vestenvinden_december_2011

20
SKOLEBLADET for FINDERUPHØJ SKOLE DECEMBER 2011

Upload: peder-pedersen

Post on 23-Mar-2016

215 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Vestenvinden_december_2011

TRANSCRIPT

Page 1: Vestenvinden_december_2011

SKOLEBLADET

for

FINDERUPHØJ SKOLE DECEMBER 2011

Page 2: Vestenvinden_december_2011

Indholdsfortegnelse

FINDERUPHØJ SKOLE

Nyt fra skolelederen s. 3 - 6

Jule-klippe-dag s.7

Bedsteforældredag i 0.a s.8

Læsefidusens fødselsdag s.9

Morgensang med 0.klasserne s.10

Besøg på Viborg Stiftsmuseum s.11

Nyt fra SFO s.12 - 15

Hudas bog s. 16 - 19

2

Page 3: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra skolelederen

FINDERUPHØJ SKOLE 3

Kære Forældre Julen nærmer sig med hastige skridt. Det betyder tid til traditioner og hyggeligt samvær også her på skolen. Sfo’en holder julefrokost for eleverne og vi har haft et rigtig fint luciaoptog. Sidste skoledag inden ferien er d.21.12. Det er en klasselærerdag, hvor der i tidsrummet fra kl.8.15-11.45, vil blive hygget i klasserne, afholdt fælles juleafslutning og blive ryddet op i klasserne, inden sfo og klub tager over. Åbent hus D.9.12 havde vi åbent hus for kommende 0.klasser og deres forældre her på skolen. Det var en rigtig dejlig dag, der forløb planmæssigt. Der var mange glade børn og forventningsfulde og spørgelystne forældre. Vi havde ca. 160 gæster på skolen den dag. Pt. ser det ud til, at der bli-ver 3 klasser med ca. 23-24 elever i hver klasse på 0.årgang næste år. Nyt værdigrundlag Vi er gået i gang med at revidere skolens værdigrundlag, således det bliver tilpasset skolens virkelighed og kommunens værdier, som er Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. I den forbindelse, har vi afholdt en værdiaften for skolens personale og skolebestyrelsen. Her var det 2 konsulenter fra kommunens HR afdeling, der stod for arbejdet. Det er vigtigt, at skolens værdigrundlag bliver nærværende for alle på Finderuphøj Skole, således det er et reelt værktøj i hverda-gen for alle elever, forældre og ansatte. Det videre arbejde vil også komme til at inddrage forældre og elever. Derfor vil skolens VIP for-ældre også blive inddraget i det næste møde, der afholdes tidligt i det nye kalenderår.

Page 4: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra skolelederen

FINDERUPHØJ SKOLE 4

Ferier uden for skolens feriekalender Dette er blot ment som et lille opråb til alle jer forældre. Eleverne på skolen har som sådan ikke meget fravær, hvilket primært skyldes et godt og konstruktivt samarbejde mellem skole og forældre. Tak for det. Der er dog en stigende andel af skolens elever, der drager på ferie uden for skoleårets feriekalender. Det er der jo oftest mange gode grunde til, men jeg vil alligevel opfordre jer til at tænke over, hvorvidt det er en god idé at tage jeres børn ud af skolen og undervisningen, i kortere eller længere perioder, udenfor skoleferierne. Jeres børn, og skolens elever, mister undervisning og samvær med venner, mens de er på ferie med jer. Der kan være enkelte elever, hvor dette ikke er godt for deres faglige og sociale udvikling. Læseresultater Hvert år bliver der foretaget tests af elevernes læseniveau. Dette sker bla. på 1.årgang, hvor elevernes læsestandpunkt sammenlignes med øvrige skolers læseresultater, både på kommunalt og på landsdækken-de niveau. Sammenligningen er nu blevet foretaget for de elever, der pt. går på 2. årgang, men altså blev testet sidste år. Her på Finderuphøj Skole er eleverne læsefærdigheder over det kommunale gennemsnit og over det landsdækkende gennemsnit. Det er vi meget stolte over. Lige-ledes er vi meget spændte på, hvilken effekt indførelsen af morgenlæs-ning evt. vil have på elevernes læseniveau. Det ved vi mere om senere. Jeg er helt sikker på, at det gode og konstruktive samarbejde med alle jer forældre og skolens dygtige og energiske medarbejdere, har gjort en markant, positiv forskel for elevernes faglige og sociale udvikling.

