undervisningsplan og Øvelser · undervisningsplan og øvelser - diku kursus menneske-datamaskine...

44
DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion Efterår 2012 Undervisningsplan og Øvelser Version 2012-09-18 Skrevet af Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse, Denmark

Upload: others

Post on 18-Nov-2019

19 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion Efterår 2012

Undervisningsplan og Øvelser

Version 2012-09-18

Skrevet af Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse, Denmark

Page 2: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 2

Indhold Ændringer i dette dokument 4 Indledning 5 Undervisningsplan 6

Øvelsesplan 8 Arbejdsbelastning 9 Hovedområder for kursus ifølge kursusbeskrivelse 9

Praktiske oplysninger om øvelser 10 Grupper 10 Løsning af øvelsesopgaver 11 Besvarelse 11 Aflevering 11 Vurdering 12 Spørgsmål 12

Øvelse 1: Målelige krav til brugsvenlighed 13 Tips 14

Øvelse 2: Vurder brugergrænseflade 16 Regler for brugsvenligt design 16 Prototypen som I skal vurdere 16 Oplæg til prototype: Vurdering af restauranter 16 Jeres opgave 17 Tips 17

Øvelse 3: Gode meddelelser 18 Jeres opgave 18 Tips 18

Øvelse 4: PACT-analyse med interview 19 Scenarie: Det elektroniske hjem 19 Forslag til fremgangsmåde 20 Anbefalet disposition for rapport 21 Tips 22

Øvelse 5: Visuelt design 23 Tips 25

Øvelse 6: Vurdering af testopgaver 26 Scenarie 26 Jeres opgave 27 Testopgaver 27

Øvelse 7: Usability Test 28 Testprocedure 29 Krav til testrapport 31 Tips om tænke højt test 32 Øvelse 7a. Kapow 33 Øvelse 7b. Websted for Folkekirkens Nødhjælp 35 Øvelse 7c. Falck teknik 37 Øvelse 7d. Sol og Strand feriehusudlejning 39

Øvelse 8: Sammenligning af usability test resultater 41 Tip 41

Øvelse 9: Vurdering af spørgeskema 42

Page 3: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 3

Øvelse 10: Prøveeksamen 43 Øvelse 11: Diskussion af usability test resultater med kunde 44

Page 4: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 4

Ændringer i dette dokument

Version Ændringer i forhold til foregående version 2012-08-20 Første udgave

2012-08-31 Tilføjet lokalefordeling for hold.

Opgave 1: Tilføjet flere oplysninger om, hvordan Rejsekortet fungerer af hensyn til studerende som I ikke kender det i forvejen. Tilføjet eksempler på gyldige og ugyldige krav. Tilføjet anbefalet terminologi. Tilføjet gruppering af krav.

Opgave 2: Afsnit Jeres opgave, punkt 3b, rettet. Tilføjet afsnit, som gentager de retningslinier, der blev gennemgået ved forelæsningen. Tilføjet tip.

Opgave 3: I stedet for at de studerende skal identificere 10 fejlsituationer, skal de nu identificere 5, mens de øvrige 5 er givne.

Afleveringstidspunkt for opgave 1, 2 og 3 rettet fra 23.59 til 23.55, fordi Absalon ikke accepterer 23.59. Datoer er uændrede.

2012-09-18 Tilføjet Norman i pensumlisten for 6. september.

Tid og sted for orienteringsmøde for Kapow (øvelse 7a) tilføjet

Fjernet standarder og patterns fra pensumlisten (stod under 20. september)

Øvelse 5 præciseret

Øvelse 11 tidspunkter for de enkelte diskussioner fastlagt.

Page 5: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 5

Indledning Dette dokument indeholder undervisningsplan og øvelsesopgaver for DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion i efteråret 2012.

Page 6: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 6

Undervisningsplan Alle forelæsninger afholdes på DIKU i auditorium lille UP1, Universitetsparken 1. Øvelser afholdes på øvelsesgangen sammesteds.

Dato Forelæsning Pensum Øvelse

03-09 1. Kursusintroduktion.

2. Interaktive systemer. Vigtigheden af brugsvenligt design. Definition af brugsvenlighed, måling af brugsvenlighed

-

Benyon 1 - Designing interactive systems: A fusion of skills

Benyon 4 - Usability

Benyon s238-239 Metrics (and measures)

1*: Målelige krav til brugsvenlighed

05-09 1*: Aflevering

06-09 Regler for brugsvenligt design Norman: Design of Everyday Things. Kapitel 2 - The Psychology of Everyday Actions.

Nielsen: Heuristic evaluation, s1-4

Molich 6 - Principper for forståeligt design

Scott & Neil: Designing web interfaces

2*: Vurder brugergrænseflade

07-09 2*: Aflevering

11-09 3*: Gode meddelelser

12-09 3*: Aflevering

13-09 1. PACT. Planlægning af brugsvenlige, interaktive systemer: Brugerinddragelse, envisionment, iterativt design, prototyping

2. Analyse af brugeres arbejde Interview, observation, personas, scenarier, opgaveanalyse

Benyon 2 - PACT

Benyon 3 - The process of human-centered interactive systems design

Benyon 7 - Understanding

Benyon 8 - Envisionment

Benyon 11-11.3 - Task analysis

Beyer & Holtzblatt 3 - Principles of Contextual Inquiry

4*: PACT-analyse med interview

Udarbejd kerneopgaver, checkliste til interview og prototype, som skal godkendes af instruktor.

17-09 4*: PACT-analyse med interview – Aflevering af checkliste og prototype

18-09 4*: PACT-analyse med interview (fortsat)

Page 7: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 7

20-09 Omsætning af resultater til konkrete grænseflader: Interaktionsformer, opbygning af brugergrænseflader, visuelt design

Benyon 9 - Design

Benyon 14-14.4 - Interface design: Visual aspects

Benyon 16-16.4 - Designing websites

4*: PACT-analyse med interview (fortsat)

24-09 4*: PACT-analyse med interview – Aflevering af interview rapport

25-09 5: Visuelt design

27-09 1. Midtvejsevaluering

2. Evaluering af brugergrænseflader – Usability test

-

Molich 11 - Tænke højt test

6: Vurdering af testopgaver

7*: Usability test

01-10 7*: Usability test – Aflevering af testopgaver

02-10 7*: Usability test (fortsat)

04-10 1. Evaluering af brugergrænseflader (fortsat)

2. Gennemgang af øvelse 1-3 og 5

Molich 11 - Tænke højt test

7*: Usability test (fortsat)

08-10 7*: Usability test – Aflevering af usability testrapport

09-10 8: Sammenligning af usability test resultater

11-10 1. Evaluering – Andre metoder. Heuristisk evaluering, ekspertevaluering, spørgeskemaer, fokusgrupper, måling af usability, analytisk evaluering. Etik

2. Informationsvisualisering og tangible interfaces

Molich 12 - Vurderingsteknikker

Wilson: Designing Useful and Usable Questionnaires: You Can't Just "Throw a Questionnaire Together"

Benyon 14.5

9: Vurdering af spørgeskema

23-10 10: Prøveeksamen

25-10 1. Gennemgang af øvelse 4 og 6-10

2. Opsummering: Kvalitet. Spørgsmål

-

Molich 13 - Sådan kommer du i gang

11: Diskussion af usability test resultater med kunde

* angiver obligatorisk gruppeopgave, som skal afleveres og godkendes.

Samtlige formuleringer af både obligatoriske og ikke-obligatoriske øvelsesopgaver på kurset er pensum og forventes kendt til eksamen.

Page 8: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 8

Øvelsesplan

Øvelse Opgave Start Afleveres

1 Målelige krav til brugsvenlighed Man 03-09 / Tir 04-09

Ons 05-09, 23.55

2 Vurder brugergrænseflade Tor 06-09 Fre 07-09, 23.55

3 Gode meddelelser Man 10-09 / Tir 11-09

Ons 12-09, 23.55

4a PACT-analyse med interview – Aflevering af checkliste og prototype

Tor 13-09 Man 17-09, 12:00 (frivillig)

4 PACT-analyse med interview – Aflevering af interviewresultater

Tor 13-09 Man 24-09, 12:00

5 Visuelt design Man 24-09 / Tir 25-09

Nej

6 Vurdering af testopgaver Tor 27-09 Nej

7a Usability test – Aflevering af testopgaver Tor 27-09 Man 01-10, 12:00 (frivillig)

7 Usability test – Aflevering af usability testrapport Tor 27-09 Man 08-10, 12:00

Gennemgang af øvelse 1-3 og 5 Tor 04-10

8 Sammenligning af usability test resultater Man 08-10 / Tir 09-10

Nej

9 Vurdering af spørgeskema Tor 11-10 Nej

10 Prøveeksamen Man 22-10 / Tir 23-10

Nej

Gennemgang af øvelse 4 og 6-10 Tor 25-10

11 Diskussion af usability test resultater med kunde Tor 25-10 Nej

De 5 obligatoriske opgaver er vist med rødlig baggrund. To disse opgaver indeholder delafleveringer (4a og 7a). Delafleveringerne er frivillige men anbefales kraftigt, da erfaringer fra tidligere kurser viser, at studerende, som begår fejl tidligt i opgave 4 og 7, får store problemer med at få godkendt den endelige, obligatoriske aflevering.

Obligatoriske opgaver skal afleveres senest på den dato og det tidspunkt, som står i kolonnen "Afleveres". De vil blive bedømt som godkendt eller ikke godkendt. Ikke godkendte besvarelser kan genafleveres én gang.

