webradio nye udfordringer

CENTER FORINTERNETFORSKNING

Niels Brügger, lektor, centerlederLARM, Webradio — nye udfordringer, 27. november 2012

1

Webradio

— nye udfordringer for radiohistoriografien og

radioforskningsinfrastrukturen



2

1. Webradio, hvad er det? Webradio: digital radio eller internet radio? Webradio som medie Webradio som semiotisk system, ’tekst’ Radio på web, i sig selv Radio på web, i samspil med noget andet

2. Hvad er problemet med web for (webradio)historiografien?

Web forsvinder Webarkivering

3. Digital Humanities og forskningsinfrastruktur Hvor er 'det digitale' ved Digital Humanities? Den analyseunderstøttende forskningsinfrastruktur

4. Webradioens nye udfordringer for radiohistoriografi og radioforskningsinfrastruktur

to adskilte samlinger og forskningsinfrastrukturer to samarbejdede samlinger og forskningsinfrastrukturer

Hovedpunkter



3

1. Webradio, hvad er det? — Webradio: digital radio eller internet radio?



4

1. Webradio, hvad er det? — Webradio: digital radio eller internet radio?

Digital radio er bredere end internet radio

Internet radio er bredere end webradio



5

Web er den del af internettet, der er baseret på WWW-protokollen:

http — Hyper Text Transfer Protocol URL — Uniform Resource Locator html — Hyper Text Markup Language

1. Webradio, hvad er det? — Webradio som medie



6

Webradio (medie) radio baseret på apparater, som på et eller andet niveau

benytter det digitale alfabet radio der transmitteres via internettet radio baseret på www-protokollen (og dens senere

udviklinger)

Webradio (tekst) hvordan omsættes disse generelle mediekarakteristika i

konkret webradio? hvilke konsekvenser får de generelle mediekarakteristika

på det tekstuelle niveau?

1. Webradio, hvad er det? — Webradio som medie



7

Mit bud på en systematik for webradioens former og funktioner:

Radio på web, i sig selv Radio på web, i samspil med noget andet

1. Webradio, hvad er det? — Webradio som semiotisk system, ’tekst’



8

Radio på web, i sig selv

den mest simple form for radio på web

radioens programlyd koblet med særlig ’lytte-applikation’ på web, typisk i form af en player, der kan streame lyden

simulerer fysiske apparater, typisk radioapparat og/eller båndoptager (afspil-, volumeknap...)

RealPlayer, 1998

1. Webradio, hvad er det? — Radio på web, i sig selv



9

Et komplekst samspil mellem:broadcastradio sendt som webradioen webplayeret websitelytterproduceret indhold til både website og udsendt radio i form af live chat på websitetlytterproduceret indhold uden for websitet, på Facebook

Et almindeligt webradiounivers på en tilfældig radiohverdag i 2012 — DR, P4, Formiddag på 4'eren, 5. januar

1. Webradio, hvad er det? — Radio på web, i samspil med noget andet



10

... og det lytterproduce-rede indhold uden for websitet, kan også sømløst gøres til del af websitet — fx et embedded Facebook-feed

(fra anden dato end tidligere klip)


Og endelig kan studieværterne også kommunikere til lytterne via et webcam, der er sat op i studiet — Formiddag på 4'eren gør det ofte

Webradiouniverset kan altså bestå af et samspil af lyd, skrift, still- og levende billeder



11

en mere kompleks form for radio på webradioens programlyd er stadig koblet med særlig ’lytte-applikation’men den er desuden indlejret i en kontekst med flere udtryksformer end lyd og afspilningsknapper, fx skrift, billeder, levende billederradioen er her i tæt samspil med noget andet, som ikke er 'radio'hermed åbnes mulighed for andre interaktionsformer i samspil med radioen, fx livechatradio tenderer altså mod at blive radio+avis eller radio+film/tv/videoradio har altid indgået i en kontekst, nemlig lyttekonteksten — radioen i hverdagenmen ved ’Radio på web, i samspil med noget andet’ er radioens nære kontekst bestemt af afsenderen — ikke (kun) af lytterenradioens nære kontekst er planlagt, og den er et resultat af afsenderens intention




12

To problemer

Radio forsvinder, i og med det sendes.

Og det gælder også i vid udstrækning for web.

40% ændres, 40% slettes — 20% er identisk ét år senere

Løsningen på begge problemerArkivering.

Ny problemerWebarkivering er ikke trivielt, og det er meget forskelligt fra

arkivering af radio.

Arkiveret webmateriale er en underlig form for dokument.

2. Hvad er problemet med web for (webradio)historiografien?



13

Digitization:initially offline and not digital is made digital, e.g. soundmain concerns: the transformation to digital media with a view to limiting data loss and securing long term preservation

Web archiving:online and born-digitallimiting data loss and securing long term preservation are also of relevance to web archiving, but, in addition, a number of other points can be identified

Making a copy of what was online on the web at a given point in time on a 1:1 scale is very much the exception.

