veits vsefk er clownlosclet sisögtstofsksfnss vibliotskveits vsefk er clownlosclet...

Veits vsefk er clownlosclet SIsögtstofsksfnss vibliotsk

3>ssg1sfoi's>>o1sl< 6 ̂6H cls> sf for'öiiiiigsiiOIZ-OsiimAi-k, 3>ssg1 Li Osts. Vst s>- si spscis!-d>d!>otsl< mscl vss>'l', clsi' si" sri cls> sf voi'68 fssüsski^Iwl'Li'v, d>L>ic>i 3sic>6i omfsNsucls s>ssgi8-, >ok3 >- og PSI'80NL>ll>8i0>'>6 .

L > ssg l8 fo i '3 > < 6 M 6 3 3>d!>oi6k:

IiNp://d>bI>ots>3-cl3>im3>'>I8-H>A>im3>'> s sg t L O s t s :

www.8>3sgiogcl3l3.cll<

ösmss/̂ kc, st b/D/zoks/cek /nc/s/io/c/ŝ i/sŝ /ts/̂ dsc/s msck 09 uc/sn op/isvswk. -Vsr c/sk c/̂ s/s/' s/9 om Ls/c/̂ s /?vô op/isvs-̂ skksn s/̂ sckksbsk,ktsn c/v knk ckoî n/oscks 09 sni/sncks PO -̂9/sn.

kVŝ c/sk c/w/ŝ §/9 om i/Ê /cŝ , som s/̂ omkskksk sk opkrsvŝ sk, s/̂ c/sk v/9k/9k sk ŝswS P M S S ^ / t S S M P S , S k PL>^-k//SN /tll/7 s/^ k// w n k

p s ^ s o s / / 9 , p n V s k Ü M 9 .

S a m l in g e rtil

/ye«s Historie og Topographie,

udgivne

I „ d h o l d.

Side.St. ZorgenS Gaard ved Svendborg, ved Biffop v r C. T.

E nge lö to st............................................... 1Biffop NielS Jespersenö Lceseplan for Odense latinske Skole,

ved Professor v» Henrichsen..................................... 45Om Skiböproest HanS JensenS Kaldelse til Sogneproest i

Orsted 1572, ved Biffop vr Engelstost . . . . . . 59Smaastykker af den fyenffe Prcestehistorie, ved Sogneprcrst

G. Strom ........................................................... 721. Prcrsten HanS Madsen i Svanninge og hanö Sonner 722. T il Skaarup Prceste- og Degne-Embedeö Historie . 783. Oluf Lerche i Skalkendrup for General-Kirke-Jn-

spectionS-Collegict............................................ 864. Christopher Dalkendorf og Prcesten i Svindinge . 955. En langelandst ProestS ulovlige Omgang med Skyde-

gevoer................. 113Bidrag til de fyenske SmaaoerS Historie, ved Provst I L.

Rohmann ........................................................ 1 2 1Om Rector NielS Hammers EmbedSforelse, ved Professor

vr Henrichsen...................................................... 135Nogle Bemcerkninger om det fyenske Almuesprog, ved Land-

inspecteur A. H a h n ............................................... 150Svendborg Hospital, ved Biffop vr. EngelStoft..................167Efterretninger om Byen ASsenö, ved lkeol. H. F r

R o rd a m ............................................................. 181Samlinger til Odense Bispekronike i CatholiciSmenS Tid.

Ved Pastor A. Crone Forste S t y k k e ..................... 245Andet S t y k k e ..................... 281

Underretning til Selstabets Medlemmer.

Efterat det literaire Selffab ved de i fin Tid vedtagne Wn-

-ringer i Lovenrv tz 7 fgg. havde beredt VeLen for en friere

Virksomhed i videnffabelig Netnlng, har det i afvigte Aar befluttet

ved Siden af sin ovrige Virksomhed at ivarksatte Udgivelsen af

tvende Hefteskrifter, der i tvangfrie Hefter, alt eftersom Stof

tilbyder sig, künde udgaae og meddeleS Selffabetö indenlandske og

udenlandffe Medlemmer samt de Selffaber, med hvilke det staaer

i Forbindelse.

D e n enr R«kke af diöse Tidöflrister vil optagc Af-

handlinger, Meddelelser og Vtdrag af almindelig videnffabelig

Interesse uden Begrandöning L Henseende til Gjenstanden; den

anden Rcrkke, som begynder med ncrrvarcnde Hefte, vil alene

optage Didrag af topographi sk -h is tor isk Jn dho ld til O p -

l v ön in g om syenske Fo rho ld og Fyen S eller S t i f t e t -

Historie.

T il at sorestaae Udgivelsen af hvert af diöse Hefteffrifler er

udnavnt en Comitee, der for Tiden for den forstncrvnte Rerkke

bestaaer af de Hcrrer Professor Vr. Henrichsen, Adjunct Fab er

og Overleerer S ick, og for den anden af Professor Vn. Hen-

rtchsen, Pastor vr. Helweg og Provst N oh mann. Degge

Comitecr opsordre saavel Sclffabetö Medlemmer som andre Videns

ffabömcrnd til at Medvirke til diöse Foretagender ved Arbeider og

Bidrag, som Comiteerne ere bemyndigede til at antage og me-

SelstaLetS Samtykke at foranpalte udgivne. Selskabet udgiver

Skrifterne paa fit Forlag og honorerer alle Didrag med et Honorar,

som for den topographifk-historifke Rcrkke er fastsat til 12 Rdl. pr.

Art for Udarbeidetser og 8 Ndl. pr. Ark sor de Didrag, der over-

veiende have Charakter af Samlinger. Alte de, som lade fig optage

L Selstabet, i hvilket de ordinaire Medlemmerü Contingent er 2 Rdl.

aarlig, haoe dermed erhvervet Ret til at erholde hvad der udkom-

mer af Legge Rätter ; Subscription paa samme finder itte Sted,

men forsaavidt som der havcS overskydende Eremplarer, scelgeS

Hefteflristet L Doghandlen for 12 Sk. pr. Ark.

Odense den 29 MartS 1859.

l.

S t . Jorgensgaard ved Svendborg.Af Biffop vr. C. T. ErigelStofr.

üdenfor Svendborg paa et hndigt Sted ved Sundet ligger

en Kirke med et Fattighuus og en Proestegaard, som til-

^ammen kaldes S t . J o r g e n s g a a r d . F o r lidt oder hun

drede Aar siden, da der blev Sporgsm aal om denne S t i f

telses Eiendomme og Rettigheder og der aldeles ingen

Fundats var at finde, troede man, at flere crldre Fundatser

vare forkomne, og da Köngen befalede, at en ny skulde

oprettes efter Fundatorernes Intention, sammensogte man

af traditionelle Scrdvaner og allehaande Brudstykker af

historiske Optegnelser hvad man behovede til at banne sig

en Forestilling om Stiftelsens Oprindelse og Bestemmelse.

M a n tcenkte da, at bette Fattighuus maatte som de fleste

andre have sin Oprindelse fra enkelte Velgjoreres Gave,

og da man fandt de Fattige og tildeels Herligheden over

Stiftelsens Jordegods deelt mellem tvende Adelsfamilier,

G j o e til Hvidkilde, som havde arvet Familien Ronnow,

og Q u i t z o w til Lykkesholm og Sandagergaard, antog man,

at Stiftelsen hidrorte fra bisse og vcrsentlig var blevet til

i det 16de og 17de Aarhundrede, Fundatserne maatte vcrte

forsvundne i Svenskekrigen eller ved Prcrstegaardens B ran d

1 6 3 8 . ') M a n lod sig ikke forstyrre ved den Omstarndighed,

') Saaledeö i Fundatsen af lS Dec. 1735 (hos H o fm ann VI, 59 fgg. og Schack 3 D . S . 273) og i Proestenö Forklaring 1705 (i Bispe-Archiyet, Sundö Herred Nr. 77).

1

L

at den forste G ang S t . Jsrgensgaards Faltige omtales,

figes der, at endeel af dem „tilhorte" de Qvihow er/) og

at det tilkom dem at „forvalte og fvrestaae" endeel af de

Faltige, 2) eiheller ved den Omstandighed, at det ikke Var

et almindeligt Fattighuus, men tillige en Kirke med Prcrste-

embede, vg at den hele Stiftelse barer det gamle N avn fra

de catholste Tiber, svm gjenkommer udenfor saamange andre

danske Kjobsteder.

Netop bisse Omstandigheder vife hen til en O pcin-

delse, som giver Stiftelsen en heel anden Character og

saare let forklarer Savne t af en Fundats. S t . Zsrgens-

gaarde opstode i det trettende og fjortende Aarhundrede i

stor M angde her i Landet; de vare Tilflugtssteder for S yge

og Faltige, isar for Spedalske og Pestshge; almindeligviis

dannede de sig udenfor Kjobstederne, fvrmodentlig uden

egentlige Stiftere ved enkelte mennejkekjarlige Shgevogtere,

som forenede sig og indsamlede Almisse til de Elendiges

Ophold; men uagtet de laae ved Kjobsteder, vare de dog

mere beregnede paa Landet end paa Kjobstaden; de havde

deres Hospitalsvogn, svm til bestemte Tiber kjorte omkring

i Omegnen og samlede Almisse, og saavidt Vognen gik,

saavidt havde ogsaa Omegnen Adkomst til at see sine E len

dige indtagne i Hospitalet. V are de end saaledes v r -

sentligst begrundede paa Almisser, var der dog Heller In te t

tilhinder for, at de künde deels erhverve selv, deels modtage

') 3 Zndskrifterne i St. Zorgenö Kirke fra 1614 og 1616, i H o fm annS Fundats. VI, 74 og Provst W e i g n e rö Zndbe- retning i Bispearchivet (Sundö Herred Nr. 73).

') Udloegsbrev i Stifte efter Erik O.vihow 1647 (i B . A. Nr. 73 og 77).

°) »St. ZoranSBedere" vare blandt dem, hvibRetKong C h r i stian den Anden ikke vilde see forkortet, da Han ellers vilde afffaffe Liggeriet. (D. M ag. 6, 361).

3

som Gave faste Eiendomme, Ager og E n g og Bsndergaarde;

öftere fremstod endog en starre Avlsgaard i eller ved S t i f

telsen, ligesom en Hovedgaard for omliggende Bondergvds.

E t Kapel eller en Kirke horte naturligviis til en saadan

Stiftelse og künde igjen blive en Jndtcrgtsktlde for den.

S t . Zorgensgaardene künde saaledes voxe op til betydelige

Eiendomme, der baade künde behove en kyndig Bestyrelse

og give et O verffud; fra begge Synspuncter Var der al

Anledning til at beskikke dem et Forsvar, i en anseet M and,

som künde Varetage deres L a r v ; men bette Forsvar gik

snart over til Forlehning, saa at Konzerne benyttede dem

som Benaadninger, idet en fortjent Tjener blev belehnet

med den offentlige Stiftelse, naturligviis paa V ilkaar at

opretholde al det gudelige og christelige Vcrrk. V i have

mangfoldige slige Forlehnings- eller Livsbreve paa S t .

Jsrgensgaarde isoer fra Christian den Andens Tid, og det

Var maaskee ikke uden Grund, at P o o l E l i e s e n i sin B o g

om Hospitäler 1527, flildrer det som en Folge af bisse

Forlehninger, at „Hospitalerne nok findes, der haveLehns-

mcrnd og stundom flere end een, men de Syge sinder man

ikke uden paa nogle saa Steder, som mindst Rente have."')

E t saadant S t . Z o r g e n s H o s p i t a l har nu ogsaa

bestaaet udenfor Svendborg allerede for 1372, thi i bette

A a r Var dets Kirke saa forfalden, at de danske Biskopper

sankt det fornodent at ophjelpe Stiftelsen med et Aflads-

brev, hvori de opfordrede Alle til at kjobe deres Synde rs

Forladelse ved at bidrage saavel til Kirkens Opbyggelse og

Forskjonnelse som til de Svages rigeligere Underholdntng.

