Velkommen til

foredrag

Thomas Milsted

LEDERNES TÆNKETANK OM STRESS

2

4

5

6

Når angst, stress

og andre

psykiske lidelser

sender så mange

på førtidspension

tror vi det handler

om..............

7

Hvad siger den nationale og internationale

arbejdsmiljøforskning?

) ) ( ) (

Trivsel =

Oplevet

Forvent-

ninger

> 1 +

Objektive krav

(oplevet krav)

Objektiv formåen

(oplevet formåen)

Formel på medarbejdertrivsel

Grundlæggende

fysiologiske/

psykologiske behov

Mulige

oplevede

vilkår

Milsted 2011

>1 =1 + =1 (

Brug ‘Forøge/Formindske

c

Brug ‘Forøge/Formindske

Effekten af stress

Summen

af

belastninger

Mestrings

strategier

Den menneskelige

faktor

Personlighed,

temperament,

forventninger, behov,

opvækst)

+

- +

thomasmilsted.dk

Brug ‘Forøge/Formindske

Brug ‘Forøge/Formindske

Effekten af stress

Summen

af

belastninger

Mestrings

strategier

Den menneskelige

faktor, temperament,

forventninger, behov,

opvækst

+

- +

Mental

sundhed

Social Psykologisk

Biologisk Handicap

Genetisk sårbarhed

Fysiologisk heldbred

IQ

Temperament

Traumer

Selvværd

Coping kompetencer

Misbrug

Familie

Omstændigheder

Netværk

Robusthed

Uddannelse

Familiære bånd

Social kompetencer

Social arv

GIGANTISKE GENOMPULJER

• Størstedelen af arvemassens byggesten er

identisk fra menneske til menneske

• De kan være sat anderledes sammen.

“variant i genomet”.

• Nogle varianter øger risikoen for at

udvikle sygdomme som diabetes, fedme

eller skizofreni.

• Øget risiko for bestemte psykiske

sygdomme, adfærdsvanskeligheder og

særlige former for genetisk betinget

sensitivitet over for ens sociale miljø.

Et dynamisk forhold

Når man for eksempel ved, at nogle

psykiske lidelser og adfærdsvanskeligheder

påvirkes af både gener og miljø, kan man

måske sikre, at miljøet aldrig tænder for de

gener.

Det vil fremtidens forskning vise. og

adfærdsvanskeligheder påvirkes af både gener

og miljø, kan man måske sikre, at miljøet

aldrig tænder for de gener. Det vil fremtidens

forskning vise.

Personlighed er en kortfattet

beskrivelse af den måde

vedkommendes nervesystem

hænger sammen på

Personlighed varierer inden for

fem basale dimensioner

TRIVSELSRÅDGIVER - UDDANNELSEN

Personlighedstræk der ser ud til at øge risikoen for stress:

• Neuroticisme. Ængstelighed, emotionel ustabilitet, fysiologisk hyperreaktivitet,

lavere tærskel for negative følelser, fx angst, depressivitet og irritabilitet.

Kendetegnende for dem, der slås med neuroticisme, er, at de skaber negative

reaktioner hos andre, udvælger sig situationer, der skaber konflikter, og har en

lav tærskel for ubehag. Ydermere er de kendetegnet ved at have mere kortisol i

blodet end folk med lav neuroticisme.

• Attribueringsstil. Skyldbegrebet er centralt, fordi mennesker med

attribueringsstil typisk lægger skyld på andre eller på sig selv. Livet ses i sort og

hvidt, således at alt, som sker, enten opfattes som noget udefrakommende, man

ikke selv har andel i, eller også som noget, man selv er skyld i. Man kunne aldrig

finde på at klandre forholdene omkring begivenhederne, der udløser krisen.

• Pessimisme. Modsætningen til optimisme. Når man forventer, at alting går galt

– man udfører sikkert ikke sine opgaver godt nok, man når sikkert ikke sin

deadline – betyder det, at man hele tiden er på vagt og ser sig over skulderen.

• Manglende åbenhed og udtryk om følelsesmæssige reaktioner. Her ser vi

en høj grad af risiko for at gå ned med stress, og det kommer bag på

kollegerne eller familien. Ingen havde set det komme, fordi den stressede

gjorde alt for at benægte og skjule stressen. Nogle mennesker er som en

lukket bog, når det handler om, hvordan de har det.

