undervisningsplan pædagogik, samfund og kultur€¦ · 1 af 19 undervisningsplan uddannelse:...

1 af 19

UNDERVISNINGSPLAN

Uddannelse: Generel Pædagogik

Modul (nr. + navn): Modul 1 – Pædagogik, Samfund og Kultur

ECTS: 15

Semester + år: Efterår 2016

Undervisningssted: Århus

Modulansvarlig og e-mailadresse:

Lektor Karen Bjerg Petersen, [email protected]

Øvrige undervisere og e-mailadresser

Lektor Frederik Pio, [email protected]

Lektor Dirk Michel-Schertges, [email protected]

Lektor Søren P. Nagbøll, [email protected]

Lektor Jørn Bjerre, [email protected]

Ekstern lektor Søren Gytz Olesen, [email protected]

Udviklingskonsulent Helle Hvass, [email protected]

Undervisningssted

Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/

Undervisningsdato og tidspunkt

Se oversigt og under de enkelte sessioner

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Der henvises til gældende studieordning: Studieordning for kandidatuddannelse i Generel Pædago-

gik, DPU, 2011

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr

dningId=2316&sprog=da

Prøveform/eksamen

Der henvises til gældende studieordning:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr

dningId=2316&sprog=da

Tilrettelæggelsesform

Forelæsning og holdundervisning. I løbet af efteråret afleveres 2 gruppeopgaver. Aflevering af grup-

peopgaver er forudsætning for at indstille sig til portfolioeksamen på modulet.

Gruppeopgave 1 – obligatorisk: Sendes til [email protected] senest fre. 28.10.2015, kl. 12 Gruppeopgave 2 – obligatorisk: Sendes til [email protected] senest ons. 16.11.2016, kl. 12

Vejledning og feedback

Der er kollektiv feedback på gruppeopgaver. Der er kollektiv vejledning. Datoer fremgår af skema.

Evaluering

mailto:[email protected]






http://autumnschedule.au.dk/dk/

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=2316&sprog=da






2 af 19

Spørgeskemaundersøgelse fremsendes elektronisk til den studerendes AU e-mailadresse. Spørge-

skemaet udfyldes individuelt af de studerende næstsidste undervisningsgang, og resultatet drøftes

med de studerende på holdet sidste undervisnings-/seminargang. Se nærmere:

http://edu.medarbejdere.au.dk/undervisere/undervisningsevaluering/

Litteratur, som bedes anskaffet:

Kompendium til modulet. Kan købes i Stakbogladen, ultimo august primo september

Bourdieu, Pierre (1987): Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Durkheim, Émile (2000): Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels Forlag.

Opr.: ”Les règles de la méthode sociologique”. Paris: 1895

Goffman, Erwing (2001):Anstalt og menneske. - den totale institution socialt set (Paludans fi-

ol-bibliotek)

Hammerslev, O. & Willig, I. (red.) (2009): Refleksiv sociologi i praksis. Gyldendal Akademisk.

En række artikler og øvrig litteratur ligger på blackboard. Se undervisningsplanen.

Anbefalet litteratur:

Nedenfor finder du en vejledende litteraturliste. Listen kan dække for studieenhedens indhold og

temaer. Indtil du kan vælge mere efter egen interesse, er listen et godt bud på at tage fat på læsnin-

gen. Vær opmærksom på at bruge AU Library.

Andersen, Jørgen Goul og Jensen Per H.(red.) (2001). Marginalisering, integration, velfærd. Aal-

borg: Aalborg Universitetsforlag, 216 sider

Alrø, Helle og Kristiansen, Marianne (red.) (2004). Dialog og magt i organisationer. Aalborg: Aal-

borg Universitetsforlag, 262 sider

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.) (2000). Klassisk og moderne samfundsteori - 2. revi-

derede udgave. Kbh.: Hans Reitzel, 693 sider

Borch, Christian og Larsen Lars Thorup (red.) (2003): Perspektiv, magt og styring. Luhman og

Foucault til diskussion. København, Hans Reitzels Forlag, 297 sider. (Nicholas Rose' artikel er den

mest centrale).

Callewaert, Staff (1994). Kultur, pædagogik og videnskab: habitus-begrebet og praktikteorien hos

Pierre Bourdieu. Kbh. Akademisk Forlag, 201 sider

Dahler-Larsen, Peter (1989). Den Rituelle Refleksion - om evaluering i organisationer. Odense,

Syddansk Universitetsforlag, 179 sider

Due, Jesper og Madsen, Jørgen Stee (1990). "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem professi-

on og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og til-

lidsre-præsentanter. København: Danmarks Lærerforening

(Kapitlerne s. 357 -406 og s. 467 -509 er en grundig indføring i professionsdiskussionen)

Hirst, Paul (1997). Globalisering, demokrati og det civile samfund. Kbh.: Hans Reitzel, 187 sider

Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde, Roskilde Universitet-

forlag, 149 sider

Højrup, Thomas (1983) Det glemte folk. Institut for europæisk folkelivsforskning, 543 sider.

(En egnsanalyse og den teoretiske og begrebslige udvikling og forståelse af livsformsbegrebet, især s.

