unges motivation og læring¦g-1.pdfog at jeg skal gøre hvad jeg vil. det har jeg også indtryk af,...

Unges motivation og

læring

Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Et udpluk fra ‘Unges motivation og læring’

Selvom meget går godt i

uddannelsessystemet, og

mange unge er glade for at

gå i skole, giver stadig flere

undervisere udtryk for, at

det er svært at motivere og

engagere de unge.

Noemi Katznelson, [email protected]

Hvorfor er motivation relevant?

I 8 klasse oplever 39 % at

deres klassekammerater er

trætte af at gå i skole

72% af alle

erhvervsskolelærere oplever

at andelen af umotiverede

elever er øget

54% af alle

erhvervsskolelærere tror at

frafaldet på

erhvervsuddannelserne vil

stige

40 % af eleverne i

gymnasiet oplever

undervisningen som

ensformig

Under 30 % af eleverne i

gymnasiet oplever, at de er

med til at bestemme, hvad

der arbejdes med i

undervisningen.

Kun ca. 25% deltager

aktivt, 50 % deltager on-off

og 25 % deltager slet

ikke

Noemi Katznelson, CeFU, AAU

Vores perspektiv på

motivation


Tendenser og udfordringer i tiden på samfundsmæssigt niveau

• Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare eks. en opgave bedre end

andre og ikke om at forstå og løse den)

• Øget test- og nytteorientering

• Hastighedsoptik på unge

Utilsigtede konsekvenser:

• Alt oversættes til kompetencer - optimering

• Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer?

• Polarisering


Er vi på vej mod at stadig flere unge bliver

motiverede

for performance fremfor læring?


Ændret relationsgrammatik – forandring på kulturelt niveau

• Ændringer i relations-grammatikken ml. forældre og børn/lærer og elever

‘På Roskilde med mor’ - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring

Konsekvenser for skolen:

• Nye lærer og autoritetsrolle

• En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige

opmærksomhed

• En stadig større udfordring er at mobilisere

elevernes selvdisciplin og selvmotivation

Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere


Forskellige læringssituationer – på institutionsniveau

1. Motivation er den enkeltes sag

2. Motivation er selve det pædagogiske

omdrejningspunkt


Hvordan viser

motivationsproblemer sig hos

forskellige unge?

Noemi Katznelson, CeFU, AAU

Nogle yderpositioner

• Undermotivation: Altså, man er slacker, når man ikke

laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han

pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han

siger ikke noget…så han er bare en slacker!” (dreng)

• Overmotivation: Jeg tror bare, at jeg fik stress på et

tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om

natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg

skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte

inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden,

og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt

køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (pige)


Motivationskrisen handler om andet og mere end…

Kræver fokus på: • Mestringsoplevelser

• Oplevelse af relevans, nytte og mening

• Valgmuligheder og indflydelse

• Tilhørsforhold – emotionel og faglig støtte

• Mobilisering af selvdisciplin – at kunne ‘drive’ sig selv

• Uddannelsesselvtillid og uddannelsestillid


Uddannelsestillid

Oplevelsen af uddannelsestillid styrkes i

sammenhænge, hvor der sker en gensidig

vedligeholdelse af udviklingsprocesser –

herunder forventninger - mellem de unge, den

specifikke uddannelse, uddannelsessystemet

generelt og uddannelsessystemets ansigter. (Gørlich og Katznelson i Tidsskrift for Arbejdsliv)

Hvordan kan vejledningen spille en rolle her?

[email protected]

Oplevelser af

uddannelsestillid

[email protected]

”Jamen jeg gider ikke bare sådan en uddannelse hvor

man ligger lavt.

Jeg vil gerne være lidt sikker på at få arbejde, så. Men

det jo ikke så sikkert igen, men chancen er vel lidt større

ved at man har en høj uddannelse?

Der er jo ikke så mange arbejder tilbage til dem som

bare går ud og bliver tømrere og sådan noget.”

Oplevelser af

uddannelsesmistillid

”Jeg er ikke blevet egnet to gange, så fik jeg det på den

måde jeg er blevet skoletræt og ikke har lyst til at

kæmpe noget for at komme ind mere, så.

