lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/

vxi kik^ioix^

XsbenIiAvii / dopenliAZen

l^c»' op I/s ni UZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^

infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<

6^ /

t-- ̂ ^ ^ ̂ ̂ o

/ ^5.^7

/

^ >

. ?^y ^ xi.-^

/^o/s z z^

v^7 - ^!.!0I^ --v'. ^ l

I. For Julen.

v>eg glcrder mig i denne Tid! Nu salder Iulesueeu dvid. Og saa maa Julen komme. Min i^aer hver Dag ! Byen gaaer. Og uaar kau kommer hjem. jeg staaer Og seer hanS store ^omme.

Paa batters Vord forleden Dag Zeg ,aae et yndigt lille Flag; Og det jeg ikke glemmer! Papir hau klipper med eu Sax. Men uaar jeg sommer ind. han slrar ^iu ^tads i 5kufseu gjemmer.

Og Moer har Peberkager dagt; ^eg veed det. jeg har selv dem smagt. Da dc 'ar ganske vanne.

/ 'il. '!! ^

Sit Solvftab Moer nu aabnet har Og Stadsestagen frem hun ta'er. Den med de mange Arme.

Og Moer. hun har saa mange Bud. Hvert Oieblik skal Anders ud, Og Moer og Anders hvisker. Men jeg kan dog nok hore! — tys! Imorges var det Julelys Og rede Paand og Svedsker.

Og Softer Hanne syer og ,ycr. Hun siger. Julen er saa dyr. Hvergang hun Grisen ryster. Til Faer hun har en Pibesnor Af Perler, og til Bedstemoer Hun hykler paa en Troster.

Da for jeg ud med Karen g«k. Vi var i Bagerens Butik; Der stod den tykke Bager. Og han skrev op hvad Karen sa e: Til Juleaften fta vi ha'e To store Julekager.

Gid det var Jul! Hvor det var rart Men nu maa den da komme snart. Det varer ikke lcrnge! Thi fra min Stel ved Bindvet her Paa Kjokkenmureu jeg jo seer Alt Iulegaasen hcrnge! —

II. Mljkmuller mrjim'5.

.^u gamle. rare Bedstemoer. Hvor det var deiligt, at Du troer, At nok Du ud tor kjore! Og Juletræet er saa stort

Jeg det staae i vores Port -Nu skal Du bare hore! See, forst skal vi ha'e Nisengrod; Selv lille Hans paa Mutters Skjod Kan ogsa^a Mandlen" sinde. Naar Fa'er süvr Hul paa Gaasen faa Han lofter mig. jeg tigge inaa Til Svedskerne derinde. Vi trcrkker „Gaasekrog" for Spvg. Og tcrnk! en stor >^.Iat Syltetoi Skal den. som vinder, have. Saa lovcr Faer da ogsaa vist — Det gjorde han i alt Fald sidst — (5n „Springgaas" inig at lave.

5aa jaaer vi Puns i vore Glas. Og Moer bnn henter Iulekuao Fra Traet. svin vi spi e. Men Haasens Staal vi drikke vil. Og Faer. han synger nok dertil ^n morsom Iulevise. Og. naar ttlsidst vi klinket har. .?in Tondagspibe henter Faer. Og Hanne, hun maa stoppe. Msd Julelys hun t.ruder den i Taa leger Faer med os igjen. Og vi dlier la'nge oppe?^ Farvel! For nu vil .Naren gaae. Men jeg Dig ,kke sige maa.

.Hvad vi stal hen og hente. — Og kom nu rigtig tidligt, bva'!

>Du tan jo tjore h>emmejra. For ægterne er tændte! —

III. I MorkninM Jutei^ien.

^>i har ncrsten ikke sovet inat. Og Dagen har vceret saa lang; Nu har vi os her paa Skamlerne sat. Fortael en Historie engang. Vi veed. Du over hundrede kan! Mens Faer og Moer gjor Tr^et i Stand. Fortal, lille Bedstemoer! Gjor det! Aa? Men en. som er lang, at Tiden kan gaae!

Nedstemoder fortnsser:

„Hver Juleaften netop nu. Naar Iulegroden koger. Da kommer — Peter, horer Du! — Jgjennem Astnens Taager Med store Kanestovler paa Den gamle Jul til Staden; Fra Vindvet kan man see ham gaae Paa Sneen gjennem Gaden.

Et deiligt Zuletra han bar. Det storste vist i Skoven! Hans Skjag naaer lige til bans Knaer. Og paa Hans Hat foroven (5t lrlle Julelys der staaer; Det straaler og det skinner Paa Nasen og de hvide Haar Og paa Hans rede Kinder. Ved Husets Dor ban stille staaer Og lytter meget lange . Han vide maa. for ind han gaaer. Om der er slemme Drenge. Og horer han. at Faer er vred. Imens han Traet tander. Han rokker strax ad Trappen ned Og ud paa Gaden render. Men horer han. at Faer og Moer Er glad sor deres Drenge. Imens de pynte Julebord Og Lvs i Traet hange.