27 - 72 samt side 177-224 illustrerer teoretiske og metodiske problemer og sammenhænge mellem

etnografi, sociologi og antropologi)

3 af 19

Israel, Joachim (1976). Sociologisk Grundbog I. Kbh.: Gyldendal., sider 220

Israel, Joachim (1977). Sociologisk Grundbog II. Kbh.: Gyldendal., sider 211

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2007). Staten og den institutionelle pædagogik. Pæ-

dagogisk Sociologi Bind I. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 172 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal(red.) (2007). Modernisering af den offentlige sektor. Pæda-

gogisk Sociologi Bind II. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 143 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2009). Global Uddannelse – Lokalt Demokrati. Pæ-

dagogisk Sociologi Bind III. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 215 sider

Johansen, M. B. & Olesen, S. G. (red.) Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Århus: VIA Sy-

stime, 358 sider

Klausen, Kurt Klaudi (2002). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense, Syddansk Uni-

versitetsforlag

Pio, Frederik (2012). Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag. Om Ontologi og nihilisme i

uddannelse og undervisning. AU, IUP.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider

Weber, Kirsten (red.) (2003). LÆRING PÅ LIVSTID? Roskilde Universitetsforlag

Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Du bør være opmærksom på tidsskrifterne:

Dansk Sociologi, Distinktion, Social Kritik og Grus; Danmarks pædagogiske tidsskrift, Unge Pæda-

goger, Kvan, Vera, Social Pædagogen og Tidsskrift for Arbejdsliv.

Og ikke mindst de mange muligheder, der ligger som links på Blackboard.

http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/publishers/via-systime(49ac12b3-bf11-4293-be60-f9728f956c0e).html


4 af 19

Undervisningsplan

Session, dato, tid Undervisningstema Underviser

Studiestart, 22. og 23.8. 2016

Introduktion til DPU og kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik Studiegruppe-facilitering

Studiekoordinator Modulansvarlig Studerende m.fl

1 Ti 6.9.2016, 12.15-16

Introduktion til modulet. Professioner og pædagogiske strømninger Pædagogiske strømninger

Karen Bjerg Peter-sen

2 Ti 13.9.2016, 10.15-15

Om uddannelse, reproduktion, kapital og felt. Skitse til en ana-lyse af uddannelsessystemet

Søren Gytz Olesen

3 Ti 20.9.2016, 10.15-15

Forsknings- og undersøgelsesmetoder af pædagogisk praksis.

Forholdet mellem teori og metode indenfor pædagogisk sociolo-

gisk forskning. - Om data, metode, teori og forskningsperspek-

tiv.

Søren Gytz Olesen

4 Fre 23.9. 2016, 12.15-15

Institutionalisering, professionelle roller og synet på eleven, borgeren, klienten

Søren Gytz Olesen

5 Ti 27.9. 2016, 10.15-15

Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse

som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forsknings-

praksis i moderne samfund

Søren Nagbøll

6 Ti 4.10. 2016, 10.15-15

Indføring i kritisk teori Dirk Michel-Schertges

7 Ti 11.10 2016, 10.15-15

Modernisering af den offentlige sektor Dirk Michel-Schertges

Uge 42 - Efterårsferie

8 Ti 25.10. 2016, 10.15-15

Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærds-staten

Jørn Bjerre

9 Ti 1.11.2016, 10.15-14

Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædagogiske kategorier

Frederik Pio

10 Fre 4. 11. 2016, 9.15-15

WORKSHOP: fremlæggelse og diskussion af GRUPPEOPGAVE 1 - OBLIGATORISK

Sendes til [email protected] senest ma. 17.10.2016, kl. 12

Søren Gytz Olesen

11 Ti 8.11.2016, 10.15-14

Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenologisk belys-

ning

Frederik Pio

12

Ti 15.11. 2016, 10.15-14

Om teknisk rationalitet i pædagogik og uddannelse: systemteori og fæ-

nomenologi Frederik Pio

13

T0 24.11. 2016, 11.15-17

WORKSHOP: fremlæggelse og diskussion af GRUPPEOPGAVE 2 - OBLIGATORISK

Sendes til [email protected] senest ti. 22.11.2016, kl. 12

Frederik Pio

14

Ti. 29.11.2016, 9.15-12

15

Ti. 29.11.2016, 12.15-16

Opsamling på modulet

Forberedelse til portfolioopgaven/akademisk skrivning/

evt. introduktion til brug af AU Library

Karen Bjerg Peter-

sen

Helle Hvass

Lisbeth R. Carlsen

16

To.1.12.2016, 10.15-16

Gruppevejledning for studerende med Frederik Pio Frederik Pio

17

Fre. 2.12.2016, 9.15-15

Gruppevejledning for studerende med Søren Gytz Olesen Søren Gytz Olesen



5 af 19

Session 1

Dato, tid: Tirsdag 6. sep. 2016, kl. 12.15-16

Titel: Professionernes opståen og udvikling – professionsidentiteter i forandring 2) Pædagogiske

Strømninger 3) Introduktion til studieenheden: Pædagogik, Samfund og Kultur.

Underviser: Karen Bjerg Petersen

Formål:

At de studerende får en historisk forståelse for professionsbegrebet, professioners opståen, udvikling

og forskelligartede tilknytning til staten. Introduktion til pædagogiske strømninger. Introduktion til

studieenheden.

