Viden .06 / Tirsdag 2. marTs 2010

Af Thomas Juhl Bruun Fotos: Flemming Kroghweba@stiften.dk

Samsø på den ene horisont, Har-lev på den anden. Og i midten Ar-ne Jacobsens rådhus og Århus Domkirke, der tager sig temmelig klejn ud i et stadig delvist hvidma-let modellandskab. Nej, udsigten fejler absolut ikke noget her fra 17. etage af ét af byens mest mar-kante, og mest lukkede, bygnings-værker - Statsbibliotekets karakte-riske bogtårn i gule mursten, der danner det nordvestlige hjørne af Universitetsparken, og som skyder 45 meter op fra toppen af Lange-landsgade.

Men den smalle altan med tynde og lave metaltremmer som eneste værn mod dødsdriften overbeviser ikke en højdeskrækslagen reporter. Så på trods af Helle Brinks forsik-ringer om, at bibliotekets personale godt kan finde på at flytte frokosten op i disse luftlag, når vejret tillader det, søger vi hurtigt ind bag tårnets trygge mure. Der var nu også så koldt derude...

Findes det, findes det herHelle Brink, der er funktionsleder på afdelingen for fjernudlån, har indvilget i at vise Stiftens udsendte rundt i Bogtårnets indre. Og der-med give læserne et indblik i en verden, som almindelige borgere ellers kun har adgang til via com-puteren.

Til forskel fra på folkebibliote-kerne kan man nemlig ikke selv få lov til at pille bøgerne ned fra hyl-derne. De skal bestilles enten der-hjemmefra eller fra én af Statsbib-liotekets cirka 120 offentlige pc’er. Så henter de ansatte skrifterne i de lukkede magasiner.

»Man kan godt sige, at Statsbib-lioteket er lidt af en fabrik. Hvis du vil finde den sidste nye kri-mi til at tage med på ferien, så er det ikke vores force,« siger Helle Brink.

Til gengæld er der ikke stor risi-ko for at gå tomhændet hjem. Fin-des det på dansk, findes det her. El-ler også finder bibliotekarerne det for dig. Statsbiblioteket er såkaldt

pligtafleverings-bibliotek. Det bety-der, at alt, lige fra noder og pjecer til aviser og litteratur, skal afleve-res i et eksemplar, så det kan arki-veres til eftertiden.

120 kilometer videnIndenfor igen på 17. etage kigger vi ned over én af de utallige, smal-le gange på Statsbiblioteket. Begge sider er flankeret af skubbereoler, som fra gulv til loft er fyldt med bø-ger og skrifter i alle former og af-skygninger. Lyset kommer fra ble-ge lysstofrør. Dagslys er ikke godt for gammelt papir, og vinduer er ikke god sikring af vigtige arkiva-lier.

I alt huser Statsbiblioteket godt 120 kilometer fyldte hylder. Hvert år kommer der 2,2 kilometer nyt materiale til.

Her står for eksempel en vejvi-ser, forløberen til telefonbogen, der med sirlige, gotiske bogstaver be-kendtgør, hvem der boede hvor og lavede hvad i Kongens Kjøbenhavn anno 1773. Men der er også på alle måder yngre lekture i form af for eksempel Dragonball-mangahæfter.

I tidligere tider ville den slags sikkert være blevet arkiveret under

»underlødig skønlitteratur«, som blandt andet rummede børnebøger, Agatha Christie-romaner og porno. Men i dag bliver alt materiale kun sorteret efter størrelse - seks forma-ter i alt. Og derefter nummereret.

»Det tog for lang tid at lede efter bøgerne, når man søgte på emne-område og forfatter. Men alle kan finde ud af at sætte bøgerne på plads efter et nummer. Det at sætte værkerne op efter størrelse gør og-så, at vi kan udnytte pladsen mak-simalt,« forklarer Helle Brink om arkivsystemet, der har fungeret si-den 1979.

Ned i bunkerenFra toppen af Bogtårnet, hvor de fleste etager ligner hinanden, tager vi én af de i alt fire elevatorer ned i vidensdybet. Den er fra samme årgang som resten af bygningen, 1963, så det er med et godt ryk, at den sætter skramlende i gang. Lan-dingen er heller ikke blød.

Vel nede på jordoverfladen begi-ver vi os ind i Statsbibliotekets ny-ere, tilstødende lokaler - kælderan-læggene - der blev bygget i årene 1976-1984 under Universitetsparken. Vi starter i »1. Kælder« ud af fire.

