeres som en udvidelse af de bestående systemer, eller alternativt kan data opsamles i regneark, elektroniske blanketter eller lign.

Rekrutteringssystem, der er påbegyndt implementeret i 2009, vil kunne systemunderstøtte dataopsamling til nøgletal 5098.


Page 1 of 24

Aarhus Universitet

Økonomiområdet: Dokumentation af nøgletal i ledelsesinformationsprojektet

Nøgletal: Balancen

Beskrivelse:Nøgletallet viser balancesummen og egenkapitalen

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne krav til visning af lønomkostninger som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 6044-6045.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Data skal hentes fra flere kilder på adskilte domæner, men kilderne har samme datamodel. Beregning er af lavkompleksitet.

Forretningsmæssig definition:I nøgletallet indgår disse delnøgletal:

- Egenkapital (finanskonto 7100-7299).- Balancesum (finanskonto 7000-9997)

Det er politikken på AU, at balancen kun opgøres på AU-niveau.

Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op på AU-niveau.




Organisation AU

Sted Sted


Finanskonto Finanskonto

Tid Dato

Ejer af nøgletal:BUD.

Brugere af nøgletal:Bestyrelsen og Rektorat.


Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:

Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet.

Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår forretnings- eller personfølsommeoplysninger, skal der igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.

Tekniske specifikationer:

Datakilder:Datakilde er NS.

Der er 3 Navision-instanser i AU med 4 regnskaber i alt:- 8000C (2 regnskaber: 8000C og DPU/ASB)- DMU (1 regnskab)- DJF (1 regnskab)


Page 2 of 24

<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.Amount

Teknisk definition:Sum af beløb fra alle posteringer på finanskontiene således:- sum(Amount)- G_L Account No_ in (7000-9999)

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Navision-instanserne befinder sig på adskilte domæner.


Måleenhed:1.000 kr.

Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres for perioden 1.1.-31.12 efter regnskabsafslutning og efterfølgende revision.

Øvrige kommentarer:Kravet til det overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum på AU-niveau pr. år som defineret ovenfor.Inden for den samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder, som det fremgår afoversigten over dimensioner ovenfor.


Page 3 of 24

Nøgletal: Finansielle poster og omkostninger til øvrig drift

Beskrivelse:Nøgletallet viser omkostninger eksklusiv løn fordelt på delregnskaber

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne krav til visning af omkostninger til øvrig drift som beskrevet her forStatistiknetværkets nøgletal nr. 6052-6058.


Forretningsmæssig definition:Omkostninger fordelt på delnøgletal således:

- Husleje (finanskonto 3100..3199)- El, vand og varme (finanskonto 3300..3399)- Andre driftsomkostninger (finanskonto 3202..3299 + 3400..4299 + 5330)- Interne overførsler (finanskonto 4300..4599)- Afskrivninger (finanskonto 5000..5199)- Finansielle poster (finanskonto 5300-5399)- Ekstraordinære poster (finanskonto xxxx)





Organisation Enhed

Sted Sted




Brugere af nøgletal:Bestyrelse og Rektorat.Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kan brugenøgletallet, hvis det nedbrydes på laveste niveau idimensionerne.


Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:Publikationen AU i tal.



Tekniske specifikationer:Datakilder:Datakilde er Navision-instanser på adskilte domæner.



Page 4 of 24

Fra hvert regnskab hentes nøgletallet i:<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.Amount

Teknisk definition:Nøgletallet beregnes som en sum af Amount

Afgrænsning:- G_L Account No_ in (3100-5309 og 5300-5399)

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Navision-instanser er i adskilte domæner.




Øvrige kommentarer:Kravet til de overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. år pr. delregnskab somdefineret ovenfor. Indenfor den samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder,som det fremgår af oversigten over dimensioner ovenfor.


Page 5 of 24

Nøgletal: Indtægter

Beskrivelse:Nøgletallet viser fordelingen af alle indtægter ved Aarhus Universitet.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter eksterne og interne krav til visning af indtægter som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 4000 til 4002, 6000 til 6027.

Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i DU Statistikberedskab og UK IV, har det høj prioritet. På grund af manglendesystemunderstøttelse er nøgletallet dog i første omgang nedprioriteret – se ”Økonomi - Dokumentation af nøgletalder nedprioriteres”.

Forretningsmæssig definition:Alle indtægter opgøres eksklusiv moms. Det skal sikres at intern handel ikke får pustet omsætningen op, menudelades på såvel indtægts- som omkostningssiden.

Indtægterne er fordelt på delnøgletal således:- solgte patenter (finanskonto 1550)- solgte licenser (finanskonto 1550)- myndighedsopgaver (finanskonto 1290)- indtægtsfordeling (se liste nedenfor)- renteindtægter (finanskonto 5310)







Finansieringskilde Finansieringskilde

Organisation Enhed

Sted Sted

Rapportformål Rapportformål

Tid Dato


Brugere af nøgletal:Rektorat.Hovedområderne giver udtryk, for at de kun kan brugenøgletallet, hvis det kan nedbrydes på laveste niveau idimensionerne.

Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport og UK IV.

Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:Publikationen AU i tal.


Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår forretnings- eller personfølsomme


Page 6 of 24

oplysninger, skal der igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.


Datakilde er NS på adskilte domæner.

Der er 3 Navision-instanser i AU med 4 regnskaber i alt :- 8000C (2 regnskaber: 8000C og DPU/ASB)- DMU (1 regnskab)- DJF (1 regnskab)

Fra hvert regnskab hentes nøgletallet i:<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.Amount

Teknisk definition:Summering af Amount

Afgrænsning på G_L Account No_

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Datakilder er i adskilte domæner.




Øvrige kommentarer:Kravet til nøgletallene fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. år som defineret ovenfor. Inden forden samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigtenover dimensioner ovenfor.

I alle regnskaber anvendes samme kontoplan og kontostrengen er ens bygget op, men der er forskel på, hvordannogle af elementerne bruges imellem regnskaberne. Det er ikke muligt at finde alle indtægtsnøgletal ud fra konti ifinanskontoplanen. Nogle nøgletal kan splittes op ved at bruge både delregnskabs- og rapportformålskoder somfiltre, men detaljeringsgraden er pt. ikke tilstrækkelig. Rapportformål anvendes kun i regnskaberne 8000C ogDPU+ASB, og den har ikke været brugt fuldt ud i 2009.

Kontoplanerne er sammenholdt i begyndelsen af oktober måned. På sammenligningstidspunktet er der konstateretmindre forskelle imellem konteringsvejledningerne.


Page 7 of 24

Nøgletal: Omkostninger til lønninger

Beskrivelse:Nøgletallet viser lønomkostninger fordelt på personalegrupperinger og delregnskaber.

Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne krav til visning af lønomkostninger som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 6046 til 6051.


Forretningsmæssig definition:Omkostninger til løn opdelt på kategorierne:

- VIP løn (finanskonto 2110)- Ph.d. løn (finanskonto 2120)- DVIP løn (finanskonto 2130)- TAP (finanskonto 2140)- DTAP (Finanskonto 2150)- Anden løn (Finanskonto 2160-2999)





Organisation Enhed

Sted Sted



Tid Dato


Brugere af nøgletal:Bestyrelse og Rektorat.Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kan brugenøgletallet, hvis det nedbrydes på laveste niveau idimensionerne.


Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:Publikationen AU i tal.



Tekniske specifikationer:

Datakilder:Datakilde er NS.



Page 8 of 24

<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.AmountTeknisk definition:Sum af beløb fra alle posteringer på finanskontiene således:- sum(Amount)- G_L Account No_ in (2110,2120,2130,2140,2150,2160-2999)

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Datakilder ligger i adskilte domæner.




Øvrige kommentarer:Kravet til det overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. år pr. delregnskab somdefineret ovenfor. Inden for den samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder,som det fremgår af oversigten over dimensioner ovenfor.


Page 9 of 24

Aarhus Universitet


Økonomiområdet

Nøgletal der nedprioriteres:Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet

nedprioriteres:Anbefalet ændring for at kunneindsamle og rapportere nøgletallet:

4000 Indtægter fra solgtepatenter

Det er ikke muligt atadskille indtægter fra solgtepatenter og licenser ikontostrengen.

Der er flere muligheder- Tilpasse kontoplanen- Supplere kontoplan med en af

de værende NS-dimensioner- Revurdere behovet for

nøgletallet i forhold til denværende økonomirapportering.

4001 Indtægter fra solgtelicenser

Do. Do.

4002 Myndighedsbetjening.Indtægter framyndighedsopgaver

I opgørelsen anføres myndighedsopgaverne på DJF(kontrakt med Fødevareministeriet), DMU (kontrakt medMiljøministeriet), SAM (Center for Forskningsanalyse)og SUN (Retsmedicin). Samlet kontraktbeløb, inkl.forskningsdel jf. DU, tabel A. 2.1.b

Det er ikke muligt atudskille dette nøgletal udfra kontostrengen.

Do.

Indtægtsfordeling Indtægtsfordeling. Denne opstilling af universitetetsindtægter skal tilvejebringe et samlet overblik overuniversitetets indtægter i året. Den anvendte inddeling afindtægter tager udgangspunkt i Finansministerietsopdeling af indtægter på finanslovene. Derfor gennemgåstallene på kategorier fra Finansloven for at klarlægge,hvor de enkelte tal skal medtages, se opdelingen i niveau2 og 3. I Årsrapport samt indberetning til ministeriet skalder udelukkende afrapporteres på hovedkategori, altsåniveau 1. Niveau 3 indgår i universiteternes statistiskeberedskab således, at tallene skal kunne indhentes påforespørgsel fra minister og andre. Alle indtægter opgøreseksklusiv moms. Det bør sikres at intern handel ikke fårpustet omsætningen op, men udelades på såvel indtægts-

Det er ikke muligt at findealle indtægtsnøgletal ud frakontostrengen.

Do.


Page 10 of 24

som omkostningssiden. Som følge afregnskabsbekendtgørelsen skal alle indtægterperiodiseres, hvilket betyder, at indtægter, der tilhøreråret, også skal konteres i dette år. Indtægtsfordelingenfølger den til enhver tid gældende indtægtsfordeling fraFinansministeriet, således som det fremgår afFinanslovene, og at disse ændres i takt med ændringer ibevillingspraksis

Uddannelse, sum Indtægtsfordeling. Sum af indtægter frauddannelsesaktivitet. Heltids-, deltids-,udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus.

Do. Do.

Heltidsuddannelse Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fraheltidsuddannelser.

Do. Do.

6000 Bachelor / kandidat Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser.STÅ-indtægter vedrørende bachelor- ogkandidatuddannelser herunder også undervisnings-takst,fælles-takst, praktik-takst, klinisk-takst ogmeroptagsbonus. Budgetteret indtægt på FL og denendelige afregning på TB på baggrund af indberettedeSTÅ-tal, inkl. efterreguleringer i året.

Do. Do.

6001 Selvbetalende Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser.Deltagerbetaling fra studerende fra lande, der står udenforEU/EØS-samarbejdet.

Do. Do.

6002 Færdiggørelsesbonus Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Fastbeløb pr. afsluttet bacheloruddannelse. Budgetteretindtægt på FL og den endelige afregning på TB påbaggrund af indberettede antal færdiggjorte bachelorer iåret. For DPU indregnes kandidatbonus.

Do. Do.

6003 Aktiverede Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser.Betaling for aktiverede fra AF, kommuner, mv.

Do. Do.

Deltidsuddannelse Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fradeltidsuddannelser.

Do. Do.

6004 Tilskud Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelser.Budgetteret indtægt på Do.FL, endelig afregning på TBpå baggrund af indberettede aktiviteter ogdeltagerbetaling, inkl. efterreguleringer i året.

Do. Do.

6005 Deltagerbetaling Indtægtsfordeling. Deltidsuddannelser. Årsstuderende-indtægter og deltagerbetaling vedr. deltidsuddannelser,herunder masteruddannelser og kurser m.v.

Do. Do.


Page 11 of 24

6005 Aktiverede Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelse.Betaling for aktiverede fra AF, kommuner, mv. Deltid.

Do. Do.

6006 Udvekslingsstuderende Indtægtsfordeling. Sum af uddannelsesindtægter fra ind-og udgående udvekslingsstuderende.

Do. Do.

6007 Udvikling Omfatter uddannelsestilskud afsat ifm. aftale omudmøntning af Globaliseringspuljen til udvikling af nyeundervisningsformer, styrket studievejledning ogefteruddannelse

Do. Do.

6008 Uddannelsestilskud fraUVM

Omfatter primært taxameterbevilling fra UVM Do. Do.

Forskning, sum Indtægtsfordeling. Finanslovsbevilling til forskning. Do. Do.Forskning Indtægtsfordeling. Forskning. Politisk fastsat beløb.

Mindre andel heraf er i de senere år fordelt efter 50-40-10-modellen (50 % uddannelses-bevilling, 40 %tilskudsfinansieret forskning, 10 % Ph.d.-afhandlinger),som fastsat på FL+TB i året. Indtægter på FL samt evt.efterreguleringer på TB i året. DJF og DMU skal herregistrere den del af deres tilskud, som skal tælle med istatens forskningsbudget.

Do. Do.

6009 Basistilskud (forskning) Basistilskud til forskning på FL samt evt.efterreguleringer på TB i året.

6010 Forskning forsektorministerier)

Forskningsandelen af fagministeriernes tilskudsbevillingtil myndighedsbetjening. DJF og DMU skal her registrereden del af deres tilskud, som skal tælle med i statensforskningsbudget.

Do. Do.

Eksterne midler, sum Indtægtsfordeling. Eksterne midler. Sum. Inkl. OH. Do. Do.TilskudsfinansieretForskningsvirksomhed,sum

Indtægtsfordeling. TilskudsfinansieretForskningsvirksomhed (TF) inkl. OH. Bevillinger (UK95) der i princippet søges i åben konkurrence. Væsentligdel af midler formidles via forskningsråd og ministerierog er "øremærkede" til bestemte formål, men ikke tilbestemte institutioner. Her skal der udelukkende medtagesde beløb, der er indtægtsført i året. Til AU årsberetningafleveres oplysningerne på projektniveau.

Do. Do.

6011 Danske offentlige kilder Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske offentligekilder (UK 95) inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveresoplysningerne på projektniveau.

Do. Do.

6012 Danske private kilder Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske privatekilder (UK95) inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveres

Do. Do.


Page 12 of 24

oplysningerne på projektniveau.6013 EU Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra EU (UK 95), inkl.

OH. Til AU årsberetning afleveres oplysningerne påprojektniveau.

Do. Do.

6014 Øvrige udenlandskekilder

Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra øvrige udenlandskekilder (UK95) inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveresoplysningerne på projektniveau.

Do. Do.

6015 Heraf overhead Indtægtsfordeling. Overhead fra eksterne midler (UK95).Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, tildækning af projekternes andel af fællesomkostninger(medtages ikke i summen for tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed da RK. A.3.1.a-d opgøres inkl.overhead og såfremt RK A.3.1.e medtages i summen viloverhead blive talt dobbelt).

Do. Do.

Eksterne midler, andretilskudsfinansieredeaktiviteter, sum

Indtægtsfordeling. Sum af UK 97, inkl. OH. Eksternemidler, andre tilskudsfinansierede aktiviteter, sum.

Do. Do.

6016 Andre tilskud Indtægtsfordeling. Bevillinger (UK 97) inkl. OH fraprivate og offentlige organisationer der i princippet søgesi åben konkurrence. Her skal der udelukkende medtagesde beløb, der er indtægtsført i året.

Do. Do.

6017 Heraf overhead Indtægtsfordeling. UK 97 Andre tilskudsfinansieredeaktiviteter. Overhead er de midler, der overføres tilunderkonto 10, til dækning af projekternes andel affællesomkostninger (medtages ikke i summen for andretilskudsfinansierede aktiviteter, da A.3.2.a opgøres inkl.overhead, og såfremt b medtages i summen, vil overheadblive talt dobbelt).

Do. Do.

6017 Heraf overhead Indtægtsfordeling. UK 97 Andre tilskudsfinansieredeaktiviteter. Overhead er de midler, der overføres tilunderkonto 10, til dækning af projekternes andel affællesomkostninger (medtages ikke i summen for andretilskudsfinansierede aktiviteter, da A.3.2.a opgøres inkl.overhead, og såfremt b medtages i summen, vil overheadblive talt dobbelt).

Do. Do.

6018 Retsmedicin, sum Indtægtsfordeling. Retsmedicinske undersøgelser(underkonto 91) i året.

Do. Do.

6019 Kommercielindtægtsdækket

Indtægtsfordeling. Indtægtsdækket virksomhed (IV)(underkonto 90), universiteternes salg af tjenesteydelser

Do. Do.


Page 13 of 24

virksomhed, IV, sum eller varer på markedsmæssige vilkår. DJF angiver herindtægtsførte bevillinger på underkonto 20Rekvirerede ydelser.

Myndighedsbetjening Do. Do.6020 Tilskudsbevilling Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året -

fratrukket forskningsandelen af fagministerierstilskudsbevilling til myndighedsopgaver (dvs. A.2.1.b).Kategorien omfatter tilskud fra andre ministerier tilmyndighedsbetjening (FVM og MIM)

Do. Do.

6021 Basistilskud fra UBST(til myndighedsbetjening)

Tilskud til udførelse af en række myndighedsopgaver,som udføres for VTU og FVM

Do. Do.

6022 Kapitaltilskud Omfatter bygningsoverhead til forskning,overgangsordning, grundtilskud samt etvedligeholdelsestilskud. Desuden indgår et tilskud tilindfasning af nyt byggeri, der er taget i brug i perioden2001-2006.

Do. Do.

6023 Øvrige formål Omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger oghaver mv. samt tilskud til udenlandske lektorer, småfag,propædeutisk undervisning og undervisnings- ogbehandlingsklinikker på dyrlæge- og tandlægeområdet.Endelig indgår tilskud til samarbejde mellemuniversiteterne om edb-systemer til brug forstudieadministration og økonomistyring

Do. Do.

Basistilskud Indtægtsfordeling. Sum af driftstilskud til husleje,vedligeholdelse af myndighedsopgaver.

Do. Do.

6024 Finansielle indtægter(netto)

Indtægtsfordeling. Finansielle indtægter. Overhead m.v.der er regnskabsmæssigt overført fra ekstern virksomhed(UK 95/97) til ordinær drift (UK10) er medregnet somindtægt under eksterne midler, jf. tabel RK A 3.1.E, ogskal ikke medtages som øvrig indtægt på UK10 (såledessikres det, at overhead ikke tælles med dobbelt påindtægtssiden). Finansielle poster, såvel renteindtægtersom renteomkostninger (bortset fra prioritetsrenter),afkast og reguleringer af værdipapirer, etc. (UK 10 og20), som er indtjent i året

Do. Do.

6025 Indtægter fra Tech Trans Indtægtsfordeling. Indtægter fra Tech-Trans selskabersom er indtjent i året.

Do. Do.

6026 Udlejning og fremleje Indtægtsfordeling. Indtægter fra udlejning og fremleje aflokaler og anden udlejning, f.eks. masteleje til

Do. Do.


Page 14 of 24

telefonselskaber.6027 Øvrige indtægter Indtægtsfordeling. Øvrige indtægter. Her opgøres

indtægter fra f.eks. mindre supplerende virksomhed(MSV), driftsrefusioner, indtægter vedr. ØSS og STADSsamarbejdet, frikøb af VIP fra kilder uden foruniversitetet, som er indtjent i året.

Do. Do.

Formålsfordeling afomkostninger

Formålsfordeling af omkostninger. Hovedprincippet er, atløn, drift og investering følger den initierendemedarbejder og henføres til formål RK B.1 til RK B.1.4. Itabellen nedenfor står løn og driftsomkostninger og beståraf følgende: Lønomkostninger, dvs. bruttoløn og AERminus refusioner. Driftsomkostninger i forbindelse medden enkelte medarbejders arbejdsplads består afomkostninger til rejser, møder, efteruddannelse,kontorhold samt anskaffelse af/afskrivninger vedr.inventar, PC'ere, bidrag til flex-job ordning, AES ogfinansieringsbidrag etc. fordeles ligeledes på formål.Typisk vil en VIP med en årsværksfordeling på f.eks. 50pct. uddannelse, 40 pct. forskning og 10 pct. ph.d.vejledning med en årsløn på 500.000 kr. og 50.000 i drift(inkl. afskrivninger) fordeles mellem delformål RK B.1.1,RK B.2.1 og RK B2.2; 275.000 kr., 220.000 kr. og 55.000kr. Typisk vil en TAP fra fællesadministration henføresafhængig af funktion til delformål RK B.4.1, RK B.4.2,RK B.5.1 (og dertil kommer omkostninger i forbindelsemed varetagelse af den pågældende funktion). Eksemplerpå omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, menhenføres til formål ”RK B.4. Generel ledelse ogadministration”, er ØSS-samarbejde og revision. Andreomkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, ereksempelvis forbrugsafgifter (el, varme, vand) samtrengøring, som henføres til formål ”RK B.5. Bygninger”.Omkostninger i den eksterne forskning opgøres ekskl.overhead-omkostninger. Overhead’ en er overført tildækning af fællesomkostninger i den ordinære drift(UK10)og udgiftsføres i den ordinære drift som en del afde respektive delformål. Således sikres det, atoverheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. BetegnelserneVIP, D-VIP og TAP i følgende beskrivelser af

Formålsfordeling afomkostninger er ikke fuldtsystemunderstøttet.På 8000C+ASB+DPUtrækkes tal fra NS og(PØS), som bearbejdesmanuelt og vurderes afHOMR ud fra politiskeskøn, % fordelinger el.lign.

DMU formålsfordeler vedhjælp af etiketter i ARS.

DJF kombinererprojekttyper, tilskudstyperog organisatoriske enhederi ARS i en manuel procesfor at finde frem tilformålsfordelingen.

Der bør træffes beslutning omformålsfordeling skalsystemunderstøttes fuldt ud på allehovedområder og hvordan det kangøres.


Page 15 of 24

delformålenes aktiviteter følger definitionerne tilopgørelsen af årsværk. Finansielle omkostninger (f.eks.mora-renter) skal ske ved at nettoficere beløbet ifinansielle indtægter (tabel RK A.6.1: Finansielleindtægter (netto)). Alene prioritetsrenter ifm. bygningerskal indgå i kategori ”RK B.5.4 Prioritetsrenter”. Aladministration på institut-niveau skal henføres tilkerneydelserne uddannelse og forskning, dvs. kategoriRK B.1.4 og RK B.2.3. Dvs. at institutter ikke skalanvende formål ”RK B.4.1 Generel ledelse,administration og service”, der reserveres udelukkende tiladministration m.v. på fakultets-niveau samt centralledelse.

Uddannelse, sum Formålsfordeling af omkostninger. Sum af omkostningertil uddannelse.

Do. Do.

6028 Heltidsuddannelse Formålsfordeling af omkostninger. Heltidsuddannelse.Uddannelser på såvel bachelor- som kandidatniveau:Andel af VIP-løn (inkl. andel af ph.d.´eresformidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrøreruddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder,TAP, som underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer oginstruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr.uddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger mv. somanvendes til undervisningsformål, og som er aktiveret(fordeles evt. med delformål RK B 1.2). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herundervideokonferenceudstyr, andet AV-udstyr,undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboardmv. - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte iundervisningen) eller af de studerende generelt (herunderandel af studenter-PC’ere), som skønnes at vedrøreheltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skalogså medtages her.

Do. Do.

6029 Deltidsuddannelse Formålsfordeling af omkostninger. Deltidsuddannelse.Uddannelser som udbydes efter lov omDeltidsuddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel afph.d.’eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, somvedrører deltidsuddannelse, DVIP-løn inkl.koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks.

Do. Do.


Page 16 of 24

laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Åretsafskrivninger på anlæg vedr. deltidsuddannelse, typiskandel af forsøgsopstillinger m.v. som anvendes tilundervisningsformål og som er aktiveret (fordeles evt.med delformål RK B.1.1). Den andel af IT-systemer ogudstyr til uddannelsesformål (herundervideokonferenceudstyr, andet Av-udstyr,undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboardmv.) - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte iundervisningen eller af de studerende generelt (herunderandel af studenter-PC’er), som skønnes at vedrøredeltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skalogså medtages her.

6030 Øvrige uddannelser Øvrige uddannelser. Ikke-universitære uddannelse, somgennemføres ved de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Forskningsbaseretefteruddannelse. Sommerskole og adgangskursus, når detdrejer sig om selvstændige forløb, der ikke er dele af enordinæruddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel afph.d.´eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, somvedrører øvrig uddannelse, DVIP-løn inkl.koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks.laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Åretsafskrivninger på anlæg vedr. øvrig uddannelse, typiskandel af forsøgsopstillinger mv., som anvendes tilundervisningsformål, og som er aktiveret (fordeles evt.med delformål RK B 1.1 og RK B 1.2). Uddannelser tilklinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere.Udgifter til egne elever og lærlinge medtages ikke her,men under den opgave, hvor de er ansat. Omfatter ikkeegne medarbejderes efteruddannelse, men udbudteefteruddannelser (UK 90). Kommercielundervisningsaktivitet og konsulentydelser efter reglerneom indtægtsdækket virksomhed samt ikke-kommercielundervisning efter reglerne om andre tilskudsfinansieredeaktiviteter, f.eks. efteruddannelse for AF ogarbejdsmarkedsråd. Uddannelsesaktiviteter som EU'sErasmus, Nordplus samt andre internationaleuddannelsesaktiviteter, aktiviteter der normalt afviklesefter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Do. Do.


Page 17 of 24

(UK97) (administrationen af disse aktiviteter (TAP-løn)henføres til formål ”RK B 1.4. Uddannelsesledelse ogadministration”). Den andel af IT-systemer og udstyr tiluddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr,andet AV-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboard m.v.) - samt alment IT-udstyr, somanvendes direkte i undervisningen eller af de studerendegenerelt (herunder andel af studenter-PC’ere), somskønnes at vedrøre øvrige uddannelser. Direktehenførbare lønudgifter skal også medtages her.

6031 Uddannelsesledelse ogadministration

Formålsfordeling af omkostninger. Uddannelsesledelse ogadministration. Omhandler administration og ledelse påalle organisatoriske niveauer, som sker i direktetilknytning til enten undervisningsaktiviteten ellerserviceringen af studerende, herunder studiekontor,internationalt kontor og den koordinerede tilmelding: Lønog driftsudgifter til studieadministration på alleorganisatoriske niveauer. Løn og driftsudgifter afholdt itilknytning til undervisningens overordnede planlægningog strategisk udvikling, herunder udvikling af nyeuddannelser (dog ikke forberedelse af den enkelte lektion,henregnes til 1.1, 1.2 og 1.3). Løn og driftsudgifter tiludadrettet sagsbehandling vedr. studerende f.eks.indskrivning, eksamens- og lokaleadministration, studie-og fagbeskrivelser, studie- og erhvervsvejledning, SU-stipendier og legater, markedsføring af uddannelser og lønog driftsudgifter til studieledere (dog ikke udgifter idirekte tilknytning til undervisningen). Den andel afinstitutlederens løn som vedrører uddannelse. Typisk vildet være den andel af administrative medarbejdere ogdriftsudgifter på institutter, som vedrører uddannelse,samt Internationalt kontor, studiekontorer,stipendiekontorer m.v. på fakultets- og fællesniveau i detomfang det vedrører uddannelse. Drift og udvikling afsærlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som erindkøbt eller udviklet specielt tiladministration/koordination af uddannelsesaktiviteter,herunder studieadministrative systemer, studenterportalerm.v., samt den andel af institutionens udgifter til almentIT-udstyr (PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.),

Do. Do.


Page 18 of 24

som vurderes at blive anvendt i administrationen afuddannelse (et skøn kan f.eks. foretages ud frafordelingen af årsværk pr. hovedformål).

Forskning Forskning. Forskningsaktiviteter finansieret afbasisforskningsbevilling (UK 10) og formidling heraf:Forskningsaktivitet finansieret af VTU. Løn ogdriftsudgifter vedr. VIP’ere (dog ekskl. ph.d.’ere –henføres til RK B 2.2), TAP’ere som udfører opgaver idirekte forbindelse med forskning såsom laboranter,lærlinge, studentermedhjælpere med administrativtarbejde på UK95 etc. (ej administrative TAP-medarbejdere på institutter – henføres til RK B 2.3 og RKB 1.4). Egne VIP’s tid til uddannelse af adjunktermedtages her. Tilskudsfinansieret forskning (UK 95): Løn(til projektansatte) og drift, hvor midlerne hidrører fraeksterne bevillinger (UK 95 ekskl. ph.d.’ere). Udgifter iden eksterne forskning opgøres ekskl. overheadudgifter.Overheaden er overført til dækning af fællesomkostningeri den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinæredrift som en del af de respektive delformål. Således sikresdet, at overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt.Indtægtsdækket forskningsaktivitet (UK 90): Løn ogdriftsudgifter forbundet med kommercielforskningsaktivitet med hjemmel i indtægtsdækketvirksomhed. Generelt. Udgifter til direkte formidling afVIP’ernes faglige viden (herunder TAP-løn og drift vedr.forlagsvirksomhed) og til etablering af kontakter mellemforskere og interessenter i samfundet (bl.a. medierne).Drift og udvikling af specialiserede IT-systemer, somanvendes i forskningen. Årets afskrivninger på anlægvedr. forskning, typisk forsøgsopstillinger m.v. som eraktiveret. Udgifter i den eksterne forskning opgøres ekskl.overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning affællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) ogudgiftsføres i den ordinære drift som en del af derespektive delformål. Således sikres det, atoverheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt.

Do. Do.

6032 Forskning Formålsfordeling af omkostninger. Forskning Do. Do.6033 Forskeruddannelse Formålsfordeling af omkostninger. Forskeruddannelse. Do. Do.


Page 19 of 24

De samlede udgifter forbundet med forskeruddannelsenuanset finansieringskilde: Andel af VIP-løn ogdriftsudgifter til vejledning af ph.d.’ere og afholdelse afkurser/seminarer for ph.d.’ere samt ph.d.-studielederfunktion. Løn og driftsudgifter til ph.d.’ere.Øvrige udgifter til rejser, apparatur, bedømmelse,publicering af afhandlinger. TAP-bistand der har direktetilknytning til ph.d.uddannelsen, dog ekskl. ph.d.studienævnssekretær. Ph.d.eres formidlingsforpligtelsehenføres til relevant delformål (f.eks. RK B 1.1).

6034 Forskningsledelse ogadministration

Formålsfordeling af omkostninger. Forskningsledelse ogadministration. Ledelse og administration i direktetilknytning til forskningsaktiviteten: Løn og driftsudgiftertil forskningsledelse og forskningsadministration på alleorganisatoriske niveauer. Typisk den del afinstitutlederens løn, som kan henføres til forskning.Driftsudgifter til forskningsplanlægning og –strategiudvikling f.eks. seminarer, publikationer,fundraising m.v. (dog ikke VIP-tid der medgår tilaktiviteten – henføres til formål RK B 2.1). Fagligadministration på alle organisatoriske niveauer i direktetilknytning til forskningsaktiviteten. Herunder løn ogdriftsudgifter til sekretariatsbistand ogprojektadministration (samarbejdsaftaler, EU-kontrakterm.m.). Typisk vil der således være tale om deadministrative medarbejdere og driftsudgifter påinstitutter og i mindre omfang medarbejdere ogdriftsudgifter på fakultets- eller fællesniveau. Drift ogudvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software,som er indkøbt eller udviklet specielt tiladministration/koordination af forskningsaktiviteter samtden andel af institutionens udgifter til alment IT-udstyr(PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), somvurderes at blive anvendt ifm. med forskningsaktiviteter(et skøn kan f.eks. foretages ud fra fordelingen af årsværkpr. hovedformål).

Do. Do.

Formidling ogvidensudveksling

Formålsfordeling af omkostninger. Formidling ogvidensudveksling.

Do. Do.

6035 Formidling Formålsfordeling af omkostninger. Formidling: Museer, Do. Do.


Page 20 of 24

samlinger og forskningsbiblioteker: Egentligvidenskabelig formidling f.eks. tidsskriftsartikler, somikke kan adskilles fra (løn)udgiften til forskning, henførestil ”RK B 2.1 forskning”. Her medtages ikke direktepromovering af universitetet (henføres til ”RK B 4.1.Generel ledelse og administration”) eller universitetetsuddannelser (henføres til ”RK B 1.4. Uddannelsesledelseog administration”). Forskningsbiblioteker: Løn ogdriftsudgifter (VIP og TAP).

6036 Vidensudveksling Formålsfordeling af omkostninger. Vidensudveksling,patenter, rettigheder og kommerciel udnyttelse af egneprodukter: Udgifter til undersøgelse af markedspotentiale,sikring af rettigheder samt markedsføring af goder(materielle eller immaterielle), som helt eller delvist erresultat af institutionens egen produktion. Herundermedtages også udgifter til Teknologioverførselsenheder.

Do. Do.

6037 Myndighedsbetjening Formålsfordeling af omkostninger. Myndighedsopgaver,Retsmedicin, Behandling og klinikfunktioner: Løn ogdriftsudgifter knyttet til varetagelse afmyndighedsopgaver omfattet af fagministerierstilskudsbevilling (FL samt evt. efterregulering på TB iåret) - fratrukket forskningsandelen af fagministerierstilskudsbevilling til myndighedsopgaver, dvs. A.2.1.b.Løn og driftsudgifter knyttet til varetagelse afmyndighedsopgaver på kontrakter med nationale oginternationale myndigheder, hvor opgaverne ikke kanhenføres til forskningsformål. Løn og driftsudgifterknyttet til gennemførelse af myndighedsopgaver i form afundersøgelser, obduktioner osv. samt udgifter direkteknyttet til håndtering og behandling af patienter, som ikkekan henføres til henholdsvis uddannelse ellerforskningsformål. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt ellerudviklet specielt til administration/koordination afmyndighedsopgaver eller behandling og klinikfunktioner.

Do. Do.

Generel ledelse,administration og service

Formålsfordeling af omkostninger. Generel ledelse,administration og service

Do. Do.

6038 Ledelse og administration Formålsfordeling af omkostninger. Ledelse ogadministration. Typisk universitetets

Do. Do.


Page 21 of 24

rektorat/ledelsessekretariat, administration påfakultetsniveau samt fællesadministration. Undtaget erforsknings- og uddannelsessekretariater (henføres til hhv.RK B 2.3 og RK B 1.4), Internationalt kontor og ledelseaf institutter (fordeles mellem RK B 2.3 og RK B 1.4),studieadministration samt studiekontor og denkoordinerede tilmelding (henføres til RK B 1.4): Løn ogdriftsudgifter til ledelse og støttefunktioner (herunderudgifter såsom bestyrelseshonorar, samarbejds- ogsikkerhedsudvalg m.v.) typisk over institutniveau: Rektor,universitetsdirektør, dekaner samt størstedelen affakultetsadministrationen og fællesadministrationen(typisk ledelsessekretariater, økonomi, regnskab,personale, løn, dele af informations afdelingen m.v.).Universitetets samlede udgifter til revision, juridiskassistance, årbog, promovering af universitetet, udgifter tilCOPY-DAN, udgifter til ØSS-samarbejde o. lign. Driftog udvikling af IT-systemer til administrative formål,herunder økonomistyring, tidsregistrering, personaledatamv. Den del af de samlede udgifter til PC’ere, printere,servere og generel software, som vedrører den generelleledelse og administration. Årets afskrivninger på anlægvedr. administration m.v., som er aktiveret. Typiskservere, biler, inventar m.v.

6039 Servicefunktioner Service. Universitetets tværgående funktioner såsomhelpdesk, journal, reception, telefonomstilling, repro,kantine, konferenceplanlægning, studenterorganisationer,boglader: Løn og driftsudgifter til servicepersonale (ekskl.bygningsdrift, bl.a. betjente). I tilfælde af udlicitering afde omtalte opgaver skal betaling for tjenesteydelser afovenstående art ligeledes indgå. Flytteudgifter, AV-udstyretc. Drift og udvikling af tværgående IKT-faciliteter(ekskl. installationer): Alle aktive dele af IT-netværket:hardwarekomponenter og software, som understøtterinstitutionens internetadgang (og evt. IP-telefoni) frem tilslutbrugeren, dvs. inkl. servere, switches, firewall,backupsystemer, central virusscanning,netværksovervågning og andresikkerhedsforanstaltninger. Drift og udvikling af andregenerelle IT-faciliteter, der anvendes af både VIP og

Do. Do.


Page 22 of 24

TAP: Mailsystem, intranet, elektronisk kalender, fildeling,elektroniske journaler m.v.

Bygninger Formålsfordeling af omkostninger. Bygninger. Sum Do. Do.

6040 Bygningsdrift,administration og service

Formålsfordeling af omkostninger. Bygningsdrift,administration og service. Drift af bygninger inkl.installationer: Løn og driftsudgifter til ledere ogmedarbejdere (arkitekter, økonomer, håndværkere m.v.),som arbejder med bygningsdrift (eksempelvis iuniversiteternes tekniske forvaltninger), og tilpedelvirksomhed og rengøring samt udgifter i forbindelsemed opretholdelse af disse funktioner. Undtagelse:funktioner, som direkte relaterer sig til faglige formål(f.eks. rengøring af reagensglas) eller til bibliotek(betjente, særligt udstyr). Centrale udgifter såsom tilsyn,energi, varme, vand, renovation, ventilation, nødstrøms-og brandslukningsanlæg og øvrige installationer, som kanbetragtes som en del af bygningen: Kabler, krydsfelter,særlige installationer i serverrum og andre passive dele afIT-netværk og telefonsystem. Undtagelser: Aktive dele afIKT netværket, bl.a. firewall og switches (hovedformålRK B 4, Generel ledelse, administration og service),diverse IT-systemer, bruger-PC’ere m.v., som kanhenføres til relevante hovedformål, samt IT helpdesk(formål RK B 4, Generel ledelse, administration ogservice). Vagttjeneste, adgangskontrol, overvågning,fælles budtjeneste, snerydning, betjente, skiltning,beredskabsvedligehold, gartnerarbejde, vask af arbejdstøjog gardiner. Pasning og styring af ejendomme, lokaler,materiel, anlæg, inventar og udstyr, ekskl.lokaleadministration, som henføres til RK B 1.4.

Do. Do.

6041 Husleje ogejendomsskatter

Formålsfordeling af omkostninger. Husleje ogejendomsskatter. Huslejeudgifter. Ejendomsskatter (f.eks.forsyningsafgifter). Årets omkostninger påbygningsmassen i det omfang den er aktiveret (dvs.afskrivninger) Årets omkostninger på anlæg oginstallationer vedr. bygningerne som er aktiveret.

Do. Do.

6042 Vedligeholdelse, mindrebyggearbejder

Formålsfordeling af omkostninger. Vedligeholdelse,mindre bygningsarbejder. Løn og drift til håndværkere ogmateriale ved vedligehold af egne og lejede bygninger:

Do. Do.


Page 23 of 24

Indvendig vedligeholdelse af vægge, døre gulve, inventarm.v. Udvendig vedligehold af facader, vinduer og tagsamt vedligehold af terræn (f.eks. parkeringsanlæg).Vedligehold af tekniske fællesanlæg som varmeanlæg ogelektriske anlæg, herunder IT henføres her til. Egenvedligehold.

6043 Prioritetsrenter Formålsfordeling af omkostninger. Prioritetsrenter. Renterpå prioritetsgæld. Øvrige renteudgifter modregnes irenteindtægter (RK A.6.1)

Do. Do.

Formålsfordeltårsværksforbrug

Personale. Formålsfordelt årsværksforbrug. Et årsværkberegnes ud fra bevillingstimer. Dette betyder, at der går1.924 timer på ét årsværk. Årsværkene beregnes pågrundlag af de timer, der er blevet konteret i året. Der skaleventuelle efterreguleringer først medtages i detefterfølgende år. Udgangspunktet er, at VIP stillinger erde stillinger, der er omfattet af stillingsstrukturen for detvidenskabelige personale på universiteterne. Såvelstillingskategorier fra den nuværende som tidligerestillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Detøvrige personale henføres til kategorien TAP. For TAPgruppen skelnes ikke mellem fuldtid og deltid.

Formålsfordeling afomkostninger er ikke fuldtsystemunderstøttet.På 8000C trækker tal fraNS og (PØS), sombearbejdes manuelt ogvurderes af HOMR ud frapolitiske skøn, %fordelinger el. lign.

DJF kombinerer ARS ogSLS.

DMU anvender etiketter iARS.

Do.

6059 VIP uddannelse Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6060 VIP forskning Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6061 VIP vidensformidling Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6062 VIP

myndighedsbetjeningFormålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.

6063 VIP Generel ledelse,administration og service

Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.

6064 VIP Bygninger Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6065 DVIP Uddannelse Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6066 DVIP forskning Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6067 DVIP vidensformidling Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6068 DVIP


6069 DVIP generel ledelse, Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.


Page 24 of 24

administration og service6070 DVIP bygninger Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6071 TAP uddannelse Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6072 TAP Forskning Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6073 TAP vidensformidling Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6074 TAP


6075 TAP generel ledelse,administration og service

Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.

6076 TAP bygninger Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.

Øvrige kommentarer:Det er ikke muligt at finde alle indtægtsnøgletal ud fra konti i finanskontoplanen. I alle regnskaber anvendes samme kontoplan, og kontostrengen er ens opbygget, men der erforskel på, hvordan elementerne bruges imellem regnskaberne. Nogle nøgletal kan splittes op ved at bruge både delregnskabs- og rapportformålskoder som filtre.Rapportformål anvendes kun i regnskaberne 8000C og DPU+ASB, og den har ikke været brugt fuldt ud i 2009, og detaljeringsgraden er pt. ikke tilstrækkelig.

Nøgletallene er meget udførligt defineret, men konteringsvejledningen til kontoplanen er langt mindre detaljeret.

Der er mekanismer i NS, PØS, SLS og ARS, som kan sættes op således at nøgletalsberegningen kan automatiseres og lægges ind i ledelsesinformationen, men der børigangsættes et arbejde med at finde ud af den bedste måde at gøre det på og evt. få konteringsvejledningen indrettet derefter.

Nøgletallene bruges således- rapporteres til DU Statistikberedskab 6000-6076- indgår i udviklingskontrakt 6001, 6003, 6005, 6012, 6014, 4000-4002- Årsrapport 6000-6076- AU i tal 6000-6076


Page 1 of 3

Aarhus Universitet


Bygningsområdet


Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunne indsamleog rapportere nøgletallet:

Samlet nytteareal, m2 Samlet nytte-bygningsareal.Nyttearealet er nettoarealet medfradrag af trapper, gange, toiletterog teknikarealer etc.

Nøgletallene er kun delvist systemunderstøttet.Bygningsmassen under 8000C, DPU og HIH erregistreret i Realkapitalsystemet. DJF, DMU ogASB anvender primært Excel regneark.

Under implementering af kommende FCM-system bør det sikres, at det er muligt atintegrere til ledelsesinformationssystem, ogat de ønskede nøgletal kan genereres fradata opsamlet i FM-system. Se generelkommentar nedenfor.

7000 Nytteareal til forskning(m2)

Nytte-bygningsareal tilforskning. Nyttearealet ernettoarealet med fradrag aftrapper, gange, toiletter ogteknikarealer.

Do. Do.

7001 Nytteareal tilundervisning (m2)

Nytte-bygningsareal tilundervisning. Nyttearealet ernettoarealet med fradrag aftrapper, gange, toiletter ogteknikarealer.

Do. Do.

7002 Nytteareal - øvrigearealer (m2)

Nytte-bygningsarealer - øvrige.Nyttearealet er nettoarealet medfradrag af trapper, gange, toiletterog teknikarealer.

Do. Do.

Samlet nettoareal, m2 Netto-bygningsareal.Arealopgørelse i kvadratmeter,2004 – 2007, bygningsarealer.Nettoarealet er summen afindvendige mål for alle lokalerpå en etage eller i en bygning,

Do. Do.


Page 2 of 3

dvs. det areal der har en elleranden form for gulvbelægning.

7003 Nettoareal til forskning(m2)

Netto-bygningsareal til forskning(m2). Nettoarealet er summen afindvendige mål for alle lokalerpå en etage eller i en bygning,dvs. det areal der har en elleranden form for gulvbelægning.

Do. Do.

7004 Nettoareal tilundervisning (m2)

Netto-bygningsareal tilundervisning (m2). Nettoarealeter summen af indvendige mål foralle lokaler på en etage eller i enbygning, dvs. det areal der har eneller anden form forgulvbelægning.

Do. Do.

7005 Nettoareal - øvrigearealer (m2)

Netto-bygningsareal, øvrigearealer (m2). Nettoarealet ersummen af indvendige mål foralle lokaler på en etage eller i enbygning, dvs. det areal der har eneller anden form forgulvbelægning.

Do. Do.

Bruttoarealer (m2) Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.

Do. Do.

7006 Bruttoareal til forskning Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.

Do. Do.

7007 Bruttoareal tilundervisning

Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.

Do. Do.

7008 Bruttoareal - øvrigearealer

Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.

Do. Do.

Grønt regnskab Grønt regnskab7009 El, (MWh) El (MWh). Nøgletal er ikke systemunderstøttet. Indtastet i

Excel regneark på alle hovedområder.Do.

7010 Vand, m3) Vand, (m3). Do. Do.7011 Varme (MWh) Varme (MWh). Do. Do.


Page 3 of 3

Øvrige kommentarer:Hvis nøgletallene skal indgå i ledelsesinformationssystemet inden FCM-systemet tages fuldt i brug for hele bygningsmassen i AU, kan det implementeres på 2 måder:

1. Ved opsamling af data fra de værende regneark og kombinere dem med data i Realkapitalsystemet. Det kræver en mere grundig analyse af, om regnearkene kan

understøtte nøgletallene og om der er ensartede principper for opsplitning af bygningsmassens arealer i anvendelser. Metoden er dog meget følsom over for

designændringer i regnearkene.

2. Alternativt kan bygningsmassen ved DJF, DMU og ASB lægges ind i Realkapitalsystemet og vedligeholdes deri. Sker det, kan nøgletallene 7000-7008 medtages i

LIS.

Nøgletallene til grønt regnskab er få og ikke særligt tidskrævende at indsamle fra CTS-systemer hhv. målere, og systemunderstøttelse alene af hensyn til nøgletallene vurderes

ikke at være indsatsen værd.


Page 1 of 27

Aarhus Universitet

Dokumentation af dimensioner til nøgletal iledelsesinformationsprojektet

Dimension: Eksamen

Beskrivelse:Dimension der beskriver eksamenskoder og -aktiviteter

Niveauer i dimensionen:NiveauDelfi

NiveauSTADS

Beskrivelse

1. Eksamen Eksamensaktivitet

Den studerendes eksamen og resultat

Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse

1.

Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik

typeDatakvalitetskrav

1. Eksamen/Eksamensaktivite

Eksamenskode Unik nøgle - Skal have validværdi

2. Eksamen/Eksamensaktivitet

Eksamenskodenavn Beskrivelse af eksamen - Skal have værdi


Karakterskala Karakterskala: 7-trin-skala,13-skala eller bestået/ikke-bestået

Type 2 Skal have validværdi


Karakter Karakter efter skala - Kan være tom =udfyldes med”Ingen karaktergivet”


Bedømmelse Bestået/ikke bestået Type 2 Skal have validværdi

Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om eksamener skal hentes fra både Delfi og STADS:

Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.

Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX samt DE_RESULTAT, D_FAG m.fl.

STADS: Informationen ligger i STADS, men de konkrete tabeller kendes ikke på nuværende tidspunkt. ASBskal kontaktes med henblik på den endelige udformning af dimensionens begreber.

Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres i samme

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være


Page 2 of 27

frekvens som de nøgletal den er tilknyttet. integration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samledenøgletal for AU kan genereres.



Page 3 of 27

Dimension: Studie

Beskrivelse:Dimension der beskriver studier, som de studerende er indskrevet på både mht. fag, intention etc.


NiveauSTADS

Beskrivelse

1. Studieordning Delfi: Den studieordning indskrivningen er under.

2. Ramme Den studerendes personlige uddannelse. En ramme vil altid væreknyttet til en uddannelse i form af en til flere uddannelsesdele.En studerende kan have mange uddannelsesrammer. Som regel kunén ramme ad gangen, men en uddannelse kan godt bestå af flererammer. Fremadrettet kan en ramme bestå af flere studieordninger,fx ved bachelor, hvor man indskrives på en ramme. Allerøverstligger en uddannelse

2. Indskrivning Den konkrete indskrivning på et studie. Den enkelte studerende haren eller flere indskrivning(er).

3. Studieordning STADS: Der er flere studieordninger under en ramme hvis bådehovedfag og sidefag.

3. Studieprogram Det samlede studieprogram svarer til den studieordning somprogrammet er under. Der er et studieprogram for enbachelorstuderende og når der fortsættes på kandidatdelen, er der enny indskrivning med ny studieprogramkode som svarer til denaktuelle studieordning.

Eksamenstilmeldinger og resultater hæftes på dette studieprogram.

NB! Bachelor og kandidat i Delfi svarer ikke til en uddannelsesdel iSTADS. En uddannelsesdel relaterer sig til et sidefag, suppleringsfagog grundfag i STADS

4. Eksamen Eksamensaktivitet Tilmeldinger og beståelse af eksamen på et studie


1. Studieprogram Indskrivning – studieprogram

2. STADS hierarki Ramme – Studieordning - Eksamensaktivitet



1. Delfi – Studie Studieprogramkode Unik nøgle - Skal have validværdi

2. Delfi - Studie Indskrivning Den enkelte studerende haren eller flereindskrivning(er) på etprogram


3. Delfi – Studie Intention Angiver intentionen:Bachelor, kandidat, MVU,udelt m.m.

- Skal have validværdi

4. Delfi - Studie Intentionkode Tocifret talkode forintention

Type 2

5. Delfi – Studie Indskrivningstype (seindskrivningshjemmel)

Indskrivningstypen er enmarkering påindskrivninger, hvoraf detfremgår om den studerende

-


Page 4 of 27

er: KOT-optagetStudieskift inden elleruden for KOT, EVU, PHD4+4 eller 5+3

6. STADS –Studie(Rammen)

Indskrivningshjemmel(se indskrivningstype)

Oplysning knyttet til enuddannelsesramme, derangiver, hvilken typestuderende, der kanindskrives til den.Ordinær, åben uddannelse,Ph.d., gæstestuderende,simuleret ogadgangskursus

-

7. STADS -Rammen

Studienævn Studienævn, som rammenhører under

-

7. STADS –Studie(Uddannelses-del)

DS uddannelsestype(Begrebet Studietype erselvopfunden i ASB’skuber, så ved udtrækfra STADS brugesderfor DS udd.type)

Kandidat, bachelor, Ph.d.el. åben uddannelse.Enkeltfag findes vedudsøgning på Navn ogKort navn, ikke påUdd.type.

-

8. Delfi – Studie Studiedel Sidefag, suppleringsfag,grundfag m.m. (NB!Betegnelsen hovedfag er etDelfi-begreb mhp.kategorisering af data –ikke et begreb der brugesom studier).

-

9. Delfi - Studie Hel uddannelse I tilfælde af at intentionener bachelor hhv. kandidathhv. udelt markeres herfor, at der er tale om en heluddannelse.