Indhold:

Et indblik i forholdet mellem stat og professioner – set i et historisk og nutidigt blik med afsæt i spe-

cifikke professioners historiske udvikling.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Brante, T. (2005). Staten og professionerne. I: Eriksen, T.E. & Jørgensen, A.M. (red): Profes-

sionsidentitet i forandring. København: Akademisk forlag. (Blackboard)

Eriksen, T. (2005). Professionsidentitet i forandring – Komparativ perspektivering. I: Erik-

sen, T.E. & Jørgensen, A.M. (red): Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk

forlag. (Blackboard)

Staugaard, H.J. (2011). Professionsbegrebet. I: Johansen, M. B. & Olesen, S. G. (red.) Profes-

sionernes sociologi og vidensgrundlag. Århus: VIA Systime. (Blackboard)

Nørgaard, E. (1991): Reformpædagogik, før nu og fremtiden. I Psyke & Logos, 1991, 12. (Ar-

tikel på blackboard)

Pædagogik – opslag fra leksikon.org og andre kilder

Reformpædagogik – opslag fra leksikon.org og andre kilder

Supplerende litteratur:

Dahl, H.M., Kristensen, J.E., Hansen, A.E. & Hansen, C.S. (2015). Pædagog-professionens historie og aktualitet. Bd. 1 – 2. København : U-press Hjort, K. (2011). Professionalisering af professionsforskningen: Hvad blev der af professionsforsk-

ningen? I: Johansen, M. B. & Olesen, S. G. (red.) Professionernes sociologi og vidensgrundlag. År-

hus: VIA Systime, s. 118-142

Laursen, P. F. m.fl. (2005): Professionalisering: en grundbog. Frederiksberg: Roskilde Universitets-

forlag.

Moos, L., J. Krejsler og P. Fibæk Laursen (red.), (2004). Relationsprofessioner: lærere, pædagoger,

sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. Kbh. : Danmarks Pædagogi-

ske Universitet.

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteraturen med henblik på især Brantes pointer omkring sammenhængen mellem statens og

professionernes udvikling. Se bl.a. hos Brante og andre forfattere 1) hvordan defineres professions-

begrebet? 2) hvilke årsager anføres som begrundelse for professionernes udvikling 3) pædagogiske

retninger efter 2. verdenskrig.


http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/publications/professionalisering-af-professionsforskningen(7ac38ead-3162-4adc-8fd4-b87283866940).html

http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/publications/professionalisering-af-professionsforskningen(7ac38ead-3162-4adc-8fd4-b87283866940).html


6 af 19

Session 2 Dato, tid: Tirsdag 13. sep. 2016, kl. 10.15-15

Titel: Om uddannelse, reproduktion, kapital og felt. Skitse til en analyse af uddannelsessystemet Underviser: Søren Gytz Olesen

Formål:

Målet er at de studerende erhverver sig en grundlæggende indsigt i forholdet mellem uddannelse og

samfund, herunder begreber om socialt felt, status og kapital, samt kvalificeres til at anvende be-

grebsapparatet konkret i forhold til analyse af pædagogiske problemstilinger.

Indhold:

En introduktion til P. Bourdieus begrebsapparat og sociologiske teori.


Bourdieu, Pierre (1987): Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag. (Anskaffes).

Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels

forlag, kap. om Pierre Bourdieu.

Callewaert, Staf (1994). Kultur, pædagogik og videnskab: habitus-begrebet og praktikteorien hos

Pierre Bourdieu. Kbh. Akademisk Forlag, 201 sider


Læs bogen Refleksiv Sociologi i lyset af følgende spørgsmål: Hvordan kan habitusbegrebet kvalificere en forståelse af børns og elevers praksis i daginstitution og skole? Hvordan kan begrebet om sym-bolsk magt kvalificere en forståelse af de begreber der knytter sig til den aktuelle uddannelsesdebat? Forbered desuden en kort begrebsafklaring af de begreber i finder hos Bourdieu. Forhold jer til føl-gende spørgsmål under læsningen: Hvad er et felt? Hvordan afgrænses et felt? Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kunne tale om et felt? Hvilke sammenhænge kan der være mellem felter?

7 af 19

Session 3

Dato, Tid: Tirsdag d. 20. sep. 2016, kl. 10.00 – 15.00

Titel: Forsknings- og undersøgelsesmetoder af pædagogisk praksis. Forholdet mellem teori og me-

tode indenfor pædagogisk sociologisk forskning. - Om data, metode, teori og forskningsperspektiv.

Underviser: Søren Gytz Olesen

Formål:

Det er målet at de studerende opnår indsigt i relationen mellem teori og metode i pædagogisk forsk-

ning, forskningens status som social virksomhed i forhold til aktuelle forventninger til forskningens

rolle som repræsentant for både en oplysningsidé og en nytteværdi.

Indhold:

Der arbejdes med analyser af egne cases eller forskningsrapporter samt kritisk stillingtagen til disse

som grundlag for en diskussion af forholdet mellem empiri, teori og metode. Introduktion til kritisk

realisme (Thomas Brante), socialkonstruktivisme og objektkonstruktion (P. Bourdieu).


Dahler-Larsen, P. (2010). At fremstille kvalitative data. Serie: University of Southern Den-

mark Studies in History and Social Sciences, vol. 246. Odense: University of Southern Den-

mark. Kapitel 3.

Durkheim, Émile (2000): Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels For-

lag. Opr.: ”Les règles de la méthode sociologique”. Paris: 1895. (Anskaffes)

Hammerslev, O. & Willig, I. (red.) (2009): Refleksiv sociologi i praksis. Gyldendal Akade-

misk. (Anskaffes)

Brante, T. (2009): ‘Kategorins makt.’ I Eliasson-Lappalainen, R., Meeuwisse, A., Panican,

A. (eds). Den berusade båten. Lund: Arkiv förlag.


Litteraturen læses som forberedelse til temaet. Hver enkelt studerende bedes indsamle 1-2 eksem-

pler på forskningsrapporter/-papirer i/om det pædagogiske område som repræsenterer forskellige

tilgange og metoder til pædagogiske forskning, og som studeres i forhold til den opgivne litteratur.