Page 9: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 9

Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen i dette kursus er særlig stor i følgende perioder:

3-13 september – Tre forelæsninger og tre obligatoriske øvelser

20-24 september – Afslutning på stor obligatorisk øvelse 4

1-8 oktober – Afslutning på stor obligatorisk øvelse 7

Hovedområder for kursus ifølge kursusbeskrivelse (a) Brugsvenlighed: Omfanget som edb-system støtter brugernes arbejde på en for brugerne effektiv og bekvem måde. Herunder behandles vigtigheden af brugsvenligt design, forskellige facetter af brugsvenlighed, teorier for menneske-datamaskine interaktion, og de særlige udfordringer som er knyttet til design af brugsvenlige interaktive systemer;

(b) Design og konstruktion: Planlægningen og den fysiske udformning af edb-systemer, så de er brugsvenlige. Herunder behandles analyse af brugeres arbejde, fordele og ulemper ved forskellige interaktionsformer, opbygning af brugergrænseflader, brug af visualisering i brugergrænseflader, og datamat-støttet samarbejde;

(c) Evaluering af brugergrænseflader: Hvordan edb-systemers brugsvenlighed kan undersøges rigoristisk. Herunder behandles valg af evalueringsteknikker, eksperimentel udførelse af evalueringer, samt fortolkning af evalueringsresultater.

Alle tre emner vil blive behandlet både ud fra kursuslitteraturen og ved praktiske øvelser.

Page 10: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 10

Praktiske oplysninger om øvelser De følgende afsnit indeholder alle øvelsesopgaver, som stilles på kurset. Ud over opgaverne i dette hæfte bliver der stillet og gennemgået mini-øvelser ved nogle af forelæsningerne.

Grupper Løs øvelsesopgaverne i grupper.

I er velkomne til at danne grupper med 2-3 studerende på egen hånd. Jeg anbefaler, at I arbejder sammen i grupper på 3 studerende. Grupper på 2 studerende er også OK. Grupper på 1 studerende er tilladt, men jeg fraråder det, da arbejdsbyrden bliver stor. Grupper på 4 eller flere studerende accepterer jeg ikke.

Vær opmærksom på, at grupper helst skal bestå af udelukkende datalogistuderende eller udelukkende IT og sundhed studerende, da datalogistuderende har øvelser tirsdag og torsdag, og IT og sundhed studerende har øvelser mandag og torsdag.

For de af jer, som gerne vil have hjælp til at danne grupper, giver instruktorerne og jeg råd og vejledning ved den første forelæsning og de første øvelser.

De studerende, som inden første øvelse har dannet en gruppe, skal gå til øvelseslokalet for det hold, som flertallet af studerende i gruppen tilhører. Hvis alle studerende tilhører forskellige hold, kan de gå til øvelseslokalet for et vilkårligt af de hold, som gruppemedlemmerne tilhører.

De studerende, som endnu ikke er medlem af en gruppe, skal gå til øvelseslokalet for det hold, som de tilhører.

Holdene er fordelt på følgende lokaler:

Instruktor Hold Lokale mandag Lokale tirsdag Lokale torsdag

Caroline 03 1-0-14 1-0-37

Helle 01 1-0-10 1-0-10

Nicki 02 1-0-34 1-0-34

Peter 04 1-0-18 1-0-18

Stephanie 05 1-0-22 1-0-22

(Disponibelt) (vi kan ikke skaffe et lokale)

3-1-25 1-0-04

Jeres holdnummer, som er 1, 2, 3, 4 eller 5, fremgår af deltagerlisten for kurset, som I finder på Absalon.

Når I har dannet jeres gruppe og fundet en instruktor, så send en e-mail til [email protected] eller til jeres instruktor med

1. Navn og e-mail adresse på hvert gruppemedlem

2. Det websted, som I ønsker at teste i øvelse 7, eller som I allerede har aftalt med forelæseren.

Page 11: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 11

Som kvittering modtager I jeres gruppenummer.

Løsning af øvelsesopgaver Ved øvelserne vil der være kvalificerede instruktorer til stede, som besvarer spørgsmål om øvelsesopgaverne og udleverer løsninger. Løsningerne vil også være tilgængelige på Absalon.

Øvelser afholdes -- For IT og sundhed studerende hver mandag kl. 13.00 til 15.00 og hver torsdag kl. 13.00 til 15.00. -- For datalogistuderende hver tirsdag kl. 10.00 til 12.00 og hver torsdag kl. 13.00 til 15.00.

Første øvelsesdag er mandag den 3. september, hhv. tirsdag den 4. september. Den første øvelsesdag vil instruktorerne ekstraordinært være en time længere til stede, dvs. mandag den 3. september kl. 13.00 til 16.00, hhv. tirsdag den 4. september kl. 10.00 til 13.00.

Der er ingen øvelser i efterårsferien 15. - 19. oktober.

I kan også stille spørgsmål om øvelserne i diskussionsforummet.

For hver øvelsesopgave har jeg angivet et skønnet tidsforbrug. Hvis I skønner, at I kommer til at overskride det forventede tidsforbrug væsentligt, så tal med jeres instruktor.

Besvarelse Fat jer i korthed. Korte og præcise formuleringer viser, at I har forstået en væsentlig del af hvad brugsvenlighed handler om.

Besvarelser skal udarbejdes på dansk. Andre sprog kræver dispensation. Forståeligheden af jeres rapport har en vis betydning for vurderingen af de obligatoriske opgaver.

Undgå venligst personnumre og personfølsomme oplysninger i jeres rapporter.

Jeg anbefaler, at I læser Maz Sporks udmærkede vejledning i rapportskrivning, "Et forsøg på at redde jeres rapporter". Den findes i kursets litteratursektion i Absalon.

Aflevering Øvelsesopgaver, som er mærket "Aflevering: Nej" skal ikke afleveres.

Obligatoriske øvelsesopgaver er mærket "Aflevering: <dato og tidspunkt>". De skal afleveres senest på den dato og det tidspunkt som er angivet. Forsinket aflevering kan medføre, at opgaven afvises som "Ikke godkendt".

Alle afleveringer sker elektronisk via Absalon. Aflever jeres besvarelse under "Opgaver" i den mappe, som hedder det samme som øvelsen. Navnet på rapportfilen skal være "Gruppe" efterfulgt af jeres gruppenummer, f.eks. "Gruppe05.pdf".

Rapporter skal afleveres i Adobe pdf format.

Hvis I ikke kan uploade jeres rapport til Absalon, kan I undtagelsesvis sende rapporten pr. e-mail til [email protected]. I dette tilfælde skal I kort beskrive det tekniske problem, som forhindrede jer i at aflevere på normal vis.

Ingen rapporter må være længere end 35 sider eksklusive appendices. Jeg henstiller, at filstørrelsen af en rapport inklusive appendices ikke overskrider 5 MB.

Page 12: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 12

Vurdering Hver gruppe får en kort, individuel vurdering af hver af de øvelsesopgaver, som er obligatoriske. I får vurderingen senest 1 uge efter afleveringsfristen.

Instruktorerne har desværre ikke tid til at give en individuel vurdering af de øvelsesopgaver, som ikke er obligatoriske. For ikke-obligatoriske opgaver får I normalt et løsningsforslag.

Den overordnede vurdering er "Godkendt" eller "Ikke godkendt". Hvis den overordnede vurdering er "Ikke godkendt", kan I inden for 2-7 dage efter modtagelsen af vurderingen aflevere en revideret besvarelse af øvelsesopgaven. Den præcise frist fremgår af vurderingen. Hvis den reviderede besvarelse heller ikke bliver godkendt, har I ikke bestået kurset. Det er en forudsætning for at indlevere en revideret besvarelse, at I har gjort et reelt forsøg på at besvare øvelsesopgaven. Det er altså ikke tilladt at aflevere en helt utilstrækkelig besvarelse for at få 5-10 dage ekstra til at besvare en øvelsesopgave.

Spørgsmål Hvis du har spørgsmål vedrørende øvelsesopgaverne så

a. Spørg din instruktor ved øvelserne

b. Spørg din instruktor via e-mail

c. Stil spørgsmålet i diskussionsforummet.

Page 13: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 13

Øvelse 1: Målelige krav til brugsvenlighed Øvelse start: Mandag 3 september kl. 13.00 / Tirsdag 4 september kl. 10.00 Aflevering: Onsdag 5 september kl. 23.55 Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 3 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 4 oktober kl. 11.00. Desuden får I udleveret et løsningsforslag

Opstil mindst 10 forskellige målelige krav til brugsvenlighed for rejsekortet for almindelige rejsende. Opdel kravene til brugsvenlighed i tre grupper: Nytteværdi, effektivitet og tilfredshed. Angiv 3-5 krav for hver gruppe.

Rejsekort er et billetsystem baseret på et chipkort, der kan bruges i bus, tog og metro. Hvis I ikke kender rejsekortet i forvejen, kan I læse mere om det på http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saadan-bruger-du-rejsekort.aspx

Lad os skrue tiden nogle år tilbage. Rejsekortselskabet skal skrive kontrakt med leverandøren af rejsekortet. De målelige krav, som I skal opstille i denne opgave, skal være en del af kontrakten med leverandøren. Kravene skal anvendes til at afgøre objektivt, om det rejsekort, som leverandøren senere leverer, opfylder rimelige krav til brugsvenlighed. Kravene til brugsvenlighed er nogle blandt mange krav, som afgør om leverandøren af rejsekortet har løst sin opgave tilfredsstillende.

