velkomen til møltrup

9
VELKOMMEN SOM BEBOER PÅ MØLTRUP OPTAGELSESHJEM

Upload: brian-faerch

Post on 23-Mar-2016

238 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Informationer til nye beboere om dagligdagen på Møltrup optagelseshjem.

TRANSCRIPT

Page 1: Velkomen til Møltrup

VELKOMMENSOM BEBOER PÅ

MØLTRUPOPTAGELSESHJEM

Page 2: Velkomen til Møltrup

� �

Velkommen til Møltrup OptagelseshjemMed denne folder vil vi gerne byde dig velkommen til Møltrup Optagelseshjem, der nu er dit nye hjem for en kortere eller længere periode.

Møltrup Optagelseshjem blev stiftet i 1912 af fængselspræst Johannes Munck og hans hustru, Marie Munck. Møltrup Optagelseshjem er i dag en privat, selvejende stiftelse, der drives ud fra et kristent livssyn. Formålet med Møltrup Optagelseshjem er at modtage mænd, der er kommet i en vanskelig situation, og give dem et hjem for en kortere eller længere periode.

Møltrup Optagelseshjem er ikke et behandlingssted, men et hjem hvor du under trygge forhold får mulighed for at genfinde dig selv og samle kræfter til igen at klare tilværelsens krav. Dette kræver en positiv medvirken fra din side, bl.a. gennem deltagelse i det daglige arbejde og ved respekt af forbuddet imod alkohol og andre rusmidler. Hvis dit engage-ment i disse forhold ikke kommer til at fungere tilfredsstillende, kan vi blive nødt til at afbryde samarbejdet med dig. Vi kan ikke leve DIT liv - dit liv er dit eget ansvar, men vi kan give dig hjælp og støtte til atter at klare tilværelsens udfordringer.

Ved ankomstenVed ankomsten skal du henvende dig på forkontoret, hvor du vil blive indskrevet, få tildelt et værelse og - såfremt du ønsker det - få en nøgle til dit værelse mod et depositum på 100 kr. – eller et nøglekort til 20 kr.

Medbragt medicin og recepter skal afleveres på kontoret. Under dit ophold administrerer Møltrup dine medicinindkøb, opbevaring og udlevering af al medicin. Hvis du er henvist fra et sygehus eller lignende skal en evt. henvisning eller sygeple-jerapport også afleveres på kontoret ved ankomsten.

Meddelelse om dit ophold på Møltrup tilsendes automatisk til din hjemkommune. Herefter vil din kontanthjælp/pension blive overført til Møltrup - eller efter aftale med os til din bank. Ved afrejse modtager din hjemkommune ligeledes automatisk meddelelse om dette. Umiddelbart efter din ankomst skal du aflevere mindst én urinprøve til kontrol af indtaget medicin og euforiserende stoffer. Urinprøver skal du i øvrigt til enhver tid være villig til at aflægges på forlangende.

HusordenMøltrup er et hjem, hvor mange mennesker skal kunne leve under samme tag. Derfor er det nødvendigt at tage visse hensyn og overholde nogle simple regler, der får tingene til at fungere lettere:

Alkohol og euforiserende stofferNår du vælger et ophold på Møltrup Optagelseshjem, vælger du samtidig en periode UDEN alkohol og andre rusmidler. Derfor er det bandlyst at medbringe, opbevare og indtage af enhver form for alkohol og euforiserende stoffer - samt medicin, der ikke administreres af Møltrup. Overtrædelse af denne regel vil normalt medføre øjeblikkelig bortvisning. Straks efter din ankomst skal du aflevere mindst én urinprøve til kontrol af indtaget me-dicin og euforiserende stoffer. Desuden må du være indstillet på til enhver tid at aflevere en urinprøve til løbende kontrol.

Beruset ankomstHvis du ankommer til Møltrup i beruset tilstand skal du undgå at genere dine medbeboere. Henvend dig til personalet på forkontoret, som vil anvise dig et sted, hvor du kan sove og opholde dig, indtil din promille har nået et acceptabelt niveau. Et fortsat ophold på Møltrup kan herefter være betinget af en Antabus-kur. l grovere tilfælde kan bortvisning og karantæneperiode komme på tale. Berusede personer må IKKE færdes frit omkring i området, i caféen, på værkstederne eller i sovebygningen.