8 af 19

Session 4

Dato, tid: Fredag d. 23.sep. 2016, kl. 12.15-15

Titel: Institutionalisering, professionelle roller og synet på eleven, borgeren, klienten (Goffman,

M. Lemont, Mik-Meyer m.fl.).


Formål: Målet er at de studerende erhverver sig en grundlæggende indsigt i forholdet mellem socia-

lisering og opdragelse på et institutionelt niveau.

Indhold: Der arbejdes med begreber om normalisering, tilpasning, socialisering og konstruktion af

sociale roller. Diskussion af deltagerobservation og mikro-sociologiske metoder indgår i temaet.


Goffman, Erwing (2001):Anstalt og menneske. - den totale institution socialt set (Paludans

fiol-bibliotek) (Anskaffes).

Järvinen, Margaretha og Nanna Mik-Meyer (2003): At skabe en klient - institutionelle iden-

titeter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. (Anskaffes)

Sayer, Andrew (2005): ”Class, Moral Worth and Recognition”. Sociology 2005 39: 947 .

British Sociological Association.

Lamont, Michèle & Viràq Molnàr (2002): ”The Study of boundaries in the Social Sciences”.

Annu. Rev. Sociol. 28:167–95

Forslag til supplerende litteratur:

Nils Mortensen, Jørgen Elm Larsen & Margaretha Järvinen (2004)(red.): Det magtfulde møde mel-

lem system og klient. Aarhus Universitetsforlag.


Læs teksterne grundigt, og tag stilling til følgende spørgsmål: Hvordan indgår kulturelle værdier og

normer i skabelsen af sociale forskelle? På hvilke måder materialiseres kulturelle værdier og normer

i både institutionaliserede sammenhænge samt i hverdagslivet i øvrigt? Vurder også de videnskabs-

teoretiske positioner i de forskellige tekster.

9 af 19

Session 5

Dato, tid: Tirsdag d. 27.sep. 2016, kl. 10.15-15

Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pæ-

dagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser: Søren Nagbøl

Formål:

At give den studerende adækvat viden og orienteringsmidler til brug i egen og andres samfundsmæs-sige og pædagogiske praksis i en verden under stadig forandring. At vise hvorledes procesorienteret teori og viden om samfund, kultur- og individuel identitetsdan-nelse fra Marx, Freud, Elias kan forbindes til en forståelse af samspillet mellem kultur, samfund, ha-bitualisering og socialisering.

Indhold:

Sessionen vil på baggrund af Marx økonomikritik og Freuds psykoanalyse give en introduktion til

civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi. Vi tematiserer disse ansatser som forarbejder til

en sociologisk centralteori. Vi påpeger de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømnin-

ger som processociologien har iværksat.


Marx, K (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København

1974. s. 13-16. (Blackboard)

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero

4/ December 2012. s. 99-107. (Blackboard)

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk

Årbog, s. 157-194. (Blackboard)


Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels

forlag, kap. om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51.

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinkti-

oner s.17– 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universitetsforlag,

Århus.*

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tids-

skrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127-153.*


Læs og gennemarbejd de ovenævnte tekster og forbered jer på følgende spørgsmål.

- Hvad er det for en vending der ligger i Marx Feuerbach teser fra tanke/ ide til praksis - Hvilke konsekvenser har det for vores opfattelse af forholdet mellem samfund, pædagogik og

socialisering. - Hvad mener Elias, der er sociologiens genstandsområde og hvorledes forholder i jer til denne

opfattelse. - Hvad er det centrale i Comtes opfattelse af sociologiens funktion - Hvad er kendetegnende for begrebet figuration - Hvori ligger den afgørende forskel imellem det etnocentriske menneskebillede og forestillin-

gen om en figuration af interdependente mennesker - Hvorledes kan spillemodellerne bruges til at forstå det samfund vi lever i nu om dage

10 af 19

Session 6

Dato, tid: Tirsdag d. 4.okt. 2016, kl. 10.15-15

Titel: Indføring i Kritisk Teori: Fremmedgørelse, emancipation og (ud)dannelse

Underviser: Dirk Michel-Schertges

Formål:

At give de studerende en fundamental forståelse af de filosofiske forudsætninger og sociologi kom-

pleksitet i den kritiske teori

At den studerende lærer at relatere disse teorier i lyset af dannelse/ ”Bildung” og emancipation.

At kunne analysere moderne sociale udviklingstendenser ved hjælp af de præsenterede traditioner

og teorier.

Indhold:

Kritisk teori er på engang teori og praksis baseret på de teoretiske metodologier der kan føres tilbage

til Karl Marx og Sigmund Freud. Derfor vil der i denne session blive rettet fokus mod de essentielle

teoretiske forudsætninger som kendetegner Karl Marx’ arbejder. Karl Marx teoretiske grundlæggen-

de antagelser vil blive analyseret og perspektiveret i lyset af dannelse/Bildung og emancipation.

Denne koncept vil blive præsenteret og diskuteret på baggrund af den dialektiske materialisme og

relateret til begreberne udbytning og fremmedgørelse. I forlængelse heraf vil ”Frankfurterskolen”

blive introduceret og relateret til Marx tankebygning.


