ukirke magasin juni 2015
DESCRIPTION
uKirke har eksisteret i tre år og nu skal vi videre. Hermed følger 56 sider med tanker og billeder fra tre år med kirke og unge. Nyt manifest og nye succeskriterier.TRANSCRIPT
ukirke
T
R
K
T
O
N
D
R
O
S
E
K
O
K
I
N
Æ
U
I
S
S
R
N
R
L
G
K
I
E
E
G
T
E
T
UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO ANNO 2015
mod
FORORD
Dette er Vesterbro Sogns vision, både i ord og i handling, at møde
alle på Vesterbro med fortællinger om Jesus, som mennesker kan
spejle livet i.
Denne vision kræver, at vi arbejder med vores fællesskaber, så de
er åbne for mennesker, der ikke kender kirken, og at vi arbejder
med vores sprog og vores former, så de ikke står i vejen for budska-
bet. Som kirke må det hele tiden være vores fokus at leve os med i
menneskers- og byens liv. Ad den vej kan vi sikre, at vi ikke taler hen
over hovedet på folk, at kirkens indre liv får en bevægelse ud mod
verden, og at mennesker i vores bydel oplever kirkerne som rel-
evante til hverdag og til fest, i sorg og i glæde. Vi vil, at Folkekirken
på Vesterbro opleves som mangfoldig, autentisk og troværdig.
Vesterbro er en bydel med mange unge og studerende. For mange
af dem gælder det, at afstanden til kirken og kristendommens
fortællinger er meget stor. Opgaven er derfor, med både mod og
tålmodighed, at nedbryde fordomme, opbygge relationer og skabe
rum for samtaler om livets store spørgsmål.
Siden 2012 har uKirke været Vesterbro Sogns nyskabende og mål-
rettede tilbud til de unge i bydelen. uKirke er dog også en måde at
arbejde på, som forandrer os selv som kirke, for uKirke er baseret
på, at alt, hvad vi laver, bliver til i samarbejde med andre. Derfor in-
debærer uKirke også et tilbud fra Vesterbros unge til os: En chance
for at fokusere på indhold fremfor form, på overensstemmelse mel-
lem vores værdier og vores handlinger og på nye muligheder for at
bringe evangeliet i spil.
Gethsemane Kirke blev taget ud af daglig sognekirkelig brug i
2010. Siden da er der i det omtrent hundredårige hus opstået et
unikt rum, skabt af og for uKirke. Her smelter den højtidelige kirkeli-
ge arkitektur sammen med en hyggelig Vesterbro-caféstemning.
Dette rum med dets plads til samtaler og musik, til refleksion og store
armbevægelser tiltrækker sig ikke uden grund opmærksomhed fra
ind- og udland. Dette rum er i dag det kirkerum på Vesterbro, som
flest besøger og benytter sig af.
Jens Andersen
formand, Vesterbro Sogns menighedsråd
Anton Pihl
næstformand, Vesterbro Sogns menighedsråd
2
VESTERBRO SOGN
En del af Folkekirken
3
Velkommen UKIRKE HAR NU EKSISTERET I TRE ÅR SÅ NU ER DET TID TIL EFTERTANKE
4
Velkommen Kære læser
Vi er kommet i mål med de første visioner og succeskriterier, vi tilbage i 2012
formulerede for uKirke. Det er derfor på tide at komme videre og finde nye mål
og visioner vi skal arbejde mod - denne gang i form af et manifest og seks
succeskriterier for vores arbejde fremover. Med dette magasin gør vi status og
retter blikket fremad.
Med kun tre års erfaring i at lave uKirke på Vesterbro er vi stadig en ny kirke.
Heldigvis kan vi trække på en lang række succeser fra hele landet, succeser
som har arbejdet med nye måder at lave kirke på. Disse succeser vil vi gerne
takke for at inspirere og udfordre vores arbejde. Inspirationskilderne tæller
alle fra Brorsons Kirken til Stefanskirken, over Natkirkerne til nuværende og
tidligere ungdomspræsterne rundt omkring i landet og arbejdet i ungdoms-
organisationer som “SUK”, FDF og KFUM. Uden jer var det meget sværere at
være uKirke, så vi sætter stor pris på, at I er med til at kæmpe for, at kirken
skal være tilgængelig for unge.
Udgangspunktet for vores arbejde kan du læse om på dette maga-
sins første sider, hvor uKirkes Formål og Manifest står. Manifestet er,
som alt andet i dette magasin og i uKirke i det hele taget, ikke tænkt
som noget vi ønsker at udbrede til hele den danske folkekirke. For
folkekirken er en vidunderlig stor og rummelig størrelse med mange
forskellige fantastiske gudstjenester, arrangementer og dygtige an-
satte fra organister, over kirketjenere, kordegne til præster og de
tusindvis af engagerede frivillige. Alle disse forskellige mennesker
laver gode, relevante gudstjenester, der passer til deres virke-
ligheder. Det, vi gerne vil, er at fortælle, hvor vi står, hvad vi gør og
hvem vi arbejder med og én ting er sikker: Vi vil altid gerne snakke
og samarbejde, for i det møde forandres vi, nogen gange bare
lidt, andre gange er mødet livsændrende. Tøv derfor ikke med at
kontakte os med ideer, udfordringer, kritik eller noget helt andet.
Du læser lige nu tre års “blod, sved og tårer”: 5 ansattes, 100 frivil-
liges og 10.000 gæsters tanker om og oplevelser i uKirke gennem
tre år kogt ned til 52 sider. Vi har valgt at skrive dette magasin
for at rapportere om, hvad vi har opnået indtil videre, og altså
rette blikket mod de næste tre års arbejde i uKirke med Manifestet
som rettesnor. Derudover vil vi gerne udfordres på vores ideer og
tanker, vi vil gerne inspireres til, hvordan vi på en ny måde kan lave
kirke i Danmark, som er relevant for flere, og sidst men ikke mindst
vil vi gerne dele troen på Gud med så mange som muligt.
DIGOGOS
God læselyst.
På uKirkes vegne
Thomas Nedergaard ungdomspræst,
Vesterbro Sogn
5
6
2
5
7
8
11
17
18
19
21
23
28
29
30
32
35
36
38
38
41
42
44
48
51 Skrevet af:
Thomas Nedergaard og Malte Y Madsen
- Forord
- Indledning
- Indholdsfortegnelse
- Hvad er uKirkes formål?
- Hvem er uKirkes målgruppe?
- Da det hele begyndte
- Succeskriterier for kirke
- UKIRKE - MANIFEST
- De nye succeskriterier
- Vision, mission og mål i mit arbejde som præst
- Teologi i uKirke
- Hvordan danner vi vores hverdagsteologi i uKirke?
- Kontekstuel
- Bekendelse og Gudstjeneste i uKirke?
- Rummets betydning
- Fra en organisation til en anden
- Fejl i uKirke
- Når det lykkes
- How to
- Arbejde med niveauer af kirkeligt indhold
- Kommunikation & sociale medier
- Teknik til arrangementer
- Tak
7
DET VI SKAL
Hvad er uKirkes formål?
For at kunne fortælle om vores arbejde i uKirke begynder vi ved
begyndelsen, som er den opgave, vi har fået af Vesterbro Sogn
og biskoppen i Københavns Stift. Først og fremmest har biskoppen
ansat præst Thomas Nedergaard som fuldtids ungdomspræst på
Vesterbro. Dernæst har Thomas og Vesterbro Sogn givet hinanden
til opgave at udvikle og etablere uKirke - Ungdomskirken på Vester-
bro.
Formålet med uKirke er derfor af menighedsrådet i Vesterbro Sogn
blevet beskrevet således: uKirke skal være kirke for de kirkefrem-
mede vesterbroere, der lever i en ungdomskultur, og som vi ikke
allerede ser i kirken. Målgruppen er de unge vesterbroere, der i
bedste fald er ligeglade med kirken og som måske har en masse
forestillinger og fordomme om, hvad kirke er, men som ingen eller
kun ringe kendskab har til kirken. De er ca. 17-27 år.
uKirke er et indsatsområde for Vesterbro Sogn og det er vores op-
gave og dermed formål, at være kirke sammen med og for unge
kirkefremmede. Det skal vi være på mange måder, blandt andet
ved at præsentere et kristent livssyn, ved at formidle det relevante
i den kristne tradition og ved at skabe grobund for selvstændig
refleksion over tro. Det er en svær opgave, da modtagerne typisk
ikke ved, at de kan bruge kirken til noget. Derfor skal vi i uKirkes for-
midling bruge mange timer på at være kreative og nytænkende for
at finde på og arrangere tiltag, der kan engagere den unge i kirken
og det skal altid ske i samarbejde med den unge. En af uKirkes helt
centrale værdier er, at vi i alt hvad vi gør skal samarbejde, hvis vi
ikke samarbejder, så rammer vi ved siden af målet.
Kirkefremmed betyder for os, at den unge
ikke kan se en værdi i kirken, eller ikke har
en oplevelse af, at det, som kirken står for
som institution, er noget,
den unge kan bruge til noget.
8
Konkret består uKirke i 2015 af:Et uKirke-udvalgOmkring 100 frivilligeThomas, der er ansat som 100% ungdomspræst Malte, der er ansat som 50% projektmedarbejder, uddannet fra musikvidenskab Jon, der er ansat som 50% ungarbejder, som vi deler med FDFRune, der er ansat som 30% kirketjener Én kirke, hvor vi har råderum over selve kirkerummet (Gethsemane Kirke blev taget ud af daglig sognekirkelig brug 10/10 2010, men er ikke lukket som kirke)Én hjemmeside, én Snapchat-, to FB-, to Instagram- og to Twitter-profilerEt årligt aktivitetsbudget på 250.000 kr.
SIDST MEN IKKE
MINDST ER VI
INTET UDEN ET
MASSIVT FOKUS
PÅ SAMARBEJDE
9
uNG
10
Du er vigtig for os! Det er den følelse, man skal have, når man som ung kommer ind i uKirke. Du skal opleve, at du har mu-
ligheden for at påvirke det, der sker i uKirke. Derfor arbejder vi kontinuerligt med analyser af vores målgruppe: de der lever
i en ungdomskultur på Vesterbro og som ikke har noget med kirken at gøre. Vi får vores viden om målgruppen gennem de
kurser, vi selv er på, den information vi får fra de unge selv, de undersøgelser vi laver i uKirke og som Vesterbro Sogn produ-
cerer og sidst, men ikke mindst gennem de analyser universitetsstuderende udarbejder i diverse eksamensopgaver om uKirke.