Page 3: Velkomen til Møltrup

� �

Tur i byen?Under dit ophold på Møltrup Optagelseshjem repræsenterer du ikke alene dig selv, men også Møltrup overfor omverdenen. Vær med til at værne om det gode naboskab og omdømme gennem en værdig opførsel når du færdes i byen. Hvis du bliver overmandet af en uimodståelig trang til at drikke øl eller stærkere ting, så tal først med personalet, helst din mester. Hvis dette ikke hjælper, så find et andet sted at opholde dig for en periode. Ophold i Timrings og Vildbjergs lokalområde i beruset stand er uforeneligt med at være beboer på Møltrup Optagelseshjem!

Fællesarealer Toiletter, baderum, opholdsstuer etc. benyttes af alle. Vær derfor med til at holde disse indbydende og ordentlige. Husk at rydde op efter dig selv.

MusikMange af beboerne kan godt lide at lytte til musik, men de fleste vil gerne selv bestemme hvornår. Dæmp derfor radio og TV på værelset til et acceptabelt niveau, så dine naboer og medbeboere ikke generes af det – eller benyt hovedtelefoner.

Nattero Mellem kl. 22.00 og 07.00 skal der være ro i sovebygningen (og i botræningsenhederne) af hensyn til de beboere, der skal tidligt op og på arbejde, samt de beboere, der gerne vil tidligt i seng.

PostadresseMeddelelse om omadressering af post skal tilsendes dit lokale posthus (der hvor du boede, før du kom her) på en speciel blanket, som kan fås på forkontoret. Adressen, der skal anføres, er:

(Dit navn) c/o Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej 70 7480 Vildbjerg

Sådan bor viMøltrup har en stor værelsesbygning med 62 værelser, hvor hver beboer har sit eget værelse. Værelserne er ikke store, men hyggelige. Du er velkommen til at sætte dit personlige præg på værelset ved at anvende egne møbler eller ved at bytte til andre møbler på vores møbeldepot. Ombytning på depotet sker ved henvendelse til den daglige rengøringsleder af værelsesbygning.

RengøringRengøring af dit værelse står du selv for. De nødvendige udstyr er placeret i toiletrum-mene. Støvsuger er placeret i det fælles tekøkken.

EftersynHver morgen foretages der eftersyn af de enkelte værelser for bl.a. at sikre, at du får hjælp ved sygdom.

Bad og tøjvaskBadefaciliteter findes i kælderetagen i sovebygningen. Her er også placeret vaskema-skiner og tørretumbler til egen tøjvask.

FællesarealerFællesarealerne er til brug for alle beboere. Der er opholdsstue og tekøkken på hver etage i sovebygningen.

Husdyr Husdyr må IKKE medbringes i sovebygningerne. Hvis du har hund, skal den bo i hunde-gården. Madrester til hundefoder kan udleveres efter aftale med køkkenet. Den daglige luftning af hunden samt rengøring af hundegården er dit eget ansvar.Få udleveret den særlige vejledning til hundeejere på forkontoret. VækningDer er morgenvækning i sovebygningen hver morgen kl. 07.00. Lørdage, søn- og hel-ligdage undtaget. Vækning på andre tidspunkter kan aftales med nattevagten på forkontoret.

BotræningsenhederMøltrup Optagelseshjem råder over et antal botræningsenheder af forskellig standard. Her lever man lidt mere privat samtidig med, at man stadig er med i et bofællesskab. I disse fællesboliger står man selv for sin madlavning. For at komme i betragtning til én af disse boliger skal du have boet på Møltrup i en længere periode (normalt mindst 3 måneder), og samarbejdet mellem dig og Møltrup skal fungere tilfredsstillende.

Page 4: Velkomen til Møltrup

� �

MåltiderMåltider serveres i spisesalen på følgende tidspunkter:

På hverdage: Lørdag/Søndag/Helligdage:Morgenmad 07.30 08.00Frokost 11.45 12.00 (Varm mad lør-, søn- og helligdage)Aftensmad 17.30 17.30 (Varm mad mandag-fredag)

Morgenmaden afsluttes med en fælles morgensang.

Alle måltider indledes med bordbøn inden man starter spisningen, og af hensyn til fæl-lesskabet omkring måltidet bedes alle, som spiser med, blive siddende indtil der bliver sagt ”velbekomme”.

MadpakkeHvis dit arbejde forhindrer dig i at spise hjemme til frokost, kan du bestille en madpakke i køkkenet. Bestilling skal ske dagen i forvejen.

Fælles kaffebord Hver onsdag og søndag er der fælles kaffebord i Caféen kl. 19.30 – 21.30.