Horkheimer, Max (2015). Traditionel og kritisk teori, i: Ebbensen, Leif (red.) Klassisk kritisk

teori. Braband: Folraget-Reflect, s. 7-52

Israel, Joachim (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociolo-gisk analyse. København: Bibliotek Rodos

Marx, Karl (1845). Teser om Feuerbach. In: http://www.marxists.org/dansk/marx/45-

feuer.htm(last access: 15.04.2013)

Michel, Dirk (2008). Uddannelse som potentiel frigørelse: Til dialektikken hos Theodor W.

Adorno og Heinz-Joachim Heydorn, i: Nørholm, M./Jensen, K. og N. Rosendal (red.): Studier

af pædagogisk praksis. Pædagogisk sociologi IV. København: Danmarks Pædagogiske Univer-

sitetsforlag, s. 161-186.

Supplerende litteratur:

Engels, Friedrich (1973/1876). Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske, i: Karl Marx and

Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2, København, Forlaget Tiden.

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm (last access: 15.04.2013)

Giddens, Anthony (1990). Nation State and Violence. Cambridge: Polity Press.

Harvey, David (2010). A companion to Marx’s Capital. London/New York: Verso.

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1:

Means and Ends, page 3-39)

Marcuse, Herbert (1970) Eros og civilisation. København: Gyldendals Uglebøger.

Marxistisk Internet Archive: se Dansk Afdeling http://www.marxists.org/dansk/index.htm

(last access: 15.04.2013)


1) Læs “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss

this with your peer students.

2) Læs artiklen “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) and think about how Hork-

heimer’s main assumptions are related to Marx’s Feuerbach thesis’.

3) Mark in “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) the three most important sentenc-

es and grade them from one to three in their importance.

http://www.marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm

http://www.marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm

http://www.marxists.org/dansk/index.htm

11 af 19

Session 7


Titel: Modernisering af den offentlige sektor

Underviser: Dirk Michel-Schertges

Formål:

To aquire knowledge about the sociological theories connected with the idea of modernization

To get a theoretical understanding of the changes in the public sector with respect to economy, struc-

ture, politics and ideology

To reflect the notion of use and exchange value and how this concept is the neglected basis for the

commodification of (higher) education

Indhold:

The session ”Modernisering af den offentlige sektor” will deal with existence and the use of organiza-

tions and institutions and its “hidden curriculum”. The focus will be on instrumental reason, neo-

conservative and neo-liberal thinking and its “way” to the modernization of the public sector. The

transformation of (public) institutions and organizations and its “outcomes” will be analyzed and

discussed using national and international examples, for example in higher education.


Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007). Modernisering af den offentlige sektor. Kø-

benhavn, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 33-76

Hjort, Katrin (2005). Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universi-

tetsforlag, (særlig s. 7-24)

Esping-Andersen, G. (1990). The Three Political Economies of the Welfare State, in: Three

Worlds of Welfare Capitalism. New Jersey: Princeton University Press, s. 9-34

Adorno, Theodor W./Becker, Helmut (1983). Education for Autonomy, in: Telos 56, s. 103-110

Michel-Schertges, Dirk/Jensen, Knud (2010). Transforming of Educational Institutions after

GATS – Consequences in Social Relations as Corporation, Competition and State Regulation,

i: Journal for Critical Education Policy Studies, vol.8. no.2, pp. 311-328


Karl Marx (1859). Critique of Political Economy. Part I THE COMMODITY; http://www.marxists.org/archive/marx/works/1859/critique-pol-economy/ch01.htm

Sünker, Heinz (2006). Democratic education: educating for democracy, in Transnational Curricu-lum Inquirz 3 (2) http://nitinat.library.ubc.ca/ojs/index.php/tci/article/view/26/47 (last access 28.06.2011)


Think about your experiences at your former workplace and/or public institutions and think about

the organization and praxis with respect to democracy. What do you think can be explained by the

literature above and what still remains unclear.

NB: AFLEVERING AF GRUPPEOPGAVE 1 sendes til Søren Gytz Olesen [email protected]

senest ma. 17.10.2015, kl. 12. Opgaveformulering lægges på blackboard

http://www.marxists.org/archive/marx/works/1859/critique-pol-economy/ch01.htm

http://nitinat.library.ubc.ca/ojs/index.php/tci/article/view/26/47


12 af 19

Session 8


Titel: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten

Underviser: Jørn Bjerre

Formål:

Sessionen introducerer til forholdet mellem magt, viden og subjektivitet. Den tager udgangspunkt i

Foucaults arbejde med en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og

”normalisering” udspiller sig. Fokus er på, hvordan subjekter formes via pædagogikkens relationel-

le praksis, og på at forbinde forhold som stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøgleka-

tegorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik.

Indhold:

Undervisningen introducerer til Michel Foucault (1926-1984), idet den interesserer sig for, hvordan

hans perspektiv på uddannelse lader sig anvende med henblik på at analysere og fortolke pædago-

giske fænomener. Der er særligt fokus på Foucaults forestilling om, hvordan, hvad der kan tænkes

og siges, er styret af en given periodes ”vidensregime”, dvs. af et kollektivt delt tankesystem. Fou-

cault indfanger dette med sit begreb om diskurs, som netop angiver, hvordan menneskets tanker og

udsagn er struktureret. Pointen er således at Foucault ikke blot er relevant i forhold til den sociologi-

ske analyse af viden, men mere generelt af pædagogikken som ramme omkring brugen af viden i

udformningen af subjektivitet.