Evt. Type 2 Kan være tom, igivet faldindsættes ”Ikkehel uddannelse”

10. Delfi – Studie Grad Grad, når studiet erafsluttet – f.eks. Bachelor,Kandidat, Master

Type 2 Kan være tom, igivet faldindsættes”Ingen gradopnået”

11. Delfi - Studie KOT Ja, Nej. -

12. Delfi – StudieSTADS –Studie

StatusRammestatus

Delfi: Aktiv, Afbrudtuddannelse, Afsluttetuddannelse, Afventerstudiestart, Orlov, PeriodeudløbetSTADS: Åben, Orlov,Afbrudt, Afsluttet,Genåbnet m.m.

Evt. Type 2 Skal have validværdi

13. Delfi - Studie Valg Bruges til at definere hvorstuderende med to aktiveindskrivninger på bådebachelor ogkandidatuddannelse skaltælle med i bestanden


14. Delfi – Studie Ind- og udrejsende Markerer om der er taleom et studie, hvor de(n)studerende udløserinternationaliseringstilskud– historik angiver perioden


15. STADS –Studie

Indskrivningsmåde Hvordan en studerende erindskrevet til en ramme.

Evt. Type 2 Skal have værdi


Page 5 of 27

(Ramme) Eks. programstuderendemed udenlandskstudieordning.Bogstavkode med 3 cifre.Bestemmende forudløsning af STÅ.Der kan udsøgesindrejsende stud.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om dimensionen skal hentes fra både Delfi og STADS:

Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data der indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.

Delfi: Statistiktabellerne D_STAT, D_TAX og DU_STATISTIK.


Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres med sammefrekvens som de nøgletal den er tilknyttet.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er oplevet fejl i indskrivninger med manglendeinformation eller fejlagtig information. Der skalderfor laves grundigt kvalitetscheck påinformationen i indskrivningerne.

Det forventes, at den største udfordring vil væreintegration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samledenøgletal for AU kan genereres.


Beståelse af uddannelse:Delfi: Når studieprogramkoden er beståetSTADS: Når rammen er bestået

Enkeltfag: Afbrydes - bestås ikke


Page 6 of 27

Dimension: Aktivitetstype

Beskrivelse:Typer af forskningsaktiviteter, f.eks. deltagelse i råd og nævn, mundtlig formidling mv.

Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse

1. Aktivitetskategori Den overordnede gruppering af aktiviteter

2. Aktivitetstype Underopdeling på type


1. Aktivitetshierarki Aktivitetskategori - Aktivitetstype


1. Aktivitetskategori

AktivitetskategoriKode

Unik kode foraktivitetskategori

Type 2 Skal have valid værdi

2. Aktivitetskategori

AktivitetskategoriNavn

Beskrivelse afaktivitetskategori

Type 2 Skal have værdi

3. Aktivitetstype AktivitetstypeKode

Unik kode foraktivitetstype


4. Aktivitetstype AktivitetstypeNavn

Beskrivelse afaktivitetstype


5. Aktivitetstype Registreres Markering af omaktivitetstypen erobligatorisk at registrerei PURE


Tekniske specifikationer:Datakilder:PURE

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis Aktivitet ikke er udfyldt eller null, skal ”Ingenaktivitet” tilføjes.

Opdateringsfrekvens:Skal som minimum følge opdateringsfrekvensen for datatil nøgletal ”Antal aktiviteter”.



Page 7 of 27

Dimension: Alder

Beskrivelse:Aldersgruppering i intervaller på 10 år fra 0 til 60+. Under 20 er dog grupperet i een gruppe. Beregning af konkretalder skal defineres i forhold til det nøgletal, aldersgrupperingen anvendes på.


1. Alder pr. 10 år Første interval er -19. Derefter 10-års intervaller20-2930-3940-4950-5960-6970+

Sidste interval er uden øvre grænse

2. Alder pr. 5 år Første interval er -19. Derefter 5-års intervaller20-2425-29..65-6970+

Sidste interval har ingen øvre grænse

3. Alder Faktisk alder


1. 10-års-aldersgruppering Alder pr. 10 år - Alder

2. 5-års-aldersgruppering Alder pr. 5 år - Alder

3. Aldersgruppering Alder pr. 10 år – Alder pr. 5 år


1. Alder pr. 10 år Alder pr. 10 år Aldersgruppering i 10 årsintervaller

- Skal have værdi

2. Alder pr. 5 år Alder pr. 5 år Aldersgruppering i 5 årsintervaller

- Skal have værdi

3. Alder Alder Alder i år - Skal have værdi


ØSLDV med SLS-data:<server>.<ØSLDV-datamart>.dbo.SLS_FasteFelter_Datamart

Opdateringsfrekvens:1 gang ved oprettelsen.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis Alder ikke er udfyldt eller null, skal ”Ingenaldersangivelse” tilføjes.



Page 8 of 27

Dimension: Delregnskab

Beskrivelse:

Et delregnskab er en specifikation af bogføringskredsen. Denne specifikation har for udgifters og indtægtersvedkommende en entydig reference til en underkonto i bevillingslovene/statsregnskabet. Delregnskaber iforskellige bogføringskredse tilhørende forskellige regnskabsførende institutioner kan godt referere til sammeunderkonto.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for en regnskabsførende institution, vil udgifter og indtægter indgå medunderkontoen, mens aktiver og passiver vil indgå samlet.


1. Delregnskab Opdeling i flere delregnskaber af AU’s samlede regnskab tilregnskabsaflæggelse (fx alm. virksomhed, kommerciel indtægtsdækketvirksomhed etc.)



1. Delregnskab DelregnskabKode Entydig kode fordelregnskab

- Skal have valid værdi

2. Delregnskab DelregnskabNavn Beskrivelse tekst - Skal have værdi

3. Delregnskab DelregnskabKodeNavn

Sammensat af:DelregnskabKode + ’ ’+ DelregnskabNavn



Navision:<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Code<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Name

Udtrækskriterier:[Dimension Code]=’DELREGNSKAB’

Opdateringsfrekvens:

Månedligt.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis DELREGNSKAB mangler, skal der tilføjes”Ingen delregnskab”.



Page 9 of 27

Dimension: Fag/Uddannelser

Beskrivelse:Dimensionen beskriver uddannelses-/fagindgangsvinklen. Uddannelserne/Fagene og eksamener herunder ercentrale for placering af de studerendes aktiviteter.


NiveauSTADS

Beskrivelse

1 Fagligthovedområde

Fagligthovedområde

Fagligt område (Teknik+NAT, SUN, HUM, SAM) - opdelingpå tværs af fakulteter som bruges ved ekstern rapportering.

2 Studienævn Studienævn Gruppering af fag på tværs af institutter under ethovedområde.

3 Faggruppe Uddannelse Gruppering af fag som beskriver en uddannelse. En faggruppekan knyttes op til ét institut i organisationsdimensionen.

4 Fagkode Studieretning Et fag hvilket dækker en række kurser og eksamener

5 Studieretningsgruppering

Studieretningsgruppe tilføjes til rapporter via Excel-ark.Ligger ikke i STADS pt. men ville have mulighed for atlægge det i STADS.

6 Uddannelsesdel En uddannelsesdel har studieretning og studieordningtilknyttet.Fx: BA og HA 1. del = Uddannelsesdel.I Delfi er begrebet uddannelsesdel i STADS det samme somsidefag, suppleringsfag og grundfag

7 Studieordning Studieordning For et fag er der en række studieordninger (1:n)Ordningerne følger bekendtgørelser, som ikke er interessantei rapporteringsøjemed

7 Aktivitetsgruppekode

Aktivitetsgruppekode

Aktivitetsgruppekoder fra VTU bliver lagt på fagkoderhvilket giver sammenhæng mellem takster og produktionen(det er aktivitetsgruppekoderne, der giver det fagligehovedområde)

8 ”Disciplin” Fag Er den specifikke undervisningsaktivitet som den studerendedeltager i og er direkte knyttet til eksamensaktiviteter.Betegnelsen modul er også brugt til at beskrive den konkreteundervisningsaktivitet.

9 Eksamen Eksamensaktivitet Er den konkrete eksamen som den studerende tilmelder sig ogfår karakter i. En eksamen følger ikke entydigt fag - (n:m), daen eksamen kan gælde for flere fag og der kan være flere(typer) eksamener for et fag. Dette gælder både i Delfi ogSTADS.


1. Fag Fagligt hovedområde – Faggruppe/Uddannelse – Fag/Studieretning –Studieordning – Disciplin/fag –Eksamen

2. Studienævn Studienævn - Studieordning - Disciplin/fag - Eksamen


1. Fagligthovedområde

Fagligthovedområdenavn

Det faglige hovedområdesom fagene tilhører ogsom bruges til eksternrapporteringErhvervssproglige udd.hører til HUM.Erhvervsøkonomiskeudd. + HD hører til SAM

Type 2 Kan være tom


Page 10 of 27

2. Faggruppe /Uddannelse

Faggruppekode/Uddannelseskode

Den unikke kode derbeskriver en faggruppe/uddannelse.Delfi: Identificeresgennem fagruppekode =fagkodeSTADS:Uddannelseskode

Type 2

3. Faggruppe/Uddannelse

Faggruppenavn/Udannelsesnavn

Navn på faggruppe /uddannelse

Evt. Type 2

4. Fagkode Institut Institut Evt. Type 2 Skal have valid værdi

5. Aktivitetsgruppekode

Aktivitetsgruppekode

Aktivitetsgruppekoderfra takstkataloget (VTU)bliver lagt på fagkoderhvilket giversammenhæng mellemtakster og produktionen.En aktivitetsgruppe kanindeholde flere fagkodermen ikke omvendt.


6. Fag /Studieretning

Fagkode /Studieretningskode

Den unikke kode derbeskriver et fag / enuddannelse.Delfi: Kan forfaggrupper som kunindeholder ét fag værelig faggruppekoden.STADS: Der er også enstudieretningsgruppesom tilføjes i Excel udenfor STADS.


7. Fag /studieretning

Fagnavn /Studieretningsnavn

Navn fag / studieretning Evt. Type 2 Skal have værdi

8. Eksamen Eksamenskode Unik kode for eksamen Type 2 Skal have valid værdi

9. Eksamen Eksamensart Beskriver enkelt,gruppeeksamen mm

Type 2

Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om indskrivninger skal hentes fra både Delfi og STADS:

Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.

Delfi: Statistiktabellerne D_STAT, D_TAX


Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres i sammefrekvens som de nøgletal den er tilknyttet.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil væreintegration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samlede


Page 11 of 27

nøgletal for AU kan genereres.

Hvis fag mangler, skal der indsættes ”Fag mangler”.

Øvrige kommentarer:Der er lagt et niveau øverst i fagdimensionen som grupperer fagene i forhold til de faglige hovedområder, somAU skal rapportere på udadtil.

Fagdimensionen og Organisationsdimensionen relaterer sig til hinanden (via Fagområde og Studienævn), dafaggrupper/uddannelser ligger entydigt under et studienævn og hovedområde. Som udgangspunkt holdes de todimensioner adskilt, dvs. at man i rapporter kan vælge uddannelse og hovedområde/institut uafhængigt afhinanden.Det bør bemærkes, at der mellem institut og studienævn er en n-n relation.Hvis det ønskes at man i rapporter skal kunne lave ”drill-down” fra Institut til uddannelse, kan Fagdimension ogOrgansiationsdimension i den forbindelse slås sammen.


Page 12 of 27

Dimension: Finansieringskilde

Beskrivelse:Dimensionen beskriver finansieringskilder (bevillingsgivere/tilskudsgivere) ved Aarhus Universitet.Finansieringskilderne er grupperet indenfor offentlige og ikke offentlige hhv. danske og ikke danskefinansieringskilder.


1. Kildekategori Gruppering af finansieringskilder, som opfylderrapporteringskravene. Eks. ”Danske offentlige kilder”, ”Danskeprivate kilder”, ”EU”

2. Finansieringskilde Bevillingsgivere/tilskudsgivere/debitorer


1. Kildehierarki Kildekategori - Finansieringskilde



1. Kildekategori Kildekategorikode

Unik nøgle - Skal have validværdi.

2. Kildekategori Kildekategorinavn

Beskrivelse afkildekategori

- Skal have værdi

3. Finansieringskilde

Finansieringskildekode

Bevillingsgiver/tilskudsgiver/Debitor


4. Finansieringskilde

Finansieringskildenavn

Beskrivelse affinansieringskilde


Tekniske specifikationer:Datakilder:DJF: NavisionDebitorkartotek – gruppering af debitorer via lokationskoder.

DMU:ARSGruppering via etiket.

8000C: Navision – måske PØSFinansieringskort med gruppering

Opdateringsfrekvens:Skal som minimum følge opdateringsfrekvensen af denøgletal den er tilknyttet.

Udfordringer i forhold til

ledelsesinformation:Hvis finansieringskilde ikke er udfyldt ellernull, skal ”Ingen finansieringskilde” tilføjes.


Der anvendes forskellige betegnelser for det samme begreb hovedområderne imellem: tilskudsgiver,

bevillingsgiver, finansieringskilde, bidragsyder, bidragsgiver, debitor


Page 13 of 27

Dimension: Finanskonto

Beskrivelse:Dimensionen beskriver AU’s kontoplan fra Navision. Kontoplanens indrykning repæsenteret ved fra- ogtilsummerne i kontoplanen, er i dimensionen indlagt som niveauer.


1. Sumniveau 1

2. Sumniveau 2

3. Sumniveau 3

4. Sumniveau 4

5. Sumniveau 5

6. Sumniveau 6

7. Sumniveau 7

8. Sumniveau 8

9. Kontogruppering Gruppering af konti til brug i de værende økonomirapporter(koncernrapporter og HOMR-rapporter)

10. Finanskonto Finanskonto i Navision – AU’s kontoplan


1. Kontogrupperingshierarki Kontogruppering – Finanskonto


1. Sumniveau 1 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 1 omfatter. Eks.1000..5390


2. Sumniveau 1 Fra- ogtilkontotekst

Teksten på tilsums konto.Eks. ”Resultat”





Teksten på tilsums konto.Eks. ”Indtægter i alt”





Teksten på tilsums konto.Eks. ”Lønninger i alt”





Teksten på tilsums konto.Eks. ”Øvrigedriftsomkostninger i alt”


9.

Sumniveau 5 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 5 omfatter. Eks.3300..3399



Teksten på tilsums konto.Eks. ”Energi i alt”


11. Sumniveau 6 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 6 omfatter. Eks.



Page 14 of 27

4500..4595


Teksten på tilsums konto.Eks ”Interne indtægter/salgi alt”





Teksten på tilsums konto.Eks ”Interne overf. indtægti alt”





Teksten på tilsums konto.Eks ”Aktiver u.konstruktion i alt”


17. Finanskonto Finanskontonr Unik nøgle Type 2 Skal have valid værdi

18. Finanskonto Finanskonto navn Beskrivelse af finanskonto Type 2 Skal have værdi

19. Finanskonto Finanskonto +Finanskontonavn

-

Tekniske specifikationer:Datakilder:<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [No_]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Name]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Account Type]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Indentation]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Totaling]

Opdateringsfrekvens:Dimensionen skal som minimum opdateres med sammefrekvens som data til økonominøgletal.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er fundet mindre uoverensstemmelser ikonteringsvejledningerne.

Mangler konto skal der indsættes ”Ingenfinanskonto”.

Øvrige kommentarer:I finanskontoplanen er der lavet summeringer over konti i flere niveauer. Suminervallet er omkranset af en kontosom udgør frasum, og en konto som udgør tilsum. Et suminterval kan indeholde indtil flere hierarkier afsumintervaller. Der er pt. 9 niveauer.

Der er 3 instanser af Navision Stat med i alt 4 regnskaber. Den overordnede kontoplan er ens og ændringer styresfra Økonomi og planlægning i Fællesadministrationen. Der kan dog være konti som er specifikke for et enkeltregnskab, men de er centralt godkendte og mapper op mod den overordnede kontoplan, som vedligeholdes i etmodelregnskab.


Page 15 of 27

Dimension: Organisation

Beskrivelse:De to centrale begreber i forhold til organisationsdimensionen er stednummer og enhedsnummer. Stednummerkommer fra NS og beskriver det entydige økonomiske ansvar. Enhedsnummer er den entydige identifikation af enenhed som er defineret som: Adresse for en ikke-fysisk person tilknyttet en type, som angiver om enheden er enformel organisatorisk enhed, et samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg eller lign. I denne sammenhæng er der taleom typer af enheder i linieorganisationen.

Det laveste niveau er enhedsnumrene, men i forhold til den økonomiske rapportering vil laveste niveau værestednummer da der ikke er enhedsnumre i NS. På personale- og forskningsområdet skal nøgletal være påenhedsniveau.

Dimensionstabellen vil også indeholde regnskabstekniske stednumre, som ikke repræsenterer et sted i dentraditionelle organisation, således at der både kan gives det fulde økonomiske overblik men også laves ettraditionelt organisatorisk hierarki.


1. Universitet Øverste niveau pt. som beskriver hele AU, men som ville kunneinkludere andre universiteter

2. Hovedområde Organisatorisk niveau 1. Hovedområde ved AU (Fakulteter, ASB,DPU, DMU og Fællesadministrationen)

3. Studienævn Studienævn

3. Institut Organisatorisk niveau 2.Betegner niveau i linieorganisationenlige under hovedområde, som kan være et institut, enadminstrativ afdeling eller en driftsafdeling. Det kan værenavngivet institut, center, afdeling, sekretariat el. lign.

4. Funktionsområde Organisatorisk niveau 3. Betegner en samling af enheder ilinieorganisationen, og kan være navngivet som afdeling, gruppe,funktionsområde, center, forskergruppe, sektion el. lign.

5. Enhed Organisatorisk niveau 4. Betegner det laveste niveau ilinieorganisationen. Organisatoriske enheder kan være navngivetafdeling, gruppe, funktionsområde, center, forskergruppe, sektionel. lign.


1. Hovedområdeniveau Hovedområde – Institut

2. Institutniveau Institut - Enhed

3. Økonomisk organisation Hovedområde - Institut - Sted

4. Fagligt hovedområde Fagområde – Studienævn

5. Studieorganisation Hovedområde – Studienævn - Institut


1. Universitet UniversitetNr Enhedsnumre af typenuniversitet

- Skal have valid værdi.

1. Hovedområde Enhedsnr Enhedsnumre af typenhovedområder


2. Hovedområde HOMR-Navn Navn Type 2 Skal have værdi

3. Hovedområde Type Typeangivelse for arten aforganisatorisk enhed


4. Institut Enhedsnr Enhedsnummer af typeninstitutter



Page 16 of 27

5. Institut InstitutNavn Navn Type 2 Kan være tom

6. Institut InsitutnavnKort Kort navn for institut Type 2 Kan være tom

7. Institut Type Typeangivelse for arten aforganisatorisk enhed

Type 2 Skal have valid værdihvis niveau findes

8. Funktionsområde Enhedsnr Enhedsnr Type 2 Kan være tom

9. Funktionsområde FunktionsområdenNavn

Navn Type 2 Kan være tom

10. Funktionsområde FunktionsområdeKort

Kort navn Type 2 Kan være tom

11. Enhed Enhedsnr Enhedsnummer på lavesteniveau


12. Enhed EnhedsNavn Enhedens officielle navn Type 2 Skal have værdi

13. Enhed Stedkode Stednummer fra NS Type 2 Kan være tom=indsæt”Ingen stedkode”

14. Enhed EnhednavnKort Kort navn Evt. Type 2 Kan være tom=indsæt”Intet kortnavn”

15. Enhed Enhedstype En type, som angiver artenaf enhed: center,administrativ etc.


16. Enhed Fagområde Fagligt område Type 2 Skal have valid værdi


PØS:<server>.<database>.<skema>.ENHED.<felt><server>.<database>.<skema>.ENHED_ATTR.<felt><server>.<database>.<skema>.ENHED_ATTR_KODER.<felt>

De faglige hovedområder fremgår ikke af enhedsregistret.

Opdateringsfrekvens:Dagligt

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er foretaget en mapping af stednumre op modenhedsnumre, men der har været fejl i denne og disseer endnu ikke rettet op. Det skal afklares hvilkenhandling der skal foretages hvis et enhedsnummerikke har et korrekt tilknyttet stednr og omvendt.

De tilkomne hovedområder i 2007 er endnu ikkeindarbejdet i enhedsregistret i fuldt omfang. Der erkonstateret følgende problemstillinger:

1. Der er lavet tilføjelser til enhedsnavne, somer misvisende.

2. Der ligger aktive enhedsrelationer iregisteret, som ikke længere er gældende.

3. Der er uafsluttede enheder, som burde væreafsluttede.

4. Organisationsændringer fremtræder ikke påkorrekt måde og på rette tidspunkt.

5. Der er forkert gruppering af enhedstyper.6. Der mangler rolletildelinger.

Det er ikke alle studienævn, som optræder ienhedsregistret.

Der er kun 3 enheder af typen fakultet: TEO, SUN ogDJF

Søges der på niveau=hovedområde fremkommer en


Page 17 of 27

resultatliste på 3: TEO, SUN og CentralAdministration.Hvis enhedsnr mangler, skal der indsættes ”Ingenenhedsnr”.

Øvrige kommentarer:Hvis IDM- projektet er implementeret og i drift på tidspunktet for udvikling af dimensionen, skal det overvejes omorganisationsdata kan hentes der.

Der er en del kvalitetsproblemer, og der arbejdes på at få dem minimeret ved at tilrette processer, placeresystemansvar og ansvar for input af data. Udvikling af enhedsregister ligger i udviklingsenheden i Fælles IT.Det forventes desuden at kvaliteten forbedres, når CMS-systemet udstiller indholdet af enhedsregistreret på dehjemmesider, der laves.

Enhedsnumre bruges ikke på studieområdet.

Antal niveauer er ikke ensartet fra hovedområde til hovedområde – det er pt. fra 1 til 4.

Niveauerne i dimensionen er navngivet med de betegnelser, som udbredt er anvendt i AU og fremgår afhjemmesider, publikationer, skilte og andet. Der er i analysearbejdet registreret et forslag om at navngiveniveauerne således: Hovedområde, område, underområde og enhed.

Fagområde (fagligt hovedområde) bruges ikke internt i AU, men til eksterne afrapporteringer til DanskeUniversiteter, UVM og VTU.


Page 18 of 27

Dimension: Personale

Beskrivelse:

Alle personer der aflønnes/honoreres igennem lønsystem.


1. Personale Medarbejder – med eller uden ansættelsesforhold


1. Køn Køn - Personale

2. Status Status - Personale

3. OrganisatoriskTilknytning Enhed - Personale


1. Personale CPRnr Type 2 Skal have valid værdi

2. Personale Fornavn Evt. type 2 Skal have værdi

3. Personale Efternavn Evt. type 2 Skal have værdi

4. Personale Køn Type 2 Skal have valid værdi

5. Personale Status Beskriver en status iforhold til ansættelse:ansat, fratrådt, orlov,tjenestefri osv.

Evt. type 2 Skal have valid værdi

6. Personale Lønnummer En medarbjede rkan haveflere lønnumre


7. Personale FornavnEfternavn Fornavn + Efternavn - Skal have værdi

8. Personale Enhed Organisatorisk enhed,medarbejder er tilknyttet


9. Personale EfternavnFornavn Efternavn + Fornavn - Skal have værdi

10. Personale CPRnrNavn CPRnr + Fornavn +Efternavn


11. Personale Email Emailadresse - Kan være tom=indsæt”ingen email”

Tekniske specifikationer:Datakilder:ØSLDV:<server>.<ØSLDV datamart>.dbo.SLS_PersonaleOpdateringsfrekvens:Efter lønkørsel.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis personale identifikation mangler, skal derindsættes ”Ingen personale”



Page 19 of 27

Dimension: Rapportformål

Beskrivelse:Dimensionen repræsenterer den økonomiske opfølgningsstruktur, som er implementeret i Navision dimensionenRAPPORTFORMÅL.


1. Rapniveau 1 Niveau 1


3. Rapniveau 3 Nivau 3



1.

2.

3.


1. Rapniveau 1 Stedkode Entydig nøgle - Skal have valid værdi

2. Rapniveau 1 Stednavn Beskrivelse af niveau 1 Type 2 Skal have værdi

3. Rapniveau 2 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Skal have valid værdi

4. Rapniveau 2 Stednavn Beskrivelse af niveau 2 Type 2 Skal have værdi

5. Rapniveau 3 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom

6. Rapniveau 3 Stednavn Beskrivelse af niveau3 Type 2 Kan være tom

7. Rapniveau 4 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom

8. Rapniveau 4 Stednavn Beskrivelse af niveau 4 Type 2 Kan være tom

Tekniske specifikationer:Datakilder:Der er 3 instanser af Navision Stat med i alt 4 regnskaber.

<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Code<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Name

Udtrækskriterier:[Dimension Code]=’RAPPORTFORMÅL’


Dagligt


Hvis rapportformål mangler, skal der indsættes ”Ingen

rapportformål”.Øvrige kommentarer:

Niveauerne er implementeret som intervaller af rapportformålskoder omkranset af en fra- og til kode. Et niveaukan indeholde indtil flere hierarkier af rapportformål.


Page 20 of 27

Dimension: Sted

Beskrivelse:Dimensionen repræsenterer den økonomiske opfølgningsstruktur, som er implementeret i Navision dimensionenSTED.


1. Stedniveau 1 Niveau 1 er hovedområde

2. Stedniveau 2 Niveau 2

3. Stedniveau 3 Nivau 3





1.

2.

3.


1. Stedniveau 1 Stedkode Entydig nøgle - Skal have valid værdi

2. Stedniveau 1 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 1 Type 2 Skal have værdi

3. Stedniveau 2 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Skal have valid værdi

4. Stedniveau 2 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 2 Type 2 Skal have værdi

5. Stedniveau 3 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom

6. Stedniveau 3 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 3 Type 2 Kan være tom







Tekniske specifikationer:Datakilder:Der er 3 instanser af Navision Stat med i alt 4 regnskaber.

<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Code<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Name

Udtrækskriterier:[Dimension Code]=’STED’


Dagligt


Hvis stedkode mangler, skal der indsættes ”Ingen

sted”.


Page 21 of 27

Øvrige kommentarer:Dimensionen følger delvist linieorganisationen repræsenteret ved dimensionen ”Organisation”.Organisationsændringer implementeres i Sted dimensionen ved ændring af stednavne, flere niveauer, andenforælder eller lign.

Niveauerne er implementeret som intervaller af stedkoder omkranset af en fra- og til kode. Et niveau kanindeholde indtil flere hierarkier af stednumre.

Dimensionerne Organisation og Sted kan kombineres, men der er pt. ikke en fuldstændig reference til alleelementer i dimensionen Sted.


Page 22 of 27

Dimension: Studerende

Beskrivelse:Dimensionen beskriver studerende, som er eller har været tilknyttet AU fra det tidspunkt, hvor de optages ogdermed indgår i statistik over antal optagne til de udmeldes hhv. afslutter uddannelse.


1. Studerende De studerende – der er ikke en organisatorisk tilknytning af studerende.De er alene tilknyttet AU gennem deres indskrivning på fag.

2.


1. Nationalitet Nationalitet – studerende

2. Køn Køn - studerende

3. Betaling Studiebetaling – studerende

4. Ind-/udgående Ind-/udgående - studerende


1. Studerende Årskortnr./Studienr.

Den unikke nøgle for enstuderende fra dettidspunkt, hvor denstuderende indskriveseller der for EVU-studerende foreligger enbetaling.

- Kan være tom

2. Studerende CPR CPR-nr. (kan forudlændinge være fiktivt ien periode, som såændres til et validt CPR-nr.). Ved skift af CPR-nr.opdateres med nyt CPR.


3. Studerende Køn Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt køn”

4. Studerende Nationalitet Betinget afstatsborgerskab – ikkebopæl (STADS: ISO-landekode).

Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt nationalitet”

5. Studerende EU/EØS Beskriver om denstuderende er fra erEU/EØS land eller ej.

Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt EU/EØS”

6. Studerende Studiebetaling Beskriver hvordanstudiet finansieres:Deltagerbetaling forEVU og Aktiverede ogSelvbetaling forstuderende uden forEU/EØS

Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendtstudiebetaling”

7. Studerende Ind-/udgående Beskriver om denstuderende er indgåendeeller udgåendeudvekslingsstuderendeifm. internationale

Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt ind-/udgående”


Page 23 of 27

studier og studerende.Udgående stud.registreres ikke iSTADS.

Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om dimensionen skal hentes fra både Delfi og STADS:

Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data der indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.

Delfi: Statistiktabellerne D_STAT, D_TAX, AU_BERET, DU_STATISTIK og Delfi_USB.


Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres i sammefrekvens som de nøgletal den er tilknyttet.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil væreintegration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samledenøgletal for AU kan genereres.

Hvis ”Studerende” mangler, skal der indsættes”Ingen studerende”

Øvrige kommentarer: Der kan evt. blive et issue omkring integration af information fra Delfi og STADS på destuderende.

Nøgletallene i ledelsesinformationen tager i første omgang udgangspunkt i Statistiknetværkets nøgletal, somikke indeholder statistikker over ansøgere, som ikke har fået tilbudt optagelse ved AU. Hvis der tilføjesstatistikker, hvori ansøgere indgår, skal modellen udbygges, således at man kan følge samme person i allefaserne fra ansøger til udmeldt/fuldført og evt. som alumne. Det betyder at en dimensionen Studerende dermedogså indbefatter ansøgere.


Page 24 of 27

Dimension: Stillingstype

Beskrivelse:Alle stillingsbetegnelser, der anvendes i AU, er ordnet i en gruppering, som på øverste niveau opdeler personaletindenfor videnskabeligt, Ph.d., teknisk- og administrativt personale og andre særlige stillinger. For detvidenskabelige personale er stillingstyperne igen niveauopdelt i en struktur som til dels følger stillingsstrukturen,som den er defineret i Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Stillingstypen påføres medarbejdere ved oprettelse i lønsystemet SLS i feltet ”Segment1” og den ændres vedstillingsskift.


1. Stillingstypegruppe AU’s overordnede opdeling i stillingstypegrupper:VIP: Videnskabeligt personaleDVIP: Videnskabeligt personale, deltidstilknyttetPHD: Ph.d.TAP: Teknisk- og administrativt personaleDTAP: Teknisk- og administrativt personale, deltidstilknyttetSTIP: StipendiaterANDET: AndetHON: HonoraraflønnedeEJANS: Ulønnede

I afrapporteringer kan stillingstypegrupperne blive lagt sammen i størrepersonalegrupperinger f.eks.VIP og TAP. Sammenlægning af stillingstypegruppernei personalegrupperingerne afhænger af formålet med afrapporteringen.

Stillingstypen 346 er grupperet under DVIP, men skal i visse afrapporteringerhenføres til PHD-gruppen.

1. VIP/TAP-statistik Grupperingen af medarbejdere inden for kategorier af VIP, TAP osv. afhænger af ihvilket nøgletal dimensionen indgår.

2. Stillingsstruktur Niveauet er kun aktuelt for videnskabeligt personale (stillingskategorien VIP,ANDET og EJANS). Grupperingen følger universiteternes stillingsstruktur.

StillingstypeProfessor 111-116+311+751+811Lektor 121-124+126-129+321Post doc/adjunkt 131-134+137-129+752+812Før post doc 125+135+136+141-163+611-621+753+813

2. UdenforStillingsstruktur Stillingstype

HIH 711-716TAP-ADM 411-452+481-482TAP-TEK 461-472

3. Ansættelse Stillingstyperne grupperes afhængigt af, om der eksisterer et ansættelsesforhold ellerikke.

Ansættelse omfatter:VIP, DVIP, TAP, DTAP, PHD excl. 221, ANDET excl. 751-755.

Ingen ansættelse:STIP, HON og EJANS + stillingstyperne 221, 751-755

Bemærk: stillingstyperne 351-355+531 er ansatte, men har meget korte


Page 25 of 27

ansættelsesforhold, som i nogle nøgletal skal undtages.

Stillingstypen EJANS optræder ikke i SLS.

4. Stillingstype Den 3-cifrede stillingstype (f.eks. Gæsteprofessor, forskningsprofessor, etc. )


1. Stillingshierarki Stillingstypegruppe - Stillingsstruktur – Stillingstype

2. Ansat/ikke-ansat Ansættelse - Stillingstype

3. Stillingsstrukturen Stillingsstruktur - Stillingstype

4. Statistik VIP/TAP-statistik – Stillingsstruktur – Stillingstype



1. Stillingstypegruppe StillingstypegruppeKode Unik kode for gruppering afstillingstyper

- Skal have validværdi

2. Stillingstypegruppe StillingstypegruppeNavn Beskrivende tekst tilstillingstypegruppe

Skal have værdi

3. Stillingsstruktur StillingsstrukturKode Unik kode for stillingsstruktur Type 2 Kan være tom

4. Stillingsstruktur StillingsstrukturNavn Beskrivende tekst tilstillingsstruktur

Kan være tom

5. Ansættelse Ansættelse Markering af om der forstillingstypen eksisterer etansættelseforhold eller ej ogom er ansættesesforhold erbetegnet som kort eller ej.


6. Stillingstype StillingstypeKode Unik kode for stillingstype Type 2 Skal have validværdi

7. Stillingstype StillingstypeNavn Beskrivende tekst tilstillingstype

Evt. Type2

Skal have værdi

8. Stillingstype Kortvarig Ansættelsesforholdkarakteriseret ved at være afkortere varighed.


9. VIP/TAP-statistik StatistikNavn Navngivning af statistik, hvorigrupperingen af stillingstyperindgår


10. VIP/TAP-statistik Personalegruppering Beskrivelse af grupperingen afpersonalet

- Skal have værdi

Tekniske specifikationer:Datakilder:PØS:Tabellen ”PL_Stillingstype” indeholder stillingstypegruppe og stillingstype.

Resten skal evt. implementeres som forretningsregler.Opdateringsfrekvens:Årligt.

Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:I SLS er der ingen kontrol mellem værdierne istillingsbetegnelse og segment1, og der er ingenkontrol på om segment1 er udfyldt. Hvis segment1ikke er udfyldt, skal der tilføjes ”Ukendtstillingstype”.

Øvrige kommentarer:En medarbejder kan have flere lønnumre og dermed (teoretisk) tilhøre flere stillingstyper.

Gruppering indenfor DVIP og DTAP har ikke noget at gøre med den timebrøk en medarbejder aflønnes efter(norm), men karakteriserer stillingens type i forhold til omfanget af tilknytningen til AU.


Page 26 of 27

Det bør overvejes at indarbejde alle niveauer i stillingstypedimensionen i kildedata.

Gruppering af stillingstyper under overskrifter som VIP og Ph.d.går igen i flere statistikker, men de dækker reeltover flere forskellige sammensætninger af stillingstyperne afhængig af modtagers ønsker og nøgletallets formål.Det er meget vigtigt aht. forståelsen af nøgletal, a t begreber er defineret på samme måde og at samme nøgletalbrugt i forskellige sammenhænge har den samme værdi. Der bør arbejdes på en mere ensartet definition afindholdet i begreberne VIP og Ph.d. Indtil det er løst og som kompensation for denne problematik, er der idimensionen indbygget mulighed for at lave en matrix, som definerer indholdet af de overordnede grupperingerafhængig af statistikken. Indholdet skal afklares nærmere ved implementeringen.

Grupperingen af stillingstyperne på niveau 2 er lavet på baggrund af en liste, som ikke er fuldstændig. Når derbliver adgang til kildedata skal dimensionens niveau 2og 3 revurderes, så alle stillingstyper bliver omfattet.


Page 27 of 27

Dimension: Tid

Beskrivelse:

Standard tidsdimension.


1. År Årstal med 4 cifre.

2. Studieår Perioden 1.10.-30.9. Studieåret navngives med det årstal, der er mest af iperioden – altså det der starter 1.1.

3. Kvartal Kvartalets nr.

4. Måned Månedsnavn

5. Regnskabsperiode Regnskabsperiode 1 – 13, hvor periode 13 = 31.12. Øvrige perioder følgermånedsnr.

6. Dato Dato i kort datoformat


1. Finansår År – Regnskabsperiode – Dato

2. ÅrMånedDato År – Måned - Dato

3. StudieårMåned Studieår - Måned - Dato



Genereres automatisk ud fra datoer


Dagligt


Ingen bem.Øvrige kommentarer:

Introduktion til oversigten over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne

Oversigten over supplerende/komplementære nøgletal på følgende faneblad er fremkommet påbaggrund af møder med repræsentanter for de forskellige nøgletalsområder fra samtligehovedområder på AU. De er blevet bedt om at kortlægge, hvilke nøgletal de anvender - foruden deder ligger i regi af Statistiknetværket. De kortlagte supplerende/komplementære nøgletal ergrupperet i de samme temaer som nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste med henblik påat overskueliggøre, hvilke fælles nøgletal det decentrale nøgletal supplerer eller komplementerer.

For flere af de supplerende/komplementære nøgletal er det gældende, at de ligger tæt op afnøgletallene fra Statistiknetværket - men måske blot er nedbrudt på lavere organisatoriskeniveauer eller udarbejdes mere jævnligt.

Den sidste kolonne i arket viser hvorvidt det pågældende decentrale nøgletal vil være tekniskmuligt at medtage i en af de første faser ved implementeringen af et nyt fællesledelsesinformationssystem. Dette vil være gældende for de decentrale nøgletal, der harumiddelbar sammenhæng til de teknisk mulige fælles nøgletal.


Hoved-

område

Nøgletals

område

Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til

teknisk mulige nøgletal

(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i

foreslået fase 1.

Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af

de fælles teknisk mulige nøgletal).HUM Studie Studieforløb Antal optagne

studerendeGiver et overblikover de optagne

studerende påHUM

Antal optagne studerende - med mulighed foropdeling efter:

Type adgangsgivende eksamen til studie på AU;Adgangsgivende karaktergennemsnit;

FagHovedområde

År

Delfi Adgangsgivende eksamen defineres somden eksamen, den studerende søger optag

på AU ved hjælp af.Der optælles unikke personer.

Nej

HUM Studie Studieforløb Studieaktivitet/-progression for

indskrevnestuderende

Rapporten viserstudieaktiviteten for

indskrevnestuderende i antal

og %

Antal indskrevne studerende - med mulighed foropdeling efter:

Andelen af studerende i % fra den sidst indskrevneårgang, der har bestået 60 ECTS point el. derover

pr. 15/9 indeværende år;

Andelen af studerende i % fra den sidst indskrevneårgang, der har bestået 0 ECTS point pr. 15/9

indeværende år;Antal optjente årsværk opdelt efter andel

indskrevne studerende

FagHovedområde

Pr semester

Delfi Der optælles unikke personer.

Indskrevne studerende defineres ud fraStatus = Aktiv.

Nej

HUM Studie Studieforløb Antal frafaldnestuderende

Giver et overblikover frafaldet af

studerende påHUM

Antal frafaldne studerende pr. 15/9 fra sidstoptagne årgang

FagHovedområde

Pr semester

Delfi Antal frafaldne pr. 15/9 indeværende åropgøres som forskellen mellem antal

optagne pr. 1/10 det forgangne årfratrukket antal indskrevne pr. 15/9

indeværende år. Dvs.

udgangspopulationen er set 1 år tilbage.

Ja

HUM Personale Løn Lønomkostninger Lønomkostninger

for VIP

Lønomkostninger for VIP opdelt efter organisation

og stillingstype

Institut

ÅrStillingsniveau

PØS Ja

HUM Økonomi Regnskab Egenkapital Overblik over

institutetsegenkapital

Opgørelse af egenkapital på institutniveau Hovedområde, institut,

Dagligt

NS Samme definition af egenkapital som ved

regnskabsaflæggelse

Ja

HUM Personale Ansatte Antal årsværk Rapporten viserantal årsværk

opdelt på

stillingtype, alder

og køn

Antal årsværk - med mulighed for opdeling efter:Stillingstype;

Alder;

Køn

InstitutÅr

Stillingstype

Alder (5 års interval)

Køn

PØS Ja

HUM Personale Ansatte Antalsygefraværsdage

Rapporten viserantal

sygefraværsdage

pr. stillingskategori

Antal fraværsdage opdelt efter stillingskategori(VIP, TAP og Ph.d) pr. enhed

InstitutStillingskategori

Kvartal

PØS Denne statistik er fortrolig. En statistik pr.institut fordelt pr. afdeling. Den egner sig

ikke til offentliggørelse og har kun været

brugt internt.

Nej

HUM Personale Ansatte Finansiering afårsværk

Rapporten viserfinansiering af

årsværk opdelt i

ordinær og ekstern

finansiering

Antal årsværk - opdelt efter:Ordinær finansiering (opdelt i fakultet og institut)

Ekstern finansiering (opdelt i ren ekstern el.

udlån/samarbejde)

InstitutÅr

Stillingsniveau

PØS Ja

HUM Personale Ansatte Aldersprofil Rapporten skalvise

aldersfordelingen

for de ansatte på

institutniveau

Alder på de ansatte grupperet efterstillingskategori

InstitutAlder

År

PØS Ja

HUM Økonomi Regnskab KøbsfakturaerEksterne midler

Antal bevillinger

Rapporten viser enoversigt over

institutternes

købsfakturaer,eksterne midler og

antal bevillinger

Antal transaktioner fordelt på: Kassebilag,købsfakturaer, omposteringer, rejser,

salgsfakturaer, forskud/afregning af forskud

Antal transaktioner inddelt i beløbsintervallerBeløb i kr. på delregnskab 4

Antal bevillinger

Hovedområde, institut,projektledere

Dagligt

NS Nej


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).HUM Økonomi Indkøb Indkøb af bøger og

tidsskrifterRapporten har tilformål at følge op

på de enkelteinstitutters indkøb

Hhv. beløb og antal købsfakturaer fordelt påleverandører af bøger og tidsskrifter pr. institut

Hovedområde, institut,projektledere

Dagligt

NS Nej

SUN Økonomi Regnskab Gruppering af

bevillingsgivere

Oversigt over

eksterne midlerfordelt på

bevillingsgivere

Fordeling af eksterne midler pr. bevillingsgiver pr.

institut?

Hovedområde, institut,

projektledereDagligt

NS Nej

SUN Studie Studieforløb Eksamensstatistik Monitorere de

studerendes

resultater for atfølge udviklingen

mhp. optimering afstudier

Antal og % Beståede samt Ikke-beståede pr.

eksamen pr. årgang pr. semester

Hovedområde, institut

Pr semester

Eksamensprotokoller

(ej systemunderstøttet)

Nej

SUN Personale Ansatte Nyansættelse af

professorer

Profilering - Liste

over nyansatteprofessorer

Liste over nyansættelser af alm. heltidsansatte

professorer, kliniske professorer ansat somoverlæger og adjungerede professorer

Hovedområde

Kvartal

PØS, SLS, ScanJour Nej

SUN Personale Ansatte Tildelte Ph.d.- ogdoktorgrader

Profilering - Listeover tildelte grader

Titel, Navn og Titel på afhandling Hovedområdeår

Manuelt Nej

SAM Studie Studieforløb Ansøgerprofil At monitorere

optag

Antal tilbudte pladser, fordeling af

ansøgningsprioritet og kønsfordeling på fagniveau

Fag

År

Delfi Nej

SAM Studie Studieforløb Karakterfordeling Ranking Karakterfordeling pr. studieretning pr. årgang Studieretning

År

Delfi Ja

SAM Personale Løn Lønniveau ift.

anciennitet

Grundlag for

lønaftaleindgåelse -

overblik overforskelle mellem

institutterne

Lønniveau (inddelt i intervaller) i forhold til

anciennitet pr. stillingsstruktur pr. institut.

Institut

År

Stillingsstruktur

PØS Ja

ASB Økonomi Budgetopfølgning Resultatopgørelse

år til dato

Overblik over

forbrug kontra

budget

Realiseret forbrug år til dato ift. budget for året

sammenlignet med realiseret forbrug sidste år på

poster fra kontoplanen for indtægter, ordinære

omkostninger og finansielle poster

Hovedområde

Dagligt

NS Nej

ASB Økonomi Budgetopfølgning Ordinæreomkostninger ÅTD

Overblik overforbrug kontra

budget

Akkumuleret realiseret forbrug år til dato ift. budgetfor året sammenlignet med realiseret forbrug sidste

år for ordinære omkostninger

HovedområdeDagligt

NS Nej

ASB Personale Ansatte Adresselister Adresser til

udsendelse afinvitationer

Udsøgning af postadresser på ansatte Hovedområde

År

UPS Nej

ASB Personale Ansatte Antal ansatte Overblik over antal

ansatte og

ansættelsessted

Antal ansatte fordelt på institutter og på

hovedområdeniveau

Institut

År

UPS Nej

ASB Studie Studieforløb Forløbsstatistik Følge destuderendesstudieforløb

Antal og % aktive, dimitterede og frafaldne pr. HA,BA, CM og CLM pr. årgang. Udgangspopulation: 5år tilbage

UddannelserUgentlig

STADS Nej

ASB Studie Studieforløb Eksamensstatistik Monitorere de

studerendes

resultater

Antal og % beståede samt antal ikke-beståede pr.

eksamen pr. studieretning pr. årgang pr.

eksamensperiode

Eksamen

Ugentlig

STADS Ja

ASB Personale Løn Lønomkostningerpå projekter

Indberetning tiltilskudsgivere

Der udtrækkes lister hvor den enkeltemedarbejders løn henføres til de projekter de har

arbejder på

Lønad-hoc

ØS-LDV med SLS data Nej

ASB Forskning Publikationer Peer-reviewed Oversigt over antalartikler i peer-

reviewedtidsskrifter

Udvikling i antal publikationer i peer-reviewtidsskrifter

Hovedområde, Institut,forsker

Dagligt

PURE Ja


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).ASB Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over antal

publikationerUdvikling i antal publikationer opdelt ipublikationsarter og publikationstyper

Hovedområde, Institut,forsker

Dagligt

PURE Ja

ASB Forskning Formidling Antal formidlinger Overblik over antal

formidlinger

Udvikling i antal formidlinger opdelt i

publikationsarter og publikationstyper

Hovedområde, Institut,

forsker

Dagligt

PURE Ja

ASB Forskning Publikationer Open access

publikationer

Opfølgning på

brugen af openaccess

publikationer

Der følges op på antal brugere, hvilke lande og

frekvens.

Hovedområde, Institut

Dagligt

SiteAnalyze Nej

DMU Forskning Publikationer Antal publikationeri forhold til budget

Rapporten giveroverblik over antal

publikationer iforholt til antal

budgetterede

publikationer

Antal publikationerne (publikationstype) i forhold tilbudget pr kvartal sorteret og grupperet efter

publikationsart

Hovedområde, Institut,kvartal

PUREbudgettal er manuelle

Sammenligninger med tal fra 2008 skaltages med forbehold da de gamle

registreringer er foretaget i Bibox ogefterfølgende er konverteret til PURE. Der

er forskel på publikationskategorierne

Nej

DMU Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over type

og antalpublikationer

Antal publikationerne (publikationstype) pr kvartal

sorteret og grupperet efter publikationsart


Dagligt

PURE Sammenligninger med tal fra 2008 skal

tages med forbehold da de gamleregistreringer er foretaget i Bibox og

efterfølgende er konverteret til PURE. Der


Ja

DMU Forskning Aktiviteter Antal aktiviteter Overblik over type

og antal aktiviteter

Antal aktiviteter (aktivitetstype) pr kvartal i forhold

til budget sorteret og grupperet efteraktivitetskategori


Dagligt

PURE

budgettal er manuelle

Sammenligninger med tal fra 2008 skal

tages med forbehold da de gamleregistreringer er foretaget i Bibox og

efterfølgende er konverteret til PURE. Der


Nej

DMU Forskning Publikationer Internationale

videnskabeligepublikationer: Antal

citationer og

artikler

Rapporten viser

antal citationer ogantal artikler

Antal artikler og citationer samt citationer pr artikel Hovedområde

År

ISI Nej

DMU Forskning Aktiviteter Antal aktiviteter Overblik over antalaktiviteter pr kvartal

Antal aktiviteter (aktivitetstype) pr kvartal sorteretog grupperet efter aktivitetskategori

Hovedområde, InstitutDagligt

PURE Ja

DMU Bygninger Grønt regnskab Energiforbrug pr

m2

Viser udvikling i el

og varme

El og varme kWh pr m2 Hovedområde

År

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab Energi- ogvandforbrug prårsværk

Viser udvikling ogvandforbrug

Varme og el MWh, vand m3 pr årsværk HovedområdeÅr

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab CO2 pr årsværk Viser udvikling i

CO2

Tons CO2 pr årsværk Hovedområde

År

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab CO2 pr kvm Viser udvikling iCO2

Kg CO2 pr kvm HovedområdeÅr

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab Papirforbrug pr.

årsværk

Viser udvikling i

papirforbrug

Papir i 1000 ark Hovedområde

År

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab Elektronisk

publicering

Procentuel

udvikling ielektroniskepubliceringer set i

forhold det

samlede antalpubliceringer

Antal elektronisk publicerede rapporter i antal og

procentandel af det samlede antal publikationer

Hovedområde

År

Excelregneark Omhandler kun rapporter som DMU selv

står for udgivelsen af eksl. temarapporterog miljøbibliotek

Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab Affald Viser udviklingen iaffald

Kg affald opdelt i affaldstyper; Ikke farligt affald,klinisk risikoaffald og farligt affald. De tre

affaldstyper brydes ned i endnu et underliggende

niveau.

HovedområdeÅr

Excelregneark Nej


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DMU Bygninger Grønt regnskab Kemikalier Viser udviklingen i

indkøbte kemikalierLiter indkøbt kemikalier opdelt i organiskeopløsningsmidler, syrer, baser, andre

faste/flydende stoffer, radioaktive stoffer, andreflydende produkter, godt og blandet.

HovedområdeÅr

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab Kemikalier Viser forholdet

mellem indkøbteog forbrugte

kemikalier

Indkøb af kemikaler / affald af kemikalier Hovedområde

År

Excelregneark Nej

DMU Bygninger Grønt regnskab Papiraffald Viser

genbrugsraten af

papir

Genbrugsrate Hovedområde

År

Excelregneark papir / medarbejdere Nej

DMU Personale Løn Lønoversigt Kuben giver

brugerne enanalyse tilgang til

de enkelte

medarbejders løn.Grundlag for den

årligelønfastsættelse

Oversigt over den enkelte medarbejders løn.

Oversigten indeholder følgende oplysninger: navn,afd, køn, alder, grundløn, pension, tillæg, lønsum

(sum af grundløn, pension og tillæg), normtid,

fuldtidsløn (omregner lønsum som om alle var påfuldtid), kl (klasse fra lønseddel), trin (Trin fra

lønseddel), pkat (magister, funktionær, etc.),stillingskode, faglig organisation,

hovedorganisation, lønsystem, løngeneration

(SLS), CPR. Tallene kan summeres og sorteresefter de enkelte oplysninger


medarbejder2 gange månedligt

ØS LDV med SLS data

BIWEB

Nej

DMU Økonomi Budgetopfølgning Budgetrapporter:Opfølgning på

projekter

Budgetopfølgningpå projekter

grupperet ud fra

etiketter

Alle aktiviteter på DMU registreres som projekter.Projekter kategoriseres i etiketter (Opgavetype,

indtægtsopdeling, etc.). Der følges op på de

enkelte projekter i hver etikette på: Årsværk,budget ressourcer(kostpris løn), budget

omkostninger kostpris(ekstern) drift, udgifter i alt(sum af budget- ressourcer og budget terminaler

salgspris(ekstern) indtægter, IH handel (køb -

salg). På etiketteniveau opfølges der derudover

på: Antal projekter, %-fordeling af udgifter ialt, %-fordeling af indtægter (eksterne+interne)

Hovedområde, Institut,medarbejder

Dagligt

NSARS

DMU har lavet deres egenfordelingsmetode til fordeling af faste

omkostninger. Fordelingsmetoden er til

revision hos PwC.Etiketterne er kun benyttet af DMU. De kan

sidestilles med formålsfordeling frastatistiknetværket.

