vesterbo - boligkontoret aarhus...om manglende trappevask samt ved hjælp af vores billeder kunne de...

ny direktørnøglen til 45.000 nøgler

vil du spille darthusleje 2011-2012

VesterBoNr. 1 / JUNI 2011

BeB

oer

Bla

d f

or

Bo

lig

for

enin

gen

ves

ter

Bo

BOLIGFORENINGEN VESTERBO

leder

Nyt bladBestyrelsen i Vesterbo har besluttet, i samarbejde med de andre organisationer i BKÅ, at udgive et fælles blad. Bladets indhold og form kommer sandsynligvis til at ligne det du sidder med i hånden. Oplægget til beslutningen indeholder mange af de emner og måder vi indtil nu har lavet blad på – primært et blad til beboerne, samt af og om beboerne.

Redaktionsudvalgets medlemmer indtræder i den nye fælles redaktion og får altså direkte adgang til at fortsætte, i samarbejde med de andre redaktioner. Altså på linje med grundideen, der har været i Vesterbo bladet, indtil nu.

Redaktionen vil gerne takke alle som gennem tiderne har bidraget med indlæg eller ideer til indhold i bladet og selvfølge-lig vil vi gerne takke alle jer læserne, som gennem årene har læst og fuldt bladet. Vi glæder os til at skrive til jer i det nye blad.

Boligkontorets blad har endnu ikke fået navn, men første udgave forventes at kommer efter sommerferien. Skulle du sidde inde med den bedste ide til navn eller blot gerne vil have en artikel i første nummer – så kontakter du blot redaktio-nen på e-mail:

Det sidste blad. Fagbo udtræder sandsynligvis af boligkontoret Århus og så er der ansat en ny direktør

Af Robert Thorsen

Du sidder med det sidste Vesterbo blad i hånden, men fortvivl ej, vi kom-mer tilbage med et fælles blad for alle organisationer i boligkontoret(BKÅ). Den 22. marts stemte repræsentantskabet i Fagbo ja til forhandlinger med Statsbo og dermed udtræden af BKÅ. 1. maj er Morten Homann ansat som direktør i BKÅ og jo, han er tidligere medlem af folketinget.

[email protected] eller skriver et brev til BKÅ’s blad att.: redaktøren.

FagboBoligkontoret mister sandsynligvis en af sine organisationer, i løbet af året eller senest ved udgangen af 2012. Fagbo nedsatte i efteråret 2010, som de andre organisationer, et fusionsudvalg. Dette udvalg indstillede til Fagbos bestyrelse at organisationen skulle søge fusionen udenfor BKÅ. Den 22. marts gav repræ-sentantskabet i Fagbo sin opbakning til, at bestyrelsen indledte forhandlinger med Boligorganisationen Statsbo om fusion.

Det er selvfølgelig med stor be-klagelse, at vi andre i BKÅ har måtte tage Fagbos beslutning til efterretning. Repræsentantskabet i Fagbo gav udtryk for tillid til, at bestyrelsen for Fagbo har det fulde overblik over konsekvenserne. Dette bør man også håbe, da materialet til repræsentantskabet var yderst mangel-fuldt og manglede totalt de økonomiske konsekvenser, ud over at momsen ville falde bort.

Konsekvenserne for BKÅ er væsent-lige og vil medføre, at der skal reduceres i medarbejderantallet. I skrivende stund er

der ikke udarbejdet en plan for reduk-tionen, men det er mit håb, at der kan indgås aftale om overdragelsestilbud, til medarbejder som ønsker, at følge Fagbo over i den nye organisation.

Ny direktør til BoligkontoretEfter en lang proces med mange kvali-ficerede ansøgninger har bestyrelsen i BKÅ ansat Morten Homann pr. 1. maj. Morten kommer fra en lederstilling i Landbrugets rådgivningscenter i Skejby. Her har han haft det ledelsesmæssige ansvar for skatteafdelingen. Det er dog nok mest fra folketinget, at man husker Morten. Indtil 2007 var Morten medlem af folketinget og her var bl.a. boligpolitikken et af de områder han beskæftigede sig mest med.

Vi vil gerne i Vesterbo byde velkom-men og glæder os til et spændende samarbejde. Læserne kan se frem til meget mere information fra Morten, da lederpladsen i det nye blad netop er tiltænkt direktøren i BKÅ.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle beboere, valgte og ansatte i Vesterbo en god sommer og endnu en gang tak for de mange indlæg til bladet.

Vesterbo / nummer 1 / juni 201102

LEDEREN 02

Ny DIREKTøR 05

TRAppEVASK 06

BOwLINg 2011 08

NøgLEN TIL 45.000 BOLIgER 10

SpøRg JuRISTEN 12

LEO BRO 14

VIL Du SpILLE DART? 17

KLOSTER cAFEEN gIVER AppETIT pÅ SENIORLIVET 18

HuSLEJE 2011-2012 21

FORSIKRINg 22

VARMEMESTRE, ADMINISTRATIONEN Og AFDELINgSBESTyRELSER 23

HJæLp ER SÅ SVæRT ET ORD 24

indhold

VesterBo

05

10

08

18 03Vesterbo / nummer 1 / juni 2011

BOLIGFORENINGEN VESTERBO

Vesterbo nr. 1, juni 2011

beboerblad for boligforeningen Vesterbo, brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus n

bladet udkommer 3 gange årligt. oplag 3150 stk.

redaktion: robert thorsen, formand, ansvarshavende, ([email protected]) . berit jørgensen, bestyrelsesmedlem

Luise Zielinski, afd.bestyrelsesmedlem, afd. 1-2

martin Løvendahl, afd. bestyrelsesmedlem, afd. 3

Layout og tryk: Zeuner Grafisk as.

Forside: Afdeling 20 - Løgten, årets afdeling 2010/11

Ny

Direktør

læserBreve

Læserbreve, indlæg og idéer efterlysesEr der efter din mening en artikel der bør skrives, en person der bør interviewes eller et emne der bør behandles, vil redaktionen gerne høre fra dig, og så kan det være vi tager dit emne op.

Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev eller andet du finder relevant for bladet.

Skriv eller send dit indlæg tilBoligkontoret Århus, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus NEller mail det til: [email protected]

Indlæg til næste blad skal være os i hænde senest den 1. august

Så er du blot en af mange som har undret sig over, at det blad du står med i hånden ikke kom på gaden i april måned, som beskrevet i sidste nummer (december 2010).

Årsagen er enkel – manglende tid i redaktionen!Men allerede fra september er vi på gaden igen, til den tid i

fællesskab med de andre organisationer i Boligkontoret Århus. Dette blad er under produktion og da vi nu er langt flere i redak-

Manglede du

i april måned?bladet

tionen og har fået hjælp fra boligkontoret, så vil vi gerne love, at udgivelsestidspunktet holder.

Redaktionen på VesterBo bladet vil gerne sige tak for årene der er gået, tak for alle artiklerne og indsatsen fra mange bebo-ere og folkevalgte, speciel tak til den ”gamle” redaktør, Ruddy Jensen, som genoplivede bladet og var med frem til sidste udgave.

Vi ses i det nye blad.

Vesterbo / nummer 1 / juni 20114

Han mødte den 25. marts medarbejderne i administrationen og fortalte lidt om sig selv. Robert Thorsen supplerede ved at fortælle om ansættelsesforløbet.

ProcessenBestyrelsen i BKÅ tegnede profilen til stillingen i løbet af efter-året, hvor man havde en givtig og afklarende evaluering. Vi fik herpå hele 116 ansøgere til stillingen med mange velkvalifice-rede ansøgere iblandt.

Med BL som rådgiver blev der i første omgang udvalgt 17 kandidater. Ansættelsesudvalget fravalgte yderligere 6 ansøger og 11 gik videre til samtaler i første runde.