?'a leer den gamle Inlefaer, Hau ind i Stuen smntter. Sit Lys fra Hatten ned han ta'er. Det funkler og det futter. Med det han heN til Trcret gaaer Og nikker med det samme; Fra hvert et lille Lys strax staaer En klar og deilig Flamme. See, der, hvor Julen ei gik ind. Naar Dören op der lukkes. Har Lysene et daarligt Skin. Og af sig selv de slukkes; Men der hvor Julen har dem tamdt. De blive ved at skiune. See, derpaa har nu let mau kjendt. Om Julen var derinde!

IV. (Inl Juletra'et.

Uc>. hvor det er yndigt! Lee blot der (5n Blomst og en Fugl af Sukker Og Stjernen, og under Grenen her See. Hans, her er Kagedukker! Og alle Lysene ruudtomkrina Og Flagene overst oppe. Trompeter og andre morsomme TlNg Og Heste og Sukkertoppe! Og Valdnodder, som er smukt forgyldt. Og Svaner og Gulerodder Og Kræmmerhuse, som helt er fyldt Med figner og Pedernodder! Og see. der hunger i rode Vaand Rosiner og Sukkerkraudse! — Vedstemoer. kom. tag sat i miu Haaud! Nu stal vi om Trcret dandse!

V. Lsnerü Juleris.

^>g Gaasen kom paa Marken, da Komet var kjort vcek;

Det kunde han nu lide. og derfor sa'e hani „Gcrk!"

Ped Mortensdag kom Pigen ud med den blanke Kniv.

Da gss han, for han tankte, hun vilde ta'e hans Liv.

Hun sieb den paa fin Toffel, han fik en grusom S krak!

Da floi han. oa han spralled'. og han hvinede i „Gak!"

Men Pigen tog ham ikke. hun greb en anden en! Da dandsed' han paa Marken paa sine lave Been.

De drev ham hjem fra Marken, paa Veien fik han Smak.

Han virrede med Halen, og han hvasede: „Gak!"

De satte ham paa Sti, og de propped' Maden ^ lied. De holdt ham fast om Halsen, ffjondt han kneb.

og han bed.

Til Julen blev han stagtet; da fik hans Hals et Kncrk.

Dengang de vred den. streg han fit allersidste: ^ ' „Goek?" ^aa laa han ganske stille, han mcerked' Kniven

knap. Som tog hans hvide Vinge og rode Gaaselab.

Til ^orvs ham Pigen bragte; der roste man hans Vcrgt;

Han Avbler fik i Maven og blev saa d'eiliat fteqt. d^n ^ulegaas. det blev han. og det er ikke lidt. Og Moer har ssummet af ham en vcrldiq

Krukke Fedt.

-

VI. Julhtlttg.

^anne og jeg og min lille Broer, Vi sidde her ved det ftore Bord Og lege saa deiligt paa Dugen. Da Faer og Moer l Kirke gik. Alt Iuletoiet frem vi sik; Vi er ganske ene i Stuen. Tinsoldaterne staae paa Rad, Og Softer Hanne laver Mad Til, naar Exercitsen er omme. Naar Faer og Moer saa komme hjem, Taer Hans sin nye Tromme frem For at spille, naar ind de komme.

Zmorges da jeg vaagnede. Faer Herind i Dagligstuen mig bar. Han tog mig i Tceppet paa Armen; For Julemorgen altid vi maa Herind og hore Klokkerne gaae, — Saa bli'er vi klcrdt paa i Varmen!

VII. HytnmMjsten.

3aflen ender det gamle Aar, Og derfor vi Wbleftiver faaer, Jo, vi kan lugte, at Karen bager. Mens vi spiller „Gnav" om Peberkager.

Nei, hvor det buldrer derude! Hor. « Der kom en Potte paa Karens Dor! Det var vist Anders; for Karen siger. At han gjor Leier med alle Piger.

Paa Gaden knalder det Skud paa Skud; Nu skyde Drengene Aaret ud. Jeg horte det for, da ned vi rendte For Bedstemoer fra Vognen at hente.

Hun bliver altid, til tolv den slaaer. Thi saa begynder det nye Aar; <vorst vil hun ^Glcrdeligt Nytaar" sige. ^aa kommer Vognen og hendes Pige.

Naar ^Glcrdellgt Nytaar" vi har sagt Tg alle hverandre Haanden rakt. Da kommer Karen herind i Stuen Tg si er. hun takker Herren og Fruen.

Saa siger Faer. naar jeg skal i Seng. Ät jeg maa bkve en bedre Dreng; Han banker nug lidt med Piben paa Panden. Tg hon og Moer de kysse hinanden.

VIU. MILZtreZonMsHen.

See, nu er da Julen strax forbt. Det er Helligtrekongersaften! Saa ender den rare Jul. men vi Er glade, at vi har havt den. Tre Lys har vi tcrndte. tank engang. For Kongerne, de som bragte Iesusbarnet en Iulepresent; Vi veed det. for Faer har sagt det. Her sidde vi ved det lille Bord Og see. hvor Lysene brcrnde; Naar de er slukkede, siger Moer. At saa er Julen til Ende.

.

AM