workshop b3 unge afvigere

WORKSHOP B3 UNGE AFVIGERE

Mentorordninger ved Anne-Marie Klint Jørgensen, SFI Campbell

Efterværnsprojekter for unge der har været anbragt v. Ida Hammen SFI

INTERNATIONAL FORSKNING OM MENTORORDNINGER OG UNGDOMSKRIMINALITET

Anne-Marie Klint Jørgensen, SFI Campbell - Informationsspecialist

04/22/23INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 3

DISPOSITION

EVIDENS BASERET VIDEN, POLITIK OG PRAKSIS

CAMPBELL SYSTEMATISKE FORSKNINGSOVERSIGTER

CAMPBELL FORSKNINGSOVERIGT OM MENTORORDNINGER

DISKUSSION & DIALOG

Sidens indhold. Undertitel og sidens indhold er begge 20 punkt

· Lille bullet ved opremsning

EVIDENSBASERET VIDEN BETYDER

At vi har ‘robust’ viden om, hvorvidt det vi gør faktisk hjælper/virker. Evidence = vidnesbyrd

Vi kan målrette de tilgængelige ressourcer (pragmatisme)

Overføre den aktuelt bedste viden og erfaringer til eget område (Fx USA –> Norden)

Vi viser ansvarlighed (accountability) (gen)bruger andres viden og erfaringer


EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS

… er, når beslutninger bygger på en

velovervejet, systematisk og eksplicit brug af den aktuelt bedste viden,

når vi træffer beslutninger om andre menneskers velfærd


VIRKER EN INDSATS? CAMPBELL FORSKNINGOVERSIGTER SØGER

At give det bedst mulige svar på om

en bestemt indsats, rettet mod en bestemt gruppe,

virker målt på eksplicitte kriterier

Uarbejdet efter principperne i Campbell metoden


EN CAMPBELL FORSKNINGOVERSIGT SVARER PÅ OM EN INDSATS VIRKER:

VED AT: Finde alle effektstudier der svarer på spørgsmålet

Kvalitetsvurdere de inkluderede studier

Lave en syntese (metaanalyse)

Konkludere efter videnskabelige standarder

Campbell forskningsoversigt svarer på små brikker i det samlede puslespil - en del af lagkagen og ikke hele kagen


INDSAMLING OG BEHANDLING AF DATA

Definere et spørgsmål der ønskes besvaret Litteratursøgning: Databaser – hand-searching – grå litteratur Vurdering af litteratur: Screening – dobbelt – 2 gange Kodning af data og Udtræk af data Metaanalyse: Statistisk sammenstilling af data fra mange

studier Konklusion og vurdering af effekt Alt er genneskueligt – dokumenteret – og kan reproduceres

04/22/23TITEL 8

HVAD GØR SFI CAMPBELL

Udarbejder Campbell forskningsoversigter med relevans for den nordiske kontekst (gerne med nordiske og internationale samarbejdspartnere)

Formidler resultater af Campbell forskningsoversigter

04/22/23 9INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010

SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT OM MENTORORDNINGER

Mentoring Interventions to Affect Juvenile Delinquency and Associated Problems.

Godkendt 2008 af Campbell Crime and Justice Group Støttet af SFI Campbell

Patrick Tolan, David Henry, Michael Schoeny, Arin Bass,

Institute for Juvenile Research, Department of Psychiatry University of Illinois at Chicago


MENTOR – OPRINDELSE

Begrebet mentor er fra den græske mytologi

Mentor var den mand, som Odysses udpegede og overlod at vejlede sin søn Telemachos, mens han selv drog ud for at vinde den Trojanske krig.

Udtrykket er siden brugt som betegnelsen for en pålidelig og ofte ældre vejleder.

Mentee / mente: Den vejledte

04/22/23TITEL 11

HVAD ER EN MENTORORDNING(MO) 1

Mentorordning kan ses som

En ordning hvor en erfaren ofte ældre person har en aktiv vejledende rolle til gavn for en typisk yngre person

En ”professionel” ven

En til en samvær over en længere periode – et personligt forhold


HVAD ER EN MENTORORDNING(MO) 2

Mentoren er en person uden for personens alm. netværk, familie, skole. Ikke et klient forhold.

Mentoren kan være alm. frivillig eller professionel mentor med relevant faglig baggrund.

Mange forskellige udformninger af MO

04/22/23TITEL 13

HVORFOR EN CAMPBELL FORSKNINGS-OVERSIGT OM MO OG UNGEKRIMINELLE 1Mentorordninger er en meget benyttet indsats for at :

Forebygge – fastholde på rette spor – ændre spor

For unge som er i risiko for at fx: Kriminel adfærd Dårlige skoleforløb Udvise aggressivitet, voldelighed eller anden asocial adfærd

04/22/23TITEL 14

HVORFOR EN CAMPBELL FORSKNINGS-OVERSIGT OM MO OG UNGEKRIMINELLE 2

Meget anvendt i USA (4500 org.) og England også i DK

Positive erfaringer med brug af MO

Give evidensbaseret baggrund for at vurdere mentorordningers effekt

04/22/23TITEL 15

MENTORORDNING - DEFINITION I FORSKNINGSOVERSIGTEN

Interaktion mellem to individer for en længere periode

Forskelle på viden og erfaring. Mentoren besidder mest.