Er en del af en større decentral

rapporteringsløsning på DMU

Nej

DMU Økonomi Budgetopfølgning Fremdriftsrapporter Budgetopfølgning

på enkeltprojekter

Der følges op på fremdriften af de enkelte

projekter. Fremdriften måles i forhold til budgettet.

Det er også muligt at se på projekterne med en

aktivitetslinie. Der er således en stadevurdering afprojekterne. Det er endvidere muligt i nogle afrapporterne at linke til de bagvedliggende

posteringer.


medarbejder

Dagligt

NS

ARS

DMU har lavet deres egen

fordelingsmetode til fordeling af faste

omkostninger. Fordelingsmetoden er til

revision hos PwC.Etiketterne er kun benyttet af DMU. De kansidestilles med formålsfordeling fra

statistiknetværket.

Er en del af en større decentral

rapporteringsløsning på DMU

Nej

DMU Personale Ansatte Gæsteforskere Overblik over hvorlang tid

gæsteforskere er

på DMU

Gæsteforskere i antal mandemåneder. HovedområdeÅr, kvartal

TUT Nej

DMU Personale Ansatte Udstationering Overblik over hvorlang tidmedarbejdere er

udstationeret

udstationering i mandemåneder HovedområdeÅr, kvartal

TUT Nej

DMU Økonomi Regnskab Indtægter Rapporten viserbevillinger opdelt i

kontakt- ogfinanslovsbevillinge

r

Indtægter opdelt i kontaktbevillinger ogfinanslovsbevillinger opgjort i mio. kr.

Hovedområde,år

NS Ja


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DMU Økonomi Regnskab Indtægter Rapporten viser

indtægter på

kontraktvirksomheder

Udvikling i kr på kontraktvirksomhed fordelt påfinansieringskilder

Hovedområde,år

NS Ja

DMU Økonomi Regnskab Udgifter Rapporten viser

udviklingen iudgifter

Udviklings i DMU's omkostninger fordelt på, løn,

anskaffelser, fremmede tjensteydelser,afskrivninger og øvrige udgifter opgjot i mio. kr.

Hovedområde,

år

NS Ja

DMU Økonomi Regnskab Indtægter Rapporten viserindtægter på

kontraktvirksomhed

er fordelt påfinansieringskilde

Udvikling i kr på kontraktvirksomhed fordelt påinternationale og nationale finansieringskilder

Hovedområde,år

NS Ja

DMU Personale Ansatte Medarbejdere /årsværk

Rapporten giver etoverblik over

medarbejdere

opgjort i årsværk

Oversigt over medarbejdere opgjort i årsværk.Opdelt i forskning & rådgivning( VIP og TAP samt

underliggende stillingstyper) og Administrativt

personale (adm. AC'er, kontor (inkl. HK-EDB),andre, ledelse)

Hovedområde, Institut,grupper,

2 gange om måneden

ØS-LDV med SLS data Ph.d. omfatter kun dem som er ansat vedDMU

Ja

NAT Økonomi Regnskab Eksterne projekter Rapporten viserforbrug og OH på

eksterne projekter

Eksterne projekter opdelt (og summeres) i ikke OH-bærende og OH-bærende projekter. Der skelnes

mellem OH-forbrug og OH-udgift. Rapporten viser

OH-% samt de faktiske omkostninger 3 år tilbage itid. Der summeres til en total

Hovedområde, Institut,administratorer

år, kvartal, måned

NS Nej

NAT Personale Løn Funktionstillæg for

enkelte

stillingstyper

Rapporten giver

overblik over

funtionstillægfordelt på

stillingstyper

Omfatter aktive stillinger og tillæg på

opdateringsdatoen. Det er muligt at se den enkelte

medarbejders samlede tillæg sorteret efterstillingstype og institut. Medarbejderens løngruppe

vises også. Tilægget kan foldes ud så det viseshvilket tillæg der er tale om (docenttillæg,

kvalifikationstillæg, rekrutteringstillæg, etc.)


administratorer

Status pr dato

PØS Hvis tillæg er tilknyttet et notat i PØS, vises

i stedet for blot tillægstypen:

tillægstype (forkortet) + notatoverskriften.Hermed kan fx

kvalifikationstillæg inddeles efter"tillægsformålet".

Ja

NAT Personale Løn Lønoversigt fordeltpå stillingstyper

Rapporten giveroverblik overløntillæg fordelt på

stillingstyper

Ser på gennemsnitlig månedsløn og årsløn samtmaksimum for måneds- og årsløn. Der skelnesmellem inklusiv og eksklusiv feriepenge.

Oversigten laves på TAP og VIP samt

underliggende stillingstype.

Hovedområde, Institut,administratorerMåned

PØS - Seneste versionaf PØS-lønbudget forkommende år.

Feriepenge udregnes 12% af løn eksklusivferiepenge.

Ja


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).NAT Økonomi Budgetopfølgning Projektoversigt

over det enkelte

projekt

Rapporten giver endetailoversigt og

budgetopfølgningpå det enkelte

projekt

Oversigten har omfang af at være en decentralrapporteringsløsning. Oversigten er opdelt i 4

oversigter: Regnskab, budget, løn og posteringer.På alle 4 oversigter er der stamoplystninger om

projektet: Projekthaver, projektgiver,

projektperiode, projektbeløb, OH-sats, projektnr ogadministrator.

Regnskabsoverblik:Projektets indbetalinger og forbrug (løn, drift og

overhead) opgøres. Forbruget vises på senestemåned, År-til-dato samt hele projektets levetid.

Saldo (nettoindbetalinger, forbrug, rest.

afskrivninger, forskudsbetalinger, øvrigt) ogudisponeret restbeløb opgøres i forhold til hele

projektets levetid.

Budgetoverblik:

Overblik over tidligere års forbrug og indbetalinger.Der opgøres en år-til-dato for forbrug og

indbetallinger. Disse holdes op imod budgettet ogder beregnes en restbudget for indeværende år.

Derudover vises kommende års budget.

Lønoversigt:

Oversigt over den enkelte projektdeltagers løn(opdelt på feriepenge, pension, tillæg, etc). Der

vises seneste måneds løn, år-til-dato løn,

prognose for hele året samt prognose forkommende års løn (disponeret)

Posteringsoversigt:

Muligt at se enkelte posteringer grupperet efter forbrug, nettoindbetalinger og forskudsbetalinger. Der vises bilagsnummer, dato, beløb og disponeret.


Tidligere år, indeværende år,måned

NSPØS

ProjektdetaljerØverst i hver oversigt er opridset stamdata

for projektet som de er registreret iNavision.

Ændringer til stamdata skal meddeles til

Regnskabskontoret.Regnskabsoversigt

Viser regnskabsdata for projektet vedudgangen af statusmåneden.

Bemærk, at negative beløb angiver

indtægter/overskud, mens positive beløbangiver omkostninger/underskud!

Oversigten er inddelt i enaktivitetsopgørelse, saldoopgørelse og

restbeløbsopgørelse.

AktivitetsopgørelseOpgør aktiviteten for den aktuelle måned

alene, akkumuleret for indeværendekalenderår og akkumuleret for hele

projektets løbetid.

Aktivitetet er fordelt på grupper af artskontisom kan udvides til at vise de

underliggende artskonti.Artskontiene falder naturligt ind i tre

hovedgrupper:

a. ForbrugArtskonti vedrørende det løbende forbrug

af projektbeløbet. Heraf kan fremhæves:a.1. Andre driftsindtægter:

Indtægterne her er ekstraordinære

indtægter. Det kunne være salg eller

refusion af rejseudgifter fra en ekstern

Nej

NAT Økonomi Budgetopfølgning Projektoverblik

over et stedsprojekter

Rapporten giver et

overblik over etvalgt stedsprojektportefølje

Et overblik/liste over stednummerets projekter.

Overblikket indeholder: Projekthaver, projektgiver,projektnavn, projektnummer, administrator ogprojektbeløb. Der vises også indbetalinger, vid.

sendt og forbrug fra projektstart og til ultimo året

før indeværende år for hvert projekt. For

indeværende år vises for hvert projekt:indbetalinger, vid. sendt og forbrug samt hvadrestbudgettet er for de 3 poster i indeværende år.

For fremtidige år vises budgettet for indbetalinger,

vid. sendt og forbrug.Der vises en total bestående

af regnskabtal tom ultimo sidste år plus budget i årog fremadrettet for indbetalinger, vid. sendt ogforbrug. Til sidste vises en kontrol for at identificere

mangler i budgettet for at 'Regnskab + Budget' =

proj.beløb.


administratorerTidligere år, indeværende år,måned

NS Nej


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).NAT Studie Studieforløb Bachelorer Rapporten følger

det enkelte

bachelorårskortnummer fra

tidspunktet for

KOT-optagelse

En rapport over hvor mange bachelorer dergennemføre, er aktive eller falder fra et studie. Der

opgøres antal og procent fra år 1 til år 11. Det ermuligt at få statistikken for hele NAT (alle fag) eller

på enkeltfag.


År

DELFI FagBachelorfag på NAT.

KOT-indskrivning:En KOT-indskrivning knytter sig til et

årskort, et fag og KOT-indskrivningsår.

En studerende (=årskort) som KOT-indskrives på Biologi i 2007 og

genindskrives via KOT på biologi ellerandet fag i 2008 definerer to forskellige

KOT-indskrivninger.

Genindskrives den studerende derimoduden om KOT i 2008 på biologi eller andet

fag vil der ikke være tale om en ny KOT-indskrivning.

Bemærk, at kun de 'reelle studiestartere'

medtages, idet KOT-indskrivninger, som erpåbegyndt i perioden 1.9 - 1.10, men som

er ikke er 'aktiv' ('aktiv' beskrives nærmerenedenfor udelades.

M.a.o. de af de KOT-indskrevne, som ikke

dukker op, udelades.Årgang

En mængde af KOT-indskrivninger medsamme KOT-indskrivningsår.

Statusperiode

Statusperioden for år 2008 dækker overperioden 1.10.2007 - 30.9.2008.

Tilsvarende for de øvrige år.Status

Status inddeles i én af tre hovedkategorier:

Aktiv, Gennemført, Ophørt.

De forklares ud fra statusopgørelsen pr.

Ja

DJF Økonomi Budget Budget for

projekter

Budgetoverblik

over indtægter

Der ses på budgetter for de enkelte projekter.

Projekterne er grupperet efter år (periode = 3 år),institut og gruppe. Der er budgettal for kolonnerne:Overført, FL bev., kendte indtj., min tal, dir mintal,

dir fl., puljepenge, intern in., indt i alt, løn,

afskrivning, øvrig drift, forbrugsafgift, intern OH

udg. i alt., afd. resultat.For hver af kolonnerne eksistere en rapport, hvordet er muligt at gå på lavere niveau. F.eks en

udspecificering af øvrig drift.


grupper, projektleder,projektDagligt

ARS Kolonnerne er ikke dokumenteret men kan

uden problemer defineres.Min tal = Forventet indtjening fra ansøgteprojekter

Nej

DJF Økonomi Budget Budget for

bemandingsplan

Budgetoverblik

overbemandingsplanen

Der ses på budgetter for de enkelte projekter.

Projekterne er grupperet efter institut, gruppe,løngruppe og medarbejder. Der budgetteres påantal timer, årsværk og løn kr.

Det er muligt at vælge 3 perioder (3 år)



ARS Nej

DJF Økonomi Budget Indtægter Budgetoverblik

over de enkelteprojekter

Der rapporteres på budgetteret indtægter pr

bevillingsgiver og pr projekt.


grupper, projektleder,projekt

Dagligt

ARS Nej


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Økonomi Budgetopfølgning Forbrugsresume Rapporten skal

give et summerisk

overblik overomkostningerne på

afdelingens

projekter

En oversigt over den enkelte projektledersprojekter og projektaktiviteter. Der angives også

hvilket delregnskab projektet tilhører. Der følgesop på total forbrug, løn, drift og andet i forhold til

budget for det valgte år. Derudover beregnes det

resterende budget.Projekterne summes pr gruppe hhv. projektleder

efter valg

Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,

projektDagligt

NS (realiseret)ARS (budget)

Andet er defineret som de omkostningerprojektlederen ikke kan kontrollere mens

drift er defineret som de omkostningerprojektleder kan kontrollere. DJF har

således sin egen definition.

Oversigten er opgjort for det valgte år.Omkostningerne er opdelt i løn, drift og

andet:• Drift er: Øvrig drift, efteruddannelse,

anskaffelser(afskrivninger), rejser,

konsulent, analyser, brugerbetaling• Andet er: Husleje (intern), OH og

fællesbidrag• Løn er: Bogførte timeregistreringer

omregnet til salgspris + projektaktivitet

8x15

Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Forbrugsoversigt Rapporten skalgive et detaljeret

overblik over

omkostninger påafdelingens

projekter

Der rapporteres på afdelingens realiseret forbrug iforhold til budget for den valgte afdelings projekter

og projektaktiviteter. Restbudgettet udregnes

også. Der opgøres for det valgte år på: Øvrig drift,efterudd., afskrivning, rejser, konsulent, analyser,

brugerbet., løn og andet.Det er muligt at linke sig til at se den enkelte

projektmedarbejders timeregistrering samt enkelte

posteringer fra regnskab.Projekterne summes pr gruppe hhv. projektleder

efter valg


projekt

Dagligt


Der vises tal for:• Øvrig drift = aktivitetslinierne 8x21 og 8x28

• Efterudd. = aktivitetslinierne 8x22

• Anskaff. = anskaffelser og afskrivningerfra aktivitetslinierne 8x23

• Rejser = aktivitetslinierne 8x24• Konsulent = aktivitetslinierne 8x25

• Analyser = aktivitetslinierne 8x26

• Brugerbet. = aktivitetslinierne 8x45 og8x46

• Løn = timeregistreringer omregnet tilsalgsbeløb fra aktivitetslinierne 1-4999 +

8x01-8x15 + 9191

Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Projektøkonomi Rapporten giver etoverblik over

budgettet og

forbruget på

projekter og kanudfoldes påaktiviteter

Rapporten er grupperet på institut, grupper,projekter og aktiviteter. Der vises budgettal på: AV

incl. særbev., ekst. indt. ex. konto 66, int. omfl.

incl. kto 66, løn(salgspris), øvrig drift, øvr. dr. int.

omflyt.Der vises realiserede: Indtægter, løn og øvrig drift.Der vises interne udgifter for: Fællesbidrag, opkr.

husleje, brugerbetaling.

Der vises OH TF. Endelig beregnes udgifter i alt

og resultat incl. bevilling


projekt

Dagligt


Nej


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Økonomi Budgetopfølgning Projekt

statusrapportRapporten viserprojektøkonomien

over det enkelteprojekt i hele

projektets løbetid

Rapporten viser bemanding for indeværende ogkommende år samt projekets indtægter og

omkostninger (den samlede projektøkonomi). Derkan vælges en detaljeret opgørelse pr

tilskudsgiver. Der vises budget, forbrug og rest for:

Løn vip, løn tap, løn uspecificeret, drift, rejser,brugerbet., andet, OH, bev/indt, rest1, rest2 og

bemandingsplan i timer og kr.


projektDagligt


Projektdata fra før 2004 (Før ARS) er ikkeinkluderet.

Der vises tal for• Løn VIP: tidsregistrering omregnet til

salgsbeløb via etiket SALGSFAKTOR

(projektaktivitetslinierne 1-4999 + 8x01-8x14)

• Løn TAP:tidsregistrering omregnet tilsalgsbeløb via etiket SALGSFAKTOR

(aktivitetslinierne 1-4999 + 8x01-8x14)

• Løn uspecificeret: Lønbeløb ogrefusioner, som ikke kan henføres til enten

VIP eller TAP (projektaktivitetslinierne 8x15og 9191)

• Drift: Drift (projektaktivitetslinierne 7000-

7999, 8x21, 8x22, 8x25, 8x26 og 8x28)• Rejser: Rejseomkostninger (aktivitetslinie

8x24)• Anskaffelser: Anskaffelser og

afskrivninger (aktivitetslinie 8x23)

• Brugerbet.: Brugerbetalingsudgifter(aktivitetslinie 8x45)

• Andet: Anden drift (aktivitetslinierne 8x31,8x47, 8x48 og 9110)

• OH: Overhead (aktivitetslinie 8x29)

• Bev/Indt.: Eksterne og interne indtægter +AV (aktivitetslinierne 8945, 8946, 8947,

8948, 9101-9110, 9120-9190 og 9201-9788)• Rest 1 (resterende bevilling): Budget

indtægter ialt - realiserede indtægter -

forbrugt

Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Indtægtsrapport Enopfølgningsrapportpå indtægter

Der opgøres realiseret, budget og min tal for denenkelte tilskudsgiver. Der kan nedbrydes fratilskudsgivergruppe til tilskudsgiver og ned til

modtagerne på DJFprojekt.

Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,projekt

Dagligt


Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Indtægter opdelt

på temaområde

Rapportering til

Fødevareministeriet

Rapporten viser budget og realiseret forbrug fra de

enkelte tilskudsgivere fordelt på temaer



NS (realiseret)

ARS (budget)

DJF bruger etiketter til at opdele i temaer:

Fødevarer, husdyr, klima, miljø, planter,økologi og uden tema

Nej


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Økonomi Budgetopfølgning Projekters

timeregnskab samt

fravær

Opfølgning påtimeregistreringer i

den afdeling oggruppe som

projektet tilhører.

Timer holdes opimod det

budgetteret antaltimer

Der rapporteres på projekter, projekternesmedarbejdere (opdelt på TAP/VIP), projektaktivitet

og periode. Der ses på budgetteret timer set iforhold til timer i alt (opdelt på bogførte timer, klad.

timer, lukkede timer og åbne timer)


projektDagligt

ARS Er excl. flex.Timerne er opdelt i kolonner alt efter

hvilken status de er iÅbne T: tidsperioden er endnu ikke

afsluttet og lukket

Lukk. T: Ressourcen har afsluttetregistrering og perioden er lukket.

Kladde T: Timerne er igodkendelsesproces.

Bogf. T: Timerne er bogførte. Ændringer

kan kun ske via omposteringer.Der er sammentælling i kolonnen IaltT.

Budget er medtaget på ressourceniveausåfremt tidsperioden indeholder en

budgetdato (pt. lægges årets budget ind

med datoen 1. januar). Såfremt budget ermedtaget er der lavet en rest-beregning

således: Budget - IaltT. Negative tal visespå skærmen med rød skrift

Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Medfinansiering Medfinansiering aflovpligtige og

forskningsrelaterede projekter fordelt

på temaområder

Rapporten viser budget og den eksterne bevilling,medfinansiering i kr samt %-fordeling indenfor

instituttet og temaområder


projektDagligt


Eksterne bevillinger Nej

DJF Økonomi Regnskab Intern husleje Input til beregningaf intern husleje

Rapporten viser antal årsværk for en 3 årig periodefordelt på institut, gruppe og

personalegruppe(VIP/TAP)


projektDagligt

ARS Nej

DJF Personale Ansatte Personale og løn Giver et overblik

over personale

fordelt ialdersgrupper

Rapporten viser løn, antal, årsværk forbrug og

gns. alder for personalegrupper(VIP/TAP).

Personalegrupper kan opdeles yderligere på f.eks.tjenestemand, vedlerlagsløn og ned på enkeltinstitut eller personer.

Der rapporteres på mænd og kvinder. Rapporten

er således opdelt i køn


grupper, projektleder,

projektDagligt

ARS Er incl. fratrådte i perioden Nej

DJF Bygninger Lokaler Benyttelse afmødelokaler

Rapportering påkapacitetsstyring afmødelokaler

Der rapporteres på antal dage med møder og antalmøder for de enkelte lokaler. Det er muligt atudspecificere det enkelte lokale således man kan

se hvor varigheden af de enkelte møder

Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,projekt

Dagligt

Bookingsystem iFoulum

Nej

DJF Personale Ansatte Medarbejderjubilæ

um

Rapporten skal

gøre den relevantelederopmærksomhed på

evt. jubilæumer

Rapporten viser medarbejderen, jubilæumsdato,

lønnummer, navn, stilling og personalekategori etår frem i tiden


grupper, projektleder,projekt2 gange om måneden


DJF Personale Ansatte Rund fødselsdag

for fastansatpersonale

Rapporten skal

gøre den relevantelederopmærksomhed på

runde fødselsdage

Rapporten viser medarbejderen, fødselsdagsdato,

navn, stilling og adresse. Rapporten viserfødselslarer i indeværende år


grupper2 gange om måneden

ØS-LDV med SLS data Ja


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Personale Ansatte Ferieregnskab Rapporten skal

give et overblik

over hvad der erafholdt af ferie og

hvad der er optjent

af ferie

Rapporten viser optjent/overført samt afholdt feriefor den enkelte medarbejder i en valgt afdeling.

Der vises dage med løn, dage uden løn samtsærlige feriedage

Hovedområde, Institut,temaområde/etikette

måned


DJF Økonomi Budgetopfølgning Temaområde Rapporten skaber

overblik overomkostninger på

temaområder set i

forhold til budget

Rapporten er en budgetopfølgning på

temaområder. Der vises budget og forbrug opdeltpå temaområder. Omkostningerne er grupperet i

institutter og bogført løn(kostpriser) og øvrig drift.


grupper, projektlederDagligt

NS (realiseret)

ARS (budget)

Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Uddannelse og

kurser

Rapporten giver et

overblik overforbrug og budget

på de enkelte

uddannelser ogkurser

Rapporten viser forbrug og budget for: løn, drift,

brugerbetaling, udgifter i alt og indtægter.Opgørelsen grupperes på uddannelse og kursus

og institut



NS (realiseret)

ARS (budget)

Nej

DJF Økonomi Budgetopfølgning Forbrugssaldo Rapporten er enbudgetopfølgning

for DJF, institutter

og grupper

Rapporten viser for DJF, institutter og grupperbudgettet for: AV. incl. særbev., ekst. indt. ex. OH,

int. omfl. incl. OH, indt. i alt, løn(kostpris), netto

drift excl. løn, budget udg. i alt, overført tidl. år.For regnskab vises: Ekst. indt., løn SLS, netto drift

excl. løn, udg. i alt.Endelig udregnes regnskab i % af budget for:

Ekst. indt./ekst. indt. excl. OH, løn SLS/Løn

kostpris, Nettodrift/nettodrift

Hovedområde, Institut,grupper, projektleder

Dagligt


Nej

DJF Økonomi Regnskab Projekters forbrug Rapporten viserprojekters forbrug

Rapporten opdeler forbrug i direkte og indirekteomkostninger. Projekterne opdeles projektgrupper.

Hver projektgruppe grupperes i forskning, drift og

anlæg og efterfølgende i institut.

Der ses også på forbrug udenfor projekter


Dagligt

ARSNS

Der er følgende projektgrupper:Forskning,rådgivning, lovpligtig, støtte, drift,

uddannelse, adm.+forskning, adm.+støtte,

adm.+adm., adm.+drift, afstemning ml.

tidsreg. og konteret løn udbetaling,adm.+internt

Nej

DJF Personale Løn Lønsumkonti beløb

for en given

løngeneration

Rapporten giver

overblik over den

enkelte

medarbejders løn

Der vises løn for den aktuelle måned opdelt i konto

1811, konto 1881, konto 18xx refusioner samt år-til-

dato for konto 1811, konto 1881, timer og alle konti

i alt.


grupper

2 gange om måneden


DJF Personale tidsregistrering Timer registreretpå projekter

Overblik over denenkelte

medarbejders

tidsregistrering på

projekter

Rapporten viser den enkelte medarbejderstidsregistrering fordelt på projekter for det valgte

år. Der vises budget samt den faktiske

tidsregistrering


Dagligt

ARS Nej

DJF Personale tidsregistrering Tidsregistrering Overblik over denenkelte

medarbejders

tidsregistrering

Rapporten viser den enkelte medarbejderstidsregistrering fordelt på dato og aktivitet


Dagligt

ARS Nej

DJF Forskning Publikationer Peer-reviewed Oversigt over antalartikler i peer-reviewed

tidsskrifter

Udvikling i antal publikationer i peer-reviewtidsskrifter i indeværende år og 5, 10 eller 20 årtilbage i tid

Hovedområde, Institut,grupper, projektlederDagligt

PURE Ja

DJF Forskning Publikationer Antal publikationer(Danske

universitetersnøgletal)

Overblik over antalpublikationer

Udvikling i antal publikationer opdelt i: peer-reviewed, ikke peer-reviewed, videnskabelig bog

(monografi) og bidrag til videnskabeligbog(monografi) i indeværende år og 5, 10 eller 20

år tilbage i tid


Dagligt

PURE Ja


Hoved-

område

Nøgletals

område




foreslået fase 1.


de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Forskning Publikationer Forskningspublikat

ionstyperRapporten viserudviklingen i

forskningspublikationstyper

Rapporten viser den årlige udvikling i følgendeforskningspublikationstyper: Bidrag til

tidsskrift/avis, bog/antologi/rapport, bidrag tilbog/antologi/rapport,

workingpaper/arbejdspapir,preprint,

konferencebidrag, patent og andet bidrag.Der kan vælges indeværende år samt 5, 10 eller 20

år tilbage i tid


Dagligt

PURE Ja

DJF Forskning Publikationer Formidlingsspublik

ationstyper

Rapporten viser

udviklingen i

formidlingdspublikationstyper

Rapporten viser den årlige udvikling i følgende

forskningspublikationstyper: Bidrag til

tidsskrift/avis, bog/antologi/afhandling/rapport,bidrag til bog/antologi/rapport, andet bidrag.

Der kan vælges indeværende år samt 5, 10 eller 20år tilbage i tid


grupper, projektleder

Dagligt

PURE Ja

DJF Forskning Publikationer Undervisningspubli

kationerstyper

Rapporten viser

udviklingen iundervisningspubli

kationstyper

Rapporten viser den årlige udvikling i følgende

undervisningspublikationstyper:Bog/antologi/afhandling/rapport, bidrag til

bog/antologi/rapport, andet bidrag.Der kan vælges indeværende år samt 5, 10 eller 20

år tilbage i tid



PURE Ja

DJF Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over antalpublikationer

Udvikling i antal publikationer opdelt i: peer-reviewde, ikke peer-reviewed, videnskabelig bog

(monografi) og bidrag til videnskabeligbog(monografi) i indeværende år og 5, 10 eller 20

år tilbage i tid


Dagligt

PURE Ja

DJF Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over antalpublikationer

Udvikling i antal publikationer opdelt ipublikationsarter, aktivitetskategori,

publikationstyper og aktivitetstypertil videnskabeligbog(monografi) i indeværende år og med 5 års

historik.


Dagligt

PURE Følger gruppering og inddeling fra Danskeuniversiteters nøgletal

Ja

DJF Personale Løn Oversigt over løn

for faggrupper ogmedarbejdere

Grundlag for de

årligelønforhandlinger

Rapporten viser den fremskrevne lønsum for det

pågældende år, lønpulje, antal medarbejdere somindgår i lønsum og andel af frie midler påfaggrupper og medarbejdere. Det er muligt at

udspecificere lønnen på den enkelte medarbejder i

rapporten

Desuden vises frie midler under den fremskrevnelønsum for året.


grupper, tillidsmænd2 gange om måneden


DPU Personale Ansatte Arbejdsopgaver

udført i

personaleafd.

Overblik over

udførte aktiviteter i

personaleafd.

Rapporten viser pr måned samt hele året antal

aktiviteter udført. Der skelnes mellem flg.

aktiviteter: Ansættelsesrelaterede aktiviteter,

kompetenceudviklingsaktiviteter, APV-processen,AU-aktiviteter og netværk, afddelingenskompetenceudvikling.

Hovedområde, personale

Måned

Manuel indsamling Ja

DPU Personale Ansatte Personaleudvikling Lister over tiltrådte

og fratrådte

medarbejdere

Der vises pr måned: Navn, lønnummer,

stillingskategori, ansættelses/fratrædelsesdato,

akko og fratrådt/ansættelses dato(modsat af om duer nyansat eller fratrådt)


grupper

2 gange om måneden


DPU Personale Ansatte Personaleoverblik

over

aldersfordeling

Rapport over antal

ansatte opdelt på

stillingskategori,køn og alder

Der vises antal og procent af ansatte opdelt på

TAP/VIP fordelt på aldersintervaller og køn.

Rapporten laver også samlet antal og procent afTAP/VIP og aldersintervaller


grupper

2 gange om måneden


Bilag 4 - Statistiknetværkets bruttoliste over fælles nøgletal

Nummerserie Navn1000 Forskning og formidling2000 Forskeruddannelse3000 Uddannelse og studiemiljø4000 Rådgivning og vidensudveksling5000 Personale6000 Formålsfordeling og Økonomi7000 Bygninger og grønt regnskab

Nr. Navn DU beredskab Års-rapport AU i tal Års-beret-ning UK IV

Fordeling af

basismidler Beskrivelse År Måned Hoved-område Institut

Enhed/-

gruppe Fagområde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist

An-

svarlig Fødekilden

Bemærkning, krav

til feltstørrelse

Forskning J.1. 32 d1 X

Forskningsresultater. Alle bidrag, bortset fra RK J 1.6 Øvrige

forskningsbidrag, skal være publicerede og offentligt

tilgængeligt. Bidrag under RK J 1.6 Øvrige forskningsbidrag,

skal være dokumenterede, men ikke nødvendigvis

publicerede eller skriftligeASB deles i

HUM og SAM

Alle

enhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE

Forskningspublikationer J.1.1. d1 1

Forskningspublikationer. Alle bidrag skal være publicerede og

offentligt tilgængeligt.ASB deles i HUMog SAM

Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE

1000

Artikler i peer-reviewedvidenskabelige tidsskrifter J.1.1.A d1

Forskningspublikationer. Artikler i peer-reviewed videnskabelige

tidsskrifter. Tidsskriftet skal være peer-reviewed. Der er den

lokale ledelses ansvar at stå inde for, at publikationen er

underkastet peer-review. I visse tilfælde har formen "letter"

karakter af videnskabelig artikel. Den skal i givet fald medtages

her. hvis "letter" har en mere formidlende form, medtages det

under formidling.ASB deles i HUMog SAM


1001

Artikler i videnskabelige tidsskriftersom ikke er peer-reviewed J.1.1.B d1

Forskningspublikationer. Artikler i videnskabelige artikler, som

ikke er peer-reviewed.ASB deles i HUMog SAM


1002 Videnskabelige bøger, monografier J.1.1.C d1

Forskningspublikationer. Videnskabelige bøger, monografier.

Tekstkritiske udgivelser anføres som videnskabelige bog, hvis de

har videnskabeligt indhold. Oversættelser, m.v. medtages under

formidling.ASB deles i HUMog SAM


1003

Bidrag til videnskabelige bøger,monografier J.1.1.D d1

Forskningspublikationer. Bidrag til videnskabelige bøger /

antologier. Der skal være tale om nye artikler. Genoptryk

medregnes ikke.ASB deles i HUMog SAM


1004

Reviews, videnskabeligeanmeldelser, editorials,kommentar/debat J.1.2 d1

Forskning. Reviews, videnskabelige anmeldelser, editorials,

kommentar / debat. Encyklopædiartikler kan medregnes her.

Leksikonartikler medregnes ikke til forskning, men til formidling.ASB deles i HUMog SAM


Konferencebidrag J.1.3 d1 Forskning. Konferencebidrag. SumASB deles i HUMog SAM


1005 Artikler, papers J.1.3.A d1

Forskning. Artikler, papers. Konferencebidrag, der er peer-

reviewed, placeres under videnskabelige artikler (RK J.1.1.b).ASB deles i HUMog SAM


1006 Posters, abstracts J.1.3.B d1

Forskning. Konferencebidrag. Poster, abstracts. Der erindres om,

at bidragene skal være udgivet, dvs. tilgængelige.ASB deles i HUMog SAM


1007

Videnskabelige rapporter, bidrag tilvidenskabelige rapporter J.1.4 d1

Forskning. Videnskabelige rapporter, bidrag til videnskabelige

rapporter. Videnskabelige rapporter er fx rekvirerede

undersøgelser eller evalueringer, der har videnskabeligt niveau.ASB deles i HUMog SAM


1008

Working papers, arbejdspapirer,preprints J.1.5 d1

Forskning. Working Papers, arbejdspapirer, preprints. Skal være

publicerede og skriftlige.ASB deles i HUMog SAM


Øvrige forskningsbidrag: sum J.1.6 d1

Forskning. Øvrige forskningsbidrag skal være dokumenterede,

men ikke nødvendigvis publicerede eller skriftligeASB deles i HUMog SAM


1009 Patenter, anmeldte (indberettede) J.1.6.A 35 d3

Forskning. Patenter. Antal patentansøgnnger i året. En

patentansøgning kan kun tælle med én gang.ASB deles i HUMog SAM


1010

Opfindelser, anmeldte(indberettede) J.1.6.B 35 d4 Forskning. Opfindelser. Antal anmeldte opfindelser i året.

ASB deles i HUMog SAM


1011

Andet, lyd og billedmedie,software, musik, mv. J.1.6.C Forskning. Andet, lyd og billedmedie, software, musik mv.

ASB deles i HUMog SAM


Formidlingspublikationer J.2. 33 d1

Formidling. Under formidling anføres formidling af

forskerens forskning og formidling, der er sket i tilknytning

til forskerens generelle faglige område. Det skal med andre

ord være formidling af noget, som man er ansat til at vide

noget om.ASB deles i

HUM og SAM

Alle


Skriftlige formidlingsbidrag J.2.1 d1 32 Skriftlige formidlingsbidrag.ASB deles i HUMog SAM


1017 Artikel i tidsskrift/avis J.2.1.A d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Artikler i tidsskrifter/aviser.ASB deles i HUMog SAM


1018 Kronik i tidsskrift/avis J.2.1.B d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Kronikker i tidsskrifter / aviserASB deles i HUMog SAM


1019 Anmeldelse i tidsskrift/avis J.2.1.C d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Anmeldelser i tidsskrifter / aviserASB deles i HUMog SAM


1020

Forskningsformidlendebog/antologi/rapport J.2.1.D d1

Skriftlige formidlingsbidrag. Forskningsformidlende bøger /

rapporterASB deles i HUMog SAM


1021

Bidrag til forskningsformidlendebog/antologi/rapport J.2.1.E d1

Skriftlige formidlingsbidrag. Bidrag til forskningsformidlende

bøger / antologier / rapporterASB deles i HUMog SAM


1022 Leksikonartikel/kommentar J.2.1.F d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Leksikonartikler, kommentarerASB deles i HUMog SAM


Øvrige formidlingsbidrag J.2.2. d1 Øvrige formidlingsbidragASB deles i HUMog SAM


1023 Mundtlig forskningsformidling J.2.2.A 33 Mundtlig forskningsformidling. (Foredrag, etc.)ASB deles i HUMog SAM


1024

Deltagelse i faglige udvalg, råd ognævn J.2.2.B (34)

Forskningsformidling. Deltagelse i faglige udvalg, råd og nævn.

Der skal være tale om udvalg mv, hvor man sidder i kraft af sit

fagområde, ikke fordi man fx er tillidsvalgt eller lign.ASB deles i HUMog SAM


1025

Deltagelse i formidling via TV,radio, J.2.2.C

Forskningsformidling. Deltagelse i formidling via TV, radio o.lign.

Der skal være tale om deltagelse i udsendelser med et

forskningsformidlende sigte. Et spørgsmål i en radioavis medtages

ikke.ASB deles i HUMog SAM


1026

Andre formidlingsbidrag(udstillinger, databser, musik,software) J.2.2.D

Forskningsformidling. Andre formidlingsbidrag. (fx software,

udstillinger, databaser, musik, m.v.)ASB deles i HUMog SAM


Undervisningspublikationer J.3 34 d1 Undervisningspublikationer.ASB deles i

HUM og SAM

Alle


1027 Lærebøger J.3.1 d1

Undervisningspublikationer. Lærebøger. I visse tilfælde vil det

samme værk kunne placeres som lærebog eller som videnskabelig

monografi. I sådanne tilfælde må man selv afgøre, hvor man

ønsker værket placeret.ASB deles i HUMog SAM


1028 Kompendier/lectures, notes J.3.2 d1 Undervisningspublikationer. Kompendier /lectures, notes.ASB deles i HUMog SAM


1029 Bidrag til lærebøger/antologier J.3.3 d1 Undervisningspublikationer. Bidrag til lærebøger / antologier.ASB deles i HUMog SAM


1030 Lyd- og billedmedier J.3.4 d1

Undervisningspublikationer. Lyd og billedmedier. Egenproduktion

af radio, tv, video, dvd, osv.ASB deles i HUMog SAM


1031 Andet undervisningsbidrag J.3.5 d1

Undervisningspublikationer. Andet undervisningsbidrag.

Software, databaser, musik m.v.ASB deles i HUMog SAM


1032 Antal doktorgrader d2 X Antal doktorgrader konfereret i 2008 ja antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR

Journalsystemer /

manuel optælling

Folkeuniversitetet f5 Folkeuniversitetets aktiviteter i kalenderåret. antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 Folkeuniversitetet

1033 Antal deltagere ved Folkeuniversitetet f5 ja Personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 Folkeuniversitetet1034 Antal aktiviteter udbudt af AU-forskere f5 ja Aktiviteter antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 Folkeuniversitetet

Besøgstal på tilknyttede museer f4 personer antal årligt 01.01 - 31-12 23.01 HOMR manuel1035 Steno Museet f4 NAT1036 Naturhistorisk Museem f4 NAT1037 Moesgård Museum f4 HUM1038 Antikmuseet f4 HUM1039 Orion Planetarium f4 NAT

Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapport AU i tal

Års-

beret-

ning UK IV

Fordel

ing af

basis

midler Beskrivelse År Måned Hoved-område Institut

Enhed/-

gruppe Fagområde Køn

Tælle-

enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist

An-

svarlig Fødekilden

Bemærkning,

krav til

feltstørrelse

Forskeruddannelse I Forskeruddannelse.ASB deles i

HUM og SAM 23.01

Ph.d.-studerende I.1 Forskeruddannelse. Ph.d.-studerendeASB deles iHUM og SAM m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Antal indskrevne Ph.d.-studerende I.1.1 29 c1 X

Forskeruddannelse. Antal indskrevne Ph.d.-studerende. Det

totale antal indskrevne Ph.d.-studerende uanset finansieringskilde

(egenfinansieret, erhvervsph.d., ”gratister” m.v.) i perioden 1/10

i året minus Ph.d.-studerende på orlov.ASB deles iHUM og SAM

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - 3 definitionsproblemer: tælleperiode (dato eller periode)og orlov og orlovsart

4 cifre +separator (fx1.509)

2000

Antal indskrevne Ph.d.-studerende, mænd I.1.1 29 c1 X





Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



2001

Antal indskrevne Ph.d.-studerende, kvinder I.1.1 29 c1 X





Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



Antal optagne Ph.d.-studerende I.1.2 30 c3 X 6

Forskeruddannelse. Antal optagne Ph.d.-studerende. Antallet af

Ph.d.-studerende som finansieres af universitetets egen bevilling i

perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året.ASB deles iHUM og SAM

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - definitionsproblemer:hvad er egen bevilling og hvadmed samfinansierede? AUFF fx? globaliseringsmidler?


2002

Antal optagne Ph.d.-studerende, mænd I.1.2 30 c3 X 6




Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



2003

Antal optagne Ph.d.-studerende, kvinder I.1.2 30 c3 X 6




Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



Antal tildelte Ph.d.-grader I.1.3 31 c2 X 7

Forskeruddannelse. Antal tildelte Ph.d.-grader i perioden 1/10 i

året før til og med 30/9 i åretASB deles iHUM og SAM

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal afhandlinger årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system


2004

Antal tildelte Ph.d.-grader, mænd I.1.3 31 c2 X 7



Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal afhandlinger årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



2005

Antal tildelte Ph.d.-grader, kvinder I.1.3 31 c2 X 7



Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal afhandlinger årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende c4 Ph.d.-alder ved gradstildeling.

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system, der indeholder cpr.nr. og konferingsdag - hvor mangedecimaler skal medtages? Gradstildeling ved Akademisk Rådsgodkendelse af grad. Definition på orlov?

2 cifre med ?decimaler

2006

Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende, mænd c4 Ph.d.-alder ved gradstildeling.

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



2007

Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende, kvinder c4 Ph.d.-alder ved gradstildeling.

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



Gennemførselstid, ph.d.-studerende c4

Ph.d.- gennemførelsestid. Antal år fra indskrivningstidspunkt til

gradstildeling, ekskl. eventuelle orlovsperioder

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - hvor mange decimaler skal medtages? Gradstildelingved Akademisk Råds godkendelse af grad. Definition på orlov?På NAT har man beregnet over 3 år - på SAM kun overtælleperioden. Der skal i øvrigt sondres mellem 5+3, 4+4 og 5+3ordninger eller opereres med objektive størrelser som 'normerettid' med tillæg af orlov (som skal defineres nærmere)


2008

Gennemførselstid, ph.d.-studerende, mænd c4



Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



2009

Gennemførselstid, ph.d.-studerende, kvinder c4



Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR



2010

Ph.d.-studerendesudlandsophold i 1 - 3 mdr c4

Antal Ph.d.-studerende (indskrevet ved AU, uanset ansættelse og

finansiering) som har gennemført et udlandsophold af 1 – 3

måneders varighed. Tælleperiode 1. oktober - 30. september.

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af forespørgsel til ph.d.-studerende eller gennemgang af udstedte beviser. -Periodiseringsproblem: begyndelsesdag inden for tælleperioden,afslutningsdag - eller hele perioden? NAT har spurgt dekonferede - SAM har spurgt de indskrevne i perioden


2011

Ph.d.-studerendesudlandsophold > 3 mdr c4

Antal Ph.d.-studerende (indskrevet ved AU, uanset ansættelse og

finansiering) som har gennemført et udlandsophold af mere end 3

måneders varighed. Tælleperiode 1. oktober - 30 september.


Manuel optælling på baggrund af forespørgsel til ph.d.-studerende eller gennemgang af udstedte beviser. -Periodiseringsproblem: begyndelsesdag inden for tælleperioden,afslutningsdag - eller hele perioden? NAT har spurgt dekonferede - SAM har spurgt de indskrevne i perioden


2012

Antal udenlandske ph.d.-studerende c4

Antal udenlandske Ph.d.-studerende indskrevet ved AU pr. 1.

oktober, uanset ansættelse og finansiering.


Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis ph.d.-system og opslag i cpr.registret fsva indskrevne med'fremmedklingende navn'. Nogle fakulteter opgør vist påbaggrund af nationaliteten af den adgangsgivende eksamenmens andre opgør på baggrund af nationalitet


2013

Antal samfinansierede ogeksternt finansieredeph.d.-studerende c4

Antal Ph.d.-studerende indskrevet ved AU pr. 1. oktober som er

helt eller delvist finansieret af eksterne kilder, fx erhvervs Ph.d.,

samfinansierede forskerskoler, mm.


Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - nogle fakulteter har brugt oplysninger fra PØS. Er der enhelt fast definition af 'eksterne midler'? Tidligere kun angivet foroptagne i perioden?


Resultatmodellen X Til UBST: Basismidler efter kvalitetsindikatorer 23.01

2014

Ph.d.-gennemførelsesbrøk x

I tælleren: Antal ph.d.-studerende, der har udarbejdet og

forsvaret deres ph.d.-afhandling inden normeret tid + 1 år + 4

måneder (fra og med 2009-data tillægges kun 2 mdr). I

nævneren: antal ph.d.-studerende, der har forsvaret deres ph.d.-

afhandling eller er faldet fra i perioden 1/10 året før til 30/9 i

året. Der medtages ikke deltidsstuderende, privatister eller § 15,

stk. 2 afhandlinger og heller ikke personer, der tidligere har

afbrudt et ph.d.-forløb ved samme universitet

Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR

Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis ph.d.-system. Kun retsbaseret orlov medtages i opgørelsen af normerettid. Der udregnes normeret tid for hhv. 3-årige og 4-årige samtdeltidsforløb

4 cifre +brøkstreg

Nr. Navn DU statistik-beredskab Års-rapport AU i tal Års-beret-ning UK IV Fordeling af basismidler Beskrivelse År Måned Hovedområde Institut Enhed/gruppe Fagområde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden Bemærkning, krav til feltstørrelse

Aktivitets- og produktionsoplysninger

vedrørende studerende F

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Studerende fra Skolen for

Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) medtages, hvor det giver

mening.Optagelse F.1. 18 b3 X Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Optagelse. Sum m / k antal personer 01.03 og 01.10

Antal optagne på bachelor F.1.1 8

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på

bacheloruddannelsen. Summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10 optaget gennem KOT. m / k antal personer årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3001 Antal optagne på bachelor - kvinder F.1.1 8


bacheloruddannelsen. Summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10 optaget gennem KOT. k antal personer årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3002 Antal optagne på bachelor - mænd F.1.1 8


bacheloruddannelsen. Summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10 optaget gennem KOT. m / k antal personer årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3003 Medianalder for bacheloroptagne F.1.2

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalder for bacheloroptagne.

Medianalder for optagne under KOT. Optagne = summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10

optaget gennem KOT. (angives med en decimal). antal år årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Antal optagne på kandidatuddannelsen F.1.3 9


kandidatuddannelsen. Optagne på kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X – 1 til 1.

oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X. m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3004 Antal optagne på kandidatuddannelsen - kvinder F.1.3 9



oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X. k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3005 Antal optagne på kandidatuddannelsen - mænd F.1.3 9



oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X. m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3006 Medianalder for kandidatoptagne F.1.4

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalder for kandidatoptagne.

Optagne på kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X-1 til 1. oktober år x, indskrevet på

kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X (angives med en decimal antal år årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Antal studerende F.2 Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal studerende.

Heraf indskrevet på bacheloruddannelser F.2.1.A

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne

bachelorstuderende, inkl. professionsbachelor m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3007

Heraf indskrevet på bacheloruddannelser -

kvinder F.2.1.A


bachelorstuderende, inkl. professionsbachelor k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3008 Heraf indskrevet på bacheloruddannelser -mænd F.2.1.A


bachelorstuderende, inkl. professionsbachelor m antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Heraf indskrevet på kandidatuddannelser F.2.1.B


kandidatstuderende m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3009 Heraf indskrevet på kandidatuddannelser kvinder F.2.1.B


kandidatstuderende k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3010

Heraf indskrevet på kandidatuddannelser -

mænd F.2.1.B


kandidatstuderende m antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Heraf andet F.2.1.C

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Andet. Omfatter studerende, der

hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme. Studerende, der er indskrevet på

sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3011 Heraf andet - kvinder F.2.1.C



sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3012 Heraf andet - mænd F.2.1.C



sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. m antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3013 % ophørte på 1. år for bacheloruddannelsen F.3.1

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. % ophørte på 1. år på

bacheloruddannelsen. Tallet opgøres som procent-andel af sidste års KOT-optagne per 1.

oktober, der ikke er indskrevet på KOT-optagelsens fagområde per 1. oktober i år. % % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

STÅ produktion F.4

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. STÅ produktion. Antal

ressourceudløsende STÅ i året, uanset finansieringskilde. Tallet omfatter også eventuelle

semesterSTÅ/årselever. Tallet er ekskl. ”åben- og deltidsuddannelse.

3014 STÅ-produktion F.4.1 20 b1 X

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. STÅ produktion. Antal

ressourceudløsende STÅ i året, uanset finansieringskilde. Tallet omfatter også eventuelle

semesterSTÅ/årselever. Tallet er ekskl. ”åben- og deltidsuddannelse. antal STÅ ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

3015 Antal ressource-udløsende studerende F.4.2

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal ressource-udløsende

studerende. Antal studerende (cpr-numre) der har været involveret i optjeningen af STÅ i året

uanset finansieringskilde. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Færdiguddannede F.5 Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Færdiguddannede. Sum 01.10

Antal færdiguddannede bachelorer F.5.1 21 b4 X

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede

bachelorer. Antallet af bachelorer, der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året

før til og med 30/9 i året. m / k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

3016 Antal færdiguddannede bachelorer - kvinder F.5.1 21 b4 X



før til og med 30/9 i året. k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

3017 Antal færdiguddannede bachelorer - mænd F.5.1 21 b4 X



før til og med 30/9 i året. m antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

Antal færdiguddannede kandidater F.5.2 22 b5 X


kandidater. Antallet af kandidater der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året

før til og med 30/9 i året. m / k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

3018 Antal færdiguddannede kandidater - kvinder F.5.2 22 b5 X



før til og med 30/9 i året. k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

3019 Antal færdiguddannede kandidater - mænd F.5.2 22 b5 X



før til og med 30/9 i året. m antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram

3020 Medianalder for bachelorer F.5.3 b6

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalderen for bachelorerne,

når de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). antal år årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3021 Medianalder for kandidater F.5.4 b6

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalderen for kandidater, når

de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). antal år årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Åben og deltidsuddannelser F.6 Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser

3022

Antal betalende deltagere (antal deltagere

indberettet til VTU/UM) F.6.1 23 b8 30

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser.

Antal betalende deltagere (antal deltagere indberettet til VTU/UM). Ikke-unikke CPR-numre antal personer ½ årligt 01.10 Primo december + primo august Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3023 Antal årselever F.6.2 24 b8 X

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser. Det

samlede antal årselever i foråret og efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i

året før) til 15. september (i året)). antal personer ½ årligt 01.10 Primo december + primo august Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3024

Antal færdiguddannede på hele uddannelser

(master og diplom) F.6.3 25 b8 X

Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser.

Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom). Antal mastere og personer, der

har afsluttet en diplomuddannelse i finansåret (dimitender) antal personer ½ årligt 01.10 Primo december + primo august Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Gennemførsel, frafald og studietider G

Gennemførsel, frafald og studietider. De statistiske tal skal give et indtryk af gennemførelse,

frafald og studietider ved universitetsstudierne på en enkel, overskuelig og sammenlignelig

måde. Tallet skal kunne udarbejdes efter samme model på alle univer

Bachelor G.1

Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor. Generelle kommentarer vedr.

bacheloruddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen, som sikrer

sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene bacheloruddannelser, der e 01.10

3025 Bachelor, % gennemført på normeret tid G.1.1 12

Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor. Generelle kommentarer vedr.

bacheloruddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen, som sikrer

sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene bacheloruddannelser, der er

normeret til tre år, indgår i tallene. Studerende, der er indskrevet på bacheloruddannelser med

indbygget propædeutik eller på uddannelser som af andre grunde har en anderledes normering,

er ikke omfattet. Hvis der er grund til at tro, at netop studerende på bacheloruddannelser med

anderledes normering har et væsentligt anderledes studiemønster end studerende på 3-årige

bacheloruddannelser, giver denne afgrænsning naturligvis problemer. Imidlertid er

udgangspunktet, at der ikke er belæg for at mene, at der er forskel på studiemønsteret. For

enkelte studerende på 3-årige bacheloruddannelser kan der være tale om individuel supplering –

f.eks. for at opfylde adgangsniveauer - andre kan have startmerit fra tidligere

uddannelsesaktivitet. Der er ikke taget højde for sådanne variationer, fordi de ikke antages at

påvirke nøgletallet nævneværdigt. Udgangspopulation: KOT-optagne på 3-årige bacheloruddannelser år X – 4, opgjort pr. 1. oktober i året. Fordeles efter fagområde pr. 1. oktober (jf. ”Generelle bemærkninger”).% årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3026 Bachelor, % gennemført på normeret tid + 1 år G.1.2 13

Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor, % gennemført på normeret tid. Pct. af

udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X-1 eller tidligere på institutionen er registreret med

en bestået bachelorgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende

uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3027 Bachelor, % fortsat aktive G.1.3

Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor, % fortsat aktive. Pct. af udgangspopulationen der

pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl. orlov) til en bacheloruddannelse på institutionen inden for

fagområdet . % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3028 Bachelor, % ophørte G.1.4 10

Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor. % ophørte. Udgangspopulationen (100 pct.) med

fradrag af gennemførte og fortsat aktive. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Nr. Navn DU statistik-beredskab Års-rapport AU i tal Års-beret-ning UK IV Fordeling af basismidler Beskrivelse År Måned Hovedområde Institut Enhed/gruppe Fagområde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden Bemærkning, krav til feltstørrelse

Kandidatuddannelserne G.2

Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne. Generelle kommentarer vedr.

kandidatuddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen som sikrer

sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene kandidatuddannelser der er

normeret til to år, indgår i tallene. Studerende, der er indskrevet på uddannelser, som har en

anderledes normering, er ikke omfattet. Udgangspopulation: Optagne på 2-årige

kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X – 4 til 1. oktober år X - 3, indskrevet på

kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X - 3. Studerende, der på opgørelsestidspunktet af

eksamensmæssige eller SU-mæssige grunde er indskrevet sideløbende på bacheloruddannelse

eller på eventuelle overgangsindskrivningsformer (”bac/kand”, betinget kandidatindskrivning),

fordi de endnu ikke har bestået – eller vil forbedre – bacheloreksamen, medtages ikke. Fordeles

efter fagområde pr. 1. oktober (jf. ”Generelle bemærkninger”). 01.10

3029

Kandidatuddannelserne, % gennemført på

normeret tid G.2.1 14

Pct. Af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X-1 eller tidligere på institutionen er

registreret med en bestået kandidatgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt,

medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3030

Kandidateruddannelserne, % gennemført på

normeret tid + 1 år G.2.2 15

Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne, % gennemført på normeret tid.

Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X eller tidligere på institutionen er registreret

med en bestået kandidatgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages

studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3031 Kandidatuddannelserne, % fortsat aktive G.2.3

Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne, % fortsat aktive. Pct. af

udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl. orlov) til en kandidatuddannelse

på institutionen inden for fagområdet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3032 Kandidatuddannelserne, % ophørte G.2.4 11

Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne. % ophørte. Udgangspopulationen

(100 pct.) med fradrag af gennemførte og fortsat aktive % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Ubrudte kandidatuddannelser G.3 10

De generelle kommentarer vedrørende ubrudte kandidatuddannelser er udeladt, idet de fag , det

er aktuelt for, er bekendt med de særlige forhold under overgangsordningen. 01.10

3033

Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på

normeret tid G.3.1

Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på normeret

tid. Pct. af udgangspopulationen der efter den normerede tid + 1 år er registreret med bestået

kandidatgrad på uddannelsen. Studerende, der har bestået kandidatgrad efter ny struktur

(overført fra gammel bekendtgørelse til ny), men på samme uddannelse, medregnes. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3034

Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på

normeret tid + 1 år G.3.2

Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på normeret

tid + 1 år. Pct. af udgangspopulationen der efter den normerede tid + 1 år er registreret med

bestået kandidatgrad på uddannelsen (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 17i).

Studerende, der har bestået kandidatgrad efter ny struktur (overført fra gammel bekendtgørelse

til ny), men på samme uddannelse, medregnes. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3035 Ubrudte kandidatuddannelser, % fortsat aktive G.3.3

Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % fortsat aktive. Pct. af

udgangspopulationen, der efter normeret tid + 1 år fortsat er registreret som aktive på

uddannelsen, uanset om de måtte have skiftet til ny struktur. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3036 Ubrudte kandidatuddannelser, % ophørte G.3.4

Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % ophørte.

Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af gennemførte og fortsat aktive. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Internationalisering H 26 b7 InternationaliseringUdgående mobilitet, studerende. H.1. 26 b7 Internationalisering. Udgående mobilitet, studerende. 01.09

3037 Antal udgående studerende H.1.1

Internationalisering. Antal udgående studerende. Antal udgående studerende i perioden 1.

september til 31. august, der har gennemført et praktik-, udvekslings- eller selvarrangeret

studieophold i udlandet, hvor den studerende har fået forhåndsgodkendt minimum 5 ECTS-

point, eller hvor udlandsopholdet er en integreret del af uddannelsen. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3038

Heraf antal studerende som udløser

internationaliseringstilskud H.1.1.A 18

Internationalisering. Heraf antal udgående studerende, som udløser internationaliseringstilskud.

Antal udgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der udløser

internationaliseringstilskud. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Indgående mobilitet, studerende H.2 27 b7 Internationalisering. Indgående mobilitet, studerende 01.09

3039 Antal indgående studerende H.2.1

Internationalisering. Antal indgående studerende. Antal indgående studerende fra et udenlandsk

universitet, der er indskrevet på et dansk universitet som udvekslings- eller gæstestuderende i

perioden 1. september til 31. august. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3040

Heraf antal studerende som udløser

internationaliseringstilskud H.2.1.A 19

Internationalisering. Heraf antal indgående studerende, som udløser internationaliseringstilskud.

Antal indgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der udløser

internationaliseringstaxameter. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Udenlandske studerende på hele

uddannelser H.3. 28

Internationalisering. Udenlandske studerende på hele uddannelser. Antal studerende indskrevet

pr. 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med udenlandsk statsborgerskab, uanset

opholdsgrundlag.

3041

Antal udenlandske studerende på hele

uddannelser i Danmark H.3.1 28 Internationalisering. Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3042 Heraf antal studerende fra nordiske lande H.3.1.A

Internationalisering. Antal studerende fra nordiske lande. Antal studerende indskrevet pr. 1.

oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med statsborgerskab fra de øvrige nordiske lande. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3043

Heraf antal studerende fra lande uden for

EU/EØS H.3.1.B

Internationalisering. Antal studerende fra lande uden for EU/EØS. Antal studerende indskrevet

pr. 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med statsborgerskab fra lande uden for

EU/EØS, og som ikke er selvbetalere (gruppen omfatter blandt andet studerende på et dansk

statsstipendium, Erasmus Mundus-studerende på EM-stipendier, personer med opholdsgrundlag

med henblik på varigt ophold). antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

3044

Heraf antal selvbetalende studerende fra lande

uden for EU/EØS H.3.1.C

Internationalisering. Antal selvbetalende studerende fra lande uden for EU/EØS. Antal

selvbetalende studerende indskrevet pr. 1. oktober på en heltids- og deltidsuddannelser fra lande

uden for EU/EØS. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram

Internationalisering d9 Internationalisering personer Kalenderåret

3045

Antal udbudte kurser på engelsk - opgjort i

ECTS 20

Antal udbudte kurser hvor det inden start er annonceret, at kurset og eksamen tilrettelægges på

engelsk - opgjort i ECTS. Kurset tælles med i den periode, hvor det starter. antal ECTS årligt 01.02-31.01 Primo februar HOMR Manueloptælling

3046 Antal hele uddannelser på engelsk 21

Antal hele uddannelser hvor det inden start er annonceret, at uddannelsen og eksamener

tilrettelægges på engelsk . antal uddannelser årligt 01.02-31.01 Primo februar HOMR Manueloptælling

Evaluering, pædagogik og studievejledning Evaluering, pædagogik og studievejledning.

3047

Andel af gennemførte undervisningsforløb, hvor

undervisningsevalueringerne offentliggøres på

nettet 23

Andel af gennemførte undervisningsforløb hvor undervisningsevalueringerne offentliggøres på

nettet. Optællingsperiode: 01.02 - 31.01. Procentdel af alle gennemførte undervisningsforløb,

inkl. kompetencegivende efter- og videreuddannelse. antal fag årligt 01.02-31.01 Primo februar HOMR Manueloptælling

3048

Studievejledning. Procent af vejledere med

vejlederuddannelse. 26

Procentvis andel af studenterstudievejledere med vejlederuddannelse. Uddannelserne omfatter de

kommende interne vejlederuddannelser, de eksterne overbygningskurser samt diplom- og

masteruddannelserne inden for området. Registrer 2 tal: samlet antal studenterstudievejledere,

studenterstudievejledere med vejlederuddannelse. % personer årligt 31.12 Primo februar HOMR Manueloptælling

Basismidler efter resultat

Antal fuldførte og afbrudte kandidatstuderende xantal kandidatstuderende, der har afsluttet (fuldført eller afbrudt) en kandidatuddannelse inden for det

seneste tværsnitsår (1/10året før til 30/9i året ) antal personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3049

Andel fuldførte kandidater indenfor normeret

tid x

Det tidspunkt hvor den studerende har læst i normeret tid opgøres ved at tage udgangspunkt i

den fuldførtes påbegyndelsestidspunkt, og tillægge dette tidspunkt uddannelsens normerede

kalendertid. Denne normerede kalendertid beregnes ved at omregne kandidatuddannelsens

omfang i ECTS-point til kalendertid efter formelen 60 ECTS = 1 år. Det bemærkes, at den

normerede tid er 3 år for kandidatdelen af et 4+4 forløb. Det bemærkes, at den normerede tid er

2,5 år for kandidatdelen for to-fags gymnasielæreruddannelser, der går på tværs af

hovedområder. antal personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3050

Andel fuldførte kandidater indenfor normeret

tid plus et år (for udelte plus to år) x

Antal kandidatstuderende, der har fuldført uddannelsen på normeret tid plus 1 år (normeret tid plus 2 år

for udelte kandidatuddannelser) inden for det seneste tværsnitsår (1/10året før til 30/9i året) delt med antal

kandidatstuderende, der har afsluttet (fuldført eller afbrudt) en kandidatuddannelse inden for det seneste

tværsnitsår (1/10året før til 30/9i året). % personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3051

Heraf antal studerende, der 1/10 året efter har

bestået 50 ECTS i 1. studieår x

Der tages udgangspunkt i de studerende, der via den koordinerede tilmelding er optaget på en

bacheloruddannelse. Af disse frasorteres dem, der ikke stadig er indskevet pr. 1/10. Denne

population følges det første studieår, og det afgøres 1/10 året senere, om den studerende har

bestået 50 ECTS i 1. studieår. antal personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

3052

Andel bachelorstuderende, der efter et års

studier har bestået 50 ECTS i 1. studieår x

Antal studerende der er påbegyndt en bacheloruddannelse via den koordinerede tilmelding og har bestået

50 ECTS i 1. studieår/ alle studerende, der er påbegyndt en bacheloruddannelse via den koordinerede tilmelding. % personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark

Evaluering, pædagogik og studievejledning Evaluering, pædagogik og studievejledning.

3053

Antal afsatte årsværk til at styrke

universitetspædagogik 25 Antal afsatte årsværk til at styrke universitetspædagogik og fagdidaktik. årsværk

antal m. 1

decimal årligt 01.01. - 31.12 23. januar HOMR manuel optælling

3054

Antal årsværk afsat til studie- og

karrierevejledning 27 Antal årsværk afsat til studie- og karrierevejledning. årsværk

antal m. 1

decimal årligt 01.01 - 31.12 23. januar HOMR manuel optælling

3055

Antal kursustimer inden for pædagogisk

efteruddannelse 24

Antal kursustimer inden for pædagogisk efteruddannelse modtaget af universitetets undervisere.

Nøgletallet er ikke systemunderstøttet pt. Udgangstallet for 2006 omfatter derfor kun de kurser,

der udbydes internt. Måltal og milepæle for 2008/2010 omfatter såvel interne som eksterne

aktiviteter. ja timer timer årligt 01.01 - 31.12 23. januar HOMR manuel optælling

Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapport AU i tal

Års-

beret-

ning UK IV

Fordeling

af

basismidl

er Beskrivelse. År Måned

Hovedom

råde Institut

Enhed/gr

uppe

Fagomr

åde Køn

Tælle-

enhed Enhed

Frekve

ns

Tælle-

periode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning

4000

Indtægter fra solgte

patenter 38 kr. 1000 kr. Årligt

01.01 -

31.12

Umiddelbart

efter revision BUD+HOMR Regnskabssystemer

4001

Indtægter fra solgte

licenser 38 kr. 1000 kr. Årligt

01.01 -

31.12

Umiddelbart


4002

Myndighedsbetjening.

Indtægter fra

myndighedsopgaver 40

I opgørelsen anføres myndighedsopgaverne på DJF

(kontrakt med Fødevareministeriet), DMU (kontrakt med

Miljøministeriet), SAM (Center for Forskningsanalyse) og

SUN (Retsmedicin). Samlet kontraktbeløb, inkl.

forskningsdel jf. DU, tabel A. 2.1.b kr. 1000 kr. Årligt

01.01 -

31.12

Umiddelbart


4003

Antal udbudte kurser i

entrepreneurship opgjort i

ECTS 17 ECTS antal Årligt 01.02-31.01 23.01 HOMR manuelt

4004 Antal solgte patenter 37 Antal solgte patenter. patenter antal Årligt

01.01 -

31.12 23.01 TTIS

4005 Antal solgte licenser 37 Antal solgte licenser. licenser antal Årligt

01.01 -

31.12 23.01 TTIS

4006

Myndighedsbetjening.

Antal tildelte Ph.d.-grader 39

Myndighedsbetjening. Antal tildelte Ph.d.-grader inden for

de fagområder, myndighedsbetjeningen foregår, uanset

indskrivningssted, ansættelsessted og finansiering.afhandli

nger antal Årligt

01.10 -

30.09 23.01 HOMR

4007 Antal samarbejdsaftaler 35 antal Årligt

01.01 -

31.12 23.01 TTIS

4008 Indberettede opfindelser 36 antal Årligt

01.01 -

31.12 23.01 TTIS

4009

Deltagelse i råd, nævn og

bestyrelser (flere PURE-

kategorier) (J.2.2.B minus

bedømmelsesudvalg) 34

Danske Universiteters statistikberedskab tabel J.2.2.B minus

bedømmelsesudvalg Alle enhedsnumre antal Årligt 01.01. - 31.1201.03. IK XML fra PURE (minus bedømmelsesudvalg)

Nr. Navn

DU

beredskab Års-rapport AU i tal

Års-

beret-

ning UK IV

Fordeling

af basis-

midler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut

Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-

enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden

Personaleomsætning Personaleomsætning. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5000 Tilgang TAP note 6.6 d11 Tilgang TAP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5001 Afgang TAP note 6.6 d11 Afgang TAP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5002 Tilgang VIP note 6.6 d11 Tilgang VIP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5003 Afgang VIP note 6.6 d11 Afgang VIP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Tilgang i alt note 6.6 d11 Tilgang i alt. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Afgang i alt note 6.6 d11 Afgang i alt. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Personale, årsværk

Personale årsværk. Et årsværk = 1924 timer. Årsværkene beregnes pågrundlag af de timer, der er blevet konteret i året. Eventuelleefterreguleringer medtages først i det efterfølgende år. Udgangspunkteter, at VIP og DVIP stillinger er de stillinger, der er omfattet afstillingsstrukturen for den videnskabelige personale på universiteterne.Såvel stillingskategorier fra den nuværende som den tidligerestillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Det øvrige personalehenføres til kategorien TAP. For TAP-gruppen skelnes ikke mellemfuldtid og deltid. Stillingskategorierne rektor, prorektor, dekan,institutleder, m.fl. henføres som TAP. ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Professor d5 Professor,årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5004 Professor, kvinde d5 Professor,årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5005 Professor, mand d5 Professor,årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Lektor d5 Lektor, årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5006 Lektor, kvinde d5 Lektor, årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5007 Lektor, mand d5 Lektor, årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

adjunkt/post.doc d5 Adjunkt/post.doc. årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5008 adjunkt/post.doc, kvinde d5 Adjunkt/post.doc. årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5009 adjunkt/post.doc, mand d5 Adjunkt/post.doc. årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Ph.d. d5 Ph.d. årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5010 Ph.d., kvinde d5 Ph.d. årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5011 Ph.d., mand d5 Ph.d. årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Anden VIP d5 Anden VIP (dog ej deltids), årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5012 Anden VIP, kvinde d5 Anden VIP (dog ej deltids), årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5013 Anden VIP, mand d5 Anden VIP (dog ej deltids), årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

DVIP d5 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.), årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5014 DVIP, kvinde d5 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.), årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5015 DVIP, mand d5 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.), årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

TAP d5 TAP, deltid og heltid, årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5016 TAP, kvinde d5 TAP, deltid og heltid, årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

5017 TAP, mand d5 TAP, deltid og heltid, årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

Personale, finansiering,

årsværk

Årsværksforbrug 2007 fordelt på hovedområder, stillingskategorier (VIP,DVIP, TAP, alle) og finansiering (AV eller eksternt). Sum = årsværk i alt ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart

efter revision PUK + BUD

PØS/SLS+ DJF

og DMU

5018 VIP ordinært finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart

efter revision PUK+BUD

PØS/SLS+ DJF og

DMU

5019 VIP eksternt finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart


PØS/SLS+ DJF og

DMU

5020 DVIP ordinært finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart


PØS/SLS+ DJF og

DMU

5021 DVIP eksternt finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart


PØS/SLS+ DJF og

DMU

5022 TAP ordinært finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart


PØS/SLS+ DJF og

DMU

5023 TAP eksternt finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart


PØS/SLS+ DJF og

DMU

Personale,

aldersfordeling,

kønsfordeling

Personale årsværk og aldersfordeling. Et årsværk = 1924 timer.Årsværkene beregnes på grundlag af de timer, der er blevet konteret iåret. Eventuelle efterreguleringer medtages først i det efterfølgende år.Udgangspunktet er, at VIP og DVIP stillinger er de stillinger, der eromfattet af stillingsstrukturen for den videnskabelige personale påuniversiteterne. Såvel stillingskategorier fra den nuværende som dentidligere stillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Det øvrigepersonale henføres til kategorien TAP. For TAP-gruppen skelnes ikkemellem fuldtid og deltid. Stillingskategorierne rektor, prorektor, dekan,institutleder, m.fl. henføres som TAP. Sum = alle ansatte ultimo året ja personer

antal, i 10 års

intervaller fra 20 -

70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS

VIP d7 VIP personale fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års


70 årligt 31.12. 23.01 PUK PØS/SLS

Professor d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



Professor, 20 - 29 år d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5024

Professor, 20 - 29 år,

kvinde

5025 Professor, 20 - 29 år, mand


antal, i 10 års



Nr. Navn

DU


Års-

beret-

ning UK IV

Fordeling

af basis-


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


5026


kvinde



antal, i 10 års



5028


kvinde



antal, i 10 års



5030


kvinde


Professor, 60 + d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5032 Professor, 60 +, kvinde

5033 Professor, 60 +, mand

Lektor d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



Lektor, 20 - 29 år d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5034 Lektor, 20 - 29 år, kvinde

5035 Lektor, 20 - 29 år, mand


antal, i 10 års






antal, i 10 års






antal, i 10 års




5041 Lektor, 50 - 59 år. Mand

Lektor, 60 + d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5042 Lektor, 60 +, kvinde

5043 Lektor, 60 +, mand

adjunkt/post.doc d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



adjunkt/post.doc, 20 - 29 år d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5044

adjunkt/post.doc, 20 - 29

år, kvinde

5045


år, mand


antal, i 10 års



5046


år, kvinde

5047


år, mand


antal, i 10 års



5048


år, kvinde

5049


år, mand


antal, i 10 års



5050


år, kvinde

5051


år, mand

adjunkt/post.doc, 60 + d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5052

adjunkt/post.doc, 60 +,

kvinde

5053

adjunkt/post.doc, 60 +,

mand

Nr. Navn

DU


Års-

beret-

ning UK IV

Fordeling

af basis-


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


Ph.d. d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



Ph.d., 20 - 29 år d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5054 Ph.d., 20 - 29 år, kvinde

5055 Ph.d., 20 - 29 år, mand


antal, i 10 års



5056 Ph.d., 30 - 39 år, kvinde

5057 Ph.d., 30 - 39 år, mand


antal, i 10 års



5058 Ph.d., 40 - 49 år, kvinde

5059 Ph.d., 40 - 49 år, mand


antal, i 10 års



5060 Ph.d., 50 - 59 år, kvinde

5061 Ph.d., 50 - 59 år, mand

Ph.d., 60 + d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5062 Ph.d., 60 +, kvinde

5063 Ph.d., 60 +, mand

Anden VIP d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



Anden VIP, 20 - 29 år d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5064

Anden VIP, 20 - 29 år,

kvinde

5065


mand


antal, i 10 års



5066


kvinde

5067


mand


antal, i 10 års



5068


kvinde

5069


mand

Anden VIP, 50 - 59 år

5070


kvinde d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5071


mand

Anden VIP, 60 + d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5072 Anden VIP, 60 +, kvinde

5073 Anden VIP, 60 +, mand

DVIP d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer

antal, i 10 års



DVIP, 20 - 29 år d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5074 DVIP, 20 - 29 år, kvinde

5075 DVIP, 20 - 29 år, mand


antal, i 10 års




5077 DVIP, 30 - 39 år, mand


antal, i 10 års




5079 DVIP, 40 - 49 år, mand


antal, i 10 års




5081 DVIP, 50 - 59 år, mand

Nr. Navn

DU


Års-

beret-

ning UK IV

Fordeling

af basis-


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


DVIP, 60 + d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5082 DVIP, 60 +, kvinde

5083 DVIP, 60 +, mand

TAP d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



TAP, 20 - 29 år d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5084 TAP, 20 - 29 år, kvinde

5085 TAP, 20 - 29 år, mand


antal, i 10 års



5086 TAP, 30 - 39 år, kvinde

5087 TAP, 30 - 39 år, mand


antal, i 10 års



5088 TAP, 40 - 49 år, kvinde

5089 TAP, 40 - 49 år, mand


antal, i 10 års



5090 TAP, 50 - 59 år, kvinde

5091 TAP, 50 - 59 år, mand

TAP, 60 + d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer

antal, i 10 års



5092 TAP, 60 +, kvinde

5093 TAP, 60 +, mand

Internationalisering Internationalisering ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR

HOMR/manuelt/

PØS

understøttelse

5094

Gæsteforskere med ophold

ved AU, 1 uge - 3 mdr d9

Gæsteforskere med ophold ved AU, 1 uge - 3 mdr. Gæsteforskere skal være fra

udlandet, kan være lønnede eller ulønnede. Ej Ph.d.-std. Tælleperiode:

Kalenderåret. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR

HOMR/manuelt/

PØS

understøttelse

5095


ved AU, 6 mdr - 12 mdr d9

Gæsteforskere med ophold ved AU, 6 mdr. - 12 mdr. Gæsteforskere skal være

fra udlandet, kan være lønnede eller ulønnede. Ej Ph.d.-std. Tælleperiode:

Kalenderåret ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR

HOMR/manuelt/

PØS

understøttelse

5096


ved AU, 3 mdr - 6 mdr d9

Gæsteforskere med ophold ved AU, 3 mdr - 6 mdr. Gæsteforskere skal være

fra udlandet, kan være lønnede eller ulønnede. Ej Ph.d.-std. Tælleperiode:

Kalenderåret ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR

HOMR/manuelt/

PØS

understøttelse

5097

Forskere med

udlandsophold i mindst 1

måned d10 ja

5098

Antal nyansatte forskere

med sidste

ansættelsessted uden for

DK 2

Antal nyansatte forskere med sidste ansættelsessted uden for Danmark. Sidste

ansættelsesforhold i udlandet: Ph.d.-grad fra eller post.doc.-ansættelse i

udlandet. Nyt ansættelsesforhold i DK: Minimum post.doc.-ansættelse med

ansættelsesbrev. Tælleperiode: Kalenderåret. personer antal årligt Kalenderåret HOMR

HOMR/manuelt/

PØS

understøttelse

11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK

Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapp

ort

AU i

tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordelin

g af

basismi

dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut

Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-

enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning

Indtægtsfordeling A 1

Indtægtsfordeling. Denne opstilling af universitetets indtægter skaltilvejebringe et samlet overblik over universitetets indtægter i året.Den anvendte inddeling af indtægter tager udgangspunkt iFinansministeriets opdeling af indtægter på finanslovene. Derforgennemgås tallene på kategorier fra Finansloven for at klarlægge,hvor de enkelte tal skal medtages, se opdelingen i niveau 2 og 3. IÅrsrapport samt indberetning til ministeriet skal der udelukkendeafrapporteres på hovedkategori, altså niveau 1. Niveau 3 indgår iuniversiteternes statistiske beredskab således, at tallene skal kunneindhentes på forespørgsel fra minister og andre. Alle indtægteropgøres eksklusiv moms. Det bør sikres at intern handel ikke fårpustet omsætningen op, men udelades på såvel indtægts- somomkostningssiden. Som følge af regnskabsbekendtgørelsen skal alleindtægter periodiseres, hvilket betyder, at indtægter, der tilhøreråret, også skal konteres i dette år. Indtægtsfordelingen følger den tilenhver tid gældende indtægtsfordeling fra Finansministeriet, såledessom det fremgår af Finanslovene, og at disse ændres i takt med ændringer i bevillingspraksis. Beløbene opgøres i 1.000 kr.UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter

revision BUD Regnskabssystemer

Uddannelse, sum A.1 1

Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fra uddannelsesaktivitet. Heltids-,

deltids-, udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Heltidsuddannelse A.1.1 e2 Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fra heltidsuddannelser. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6000 Bachelor / kandidat A.1.1.a

Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. STÅ-indtægter

vedrørende bachelor- og kandidatuddannelser herunder også

undervisnings-takst, fælles-takst, praktik-takst, klinisk-takst og

meroptagsbonus. Budgetteret indtægt på FL og den endelige afregning på

TB på baggrund af indberettede STÅ-tal, inkl. efterreguleringer i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6001 Selvbetalende A.1.1.b 31

Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Deltagerbetaling fra

studerende fra lande, der står udenfor EU/EØS-samarbejdet. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6002 Færdiggørelsesbonus A.1.1.c e2

Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Fast beløb pr.

afsluttet bacheloruddannelse. Budgetteret indtægt på FL og den endelige

afregning på TB på baggrund af indberettede antal færdiggjorte bachelorer

i året. For DPU indregnes kandidatbonus. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6003 Aktiverede A.1.1.d 31

Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Betaling for

aktiverede fra AF, kommuner, mv. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Deltidsuddannelse A.1.2 e2 Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fra deltidsuddannelser. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6004 Tilskud A.1.2.a

Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelser. Budgetteret indtægt

på FL, endelig afregning på TB på baggrund af indberettede aktiviteter og

deltagerbetaling, inkl. efterreguleringer i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6005 Deltagerbetaling A.1.2.b 31

Indtægtsfordeling. Deltidsuddannelser. Årsstuderende-indtægter og

deltagerbetaling vedr. deltidsuddannelser, herunder masteruddannelser og

kurser m.v. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6005 Aktiverede A.1.2.c 31

Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelse. Betaling for

aktiverede fra AF, kommuner, mv. Deltid. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6006 UdvekslingsstuderendeA.1.3 e2

Indtægtsfordeling. Sum af uddannelsesindtægter fra ind- og udgående

udvekslingsstuderende. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6007 Udvikling A.1.4

Omfatter uddannelsestilskud afsat ifm. Aftale om udmøntning af

Globaliseringspuljen til udvikling af nye undervisningsformer, styrket

studievejledning og efteruddannesle ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6008

Uddannelsestilskud

fra UVM A.1.5 Omfatter primært taxameterbevilling fra UVM ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Forskning, sum A.2 2 Indtægtsfordeling. Finanslovsbevilling til forskning. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Forskning A.2.1 2

Indtægtsfordeling. Forskning. Politisk fastsat beløb. Mindre andel heraf er

i de senere år fordelt efter 50-40-10-modellen (50 % uddannelses-

bevilling, 40 % tilskudsfinansieret forskning, 10 % Ph.d.-afhandlinger),

som fastsat på FL+TB i året. Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer

på TB i året. DJF og DMU skal her registrere den del af deres tilskud,

som skal tælle med i statens forskningsbudget. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6009

Basistilskud

(forskning) A.2.1.a e2 Basistilskud til forskning på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6010

Forskning for

sektorministerier) A.2.1.b e2

Forskningsandelen af fagministeriernes tilskudsbevilling til

myndighedsbetnening. DJF og DMU skal her registrere den del af deres

tilskud, som skal tælle med i statens forskningsbudget. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Eksterne midler, sum A.3 3 X Indtægtsfordeling. Eksterne midler. Sum. Inkl. OH. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed, sumA.3.1 e2

Indtægtsfordeling. Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed (TF) inkl.

OH. Bevillinger (UK 95) der i princippet søges i åben konkurrence.

Væsentlig del af midler formidles via forskningsråd og ministerier og er

"øremærkede" til bestemte formål, men ikke til bestemte institutioner. Her

skal der udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. Til AU

årsberetning afleveres oplysningerne på projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR Regnskabssystemer

6011

Danske offentlige

kilder A.3.1.a e5 X

Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske offentlige kilder (UK 95)

inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveres oplysningerne på

projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6012 Danske private kilder A.3.1.b 38 e5 X 4

Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske private kilder (UK95) inkl.

OH. Til AU Årsberetning afleveres oplysningerne på projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6013 EU A.3.1.c e5 X 3

Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra EU (UK 95), inkl. OH. Til AU

årsberetning afleveres oplysningerne på projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6014

Øvrige udenlandske

kilder A.3.1.d 38 e5 X 4

Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra øvrige udenlandske kilder (UK95)

inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveres oplysningerne på

projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter



Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapp

ort

AU i

tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordelin

g af

basismi


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


6015 Heraf overhead A.3.1.e X

Indtægtsfordeling. Overhead fra eksterne midler (UK95). Overhead er de

midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af projekternes andel

af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed da RK. A.3.1.a-d opgøres inkl. overhead og såfremt

RK A.3.1.e medtages i summen vil overhead blive talt dobbelt). ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Eksterne midler,

andre

tilskudsfinansierede

aktiviteter, sum A.3.2 X

Indtægtsfordeling. Sum af UK 97, inkl. OH. Eksterne midler, andre

tilskudsfinansierede aktiviteter, sum. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6016 Andre tilskud A.3.2.a X

Indtægtsfordeling. Bevillinger (UK 97) inkl. OH fra private og offentlige

organisationer der i princippet søges i åben konkurrence. Her skal der

udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6017 Heraf overhead A.3.2.b X

Indtægtsfordeling. UK 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.

Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af

projekternes andel af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for

andre tilskudsfinansierede aktiviteter, da A.3.2.a opgøres inkl. overhead,

og såfremt b medtages i summen, vil overhead blive talt dobbelt). ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6018 Retsmedicin, sum A.3.3 X Indtægtsfordeling. Retsmedicinske undersøgelser (underkonto 91) i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6019

Kommerciel

indtægtsdækket

virksomhed, IV, sum A.3.4 X

Indtægtsfordeling. Indtægtsdækket virksomhed (IV) (underkonto 90),

universiteternes salg af tjenesteydelser eller varer på markedsmæssige

vilkår. DJF angiver her indtægtsførte bevillinger på underkonto 20

Rekvirerede ydelser. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Myndighedsbetjening A.4 e2 ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6020 Tilskudsbevilling A.4.1

Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året - fratrukket

forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til

myndighedsopgaver (dvs. A.2.1.b). Kategorien omfatter tilskud fra andre

ministerier til myndighedsbetjening (FVM og MIM) ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6021

Basistilskud fra UBST

(til

myndighedsbetjening) A.4.2

Tilskud til udførelse af en række myndighedsopgaver, som udføres for

VTU og FVM ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Basistilskud A.5. 4

Indtægtsfordeling. Sum af driftstilskud til husleje, vedligeholdelse af

myndighedsopgaver. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6022 Kapitaltilskud A.5.1

Omfatter bygningsoverhead til forskning, overgangsordning, grundtilskud

samt et vedligeholdelsestilskud. Desuden indgår et tilskud til indfasning af

nyt byggeri, der er taget i brug i perioden 2001-2006. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6023 Øvrige formål A.5.2 e2

Omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. samt

tilskud til udenlandske lektorer, småfag, propædeutisk undervisning og

undervisnings- og behandlingsklinikker på dyrlæge- og tandlægeområdet.

Endelig indgår tilskud til samarbejde mellem universiteterne om edb-

systemer til brug for studieadministration og økonomistyring ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Øvrige indtægter,

sum A.6. 6 e2

Indtægtsfordeling. Sum af øvrige indtægter, herunder renter, udlejning,

tech-trans. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6024

Finansielle indtægter

(netto) A.6.1

Indtægtsfordeling. Finansielle indtægter. Overhead m.v. der er

regnskabsmæssigt overført fra ekstern virksomhed (UK 95/97) til ordinær

drift (UK10) er medregnet som indtægt under eksterne midler, jf. tabel

RK A 3.1.E, og skal ikke medtages som øvrig indtægt på UK10 (således

sikres det, at overhead ikke tælles med dobbelt på indtægtssiden).

Finansielle poster, såvel renteindtægter som renteomkostninger (bortset

fra prioritetsrenter), afkast og reguleringer af værdipapirer, etc. (UK 10 og

20), som er indtjent i året ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6025

Indtægter fra Tech

Trans A.6.2

Indtægtsfordeling. Indtægter fra Tech-Trans selskaber som er indtjent i

året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6026 Udlejning og fremleje A.6.3

Indtægtsfordeling. Indtægter fra udlejning og fremleje af lokaler og anden

udlejning, f.eks. masteleje til telefonselskaber. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


6027 Øvrige indtægter A.6.4 e2

Indtægtsfordeling. Øvrige indtægter. Her opgøres indtægter fra f.eks.

mindre supplerende virksomhed (MSV), driftsrefusioner, indtægter vedr.

ØSS og STADS samarbejdet, frikøb af VIP fra kilder uden for

universitetet, som er indtjent i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter


Formålsfordeling af

omkostninger B. e4

Formålsfordeling af omkostninger. Hovedprincippet er, at løn, driftog investering følger den initierende medarbejder og henføres tilformål RK B.1 til RK B.1.4. I tabellen nedenfor står løn ogdriftsomkostninger og består af følgende: Lønomkostninger, dvs.bruttoløn og AER minus refusioner. Driftsomkostninger i forbindelsemed den enkelte medarbejders arbejdsplads består af omkostningertil rejser, møder, efteruddannelse, kontorhold samt anskaffelseaf/afskrivninger vedr. inventar, PC'ere, bidrag til flex-job ordning,AES og finansieringsbidrag etc. fordeles ligeledes på formål. Typiskvil en VIP med en årsværksfordeling på f.eks. 50 pct. uddannelse, 40pct. forskning og 10 pct. ph.d. vejledning med en årsløn på 500.000kr. og 50.000 i drift (inkl. afskrivninger) fordeles mellem delformålRK B.1.1, RK B.2.1 og RK B2.2; 275.000 kr., 220.000 kr. og 55.000kr. Typisk vil en TAP fra fællesadministration henføres afhængig affunktion til delformål RK B.4.1, RK B.4.2, RK B.5.1 (og dertilkommer omkostninger i forbindelse med varetagelse af denpågældende funktion). Eksempler på omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, men henføres til formål ”RK B.4. Generel ledelse og administration”, er ØSS-samarbejde og revision. Andre omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, er eksempelvis forbrugsafgifter (el, varme, vand)samt rengøring, som henføres til formål ”RK B.5. Bygninger”. Omkostninger i den eksterne forskning opgøres ekskl. overhead-omkostninger. Overhead’ en er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift(UK10)og udgiftsføres i den ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at overheadudgiften ikke udgiftsføresdobbelt.BetegnelserneVIP,D-VIPogTAPifølgendebesk rivelseraf delformålenes aktiviteter følger definitionerne til opgørelsen af årsværk. Finansielle omkostninger (f.eks. mora-renter) skal ske ved at nettoficere beløbet i finansielle indtægter (tabel RK A.6.1: Finansielle indtægter (netto)). Alene prioritetsrenter ifm. bygninger skal indgå i kategori ”RK B.5.4 Prioritet

Ja, ASB delesi HUM ogSAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR

Formålsfordelingen af

omkostninger er ikke

systemunderstøttet. 8000C

udtrækker regnskabsdata fra

Navision til regneark, præ-

fordeler en del af

omkostningerne på formål og

beder hovedområderne fordele

resten via regneark.

Uddannelse, sum B.1 8 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Sum af omkostninger til uddannelse.

ja, ASB deles i

HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12

Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR

Regnskabssystemer + skøn fra

HOMR og BUD


Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapp

ort

AU i

tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordelin

g af

basismi


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


6028 Heltidsuddannelse B.1.1 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Heltidsuddannelse. Uddannelser på

såvel bachelor- som kandidatniveau: Andel af VIP-løn (inkl. andel af

ph.d.´eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører

uddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP, som

underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets

afskrivninger på anlæg vedr. uddannelse, typisk andel af

forsøgsopstillinger mv. som anvendes til undervisningsformål, og som er

aktiveret (fordeles evt. med delformål RK B 1.2). Den andel af IT-

systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder

videokonferenceudstyr, andet AV-udstyr, undervisningssoftware -

STADS, e-learning, Blackboard mv. - samt alment IT-udstyr, som

anvendes direkte i undervisningen) eller af de studerende generelt

(herunder andel af studenter-PC’ere), som skønnes at vedrøre

heltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6029 Deltidsuddannelse B.1.2 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Deltidsuddannelse. Uddannelser som

udbydes efter lov om Deltidsuddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel af

ph.d.’eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører

deltidsuddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP som

underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets

afskrivninger på anlæg vedr. deltidsuddannelse, typisk andel af

forsøgsopstillinger m.v. som anvendes til undervisningsformål og som er

aktiveret (fordeles evt. med delformål RK B.1.1). Den andel af IT-

systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder

videokonferenceudstyr, andet Av-udstyr, undervisningssoftware - STADS,

e-learning, Blackboard mv.) - samt alment IT-udstyr, som anvendes

direkte i undervisningen eller af de studerende generelt (herunder andel af

studenter-PC’er), som skønnes at vedrøre deltidsuddannelse. Direkte

henførbare lønudgifter skal også medtages her.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6030 Øvrige uddannelser B.1.3 e4

Øvrige uddanelser. Ikke-universitære uddannelse, som gennemføres ved

de videregående uddannelsesinstitutioner. Forskningsbaseret

efteruddannelse. Sommerskole og adgangskursus, når det drejer sig om

selvstændige forløb, der ikke er dele af en ordinæruddannelse: Andel af

VIP-løn (inkl. andel af ph.d.´eres formidlingsforpligtelse) og

driftsudgifter, som vedrører øvrig uddannelse, DVIP-løn inkl.

koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks. laboranter,

bibliotekarer og instruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr. øvrig

uddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger mv., som anvendes til

undervisningsformål, og som er aktiveret (fordeles evt. med delformål RK

B 1.1 og RK B 1.2). Uddannelser til klinikassistenter, tandplejere og

kliniske tandteknikere. Udgifter til egne elever og lærlinge medtages ikke

her, men under den opgave, hvor de er ansat. Omfatter ikke egne

medarbejderes efteruddannelse, men udbudte efteruddannelser (UK 90).

Kommerciel undervisningsaktivitet og konsulentydelser efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed samt ikke-kommerciel undervisning efter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter, f.eks. efteruddannelse for AF og arbejdsmarkedsråd. Uddannelsesaktiviteter som EU's Erasmus, Nordplus samt andre internationale uddannelsesaktiviteter, aktiviteter der normaltafvikles efter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter (UK97) (administrationen af disse aktiviteter (TAP-løn) henføres til formål ”RK B 1.4. Uddannelsesledelse og administration”). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr, andet AV-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboardm.v.)-samtalmentIT-udstyr,somanvendesdirekteiundervisningen eller af de studerende generelt (herunder andel af studenter-PC’ere), som skønnes at vedrøre øvrige uddannelser. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6031

Uddannelsesledelse

og administration B.1.4 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Uddannelsesledelse og administration.

Omhandler administration og ledelse på alle organisatoriske niveauer, som

sker i direkte tilknytning til enten undervisningsaktiviteten eller

serviceringen af studerende, herunder studiekontor, internationalt kontor

og den koordinerede tilmelding: Løn og driftsudgifter til

studieadministration på alle organisatoriske niveauer. Løn og

driftsudgifter afholdt i tilknytning til undervisningens overordnede

planlægning og strategisk udvikling, herunder udvikling af nye

uddannelser (dog ikke forberedelse af den enkelte lektion, henregnes til

1.1, 1.2 og 1.3). Løn og driftsudgifter til udadrettet sagsbehandling vedr.

studerende f.eks. indskrivning, eksamens- og lokaleadministration, studie-

og fagbeskrivelser, studie- og erhvervsvejledning, SU-stipendier og

legater, markedsføring af uddannelser og løn og driftsudgifter til

studieledere (dog ikke udgifter i direkte tilknytning til undervisningen).

Den andel af institutlederens løn som vedrører uddannelse. Typisk vil det

være den andel af administrative medarbejdere og driftsudgifter på institutter, som vedrører uddannelse, samt Internationalt kontor, studiekontorer, stipendiekontorer m.v. på fakultets- og fællesniveau i det omfang det vedrører uddannelse. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt eller udviklet specielt til administration/koordination af uddannelsesaktiviteter, herunder studieadministrative systemer, studenterportaler m.v., samt den andel af institutionensudgifter til alment IT-udstyr (PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), som vurderes at blive anvendt i administrationen af uddannelse(etskønkanf.eks.foretagesudfrafordelingenafårsværk pr.hovedformål).

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

Forskning B.2 7 e4

Forskning. Forskningsaktiviteter finansieret af basisforskningsbevilling

(UK 10) og formidling heraf: Forskningsaktivitet finansieret af VTU. Løn

og driftsudgifter vedr. VIP’ere (dog ekskl. ph.d.’ere – henføres til RK B

2.2), TAP’ere som udfører opgaver i direkte forbindelse med forskning

såsom laboranter, lærlinge, studentermedhjælpere med administrativt

arbejde på UK95 etc. (ej administrative TAP-medarbejdere på institutter –

henføres til RK B 2.3 og RK B 1.4). Egne VIP’s tid til uddannelse af

adjunkter medtages her. Tilskudsfinansieret forskning (UK 95): Løn (til

projektansatte) og drift, hvor midlerne hidrører fra eksterne bevillinger

(UK 95 ekskl. ph.d.’ere). Udgifter i den eksterne forskning opgøres ekskl.

overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning af

fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den

ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at

overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. Indtægtsdækket

forskningsaktivitet (UK 90): Løn og driftsudgifter forbundet med

kommerciel forskningsaktivitet med hjemmel i indtægtsdækket virksomhed. Generelt. Udgifter til direkte formidling af VIP’ernes faglige viden (herunder TAP-løn og drift vedr. forlagsvirksomhed) og til etablering af kontakter mellem forskere og interessenter i samfundet (bl.a. medierne). Driftog udvikling af specialiserede IT-systemer, som anvendes i forskningen. Årets afskrivninger på anlæg vedr. forskning, typisk forsøgsopstillinger m.v. som er aktiveret. Udgifter i den eksterne forskning opgøresekskl. overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinæredriftsomendelafderespektivedelformål.Såledessikres det,atoverheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6032 Forskning B.2.1 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Forskning

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD


Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapp

ort

AU i

tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordelin

g af

basismi


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


6033 Forskeruddannelse B.2.2 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Forskeruddannelse. De samlede

udgifter forbundet med forskeruddannelsen uanset finansieringskilde:

Andel af VIP-løn og driftsudgifter til vejledning af ph.d.’ere og afholdelse

af kurser/seminarer for ph.d.’ere samt ph.d.-studielederfunktion. Løn og

driftsudgifter til ph.d.’ere. Øvrige udgifter til rejser, apparatur,

bedømmelse, publicering af afhandlinger. TAP-bistand der har direkte

tilknytning til ph.d.uddannelsen, dog ekskl. ph.d. studienævnssekretær.

Ph.d.eres formidlingsforpligtelse henføres til relevant delformål (f.eks.

RK B 1.1).

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6034

Forskningsledelse og

administration B.2.3 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Forskningsledelse og administration.

Ledelse og administration i direkte tilknytning til forskningsaktiviteten:

Løn og driftsudgifter til forskningsledelse og forskningsadministration på

alle organisatoriske niveauer. Typisk den del af institutlederens løn, som

kan henføres til forskning. Driftsudgifter til forskningsplanlægning og –

strategiudvikling f.eks. seminarer, publikationer, fundraising m.v. (dog

ikke VIP-tid der medgår til aktiviteten – henføres til formål RK B 2.1).

Faglig administration på alle organisatoriske niveauer i direkte tilknytning

til forskningsaktiviteten. Herunder løn og driftsudgifter til

sekretariatsbistand og projektadministration (samarbejdsaftaler, EU-

kontrakter m.m.). Typisk vil der således være tale om de administrative

medarbejdere og driftsudgifter på institutter og i mindre omfang

medarbejdere og driftsudgifter på fakultets- eller fællesniveau. Drift og

udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt

eller udviklet specielt til administration/koordination af

forskningsaktiviteter samt den andel af institutionens udgifter til alment IT-udstyr (PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), som vurderes at blive anvendt ifm. med forskningsaktiviteter (et skøn kan f.eks. foretages ud fra fordelingen af årsværk pr. hovedformål).

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

Formidling og

vidensudveksling B.3 9 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Formidling og vidensudveksling.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6035 Formidling B.3.1 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Formidling: Museer, samlinger og

forskningsbiblioteker: Egentlig videnskabelig formidling f.eks.

tidsskriftsartikler, som ikke kan adskilles fra (løn)udgiften til forskning,

henføres til ”RK B 2.1 forskning”. Her medtages ikke direkte

promovering af universitetet (henføres til ”RK B 4.1. Generel ledelse og

administration”) eller universitetets uddannelser (henføres til ”RK B 1.4.

Uddannelsesledelse og administration”). Forskningsbiblioteker: Løn og

driftsudgifter (VIP og TAP).

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6036 Vidensudveksling B.3.2 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Vidensudveksling, patenter,

rettigheder og kommerciel udnyttelse af egne produkter: Udgifter til

undersøgelse af markedspotentiale, sikring af rettigheder samt

markedsføring af goder (materielle eller immaterielle), som helt eller

delvist er resultat af institutionens egen produktion. Herunder medtages

også udgifter til Teknologioverførselsenheder.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6037 Myndighedsbetjening B.4 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Myndighedsopgaver, Retsmedicin,

Behandling og klinikfunktioner: Løn og driftsudgifter knyttet til

varetagelse af myndighedsopgaver omfattet af fagministeriers

tilskudsbevilling (FL samt evt. efterregulering på TB i året) - fratrukket

forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til

myndighedsopgaver, dvs. A.2.1.b. Løn og driftsudgifter knyttet til

varetagelse af myndighedsopgaver på kontrakter med nationale og

internationale myndigheder, hvor opgaverne ikke kan henføres til

forskningsformål. Løn og driftsudgifter knyttet til gennemførelse af

myndighedsopgaver i form af undersøgelser, obduktioner osv. samt

udgifter direkte knyttet til håndtering og behandling af patienter, som ikke

kan henføres til henholdsvis uddanelse eller forskningsformål. Drift og

udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og stofware, som er indkøbt

ellerudviklet specielt til administration/koordination af

myndighedsopgaver eller behandling og klinikfunktioner.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

Generel ledelse,

administration og

service B.5 10 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Generel ledelse, administration og

service

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6038

Ledelse og

administration B.5.1 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Ledelse og administration. Typisk

universitetets rektorat/ledelsessekretariat, administration på

fakultetsniveau samt fællesadministration. Undtaget er forsknings- og

uddannelsessekretariater (henføres til hhv. RK B 2.3 og RK B 1.4),

Internationalt kontor og ledelse af institutter (fordeles mellem RK B 2.3

og RK B 1.4), studieadministration samt studiekontor og den

koordinerede tilmelding (henføres til RK B 1.4): Løn og driftsudgifter til

ledelse og støttefunktioner (herunder udgifter såsom bestyrelseshonorar,

samarbejds- og sikkerhedsudvalg m.v.) typisk over institutniveau: Rektor,

universitetsdirektør, dekaner samt størstedelen af

fakultetsadministrationen og fællesadministrationen (typisk

ledelsessekretariater, økonomi, regnskab, personale, løn, dele af

informations afdelingen m.v.). Universitetets samlede udgifter til revision,

juridisk assistance, årbog, promovering af universitetet, udgifter til COPY-

DAN, udgifter til ØSS-samarbejde o. lign. Drift og udvikling af IT-

systemer til administrative formål, herunder økonomistyring,

tidsregistrering, personaledata mv. Den del af de samlede udgifter til PC’ere, printere, servere og generel software, som vedrører den generelle ledelse og administration. Årets afskrivninger på anlæg vedr. administration m.v., som er aktiveret. Typisk servere, biler, inventar m.v.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD


Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapp

ort

AU i

tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordelin

g af

basismi


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


6039 Servicefunktioner B.5.2 e4

Service. Universitetets tværgående funktioner såsom helpdesk, journal,

reception, telefonomstilling, repro, kantine, konferenceplanlægning,

studenterorganisationer, boglader: Løn og driftsudgifter til

servicepersonale (ekskl. bygningsdrift, bl.a. betjente). I tilfælde af

udlicitering af de omtalte opgaver skal betaling for tjenesteydelser af

ovenstående art ligeledes indgå. Flytteudgifter, AV-udstyr etc. Drift og

udvikling af tværgående IKT-faciliteter (ekskl. installationer): Alle aktive

dele af IT-netværket: hardwarekomponenter og software, som understøtter

institutionens internetadgang (og evt. IP-telefoni) frem til slutbrugeren,

dvs. inkl. servere, switches, firewall, backupsystemer, central

virusscanning, netværksovervågning og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Drift og udvikling af andre generelle IT-faciliteter, der anvendes af både

VIP og TAP: Mailsystem, intranet, elektronisk kalender, fildeling,

elektroniske journaler m.v.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

Bygninger B.6 11 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Bygninger. Sum

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6040

Bygningsdrift,

administration og

service B.6.1 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Bygningsdrift, administration og

service. Drift af bygninger inkl. installationer: Løn og driftsudgifter til

ledere og medarbejdere (arkitekter, økonomer, håndværkere m.v.), som

arbejder med bygningsdrift (eksempelvis i universiteternes tekniske

forvaltninger), og til pedelvirksomhed og rengøring samt udgifter i

forbindelse med opretholdelse af disse funktioner. Undtagelse: funktioner,

som direkte relaterer sig til faglige formål (f.eks. rengøring af reagensglas)

eller til bibliotek (betjente, særligt udstyr). Centrale udgifter såsom tilsyn,

energi, varme, vand, renovation, ventilation, nødstrøms- og

brandslukningsanlæg og øvrige installationer, som kan betragtes som en

del af bygningen: Kabler, krydsfelter, særlige installationer i serverrum og

andre passive dele af IT-netværk og telefonsystem. Undtagelser: Aktive

dele af IKT netværket, bl.a. firewall og switches (hovedformål RK B 4,

Generel ledelse, administration og service), diverse IT-systemer, bruger-

PC’ere m.v., som kan henføres til relevante hovedformål, samt IT

helpdesk (formål RK B 4, Generel ledelse, administration og service). Vagttjeneste, adgangskontrol, overvågning, fælles budtjeneste, snerydning, betjente, skiltning, beredskabsvedligehold, gartnerarbejde, vask af arbejdstøj og gardiner. Pasning og styring af ejendomme, lokaler, materiel,anlæg, inventar og udstyr, ekskl. lokaleadministration, som henføres til RK B 1.4.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6041

Husleje og

ejendomsskatter B.6.2 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Husleje og ejendomsskatter.