D en nuvarende Kirkebygning hidrorer formodentlig vcr-

') Sechers Udg. af Pool Eliesenö Skr. S . 155. kvr l l ^nn kccl. Van II, 219

1*

4

sentlig fra denne Tid, dog med Undtagelse af de stjonne

Hvelvinger oder Kirkens Sk ib , som forst tilkom 1 5 9 4 , ')

og Taarnet, som er yngre end Kirken. Samme A a r

tildsmte Kong V a l d e m a r „de Spedaljke ved Svendborg"

noget Gods i S m u p . Hvorlcenge Hospitalet og den crldre

Kirke havde v«ret til for 1372, vides ikke; det kan tcen-

kes, at det er opstaaet under Pestens Rcrdsler 20 Aar

tidligere, men ligesaavel, at den endnu crldre Stiftelse kan

vcrre geraadet i Forfald i dm ssrgelige Tid. M e n i et-

hvert Tilfcrlde er det klart heraf, at Hospitalet ikke er

stiftet af Familien R o n n o w , som senere ejede Hvidkilde

og kom i saa ncrr Forbindelse med det; thi denne Familie

Var endnu ikke kommen til Danmark i det 14de Aarhun

drede, og paa den Tid, da mulig den forste Ronnow ejede

Hvidkilde, havde Klosteret allerede af „Arildstid " betydelige

Eiendele, og stod i et crngere Forhold til Svendborg B y ,

end det künde tcenkes ved en privat Stiftelse. F ra Aaret

1486 have vi nemlig et Actstykke, der giver den forste

O p lysn ing om denne S t . Jorgens-Gaards Storrelse og

og Stilling . 2) B istop Carl (Ronnow ) og Köngens Lehns-

mand over Nyborg Lehn samledes med Magistraten og B y -

mcrnd paa Svendborg Raadstue for at „stikke og scrtte en

') Zac. Madsens Visitatsbog v. C rone S . 216.) M a n feer, at Kirken oprindelig har vcrret uden Taam, da

denk Gavl er ziret med Blcrndinger og Baand; nien naar Taarnet er tilbygt, er ubekjendt; det forefandtes I5S4.

') Det forefindes i Copie sta det I7deAarh. i Ka re n B r a h e s Bibliothek ( V o ge l f a n g s Catal. S . 73 N r, I5S), men er ikke meget paalideligt asflrevet, og urigtigen henfort til Aaret 1453. Baade Biffoppens Navn henviser til en Tid efter 1474, og de vistnok utydelige Tegn i Afffriften lade sig rettest loese U( l)I.XXX Serto. Det er aftrykt efter denne Copie som Pilag I nedenfor.

L

god og gudelig Sk ikn in g " mellem dem, som tilstikkes af

Köngen til Forsvar for S t . J srgens Gaard, Gods og

Tjenere, og „de Brodre og Ssdskende, som der ere eller

stjelligen blive indgivne." E n M a n d ved N avn E r i k

C h r i s t e n s e n Var da af Köngen bestikket til Forsvar og

skulde paasee, at Hospitalet fik sin Ret i alle Maader.

Det havde en stor Avlsgaard, s o m k a l d e s B r y d e g a a rd e n , * )

af hvilken der af Arrildstid Var svaret 6 D rter B y g (o: 9

Tender) aarlig til alle Sodstendes (o: Lemniers) Behov

og Tiende baade til Kirken og Prcrsten nemlig 1 Pund

(3 Tdr. B y g ) ; i den sidste Tid havde vel Fcrsteren und-

draget sig den ferstncrvnteUdredelse; men C l a u s R o n n o w

havde paa Hans Vegne tilfredsstillet Hospitalet til Lemmer-

nes fulde Tilfredshed. Desligeste vmtales Hospitalets Land

gilde og Rente af alle Tjenere, Korn , Sm o r, Penge, Lam,

Gjoes, H ens og Oldengjeld, som ogsaa A lt stal deles mellem

Lemmerne. Gjcrstcrie og Hoverie af dem, som ei have af-

kjobt det med Penge, skal Forsvaret nyde;^) ligeledes Jnd-

fastningerne. Klostret stulde have sin Ridesvend, som alle

Lemmerne i Forening stulde vcrlge; Han stulde have to

Portioner og modtage Landgilden og uddele den og i det

Hcle i Forening med Kirkevcrrgen og Prcrsten forestaae

Forvaltningen. Klostret stulde holde Heft og Vogn, som

') Ved Feilstrist staaer der i Copien Boydegaarden. Paa den i Pont. D . Atlas III, 565 og VI, 807 omtalte B o e l s - gaard, som stulde vcrre den aeldre Gaard, der aflostes af Hvidkilde, kan der ikke tcenkes, medens Brqdegaardcn forefindes endnu. Boelsgaarden syneö iovrigt at forverleS med S o b o , som bestod samtidig med Hvidkilde og laae S y d for Sven.

') As en god Gaard to Heftes Hold to Tider om Aaret, af en mindre kun een Tid; Hoveriet var en Hostdag i Rughost og to Dage i Bqghosten, samt Befordring i Klostrets Wrinde.

6

det künde udsende i Herrederne og Sognene, og godt Folks

Gaver under kenne Form berettigede Sognene til at for-

dre Personer indlagte, som formedelst deres Sygdomme

ikke künde vcrre blandt de Karste. O m Klostrets indre

Oeconomie erfares mindre; der stulde vcere 8 karste Lem-

mer (Brodre), som deels stulde vcrre om Bjergningen (Jnd -

samlingen) til de Syge, deels pleie dem; de künde vcrre

gifte, men dersom deres Kone dsde, maatte de ikke gifte

fig igjen. M e n hvormange S y ge og Elendige, der Var

regnet paa, erfares ikke; ogsaa bisse künde vcrre gifte, og

dersom en Mgtefcrlle dode, künde de gifte sig igjen, om

Nvgen vil „dhnis at leve i Wgtestab med ^>en Syge ."

Alles Eiendcle tilhorte fuldstcrndigen Klostret, og alle Falds-

maal, hvori Nogen blev dsmt, stulde ogsaa uddeles tilLem -

merne. Kirkens Vedligeholdelse stulde bestrides af Timden

af Brydegaarden, Kirkeblokkene, Tavlepenge, Sjcrlcgave rc.

under Regnstabs Aflcrggelse for Kirkeprovsten. Proesten

stulde have 5 M k . Penge (a f hver? ) for 3 Messer ugentlig,

og, om Han vil, en Ssdstende P a r t (s: en Portion ) for-

uden sin Tiende af Brydegaarden.

Dette Billede af S t . Zsrgensgaard ved Svendborg

synes saa temmelig at vcere det samme, som nieder vs i de

folgende Tiber, naturligviis med de Fvrandringer, som den

omstiftende T id medforer; og navnlig er der ikke nogen

G ru nd til at forudscrtte en Omdannelse eller en Udvidelse

af Stiftelsen, som stulde berettige til at ansee en senere

Velgjorer som dm egmtlige Stifter. R igens M a rs t C l a u s

R s n n o w til Hvidkilde, Bistoppens Fader, ncrvnes her

kun som en S la g s Fcester af Klostrets störe Gaard, me-

dens det i sin Heelhed syneS at regnes mere til B y m md

til Landet, muligt laae det paa B y m s Grund. E i Heller

indtraadte nogen Forandring i dets Forhold til Hvidkilde,

7

som M arquard Ronnow efter Faderen ejede; thi efter mere

end 50 A a r befindes Hospitalet at staae som for, som en konge-

lig Forlehning. I Aaret 1520 gav nemlig Kong C h r i s t i a n

den A n d e n en Borger i Odense, S i l v e s t e r C l a u s e n ,

Livsbrev paa S t . Jsrgens Hospital ved Svendborg , ' ) al-

deles som Christian den Forste havde gjort 1486. Hermed

stemmer det nu saare lidet, at en Panegyricus 200 A a r

efter lovpriser den ovenncrvnte C l a u s R o n n o w s anden

Hustru, F ru B irg itte Stormvasa, som Stifterinde af K lo -

stret i bette V e rs :Jeg stk isinde ved Svineborgs V y St. Jorgen en Gaard at opbygge O g skaffe deri baade Brod og Ly For dennem, som Brsdet mon tigge.M in Hcrre og Born de lagde dertil Baade da og Aar efter Aare,Arve og Eie, Guld, Solv, og de vil Slet Intet af Eiendom spare rc.')

Dersom Verset indeholder nogm Historist Sandhed, maa det

v«re, al F r u B irg itte endnu i M audens Levetid (-f 1486)

har opfsrt en nh Bygn ing og vel ogsaa tillagt nogm Gave

i P m ge ; det maatte ligge meget ncrr, at C laus Ronnow

og Hans Kone, som ejede Hvidkilde, künde betanke denne

deres ncrrmefte Stiftelse, ligesom de ellers viste sig gav-

milde mod K irken ; men det traffer sig besonderligt nok, at

ikke engang et S p o r af F r u Ronnow s B ygn ing kan kjen-

des 100 A a r derefter, thi da stod der ikke et Fattighuus

for Lemmerne, men 26 smaa, deels tegltakte deels straatakte,

') S u y m - Saml. S, 2, 41. Vedel S im o n s . Bidr. til Od. B . Hist. 2, S . 2IS.

') Zentz Billeö Slagtebog 1722, som formeneö forfattet af L y se ander. Det anforeö tildeelS i lidt forandret Form i K le - venfeldtK Afydl. oin e» Antiqve i det kblMste Selstabö Skrister 6 B . S . 43.

8

Hytter, hvori de Fattige fandt H uusly. *) Noget Forhold

kan der vistnok let have fundet Sted mellem C laus R o n -

now og S t . Zorgensgaard; thi dersom Han, som det synes,

stiftede Hvidkilde og dar Fcrster af den gamle Avlsgaard

under Klostret, kan der let vcrre foregaaet Noget, f. Ex.

et Magelcrg af Klosterjorder mod andet Bondegods og der-

ved ogsaa nogen Gunst vcrre viist Stistelsen. M e n m tm

nu Gründen har vceret en virkelig betydelig Gave til S t . J o r-

gensgaard, eller blot den umiddelbare Bersring, hvori H vid-

kildes E ie r maatte staae med denne rige Stiste lse; saa er det

vist nok, at Fam ilien Ronnow ester Reformationen ind-

traadte i et ganffe scrregent Forhold til dettc Hospital.

Formodentlig holdt Klostrets Forlehning til en bestemt

M a n d paa L ivstid dets Eiendom sammen i Reformationens

bevcrgede Aar, og det undgik ogsaa senere den Skjcrbne,

som Var tiltcrnkt alle S t . Jorgensgaarde, at deres Gods

skulde lcrgges til det ncrrmeste almindelige Hospital i K jsb-

stederne, mod at bette oprettede et scrrstilt H uu s for Sp e -

dalste;^) man tcrnkte sig kun störe Hospitäler under Kjob-

stedborgernes Tilsyn og Varetcrgt, som atter stode til Ansvar

for Bistopper og Stiftslehnsmcrnd. Zfolge disse G rund-

scrtninger vilde dets Gods ved den dermed forlehnede Per-

sons D od vcrre blevet henlagt til Graabrsdre Hospital i

Odense, ligesom Heilig Geists Hospital ved Faaborg, Sorte -

brsdrekloster i Odense o. a. fl. S l ig t stete ikke med bette

Hospital; men naar vi spsrge, naar og hvorledes denne

Skjcrbne blev afvendt, bereiter Historien In te t derom, og

v i kunne alene opstille Formodning gründet paa de senere

forefundne Forhold. S t . Jsrgens Gaard befindes nemlig

') Jac. M a d s. VisitatSbog v. Aaret 158S. S . 216. ') D« R i b e r Ar t i t ter Art. 20.