ArbejdeUnder dit ophold på Møltrup Optagelseshjem skal du deltage i det daglige arbejde i ét af stedets mange arbejdsområder:

Montage af smykkeæsker Skovbrug / Markbrug Produktion af transportpaller Gartneri Vedligeholdelse af bygninger Husdyrbrug Vedligeholdelse af park- og haveanlæg Rengøring Klargøring af stigereoler Savværk Brændeproduktion Madlavning

Andre arbejdsopgaver og -områder kan komme på tale efter behov. Hvis du på et tidspunkt ønsker at skifte arbejdsområde, skal du tale med din arbejds-leder (”mester”), som så vil forsøge at finde et andet arbejdsområde til dig. Hvis du er kontanthjælpsmodtager kan du vælge at være i aktivering her på Møltrup, og så skal du arbejde en fuld arbejdsuge. Det er din mester, der afgør om din arbejdsuge er på 37 timer eller evt. færre timer. Hvis du modtager pensionsydelse afpasses dit arbejdsområde og -indsats efter din arbejdsevne efter aftale med din mester.

Vi forventer, at du deltager i arbejdet senest 3 dage efter din ankomst med mindre an-det er aftalt ved ankomsten. Du er velkommen til selv at tage kontakt med de enkelte arbejdsledere for at indgå en arbejdsaftale.

ARBEJDSTIDER Mandag-fredag Lørdag Søndag

Markbrug Gartneri Vedligehold

08.00-16.1508.00–16.1508.00-16.15

LejlighedsvisLejlighedsvis Lukket

LukketLukketLukket

Produktionsværksteder *)Værksteders åbningstid

08.00–16.1505.00–23.00

08.00–16.1505.00-23.00

LukketLukket

Husdyrbrug **) 04.00-07.00 og 13.00-17.15

Køkken **) 06.30-12.30 og 16.00-18.15

*) Normal arbejdstid. **) En ugentlig fridag.

Kaffepauser Medarbejderne holder dagligt kaffepause kl. 09.30-10.00 og kl. 14.30-15.00, og i disse tidsrum er kontorerne lukket.

Arbejde udenfor Møltrup Arbejde udenfor Møltrup Optagelseshjem kan komme på tale. Tal med din arbejdsleder/mester om denne mulighed.

Page 5: Velkomen til Møltrup

� �

FORSTANDERKONTOR

AVIS-/RADIOSTUETV-STUE (TV2)

SYGE-PLEJERSKE

BIBLIOTEK

TV-STUE (DR1)STORSTUEN

SPISESAL

KØKKEN

GANGPASSAGE

A

B

MO

DTA

GE

LS

EV

AG

TK

ON

TO

R

BO

GH

OL

DE

RI

KIO

SK

TO

ILE

T

PR

IVA

TB

EB

OE

LS

E

A: VEKSELAUTOMATB: TRAPPE TIL LOFTKONTOR

3 3

Automater................................................... ��Avisstue...................................................... �Baderum..................................................... ��Bibliotek...................................................... �Birkely,.botræningsenhed........................... ��Bogholderi.................................................. �Busstoppested............................................ �Café............................................................ �0Cykelskur.................................................... ��Drivhus....................................................... ��Egebo,.botræningsenhed........................... ��Elevbolig..................................................... ��Festsal,.Th..Poulsens.Sal........................... ��Foamhal..................................................... ��Forstanderkontor........................................ �Funktionærbolig.......................................... ��Gartneri...................................................... ��Genbrugsafdeling....................................... ��Gæstelejlighed........................................... ��Gæstetoilet,.damer..................................... ��Gæstetoilet,.handicap................................ ��Halmfyr....................................................... ��Halmlade.................................................... ��Hestestald.................................................. �Hoveddør,.privat......................................... �Hundegård.................................................. ��Hønsehus................................................... ��Kaffeautomat.............................................. ��Knalllert/Scooterskur.................................. ��Koisk........................................................... �

Korntørreri.................................................. ��Køkken....................................................... �Lindely,.plejeafdeling.................................. ��Loftkontor................................................... �Lærkebo./.Lærketoften.botræningsenhed.. ��Malkestald.................................................. �Markbrug,.maskinhus................................. ��Mindeboliger,.botræningsenhed................. ��Minigolf....................................................... ��Model.af.Møltrup........................................ ��Modtagelse................................................. �Pallelager................................................... �0Palleværksted............................................. ��Postkasse................................................... �Radiostue................................................... �Savværk..................................................... ��Spisesal...................................................... �Svalereden................................................. ��Svinestald,.friland....................................... ��Sygeplejen.................................................. �TV-stue....................................................... �Ungdyrstald................................................ �Vagtkontor.................................................. �Vaskemaskiner........................................... ��Vaskeplads.+.containere............................ �0Vaskeri,.tøjdepot......................................... �0Vedligholdelsesværksted............................ ��Værelsesbygning........................................ ��Æskeværksted........................................... �

Hvor ligger hvad på Møltrup

PLAN OVER HOVEDBYGNINGPLAN OVER MØLTRUP

Riisvej

Birkely

Egebo

Lærkebo

Lærketoften

MIndeboliger

Møltrupvej

34

3 8 41

65

3 2

13

1

4

35

36

37

37

38

41

33

38

21

28 4620

421414

12 11 10

39

9

1615

45

17

40

22

27

23

2429

2526

30

31

32

18

7

19

44434343

N

Page 6: Velkomen til Møltrup

�0 ��

FritidDu behøver ikke at kede dig imens du bor på Møltrup Optagelseshjem! Her er masser af ting at tage sig til i fritiden:

NaturHer er en storslået natur, og der er ”højt til loftet”! Den friske luft, det rige dyreliv samt den varierede flora gør en gåtur til en fornøjelse og samtidig til en afslappende oplevelse.

AndagtHver aften holdes der en kort andagt kl. 19.00 i storstuen (TV1-stuen), hvor du er meget velkommen til at deltage.

Aviser, bøger og TVI avisstuen (TV2-stuen) finder du forskellige aviser med dagens nyheder. l det tilstødende bibliotek findes forskellige opslagsværker og bøger til fri afbenyttelse. I de to TV-stuer er TV-kiggeri forbeholdt henholdsvis TV-1 og TV-2. Biblioteket og TV1-stuen er røgfri områder. I alle Møltrups boliger er installeret kabel-TV med et varieret udbud af TV-kanaler. Som beboer på Møltrup er du omfattet af Møltrups erhvervslicens, og derfor skal du IKKE selv betale licens under opholdet.

Bankol vinterhalvåret holdes der med jævnlige mellemrum bankoaften til en rimelig pris med pæne præmier.

LystfiskeriMøltrup har sin egen fiskesø og desuden løber Vorgod Å lige forbi parken.

GudstjenesterTimring Kirke er den sognekirke, som Møltrup Optagelseshjem hører til. Der gudstjenester stort set hver søndag, og tidspunkterne er annonceret i kirkebladet, som ligger på avisstuen. Ved altergangen i forbindelse med gudstjenesterne benyttes alkoholfri altervin. På kirkegården er der indrettet et særligt afsnit, hvor ”Møltrup’s Sønner” ligger be-gravet. Sognepræsten afholder desuden jævnligt gudstjenester på ”Lindely” (Møltrups særlige afdeling for plejekrævende beboere), hvortil alle beboere er velkomne. Disse gudstjenester annonceres gennem opslag ved forkontoret.

HøstfestNår høsten er i hus om efteråret, fejrer vi dette med en høstfest sammen med Møltrups naboer og venner, hvor vi hygger os sammen med lidt god mad og forskellig under-holdning.

CaféMøltrups beboere driver en populær café, hvor du kan købe kaffe, sodavand, pølser, sandwich, snacks og meget andet. I caféen er der ind imellem fodbold eller boksning på storskærm, og endvidere afholdes beboermøderne her.

SportsaktiviteterDer arrangeres jævnligt indendørs fodbold, svømning, bowling og skydning. Se opslags-tavlen ved forkontoret.

Internet adgangI værelsesbygningen er der et trådløst netværk, som beboerne kan få adgang til hvis man har sin egen PC’er. Desuden findes en enkelt PC’er med internetadgang som er tilgængelig for alle. Andre aktiviteterDer arrangeres naturudflugter, biografture samt teater- og koncertbesøg og meget an-det. Har du selv en idé til en aktivitetsudflugt, er du velkommen til at kontakte forkontoret. Blot er det en forudsætning, at mindst 5 beboere skal deltage for at turen kan gennem-føres. Desuden er der i vinterhalvåret et par ”Højskoleaftner” med sang fra højskolesangbo-gen, et tema og evt. en gæst udefra, som holder foredrag.

Åbent HusI juni måned afholder Møltrup Optagelseshjem sit traditionsrige SOMMERMØDE, hvortil der ofte kommer mellem 1.500 og 3.500 gæster.