Page 5: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra skolelederen

FINDERUPHØJ SKOLE 5

Folkeskolen og medierne Folkeskolen, og dermed også Finderuphøj Skole, er jo ofte en markant del af mediebilledet i Danmark. Hvad skyldes det så? Det skyldes nok bla., at folkeskolen er en af de sidste kulturbærende institutioner i Dan-mark. Her mødes alle på kryds og tværs af diverse skel i samfundet. Desuden har de fleste voksne egne erfaringer med folkeskolen. Det udfordrer den danske folkeskole. De lokale medier har også folkesko-len på dagsordenen. Lige pt. er der megen debat om model til tildeling af ressourcer til folkeskolerne i Viborg Kommune. En del af debatten handler også om inklusion af elever indenfor folkeskolens almenområ-de. Her på skolen glæder vi os til de nye udfordringer. Finderuphøj Skole har igennem mange år været i stand til at inkludere langt de fle-ste elever, uanset faglige og sociale udfordringer. Derfor bliver udfor-dringen selvsagt ikke helt så omfattende for vores skole. Alle ansatte på skolen er meget optagede af, at skabe de bedst mulige rammer for læring og trivsel blandt alle skolens elever, uanset niveau. Det er fol-keskolens opgave at udfordre alle elever. Vi skal positivt udfordre alle elever, udfra det faglige niveau, de befinder sig på. Dette sker bedst i godt og konstruktivt samarbejde med jer. Samtidig vurderer vi natur-ligvis også løbende, hvilket skoletilbud, der er det pædagogisk bedste for den enkelte elev.

Page 6: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra skolelederen

FINDERUPHØJ SKOLE 6

Glædelig Jul Julen er hjerternes fest. Vi får alle lejlighed til at være sammen med dem, vi holder af. Det vil jeg glæde mig til. Samtidig vil jeg gerne øn-ske jer alle en glædelig jul. Husk at gøre en forskel for dem I holder af. Første skoledag efter juleferien er onsdag d.4.januar. Vi starter natur-ligvis med skolens seneste succesfulde tiltag, nemlig morgenlæsning fra kl.8.15. Vi ses igen i 2012. Julehilsener Søren Hansen Skoleleder

Page 7: Vestenvinden_december_2011

Jule-klippe-dag

FINDERUPHØJ SKOLE 7

Fredag d. 2. december havde 0. og 1. klasse i specialafdelingen besøg af forældre og bedsteforældre. De skulle hjælpe med til at lave jule-pynt til klasserne. Vi havde en hyggelig formiddag med sang, juleklip og småkager ☺

Page 8: Vestenvinden_december_2011

Bedsteforældredag i 0.a

FINDERUPHØJ SKOLE 8

Den 2. december var der traditionen tro juleklippedag på skolen og som altid var alle bedsteforældre i 0.a inviteret med i skole denne gang. 0.a var omdannet til en rigtig julestue hvor både børn og bedste-forældre hyggede sig sammen. 0.a havde øvet sig på en lille koncert og optrådte for alle gæsterne. Derefter stod den på juleklip mens julemu-sikken spillede og kaffen og kagen blev nydt.

Page 9: Vestenvinden_december_2011

Læsefidusens fødselsdag

FINDERUPHØJ SKOLE 9

Den 5. december fyldte 0.a´s Læsefidus 6 år. I den anledning havde han fået overtalt Rikke til at den skulle fejres hjemme hos hende. Læsefidusen havde glædet sig rigtig meget til at han skulle have besøg af 0.a og havde i den anledning været i køkkenet for at lave Abemad og lagkage som børnene skulle have til festen. Sammen med børnene fra 0.a og alle bogstavdyrene havde Læsefidusen en helt fan-tastisk dag og fik en masse fine gaver. Alle gæsterne hyggede sig også og nød en hel dag hvor der kun skulle leges :-)

Page 10: Vestenvinden_december_2011

Morgensang med 0. klasserne

FINDERUPHØJ SKOLE 10

Om torsdagen kommer 0.A og 0. B på skift ned til os i K- og L-klassen, hvor vi synger morgensang sammen. Her får børnene mulig-hed for at hygge sig og lære hinanden at kende på tværs af klasserne.

Page 11: Vestenvinden_december_2011

Besøg på Viborg Stiftsmuseum

FINDERUPHØJ SKOLE 11

Tirsdag d. 6. december var 0. og 1. klasse i specialafdelingen inde at se juleudstilling. Her så vi alfer, trolde, mosekonen og selvfølgelig mas-ser af nisser. Ja, tænk engang, selv et nisseskellet.