9

at vcrre vedblevet at vaere en scrregen Stiftelse, med Gods

og Skove, Kirke og Prcrsteembede, en mild Stiftelse, som

udsendte sin V vgn for at hente Almisse i det sydlige Fyens

omliggende Herreder og derfor skulde modtage de Shge og

Svage fra bisse; og denne Stiftelse, der altsaa lignede et

af de störe Hospitäler i Kjobstederne, befindes derhos i den

allernsieste Forbindelse med Ejeren af Hvidkilde E i l er

R o n n o w , som Var dens Patron eller Bestyrer, ligesom

forhen den kongelige Lehnsherre, og hverken B iffvp eller

Stiftsovrighed eller den ncerliggendc Kjobstads M agistrat

findes da at have havt Deel i dens Forvaltning. Det kan nu

formodes, at E iler Nsnnow , som 1529 af Kong F r e d e r i k

den F o r s t e erhvldt ;us polronstus til den noerliggende

Egense Kirke, Hvidkildes Sognekirke, for sig og efterkom-

mende Eiere af Hvidkilde,' ) ogsaa kan have erhvervet en

kongelig Bclehning med S t . Jorgensgaard, og mulig kan

Forfcrdres Gaver eller Velgjorenhed have tjent som en

S la g s Adkomst. Enten nu denne Belehning, som vistnok har

voeret clausuleret efter det ovenncrvnte Dokument af I486,

har lhdt paa Ham alene eller ligesom den omtalte Patro-

natsret paa Ham og Efterfslgere tillige, saa blev den be

tragtet som en Familieret, der gik i A rv tilligemed Fo r-

pligtelsen at opretholde den milde Stiftelse. Dette Forhold

kan vistnok fra flere S id e r have vcrret fordeelqgtigt for

Stiftelsen: dersom det Var indtraadt for Reformationen,

kan Lehnsmandens Anseelse have bidraget til at holde God-

set samlet, og naar andre S t . Jorgensgaarde ved gjentagne

Forlehninger under den ubestemte Forpligtelse at under-

holde de Svage, som derinde vare, efterhaanden labte Cha

rakteren af Velgjsrenhedsstiftelser og bleve til almindelige

') Knud sen Zoach. Ronnow. Kbh. IS S . 14 Note.

r v

Krongaarde, *) saa künde her den oprindelige Beftcmmelse

lettere bevares, efterdi denne Arveforlehnings V ilkaar bleve

uforandrede og engang vare formede ester de catholste T i

bers V iis , saa at den angav en temmelig besternt Gromdse

mellem Patronens Nettigheder (Hoverie ic.) og Hvspitals-

lemmernes (Landgilden og Almissen), og endelig künde en

mcrgtig Adelsfamilie mulig scrtte en M r e i at vcrrge for

og forsge en Anstalt, som forhen havde staaet som en kirke-

lig Stiftelse under Konge og Herrebiskop. M e n bette

Forhold havde ogsaa fin betcrnkelige Side, og den kom for

Dagen paa en paafaldende Maade, da de Fattige eller H o

spitalet blev deelt som anden A rv mellem E ile r R snnow s

4 Dottre, som arvede Ham 1563. Ved Skiftet bctragtcdes

nemlig Hospitalet som en Eiendom; de fire Ssstre eller

deres Mcrnd fik hver en Fjerdedeel af dets Gods, og man

künde imodesee en yderligere Udstykning, naar nogen af

dem dode. Fulgte endog en forholdsmcrsfig Deel af Fo r-

pligtelsen med enhver Part, er det dog klart, at en saadan

Deling Var lidet til Fordeel for Hospitalet, som nu tildeels

havde sine Bestyttere langt borte og end mere Var udsat

for at betragtes som en Eiendom. Det künde derfor vcrre

meget rimeligt, at „adstillig Uordentlighed og M isb ru g ",

som der siges i et Dokument af 1590, künde besindes ved

Stiftelsen, og det vilde ikke have vcrret umuligt, at den i

Stilhed havde kunnet gaae tilgrunde eller forvandles til

ubetydelige Fattigpenge fra forskjellige Herregaarde, som

') f. Er. paa Bornholm (fee Hube rt s Actst. I. Bornh. Hist. S . 168.)

) M e tt e R . gist med Jacob Bessert til Brolykke, B i r g i t t e gift med Henning Qvitzow til Sandager og Lykkekholm -h lüS», K a r e n gift med JenL Bilde -h ISitt, og A n n a gift med Erik Hardenberg til Mattrup -f- I60S.

11

incorporerede de adspredte Bondergaarde i dereS GodS.

M e n de samme Arvinger, som deelte den, havde Agtelse

nvk for den gudelige Stiftelse, som var Fam ilien anbetroet,

til at stkkre den mod denne Skjabne. D en hngste Datters

M a n d E r ik Hardenberg samledes med de andre tre Ssstre,

kort for Doden bortrev dem, paa Hvidkilde og opsatte den

30 Jan. 1590 et Dokument, der kan betragtes som S t i f

telsens protestantifle Fundats og dannede Grundlaget for

dens fremtidige O rdn ing i et Aarhundrede, medens det

ogsaa kaster noget Lhs oder dens F o rt id . ')

D e vedtage i bette Dokument, som om det stod til dem

alene, at S t . Jürgens Hospital flal holdes ved M a g t og

vedlige som hidtil, og dernast, at dets Gods ikke maa deles

mere, men i Tilfcrlde af flere Arvinger, flal ved Lodkast-

ning een af Arvingerne paa Svardfiden vcelges til F o r

stander for hver Fjerdepart udeelt. Derhos gjentage og

modificere de endeel celdre Bestemmelser tildeels under Paa -

beraabelse af gamle Privilegier og kongelig Stadfastelse,

saasom at alle Lemmerne flulle söge Kicken to Gange dag-

lig, at Hospitalets Bonder fremtidig.flulle vare frie for

at holde Hospitalets Hefte, naar dets V o gn drog paa H er

redsgang i Baag, Sun d s, S a llin g og Gudme Herreder, at

de Shge af bisse Herreder flulde indtages uden Gave, dog

flulde de, som künde, give de andre Lemmer Jn tro it med

5 M k. og svarge dem Huldflab og Venflab; markeligst er

den Bestemmelse, at der efterdags ikke flulde vare mere

') Dette Dokument var naturligviis ubekjendt, da inan 1704 sogte ester StistelsenS Fnndatö; men K levenfeldt har ladet det trykke i det kbhvnste Selskabs Skrister 6 Bd. S . 58, og det sorefindeö i en gammrl Asflrift paa Karen Brakes Bibliothek, af hvilken en og anden Bengtigelse af det trqkte kan hentes. Det meddeles derkor som B ilag 2 nedenfor.

12

end 4 karske Ssdskende, hvoraf de 2 ffulde vandre om efter

de Syge s B ie rring og de 2 pleie de S h g e ; man kan deraf

flutte, at Hospitalet i Tidens Lob maa vcrre gaaet tilbage,

da det forhen havde 8 Karske; om S t . Jorgens Lund er-

fares, at den dar til Upligt forhugget, nu blev den lhst i

Fred og Bondernes Skovhugst sat under Fogedernes T il-

syn. Slutte lig hedder det, „at esterdi S t . Jor gens Hospi

tals Privilegier og Sta tu ie r erc confirmerede og stadfcestede

af fremfarne Konger herudi Niget, vilde de selb holde dem

alle og have dem af deres Arvinger uryggelig holdet", nag

tet de i det samme Actstykke oiensynlig tiltoge stg at fvr-

andre, hvad der Var indbefattet i de kongelige Confirma-

tioner og navnlig i den kongelige O rdn ing eller Fundats

af 1486. Sammenholdes bette Actstykke, som Arvingerne

selb kalbe en Fu n d a ts, ') med det crldre af 1486, bemcerkes

foruden Stiftelsens Jndffrcenkning ogsaa den Forskjel, at

Ridesvenden og Kirkevcrrgen ere forsvundne; det Var dem,

der efter hiin O rdn ing ffulde ncermest paasee Klostrets og

Kirkens Tarv, tilsee Bondernes og Skovenes Behandling

af Forsvaret; nu er det Herffabernes fire Fogeder, som

hver for stg skulle sorge for sin Part, og det er vel ikke

uden Betydning, at intet af den gamle Fundats findes

gjentaget om Begrcrndsningen i Bondernes Hoverie og

Jndfcrstning, medens de befries fra den lille Deel af deres

Gjesteriepligt, som Klosteret havde behvldt ved S iden af

Herffabet. Endelig er det ogsaa vcrrd at bemcrrke, at me

dens Ordningen af 1486 tilsidst henffjsd A lt under K ö n

gens naadige Behag, omtaler kenne ingen hsiere V illie

') Saaledeö i den Declaration af 2 Dec. 1590, hvorved F ru Birgitt« QvitzouS Arvinger anerkjende Möderenö Bestemmelse. Kbh. S . Sk. a. St. S . 56.

13

eller Autoritet, hvis Stadfcestelse ffulde behsves: de rsn -

nowfle A rvinger ansaae stg for Stiftelsens Dvrighed og

Herffab.

Zmidlertid var den nhe Fundats altid til G avn for

Stiftelsens Frem tid: ikke blot afvoergede den fremtidige Ud-

stykninger, men den bevirkede endog, at to af de 4 Parie r

kort efter samledes i een Haand: F r u M e t t e , som var

gift med Jacob Wiffert til Brolykke (f- 1592) efterlod

ingen mandlig A rv in g , ') og formodentlig ved Lodkastning

tilfaldt hendes P a rt Sosteren Anna R snn ow s M a n d E r ik

Hardenberg; i F r u A n n a R s n n o w s Voerge befindes

nemlig tvende Parier, da Biskoppen J a c o b M a d s e n v i

siterede S t . Jorgensgaard 1595; een Fjcrdcpart havde da

F ru Karen R snnow s S s n M a r q u a r d B i l l e til Hvid-

kilde, og den fjerde F r u B irg itte R sn n o w s S s n E i l e r

Q u i t z o w til Lykkesholm. M e n da ogsaa F r u Anna R s n

nows S su n e r dsde for Moderen, gik hendes tvende P a r

ier oder til Sosterssnnen M a r q u a r d B i l l e , i hvis

Hcrnder saalkbes de tre Fjerdedele samlede sig 1609, og

bette maa ansees for at voere saameget heldigere, som denne

A rv ing netop var Herren paa Hvidkilde, og altsaa narr nok

ved Siedet til at paavirkes af den dertil knhttcde Tradition

og til at vaage oder Stiftelsens Gods og Lemmer.

Ved Overgangen fra det 16de til det 17de Aarhun

drede stod derfor S t . Jorgensgaard som en meget anseelig

Stiftelse, om end ikke ubeskaaret og uberort af Tidernes

Forandring. E n Beskrivelse fra samme Tid tjener til at

fuldstcrndiggjsre Billedet af den: i Aaret 1589 fandt B i -

ffop J a c o b M a d s e n ved sit forste Bcssg „26 smaae B o

ber, somme takte med S traa , somme med Tegl og nogle stet

') Danst Atlas «I, SSI.

vedligehvldte, og deri vare 24 Faltige og Somme med deres

H ustruer"; dette Var rimeligviis Hospitalets gamle Sk ik -

kelse, da det gjaldt om at afsondre de Spedalste. M m

i Aaret 1595 Var F r u Anna Ronnow i Begreb Med at

bygge eet herligt stört H uus, M u u r og Bindingsvcerk, til

de 12 Fattige, som horte til hendes to Lodder; det stulde

indeholde to Stue r, en til Karlm e og en til Qvinderne,

mten de vare gifte eller ikke; de ovrige 12 boede endnu

i hver sin lille Bo . Bistoppen tager det som givet, at der

kun ffulde vcrre 24 Fattige, uagtet.de 26 Boden, som

m dnu stod 1589, thdede paa flere Pladser. Maastee havde

Herstabet bestemt Antallet af Lemmerne efter Gaardenes

Antal, thi Bistoppen bemcrrker, at der laae 24 Bonder til

de 24 Fattige. H an bestriver ftemdeles deres Vilkaar, de

künde have hver ober 5 Tonder Korn, V, Td. S m s r , Lam

og S v i in af de 24 Bonder, desuden Qvoegtiende af Egense

(og S o ru p ) og P a rt i den stjonne Have, der stundom

künde yde to Tonder M ost til hver. ') Saaledes maae de

ansees for at have voeret vel forsorgede efter den T ids

Maade; Jldebrcendsel og mangehaande andre Fornodenheder

havde de ligeledes af Hospitalets Gods (saasom Vognhiul,

Humlestager o. desl.) og nogen Pengeafgift af Leiehuse,^) og

hertil künde endnu ved Hospitalsvognens Herredsgang komme

Godtfolks Almisse. Dog er det maastee ikke uden Grund, at

Bistoppen ikke bringer den sidstncrvnte Jndtcegt i Anstag,

stjont den vel netop engang havde vcrret den aridste Stiftelses

Hovedindtcegt; thi dette Erhverv passede mindre til TideNs

Forhold. Allerede Godsets Deling mellem Flere, der uden«

tvivl tilegnede sig Jndlceggelsesretten, maatte hindre den

') A ll af Zac. M ad f. Visitatsbog, ndg. af Crone. S . 2 I6 — 17. ') Dette kan fluttes af det, der opfsreö i den senei e Fundatö I73S.

uagtet.be

15

frie Abgang til Stiftelsen, som de vedkommende Herreder

flulde erhverve ved Gaverne; desuden dar Stistelsens C ha-

racter som Sygehospital traadt tilbage, Fattigforsorgelse

Var Hovedsagen, der var slet ingen Sengeliggende 1595,

og for de egentlige Syge, som efter Fundatsen flulde op-

tages, maatte man andensteds sogeLcrgedom; endelig traadte

ogsaa den nylig tagne Bestemmelse, at Hospitalets Bonder

ikke skulde holde dets Heste med Foder, meget i Veien for

Vognens Udsendelfe. Herredsgangen er derfor rimeligviis

ophsrt ved denne T id; Hospitalets P lig t glemtes med dets

Ret, vg istedetfor et Sygehuus for Omegnen stod det da

som et stört Fattighuus ligesom saamange andre, der ftif-

tedes af rige Godseiere for deres Gods, kun at det selv

havde Bondergods som en gammel kirkelig Stiftelse og

Kirke og Praest tillige. '

Om Proesteembedet og K i r k e n faae vi ogsaa de

forste sikkre Cfterretninger af Biskop Jacob Madsens O p -

tegnelser. Det er en Selvfslge, at Hospitalet i den ca

tholste Tid havde sin Praest som sin Kirke. Praesten om-

tales i den kongelige O rdn ing af 1486 som den, der flulde

have Tiende af Brydegaarden (1 P u n d K o rn ) og 5 M k.