2. Hvad er problemet med web? — Webarkivering



14

No matter how an archived web document has been created, and no matter in what archive it is found, the web historian cannot expect it to be an identical copy on a 1:1 scale of what was actually on the live web at a given time

Two reasons for this

• the archived web document is an actively created and subjective re-construction

• it is almost always deficient




15

An actively created and subjective re-construction

• subjective because choices have to be made between different archiving forms and strategies (made by either an individual or an institution)

• a re-construction in the sense that it is re-created on the basis of a variety of archived web elements that are re-assembled and re-combined in the archive

Thus, the archived web document is the result of an active process and in this sense it does not exist prior to the act of archiving.




16

Almost always deficient — for two reasons

• technical reasons (soft- or hardware), for instance words, images, graphics, sounds, moving images can be missing, or some of the possibilities of interaction can be non-functional in the archived web document — streamed radio cannot be archived

• the dynamics of updating, that is the fact that the web content might have changed during the process of archiving, and we do not know if, where, and when this happens — an example




17

”During the Olympics in Sydney in 2000, I wanted to save the website of the Danish newspaper JyllandsPosten. I began at the first level, the front page, on which I could read that the Danish badminton player Camilla Martin would play in the finals a half hour later.

My computer took about an hour to save this first level, after which time I wanted to download the second level, ’Olympics 2000’. But on the front page of this section, I could already read the result of the badminton finals (she lost).

The website was — as a whole — not the same as when I had started; it had changed in the time it took to archive it, and I could now read the result on the front page, where the match was previously only announced.”

N. Brügger: Archiving Websites, 2005, pp. 22-23




18

Consequences• we cannot be sure that we have everything in our archive — we

will always have lost something in the asynchronous relationship between updating and archiving

• we are also in danger of getting something that in a way was never there — something that is different from what was really there

My archived version of the newspaper’s website can be a combination of elements from two (or more) versions that were there at different times — but they were never there at the same time as they might now be in my archive.




19

Consequence• an archived website, archived at the same date, is not necessarily

identical in different archives

The process of archiving• creates a unique version and not a copy

• a version of an original which we can never expect to find in the form it actually took on the web — neither can we find an original among the different versions, nor can we reconstruct an original based on the different versions




20

Et bud på en matrix at tænke videre med

Kilder Analyse Debat Formidling

Analoge

Overleveret Forsker-genereret

Semiotiske Dokumenter, bøger, aviser, lyd, film, tv

Båndet interview, feltstudienotater, surveys på papir

Ikke-semiotiske

Artefakter Design mock-up, model

Digitale værktøjer (søgning, filtrering, analyse), fagtonet it-ekspertise

Ikke-digitale værktøjer (index, kartotek, ordning på ABM)

Forskerblogs, forskerwikis, preprintdatabaser...

Elektronisk publikation (websites, pdf, databaser...)

Visualisering (‘virtuelle verdner’, GIS, tidslinjer...)

Face-to-face, præ-publikation...

Trykte medier, plancher, radio, tv, film...

Digitaliserede




Ikke-semiotiske

Billeder af artefakter

Billeder af design mock-up, model

Født digitale


Semiotiske ‘Samme’ typer, kun på fx disk, CD, DVD, Web

‘Samme’ typer, kun på fx disk, CD, DVD, Web

Ikke-semiotiske

Kun billeder Kun billeder

Genfødt digitale


SemiotiskeDe født digitale materialer i et arkiv, fx et webarkiv

Ikke-semiotiske

3. Digital Humanities og forskningsinfrastruktur — Hvor er 'det digitale'?



21


Analoge




Ikke-semiotiske









Digitaliserede




Ikke-semiotiske



Født digitale




Ikke-semiotiske


Genfødt digitale



Ikke-semiotiske

BROADCAST RADIO




22


Analoge




Ikke-semiotiske









Digitaliserede




Ikke-semiotiske



Født digitale




Ikke-semiotiske


Genfødt digitale



Ikke-semiotiske

WEBRADIO




23

3. DH og forskningsinfrastruktur — Analyseunderstøttende FI

Forskningsinfrastruktur? — En infrastruktur, der kan støtte forskningen.

"Research infrastructures are defined here as facilities, resources, systems and related services that are used by research communities to conduct top level research in their respective fields. This definition covers: major scientific equipment or sets of instruments, as well as knowledge-containing resources such as collections, archives and thematic data infrastructures, together with the associated human resources."



24

3. DH og forskningsinfrastruktur — Analyseunderstøttende FI

Forskningsinfrastruktur? — En infrastruktur, der kan støtte forskningen.