Efter anden samtalerunde faldt valget på Morten. Dels fordi han matcher profilen, dels fordi bestyrelsen tror at Morten er den rette på posten – både på kort sigt med de aktuelle udfordrin-ger vi står over for, og på lang sigt, hvor Boligkontoret Århus skal finde sig selv igen, samt (eller: ligeledes) arbejde videre med de visioner og mål BKÅ har opsat.

Om MortenMorten er 37 år og uddannet cand.scient.pol. fra Århus uni-versitet. Han kommer fra en stilling som skattechef ved Dansk Landbrugsrådgivning og han har også politiske erfaringer med i bagagen.

Som medlem af folketinget for SF har han påtaget sig flere

ordførerposter, ligesom han i flere år har siddet i Folketingets Boligudvalg.

Morten kunne berolige med at han har meldt sig ud af SF for år tilbage :-)

Tag godt imod ham! på vores hjemmeside kan du læse den mere formelle presse-meddelelse, der også er sendt ud til en række medier.

Ny

DirektørEfter en lang proces, der startede i september måned 2010, har boligkontorets bestyrelse nu skrevet kontrakt med Morten Homann. Han starter som ny direktør for Boligkontoret Århus 1. maj 2011.

5Vesterbo / nummer 3 / DeCember 2010

Af Ian Egede pedersen

udsagn fra beboere, som f.eks. ”Jeg har altid passet min del af trappevasken, men mine naboer gør intet for at holde trappen ren!”, ”Folk er jo skide ligeglad med, hvordan trappen ser ud!” og ”Hvor svært kan det være at vaske trappen?”, var udslagsgivende i spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske noget for at højne vores afdelings udseende af trappeop-gangene. Og det skulle der!

Det var efterhånden blevet kutyme, at man var ligeglad med trappeopgangen. Mange vaskede ikke trappen, samtidig med at flere opbevarede genstande på trappesatsen, hvilket man ikke må pga. brandfaren.

I årenes løb havde der været mange klager til bestyrelsen om trappevask. Desværre havde man ikke kunnet ændre

nogle beboers dårlige holdning til trappe-opgangene, muligvis fordi der manglede nogle redskaber, og at man ikke satte tingene i system. I sommeren 2009 gik bestyrelsen i tænkeboks!

Skrap kontrol og konsekvenser Resultatet blev en løsning som ind-drog Vesterbo, bestyrelsen i afd. 10 og beboerne, som alle nok havde været skyld i den efterhånden dårlige situation. Bestyrelsen kom frem til, at der skulle gøres hovedrent i alle opgange efterfulgt af løbende kontrol af beboernes over-holdelse af trappevask, og endelig skulle der være en konsekvens for de beboere, som ikke overholdte trappevasken eller lod genstande stå på trappesatsen.

Man oprettede således et trappeud-valg, som skulle gå kontrol og finde en rimelig standard for rengøringsniveauet i afdelingen. Trappesynet skulle foreta-ges så tæt på den månedlige skiftedag som muligt, så vi var sikre på, at alle overtog en ren trappe. Så kunne ingen sidst på måneden undskylde sig med, at de havde modtaget en beskidt trappe. Dermed blev mulige konflikter naboerne

imellem også løst. Alle ville nu modtage en ren trappe, som skulle holdes i den kommende måned. Konsekvensen af ikke at aflevere en ren trappe, var et krav om ekstern rengøring, som skulle betales af den glemsomme beboer.

Billeder som dokumentationForslaget om betaling af ekstern rengø-ring blev fremsat af Boligkontoret. Besty-relsen var i begyndelsen noget skeptisk. Var det nu lovligt at opkræve betaling for ydelsen, og hvordan ville beboerne nu takle, at de skulle betale for, at et firma kom og gjorde rent, fordi de havde glemt det. Det var desuden noget af en ”magt” at give bestyrelsen.

Vi i bestyrelsen diskuterede dette livligt, men kom frem til at det var for afdelingens bedste med denne løsning. Desuden mente vi, at det var vigtigt at sikre dokumentation af trappens tilstand vha. billeder ved trappesyn, og at man til hvert et tidspunkt kunne tage en snak med de pågældende beboere om evt. uenigheder.

Kun en måtte foran hoveddøren Hvad angår beboernes genstande på trappesatsen, valgte bestyrelsen at håndhæve de generelle ordensregler i af-delingen, nemlig at kun dørmåtten måtte ligge foran hoveddøren. Havde beboerne genstande på trappen ved kontrollen fik de besked om, at det udgør en brandfa-re, og at de skulle fjerne det omgående.

Afdeling 10 i Frydenlund har fået styr på det med trappevasken! Takket være en ihærdig indsats fra denne skribent, som kom i afdelingsbestyrelsen i 2009. Sammen med afdelingsbestyrelse og administration tog han udfordringen op, og så fik de dén ged barberet.

Det er tydeligt, at denne trappe-afsats ikke er blevet vasket. Trappeudvalget tog et billede for at kunne bevise det.

vaskTrappe

6 Vesterbo / nummer 1 / juni 2011

Konsekvensen for ikke at fjerne det er, at varmemesteren kommer forbi en af de efterfølgende dage og fjerner tingene. genstandene ville derefter blive opbevaret hos varmemesteren i tre uger, hvorefter det bliver smidt ud, hvis beboeren ikke har henvendt sig.

Holdningsændring og fælles ansvar De først par måneder blev der uddelt mange påkrav om eks-tern rengøring. Enkelte måneder var der op mod tolv lejere, der fik påkrav! Nogle af påkravene blev accepteret stiltiende, mens andre beboere kontaktede bestyrelsen og var uenige i vores afgørelse. Efter at have talt med beboerne og forklaret situation om manglende trappevask samt ved hjælp af vores billeder kunne de fleste beboere anerkende, at de nok ikke havde gjort rent. Nogle gav os endda ret i, at det var i orden med påkravet, trods de helst ikke ville op med pengene.

Andre beboere forsøgte med undskyldninger om, hvorfor de lige netop i denne måned ikke havde gjort rent. Men her stod bestyrelsen fast og henviste til, at man selv havde ansvar for at bytte sin trappevask med en anden beboer eller evt. få en be-kendt til at gøre rent, hvis det ikke var muligt for beboeren selv. Vi tog dog hensyn til folk som evt. havde været på sygehuset eller lignende.

Det begyndte at stå meget klart for beboerne, at bestyrel-sens intentioner ikke kun var at uddele påkrav, men også at højne beboernes fællesansvar for trapperne. Ligeledes begynd-te beboerne at forstå, at der var lige regler for alle, om du så har boet i afdelingen i 30 år eller 30 dage, så skulle trapperne vaskes. Der begyndte at ske en holdningsændring. Færre og færre påkrav blev givet, og trappeopgangene begyndte at se meget pænere ud. genialt!

Beboerstøtte til afdelingsmødet Trappesyn havde stået på i ca. 6 måneder, da der var bebo-ermøde i 2010. Bestyrelsen havde et ønske om, at der skulle være beboere i trappeudvalget, som var med til at beslutte påkrav og sikre at ordningen fungerede og var til gavn for vores afdeling. Der var flere som meldte sig på banen, hvilket var meget glædeligt. Til mødet var selve ordningen også lagt op til diskussion. Diskussionen var god. Der blev vist billeder af for-skellige påkrav og beboerne kunne få et indtryk af, hvor meget der skulle til for at udløse ekstern rengøring. Bestyrelsen havde en fornemmelse af, at beboerne generelt syntes, at det var et godt tiltag, vi havde sat i gang.

