zapp: 'du er hvad du spiser

32 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2009 33ZAPP JORDEN RUNDT #1-2009

Selvom Tanzania er 22 gange større end Danmark og har over syv gange så mange indbyggere, er der kamp

om de frugtbare jordstykker. Tanzania er et landbrugsland, og adgang til landbrugsjord er afgørende for hvad og hvor meget den enkelte tanzanier får at spise til hverdag.

De fattigste tanzaniere bor på landet, hvor adgang til at dyrke et stykke jord of-test er den eneste mulighed for at få mad i maven og at skabe sig en lille indkomst ved at sælge afgrøder.

Men befolkningstallet stiger i Tan-zania. Det vil rent praktisk sige, at der bliver mindre jord per indbygger. Hertil kommer, at udenlandske investorer opkøber jord af familierne til store landbrug, dyre- og naturreservater, safariturisme og dyrkning af afgrø-der til biobrændsel. Dette udkon-kurrerer og tvinger de lokale be-boere til at fl ytte.

Far solgte vores jord“Min far solgte al vores jord for et år siden,” siger 13-årige Wazage Mfaume fra landsby-en Palaka. “Jeg ved ikke præ-

cist hvor meget jord vi havde, men nu har vi ikke noget tilbage. Nu dyrker han et andet stykke som han har fået af en ven. Jorden ligger langt væk fra vores landsby. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor at min far solgte vores jord.”

… hvis du altså får noget at spise. I det østafrikanske land Tanzania er en stor del af lan-dets 40 millioner børn og voks-ne dybt afhængige af adgang til landbrugsjord. Adgang til dyrkbar jord er nemlig lig med noget at spise

TEKST OG FOTOS / PERNILLE BÆRENDTSEN, MS-TANZANIA

>


ZAPP er på besøg i den lille landsby, der ligger i Kisarawe-distriktet, 45 minutters kørsel fra stor-byen Dar Es Salaam.

Wazages kammerat, 15-årige Mangara Ra-madhan, fortæller at hans mor stadig dyrker majs, durra – som er en kornsort – rodfrugten kassava, kokosnødder og bønner: “Mine forældre solgte ikke al deres jord, men kun et mindre stykke der i forvejen lå meget langt væk fra vores hus.”

Mindre jord – mindre madSelvom drengene ikke kan overskue de store konsekvenser af at deres forældre har solgt land-brugsjord, kan de mærke forandringerne i det daglige. Sammen med deres familier har de ople-vet ikke at have mad nok og at sulte.

Wazage sammenligner situationen med sidste år, hvor hans familie have mere jord: “Fordi det nye jordstykke er mindre, får vi nu mindre mad. Nu dyrker vi kun bønner og kassava, og vi får min-dre måltider. Sidste år plejede jeg at spise mere mad og mere varieret, fordi vi også dyrkede majs og durra. Nu lever vi af den kassava som vi kan

HVOR’ DU FRA? WAZAGE FRA TANZANIA

NAVN / Wazage Mfaume • ALDER / 13 år • BY / Palaka, en lille landsby i

Kisarawe distrikt • FAMILIE / Far, en lillebror, fi re storebrødre og en storesøster. Moren er

død • SOCIALKLASSE / Fattig • SKOLE / Går i 6. klasse på Palaka Primary School • IDOL

/ “Vores skoleleder, fordi han har et stort hus med tag, strøm og mange dyr. Han har et godt liv, det vil jeg også have” •

INTERESSE / “Jeg elsker at spille fodbold” • FREMTIDSDRØM /

At blive læge.

I en undersøgelse fra 2007 foretaget af Tanzanias regering svarede 19% af befolkningen på landet at de tit oplevede sult, mens 43% måtte gå sultne i seng indimellem. Kun 55% af de adspurgte tanzaniere der bor på landet, svarede at de fi k tre måltider om dagen. 67% af alle voksne tanzaniere anser udgifter til mad og andre basale behov for at være et af deres største problemer i dagligdagen.

DET SPISER WAZAGE OG MANAGAMORGEN MAD: kogte, friske, skrællede kassava rødder og te

FROKOST: ugali kogt på kassava og bønner

AFTENSMAD: ugali kogt på kassava og bønner.

Der hersker i dag en udbredt forvirring blandt beboerne i distriktet. De kan ikke gennemskue

konsekvenserne af at de ikke længere har adgang til at dyrke jord eller til at hente træ fra skoven som

de bruger som brænde og til at lave trækul af. En klar kendsgerning er imidlertid, at de der har solgt

deres jord, nu ingen jord har at dyrke. Desuden bliver trækulsproduktionen, som mange mennesker i

Kisarawe har tjent penge på, mere begrænset.