Penge om Aaret, samt ifald Han onflede det, en Sodflende-

part med de Fattige; Hans P lig t var at sige tre Messer

ugentlig og som deres Sogneprcrst at gjore dem deres S a

krament ; Han betragtedes i den G rad som Lem af Hospi

talet, at Han endog flulde gjore de Andre Jn tro it (o: trac-

tere eller betale ved Zndtroedelsen) ligesom Enhver, der

indlagdes. Paa den Maade künde vel en catholfl Prcest

ansees forssrget, og dersom den, som var der ved Refor

mationen, lod sig reformere, künde der hengaae laengere

Tid, inden der blev Sporgsm aal om noget egentligt Proeste-

kald. T il bette manglede ogsaa de nodvendigste Betingelser,

16

Proestetiende og Proestegaard. Proesten havde neppe mere

end den ene Tiendeyder, som Var Hospitalet selb; dets

Bondergaarde laae i forskjellige So gn e , og de naermeste

horte til S se ru p Sogn , i hvilket Hospitalet selv antoges

at ligge. N aa r nu Stiftelsen ikke künde byde sin egen

Praest passende Vilkaar, maatte det ligge naer at combinere

Embedet med et andet og navnlig med Sognekaldet for

det omliggende Land. Det maatte falde saameget lettere,

som E i l e r R o n n o w , der havde Patronatsretten til H o

spitalet, vistnok ogsaa künde betragte sig som Patron for

Soe rup Kirke, da Bonderne horte deels under Hvidkilde,

deels under S t . Jorgensgaard. H v v r hurtigt og hvorledes

kenne Kombination blev ivcrrksat, er ikke bekjendt; det kan

tildeels stuttes af Proestens Bopael, thi forhen boede Proe

sten i en Proestegaard i Soerup, ost for S o e n ; men som

Hospitalsproest maatte Han boe ved Hospitalet, og den

forste, om hvem det vides, at Han boede der og paa een-

gang Var Prcest for S s r u p Kirke og for S t . Jorgens

Capel, Var P e d e r L a u r i t s e n H s r r e (ell. Horrer), som

dode 1556; man kan tcenke sig, at Han har vaeret den ca-

tholfle Prcest i Hospitalet og ved Vacance i S s r u p har

faaet bette Embede til ester H a n s H u n d r i t m a r k s Dod,

som var den sidste Praest, der boede S o r u p ; eller ogsaa, at

') Af et soerligt St. Zorgens Sogn er intet Spo r i de «Idee Actstqkker; Qvoegtienden, som er tillagt Hospitalet, kaldeS alenc Tienden af Soerup og Egense (Fundatsen hoS H o f M a n n VI, 67) og i Zndberetningen af I69v.indbefattes alle Byerne og begge Kirkerne i ect Sogn ligesom ogsaa i Zvrde- bogen 1576, (begge i Bispearch.) og i P o n t o p p i d a n s Danfle Atlas M, 514. Knn i kirkelig Henseende adstilleS nu et St. Zorgens Sogn fra Soerup ( T r a p Kongeriget Dan- Mark S . 732.) Oprindelig turde mnlig St. Jorgensgaard Hove ligget i Svendborg Sogn.

17

Sidstncrvnte allerede har overtaget Hospitalscapellet udett

dog at forlade fit Hovedsvgn, og at det da blev gjort Hans

Efterfslger til P lig t at tage B o lig i S t . Jsrgensgaard.

I ethvert Tilfcrlde dar Foreningen fleet inden 1556, thi da

vare begge vacante ved Peder Lauritsens D sd og 5 Mcend

af Sognet og Herskabets Foged kalbte under Eet til S se ru p

Kirke og S t . Jsrgens C ap e l?) Hovedsogn og Annex flsd

sammen i denne Forbindelse: almindelig ncrvnes Soe ru p

fsrst, og i Prcrsteberetningerne ganske alene, idet S t . J s r -

gensgaard indbefattes i Sognet; fsrst B iffop J a c o b

M a d s e n betegner S se ru p som Annex, men Han har allige-

vel henfsrt samtlige Tiendeydcre til S se ru p So gn , uagtet

rimeligviis nogle, navnlig Kogtved B y , dengang ssgte S t .

Jsrgens Kirke. Det saaledes combinerede Kald havde

den störe Ulempe, at Prcrsten boede i Hospitalet uden at

have Adling, medenS Han havde 3 Gaarde i S se ru p ; og

formodentlig boede Han indstrcrnket. „Der er ingen Prcr-

stegaard, Ager eller E n g eller Skov, der Prcrsten kan bruge,

men Han Hader en liden Vaan ing hoS de Syge i S t . J s r -

gensgaard, ligesom E n af de andre Stakkarle, der er inde",

ffrev Prcrsten J a c o b S s r e n s e n i Jndberetningen 1570,

og det medtog mere end 100 Aar, inden Embedet blev bragt

i den ncrrvcrrende Orden, ved Overecnskomster og M age-

0 Baade Kaldöbrev og Collats forefindeö i den gamle Provste- bog libei- copiiirum og er afskrevet i en af Kirkebogerne i St. JorgenSgaard, af hvilke flere af de folgende Data ogsaa ere tagne.

") Naar Jac. Madsen i DijitatKbogen (udg. af C rone S . 2 IS og 217) opforer 7 Tiendeydere i S t. Zorgenögaard og 4V i Soerup, fortjener det at bemarekes, at i Haandstriftet har forst vcrret ffrevet S3 i Soerup, og saaledeS er det vistnok at for staae, at der var 40 i hele Pastoratet, thi nu er Gaardeneö Antal 88.

2

18

lag med Herregaarden og nye Bygningers Opfvrelse.')

Z Aaret 1599 dar Proesteboligen reent forfalden og blev

ppbygt af N y : det bereites ikke, hvem der bekostede den,

men det kan neppe betvivles, at de Herskaber, som den-

gang opbygte en nh Lemmebplig og forstjonnedc Kirken,

ogsaa have bhgget den Deel af Hospitalsbygningerne, som

Var bestemt for Prcesten, sayledrs som andre Hospitäler,

der havde deres egen Praest f. Ex. Graabrsdre Hospital i

Odense, regnede Proesteboligen til Hospitalet. Z Aaret

1638 afbrcendte Proesteboligen tilligemed Hospitalet, og den

blev endnu opbygt saaledes, at den blev nagelfast med bette, og

altsaa formodentlig af de samme, som opferte Hospitalet.

D en blev ikke Heller 1661 regnet blandt de Praestegaarde,

som fljaenkedes til Bornehuset; men den vedblev at voere

fri, nagtet der da Var tillagt den Jorder, og den beboedes,

som der stges i Indberetningen 1690, „som en Hospitals-

proestegaard." Den bramdte atter 1712, og opfortes da i

ftsrre Omfang, men adstilt fra Hospitalet.

Hvad angaaer Zndtcrgterne, Var det erkjendt, at Kat«

det Var ringe, hvorfor C h r i s t i a n d e n T r e d i e tillagde

Prcesten Köngens Anpart af Korntienden af S se ru p S o g n

(o: hele Pastoratet.) A f Hospitalets Bsndergods havde

') DiSse Forhandlinger, der endte med et Magestifte 1647, höre ligesom de idelige Cvllisioner mellem Herstabets Fordringer og Kaldets Rcttigheder inere til Prcestehistorien end til Hospitalets. Rockten af Proesterne synes at voere: Peder L au - r itsen H o r r e st 1556. J a c ob S o re n sen st efter 1571. Jacob N ie l sen (hos Bist. Jac. Mads. Jac. S e l a n d i - n u s) st 1592. A n d e r s M o r t e n se n den Wldre st 1606. R a s m u s Hansen (hos Jac. Mads. R . Bogense) st efter 1626. An d e r s M o r t e n se n den Ungre. N i e l s Hansen st 1656. M o g e n s Zensen B i e r r e eller Bjerg. He rm an D a n i e l W e i g n e r o.s.v.

Han 6 L>rtug K o rn (9 Tonder) og ttoget S m o r , ') hvilket

formvdentlig er den Ssdstendepart, der tilkom Ham; om

Han derhos havde de gamle 5 M k. aarlig eller anden Penge-

indtoegt, vides ikke; men i Tidens Lob synes mange Fo r-

andringer at have fundet Steb med Prcestens Jndtcrgter,

og navnlig stk Han en bethdelig Afgist af de Qvitzowers

Part. Mcrrkeligt er det iovrigt, at ingen af Prcrsteind-

beretningerne for Soe rup Pastorat ncevner nogensomhelst

Embedsindtcrgt af S t . JsrgeNsgaard; det er, som om P rie

stern e have änseet det for rn privat Fottjeneste. I den

sidste Zndbetetning af 1690 ncevnes vel Hospitalet, men

kun Historist sinn Fattiganstalt i S o g n e t : „der stal v«re

24 Huusarme» som have deres Bonder her i Sognet og

andresteder her i Landet, af hvilke de efter Fundatsen nydrr

deres Landgilve, som dennem i Pund - og Tsnde-Tal leve-

res." A t Proeften Vettgang ogsaa havde Landgilde navnlig

af de Qvitzowers Bonder, ec vist; thi i Prüesten Weigkirrs

BkretNtng af 1703 siges, at Han tog tv Portioner af disse

B M d r r s Landgilde og de 4 Fattige hver en; det Var ikke

umuligt, at dette künde vcete Rtdefogdens to Portioner, da

bette Embede var gaaet ind, og Prwsten findes at have

overtaget det Meste af dets Pligter, navnlig at modtage

og uddele Lanvgilden og fsre Negnstabet oder Bondernes

Pdelser og Restancer. Sam m e Beretning omtaler ogsaa

3 Rd., son> Praesten engang havde havt af et H uu s i S o g

net, og flere Sm aapartier af de ovrige Hospitalsindkomster.^)

') Jac. Mads . Visitatöbog >- 217. ( I Originalen er bei »leget nsikkert, om der staaer Otting Sm or og ikke snarer« it'/r Otting.)Flere uklarc Notitser findeö i de Oplnöninger, der indtzeiitedcs i Anledning af Ken nye FnndatS I73S (Bifpearch. Sunds H. Nr. 77.)

2V

K i r k e n , som i det 16de Aarh. almindelig kaldes S t .

Jorgens Capel, havde engang havt mere, end den behovede,

i Kirketienden af Brydegaarden, Sjcrlegave, Tadle- og

B lokpenge ; ') men i S lu tn ingen af det 16de Aachundrede

Var den meget forfalden; Kirkevoergen forekommer ikke mere

blandt Klostrets Embedsmcend, Kirketiende er der ikke

mere; men E n af Klostrets Patroner E r i k H a r d e n b e r g

og Hans Hustru A n n a R s n n o w satte den i Aarene

1594— 99 i fortrinlig S t a n d ; de satte de 4 skjsnne Hvel-

vinger oder Kirkens Skib, stjcrnkede en Altertavle, som

bcerer deres Navne, lode gjsre en ny Prcrdikestol, hvis

B a sis dannedes af den gamle störe Dobefunt fra Albani

Kirke i Odense, nhe Sto le o. s. v., og dog ejede denne

Fam ilie kun det Halde af Hospitalet. Hvorledes Patro-

natet deelte den fcrlleds Forpligtelse, er iovrigt ubekjendt,

men den stod som en utvivlsom Byrde paa Patronatet i

de folgende Tiber.