Det er vigtigt, at jeres krav er dækkende og præcise, og at deres opfyldelse kan afgøres objektivt. I yderste konsekvens skal kravene kunne anvendes i en retssag.

Nedenfor kan I se et billede af en rejsekort kortlæser på en station og et rejsekort.

Når I har opstillet jeres krav, så besøg evt. en S-togsstation og undersøg inden for rimelige grænser, hvor godt rejsekortet lever op til jeres krav. Revidér herefter om nødvendigt jeres krav.

Page 14: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 14

Tips 1. De komponenter af rejsekortet, som I skal interessere jer for i denne opgave, er:

a. Kortlæser på stander til ind- og udcheckning, b. Rejsekortautomat på stationer til specialopgaver, c. Rejsekortet (chipkort), d. Websted Hvis I ikke er fortrolige med disse komponenter, kan I læse om dem på http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saadan-bruger-du-rejsekort.aspx Brug så vidt muligt ovenstående terminologi i jeres besvarelse. Rejsekortet har yderligere komponenter. De er ikke en del af denne opgave. Det gælder bl.a. kundeservice og anvendelighed for handicappede.

2. Når I har opstillet de første 3-5 krav, så bed jeres instruktor om at kommentere kravene for at sikre, at I er på rette spor.

3. Angiv lidt flere end 10 målelige krav. Så er der lidt at give af, hvis vi ikke kan godkende alle kravene. Normalt trækker forkerte krav ikke ned.

4. Ethvert krav til nytteværdi skal indeholde en procentsats af brugere, f.eks. 95% af brugere skal kunne ...

5. Ethvert krav til effektivitet skal indeholde en procentsats af brugere og et tidskrav i sekunder eller minutter, f.eks. 80% af brugere skal på højst 30 sekunder kunne ...

6. Her er eksempler på gyldige krav, som I kan anvende i jeres løsning:

a. Nytteværdi: Det følgende krav til nytteværdi måles ved at bede 20 repræsentative brugere udføre den følgende opgave. Brugerne skal alle have anvendt rejsekortet mindst én gang. Lad alle brugere rejse med S-tog fra Nørreport Station til Vesterport Station. I forbindelse med udcheckningen på Vesterport Station skal mindst 75% af brugerne svare korrekt på spørgsmålet "Hvad har rejsen kostet?"

b. Effektivitet: Det følgende krav til effektivitet måles ved at bede 20 repræsentative brugere udføre den følgende opgave. Brugerne skal alle have anvendt rejsekortet mindst én gang. Lad alle brugere ankomme i samme vogn i samme S-tog til Vanløse Station, hvor de skal checke ud. Alle skal være checket ud inden for 2 minutter.

c. Tilfredshed: Tilfredshed måles med et spørgeskema. Der skal være mindst 50 deltagere i målingen. De skal alle have anvendt rejsekortet mindst én gang. Hver deltager skal vurdere nedenstående påstand på en skala fra 1 til 7, hvor 1 betyder "Meget uenig", 4 er neutral, og 7 betyder "Meget enig". Den gennemsnitlige vurdering for påstanden skal være mindst 5. >>> Kortlæseren ser pæn ud

7. Her er eksempler på krav, som vi ikke kan acceptere:

d. Rejsekortet skal understøtte flere sprog for at kunne anvendes i et multikulturelt samfund med etniciteter, turister og forretningsrejsende. Benyt personer der alene taler ét af rejsekortets understøttede sprog og undersøg for hvert sprog om interaktionen glider lige

Page 15: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 15

nemt. For hvert sprog gennemføres testen med 10 personer, som behersker sproget, og som ikke forstår dansk. Kommentar: Grundideen bag dette krav er god. Men der mangler en konkret måleanvisning og præcise godkendelseskriterier: Hvilke konkrete sprog skal rejsekortet understøtte? Hvad vil det sige, at "interaktionen glider lige nemt"?

e. Forskellen mellem lyden for ”Check ind OK” og ”Check ind afvist” skal være tydelig Kommentar: Der mangler en præcis og afgørlig forskrift for, hvordan man afgør om forskellen er "tydelig".

f. Der skal være oplysende og venlige fejlmeddelelser på rejsekortautomaten Kommentar: Meddelelsen "Noget gik galt. Prøv venligst igen" opfylder kravet. Den er både oplysende og venlig men ikke brugsvenlig.

Page 16: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 16

Øvelse 2: Vurder brugergrænseflade Øvelse start: Torsdag 6 september kl. 13.00 Aflevering: Fredag 7 september kl. 23.55 Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 2 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 4 oktober kl. 11.00. Desuden får I udleveret et løsningsforslag

Vurdér brugsvenligheden af en prototype ud fra de regler for brugsvenligt design, som blev gennemgået ved forelæsningen den 6. september. Reglerne er gentaget i det følgende afsnit. Prototypen handler om et websted til vurdering af restauranter. Hovedformålet med prototypen er at vise den til deltagere i interview, som skal fastlægge brugerkrav til et sådant websted.

Regler for brugsvenligt design 1. Fokus på brugeres opgaver

2. Vis systemets tilstand

3. Tal brugeres sprog – Følg konventioner

4. Gør det nemt at fortryde

5. Gør det ensartet – Følg standarder

6. Forebyg fejl

7. Støt hukommelse – Vis muligheder

8. Effektive genveje for øvede brugere

9. Simplificér

10. Vær hjælpsom, når der er problemer

11. Hjælp og dokumentation

Prototypen som I skal vurdere På kurset Menneske-datamaskine interaktion i september-oktober 2011 udarbejdede de studerende prototyper for et websted, hvor brugere kan vurdere restauranter. Oplægget til prototypen står i næste afsnit. Et af holdene afleverede en prototype, som I skal vurdere. Den består af en række skærmbilleder. I kan finde prototypen på Absalon under Undervisningsmateriale > Øvelser. Filen hedder "Øvelse 2 - Vurdering af restaurant".

Oplæg til prototype: Vurdering af restauranter Vurderingssystemer anvendes af almindelige internet brugere til at læse og skrive ærlige meninger om hoteller, feriesteder, butikker, restauranter, film osv. Den grundlæggende idé er at skabe et forum, hvor enhver kan komme med sin mening og vurdere et produkt eller en service.

Page 17: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 17

I denne øvelse skal I analysere brugergrænsefladen for et nyttigt og brugsvenligt vurderingssystem for restauranter i det storkøbenhavnske område. Enhver skal kunne læse kommentarer. Brugere, som ønsker at skrive kommentarer, skal lade sig registrere. Ud over at skrive kommentarer, skal brugere tilskyndes til at vurdere restauranter på en skala med 1 til 5 stjerner – jo flere stjerner, desto bedre. Brugere skal også kunne angive, om de finder vurderinger skrevet af andre brugere, nyttige.

Jeres opgave 1. Beskriv kort mindst fire forskellige væsentlige arbejdsopgaver for en bruger på webstedet.

2. Forsøg at udføre hver af disse opgaver på prototypen.

3. Når I har udført opgaverne, skal I give mindst ét eksempel for hver regel på et element i brugergrænsefladen, som fungerer godt eller mindre godt.

To af de 11 regler fra forelæsningen er mindre relevante i denne opgave. Det drejer sig om

a. Effektive genveje for øvede brugere, som er mindre relevant for et websted af denne type.

b. Vær hjælpsom, når der er problemer, som behandles særskilt i øvelse 3.

I behøver ikke give eksempler for disse to regler.

4. Rapporter jeres resultater. Rapporten skal indeholde

a. De arbejdsopgaver, som I har anvendt i jeres vurdering.

b. Elementer i brugergrænsefladen, som fungerer godt eller mindre godt, og som kan henføres til én af reglerne.

Jeres besvarelse skal indeholde mindst ni eksempler: For hver af de 11-2 = 9 regler for brugsvenligt design skal I angive mindst ét konkret eksempel fra prototypen på et element i brugergrænsefladen, som overholder reglen godt, eller som overtræder reglen. I må gerne angive begge dele, dvs. både et eksempel på noget der fungerer godt, og noget der fungerer mindre godt i forhold til reglen.

Eksempel: Regel 5 siger Gør det ensartet – Følg standarder. Jeres eksempel kan f.eks. være et eksempel på, at prototypen anvender forskellige ord for samme begreb eller en bemærkning om, at siderne fremstår ensartet eller forskelligt.

c. Elementer i brugergrænsefladen, som fungerer godt eller mindre godt, og som ikke kan henføres til en af reglerne.

Jeg anbefaler at I illustrerer jeres eksempler med kommenterede skærmbilledkopier (screenshots) eller med sidehenvisninger til prototypen..

5. Afslut med en diskussion af hvor nyttige ("useful") og brugsvenlige ("usable") de 9 regler er. Hjalp de jer med at finde problemer, som I ellers ville have overset? Fandt I elementer i brugergrænsefladen, som fungerer godt eller mindre godt, og som ikke er dækket af nogen af reglerne?

Tips 1. En prototype er i sagens natur ufuldstændig. Gå ud fra, at hvis et brugergrænsefladeelement,

som I synes er vigtigt, ikke fremgår udtrykkeligt af prototypen, så har forfatterne nok ikke tænkt over det. Derfor kan I påpege det som noget der fungerer mindre godt.