Huslejeudgifter. Ejendomsskatter (f.eks. forsyningsafgifter). Årets

omkostninger på bygningsmassen i det omfang den er aktiveret (dvs.

afskrivninger) Årets omkostninger på anlæg og installationer vedr.

bygningerne som er aktiveret.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6042

Vedligeholdelse,

mindre byggearbejder B.6.3 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Vedligeholdelse, mindre

bygningsarbejder. Løn og drift til håndværkere og materiale ved

vedligehold af egne og lejede bygninger: Indvendig vedligeholdelse af

vægge, døre gulve, inventar m.v. Udvendig vedligehold af facader,

vinduer og tag samt vedligehold af terræn (f.eks. parkeringsanlæg).

Vedligehold af tekniske fællesanlæg som varmeanlæg og elektriske anlæg,

herunder IT henføres her til. Egen vedligehold.

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

6043 Prioritetsrenter B.6.4 e4

Formålsfordeling af omkostninger. Prioritetsrenter. Renter på

prioritetsgæld. Øvrige renteudgifter modregnes i renteindtægter (RK

A.6.1)

ja, ASB deles i


Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR


HOMR og BUD

Balance D. Balance nej nej nej kr. 1000 kr. årligt 31.12

Umiddelbart efter

revision Regnskab Regnskabssystemer

6044

Egenkapital (1.000

kr.) D.1 15 Balance. Egenkapital (1000 kr.). Samlet sum for hele AU nej nej nej nej kr. 1000 kr. årligt 31.12

Umiddelbart efter

revision Regnskab Regnskabssystemer

6045

Balancesum (1.000

kr.) D.2 16 Balance. Egenkapital (1000 kr.). Samlet sum for hele AU nej nej nej nej kr. 1000 kr. årligt 31.12

Umiddelbart efter

revision Regnskab RegnskabssystemerOmkostninger

fordelt på primære

kategorier,

hovedområder og

delregnskaber. e2

Omkostninger fordelt på primære kategorier. Fordeling aflønomkostninger foretages på lønomkostninger, som meningsfuldtkan henføres til de enkelte personalegrupper. Evt. residual henførestil ”anden løn”. UK mio. kr. 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter

revision

Navision. Kategorier som internt

regnskab (budget- og

budgetopfølgning). Indhentes

centralt fra institutionerne.

6046 VIP løn e2 VIP løn: Lønomkostninger konteret på VIP-medarbejdere. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter

revision BUD+HOMR Regnskabssystemer

6047 Ph.d.løn e2 Ph.d.-løn: Lønomkostninger konteret på Ph.d.-studerende. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6048 DVIP løn e2

DVIP-løn: Lønomkostninger konteret på deltidsansatte VIP-

medarbejdere. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6049 TAP e2 TAP-løn. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6050 DTAP e2 DTAP-løn. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6051 Anden løn e2 Anden løn. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6052 Husleje e2 Husleje. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6053 El, vand, varme e2 El, vand, varme. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6054

Andre

driftsomkostninger e2 Andre driftsomkostninger. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6055 Afskrivninger e2 Afskrivninger. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6056 Renteindtægter e2 Renteindtægter. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6057 Renteudgifter e2 Renteudgifter. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter


6058

Ekstraordinære

poster e2 Ekstraordinære poster iht. Årsregnskab Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter



Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapp

ort

AU i

tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordelin

g af

basismi


Enhed /gruppe

Fag-område Køn

Tælle-


Formålsfordelt

årsværksforbrug

Personale. Formålsfordelt årsværksforbrug. Et årsværk beregnes udfra bevillingstimer. Dette betyder, at der går 1.924 timer på étårsværk. Årsværkene beregnes på grundlag af de timer, der er blevetkonteret i året. Der skal eventuelle efterreguleringer først medtages idet efterfølgende år. Udgangspunktet er, at VIP stillinger er destillinger, der er omfattet af stillingsstrukturen for det videnskabeligepersonale på universiteterne. Såvel stillingskategorier fra dennuværende som tidligere stillingsstruktur er omfattet, dertil kommercensur. Det øvrige personale henføres til kategorien TAP. For TAPgruppen skelnes ikke mellem fuldtid og deltid.

Ja, ASB deles i

HUM og SAM

Umiddelbart efter

revision BUD + HOMR

6059 VIP Uddannelse C.1.1

Personale. Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP. Generelle kommentarer

vedr. VIP: Som hovedregel bør VIP kun henføres til formålene

uddannelse, forskning og vidensformidling, stillingskategorierne rektor,

prorektor dekan, institutleder m.fl. henføres som TAP. Kategorien VIP

indeholder følgende stillingskategorier: Professor med særlige opgaver,

Professor, Forsknings Professor, Gæsteprofessor, Klinisk professor,

Docent, Lektor, Forskningslektor (inkl. Lektorvikar), Gæstelektor,

Adjunkt, Forskningsadjunkt, Senior rådgiver, Studielektor, Studieadjunkt,

Amanuensis, Forskningsassistent, Udenlandsk lektor (Normalt af de

udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset),

Undervisningsadjunkt, Klinisk assistent, Scholarstipendier,

Kandidatstipendier, Forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), Ph.d.-

stipendiat, Post doc, Klinisk lektor, Specialtandlægeuddannelsen

(uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.),

Psykologisk kandidatstilling.Ja, ASB deles i

HUM og SAM Årsværk

antal m. 1

decimal årligt 01.01. - 31.12

Umiddelbart efter

revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn

6060 VIP Forskning C.1.2

Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP. Sum Generelle kommentarer vedr.

deltids-videnskabeligt personale (DVIP): Som hovedregel bør DVIP kun

henføres til formålene uddannelse, forskning og vidensformidling.

Kategorien DVIP indeholder følgende stillingskategorier: Klinisk lærer (i

sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi),

Afdelingstandlæge, Ekstern lektor, Undervisningsassistent, Censur,

Gæsteforelæser (honorar)Ja, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6061 VIP Vidensformidling C.1.3

Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP Sum Generelle kommentarer vedr.

TAP: Alle stillingskategorier som ikke er omfattet af VIP eller DVIP

stillingsgruppen (herunder rektor, dekan, institutleder, kontorchef,

afdelingschef m.v.)Ja, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6062

VIP

myndighedsbetjening C.1.4 Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP myndighedsbetjeningJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6063

VIP Generel ledelse,

administration og

service C.1.5

Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP generel ledelse, administration og

serviceJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6064 VIP bygninger C.1.6 Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP bygningerJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6065 DVIP Uddannelse C.2.1 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP UddannelseJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6066 DVIP Forskning C.2.2 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP ForskningJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6067

DVIP

Vidensformidling C.2.3 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP VidensformidlingJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6068

DVIP

myndighedsbetjening C.2.4 Formålsfordelt årsværksforbrug DVIP myndighedsbetjeningJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6069

DVIP Generel

ledelse,

administration og

service C.2.5

Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP generel ledelse, administration og



antal m. 1


Umiddelbart efter


6070 DVIP Bygninger C.2.6 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP bygningerJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6071 TAP uddannelse C.3.1 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP UddannelseJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6072 TAP Forskning C.3.2 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP ForskningJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6073 TAP Vidensformidling C.3.3 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP VidensformidlingJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6074

TAP

myndighedsbetjening C.3.4 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP myndighedsbetjeningJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


6075

TAP Generel ledelse,

administration og

service C.3.5

Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP generel ledelse, administration og



antal m. 1


Umiddelbart efter


6076 TAP Bygninger C.3.6 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP bygningerJa, ASB deles i


antal m. 1


Umiddelbart efter


Nr. Navn

DU

beredskab

Års-

rapport AU i tal

Års-

beret-

ning

Udvik-

lingskon-

trakt IV

Fordeling

af

basismidl

er

Beskrivelse

År Måned

Hovedom

råde Institut

Enhed/gru

ppe

Fagomr

åde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens

Tælle-

periode/dato Frist

An-

svarlig Fødekilden

Bemærkning,

krav til

feltstørrelse

Areal

Arealopgørelse i kvadratmeter, 2008

bygningsarealer.

Samlet nytteareal, m2 f2

Samlet nytte-bygningsareal. Nyttearealet er

nettoarealet med fradrag af trapper, gange,

toiletter og teknikarealer. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK

7000 Nytteareal til forskning (m2) f2

Nytte-bygningsareal til forskning. Nyttearealet

er nettoarealet med fradrag af trapper, gange,


7001 Nytteareal til undervisning (m2) f2

Nytte-bygningsareal til undervisning.

Nyttearealet er nettoarealet med fradrag af

trapper, gange, toiletter og teknikarealer. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK

7002 Nytteareal - øvrige arealer (m2) f2

Nytte-bygningsarealer - øvrige. Nyttearealet er

nettoarealet med fradrag af trapper, gange,


Samlet nettoareal, m2 17 f3

Netto-bygningsareal. Arealopgørelse i

kvadratmeter, 2004 – 2007, bygningsarealer.

Nettoarealet er summen af indvendige mål for

alle lokaler på en etage eller i en bygning, dvs.

det areal der har en eller anden form for

gulvbelægning. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK

7003 Nettoareal til forskning (m2) f3

Netto-bygningsareal til forskning (m2).





7004 Nettoareal til undervisning (m2) f3

Netto-bygningsareal til undervisning (m2).





7005 Nettoareal - øvrige arealer (m2) f3

Netto-bygningsareal, øvrige arealer (m2).





Bruttoarealer (m2) E.1 f3

Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal =

lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK

7006 Bruttoareal til forskning E.1.1


lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder.

7007 Bruttoareal til undervisning E.1.2



7008 Bruttoareal - øvrige arealer E.1.3



Grønt regnskab f1Grønt regnskab

01.01 - 31.12

Umiddelbart

efter revision TEK

7009 El, (MWh) f1 El (MWh). antal MWh 01.01 - 31.12

Umiddelbart

efter revision TEK

7010 Vand, m3) f1Vand, (m3).

antal m3

01.01 - 31.12

Umiddelbart

efter revision TEK

7011 Varme (MWh) f1Varme (MWh).

antal MWh 01.01 - 31.12

Umiddelbart

efter revision TEK

Bilag 5 – Oversigt over informanter fra hovedområderne

Involverede medarbejdere på AU

Hovedområde Nøgletalsområde Navn Stilling

Annie Jytte Poulsen KontorfunktionærMette Hedegaard Stokkendal Poulsen KontorfunktionærØkonomi

Mads Toftelund Jensen Fuldmægtig

Bygninger Ebbe Birch Overassistent

Forskning Birthe Jensen GruppesekretærLone Svensson Ekspeditionssekretær

StudieGert Ejaas Jørgensen Chefkonsulent

DJF

PersonaleMette HansenCindie Villadsen

KontorfuldmægtigKontorfuldmægtig

Økonomi Marlene Selvig-Hansen Chefkonsulent/sektionsleder

Bygninger Mette Bjørnlund Fuldmægtig

Forskning Lone Winge ChefkonsulentDMUPersonale Lars Villemoes Økonom

Anders Juul OmrådelederFrederik Langkjær AC-studiemedarbejderHUM

Økonomi, studie,personale,bygninger Svend Aage Lund Mogensen Kommunikationschef

Jesper Bruun Johnsen FuldmægtigØkonomi

Henning Andersen KontorchefUlla Lykke Jørgensen KontorchefBirgitte Sønderkær FørstebibliotekarForskningLone Sannemann Jacobsen ProjektlederSusanne Winther Lauritsen Kontorfuldmægtig

PersonaleCharlotte Thomsen KontorfuldmægtigPeder Østergaard ProdekanHanne Kargaard Thomsen SpecialkonsulentGitte Stavad Andersen FuldmægtigLone Sannemann Jacobsen SpecialkonsulentLene Rehder Leder af StudieadministrationElisabeth Hansen IKT udviklingslederLone Wraa Medarbejder i studieadm.

ASB

Studie

Jørn Alsbjerg Systemkonsulent, IKTAnita Birch Trosborg OmrådelederØkonomi,

bygninger Anja Zimmerdahl Hansen Souschef

Forskning Nina G. Thiele AC-fuldmægtig

Studie Dorthe Moe Jakobsen OmrådelederSAM

Personale Trine Bjerregaard Larsen AC-fuldmægtigKarina Sørensen StudiesekretærRita Nørlund Pedersen SekretærHIH -

under SAM

Økonomi,personale,Studie Dina Winandy Fuldmægtig

Økonomi Peder Damgaard Analytiker

Forskning Uffe H. Engberg AC

Forskning Lene Kjeldsteen Ph.d.-områdeleder

Bygning Bent Lorenzen BygningschefNAT

Studie Jette Larsen Projektleder

Bygninger Susie Petersson Service-chef

ØkonomiCarlo ThyrenTorben Lademann

OverassistentØkonomichef

Forskning Jens Bennedsen Overbibliotekar

Studie Søs Bayer Uddannelseschef

DPU

Personale Steen Jessen Personalechef

Bilag 5 – Oversigt over informanter fra hovedområderne

Margit Troelsen SouschefTEO Alle

nøgletalsområder Mette Qvist Jensen AC-fuldmægtigPernille Vilholm Ibsen AC-medarbejder

ØkonomiLiza Strandgaard Fuldmægtig

Forskning Lasse Guldbrandsen Områdeleder

Bygninger Lars Bo Nørgaard Fuldmægtig

Studie Mette Dremstrup Specialkonsulent

SUN

Personale Kirsten Neuhauge Kontorfuldmægtig

Datamodel og arkitektur

for ledelsesinformation på AU


Aarhus Universitet

Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU



Side 2 af 11

Indholdsfortegnelse

Side

1 Dimensionel datamodel for AU 3

1.1 Studie 5

1.2 Forskning 5

1.3 Personale 6

1.4 Økonomi 6

2 Ledelsesinformationsarkitektur for AU 7

2.1 Dataindlæsningsområdet 9

2.2 Datamellemlagringsområdet 9

2.3 Dataintegrationsområdet 9

2.4 Datavarehusområdet 10

2.5 Datadistributionsområdet 10

2.6 Informationsleveranceområdet 11

2.7 Præsentationslag 11




Side 3 af 11

1 Dimensionel datamodel for AU

I forlængelse af kortlægningen af eksisterende fælles nøgletal fremgår nedenfor en illustration

af de tilhørende dimensionelle datamodeller for hvert område. Datamodellerne er illustreret i

form af stjernediagrammer for de områder, hvor der findes eksisterende kildedata på tværs af

AU, og hvorfra indsamling kan automatiseres. Datamodellerne understøtter således kun de

nøgletal, det er teknisk muligt at medtage i en første fase.

Datamodellen har til formål at give et overblik over de dimensioner, som er nødvendige for at

kunne generere de p.t. teknisk mulige nøgletal. Eftersom datamodellen ikke er af signifikant

betydning for beslutningen om, hvorvidt AU ønsker et fælles ledelsesinformationssystem, er

den her opstillet på et overordnet niveau. En detaljeret datamodel med henblik på implemen-

tering skal således udarbejdes i et eventuelt implementeringsprojekt. Datamodellerne bør så-

ledes ses i tæt sammenhæng med de i bilag 2G beskrevne dimensioner, der knytter sig til de

kortlagte nøgletal. De illustrerer på overordnet niveau, hvilke dimensioner der anvendes ved

nøgletallene for hvert område, og er dermed en opsamling på de dimensioner, der er listet i

dokumentationen for hvert enkelt nøgletal. Vi skal bemærke, at datamodellerne ikke er ende-

gyldige, idet de løbende bør udbygges, i takt med at nye nøgletal og fokusområder prioriteres.

En udvidelse kan således komme på tale i forbindelse med prioritering af nøgletallene i for-

hold til forretningsmæssige kriterier, hvis nye nøgletal prioriteres.

Nogle af dimensionerne, der indgår i datamodellerne, er fælles for flere af områderne, mens

andre er specifikke for det enkelte område eller endda for den enkelte gruppe af nøgletal. Et

eksempel på sidstnævnte er ”publikationstype”, der kun er gældende for forskningsnøgletal,

mens et eksempel på førstnævnte er organisationsdimensionen, der går igen for alle områder,

da nøgletallene bør kunne nedbrydes for de forskellige organisatoriske niveauer.

For dimensioner, der er tværgående for flere nøgletal, er det vigtigt, at der er tale om ensarte-

de datakilder - eller at datakilderne er integreret ved hjælp af en bro. For organisationsdimen-

sionen gør dette sig gældende, idet datakilder hertil er Stednumre i NS og Enhedsregistret.

Dette er således medvirkende til at understrege vigtigheden af, at der forefindes en mapning




Side 4 af 11

mellem forskellige begreber og strukturer for at kunne udarbejde de p.t. teknisk mulige nøgle-

tal.




Side 5 af 11

Datamodellerne for de fælles nøgletals funktionsområder er:

1.1 Studie

1.2 Forskning




Side 6 af 11

1.3 Personale

1.4 Økonomi




Side 7 af 11

2 Ledelsesinformationsarkitektur for AU

I forbindelse med datamodellerne er der ligeledes udarbejdet et oplæg til ledelsesinformati-

onsarkitektur for AU, se nedenfor. For at kunne levere et systematiseret og standardiseret le-

delsesinformationssystem, der kan danne grundlag for mere effektivitet i indsamling af data

på tværs af funktionsområder, og dermed understøtte lokale såvel som centrale behov for le-

delsesinformation, skal det baseres på en veldefineret arkitektur. Ledelsesinformationsarkitek-

turen skal foruden struktur og fleksibilitet sikre følgende:

En fælles ramme for udvikling af ledelsesinformation på tværs af AU, således at derkan dannes fælles nøgletal og rapportering, som er sammenlignelig både internt på AUog over for eksterne parter.

En fast struktur, som giver større gennemskuelighed og dermed bedre mulighed forvedligeholdelse og videreudvikling.

Fleksibilitet i forhold til opfyldelse af både fælles og lokale behov for ledelsesinforma-tion.

På baggrund af disse behov er der udarbejdet følgende oplæg til en ledelsesinformationsarki-

tektur:

METADATA Metadata

NavisionStat

STADS

PURE

Datamart

CustomerDatamart

Forvaltning ogovervågning

CustomerDatavarehus

ETL ETL

Dashboards

OLAPkuber

Andreanalytiske

applikationer

Standard-rapporter

Metadatarapportering

Andenpublicering

ogabonneringpå rapporter

ETL

NavisionStat

NavisionStat

Customer

PU:RE

PU:REPU:RE

STADS

ARS

SLS

ØSLDV

PØS

STADS

Delfi

Masterdata

Kube

Kube

Kube

DQ

Datamellem-

lager




Side 8 af 11

Arkitekturen indeholder et fælles datavarehus med integrerede, validerede, rensede og berige-

de data, hvilket sikrer:

et centralt sted, hvor al information, som er relevant for at danne nøgletal og rapporterhos AU, kan stilles til rådighed.

et fælles fundament for at danne generering af statistik og ledelsesinformation påtværs af organisationen.

et sted at implementere og vedligeholde forretningsregler og begreber (forretnings-mæssige metadata og masterdata), så definitioner på f.eks. de fælles nøgletal er ensret-tet på tværs af den ledelsesinformation, som genereres hos AU.

et sted at hente validerede og rensede data, så AU’s informationsmedarbejdere ikkeskal bruge betydelige ressourcer på at hente og sammensætte data samt kontrollere da-takvalitet.

en ledelsesinformationsløsning, som er mere effektiv gennem automatisk genereringaf standardrapportering.

en ledelsesinformationsløsning, som giver adgang til historiske data både på bådeoverordnet og detaljeret niveau.

Vi anbefaler, at en sådan løsningsarkitektur opbygges iterativt i små afsluttede delprojekter,

som har fokus på at levere et konkret output med forretningsmæssig værdi for AU, hvor den

indledende prioritering af AU’s nøgletal er det første input til en prioritering af indhold i de

første delprojekter. Denne prioriteringsliste bør dog løbende opdateres, i takt med at nye be-

hov opstår, eller eksisterende krav ændres, således at der hele tiden er fokus på aktuelle mål

og prioriteringer.

Der er i projektet fokuseret på, at ledelsesinformationsarkitekturen skal levere integreret in-

formation til analytisk formål, mens det ikke er en del af det primære formål at erstatte de

rapporteringsløsninger, som er knyttet direkte til AU’s administrative systemer, som leverer

rapporter på realtidsdata, men alene på kildesystemets egne data.

Ledelsesinformationsarkitekturen skal efterfølgende konkretiseres, i forhold til hvilke tekno-

logier - og hvilken fysisk infrastruktur - der skal understøtte arkitekturen, hvilket er en del af

delprojekt D.

Herunder er helt kort beskrevet de enkelte lag i ledelsesinformationsarkitekturen og formålet

med hvert lag.




Side 9 af 11

2.1 Dataindlæsningsområdet

Dataindlæsningsområdet er det område, hvor data hentes fra kildesystemerne (som f.eks.

PURE, ØSLDV og PØS). Det er ikke alle data fra systemerne, som hentes, men kun de data

fra de udvalgte kildesystemer, som skal levere input til konkrete informationsbehov. Der bør i

dette område ikke foretages behandling af data, men alene udvælges udsnit eller delmængder

af data. Videre bearbejdning af kildedata bør først ske, når data er hentet ind i datamellem-

lagringsområdet. Dataindlæsningen kan både ske, ved at et kildesystem skubber data til mel-

lemlagringsområdet (Push), eller ved at man fra henter data i kildesystemet (Pull). Såfremt det

er muligt - og hensigtsmæssigt - vil det være relevant at bruge service, som stilles til rådighed

fra et kildesystem eller en SOA-arkitektur til at hente data.

2.2 Datamellemlagringsområdet

Dette lag indeholder en mellemlagringsdatabase (DSA), hvor data mellemlagres, før de vali-

deres, integreres og beriges med forretningsregler og -begreber, og derefter sendes ind i data-

varehuset. Formålet med dette lag er at få en veldefineret grænseflade mellem kildesystemer-

ne og datavarehuset, hvilket blandt andet sikrer en løsere kobling mellem kildesystemerne og

datavarehuset. Dette kan være relevant, hvis eksempelvis kildesystemer udskiftes eller opgra-

deres. Her sikrer DSA’et et klart grænsesnit, hvor ændringer i leverancer fra kildesystemerne

kan håndteres. Derudover giver DSA’et også et veldefineret sted, hvor data kan leveres fra

kildesystemerne (Push), hvis det er denne metode, som vurderes optimal i forhold til det givne

system. Ydermere kan DSA’et bruges til at finde ændringer i kildedata for de kildesystemer,

som ikke kan håndtere kun at levere nye og ændrede data.

2.3 Dataintegrationsområdet

Dataintegrationsområdet er det område, hvor det tunge databehandlingsarbejde udføres. Sæd-

vanligvis vil følgende trin blive udført i databehandlingsprocessen:

Identifikation af ændringer i data, som skal håndteres Datakvalitetssikring af dataindhold Integration af data med øvrige relevante data Behandling af data, f.eks. tilføjelse af forretningsregler og -begreber




Side 10 af 11

Kvalitetssikring af relationer til øvrige data i datavarehuset Filtrering og aggregering.

Denne behandling af data kaldes en ETL-proces (Extract-Transform-Load), og er reelt det

sted, hvor værdien af data i datavarehuset skabes. I ETL-processen er der fokus på at sikre, at

data transformeres til en form, som gør dem anvendelige til ledelsesinformationsrapportering,

uanset hvilke(t) kildesystem(er) data kommer fra, og i hvilken form data stilles til rådighed i

kildesystemerne. Det er vigtigt fra starten af opbygningen af et datavarehus at have fokus på

at afdække datakvalitetsproblemer og fastlægge regler for håndtering af fejlagtige eller man-

gelfulde data. Afhængig af omfanget af datakvalitetsproblemer kan der indbygges en datafi-

rewall i ETL-processen, som sikrer en mere fleksibel håndtering af datakvalitetsproblemer.

2.4 Datavarehusområdet

Datavarehuset er den centrale enhed i ledelsesinformationsarkitekturen, hvor den spredte in-

formation fra AU’s kildesystemer vil blive lagret. Datavarehuset er således fundamentet for

hele BI-løsningen, og det skal på længere sigt indeholde al den information, som er relevant

for AU i ledelsesinformationssammenhæng. Datavarehuset indeholder integrerede og valide-

rede data, som er beriget med forretningsregler, så data er anvendelige til rapportering. Det er

vigtigt, at datavarehuset kun indeholder kvalitetssikrede data, således at der ikke er tvivl om

rigtigheden af de rapporter, som opbygges på data fra datavarehuset. I datavarehuset opsamles

løbende historiske data, således at det f.eks. er muligt at sammenligne tilbage i tid eller udar-

bejde trendanalyser. Da datavarehuset kan komme til at indeholde betydelige mængder af da-

ta, vil informationsbrugerne normalt ikke have adgang direkte til datavarehuset, men i stedet

få stillet udsnit af data til rådighed, alt efter hvad deres informations- eller rapporteringsbehov

er. Disse data stilles til rådighed i informationsleveranceområdet (se beskrivelse herunder).

2.5 Datadistributionsområdet

I dette lag udvælges udsnit af data, som er relevante for at løse et specifikt rapporterings- eller

informationsbehov, og sendes videre til datamarter i informationsleveranceområdet. Der fore-




Side 11 af 11

tages alene udvælgelse og summering af data, da data fra datavarehuset allerede er gjort parat

til rapportering.

2.6 Informationsleveranceområdet

Informationsleveranceområdet er det område, der stiller data til rådighed for brugerne. Områ-

det indeholder datamarter (f.eks. kuber), som er et udsnit af data fra datavarehuset, hvis for-

mål er at levere afgrænset og målrettet information på et rapporteringsområde til en bestemt

brugergruppe. Ved at brugerne får adgang til en afgrænset datamart - og ikke hele datavarehu-

set - sikres det, at brugerne har de relevante data til rådighed, og samtidig ikke forstyrres af

data, som er irrelevante i forhold til deres rapporteringsbehov. Datamart er således brugernes

indirekte adgang til målrettet ledelsesinformation fra datavarehuset.

2.7 Præsentationslag

Dette lag er brugergrænsefladen til data fra informationsleveranceområdet. Præsentationslaget

kan indeholde en række forskellige slutbrugerapplikationer, afhængig af brugernes behov. Det

kan være løsninger til at udarbejde enkle rapporter, mere avancerede rapporter og dashboards,

eller f.eks. statistiske applikationer eller budgetteringsløsninger. Hvilken type løsninger der er

behov for, kan afdækkes gennem en analyse af, hvilken type informationsbrugere der er på

tværs af organisationen.

Generelt anbefales det, at der skabes en så ensartet brugergrænseflade som muligt, som mini-

mum inden for hver type brugere, og at der er en central adgang til informationsløsningerne

gennem en portal, som styrer brugeradgangen. Dette letter brugernes adgang til information

betydeligt, hvilket er en væsentlig faktor i forhold til at sikre en ledelsesinformationsløsnings

succes.

Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til

fælles ledelsesinformationsløsning på AU


Aarhus Universitet

Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-

formationsløsning på AU



Side 2 af 21

Indholdsfortegnelse

Side

1 Indledning 4

2 Analyse af brugerbehov og funktionalitetskrav 5

2.1 Brugergrupper 5

2.2 Standardrapportering 7

2.3 Analysemuligheder 8

2.4 Distribution og tilgængelighed 8

2.5 Adgangsstyring 9

2.6 Historik 10

2.7 Afhængigheder til back-end 11

3 Eksisterende rapporterings- og analyseværktøjer 13

3.1 Præsentationslag - portaler 13

3.1.1 MS Office SharePoint Server 13

3.1.2 Business Objects Enterprise (BOE) og Crystal Enterprise (CE) 14

3.2 Præsentationslag – udviklings- og slutbrugerværktøjer 15

3.2.1 MS Excel 15

3.2.2 Reporting Services 15

3.2.3 Crystal Reports 15

3.3 Præsentationslag – kombinerede værktøjer 16

3.3.1 Targit BI Suite 16

3.3.2 BIWeb 16

3.3.3 QlikView 17

3.4 Informationslag 17

3.4.1 MS Analysis Services (SSAS) 17

3.5 Informationslag, datalagring, datavarehusområde og data-integration/-distribution 18

3.5.1 MS SQL Server 2005/2008 18





Side 3 af 21

3.5.2 MS Access 18

3.5.3 MS SQL Server Integration Services (SSIS) 18

3.5.4 timeXtender 19

3.6 Samspil mellem eksisterende værktøjer og fremtidige behov 19

Bilagsoversigt





Side 4 af 21

1 Indledning

Denne rapport indeholder en analyse af de overordnede krav, der stilles til rapportering samt

til analysemuligheder og funktionalitet i forhold til brugergrænsefladen i en kommende fælles

ledelsesinformationsløsning på AU. Rapporten udgør sammen med de øvrige leverancer fra

ledelsesinformationsprojektet på AU grundlaget for beslutningsoplægget om indstilling ved-

rørende implementering af nyt fælles ledelsesinformationssystem på AU. Rapporten danner

udgangspunkt for anbefaling vedrørende rapportering samt analyse- og udtræksmuligheder. I

forbindelse hermed belyses de eksisterende rapporteringsværktøjer, hvilket sammenholdes

med de afdækkede behov. Herved synliggøres, dels hvorvidt de eksisterende rapporterings-

værktøjer opfylder brugerbehovene, dels hvordan de eksisterende værktøjer eventuelt kan

indgå i en ny ledelsesinformationsløsning. De identificerede krav gælder bredt i organisatio-

nen, og rapporten er udarbejdet med input fra udvalgte medarbejdere på tværs af organisatio-

nen.

Rapporten er fremkommet på baggrund af det analysearbejde, der er gennemført i forbindelse

med delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets fase 1.





Side 5 af 21

2 Analyse af brugerbehov og funktionalitetskrav

Formålet med rapportering som et kommunikationsværktøj er at formidle viden om grund-

læggende performance til både interne og eksterne interessenter på en handlingsorienteret

måde. Rapportering er en central del af en velfungerende ledelsesinformationsstrategi og er

det element, der udgør grænsefladen til slutbrugerne. Rapportering omfatter ikke kun økono-

miske nøgletal, men nøgletal fra alle forretningsområder i form af oversigter, analyser og

standardrapporter, således at de forretningskritiske informationer visualiseres. Rapporterin-

gen skal kunne distribueres i flere formater til interne såvel som eksterne modtagere.

Med henblik på at få et indblik i de overvejelser, der ligger bag de værende rapporteringer og

de krav, der stilles til en fælles ledelsesinformationsløsning fra forretningens og slutbrugernes

side, er der afholdt en workshop med udvalgte medarbejdere på AU. Deltagerne er valgt ud

fra deres faglige viden og indsigt i eksisterende rapportering og ledelsesinformationsløsnin-

ger. På denne workshop er emner som rapport- og analysefunktionalitet, distribution, ad-

gangsstyring, historik og brugergrupper blevet vendt, og de identificerede overordnede behov

fremgår nedenfor, mens detaljerede tekniske krav til værktøjerne fremgår af bilag 1.

2.1 Brugergrupper

Den eksisterende ledelsesinformation på AU’s hovedområder er tilrettet de forskellige typer

af brugere i organisationen – og dette bør også være gældende for en fremtidig fælles ledel-

sesinformationsløsning. Overordnet kan brugerne opdeles i fire grupper på tværs af hele or-

ganisationen på AU, se tabel 1.





Side 6 af 21

Chefer/ledere Mellemledere/projektledere

- Bestyrelse

- Rektorat

- Dekaner/prodekaner/direktører

- Administrationschefer

- Fællesadministrative chefer/vice-direktører.

- Institutledere/forskningschefer/center-ledere

- Studieledere

- Områdeledere

- Afdelings-/gruppe-/sektions-/funktions-/

centerledere

- Projektledere

- Klinikker.

Administrative medarbejdere Medarbejdere generelt

- Studiesekretærer/studiemedarbejdere/

studieadministratorer

- Institutsekretærer

- Regnskabs-/økonomi-/budgetmedarbejdere

- Personale-/HR-/lønmedarbejdere

- Analytikere/controllere.

- F.eks. medarbejdere der ønsker at følge registreret

tid

- F.eks. projektmedarbejdere.

Gruppen af brugere omfatter foruden ledere og mellemledere på alle niveauer og i alle grene

af organisationen også administrative medarbejdere og AU-medarbejdere generelt. Disse fire

brugergrupper har forskellige behov i forhold til ledelsesinformation, som afhænger af funk-

tionsområde, fagområde og opgaver samt organisatorisk tilhørsforhold.

Analysen har afdækket, at ledernes behov kan tilgodeses med en række fælles standardrap-

porter, som via udvalgte overordnede nøgletal viser udviklingen inden for netop deres an-

svarsområde og på deres organisatoriske niveau. Fordelen ved standardrapporter er, at der

opnås et fælles verdensbillede og et fælles ’sprog’. Rapporteringen skal være enkel at over-

skue og indholdet skal være selvforklarende. Målet med rapporteringen er at give lederne en

viden, som kan understøtte de styringsmæssige behov på det strategiske niveau. Hvad angår

ledernes analysebehov har dette hidtil været ad hoc-præget, og det er blevet løst med hjælp

fra administrative medarbejdere, og det anbefales også fremadrettet.

Mellemledernes behov kan tilsvarende ledelsesgruppens dækkes af standardrapportering,

men i de eksisterende løsninger er der mulighed for at dykke ned og se detaljer om nøgletal-

lene. Denne mulighed ønskes bevaret, samtidig med at der åbnes op for sammenligninger på

tværs af ansvarsområder. Analysebehov kan dækkes tilsvarende ledelsesgruppens.

Tabel 1: Brugergrupper på AU





Side 7 af 21

Administrative medarbejdere er videnmedarbejdere, som for at kunne udføre det daglige ar-

bejde har brug for adgang til dagligt opdaterede, konkrete og detaljerede informationer, især

inden for eget funktionsområde, men det kan også være på tværs af områder. Administrative

medarbejderes behov kan tilgodeses med både standardrapporter, analysemuligheder og ud-

videt adgang til data.

Medarbejdere generelt på AU har behov for at kunne følge, hvordan egen indsats bidrager til

det samlede resultat. Informationen skal være overskuelig og let tilgængelig. Behovet kan

være at følge eksempelvis egen tids- og fraværsregistrering eller at følge udviklingen i de

projekter, medarbejderen er tilknyttet, men det kan også være at følge udviklingen i det for-

retningsområde og den organisatoriske søjle, hvori medarbejderen er placeret.

2.2 Standardrapportering

Ved standardrapportering forstås forud definerede rapporter, der typisk distribueres eller

trækkes med en fast frekvens, f.eks. måneds- eller kvartalsbasis, og som defineres på bag-

grund af en eller flere faste datakilder. Der er i de værende løsninger, og dermed også et

fremadrettet behov for, dagligt træk af opdaterede rapporter. Standardrapporterne kan være af

forskellig karakter og opbygning, men fælles for de fleste er, at det skal være muligt at op-

bygge rapporteringen med parametervalg, sortering, mulighed for at vise og skjule detaljer

ved hjælp af drill-down samt drill-through til andre rapporter. Navigering i rapporter over fle-

re sider skal gøres mulig ved hjælp af en form for indholdsfortegnelse med links eller bog-

mærker. Rapporteringen skal kunne opbygges som tabeller, grafer, matricer og subrapporter,

som kan være indbyrdes forbundne. I brugergrænsefladen skal der være indbygget en række

standardfunktionaliteter, som af slutbrugeren kan anvendes til at organisere, videresende,

eksportere til andre formater, udskrive og granske de viste informationer. Ligeledes bør der

være mulighed for tidsstyring af rapportgenerering samt mulighed for medtagelse og visning

af baseline indikatorer for de enkelte nøgletal.





Side 8 af 21

Det skal være muligt både at indarbejde data fra de fællesadministrative systemer og data,

som er specifikke for et hovedområde og/eller eksterne data i rapporteringen.

2.3 Analysemuligheder

Ved analyse forstås interaktivt udtræk af data, der tilpasses det enkelte analysebehov, og som

ikke – som standardrapporter – er baseret på den samme faste struktur fra gang til gang. Ana-

lyser giver mulighed for at belyse data på mere ad hoc-basis og i forbindelse med eksempel-

vis specifikke arbejdsgrupper eller temaer. De identificerede krav til analysemuligheder er, at

der skal være adgang til såvel forud tilrettelagte analyser, relevante for eksempelvis en brede-

re gruppe af brugere, som mere ad hoc-prægede informationsforespørgsler med mulighed for

at analysere på detailniveau. Ligeledes er der behov for, at analysefunktionaliteten giver mu-

lighed for simulering, modelbygning og prognoser/forecasting. Analyserne skal bygge på de

fælles definitioner, såfremt der indgår data fra de fælles administrative systemer, som stilles

til rådighed af rapporteringsløsningen, således at der er tale om sammenkædede data. Det skal

være muligt at inddrage data, som er specifikke for et hovedområde og/eller eksterne data,

såsom statistikker, webdata m.v., i analyserne.

2.4 Distribution og tilgængelighed

Distribution af data omhandler den måde, informationerne fra en rapporteringsløsning gøres

tilgængelige for brugerne på. Der findes flere forskellige distributionsformer i forbindelse

med rapportering, herunder selvbetjeningsportaler1, dashboards2, e-mail, pdf-filer, Excel-filer

mv. På baggrund af arbejdet i ledelsesinformationsprojektet anbefales det, at der arbejdes hen

imod etablering af en selvbetjeningsløsning med mulighed for opbygning af rapporteringen i

folderstrukturer og med adgang til analyser, samt med opbygning af brugergrænseflader, som

1 En webside med indgang til en struktureret samling af informationer fra flere kilder.2 Et dashboard er en visuel visning af de vigtigste nøgletal arrangeret i et enkelt skærmbillede, så informationenhurtigt kan overskues – dvs. en form for personligt tilpasset ’informationscockpit’.





Side 9 af 21

kan være skræddersyede til de enkelte grupperinger af brugere. Der skal være mulighed for

abonnementsstyring i forhold til distribution af rapporter, og i den forbindelse kan det være

relevant at tage højde for de eksterne interessenter, der aftager information fra AU (eksem-

pelvis UBST, UVM og DS). Sproget i brugergrænsefladen kan være engelsk eller dansk.

Rapporteringsløsningen skal være tilgængelig for alle medarbejdere på AU’s lokationer døg-

net rundt, bortset fra en kort natlig periode til opdatering.

Fordelen ved at lave en fælles platform for rapporter og analyser er først og fremmest bruger-

venlighed, i og med der for brugerne kun er en indgang til ledelses- og styringsinformation på

tværs af funktionsområder. Dette vil være et betydeligt fremskridt i forhold til AU’s praksis

på området i dag, eftersom det bliver lettere at sammenkæde data på tværs af organisationen

og på tværs af funktionsområder. Der er desuden en lang række andre fordele, såsom lavere

driftsomkostninger, det er lettere at vedligeholde grundlaget for rapportering, og derudover er

der mulighed for eventuelt at knytte en rollebaseret adgangsstyring3 til en sådan løsning.

2.5 Adgangsstyring

Adgangsstyring drejer sig om krav til kontrol og administration af adgangen til rapportering

og de informationer, som vises i rapporterne og analyserne. Formålet med at styre adgangen

er at sikre, at persondatalovens bestemmelser overholdes, samt at forhindre misbrug af infor-

mationer og uautoriseret brug af data.

Der er forskellige holdninger på AU til, hvilke informationer der skal være tilgængelige for

hvem. Den nuværende praksis strækker sig fra fuld adgang til alle informationer for alle

3 En differentieret adgang til applikationer og informationer baseret på de roller/brugergrupper, der er defineretaf organisationen i forhold til opgaver og ansvarsområder.





Side 10 af 21

medarbejdere (DMU) over differentieret adgang efter funktion (DJF) til udvalgt information

til udvalgte modtagere (NAT).

Det er udtrykt behov for at skabe gennemsigtighed og samhørighed for at kunne benchmarke

sig på tværs af AU. Rent organisatorisk er der generelt et udtrykt behov for som udgangs-

punkt at kunne se informationer for eget organisatoriske niveau og eventuelle underliggende

enheder.

Det har ikke været en del af analyseopgaven at identificere følsomme data, men på detailni-

veau må der forventes at være oplysninger, som kræver særlig beskyttelse, enten fordi de i

henhold til persondatalovens bestemmelser er personfølsomme, eller fordi de på AU anses for

person- eller forretningsfølsomme. Der kan være forskellige behov fra hovedområde til ho-

vedområde, hvilket blandt andet kan afhænge af de opgaver, der løses. Der er i arkitekturen

for LI-løsningen taget højde for, at denne forskel kan håndteres, idet der lægges op til, at

hvert hovedområde får stillet egne detaljerede data til rådighed for rapportering og analyse-

udvikling, mens der på tværs af hovedområderne kun er adgang til aggregerede nøgletal.

Uanset om der er fuld adgang til alle nøgletal og informationer eller ej, er det mest bruger-

venligt, at brugergrænseflade og rapportering åbnes med de nøgletal, som er de mest relevan-

te for brugeren.

2.6 Historik

Der er behov for at kunne følge udviklingen i nøgletallene og informationen bag disse over

tid samt at kunne simulere nutiden og fremtiden på baggrund af historiske registreringer. Der-

for skal der være adgang til at rapportere og analysere på historiske data. I forhold til rappor-

tering vil der være behov for at belyse de foregående tre-fem år, mens der til analysebrug ty-

pisk vil være behov for at kunne gå endnu længere tilbage.

Ud fra et givet tidspunkt skal det kunne lade sig gøre at genskabe virkeligheden fra dette tids-

punkt. Der skal således indbygges historik ikke blot på værdier, men også på de dimensioner,





Side 11 af 21

som værdierne knytter sig til. Dermed skal der bygges bro fra eksisterende til nye strukturer, i

takt med at organisationen udvikles for derigennem at kunne anvende historiske data i for-

hold til nye strukturer. Samtidig skal det kunne lade sig gøre at analysere tilbage ud fra nuti-

den, således at historiske data kan vises i nutidigt perspektiv med værende strukturer.

Der er nøgletal, som afrapporteres internt og eksternt, eksempelvis på studieområdet, der skal

kunne genskabes med præcist den værdi, de havde på afleveringstidspunktet. Disse nøgletal

må ikke kunne ændre sig, uanset at der tilkommer nye data eller sker ændringer i eksisteren-

de, som vedrører den periode, nøgletallet allerede er beregnet og afrapporteret for. Omvendt

skal det også kunne lade sig gøre at identificere de ”for sent” tilkomne registreringer og lave

nye opdaterede nøgletal.

I forhold til analyser skal der være mulighed for at kunne versionere dem og lade brugeren

bestemme opdateringsfrekvensen.

Nøgletallene vil sandsynligvis ikke kunne beregnes korrekt tilbage i tid, da der ved imple-

mentering af LIS laves definitioner, som gælder fremadrettet, men som ikke nødvendigvis vil

kunne genskabes i data tilbage i tid. Derfor skal det under implementeringen vurderes, hvor

mange historiske data, der skal/kan konverteres og eventuelt gemme konverteringen af de

historiske data til en senere fase.

2.7 Afhængigheder til back-end

Udgangspunktet for rapporteringsløsningen på AU er data fra de fælles tværgående systemer,

som samles i et fælles koncerndatavarehus (EDV). Ud fra datavarehuset dannes der datamarts

i form af databaser og kuber med delmængder af informationen fra datavarehuset, som er de-

dikerede til bestemte rapporterings- og analyseformål på koncernniveau og i fællesledelsen

samt på tværs af hovedområderne. Den overordnede logiske arkitektur for LI-løsningen

fremgår af rapporten ”Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU”.

Hovedområderne har forskellige opgaver, ledelseskultur og forudgående kendskab til rappor-

tering, hvilket afspejler sig i deres indmeldte behov for at have adgang til at kunne lave rap-





Side 12 af 21

portering og analyser på egne og/eller eksterne data. Det er helt essentielt, at LI-løsningen

understøtter forretningens rapporterings- og analysebehov på alle niveauer. For at imøde-

komme de ovenfor beskrevne behov og for at understøtte adgangsstyringen med hensyn til

fortrolige og følsomme informationer er modellen for den overordnede arkitektur for ledel-

sesinformation udvidet, som det fremgår nedenfor af figur 1. Således anbefales det, at der for

hvert hovedområde laves et datavarehus eller en datamart med hovedområdets egne posterin-

ger fra det fælles koncerndatavarehus og med mulighed for at indbygge informationer fra eg-

ne systemer og/eller fra eksterne kilder. Herfra opbygges hovedområdets lokale rapporterin-

ger og analyser. Som grundlag for sammenligninger på tværs laves en datamart med data på

koncernniveau uden detaljer, som stilles til rådighed for benchmarking på tværs.

METADATA MetadataForvaltning ogovervågning

Dashboards

OLAPkuber

Andreanalytiske

applikationer

StandardRapporter

Metadatarapportering

Andenpublicering

ogabonneringpå rapporter

Masterdata

DatamartCustomerDatamart

Customer

EDVCustomerData

mellemlager

Fællesadm.

system

Fællesadm.

system

Fællesadm.

systemer

KubeKu

beEnterprise

Fællestværgående

DatamartCustomerDatamart

ETLCustomer

HOMRDatavare-

hus

CustomerData

mellemlager

HOMRspecifikHOMR

specifik

KubeKu

beHovedom-

råde

Kube

ETLETL

ETLETL

ETL

CustomerDQ

Figur 1: Udbygget ledelsesinformationsarkitektur for AU





Side 13 af 21

3 Eksisterende rapporterings- og analyseværktøjer

I forlængelse af de ovenfor identificerede krav og behov til funktionalitet i en kommende fæl-

les ledelsesinformationsløsning fremgår nedenfor en beskrivelse af de eksisterende værktøjer

på AU, der benyttes til rapportering og analyse. Denne beskrivelse er medtaget med henblik

på at redegøre for værktøjernes anvendelse og eventuelle begrænsninger samt for at belyse,

hvordan de værende værktøjer kan hænge sammen med en fremtidig fælles løsning.

3.1 Præsentationslag - portaler

3.1.1 MS Office SharePoint Server

MS SharePoint er en portal- og samarbejdsplatform med avanceret dokumenthåndtering og

stor integration til de øvrige Microsoft Office-produkter. SharePoint er velegnet som internet,

extranet og intranet, hvori forretningsprocesser og workflows kan integreres. Der kan bygges

en platform for Business Intelligence (BI) og rapportering med en brugergrænseflade bestå-

ende af dashboards med grafer, pivot- og todimensionelle tabeller eller som blinklys med

baseline-indikatorer for de enkelte nøgletal.

Mange leverandører tilbyder integration mellem SharePoint og ERP4-, CRM5-, HR- og andre

produktionssystemer, således at brugerne får samlet deres daglige værktøjer i den samme

grænseflade. Det gælder eksempelvis også journalsystemet ScanJour Captia, som anvendes

på AU, og kommende versioner af Navision.

4 Enterprise Ressource Planning-systemer er tværfunktionelle administrative informationssystemer, der typiskomfatter økonomi, produktion, logistik, distribution og lager for en organisation. ERP-systemer understøtteronline, integreret, realtime transaktionsregistreringer, databearbejdning og rapportering.5 Customer Relationship Management-systemer er it-systemer, der understøtter kunde-/klientrelationsstyring.





Side 14 af 21

Samarbejde, processer og dokumenter kan sættes i system, således at man nemmere og hurti-

gere kan dele informationer, behandle opgaver i et system af fastlagte workflows samt få

overblik over processer, og på den måde lette udvekslingen af information.

Microsofts strategi er fortsat videreudvikling af SharePoint som BI-platform og til perfor-

mancemåling og -styring.

SharePoint anvendes udbredt hos AU til dokumenthåndtering og opgavestyring i projekter.

AU har i dag extranet baseret på SharePoint, hvori forsknings- og andre projekter kan opbyg-

ge virtuelle samarbejdsrum, samt en portal med administrative vejledninger og datakilder til

analyser.

3.1.2 Business Objects Enterprise (BOE) og Crystal Enterprise (CE)

BOE og CE er oprindeligt udsprunget af samme produkt, men BOE er en nyere version, som

nu er opkøbt og videreudvikles af SAP. Begge kan fungere som portal for standardrapporter.

I CE skal rapporterne være lavet med Crystal Reports, mens BOE også kan indeholde andre

dokumenttyper og links til rapporter, som er placeret uden for BOE. Slutbruger tilgår en web-

grænseflade, hvori rapporterne kan være organiseret i en struktur af foldere. I BOE kan bru-

gerne selv sætte rapporter til afvikling på tidspunkter efter eget valg med en valgt distributi-

onsmåde. BOE/CE har i de anvendte versioner den begrænsning, at de kun kan rumme stan-

dardrapporter. BOE kan dog opgraderes til at blive en fuldt udbygget og avanceret BI-

platform.

CE bruges af DMU. BOE bruges af DJF, som for tre år siden dog valgte at stoppe abonne-

mentet på nye versioner grundet prisen, og fordi potentialet i MS SharePoint blev anset for at

blive en billigere og mere fleksibel løsning.





Side 15 af 21

3.2 Præsentationslag – udviklings- og slutbrugerværktøjer

3.2.1 MS Excel

Excel er velkendt som en del af MS Office-pakken. Mange medarbejdere på AU anvender

dagligt Excel, herunder også til analyseformål og præsentation af data i pivottabeller og gra-

fer. Microsoft har en strategi om at gøre BI tilgængelig for flere brugere via deres vante Offi-

ce-værktøjer. Derfor bliver Excel videreudviklet, og der er en funktionalitet på vej, som gør

Excel endnu mere anvendeligt til BI-analyse og opbygning af Excel-rapporter. Excel er desu-

den fuldt integreret med MS SharePoint, således at brugernes egne modeller kan gemmes,

distribueres og administreres via MS SharePoint. De nye funktionaliteter forudsætter SQL

Server Analysis Services.

Excel anvendes i hele AU.

3.2.2 Reporting Services

Værktøj til udvikling af standardrapporter, som kan distribueres via links i mails, dokumen-

ter, på portaler og websider, herunder Targit, BOE og SharePoint. Det er et af produkterne i

BI-suiten fra Microsoft, som gratis følger med en installation af MS SQL Server 2005/2008,

og det kan integreres til alle slags datakilder. Mange applikationer fra tredjepartsleverandører

har indbygget Reporting Services som rapportgenerator.

Reporting Services bruges af DJF til alle standardrapporter og af 8000C i økonomirapporte-

ringen.

3.2.3 Crystal Reports

Værktøj fra SAP til design af rapporter. Værktøjet er fleksibelt, og der kan designes meget

avancerede standardrapporter med data fra alle slags kilder. Rapporter lavet med Crystal Re-

ports er begrænset af, at de færdige rapporter skal distribueres i en dedikeret platform, såsom

BOE.