Alt i alt så har ordningen fået den ønskelige effekt. Alle i afdelingen har formået at ændre holdningen til trappeopgan-gene, således der igen er kommet en fælles forståelse for, at trappen er en del af alles hjem. Vi er gået fra at have beskidte opgange med brandfare til at have rene opgange, hvor vi alle kan færdes sikkert og uden at hade naboen for ikke at bidrage til fællesskabet.

Faktisk kom der så meget opmærksomhed på det med trappevask, at der blev stillet forslag om at betale for trappe-vask over huslejen og få et firma til at stå for det. Det blev sendt til urafstemning og vedtaget.

Frydenlund kunne ikke få valgt en afdelingsformand ved afdelingsmødet i 2011, og derfor kunne de ikke få afdelingsbe-styrelse.

Her skulle trappeudvalget næsten have lup for at se snavset, så beboeren troede måske, at han/hun kunne snige sig uden om denne måned. Men billedet beviser, at trappen ikke var blevet rengjort.

Nej, nej, nej, det må man ikke! Kun måtten må være foran døren – alt andet giver brandfare. Beboerne fik besked om, at det ville blive fjernet af varme-mesteren, hvis de ikke selv gjorde det.

Trappe

7Vesterbo / nummer 1 / juni 2011

Bowling


Der var en fornøjelelse at afholde bowling turnering lørdag d. 12. marts 2011.

Vi var omkring 151 personer til at spille, hvilket forløb stille og roligt.

Der mangler altid nogle til turneringen, så i år måtte vi også bytte lidt rundt på spillerne. Banerne svigtede ikke, så også her var arrangementet vellykket.

Vil vil gerne sige tak til alle som spillede eller fandt vej til Bowling Fun i Viby.

Ligeledes takkes hjælperne for deres indsats i løbet af da-gen.

Husk næste år (2012) er der bowling d. 17. marts. Fritidsudvalget

Bowling

Finale ABane Afd Hold Navn point placering

1 8 1 Anne - Erik - Jørgen 796 3

2 1/2 1 claus - Lou - Martin 835 2

3 6 1 Johnny - Etvin - Morten 946 1

Afd. 8 - Nydamsparken, Afd. 1-2 - chr. Molbechsvej/Kaalundsvej, Afd. 6 - Kongsvang

Finale BBane Afd Hold Navn point placering

4 1/2 2 Kim - Kurt - Lars 733 1

5 3 3 Mette - Egiel - Erik 715 2

6 20 3 Tonni - Hans Jørgen - Rie 589 3

Afd. 1-2 - chr. Molbechsvej/Kaalundsvej, Afd. 3 - Helge Rodesvej, Afd. 20 - Hjelmagerparken

Finale cBane Afd Hold Navn point placering

7 12 1 Birthe - Jonna - Rene 692 1

8 10 3 Allan - Anders - Evelyn 562 3

9 10 4 charlotte - Jeanette - Sevgi 563 2

Afd. 12 - Nørreskovvej/Hinnerup, Afd. 10 - Frydenlund

2011

Bowling


Højeste score - 224 point: Betina, Afd. 11 - Lindhomparken

Finale ABane Afd Hold Navn point placering

1 8 1 Anne - Erik - Jørgen 796 3

2 1/2 1 claus - Lou - Martin 835 2

3 6 1 Johnny - Etvin - Morten 946 1

Afd. 8 - Nydamsparken, Afd. 1-2 - chr. Molbechsvej/Kaalundsvej, Afd. 6 - Kongsvang

Finale BBane Afd Hold Navn point placering

4 1/2 2 Kim - Kurt - Lars 733 1

5 3 3 Mette - Egiel - Erik 715 2

6 20 3 Tonni - Hans Jørgen - Rie 589 3

Afd. 1-2 - chr. Molbechsvej/Kaalundsvej, Afd. 3 - Helge Rodesvej, Afd. 20 - Hjelmagerparken

Finale cBane Afd Hold Navn point placering

7 12 1 Birthe - Jonna - Rene 692 1

8 10 3 Allan - Anders - Evelyn 562 3

9 10 4 charlotte - Jeanette - Sevgi 563 2

Afd. 12 - Nørreskovvej/Hinnerup, Afd. 10 - Frydenlund


Én venteliste og ét gebyr1. marts åbnede den nye store ’lejeplads’, der samler byens almene boliger på en fælles hjemmeside. Samarbejdet mellem de 16 boligorganisationer er unikt i Danmark og er en stor fordel for dig, der søger bolig.

Du skal kun stå på én central venteliste for at få adgang til 45.000 boliger i Aarhus-området. Og du skal kun betale ét ge-byr: 100 kr. om året. Til sammenligning skal man fx betale 2100 kr. for at stå på venteliste til alle almene boliger i Odense.

Med den nye venteliste sagde vi samtidig farvel til vores egen Aarhusbo.dk, der også rent teknisk sang på sidste vers.

Den store forskelDet bliver ikke umiddelbart nemmere at få en bolig. Men det bliver nemmere og billigere at søge bolig.

Hvis du allerede står på ventelisten har du nu adgang til at søge på tværs af alle aarhusianske boligorganisationer uden at betale ekstra. Og som ny i byen skal du som nævnt kun skrive dig op ét sted, ligesom du kun skal betale ét beskedent gebyr.

Samtidig giver den nye hjemmeside et samlet overblik, når du søger. ud fra dine søgekriterier får du alle relevante resultater frem på én gang - på tværs af alle boligorganisationer. Du skal altså ikke bekymre dig om du nu også har husket at søge i fx Boligforeningen 10. marts 1943.

Nøglen til 45.000 boligerNu skal du kun søge bolig ét sted: på AARHuSbolig.dk – den fælles venteliste for alle aarhusianske boligorganisationer og Ry Andelsboligforening.

Nøgler i bybilledetDen formelle åbning af AARHuSbolig.dk foregik på ARoS 1. marts. kl. 12 med taler af kredsformand John Jensen, Råd-mand Laura Hay og Søren Høgsberg, som er formand for det nye AARHuSbolig-samarbejde.

- Med AARHuSbolig byder byen velkommen til folk udefra. Og jeg tror også, at siden vil få flere aarhusianere til at søge en almen bolig: Find det område du vil bo i, søg efter en bolig, læn dig tilbage og en dag dukker der et tilbud op. Nemt, enkelt og overskueligt, fortalte Søren Høgsberg inden han søsatte kampagnen for AARHuSbolig med nøglen som det genkende-lige element.

Første trin var at sende ca. 30 medarbejdere ud i byen for at sprede det gode budskab via 5000 nøgler fordelt tilfældigt på cykler, indkøbsvogne, dørhåndtag, cafeer osv. En tabt nøgle fanger de flestes opmærksomhed og et lille mærkat på hver nøgle henviser finderne til AARHuSbolig.dk. En utraditionel, sjov og effektiv event, der også gav en del omtale i både presse og debatfora.

Samtidig gik håndværkere i gang med at hænge 50 m2 store bannere op på bygningsgavle ved Vericenteret, Kalmar-gade, Silkeborgvej og Randersvej. Alt i mens ejendomsfunktio-nærer og frivillige satte opslag op i opgange og supermarkeder, hvor man på gammeldags facon kan trække en snip af med webadressen til den nye portal.

- AARHuSbolig har ”kunden” i centrum og sætter god ser-vice over indbyrdes forskelle mellem boligorganisationer. Med samarbejdet viser vi vejen frem, og jeg er sikker på at flere byer vil kopiere vores model, slutter Søren Høgsberg.

Kommende beboere kan glæde sig til flotte gavlhuse med store glaspartier ud

mod naturen og formiddagssolen

Hvad kan beboere og bestyrelsen gøre ved støjende naboer?I sidste nummer behandlede jeg, hvad man som beboer og bestyrelse kan gøre, hvis naboen ikke vasker trappen. Et andet spørgsmål, som jeg ofte får fra beboere er, hvad de kan gøre ved deres meget støjende naboer. Jeg vil derfor i denne artikel give alle VesterBo’s bebo-ere indsigt i, hvad du kan gøre, og hvad der sker, hvis du har en støjende nabo.