Det samme her faktisk. Da jeg fik min første

karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så

sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare

slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i

timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af

det, forstår du?”

[email protected]

Oplevelser af

uddannelsesmistillid

”Der var på et tidspunkt hvor jeg var inde ved lægen,

hvor jeg ville høre, om jeg havde fået en depression. Det

er sgu ikke særlig fedt at se alle ens kammerater være

færdige med skolen og alt sådan noget, når man er på

samme alder, og man så står og ikke engang er begyndt

på noget. (…)Altså han sagde så, at jeg ikke havde en

depression, men at jeg var alt for stresset. Altså at det

ikke gik, hvis man var i skole, med alt det stress der.”

[email protected]

Devaluering af uddannelse - Self made

Camilla Hutters & Noemi Katznelson, CeFU, AAU

Jeg har set eksempler på, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse.

Jeg har en kammerat, som har gået på landbrugsskolen og så til den

afsluttende prøve, som gjaldt det hele. Der fik han kopieret en opgave,

og så dumpede han de der 3½ år. Og så fik han arbejde ved Kvik-

køkkener og blev salgschef der. Og nu er han så ansat for et hollandsk

firma, så han er salgschef for hele Skandinavien. Han har ikke en

skid. Intet.

(Mandlig student uden uddannelse, Skive).

Hvordan kan man arbejde med motivation og læring?


Unges motivation

og læring

1: Anvendelse

og

nytteorientering

B: Fællesskab og lærings-konteksten

2: Mening, dannelse og kritisk reflektion

A: Den enkeltes interesse og

læring

Unges rationaler for uddannelse

har ændret sig 90’erne - Lystvalgs-

diskurs

Identitetsdannelse

•Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted.

• (Ung på en ungdomsuddannelse, 1999)

00’erne - Det planlagte

uddannelsesforløb

Kontraktstyring

•1: Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal.

•2: Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det!


10’erne – Konkurrencediskurs

Vindere og tabere

• Petrine: Altså jeg synes virkelig man skal droppe alt det der pres der er, og det kan man jo selvfølgelig ikke lave en lov om, men altså, jeg synes der er så meget pres fra samfundet

• Noah: De forventer for mange ting

• Petrine: Lige præcist, samfundet forventer at du, går i gymnasiet, får en uddannelse og klarer det godt, og det er altså ikke så skide nemt for mange



Svarene på udfordringen omkring

95 % målsætningen

90’erne - Lystvalgs-diskursen

Fokus på frit valg

• Uddannelse til alle unge

• Den fri ungdomsuddannelse

• EGU

• Reform 2000

• Tendenser:

• Individualisering

• Udbygning af udd.sys.

• Rummelige uddannelser

• Uddannelsesøkonomien vinder frem

• Frie uddannelsesvalg

00’erne - Målretningsdiskursen

Målretning af indsatsen

• Uddannelsesplaner

• Mentorordninger

• Særlige forløb for særlige unge

• Øget vejledning og mere målrettet vejledning

• Psykologtilbud

• Grundforløbspakker

• Tendenser:

• Individualisering

• Skærpet fokus på udsatte

• Niveaudeling

• Arbejdsmarkedets behov

• Frie uddannelsesvalg

10’erne – Konkurrencediskursen

Polarisering

• Pligt til uddannelse el. job

• Fjernelse af ungeydelsen

• Uddannelsesparathed

• Nye praksisrettede læringsformer

• Digitalisering -E-vejledning

• Tværgående samarbejde

• Kombineret Ungdomsuddannelse

• Dimensionering mellem EUD og Gym udd.

• Tendenser: • Tydelige krav

• Øget styring af uddannelsesvalg

• Fra vejledning til guid’ning til specifikke uddannelser og fag

• Stram styring – samarbejde - sammenhænge

• Fokusering af vejledning

• Arbejdsmarkedets behov

• -Fokus på rammer – ikke indhold


unges motivation og læring¦g-1.pdfog at jeg skal gøre hvad jeg vil. det har jeg også indtryk af,...

Documents