Vil typisk kunne bestå af tre typer elementer: fysiske elementer (bygninger, samlinger, adgangsveje til

samlinger...) tekniske elementer (mekaniske, digitale maskiner, software) kompetancer i at bruge og udvikle forskningsinfrastrukturen

(drift- og udviklingspersonale)

Udviklingen af forskningsinfrastrukturen vil typisk være forskerdrevet, dvs. med udgangspunkt i forskningens skiftende behov for forskningsinfrastruktur.

Det er afgørende for forskningsinfrastrukturens drift og udvikling, at der er fastansatte kompetancer, som tidsmæssigt rækker ud over de enkelte forskningsprojekters projektperiode.



25

SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

x-forskning

SamlingsinfrastrukturSamlingsinfrastruktur

TilgangsinfrastrukturTilgangsinfrastruktur

Fx radio, aviser, museumsgenstandeFx radio, aviser, museumsgenstande

Arkiver, biblioteker, museerArkiver, biblioteker, museer

Ordnet tilgængeliggørelse af samlingerne, fx bygninger, hylder, katalog, registrant, fremfindings- og visningsprocedurer, kompetancer, o.lign.Ordnet tilgængeliggørelse af samlingerne, fx bygninger, hylder, katalog, registrant, fremfindings- og visningsprocedurer, kompetancer, o.lign.



26

SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling



Arkiver, biblioteker, museerArkiver, biblioteker, museer

AnalyseinfrastrukturAnalyseinfrastruktur

Samlingerne bliver i stigende grad digitale — digitalisering, født og genfødt digitale kilderSamlingerne bliver i stigende grad digitale — digitalisering, født og genfødt digitale kilder

Den ordnede tilgænggørelse til samlingerne bliver også digitalDen ordnede tilgænggørelse til samlingerne bliver også digital

Nyt felt: digitale analyseværktøjer, fx sofistikerede søgninger, analyse af billed/lyd, linkanalyser mm.Nyt felt: digitale analyseværktøjer, fx sofistikerede søgninger, analyse af billed/lyd, linkanalyser mm.



27

Statens Mediesamling & DR

Statens Mediesamling & DR

NetarkivetNetarkivet SamlingSamling SamlingSamling SamlingSamling



AnalyseinfrastrukturAnalyseinfrastruktur



28

ProblemetHvordan få ikke bare to samlinger, men to infrastrukturer til at arbejde sammen?

De mulige løsninger Den 'nemme' løsning: studer webradio som

broadcastradio — bliver inden for én samling og infrastruktur

Den svære udfordring — at bruge to samlinger og infrastrukturer:

en 'nem' vej: at skifte mellem de to samlinger og infrastrukturer — kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt, men man skal lære to forskellige systemer at kende

en svær vej: at få de to samlinger og infrastrukturer til at spille sammen i en eller anden udstrækning, fx søgning

Vælger man den svære udfordring, hvad er så problerne ved de to veje?

4. Webradioens nye udfordringer for radiohistoriografi og -FI



29

Den 'nemme' vej: at skifte mellem de to samlinger og infrastrukturer:

kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt ulempe: men man skal lære to forskellige

systemer at kende

Derudover vil webarkivets mangler typisk udgøre et problem:

det, man skal bruge, er ikke arkiveret i webarkivet, det kan være valgt fra, ikke teknisk muligt... — er fx relevant webindhold fra andre websites tilgængelige, fx Facebook or Twitter?

manglerne kan derudover angå: tid — dag, tidspunkt på dag er ikke arkiveret rum — den ønskede del af et website er ikke i

arkivet funktionalitet — det arkiverede virker ikke,

som da det var online

4. Webradioens nye udfordringer — To adskilte samlinger og FI



30

Den svære vej: at få de to samlinger og infrastrukturer til at spille sammen i en eller anden udstrækning:

begrænsningerne for samspil udgøres af, at materialetyperne grundlæggende er meget forskellige — arkiveret broadcastradio er på et utal af punkter meget forskelligt fra arkiveret web

fuld integration på samlingsniveau er nok hverken muligt eller ønskeligt, fordi det ikke ville kunne respektere materialetypernes forskellighed

samspil vil nok mest realistisk være på tilgangsniveau, fx søgning og visning

samspil på analyseinfrastrukturniveau er nok vanskelig, fordi samlingernes forskellige væremåde udstikker forskellige rammer for mulige analysetilgange — men kan ikke udelukkes

4. Webradioens nye udfordringer — To samarbejdede samlinger og FI



31

Næste skridt

Hvad betyder webradios væremåde samt de eksisterende samlinger og forskningsinfrastrukturer for, hvad man rent faktisk

kan skrive af webradiohistoriografi?

DRs radio og dr.dk som case.

More to follow...



32

Kommentarer?

Spørgsmål?

webradio nye udfordringer

Documents