Lad det være sagt med det samme, os der bor i lejlighed, må leve med at kunne høre naboernes rumsteren engang imel-lem. Omvendt må vores naboer også finde sig i, at vi engang imellem støjer. Det hører med til boligformen, at søn-dagsfrokosten med familien forstyrres lidt af, at overboen støvsuger sit stuegulv. Og de fleste som bor i lejlighed har da også vænnet sig til sine naboer. Man lægger ikke mærke til naboens rum-steren medmindre den pludselig bliver usædvanlig støjende. I sådanne tilfælde

er det normalt ikke kun en enkelt beboer, som har lagt mærke til den megen støj, men også de andre naboer, hvis lejlighe-der grænser op til »støjforureneren«.

Hvad kan der så klages over? I princippet er der ingen grænse for, hvad der kan klages over, men for at der kan skrides ind overfor støjen, må den kunne karakteriseres som en overtrædel-se af ordensreglerne. Vær opmærksom på, at de kan være forskellige fra afdeling til afdeling, ligesom den er forskellig for private udlejningsejendomme og almene lejeboliger. Ifølge Vesterbos generelle ordensregler, skal beboere vise særligt hensyn i tidsrummet fra kl. 23.00 til 7.00. I nogle boligorganisationer må be-boere ikke tage bad, spille høj musik eller foretage andre larmende aktiviteter i et nærmere afgrænset tidspunkt om natten, hvor naboerne sover. Vi skal se om der er tale om jævnlige eller sjældne overtræ-delser af ordensreglerne og intensiteten. Er det noget som sker meget sjældent,

vil dette normalt ikke kunne berrettige til en klage. Men bliver man vækket hver nat af meget høj musik er det en anden sag. En sådan adfærd hverken kan eller skal nogen beboer finde sig i.

Samtale fremmer forståelsen!Lad mig med det samme fraråde alle straks at klage til afdelingsbestyrelsen eller Boligkontoret. En mindelig samtale, uden straks at henvise til husordensreg-ler eller komme med trusler om at be-gynde en klagesag, vil løse de fleste pro-blemer. Får det nyforelskede par at vide, at deres natlige aktiviteter i soveværelset tydeligt kan høres i de omkringliggende lejligheder, er det normalt nok til, at der bliver udvist et større hensyn. Ordene: »Det troede vi ikke, I kunne høre, men tak for påmindelsen!« vil med det samme mere eller mindre løse støjgenerne.

Når naboen er ligegladI enkelte tilfælde vil beboere komme ud for, at deres nabo er revnende ligeglad

Det er ikke ualmindeligt, at vi alle fra tid til anden stopper op og undrer os over et eller andet, som vi ikke umiddelbart kan finde et fornuftigt svar på. I den forbindelse er spørgsmål af juridisk karakter ofte dem, som volder de største problemer. En stor del af disse spørgsmål er du ikke den eneste, som sidder inde med. Derfor har du nu mulighed for at skrive ind og få svar på disse spørgsmål i denne læserbrevkasse. Du må gerne være anonym, blot redaktionen er bekendt med, hvem du er.

Spørg

Juristen

spørg juristen


med, at man venligt påtaler, at vedkom-mende støjer usædvanligt meget. Det kan ende med at de kan blive udsat af lejligheden. Det tager lang tid at få behandlet en sag i boligretten og det er dyrt på grund af udgifter til advokat. Bor man op og ned at sådan en støjfor-urener er mit råd, at du skriver ned, hvornår vedkommende støjer: eks. den 2. maj mellem kl. 23.00 – 4.25 spillede vedkommende høj musik. Når du kan se, at dette gentager sig ofte, har du noget konkret, som du kan fremvise bestyrelsen eller Boligkontoret. Hvis andre i opgangen også føler sig generet, bliver din sag forstærket, hvis disse også noterer tidspunkterne og sammen med dig indgiver en klage. Det er bedst med selvstændige klager og ikke en under-skriftsindsamling.

Støjklagesagens indledningEt godt sted at begynde er ved at henvende sig til afdelingsbestyrelsen. Bestyrelsen skal handle neutralt, og hvis bestyrelsen lader sagen gå videre til Boligkontoret, er det fordi, at bestyrelsen opfatter sagen så alvorlig, at de mener, den bør for beboerklagenævnet. Det er herefter alene en sag mellem Boligkon-toret og støjforureneren. Før det når så langt kan en samtale mellem bestyrelsen og beboeren give beboeren det rette ind-tryk, at dette er noget som bliver taget alvorligt, og kan ende med en opsigelse.

Boligkontorets rolle i en støjklagesagDer er lavet en klagevejledning som kan ses på www.bk-aarhus.dk

Når Boligkontoret har modtaget en

klage efter ovenstående vejledning, orienteres bestyrelsen, hvis den ikke véd det i forvejen.

Boligkontoret vurderer på baggrund af klagen / klagerne om der er grundlag for at give en påtale eller en advarsel. Der sendes brev over hvad der klages over og denne adfærd skal bringes til ophør. Hvis der er tale om en advarsel fremgår det også at sagen kan blive indbragt for beboerklagenævnet. Det kan også forekomme, at Boligkontoret ikke kan behandle en klage. Det kan være situationer med naboer klager gensidigt over hinanden. Der opfordrer administrationen til de selv indbringer sagen for beboerklagenævnet. Fortsæt-ter overtrædelserne samler Boligkontoret den nødvendige dokumentation for at kunne indbringe en sag for beboerklage-nævnet. Beboerklagenævnet kan afvise sagen, give en advarsel eller en betinget advarsel. Hvis der meddeles en betinget opsigelse kan Boligkontoret indbringe sagen for boligretten med påstand om opsigelse eller ophævelse af lejemålet, hvis der kommer nye klager over samme forhold. Det er meget sjældent det sker, da det varer lang tid og er dyrt. Boligkon-toret forsøger at få lejeren til at opsige lejemålet frivilligt. Hvis en sag indbringes for boligretten kan man enten tabe eller vinde sagen. Selvom man vinder sagen er det ikke givet boligretten er enig i overtrædelsen er så alvorlig at lejemålet skal opsiges/ophæves. Om nødvendigt kan udsættelsen ske ved hjælp af politi og fogeden.

Retspraksis Jeg vil afslutningsvist nævne hvilke støj-

gener, som har medført, at beboere med rette er blevet opsagt. I en dom fra 1994 havde beboeren gentagne gange holdt fester med et meget højt støjniveau. Boligretten fandt, at antallet af fester og omfanget klart oversteg, hvad der lejlighedsvist må påregnes i forbindelse med familiebegivenheder og andre fester (jul, nytår mm.). Herefter blev opsigelsen af beboeren tilladt.

I en dom fra 1999, var der gen-tagne gange blevet støjet i en lejlighed, forårsaget af en tidligere ægtefælle under dennes besøg i lejemålet. Her havde beboeren på grund af disse støjgener fået sit lejeforhold gjort betinget i beboer-klagenævnet. Fordi støjgenerne forsatte kunne beboeren med rette opsiges.

Stud jur. Martin westy Løvendahl svarer på spørgsmål om lejeret, der er af almen interesse for alle beboere i VesterBo. Send dit spørgsmål til VesterBo bladet.