>

>


dyrke på vores nye jord. Det er sjældent at vi kø-ber mad – måske køber vi bare lidt salt. Vi har fx ikke råd til grønsager, fordi priserne er for høje.”

Men hvorfor i alverden og til hvem solgte dren-gens forældre jordstykker?

Oliefrø i stedet for majsDa priserne på fossile brændstoffer som ben-zin og olie steg voldsomt sidste år i bl.a. Europa og USA begyndte fi rmaet Sun Biofuel Tanzania Ldt. at opkøbe jord i Kisarawe-distriktet. Firmaet ville bruge jorden til at dyrke jatropha. Det er en plante som producerer oliefrø, der kan bruges til produktion af biodiesel. Biodiesel er et alternativt brændstof til de dyrere fossile brændstoffer (se tekstboksen om biobrændsel).

Knapt 3.000 husstande i 11 landsbyer i Kisa-rawe solgte sidste år dele af eller hele deres jord til dette fi rma, hvilket samlet løb op i 3.600 hektar jord.

Fordelene ved dyrkningen af oliefrøene er imidlertid endnu ikke indlysende for Wazages og Mangaras forældre og de øvrige beboerne i Kisa-rawe-distriktet. Mod at sælge deres jordstykker fi k de lovning på at der ville ske store forbedringer i deres landsbyer, men udviklingen synes at lade

vente på sig. Kisarawe er et af Tanzanias mange fattige landområder.

Hvordan kunne det gå så galt?Obed Mahenda prøver at give en forklaring på, hvorfor det er gået som det er i Kisarawe. Han ar-bejder for organisationen Vijana Vision Tanzania, der oplyser folk om deres rettigheder i forhold til jord og naturresurser.

Obed siger, at mange mennesker forventede fl ere penge end de fi k for deres jord. Landsbybe-boerne hævder at de endnu ikke har set noget til de 4.000 arbejdspladser som biobrændsels-fi rmaet angiveligt har lovet dem som erstatning for den jord, de nu ikke kan dyrke.

Folk i landsbyerne konkluderer derfor ofte, at de bare vil kigge efter noget andet jord, men at det jo ikke er gangbart i længden. “Når folk rejser andre steder hen, skaber det pres på andre landsbyer, der således får det samme problem: mindre jord og dermed færre muligheder for at forsy-ne sig med mad,” siger Obed. ●

HVOR’ DU FRA? MANGARA FRA TANZANIA

NAVN / Mangara Ramadhan • ALDER / 15 år • BY / Palaka, en lille landsby i Kisarawe

distrikt • FAMILIE / Far og mor, to ældre brødre og tre yngre søstre. Moren arbejder hjemme og med at dyrke jorden. Faren arbejder på en fabrik

i Dar es Salaam • SOCIALKLASSE / Fattig • SKOLE / Går i 6. klasse på Palaka Primary School • IDOL / “Min lærer, Plifa” • INTE-RESSE / “Det bedste jeg ved, er at spille fodbold” • FREMTIDSDRØM / At blive

lærer.

BIOBRÆNDSELBiobrændsel eller biobrændstof er brændstoffer fra bio -logisk materiale, fx fl is, energipil, biodiesel, bioolie eller bioethanol. For 60 % af verdens befolkning er biobrændsel en vigtig energikilde i deres hverdag. I fremtiden er det beregnet at omtrent 25 % af verdens energibehov skal kunne dækkes af biobrændsel. I USA dyrkes majs og soja bønner til brug som biobrændsel, mens man i Europa primært bruger rapsolie og olie fra hørfrø. Kilde: Wikipedia.

VIJANA VISION TANZANIAOrganisationen Vijana Vision Tanzania (VVT) samarbejder med Mellemfolkeligt Samvirke om at skabe bæredygtig ud-vikling i Tanzania – fx at bevare skovene og plante fl ere træer. I perioden 2009-2011 deltager 75 landsbyer i Kisarawe di-striktet i et projekt, der skal give befolkningen viden om deres rettigheder til jord og om skovens resurser. Unge og voksne inddrages aktivt i de lokale beslutninger.

UGALIDet mest alminde-lige måltid i Tanzania er ugali, som er en slags grød kogt af mel fremstillet af majs eller kassavarødder. De heldige tanzaniere kan tilføje kød, bøn-ner og grøntsager, men mange må nøjes med ugali alene.

MAD PÅ BORDETI Tanzania er det velanset at kunne spise sig mæt hver dag, og en stor, tyk mave er symbol på velstand. Tanzaniernes opfattelse af fattigdom og hvor fattig man er, hænger sammen med hvilken mad man har mulig-hed for at spise og hvad den koster.

>

Fra kassava-planten kommer

rodfrugten kassava.

zapp: 'du er hvad du spiser

Documents