Erfaringen har hjulpet os til en erkendelse af, at vi ikke kan lave arrangementer, der på én gang favner aldersgruppen 17-
27 årige. Kulturelt og udviklings-messigt er der alt for
langt fra en elev i 1.g til en specialestuderende på
universitet, der er ved at stifte familie. Derfor arbe-
jder vi til hverdag med to aldersgrupperinger, som
vi kalder henholdsvis gymnasiealderen og universitet-
salderen. Dermed ikke sagt, at man skal stu-
dere hverken det ene eller andet sted for at
komme i uKirke, men det er tydeligt, at der er et
skel imellem, hvad der fanger, interesserer og
optager de to aldersgrupper.
Fælles karistika for målgrupperne
De unge har: Intet eller kun et sparsomt religiøst sprog, Stor interesse i livets store spørgsmål, Synes at ord som forkyndelse og bekend-
else er fordømmende, Synes at ord som tro, kirke og næstekærlighed er gode ord, specielt koblet med et moderne kirkeligt udtryk,
Lever i flere kontinuerligt foranderlige ungdomskulturer, Lever lige aktivt i de sociale medier som de lever face to face.
På næste side vil vi sætte ord på de to målgruppers inderviduelle karistika, og efterfølgende lade en fra hver målgruppe beskrive
hvordan de ser uKirke.
maal-gruppe
11
Specifikt for gymnasiealderen:
17-21 år, har været på efterskole, elsker musik, spiller musik, savner
fællesskab, mange vegetarer, er entreprenante, stemmer til folket-
ingsvalget og er overvejende venstreorienterede, vil gerne tro, har
fokus på fællesskab og kærlighed, er lidt hipster-agtige, men er
ved at ændre sig, så vi de næste år, nok kan beskrive dem som
tilhørende den mere bekymringsfri og gladere cutestergeneration.
“Custeren er hipsterens lillesøster fra et andet ægteskab. Custerne
er mere positive over for livet og omverdenen, de gør nogle af de
samme ting som hipsteren, men går mere farverigt klædt, elsker
Disney-figurer og sjovt legetøj. De vil gerne skille sig ud og være
unikke, men som en positiv legende del af samfundet og de er mere
positive over for andre holdninger”.
Specifikt for universitetsalderen:
21-26 år, går på universitet eller en anden videregående uddan-
nelse, har mange overvejelser om livet, interesserer sig for samfun-
dets etiske og moralske problemstillinger, vil gerne finde den eneste
ene, er mere dekonstruktivistiske og kritiske over for kirken end de-
res yngre søskende, er helt klart lidt mere hipster-agtige, med alt
hvad det indebærer af søgen tilbage til rødderne og kritisk sans.
“Hipster = ungt menneske der ønsker at skille sig ud fra mængden
ved at have en ironisk distance til det folkelige og viser det ved sin
tøjstil og musiksmag. Personer der karakteriseres som hipstere, hører
ofte undergrundsmusik og iklæder sig tøj, der virker gammeldags,
kører på ét-gearede cykler, elsker vegetarmad og alt etnisk”
For at udvide forståelsen af hvordan målgruppen oplever uKirke,
har vi bedt antropolog Line Grevang om at deltage med to inter-
viewe af henholdsvis Daniel og Nathalie der tilhører hver deres
aldersgruppe, side: 14-15.
12
custer
13
Hvordan har du lært uKirke
at kende?
Jeg lærte uKirke at kende gennem et
arrangement ved navn “Lydkammerat”.
Efter den oplevelse blev jeg nysgerrig på om uKirke var et sted, jeg kunne
hænge ud. Siden da har jeg gjort brug af de trygge rammer – med alle de
imødekommende mennesker, der kun møder mig med smil – lige så tit jeg
kunne komme til det.
Hvad er uKirke for dig?
uKirke er et fristed og et frirum fyldt med alle de ting, jeg sætter pris på.
Det er et sted med forskellige arrangementer, som breder sig ud til et stort
publikum. Især “Mad og Musik” har jeg benyttet mig af. Det er meget nemt
og ligetil. Der er altid live musik med spændende nye kunstnere og lækker
mad for kun en 20’er. Dette arrangement er helt igennem og fuldstændigt
formet til mig og mange af mine venner. Ikke kun fordi det altid imødekom-
mende hold bag “Mad og Musik” arbejder frivilligt, og på den måde gør
oplevelsen mere eller mindre gratis, men også fordi stemningen altid er helt
i top! Fordomme, mistillid og had findes simpelthen bare ikke i dette smukke
rum. Alt den kærlighed og varme, som eksempelvis præsten Thomas deler
med gæsterne, smitter af, og man føler sig pludselig en del af et unikt fæl-
lesskab med andre mennesker, som man ikke nødvendigvis kender, men
man med garanti har en ting til fælles med. Der er et grundlæggende øn-
ske om at have det godt lige nu og nyde alle de indirekte komplimenter, usy-
nlige skulderklap og store smil, som bliver masseproduceret i uKirke. uKirke
er på den måde meget mere end et fristed og et frirum – det er et sted der
giver selvtillid og socialt overskud.
Kan du fortælle om en oplevelse i uKirke, du husker sær-
ligt godt?
En oplevelse, jeg husker særlig godt, demonstrerer meget fint essensen af uKirke:
Jeg ligger badet i scenelys på en eller flere sækkepuder midt på gulvet foran
scenen. Min mave er fyldt med chili con carne, og jeg har en øl ved min side.
Med andre ord – jeg er mæt og glad. I mit skød ligger to af mine gode venner,
som begge har lukkede øjne og nyder det rare lydbillede, der bliver skabt på
scenen. Endnu et hoved er placeret på mit bryst, og jeg nusser personens hår. Vi
er efterhånden en ret stor bunke her midt på gulvet, der alle leger et behage-
ligt spil kluddermor. Vi har det rart i den varme kirke. Præsten Thomas afløser
bandet og påbegynder en oplæsning af Juleevangeliet, og mit ateistiske sind
lader til at affinde sig med det. En sjov leg bliver igangsat med stor jubel til følge.
Aldrig før har biblen været så sjov, og vi ligger i samme position og venter på,
at aftenen fortsætter i forhåbentlig mange timer endnu.
Hvordan er uKirke kirke for dig?
Har jeg lidt svaret på det her? :)
Hvad håber du, uKirke gør mere af i fremtiden?
Jeg håber, uKirke bare vil lave de samme fede arrangementer og bare bibe-
holde den dejlige stemning og rare atmosfære, de har. Jeg synes, uKirke så småt
er igang med at blive større og udvikle sig på den måde, at de har lavet en fed
hjemmeside og er blevet mere fremme i skoene på diverse sociale medier. De
har klart skabt mere omtale om sig, og på den måde tror jeg, at udviklingen ved
uKirke kommer helt automatisk. Det fede er, at alle menneskerne bag uKirke er
der, fordi de har lyst, og derfor har de også lyst til at gøre uKirke til et bedre
sted. Jeg ser derfor uKirke som et sted i konstant bevægelse – med nye spæn-
dende påfund og fede aktiviteter.
Daniel Sand Olsen – går i 1.G på Aurehøj Gymnasium.
14
Hvordan har du lært uKirke
at kende?
Jeg lærte uKirke at kende gennem RUC.
Jeg kendte nogle på Perfomance De-
sign-linjen, som fortalte om den her enormt energiske og sympatiske
præst, som hellere end gerne ville arbejde sammen med RUC-stud-
erende. Jeg gik på mit første kandidatsemester på Pædagogik på
RUC, og sammen med mine to andre gruppemedlemmer valgte vi
at tage kontakt til Thomas (præsten) og se, hvad der foregik nede
i kirken.
Hvad er uKirke for dig?
For mig er uKirke et sted, hvor der er ro. Ikke nødvendigvis fysisk ro,
men mental ro. Folk dernede er meget venlige og imødekommende,
og man føler sig hurtigt hjemme. Det er et sted, hvor man kan få
lov til bare at være, og hvor man kan fundere over livets dybere
emner. Det, mener jeg, er ekstremt vigtigt og faktisk essentielt for
mennesker, at man har et sted, hvor man kan tale om andet end
X-Factor, tøj og Facebook.
Kan du fortælle om en oplevelse i uKirke, du
husker særligt godt?
Jeg kan huske første gang, jeg besøgte uKirke, meget tydeligt. Det
var næsten skræmmende at komme derind, fordi atmosfæren og
rummet er så anderledes fra så meget andet, man er vant til. Thom-
as lavede en ‘leg’ med os alle, hvor den ene skulle lytte til den an-
dens historie på tre forskellige måder. Først skulle man afbryde hele
tiden, så skulle man ignorere den, som fortalte historien, og til sidst
skulle man bare lytte. Det var en meget simpel øvelse, men den var
meget effektiv, og den satte tanker igang om at den måde, man er
overfor andre på, er virkelig afgørende for den andens selvfølelse.
F.eks. ligesom i øvelsen, hvor det eneste, det faktisk krævede, for at
den, som fortalte, havde det godt og følte sig hørt og anerkendt,
var, at man lyttede. Det var interessant.
Hvordan forstår du uKirke som en kirke?
Den er en moderne version af kristendommen. Jeg synes, at det er
meget ærgerligt, når andre kirker og folk i det religiøse miljø kritiser-
er uKirke for at have solgt ud af sig selv, når de måske kunne lære
af den og Thomas i stedet. uKirke er kirke på den måde, at det han-
dler om næstekærlighed. Selv fysisk næstekærlighed er til stede i
rummet. Og så tager den fat på livets store og små spørgsmål, og
man kan enten lytte og lære af, hvad andre siger, eller man kan
dele af egen erfaring. Uanset hvad man vælger, får man enormt
meget ud af det. Så uKirke er i den grad kirke med stort K - bud-
skaberne og temaerne er bare moderniseret og rekontekstualiseret.
Hvad håber du, uKirke vil gøre mere af i frem-
tiden?
Jeg håber, at den vil blive ved med at tænke nyt og kreativt - at in-
volvere de unge i nærmiljøet og invitere teatergrupper, musikere og
andre mennesker, som kan sætte forskellige interessante og vigtige
emner på dagsordenen.
Nathalie Schönenberg – Universitetsstuderende på RUC
15
Distortion 2015uKirke scene, bar og kampagnen:
Før jeg dør vil jeg...uKirke manifest #2 Debat om livet
16
17
pi
oa
S
SNEksempel på at at
opfordringen til interaktion med vores kampagne lykkes. Kampagnen har værdi for modtageren.