Bjerre, J. (2015): ” Den metateoretiske vending. Nye sociologiske problemer og teorier”, i: Pæda-

gogisk sociologi et overblik, kapitel 4, s. 91-113.

Foucault, M. (1991) “The means of correct training”, 170-194 in: Discipline and Punish (London,

Penguin).

Foucault, M. “Panopticism”, pp. 223-239 in: Ways of Reading: An Anthology for Writers. Bar-

tholomae, David and Tony Petrosky. 6th edition. Boston, MA. Bedford/St. Martin's.

Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008); Foucault. Frederiksberg: Sam-

fundslitteratur (kap. 13: ”Velfærd, sikkerhed og ledelse” og kap. 14: ”Ledelse af andres selvledelse”).

Øvelsestekst:

Barbara Grant (1997): Disciplining Students: the construction of student subjectivities. British Jour-

nal of Sociology of Education, 18(1), 101-114 *


Teksterne læses, idet der særligt fokuseres på øvelsesteksten. De studerende bedes diskutere rele-

vansen af Foucaults teori for forståelsen af, hvad uddannelse og pædagogik er. Hvori består det sær-

lige i hans tilgang i forhold til andre kendte tilgange? Hvilken anvendelse gør øvelsesteksten af Fou-

caults perspektiv?

13 af 19

Session 9

Dato, tid: Tirsdag d. 1. nov. 2016, kl. 10.15-14

Titel: Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædagogiske

kategorier

Underviser: Frederik Pio

Formål:

At den studerende danner sig et overblik over centrale kulturelle udfordringer, der gør sig gældende,

når man arbejder med pædagogisk praksis i nutidens verden

At den studerende reflekterer over forskelle mellem socialkonstruktivistiske og fænomenologiske

tilgange til pædagogisk tænkning.

Drøftelse af forskelle mellem ontologi og sociologi.

Indhold:

Vi er alle i dag en del af et globalt orienteret, multikulturelt paradigme. En mangfoldighed af per-

spektiver med hver sin sandhed. Der stilles skarpt på spørgsmålet om der bag denne fokusering af

pluralitet og frisættelse lurer en potentiel sammenhængsløshed? Og hvad er i givet fald konsekven-

serne af dette inden for pædagogisk sammenhæng?


Barnacle, R., Dall’Alba, G. (2007) ’An ontological turn for higher education’. Studies in high-

er education, Vol. 32, no. 6, pp. 679-691.

Hansen, F. Thorbjørn (2008) At stå i det åbne. Kbh. Hans Reitzel, s. 240-257; 323-346; 356-

364 (uddrag fra kapitel 4 og 5).

Pio, F. (2013) ’Væren-i-verden’ & ’Skolens verden’. I: Introduktion af Heidegger til de pæda-

gogiske fag (sektion A + B), s. 17-58.

Rasmussen, Jens (2004) Undervisning i det refleksivt moderne (s. 247-264; 274-277). Kbh:

Gyldendal, del III.

Zahavi, Dan (2005) ’Fænomenologi’ I Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori. DR:

Multimedie (kapitel 5).


Collin, Finn (2003) ’Socialkonstruktivisme i humaniora’ i Køppe (ed.) et.al. Humanistisk viden-

skabsteori. DR: Multimedie (kapitel 10).


Teksterne Pio : 2012; Barnacle D’Aalba: 2007; Hansen: 2008 udgør forskellige tydninger af hvorle-

des den ontologiske vending (der udvikles hos den tyske fænomenolog Martin Heidegger) går i kon-

takt med grundspørgsmål inden for uddannelse og pædagogik. Disse tre tekster hører således til in-

den for samme forståelsesramme. Centrale begreber hos Thorbjørn Hansen som ’Natalitet’ (Arendt)

og ’Undren’ (Hansen) bør man hæfte sig ved.

Teksten Zahavi:2005 er mere end bred indføring i ’fænomenologi’ som det videnskabsteoretisk

grundlag der er ude at gå i teksterne ovenfor. (Den kan evt. holdes op ift. Collin 2003 i forhold til

spørgsmålet om hvilke forskelle der er på (i) verden som social konstruktion og (ii) verden som fæ-

nomenologisk livsverden).

Teksten Rasmussen: 2004 er en form for indirekte opvarmning til et underliggende tema: nemlig

systemteorien som en (iflg Alexander von Oettingen) magtfuld diskurs i pædagogikken, der ser ver-

den som en systemisk konstruktion og derved bringer sig selv i modsætning til det Heidegger inspi-

rerede fænomenologiske projekt. Prøv i din læsning at læg mærke til hvori forskellen består.

14 af 19

Session 10

Dato, tid: Fredag d. 4. nov. 2016, kl. 9.15 – 15.00

Titel: Workshop 1 – Fremlæggelse og diskussion af gruppeopgave 1


I session 10 fremlægger grupperne gruppeopgave 1, samt får respons fra underviser og medstude-

rende på deres opgave.

NB: AFLEVERING AF GRUPPEOPGAVE 1 sendes til Søren Gytz Olesen [email protected]

senest ma. 17.10.2015, kl. 12. Opgaveformulering lægges på blackboard


15 af 19

Session 11

Dato, tid: Tirsdag d. 8. nov. 2016, kl. 10.15 – 14.00

Titel: Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenologisk belysning


Formål:

At den studerende kommer til en første forståelse af de konsekvenser, som det konstruktivistiske

‘cultural turn’ har haft inden for human- og samfundsvidenskaberne. Overvej i hvilket omfang

sandheds-begrebet som konsekvens heraf er blevet relativeret?