Der er hernede i de mest sikrede rum under jord og beton, at biblio-tekets vigtigste samlinger befinder sig. Statsbiblioteket fungerer som

hjemsted for blandt andet Statens Mediesamling og Statens Avissam-ling. Aviserne blev i 2007 flyttet til et nyt fjernlager i Skejby, men den unikke samling af dansk radio, tv og musik ligger stadig trygt under universitetets jord.

Det samme gør den enorme ser-verpark, der rummer »det digitale bogtårn«. Blandt andet den natio-nale biblioteksdatabase, bibliotek.

dk, samt nu- og fremtidens satsnin-ger på elektronisk arkivering.

Den første danske musikSelv Helle Brink har ikke adgang, så vi må pænt banke på den tun-ge ståldør ind til det allerhelligste. Den bliver åbnet af bachelor-stude-rende Gunilla Vesterberg fra Kon-servatorskolen, som iført hvide stofhandsker er i gang med at få

Statsbibliotekets bogtårn er et vartegn over Aarhus Universitet, men det er de færreste, der kommer længere end til afleveringsskranken. Vi kom ind bag facaden til en lukket verden af viden

Statsbiblioteket rummer 4,64 millioner fysiske enheder - aviser, tidsskrifter, bøger og andre materialer. Det fylder i alt 120 kilometer hylder, og der kommer 2,2 kilometer til hvert år.

Dertil kommer »det digitale bogtårn«, som har kraftigt vokseværk i disse år. Her gemmes for eksempel over 800.000 timers radio, 175.000 timers tv og cirka en million danske websider.

Med 1,1 millioner skriftlige udlån og 2,1 millioner elektroniske er Statsbiblioteket landets største forskningsbibliotek. Det kan dog ikke sammenlignes med eksempelvis Hovedbiblioteket i Mølleparken, der har omkring fem millioner udlån om året.

Biblioteket beskæftiger i alt 232 fuldtidsstillinger. Det har dog flere ansatte, da en del er på deltid. Det årlige budget er på 177 millioner kroner.

Bogtårnet er 45 meter højt. Med sin placering på toppen af Langelandsgade har det byens højeste udsigtspunkt.

{

{

{

{

{

!StatSbiblioteket i tal (2008)

Bogtårnet er med sine gule mursten og stort set ingen vinduer et vartegn over Aarhus Universitet. Det stod færdigt i 1963, og Statsbiblioteket flyttede ind samme år fra den gamle adresse i Vester Allé, hvor erhvervsarkivet holder til i dag.

Boghistorisk Samling i ét af Statsbibliotekets allermest sikrede rum huser de ældste og mest værdifulde skrifter. Her er litteratur med adskillige århundreder på bagen fra ind- og udland. Absolut ikke for uvedkommende.

Vidensbankernes Fort Knox

. Viden 07/Tirsdag 2. marTs 2010

et overblik over bibliotekets gamle musikplader - af lak, gelatine, me-tal og fiber.

»Vi skal i princippet have alt, bare der er en dansk kunstner på. Vi har blandt andet de første val-ser med dansk musik fra 1901. Det

er med 99 procent sikkerhed Carl Nielsen selv, der spiller,« slår Helle Brink fast med slet skjult stolthed og fører os videre ind i dybet, hvor bibliotekets ældste og mest værdi-fulde skrifter står opmagasineret - Boghistorisk Samling.

Vand er den største fjendeDet er svært at lade være med at tænke på alt det, der kan gå galt og ødelægge de uerstattelige klenodier.

»Bøger brænder faktisk ikke så godt, især ikke når de står så kom-pakt, som de gør hernede. Så en vandskade er nok det værst tænke-lige. Vi havde en stor vandskade i 1980’erne, hvor der sprang et vand-rør. Der blev de danske, skønlit-terære bøger under B beskadiget - Blicher, Blixen, Branner og så vi-dere. De blev frosset ned og senere tøet forsigtigt op for at redde dem,« fortæller Helle Brink.

Noget andet, som kan true en unik samling, er tyverier. Det Kon-gelige Bibliotek blev for eksempel op gennem 1970’erne plyndret for mange hundreder uerstattelige bø-ger af en betroet bibliotekar - et ty-veri, der først blev opklaret efter hans død i 2003. Så galt er det dog ikke gået i Århus.

»Men det kostede os da 30.000 kroner, da vi sidst måtte ud at gen-købe Anders And & Co. nummer

1,« siger Helle Brink.

Rummelig arbejdspladsEfter besøget i undergrunden ven-der vi tilbage til udgangspunktet, de offentlige arealer, som udgør toppen af isbjerget for uvedkom-mende. Foyeren, læsesalene, ind- og udtjekningsskrankerne.