Menteen / modtageren evner at modtage og lære af/drage fordel at mentorens erfaring og viden

Fravær af rolle-ulighed. Fx: forældre – barn. Lærer – elevanden professionel – klient rolle

04/22/23TITEL 16

Inklusionskriterier / PICOS

Population

Intervention

Comparison

Outcomes

Study-design

04/22/23TITEL 17

PICOS - POPULATION

Populationen – Befolkningsgruppen

Kriminelle unge under 18

Unge der er i risiko for at blive kriminelle

04/22/23TITEL 18

PICOS - INTERVENTION

Intervention – indsatsen

Mentorordninger (intet specifikt formuleret indhold) eller som en del af indsatsen (ingen adfærdsændrende terapeutisk indsats CBT)

04/22/23TITEL 19

PICOS – COMPARISON

Kontrolgruppe sammenligning:

Ingen indsats

Sædvanlig indsats

Venteliste

04/22/23TITEL 20

PICOS - OUTCOMES

Eksplicitte kriterier (OUTCOMES)

Mindst en af følgende kriterier til stede:

Kriminel adfærd fx arrestation – domfældelse Aggression Narkotikabrug Uddannelse


PICOS - STUDY-DESIGN

Studiedesign

RCT - randomiserede kontrollerede forsøg lodtrækningsforsøg (tilfældig selektion)

Quasi – experimentelle studier. Fx observationelle studier.Her indgår minimum to grupper der sammenlignes – men selektionen er ikke foregået ved lodtrækning -

04/22/23TITEL 22

MENTORORDNINGER UNGE KRIMINELLE STUDIER

04/22/23 23

112 studier opfyldte inklusionskriterierne (PICO)

39 indgik i Meta-analysen - 22 RCT - 17 quasi-experimentelle

Studier fra 1970-2005

Studier fra USA eller engelsk talende lande

INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010

RESULTATER 1

Mentorordningers indflydelse på kriminalitet arrestation og domfældelse (delinquency)

21 studier der viser en målbar (mindre) effekt


RESULTATER 2

Mentorordningers indflydelse på aggression

6 studier viser en let moderat effekt på agression og voldelig

adfærd

04/22/23TITEL 25

RESULTATER 3

Mentorordningers indflydelse på narkotikamisbrug

6 studier viser en lille effekt på narkotikamisbrug


RESULTATER 4

Mentorordningers indflydelse på uddannelse

19 studier viser en moderat effekt


RESULTATER OPSUMMERING

Positive resultater – en målbar effekt

Ungdomskriminaliteten Aggression Narkotikabrug Uddannelse

De statistiske analyser er udført separat for hvert kriterium

Præcise effektstørrelser er rapporteret i forskningsoversigten


FORSKERNES KONKLUSIONER (I)

Analysen af 39 inkluderede studier viser en positiv reducerende effekt på kriminalitet, overfald, stofmisbrug og skoleaktivitet

Effekten var noget større når:

følelsesmæssig støtte var i fokus

mentor med professionel baggrund var motiveret af et karrieremæssigt fagligt udviklingsmotiv


FORSKERNES KONKLUSIONER (II)

Forskningsoversigten har begrænsninger:

Resultaterne er mest valide for USA – Kun studier fra USA eller engelsk talende lande

Brug for studier med bedre design, der kan vise hvordan mentor-ordninger reelt udføres. Det virker – men hvorfor virker det – hvilke mekanismer? Gerne danske studier Opdatere forskningsoversigten hvert 3. år


ER DE INTERNATIONALE RESULTATER RELEVANTE I EN DANSK KONTEKST? 1

Mentorordninger bruges bredt i dansk kontekst for forskellige grupper af unge fx:

Kriminalforsorgens mentorordning for unge 15-25. Ingen erfaringsmæssig forskel på mentorer (frivillige/prof) 15-19 årrige i DK over 20.000 strafferetslige afgørelser

Ungdommens Røde Kors: Indvandrerområder fx Vollsmose, asylcentre. Lektiehjælp


ER DE INTERNATIONALE RESULTATER RELEVANTE I EN DANSK KONTEKST? 2

Ungdommens Uddannelsesvejledning mentorordning for unge der er i risiko for ikke at begynde/fuldføre en ungdomsuddannelse. Lovbestemt indsats 9-10 klasse forankret i kommunen.

Den korte snor Københavns Kommunes projekt rettet mod kriminalitetstruede unge.

Socialministeriets initiativer til styrket indsats for udsatte børn og unge. Bl.a Anbragte børns uddannelse herunder mentorordninger

04/22/23TITEL 32

TAK

04/22/23TITEL 33

OPLÆG TIL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

Hvad er dine tanker om de internationale resultater ift. den danske kontekst? Fx.: Forskellen på den danske erfaringer med frivillige mentorer kontra de professionelle mentorer

Er de præsenterede emner interessante for jeres studerende? Hvilken undervisningssammenhæng kan emnerne indgå i? Hvordan kan vores resultater blive brugt hos jer? Hvad kan vi gøre? Hvad kan I gøre? Hvordan kommer vi i

dialog Andet??


workshop b3 unge afvigere

Documents