Side 16 af 21

Crystal Reports bruges af DMU til standardrapportering. DJF har tidligere brugt Crystal Re-

ports, men værktøjet er under udfasning til fordel for Reporting Services.

3.3 Præsentationslag – kombinerede værktøjer

3.3.1 Targit BI Suite

Targit suiten består af en samling af servere og klienter, som tilsammen udgør en suite til ud-

vikling af rapporter, analyser og distribution af samme. Der kan integreres med MS Repor-

ting Services, MS SQL Server, MS OLAP og MS SharePoint samt Oracle OLAP og Oracle

RDBMS. Det er muligt at gøre analyserne simulerbare. De færdige rapporter og analyser til-

gås i en webgrænseflade. Targit er både udviklerværktøj og slutbrugerværktøj. Undervejs i

projektet omkring Økonomirapportering på AU er der oplevet nogle begrænsninger i Targit

ved visning af data, som ikke er baseret på OLAP-kuber og i detailudformningen af rappor-

terne.

Der er p.t. Targit-installation på 8000C, som anvendes til økonomirapportering, og på ASB,

som anvendes til analyser på data fra STADS.

3.3.2 BIWeb

BIWeb er webbaseret distribuering af BI med rapporter, dashboards og balanced scorecard.

Der kan tilkøbes moduler med budgetterings-, forecast- og rapporteringsfunktioner, modul til

omkostningsbaseret økonomistyring, modul til styring af resultatkontrakter og modul til rap-

portering fra SLS. Dette sidste modul er lavet i samarbejde med DMU. BIWeb bygger på MS

OLAP-kuber, og det kan ifølge producenten integreres med SharePoint og Targit. BIWeb er

primært et værktøj til analyse af data organiseret i kuber.

Værktøjet bruges af DMU til analyse og rapportering på løndata fra SLS.





Side 17 af 21

3.3.3 QlikView

QlikView er et værktøj til opbygning af analyser med data fra mange kilder. Data hentes og

bearbejdes i pc’ens hukommelse, og analyserne gemmes i en fil. Det er muligt at opbygge

flere analyser i samme fil og visualisere data i grafer og tabeller bygget op i dashboards. Der

er udgaver af programmet tilpasset forskellige typer af brugere fra udvikler til slutbruger.

Med en QlikView-server kan der bygges sikkerhed op omkring analyserne, når de deles med

andre, og analyserne kan distribueres i pdf-format.

QlikView anvendes af 8000C, dog begrænset til analyse af optag af studerende.

3.4 Informationslag

3.4.1 MS Analysis Services (SSAS)

SSAS er et serverbaseret værktøj til at rumme og processere OLAP-kuber, som er en metode

til at organisere flerdimensionelle data i en fastlagt struktur. SSAS følger med en installation

af SQL Server, og det samme gør værktøjet til udvikling af kuberne. Kuberne rummer aggre-

gerede data på flere niveauer, og det er derfor meget hurtigt at hente data til analyseformål

med et analyseværktøj som f.eks. de eksempler, der er nævnt ovenfor.

Økonomistyrelsen leverer, som en del af deres datavarehusløsning (ØSLDV), en række

SSAS-kuber til brug for analyse og rapportering for alle, der har SLS som lønsystem.

SSAS anvendes af DMU som grundlag for lønanlyser under BIWeb af DJF som grundlag for

analyser på økonomi-, projekt- samt løn- og personaledata, af ASB som grundlag for analyser

af studiedata og af 8000C som datagrundlag for økonomirapporteringen og analyse på data

fra SLS.





Side 18 af 21

3.5 Informationslag, datalagring, datavarehusområde og data-

integration/-distribution

3.5.1 MS SQL Server 2005/2008

Database management-system fra Microsoft, som kan indeholde mange databaser, herunder

også datavarehus(e) og datamart(s).

AU har flere MS SQL Server-installationer, herunder til Navision, SharePoint og til datava-

rehusene og portalerne hos DMU og DJF.

3.5.2 MS Access

Access er et databaseprogram, som indgår i Office-pakken. Det er et enkeltbrugersystem,

som kan dække behov, hvor større systemer ikke findes eller ikke er tilgængelige.

Access anvendes udbredt hos hele AU, herunder også til rapporteringsformål, hvor der træk-

kes data ind fra andre kilder, som kombineres og trækkes ud med standardrapporter lavet i

Access, eller med Excel til videre forarbejdning.

3.5.3 MS SQL Server Integration Services (SSIS)

SSIS er et serverprogram som kan automatisere og integrere hele dataintegrationsprocessen,

også kaldet ETL, ved at udtrække (E), transformere (T) og loade (L) data inkrementalt eller

fuldt fra mange heterogene kilder, herunder webservices til databaser, datavarehus(e) eller i

kube(r). Der er visuel testmulighed, og fejlhåndtering og -rapportering kan sættes op på alle

trinene i processen. SSIS-projekterne kan nemt porteres fra udvikling til test henholdsvis

drift. Forretningsregler indarbejdes med SSIS, og SSIS kan bruges til automatisering af ku-

beprocessering og rapportafvikling. Data kan afleveres til eksterne modtagere på flere måder,

herunder webservices.

SSIS bruges af DMU og DJF som ETL-værktøj og af 8000C til load i forbindelse med øko-

nomirapportering.





Side 19 af 21

3.5.4 timeXtender

Værktøjet benytter sig af teknologien bag SSIS og SSAS, men lægger en brugergrænseflade

over, som er abstraktionslaget højere end den grænseflade, begge serverprogrammer er ’født’

med. Med timeXtender kan man definere datakilder, datavarehus og kuber, og hele transfor-

mationsprocessen indlejres i definitionerne, som også kan rumme forretningsregler og hånd-

tere historik.

Værktøjet bruges af DMU til opbygning af kube med løndata bag ved BIWeb, og i enkelte

tilfælde af DJF til opygning af datamarts.

3.6 Samspil mellem eksisterende værktøjer og fremtidige behov

Der er på AU således allerede en række værktøjer, som i dag anvendes til mere eller mindre

formaliseret rapportering. De værktøjer, som skal indgå i den kommende samlede løsning,

skal kunne håndtere en arkitektur, der sikrer opdaterede, valide og troværdige data i et data-

varehus. Desuden skal de kunne sikre hovedområdernes behov for adgang til egne opdaterede

data på en platform, som er robust og dermed sikrer gode svartider og en stabil drift (jf. den

anbefalede arkitektur i ”Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU”). De detalje-

rede krav til front-end-værktøjerne fremgår af bilag 1.

Værktøjerne, som jf. indstillingen fra delprojekt D (se bilag 2 i ”Beslutningsoplæg vedr. im-

plementering af et fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet”) anbefales til

den fælles LI-løsning, bliver baseret på to leverandører. Brugergrænsefladen anbefales lavet i

SharePoint, hvorfor fremstilling af analyser og rapporter skal ske med værktøjer, der integre-

rer godt med SharePoint Server. Derudover bør analysemulighederne i brugergrænsefladen i

SharePoint suppleres med et dedikeret analyseværktøj til avancerede brugere.

Nogle af de værende værktøjer integrerer ikke helt så godt eller slet ikke sammen med den

indstillede portalløsning, men teknisk er der ikke noget til hinder for, at de værende værktøjer

fortsat kan anvendes. Det er blot vigtigt, at det ikke påvirker brugeroplevelsen, anvendelsen





Side 20 af 21

og driften af den fælles løsning, og at rapportering sker på de fælles konsoliderede informati-

oner, såfremt der indgår data fra de fælles administrative systemer.

Afslutningsvis anbefales det, at de nuværende rapporteringsløsninger bevares i første fase af

implementeringen af fælles LIS, mens det derefter løbende bør vurderes, hvorvidt nogle af de

eksisterende løsninger bør udfases, i takt med at den nye fælles løsning udvides. Disse vurde-

ringer bør foretages i forbindelse med arbejdet i eksempelvis ledelsesinformationsprojektets

projektspor A LI løsning, STADS-projektet og anden tværgående udvikling.





Side 21 af 21

Bilagsoversigt

Bilag 1 – Detaljerede krav til front-end-værktøjer

Bilag 1: Detaljerede krav til front-end-værktøjer

Side 1 af 3

På baggrund af de behov og krav, som er afdækket under analysearbejdet, skal værktøjerne til

udvikling af rapportering og analyser, samt funktionalitet i brugergrænsefladen kunne opfylde

følgende krav.

Udvikling af standardrapporter

Designfunktionalitet Sektionsopbygge rapportkrop efter den logiske struktur i data, somkan underopdeles og indbyrdes forbindes. Mulighed for at indsættehoved og fod til hver sektion.

Data skal kunne grupperes, og der skal kunne summeres, beregnesgennemsnit, løbende totaler osv. over den enkelte gruppering ogover alle grupperinger.

Der skal kunne indsættes rapporthoved og -fod samt sidehoved og-fod, og heri skal der kunne indsættes dataobjekter, rapportinfo ogruntime info.

Sektionerne skal kunne skjules og åbnes betinget af data eller somdrill-down af bruger.

Mulighed for automatisk/betinget drill-through fra samme side tilflere underrapporter og til underrapport(er) i underrapport.

Proaktiv drill-down-mulighed, herunder automatisk eller betinget afdata/parametervalg.

Formatering – også betinget af data eks. rødt tal hvis negativt.

Mulighed for at kunne skjule og åbne rapportelementer – ogsåbetinget af data.

Rapportobjekter skal kunne forbindes.

Document map til navigering.

Valgfri paginering i rapport, herunder midt i tabel eller matrix

Data skal kunne visualiseres på flere måder, herunder i tabeller,matrix og grafik, som indbyrdes kan forbindes og aktiveres meddrill-down-funktionalitet.

Mulighed for preview af rapport i designfasen.

Betinget highlighting af elementer eller data, ud fra valgfrie kriteriereller forhold i data.

Formatering: fonts, farver, styles, kolonner og rækkers størrelser, ogindbyrdes ordning.

Grafisk udviklerinterface med træk og slip.

Muligt at identificere designproblemer i rapporter.

Sprogstyring Sprogvalg i den enkelte rapport. Sprogvalg betyder automatiskformatering af tal mv.


Side 2 af 3

Parameterstyring Parametervalg skal være af valgfrit antal og datatype, skal kunnerelateres indbyrdes og med mulighed for egne datakilder.

Parametre skal kunne have hver sin datakilde med realtimeopdatering eller statisk.

Datakilde og SQL Det skal være muligt at anvende avanceret SQL-funktionalitet ikomplekse sætningskonstruktioner, såsom with-udtryk og rekursion

Det skal være muligt at tilgå og kombinere flere datakilder afforskelligt format, også Stored procedures, Ascii-filer, XML etc. isamme rapport.

Mulighed for at tilgå de mest almindelige datakilder uden at der skaloprettes ODBC-kildeobjekt på server henholdsvis pc.

Kunne anvende flowkontrol-sætninger, såsom If-then-else, while oguntil.

Kunne anvende tabelfunktionalitet, som ikke kræver fysiskimplementering af tabelobjekter: sessionsbegrænsede temporæretabeller, ”in memory” tabelstrukturer eller lignende.

Kode Mulighed for at integrere brugerdefinerede funktioner medrapporten.

Brugerfunktionalitet Eksport af rapportdata til andre formater: Office + XML + PDF.

Søgning, filtrering og sortering af data i åbne rapporter.

Brugere skal kunne afvikle, printe og videresende rapporter samteksportere til andre formater f.eks. Excel og pdf.

Kald af rapport Kald af andre rapporter via drill-through-funktionalitet.

Udvikling af kuber

Datakilde Definition af datakilde integreret med kubedefinition og medmulighed for avanceret SQL-funktionalitet oven på en eller flereforskelligartede datakilder i samme source.

Linke til andre OLAP-kuber.

Kunne definere forespørgsler oven på en kildetabel uden at skulleoprette objekter på server.

Kuber Mulighed for opdeling af kube i distribuerede partitioner medindividuel lagrings- og cachingmetode og individuelopdateringsfrekvens, herunder parallel opdatering.

Flere datamarts (kuber) skal kunne kombineres ved hjælp afforbundne objekter.

Kunne definere perspektiver på en kube.

Mulighed for interaktiv filtrering


Side 3 af 3

Understøttelse af brugerdefinerede forespørgsler med MDX.

Interaktiv drill-down- og drill-through-funktionalitet med drill-through via link til en (standard-)rapport eller et datasæt.

Kuber skal kunne ”writeenables”.

Sikkerhed Adgangsstyring på kube, dimensioner, perspektiver, partitioner ogdyb adgangsstyring på dimensioner henholdsvis kubedata.

Sikkerhedsindstillingerne afprøves under udviklingen.

Facttabeller Mulighed for at flere facttabeller skal kunne bruges som grundlagfor measures i samme kube.

Dimensioner Kunne understøtte konforme og ikke-konforme dimensioner medflere brugerdefinerede hierarkier i samme dimension.

Samme dimension skal kunne spille flere roller.

Kunne håndtere null/manglende værdier og håndtere ubalanceredehierarkier.

Measures Kunne organisere measures i grupper og foldere.

Mulighed for medtagelse af baseline-indikatorer (dvs. mål forKPI’er) – kan anvendes til beregning af afvigelse samt bruges tilillustration af status ved ’trafiklys’ (rød-gul-grøn).

Mulighed for at lave beregninger på measures og skabe nyemeasures.

Portal/Dashboard

Brugergrænseflade Visning af indikatorer og links til rapporter og delte dokumenter.

Webbaseret med mulighed for organisering af rapporter ifolderstruktur.

Mulighed for individuel tilpasning, sortering og filtrering af indhold.

Mulighed for søgning i hele portalen.

Samspil med Office-pakken.

Design Mulighed for at integrere analyser evt. i form af Excel-regneark.

Adgang til flere datakilder.

Mulighed for at indbygge grafik og billeder samt for visning afbaseline indikatorer (dvs. mål for KPI’er).

Mulighed for at designe en rollebaseret brugergrænsefalde.

Mulighed for adgangsstyring på objekt og på dataniveau.

Prioritering af kortlagte nøgletal på AU


Aarhus Universitet




Side 2 af 22

Indholdsfortegnelse

Side

1 Indledning 3

2 Forretningsmæssig prioritering af de kortlagte nøgletal 4

2.1 Fremgangsmåde og anvendte prioriteringskriterier 4

2.2 Forretningsmæssige prioriteringer for hovedområderne 5

2.2.1 HUM 6

2.2.2 SUN 7

2.2.3 SAM 8

2.2.4 TEO 9

2.2.5 NAT 10

2.2.6 DJF 11

2.2.7 DMU 12

2.2.8 ASB 13

2.2.9 DPU 14

3 Samlet prioritering af de kortlagte nøgletal 15

3.1 Prioriteringsmodel 15

3.2 Samlet prioritering og sammenhæng til projekt-/udviklingsplan 17

4 Opsamling 20

Bilagsoversigt




Side 3 af 22

1 Indledning

Denne rapport ligger i umiddelbar forlængelse af rapporten ”Overblik over eksisterende nøg-

letal på AU”. Sidstnævnte udgør det tekniske grundlag for foranalysen vedrørende implemen-

tering af en ny fælles ledelsesinformationsløsning på AU, mens der i nærværende rapport fo-

kuseres på den forretningsmæssige værdi. Rapporten indeholder således en prioritering af de

kortlagte nøgletal ud fra forretningsmæssige kriterier. Dermed kobles det tekniske grundlag

for ledelsesinformation til styringsbehovet på AU. I tillæg til den første rapport vedrørende de

teknisk mulige nøgletal kommer denne rapport dermed med anbefalinger til, hvilke nøgletal

der bør indarbejdes i de første faser af implementering og i drift af et nyt ledelsesinformati-

onssystem.

Rapporten er fremkommet på baggrund af det analysearbejde, der er gennemført i forbindelse

med delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets fase 1.




Side 4 af 22

2 Forretningsmæssig prioritering af de kortlagte nøgletal

Med henblik på at binde den tekniske og forretningsmæssige side af ledelsesinformation

sammen følger nedenfor en forretningsmæssig prioritering af de i rapporten ”Overblik over

eksisterende nøgletal på AU” kortlagte nøgletal.

2.1 Fremgangsmåde og anvendte prioriteringskriterier

Den forretningsmæssige prioritering er sket ud fra en række kriterier, der vedrører forret-

ningsværdi ved ledelsesinformation. Vicedirektører og administrationschefer fra AU’s hoved-

områder er blevet bedt om at vurdere de kortlagte nøgletal i forhold til disse kriterier for der-

ved at kunne holde de tekniske kriterier op imod forretningssiden. De forretningsmæssige pri-

oriteringskriterier har været som følger:

- Økonomisk betydning

- Styringsmæssig betydning

- Profileringsmæssig betydning

- Brugergruppe(r).

Kriterierne udspringer af de forretningsformål, som nøgletal og ledelsesinformation kan tjene

i større eller mindre grad. Nøgletal, der vurderes at have direkte økonomisk betydning, er ek-

sempelvis tal, der indberettes til ministerierne og udløser bevillinger. Det andet kriterium si-

ger noget om, hvorvidt nøgletallet har styringsmæssig værdi i ledelsen af det pågældende om-

råde. Dette kan eksempelvis være budgettal eller nøgletal, der ikke er direkte ressourceudlø-

sende, men som påvirker de faktorer, der udløser ressourcetildeling. Derudover er der kriteriet

vedrørende profileringsmæssig betydning, som dækker over profileringen af AU og de for-

skellige enheder på AU – og det kan være i en ekstern såvel som intern sammenhæng. Profile-

ring er et vigtigt element i både forsknings- og studieaktiviteterne, da AU benchmarker sig

med øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner i ind- og udland, ligesom profilering også

kan have til formål at skaffe bevillinger. Endelig har brugergrupperne af den pågældende in-

formation betydning for, hvilken prioritering nøgletallene vurderes at have.




Side 5 af 22

2.2 Forretningsmæssige prioriteringer for hovedområderne

De forretningsmæssige kriterier er af administrationscheferne på de enkelte hovedområder og

vicedirektører fra fællesområdet blevet vurderet på en 3-pointsskala med henblik på at kunne

skabe et samlet overblik over prioriteringerne for dels hvert enkelt hovedområde, dels hele

AU samlet. Resultatet af denne møderunde fremgår nedenfor, hvor der for hvert hovedområde

vises en oversigt over hovedområdets forretningsmæssige prioriteringer samt en kort redegø-

relse herfor.




Side 6 af 22

2.2.1 HUM

HUM – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal færdiguddannede

STÅ

Gennemførelsestid.

Forskning:

Antal publikationer.

Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse

Ph.d. gennemførelsesbrøk.

Personale:

Tilgang personale

Afgang personale

Antal ansatte

Finansiering af personale

Personaleforbrug i årsværk

Internationalisering.

Økonomi:

Balancen Omkostninger tillønninger

Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift

Indtægter.

Bygninger:

Areal.

Studieområdet:

Antal optagne

Antal studerende

Antal ophørte


Forskning:

Antal aktiviteter

Antal doktorgrader.

Studieområdet:

Alder studerende

Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.

Forskning:

Technology Transfer

Folkeuniversitetet

Besøgstal på tilknyttede muse-er

Rådgivning og videndeling.

Økonomi:

Formålsfordeling af omkost-ninger

Formålsfordelt årsværk-forbrug.

Bygninger:

Grønt regnskab.

En stor del af de kortlagte nøgletal vurderes af HUM at have høj forretningsmæssig værdi.

Dette stemmer overens med, at HUM i forbindelse med kortlægningen har givet udtryk for, at

nøgletallene fra Statistiknetværket dækker mange af de basale informationsbehov, såfremt

data kan nedbrydes til laveste niveau og ikke blot vises på hovedområde eller fælles AU-

niveau. Dog er flere nøgletal også blevet vurderet til at have lav forretningsmæssig værdi, og

det er særligt de nøgletal, der er mere indberetnings- end styringsorienterede, såsom besøgstal

på museer, aldersfordeling for de studerende og den nationalt bestemte formålsfordeling.




Side 7 af 22

2.2.2 SUN

SUN – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal studerende

Antal optagne


Antal ophørte

STÅ

Gennemførelsestid.

Forskning:

Antal publikationer

Rådgivning og viden-udveksling.

Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse.

Personale:

Finansiering af personale.

Studieområdet:

Internationalisering


Forskning:

Antal aktiviteter

Antal doktorgrader.

Personale:

Antal ansatte



Økonomi:

Balancen

Omkostninger til lønninger


Indtægter



Bygninger:

Areal

Grønt regnskab.

Studieområdet:

Alder studerende.

Forskning:

Technology Transfer

Folkeuniversitetet

Besøgstal på tilknyttede muse-er.

Forskeruddannelse:


Personale:

Tilgang personale

Afgang personale.

I forhold til de eksisterende nøgletal vægtes særligt ledelsesinformation vedrørende studeren-

de og ph.d.-studerende højt på SUN. Derudover tillægges også information vedrørende finan-

siering af personale og ressourceudløsende forskningsnøgletal stor forretningsmæssig værdi.

Blandt de eksisterende nøgletal er det ledelsesinformation vedrørende medarbejderomsætning

og de mere perifere forskningsaktiviteter, der vurderes at have lav forretningsmæssig værdi.




Side 8 af 22

2.2.3 SAM

SAM – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal optagne

STÅ.

Forskning:


Forskeruddannelse:


Personale:


Økonomi:

Indtægter.

Studieområdet:

Antal studerende


Antal ophørte

Gennemførelsestid



Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse.

Personale:

Tilgang personale

Afgang personale

Antal ansatte


Økonomi:


Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift.

Bygninger:

Areal

Grønt regnskab.

Studieområdet:

Alder studerende.

Forskning:

Antal aktiviteter

Antal doktorgrader

Folkeuniversitetet

Technology Transfer



Personale:

Personaleforbrug i årsværk.

Økonomi:

Balancen



På SAM vurderes kun få nøgletal at have høj forretningsmæssig værdi, mens en lang række

vurderes at være af middel betydning. De nøgletal, der prioriteres højt, er primært nøgletal,

der vedrører tildeling af midler, mens de nøgletal, der prioriteres lavt, er de mere eksternt ori-

enterede til statistik- og indberetningsbrug.




Side 9 af 22

2.2.4 TEO

TEO – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal færdiguddannede.

Forskning

Antal publikationer

Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse.

Personale:

Tilgang personale

Afgang personale

Antal ansatte




Økonomi:



Indtægter.

Bygninger:

Areal.

Studieområdet:

Antal optagne

Antal studerende

STÅ

Gennemførelsestid


Forskning:

Antal aktiviteter

Folkeuniversitetet

Antal doktorgrader


Økonomi:

Balancen.

Studieområdet:

Alder studerende

Antal ophørte


Forskning:

Technology Transfer


Forskeruddannelse:


Økonomi:



Bygninger:

Grønt regnskab.

På TEO vurderes ledelsesinformation vedrørende personale og økonomi at give størst forret-

ningsmæssig værdi. Derudover har de generelt fokus på information om ressourceudløsende

faktorer, såsom antal færdiguddannede studerende og antal publiceringer. Omvendt vurderes

nogle af de mere indberetningsorienterede nøgletal, såsom formålsfordeling og ph.d. gennem-

førelse, at have mindre forretningsværdi.




Side 10 af 22

2.2.5 NAT

NAT – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal optagne


Antal ophørte

STÅ

Gennemførelsestid.

Forskning:


Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse.

Personale:

Tilgang personale

Afgang personale




Økonomi:

Balancen



Indtægter.

Bygninger:

Areal.

Studieområdet:



Forskning:

Antal aktiviteter.

Økonomi:


Studieområdet:

Antal studerende

Alder studerende.

Forskning:

Technology Transfer

Folkeuniversitetet

Antal doktorgrader



Forskeruddannelse:


Personale:

Antal ansatte.

Økonomi:

Formålsfordeling af omkost-ninger.

Bygninger:

Grønt regnskab.

Af de kortlagte nøgletal vurderes hovedparten at bidrage med en høj grad af forretningsmæs-

sig værdi for NAT. Som ved flere af de andre hovedområder er der særlig bevågenhed om-

kring de nøgletal, der anvendes som indikatorer for ressourceudløsning eller omkostningsfor-

brug.




Side 11 af 22

2.2.6 DJF

DJF – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal studerende


STÅ.

Forskning:

Antal publikationer

Antal aktiviteter


Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse.

Personale:


Økonomi:

Indtægter.

Studieområdet:

Antal optagne

Antal ophørte

Gennemførelsestid


Forskning:

Technology Transfer

Antal doktorgrader.

Forskeruddannelse:


Personale:

Tilgang personale

Afgang personale

Antal ansatte



Økonomi:





Bygninger:

Areal

Grønt regnskab.

Studieområdet:

Alder studerende


Forskning:

Folkeuniversitetet


Økonomi:

Balancen.

Umiddelbart er der lidt færre af de kortlagte eksisterende nøgletal, der af DJF vurderes at have

en høj forretningsmæssig værdi, idet kun få nøgletal inden for hvert funktionsområde er tildelt

høj forretningsmæssig prioritering. Det er dog også kun få af nøgletallene, der vurderes at ha-

ve lav forretningsmæssig værdi, mens langt størsteparten vurderes at have middel forretnings-

værdi.




Side 12 af 22

2.2.7 DMU

DMU – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Forskning:

Antal publikationer

Antal aktiviteter

Rådgivning og videndeling

Technology Transfer.

Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse


Personale:


Tilgang personale

Afgang personale

Antal ansatte


Økonomi:

Indtægter


Balancen.

Bygninger:

Grønt regnskab.

Forskning:

Antal doktorgrader

Folkeuniversitetet.

Økonomi:


Bygninger:

Areal.

Studieområdet:

Antal optagne

Antal ophørte

Gennemførelsestid

Antal studerende


STÅ

Alder studerende



Forskning:


Personale:


Økonomi:



DMU’s forretningsmæssige prioritering af de kortlagte nøgletal afspejler, hvilke områder der

er relevante i en ledelsesinformationssammenhæng for dem. Den lave prioritering af studie-

nøgletallene er således blot udtryk for, at DMU ikke udbyder uddannelser og derfor ikke selv

optager studerende, hvorfor studiebestand- og optagelsestal ikke er relevante. For de øvrige

områder skiller DMU sig lidt ud fra de øvrige hovedområder, da eksempelvis tal vedrørende

grønt regnskab og internationalisering blandt personalet vægtes højt. Dog har DMU også fo-

kus på de indikatorer, der er ressourceudløsende og/eller danner grundlag for omkostnings-

forbrug.




Side 13 af 22

2.2.8 ASB

ASB – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal studerende

Antal optagne


Antal ophørte

STÅ

Gennemførelsestid


Forskning:


Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse


Personale:



Økonomi:

Indtægter.

Bygninger:

Grønt regnskab.

Studieområdet:


Forskning:

Antal aktiviteter.

Personale:

Tilgang personale

Afgang personale

Antal ansatte


Økonomi:

Balancen





Bygninger:

Areal.

Studieområdet:

Alder studerende.

Forskning:

Technology Transfer

Folkeuniversitetet

Antal doktorgrader



Kun få af de kortlagte nøgletal vurderes af ASB at have lav forretningsmæssig betydning, og

det vedrører kun et enkelt nøgletal på studieområdet samt de fleste nøgletal på forskningsom-

rådet. Blandt de højest prioriterede nøgletal er særligt ph.d.- og studienøgletallene samt flere

af væsentlig økonomisk betydning.




Side 14 af 22

2.2.9 DPU

DPU – Forretningsmæssig prioritering

Høj Middel Lav

Studieområdet:

Antal optagne

STÅ.

Forskning:


Personale:

Tilgang personale

Afgang personale


Økonomi:

Indtægter

Studieområdet:


Antal ophørte

Gennemførelsestid



Forskning:

Antal aktiviteter

Antal doktorgrader

Folkeuniversitetet.

Forskeruddannelse:

Forskeruddannelse


Personale:

Antal ansatte



Økonomi:



Studieområdet:

Antal studerende

Alder studerende.

Forskning:

Technology Transfer



Økonomi:

Balancen



Bygninger:

Areal

Grønt regnskab.

DPU adskiller sig fra de øvrige hovedområder, ved at kun få af de kortlagte nøgletal priorite-

res højt. Foruden nøgletal vedrørende personaleomsætning er det indikatorer med direkte eller

indirekte økonomisk betydning, der prioriteres højt. De nøgletal, der vægtes lavt, er bestandtal

vedrørende studerende, de lidt perifere forskningsnøgletal samt de indberetningsorienterede

nøgletal vedrørende økonomi og bygninger.




Side 15 af 22

3 Samlet prioritering af de kortlagte nøgletal

Som opsamling på ovenstående forretningsmæssige prioritering, foretaget af de administrative

chefer og fællesadministrative vicedirektører, samt den tekniske analyse af de kortlagte nøgle-

tal følger nedenfor en samlet prioriteret oversigt over de i projektet kortlagte nøgletal.

3.1 Prioriteringsmodel

Foruden at give et overblik over den samlede prioritering af de kortlagte nøgletal skitserer fi-

gur 1 på side 16 prioriteringsmodellen. Prioriteringsmodellen består af dels nogle

forretningsmæssige kriterier, dels nogle tekniske kriterier, som udgør de to akser. Som det

fremgår af afsnit 2.2, er de forretningsmæssige kriterier blevet vurderet på en 3-pointsskala

for hvert hovedområde. Disse scores er dernæst blevet samlet som et simpelt gennemsnit for

hver nøgletalsgruppering og udgør således den samlede prioritering i forhold til

forretningsværdi. Scores for den tekniske kompleksitet er fremkommet ved en opsamling af,

hvilke af de kortlagte nøgletal der er teknisk mulige at medtage i en første fase af et nyt

ledelsesinformationssystem, og hvilke der kræver ændring eller yderligere afklaring. Af disse

er førstnævnte givet scoren 3, mens sidstnævnte har fået scoren 1. Der er desuden et par

nøgletal, der er tæt på at være teknisk mulige – hvor eksempelvis blot ensartet

registreringspraksis i de eksisterende kildesystemer skal vedtages og anvendes for at kunne

opsamle nøgletallet, og disse har fået scoren 2. Således er der i prioriteringsmodellen angivet

en samlet score ud fra både tekniske og forretningsmæssige kriterier, hvilket leder frem til en

samlet prioritering af de enkelte grupperinger af nøgletal, jf. figur 1.




Side 16 af 22

Studieområdet ForskningForsker-

uddannelsePersonale Økonomi Bygninger

S1 Antal studerende F1 Antal publikationer FU1 Forskeruddannels

e

P1 Tilgang personale Ø1 Balancen B1 Areal

S2 Antal optagne F2 Antal aktiviteter FU2 Resultatmodel P2 Afgang personale Ø2 Omkostninger til

lønninger

B2 Grønt regnskab

S3 Antal

færdiguddannede

F3 Technology

Transfer

P3 Antal ansatte Ø3 Finansielle poster

og omkostninger til

øvrig drift

S4 Antal ophørte F4 Antal doktorgrader P4 Personaleforbrug i

årsværk

Ø4 Indtægter

S5 Alder studerende F5 Folkeuniversitetet P5 Finansiering af

personale

Ø5 Formålsfordeling

af omkostninger

S6 STÅ F6 Besøgstal på

tilknyttede museer

P6 Internationalisering Ø6 Formålsfordelt

årsværkforbrug

S7 Gennemførelses-

tid

F7 Rådgivning og

vidensudveksling

S8 Internationalisering

S9 Evaluering,

pædagogik og

studievejledning

Figur 1: Samlet prioritering af de kortlagte nøgletal

Tabel 1: Liste over forkortelser anvendt i figur 1




Side 17 af 22

3.2 Samlet prioritering og sammenhæng til projekt-/udviklingsplan

Som farverne i figur 1 indikerer, er det mest attraktivt at starte med at medtage de nøgletal,

der befinder sig i det grønne område, da disse er kendetegnet ved høj forretningsværdi og lav

teknisk kompleksitet. Der skal imidlertid tages højde for, at også nogle af nøgletallene i det

røde område, der vurderes til at have en høj forretningsværdi men også en høj teknisk

kompleksitet, muligvis bør prioriteres ud fra forretningsmæssige hensyn. Resultatet af den

samlede prioritering bør således kobles til den anbefalede fremgangsmåde i rapporten

”Overblik over eksisterende nøgletal på AU” vedrørende medtagelse af kortlagte nøgletal i

flere tempi i et nyt fælles ledelsesinformationssystem. Det billede, der tegner sig på baggrund

af figur 1, er, at størstedelen af de kortlagte fælles nøgletal er tæt fordelt i to store klumper, og

at der derudover er et mindre antal nøgletal, der skiller sig ud. Kun ganske få nøgletal har

konsekvent opnået en teknisk lav og forretningsmæssig høj score, illusteret ved de øverst

beliggende i 1. felt. Dog er der derudover en stor gruppe af nøgletal i felt nr. 1 og 4, der har

opnået lav teknisk og middelhøj forretningsmæssig score. Samlet udgør disse nøgletal de

systemunderstøttede indberetningspligtige nøgletal, der har forretningsmæssig værdi, og

anbefales derfor medtaget i første release (opdatering af indhold og funktionalitet i systemet)

ved implementering af nyt fælles LIS, se tabel nedenfor. I denne pulje er desuden medtaget de

tal, der vedrører budgetopfølgning, da det grundlæggende budskab fra de enkelte

hovedområder på AU har været, at budgettet udgør det væsentligste styringsgrundlag.

Nøgletal, der anbefales medtaget i første release ved implementering af fælles LIS

Studie Forskning Personale Økonomi Budgetopfølgning

- STÅ

- Antal færdiguddan-nede

- Antal optagne

- Gennemførelsestid

- Antal ophørte

- Antal studerende.

- Antal publikati-oner

- Antal aktivite-ter.

- Finansiering afpersonale

- Personaleforbrug iårsværk

- Antal ansatte

- Afgang personale

- Tilgang personale.

- Omkostningertil lønninger

- Finansielle po-ster og omkost-ninger til øvrigdrift

- Balancen.

- Alle poster.

Dernæst bør det overvejes, hvilke nøgletal man ønsker at medtage i anden release, Nedenfor

er indsat forslag hertil, da der er en mindre gruppe nøgletal med høj forretningsmæssig

betydning og høj teknisk kompleksitet, som vist i felt nr. 2 og 3. samt øverst i felt nr. 6, og

nogle få nøgletal, som vurderes at have mindre forretningsmæssig betydning, men som er




Side 18 af 22

teknisk mulige at medtage, som vist i felt nr. 7 og 8. Førstnævnte udgør de

indberetningspligtige nøgletal med styringsmæssig værdi, som ikke er datamæssigt

understøttede, hvorfor der kræves yderligere beslutning og handling i forhold til det tekniske

grundlag, førend de kan indgå i et ledelesinformationssystem. Sidstnævnte udgør de

systemunderstøttede indberetningspligtige nøgletal, der primært opfylder indberetningskrav,

og disse kan implementeres umiddelbart grundet den tekniske beskaffenhed.

Nøgletal, der anbefales medtaget i anden release ved overgang til drift af fælles LIS

Studie Forskning Forskeruddan-nelse

Personale Økonomi Bygninger

- Alder stude-rende.

- TechnologyTransfer.

- Forskerud-dannelse

- Ph.d. gennem-førelsesbrøk.

- Internationali-sering.

- Indtægter - Areal.

Endelig er der nederst i felt nr. 6 samt i felt nr. 9 en større gruppe nøgletal, der på nuværende

tidspunkt ikke er teknisk mulige at indarbejde i en ny løsning, og som heller ikke vurderes at

bidrage med en høj forretningsværdi. Disse nøgletal anbefales at indgå i senere releases, når

ledelsesinformationsløsningen er overgået til drift, se tabel nedenfor.

Nøgletal, der anbefales medtaget i senere releases ved videre drift af fælles LIS

Studie Forskning Økonomi Bygninger Øvrige

- Internationalise-ring

- Evaluering, pæ-dagogik og stu-dievejledning.

- Antal doktorgra-der

- Rådgivning ogvidendeling

- Folkeuniversitetet

- Besøgstal på til-knyttede museer.

- Formålsfordeltårsværkforbrug

- Formålsfordelingaf omkostninger.

- Grønt regnskab. - Studienøgletal franyt fælles STADS

- Personalenøgletalfra nyt fælles HR-system

- Nøgletal fra nyfælles økonomi-styringsmodel

- Eventuelt decen-trale nøgletal

- Etc.

Foruden de her beskrevne nøgletal er der også de kortlagte supplerende decentrale nøgletal. I

forhold til disse bør det overvejes, om de stadig blot skal anvendes lokalt på de respektive

hovedområder, eller om det kan være hensigtsmæssigt, at nogle heraf stilles til rådighed i den

fælles løsning. Såfremt de fortsat er til decentral brug, vil det sandsynligvis være mest

hensigtsmæssigt at klargøre grundlaget for dem og derpå medtage dem i de respektive lokale




Side 19 af 22

setup, der stilles til rådighed i den anbefalede ledelsesinformationsløsning, når denne er i drift.

Denne beslutning vedrører projektspor B Semantik og registreringspraksis i det videre forløb

af projektplanen.

Efterhånden som indholdet i ledelsesinformationssystemet udvides, vil det være en naturlig

udvikling, at behovet for opdateret, veldefineret og lettilgængelig styringsinformation vil

stige. Dette understreger vigtigheden af, at der gradvist bør ske en opdatering og udvikling af

indholdet i ledelsesinformationsløsningen, således at der med tiden bliver plads til anden

relevant styringsinformation i takt med universitetets udvikling. Eksempler på områder, der

med fordel kan inddrages i den fælles ledelsesinformationsløsning på AU, er relevante

studienøgletal, når AU overgår til STADS, samt nye relevante personalenøgletal i forbindelse

med delprojektet, der vedrører ledelsesinformation og rapporter ved implementeringen af et

nyt fælles HR-system på AU. Endnu et eksempel er den kommende fælles

økonomistyringsmodel, eftersom denne fastlægger det fremtidige fælles styringsgrundlag for

AU.




Side 20 af 22

4 Opsamling

Ovenstående analyse leder således frem til følgende samlede prioritering af de kortlagte

nøgletal i forhold til de anbefalede faser i den videre implementering og drift af en kommende

fælles ledelsesinformationsløsning på AU.

Nøgletal, der anbefales medtaget i første release ved implementering af fælles LIS

Studie Forskning Personale Økonomi Budgetopfølgning

- STÅ

- Antal færdigud-dannede

- Antal optagne

- Gennemførelsestid

- Antal ophørte

- Antal studerende.

- Antal publikatio-ner

- Antal aktiviteter.

- Finansiering afpersonale

- Personaleforbrug iårsværk

- Antal ansatte

- Afgang personale

- Tilgang personale.

- Omkostninger tillønninger

- Finansielle posterog omkostningertil øvrig drift

- Balancen.

- Alle poster.

Nøgletal, der anbefales medtaget i anden release ved overgang til drift af fælles LIS

Studie Forskning Forskeruddan-nelse

Personale Økonomi Bygninger

- Alder stude-rende.

- TechnologyTransfer.

- Forskeruddan-nelse

- Ph.d. gennem-førelsesbrøk.

- Internationali-sering.

- Indtægter - Areal.

Nøgletal, der anbefales medtaget i senere releases ved videre drift af fælles LIS

Studie Forskning Økonomi Bygninger Øvrige

- Internationalise-ring

- Evaluering, pæda-gogik og studie-vejledning.

- Antal doktorgrader

- Rådgivning ogvidendeling

- Folkeuniversitetet

- Besøgstal på til-knyttede museer.

- Formålsfordeltårsværkforbrug

- Formålsfordelingaf omkostninger.

- Grønt regnskab. - Studienøgletal franyt fælles STADS

- Personalenøgletalfra nyt fælles HR-system

- Nøgletal fra nyfælles økonomi-styringsmodel

- Eventuelt decen-trale nøgletal

- Etc.

Tallene bag prioriteringerne bør dog ikke tale for sig selv, men bør indgå i en velovervejet

beslutningsproces i forhold til at prioriterere medtagelsen af nøgletallene i de forskellige

tempi. Det skal endvidere bemærkes, at den udarbejdede prioritering er baseret på det




Side 21 af 22

eksisterende landskab af kildesystemer på AU. Såfremt systemlandskabet og/eller kildedata

ændres, bør dette medføre en revurdering af den anbefalede prioritering.




Side 22 af 22

Bilagsoversigt

Bilag 1 – Tabel over samlet prioritering samt input til prioriteringsmodel

Kompleksitet

Nøgletal / Kriterium

Samlet teknisk

score

D

P

U

D

JF

T

E

O

N

A

T

S

U

N

D

M

U

A

S

B

H

U

M

S

A

M

S

T

U

F

P

U

K

K

O

M

B

U

D

Økonomisk

betydning

D

P

U

D

JF

T

E

O

N

A

T

S

U

N

D

M

U

A

S

B

H

U

M

S

A

M

S

T

U

F

P

U

K

K

O

M

B

U

D

Styrings-

mæssig

værdi

D

P

U

D

JF

T

E

O

N

A

T

S

U

N

D

M

U

A

S

B

H

U

M

S

A

M

S

T

U

F

P

U

K

K

O

M

B

U

D

Profilerings-

mæssig

betydning

Studieområdet 0

S1 Antal studerende 1 1 3 1 1 3 1 3 2 3 1 1,9 1 3 3 1 3 1 3 1 2 3 2,1 2 2 3 2 3 1 3 3 1 3 2,3

S2 Antal optagne 1 3 2 1 3 3 1 3 2 3 1 2,2 3 3 3 3 3 1 3 2 3 3 2,7 2 2 3 3 3 1 3 3 3 3 2,6

S3 Antal færdiguddannede 1 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 3 3 3 3 3 1 3 3 3 2 2,7 1 2 3 3 2 1 3 3 1 2 2,3

S4 Antal ophørte 1 3 2 1 3 3 1 3 2 3 1 2,2 3 2 2 3 3 1 3 3 3 3 2,6 1 2 1 3 2 1 3 2 1 3 2,3

S5 Alder studerende 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1,1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2,3

S6 STÅ 1 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 3 2 1 3 3 1 3 3 3 3 2,3

S7 Gennemførelsestid 1 3 1 3 3 3 1 3 3 2 3 2,5 2 1 3 3 3 1 3 3 3 2 2,4 2 1 1 3 3 1 3 2 1 2 2,3

S8 Internationalisering 3 1 1 1 2 2 1 3 2 1 2 1,6 1 2 2 2 2 1 3 2 2 2 1,9 3 2 1 3 1 1 3 2 2 3 2,3

S9

Evaluering, pædagogik og

studievejledning 3 1 1 2 2 2 1 1 1 1 1 1,3 3 1 2 2 2 1 2 1 1 2 1,7 3 1 3 2 1 1 2 2 2 3 2,3

ForskningF1 Antal publikationer 1 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2,9 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 3 3 3 3 1 2,8

F2 Antal aktiviteter 1 1 3 1 1 2 3 1 1 1 2 1,6 1 3 3 2 2 3 1 1 1 1 1,8 3 3 3 3 3 3 3 3 1 3 2,8

F3 Technology Transfer 2 1 2 1 1 1 3 1 1 1 3 1,5 1 2 1 1 2 3 1 1 1 2 1,5 1 2 1 2 1 3 1 1 1 1 1,4

F4 Antal doktorgrader 3 1 2 1 1 1 1 1 3 1 1,3 1 2 2 1 3 3 1 1 1 1,7 3 2 3 2 2 3 2 3 1 2 2,3

F5 Folkeuniversitetet 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 3 1 1 3 1 1 1 1 1,4 3 1 3 2 2 3 2 2 1 3 2,2

F6

Besøgstal på tilknyttede

museer 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1,1

F7

Rådgivning og

vidensudveksling 3 1 3 1 1 3 3 1 1 1 1 1,6 1 3 2 1 3 3 1 1 1 2 1,8 1 3 2 1 3 3 2 2 1 2 2,0

ForskeruddannelseFU1 Forskeruddannelse 3 2 3 3 3 3 3 3 3 2 2,8 2 3 3 3 3 3 3 3 2 2,8 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2,9

FU2 Ph.d. gennemførelsesbrøk 3 3 2 1 2 1 3 3 3 3 2,3 3 2 1 1 1 3 3 3 3 2,2 1 2 1 1 1 3 3 3 3 2,0

PersonaleP1 Tilgang personale 1 3 2 3 3 1 3 3 3 1 1 2,3 3 2 3 3 1 3 3 3 3 3 2,7 3 2 3 3 1 3 1 2 1 1 2,0

P2 Afgang personale 1 3 2 3 3 1 3 3 3 1 1 2,3 3 2 3 3 1 3 3 3 3 3 2,7 3 2 3 3 1 3 1 2 1 1 2,0

P3 Antal ansatte 1 1 2 3 1 2 3 3 3 3 3 2,4 3 2 3 1 2 3 3 3 3 3 2,6 3 2 3 1 2 3 1 3 1 3 2,2

P4 Personaleforbrug i årsværk 1 3 3 3 3 2 3 3 3 1 2 2,6 3 3 3 3 2 3 3 3 1 2 2,6 1 3 3 3 2 3 2 3 1 1 2,2

P5 Finansiering af personale 1 3 2 3 3 3 1 3 3 3 3 2,7 3 2 3 3 3 1 3 3 3 3 2,7 2 2 3 3 3 1 3 3 2 1 2,3

P6 Internationalisering 3 1 2 2 3 1 3 1 3 1 1 1,8 1 2 3 3 2 3 3 3 3 3 2,6 3 2 3 3 2 3 3 3 3 3 2,8

ØkonomiØ1 Balancen 1 1 1 1 3 3 3 3 3 1 3 2,2 1 1 3 3 3 3 3 3 1 3 2,4 1 1 3 3 1 3 1 3 1 2 1,9

Ø2 Omkostninger til lønninger 1 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 1 1 3 3 1 3 1 3 1 3 2,0

Ø3

Finansielle poster og

omkostninger til øvrig drift 1 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 1 1 3 3 1 1 1 2 1 3 1,7

Ø4 Indtægter 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 2 2 3 3 1 3 3 3 3 3 2,6

Ø5


omkostninger 3 1 3 1 1 1 1 2 1 1 1 1,3 1 2 1 1 3 1 2 1 1 1 1,4 1 1 1 1 1 1 2 1 1 3 1,3

Ø6

Formålsfordelt

årsværkforbrug 3 1 3 1 2 1 1 2 1 1 1 1,4 1 2 1 2 3 1 2 1 1 1 1,5 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1,2

Bygninger

B1 Areal 3 1 2 3 3 3 3 1 3 3 2,4 2 2 2 3 2 3 2 3 3 2,4 1 1 3 2 2 1 3 3 1 1,9

B2 Grønt regnskab 3 1 2 1 1 3 3 3 1 3 2,0 1 2 1 1 2 3 2 1 3 1,8 1 2 1 1 2 3 3 1 1 1,7

Forretningsværdi

Nøgletal / Kriterium

DPU DJF TEO NAT SU

N

DMU ASB HUM SAM STUF PUK KOM BUD Bruger-

grupper/

aftagere af

nøgletallet*

Samlet score

for

forretnings-

værdi

D

P

U

D

J

F

T

E

O

N

A

T

S

U

N

D

M

U

A

S

B

H

U

M

S

A

M

S

T

U

F

P

U

K

K

O

M

B

U

D

StudieområdetS1 Antal studerende 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,6 1-8+offentlig 2,1 1 3 2 1 3 1 3 2 2 2

S2 Antal optagne 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6,medier 1-8+offentlig 2,5 3 2 2 3 3 1 3 2 3 2

S3 Antal færdiguddannede 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,6 2 3 3 3 3 1 3 3 2 2

S4 Antal ophørte 3,4,6 3+6+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,4 2 2 1 3 3 1 3 2 2 2

S5 Alder studerende 3 3+6+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3 1,5 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

S6 STÅ 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,6 3 3 2 3 3 1 3 3 3 3

S7 Gennemførelsestid 3,4,6 3+6+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,4 2 1 2 3 3 1 3 3 2 2

S8 Internationalisering 1-3 3+4+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 1,9 2 2 1 2 2 1 3 2 2 2

S9

Evaluering, pædagogik og

studievejledning 2,3 3+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6,8(studerende) 1-8+offentlig 1,8 2 1 2 2 2 1 2 1 1 2

Forskning )

F1 Antal publikationer 1-4,6 3+4+6 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 1,2,3,4,5,6,7,8 Forskere 2,9 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2

F2 Antal aktiviteter 3, 7 3+4+6 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 4,6,forskere 2,1 2 3 2 2 2 3 2 2 1 2

F3 Technology Transfer 1,2 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 4,6,forskere 1,5 1 2 1 1 1 3 1 1 1 2

F4 Antal doktorgrader 1-3 3+4+6 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7, 3,4,6,7 2,3,4,6,forskere 1,8 2 2 2 1 2 2 1 2 1 2

F5 Folkeuniversitetet 2,3 3+4+6 3+4 3+6+4+8(forskere) 1-7 3 3,4,6,7 3,4,6,7, 4,6,forskere 1,5 2 1 2 1 1 2 1 1 1 2

F6

Besøgstal på tilknyttede

museer 3+6+4+8(forskere-tilnkyttede til museer) 3,4,6,7, 1,0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

F7

Rådgivning og

vidensudveksling 1,2 3+4+6 3+4 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6 3,4,6,7, 4,6,forskere 1,8 1 3 2 1 3 3 1 1 1 2

ForskeruddannelseFU1 Forskeruddannelse 1-4,6 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 2,8 2 3 3 3 3 3 3 3 2

FU2 Ph.d. gennemførelsesbrøk 1-4 3+4+6 3+6+4 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 2,2 2 2 1 1 1 3 3 3 3

PersonaleP1 Tilgang personale 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 2,4,5,6 2,3 3 2 3 3 1 3 2 3 2 2

P2 Afgang personale 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 2,4,5,6 2,3 3 2 3 3 1 3 2 3 2 2

P3 Antal ansatte 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 1,2,3,4,5,6 2,4 2 2 3 1 2 3 2 3 2 3

P4 Personaleforbrug i årsværk 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 2,4,6 2,5 2 3 3 3 2 3 3 3 1 2

P5 Finansiering af personale 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-7 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 1,2,3,4,5,6 2,6 3 2 3 3 3 1 3 3 3 2P6 Internationalisering 1-4 3+4+6 3+6+4 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 1,2,3,4,5,6 2,4 2 2 3 3 2 3 2 3 2 2

ØkonomiØ1 Balancen 1,2 3+4+6 3+4 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6 1,2,Eksterne 2,2 1 1 2 3 2 3 2 3 1 3

Ø2 Omkostninger til lønninger 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6 3,4,6 2-8,eksterne 2,7 2 2 3 3 2 3 2 3 2 3

Ø3

Finansielle poster og

omkostninger til øvrig drift 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 3,4,6 1-8,eksterne 2,5 2 2 3 3 2 2 2 3 2 3

Ø4 Indtægter 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 3,4,6 1-8,eksterne 2,9 3 3 3 3 2 3 3 3 3 3

Ø5


omkostninger 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 1-2,eksterne 1,3 1 2 1 1 2 1 2 1 1 2

Ø6

Formålsfordelt

årsværkforbrug 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 2,eksterne 1,4 1 2 1 2 2 1 2 1 1 1

Bygninger

B1 Areal 4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 3,4,6 2,3 1 2 3 3 2 2 2 3 2B2 Grønt regnskab 1-4 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8(fagministerier) 3,4,6 3,4,6 3,4,6 1,8 1 2 1 1 2 3 3 1 2

* Brugergrupper/aftagere af nøgletallet:

1. Bestyrelsen

2. Rektorat (rektor, prorektor for det strategiske område, universitetsdirektør)

3. Øvrig ledelse (dekaner, prodekaner, institutledere, studieledere)

4. Administrationschefer

5. Fællesadministrationsledelseskredsen

6. Administrative medarbejdere

7. Andre (med angivelse af hvem) - fx forskere

Forretningsværdi Gennemsnit pr. HO/FA

Executive Summary for Organisatorisk ScenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt

Executive Summary for rapporten: Organisatorisk Scenarierapport 26.06.2009

Den overordnede konklusion og anbefaling i rapporten om det organisatoriske setup omkringledelsesinformationssystemet er, at AU skal påbegynde opbygningen af en fællesadministrativenhed, som skal styre og koordinere driften af ledelsesinformationssystemet samt modne AU tileffektiv brug af systemet. Enheden bør indplaceres under Økonomifunktionen. Det økonomiskeelement i håndteringen af ledelsesinformation er centralt og Økonomifunktionen arbejder alleredei dag med nøgletalsprocesser, som matcher de processer, LI enheden skal opbygge. Væsentligeerfaringer fra blandt andet Københavns Universitet og Syddansk Universitet, vedr.implementeringen af ledelsesinformation, er inkorporeret i rapporten.