18
Da det hele begyndte
Tre år er gået, og uKirke er et helt andet sted, end da vi for tre år siden flyttede ind i en kirke med kirkebænke og kordegnekontor. I dag har
vi redesignede, “overmalede” kirkebænke og et tekøkken der, hvor der før var kordegnekontor. Grunden til, at det hele sker, er, at Vesterbro
Sogn vil udvikle måden, vi møder vesterbroeren på, udvikle måden vi er kirke på og udvikle måden, vi fortæller budskabet om Jesus Kristus på.
Det gør vi i sognet på mange forskellige måder: fra fokus på kvaliteten i højmessens musik, over natkirker til uKirke.
Det faktum, at uKirke er en del af Vesterbro Sogn og et indsatsområde under sognet, betyder, at vores teologiske grundlag er Den Danske
Folkekirkes grundlag. Organisatorisk er vi på denne måde en del af folkekirken gennem Vesterbro Sogn, og den eneste forskel fra en almindelig
sognekirke er vores definerede specialopgave, der gør, at vi ikke er forpligtet på traditionelle kirkelige handlinger såsom højmessen. Vi afholder
dog jævnligt vielser, dåb og til tider bisættelser. Kravet for at holde disse tjenester i uKirke er, at man føler sig som en del af menigheden eller
holder af den måde, vi gør tingene på. Det betyder, at hvis man vil have en traditionel vielse, så er der fem andre kirker på Vesterbro, der står
klar med fremragende rum og dygtige organister, kirketjenere og præster.
Ungdomspræst Thomas Nedergaard begyndte arbejdet tilbage i februar 2012, hvor vi flyttede ind i Gethsemane Kirke, der var taget ud af da-
glig sognekirkelig brug. Efter mange timer omkring skrivebordet og på gaden resulterede det dengang i følgende vision, udarbejdet af Thomas,
næstformand i menighedsrådet Anton Pihl og udviklingschef i sognet Sabine Kleinbeck:
uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro.
Mission: at mærke kærligheden, der forvandler mennesker.
Mål: at både unge og folkekirke får et positivt, relevant møde, der rykker os begge.
Måde: at uKirke lever sammen med og i ungdomskulturerne på Vesterbro.
Visionen har igennem de sidste tre år været en fremragende ledetråd i det daglige arbejde, men tiden er nu kommet til, at vi skal forny det, vi
arbejder efter. Vigtigheden af fornyelsen er blevet tydelig for os, fordi denne vision er blevet hverdag forstået på den måde, at det ikke længere
er noget vi stræber efter, eller skal kæmpe for at opnå. Visionen er altså blevet til vores grundlæggende dna, og det er godt, men det betyder
samtidigt, at det er på tide at sætte sig nye mål, der kan sørge for, at vi kontinuerligt er fremme i skoene, og holder os oppe på beatet i forhold
til vores opgave.
19
Succeskriterier for kirke
Vi opstillede i 2012 følgende succeskriterier for uKirke, som vi op-
lever at have opnået, og som derfor skal redefineres:
- Det er en succes for ungdomskirken, når der dannes netværk med
unge, musiklivet og skolerne/institutionerne på Vesterbro
- Det er en succes for ungdomskirken, når unge får muligheden for
at flytte sig i forhold til livets og dødens store spørgsmål
- Det er en succes for ungdomskirken, når vi tør det ligeværdige
møde og selv er i bevægelse sammen med ungdomskulturerne på
Vesterbro
Vi har i dag et godt netværk og et bredt samarbejde med unge,
institutioner, skoler og musiklivet på Vesterbro. Vi oplever, at kirken
og de unge mødes ligeværdigt, og at vi flytter os og bliver forvand-
let gennem mødet.
I foråret 2014 udarbejdede vi derfor en strategisk plan for en ny
vision og opstillede nye succeskriterier. Det er resultatet af denne
plan, du sidder med i hånden, og den nye vision er nu blevet et
manifest. Det var svært for os, at holde os til den strategiske plan, i
forhold til at begrænse os til tre succeskriterier og en vision, specielt
fordi, at uKirke er i konstant bevægelse. Vi har holdt stormøder, små
møder, haft 40 unge til at kigge det igennem, haft konsulent på,
fået det gået efter i præstekredse, tegnet det og haft en komiker
til at perspektivere vores visioner og succeskriterier. I denne lange
processes er strategien ændret, så visionen nu er blevet forvandlet
til et manifest for at give det tyngde, succeskriterierne er fordo-
blede og gjort mere målbare.
Det er nu på tide at tage endnu kraftigere favntag med kulturerne
på Vesterbro, med troen, med traditionerne, med evangelierne,
med kirken og det er derfor med stolthed og en vis bæven, vi i det
følgende vil præsentere, hvad vi stræber efter og forpligter os på
at arbejde med de næste to år.
På side 20-21 har vi defineret sex nye succeskriterier
Manifestet er vores hverdagsteologi! Det er farvet af livet
på Vesterbro med Hipster og Hassan, sammenlagte boliger
og barer, ludere og lommetyve.
“Men hvad skal jeg tro?” spørger du måske. Det vil vi ikke
fortælle dig! For det kan vi ikke, det er noget du selv skal
finder du af! Men vi vil love dig at sætte os selv og vores tro
i spil sammen med dig, så vi i fællesskab kan udvikle vores
tro - Vi ser bibelen som en fantastisk fortælling, med flere
gode spørgsmål end klare svar! “Hvad vil i opnå?” er måske
dit næste spørgsmål. Det vi vil opnå er: at stille spørgsmål
og undrende forholde os til livet og troen sammen med dig.
20
UKIRKE - MANIFEST
[0] uKirke - fordi tro betyder noget
Hvad tror du på? Vi tror, at kristentro er at forholde sig til Gud, kærligheden og livet mellem os. Vores opgave i uKirke
er at sætte kristentroen i spil, så livet bliver oplyst af det, vi tror på, og skabe debat om det liv, vi lever. Altså kirke og tro
fortolket helt ind i dit liv.
[1] uKirke - fordi vi er sammen om livet
Kun når vi har et fællesskab, kan vi påvirke hinandens liv. Derfor vil vi i uKirke altid arbejde på at være til stede i den
kultur, du lever i! For uKirke er ikke noget, du skal gå til på en speciel dag, eller have specielt tøj på for at komme til, nej,
uKirke er et fællesskab med dig, og vi er sammen om uKirke - kun på den måde har vi adgang til hinandens værdier,
principper og tro.
[2] uKirke - debat om livet
Tror du på din kæreste, når han siger: jeg elsker dig? Vi tror på, at vi er udleveret til livet med hinanden i tillid til, at vi vil
hinanden og os selv det bedste. uKirke skal gå forrest og sætte den gode stil og perspektivere til vores fælles liv med tro
og tillid til hinanden. Vi vil derfor deltage i samfundsdebatten, og vi er altid klar til at diskutere livets store spørgsmål både i
og uden for kirken.
[3] uKirke - kæmper for at være modig kirke
Hvad er mod? Vi tror, det er modigt at give slip på sig selv for at give plads til dig, for at vi sammen kan skabe en respe-
ktfuld og reflekterende dialog om livet. Derfor er uKirke et rum med kant i konstant bevægelse, fordi vi tør give slip på os
selv, og fordi vi tror på, at #næstekærlighed, #kant og #gostil kan forvandle mennesker.
[4] uKirke – er, hva’ du gør det til!
Vi skaber ikke vores arrangementer alene, vi samarbejder! Vi vil og skal, i alt vi laver, samarbejde med dig. Så vi altid er i
øjenhøjde med de unge vesterbroere - med spiselig kirke, popup kirke, kirke til kanten, festivalkirke, uforståelig kirke, relat-
erbar kirke, afslappende kirke, kirke der råber, kirke med kærlighed, kirke med Gud, kirke med dig.
21
22
De nye succeskriterier for uKirkeFor at skabe retning og udvikling så er det vigtigt for os at have noget at arbejde efter. Vi har valgt, at følgende seks succeskriterier er dét, vi om to år skal måle vores arbejdsindsats op imod:
- Vi skal sørge for, at Manifestet bliver uKirke-DNA i løbet af de næste to år- Vi skal skabe flere anknytningspunkter på alle relationsniveauer, fordi vi arbe-jder konkret med vores relations- og troskoontinumer- Vi skal fokusere på endnu flere frivillige, fordi det betyder noget for dem og os- Vi skal i al vores kommunikation turde at se what’s in it for me-faktoren og gå målrettet efter at skabe værdi for modtageren- Vi skal arbejde politisk for penge og rum til uKirke også efter 2016- Vi skal hele tiden blive dygtigere til at være kirke
23
praesterollen
24
praesterollen Vision, mission og mål i mit arbejde som præst
For at kunne give dig hele billedet af hvad uKirke er, vil jeg her
vende min opgave som præst i uKirke.
Vision
Jeg er præst og jeg tror på Gud - Jeg tror på, at livet er skabt af
Gud - Jeg tror, hele verden er forandret, efter Jesus Kristus blev
født, levede, døde og genopstod - Jeg tror, vi som mennesker skal
fylde vores hjerter og tanker med den tro, vi kan læse ud af bibelen
og erfare i verden.
Med andre ord er min vision som præst i uKirke at udbrede det
glade budskab om Jesus Kristus som verdens frelser. Min vision er
altså ikke anderledes end enhver anden præsts i folkekirken. Det,
der er anderledes, er opgaven, jeg har fået af Københavns bis-
kop og Vesterbro Sogn. Opgaven er, at jeg skal koncentrere mig
100% om én eneste opgave: nemlig at skabe kirke sammen med
unge kirkefremmede på Vesterbro. Visionen er den samme, men
opgaven, målgruppen og tiden til at koncentrere mig om denne
målgruppe gør, at min mission er anderledes.
Mission
= måden man udfører visionen på
= vejen man går til målet.
HVAD SKAL JEG?
25
Mission
For at kunne formidle et budskab til en anden person, er det by-
dende nødvendigt at kunne tale det samme sprog, eller i det mind-
ste at kunne hjælpe hinanden med forståelsen af de ord, vi bruger.
