Velkommen til

Vejlederkursus 2014

IKV, SDU

Vejlederfunktionen – hvad tænker du?

� Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder?

� Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder?

� Skriv det ned, da det skal bruges i en øvelse inden længe.

2

Mål for uddannelsen� At uddanne reflekterende praktikere, som er i stand til at

forstå og udvikle undervisning gennem inddragelse af forskning og teorier om relevante emner

� At give kandidaten refleksionskompetence både i forhold til egen undervisning og til samarbejdet med andre fag og kolleger

� Et velfungerende samarbejde mellem de fagdidaktiske kurser, de almendidaktiske kurser og de fem workshops

� Kunne støtte progressionen i praktisk pædagogikum og dermed styrke den samlede uddannelses vekselsuddannelsesprincip, herunder sammenhængen

mellem teori og praksis styrkes

� At involvere vejledere og kursusledere i kandidatens arbejde med stoffet til bl.a. de enkelte workshopmoduler. Bl.a. Via digitale medier og netmedieret kommunikation

3

Struktur

Vekseluddannelse: • teoretisk pædagogikum, 1/3• praktisk pædagogikum, 1/3• undervisning i egne klasser, 1/3

• Praktisk og teoretisk pædagogikum skal bestås• Bestået pædagogikum giver undervisningskompetence i

alle gymnasiale uddannelser

4

Struktur og omfang - Tre spor

� Teoretisk pædagogikum

15 kursusdage + fem lokale workshopdage

� Undervisning i vejlederes klasser I kort tid overværer kandidaten vejlederens undervisning, og gradvist tager kandidaten nogletimer og vejleder andre.

� Egen-undervisning

Undervisning i egne klasser.

5

Teoretisk pædagogikumKurserne

EFTERÅR� Kursus: Almen didaktik 1:

elever, motivation, klasseledelse og planlægning

� Kursus: Fagdidaktik i begge fag

� 4 workshops

FORÅR� 1 workshop

� Kursus: Fagenes samspil

� Kursus: Almen didaktik 2:Læringsteori og socialisationsteori

� Eksamen i teoretisk pædagogikum

6

Almendidaktik 1Praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse

Mål:

� Mål, stofvalg og progression

� Kompetence og dannelse

� Arbejdsformer og evalueringsformer

� Klasseledelse, lærerroller, elevforudsætninger, kommunikation i undervisningen

� Motivation

� Særfaglige problemstillinger og faggruppers repræsentationsformer

� Kendskab til de gymnasiale uddannelser

� Relation mellem fagdidaktik og almendidaktik

Fem didaktiske valg

FormålIndholdMetodeMaterialeEvaluering

8

9

9

Den didaktiske trekant(Jens Dolin, Gymnasiepædagogik)

STOF

LÆRERELEV

Lærer/elev-

samspilsorienteret

position

Tilgang

til

undervisning

”Den røde tråd”

Workshops 1-5 Lokale enkeltdage

• 25-30 kandidater i samme geografiske område den 1. eller 2. mandag i måneden.

• Workshopformen: Kandidaterne skal til hver workshop lave en hjemmeopgave, hvor kandidaten analyserer sin vinkel på dagens tema ud fra fx en undersøgelse, en evaluering eller et forløb. På workshoppen diskuteres og perspektiveres kandidaternes input, så teori og praksis kombineres.

• Vejlederens opgave: at støtte kandidaten i udarbejdelsen af hjemmeopgaven og efterfølgende diskutere perspektiverne.

11

Workshoptemaer

� Workshop 1: Arbejdsformer og organisationsformer

� Workshop 2: Evaluering

� Workshop 3: Undervisningsdifferentiering

� Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

� Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

12

Efterår Forår

AD1 W1 W2 W3 W4 W5 AD2(aug..(3)) (sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1)) ((marts(1)) (april(3))

Fagdidaktik fag 1(3 dage) & fag 2(3 dage)

- introduktion til:

Sektoren/skolen

Lærersamarbejde/team

- observation

- undervisning

- vejledning / særlige vejledningsopgaver

- møder o.l.