Forsiden af klagevejledningen på www.bk-aarhus.dk


Af Johnny Lillethorup

6 år senere meddeler han gudhjælpemig at han ønsker at opsige sin stilling. Jeg skal ikke indlade mig i spekulationer om, hvor han så kunne være og hvem der ellers ville ansætte ham. Men rejste, det gjorde han. Der skulle gå et par måneder og måske lidt mere end man havde regnet med, før han dukkede op og bad om en anbefaling. Inspektøren den gang var ikke så snu som i dag. Så han forfat-tede en anbefaling som var alt for svær at komme uden om. Og da man et par måneder senere manglede en varmeme-ster i Rydevænget, ja så fangede bordet og han var ansat igen. Og nu skulle han have kr. 13.450.

Manden jeg snakker om er Leo Bro. Og for kort tid siden modtag jeg hans anden opsigelse til foreningen. Denne gang efter næsten 30 år. Og jeg ville øn-ske at det var mig der denne gang skulle lave hans anbefaling.

Leo er indbegrebet af Vesterbo. Han har altid været stolt af at bære Vesterbo logoet på brystet. Ja sjovt nok så er han nok den eneste med logoet på brystet. Opgaver der for andre virker ligegyl-dige, tager Leo med et smil. Indsigt og videbegærlig er han på alt hvad der rører sig. Hjælpsom og al opofrende til både

familie, venner og kollegaer. Hans tilgang til opgaverne er præget af et stort enga-gement og logisk overblik.

Som varmemester har han service-ret afdelingen med stor omhu. Betjent lejerne upartisk uden at de dog var i tvivl om hvem der herskede. Rydevængets lejere troede at afdelingen var deres. Det er den først nu. For indtil nu er den drevet som Leos egen.

Da jeg startede i Vesterbo, var det faktisk som afløser her i Rydevænget. Det var ikke en nem tid. Leo har nemlig den egenskab, at han aldrig bliver træt af rutiner. Det gør jeg. Men hatten af for Leo plus, at dengang var det ham der bestemte og ikke mig(og sådan er det nok stadig).

Der var til gengæld andre der havde det fint med Leos rutiner. Ja jeg tror sågar at Sanne er med til at udforme dem selv. Fordelen ved rutiner og for-retningsgange er at tingende bliver lavet. Det fungerer. Og når man så samtidig har overskud til udvikling, ja så kører det. Dog tror jeg at Sanne har haft en blødgørende effekt på Leo.

Der har da også stadig været tids-punkter hvor vi ikke altid var enige. Og så er det jo godt at jeg altid har ment,

at det er mig der har ret. Vores uenig-heder har været meget små og egentlig aldrig skabt diskussioner. Og det til trods for at Leo i en meget lang periode var tillidsmand for alle Vesterbos ejendoms-funktionærer.

At stille op til hvervet som tillidsmand og fungere som sådan i mange år fortæller også lidt om Leo som person. At bringe sig selv i fokus fra begge sider kræver sin mand. Og når så carl Dani-elsen er chef forhandler på den anden side af bordet, så er der virkelig brug for skjulte kræfter. Men tillidshvervet er også noget andet. Vesterbo har altid haft en ånd, en fælles ånd. Jeg mærkede det med det samme da jeg startede. Ånden er opstået af mange forskellige faktorer. I Vesterbo var der et par enkelte personer omkring ejendomsfunktionærerne til at skabe denne ånd. Og jeg vil vove den påstand at sige, at der var du en af dem.

Nu er det så tid til at abdicere, som det hedder i de kredse. Tronen skal vi-deregives til andre kræfter. Og der vil jeg da gerne lige trække jeres opmærksom-hed lidt væk fra Leo, for at præsentere afdelingens nye varmemester. Vi har fået den glæde at kunne indsætte peter på tronen. peter siger selv at han kan løfte

Leo Bro`sreception 23. marts 2011

Den 12. maj 1981 var der en tidligere murermester på 35 år, udlært på Mors, gift mand med 2 børn der søgte en ledig stilling som varmemester i Lindholmparken. Han kunne tiltræde med det samme og allerede den 17. juni startede han sit nye erhverv til den fornemme løn af kr. 9315,23.


arven og jeg ved at han kan. Så et stort velkommen til peter.

Men som sagt har jeg modtaget Leo anden opsigelse. Snart sidder jeg vel og laver hans anbefaling. Og så være det ikke længe før end han er ansat igen. Jeg har i hvert fald købt en gps til dig

fra foreningen. Jeg har sørget for at alle afdelingens adresser nemt kan indtastes, sådan at du hele sommeren og hvornår du ellers har lyst til at hjælpe os, kan finde vej.

Hele denne reception er sikkert tiltænkt som en festdag, men faktisk

syntes jeg er det er sgu lidt vemodigt. Det er en stor institution som kortvarigt forlader os. Jeg håber du får en lige så taknemmelig chef derhjemme, som jeg har været her. Jeg vil bede alle om at rejse sig og udbringe Leo et trefoldigt leve.

Tale ved Leo Bro’s afskedsreception 23/3 2011Af organisationsformand Robert Thorsen

Kære Leo, kære gæster30 år er gået siden du første gang udførte arbejde for Vesterbo, mange år i tal

og mange år af et arbejdsliv. Man forstår godt, når man tænker på dig, at du nu

gerne vil leve den tredje alder på anden vis, du kan se frem til et velfortjent otium

og forhåbentligt rigtige mange år, med et andet og måske mere spændende liv.

Men jeg er sikker på, at Vesterbo og ikke mindst afdelingerne her i Her-redsvang godt kunne tænke sig nogle flere år med dig som styrmand på broen.

Sådan skal det ikke være og vi må jo prøve om vi kan leve med det, men det

giver dog nogen trøst, at du ikke længere skal rydde op efter andre og ikke

længere hører på undertiden dårlige ideer fra afdelingsbestyrelser og ikke mindst

hører på ejendomsinspektører som ved alt, bare ikke lidt det der er gældende og

virksom her i Herredsvang – spøg til side – du vil blive savnet!Skulle du komme til at savne os, ja så er du hermed medlem af seniorklub-

ben, hvor du kan få frisket gamle minder op og følge din arbejdsplads på sidelinjen.

Jeg sad i går og kigge lidt i min 25 år jubilæumstale til dig og her fandt jeg ord

som – Loyal, stabil, ansvarlig (både personligt og fagligt), respekt (både for og

dig og din for beboerne), at gøre en forskel og være fremme i skoene, var nogle

af ordene jeg fandt. Jeg er sikker på de stadigvæk er gældende og skulle du

have brug for en anbefaling til dit otium, ja så skriver vi vil gerne nedskrive dette.

Du har jo arbejdet som mere en varmemester – jeg bruger bevist ordret, da

du jo tilhører generationen med varmester og gårdmænd, det kan så godt være,

at ejendomsservicetekniker giver mere i løn, men respekten står mere om varme-

mesteren og gårdmanden – og respekt ja den fik du også som tillidsmand.Jeg vil gerne på Vesterbos vegne sige dig tak for dit virke som tillidsmand, det

er normalt ikke et job man får mange roser for og derfor er vigtigt og godt, at der

er mennesker som dig, der vil påtage sig dette job.Jeg vil også ønsker dig hel og lykke med dit otium. Jeg vil sige dig tak for

dine mange års arbejde for Vesterbo, vi har også en lille gave fra alle os til dig.Og sidst men ikke mindst – et trefoldigt leve for Leo.


Af Berit Jørgensen

Foreningen, B.F. Dart kreds 5, optager dartklubber fra boligfor-eninger i Århus. For tiden har de ni klubber med i alt 28 hold, men der er plads til flere. Klubberne kommer fra forskellige afdelinger i boligforeninger i Århus.

Klubben har tre divisioner, og de nyeste hold starter altid i den laveste division og kan derfra kæmpe sig op i rækkerne. Foreningen laver en turneringsplan, så alle hold i den samme division spiller mod hinanden mindst én gang ude og én gang hjemme. Én gang i året er der kamp om at blive Aarhusmester.