Helt konkret skal jeg som præst, med den særlige opgave jeg har,
kunne tale de unges sprog, og jeg kan ikke tillade mig at insistere
på mit eget “kirkelige” sprog, for det forstår modtageren ikke. Vi
har ikke en fælles platform at stå på. Kirkelige udtryk såsom kors,
forkyndelse og salme, der er så selvfølgelige for mig, betyder sim-
pelthen ikke det samme for de unge i målgruppen, som det gør for
mig. For de unge kan et kors betyde alt fra at være et sundhedstegn
til at være et symbol på undertrykkelse. Ordet forkyndelse kan sk-
abe de samme følelser i den unge, som fordomme om en vestjysk
missionær fra 1800-tallet skaber.
Denne kæmpe forståelseskløft mellem kirken og den unge er ikke
kun noget, vi har erfaret gang på gang i samtaler med de unge på
Vesterbro, men også noget der bliver underbygget af forskningen
på området. Jeg deltog i januar 2015 i et seminar for forskere, der
arbejde med unge og kirke og jeg vil her gengive tre citater fra en
forelæsning med Prof. Dr. Tobias Faix der i sin bog: Wenn Jugendli-
che über Glauben reden. Faix beskriver forståelseskløften mellem
unge og kirken således:
a. There is hardly any connection to the traditional denominational
belief systems of the churches
b. There is hardly any connection to the institutional organizations/
churches which have traditionally been responsible for the first point
c. There is hardly any connection to a semantic understanding of
basic theological concepts of faith (basic dogmatic statements)
I forhold til min opgave som ungdomspræst er det bydende nød-
vendigt at tage de erfaringer, vi har fået i uKirke, alvorligt. En del af
min mission er derfor at revitalisere det traditionelle kirkelige sprog
og indholdet og gøre det til noget, der kan give mening for uKirkes
målgruppe. Mødet med den unge må ikke puste liv i de fordomme,
som den unge har i forhold til kirken og dens ansatte, og derfor
begynder min opgave et andet sted end der, hvor vi plejer i kirken.
Jeg skal i højere grad være en del af den unges kultur og når jeg
som præst og kirken er en del af den unges kultur, så har vi sat det
kirkelige i relation til den unge.
uKirke kan derfor tilbyde mere end den unges kultur kan tilbyde.
Nemlig både ungdomskultur og refleksion over livet, troen og kirken.
Det kan ske ved at jeg tager fat i min egen tro, i traditionen, i kirkens
historie, i “plejer og bør”, i den kirkelige institution og arbejder med
at koge det ned til et destillat af kirke og tro, som jeg sætter i
relation til den unge. Jeg skal turde at give så meget slip på min
egen opfattelse af kirke og tro, at der er det helt basale værdi-
givende tilbage, og på den baggrund skal jeg sammen med den
unge revitalisere og genopfinde, hvordan vi er kirke sammen. Den
kirkelige essens er altså det, vi kan bygge videre på i fællesskab.
Ved på denne måde at skære ind til benet og fokusere på en fælles
udvikling kan vi opbygge en ligeværdig relation. Gennem snak, ar-
rangementer, sociale medier, møder, events, kirkelige handlinger,
traditioner, kampagner mv. kan vi udfordre og opbygge den måde,
vi lever på sammen og hver især, vi kan udfordre og opbygge det
religiøse sprog, vi kan udfordre og med skabe troen hos den unge,
26
og ikke mindst kan vi udfordre og opbygge den måde, vi er kirke
på sammen.
Mål
Når jeg går på arbejde, har jeg hver dag visionen og missionen
med mig som grundlæggende pejlemærker i mit arbejde. Men for
mig skal målet i hverdagsarbejdet være mere konkret og målbart.
Det konkrete mål, jeg er nået frem til, er mødet med den enkelte.
Det væsentlige er, at det skal være et møde i absolut fordoms-
fri øjenhøjde med den enkelte. Det er et stort krav, og det lykkes
ikke hver gang, men når mødet i øjenhøjde finder sted, er der et
menneske, der føler sig set, og på den måde kan vores relation
og fælles rejse ind i troen begynde. Og så skal jeg sørge for, at
der i alle de møder, vi skaber i uKirke, er mulighed for noget mere
end “bare” en relation, nemlig muligheden for gennem relationen
at udfordre den unge på sin tro og sin livsopfattelse, så vi sammen
kan udvikle os.
Mit arbejde i uKirke betyder med andre ord at være tilstede i den
samme kultur som de unge, at give plads til deres kultur i kirken og
gennem den relation, der opstår i mødet, at tilbyde noget mere. No-
get mere der handler om Gud, Jesus Kristus, tro, håb og kærlighed.
Men hvad så med traditionstabet?
Har du som præst ikke et ansvar i forhold til at stå fast på tradi-
tionen? Hvad med orglet, det oplever de unge jo slet ikke, hvis I
ikke bruger det? Taber vi ikke 2000 års tradition på gulvet? Disse
er nogle af de spørgsmål, jeg jævnligt får, og det korte svar er;
jo, der er helt sikkert en risiko for, at meget af traditionen, som vi
kender den i dag, vil forsvinde. Men jeg vil meget hellere vende
spørgsmålet om; for hvad sker der med traditionerne, hvis ikke de
unge får en relation til kirken på deres præmisser?
Vi diskuterer alle spørgsmålene sammen med Vesterbro Sogn og
alle de kirkefolk, vi får inden for døren, for tradition er godt og
noget, der blandt andet skaber rodfæstelse. Men vi tror også på,
at ved at skabe en relation til de unge på de unges præmisser får
vi og de muligheden for at tage fat på troen og traditionen på en
helt ny måde.
Jeg tror på, at hvis vi hos den unge kan skabe en relation til en
kirke eller bare fjerne nogle fordomme, så er afstanden til også at
forholde sig til deres tro, bibelen eller få revitaliseret ord som salme
og forkyndelse ikke så lang. Måske kan vi se det om 5-8 år når de
første “uKirke unge” er flyttet hjem til Farum eller Holstebro igen og
skal have deres første barn døbt. Så tror vi nemlig på, at de med en
helt anden naturlighed og åbenhed vil kontakte den lokale præst,
og hvem ved, måske udfordre troen og formen, på en måde hvor
de faktisk tager stilling til indholdet.
“Sekulariseringen har sejret i en sådan grad, at troen for
uKirkes målgruppe, er blevet så privat, at selv familien er for
utryg at tale tro i, for slet ikke at tale om den traditionelle
gudstjeneste. Der er ikke længere et trygt rum at tale tro
i for de unge. Det, vi skal i uKirke og alle andre steder i
folkekirken, er at genopfinde det fælles rum, hvor man kan
og vil deltage med sin tro og sine tanker om livet”
27
Grundlæggende tror jeg ikke på, at vi kommer til at opleve et
traditionstab, tværtimod så skal revitaliseringen af traditionen nok
komme, hvis vi altså formår at gøre troen og kirken levende for dem.
Der er altså et behov for overveje hvad det er der giver værdi
ved traditionerne og gennemtænke hvad der er nødvendigt, før
at de unge kan tage traditionerne til sig, måske endda først på et
senere tidspunkt i deres liv. For hvis ikke vi møder dem, der hvor de
er nu, vokser kløften mellem kirken og den unge sig så stor, at de
måske slet ikke finder en plads til kirken i deres liv, og dermed mister
folkekirken også nogle af dem, der kan bære traditionerne videre
I uKirke der står Kristus tre meter høj, prædikestolen er der, præsten
er der, de gamle traditioner er med i overvejelserne og nye tradi-
tioner opstår til arrangementer som Mad&Musik. Det vi helt sikkert
kommer til at tabe, er det, der ikke er blevet gjort levende for den
unge, det der ikke giver mening i den unges liv. Jeg har valgt at
fokusere på troen og relationen som det vigtigste at få levendeg-
jort. Hvad med alt det andet? Ja, det kommer sikkert sammen med
villa, volvo og vovse, som det altid har gjort. I det omfang der er no-
gen der altså tør indgå i relation med dem, når de er kommet dertil.
praesteroller
Citat pige 22 år, Distortion 2015: “Hey præst! tak fordi at uKirke rækker ud efter sådan en som mig, der er på vej væk fra kirken. Det er pisse fedt det I gør, ja jeg tror sgu jeg er blevet lidt mere kristen”
28
praesteroller
29
Teologi i uKirke
Fra præsentationen af vision, mission og mål for mig i mit præstear-
bejde, drejer jeg nu perspektivet over på uKirkes “vi”. Det er det vi,
der bliver skabt med de ansatte og frivillige i centrum, og det er det
vi, der skal danne grobunden for at lave kirke. Det er med andre
ord et forsøg på at definere lidt af det, der udgør vores kristne fæl-
lesskab - vores hverdagsteologi.
Et af de meste fantastiske udsagn i kristendommen er, at vi er skabt
i Guds billede. Det betyder for os, at alle mennesker er skabt med
en helt særligt værdi, og at vi har et helt særligt ansvar over for
hinanden, over for verden, og at vi er sat i en helt særligt relation
til Gud. Denne tredeling er grundlæggende for vores forståelse af
kristendommen. Sætningen “uKirke - fordi vi er fælles om livet” er for
os indgangen til at tale om troen på denne måde, og det er dermed
en del af vores hverdagsteologi, som vi møder den unge med.
På samme måde er livsytringerne tro, håb og kærlighed vigtige
grundsten i vores hverdagsteologi. Det er de, fordi de alle tre er
begreber, der kan accepteres som vigtige og som fænomener, der
betyder noget i livet, også for en ung kirkefremmed. Her har vi altså
en relation uden behovet for at bevæge os ind i semantikken.
Men størst af dem er kærligheden, står der hos Paulus, og det er
også gældende i uKirke. For det er helt sikkert kærligheden, vi
primært bruger som omdrejningspunkt i vores kommunikation. Det er
kærligheden, der er romantisk, det er kærligheden, der gør ondt i
sorg, det er kærligheden fra Gud, der fortæller os mennesker, at
vi er elskværdige og elskede, præcis som vi er trods vores fejl og
mangler. Det er kærligheden, der er så provokerende, fordi vi ikke
kan forvente eller forlange den, vi kan kun uddele den og håbe på,
at vi også må modtage den. Det er med kærligheden, der er så
magisk, konkret, uhåndterlig, nær og fjern, at vi kan bygge de fleste
broer over forståelseskløften til den unge.