LI enhedens primære opgave er at tilvejebringe ledelsesinformation og stille data til rådighed forbrugerne. For det andet skal enheden drifte og udvikle ledelsesinformationssystemet. Flereopgaver er beskrevet i rapporten. Enheden skal etableres, så den kan være en central spiller i detigangværende ledelsesinformationsprojekt omkring fælles definitioner, standarder og entydigtejerskab for data.

Brugerne af informationen er rektoratet, hovedområderne samt de fællesadministrative enheder.Da brugernes specifikke informationsbehov ikke er endeligt defineret og IT systemet endnu ikkevalgt, inddrager rapporten ikke overvejelser om omkostninger vedrørende indkøb og installationaf den tekniske IT løsning. Hvis mængden af ledelsesinformationsrapporter stiger væsentligt overtid, vil ressourcetrækket på enheden overstige rapportens anbefalinger.

Der vil i første omgang være behov for at rekruttere op til seks personer med kompetencer tilhåndtering og udvikling af ledelsesinformationssystemet; herunder kompetence inden forforretningsanalyse, IT, projektledelse og ledelse. Omkostningerne til rekruttering og den førsteårsløn vil være ca. 4 mio. DKK. De fortsatte årlige lønomkostninger for kernen af medarbejderevil være ca. 3.2 mio. DKK.1 Der vil givetvis være behov for ekstern konsulentbistand iforbindelse med systemidriftsættelse. Bemandingsaktiviteterne bør påbegyndes hurtigst muligtstartende med intern rekruttering, så vidt de rigtige kompetencer kan findes og frigøres.

Hovedområderne og fællesadministrationen vil skulle påtage sig en række opgaver, hvis AU skalrealisere potentialet af ledelsesinformationssystemet. Herunder ejerskab for kildedata, samarbejdevedr. sikring af datakvaliteten, tilsikre overholdelse af registreringspraksis og standarder samtudpege ”lokale” superbrugere, som kan opbygge kompetence i brugen af ledelsesinformation ogkoble denne med kendskab til deres hovedområde og de fællesadministrative systemer.Superbrugerne bør indgå i et virtuelt netværk med LI enheden for at styrke samarbejdet.

Interessenter fra hovedområderne og fællesadministrationen bør inddrages i projektarbejdet oginteressenternes ønsker til designet af LI enhedens processer, roller og styring skal følges. Devæsentligste principper, dannet ud fra interessenternes ønsker og best practice, vedrører

1Bemærk venligst, at økonomien i ledelsesinformationsprojektet er nedskrevet siden Organisatorisk Scenarierapport blev udarbejdet i juni 2009.

Der er taget højde for disse ændringer i beslutningsoplægget vedrørende implementering af et fælles ledelsesinformationssystem på AarhusUniversitet.

Executive Summary for Organisatorisk ScenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt

tilgængelighed (adgang til ledelsesinformation), fælles definitioner af data, troværdighed (manskal kunne stole på data), smidighed (udviklingsmuligheder og frirum i hovedområderne til atopbygge kompetencer for brugen af ledelsesinformation).

Organisatorisk Scenarierapport


Aarhus Universitet

Organisatorisk Scenarierapport blev udarbejdet i juni 2009. Ledelsesinformationsprojektets omfangog rammer er siden blevet ændret, og økonomien er som følge heraf nedskrevet i beslutningsoplæg-get. Rapporten skal læses med disse ændringer for øje. Der er taget højde for ændringerne i beslut-ningsoplægget vedrørende implementering af et fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Uni-versitet.

Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt

Side 2 af 47

Indholdsfortegnelse

Side

1 Indledning og baggrund 4

1.1 Det overordnede ledelsesinformationsprojekt 5

1.2 Rapportens indhold 5

1.3 Rapportens afgrænsninger 6

2 Definitioner og forkortelser 7

3 Interessenternes holdning 9

3.1 Brugen af ledelsesinformation i dag 9

3.2 Tilfredshed med den nuværende ledelsesinformation 10

3.3 Ønsker til den fremtidige brug og organisering 12

4 Organisatorisk scenariebeskrivelse 14

4.1 Overordnede krav til organiseringen omkring LIS på AU 14

4.2 Designprincipper 14

4.3 Processer og arbejdsopgaver 15

4.3.1 Processer og arbejdsopgaver i fællesadministrationen 17

4.3.2 Processer og arbejdsopgaver i hovedområderne 17

4.4 Kompetencebehov 17

4.5 Roller 18

4.5.1 Nødvendige roller i fællesadministrationen oghovedområderne 19

4.6 Træningsbehov 20

4.7 Normering/bemanding 20

4.8 Rekrutteringsbehov 21

4.9 Styringsmodel/governance 22

4.9.1 Masterdata management governance 22

4.10 KPI 23


Side 3 af 47

4.11 Lokation 23

4.12 Juridiske krav 25

4.13 Risici 26

4.14 Omkostninger 26

4.14.1 Initielle opstartsomkostninger for LI enheden 28

4.15 Strategisk match til AUs forretnings- og IT strategi samt eksternekrav 28

5 Ekstern benchmarking 32

5.1 Odense Kommune 32

5.2 Københavns Universitet 33

5.3 Syddansk Universitet 34

5.4 Alm. Brand 35

5.5 Opsummering af benchmark 36

6 Sammenfatning og anbefaling 38

6.1 Rapportens indhold 38

6.2 Anbefaling 44


Side 4 af 47

1 Indledning og baggrund

På Aarhus Universitet (AU) eksisterer der forskellige ledelsesrapporter centreret omkringfunktionsområder såsom personale, økonomi og studieområdet mfl. Indsamling af datasker for 8000C i vidt omfang via fælles kildesystemer, men for de nye hovedområder erdata oftest blevet leveret til fællesledelsen via manuelle ad hoc opgaver og projekter. Flereaf de nye hovedområder har i dag udmærkede ledelsesinformationssystemer, men det erikke muligt at konsolidere data på tværs af hele Aarhus Universitet. Ledelsesrapporterin-gen samler ikke data på tværs af systemerne, hvorfor det er svært at få en dybere indsigt iårsagssammenhænge på tværs af funktionsområder.

Der har i længere tid eksisteret et nøgletalsudvalg på AU. Udvalget har til opgave at be-skrive og fastlægge definitioner, kildesystemer og beregningsmetoder for kendte og an-vendte nøgletal til hhv. rektorkollegiets statistikberedskab, udviklingskontrakten, universi-tetets strategiopfølgning samt indberetninger til ministerier og styrelser. Udvalget har iden-tificeret og beskrevet et meget stort antal nøgletal og arbejder på at kvalificere og reduceredisse.

Økonomisporet samt studieområdet har påpeget og identificeret behov for ledelsesinforma-tion.

Der eksisterer i meget varierende omfang decentrale nøgletal på de enkelte hovedområder,primært svarende til lokal ledelsespraksis.

I dag har AU ikke en organisation, der på tværs af organisationens hovedområder og fæl-lesadministration koordinerer og arbejder med ledelsesinformation. Nogle hovedområderhar deres egne organisationer, og andre hovedområder har enkeltpersoner, hvis ansvarsom-råder indbefatter arbejdet med ledelsesinformation.

Nuværende praksis på AU har altså den svaghed, at ledelsesinformation ikke er tværgåen-de på funktionsområderne, at indsamlingen af data på tværs af hele organisationen hellerikke er systemunderstøttet, og at det ikke er muligt at lave ad hoc analyser på data. På denanden side er AUs klare styrke, at der er et erkendt behov for moderne ledelsesinformationog flere stærke parter, der arbejder for at tilvejebringe grundlaget herfor.

Forandringsprojektets grundidé har været at skabe en fælles IT-grundstruktur med fællessystemer og standarder. Aarhus Universitet er derfor påbegyndt en modningsproces, dermuliggør et fælles automatiseret ledelsesinformationssystem.


Side 5 af 47

1.1 Det overordnede ledelsesinformationsprojekt

Formålet med projektet er at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for AUs ledelseved hjælp af ledelsesinformation - både på det fællesadministrative niveau og på de enkeltehovedområder.

Projektet skal være med til at skabe et systematiseret og standardiseret ledelsesinformati-onssystem, der danner grundlag for mere effektiv dataindsamling og datasammenligningpå tværs af funktionsområder.

Formålet med projektet er også at digitalisere processer inden for ledelsesinformation - og iden forbindelse formindske manuelle og ad hoc indsamlinger på usikkert definitionsgrund-lag.

Denne rapport adresserer den del af ledelsesinformationsprojektet, som skal udarbejde etbeslutningsgrundlag for ledelsesstrengen med henblik på organisering og bemanding af enenhed til vedligeholdelse af ledelsesinformationssystemet (delprojekt C).

Se evt. bilag 1 (projektbeskrivelse) for yderligere information om ledelsesinformationspro-jektet.

1.2 Rapportens indhold

Denne rapport stiller skarpt på spørgsmålet om organisering i forbindelse med ledelsesin-formation og svarer på, hvorfor det er vigtigt med fokus på organisering. Svaret kan værenuanceret, men hovedsagelig kan man sige, at når en større virksomhed går i gang med atimplementere ledelsesinformation på tværs af hele virksomheden, er det Pricewaterhouse-Coopers’ erfaring, at det er nødvendigt at oprette en organisation, der kan håndtere detværgående opgaver, der er i forbindelse med ledelsesinformation. Af tværgående opgaverkan nævnes ledelsesinformationsstrategi, koordinering af alle krav og behov for ledelsesin-formation, modvirkning af sub-optimering samt sikring af definitioner, standarder, registre-ringspraksis, datakvalitet og sikkerhed. De fleste større virksomheder i Danmark har i dagallerede eller er i gang med at etablere en dedikeret organisatorisk enhed, som kan varetagedisse opgaver.

Rapporten beskriver et organisatorisk scenarie for, hvordan AU kan organisere sig for atkunne håndtere et fremtidigt ledelsesinformationssystem. På baggrund af scenariebeskri-velsen samt input fra en række interviews med AUs administrative chefer gives en anbefa-ling til, hvordan Aarhus Universitet skal arbejde videre med organiseringen. Anbefalingenvil fungere som ramme og disposition for det videre arbejde med etablering af en under-støttende organisation.


Side 6 af 47

1.3 Rapportens afgrænsninger

Denne rapport undlader at inddrage visse betragtninger, som vil have indflydelse på beho-vet for system-og IT specifikke kompetencer. Kortlægningen af disse kompetencer foreta-ges i ledelsesinformationsprojektets delprojekt D.

Ligeledes giver denne rapport kun en overordnet vurdering af, hvor mange ressourcer derreelt bliver brug for. Dette afhænger af afklaringer i delprojekterne A, B og D omhandlen-de mængden af ledelsesinformation, som skal genereres, hvor den skal generes og det valg-te systems ”bemandingsbehov”.

Rapporten giver kun et overordnet estimat på de omkostninger, der er forbundet med re-kruttering af medarbejdere. Før de ovennævnte afklaringer er foretaget, kan der ikke læg-ges præcise budgetter.

Rapporten afgrænser sig til at fokusere på de dele af organiseringen, som er markeret medblåt i nedenstående figur. Rapporten beskriver ikke, hvordan man bør organisere sig på dettekniske niveau (”strøm”, patch management, backup mm.), bunden af pyramiden, eller detoverordnede beslutningstagerniveau (brugernes og ledernes anvendelse af informationen isystemet), toppen af pyramiden. Dog bevæger rapporten sig enkelte steder ind på spørgs-målet om organisering med hensyn til superbrugere og brugere i forskellige ledelsesregi(overlappet på højre side i toppen af pyramiden).

Figur 1.3

• Ledelsen i såvelhovedområderne som ifællesadministrationen

• LI enheden

• Placeres i IT

• Patch Management/back-up

IT systemressourcer

• Udviklere på konfigurationsniveau

(kube/ETL)

• Projektledere i forretningsudvikling

af systemet

• Beslutningstagere (kan også være bruger)

• Superbrugere og dedikerede ressourcer

med forretningsforståelse

• Brugere af systemet, som fx trækker data ud

og rapporterer til ledelsen

• ”Strøm” og hardware

teknikere

Rapportensfokusområde

Uden forrapporten

Uden forrapporten

Anvendelsesniveauer afledelsesinformationssystemet

Organisatorisk forankring


Side 7 af 47

2 Definitioner og forkortelser

AU Aarhus Universitet

Back-up Sikkerhedskopiering af data

BICC Business Intelligence Competency Center: Hvad der i denne rap-port svarer til ledelsesinformationsenheden, når man betragter den-ne som et kompetencecenter for ledelsesinformation.

Datamart En delmængde af data fra et datavarehus, optimeret til ana-lyse/rapportering inden for f.eks. et specifikt forretningsområde.

ETL Extract, transform and load: Omhandler udtræk af data fra kildesy-stemer, ensretning af data og indlæsning af data i ledelsesinforma-tionssystemet.

Fagsystem Et system, der benyttes operationelt og kan indgå som kilde til enledelsesinformationsløsning.

Front-end Slutbrugerapplikationer, der benyttes af brugerne til at lave analy-ser og få præsenteret information på anden vis, fx i en rapport.

HO Hovedområde.

Kildesystem Udtryk for et IT system, hvor en type af data håndteres. Fx økono-miske data i Navision og studierelevante data i Delfi.

Kube Et samlingspunkt for data, hvorfra man kan trække data ud i for-skellige kombinationer.

KPI Key Performance Indicator - oversættes til nøgleindikator for,hvordan effektiv en given organisatorisk enhed fungerer.

Ledelses- Tilvejebragt data, som en given leder kan benytte som beslutnings-Information grundlag for de opgavetyper, der ligger inden for hans/hendes an-

svarsområde.

Ledelses- Det organisatoriske set-up med struktur, roller, positioner, proces-Informations ser mm., som understøtter, at ledelsesinformationen tilvejebringes,organisation og at brugen af ledelsesinformation løbende udvikles.

Ledelses- Den strategi, som beskriver, hvad AU vil opnå med brugen af


Side 8 af 47

Informations- ledelsesinformation, og hvordan AU kommer dertil.strategi

Ledelses- Det system, som samler og understøtter ledelsesrelevant data ogInformations- sammensætter disse til relevant information for den givne ledelse.System

LI Ledelsesinformation

Masterdata Er data om fx studerende, leverandører og ejendomme. Masterdatabør være entydige på tværs af en organisation for at kunne sikre etsamlet overblik. Masterdata skal oprettes som noget af det første iet nyt system. Disciplinen til styring af masterdata kaldes masterda-ta management.

Masterdata Er et sæt af discipliner og metoder til håndtering af masterdata,management således at kvaliteten af ens ledelsesinformationer forøges og bibe-

holdes.

Metadata Er data om data. Opdeles i forretningsmetadata og tekniske metada-ta. Forretningsmetadata består typisk af forretningsdefinitioner ogregler. Tekniske metadata består typisk af informationer om kilde-data og datahåndtering.

Overlappende Data, der er ens, og som ligger i flere systemer og databaser.data

Patch Omhandler håndtering af softwarereparationer og softwareopdate-Management ringer.

PwC PricewaterhouseCoopers

Slutbruger De applikationer som brugeren benytter til operationel og analytiskapplikationer rapportering. Applikationerne kan være rapporter og kuber.

STÅ Studenterårsværk: En STÅ svarer til et års fuldtidsstudium med be-ståede prøver. STÅ bruges blandt andet til tildeling af bevillinger.


Side 9 af 47

3 Interessenternes holdning

De administrative chefer fra hovedområderne er blevet inddraget i processen, da dennerapport skulle udarbejdes. Konkret er der afholdt interviews med hver enkelt administrativechef. Formålet med interviewene var at kortlægge det nuværende niveau i anvendelsen afledelsesinformation samt holdninger til det fremtidige ledelsesinformationssystem. I tillæger vicedirektørerne for hhv. Ledelsessekretariatet, IT og Økonomi samt Bygninger inter-viewet for at repræsentere de fællesadministrative enheder. Den komplette interviewlistekan ses i bilag 2.

3.1 Brugen af ledelsesinformation i dag

I dag arbejder alle hovedområder på Aarhus Universitet i større eller mindre grad med le-delsesinformation. Der er imidlertid stor forskel på, hvor integreret en del af hverdagen le-delsesinformation er for ledelsen og medarbejderne på hovedområdet. Nogle hovedområ-der tilvejebringer udelukkende de data, som universitetsledelsen skal have stillet til rådig-hed, mens andre hovedområder arbejder målrettet med udtræk og analyse af ledelsesinfor-mation og har flere medarbejdere beskæftiget med dette arbejde.

Især er nogle af de nye hovedområder på Aarhus Universitet langt fremme, hvad angår til-vejebringelsen og brugen af ledelsesinformation, og har i mange år benyttet informationerfra forskellige kildesystemer i den daglige ledelse af hovedområdet.

Der er ganske stor forskel på hvor mange medarbejdere, der er beskæftiget med tilveje-bringelse af ledelsesinformation på de enkelte hovedområder. På flere hovedområder er dettypisk en eller flere administrative medarbejdere, der har til opgave at trække data ud afkildesystemerne som en del af deres opgaveportefølje. Det er som oftest administrativemedarbejdere fra den funktion, som nøgletallet eller data vedrører, der inddrages i arbejdetmed ledelsesinformation - fx økonomimedarbejdere eller studieadministrative medarbejde-re. Dog er ansvaret for ledelsesinformation typisk ikke formaliseret eller beskrevet i denadministrative medarbejders jobbeskrivelse. Ofte vil den administrative chef eller en sous-chef også være involveret i kvalitetssikring af data, inden disse sendes videre i systemet. Påto hovedområder er der imidlertid ansat dedikerede ressourcer, som arbejder med ledelses-information på fuld tid (DMU og DJF).

Det er vanskeligt for de administrative chefer præcist at angive hvor mange årsværk, derbliver brugt til generering og analyse af ledelsesinformation, idet denne funktion ofte erintegreret i flere stillinger. Et forsigtigt skøn fra de administrative chefer angiver, at der påde enkelte hovedområder bliver brugt mellem 0,1 og 1 årsværk på arbejdet med ledelsesin-formation - afhængig af hovedområdets størrelse.

Generelt er der ikke stor praksis for at arbejde med data på tværs af hovedområder, og ho-vedområderne sammenligner sig ikke rutinemæssigt. Enkelte hovedområder kan godt finde


Side 10 af 47

på at sammenligne sig, når data er tilgængelige. Der er i nogen grad mulighed for at sam-menligne sig med andre hovedområder på nogle af de rapporteringer, der skal indleverescentralt. Dog stiller flere administrative chefer spørgsmålstegn ved validiteten af data frade andre hovedområder. Dertil kommer, at hovedområderne på en række parametre er me-get forskellige (typen af bevillinger, typen af opgaver, forskellige studentergrundlag, osv.),hvilket til en vis grad kan forplumre datasammenligningen.

Enkelte hovedområder laver eksterne benchmarks med andre uddannelsesinstitutioner,men den ringe sammenlignelighed af data komplicerer arbejdet, og hovedområderne er imange tilfælde usikre på konklusionerne af sådanne eksterne sammenligninger.

Sammenfattende kan det konstateres, at alle hovedområder arbejder med og gør brug afledelsesinformation. Imidlertid er tilvejebringelsen, analysen og brugen af ledelsesinforma-tion ganske forskellig fra hovedområde til hovedområde. I mange tilfælde er arbejdet ikkesystematiseret eller formaliseret, men foregår på ad hoc basis og udføres af administrativemedarbejdere, som har mange andre opgaver i deres opgaveportefølje. Enkelte hovedom-råder skiller sig dog ud ved at være langt fremme i arbejdet med ledelsesinformation.

3.2 Tilfredshed med den nuværende ledelsesinformation

Den indledende interviewrunde med de administrative chefer viser, at der er nogenlundetilfredshed med den nuværende ledelsesinformation. Enkelte hovedområder skiller sig dogi denne forbindelse ud ved at fastslå, at de er meget utilfredse med det nuværende niveau afledelsesinformation på Aarhus Universitet.

Nedenstående graf viser tilfredsheden med den nuværende ledelsesinformation blandt deadministrative chefer baseret på kvalitative interviews.


Side 11 af 47

Tilfredshed med ledelsesinformationen idag

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

DPU

DJF

SUN

TEONA

TH

UM

SAM

DM

UASB

Ledelse

ssek

retaria

tet

Øko

nom

iafd

elin

gen

Fælles IT

5 = meget tilfreds

1 = meget utilfreds

Til grafen skal knyttes den forklaring, at de administrative chefers tilfredshed skyldes, atde selv har mulighed for at generere ledelsesinformation på de enkelte hovedområder efterbehov. De er imidlertid utilfredse med den ledelsesinformation, der bliver stillet til rådig-hed fra centralt hold. Flere administrative chefer angiver, at de bliver nødt til at tilvejebrin-ge informationer manuelt, hvis de har behov for yderligere ledelsesinformation.

En administrativ chef angiver blandt andet, at integrationen i et fællessystem for 8000C forvisse HR data ikke har fungeret, hvorfor man bliver nødt til selv at generere grunddata fragang til gang. En anden administrativ chef fortæller, at hans hovedområde bliver nødt til atgenerere data parallelt med fællesadministrationen, fordi der ikke bliver taget højde for ho-vedområdets behov i det nuværende set-up.

Den nedenstående graf viser, at der generelt er opbakning til et fremtidigt fælles system.Værdierne er baseret på kvalitative interviews. DMU skiller sig ud, idet DMU har en vel-fungerende praksis omkring tilvejebringelse samt anvendelse af ledelsesinformation. Detteforklarer imidlertid ikke entydigt, hvorfor DMU ikke bakker op om LIS projektet. Detteskal forstås i sammenhæng med, at DMU ikke mener, at AU er moden til anvendelsen af ettværgående ledelsesinformationssystem.


Side 12 af 47

Holdning til LIS projektet

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

DPU

DJF

SUN

TEONA

TH

UM

SAM

DM

UASB

Ledelse

ssek

retaria

tet

Øko

nom

iafd

elin

gen

Fælles IT

5 = meget tilfreds

1 = meget utilfreds

3.3 Ønsker til den fremtidige brug og organisering

En gennemgående betragtning hos de administrative chefer er, at der skal være en del fæl-les styring af et fremtidigt ledelsesinformationssystem, men at der samtidig skal være endecentral forankring af ledelsesinformationssystemet ude på de enkelte hovedområder.

De fleste administrative chefer mener, at selve driften af ledelsesinformationssystemet skalvære et fællesadministrativt ansvar. De administrative chefer mener ydermere, at håndte-ringen og sikringen af ens registreringspraksis på tværs af hovedområder skal være et fæl-lesadministrativt anliggende. Kvalitetssikringen af registreringsprocessen er yderst vigtigtfor at sikre, at datagrundlaget er ensartet og validt på hele Aarhus Universitet. En fælles-administrativ enhed, der sidder tæt på ledelsen, skal derudover sikre, at de data, som rekto-ratet og bestyrelsen har behov for at få adgang til, er tilgængelige.

De fleste administrative chefer er imidlertid enige om, at et fremtidigt ledelsesinformati-onssystem skal have en stærk forankring ude på de enkelte hovedområder. Der er bredenighed om vigtigheden af, at man med udgangspunkt i brugerne ude på hovedområderneskal have defineret behovet for ledelsesinformation, så der bliver skabt medejerskab samtaccept af ledelsesinformationssystemet ude på hovedområderne. Flere mener, at det kanvære svært at skabe opbakning og forpligtelse i anvendelsen af systemet uden en stærk lo-kal involvering i de enkelte hovedområder.

Mange administrative chefer peger på, at der skal sidde en række ledelsesinformations-medarbejdere på hovedområderne, som har forretningsforståelse og kan arbejde med data.


Side 13 af 47

Flytter man disse kompetencer fra hovedområderne ind i en fællesadministrativ ledelsesin-formationsenhed, vil disse medarbejdere miste følingen med, hvad der foregår på hoved-områderne til skade for deres forståelse af fag- og fakultetspecifikke problemstillinger. Enanden fare, der bliver nævnt er, at medarbejderne placeret i en fællesadministrativ enhedvil blive koblet af fagsystemerne og miste deres indgående kendskab til fagspecifikke ud-fordringer.

Flere af de interviewede peger på, at de enkelte hovedområder vil forsøge at sub-optimereog udarbejde egne systemer eller ad hoc dataindsamlinger, hvis de ikke føler, at ledelsesin-formationen er vedkommende og specifik for ledelsesmæssige behov i hovedområdet.

Rent organisatorisk peger de fleste administrationschefer på en lille fællesadministrativenhed med en form for netværksorganisation, hvor hovedområderne er forpligtede til atdeltage. Flere af hovedområderne ønsker frirum til at opbygge forretningskompetencer påde enkelte hovedområder, så de kan have medarbejdere siddende med lokal forståelse, derarbejder med data, når systemerne er implementeret.


Side 14 af 47

4 Organisatorisk scenariebeskrivelse

I dette afsnit beskrives det organisatoriske set-up, som skal understøtte ledelsesinformati-onssystemet. Dette set-up benævnes fremadrettet som ” LI enheden”. LI enheden kan an-skues som et kompetencecenter, hvis formål det er at styre og koordinere indsatsen vedrø-rende ledelsesinformation for hele AU.

I det følgende beskrivelses designprincipper, roller, regler, styring, osv. tilhørende LI en-heden. Der vil være betragtninger om opgaver og roller i fællesadministrationen og hoved-områderne, som er nødvendige, for at set-up’et skal kunne fungere. Fx vil der være et be-hov for medarbejdere i hovedområderne med kompetencer til at anvende den ledelsesin-formation, som trækkes ud af ledelsesinformationssystemet (super brugere), samt et behovfor fortalere og ”forkæmpere” (ambassadører) for systemet i forbindelse med ibrugtagningaf systemet.

4.1 Overordnede krav til organiseringen omkring LIS på AU

Uanset hvordan den centrale LI enheden kommer til at se ud, skal den organisation, sometableres, leve op til følgende formålsbeskrivelse med dertilhørende krav:

LI enhedens primære formål er at frembringe ledelsesinformation, herunder stan-dardrapporter samt stille data til rådighed for brugernes egen benyttelse

Ledelsesinformationen skal være relevant for fællesadministrationen, rektoratet ogledelsen i hovedområderne

LI enheden ejer AUs fælles ledelsesinformationsstrategi LI enheden vedligeholder og udvikler selve ledelsesinformationen i forhold til bru-

gernes krav; herunder har LI enheden ansvar for koordination til den afdeling, somsystemdrifter den tekniske løsning

LI enheden skal sikre den daglige drift af ledelsesinformationsløsninger, herunderETL, opsætning af datasikkerhed og brugeradgang (ligger ofte decentralt)

LI enheden har ansvar for, at de fælles definerede definitioner, standarder og reglerfølges samt ansvar for udførelse af masterdata management (sikring af data kvalite-ten).

Ovenstående er de krav, som på nuværende tidspunkt er identificeret. Flere krav kan til-komme, som projektet skrider frem.

4.2 Designprincipper

Følgende ”designprincipper” er dannet på baggrund af interessentinterviews med AUs ad-ministrative chefer samt ud fra en best practice tilgang. Den såkaldte best practice tilgangbestår i PwCs erfaringer fra implementeringer af ledelsesinformationssystemer samt erfa-


Side 15 af 47

ringer fra en række udvalgte danske virksomheder, som alle har implementeret ledelsesin-formationssystemer inden for de sidste 10 år.

Designprincipperne skal ses som retningslinjer for, hvordan ledelsesinformationsafdelin-gen skal organiseres og styres. Principperne bør anvendes fremadrettet i projektarbejdet.

Principper ForklaringInformationsbrug og opstilling afkrav til ledelsesinformationssyste-met

At ledelsesinformationen skal imødekomme AUs ogomgivelsernes relevante behov og krav.

Troværdighed At ledelsesinformationen inden for de givne rammeraltid skal være troværdig, retvisende og aktuel.

Tilgængelighed At give fælles, ensartet og nem adgang til ledelsesin-formation og data.

Grundlag At have et fælles, struktureret data- og ledelsesinfor-mationsgrundlag.

Definitioner At data og ledelsesinformation om samme emne erdefineret ensartet.

Overblik At have overblik over AUs data og ledelses-information.

Smidighed At ledelsesinformationsløsninger skal være smidige ogrobuste over for opgavemæssige, organisatoriske ogteknologiske forandringer.

Ejerskab At ejerskab for at data, ledelsesinformation og meta-data er entydigt placeret i AUs organisation.

Effektivitet og videndeling At intet skal gøres to gange samt at sikre størst muligudnyttelse af investering i kompetencer og software.

Balance At sikre balance mellem den fælles ledelsesinformati-onsindsats og den lokale indsats i hovedområderne.

Nærhed At kompetencerne sidder både i hovedområderne og ifællesadministrationen, hvor de kan opbygge og ved-ligeholde lokalkendskab samtidig med, at ledere hardirekte adgang til ressourcerne.

4.3 Processer og arbejdsopgaver

LI enheden skal implementere og følge de fire overordnede processer beskrevet nedenforfor at leve op til de listede krav i afsnit 4.1 samt designprincipperne i afsnit 4.2.

Proces Beskrivelse1. Sikring af data-

kvalitetLI enheden varetager masterdata management. Processen for ma-sterdata management bliver tegnet i det fremadrettede projektar-bejde, men de vigtigste opdrag for denne proces er overvågning


Side 16 af 47

Proces Beskrivelseog sikring af datakvalitet, brugeradgang og ansvarlig omgang meddata. Denne proces foregår i samspil med dataleverandørerne.

2. Generering afstandardrapportersamt gøre datatilgængelig

LI enheden skal sikre, at en række standardrapporter genereres.Samtidig skal brugerne af systemet have adgang til selv at ”dykkened” i data og trække egne rapporter ud.Identifikationen af standardrapporterne og omfanget af disse, de-fineres i LIS delprojekt A.

3. Generering afspecielle rappor-ter

Der vil løbende være brug for at generere specielle rapporter tilspecielle ledelsessituationer. LI enheden skal have en proces defi-neret til at kunne håndtere disse på tilfredsstillende vis. Herunderkan LI enheden også fungere som en form for ”viden- og ressour-cebank”, hvor hovedområderne kan hente hjælp til fx forretnings-analyse af nøgletal, projektledelse ved forretningsudvikling, hvorledelsesinformation er relevant, samt kursusafholdelse om ledel-sesinformation.

4. Håndtering afudviklingen afnye rapporter ogny funktionalitet

LI enheden skal sørge for at holde sig orienteret om den generelleudvikling i AU, herunder samarbejdet mellem hovedområderne,så fælles standarder og synergier udnyttes. Herunder skal også enproces for udvikling af nye nøgletal defineres.To delprocesser skal defineres i det fremadrettede arbejde.Den ene proces omhandler, hvordan ledelsesinformationsbrugernekan ønske nye rapporter, hvordan disse evalueres og implemente-res.Den anden proces omhandler LI enhedens samspil og koordinati-on med andre enheder om udvikling af ledelsesinformationssy-stemet, herunder prioritering og udvikling af ledelsesinformati-onssystemet og udvikling i anvendelsen af ledelsesinformation.

Processerne skal udvikles, tegnes og beskrives i det fremadrettede projektarbejde.

En vigtig opgave, som LI enheden også skal kunne udføre, så snart systemet tages i brug,er support på front-end’ens funktionalitet; fx brugeradgang og sikre den daglige drift afledelsesinformationsløsninger.

En række opgaver kan dertil lægges, og det skal afklares i det fremadrettede projektarbej-de, til hvilken grad LI enheden også skal udføre disse:

Udarbejde, implementere og vedligeholde en overordnet strategi for ledelses-information for hele AU

Etablere et tæt samarbejde på tværs af AU med fokus på etablering af og bibeholdeen fælles arkitektur for AU

Sørge for at være orienteret om eksterne ledelsesinformationsinitiativer Være ”indgangsportal” for ekstern information, fx statistik fra landsplan


Side 17 af 47

Være den interne AU koordinator i deltagelsen i fx offentlige ledelsesinformations-initiativer, så fælles standarder understøttes og eventuelle synergier udnyttes påtværs af uddannelsesinstitutioner

Agere proaktivt for at opbygge LI kompetencer i hele AU blandt andet gennemkurser i brugen af systemet.

4.3.1 Processer og arbejdsopgaver i fællesadministrationen

Det er fællesadministrationens eget ansvar at benytte den ledelsesinformation, som syste-met indeholder. (Træning i brug af systemet og systemsupport foreslås initieret i delprojektC i LIS projektet). Fællesadministrationen skal sikre, at registreringspraksis og standarderoverholdes samt i visse tilfælde fungere som bindeled mellem LI enheden og hovedområ-derne.

4.3.2 Processer og arbejdsopgaver i hovedområderne

Det er hovedområdernes eget ansvar at benytte den ledelsesinformation, som systemet in-deholder. (Træning i brug af systemet og systemsupport foreslås initieret i delprojekt C iLIS projektet). Hovedområderne har også ejerskabet for de ekstra tilføjede data, som ikkeer relevante i tværgående sammenhæng, men kun relevante for det enkle hovedområde.Alle hovedområder skal deltage i tværgående opgaver, som sigter mod at sikre datakvalite-ten (masterdata management) såvel som sikring af overholdelse af registreringspraksis ogstandarder (metadata). Hovedområderne skal selv sørge for at identificere lokale superbru-gere, som udarbejder rapporter, analyser, dataudtræk mm.

4.4 Kompetencebehov

De skal i LI enheden være følgende overordnede kompetencer til stede blandt medarbej-derne for at understøtte ovennævnte processer:

Analytiske kompetencer(forstå at anvende ledelses-information både kvalitativtog kvantitativt)

For at kunne håndtere og fremstille data så en given ledelsekan træffe mere velinformerede beslutninger, er det vigtigtmed evnen til at kunne håndtere tal. Fx økonomisk forståel-se for hvordan forskellige økonomiske nøgletal spiller sam-men.

Forretningsmæssige kom-petencer(Kendskab til HO)

Denne kompetence omhandler viden om det hovedområde,som man arbejder for. Der er imellem flere af hovedområ-derne stor forskel på, hvordan ”forretningen” er bygget op.Fx følger DMU projekt set-up rent økonomisk for hele or-ganisationen, og man har ikke studerende. Håndtering afnøgletal for DMU er meget anderledes end fx håndtering pådet naturvidenskabelige fakultet, hvor STÅ nøgletal spilleren central rolle i mange nøgletal. En detaljeret kortlægningaf de forretningsmæssige kompetencer skal laves i det frem-


Side 18 af 47

adrettede arbejde.

IT kompetencer(Systemkonfiguration ogdrift)

Denne kompetence omhandler specifikt evnen til at kunnesupportere på front-end og den underlæggende funktionali-tet, herunder sikre generering, sammenføring, rensning ogopsætning af data, så den hele tiden, for så vidt det er mu-ligt, lever op til brugernes ønsker; herunder brugervenlig-hed. Det kræver derfor også en forståelse for, hvordan bru-gerne anvender systemet.

Projektledelse Dette omhandler evnen til at kunne håndtere udviklingsop-gaver på ledelsesinformationssystemet, så udviklingsprojek-ter gennemføres til den aftale tid, kvalitet og pris. Flere pro-jektlederkompetencer kan defineres i arbejdet fremadrettet.

Overordnet skal det påpeges, at det tager tid at opbygge et højt kompetencemodenhedsni-veau inden for ledelsesinformation, hvor de fire kompetenceområder skal spille sammen. Iførste periode med etablering af et ledelsesinformationssystem samt i perioden med denførste anvendelse af systemet og de tilvejebragte informationer må man forvente et lavtkompetencemodenhedsniveau. For at modenhedsniveauet skal kunne stige, kan man derfortale om et femte kompetenceområde: Kompetencen til egenudvikling.

Det skal i arbejdet fremadrettet kortlægges, i hvor høj grad AU i dag har ovenståendekompetencer for derfra at kunne identificere kandidater til positionerne i LI enheden. Derkan i samme ombæring vise sig et behov for ekstern rekruttering, hvis kompetencerne ikkefindes eller ikke kan frigøres på AU.

4.5 Roller

Nedenfor er nævnt, hvilke roller, som dækker kompetencebehovet i LI enheden. En personkan godt varetage flere roller afhængig af arbejdsmængde, tid og prioritering. En rolle kanligeledes varetages af flere personer afhængig af arbejdsmængde, tid og prioritering. Antal-let af personer, der varetager en eller flere roller kan ændre sig over tid.

Ledelse af LI enheden

Koordinator til intern styring af opgaver i centret, kursusplanlægning, doku-mentation af ledelsesinformationsløsninger mm.

Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til styring og koordinering af metadata

Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til masterdata management

Koordinator/arkitekt til overvågning og sikring af datakvalitet

Projektkoordinator til udvikling af ledelsesinformationssystemet, herunder nye rap-porter


Side 19 af 47

Projektleder til styring af større projekter dels internt i centret, men også ude i dedecentrale enheder

Forretningsanalytiker, der kan assistere de decentrale enheder med forret-ningsanalyse og hjælp til at designe løsninger på overordnet niveau

Kursusafholder, der afholder kurser for relevante brugere af ledelsesinformation ihovedområderne

Datavarehusarkitekt

Ressource med softwareteknisk kompetence, der kan sikre den daglige drift af le-delsesinformationsløsninger, herunder ETL, opsætning af datasikkerhed, brugerad-gang (ligger ofte decentralt) og daglig kontaktflade til IT driften.

Udvikler til datamarts/slutbrugerapplikationer relateret til front-end

Testansvarlig til test af alt udvikling relateret til slutbrugertestning

Det vil være muligt at outsource nogle af ovenstående roller til eksterne leverandører. Detdrejer sig primært om de roller, der arbejder med den konkrete udvikling af de fælles data-varehuse, datamarts/slutbrugerapplikationer, den daglige drift af ledelsesinformationsløs-ninger og servere mm. samt kursusafholdelse. AU kan også vælge at outsource større ud-viklingsopgaver og løse mindre udviklingsopgaver internt.

Til gengæld kan outsourcing i forbindelse med masterdata management ikke anbefales, dadisse områder er meget forretningskritiske. Det er derfor vigtigt, at den viden, der opbyg-ges på de områder, bibeholdes internt i AU. Det samme gør sig gældende for roller, hvorstor forretningsforståelse for AU er del af rollen.

4.5.1 Nødvendige roller i fællesadministrationen og hovedområderne

Nedenfor er nævnt, hvilke roller, der vil være behov for i hovedområderne og fællesadmi-nistrationen for at sikre brugen af ledelsesinformation fra det fremtidige fælles system. Derer ikke estimeret tidsforbrug for disse roller, da det ligger uden for projektets rammer. Enperson kan godt varetage flere roller afhængig af arbejdsmængde, tid og prioritering. Enrolle kan ligeledes varetages af flere personer afhængig af arbejdsmængde, tid og priorite-ring. Antallet af personer, der varetager en eller flere roller kan ændre sig over tid.

Fællesadministrationen En eller flere systemejere og kontaktpersoner med ansvar for data fra kildesyste-

merne, som føres over i ledelsesinformationssystemet

Forretningsanalytiker, som kan anvende ledelsesinformationen i LI systemet

Superbruger, der kan trække rapporter, lave analyser og dataudtræk med mere på dedatamarts, der er stillet til rådighed, samt medvirke ved test af nye/ændrede ledel-sesinformationsløsninger


Side 20 af 47

Hovedområderne En overordnet ansvarlig for den masterdata, som kommer fra hovedområdet

Forretningsanalytiker, som kan anvende ledelsesinformationen i LI systemet

Superbruger, der kan trække rapporter, lave analyser og dataudtræk med mere på dedatamarts, der er stillet til rådighed, samt medvirke ved test af nye/ændrede ledel-sesinformationsløsninger

Superbruger, der kan deltage i tværgående opgaver såsom masterdata management.

4.6 Træningsbehov

Kompetenceafdækningen af den eksisterende organisation i det fremadrettede projektar-bejde sammenholdt med den endelige afklaring af dels rollesammensætning, systemvalgog anvendelsesomfang vil klarlægge den specifikke og nødvendige træning.

Alt andet lige vil der også blive behov for slutbrugertræning i det valgte systems funktiona-litet, træning i forretningsforståelse, projektledertræning samt uddannelse af superbrugere.

4.7 Normering/bemanding

Den specifikke normering og bemandingen af LI enheden kan først laves, når systemvalgog anvendelsesomfang er defineret i det fremadrettede projektarbejde.

Nedenfor i tabellen er givet et foreløbigt estimat på, hvad der skal til for at ”løbe” LI enhe-den i gang. Estimatet bør revideres i det fremadrettede projektarbejde.

Fuldtidsbesatte positioner fordrift af systemet

Roller

En leder af organisationen En leder af LI enheden

Koordinator til intern styring af opgaver i centret,kursusplanlægning, dokumentation afledelsesinformationsløsninger med mere

Forretningsanalytiker og sup-porter

Forretningsanalytiker, der kan assistere fællesadmi-nistrationen og hovedområderne med forret-ningsanalyse og hjælpe til med at designe løsningerpå overordnet niveau

Kursusafholder, der afholder kurser for relevantebrugere af ledelsesinformation i hovedområderne

Systemanalytiker og supporter Softwareteknisk kompetence, der kan sikre den dag-lige drift af ledelsesinformationsløsninger herunder


Side 21 af 47

Fuldtidsbesatte positioner fordrift af systemet

Roller

ETL, opsætning af datasikkerhed, brugeradgang(ligger ofte decentralt) og dagligt kontaktflade til ITdriften

Kursusafholder, der afholder kurser for relevantebrugere af ledelsesinformation i hovedområderne

Masterdata manager Koordinator/arkitekt til overvågning og sikring afdatakvalitet

Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til ma-sterdata management

Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til styringog koordinering af metadata

Fuldtidsbesatte stillinger forudvikling af systemet

Roller

Projekt og udviklingsleder eller-konsulent

Projektkoordinator til udvikling af ledelsesinforma-tion, herunder nye rapporter

Projektkoordinator til udvikling af ledelsesinforma-tionssystemet

Projektleder til styring af større projekter dels in-ternt i centret, men også ude i de decentrale enheder

Datavarehusarkitekt

Udvikler til datamarts/slutbrugerapplikationer rela-teret til front-end

Projektassistent med softwaresystem kompetence

Datavarehus arkitekt

Udvikler til datamarts/slutbrugerapplikationer rela-teret til front-end

Det skal understreges, at ovenstående normering kun vedrører driften og ikke implemente-ringen af LI enheden. Til implementeringen vil der typisk være flere ressourcer involveret.Det kan både være interne såvel som eksterne konsulentressourcer. Ressourcerne med sy-stemkendskab kan først rekrutteres, når system valg er truffet i delprojekt D.

4.8 Rekrutteringsbehov

Kompetenceafdækningen af den eksisterende organisation i det fremadrettede projektar-bejde sammenholdt med den endelige afklaring af dels rollesammensætning, systemvalg,anvendelsesomfang samt normering af bemanding vil klarlægge det specifikke rekrutte-ringsbehov. Tidslinjen skal detaljeres og bekræftes i det fremadrettede projektarbejde.


Side 22 af 47

Alt andet lige skal AU rekruttere medarbejdere med de nødvendige kompetencer for atkunne konfigurere den software, som vælges. Dette behov substitueres som regel helt ellerdelvist med konsulenter i opstartsfasen. Som illustreret i figuren nedenfor vil mængden afeksterne ressource i LI enheden falde i takt med, at interne ressourcer kommer på plads.Det antages som udgangspunkt, at AU skal rekruttere seks medarbejdere for at kunne ”lø-be” LI enheden i gang. Se afsnit 4.7 vedrørende normering/bemanding. Al erfaring viser, atder i den første periode vil være behov for ekstern konsulentbistand.

Det er projektgruppens vurdering, at LI enheden vil vokse i løbet af de første to år. Det erfor tidligt at sige noget om det videre rekrutteringsbehov, idet det konkrete omfang afhæn-ger af omfanget af efterspørgsel på data og rapporter. Nedenstående estimat er derfor med-tager for illustrationens skyld.

Figur 4.8

4.9 Styringsmodel/governance

På det overordnede ledelsesniveau bør LI enheden styres som en hvilken som helst andenadministrativ supportafdeling. Det, man styrer efter (tal), forklares nærmere i afsnit 4.10vedrørende KPI.

Derudover vil der være behov for fagspecifik styring af enheden. Dette vedrører oprethol-delse og styring af standarder, definitioner, regler mm. Samlet benævner vi dette ”Master-data management”.

4.9.1 Masterdata management governance

Et governance set-up vedrørende masterdata management såvel som sikring af standarderog tværgående definitioner er nødvendigt samt kontinuerligt sikring, vedligeholdelse (op-

Rekrutteringsbehov

Tid i år

Antal ressourcer

Samlede ressourcer

Interne ressourcer

Eksterne ressourcer

10

5

1 år 2 år

?

Rekrutteringsbehov

Tid i år

Antal ressourcer

Samlede ressourcer

Interne ressourcer

Eksterne ressourcer

Samlede ressourcer

Interne ressourcer

Eksterne ressourcer

10

5

1 år 2 år

?


Side 23 af 47

rettelse, ændring og sletning) og udveksling af masterdata. Ejerskab for master data kanmed fordel placeres hos brugerne i hovedområderne og systemejerne i fællesadministratio-nen for at sikre en højere grad af ejerskab og deltagelse i projektet og systemet som sådan.

Analysebureauer som Gartner og TDWI har lavet undersøgelser, der viser, at én af betin-gelserne for succes med et masterdata management projekt er, at der er en veletableret ma-sterdata management governance med veldefineret ejerskab for alle vigtige masterdata.

Det er vigtigt allerede fra starten af et ledelsesinformationsprojekt at involvere brugerne ogudpege den/de forretningsmæssige ansvarlige for de forskellige masterdata. Ejerskab formasterdata kan derfor med fordel placeres hos brugerne i hovedområderne for at sikre enhøjere grad af ejerskab og deltagelse i projektet og systemet som sådan. Masterdata mana-gement governance har således et virtuelt netværkspræg, idet brugerne i hovedområderneog masterdata ejerne ikke sidder samlet fysisk.

Når selve LI enheden er på plads sammen med det virtuelle netværk med hovedområderneog systemejerne i fællesadministrationen, skal der som en af de første aktiviteter udarbej-des en masterdatastrategi, og der skal blandt andet udarbejdes en proces til understøttelseaf masterdata management.

4.10 KPI

For nærværende er KPIer for LI enhedens processer og opgaver ikke defineret, men detskal selvsagt ske i det fremadrettede arbejde. Til inspiration kan eksempelvis nævnes:

KPI type MåleeksemplerFagspecifikke KPIer Antal standardrapporter tilvejebragt pr. måned

Antal ad hoc rapporter tilvejebragt pr. måned Antal fejl i rapporter pr. måned Antal projekter i AU for ikke-integrerede afdelin-

ger pr. kvartalØkonomiske KPIer Timer brugt på standardrapporter i forhold til bud-

get pr. måned Timer brugt på ad hoc rapporter i forhold til budget

pr. måned Timer brugt på projekter i forhold til budget pr.

måned

4.11 Lokation

Tre placeringer for LI enheden er blevet undersøgt gennem interviews med vicedirektører-ne fra hhv. Ledelsessekretariatet, IT og Økonomi og Planlægning samt interview med ho-vedområdernes administrative chefer:


Side 24 af 47

a. Ledelsessekretariatetb. Økonomifunktionenc. IT

Tabellen herunder opsummerer argumenter for og i mod placeringen af LI enheden i de trelokationer.

Ved et af interviewene blev studiekontoret nævnt som en mulig fjerde placering. Dette erikke medindtaget i ovenstående sammenligning.

En tre år gammel undersøgelse foretaget af Miller et al. 2006 viser, at 36 % af ledelsesin-formationscentre rapporterer direkte til ledelsen, 38 % er en del af IT organisationen, 10 %er virtuelle organisationer, 5 % rapporterer til økonomifunktionen. Disse tal vedrører ame-

Lokation For Imod

Ledelsessekretariatet Kompetencerne sidder tæt på denadministrative ledelse, hvor en delaf tallene benyttes

De producerer allerede en rækkenøgletal

De er ”uafhængige” af funktioner,hoved- og fagområder

Generel god forståelse for brugenaf nøgletal.

For ”langt væk” fra både teknologiog ”forretningen” i hovedområderne

De er i højere grad vant til at væresuperbrugere af nøgletal

Har i dag ikke kulturen eller kompe-tencerne for at arbejde kvantitativt

De er ikke vant til at understøtte etsystem, men vant til at analysere ogtænke i politiske baner

Projektet kan blive opfattet som væ-rende kun for de fællesadministrati-ve ledere og ikke HO-ledere.

IT Logisk placering med henblik påIT integration

Logisk samlingssted for data samtdatabaser

Spidskompetencer inden for data-behandling, masterdata manage-ment, data sikkerhed, osv., hvilketkan give synergieffekt i forhold tilat generere nøgletal.

IT er en driftsafdeling og har ikkekompetencer til forretningsanalyse

IT har ikke naturlig daglig interakti-on med ledelsen

Er fokuseret på rene IT leverancer Mangler forretningsindsigt og for-

ståelse for brugen af nøgletal Har primært driftsorienteret kultur Projektet kan blive opfattet som et

rent IT integrationsprojekt.

Økonomifunktionen Genererer allerede flere nøgletal,specielt budgetafdelingen

Samler også ikke-økonomiske taltil eksternt brug (Lone Kressel)

Har ansvaret for den midlertidigeøkonomi- og NS-rapportering

Understøtter, at ledelsesinformati-onen skal være forretningsdrevet

Naturligt bindeled til forretningenmed daglig kontakt

Har kultur og kompetencer for atarbejde kvantitativt med tal

Har fysisk plads i afdelingen.

Ledelsesinformation handler ommeget mere end økonomiske nøgle-tal og tallene kan blive ”farvede”pga. økonomifunktionens primærefokus.