For at blive medlem af foreningen skal klubben og det enkelte hold betale beløb på hhv. 500 og 250 kr. Og for det, kan man deltage i stævner og møde andre ligesindede og få sig en god snak om, hvad der sker for tiden – i boligforenings regi og lignende. Det er også muligt at få gode fifs fra de erfarne spillere.

Vil du spille

dart i klub?Dartklubber i boligforeninger kan optages i dartforening

Foreningen har primært voksne medlemmer, men der er også nogle juniorspillere. Og jo lavere division man spiller i, jo mere hygge er der plads til, for den hårde konkurrence begyn-der først i de højere divisioner.

Har du lyst til at spille dart, så find nogle gode naboer og andre i afdelingen og få afdelingsbestyrelsen til at hjælpe med et lokale (20 kvm skulle være nok). Så kan I begynde jeres træning og melde jer under fanerne i B.F. Dart kreds 5. Du kan læse mere om foreningen på deres hjemmeside.

Kontakt Jens clausen på tlf. 24 68 80 37 eller på mail: [email protected] Hjemmeside: http://bf-dart.dk.


Af Dorte Mariager Skov

Når man forlader jobbet, mister ægtefællen eller oplever modgang, kan det være svært at finde glæden ved livet. Man kan miste initiativ og livslyst, isolere sig og i værste fald blive deprimeret.

Klostercaféen er et godt sted at møde nye mennesker og få inspiration til en aktiv hverdag.

Klostercaféen er en del af Klostergade centret, som er hjemsted for ca. 50 klubber og foreninger, som tilbyder en lang række aktiviteter. Derudover huser Klostergade centret For-eningsbutikken, som formidler frivilligt arbejde. Selve caféen er

KlosterCaféen giver

på seniorlivetKlostercaféen har fået en opsøgende medarbejder, som her fortæller om, hvad Klostercaféen kan tilbyde seniorer.

en socialøkonomisk virksomhed, hvor frivillige seniorer hver dag tilbereder og serverer god mad til overkommelige priser.

Når man er alene, kan det være en overvindelse, at gå ind af døren et nyt sted. Derfor har Klostercaféen ansat mig som opsøgende medarbejder. Mit navn er Dorte Mariager Skov, og jeg inviterer gerne på en kop kaffe i caféen og en rundvisning i huset.

Jeg kan også komme på besøg hos dig og fortælle om Klo-stergade centret og de muligheder huset rummer, hvad enten du har lyst til at arbejde som frivillig, gerne vil i gang med at dyrke en interesse eller bare har lyst til at møde nye mennesker.

Der er masser af hygge i Klostercaféen. Dette billede er taget, da Klostercaféen fyldte 1 år.

appetit


Klostercaféen har åben mandag- torsdag 9-15 og fredag 9-14 Du finder Klostercaféen lige mellem Føtex og Klostertorv på Klostergade 37, 8000 Århus c

Se ugens menu på hjemmesiden: www.klostergade.dk og klik på Klostercaféens logo.

Du kan også kontakte Dorte ved at ringe til hende på tlf. 51 93 44 71 eller bare spørg efter hende, når du besøger Klostercaféen!

Dorte Mariager Skov er opsøgende medarbejder for Klostercaféen.

læserBrev

Der kom et brev

D. 30.11.2010 dumpede der et brev ind af min postkasse fra kommunen, der stod:

Du er blevet gammel, vi kommer og besøger dig.

Jeg havde set at min afdeling, Reginehøj, v/ Iris og Lilian, havde inviteret til julefrokost i selskabslokalet. Da jeg stod med brevet i hånden om at jeg var blevet ”gammel” tænkte jeg. Der må du da med, omgå-ende på opfordring, meldte jeg mig til. Det var med blandede følelser da jeg sammen med Martha gik der ned, men det varede ikke længe, for hvilken en frokost - dejligt humør, et godt naboskab, Ja alt var perfekt.

Derfor en stor Tak til Iris og Lilian for en god dag, Tak jeres store arbejde.

Med venlig hilsen.

Martha – Orla wagtmann

Advarsel : Hvis alt går vel, kommer jeg til sommerudflugten, for nu har jeg jo bevis på at jeg er blevet gammel.


BEBOERFORUM—mødestedet for almene beboere

Beboerforum inviterer til fyraftensmøde Onsdag den 15. juni kl. 17.00-19.00 i Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2, 8210 Aarhus V.

Mønsterbryder MønsterbryderLisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, fortæller med udgangspunkt i sin egen historie om at klare sig igen-nem og få uddannelse og godt job trods en problemfyldt barndom med omsorgs-svigt og tvangsfjernelse. Lisbeth giver sit bud på, hvordan omgivelserne kan hjæl-pe de svigtede og udsatte børn og unge. Fyraftensmødet er planlagt af styregrup-pen bag Beboerforum, som er et net-værk etableret af Det Boligsociale Fæl-lessekretariat - www.bydele.dk. Du kan tilmelde dig ved Trine Schmidt Nielsen på e-post: [email protected] eller tlf.: 8734 0002. senest tirsdag den 14. juni. Der vil være mulighed for at købe kaffe og vand.Det er gratis at deltage. Fyraftensmødet er støttet af


Afdeling Leje indtil 1/5-2011 Leje efter 1/5-2011 Stigning i %

Afd.1/2-chr.Molbechsvej/Kaalundsvej 661 694 5,00

Afd.3-Helge Rodesvej, Århus V 708 729 3,00

Afd.4-Hammershusvej 34 - 56, Århus V 623 654 5,00

Afd.5-Hammershusvej 58 - 80, Århus V 670 693 3,50

Afd.6-Kongsvang, Viby J 664 697 5,00

Afd.7-Institution, Århus c 167 167 0,00

Afd.8-Nydamsparken, Århus N 565 591 4,50

Afd.9-Reginehøj, Århus N 553 572 3,50

Afd.90-Institution, Århus N 178 178 0,00

Afd.10-Frydenlund, Århus V 645 668 3,50

Afd11-Lindholmparken, Århus N 520 564 8,50

Afd.91-Institution, Århus N 259 259 0,00

Afd.12-Nørreskovvej 1-23, Hinnerup 634 660 4,00

Afd.13-Herredsvang, Århus V 632 670 6,00

Afd.14-Nørreskovvej 31-299, Hinnerup 739 769 4,00

Afd.15-Skelager, Århus N 686 727 6,00

Afd.16-Halsti, Århus c 871 897 3,00

Afd.17-Istedgade, ungdomsbolig, Århus c 912 966 6,00

Afd.18-Fredensgade, ældrebolig, Hinnerup 779 798 2,50

Afd.19-Virupvej,ungdomsbolig, Hjortshøj 727 756 4,00

Afd.20-Hjelmagerparken,Løgten 758 789 4,00

Afd.21-Mosevænget, Hammel 752 768 2,00

Afd.22-Herredsvang, ungdomsbolig 673 713 6,00

Afd.23-Vistofteparken, Sabro 726 755 4,00

Afd.24-Ranunkelvej 325 - 395, Sabro 684 718 5,00

Afd.25-Skejbyparken, Århus N 693 735 6,00

Afd.26-Fredensgade, ældrebolig, Hinnerup 732 754 3,00

Afd.27-Ryttervej, Hammel 766 789 3,00

Afd.28-Ranunkelvej 101 - 143, Sabro 752 783 4,00

Afd.29-Rønnevangen, Sabro (Ny afd. under opførsel) ca. 770

Husleje 2011-1012I januar måned blev det kommende års husleje fastsat på de ordinære afdelingsmøder. Nedenfor er vist en tabel over huslejen pr. kvardratmeter pr. år. Som det fremgår af stigningsprocenterne er der forholdsvis store stigninger

Stigninger i huslejen kommer til dels fra betaling af moms på administration, som er indført pr. 1/1-2011. Dette betyder at administrationsbidraget er steget forholdsvis meget.Forhøjelsen af administrationsbidraget er moms, bortfald af refusion af lønsum og i begrænset omfang afvikling af rabat

på bidraget til Vesterbo. Det ses bedst ved at sammenligne bidraget til boligkontoret. Det steg fra 3.247 kr. i 2010 til 3.865 kr. til 2011. Stigningen udgør 618 kr. hvoraf ca. 550 kr. skyldes moms på administrationsbidraget. Resten skyldes pris og lønstigninger.