Vende di nu ester denne Exkurs tilbage til Hospitalet

seid, saa seer man af det nu Forklarede, i hvilken Betyd-

ning de Fattige künde siges at „tilhore" vedkommende Green

af E ile r Ronnow s Fam ilie; da Herstaberne havde Zndftrst-

ning, Hoverie, Gjaesterie og al Herlighed, künde det vcrre

en meget reel Eiendom. M e n det maa ogsaa erkjendes, at

Herstaberne, navnlig paa Hvidkilde, antoge sig de Fattige

med Kjaerlighed, ligesom ogsaa Andre lagde deres Gaver

9 See Documentet af I486, hvorester Ridesvendcn og Kirkevoer- gen stuldc gjore Regnffab for KirkenL Provst.

9 Zac. M ad s . Bisttatsbog S . 216— 17 og H o s m a n n s Fun- dats. VI, 42. Den omtalte Steen findeS nu hensat i Taatnet, som danner Zndgangen til Kirken; om den indtil den Tid havde staaet i Albani Kirkeruin, som nedbrvdeö ved denne Tid, vide- ikke.

9 Prersten omtaler ved Forhandlingerne 1705 (Bispe-Arch.), at Patronerne endog pleiede at give de Fattige Kleeder.

21

til denne Stiftelse. Z det 17de Aarhundrede vides Lidet

at vcere skeet med Stistelsen som en Heelhed; men de en-

kelte Dele af den have hver deres scrrlige Historie, dog

vides, at samtlige Bygninger afbrcrndte 1638 tilligemed

Praestegaardcn, hvorved da F r u Anna Hardenbergs störe

H uu s for de 12 Faltige gik til Grunde, og de nye B y g

ninger indrettedes, den ene til 18 Lemmer i 2 0 Fag H uus,

og tvende til 4 og 2 Lemmer i 7 og 5 Fag H uus, samt

B ryghuus, 5 Fag H u u s . ') Hvormeget Hospitalet leed i

Svenskekrigen, da Soe rup Bhe og Kirke blev saa forfoer-

delig medtaget, er ikke bereitet; kun vides, at Hospitalets

Vandmolle da blev odelagt, saa at den ei mere opfortes,

og man gjettede senere mellem Zldebrandm og Krigen, naar

man vilde forklare det besonderlige Factum, at ingen F u n -

dats for Hospitalet var at finde. A t derimod Tidernes

Tryk, som saa Haardt medtog Landbostanden, maa have vir-

ket uheldigt paa en Stiftelse, der skulde opholdes af Land

gilde, er utvivlsomt og kommer tilsyne iscrr i den ene Deels

Historie.

Ved F ru Anne Hardenbergs D od 1609 samledes, som

ovenfor bemcerket, de tre Fjerdeparter i M arquard B ille s

Besiddelse; de vedbleve imidlertid at bencrvnes efter de tre

tidligere Besidderinder og havde mulig modtaget forfljellige

'1 Z Fnnbatsen af 1735 (Hofm. VI, 72) angiveö de davoerende Bygninger saaledes, naar man tilstier det HuuS, Prcrsten dengang havde faaet ( S . 71 og 75.)

0 Maaflee turde Krigen dog snarest have foranlediget Tabet af Hospitalets Documenter, thi ifolge Opsatsen af I486 maatte detS Privilegier og Breve ikke bevareö andensteds end i et Gjemme i Kirken, og har denne Orden vcrret opgivet, have de dog neppe voeret i Proestegaarden, men snarere hoö Patro- natet, hvor da ogsaa den nn fremdragne Afstrift af Ordningen I486 er sorefundet.

22

Gaver af dem; saaledes er der S p o r cif en Gave paa 100

Ndl., hvis Rente 6 Ndl. blev i Aaret 1626 af Prasten

uddeelt til de Fattige paa „ F ru Mettes L o d . " ' ) M e n da

Hvidkjlhe tilligemed djsse 3 Fjerdedele ved Giftermaal med

B ille s Datter ttlfaldt Fa lck G i o e 1631, bleve samtlige

18 Fattige under Eet kalbte de gjseske, de Gjoers Lod, og

fra denne Tid betragtes Hospitalet som tun deelt i tvende

Dele, de Gjoers vg de Qvihowers Lod, vg de Velgjsrere,

der betcenkte Hospitalet, skjcrnkede den ene eller den anden

Afdeling deres Gave, D e G j o e r s F a t t i g e fik et Legat af

Jom frn A n n a G j v e til Hvidkilde paa 200 Ndl., hvis

Rente 6 pCt. aarlig skulde udbetalcs 8 Dage fsr Zuu l;

det blev betragtet som en aarlig Gave, og ingen Fundats

blev oprettet; men Sosterssnnen Henrik B ille Brahe til

Hvedholm, hos hvem Legatet indestod, afhjalp denne M a n

gel 1698 os forbandt sig vg Arvinger til at forrente Capi-

talen med 12 Ndl., vm end Rentefvden maatte blive for-

gydret.2) og ligesom bette Belob stedfe er blevet betalt,

saaledes er det i Aaret 1819 fikkret ved Udbetaling af 8

kongelige Obligatipner paa 100 Ndl. hver. Fvrmodentlig

ere hisse 200 Rd l. for en Deel de samme som de lOORdl.,

af hvikfe Renten 1626 uddeeltes til 6 af bisse Fattige, thi

da der ikke mere er S p o r af hiint crldre Legats kan man

antage, at det har gaaet som en Forpligtelse paa A rv in -

gerne efter F r u Anna Hardenberg, indtil E n af bisse,

') SaaledeS inaa vistnok en Qvittering, som sindeS » Bispear- chivet, forstaaes, naar den ymhandler Renten af „de 100 Rdl. som det tilfaldt Fru Kirsten Hardenberg (Brahe) at betale paa Stifte efter hendeS Sester Fru Anna Hardenberg." (Bisp. Arch. SundS H. 77. 4.) Fru Mette er den allerede for I5S4 afdode Sester, der vor gist med Zac. Differt.

') Dette Docuiyent findeS i Karen BraheS Bibliothek (Vogelfangs Catalog S . 79) og i Asskrift i Mspe Arch.

23

Zom fru Anna Gjoe, forogeve det med 160 M I . endnu.

M ere vides ikke om de tre Fjerdedele, som tilhsrte de Gjser.

Den- ene Fjerdedeel, som stod ene under N avn af de

Q v i t z o w e r s Lod eller de Fattige, som tilhsrte de H v i t z o -

wer , har en vidtlsftigere Historie. D en fik tvendeLegater,

et af F ru E l l e n M a r s v i n 1614 paa 200 Rdl. og et

andet 1616 af H o l g e r R o s e n k r a n t z og F r u S o p h i e

B r a d e paa 100 Rdl., af hvilke Renten 12 og 6 Rdl.

jkulde uddeles til de Fattige, der tilhsrte de Qvitzower.

M e n Hundrede Aar senere vidste nian In te t om bisse Penge ;

Patronen har rimeligviis ladet dem staae hos stg, og ved

den folgende Patron E r ik Qvitzows D sd 1647 komme de

mulig paa Omtale indbefattet i den S u m , Han Var Hospi

talet ffyldig, og som kaldes baade Capital og Rente. Ligeledes

foretog denne Patron E r i k O v i t z o w til Sandagergaarb sig

egenraadig en stör Forandring med Godset 1645; thi Han

magelagde 30 Td. 3 Fdk. 1 Alb. Hartkorn, som laae Ham

beqvemt, med et ligesaa stört Hartkornsbelsb af fit G ods;

Han lod Magelceget underffrive af V idner og thinglase,

0 I total Mangel af Fundatser for bisse Gaver, erfares Sagen af 2 Jndffrifter, som omtales i en Jndberetning I7SS og endnu 1743 forefandtes i S t. Jorgens Kirke. „Den IS Jun i IHI4 gay «rlig og velbyrdig Frue F ru Ellen Marsviin, salig Lodvig MunkS til Lundegaard til den fjerde Part af S t. JorgensgaardS Huusarme, som tilhorer «rlig og velbyrdig Eyler Quitzow til Lykkesholm, to hundrede RigSdaller til Evig Tiid, og ffal udgives aarligen tilleie 12 Rdl. af dem, som have sanime 200 Rdl., til hvev Juleaften." Den andrn r „den 2 Juli Aar IS IS haver «rlig og velbyrdig M and Holger Rosenkrantz til Rosenholm og Hans kj«re Frue F n i S o phie Brade givet til den fjerde Part af St. JorgensgaardS HnuSarme, som tilhorer «rlig og velbyrdig M and Eyler Qvjtzoiv til LykkiSholm et hundrede enckende RigSdaller til evig L id og skal udgives af dem s R ig s enckende Datier aarligen til hver Julaften."

24

men tog ingen Confirmation derpaa, og Enhver veed, hvad

udpiinte Gaarde, der svarede störe Afgifter (Maalestokken

for Hartkorn dengang), künde blive tagne for i Magestifte.

Maastee fik Hospitalet ikke engang al Landgilden af dem,

men kun den Part, som svarede til dets egne G aardes; thi

senere forekommer der S p o r af, at Herstabet ogsaa hist og

her havde Deel i Hospitalsgaardenes Landgilde.') A t de

Faltige ikke künde glcrde sig under bette Patronat, er klart

deraf, at to af de qvihowste Pladser endog gik ind, og at

Sogneprasten paa de Faltiges Vegne maatte nedlcegge F o r

dring paa Udlag i Hans Opbudsbo, da Han dsde 1647, for

1363 Ndl. Dette Udlag stete vel, i Jordegods for 1267 Rdl.

og i to Perlehuer for 95 R d l. ; men uheldigviis Var Jorde-

godset i Jylland og ikke indbringende. Dersvm de ovennavnte

Legater vare indbefattede i denne Sum , blev saaledes Capita-

lerne restituerede i Jordegods, men til liden Fordeel. Forelo-

big udlagdes Godset til Prcrsten, indtil det künde blive bestemt,

hvilken A rv ing der stulde overtage Patronatet, som stulde

stee ved Lodkastning. D a E r i k Q v i t z o w den Ungre til

Sandagergaard 1650 blev Patron, overtog Han vel Godset,

men vagrede sig ved deraf at forrente det hele Belob, for hvil-

ket de23Tdr. Hartkorn vare udlagte; Han bilde kun forrente

1100 Rdl. og det endog kun med 30 Rdl. M a n tog imod

en S la g s Revers af dette Jndhold og mod Lostet, at Han

vilde vare betankt paa at oprette de gamle P ladser; af de

30 Rdl. stulde Prasten have 18 og de 4 Fattige hver 3,

efter gammel Fundats!^ ) I Hans Bestddelsestid bleve de

') Docum. i BispeArch. (Nr. 77) ogFundatsen af 1785 (H ofm.Vl S . 65.) Saadant Sameje künde vcrre meget misligt.

) Doc. 16 M a rts 1658 (i Bispe Arch. N r. 78 og 77); hvad her menes med Fundats, er vansteligt at sige; formodentlig den gamle Dedtcegt om KlosterprasteNs Underkoldnmg.

25

manglende Pladser ikke oprettede, og Hans Enke S u s a n n e

Z u u l frasagde fig 1679 ganske Bestyrelsen af det jydste

Gods. N u maatte Proesten umiddelbar overtage det, og

Han svarede aarlig 33 Rdl. 5 M k. 14 ß. D et Var en nh

A r t af Zordegods ved denne Stiftelse, forsaavidt Patrona-

tet ingen Andeel havde deri: Proesten selb Var Herstab og

oppebar Jndfoestning og Herlighed; men Zndtaegten Var

ringe; Godset laae i en af Jyllands daarligste Egne, i

Hammerum Herred, i Gammel Arnborg og Fjeldstervang

Byer. Proesten fik neppe 1 ä 2 Rdl. aarlig i Jndfoestning

og Hospitalet neppe 9 M k. pr. Tsnde Hartkorn. D e to

Pladser bleve aldrig gjenoprettede og synes senere at vaere

ligesom forvexlede med den Gehalt, Sogneproesten nsd af

de Qvihowers Penge ; thi der siges senere, at Han oppebar

to Portioner af de 6 . ' ) M ed det oprindelige qvitzowste Gods

foregik omstder den sidste Forandring, at E r ik Ovitzows

Datier og hendcs M a n d C. v. P a p p e n h e i m folgte i

Aaret 1689, aldeles som andet Zordegods, „den Fjerdepart

af S t . Zorgensgaards Hospital med al Hospitalet tillig-

gende og dem arvelig tilfalden Zordegods og B on de r" — ,

det var et Held, at Kjoberen var Ejeren af Hvidkilde og

som saadan i Befiddelse af de ovrige 3 Fjerdedele.