Vi tager udgangspunkt i et praktisk-teologisk perspektiv på teolo-
gien. Det betyder, at det, vi konkret oplever som problemstillinger i
livet, uanset om de er fysisk, psykisk eller åndeligt funderede, vejer
lige tungt. Vores teologi opstår altså ud af problemstillingerne i det
levede liv på Vesterbro. Det er med udgangspunkt i det levede liv
på Vesterbro, at vi for eksempel taler om: det gode, som jeg vil,
det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Nogle
gange konkret ud fra bibelen som her - mange gange ikke. Men
bibelen er med, troen er med og synden er med i hverdagslivet på
en måde, så det giver mening for den unge i uKirke.
For nogen er det helt sikkert for lidt teologi. For nogen er det for
tyndt i forhold til deres tro og dem skal vi bemærke, og vejlede
videre til andre kirker, hvor deres tro og liv kommer i spil på den
rigtige måde for dem. Men for langt de fleste er det vores oplev-
else, at denne “øjenhøjde tilgang” er den eneste indgang til troen i
deres liv. Hele tiden kommer der flere og flere til, og vi udvikler kon-
tinuerligt hverdagsteologien sammen med disse unge. Det har ført
til, at vi i foråret 2015 er begyndt på ny række arrangementer med
titlen Det Talte Ord. Her er det tanken, at teologien skal træde
tydeligere frem i forhåbningen om, at de unge, der kommer til ar-
rangementet, er tunet ind på ord og også ord om tro. I efteråret
2015 kommer årets største nyskabelse i uKirke, for der er vi sam-
30
men med en praktikant fra 3K uddannelsen begyndt at undersøge
mulighederne for at udvikle en decideret uKirke gudstjeneste. Det
er vi fordi, nogle af de unge, der kommer her, giver udtryk for, at
de ønsker sig et større fokus på det præsten siger og på deres tro.
Denne gruppe af unge der gerne vil have mere tro og flere ord
om kirke, men ikke har brug for de traditionelle udtryk, skal vi også
finde en plads til i uKirke, fordi de ikke har så mange andre steder
at tage hen, hvor de kan dele deres tanker om tro, men også fordi
at det giver mening i forhold til uKirkes Manifest.
Hvordan danner vi vores hverdagsteologi i
uKirke?
Hverdagsteologien og det at være i konstant bevægelse er svært,
for det letteste er at stagnere og lade grundlaget overtage hele
virkeligheden, men problemet er, at på den måde, kan jeg som
præst ikke være i øjenhøjde med de unge, i konstant bevægelse.
Teologi er læren om Gud, teologien er i bevægelse og har altid
været i bevægelse. Vi kan se bevægelsen, når vi kigger på tradi-
tionen og historien. Teologien er til tider blevet defineret ud fra det,
vi ikke troede på, andre gange er den blevet defineret ud fra det,
vi helt sikkert troede på. I uKirke som i mange andre kirker over
hele verden, vil vi gerne udvikle os sammen med de mennesker,
der danner kirken. UKIRKE - FORDI VI ER FÆLLES OM LIVET
31
KULTUR
Kontekstuel
Vores model for denne udvikling ser sådan ud
Cirklerne illustrerer bevægelsen, der aldrig slutter og viser dermed
teologien i konstant udvikling og forandring. Hverdagsteologien er
altså centrum for mødet mellem den unge og præsten, eller to unge
til et arrangement, eller en specialestuderende og dennes veninde
inde i kirkerummet. Modellen illustrere altså ethvert møde der er
kvalificeret af vores manifest.
Et kritisk spørgsmål kunne være: Jamen, er alt så ikke relativt? Mit
svar som præst er, at jeg og min tro ikke er relativ. Jeg tror på, at
Gud eksisterer, jeg tror på, at Gud har skabt verden, og jeg tror
på, at Kristus har levet på jorden. Men jeg vil gerne udfordres på,
hvad det betyder for vores fælles liv her på jorden, og jeg vil gerne
undersøge, hvad det betyder for dig. For den unge er teologisk
stilstand lig med at teologien bliver tung, rigid og uvedkommende.
Vi skal derfor hele tiden udfordre os selv ved at huske på, at vi kan
tage fejl og at vi kan lære af andre, og på den måde kan vi hele
tiden opdage, hvad det er, vi tror på.
Sidst men ikke mindst er det grundlæggende i revitaliseringen af
teologien, at vi forholder os til bibelen som en bog, der er udviklet
igennem mange, mange år og derfor skal den fortolkes. Selv den
mest rigide udgave af kristendommen, er stadig en tolkning af kon-
sonanter og vokaler der er sammensat til ord i bibelen. Vi kan der-
for vælge, hvordan vi forstår de ord, og derud af tolker og former
vi troen. Vi har i uKirke valgt, at livet og relationen til den anden skal
veje tungt i tolkningen af bibelen.
32
33
Bekendelse og
Gudstjeneste i uKirke?
“Lad os rejse os og sammen bekende
vores kristne tro”. Sådan lyder indlednin-
gen mange gange til trosbekendelsen i højmessens liturgi. Vi har i
uKirke valgt ikke at have den form for liturgi med i vores arrange-
menter, da vi fra begyndelsen har vurderet, at det i forhold til vores
målgruppe er et fremmed udtryk, som vil vække fordomme i stedet
for at skabe grobund for en relation og åbne for troen. Det er med
andre ord ikke en brugbar kommunikationsform. Vi bruger altså ikke
trosbekendelsen aktivt i vores arrangementer. Trosbekendelsen er
stadig vores grundlag og beskrivende for vores tro, men det er
ikke noget, vi kan bruge som kommunikativt udgangspunkt for troen
i uKirke. Vi skal tænke fundamentalt anderledes for at formå at
åbne forholdet til troen op. I uKirke er metoden, at vi bruger åbne
spørgsmål, vores egen tro og relationer i øjenhøjde som indgang
til en samtale om troen. Ydermere så sætter vi livsytringerne tro,
håb og kærlighed i spil som måder, at tilgå troen på. Det betyder,
at mødet med uKirke gerne skulle sætte gang i tankerne om livet
og hvem ved, også troen! Det er igen hverdagsteologien, der i
relationen til den enkelte skal være broen over forståelseskløften.
Selve ordet bekendelse har tillige en problematisk betydning hos
mange der kommer i uKirke og spørgsmålet er, om vi overhovedet
kan tale om bekendelse i uKirke regi? Og ja, det mener jeg, at vi
kan. Ikke traditionelt set, men i en revitaliseret udgave. Eksempelvis
forstår vi et “like” af uKirke på Facebook som et trosudtryk for den
unge. Et “like” ses på denne måde som en bekendelse til kirken og
et udsagn om, at den unge er stolt af at vise omverdenen, at hun
er en del af kirken. Denne form for bekendelse er for os opnåelig,
betydningsfuld og en god start.
For ikke at risikere at orientere sig mod for snæver en del af mål-
gruppen, har vi udviklet følgende diagram, som illustrerer mæng-
den af forskellige positioner, de unge indtager i forhold til uKirke.
Vi skal hele tiden udarbejde strategier, der bredest muligt favner
de forskellige positioner på de to akser. Det betyder, at vi i uKirke
skal lave arrangementer, der skaber forbindelser til unge på alle
relationsniveauer og trosniveauer.
Relations- & Troskontinuum
Krydserne i diagrammet repræsenterer den unge i sin relation til
uKirke, præsten i uKirke eller en anden ansat/frivillig og den en-
kelte unges udtrykte trosniveau. Trosniveauet kan skifte efter humør
og påvirkning. Diagrammet og de to kontinuummer betyder for os,
at vi på én gang skal skabe arrangementer, der underholder og
kun viser en lille flig af det kirkelige og trosmæssige udgangspunkt,
samtidigt med at vi i samme eller et andet arrangement skal skabe
muligheden for et større engagement, der virkelig sparker trosind-
hold ind i relationen. Vi skal altså turde at være lige så meget kirke
for de unge, der ikke har en aktiv tro, som vi er kirke for de unge,
der har en relation til os som kirke og som måske har en aktiv tro.
Det kan fremstå vagt eller som om at vi sætter os imellem to stole
for at gøre alle tilfreds. For os er det ikke tilfældet, for det handler
om den form vi giver arrangementet og den måde vi understøtter
den enkeltes mulighed for i arrangementet at tale og forholde sig
mere eller mindre til troen/relationen.
34
35
RummeT
HVAD BETYDER RUMMET FOR KIRKE MED UNGE?
36
RummeT
Rummets betydning
Vi skal i uKirke være troværdige. Det betyder blandt andet, at hverdagste-
ologien skal kunne ses både i vores gøren og væren og derfor var noget af
det første, jeg arbejdede med, da uKirke overtog Gethsemane Kirke tilbage
i 2012, at ændre rummet. uKirkes hverdagsteologien skal bygges i og bakkes
op af et rum, der understøtter kulturen, læringsstilen, sociologien og sidst men
ikke mindst teologien. Her er en beskrivelse af rummet af antropolog Line
Grevang:
“uKirkes indretning er utraditionel sammenlignet
med almindelige kirker. I uKirke-rummet er kirke-
bænkene fjernet og vinduerne isolerede og af-
skærmede. I stedet for den klassiske opsætning
i en kirke, hvor fokus er rettet mod alteret, er
kirkegulvet fyldt med sofaer på hjul, sofaborde
og gulvlamper. Kirkebænkene står ude ved siden, hvoraf de fleste er blevet
malet om i sort og hvid med abstrakte malerier på. Der er en bar i kirken,
som er lavet af ombyggede kirkebænke, og to skriveborde med computere,
placeret bag ved baren, udgør et lille kontorhjørne, hvorfra der arbejdes i
det daglige. Der er installeret lyd- og lysudstyr i kirken, der gør det muligt
at afholde arrangementer med live musik eller andre events, hvor scenen
er i fokus. Rummets mange udtryk og muligheder vidner om, at der hele
tiden bliver rykket rundt på møblerne, indrettet og tilpasset alt efter, hvilket
arrangement der afholdes. Det utraditionelle kirkerum er et billede på det,
der er grundtanken i uKirke – at det er de unge, der er kilden til forkyndelse.
Det manifesteres fysisk i de muligheder, der er for at skifte indretning alt efter
behovet, de unge kommer med i forbindelse med de enkelte arrangementer,
og det står i kontrast til den indretning, der almindeligvis er i kirker, hvor
kirkegængerne sidder på bænke med retning mod alteret, hvorfra præstens
budskab udgår. Det hierarki, der traditionelt er indbygget i kirkerummet,
materialiseret i faste orienteringspunkter og fysiske niveauforskelle, mellem
kirkebænkene, prædikestolen, døbefonden og alteret, er derfor udvisket i
den måde, kirkerummet i uKirke er forandret og tages i brug. Her
kan alle stille sig op i prædikestolen og rykke rundt på møblerne –
og kirkerummet er hele tiden i forvandling”.