Selv om mange beboere gardere sig ved at stille deres opma-gasinerede ejendele på hylder 30 centimeter over gulv i kælder- og pulterrum, kan det alligevel gå galt. Efter en hård vinter kan tøvejr give oversvømmelser f.eks. via kloaknettet. Her kan spildevand komme retur, hvis det kommunale kloaknet ikke kan klare de store mængder vand.

Selv om der ofte gribes ind tidligt, er det vanskeligt at holde store mængder vand ude og endnu vanskeligere, at få det ud igen efter det er trængt ind i kælder eller skure. Når vandet så trækker sig tilbage efterlader det ofte et nedslående resultat med beboernes ting og sager vandskadet og ødelagt.

forsikring

Husk indboforsikringen. Boligafdelingens forsikring dækker ikke beboernes private ejendele.

Ofte viser det sig, at mange beboere har valgt at spare pengene til indboforsikringen. Men det er en dum ide. Forsik-ringer får man oftest brug for, når man mindst venter det. Og man kan ikke forlade sig på, at ”det dækker afdelingen nok”. Boligafdelingens forsikring dækker kun selve ejendommen og det ”nagelfaste” tilbehør. Den enkelte beboer har ansvaret for sit eget indbo, såfremt det skades i forbindelse med oversvøm-melse, brand/røgskader, tyveri og så videre.

Indboforsikringer fås fra omkring 900 kroner om året og de penge er hurtigt tjent ind, hvis uheldet kommer. Og det gør det ofte – når du mindst venter det.

Når du mindst

venter det


afdelingsBestyrelsen

Afdeling 1-2 Kålunds- og Molbechs VejFormand: Luise Zielinski.Første tirsdag i hver måned kl. 19.00-19.30 i kld., Chr. molbechs Vej 7-9.

Afdeling 3 Helge Rodes VejFormand: elsebeth nielsen.Første tirsdag i hver måned kl. 19.00-19.30 i kld., Helge rodes Vej 25 tv. hen mod gavlen.

Afdeling 4 CharlottehøjFormand: Vita jensen.Første mandag i hver måned kl. 18.30-19 i kælderen ved nr. 52 (følg skiltet ved beboerlokalet)

Afdeling 5 CharlottehøjFormand: Leif nielsene-mail: [email protected]ørste mandag i hver måned kl. 18.30-19 i bestyrelseslokalet under nr. 68.

Afdeling 6 KongsvangFormand: Henrik Autzen.e-mail: [email protected]ørste tirsdag i måneden kl. 18.00-18.30 i best.lokalet, uffesvej 1, kld.

Afdeling 8 NydamsparkenFormand: michael Frederiksen.Første mandag i måneden kl. 18.30-19.00 i bestyrelseslokalet, der ligger i kældergangen mellem nydamsvej 4 og nydamsparken.

Afdeling 9 ReginehøjFormand: torben Andersen.e-mail: [email protected]ørste mandag i måneden kl. 18.00-19.00 i mødelokalet i blok C (indgang gennem vaskeriet mellem nr. 25 og 27) Afdeling 10 FrydenlundFormand: stefan jensen.e-mail: [email protected]ørste tirsdag i hver måned kl. 18.30-19.00 i afdelingsbestyrelseslokalet, Fuglebakkevej 74, kælderen.

Afdeling 11 Lindholmparken Formand: tage Pedersen.e-mail: [email protected]ørste mandag i hver måned kl. 19.00-19.30 i afdelingsbestyrelseslokalet i nr. 19C, ud mod P-pladsen.

Afdeling 12 Ådalsparken, Hinnerup Formand: inger Garde.Første tirsdag i måneden kl. 19-19.30 i lokalet i nr. 7.

Afdeling 13 Rydevænget Formand.: inge-Lise Andersen.e-mail: [email protected]ørste torsdag i hver må ned kl. 18.30-19.00 i kld., rydevænget 65.

Afdeling 14 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Chistopher nielsen.Første mandag i hver måned kl. 19.00-19.30 i udvalgslokalet i gård 5.

Afdeling 15 Skelagervej Formand: Leon Wagtmann.e-mail: [email protected]ørste torsdag i hver måned kl. 19.00-19.30 i Fælleshuset.træffes på adressen, pr. tlf. eller e-mail.

Afdeling 16 Hallssti Formand: jørn Holm bendtsen.træffetid ikke fast, henvendelse kan ske til formanden på tlf. 8612 2210.

Afdeling 17 IstedgadeFormand: mette bjerreDirekte henvendelse

Afdeling 18 Fredensgade, HinnerupKontaktperson: inger Garde.tlf. 8698 5375.

Afdeling 19 Viruplund, HjortshøjFormand: Kathrine WichmannHenv. direkte til formanden.

Afdeling 20 Tinghøjen, Løgten Formand: Hans jørgen KrickhahnFørste onsdag i hver måned kl. 19.00 til 19.30 i Fælleshuset, Hjelmagerparken 410.

Afdeling 21 Mosevænget, Hammel Formand: jette møller.Første torsdag i hver måned kl. 20.00-20.30 i Fælleshuset

Afdeling 22 Torpe- og KappelvængetFormand: Andreas Langvad.Henv. direkte til formanden.

Afdeling 23 Vistoftparken, Sabro Formand: joan [email protected] henvendelse

Afdeling 24 Ranunkelvej, Sabro Formand: Gert Düring.Første tirsdag i måneden kl. 19.00-19.30 på Den Pædagogiske Legeplads, Vistoftevej 30.

Afdeling 25 SkejbyparkenFormand: tom thyrring.e-mail: [email protected]ørste mandag i hver måned kl. 19.00-19.30 i mødelokalet i kælderen.

Afdeling 26 Østergade, HinnerupKontaktperson: Henning Lindhof.Henv. direkte til kontaktperson

Afdeling 27 Ryttervej, HammelFormand: Karin margrethe Andersen.Direkte henvendelse

Afdeling 28 Ranunkelvej, SabroKontaktperson: Anne olesenHenv. direkte til kontaktperson

varmemestrene

Alle varmemestre har træffetid mandag til fredag kl. 9.00-9.30. De vil desuden kunne træffes på telefon i samme tidsrum.

Afdeling 1-2 og 7: Chr. Molbechs Vej ljørgen Albertsen . . . . . . . . . . . 8619 3959

Afdeling 3 og 25: Helge Rodes Vej 21, kld orla List . . . . . . . . . . . . . . . . . 8610 7377

Afdeling 4: Hammershusvej 44, kld.Allan Lund . . . . . . . . . . . . . . . . 8610 7120

Afdeling 5: Hammershusvej 64, kld.Kjeld Albertsen . . . . . . . . . . . . . 8616 3477

Afdeling 6: Uffesvej 4, kld.Vagn jeppesen . . . . . . . . . . . . 8611 2843

Afdeling 8: Vorregårds Allé 129, kld.rené Wolf . . . . . . . . . . . . . . . . 8610 7559

Afdeling 9: Reginehøjvej 53jens eriksen . . . . . . . . . . . . . . 8610 6518

Afdeling 10: Høgevej 29, kld.erik Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . 8616 3490

Afdeling 11: Lindholmvej 8Broger Prindsholm . . . . . . . . . . 8610 2840

Afdeling 12 og 26: Nørreskovvej 15, st.Kaj Pedersen . . . . . . . . . . . . . . 8698 8221

Afdeling 13: Rydevænget 71, kld.Leo bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8615 6669

Afdeling 14 og 18: Nørreskovvej 47tom Kjøller . . . . . . . . . . . . . . . 8698 6228

Afdeling 15: Skelagervej 210Lorens nielsen . . . . . . . . . . . . . 8610 9461

Afdeling 16 og 17: Hallsti 19 kld.morten Andersen . . . . . . . . . . . 2014 5175træffes kun man-, ons- og fredag.tirs- og torsdag, besked på telefonen.