• Manglende oplevelse af kontrolmuligheder. Gælder for dem, der aldrig

føler, at de har mulighed for indflydelse på deres situation. Det giver en følelse

af at blive drevet rundt i manegen, selvom det ikke nødvendigvis er det, der

sker. Stor indre kontrol hænger sammen med oplevelsen af at kunne tage

ansvar for egne handlinger og have tiltro til at kunne bestemme over sit eget

liv. Stor ydre kontrol hænger sammen med oplevelsen af ikke at have

indflydelse på succes og fiasko i sit liv. Det er en problemstilling, der ser ud til

at blive udformet tidligt i spædbarnets samspil med sine voksne.

• Ringe selvagtelse. Disse personer står tit med en følelse af manglende

kompetencer. Lidt fordømmende udtrykkes det ofte også ved tillært

hjælpeløshed.

Stress

Perfektionisme

Lavt selvværd

• Selvfølelse drejer sig om,

hvordan vi vurdere os selv. Den

indebærer en form for

grundlæggende selvkærlighed,

som medfører, at vi accepterer

vore egne behov, følelser og

instinkter og har tillid til, at vi

selv, ligesom andre mennesker,

har en værdifuld plads her på

jorden.

Selvfølelse - selvværd

Lav selvfølelse betyder vi skal bekræftes

• Dvs. vi udvikler kompetencebaseret selvfølelse eller relationsbaseret selvfølelse.

• Mænd satser primært på kompetencer og præstationer.

• Kvinder satser primært på relationer, både i og uden for familien.

• Mange satser på begge. (lavt selvværd)

Neurotisk perfektionisme

• Manglende evne til at opleve glæde ved det man gør

• Ufravigelige høje krav

• Urealistiske og usundt høje normer

• Mål der gælder alt og altid

• Drives af angst for at fejle

• Fokuserer på ikke at begå fejl

• Anspændt/angstfyldt forhold til udfordringer

• Stor afstand mellem hvad jeg vil og hvad jeg kan

• Selvfølelsen er afhængig af præstationen

• Udskyder sine mål

• Stræber efter at undgå negative konsekvenser

• Målene drejer sig om øget selvfølelse

• Fiasko afføder hård selvkritik

• Sort-hvid tankegang: enten perfekt eller mislykket

• Tror at jeg skal overgå mig selv

• Tvangsadfærd og bekymringer

Konstruktiv perfektionisme

• Oplever tilfredshed og glæde ved det man gør

• Tilpasser kravene til situationen

• Realistiske normer, som kan opfyldes

• Højt satte mål, tilpasset ens styrker og svagheder

• Drives af lysten til succes

• Fokuserer på at gøre tingene så godt som muligt

• Afslappet og omhyggeligt forhold til udfordringer

• Realistiske forhold mellem mål og formåen

• Selvfølelsen afhænger ikke af resultatet

• Man når sine mål til tiden

• Stræber efter at få positiv respons

• Målene ligger uden for mit jeg

• Fiasko afføder kortvarig skuffelse og nye forsøg

• Afbalanceret selvvudering

• Ønske om at overgå sig selv

• Tryghed i forhold til egne handlinger

Selvfølelse = ------------------

Ambition

Formåen

27

Baseret på genetisk sammensætning,

erfaring og robusthed, udvikler en

person en præferentiel værdihierarki.

Dette bestemmer individets præference

for en stabil tilstand snarere end en

ustabil. Vi vil altid som individer

forsøge at opretholde stabiliteten

indenfor forskellige variable faktorer

28

Medarbejderen skal have høj grad af

selvstændighed i arbejdet, fx muligheder

for selv, til en vis grad, at vælge opgaver,

samarbejdspartnere og styre tempoet i

arbejdet

• Tempoet

• Mængde

• Kompleksitet (Hvor svært opgaverne

kan være)

MENNESKELIGE

GRUNDFORUDSÆTNINGER.

29

Biologiske grundforudsætninger

Kontrol

Tryghed

Fleksibilitet

Mad

Væske

Menneskelige grundforudsætninger

Mening

Værdier

Etik

Moral

Perspektiv

MENNESKELIGE GRUNDFORUDSÆTNINGER

Mening

Sammenhæng

Perspektiv

Værdier

Hvis de menneskelige grundforudsætninger ikke imøde

kommes opstår der et integritetsdilemma, der handler om at

medarbejderne sættets i et uløseligt dilemma som udfordrer

deres integritet som mennesker og fagpersoner.

• At man har mulighed for at udføre et godt stykke

arbejde, som man kan stå inde for.

• At der fra tid til anden er mulighed for fordybelse

• At Arbejdet giver mening i forhold til den forståelse

man har af det

• At den faglige eller personlige integritet ikke bliver

krænket i forbindelse med udførelsen af

arbejdsopgaverne

MENNESKELIGE

GRUNDFORUDSÆTNINGER.

31