D e G j o e r s P a rt var nemlig 1679 blevet folgt af den

fidste Gjoe som integrerende Deel af Hvidkilde, under N avn

af „Forsvar for S t . Jorgens Hospital den V» P a rt med

dets til- og underliggende Zordegods", til Kammerherre

W a l d . C h r . v. G a b e l l , og Han samlede nu 1689

') Fundatsm af 1735 kjender kun 4 Fattige og Prcrsten, som dele den Rente, der tilkommer de Qvitzowers Part (Hofm. S . 70), og ligeledeö i Prcestens Forklaring af 1705 hedder det, at Prcrsten tager to Parker og de 4 Fattige hver sin af bette G o d ö 's Landgilde.

26

hkle Hospitalets gamle Gods under sin Besiddelse. M a n

vjl ikke kunne fortanke en Kjober, der i Fvrbindelse med

et almindeligt Zordegods, erhverver nvglr Gaarde, paa

hvilke der hvile scrregne Forpligtelfer, om Han er tilbeieliz

til at fee disse Forpligtelfer mere i de factiste Tikstandes

Lys, end saaledes som en tidligere Adelsslagt mulig havde

tankt sig dem, som en Vedligeholdelse af den gamle catholste

Stistelfe. D en havde tabt bette P ra g i Tidernes Lob;

ingen hsiere Forvaltn ing betegnede den som en offentlig

Stiftelse. Saa re naturlig künde den nye Eje r betragte

den som et stört Fattighuus for Godset, som stvldr holdes

som det dar, og maatte dets Gods give et Overstnd, saa

havde Kjoberen sandsynligen betalt fin Net til bette. M a n

kan derfor ikke undre sig oder, om den nye E ie r indstrcry-

kede sig til at opretholde ststus q»o; der Var Ingen, der

künde paatale Hospitalets Ret, og om Fnndatser vidste

man aldeles Intet« da formadentlig de to Jnstrumenter af

1486 og 1590 vare forblevne hss de ronnovste Sl-egter,

ligefom da ogsaa det fidste krm var en Krmilievedtcegt.

M e « netvp vek Bsghndelsen af det 18de Aarh. blev

Stiftelfen plukselig draget for Lysct. D a man öfter K i n g y s

D sd gjennemgik heke Fyens S t i f t for at undersoze alte

vffentlige Stiftelsers Tilfiand, blev det ogsaa indberettet

for den da nedsatte Commission, at et Hospital forefandtes

i S t . Jorgensgaard, hvis- Tilstand krmde give megen An ?

ledning til Klager. V e l befandtes det snart, at det ikke

vedkom Bistoppens Boe, am her var Noget i Norden; men

ikke destomindre blev den da anstillede Undersogelse Ud-

gangspunrtet for -n Omdannelse af den gamle Stiftelse,

da det i ForbinVelfe Med den kingoste S a g s Afgjorelse blev

befalrt, at en Fundats stuld e oprettes for dev ne. Jfslge

Prcrstens Forklaring til Commissionen 1705 og, andre An -

27

givelser vare der vel endnu 24 Portioner i S t . Zorgens-

gaards Hospital; men da Praesten oppebar ty Portioner af

de Qvitzowers Part, vare der kun 22 Fattige; de havde

to Huse, eet til 18 paa de Gjoers Part, et andet til 4

paa de Qvitzowers; et tredie Var fcrlleds B ryggerhuus;

paa de Qvitzowers G rund laae endnu et H uus, hvoraf

Proesten oppebar Huusleien: det Var Boligen til de to

Portioner, Han nsd. Sam tlige Bygn inger vare B ind ings-

vaerk. Sogneproesten erkloerede for Commissionen, at de

vare i en stet Tilstand, og at de Fattige ikke sik, hvad der

tilkom dem af Godset. O g saaledes farholdt det sig vift-

nok, naar man seer, at det ansaaes for en Fordeel, at de

künde faae deels 8 Rdl., deels 12 Rd l. i Penge istedetfor

den Underholdning i Naturalier, som de 24 Bsndergaarde

et Aarhundrede for havde kunnet yde dem, og dog ejede

Stistelsen saameget Bondergods, at M atrik len af 1688 an

satte det til over 140 Td. Hartkorn, en Formue, hvorfor

det med Feie künde siges, som det blev sagt i Commis

sionen, at bette Hospital burde at voere det noeste efter

Graabrodre Hospital i Odense. Aarfagerne til denne sor-

gelige Tilstand ligge noer; een Var den almindelige Tilbage-

gang og Nod i Landbostanden i det 17de Aaarhrmdredes

sidste Halvdeel; meget Gods laae ode, og meget künde ikke

spare dm crldre Landgikde. D e Fattige flulde modtagr

deres Underholdning umtddelbar af Fcrsterne; men til at

inddrive deres Ret savnede de m let Abgang og en stoerk

Haand; de havde ikke loengere deres egen Foged, Herfla-

berne flulde haandthaeve dereS Ret, men de hoverigjorende

Bonders Opretholdelse var tildeels i Herstabets Interesse.

Desuden eonmrrerede de Fattige selv med Herflabet, idet

bette havde Herlighed og tildeels Anpart i Landgilde af de

samme Gaarde, og Herflabet k»;nde foroge ßne Krav, meksns

r s

Hospitalets Landgilde blev uforandret. Naar hertil endnu

kom Vansteligheden i at faae det, som Bsnderne leverede,

omsat i Penge eller ligelig fordeelt, künde det vel anbefale

fig som det Fordeelagtigste, dersom Hospitalslemmerne künde

faae en fast Underststtelse i Penge istedetfor Landgilden;

en saadan Omscrtning Var i Tidens Aand, og med den

fuldendtes Stiftelsens Overgang til dens sidste Skikkelse.

I Aaret 1719 blev det ved den Hoiesteretsdom, som endte

den kingoste S a g , paalagt Patronen Geheimeraad G a b e l

i Forening med Bistoppen, Provsten og Sogneproestcn at

forfatte en ny Fundats „efter forste Fundatorum In te n

t io n "; men under den fuldkomne M ange l paa Kundstab

om Hospitalets Oprindelse og crldre Fundatser, Var det

en meget' vanstelig Opgave at trcrffe de forste Stifteres

Oiemed og Tanke. M a n holdt stg til det Forefundne,

Overleverede, og dannede sig derefter et Billede af et al-

mindeligt Fattighuus, hvor forstjelligt bette end var fra

den gamle catholste Stiftelse. Baade Patronen og B i

stoppen afgik ved Doden, inden Fundatsen blev fcerdig.

E n kort Tid var Hvidkilde i Regjeringens Eie, for reste

rende Skatter, men 1725 blev den folgt til J o h a n L e h n

tilligemed Hospitalets Gods, som deri var „incorporeret."

Denne Patron bragte omstder Fundatsen istand 1735. A f

de Forhandlinger, der gik forud for den, sees adstillige ikke

»interessante T in g : i Fslelsen af det Vanstelige og M is -

lige i Naturalprcestationerne, var man strax enig i at fore-

trcrkke en Underststtelse i Penge; Patronen tilbsd at over

tage det Meste af Godset for en aarlig Afgift af 9 M k.

pr. Tsnde Hartkorn af den gjseste P a rt og 10 M k. af

den qvitzowste Part, hvilket Tilbud blev anbefalet af Prcr-

sten og antaget. Derimod foreslog Han forgjcrves at redu-

cere de 18 Fattige paa de G jsers P a rt til 12, og ligeledes

L9

at henloegge 18 Ndl. aarlig til Kirkens og Bygningernes

Vedligeholdelse; med Hensyn til det sidste Purict blev frem-

hoevet, at Patronen havde Herligheden af Godset som E r -

statning for Vedligeholdelsen, og det blev udtrhkkeligen og

gjentagende udtalt i Fundatsen, at bette paaligger Eieren

af Hvidkilde til evig Tid (§ 1 og 10— 11.) Fundatsen,

som under 2 Nov. 1736 blev kongelig confirmeret, inde-

holder meget noiagtige Bestemmelser om Proestationer af

Bromdsel, Kjorsel, D istributser og den hele Forvaltning,

og er Grundvolden for den hele Stiftelses nyere Skikkelse.')

D en stadfoester det Bestaaende, at der stak vcrre 24 Fattige,

deelte som for i de to Klasser, der ere ulige i T a l og i

Zndtcrgter; men da den billige stadfoester, at Praesten be-

holder de to Portioner af den qvitzowjke Part, blev der

i Virkeligheden kun 22 Fattiglemmer, 18 gjoeffe og 4

qvitzowjke. T il deres Underholdning reguleres nu, hvad der

havdes enten som Faelledsindtaegt (Qvoegtiende af Egense

og Soerup, Tavlepenge o. desl.) eller til hver P a rt isa r;

af sidste S la g s Var det omtalte Vederlag af Hvidkilde Hoved-

sagen, 132 Rdl. 3 M k. 3 ß. til de gjoeffe og 36 Rdl. 8 ß .

til de qvitzowjke; men ved S iden deraf beholdt begge P a r

ier nogle Levninger af Godset, saakaldet „reserveret Land

gilde at oppeboere in natura", en Anomalie, hvortil man

ikke feer nogen anden G rund, end at Patronen ikke- tilbsd

at overtage bette Gods mod det samme Vederlag, og dertil

kan atter have vaeret flere Aarsager, saasom at nogle Ejen-

domme kun vare Hufe, der allerede svarede Leie i Penge,

andre vare saaledes beliggende, at de ikke künde yde H o-

verie, saasom en Gaard paa ZEroe, eller mulig saaledes

frikjobte, at der ikke künde paalcrggeä dem Andet end den

') Den finde- i H o fm an n - Fundats. VI, bS-74,

3S

Landgilde, de allerede svarede; ligeledes havde hver P a rt

af de Faltige deres Deputat af Brcrndsel af Herregaarden

istedetfvr de Skove, som engang havde tilhort Stiftelsen,

men forlcrngst vare forsvundne i Heestabets; dog fik kun

4 Fattige paa de Qvitzowers P a rt Brcendsel, Prcrsten

ikke. Paa denne Maade faldt omtrent 8 Ndl. i Penge og

Ander! i nogle Naturalprcestationer paa hver Portion af

de Gjoers P a rt ; men de Qvitzowers fik Niere, nemlig over

12 Rdl. i Penge fdrudtn ligttsnde Naturalprcestationer.

Gründen Hektik Var, ät bisse Fattige foruden det fhenste

Gods, som forenedes Med Hvidkilde, endnu ejede bei jydste

Gods, som Sognrpvcesten besthrede og som indbragte 33

Rdl. 5 M k . 14 ß. asrlig. Ogsaa denne Forvaltningsform

stadfcrstedes af Fundatsen alene med Tilfoiende, at bette

Gods maatte scrlges, naar det idetmindste uddragtes til den

anforte aarlige Rente, og CapitaleN skulde da modtages af

Hvidkildes E ie r 2, 3). Ligeledes er det fvrmodentlig

kün Stadfirstelse af bestaaende Sk ik, naar det paalcrgges

Prcrsten at holde og Fattiglemmerne at drsoge en daglig

Bedetime hver Asten og M orgen i Kirken, og andet des-

ligr til Scrdeligheds og Ordens Overholdelse. A t H vid-

kildes E ie r alene stulde have Retten til at indlcrgge paä

alle Pladserne, stadfcrstes nu som en Uomtvistelig Ret ( § 12),

og dert. hele Stiftelse bragtes i det Hele i det crngeste Forr

hold til Herregaarden, idet Fuldmtrgtigen fra denne stulde

komme med alle Pengene og uddele dem i Prcrstens og

Hans Medhjcrlperes Paasyn, og gjore Afregning med Prcr

sten for det jydste Gods ( § 6). Ved S iden af Hvidkildes

E ie r nwvnes alene Sogneprcrsten som Tilsynsmand, og det

Maatte voere Ham, der havde at paasee, at de fik deres Net

deels af det reserverede Landgilde, deels af Herregaarden;

Han henvises atter til Stiftssvrtgheden, naar Hans Fore-

31

stilling rltrr Paatale blev uden V irkning, og saaledes brag-

tes endelig dettne Stiftelse tillige under et nht Overtilsyn,

hvorved de« alter udreves af den Ligestilling med almitt-

delige lorale Fattighufe, som ellers characteriserer htle F u n -

datsen: at Bistop, Provst og Sogneprcrst vare beordrede

til at deeltage i Fmrdatsens Affattelse, betegnede ikke nogen

anden Synsmaade, thi bisse vare Fattigvcesenets Forstan

dere, og det hovde vcrret conseqvent dermed, om Proesten

alene Var blevrn henviist til Bistoppens B iftand; men

man fslte maastee, at bette med Gods af forstjellig A rt

doterede Hospital, dog Var noget Andet end et Fattighuus

og idetmindste engang havde vcrret en af de kirkelige S t i f

telser, som skulde staae under Stiftslehnsmanden og B i

stoppen paa eengang. Skade, at man blev sig bette for

seent brvidst, efterat det factisk Var blevet til et almindeligt

Fattighuus.