Vi vil i uKirke være i kontakt og dialog med vores lokalmiljø og
med ungdomskulturerne på Vesterbro. Derfor er det vigtig for os
også at give slip på rummet. Det at åbne dørene for arrange-
menter af meget forskellig slags, også ikke kirkelige, giver os et
netværk og et udgangspunkt, men øger også folks tilhørsforhold
til uKirke. Vi er på denne måde et skridt tættere på den del af
Manifestet som hedder: ”uKirke er hvad du gør det til”.
uKirke er tit ude i det offentlige rum og grundlæggende mener vi,
som mange andre, at kirke skabes der, hvor vi taler om Gud og
forholder os til tro. Kirkerummet er altså ikke en nødvendighed for
kirken, omend det fysiske rum er meget værdifuldt for uKirke. Det
betyder, at når vi er til Distortion eller deltager i en anden festival,
er kirken lige så meget tilstede og lige så meget kirke, som når vi
er inde i kirkebygningen. Når det er sagt, så giver kirkerummet os
i sig selv en utrolig meget teologi. Rummet er i den grad medvirk-
ende til, at vores Manifest bliver til virkelighed, og vi vil nødigt un-
dvære det fantastiske rum med dets alter, altertavle, redesignede
kirkebænke og højt til loftet.
37
NETVÆK
Fra en organisation til en anden
Demografien på Vesterbro har ændret sig fundamentalt i gennem
de sidste mange år. Vesterbro er nu den “bro” i København, der har
flest unge indbyggere. Derfor påbegyndte sognene på Vesterbro
i 2005 de mange forandringer, som er ledet af visionære men-
nesker og udgøres af mange forskellige tiltag, hvoraf uKirke bare
er ét.
Da uKirke blev etableret af Vesterbro Sogn i 2012, var vi helt tydeligt
pionerer i den forstand, at jeg som projektleder skulle danne alt fra
ingenting og hvert skridt, jeg tog, var et nyt skridt. Igennem de tre år
der er gået, har uKirke bevæget sig langt, og organisationsmæs-
sigt er vi kommet igennem en differentieringsfase, en integrations-
fase og vi befinder os nu i en associationsfase (se Udviklingsledelse
- fra pionervirksomhed til netværksorganisation, Friedrich Glasl og
Bernard Lievegoed, Ankerhus 2004). Det betyder for uKirke, at vi
ser os selv som en netværksorganisation, idet vi består i kraft af de
relationer, vi indgår i. Det betyder, at vores primære opgave, som
beskrevet tidligere, er at få relationerne til at vokse. Ved at skabe
relationer til både individer og organisationer sker der en gensidig
styrkelse og udvikling af dem og os som organisation. Det er en
organisationsstruktur, der indebærer, at vi har et inkluderende blik
på, hvem der er en del af organisationen. En studerende med spe-
cialeplads i kirken er altså lige så meget en del af uKirke, som en
projektmedarbejder er det. I uKirkes tre årige historie er vi organ-
isationsmæssigt gået fra, at det i pionerfasen var mig som præst,
der primært udgjorde uKirke og hvorfra alt arbejdet opstod, til at et
arrangement i dag lige så godt kan opstå i kraft af en relation mel-
lem en specialestuderende
og en frivillig i Mad&Musik.
uKirke forstås dermed som et
netværk, der både påvirker
og påvirkes af de relationer,
kirken indgår i. Det kan illus-
treres i det følgende organ-
isationsdiagram over uKirke:
Diagrammet illustrerer, hvor-
dan uKirkes kerne fungerer
som et stort, relationelt iden-
titetsfællesskab, der danner
baggrund for, rummer og
forbinder en lang række
mindre fællesskaber. De
mange cirkler er arrange-
menter eller grupper, som
på forskellig vis er vokset ud
af kernen. På denne måde
er det lykkedes os at undgå
den topstyrede ledelsesform,
som traditionelt er tilstede i de danske kirker. I stedet har vi en
38
flad struktur, hvor unges kreativitet og spørgsmål om livet kan
blomstre og skabe nye forbindelser i form af fællesskaber og
uKirke-arrangementer.
Det betyder igen
At vores fokus på relationer gennemsyrer alt, hvad vi laver,
og det betyder blandt andet, også at min præsterolle er æn-
dret fra en funktion som normgivende hyrde til at være en
spørgende og kreativ facilitator, der skal så frø, som spirer.
Og jeg skal opretholde og udvide det netværk, uKirke er.
Det betyder nok også, at min arbejdsdag er fundamentalt
ændret fra den traditionelle præstegerning.
Vi startede med en ide, er gået igennem en implementerings-
fase og er nu igang med at etablere den konkrete drift i vores
netværksorganisation. Det giver en masse udfordringer og
“tab” af magt og kontrol, men det giver også en oplevelse
af medinddragelse og af at være i øjenhøjde med målgrup-
perne. Det betyder at vi opnår at være kirkeetablerende,
eller med andre ord at spille kirken ind i den unges kultur som
en naturlig og vigtig del af livet.
39
Fejl i uKirke
Vi har helt fra begyndelsen haft et stort fokus på fejl i den forstand, at vi opfatter fejl som optimale lærings- og udviklingsmuligheder. Vi skal
ikke være bange for at fejle i uKirke, for det er af fejlene, vi skal lære, hvad vi ikke skal gøre. Den eneste fejl, vi ikke må lave, er at gentage
en fejl. På denne måde er de store og små fejl, der uundgåeligt bliver lavet i uKirke og i mit arbejde som præst, hele tiden med til at kor-
rigere det, vi gør i uKirke.
Arbejdet med at blive klogere af fejl og en insisteren på, at vi skal turde at
fejle for at nå i mål med vores opgave i forhold til den kirkefremmede mål-
gruppe, betyder for os, at vores designmanual ville kunne illustreres således:
For os er krusedullen et billede på, hvordan vi hele tiden prøver at produ-
cere det bedste produkt, de bedste arrangementer, de bedste relationer
og de bedste kampagner, men at arbejdet er en læringsproces. Hvis noget
går galt, er det i orden. Det skal vi lære af og medtænke i arbejdet frem
mod det næste og bedre arrangement. Og vigtigst af alt: Det er vores
opgave at møde de unge lige præcis der, hvor de er. Det skal vi gøre igen
og igen, og møderne skal give mening for både uKirke og for de unge.
Når det lykkes
Når vi lykkes med at være kirke, oplever vi suset af at være fælles om at skabe noget nyt, der betyder noget for den unge, for os som
mennesker og som kirke. Det sker, når vi skaber cool arrangementer præget af fællesskabsfølelse og tanker om livet som det bærende. Det
sker når vi dagligt bliver kontaktet af unge der vil være frivillige i uKirke. Det sker, når troen bliver italesat og unge aktivt lader sig provokere
eller blive hjulpet af troen. Det sker, når betydningen af det glade budskab bliver levende. Og det sker, når vores arbejde bliver lagt mærke
til af præster eller unge og vi oplever at der kommer reaktioner på det vi sætter i gang.
40
Vores forhåbning er, at den unge vil have sin uKirke-oplevelse med i sit liv fremover, og at vi på den måde kommer til at være en medska-
bende faktor i ungdomslivet på Vesterbro. Måske fører det til, at den unge vælger kristendommen og kirken til som et aktivt valg, måske
ikke? Men vi har plantet et frø, som kan vokse, og vi står klar til at reflektere videre sammen med den unge.
Manifestet i dette magasin skal være rettesnoren for vores arbejde
de næste år, og vi skal arbejde kontinuerligt med at skabe et rum
for samtalen om Gud og Jesus Kristus, helt ind i livet, som det leves
i ungdomkulturene på Vesterbro. Vi skal altså kæmpe for det samme
som andre kirker, at gøre “det med Gud” relevant for folket, men vi
skal kæmpe på en måde så “det med Gud“ bliver relevant for vores
specifikke målgruppe: De unge kirkefremmede! Og det skal vi gøre
godt.
Vi glæder os til arbejdet
41
HOWTO HER STÅR DER NOGET OM HVORDAN VI ARBEJDER MED UNGE
42
HOWTO
Denne del af magasinet er tænkt som et inspirations kapitel til selv at
gå i gang med at skabe kirke sammen med unge. Her vil vi forsøge at
beskrive nogle af de mere praktiske overvejelser, vi gør os i forhold
til arrangementer i uKirke. Kapitlet er ikke tænkt som en slavisk guide
eller manual til, hvordan du SKAL gøre, men som et forsøg på at
beskrive nogle af de praktiske overvejelser vi gør os inden, under og
efter et arrangement. Når det er sagt, så er der ikke én måde eller
fast ramme eller rækkefølge, hvorpå et samarbejde eller arrange-
ment opstår i uKirke, blandt andet fordi vi i forlængelse af vores vi-
sion ønsker at give slip på kontrollen og lade
relationen være udgangspunkt for hvad vi
skal skabe sammen i kirken.
Det skal også nævnes her at vi arbejder
i semestre som tidshorisont, da mange af
folkene i uKirke studerer på universitetet og
lignende steder. De unge deler derfor deres år op i semestre og
planlægger i semestre, det betyder at mange af vores arrangementer
først kommer i kalenderen en-to måneder før det foregår og at vi før
sommerferien kun har de faste arrangementer i kalenderen til efter-
året. Det giver usikkerhed for os i forhold til om der overhovedet sker
noget i uKirke, men hvis vi kan finde ro i den måde at gøre tingene
på, så giver det også en stor frihed til at sige ja til pludselig opstået
arrangementer.
uKirke er netværk
uKirke er et netværk, og vi tænker netværk i alt, hvad vi gør, i alt
fra at skabe arrangementer til til at skabe uKirke-identitet hos de
unge. Vi er også bevidste om, at en af de allerstørste ressourcer, vi
har, er kirkerummet og at vi ved at sætte rummet i spil som noget, vi
deler med andre og låner ud til arrangementer udenfor uKirke-regi,
kan styrke vores netværk. Vi skelner derfor mellem tre slags arrange-
menter:
NØGLEarrangementer
Til NØGLEarrangementer udleverer vi en nøgle til kirken til ar-
rangørerne og er stort set ikke en del af arrangementet. Det sker tit
og skaber meget liv i kirken. Ofte bruger repræsentanter for vores
målgruppe kirken som omdrejningspunkt for teaterforestillinger, uni-
versitetseksamener mv.. Ligeledes har vi fast Anonyme Hashrygere,
fritidsklubben Vestervang, lokale foreninger, den lokale skole og
Vesterbro-NGO’en Settlementet tilknyttet kirken. Disse arrange-
menter skaber relationer til lokale aktive unge som ældre.