Page 18: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 18

Øvelse 3: Gode meddelelser Øvelse start: Mandag 10 september kl. 13.00 / Tirsdag 11 september kl. 10.00 Aflevering: Onsdag 12 september kl. 23.55 Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 2 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 4 oktober kl. 11.00. Desuden får I udleveret et løsningsforslag

Udarbejd mindst 10 forskellige brugsvenlige fejlmeddelelser til prototypen for Vurdering af restauranter fra øvelse 2.

Fem af fejlsituationerne skal I selv identificere, jf. Jeres opgave, punkt 1 nedenfor. De øvrige 5 fejlsituationer er givne:

1. Søgning giver intet resultat

2. Ugyldigt brugernavn i login (se prototypen, side 14)

3. Oprettelse af ny bruger: Brugernavn anvendes allerede af en anden bruger

4. Oprettelse af ny bruger: En eller flere oplysninger er ikke indtastet

5. Intern fejl, systemfejl

Jeres opgave 1. Identificér mindst 5 forskellige fejlsituationer i prototypen. I kan finde prototypen på

Absalon under Undervisningsmateriale > Øvelser. Filen hedder "Øvelse 2 - Vurdering af restaurant".

2. Udform derefter for hver fejlsituation en brugsvenlig meddelelse, som webstedet bør vise, når fejlen opstår.

Alternativt kan I beskrive, hvordan prototypen kan ændres, så fejlsituationen ikke kan opstå, dvs. forebygge fejlen.

I må gerne udforme meddelelser for nogle af fejlsituationerne og forebygge andre fejlsituationer. I må dog højst forebygge tre fejlsituationer.

3. Skriv en kort, uformel rapport, som beskriver hver fejlsituation og jeres tilhørende meddelelse eller ændringsforslag.

Tips 1. En fejlmeddelelse bliver ikke god, blot fordi man bruger ord som "desværre" eller

"undskyld".

2. Et af kravene til en god meddelelse er, at den er tydelig. Det skal fremgå af jeres besvarelse hvordan I vil sikre, at jeres meddelelser opfylder dette krav.

Page 19: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 19

Øvelse 4: PACT-analyse med interview Øvelse start: Torsdag 13 september kl. 13.00 Aflevering af checkliste, prototype mv. til kommentering: Mandag 17 september kl. 12.00 Aflevering af rapport: Mandag 24 september kl. 12.00 Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 20 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 25 oktober kl. 10.15.

Brug interviewteknikken til at analysere et planlagt produkt og fastlægge brugerkrav.

Scenarie: Det elektroniske hjem En stor koncern laver elektroniske produkter og hvidevarer, f.eks. tv, køleskabe, frysere, komfurer, vaskemaskiner, robotstøvsugere, luftkonditioneringsanlæg, varmeapparater, pc'er og overvågningskameraer.

Koncernen ønsker at få udviklet et produkt, som kan fjernstyre disse enheder i et hjem. Produktet skal kunne fjernstyre enheder, som er forberedt for fjernstyring. For eksempel kan en fryser, som er forberedt for fjernstyring, udsende oplysninger om termostatindstilling og aktuel temperatur, og modtage oplysninger om en ændret termostatindstilling. Koncernen fremstiller selv disse enheder, så I har mulighed for at stille krav til ind- og uddata.

Enheder, som ikke er forberedt for fjernstyring, skal kunne styres via specielle stikkontakter, som kan tændes og slukkes via fjernstyring.

Styringen sker fra en centralenhed i hjemmet. Centralenheden er tilsluttet internettet. Centralenheden kommunikerer med de lokale enheder via et trådløst lokalnetværk. Styring sker via internettet fra en pc, en tablet eller en smartphone.

Denne beskrivelse er bevidst formuleret vagt. Brug interviewene til at finde yderligere muligheder, som vil begejstre de kommende brugere af det elektroniske hjem og sikre dets nytteværdi.

Page 20: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 20

Forslag til fremgangsmåde 1. Brainstorm PACT-analysen

Som en del af analysen skal I for hvert af de fire elementer i PACT diskutere de væsentligste aspekter for design af en løsning. Brug resultaterne som udgangspunkt i de følgende trin. Revider resultaterne, f.eks. listen med centrale aktiviteter , efterhånden som I får større indsigt i problemstillingen.

2. Udform checkliste til interview

3. Opstil en liste med mindst 4 kerneopgaver, som prototypen skal understøtte Kerneopgaver er de aktiviteter (tasks) som er mest væsentlige for almindelige brugere

4. Konstruer en primitiv prototype. Prototypen skal som minimum understøtte de kerneopgaver, som I har defineret i trin 3. Prototypen skal overholde reglerne for brugsvenligt design, som blev gennemgået ved forelæsningen den 6. september. Sørg for, at prototypen er læselig. Det gælder specielt, hvis I konstruerer en håndskreven papirprototype, hvilket i øvrigt er OK. Prototyper i form af eksekverbare filer eller HTML kode accepteres ikke på grund af risikoen for virus. I må gerne implementere prototypen på jeres eget websted og sende et link til dette websted.

5. Delaflevering, øvelse 4a: Overfør prototypen, de tilhørende kerneopgaver og jeres interview checkliste til folderen "Øvelse 4a - Prototype". Afvent kommentarer fra instruktor For yderligere at øge jeres mulighed for at få denne øvelse godkendt problemløst, tilbyder instruktor at vurdere jeres prototype, kerneopgaver og checkliste inden I udfører interviewene. Hvis I ikke får en tilbagemelding på jeres prototype inden for 48 timer, så send en påmindelse til instruktor eller forelæseren pr. e-mail. Revider om nødvendigt prototypen, kerneopgaverne og checklisten på grundlag af de kommentarer, som I modtager. Vi kan desværre kun påtage os én vurdering pr. gruppe, så det er ikke muligt at få en vurdering af den reviderede prototype mv.

6. Forbered og gennemfør mindst fem separate interview med 1-2 personer hver Det er en del af jeres opgave at definere passende brugerprofiler for webstedet og rekruttere interviewdeltagere, som passer til en af disse brugerprofiler. Brug de interviewteknikker, som blev gennemgået ved forelæsningen den 13. september. Hvert interview skal omfatte en demonstration af prototypen, som I efterfølgende beder interviewdeltageren kommentere. Hvert interview bør vare 20 til 40 minutter. Vi kan desværre ikke tilbyde gaver til interviewdeltagerne i denne øvelse. Det er tilladt at bruge de samme 5 interviewdeltagere i øvelse 4 og 7 – da der er gaver til alle testdeltagere i øvelse 7 kan dette måske hjælpe jer med at skaffe deltagere.

7. Evaluer intervieweren efter hvert interview Brug evalueringerne til at forbedre checkliste og interviewteknikker i de følgende interview.

8. Skriv en rapport som opfylder kravene i næste afsnit

9. Overfør jeres rapport til Absalon-folderen for øvelse 4 Overhold kravene i afsnittet "Praktiske oplysninger om øvelser".

Page 21: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 21

Anbefalet disposition for rapport Brug følgende kapiteloverskrifter i jeres rapport:

- Fremgangsmåde Beskriv jeres generelle fremgangsmåde for løsning af denne opgave. Medtag en kort, anonymiseret beskrivelse af de personer, som I har interviewet.

- Resultat af indledende PACT-analyse

- Interviewresultater Forklar, hvad I lærte om produktet af interviewene. Denne afsnit er vigtigt – det tæller 50% i den samlede bedømmelse af denne øvelse. Beskriv den væsentlige, øgede forståelse, som I opnåede fra interviewene. Læg mindre vægt på trivielle informationer eller ting I vidste i forvejen. Dette afsnit skal være på mindst én side. Beskriv resultaterne, så de er nyttige for andre personer, som skal designe selve systemet.

- Kerneopgaver En liste med de kerneopgaver for produktet, som I har identificeret i jeres brainstorm og i jeres interview. Angiv tydeligt, hvilke kerneopgaver I tilføjede som resultat af jeres interview.

- Målgruppebeskrivelser Start med kort at beskrive 4 målgrupper for webstedet. Det kan normalt gøres med én linie pr. målgruppe. Forklar kort, hvordan I er nået frem til jeres liste. Listen behøver ikke at være en udtømmende liste af målgrupper. Derefter skal I vælge en af målgrupperne og udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af den. Vælg den målgruppe, som bedst beskriver flertallet af jeres interviewdeltagere. I beskrivelsen af den valgte målgruppe skal I lægge særlig vægt på de punkter, hvor målgruppen adskiller sig fra jeres øvrige målgrupper.

- Personas Beskriv to personas. Den ene persona skal svare til den målgruppe, som I har beskrevet i detaljer. De to personas skal være så forskellige som muligt men naturligvis realistiske. Kontrasten mellem personas er vigtig.

- Scenarier Udarbejd to scenarier - et for hver persona. Et scenarie beskriver en serie meningsfyldte interaktioner mellem brugeren og produktet - ikke bare en enkelt interaktion. De to scenarier skal være forskellige - kontrasten mellem dem er vigtig.

- Erfaringer Hvad har I lært af denne øvelse?

- Appendiks: Checkliste Checklisten, som I benyttede til jeres interviews. Hvis checklisten er ændret i løbet af øvelsen, så medtag den seneste udgave, og skriv lidt om hvordan og hvorfor checklisten ændrede sig.

- Appendiks: Prototype Letlæselige kopier af alle relevante sider eller skærmbilleder i jeres prototype. Dette gælder også, hvis I har implementeret en online prototype på jeres websted. Rapporten skal være fuldt forståelig uden adgang til en online prototype. Det er OK at aflevere prototypen i en selvstændig fil, men eksekverbare prototyper (online prototyper) vil blive ignoreret ved bedømmelsen.