Paa denne Fundatses Grundvold blev nu S t . Jo t»

gensgaards Hospital bestyret i henved 100 A a r saa-stille

og ubemcrrket, at der saagodtsom intet S p o r af det, der

stete med det, er blevet bevaret, ikke engang i Forhandlinger

eller Archiver. Fundatsens Ophavsmand J o h a n L e h n , hviS

Gods 1781 blev erigeret til Baronie, har udentvivl meent

Hospitalet det vel i alle Maader. D en Afgift, Han tilbod

af dets Bsndergvds, 9 ä 10 M k . Pr. Tonde Hartkorn,

künde vel synes ringe; men efter Fvrordn. 31 Jan. 1691

regnedrs en Tonde Hartkorn godt Bsndergvds for lO Rdl.,

hvoraf Renten Var dengang 2 Ndl., og naar Herligheden

tilhorte en Anden, stulde den fraregnes med en Trediedeel,

hvoraf folger, at Tilbudct ikke Var uforholdsmcrssigt til

Tidernes Vilkaar, ligesom det da ogsaa efter davcrrende

Kornpriser var omtrcnt 1'/, Tsnde B y g Pr. Üonde H art

korn. Efterat Fundatsen var stadfcrstet, indftiede J o h a n

32

L e h n ogsaa snart fit O rd med Hensyn til Bygningerne,

idet Han allerede 1738 istedetfor de tre Bindingsvoerkshuse

opferte eet nyt grundmuret Hospitalshuus, inddeelt i 12

Voerelser, hvoraf de 11 til 2 Lemmer hver og det 12te til

B ry g g e rs ; i hver af hine dar Kam in, og i bette vor O vn,

Bryggerkjedel ic .; mellem hver to Voerelser var en dobbelt

Skorsteen.') Ogsaa Kirken istandsatte Han 1737 og op

ferte Hvelvingen af Nyt. Saaledes samledes alle de

Fattige i een B yg n in g ; det H uu s til to af de qvihowske

Lemmer, af hvilket Prcesten oppebar Leien, var nu ene

tilbage af de gamle B ygn in ge r; det er i Tidernes Lob for-

svundet, enten det nu er nedbrudt eller indlemmet i Proeste

gaarden. Ester 1738 ere forsvrigt Distributionsproto-

collerne omtrent de eneste Kildcr for Hospitalets Historie

indtil 1811, og man finder der intet Andet end A a r for

A a r den selvsamme Uddeling; men under den skjuler sig i

det mindste een Forandring; thi i Slu tn ingen af forrige

Aarhundrede bragte Fuldmcrgtigen fra Hvidkilde alt hvad

der flulde uddeles, og Prcesten havde intet B id rag dertil

at yde af det jydske Gods. Dette forudscrtter, at bette

Gods er bleven folgt, men naar og hvvrledes, vides ikkez^)

ingen Historist E rind ring vidste det Mindste derom, da R e

visionen, som ferst 1816 synes at have faaet denne S t i f

telse under Behandling, omsider 1820 fpurgte om denne

Hospitalets Eiendom. M a n fegte i Prcrstens Archiv og i

Hvidkildes Archiv, men fandt In te t) man strev til Herreds-

') Saalrdeö lceseö i Indberetningin af 1748 (i Bispe Arch.) og i H o fm annS Fundats. Vl, 74. Bygningen staaer endnu vcrsentlig i samme Tilstand, »ord for Kirken, bannende den nordre Side af Kirkegaarden.

') Notits i Kirkebogen.') 2 Zndberetningen 1743 er det endnu under Sogneproesten.

33

fogden i HaMMerllM Hekred, i hvilket Gobfet laas, men

fik L l SV a t, at alte crkdre Thingboger vckte bkoeNbte, dg

Declfionen müatte omsider opgive at söge eftsr O plysü in»

get. Gftetregningen vifer kun dette, at Afgiften af det

fdktige jydskc Gods nu udrededes med det samme Belob,

som Proesten forhen svarede; de Fattige fik hverken mere

ellek mindre, kun Ptcesten havde tabt sin Jndfoestning og

Herlighed af dette fjerne Äods, Men Var ogsaa bkevet fri

sor Uleilightd og Anfvür. D e l ligger noer at formode, at

Hvibkildes Gier er gaaet tnd t PrcesttNs Forpligtelse og

har taget Godset til stg, eller ogsaa at Hospitalet har folgt

det jydjke Gvds og at Capitalen er blcdet sat i Hvidkilde;

kun bessnderlkgt, at Renten da netop blev de samme 3 3

Ndl. 5 M k. 14 ß .! eller flulbe et Overstud ftjule stg undet

en anden Capital, soin ikke kom ind under den fundats-

mcessige D iS tr ibu ts? en saaöan Capitalrente forekommer,

som vi snart stulle fee.

Udenftr Distributionsprotdcollen og »den noget S p o r

1 denne kommer en langt siorre Forandring pkudselig til-

fhne: det bereites i den i Aarek 1760 udgivne Deel af

H o fm a n n s Fundatser, efterat de 24 Pladser ere omtalte,

at „Ht. J o h a n K e h n til Hvidkilde har forbedret Hospi

talet med 6 Lemmer." Denne Notits stemmer godt over-

eens med det Factum, at der i forrige Aarhundrede fra

Hvidkilde aarlig uddeeltes 120 Ndl. foruden det Fundats-

moessige, uden at man i Begyndelsen af dette Aarhundreve

vidste nogct Noermere om denne Gave, end at det kaldtes

det Leh n fke L e g a t og tilstreves J o h a n Lehn . A t Han

virktlig har stiftet 6 nhe Pladser, er siensynligt deraf, at

der foruden den 1738 opforte B ygn in g staaer i S t . Jo r-

genSgaard et Mindre ligeledes grundnmret Fattighuus med

') VI, 42.

3

34

4 Vcrrelser og B ryggers, hvilket kaldes det n y e eller

Le h n sk e H o s p it a l. Saaledes har Z o h a n L e h n s gode

V illie udvidet den gamle Stiftelse betydeligt, idet den en

T id maa habe talt 28 Lemmer, og hver af de 6 nye Lem-

mer have havt omtrent ligesaameget som hver af de 4 paa

den qvitzowste Part. M e n ingen Fundats blev forfattet:

Stiftelsen maa voere gjort mellem 1743 og 1759, og Pen-

gene uddeeltes aarligen efter Vedtaegt af de folgende Lehns-

besiddere som det lehnfle Legat udenfor F u n d a t s m , l i g e -

som de flere tidligere Gaver til de Fattige. N aar Z o h a n

L e h n saaledes viste sig som Hospitalets V en og störe

Velgjorer, kan Han have seet sig bevcrget dertil ved Be-

tragtningen af den fordeelagtige Handel, Han havde gjort

ved at tilkjobe sig Godset, eller ved en Overtagelse og A f-

hoendelse af det jydfle Gods, men ogsaa alene af christelig

Kjoerlighed: en Gave af 120 Rdl. aarlig, som i M idten

af Aarhundredet Var henved 100 Tdr. Rüg, Var en For«

ogelse med ncrsten det Halve af hvad Hospitalet havde

tilbage. D et er, som om Stiftelsen flulde reise sig engang

endnu, inden den salbt til sin ncrrvoerende Fvrringelse, som

betegner Hospitalets sidste Periode.

Zordegodsets Ombytning med Penge viste omsider sin

beklagelige V irkn ing, da Pengenes Voerdie i Tidernes Lob

aftog i Forhold til Livets Fornsdenheder: fri B o lig og

Bromdsel samt 8 eller 14 til 20 Rd l. aarlig Var ikke me-

get allerede i Begyndelsen af bette Aarhundrede, da en

Tonde R ü g koftede 6 ä 8 Rdl. og en Tonde B y g 4 Rdl.

(1804— 6), men da Pengecrisen i Aaret 1811 endog bragte

Rugprisen op til 17 Rdl., foltes det Utilstrakkelige dobbelt.

D en davcerende Besidderinde af Baroniet, F ru R a n z a u

L e h n , ansogte derfor under 30 M a r t s 1811 om Tilladelse

') Dette seeö af Forhandlingerne i Aaret 18i l.

35

til at indffromke Portionernes Anta l til 16 istedetfor de

gamle 24, og da at fordele al Jndtcegten lige mellem dem.

Stiftssvrigheden anbefalede bette Andragende, og ved kon-

gelig Resolution af 13 Aug. 1811 blev den gamle Fundats

forandret derhen, at alle Hospitalets crldre Jndtcrgter til-

ligemed de 120 Rdl., som af Johan Lehn vare bestemte til

flere Fattiges Underhold, maa efter Fradrag af det, som

pro officio er tillagt Sogneprcesten, inddeles i 16 lige P o r-

tioyer, hvilke aarlig i 4 Terminer blive at uddele til 15

Fattige, saaledes at Een oppeboerer to Portioner.

Herved er Stiftelsens ncrrvcerende Tilstand begründet:

Adskillelsen mellem de tvende S la g s Pladser, som tilfoeldige

Forhold havde fremkaldt, er atter ophcrvet; Antallet af

Forsorgede, som endnu efter Reformationen var 26 og tid-

ligere vistnok meget stsrre, er indffrcenket til 15, men som

nff, formedelst J o h a n L e h n s Bygn ing, alle have Enevcr-

reifer. Ved den udelukkende Bescrttelsesret, som allerede

Fundatsen af 1735 tillagde Hvidkildes Ejer, var Stiftelsen

blevet ligesvm et Led af Godsets og senere Baroniets Jnd -

retninger, kun at Stiftsovrigheden havde T ilsyn med dens

Opretholdelse — istedetfor at den fordum som en offentlig

kirkelig Stiftelse havde ligget under Konge og B iffop og

staaet aaben for Svage og Lidende i et vidt Omfang.

Sorgeligst er Sammenligningen mellem Hospitalets M id ie r

nu og fordum, uagtet Jo h . L e h n s anseelige Legat; istedet

for Landgilde af 135 Td. Hartkorn Bsndergods har det

omtrent 200 Rdl., medens de faae reserverede Gaarde af

omtrent 12 Td. Hartkorn endnu med uforandret Land

gilde indbringe omtrent 12 Td. Ko rn Heller 50 Rdl.). Ester

bette Forhold vilde Hospitalet allerede kunne have havt over

') Almindelig anfoeeS denn« Resolution som dateret 15 August; menOriginalen, som findes i Bispearchivet, har Datum 13 August.

3*

36

160 Td. K o rn (ell. M O Rd l.) af det afhaenbede GodS, og

hvormeget mere bilde det ikke kunne habe habt, dersom det

havde kunnet forhsie Landgilden ester Tidernes M edfor

eller realisere Godset ester nuvcrrende Tibers Priser, om

det endog kun künde habe faaet 1000 Rdl. Pr. Tonde

Hartkorn af dets 145 Tender! Det er at haabe, at D a -

roniets Bestddere ligesom J o Han L e h n ville mindeS, hvil-

ken voxende Voerdie bette har erhvervet af denne Stiftelse,

og Tid ester andrn forbedve de Fattiges Kaa r og Stkstek-

sens Evner, om den ettdog ikke nogensinde kan vende til-

bage til hvad den ester sin Idee burde vrrre, et offentligt

Forsorgelsessted for en stör Deel a f det fydlige Fyen.

So m det nn er, habe Lemmerne vistnok G rund til at

paaskjonne Herflabets gode Mllke, ligesom Stiftssvrighedeu

har ved en grundig Revision af alle Detailler i Aarene

1820 og folgende sikkret og klaret alle dets Rettigheder.