Afdeling 19: Viruplund ved vaskekld.tirsdag kl. 14.15-14.45toni Christiansen . . . . . . . . . . . 8697 9030

Afdeling 20: Hjelmagerparken 410toni Christiansen . . . . . . . . . . . 8697 9030

Afdeling 21 og 27: Mosevænget 2søren møller sørensen . . . . . . .8762 0268træffetid for personlig henvendelse tirsdag og torsdag.

Afdeling 22: Torpevænget/KappelvængetLeo bro . . . . . . . . . . . . . . . . . .8615 6669træffes i rydevænget 71, kld.

Afdeling 23, 24 og 28: Vistoftparken 106jesper Langballe . . . . . . . . . . . 8694 9484Kl. 9.30-10.00.

administrationen

brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus n

telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . .8739 3939telefax teknisk afdeling . . . . . .8739 3959telefax udlejning . . . . . . . . . . .8739 3958telefax bogh./ledelsessekr. . . . .8739 3957

www-adresse: . . . . . . www.bk-aarhus.dk

EmailadresserGenerel . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . [email protected] . . . . . [email protected] afd. . . . . [email protected]

Telefontidermandag-onsdag . . . . . . . . . . 9.00-15.00torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-17.00Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-12.00

Ekspeditionstidermandag-onsdag . . . . . . . . . . 9.30-15.00torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . 13.00-17.00Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.30-12.00

tilkaldelse af uopsættelig hjælp uden for normal arBejdstid

skulle der udenfor normal arbejdstid opstå problemer i lejlighederne der kræver uopsættelig hjælp kan følgende håndværks-firmaer kontaktes:

el: Hasle el . . . . . . . . . . . . . . 8615 3900

VVs: Flemming sørensen VVs . .8698 8777

Kloak:risskov Kloak service . . .8617 4030

elevator: schindler elevatorer . .8614 9700eller det tlf.nr. der er opgivet på elevator.

Glas: Århus Glarmesteri . . . . . .8613 7855

bemærk: Du skal være opmærksom på, at vagtordningen kun må bruges til uopsæt-telig hjælp. For at eksempel kan du komme ud for at:

• en plade på komfuret ikke virker• køkkenvasken er stoppet• et toilet ikke kan skylle ud• en sikring er sprunget

Dette er ikke ting, du skal bruge vagtord-ningen til, da det ikke er uopsættelige fejl. Du kan stadig bruge komfuret selv om en plade er itu, vand fra køkkenet kan hældes i toilettet, en sikring bør du selv kunne skifte, og toilettet kan skylles ud med en spand vand.

træffetider


Af Berit Jørgensen

Det var en mørk og stormfuld februaraften i vinterferien. En søndag aften, hvor den stive kuling havde sendt folk inden døre hele dagen. Jeg havde feriebarn på besøg og vi sad og hyggede os foran tv’et. Hyggen blev forstyrret lidt af stemmer udenfor.

”Hallo,” blev der sagt gentagne gange. ”Hallo, hallo…”Jeg bor i stueetagen og er vant til folks snak foran mit vindue,

så jeg reagerer ikke. Stemmen fortsætter. Den lyder som en ung kvindes, og jeg tænker, at hun nok vil i kontakt med nogle af de yngre mennesker i opgangen.

Efter et stykke tid letter jeg en halv balde fra sofaen og kaster et blik ud på gaden. Den er tom og vindblæst. Nå, så var stemmen nok gået igen. Men så begynder det at gjalde igennem bygningen som om et menneske kaster sig mod en dør. Jeg bliver nervøs. Åbner altandøren. Ser lys i kælderskakten. Det lyder som om en kvinde er ved at blive overfaldet.

Jeg råber: ”Hvad foregår der!?””Ja, det er mig, jeg ligger her og er faldet,” siger stemmen fra før.

Det har jeg ikke tid til…Jeg lader feriebarn være feriebarn og drøner ud af døren. Og dér, dér neden for kældertrappen ligger Lilly, som bor i et par opgange ved siden af. Det er altså ikke en ung kvindes stemme, jeg har hørt. Lilly har ligget her, siden jeg hørte de første ”hallo’er”. Hun er ved godt mod, og vil bare gerne hjælpes op. Men hun kan ikke bevæge sig. Slet ikke.

Jeg vil ringe efter Falck. Men dét dur ikke, for hun er ved at lave mad og har slet ikke tid til at vente på, at de kommer og henter hende. Hun kan jo ikke bare efterlade sådan et køkken.

Andre naboer bliver hidkaldt og en af dem ved, at man endelig ikke må flytte på folk, hvis de kan risikere at have brækket bække-net. Så vi får fat i Falck. Jeg når lige akkurat at få ryddet det meste af maden i Lillys køkken væk, inden Falck kører af sted med hende.

Opereret på sin fødselsdag Der var vitterlig meget mad, for – som jeg senere fandt ud af – hun var ved at gøre klar til sin fødselsdag dagen efter. Den endte hun med at fejre på sygehuset i stedet for. Hun havde brækket lårbenet og blev opereret på sin fødselsdag.

Lilly havde stået i køkkenet og kokkereret (og at bedømme ud fra de foreløbige resultater, som jeg pakkede væk den søndag aften, er hun bestemt ikke uden evner). Så skulle hun lige snakke med Ellen i min opgang, ville slå smutvej gennem kælderen og tog derfor ikke noget overtøj på. Men da hun skulle op ad kældertrappen udenfor, var foden smuttet, og hun var endt neden for trappen på den kolde cement. Hun havde råbt ”hallo” ud i den kolde, mørke og især tomme aften. Men der var ingen, som kunne hjælpe. Til sidst havde hun banket hårdt på kælderdøren, som hun lige præcis kunne nå.

EftertankeBagefter var jeg lidt ry-stet, for hvad nu hvis hun ikke havde haft kræfter til at slå på døren? Jeg havde hørt hende, men havde ikke reageret. Der var ikke andre hjemme i min opgang, som kunne have hørt hendes hamren på døren. Jeg sonde-rede mig frem til, at jeg ville have reageret straks, hvis jeg havde hørt ordet ”hjælp” i stedet for ordet ”hallo”.

Indtil videre har jeg fortalt Lilly og de fleste i min opgang, at de skal huske at råbe hjælp i sådan en situation. ”Hallo” antyder ikke, at der er noget galt, så råb ”hjælp” hvis du har brug for hjælp.

”Hjælp” er et uvant ord for mange af os. Men vi skal øve os i at sige det. Og vi skal øve os i at bede om hjælp. Det er nemlig meget nemmere at hjælpe, når folk beder om det. Ikke kun når det er akut, men generelt i vores hverdag.

Tak er kun et fattigt ord, siger man. Det modsatte af ”tak” kunne være ”hjælp”. Er det så et rigt ord? I hvert fald kan det være svært at bruge ordet. Også selvom det er det, man har brug for!

Hjælp er så svært et ord

Lilly Jensen har lært at råbe om hjælp, efter hun måtte fejre sin 91 års fødselsdag på sygehuset.

vesterbo - boligkontoret aarhus...om manglende trappevask samt ved hjælp af vores billeder kunne de...

Documents