1. besøg 2. besøg 3. besøg

13

Ikke

på

skolenKursus i samspil mellem fagene.3 dage i januar

Observation på andre udd. Inst.

Teo-Pæd.Eks.4.maj- 11. maj

På

Skolen

Udtalelse ☺☺☺☺

Fagspecifik it-anvendelse

Vejledningen til pædagogikumbekendtgørelsen,

side 12

Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum

Det er af afgørende betydning, at kursusleder og vejledere medvirker til, at pædagogikumkandidaten får sammenhæng mellem undervisningspraksis og de teoretiske pædagogiske overvejelser. Det er derfor væsentligt, at vejlederne har indsigt i det stof, som gennemgås på pædagogikumkandidatens kurser i almenpædagogik og fagdidaktik. Vejlederne kan på denne baggrund kvalificere såvel pædagogikumkandidatens arbejde i praktikklasserne som vejledningssamtalerne ved, at begreber og temaer fra kurserne inddrages.”

14

Materialer og mailingliste

� Materialer ved teoretisk pædagogikum:

se link: http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ikv/Uddannelse/Paedagogikum1/Kursusmateriale/Optag+2014

� Tilmelding til mailingliste for vejledere:

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ikv/Uddannelse/Paedagogikum1/Mailinglister

15

Netmedieret undervisning mellem kursusgangene

• Netmedierede fora og brug af digitale medier, fx vodcasts.

• Workshop 4 om IT, netmedieret undervisning og digitale medier �

• Diskussion på et teoretisk grundlag om

værktøjernes potentiale egen undervisning.

16

Øvelse: Workshop 2 om Evaluering

� Hjemmeopgaven:

� Foretag selv eller sammen med andre pædagogikumkandidater på din skole følgende to små interviews:� Udvælg et par erfarne kolleger som du/I ikke deler fag med. Spørg åbent og

nysgerrigt ind til hvad dine kolleger anvender som belæg for karaktergivning? Spørg desuden ind til, hvordan kollegerne sikrer sig, at eleverne ved, hvordan de kan forbedre sig. Overvej i forlængelse heraf om/hvordan faget spiller en rolle.

� Udvælg herudover et par elever og spørg ind til hvad de mener, lærerne anvender som belæg ved karaktergivning, og om eleverne ved, hvordan de kan forbedre sig?

� N.B. Hvis du er HF/VUC-lærer spørges i stedet ind til grundlaget for de kommentarer, der skrives i kursistens studiebog.

� Medbring herudover 1-2 eksempler på formativ evaluering fra din og/eller din vejleders undervisning – om muligt en skriftlig og kortfattet beskrivelse i 6 eksemplarer. Vurdér eksemplet/et af eksemplerne ud fra de kriterier om pålidelighed og gyldighed, som Jens Dolin opstiller i den vodcast, I skal have set på forhånd.

Brainstorm over muligheder for formative elementer i din undervisning/dit fag.

17

Øvelse 1:

Individuelt :

Tænkeskrivning om hvordan du ville støtte din kandidat ifm denne opgave – (5 min)

Parvis:

A fortæller B om sine overvejelser – B lytter aktivt (5 min)

Dernæst:

B fortæller A lytter aktivt (5 min)

18

Aktørerne i praktikken

På skolen

� Kandidaten� En kursusleder på skolen� Vejlederne på skolen

Fra ministeriet

� En tilsynsførende beskikket af ministeriet

19

Kursuslederens rolle

� Sørger for den overordnede tilrettelæggelse af kandidatens forløb på skolen (I nogle tilfælde kan det være skolens leder eller en uddannelsesleder).

� Lægger skema og (kan) udpege vejledere,� Udarbejder uddannelsesplanen,� Følger kandidatens undervisning og sikrer, at der

løbende udpeges/arbejdes med fokuspunkter.� Planlægger de tre besøg,� Laver udkast til udtalelsen.