- Appendiks: Kommentarer Hvor mange timer har hvert gruppemedlem brugt på denne øvelse? Denne oplysning er

Page 22: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 22

obligatorisk. Desuden kan I kommentere øvelsen og rapportformatet, og kort beskrive hvad I vil gøre anderledes næste gang.

Tips 1. I denne øvelse skal I vise jeres færdigheder med hensyn til interview. Hvert interview

inkluderer en demonstration af en prototype, men demonstrationen er ikke hovedformålet med denne øvelse. Hvert år er der studentergrupper, som kommer i vanskeligheder fordi de på grund af misforståelser afleverer en usability testrapport for prototypen i stedet for den ønskede rapport, som beskriver den indsigt de har fået fra interviewene.

2. En interview checkliste er meget forskellig fra den liste af testopgaver og det test script, som I skal udarbejde i øvelse 7.

3. På grundlag af mange års erfaring med denne øvelse kan jeg sige med sikkerhed, at hvis I føler at I ikke har lært noget væsentligt af jeres interview, så har I udført interviewene forkert. I skal være nysgerrige og lytte opmærksomt til jeres interviewdeltagere. Ved forelæsningen den 13 september hører I mere om dette vigtige emne.

4. Når vi vurderer jeres prototype, lægger vi særlig vægt på, at prototypen understøtter jeres kerneopgaver. Vi ser også efter, om prototypen overholder grundlæggende regler for brugsvenlighed som blev gennemgået ved forelæsningen den 6. september. God fejlbehandling med brugsvenlige meddelelser som beskrevet ved forelæsningerne er særlig vigtig.

5. Notér navn og e-mail adresse på jeres interviewdeltagere. Disse oplysninger skal ikke medtages i jeres rapport, men forelæseren kan anmode om dem, hvis jeres interviewresultater ser mærkelige ud.

6. I Absalon kan I finde et eksempel på en forbilledlig løsning af denne analyseopgave. Det er skrevet af en DTU-studerende. Scenariet er et andet end det vi anvender på dette kursus men disposition og indhold giver jer forhåbentlig et konkret indtryk af hvad der kræves i denne øvelse. Filnavnet er "Øvelse 4 - Eksempel".

Page 23: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 23

Øvelse 5: Visuelt design Øvelse start: Mandag 24 september kl. 13.00 / tirsdag 25 september kl. 10.00 Aflevering: Nej Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 2 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 4 oktober kl. 11.00. Desuden får I udleveret et løsningsforslag

Kommentér det grafiske design af craigslist.org for Boston, USA, i et kort notat, gerne på punktform. Tag udgangspunkt i den følgende billedsekvens.

Craigslist er et forum for køb, salg og kontaktannoncer mellem private.

Billederne viser henholdsvis

1. Forsiden af craigslist.org for Boston, USA.

2. Kategorioversigten over "appliances". Den er valgt på forsiden under "for sale"

3. Varebeskrivelsen af en konkret vare, som er til salg. Den er valgt på kategorioversigten for appliances.

Page 24: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 24

Page 25: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 25

Tips 1. Find eksempler, der illustrerer hver af de 3 regler for forståeligt grafisk design, som blev

gennemgået ved forelæsningen den 20. september. Reglerne handler om nærhed, gruppering og kontrast. Find 2 eksempler for hver regel, helst et eksempel hvor reglen er overholdt, og et eksempel, hvor reglen ikke er overholdt optimalt.

2. Overvej desuden de tre øvrige stikord for godt design: Pænt, ensartet, enkelt

3. Overvej at skrive kommentarer direkte på kopier af skærmbilleder ved hjælp af talebobler (callouts).

4. Kommentarer til brugsvenligheden af craigslist.org er mindre relevante i denne opgave.

Page 26: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 26

Øvelse 6: Vurdering af testopgaver Øvelse start: Torsdag 27 september kl. 13.00 Aflevering: Nej Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 2 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 25 oktober kl. 10.15. Desuden får I udleveret et løsningsforslag

Kommentér et sæt testopgaver til en usability test. Testopgaverne indeholder en række af de uhensigtsmæssigheder, som blev diskuteret ved forelæsningen den 27. september.

Scenarie Anne Nielsen, som har lidt erfaring med usability, skal planlægge og gennemføre en tænke-højt test af brugeroplevelsen af Johns cd-butik, www.Johns-cd-butik.dk. Du skal hjælpe hende med at sikre, at testopgaverne bliver så gode som muligt.

Ejeren af Johns cd-butik er John Olsen. John har allerede 4 fysiske butikker, som sælger cd'er. De ligger alle i trekantsområdet. For fem måneder siden besluttede John, at han vil have en webbutik. John har i de seneste år følt en ubehagelig, voksende konkurrence fra cd-butikker på nettet.

Webbutikken skal åbne om et par uger. Et begrænset antal kunder er i gang med at teste webstedet. Logistikken er på plads – det er muligt at bestille, betale og modtage cd'er.

Annes test bliver den første usability test af webstedet, bortset fra en tidligere test af en papirprototype, som der ikke foreligger nogen data fra. Målgruppen for webstedet er almindelige danskere, som lejlighedsvis køber på nettet. Testdeltagerne kender internettet og har begrænset kendskab til e-handel.

Anne planlægger at teste med 6 testdeltagere. Hver testsession vil tage i alt ca. 90 minutter. Testsessionerne vil blive udført i Kolding.

Anne vil skrive hver testopgave på et kort i A6-format. Testdeltageren får udleveret kortene med testopgaverne en ad gangen. Nogle af testopgaverne indeholder kommentarer i kursiv. Disse kommentarer er kun til din orientering – testdeltageren ser dem ikke.

Der vil være et kort interview med hver testdeltager før og efter opgaveløsningen. Efterhånden som testdeltagerne arbejder sig gennem testopgaverne, vil Anne spørge dem om deres indtryk af hver side. Hun vil også spørge hvorfor de vælger at klikke på specifikke links, og hvor de forventer, at hvert link vil føre dem hen. Interviewspørgsmål og testopsætning er ikke en del af denne opgave.

Anne siger, at alle testopgaver kan løses på webstedet.

Page 27: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 27

Jeres opgave Anne har foreslået testopgaverne i næste afsnit til usability testen. Da Anne ikke har særlig megen erfaring med usability test, beder hun om dine ærlige kommentarer til testopgaverne. Du ved fra tidligere samarbejde at hun er ivrig efter at lære og åben over for forslag.

Jeres opgave er at finde evt. fejl og uhensigtsmæssigheder i testopgaverne i næste afsnit.

Vær kort og præcis. I skal finde mindst 10 gyldige fejl i sættet.

Hver kommentar skal henvise til en bestemt testopgave eller til sættet som helhed.

I skal både vurdere sættet som helhed og hver enkelt testopgave.

Testopgaver 1. En ven har fortalt dig om en spændende ny cd-butik på nettet. Den hedder Johns cd-butik. Find

webstedet.

2. Er designet af forsiden passende for Johns cd butik?

3. Registrér dig på webstedet. Brug et opdigtet navn, hvis du ønsker at være anonym. NB: Registrering er nødvendig for at købe cd'er men ikke for at se butikkens udvalg.

4. Køb de følgende to cd'er til dine to nevøer. De havde begge fødselsdag i sidste uge, men det glemte du desværre: - The Lord of the Rings (Original soundtrack) - Mother Goose Rocks! Vol. 4 Den første cd skal sendes til

Hans O. Gretesen, Grimms Allé 35, 9999 Testby Den anden cd skal sendes til

Ove Bager, Hymnevej 99, Hesselager, 5874 Lundeborg Begge cd'er skal indpakkes som gaver. Stop, når webstedet beder om betalingsoplysninger.

5. Sørg for, at du får en påmindelse ti dage før 14. december, hvor din ven Anders Anstrup har fødselsdag.

6. Du har netop hørt et musiknummer i radioen. Speakeren sagde at det var med Liza Minnelli. Hvilke cd'er har butikken med hende?

7. Lad os antage at du ved en fejltagelse har lagt to identiske cd'er i din indkøbskurv. Brug hjælpesystemet til at finde ud af hvordan du fjerner den ene af dem.

8. Du bestilte en cd fra Johns cd-butik for nogle timer siden. Du har netop set den til den halve pris i din lokale cd butik. Annuller ordren, hvis det er muligt.

9. En tysk ven har netop gjort dig en stor tjeneste. Sender webstedet cd'er til Tyskland? (Prøv at finde svaret under Service).

Page 28: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 28

Øvelse 7: Usability Test Øvelse start: Torsdag 27 september kl. 13.00 Aflevering af testopgaver til kommentering: Mandag 1 oktober kl. 12.00 Aflevering af rapport: Mandag 8 oktober kl. 12.00 Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 20 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 25 oktober kl. 10.15.

Udfør og rapportér en usability test af et produkt for en kunde.

Efter at I har afleveret jeres rapport, skal I dels koordinere jeres resultater med resultater fra tilsvarende test foretaget af andre grupper (øvelse 8), dels deltage i en diskussion med kunden om jeres resultater (øvelse 11).

.

Udfør usability testen som en tænke-højt test sådan som det blev gennemgået ved forelæsningerne den 27 september og 4 oktober. Jeres usability test skal omfatte mindst fem separate testsessioner. Hver testsession kan være med en eller to testdeltagere. En testsession med to testdeltagere tæller som én testsession.