Her mærkes kontrasten til de tyste og næsten mennesketomme magasin-gange. Studerende sidder alene eller i grupper. De læser, stir-rer på computerskærme, snakker og spiser i lobby-området, som blev gevaldigt åbnet op under en reno-vering i 1993-1996 - samt i cafeteri-aet, der er berømt på universitetet for sine kager.

»Man får nogle gedigne studen-terstykker, som man kan blive mæt af. På et tidspunkt lavede de et ar-rangement med sønderjysk kage-bord, hvor man kunne fylde taller-kenen op for en tyver. Der stod de studerende i kø helt ud i univer-sitetsparken,« griner Helle Brink, som ikke beklager udviklingen fra andægtigt forskningsbibliotek til mange studerendes foretrukne gruppe-arbejdsplads:

»Det er den udvikling, der sker. De studerende kommer ikke længe-re kun for at læse eller låne værker. Så det prøver vi selvfølgelig at ska-be gode rammer for.«

I 1884 brændte Christiansborg i København. Her indså politikerne, at man var nødt til at oprette et ekstra statsbibliotek for at sikre rigets arkiver for eftertiden. Seks byer bød ind, men man kunne ikke blive enige. I stedet valgte man Århus som hjemsted - fordi byen ikke havde søgt om opgaven. Statsbiblioteket i Århus åbnede i 1902 i Vester Allé, hvor Erhvervsarkivet i dag har hjemme.

I 1963 flyttede biblioteket til det dengang nybyggede bogtårn på Aarhus Universitet. Arkitekt C. F. Møller stod bag byggeriet, der var finansieret af Indenrigsministeriet - mod at de første etager blev indrettet som beskyttelsesrum, hvor blandt andet altertavlen fra Århus Domkirke kunne opbevares i tilfælde af krig, brand eller lignende.

I 1993-1996 blev bygningerne renoveret og ombygget, så de offentlige arealer blev åbnet mere op for brugerne. I dag står kun den gamle læsesal, næsten som den gjorde i 1963.

Statsbiblioteket har tre hovedopgaver: 1. Pligtafleveringsbibliotek, hvor det er trykkernes ansvar at aflevere et eksemplar af alt, der bliver udgivet i Danmark, lige fra pjecer, porno og noder til skønlitteratur, musik, film og tv. 2. Hovedbibliotek for Aarhus Universitet. 3. Overcentral for Folkebibliotekerne, som skal stille materiale til rådighed, koordinere udvekslingen mellem landets biblioteker og fremskaffe materiale i betjeningen af etniske minoriteter.

Statsbiblioteket rummer blandt andet Statens Avissamling og Statens Mediesamling, hvor biblioteket har såkaldt »museale pligter« og altså fungerer som primært arkiv. Derudover er det også hjemsted for Boghistorisk Samling (værdifulde og ældre bøger), Kvindehistorisk Samling, Kort- og Billedsamlingen, Illegal Samling (materiale fra besættelsestiden 1940-1945), Håndskriftsamlingen (breve og manuskripter).

Statsbiblioteket bliver primært brugt af de studerende ved byens uddannelsesinstitutioner, selvfølgelig især Aarhus Universitet. Men alle over 18 år kan gøre brug af det. Du skal bare møde op med legitimation, så får du et lånerkort.

Der bliver kun arrangeret rundvisninger i bibliotekets indre for fagfolk og studerende. Men i særlige tilfælde, som vurderes fra gang til gang, kan en gruppe få adgang til Bogtårnet. Du kan skrive en mail til Hugo Skou (hsk@statsbiblioteket.dk), hvis du er interesseret.

{

{

{

{

{

{

{

!bogtårnetS hiStorie og funktion

Fra toppen af Bogtårnet kan man snildt se helt til Samsø, hvis vejret

tillader det. Helle Brink er mere modig end Stiftens

udsendte, der pænt bliver stående i døren og nyder den imponerende udsigt, der er byens bedste - og

måske mest skræmmende.

Bag en tung gitterdør i kælderen gemmer kort- og billedsamlingen sig. Her vogter arkivar Jytte Avnsbjerg over danske plakater, postkort, søkort, portræt-stik, Richs-samlemapper og meget andet unikt billedmateriale fra de sidste århundreder. Vidensbankernes Fort Knox

Gunilla Vesterberg, bachelor-studerende fra Konservatorskolen, er i gang med at danne sig et overblik over bibliotekets samling af gamle lak- og gelatineplader i kælderen under Universitetsparken.