20

Vejledernes rolle

� Introducerer til den praktiske undervisning i faget� Rådgiver og vejleder om, hvordan man planlægger,

gennemfører og evaluerer undervisning� Drøfter mål og metoder med kandidaten� Hjælper kandidaten til at reflektere over sin

undervisning. � Deltager i kandidatens forberedelse til workshop ved

at give respons på en mindre opgave� Deltager i de to (tre) besøg og evaluerer løbende

kandidaten

21

Tilsynsførendes rolle

FØRER TILSYN MED KANDIDATENS UDDANNELSESFORLØB:

� Godkender uddannelsesplanen� Deltager i de tre besøg, overværer kandidatens

undervisning og udpeger fokusområder for den kommende tid.

� Afgør sammen med kursuslederen, om kandidaten består,� Skriver sammen med kursuslederen en udtalelse.� Dokumentation for pædagogikumkandidatens uddannelse

(eksamensbevis, […] og forhåndsgodkendelse af eventuelt speciale) skal foreligge ved første besøg.

22

23

Skabelon for udtalelsen

A. Generelle kompetencer Lærerpersonligheden

B. Den fungerende praksis En udvidet praksis-definition Faglighed og kernefaglighedTværfaglighedPlanlægning, gennemførelse og evaluering af uv.Anvende forskellige undervisnings- og arbejdsformerVariation og progression i undervisningenSkriftlighedPlanlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer

C. Den reflekterende praksis RefleksionKritisk analyse af / refleksion over egen praksis

D. Lærersamarbejdet og udviklingsaktiviteter

OrganisationsniveauetSamarbejdsevne / lærersamarbejdeSkoleudvikling

24

Vejledningens felter ift. kandidatens undervisning

Praksiskompetence: K1

At gennemføre undervisning, den daglige pædagogiske praksis

Didaktisk kompetence:K2

At kunne planlægge, overveje og evaluere undervisning i forhold til fastsatte rammer

Refleksionskompetence: K3

At kunne begrunde sin praksis. Diskutere og begrunde pædagogisk og konstruere didaktisk teori. Hvad er de rigtige pædagogiske handlinger for os?

Øvelse 1a: Fang en makker

� Find den seddel, som du skrev tidligere, og find der de punkter, som du synes er udfordringen ved at være vejleder.

� Fang en makker - og bed om et godt råd til, hvordan du tackler denne udfordring.

� Du skal nå at have snakket med mindst 3 kolleger (10 minutter)

25

Forslag til fokuspunkter i vejledningen� Målformulering (forløb/lektion)� Materialevalg, stofudvælgelse� Niveau – differentiering� Sekvensering� Progression� Undervisningsprincipper, induktiv - deduktiv� Arbejdsformer� Undervisning/læring� Taksonomier� Elevroller – lærerroller� Spørgeteknik� Brug af tavle, Smartboard, projektor mv.� Motivation� Start – afslutning� Perceptionstyper, læringsstil� Kommunikation, verbal – nonverbal� Klasseledelse� Skriftlighed� Evaluering� …

26

Koblingen mellem teori og praksis Hvordan kan man støtte kandidaten?

� Lade kandidaterne pege dele af pensum fra teo-pæd. ud, og læs og diskuter dem i fællesskab:- fx om arbejdsformer, om evaluering, om pædagogiske grundholdninger eller om læringsteori

� Tale med kandidaten om læreplanen/vejledningen i faget, fx: - Hvilken pædagogisk grundholdning udtrykker de?- Hvilken læringsteori og hvilket syn på læring ligger aflejret i læreplanen?

27

Teori og praksis – ud i faget

� Start en fagdidaktisk diskussion om, hvordan elementerne fra de almendidaktiske kurserkan bruges i netop dette fag. Kandidaten refererer kort fra kurset, og I diskuterer anvendeligheden for jeres vejledningsforløb

� Giv kandidaten tid i faggruppen til at fortælle om indholdet af de fagdidaktiske kurser for på den måde at bidrage til den fagdidaktiske diskussion

28

Supervision i pædagogikum

� Mulighed for at kandidaten kan tilbydes vejledning hos en anden kollega, der er kompetent inden for et eller andet område

� Ikke nødvendigvis ind og observere – kan også være samtale

� Fx forsøgsopstillinger i fysik, skriftlighed i faget, rettestrategier, formativ evaluering, andre niveauer, dialogbaseret undervisning, IT, særlige elever…

29