Møltrups SommerhøjskoleHvert år i august måned arrangerer Møltrup en Sommerhøjskole for beboerne og for gæster udefra.

Page 7: Velkomen til Møltrup

�� ��

ØkonomiUnder dit ophold modtager du din normale kontanthjælp eller pensionsydelse. Hvis du IKKE skylder Møltrup penge, kan beløbet overføres til en bank efter dit valg. Så længe du skylder Møltrup penge bliver beløbet overført til Møltrups bogholderi, hvorfra udbetaling kan finde sted.

ArbejdsdusørFor dit arbejde på Møltrup Optagelseshjem udbetales arbejdsdusør, der er skattepligtig indkomst (A-indkomst). Arbejdsdusør udbetales normalt omkring den 1. og 15. i måneden. For kontanthjælpsmodtagere og pensionister gælder forskellige satser og regler m.h.t. den maksimale indtjening, som ligger ud over kontanthjælps- eller pensionsydelsen.

OpholdsbetalingUnder dit ophold skal du betale for logi og kost. De aktuelle satser for opholdsbetaling fremgår af opslag ved forkontoret. Betalingen skal afregnes månedsvis forud.

MedicinDu skal selv betale for lægeordineret medicin (dog ikke Antabus og medicin til afrus-ning).

Ind- og udbetalingBogholderiet har åbent mandag-fredag kl. 08.15-09.30. Lørdage, søndage og helligdage er kontoret lukket.

SygeplejenHjemmets sygeplejerske træffes mandag - fredag på følgende tidspunkter 07.30-07.45 og 08.05-09.30 - samt efter aftale mellem kl. 10 og 11. Hjemmets sygeplejerske er behjælpelig med plaster, forbinding, udtagning af splinter m.v. l alvorligere tilfælde vil du blive henvist til læge eller sygehus.

SygemeldingHvis du på grund af sygdom har behov for at være fraværende fra dit arbejde, aftales dette med hjemmets sygeplejerske. Husk at give din arbejdsleder besked. Såfremt du er sengeliggende på grund af sygdom vil du blive tilset og få bragt mad.

LægebesøgHvis du har behov for at blive tilset af en læge, bestiller hjemmets sygeplejerske tid hos én af de lokale læger. Udstedte recepter skal afleveres til sygeplejersken. Tandlæge og optikerTid hos tandlæge bestilles via forkontoret. Her træffes også evt. forudgående aftale med din hjemkommune om hel eller delvis betaling. Det samme gælder ved besøg hos optiker.

MedicinUnder dit ophold administreres al medicin af Møltrup. Receptpligtig medicin udleveres kun efter lægeordinering på følgende tidspunkter:

MEDICIN-UDLEVERING

Mandag-fredag Lør-, søn- og helligdage

Tidsrum Sted Tidsrum Sted

Morgen07.30-07.4508.05-09.3010.00-11.00

Sygeplejen07.00-08.0008,30-09.00

Forkontor

Middag 12.05-12.30 Forkontor 12.15-12.45 Forkontor

Aften 18.00-19.00 Forkontor 18.00-19.00 Forkontor

Nat 22.15-02.00 Forkontor 22.15-02.00 Forkontor

Håndkøbsmedicin (hovedpinepiller, hostesaft m.v.) kan udleveres efter behov på for-kontoret.

VaskeriPå vaskeriet kan du få udleveret skiftetøj, arbejdstøj, sengelinned og håndklæder. Her koster det 25,- kr. pr. uge at få vasket tøj.Du kan også købe billigt genbrugstøj.Åbningstiderne fremgår af opslag på døren til vaskeriet.

BesøgDu er velkommen til at modtage gæster på hjemmet. Når dine gæster ankommer, skal du præsentere dine gæster på forkontoret, så vi ved, hvem der færdes på Møltrup. Bliver der tale om overnatning eller spisning skal dette aftales med forkontoret i for-vejen.

IndkøbDer findes forskellige muligheder for indkøb på Møltrup Optagelseshjem, i den nærmeste by Vildbjerg eller i nabobyerne.

KioskVed forkontoret på Møltrup er der en lille kiosk, hvor du kan købe forskellige små for-nødenheder.

Page 8: Velkomen til Møltrup

�� ��

Automaterl sovebygningen findes automater med kaffe, tobak, chokolade og andre småting - samt en sodavandsautomat. l tekøkkenet i stueetagen i sovebygningen er opstillet en varmdriksautomat.

GenbrugsbutikkenI kælderen under sovebygningen findes en genbrugsbutik, hvor du kan købe møbler, bøger og forskellige brugsting meget billigt. Der er åbent en gang ugentlig.