I skal usability teste et af følgende produkter:

Afsnit Produkt Gave Orienteringsmøde

7a Kapow Ja Ja

7b Folkekirkens Nødhjælps webstedwww.noedhjaelp.dk

Ja Nej

7c Falck Ja Nej

7d Sol og Strand feriehusudlejning Ja Nej

Søjlen Afsnit angiver hvor I kan læse mere om kundens konkrete ønsker til testen.

Søjlen Gave angiver, om kunden stiller gaver til rådighed for jeres testdeltagere.

Søjlen Orienteringsmøde angiver, om kunden afholder et orienteringsmøde som supplement til oplægget i dette øvelseshæfte.

Page 29: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 29

Testprocedure Jeg anbefaler, at I følger følgende fremgangsmåde:

1. Vælg det websted, som I ønsker at teste Valgmulighederne fremgår af det foregående afsnit. Hvis der er et websted, som jeres gruppe særlig gerne vil teste, så tilmeld jeres gruppe så hurtigt som muligt ved at sende en e-mail med navn på alle gruppedeltagere og det ønskede websted til [email protected]. Først-til-mølle princippet gælder. Vi ønsker at nogenlunde lige mange grupper tester hvert af de deltagende websteder.

2. Læs oplægget omhyggeligt – det er jeres kravspecifikation for testen Oplæggene står i afsnit 7a-7c. Hvis kunden afholder et orienteringsmøde, så anbefaler vi, at mindst ét medlem fra gruppen deltager. Hvis I har spørgsmål til oplægget, så send en e-mail til kontaktpersonen for webstedet. Kontaktpersonen fremgår af oplægget. Venligst cc [email protected].

3. Udarbejd mindst 10 typiske testopgaver for webstedet Jeres testopgaver skal så vidt muligt opfylde kundens krav. Kundens krav viger dog for hensynet til at test og testopgaver skal være faglig forsvarlige. Flere af kunderne har i deres oplæg angivet konkrete testopgaver. I skal være opmærksomme på, at kundernes testopgaver ikke nødvendigvis er optimale. Mindst én af testopgaverne skal være åben. Det er en god idé kort at begrunde hver testopgave og anføre det svar, som I anser for korrekt.

4. Løs jeres egne testopgaver på webstedet Beskriv jeres brugeroplevelse af webstedet i et review på 1-2 sider. Beskriv de 5-7 vigtigste usability observationer, som I har gjort på webstedet. Medtag denne beskrivelse i jeres afsluttende rapport for denne øvelse i et appendiks med titlen "Inspektion af websted inden test".

5. Overvej om I vil ændre scenarierne på grundlag af jeres egne oplevelser I skal ændre scenarierne, hvis de efter jeres egen gennemgang forekommer urimelige. Hvis jeres testopgaver er rimelige men vanskelige for webstedet at håndtere, så behold dem.

6. Udarbejd en drejebog for testen (test script) Drejebogen skal indeholde

Startbetingelser for hver testsession, f.eks. hvad skærmen viser når testsessionen starter Spørgsmål til testdeltageren inden opgaveløsningen starter Mindst 10 forskellige, typiske testopgaver Spørgsmål til eftersnak

som gennemgået ved forelæsningerne.

7. Delaflevering, øvelse 7a: Overfør jeres drejebog til folderen "Opgave 7a - Drejebøger". Afvent tilbagemelding Erfaringer fra tidligere kurser viser, at første udkast til testopgaver ofte er behæftet med alvorlige fejl, som vil medføre at selve testen er værdiløs. For at forebygge dette problem, tilbyder jeres instruktor at kommentere jeres drejebog, inden I udfører den første testsession. Tilbuddet om kommentering gælder frem til den frist, som fremgår af indledningen til denne øvelse. Hvis I ikke får en tilbagemelding på jeres drejebog inden for 48 timer, så send en påmindelse til instruktor eller forelæseren pr. e-mail.

Page 30: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 30

Revider om nødvendigt drejebogen på grundlag af de kommentarer, som I modtager. Vi kan desværre kun påtage os én vurdering pr. gruppe, så det er ikke muligt at få en vurdering af den reviderede drejebog.

8. Rekruttér testdeltagere Det er en del af øvelsen at rekruttere de nødvendige testdeltagere. I skal bruge mindst fem testdeltagere. Prøv at rekruttere typiske brugere af webstedet. Undgå testdeltagere, som har programmeringserfaring, eller som har designet eller udviklet websteder, medmindre webstedet netop henvender sig til en sådan gruppe. Skriv og send et brugsvenligt brev eller e-mail til hver testdeltager, hvor I forklarer formålet med testsessionen, hvad der sker under testsessionen, og hvor den finder sted. I kan finde et udkast i lærebogen. I må ikke bruge testdeltagere, som også anvendes som testdeltagere af andre grupper på dette kursus. Nogle af de deltagende organisationer stiller gaver til rådighed for jeres testdeltagere, typisk en flaske vin til en værdi af ca. 50 kr. Gaven er tænkt som en hjælp til jer når I skal rekruttere relevante testdeltagere. Det er naturligvis frivilligt om I vil gøre brug af sådanne gaver. Et tip: Studerende fra tidligere kurser har fortalt, at de har brugt gaverne til at rekruttere testdeltagere til både øvelse 4 og 7. Det er tilladt at bruge de samme personer som testdeltagere i øvelse 7 og interviewdeltagere i øvelse 4.

9. Forbered testsessionerne Udnævn en testleder og en observatør. Rollefordelingerne behøver ikke at være de samme for alle testsessionerne. Opstil udstyr og afprøv det. Skriv hver testopgave på et separat stykke papir. Forbered spørgsmål til eftersnak (debriefing).

10. Udfør en pilottest (ikke obligatorisk) Bed en typisk bruger eller en medstuderende fra en gruppe, som tester et andet websted, om at løse testopgaverne på webstedet. Om nødvendigt, revider opgaver eller testopstilling på grundlag af jeres erfaringer fra pilottesten. Pilottesten tæller ikke som en regulær testsession. Hvis I udfører en pilottest skal I alligevel afholde mindst fem regulære testsessioner. Husk at bemærke det i jeres rapport, hvis I har udført en pilottest.

11. Udfør mindst 5 testsessioner på webstedet Brug den drejebog, som I har udarbejdet i trin 3-7. Hver testsession bør tage 30-60 minutter.

12. Skriv testrapport Se det følgende afsnit "Krav til testrapport"

13. Overfør testrapporten til folderen "Øvelse 7 - Testrapporter" Overhold kravene i afsnittet "Praktiske oplysninger".

Som studerende har I ophavsret til jeres rapporter. Jeres rapport vil derfor ikke blive offentliggjort. I forbindelse med øvelse 11, Diskussion af usability test resultater med kunde, er det imidlertid hensigtsmæssigt for en god diskussion at stille de relevante testrapporter til rådighed for kunden inden diskussionsmødet. Kunden får besked om, at testrapporterne kun er til internt brug.

I er naturligvis velkomne til selv at sende jeres testrapport til kontaktpersonen. Hvis jeres gruppe ikke ønsker, at jeg sender jeres testrapport til kunden, så giv mig besked.

Page 31: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 31

Krav til testrapport Jeres testrapport skal ikke bare beskrive brugsvenlighed men også eksemplificere den. Derfor bliver jeres testrapport også bedømt for sin brugsvenlighed. De følgende tips kan hjælpe til at sikre testrapportens brugsvenlighed.

1. Brug samme opsætning og disposition som i DialogDesigns rapporter. I kan finde et eksempel i Absalon, "Øvelse 7 - Testrapport for Kolding Kommunes websted"

Disposition: Resumé Indledning Testdeltagernes forventninger til webstedet Testdeltagernes oplevelse af webstedet Appendiks: Fremgangsmåde Appendiks: Drejebog Appendiks: Testdeltagernes opgaveløsning Appendiks: Inspektion af websted Appendiks: Sammenligning med inspektion Appendiks: Jeres kommentarer

Afsnittet Sammenligning med inspektion skal indeholde en åbenhjertig sammenligning mellem jeres resultater fra inspektionen i trin 4 af testproceduren og resultaterne af usability testen. Hvilke af jeres inspektionsresultater blev bekræftet af usability testen? Hvilke blev ikke bekræftet? Hvad kan I konkludere ud fra denne sammenligning? Denne sammenligning bør højst fylde én side.

Afsnittet Jeres kommentarer skal besvare spørgsmålet: Hvor mange timer har hvert gruppemedlem brugt på denne øvelse? I kan også bruge dette afsnit til at kommentere øvelsen som helhed, rapportformatet, ting I vil gøre anderledes i jeres næste test, ting vi bør gøre anderledes i næste kursus, osv.

2. Jeres rapport skal indeholde et rimeligt antal relevante kopier af skærmbilleder.

3. Klassificer hver usability kommentar tydeligt som Godt, God idé, Mindre problem, Alvorligt problem eller Kritisk problem. I må gerne kopiere definitionerne på disse klassifikationer direkte fra eksempelrapporten til jeres egen rapport.

4. Jeres resumé må ikke være længere end én side. Følg de regler for resumeer, som blev fremlagt ved forelæsningerne. Resumeet skal indeholde præcis tre positive kommentarer og tre kritiske kommentarer. Resumeet skal desuden være et reelt resumé af rapporten. For eksempel må resumeet kun omtale kommentarer, som også optræder i selve rapporten. Kvaliteten af resumeet har stor vægt i bedømmelsen af rapporten.