NETVÆRKSarrangementer
Til NETVÆRKSarrangementer stiller vi kirken til rådighed for vel-
gørende organisationer såsom ”Hope Now”, ”Red Barnet” eller
”Fucking Flink”, der ligger i forlængelse af uKirkes image og iden-
titet. Som en del af vores vision lægger vi med glæde kirke til
arrangementer eller møder for og med aktører på Vesterbro. Vi er
ved denne type arrangementer tilstede, men er ikke den drivende
kraft bag arrangementet. I forhold til NØGLEarrangementer får vi
her et større udbytte i form af uKirke-imageopbygning og relations-
skabelse.
UKIRKEarrangementer
UKIRKEarrangementerne er der, hvor uKirke for alvor skal i spil.
Disse arrangementer handler ikke bare om at skabe forbindelser
og kendskab til kirken, i stedet er det væsentlige her, at vores
hverdagsteologi skinner igennem på den ene eller anden måde.
Det er her, vi sætter livet og troen i spil på flere niveauer i over-
ensstemmelse med vores teori om relations- og trosniveauer. Det
er her, vores relationsarbejde for alvor skal træde i kraft, så alle
arrangementer i uKirke, opstår i samarbejde med andre, f.eks. RUC
performance design, Sitas Festivitas og private aktører.
43
Arbejde med niveauer af kirkeligt indhold
Vi arbejder i uKirke med at møde det menneske, der kommer til
os, med lige præcis det niveau af trosindhold, der kan skabe en
vedvarende relation og dialog om livet og troen. Hvis vi vil skabe
en relation til en ung person, der definerer sig selv som en tviv-
lende kultur-måske-kristen, er det ikke frugtbart, at vi begynder
med formessen og trosbekendelsen, for på den måde rammer vi
gevaldigt ved siden af, med mindre han eller hun er til klassisk musik
og formfuldhed. Vi skal i stedet lægge ud med at vise interesse
for det unge menneske og med en undersøgende og spørgende
tilgang finde ud af, hvad der rører sig i den unges liv, og senere
kan vi måske åbne op for samtalen “om det med Gud”. Vi skal med
en stadigt undersøgende og interesseret tilgang finde punkterne i
kulturen og hverdagslivet, der kan skabe relationer og debat om
“det med Gud”. Vi er dermed hele tiden på arbejde, for intet er
fasttømret i relationen. På den måde sikrer vi os, så godt vi kan, at vi
møder det menneske, der står over for os med lige præcis det, der
kan skabe relationer og refleksioner.
Her er fire eksempler på arrangementstyper, vi arbejder med kara-
kteriseret i forhold til graden af både relationsskabelse og trosind-
hold, som arrangementstypen indeholder:
Arrangementer med en høj grad af relations-
skabelse og mindre grad af udtalt tro
MAD&MUSIK, uKirke yoga og uKunst er faste arrangementer i
uKirke. Disse arrangementer er primært arrangeret af målgruppen.
Debatten om livet og teologien er ikke tydelig, men det forhold,
at arrangementerne foregår i et kirkerum eller at der er en præst
tilstede, gør, at livet og troen kommer i spil, og der opstår et vigtigt
møde med det kirkelige, som for mange er mystisk og fremmed.
De nye konstellationer, der opstår ved at ungdomskulturen træder
ind i kirken, gør at rummet og præsterollen ændrer karakter, og
derved muliggøres det, at kirken bliver et sted, de unge kan komme
til på deres egne præmisser og være sig selv. Arrangementerne
har altså en meget lav grad af eksplicit forkyndelse, men scorer
meget højt i forhold til relationsskabelse, der gør, at de unge tager
ejerskab for kirken. Ydermere så leder denne type arrangementer
ofte til sjælesorgssamtaler, samt føjer et stort antal frivillige og inter-
esserede unge til målgruppen.
Arrangementer med en moderat grad af rela-
tionsskabelse og dækkende hele kontinuumet i
forhold til trosindhold
”uKirke outsourcer gudstjeneste” – sådan lød overskriften på 7
af vores arrangementer i 2014: RUC - Performance design. Som
f.eks. Synd med film, Get the point, Overgulvhøjde, Mørkeleg,
EasterElectric, Kamp i Kirken, Højt til Loftet. Disse arrangementer
opstod i samarbejde med Roskilde Universitet Centers studie for
performance design. En del af uddannelsen består i at skabe events
i samspil med kulturelle institutioner. Thomas var i starten af semes-
teret ude på RUC for at pitche uKirke for de studerende, hvorefter
de studerende tager kontakten og teten på eventen. Det er vores
event arrangementer der skal råbe op og måske kommer der en
relation til uKirke men det er ikke målet. Det er derimod målet at
sætte troen i spil på alle mulige og umulige måder. Altså at skabe
arrangementer der er båret af et ønske om at skabe debat om livet
med udgangspunkt i kirken og troen. Temaerne til arrangementerne
bliver til i samarbejder med præsten og uKirke teamet.
44
Arrangementer med en høj grad af relations-
skabelse og høj grad af trosindhold
Nu efter 3 år med uKirke oplever vi det vi har kaldt Brorsons Kirke-
effekten - det at menigheden bliver i kirken, selv når de aldersmæs-
sigt er røget ud af målgruppen. Hvad gør man så? Vi har besluttet
at prøve at bygge bro imellem forskellige aldre med arrangementer
der har en klar kerne. Det Talte Ord og uGudstjenste “Gud - hvor
du vrøvler” (arbejdstitel) er de to arrangementer vi arbejder med
nu. Det Talte Ord er præsten deltager på scenen på lige fod med
de andre deltagende, men klart mere end til Mad&Musik, og til
uGudstjeneste skal vi sammen med en Kirke og Kultur praktikant
undersøge om vi har menighed/publikum til en mere decideret gud-
stjeneste. Tanken er at troen skal i centrum og det skal den fordi vi
kan bygge på at vi allerede har skabt en kraftig relation til de unge
der kommer til arrangementerne.
Arrangementer ude af huset – flyvende på
begge kontinuummer
Kirkerummet er ikke nødvendigt for at vi kan lave uKirke. Vi ønsker
i forlængelse af vores Manifest at møde de unge i øjenhøjde og
være en del af kulturlivet på Vesterbro. Derfor er vi hvert år en
del af bl.a. gadefesten Distortion og Copenhagen Pride. Arrange-
menterne ude af kirken er ofte arrangeret som kampagner med en
tydelig grafisk kommunikation. Dette kan være plakater, flyers eller
klistermærker, som opfordrer til dialog eller gør de tilstedeværende
nysgerrige overfor hvem vi er og hvad vi kommer med. Da vi ikke
styrer tidsplanen eller eventens forløb, er det vigtigt at vi er endnu
tydeligere i vores repræsentation og fremtoning. Samtidig er vi bevi-
dste om at vi ved at deltage i så store arrangementer som Pride
så giver vi også slip på selv at definere og det vi får ud af det er
45
langt mere image opbygning end det er decideret relation. Men det
er en vigtig opgave for igennem undersøgelser lavet af Vesterbro
sogn er det blevet tydeligt at det primært er i gadebilledet at folk
opdager, at kirken eksisterer og også taler et sprog de forstår.
Kommunikation & sociale medier i uKirke
I uKirke lever vi af relationer. Derfor er kommunikation og sociale
medier en hjørnesten i alt hvad vi foretager os. Derfor skal vi hele
tiden spørge os selv: Hvad og hvordan kommunikerer vi med vores
netværk? Hvilket sprog taler vores netværk? Hvilke emner inter-
esserer de sig for? Og på hvilke platforme kommunikerer de?
Hjemmeside
I uKirke har vi vores hjemmeside www.uKirke.dk. Hjemmesiden er
vores basis side hvor du finder info og kontaktoplysninger på uKirke.
Kommunikationen er ensrettet fra os til modtageren og fungerer som
en passiv plakatsøjle med links, der skal lede hen til vores primærer
platform Facebook. Det du skal få ud af hjemmesiden er en op-
levelse af et fedt design, konkret info om hvor og hvem vi er og så
ledes videre til de aktive online medier.
Vores hovedkommunikationsplatform er vores facebookside face-
book.com/ukirke. Her har vi foråret 2015 ca 3000 likere og de
vokser i antal hele tiden, det er unge mennesker i alderen 17-27
som primært følger vores side. Det gode ved facebook er at vi i
modsætning til vores hjemmeside her kan indgå i dialog med vores
følgere 24/7 og på den måde skabe relationer. Ligeledes kan vi
via facebook målrette vores kommunikation og markedsføring, samt
www.uKirke.dk
46
47
følge med i statistikker over hvem der følger vores side, reagerer
på vores opslag og liker vores updates.
Da vores hovedplatform for kommunikation er facebook, så ønsker
vi at oprette begivenheder og dermed stå som afsender. Dette
skyldes bl.a. at vores hjemmeside bliver opdateret fra Facebook
kalenderen, samt at vi på den måde kan lave en samlet grafisk
identitet på begivenhederne. Yderligere kan vi gøre de forskel-
lige medvirkende til administratorer som der igennem kan invitere
venner og bekendte. Vi forsøger at undgå at oprette events som
er halvfærdige i form af grafik eller tekst, da dette hurtigt kom-
mer til at se sjusket og utiltalende ud. Op til den givne dato, bliver
eventen gradvis mere og mere aktiv via billeder og updates, skabt
af ansatte og frivillige.
Outdoor - PR
Udover facebook udarbejdes til hvert arrangement en plakat og
postkort. Nogle er for et helt semester, altså med flere datoer på,
mens andre er lavet til et specifikt arrangement. Plakat og postkort
bliver uddelt og sat op på relevante steder på Vesterbro min. 14
dage før eventen. Udover dette kommunikerer vi eventen ud på
andre sociale platforme.
Andre online medier
Udover Facebook benytter vi også Instagram, Snapchat samt Twit-
ter (søg efter uKirke). Disse platforme fungerer forskelligt og det er
vigtigt i udarbejdelsen af indhold til de forskellige platforme, at
noterer sig sproget og formatet. Hva’ der virker på facebook virker
ikke på instagram og omvendt.