Haven er fordeelt ester det nye Lemmetal 1812, Kirke

gaarden planeret og udlagt til Kirkesognets Gaarde og

Hufe 1825 og udvidet. I Stiftelsens Forvaltn ing er kun

foregaaet den Forandring, at saavel Kirken som Hospitalet

er blevet undergivet det almindelige S y n af Provsten, me-

dens Hospitalet isvrigt er forblevet under Stiftsodrigheden

og ikke underlagt Amtets Fattigdireetion som andre lorale

Hospitäler. M ed Proestegaarden foregaaer nu dm F o rm

dring, at den ved en forestaaende Ombygning faaer en

Jndlosningssum som almindelige Proestegaarde, m edm sFor-

holdene successiv have forandret sig i den Grad, at der

ikke mere er P lad s for den Betragtning, der udentvivl en-

gang har voeret erkjendt, at Proestegaarden som m inte

grerende Deel af Stiftelsens Bygn inger ogsaa havde K ra v

paa at vedligeholdes af dm.

37

D i l a g L

S ta tu t for S t . Jergenögaard - f 1486.Ester Manuskript i Karen Brahes Bibliothek.

V i K a r l ! med Guds Naade Bischop i Odenffe, G r e -

g o r iu s M a r s u i n , V o r kieris Naadige H erris ombuds-

mand paa Nyborg, H a n n s A n d e r se n , Borgmester i

Suenborg, N ie l s M o g e n s e n , H e n d r i c h J e n s e n , P e -

der E b s s e n , R s y t e r P e r s e n , O l l u f A n d e r s e n ,

M a d z . . . . och M a a r t e n Ve rchm es te r , Naadmcrnd

och Bymcrnd i samme sied, giorre Vitterlig, att Effter V o r

Kierre Naadige H erris befalling, Var vi forsamlet i S u e n

borg Raadstue dend fredag Nest Effter S t . Ambros» dag

A a r Esster guds byrd M c ll.x xx Sexte om Nogen god och

gudelig shiichning att shiche och scette Mellem dennem som

tistshichis och tillshichet E r , af fornte V o r Kierre Naadige

Herre att verre forsuar till S t . Jsrgensgaard, guodtz och

thiennere, som ligex «denfor suenborg, Och de Brodre och

ssdshinde, som dxr mdgiffuen E r och her Effter shiellig

Zndgiffuendis Vorder, da V i paa fornte V o r Kierre N a a

dige H erris fuldbyrd och Samtyche, O m H ans Naade saa-

ledes (vil), haffue vi saa sat och shichet, ferst om Av ls-

gagrbeu, M an d kaldxr Brydegaarden till fornte S t . Jorgens,

att dend som fornte gaard befider och bruge shall, Hand shall

agrlig giffue Se x Ortte B y g till alle sedshindis Behoff och

d n M Tiende, baade Kierchen och Prcrsten sonr aff A rrild

haffuer peret Seduane; Th i att fornte gaard haffuer arild

(a ltid ? ) giffuet Se x Ortte B y g till alle Sedsh indis Behoff,

»den nn det stund Zees Persen haffuer hasst fornte gaard,

doch hafde hr Claus Rsnou , der paa Hans Vegne, M ed

alle Ssdshinde V illie och tilladelse och giorde dennem

derforre aarlige fhllist och synderlige Villie, som de selffuer

38

kundgjorde och tillstode for os. fremdelis att det Landgilde

Och Reentte, som alle Var denne (Vordene?) och Thien-

nere giffue aarlige, der lige til fornte S t . Zsrgens, i Korn,

S m s r , penge, lamb, gies, h sn s och oldengielde hvad det

heldst er, dett shall alt sammen shifftis tillige Mellem alle

Ssdshinde och S in ge och V IH karste Ssdchinde, som shulle

vordene och arbeide om all derris bierring. Ztem shall

derris Praest aarlige haffue 5 M k. Penge for 3 Messer,

Hand shall sige for dennem i Kierchen Huer uge, vill Hand

och haffue E n Ssdshinde Deel M ed dennem, da shall Hand

dend haffue for att Hand er derris Sogneproest och shall

giorre dennem D e rr is Sacra: och shall Hand da gisrre

dennem Jntro it som J t andet Ssdchinde, der Jndgiffuis,

som Praesten tilforn giortt haffuer. Ztem E r det S a a , att

Nogen af de 8te Karshe, som shulle gange och fcrrdes effter

G uds Almisse paa alle derris Vegne, ere gifft och haffuer

hustru och doer . . . . s Hustru, da shal Hand Aldrig fiden

gisste fig Och ei Heller i andre Maader leffue i noget

u-qvemmelig leffuet, men leffue Reenliffuet, som Kloster-

mend bor at leffue, iche shulle de siuge gisste dennem, om

Nogen af derris foellig dse bliffuer, vden Nogen vil D h n is

at leffue vdi Egteshab med dend Siuge. Item dend derris

Ridesvend shall vcrrre, dend shulle alle Ssdshinde fielffuer

Krise, och shall Hand hafue tuende Ssdshinde Lod, och der-

for shall Hand giffue Tienerne M a d och O ll och laane den

nem huus, N aa r de yde derris landgilde, och shiffte derris

Reenntte och provisnt Jmellem dennem, som fsrst er R srt.

Jttem det giesteri, som Tiennerne shulle holde, der (det)

shall (Den) nhde, som tillshichet er af vor Naadige Herre

at verre derris forsuar, dog shall Hand dennem ey forgieste,

Meden Huer Tienner, som det formaar och haffuer goed

gaard, der effter shall holde hannem Tho Heste Thuende

39

Tider om Aaret och de der M inde r formaar, shulle holde

Hannen, Tho Hefte E n tiid om Aaret och shulle dog K lo

sters B u d holde H uu s med O ll (o: holde med H uus, O ll)

och Hestefoer, naar de farre effter guds Almisse. Zttem de

Tiennere, som giffue frihedspenge, shulle inttet Arbeid

giorre, och huilche iche giffue frihedspenge, de shulle gjorre

den derris forsuar serf et dagsarbeide i Rughssten och To

Dagsarbeide i Byghosten och hielpe hannem med Vogn, naar

Han fcrrdis till Thinge eller Andensteds i Closters Huerff

och M rinde. Sh a ll och rngen udscrttis af derris gaarde af

de Momdene (V o rdem ?) och Thiennerne som liger till fornte

S t . Jorgensgaard vden Welling (redelig?) Sh ie ll och med

Lougen, och naar Saadant skee fl-al, da shal det ffee med

Ridesuendens och Kierche Vergens fuldbhrd och Samtyche,

och shall der da nogen M inde giffues forre af nogen bollig

eller gaard, som bliffuer sted dort, da shall hun verre M u -

lig, huilchen M inde eller Gaffue Hand shall nhde, som er

tilshichet af fornte Vore Kiere Naadige Herre att voerre

derris forsuar. Zttem shulle de och haffue 3 lasse for

Huer Kierche Bloch och for de giemmer, som de haffuer

derris brefue och som liger (P riv ile g ie r?) vdi, och shulle

derris breffue ey andensteds fsrris eller verre uden i K ier-

chen, och till de 3 lasse shall den derris forsuar er, haffue

een nohll till E n lass och Proesten E n Nohell till E n lass

och Ridesuenden med Kierche Bergen E n N sye ll till den

3die laas, och shall ingen af bisse fornte haffue magt at for

men? Ridesuenden och Kierche Bergen at gange i blochen,

naar behoff giorris. Zttem shall till Kierckens Bygn ing

och ornsmvnts, der offner (s ie ) som kommer i baade blochene,

Siellegaffue, tafflepenge och det pund Korn, som T ind is till

Kiercken a f Brydegaarden, och hvis der till iche Behoff

giorris, det shall shifftis och deraf shulle Ridesuenden och

40

Kierche Bergen gisrre Kierchens Proust aarlig Regenshab.

Jttem shulle de och selffue for (forsee?) dennem med Hefte

och V o g n til at lade hendte G uds Almisse med S o m den?

nem giffuis aff gott solch och shulle sielffuer besorge dennem

foxring till fornte Hefte. Jttem er nogen, som plagede ere

g f saadan udydiffe Siuge, at de ey künde darre blandt

Karshe Menmste i de Herrett och de Gegen, som de lade

samle guds Almisse, da shulle de dennem indkreffue pch

shulle de indkomme uden nogen gaffue och serj der (det) i

deris M a g t och forxnue, da shulle de gioxre dennem Jntro it

som jtiftfprn haffuer veret seduane. Jttem shal der och

icke verre Karshe Ssdshinde Jnttet uden tzte Karshe, som

stufte gange effter de S iu g ig Begiering (Pjexgning) och

guds Almisse och de shufte haffue ligc Deel pch provpnt

med de ftuge som sorst er Rort, och naar Spdshinde mtten

S iu z ellcr Karsh afdser, da shasl all derris hoffuitlod bliffue

ved Csosteret och derris gohs till alle Ssdshinde behoff pch

ey arffuis ud af Glosteret. E r det saa att nogen S s d ?

shinde stg forbrhder, da shall Hans brsde bliffue ved S s d

shinde i Closteret, till alle derris behpff, forbrhder och

nogen Liffuet, da shall Hand xettis till Sundtz Herridtz

T ing och Hans guodh eller Brsde, som effter lougen er

forbrstt, shall bliffue till alle Ssdshinde behoff. Jttem

shall dend derris forsuar er Paa vyr kierre Naadige Herris

Vegne eh fyrhugge eller fprhugge lade eller forderffue C lo?

sters jhoue och eh lade hugge i dennem vden Ridesuendens

och Kierche Verg is Samthche. Item shulle alle Ssdshinde

och Huer scxdelis baade S iu ge och Karshe, Huer dag effter

att de kaldis Clostermend, lasse feinten pater no: och ^ vv

blsria Hxtimelig dags for otte S a n g s tieyner (tiennest?)

pch ellers Pp paa Dagen for middag femten pater no: och

Hve Istyrm fpr andre Pider, pch ym Aftensangstienner

41

(trennest?) femten pst, no. och ^ ve U s r is och bede t illG u d

for dem, dett sted forst funderit och dennem dertill haffue

patroncrit, for alle dennem, der giorre dennem till gode,

for Gudz (sic) och for alle Christen Stelle. Effter att

alle bisse formte artickle darre opkast, lcrßt og aabenbare kund-

giort for E r r i c k C h r i s t e n ß e n , som till shichet er af

V o rr is Kierre Naadige Herre att vcrrre forsuar till fornte

S t . Zsrgensgaard och guvdz, och for M ic h e l P o u e l ß e n ,

N e i m e r t M a d h e n och fleerre Sodshind, som darre fuld-

megtig giorde gf alle Sodshind paa derris Vegne, da fuld-

byrdet och samtsgte de paa alle S id e r fornte shichelße och

Artickle i alle Maade och nogis dermed paa alle sider. T ill

pdermcere befeestning at dennem nsyedis paa baade sider i

alle Maader som forshreffuet ftaar, da henge di dorre Z ig-

netter neben for bette breff. vstum snno et loco sup rs-

stictis.

B i l a g S .

Vedtsgt for S 1 Jorgensgaard af 15S0.Ester Afskrift i Karen DraheS Bibliothek, med enkelte Tilfsielser af

Hey i der kbh. Selffabs Skrister 6 Deel S. 5Z aftrykte Text, som rre -etegnede med s

W i Efferstreffne E r r i c h H a r n b i e r g e till M attrup,

Befallingsmand paa Hagenshou paa sin kiere Hustruis fru

A n n e N o n n o u s Vegne, F r u B e r g i t t e R o n n o u s till

Lychisholmb, F r u M e t t e N o n n o u till Hvitkield, F r u

K a r r e n R o n n o u till Hvitkield, Bekiender, at effterdi der

befindes attschillige wordenlighed och M isb ru g vdi S t i

Zsrgens Hospitall blant de sättige der sammesteds, Var di

den 30 Zanuarii Ao 1590 vdi den Heilige Trefoldigheds

N afn paa Hvidkield forsamlet och giorde kenne effter foll-

gtnde vrsgelige forordrsing: Forst det

42

Hospitall her effter som Hertill baade vdi Vores och dorre

Arffuinger och derris Effterkommeris Ti

veits vsefk er clownlosclet sisögtstofsksfnss vibliotskveits vsefk er clownlosclet...

Documents