Page 12: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra SFO

FINDERUPHØJ SKOLE

12

Page 13: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra SFO

FINDERUPHØJ SKOLE 13

Page 14: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra SFO

FINDERUPHØJ SKOLE 14

December du travle måned så kom du igen. I SFO er det hygge og juletraditioner, der er i centrum. Der bliver pyn-tet i alle kroge. Der er besøg af nisser, og der åbnes kalendere hver dag. Nogen er pak-ket ind i fint papir og hænger på en snor, andre er af chokolade, og der trækkes hver dag et nyt barn til at åbne. Der har duftet af bolsjer i hjemmekundskab. Mellemtrin i klynge 3 har klippet de fineste lakridsbolsjer, måske får vi lov at smage. Stearinlys er tændt hver dag, det dufter af kage og pebernødder, ja så ved vi at det er jul! Vi har haft en dag med kaffe og kage på lille trin i klynge 3. der blev hygget og snakket rundt om bordet. Rigtig mange kom på besøg til at lave juleklip, dekorationer, og spise æbleskiver i klynge 1, den 1.12 til julekaffedag. Her i efteråret har der været nye aktiviteter på programmet i klynge 1. Der har været flere hold i hallen og lave yoga, vi har haft besøg af en zumba instruktør, begge dele har været en succes. Se billeder fra akti-viteterne her i Vestenvinden. Jeg håber, der stadig er julepapir og bånd, på nogen af de gaver, der er blevet lavet til jer der hjemme, så de kan komme med under juletræet.

Page 15: Vestenvinden_december_2011

Nyt fra SFO

FINDERUPHØJ SKOLE 15

I SFO ønsker vi jer en rigtig god jul med god tid til hinanden og et godt nytår, hvor vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

og

godt nytår fra

Elsebeth Kjeldsen

Page 16: Vestenvinden_december_2011

Hudas bog

FINDERUPHØJ SKOLE 16

Huda har siden 0. klasse mange gange kommet og givet mig små ga-ver: Små fantastiske tegninger og små historier. Hun er en pige med et fantastisk sind og en glæde som man sjældent møder. Hun har så man-ge ting på hjertet. Man kan kun blive rørt af det lille menneske. Nu synes jeg tiden er til, at Huda skal offentliggøre sin første bog. Tak for alle de små fortællinger Huda, jeg håber der kommer mange flere—kærlig hilsen Mette D.

Der var en gang en lille fugl som bode i et lille hus oppe i et træ. Den sang hver dag om morn. Men så havde den ikke nolgd mad. Så gik den ud for at hente nolgd mad ude i skoven. Men så fant hun en blomst og tog den med hjem.

Page 17: Vestenvinden_december_2011

Hudas bog

FINDERUPHØJ SKOLE 17

Næste morn begønte det at regne og fuglen skulle ud og samle blade. Men det kunne den ikke fordi at det regnede og hvis det regnede bliv den våd. Men det var ligemard for den var jo også tørsde. Nu bliv det morn og fuglen var tret for i går regnede det jo. Men den bliv syg og forkølet så var den nød til at blive hjemme.

Page 18: Vestenvinden_december_2011

Hudas bog

FINDERUPHØJ SKOLE 18

Nu bliv det nat og fuglen var tret men fuglen kunne ikke sove fordi det blæste i nat. Fuglen hostede og hostede. Nu er det aften og fuglen sover men den har ikke spist aftensmad. Den sov bare.

Page 19: Vestenvinden_december_2011

Hudas bog

FINDERUPHØJ SKOLE 19

Nu er det morn og natten går ned og fuglen er vugned. Men den er ked af det fordi at den ikke kan komme nolgn steder hen. Nu er det morn og fuglen er glad fordi at det er sormer og fuglen æl-sker sormer fordi at der kommer sormerfugle. Huda 2.b – December 2011

Page 20: Vestenvinden_december_2011

OBS alle dage inklusive.

Ferieplan Skole Sommerferie: Lørdag d.25. juni til søndag d.14. august 2011

Efterårsferie: Lørdag d.15. oktober til søndag d.23. oktober 2011

Juleferie: Torsdag d.22. december til tirsdag d.3. januar 2012

Daglig åbningstid i SFO er fra mandag til torsdag fra 6.15 til 17.00 og fredag til 16.00.

Skolens telefon ............... 8787 2100 SFO ................................. 8787 2109 Hjemmeside: www.finderuphoej.skoleintra.dk

Indlæg til næste nummer af

VESTENVINDEN Tirsdag d.20 marts

Redaktion:

Lola M. Schwartz og Jesper Toft

Redaktionen ønsker rigtig god juleferie.

KALENDEREN