Vildbjergl Vildbjerg findes forskellige supermarkeder og specialforretninger, herunder boghandel (med postekspedition) samt sports-, lotto-, tips- og radioforretninger. l radioforretningerne har du mulighed for at leje fjernsyn, video- og musikanlæg. Tal med forkontoret om mulighederne før et evt. lejemål. Jernbane- og busstation findes ligeledes i Vildbjerg Bussen til og fra Vildbjerg/Herning har stoppested ved indkørslen til Møltrup.

Der køres bytur til Vildbjerg de fleste dage i ugen: Mandag-torsdag: kl. 16.30 Fredag (samt dagen før en helligdag): kl. 16.00 Lørdag: kl. 10.00

BeboermødeDer holdes beboermøde i caféen med jævne mellemrum. Mødet bekendtgøres ved opslag. Hvis du har forslag til aktiviteter, ture eller forbedringer på Møltrup, så mød op og lad os høre dine ideer. Du er også velkommen til at lægge forslag til emner i ”Spørgekassen”, der er placeret ved forkontoret. På beboermøderne vælges repræsentanter til beboerrådet.

Hvem kan DU tale med ?Har du papirer, som vi skal hjælpe dig med at ordne, f.eks. fagforening, sygesikringsbevis, skattekort o.l., kan du tale med vores vejleder på forkontoret. Har du andre problemer, som du ønsker at tale om, eller få råd og hjælp til løsning af, er du velkommen til at kontakte, hvem af medarbejderne du vil – i første omgang bør du altid snakke med din mester. Alle Møltrups medarbejdere har tavshedspligt. Uden for forkontoret er ophængt en liste med navne på de enkelte medarbejdere og deres funktion.

Hvordan kommer DU videre?Hver tredje måned bliver din aktuelle situation taget op til revision gennem en samtale mellem dig og din mester. Her vil det være en god idé, hvis du på forhånd har tænkt lidt over dine fremtidsmuligheder. Det kan dreje sig om flytning til én af Møltrups botræningsenheder, udearbejde, påbe-gyndelse af et uddannelsesforløb, højskoleophold, traktorkørekort, truckcertifikat eller andet. Vi vil gerne hjælpe dig med at ordne de praktiske ting i forbindelse med sådanne muligheder.

AfrejseVed afrejse bedes du rydde dit værelse og gøre det rent. Hvis vi skal gøre rent efter dig, koster det minimum 350,- kr. Efterladte ejendele skal pakkes i papkasser, som mærkes med navn og afrejsedato. Effekterne opbevares i maksimalt 3 måneder medmindre andet på forhånd er aftalt. Ved indgåelse af en aftale om opmagasinering af dine ejendele her på Møltrup for en given tid, tilfalder disse ejendele automatisk Møltrups Støttefond hvis dine ejendele ikke afhentes til den aftalte tid – eller hvis du ikke overholder aftalen om betaling for opbevaringen. Når du er klar til afrejse, kan du på regnskabskontoret få din afregning, og vi håber at kunne hjælpe dig godt på vej til dit næste opholdssted. Afregning og udbetaling af tilgodehavende foretages kun i bogholderiets normale kontortid.

Det er op til dig!Også DU kan være med til at bevare Møltrup som et hjem, hvor det er godt at være. Derfor skal du respektere hjemmet og dine medmennesker her på stedet. Det er ikke nok kun at nyde opholdet, men du skal også yde noget til fællesskabet, ikke kun gennem din arbejdsindsats, men også ved en generel positiv holdning til dine omgivelser. Dette er én af vejene til at opnå målet med dit ophold på Møltrup Optagelseshjem - en hjælp til selvhjælp. Og husk, at Møltrup er et hjem for mange, og der skal være plads til ALLE, som positivt vil arbejde med på at bevare Møltrup Optagelseshjem som et godt sted at bo. Dermed kan Møltrup også blive et godt hjem for DIG for en kortere eller længere periode.

VELKOMMEN TIL MØLTRUP OPTAGELSESHJEM !

Page 9: Velkomen til Møltrup

��

Bor

neru

ps.B

ogtry

k.og

.Offs

et.a

s.-.�

����

0��

MØLTRUP OPTAGELSESHJEMMøltrupvej.�0.·.���0.Vildbjerg

. Telefon:. ����.��00

. Telefax:. ����.���0

. E-mail:. [email protected]. .

. Hjemmeside:. www.moltrup.dk