5. Jeres rapport skal indeholde mellem 20 og 40 forskellige kommentarer. Hvis I har flere end 40 kommentarer, så prioriter dem og medtag kun de 40 vigtigste kommentarer. Det er en væsentlig egenskab hos en usability specialist at han eller hun er i stand til at prioritere og begrænse antallet af kommentarer i en rapport. Lange rapporter er mindre brugbare. Undlad at kombinere flere uafhængige kommentarer i én.

6. Rapporten skal indeholde et passende forbedringsforslag for hvert usability problem, som I har klassificeret som alvorligt eller kritisk, medmindre forbedringsforslaget er selvindlysende. Forbedringsforslag er en del af den usability kommentar, som de hører til. De må ikke fremstå som selvstændige kommentarer.

7. For åbne testopgaver, beskriv kort hvad hver testdeltager valgte at gøre.

Page 32: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 32

8. Notér navn og e-mail adresse på jeres testdeltagere. Disse oplysninger skal ikke medtages i jeres rapport, men forelæseren kan anmode om dem, hvis jeres testresultater ser mærkelige ud.

Tips om tænke højt test 1. I starten af hver testsession skal testlederen sige til testdeltageren, at I tester webstedet og

ikke testdeltageren. Forklar, at testdeltageren ikke kan gøre noget dumt eller forkert under testen.

2. Start med at udspørge testdeltageren før han eller hun får udleveret den første testopgave. Hvad er deres baggrund og internet erfaring? Hvad er deres forventninger til webstedet? Har de prøvet at bruge webstedet tidligere, eller har de hørt om det? Har de arbejdet med tilsvarende websteder?

3. Undgå at hjælpe, medmindre testdeltageren er gået uhjælpeligt i stå. Jeres tidsfornemmelse er helt anderledes end testdeltagerens. To minutter kan forekomme jer at være lang tid, mens det ofte føles som kort tid for en koncentreret testdeltager. Det helt normalt, hvis en testdeltager skal bruge mere end 1-2 minutter på at løse en opgave, medmindre naturligvis testdeltageren selv synes, at det er et problem. Ganske som i det rigtige liv vil testdeltageren normalt fortælle jer, når han eller hun giver op. Når det sker, så afslut den aktuelle testopgave og gå videre med den næste testopgave, selv om testdeltageren tilbyder at fortsætte.

4. Hvis testdeltageren er stille, så bed ham tænke højt under testen. Hvis det ikke hjælper, så lad ham være. I kan sagtens få væsentlige oplysninger blot ved at iagttage hvad en tavs testdeltager gør.

5. Undgå "morsomme" testopgaver.

6. Brug så vidt muligt realistiske scenarier snarere end testopgaver. Scenarier hjælper testdeltagerne til bedre at forstå formålet med opgaverne.

7. Sørg så vidt muligt for at den første testopgave er nem. En nem opgave giver hurtig succes og afstresser brugeren.

8. Undgå skjult hjælp, dvs. ord eller vendinger som uforvarende afslører hvordan opgaven kan løses

9. Vær forsigtig med at rapportere problemer, som kun én testdeltager løb ind i.

Page 33: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 33

Øvelse 7a. Kapow

Produkt som skal testes Kapow Katalyst. Se kapowsoftware.com.

Kundens oplæg:

Baggrund Kapow Katalyst er en programsuite, der gør det muligt at indsamle information fra web-baserede systemer, samt at automatisere web-baserede arbejdsgange. Det kunne f.eks. dreje sig om at overvåge prissætning af konkurrende produkter, eller at flytte information fra ét web-baseret system til et andet og på den må eliminere hyppigt foretagne manuelle arbejdsgange.

Kapow Katalyst giver brugeren mulighed for at beskrive arbejdsgangen i et visuelt udviklingsmiljø uden egentlig programmering. Arbejdsgangene gemmes som små scripts (kaldet robotter), der kan køre scheduleret eller on-demand i form af Kapplets (små web apps).

Mål Målet med denne test er dels at undersøge om designere (brugere med en vis teknisk baggrund) kan bygge en robot og stille den til rådighed for slutbrugere i form af Kapplets, dels at undersøge om slutbrugere (line-of-business brugere uden teknisk baggrund) kan finde og betjene Kapplets uden problemer.

Fokusområde Fokus ønskes lagt på Kapplets, der er en ny feature tilføjet i version 9.1 (release medio september). Design af robotter er en forudsætning, men testen heraf er sekundær.

Målgrupper • Brugere med en vis teknisk baggrund, f.eks. datalogi studerende (ifbm. design af robotter og

opsætning af Kapplets)

• Line-of-business brugere uden teknisk baggrund (ifbm. brug af Kapplets)

Praktiske oplysninger • Kapow stiller software tilrådighed til installation på Windows eller Linux computere

• Kapow står (i begrænset omfang) til rådighed ifbm. træning af gruppen

Orienteringsmøde Torsdag den 27. september kl. 15.15 til 16.15 i auditorium Lille UP1.

Page 34: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 34

Gaver til testdeltagere Et supergavekort fra gavekortet.dk på 100 kr. pr. deltager. Kontaktpersonen, Morten Borup Harning, udleverer gavekortene på orienteringsmødet.

Kontaktperson Morten Harning Kapow Software Dr Neergaards Vej 5A 2970 Hørsholm

E-mail: [email protected]

Page 35: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 35

Øvelse 7b. Websted for Folkekirkens Nødhjælp

Produkt som skal testes www.noedhjaelp.dk

Kundens oplæg

Baggrund Folkekirkens Nødhjælp er en humanitær organisation, der arbejder med nødhjælpsarbejde og langsigtet udviklingsarbejde. Formålet er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Vi arbejder i Danmark for at indsamle midler til vores arbejde ude i verdenen og oplyser samtidig folk om nødens årsager, og hvordan vores arbejde nytter.

Mål Målet med brugertesten er at få en fornemmelse af, om brugerne følger de flows, som vi har tiltænkt, og hvordan vi kan optimere dem fremadrettet.

Give os en fornemmelse af, hvordan forsiden og artiklerne kan optimeres, og hvordan brugerne oplever den/dem.

Fokusområder Følger brugerne de flows, som vi har sat op?

Med hensyn til flows, vil vi gerne have testet følgende scenarier med udgangspunkt i forsiden:

• Du har hørt om aids-ramte i Cambodja i fjernsynet og vil gerne se, om Folkekirkens Nødhjælp arbejder med aids i Cambodja – Hvad gør du?

• Du vil efterfølgende (fra Cambodja siderne) gerne støtte vores arbejde – hvordan gør du det?

• Du vil gerne melde dig som frivillig i Folkekirkens Nødhjælp – find ud af, hvilke muligheder du har og tilmeld dig som frivillig

• Du vil gerne tilmelde dig nyhedsbrevet – hvad gør du?

• Du vil gerne finde ud af, hvilke områder Folkekirkens Nødhjælper arbejder med, og hvilke resultater vi har opnået på disse områder – hvad gør du?

• Hvilket område opfatter du som vores kerneområde? (Ibis fokuserer på uddannelse – Mellemfolkeligt Samvirke fokuserer på rettigheder – Folkekirkens Nødhjælp fokuserer på….???)

Forside og artikler Vi vil også gerne have en generel vurdering af vores forside og af vores artikler. Egentlig vil vi gerne vide, om forsiden er overskuelig. Kan brugerne let finde ud af deres muligheder, og er det klart, hvad der er i fokus?

Page 36: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 36

Med hensyn til artiklerne så er det også en generel vurdering af disse. Er det overskuelig og læsevenlige? Er brugen af billeder/video relevant og giver det mening. Vi tænker, at man kunne teste to forskellige artikler. I princippet er det lige meget for os, hvilke artikler der bliver testet – så I kan frit udvælge et par stykker eller blot en enkelt, hvis to er for meget.

Orienteringsmøde Nej

Gaver til testdeltagere Et gavekort til en biografbillet pr. testdeltager. Gavekort udleveres af Rolf Molich mod kvittering ved forelæsningerne.

Kontaktperson Stine Erhardsen [email protected] Tlf: 33 18 77 90 / 28 97 21 78

Page 37: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 37

Øvelse 7c. Falck teknik

Produkt som skal testes www.falckteknik.dk

Kundens oplæg:

Baggrund for webshoppen Falck Teknik er Danmarks største leverandør af brandudstyr til erhvervskunder. Vi leverer også sikkerhedsudstyr, førstehjælpsudstyr og en række andre produkter, der er med til at øge sikkerheden hos danske firmaer. Vi hører med i Falck koncernen.

En del af disse varer har tidligere kun været tilgængelig for vores kunder gennem vores erhvervskonsulenter eller ved direkte henvendelse til Falck Teknik. Dette ønskede vi at ændre på ved at gøre vores enorme varesortiment tilgængeligt døgnet rundt via en webshop.

Vi har en del produkter, som kræver en del viden eller informationer inden man køber dem, derfor er der også en del ”viden” at hente på vores webshop - den er en slags ”Wikishop”. En blanding af en shop, hvor man kan finde alverdens informationer om de produkter du har brug for, og samtidig har mulighed for at købe dem.

Målet med brugertest Relevans, relevans, relevans og brugervenlighed.