At den studerende kommer til en forståelse af socialkonstruktivisme og fænomenologi som to for-

skellige, teoretiske forudsætninger i aktuel uddannelsesforskning

At den studerende reflekterer over forskellen mellem relativisme og essentialisme

Indhold:

Hall (1997) gør gældende et socialkonstruktivistisk kultur-begreb. Her overfor finder Dreyfus (Pio

2012; Dreyfus 1986) på tværs af regionale kulturelle praktikker en essentielt menneskelig ekspertise.

Denne analyse peger på en fænomenologisk kultur-forståelse. Sidstnævnte position underbygges af

Hansens og Løgstrups fænomenologisk forankrede tanker om skole, opdragelse og pædagogik. Er-

stad fremdrages som eksempel på en metode hvormed man kan lave en fænomenologisk interventi-

on i det pædagogiske felt.


Pio, F. (2012) ’Læring’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion C), s. 61-

92.

Hansen, F. Thorbjørn (2010) Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddan-

nelser. DPU: AU, s. 235-262 (uddrag af kapitel 6); s. 291-301 (uddrag af kapitel 7).

Erstad, Inger Helen (2013) ’Kundskabsværkstedet som sted for refleksion af erfaring’ (s. 63-

90). I: (red.) Erstad, et. al. Kunnskapsverkstedet. Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 4).

Hall, S. (1997) ‘The Centrality of Culture’. I Media and Cultural Regulation. London: Sage

(1997), s. 208-236.


Løgstrup, K. E. (1981) ‘Skolens formål’ I: Solidaritet og kærlighed, s. 44-57.

(red.) Reinsholm, N., et. al. (2001) Pædagogiske grundfortællinger. Århus: Kvan, s. 95-104; 236-

245 (kapitel 7, 18 om Løgstrup).

Donelly, J. F. (1999) ’Schooling Heidegger: on being in teaching’. Teaching and Teacher Education,

15 (1999), 933-949.

Van Manen (1990) Reseraching lived experience, s. 76-96 (kapitel 4).


I denne forelæsning vil vi undersøge i hvilket omfang den fænomenologiske tænkning dukker op i

jeres egen pædagogiske praksis (se på BB den omdelte øvelse i praksisfortælling). Dvs. om vi med

afsæt i vores egne praksiserfaringer ad den vej kan tilnærme os nogle af fænomenologiens pointer. I

den første forelæsning jeg havde med jer, der kiggede vi på dette ad teoretisk vej. Nu afprøver vi så

fæno-tilgangen via praksis-siden. De fænomenologiske tekster til denne gang er Pio: 2012; Hansen:

2010; Erstad: 2013; (evt. Løgstrup: 1981). Disse hører altså sammen i en grundlæggende fænomeno-

logisk orientering (selvom de i øvrigt er meget forskellige).

Jeg har medtaget teksten Hall: 1997 som er en socialkonstruktivistisk bestemmelse af kultur-

begrebet. Her vil vi prøve at identificere forskellen på (i) den fænomenologiske beskrivelse af en livs-

verden (tysk: Lebenswelt) til forskel fra Halls ovennævnte konstruktion af et postmoderne magt-

videns ’kultur’-begreb.

16 af 19

Session 12


Titel: Om teknisk rationalitet i pædagogik og uddannelse: systemteori og fænomenologi


Formål: At den studerende opnår indsigt i ’teknik’ og ’teknisk rationalitet’ som pædagogiske begre-

ber. Dette med særlig henblik på den fænomenologiske kritik af pædagogikkens teknificering.

Indhold: Heideggers teknik-kritik som grundlag for en fænomenologisk pædagogik (Van Manen

1982).

Rasmussens begreb om det refleksivt moderne. Om konsekvenser for læring og didaktik i dette lys.


Pio, F. (2012) ’Skolestyring – om Heidegger og teknisk rationalitet’ I: Introduktion af Heideg-

ger til de pædagogiske fag (sektion F), s. 215 - 276.

Kemp P. (2012) ’Den lærerløse skole’ & ’Kampen om dannelse’. I: Filosofiens verden (s. 269-

292). Viborg: Tiderne skifter, (kapitel 16 + 17).

Van Manen, M. (1982) ’Phenomenological pedagogy’. I: Curriculum Inquiry, vol. 12, no. 3, s.

283-299.

Gundem, B. Bjørg. (1998) ‘Mål-middel pædagogik’. I: Skolens oppgave og innhold (s. 160-

183). Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 9).

Laursen, Per Fibæk (1997) ’Refleksivitet i didaktikken’. I: Jacobsen (red) Refleksive lærepro-

cesser (s. 60-77). Forlaget Politisk Revy.

Rasmussen, J. (1996) Socialisering og læring i det refleksivt moderne (kapitel 2-3). Køben-

havn: Unge pædagoger, s. 33-70


Standish, P. (1997) ’Heidegger and the technology of further education’. Journal of Philosophy of

Education, Vol. 31, no. 3, 439-459.

Forberedelse til undervisningen: Sessionen tegner en bevægelse gennem tre klumper:

(i) Teknificering af pædagogikken (Gundem: 1998; Pio: 2012)

(ii) Fænomenologi som modgift til denne teknificering (Kemp 2012; Qvortrup/Kemp kronikker på BB; van Manen: 1982,

Tao Ruspolis film på BB).