Social medie strategi
I uKirke arbejder vi altid ud fra vores social medie strategi. Det
betyder blandt andet at vi hele tiden skal vurdere hvad der skal ud
på Thomas profil, skal det på twitter eller er det den fulde indsats på
Facebook. Noglen gange er det vigtigt med små sekvenser/temaer
som vi forsøger at gøre gennemgående på alle platforme i en kort
periode. Det kan f.eks. være op til et arrangement eller i forbindelse
med en indsamling. Ligeledes følger vi op på vores arrangementer
med billeder fra dagen, disse billeder skal helst online i en redigeret
udgave allerede på aftenen, og med så mange tags som muligt.
Vi har stor succes med at producere og dele videoer. En video siger
ofte mere end 1000 ord og kan i langt højere grad kommunikere
stemning end f.eks. tekst eller billeder, ligeledes er der flere der ser
video på f.eks. Facebook og dermed når man ud til flere af dem der
følger ens side. Yderligere deler vi links til artikler og videoer som vi
finde relevante ift. vores manifest og vores målgruppe.
Mere overordnet er der nogle simple retningslinjer, som er gode at
følge. ALTID responder og interagerer, gerne så hurtigt som muligt.
Husk også at det er et SOCIALT-netværk, prøv at sammenligne so-
ciale medier med en reception. Til en reception er der ingen der
gider at høre dig snakke uafbrudt, ja måske endda råbe, om et
kommende arrangement som du har gang i. Sørg derfor at være
tilstede, observer, lytte og deltag ud fra de uskrevne retningslinjer
som er på de forskellige sociale medier. Prøv ligeledes at sæt dig
i modtagerens sted. Hvorfor er det de skal bruge 5 min. på læse
dine opslag? og hvad er det du som afsender gerne vil give dine
følgere? Vi prøver hele tiden at tænke: vi er ikke på Facebook for
vores skyld, vi er der fordi vi kan give noget til modtageren, noget
der er vigtigt for ham.
48
49
Teknik til arrangementer
For at kunne møde en musiker på musikerens hjemmebane og kunne
skabe en relation til hende, så har vi valgt at vi i uKirke skal have
styr på teknik delen af alle vores arrangementer. Det har været en
overordentlig stejl indlæringskurve for Thomas i starten, men efter
at have ansat en musikmedarbejder og efter at der nu er kom-
met et team af lydmænd, har vi fået helt styr på langt de fleste
tekniske udfordringer, fra en 32 kanals digital mixer til vores sæ-
beboblemaskine. Vi har også prioriteret at have udstyret inhouse,
da vi bruger det meget aktivt og det vil kræve for meget at skulle
leje udstyret.
Hvad skal du bruge til at lave en ungdomsgudstjeneste en gang om
året eller klub for konfirmanderne hver uge, handler rigtig meget
om hvor stor kirken er? vil du leje eller købe? skal det kunne andet
end bruges til arrangementer? osv. Vi vil rigtig gerne vejlede hvis
du har spørgsmål, så tag fat i os på [email protected]. Hvis du selv vil
undersøge og købe, så vil vi anbefale hjemmesiderne thomann.com
og 4sound.dk de er begge gode til at vejlede og billige. I forhold til
pris så er det vores erfaring, at det er bedre at give lidt mere end
det der er billigst, da du der får mere for pengene og det holder
længere. Et ok PA system (mikser og højtalere) kan fås fra 10.000kr
og så skal man have mikrofoner og monitorer mv ud over. Du kan
se hvad uKirke råder over ved at skrive til os så sender vi et link.
Praktiske oplysninger til samarbejdspartnere
Der er rigtig rigtig mange mennesker der kommer ind gennem
uKirke, derfor har vi udarbejdet nogle nedskrevne guidelines som
sparer os for mange gentage spørgsmål, og vejleder brugeren på
en positiv måde. Spørgsmålene er mange og arrangementerne
varierer. Derfor har vi tre forskellige guidelines, alt efter hvem vi hen-
vender os til. Handler det om et NØGLEarrangement står der flere
praktiske ting som alarm, rengøring osv. Mens musikerne ofte gerne
vil vide hvilket gear kirken ligger inde med. Vores guidelines ligger
i vores google drev, hvilket gør at vi konstant kan redigere i dem
online. Når guiden sendes til musikerne og andre, får de dermed
en mail med et link. Vores guidelines sendes ud så snart bookingen
og kontakten er lavet. Ønsker du mere info om guidlines skriv til od.
Til vores arrangementer er vi ofte 3-5 ukirke folk på. Vi har vores
specialestuderende og frivillige bag baren og lydpulten, samt GEÅ
medarbjederen, eventkoordinatoren og præsten på når bølgerne
går højt. Er det nødvendigt? Ja, hvis der skal videofilmes, serveres
mad, køres bar, laves lækkert i kirkerummet med lys og PR og hol-
des snor i de frivillige og deltagende. Ligeledes har Thomas præst
på denne måde frie hænder til at fokuseret på teologien, de med-
virkende og aftenens tema uden at skulle skrue på knapper eller
skænke rødvin.
Vi håber at vi med disse afsluttende tanker om hvordan vi laver
kirke på Vesterbro kan være med til at inspirere til hvordan du kan
lave kirke sammen med unge på den måde der virker for dig og
de unge der er sammen med dig. Vi kommer gerne ud til jer og
hjælper med at udvikle tilgangen, indholdet eller hvordan i får en
aktiv Facebook profil, så tøv ikke med at skrive til os.
50
DEBAT ER NÆSTEN ALTID EN DEL AF ET UKIRKE ARR.
51
TAK
52
TAK TIL:
Tak til alle de frivillige og alle vores deltagere til det vi laver, tak for
jeres udfordringer og jeres lyst til at skabe kirke sammen med os.
Sidst men ikke mindst så skal der også lyde en stort tak til Vesterbro
Sogn og uKirke udvalget for støtte, plads og opbakning, til Anna
Louise, Sabine Kleinbech og Line Grevang for den store indsats med
sammenhæng, indhold og tekst, og sidst men ikke mindst til Nina
Munk Thomsen for utrættelig korrekturlæsning.
Referancer:
Tobias Faix: Wenn Jugendliche über Glauben reden - Gemeinsame
Erfahrungsräume gestalten: Ein Praxisbuch für die JugendarbeitBa-
sierend auf der empirica-Studie “Spiritualität von Jugendlichen”
Diagrammet side 31 bygger på vores erfaringer i uKirke og
på “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001) samt en
undersøgelse af Groeneboer, Monique van, and Bernice Brijan.
Kerk uit zicht? Jongeren inspireren!, (Utrecht: Faculteit Katholieke
Theologie, 2013)
53
uKirke det sidste årValgaften - MAD&MUSIK x 9 - RUC – Synd med film, RUC – Get the point, RUC – Snak & Kaffe - Overgulvhøjde,
RUC – Mørkeleg, RUC - EasterElectric, RUC – Kamp i Kirken, RUC – Højt til Loftet - RELAX`N`REFLEKT – Ond, on-
dere, ondest - RELAX`N`REFLEKT – At miste - RELAX`N`REFLEKT – Civil uLydighed - RELAX`N`REFLEKT – Fucking Flink
- RELAX`N`REFLEKT – Dilemma - BINGO&BAJERE x 2 – Tankestreg Talkshow - De Mennesker vi går rundt og er
- Sitas Festivitas - BINGO&BAJERE #2 – Sitas Festivitas – Kulturnatten - uKunst - uKirke Yoga - uKirke Udvalgsmøder
- Filosofiske Saloner v. Birgitte - Snak&Kaffe - Byttemarked x 2 - uVerité x 6 - Isperker&Præsten - Podcast - Sociale
Medier, opdateringer, video, billeder, pressemateriale, plakater, postkort, - OD-dag - PRIDEN - NaboHyggedag /
Nabodag med skolen, - SogneIndsamling - Vesterbro Passionen - Vesterbro Ånd (2. Pinsedag, Per V.) - Sjælesorgs-
samtaler - AA møder - Visionsdag x 2 – Anne Louises arbejde på Vision. - Speciale Studerende - FUCKING FLINK
– Middag, - MA - Barnedåb x 4 - Voksendåb - Bryllup x 2 - uTeater x 2 - Oehlenschlægersgade Skole, Fastelavns-
Fest og - Trænerklubben x 3- Settlementet – Børnedisko, Generalforsamling, Café Exit, FangeKoret, Støttekoncert m.
det drenge kor. - Vestervang – Fritidsklub hver dag / Lektiecafé - Distortion - Vesterbro Sogns Julefrokost / uKirke
Julefrokost - Ekstern: Forvandlende Fortællinger - HopeNow - Område fornyelsen - Børnehave Kongerosen - Ung-
dommens Rødekors - Byens Bogcafé - Lucia optog - Gammel Rock - Rundskuedagens Plejehjem - Efterskole Besøg x
8 - Børneteater Festivalx2 - Foreningen for Religion - MUVE - DownTown - Riga Café - Etnisk Sundhedsdag v. Aids
Fonden - FUCKING FLINK - SuperTanker - Kor på Tværs - Systemisk Tænkning - Tonelege - Mathilde Falch release
- Tøjfirma i Krypten - Spejdere - Orgelflytning - SHIFT - Rysensteen 3 - FDF - Foredrag & Undervisninger: Stokholm -
Oslo x 3 - Århus ungdomskirke - Konfirmanderx7 - Stifudvalg - Settlementets Venner - 3K, - meninghedsrådsbesøg
x 3 - Svensker x 2 - Administrativ Chefer i Folkekirke, HjallesKirke - Vejle Ungdomskirke - Netværksmøder - KFUM
& K administration - FDF stab - Thomas i Byen: Oplæg på RUC x 3 - P3 x 4 - Lorry x 2 - Vesterlokal Tv - DR2
TEMA v. Thomas Skov - Folkekirkens nødhjælpskampange - Det danske spejderkorps - Bisættelse - Inovations
camp - sjælesorgskursus - Generalforsamling for ungdomspræster - T til Oslonetværk - Styregruppemøder med
Vestervang & Settlementet - JazzFestival - Universitetsopgaver: kirkelukninger x 3 - fællesskabsdannelse - CBS
speciale v. Rasmus - RUC-opgaver x 6 - Folkeskoleopgaver x 7 - Metropol opgave - AU opgave om anerkendelse
54
UKIRKEKøbenhavn V
Dannebrogsgade 53
TLF: 29390935
web: ukirke.dk
mail: [email protected]
FB - Instagram - Twitter
K
O
N
T
A
K
T
55