Side 25 af 47

rikanske større virksomheder og viser altså, at der er større tradition for, at en LI enhedenrapporterer til ledelsen og IT afdelingen frem for økonomiafdelingen. Det skal her nævnes,at der ikke behøver være en konflikt i forhold til anbefalingen i denne rapport. AU kanvælge at lade den fremtidig chef for LI enheden rapportere til ledelsessekretariatet, selvomvedkommende sidder placeret i økonomifunktionen. Et sådan set-up kan undersøges i detfremadrettede projektarbejde.

På baggrund af interviewene samt projektgruppens arbejde anbefales det, at LI enhedenplaceres under Økonomi. Det økonomiske element i håndteringen af ledelsesinformation ercentralt og Økonomifunktionen arbejder allerede i dag med nøgletalsprocesser, som mat-cher de processer, LI enheden skal opbygge. Spørgsmålet om, hvor lederen af LI enhedenskal referere ledelsesmæssigt er ikke afklaret.

4.12 Juridiske krav

I det fremadrettede arbejde mod en dedikeret LI enhed vil man skulle afdække de specifik-ke juridiske krav ved flytning af AU medarbejdere fra en given enhed til LI enheden.

I relation til de medarbejdere, der er ansat i de berørte enheder og som ville skulle flyttes,vil følgende problemstillinger efter omstændighederne skulle håndteres:

Eventuel overflytning af aktiviteter vil efter omstændighederne skulle betragtessom en virksomhedsoverdragelse omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling vedvirksomhedsoverdragelse, hvorved den nye arbejdsgiver indtræder i alle rettighederog forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet

Eventuel outsourcing vil tilsvarende være at betragte som en virksomhedsoverdra-gelse

Eventuelle ændringer i medarbejdernes ansættelsesvilkår vil efter omstændigheder-ne skulle varsles med det for ansættelsesforholdet gældende opsigelsesvarsel. Detteindebærer, at medarbejderne, i det omfang der er tale om væsentlige vilkårsændrin-ger, vil kunne modsætte sig ændringen og i stedet vælge af fratræde

Der vil efter omstændighederne skulle gennemføres partshøring i henhold til for-valtningsloven, inden påtænkte ændringer kan gennemføres

De gennemførte ændringer vil nødvendiggøre en revision af de berørte medarbejde-res ansættelsesbeviser

Det vil med en vis sandsynlighed være nødvendigt at gennemføre processen i sam-arbejde med de berørte medarbejderes faglige organisationer, der må forventes atville bistå deres respektive medlemmer for at sikre disses acceptable ansættelses-vilkår fremadrettet.


Side 26 af 47

4.13 Risici

En række risici kan nævnes på nuværende tidspunkt.

Risiko Forklaring Handlingsplan

Manglende ejerskab af ma-

sterdata

Hvis der ikke tages ansvar for at sikre, at data,

som indtastes i kildesystemerne, er af god

kvalitet, så bliver de konsoliderende rapporter

alt andet lige heller ikke af god kvalitet.

Placér ansvar for masterdata

i hovedområderne.

Uklar placering af ansvar i

forhold til udvikling af sy-

stemets funktionalitet

Hvis der ikke er et klart placeret ansvar og

mandat samt en gennemsigtig proces etableret

for, hvordan man skal prioritere ønsker til

systemudvikling, så får de største hovedområ-

der alt andet lige deres ønsker opfyldt først

hver gang. Dette kan føre til manglende op-

bakning til fællesløsningen fra de mindre ho-

vedområder.

Etablér ændringshåndte-

ringsproces samt etablér ud-

viklingsorgan med repræsen-

tanter fra alle hovedområder

samt fællesfunktionerne,

som har mandatet til at be-

slutte udvikling.

Manglende opbakning fra

decentrale enheder

Hvis hovedområderne ikke inddrages i arbej-

det med at vælge, definere og tilpasse ledel-

sesinformationssystemet, er der alt andet lige

risiko for, at systemet aldrig bliver taget i brug

i hovedområderne.

Inddrag hovedområderne i

projektarbejdet gennem fx

workshops.

Dårlig organisatorisk for-

ankring hos brugerne

Hvis ikke brugerne trænes ordentligt, og hvis

man ikke får kommunikeret klart, hvad forde-

lene ved brugen af ledelsesinformationssy-

stemet er, så bliver systemet formentlig aldrig

rigtig taget i brug i hovedområderne.

Udpeg superbrugere i ho-

vedområderne og inddrag

disse allerede i det fremad-

rettede projektarbejde; fx i

kravspecifikation og test.

Kernekompetencerne øn-

sker ikke at blive organisa-

torisk genplaceret

Når mennesker skal flyttes, er der altid en

mulighed for, at de ikke ønsker det. Sandsyn-

ligheden for modstand mindskes, hvis kerne-

kompetencerne involveres tidligt i projektar-

bejdet.

Ibid samt styrk projektets

kommunikative indsats i

forhold til, hvad man får ud

af at arbejde med ledelsesin-

formation.

Ovennævnte risici, samt nye som måtte komme til, skal naturligvis monitoreres i projekt-arbejdet fremadrettet.

4.14 Omkostninger

Som nævnt indledningsvis i afsnittet 1.3 Rapportens afgræsninger, kan man ikke opstille etpræcist overblik over omkostninger på nuværende tidspunkt. Det er dog vigtigt at væreopmærksom på, at de initiale og løbende licensomkostninger til software blot er én af ud-giftsposterne i forbindelse med implementeringen af et ledelsesinformationssystem, og atudgifter til selve udviklingen af en løsning kan være betydeligt højere end selve licensom-


Side 27 af 47

kostningerne. Ofte vurderer man, at softwareomkostninger kan være så lidt som 20 % af desamlede etableringsomkostninger for en ledelsesinformationsløsning. Dette vil dog afhæn-ge af løsningens størrelse og bl.a. også ressourceomkostninger, som kan variere meget af-hængig af, om der er tale om interne eller eksterne ressourcer og hvilken type ressourcer,der er behov for. (Det kan fx nævnes, at det er vanskeligt, og kan derfor være dyrt, at skaf-fe SAP-BI kompetence, uanset om der er tale om konsulenter eller ressourcer til fastansæt-telse.)

Udover den initiale udvikling vil der komme udgifter til løbende vedligeholdelse og vide-reudvikling. Ofte vurderer man, at de årlige vedligeholdelsesomkostninger er 40-60 % afetableringsomkostningerne. Dette vil dog igen afhænge af løsningens størrelse og intensiteti videreudvikling.

For at vurdere de samlede omkostninger af et ledelsesinformationssystem skal AU se påfølgende parametre i det fremadrettede projektarbejde:

Omkostningskategori Omkostningstype

Software Licensomkostninger - anskaffelse

Licensomkostninger – vedligeholdel-sesaftale/leasingomkostninger

Software- og applikationsdrift

Infrastruktur Hardwareomkostninger (servere, net-værk og eventuelle arbejdsstationer)

Installationsomkostninger (operativ sy-stem, software, database, osv.)

Drift (server, system og database)

Lokaler og kontorinventar

Udvikling Udviklingsomkostninger – # timer(Vil illustrere betydningen af et udvik-lingstungt værktøj)

Integrationsomkostninger – # timer(Vil afhænge af antal og kompleksitetaf integrationspunkter)

Ressourcer Personaleomkostninger – forventetlønniveau til special- / spids-kompetencer

Konsulentomkostninger – timepris

Kompetence Uddannelsesomkostninger til udviklereog administratorer (både kursuspris og


Side 28 af 47

brugen af intern tid til uddannelse)

Slutbrugertræning

4.14.1 Initielle opstartsomkostninger for LI enheden

Der er muligt at give et estimat på de initielle omkostninger, som det koster at starte LI en-heden op. Samtlige tal er på nuværende tidspunkt estimater. En validering og uddybningskal laves i det fremadrettede projektarbejde. Det skal nævnes, at IT-ledere samt IT spids-kompetencer er nogle af de dyreste medarbejdere at rekruttere generelt.Kilde: Saratoga, US metric report 2007-2008

Omkostninger Omkostninger 0-6 mdr. Omkostninger 6-12 mdr.

Løn til fuldtidsbesatte stillinger - drift

En leder af organisationen 325.000 325.000

Forretningsanalytiker og supporter 275.000 275.000

Systemanalytiker og supporter 250.000 250.000

Masterdata manager 250.000 250.000

Løn til fuldtidsbesatte stillinger - udvikling

Projekt og udviklingsleder eller -konsulent 275.000 275.000

Projektassistent med software system kompetence 250.000 250.000

Andre omkostninger ´

Rekrutteringsomkostninger* 225.000 0

Kontor, udstyr, mm. 500.000 0

Totale omkostninger DKK 2.350.000** DKK 1.625.000

* Kilde: Saratoga, US metric report 2007-2008. Der er korrigeret konservativt for valutakursændring samt

der ligger i tallet en antagelse om, at AU kan rekruttere 2-3 af LI enhedens medarbejdere internt fra AU. Tal-

let indeholder ikke udgifter til indkørsel og træning af de nye medarbejdere.

** Tallet indeholder ikke omkostninger til ekstern konsulentbistand, IT, Software, installation og licens.

Antager man, at kernen på de seks medarbejdere fortsætter, og kan håndtere det fremtidigevolumen, vil de årlige lønomkostninger være ca. 3,2 mio. DKK.

4.15 Strategisk match til AUs forretnings- og IT strategi samt eksternekrav

I dette afsnit er LIS projektets organisatoriske aspekt holdt op mod de forskellige strategieri AU. Der er lagt vægt på de områder, hvor LIS projektet understøtter strategierne. Der eringen strategiske elementer, som LIS projektet modarbejder.


Side 29 af 47

”Strategien 2008-2012 for Aarhus Universitet”I strategien 2008-2012 for Aarhus Universitet står, at service og administration skal tilpas-ses den enkelte enheds reelle behov. Oprettelsen af en mindre, fællesadministrativ ledelses-informationsenhed med mulighed for udvikling af forretningsspecifikke kompetencer på deenkelte hovedområder vil støtte ovenstående punkt i strategien, da en del af kompetencernevil sidde lokalt i hovedområderne og have en direkte interaktion med ledelsen på hoved-området. Derudover støtter ledelsesinformationsprojektet indirekte flere punkter i strategi-en: Kvalitetssikring (af data), professionel og sammenhængende ledelse, effektiv støtte ogservice (af ledelsesinformation) samt muligheden for bedre at kunne benchmarke AU in-ternationalt med andre førende uddannelsesinstitutioner.Kilde: www.au.dk

”Visionsplan 2008-2028 for den fysiske udbygning i Århus”Rent organisatorisk vil LI enheden kunne håndtere AUs antageligt voksende organisation.Det vil være forholdsvis simpelt at udvide den fællesadministrative LI enheden i takt med,at Aarhus Universitet vokser. Samtidig vil det være muligt at ”vedhæfte” nye decentraleenheder/hovedområder til det eksisterende set-up.Kilde: www.au.dk

”Strategi for Den Administrative Forandringsproces”Den Administrative Forandringsproces har til formål at gennemføre nødvendige admini-strative tiltag til at understøtte den gennemførte fusion i 2007, modernisere administratio-nen gennem øget brug af digitalisering, standardisering, stordrift, kompetenceudviklingog omlægning af arbejdsgange samt bidrage til opfyldelse af Strategi 2008-2012.

Et formål med den Administrative Forandringsproces er at modernisere IT understøttelsenaf administrative arbejdsgange og øge stabilitet, leverancesikkerhed, sikkerhed og effekti-vitet i IT leverancer samt effektivisere arbejdsgange gennem digitalisering, standardise-ring, stordriftsfordele og forenkling af arbejdsgange. Derudover er der et ønske om at ju-stere arbejdsgange og systemer, så universitetet kan drives som en fælles enhed, herunderøkonomistyring og ledelsesinformation.

Ledelsesinformationsprojektet støtter op om de formulerede mål for Den AdministrativeForandringsproces og bidrager blandt andet til IT understøttelsen af administrative ar-bejdsgange, digitalisering, forenkling af arbejdsgange samt tilgang til ledelsesinformation.Kilde: www.au.dk

”IT sporet”Formålet med IT sporet er blandt andet at skabe en standardiseret, sammenhængende ogsikker IT infrastruktur for hele universitetet, der muliggør en gennemgribende digitalise-ring af de administrative funktioner; identificere og kortlægge behov og ønsker til fællessystemunderstøttelse og/eller harmonisering af eksisterende systemunderstøttelse af centra-


Side 30 af 47

le forretningsprocesser samt bistå og inspirere de faglige spor med viden og mulighederinden for IT understøttelse af administrative processer.

Ifølge sporbeskrivelsen for IT sporet forventes det, at der i slipstrømmen på økonomispo-rets delprojekt om rapportering fra de økonomibærende systemer vil vise sig behovfor et mere udfoldet ledelsesinformationssystem, der kombinerer økonomidata med nøgle-tal og input fra andre hovedsystemer, herunder de faglige.

Ledelsesinformationsprojektet ligger fint i tråd med IT sporets formulerede mål om at ska-be IT understøttelse af administrative processer og gennemføre en digitalisering af de ad-ministrative funktioner. Samtidig bygger ledelsesinformationsprojektet videre på IT spo-rets formulerede behov på Aarhus Universitet for et udfoldet ledelsesinformationssystem.Kilde: www.au.dk

ØkonomistyrelsenØS LDV, med tilhørende standardrapporter og kuber, er nu teknisk set i drift hos stort setalle statsinstitutioner, som ønsker at anvende produktet. Det er imidlertid meget varierende,i hvilket omfang ØS LDV anvendes til analyse og rapportering hos den enkelte institution.Data i ØS LDV tilføjes via plugins. Økonomistyrelsen har pt. udviklet et plugin til Navi-sion Stat og SLS. Plugin til andre systemer håndteres af de leverandører, der udbyder detpågældende kildesystem.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, hvorvidt Økonomistyrelsen pålængere sigt vil stille krav til Aarhus Universitet om benyttelse af fx ØS LDV platformensom datavarehus.

Delprojekt D i ledelsesinformationsprojektet vil undersøge mulige database- og rapporte-ringssystemer, foretage afvejning af relationer til IT strategi og eksisterende systemplat-forme samt udarbejde en indstilling om, hvilke systemer, der skal indkøbes og implemente-res på Aarhus Universitet.Kilde: www.oes.dk

Krav til Aarhus Universitet fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling indgår i 3-årige udviklingskontraktermed universiteternes bestyrelser, der indeholder universiteternes målsætninger for uddan-nelse, forskning og formidling. Udviklingskontrakterne beskriver universitetets strategiskemål og indsatsområder med fokus på de fire kerneopgaver: Uddannelse Forskning Videnspredning Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Udviklingskontrakten indeholder både kvantitative og kvalitative nøgletal og indikatorer


Side 31 af 47

for universitetets virke og mål. Afrapportering af udviklingskontraktens mål og resultatersker årligt som en del af universitetets årsrapport.

I Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 er der blandt andet opstillet indi-katorer inden for: Optag, frafald, gennemførelsestid, internationalisering af uddannelserne,iværksætteri, kvalitetssikring af uddannelserne, samarbejde med erhvervslivet og deltagel-se i den offentlige debat.

Et ledelsesinformationssystem, der kan konsolidere data på tværs af kildesystemer, kanlette Aarhus Universitets arbejde med rapportering af udviklingskontraktens nøgletal ogindikatorer og mindske antallet af manuelle ad hoc opgaver i denne forbindelse. Samtidigtvil LI-systemet gøre det muligt med en oftere og tidligere opfølgning på den løbende ud-vikling af de rapporterede nøgletal.Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Myndighedskrav til indberetning af studieaktivitetUniversiteterne er underlagt en række myndighedskrav, der fastsætter reglerne for, hvordanuniversiteterne skal indberette studieaktivitet med henblik på at sikre en ensartet tildelingaf bevillinger til uddannelse.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fastsætter myndighedskrav til opgørel-sen af ressourceudløsende studieaktiviteter og optagelsestal med henblik på at sikre, at til-deling af bevillinger og tilskud til studieaktiviteter foregår på et korrekt og ensartet grund-lag samt for at sikre, at der opsamles, indberettes og offentliggøres korrekte data for stu-dieaktiviteten.

Et fælles ledelsesinformationssystem, der kan trække studiedata på tværs af hovedområder,vil sikre at opgørelsen af studier og den efterfølgende rapportering til ministeriet sker på etkorrekt og ensartet grundlag.Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen

AfrundingLI enheden skal, som nævnt tidligere i rapporten, udarbejde en strategi og plan for, hvadAU på sigt vil opnå ved at implementere et ledelsesinformationssystem. Denne LI strategiskal naturligvis harmonere med de i dette afsnit nævnte strategier samt nye som måtte til-komme. Der er ingen disharmoni på nuværende tidspunkt mellem LIS projektets arbejdemed at påbegynde etableringen af LI enheden og de eksisterende strategier.


Side 32 af 47

5 Ekstern benchmarking

For at lære af andre organisationers erfaringer med ledelsesinformation, er der i forbindelsemed udarbejdelsen af scenarierapporten foretaget en mindre ekstern markedsundersøgelse.Der er blevet gennemført eksterne benchmarkinterviews med en række danske sammenlig-nelige organisationer for at undersøge, hvorledes disse har organiseret sig i forhold til im-plementering og drift af et ledelsesinformationssystem. De vigtigste pointer fra interviewe-ne er sammenfattet i dette afsnits opsummering. Tabellen viser også, hvordan projekttea-met har taget erfaringerne og flere gode råd til efterretning.

Organisationerne er: Odense Kommune Københavns Universitet Syddansk Universitet Alm. Brand

5.1 Odense Kommune

HistorikOdense Kommune er meget langt i arbejdet med ledelsesinformation og har siden begyn-delsen af 1990’erne trukket data fra forskellige kildesystemer. I 2000 oprettede OdenseKommune en fælles portal, hvorfra det var muligt at trække data, og i 2008 blev en storledelsesinformationsløsning implementeret. Odense Kommune benytter SAS som platformfor deres ledelsesinformation.

Anvendelse af LII Odense Kommune samles data i et stort datavarehus, hvorfra brugerne kan trække data udi fx excel-format. Der kører over 1000 programmer dagligt for at opdatere data i datavare-huset.

OrganiseringMan har i Odense kommune etableret en virtuel LI enheden. Centralt sidder en kerne på 19fuldtidsressourcer. Seks af disse medarbejdere er ansvarlige for tilvejebringelse af data,mens de andre medarbejdere er involveret i drift og konfiguration af ledelsesinformations-systemet. Derudover sidder en række medarbejdere med forretningsforståelse og ”fingerenpå pulsen” decentralt rundt om i organisationen. Brugere af data tæller ca. 50-70 personer.Support på ledelsesinformationssystemet går via en central hotline.

Odense Kommune arbejder ikke med ensretning af data eller fælles registreringspraksis foralle de decentrale enheder. Ensretning af data sker i det fælles datavarehus, og ejerskab forden strømlinede data ligger hos kernen af den virtuelle organisation.


Side 33 af 47

ErfaringerEn ulempe ved den virtuelle organisering er imidlertid, at det er svært at holde den virtuelleorganisation kørende. Det bygger på ren velvillighed fra de forskellige ledere i decentraleenheder. En virtuel organisering kræver nogle decentrale ”drivere” eller ambassadører forledelsesinformationssystemet. Derudover er det vigtigt, at man ofte samler interessenterneog inddrager dem i beslutningerne, så de tager ejerskab for projektet, og forankrer det de-centralt.

5.2 Københavns Universitet

HistorikKøbenhavns Universitet (KU) har i ca. 1 år arbejdet på at skabe en samlet platform for le-delsesinformation og er således stadig på projektdefinitionsstadiet. For nærværende er pro-jektet sat på hold, da man har prioriteret andre projekter.

AnvendelsePå KU genereres der ledelsesinformation i de enkelte forretningsområder (siloer), men derkan på nuværende tidspunkt ikke trækkes data på tværs af forretningsområder, og det erheller ikke muligt at sammenligne data over tid. Til sammenligning med Aarhus Universi-tet er der på Københavns Universitet på nuværende tidspunkt ikke enighed om registre-ringspraksis (fx hvad er et kursus, hvad er en bygning). KU har for nuværende valgt at sige"data er som de er" og bygger i stedet bro imellem de forskellige "siloer". Data føres så viabroerne til det fælles ledelsesinformationssystem, hvor data konsolideres og ensrettes.

OrganiseringKU har håndplukket nogle medarbejdere fra forskellige afdelinger, som udgør en virtuelorganisation kaldet "BI analyse og arkitektur". Denne organisering betyder, at de enkeltemedarbejdere i den virtuelle organisation også svarer til en anden leder og dermed ikke erfuldt engageret i arbejdet med ledelsesinformationsprojektet.

KU vurderer, at ledelsesinformationsmedarbejderne skal sidde tæt på direktionen/koncern-ledelsen. Det er direktionen/ledelsen, som skal bede om ledelsesinformation, og derfor skalforankringen være tæt på koncernledelsen. På KU har man valgt fysisk at placere LI enhe-den (systemledelsen) i IT. Dog er systemledelsen organisatorisk placeret direkte underDIRKO (direktionen og koncernledelsen). Ejerskab for masterdata ligger hos systemledel-sen. Systemledelsen har kontakt til de studieadministrative medarbejdere og økonomimed-arbejderne ude på fakulteterne.

KU har valgt at arbejde frem mod en implementering af ORACLE. KU har ikke lavet enbusiness case for valg af produkt, men de benytter allerede ORACLE til økonomistyringog personaleadministration.


Side 34 af 47

ErfaringerEn stor udfordring i forhold til det fremtidige arbejde med ledelsesinformation, som Aar-hus Universitet også står overfor, vil være at blive enige om en fælles registreringspraksiseller datataksonomi. Fremadrettet har KU besluttet sig for at nedsætte en række arbejds-grupper, som skal arbejde med registreringspraksis. Derudover vil man tale med alle inte-ressenterne og foretage en arbejdsanalyse for at se, hvilke arbejdsprocesser de forskelligehovedområder/fakulteter har.

5.3 Syddansk Universitet

HistorikSyddansk Universitet (SDU) har arbejdet med ledelsesinformation i ca. 5 år. Man startedemed økonomisk ledelsesinformation og i løbet af de seneste par år har man nu også etable-ret kompetencer og systemdrift for ledelsesinformation på studie- og forskningsområdet.

AnvendelseDet centrale økonomikontor har adgang til oplysningerne, og den enkelte afdelingslederkan få oplysninger om sit eget forretningsområde. Studiedata er tilgængeligt helt nede påstudieniveau, så de enkelte studier kan følge med i udviklingen. Den enkelte forsker harmulighed for at trække informationer om deres specifikke projekt.

OrganiseringØkonomisystemet er et fælles system, som er rullet ud på hele universitetet. I hele økono-miorganisationen arbejder i alt 60 personer. En del indgår virtuelt i organisationen idet desidder ude mindre administrative enheder på forskellige fakulteter. SDU har under fælles-økonomi en hel controllerafdeling på fem fuldtidsansatte, der kun har til opgave at sikreregistreringspraksis og datakvalitet. Mange af de resterende 55 medarbejdere er oftest in-volveret i generering og brug af økonomisk ledelsesinformation.

Studieadministrationen har en særlig enhed på tre fuldtidsansatte, som tager sig af ledelses-information vedr. studiedata.

Ovenpå STADS ligger enheden kubestatistik, hvor tre fuldstidsmedarbejdere er ansvarligefor at rapportere eksterne til ministerier mm.

SDU er ved at mande op i forhold til projektledere i økonomiafdelingen som kan arbejdemed opstilling af nye kuber, ETL og patch af data.

Det er svært at estimere, hvor mange årsværk, som arbejder med ledelsesinformation, menet forsigtigt gæt bliver 20 årsværk, hvoraf 11 er fuldtidsdedikerede medarbejdere.

ErfaringerDet afgørende element for succes for SDU var en stor indsats med forandringsledelsesammen med Benefit Management. Forandringsledelsen startede med at fokusere på den


Side 35 af 47

eksisterende kultur for, hvordan forskere fx registrerede forskningsrelateret data i Navi-sion. Det var altafgørende at lave den kulturelle bearbejdning tidligt, så systemerne blevfødet regelmæssigt med korrekt registreret data.

Dernæst var det vigtigt at anskueliggøre de fordele (benefit management), som brugernefik ud af at begynde at anvende systemet. Dette kan også ses som en form for forvent-ningsstyring. Hvorfor er det her vigtigt og hvad får I ud af det? Det skal her nævnes, atman i første omgang valgte at fokusere primært på de benefits, som de decentrale brugereaf ledelsesinformationen, ville få ud af systemet. Først derefter anskueliggør man de sam-lede fordele på ”koncern-niveau”.

5.4 Alm. Brand

HistorikAlm. Brand (AB) har arbejdet med ledelsesinformation i forskellige generationer og versi-oner, som ikke har levet op til forventningerne. For to-tre år siden lavede de en re-start afderes datawarehouse og rapporteringsmiljø og er nu kommet godt i gang med brugen afsystemet, som har løsninger til rådighed over hele AB; bl.a. en salgsløsning med 400 bru-gere.

AnvendelseForsikringsbranchen er sådan skruet sammen, at man har behov for at benytte nogle histo-riske ”data” for at se trends, når aktuarerne skal sidde og regne på præmier etc. derfor harman stadig adgang til nogle af de gamle systemer. Data har ikke kunnet konsolideres isamme system.

Man benytter et større datawarehouse til at berige data og producere rapporter. Brugernelukkes ikke ind i selve datawarehouse’d. Der laves i stedet målrettede tabeller som bruger-ne har adgang til. Når de får henvendelser fra organisationen om et nyt specifik behov, ud-arbejder BI afdelingen nye tabeller, som BI forpligter sig til at holde opdateret.

Adgangen til data er funktionsbestemt: Sælgere har adgang til salgsrapportering og ikkeandet. Er man leder i AB kan man fx se fraværsdata på alle medarbejdere i AB.

Økonomirapportering er ikke en del af BI-afdelingens arbejde. Økonomirapportering fore-tages i et andet adskilt miljø og ligger helt særskilt.

OrganiseringMan oprettede for nogle år siden en BI afdeling under økonomi – og en datawarehouse af-deling under IT. Sidste år samledes de to afdelinger fysisk i BI under økonomi for at undgåspredt ledelsesmæssigt ansvar. Økonomidirektøren har det fulde ledelsesmæssige ansvar –også for IT-delen.


Side 36 af 47

Datawarehouseteamet har 10 medarbejdere, som drifter, hvoraf én er datawarehousechefog sikrer opgradering mm. samt har det daglige ansvar for datawarehouse. Et par stykker afdisse datawarehousemedarbejdere er meget erfarne ETL udviklere. Herudover er der etForretningsanalyse og rapporteringsteam på 8-10 mand. De kender kildesystemerne og for-retningen rigtig godt. Teamet fungerer som bindeleddet mellem forretningen og dataware-house, specielt i udviklingen af nye løsninger.

De har hentet de fleste medarbejderressourcer udefra og af de ca. 20 mand i BI afdelingenhar kun få mere end to års anciennitet i AB.

ErfaringerDet tager længere tid end man tror at oprette et velfungerende ledelsesinformationssystem.Man regnede som udgangspunkt med et år, men tre er mere realistisk. Organisationen skalløfte sig skridt for skridt. Et big-bang er ikke muligt og man må endelig sørge for at for-ventningsstyre derefter. Det er vigtigt med en synlig sponsor, som brænder for løsningen.Det er vigtigere, at sponsoren brænder for løsningen, end at vedkommende er meget højtplaceret hierarkisk.

Følgende tre succeskriterier er gode at sørge for at fokusere på ligeværdigt:1. Indholdet skal være på plads2. Der skal være høj grad af brugervenlighed3. Der skal være løbende uddannelse og support

Teknisk skal man undgå at forsøge at lave datawarehouse på et miljø, som ikke er har denfulde kapacitet til at håndtere mange brugere på samme tid.

5.5 Opsummering af benchmark

Ovenstående beskriver forskellige organisationer i relativt forskellige modenhedsstadierfor ledelsesinformation. Nedenstående tabel opsummerer de gode råd og erfaringer samtviser, hvordan projektteamet har taget dette til efterretning.

Gode råd Projektteamets responsEtabler en fællesadministrativ enhed medvirtuelt netværk til grupper af brugere

Stemmer overens med rapportens anbefaling

Involver brugerne så tidligt som muligt De kommende brugere af systemet er delvistblevet involveret allerede i projektets mobilise-ringsfase. Dertil er adskillige modtagere frahovedområderne samt fællesadministrationenblevet taget med på råd gennem interviews.Det er projektteamets klare anbefaling, at mansøger at involvere de medarbejdere, som skalvære superbrugere så hurtigt som muligt


Side 37 af 47

Benyt et superbrugerkoncept for at sikreinvolvering og samarbejde

Samspillet mellem LI enheden og fællesadmi-nistrationen og hovedområderne ligger i rap-porten op til, at man bør have dedikerede su-perbrugere, som kan sikre, at systemet anven-des korrekt og udvikles løbende

Glem alt om big-bang; det skal tages ismå skridt

Det eksakte tempo af implementeringen oghvornår, hvilke nøgletal vil være klar til atkunne bruges, er endnu ikke planlagt. Det bli-ver planlagt det fremadrettede projektarbejde.

Gør en ekstra dyd ud af forventningssty-ring af brugerne

Projektteamet har taget til efterretning, at manhurtigst muligt skal kommunikerer ud, hvadbrugerne kan forvente at få hvornår.

Placer kompetencerne sammen, fx giverdet synergi at have forretningskompeten-cerne placeret sammen med dataware-houseteknikerne

Rapporten anbefaler, at man placere forret-ningskompetencer så tæt på systemudviklere,systemsupportere og superbrugere.

Følg tre succeskriterier ligeligt: relevantindhold, brugervenlighed og uddannel-se/support. Halter en af disse, så får mankun det halve ud af sin investering

Delprojekt A i ledelsesinformationsprojektetarbejder netop med at definere det ”relevanteindhold”. Spørgsmålet om brugervenlighedhænger i høj grad sammen med systemvalg,som foretages af delprojekt D. Mængden afuddannelse og support bliver klarlagt i detfremadrettede projektarbejde.

Lad være med at presse et system nedover en gammel server, IT miljøet skalvære 100% procent egnet til at supportereløsningen, ellers kan det ikke betale sig.

Delprojekt D undersøger IT landskabet og sø-ger derigennem at vise, hvad kan lade sig gørepå det nuværende IT set-up i AU.

Sørg for at prioriterer forandringsledelse I planlægningen for det fremadrettede projekt-arbejde har projektteamet defineret flere foran-dringsledelsesaktiviteter; herunder kommuni-kationsaktiviteter og interessenthåndtering.

Udfør aktivt benefit management Projektteamet tager til efterretning, at det ervigtigt at tydeliggøre, hvad man får ud af sy-stemet og hvornår det sker. Det er prioriteretprojekttid til denne aktivitet.


Side 38 af 47

6 Sammenfatning og anbefaling

6.1 Rapportens indhold

Rapporten beskriver et organisatorisk scenarie for, hvordan Aarhus Universitet kan håndte-re organiseringen af et fremtidigt ledelsesinformationssystem. På baggrund af scenariebe-skrivelsen gives en anbefaling om, hvordan Aarhus Universitet skal arbejde videre medorganiseringen.

Den overordnede konklusion og anbefaling er, at AU skal påbegynde opbygningen af enfællesadministrativ enhed, som skal styre og koordinere implementeringen og driften afledelsesinformationssystemet. Denne enhed er foreløbig benævnt LI enheden og bør ind-placeres under Økonomifunktionen.

Oprettelsen af LI enheden støtter fint op om de forskellige strategier på AU samt eksternemyndighedskrav, fx ”Strategien 2008-2012 for Aarhus Universitet”, ”Strategi for DenAdministrative Forandringsproces”, ”Krav til Aarhus Universitet fra Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling” og ”Myndighedskrav til indberetning af studieaktivitet”(afsnit 4.15).

Rapporten inddrager ikke overvejelser vedrørende organiseringen til understøttelse af dentekniske IT løsning samt installationer af hard- og software. Det specifikke behov for le-delsesinformation er ikke kortlagt og IT systemet endnu ikke valgt, hvorfor denne rapportfokuserer på de overordnede rammer for det videre arbejde med organiseringen.

Interessenternes holdningI forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er der gennemført interviews med hverenkelt administrative chef på Aarhus Universitets hovedområder. Sammenfattende kan detkonstateres, at alle hovedområder arbejder med og gør brug af ledelsesinformation. Imid-lertid er tilvejebringelsen, analysen og brugen af ledelsesinformation ganske forskellig frahovedområde til hovedområde. I mange tilfælde er arbejdet ikke systematiseret eller for-maliseret, men foregår på ad hoc basis og udføres af administrative medarbejdere, som harmange andre opgaver i deres opgaveportefølje. Enkelte hovedområder skiller sig dog udved at være langt fremme i arbejdet med ledelsesinformation.

Interviewrunden viser endvidere, at der er nogenlunde tilfredshed med den nuværende le-delsesinformation, der kan tilvejebringes. Enkelte hovedområder er meget utilfredse meddet nuværende niveau af ledelsesinformation. Det skal hertil nævnes, at tilfredsheden skyl-des, at de administrative chefer selv har mulighed for at generere ledelsesinformation på deenkelte hovedområder efter behov. De er imidlertid utilfredse med den ledelsesinformati-on, der bliver stillet til rådighed fra centralt hold.

Alle hovedområder, på nær ét, stiller sig positivt over for projektet om at etablere et fællesledelsesinformationssystem. Det ene hovedområde, som stiller sig negativt over for projek-


Side 39 af 47

tet, mener ikke, at der på AU et tilstrækkeligt modenhedsniveau for brugen af ledelsesin-formation. Samtlige hovedområder peger på tre faktorer som værende kritiske succesfakto-rer, hvis man vil lykkes med projektet.

1. Datadefinition og dataregistreringspraksis skal strømlines på tværs af hovedområ-derne og de fællesadministrative systemer (SLS, DELFI, Navision mm)

2. Der skal være frirum i hovedområderne til at opbygge forretningskompetencer in-denfor ledelsesinformation og brugen af systemet

3. Det er nødvendigt med en fællesadministration til at sikre konsistens i brugen ogregistreringen af data.

Scenariebeskrivelsen af LI enhedenLI enheden skal styre og koordinere indsatsen vedrørende ledelsesinformation for heleAarhus Universitet.

Overordnede krav til organiseringen omkring ledelsesinformation på AULI enhedens overordnede formål og krav:

At frembringe ledelsesinformation, herunder standardrapporter samt stille data til-råde for brugernes egen benyttelse

Ledelsesinformationen skal være relevant for fællesadministrationen, rektoratet ogledelsen i hovedområderne

Vedligeholde og udvikle ledelsesinformationssystemet i forhold til brugerne krav,herunder har LI enheden ansvar for koordination til den afdeling, som systemdrifterdet tekniske IT set-up

Ansvar for at fælles definerede definitioner, standarder og regler følges samt ansvarfor udførelse af masterdata management (sikring af data kvaliteten).

Overordnede designprincipperInteressenterne har i forbindelse med interviewrunden lagt vægt på en række designprin-cipper, som er væsentlige, når LI enheden skal opbygges. De vigtigste principper vedrørertilgængelighed, herunder nem og fælles adgang til ledelsesinformation, fælles definitio-ner af data, at ledelsesinformationen inden for de givne tekniske rammer skal have en højgrad af troværdighed, og at ledelsesinformationsløsninger skal have smidighed i forholdtil at kunne udvikles og imødekomme brugernes krav, som ændres med tiden. Se den sam-lede liste i rapportens afsnit 4.2.

Processer og arbejdsopgaverPå nuværende tidspunkt er det muligt at beskrive, at LI enheden skal varetage følgendeoverordnede processer og arbejdsopgaver:

Proces Proceselementer1. Sikring af datakvalitet a. varetagelse af masterdata management

b. overvågning og sikring af datakvalitetc. brugeradgangd. sikre ansvarlig omgang med data


Side 40 af 47

2. Generering af standardrapporter a. sikre at en række standardrapporter ge-nereres

b. stille data til rådighed for brugerne3. Generering af specielle rapporter a. generere specielle rapporter til specielle

ledelsessituationerb. fungere som en form for ”viden- og

ressourcebank”4. Håndtering af udviklingen af nye rap-

porter og ny funktionaliteta. holde sig orienteret om den generelle

udvikling i AUb. udvikling af nye nøgletal.

For at sikre, at systemet skal fungere efter hensigten, er hovedområdernes samt fællesad-ministrationens ansvar at:

1. Benytte den ledelsesinformation, som systemet indeholder2. Tage ejerskab for ekstra tilføjede data fra hovedområde specifikke systemer3. Deltage i tværgående opgaver, som sigter på at sikre datakvaliteten (master data

management)4. Sikre overholdelse af registreringspraksis og standarder (metadata)5. Identificere lokale superbrugere som udarbejder rapporter, analyser, dataudtræk

med mere.

Ansvar i forhold til samtlige processer skal defineres i det fremadrettede projektarbejde ogspecielt skal entydigt ejerskab for alle tværgående master data placeres.

KompetencekravFor at kunne understøtte ovennævnte processer og drive LI enheden er det identificeret, atfølgende overordnede kompetencer skal være til stede i LI enheden:Kompetencekategori Kompetenceeksempel

1. Analytiske kompetencer a. håndtere og sammenstille datab. økonomisk forståelse for at give for-

skellige data fælles referencepunktc. forståelse for sammenspil mellem

økonomiske nøgletal2. Forretningsmæssige kompetencer a. viden om hovedområdernes forret-

ningsmæssige opbygningb. viden om fagsystemernec. håndtere nøgletal specifikke for et

hovedområde3. IT kompetencer a. evnen til at kunne supportere på front-

endb. evnen til at drifte systemet (ETL og

konfiguration)c. forståelse for, hvordan brugerne an-

vender systemet4. Projektledelseskompetencer a. håndtere udviklingsopgaver


Side 41 af 47

b. gennemføre projekter til den aftaltetid, kvalitet og pris.

I rapporten findes en liste over roller, som dækker ovenstående kompetencer. Disse rollersammen med kompetencerne bør anvendes i forbindelse med udarbejdelse af rollebeskri-velser samt stillingsopslag.

Normering/bemandingI forbindelse med opstartsperioden og etableringen af den første drift af LI enheden anbe-fales det at besætte seks fuldtidsansatte medarbejdere, som er nødvendige for at ”løbe or-ganisationen i gang”:

1. En leder af organisationen2. Forretningsanalytiker og supporter3. Systemanalytiker og supporter4. Masterdata manager5. Projekt- og udviklingsleder eller -konsulent6. Projektassistent med software system kompetence (så snart systemvalg er truffet).

Der vil givetvis være behov for ekstern konsulentbistand i opstartsfasen. Efter opstartsfa-sen udfases de eksterne konsulenter parallelt med, at LI enheden optimerer sine processerog evt. rekrutterer yderligere ressourcer.

Det vil være nødvendigt, at medarbejdere i hovedområderne samt i fællesadministrationeni mindre omfang påtager sig følgende roller for at støtte op om implementeringsprocessenog den fortsatte drift:

En fortaler og ”forkæmper” (ambassadør) for LI systemet En overordnet ansvarlig for masterdata, som kommer fra hovedområdet Forretningsanalytiker, som kan anvende ledelsesinformationen i LI systemet Superbruger, der kan udvikle rapporter, analyser, dataudtræk med mere på de data-

marts, der er stillet til rådighed, afholde kurser og medvirke ved test af nye/ændredeledelsesinformationsløsninger

Superbruger, der kan deltage i tværgående opgaver såsom masterdata managementog metadata.

Organisatorisk placeringTre placeringer for LI enheden er blevet undersøgt gennem interviews med vicedirektører-ne fra hhv. Ledelsessekretariatet, IT og Økonomi og Planlægning samt interview med ho-vedområdernes administrative chefer. De tre placeringer er:

1. Ledelsessekretariatet2. Økonomifunktionen3. IT

På baggrund af interviewene samt projektgruppens arbejde anbefales det, at LI enhedenplaceres under Økonomi. Det økonomiske element i håndteringen af ledelsesinformation ercentralt og Økonomifunktionen arbejder allerede i dag med nøgletalsprocesser, som mat-


Side 42 af 47

cher de processer, LI enheden skal opbygge. Spørgsmålet om, hvor lederen af LI enhedenskal referere ledelsesmæssigt er ikke afklaret. (Argumenter for og i mod placeringen er ud-dybet i afsnit 4.11).

Styringsmodel/governancePå det overordnede ledelsesniveau bør LI enheden styres som en hvilken som helst andenadministrativ supportafdeling. Derudover vil der være behov for fagspecifik styring af en-heden. Dette vedrører opretholdelse og styring af standarder, definitioner, regler mm. Sam-let benævner vi dette ”Masterdata management”.

Et governance set-up vedrørende masterdata management såvel som sikring af standarderog tværgående definitioner er nødvendigt samt kontinuerligt sikring, vedligeholdelse (op-rettelse, ændring og sletning) og udveksling af masterdata. Ejerskab for master data kanmed fordel placeres hos brugerne i hovedområderne for at sikre en højere grad af ejerskabog deltagelse i projektet og systemet som sådan.

Det er vigtigt allerede fra starten af et ledelsesinformationsprojekt at involvere brugerne ogudpege den/de forretningsmæssige ansvarlige for de forskellige masterdata. Masterdatamanagement governance har således et virtuelt netværkspræg, idet brugerne i hovedområ-derne og masterdata ejerne ikke sidder samlet fysisk. Når selve LI enheden er på plads, ogdet virtuelle masterdata netværk med hovedområderne er etableret, skal der som en af deførste aktiviteter udarbejdes en masterdatastrategi, og der skal blandt andet udarbejdes enproces til understøttelse af masterdata management.

KPI’er til måling og styring af LI enheden er endnu ikke defineret, men der er et inspirati-onsgrundlag i rapporten. (afsnit 4.10)

OmkostningerMan kan på nuværende tidspunkt ikke opstille et præcist overblik over omkostninger, mendet er imidlertid muligt at give et estimat på de initielle omkostninger forbundet med op-start af en LI enheden og ansættelsen af seks medarbejdere. Samtlige tal er på nuværendetidspunkt estimater.

Omkostninger Omkostninger 0-6 mdr. Omkostninger 6-12 mdr.

Fuldtidsbesatte stillinger - drift

En leder af organisationen 325.000 325.000

Forretningsanalytiker og supporter 275.000 275.000

Systemanalytiker og supporter 250.000 250.000

Masterdata manager 250.000 250.000

Fuldtidsbesatte stillinger - udvikling

Projekt og udviklingsleder eller -konsulent 275.000 275.000


Side 43 af 47

Projektassistent med software system kompetence 250.000 250.000

Andre omkostninger

Rekrutteringsomkostninger 225.000 0

Kontor, udstyr, mm. 500.000 0

Totale omkostninger* DKK 2.350.000 DKK 1.625.000

*Estimatet indeholder ikke omkostninger til system, software, licenser, installation og eks-tern konsulentbistand. Kompetenceopbygning i LI enheden er heller ikke medtaget.

Antager man, at kernen på de seks medarbejdere fortsætter vil de årlige lønomkostningervære ca. 3,2 mio DKK.

RisiciDet anbefales, at der tages hånd om nedenstående risici, som noget af det første i det frem-adrettede projektarbejde:

Risiko Første aktion

Manglende ejerskab af

masterdata

Placér ansvar for masterdata i hovedområderne.

Uklar placering af ansvar i

forhold til udvikling af sy-

stemets funktionalitet

Etablér ændringshåndteringsproces samt etablér udviklingsorgan med repræ-

sentanter fra alle hovedområder samt fællesfunktionerne, som har mandat til

at beslutte udvikling.

Manglende opbakning fra

decentrale enheder

Inddrag hovedområderne i projektarbejdet gennem fx workshops.

Dårlig organisatorisk

forankring

Udpeg superbrugere i hovedområderne og inddrag disse allerede i det frem-

adrettede projektarbejde, fx i kravspecifikation og test.

Kernekompetencerne øn-

sker ikke at blive organisa-

torisk genplaceret

Ibid samt styrk projektets kommunikative indsats ift. hvad man får ud af at

arbejde med ledelsesinformation.

Se afsnit 4.13 for forklaring af risici.

Ekstern benchmarkEn ekstern undersøgelse af, hvordan en række sammenlignelige organisationer har håndte-ret ledelsesinformationssystemer giver følgende råd, som AU kan vælge at inddrage i be-slutningsprocesserne for projektet fremadrettet. Flere råd er allerede inkorporeret.

Gode råd Projektteamets respons

Etabler en fællesadministrativ enhed med virtuelt

netværk til grupper af brugere

Stemmer overens med rapportens anbefaling

Involver brugerne så tidligt som muligt De kommende brugere af systemet er delvist blevet in-

volveret allerede i projektets mobiliseringsfase. Dertil er

adskillige modtagere fra hovedområderne samt fælles-


Side 44 af 47

administrationen blevet taget med på råd gennem inter-

views. Det er projektteamets klare anbefaling, at man

søger at involvere de medarbejdere, som skal være su-

perbrugere så hurtigt som muligt

Benyt et superbrugerkoncept for at sikre involve-

ring og samarbejde

Samspillet mellem LI enheden og fællesadministratio-

nen og hovedområderne ligger i rapporten op til, at man

bør have dedikerede superbrugere, som kan sikre, at

systemet anvendes korrekt og udvikles løbende

Glem alt om big-bang; det skal tages i små skridt Det eksakte tempo af implementeringen og hvornår,

hvilke nøgletal vil være klar til at kunne bruges, er end-

nu ikke planlagt. Det bliver planlagt det fremadrettede

projektarbejde.

Gør en ekstra dyd ud af forventningsstyring af

brugerne

Projektteamet har taget til efterretning, at man hurtigst

muligt skal kommunikerer ud, hvad brugerne kan for-

vente at få hvornår.

Placer kompetencerne sammen, fx giver det sy-

nergi at have forretningskompetencerne placeret

sammen med datawarehouseteknikerne

Rapporten anbefaler, at man placere forretningskompe-

tencer så tæt på systemudviklere, systemsupportere og

superbrugere.

Følg tre succeskriterier ligeligt: relevant indhold,

brugervenlighed og uddannelse/support. Halter en

af disse, så får man kun det halve ud af sin inve-

stering

Delprojekt A i ledelsesinformationsprojektet arbejder

netop med at definere det ”relevante indhold”. Spørgs-

målet om brugervenlighed hænger i høj grad sammen

med systemvalg, som foretages af delprojekt D. Mæng-

den af uddannelse og support bliver klarlagt i det frem-

adrettede projektarbejde.

Lad være med at presse et system ned over en

gammel server, IT miljøet skal være 100% pro-

cent egnet til at supportere løsningen, ellers kan

det ikke betale sig.

Delprojekt D undersøger IT landskabet og søger der-

igennem at vise, hvad kan lade sig gøre på det nuværen-

de IT set-up i AU.

Sørg for at prioriterer forandringsledelse I planlægningen for det fremadrettede projektarbejde her

projektteamet defineret flere forandringsledelsesaktivite-

ter; herunder kommunikationsaktiviteter og interessent-

håndtering.

Udfør aktivt benefit management Projektteamet tager til efterretning, at det er vigtigt at

tydeliggøre, hvad man får ud af systemet og hvornår det

sker. Det er prioriteret projekttid til denne aktivitet.

6.2 Anbefaling

Det anbefales, at AU påbegynder etableringen af en fællesadministrativ enhed under Øko-nomifunktionen. Enhedens formål bliver, så snart det er teknisk muligt, at frembringe le-delsesinformation, herunder standardrapporter og stille data til rådighed for brugerne.


Side 45 af 47

Brugerne er rektoratet, hovedområderne samt de fællesadministrative funktioner. Enhedenskal vedligeholde og udvikle ledelsesinformationssystemet i forhold til brugernes krav.

Den første vigtige opgave bliver i samarbejde med ledelsesinformationsprojektet at udar-bejde fælles definitioner, standarder og regler samt placere entydigt ejerskab og ansvar fordata.

Det er rapportens entydige anbefaling, at interessenter fra hovedområderne inddrages i detfremadrettede projektarbejde, og at interessenternes ønsker, som i rapporten er gjort til de-signprincipper, følges så meget som muligt. De væsentligste principper vedrører tilgænge-lighed og fælles adgang til ledelsesinformation, fælles definitioner af data, at ledelsesin-formationen inden for de givne tekniske rammer skal have en høj grad af troværdighed,og at ledelsesinformationsløsninger skal have smidighed i forhold til at kunne udvikles ogimødekomme brugernes krav, som ændres med tiden..

For at kunne opstarte den fællesadministrative enhed bør AU påbegynde bemandingsakti-viteter så tidligt som muligt. Det vurderes, at der skal rekrutteres internt, så vidt de rigtigekompetencerne kan findes, og eksternt for spidskompetencerne inden for det system, somledelsesinformationsprojektet anbefaler. Det første år sigtes der på at besætte seks fuldtids-stillinger. Løn- og rekrutteringsomkostningerne beløber sig til ca. DKK 4 mio. Tallet inde-holder ikke udgifter til indkøb af et ledelsesinformationssystem samt installation. Det skalpåpeges, at dette tal er et skøn og beror på flere antagelser om lønniveauer for IT spids-kompetencer, hvor hurtigt man kan rekruttere, og hvad det koster at rekruttere. Antagerman, at kernen på de seks medarbejdere fortsætter vil de årlige lønomkostninger være ca.3,2 mio DKK.


Side 46 af 47

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Vedlagt separat.


Side 47 af 47

3. Interviewliste

AU interviews

Navn Hoved-område Afdeling Rolle/titel

Per Lindblad Johansen DPU Dekanatet Direktør

Niels Kiil DJF Forskningscenter Foulum Kontorchef - Fakultetssekreta-

riatet

Anders Roed SUN Det Sundhedsvidenska-

belige Fakultetssekretari-

at

Administrationschef

Jette Schønemann TEO Det Teologiske Fakul-

tetssekretariat

Administrationschef

Niels Damgaard Hansen NAT Det Naturvidenskabelige

Fakultet

Administrationschef,

cand.scient.

Ole Jensen HUM Det Humanistiske Fakul-

tetssekretariat

Administrationschef,

cand.scient.pol.

Per Henriksen SAM Det Samfundsvidenska-

belige Fakultetssekretari-

at

Administrationschef, cand.jur.

Ole Bjørn Hansen og Lars

Villemoes

DMU Økonomi- og Kommuni-

kationssekretariatet

Sekretariatschef -

Sporleder for HR-sporet

Henning Andersen ASB Ledelsessekretariatet Kontorchef

Ole Olsen Adm. Ledelsessekretariatet Vicedirektør

Søren Trangbæk Adm. Teknisk Forvaltning Vicedirektør - økonomi og

bygninger

Flemming Bøge Adm. IT-staben IT-vicedirektør

Eksterne interviews

Navn Organisation Afdeling Rolle/Titel

KU Thomas Danø KU Koncern IT

ledelse

Ekstern konsulent

Mogens Harregaard Odense Kommune n.a. Proces- og projektkonsulent

Henrik Schjødt-Bruhn Alm. Brand n.a. N.a.

Kurt Gammelgård Nielsen Syddansk Universitet n.a. Konstitueret IT chef

001 indledning til hvidbogen€¦ · rapporten danner udgangspunkt for en anbefaling vedrørende...

Documents