Alle de sider kunderne møder, skal gerne være relevante ift. den søgning kunderne har foretaget. Det er derfor vigtigt for os at vide om kunderne får de informationer de har brug for i forbindelse med købet, føler de kan finde rundt på shoppen og er trygge ved at handle hos os.

Opgaver/tests NOTE: Webshoppen er til erhvervskunder, men private kunder benytter også shoppen – de skal bare være klar over at vi viser priser uden moms – lægges der varer i kurven, må I gerne fortsætte til betalingssiden og stoppe der, inden I skal gå videre med selve betalingen.

• Du har læst om en sommerhusbrand og tænker at du gerne vil sikre jer – du besøger Falck Teknik – hvad gør du?

• Du har et hus med 1 sal og vil gerne sikre dig at I kan flygte fra 1 salen, hvis der opstår brand – Hvad gør du?

• Du skal bruge sikkerhedsudstyr i forbindelse med dit arbejde som håndværker – Hvad gør du?

• Du har åbnet en lille cafe og vil gerne se på en brandsikring af den – du har set denne side: http://webshop.falck.com/teknik/pakkeloesninger-brandsikring - Giver siden dig de informationer du har brug for?

• Du skal bruge en pulverslukker og er i tvivl om størrelsen – Hvad gør du?

• Du har lagt en vare i kurven – hvordan virker købsflowet?

Page 38: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 38

Orienteringsmøde Nej

Gaver til testdeltagere Hver gruppe kan frit købe gaver til sine testdeltagere. Aflever originalkvitteringer (ikke fotokopier eller scannede kopier) til Rolf Molich ved en forelæsning sammen med tydelig angivelse af bankkontonummer og gruppenummer. Så refunderer Rolf jeres udgifter på op til i alt 300 kr.

Kontaktperson Søren Mortensen Webmanager Falck Danmark A/S Rådgivningscenter Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde

Tel: 44 57 61 12 Mob: 21 60 87 10 Mail: [email protected]

Page 39: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 39

Øvelse 7d. Sol og Strand feriehusudlejning

Produkt som skal testes www.sologstrand.dk

I må ikke gennemføre reservationer

Kundens oplæg:

Baggrund Sol og Strand Feriehusudlejning udlejer private, danske sommerhuse med mulighed for tilkøb af tillægsydelser, fx slutrengøring, leje af linnedpakker, barnestole og senge.

Målgruppen er børnefamilier.

Hovedmarkederne er Tyskland og Danmark. 90 % af salget sker online igennem egne sites eller internetportaler. www.sologstrand.dk (6 sprog) står for knap halvdelen af det samlede salg.

Mål Formålet er at teste Sol og Strand Feriehusudlejnings evne til at imødekomme kundernes behov.

Testen skal belyse konkrete problemer, som kan hindre konverteringer på www.sologstrand.dk.

Der må meget gerne stilles forslag til løsninger af de problemer, som testen må påvise.

Fokusområder Hvilken købstragt/hvilket flow benytter brugerne primært?

fx

• Forsidens søgeblok – resultatliste – huspræsentation – booking? • Topmenupunktet sommerhuse – resultatliste – huspræsentation – booking? • Forsidens søgeblok – resultatliste – huskelisten – huspræsentation – booking? • Topmenupunktet sommerhuse – resultatliste - huskelisten – huspræsentation – booking? • Forsidens søgeblok – resultatliste – huspræsentation – huskeliste – booking? • Topmenupunktet sommerhuse – resultatliste – huspræsentation – huskeliste – booking?

Hvilke funktioner benytter brugerne på de enkelte sider?

fx

• Forsiden o Søgeblokkens info-bokse

• Resultatlisten o Sortér o Vis på kort o Udvidet søgning o Info-bokse

• Huskelisten

Page 40: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 40

o Sammenligning af sommerhuse • Huspræsentationen

o Venstre menu o Links på siden o Info-bokse o Tilbage til …

Generel feedback

Hvad mangler på sitet?

Hvad funger godt på websitet, og hvad kunne være bedre?

Føler brugerne sig trygge?

Orienteringsmøde Nej

Gaver til testdeltagere SuperGavekort, værdi kr. 100, hvor modtageren frit kan vælge blandt alle gavekort på Gavekortet.dk.

SuperGavekort udleveres af Rolf Molich mod kvittering ved forelæsningerne.

Kontaktperson Henrik D. Jensen Direkte tlf. 99444452 [email protected]

Page 41: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 41

Øvelse 8: Sammenligning af usability test resultater Øvelse start: Mandag 8 oktober kl. 13.00 / Tirsdag 9 oktober kl. 13.00 Aflevering: Nej Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 1 time pr. gruppemedlem Gennemgang: Nej

Formålet med denne øvelse er at demonstrere, at usability test ikke altid finder de samme problemer. Øvelsen giver jer forhåbentlig et indtryk af, at det samlede antal usability problemer på et websted kan være stort. Den kan evt. også vise jer, at der er forskelle i opfattelsen af, hvad et usability problem er. Med andre ord: Kan vi enes om hvilke usability problemer der er vigtigst? Er usability tests reproducerbare?

I denne øvelse skal I koordinere usability test resultater fra 3-5 grupper. Det drejer sig om de vigtigste resultater, som de deltagende grupper har fundet i øvelse 7, Usability test.

3-5 grupper, som på forhånd er udpeget af forelæseren, mødes til et fællesmøde. Hver gruppe fremlægger de ti problemer, som gruppen synes er vigtigst. Derefter skal fællesmødet nå til enighed om hvilke 10 af de mange fremlagte forskellige problemer der er vigtigst

Før mødet skal hver gruppe forberede en liste med de 10 problemer, som gruppen synes er vigtigst. Udskriv hvert problem på et separat ark i A5-størrelse. Positive kommentarer og gode ideer indgår ikke i denne øvelse.

Tip Hvis fællesmødet har vanskeligt ved at nå til enighed, så brug KJ-metoden. KJ metoden er omtalt i forelæsningen om Evaluering af brugergrænseflader - Usability test. Den er også omtalt i Molich, kapitel 11.

Page 42: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 42

Øvelse 9: Vurdering af spørgeskema Øvelse start: Torsdag 11 oktober kl. 13.00 Aflevering: Nej Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 2 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 25 oktober kl. 10.15. Desuden får I udleveret et løsningsforslag

Hent det spørgeskema, som I skal vurdere, på Absalon > Undervisningsmateriale > Øvelser > Øvelse 9 - Spørgeskema.

Spørgeskemaet handler om Cimber Airs websted.

Vurdér spørgeskemaet i forhold til • De regler, som blev gennemgået ved forelæsningen, • Benyon afsnit 7.4 • Artiklen "Designing Usable and Useful Questionnaires: You Can't Just "Throw a

Questionnaire Together" " af Wilson. Artiklen findes i Absalon. • Almindelig sund fornuft

I er velkomne til at benytte andre, lødige kilder.

Jeres aflevering skal indeholde mindst 15 forskellige, konkrete kommentarer til spørgeskemaet. Sørg for en passende balance mellem rosende og kritiske kommentarer.

Page 43: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 43

Øvelse 10: Prøveeksamen Øvelse start: Mandag 22 oktober kl. 13.00 / tirsdag 23 oktober kl. 10.00 Aflevering: Nej Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 3 timer pr. gruppemedlem Gennemgang: Torsdag 25 oktober kl. 10.15.

Løs et prøveeksamenssæt.

Eksamen i dette fag er skriftlig med alle hjælpemidler. Eksamen varer 3 timer.

For at give jer et indtryk af hvilke krav der stilles ved den skriftlige eksamen, er der i denne øvelse mulighed for at arbejde med et realistisk eksamenssæt.

Det er op til jer, om I vil løse opgaverne hver for sig som ved den rigtige eksamen, eller om I vil løse opgaverne sammen i de sædvanlige grupper.

Prøveeksamenssættet findes i Absalon under Undervisningsmateriale > Øvelser. Det har filnavnet "Øvelse 10 - Prøveeksamen".

Page 44: Undervisningsplan og Øvelser · Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18 Side 9 Arbejdsbelastning Erfaringen viser, at arbejdsbelastningen

Undervisningsplan og øvelser - DIKU kursus Menneske-datamaskine interaktion - Version 2012-09-18

Side 44

Øvelse 11: Diskussion af usability test resultater med kunde Øvelse start: Torsdag 25 oktober ifølge nedenstående skema Aflevering: Nej Anslået tid til besvarelse for en gruppe med 3 personer: 1 time pr. gruppemedlem Gennemgang: Nej

Lyt til kundens kommentarer til jeres usability test resultater. Diskutér jeres resultater og forbedringsforslag med repræsentanter for kunden.

Hver diskussion varer ca. 1 time. Normalt deltager 1-3 repræsentanter for kunden. Det plejer at være lærerigt og underholdende at høre kundens kommentarer til jeres resultater og diskutere med kundens repræsentanter.

I skal overvære diskussionen af usability resultaterne for det websted, som jeres gruppe har testet. I er velkomne til at overvære en eller flere af de øvrige diskussioner.

Diskussionerne finder sted torsdag den 25. oktober på følgende tildspunkter:

Afsnit Kunde Tid Sted

7c Falck 09.00 til 10.00 Auditorium Lille UP1

7b Folkekirkens Nødhjælp 13.00 til 14.00 Endnu ikke fastlagt

7a Kapow 14.15 til 15.15 Endnu ikke fastlagt

7d Sol og Strand feriehusudlejning

15.30 til 16.30 Endnu ikke fastlagt

Forberedelse til denne øvelse er ikke nødvendig.