(iii) Socialkonstruktivistisk forståelse af kultur og samfund (; Rasmussen: 1996; Laursen 1997; evt. Hall: 1997 fra forrige ses-

sion)

Ad (i): Teksten Gundem: 1998 handler om teknificering af pædagogikken (som mål-middel kalkule). Det er her en pointe at system-

teorien i den aktuelle folkeskole reform fra 2014 ligger til grund for denne type målstyringspædagogik.

Teksten Pio: 2012 udfolder begrebet om ’teknisk rationalitet’ i skolens verden. Og er en fænomenologisk kritik af pædagogikkens

aktuelle teknificering. Konstruktivistiske videnstyper glemmer verden som ontologi og reducerer dette til uforpligtende, private

konstruktioner. Dette ender i det der hedder nihilisme (Pio: 2012, sektion E). Teknificeringen af pædagogik er et symptom på denne

nihilisme.

Ad (ii): De to kronikker der er lagt på BB (af Kemp og Qvortrup) er eksempel på den kamp om pædagogikken der pt. føres mellem

konstruktivistisk-systemteoretiske positioner (Qvortrup) og åndsvidenskabelig-fænomenologiske-hermeneutiske positioner (Kemp).

Teksten Van Manen: 1982 er et bud på hvad en fænomenologisk pædagogik kan handle om. Hjemme øvelsen til Tao Ruspoli’s film

’being in the world’ ligger i forlængelse af Van Manen. Ruspolis film er visuel beskrivelse af hvad Heidegger’s tænkning af menne-

skets ’væren-i-verden’ (Dasein) betyder for os. Se hertil Pio: 2012, sektion A og B.

Ad (iii): Teksten Rasmussen: 1996 handler om den systemteoretiske (Luhmann) konstruktion af samfunds-begrebet. Teksten er et

eksempel på en socialkonstruktivistisk tilgang til kultur og samfund. Teksten Laursen: 1997 gennemgår den historiske udvikling i

didaktik-begrebet og viser her hvorledes systemteorien er blevet et betydningsfuldt paradigme i dansk pædagogik via begrebet om

målstyring. Forsøg mere konkret at identificere ovennævnte tre-deling i din læsning af teksterne.

NB: AFLEVERING AF GRUPPEOPGAVE 2 sendes til Frederik PIO [email protected] se-

nest onsdag d. 22.11.2016 kl. 12.00. Opgaveformulering lægges på blackboard


17 af 19

Session 13

Dato, tid: Torsdag d. 24. nov. 2016, kl. 11.15 – 17.00

Titel: Workshop 2 – Fremlæggelse og diskussion af gruppeopgave 2


I session 13 fremlægger grupperne gruppeopgave 2, samt får respons fra underviser og medstude-

rende på deres opgave.

NB: AFLEVERING AF OBLIGATORISK GRUPPEOPGAVE 2 sendes til Frederik PIO

[email protected] senest tisdag d. 22.11.2016 kl. 12.00. Opgaveformulering lægges på

blackboard

Kvantitativ evaluering af undervisningen gennemføres


18 af 19

Session 14


Titel: Opsamling på modulet – kvalitativ evaluering af modulet - Forberedelse til portfolioopga-

ven

Underviser: Karen Bjerg Petersen

Formålet med denne afsluttende mødegang er at de studerende i samarbejde med underviser laver

en opsamling og afrundning på hele modulet.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Session 15


Titel: Forberedelse til portfolioopgaven/akademisk skrivning

Undervisere: Helle Hvass (& Karen Bjerg Petersen)

Akademisk skrivning:

Formål: Formålet med denne mødegang er, at deltagerne får introduktion til akademisk skrivning.

Deltagerne opbygger viden om arbejdet med akademisk skrivning både mht. generelle krav for en

akademisk tekst, og mht. specifikke krav til den konkrete akademiske opgave, som de skal i gang

med at skrive.

Indhold: Der er fokus på den videnskabelige undersøgelsesproces og dens udfordringer, skrivepro-

ces, kvalitetskriterier for akademiske opgaver og struktur. Workshoppen veksler mellem oplæg fra

underviser, fælles diskussioner, sidemandssnakke og individuelt arbejde.


Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012) Den Gode Opgave – Håndbog i opgaveskrivning på

videregående uddannelser Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Becker Jensen, Leif (2004) Fra Patos til Logos – Videnskabsretorik for begyndere. Frederiksberg:

Roskilde Universitetsforlag.


Vær opmærksom på, hvordan Rienecker & Stray Jørgensen skriver om fx: kendetegn ved den gode

opgave (kapitel 1), problemformulering (kapitel 4), kilders funktion i opgaver (kapitel 7) og opgavens

argumentation (kapitel 11). Vær også opmærksom på Leif Becker Jensens seks påstande om viden-

skab og forskning.

Som forberedelse til undervisningsgangen lægges en eksemplarisk eksamensopgave i modulet på BB.

Læs opgaven så du er forberedt på at arbejde med dens problemformulering, struktur, kildehåndte-

ring og argumentation.

19 af 19

Session 16

Dato, tid: Torsdag d. 1. dec. 2016, kl. 10.15 – 16.00

Titel: Fælles gruppevejledning for studerende, der har Frederik Pio som vejleder


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Session 17

Dato, tid: Fredag d. 2. dec. 2016, kl. 9.15 – 15.00

Titel: Fælles gruppevejledning for studerende, der har Søren Gytz Olesen som vejleder


undervisningsplan pædagogik, samfund og kultur€¦ · 1 af 19 undervisningsplan uddannelse:...

Documents