Flere unge med særlige behovfår ungdomsuddannelse743 elever har fuldført ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov i 2011. Dette er mere end dobbelt så mange

som i 2010, som var første år, hvor et fuldt treårigtSTU forløb kunne afsluttes » side 3

Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk

STU MED AKTIVTNÆRVÆRNYHED: Autisme Spektrum Forstyrrelser & Generelle Indlæringsvanskeligheder

� Træ – Metal� Kreativitet – Design� Køkken� IT – Medier� Drama

STU MED AKTIVTNÆRVÆR

KOLDINGden 4. & 5. september

SILKEBORGden 11. & 12. september

ROSKILDE den 18. & 19. september

ODENSEden 25. & 26. september

2013

Se side 12 »

Samarbejde om messerUddannelsesmesserne for unge med særlige behov – Ud i Fremtiden – vil fremover blive afholdt i samarbejdemed Ligeværd. Dermed indgår den tidligere Messe-Karavanennu som en del af de 4 specialuddannelsesmesser, der bliverafholdt i efteråret i Roskilde, Kolding, Silkeborg og nu også iOdense » side 6-7

»Vi gør det, der virker«

På Projektskolen Casa Blanca i Valby arbejder man ikke med linjeforløb. Igennemderes STU-forløb kommer eleverne rundt i alle værkstederne, hvor der hele tidenlægges vægt på projektundervisning og skræddersyede planer » side 8-9

Man skal vist være mereend almindeligt naiv,hvis man ikke kan indse,at inklusion i virkelig-heden er et andet ord for besparelse

fra redaktøren

Marts 2013 3.årgang nr.1 www.ua.dk

En rigtig formelPå Havredal Praktiske Landbrugsskole har man fundetden helt rigtige formel til at få unge med landbrugs-ambitioner ud i voksenlivet. Den praktiske tilgang tilfaget, bofællesskabet og omgangen med personalet,giver de unge ballast » side 18-19

2 ua.dkmarts 2013

Det er med stor glæde, at Uddannelses-avisen i denne udgave kan fortælle, at vi harindgået samarbejde med Ligeværd om afhol-delsen af messerne Ud i Fremtiden.

Med samlede kræfter kan vi nu fremoverafholde endnu bedre og endnu mere profes-sionelle messer til gavn for alle, især dem,det virkelig handler om: de unge. Med firemesser i Roskilde, Kolding, Silkeborg ogOdense vil de fleste have mulighed for et be-søg og en chance for at danne sig et overblikover de tilbud, der findes. Det er vigtigereend nogensinde, at vi ruster pårørende ogvejledere på den bedst mulige måde. Selvomdet er de færreste unge, der har frit valg påøverste hylde, er det utroligt vigtigt at vide,hvilke muligheder, der rent faktisk findes.Og endnu vigtigere at forældre og pårørendehar ammunition med sig, når kommunerne istigende grad henviser til egne tilbud, som inogle tilfælde er rigtig gode, men i andre til-fælde nærmer sig det, man i bedste fald kankalde discounttilbud – i værste fald ren op-bevaring.

Samtidig vil messerne give udbydere ogfagfolk en fantastisk mulighed for at danneog pleje netværk, for at styrke faglighedenog finde fælles fodslag. Vi glæder os allesammen til at byde velkommen til Ud iFremtiden 2013.

I 2011 fuldførte 743 elever en ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov. Enkæmpe sejr for hvert enkelt ungt menneske.Det bliver interessant at se, hvordan det talser ud, når vi kommer nogle år frem i tiden.

Spareiveren og den manglende viden omde unges vanskeligheder og udfordringersom mange kommuner lægger for dagen,kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen pådem, der dagligt beskæftiger sig med det herområde. Og man kan med rette frygte, atlangt færre unge fremover vil få mulighedenfor at fuldføre deres ungdomsuddannelse.

Tanken med ungdomsuddannelsen forunge med særlige behov er jo netop, at denskal være individuel – særligt tilrettelagt!

At der skal tages hensyn til det enkeltemenneskes udfordringer, vanskeligheder ogmuligheder. Samler man unge med vidt for-skellige diagnoser og vanskeligheder i størreog større klasser uden hensyn til deres spe-cielle forudsætninger, kan uddannelsen velnæppe kaldes særligt tilrettelagt ret megetlængere. Risikoen er, at flere unge vil falde fra,fordi de simpelthen ikke magter opgaven.

En anden trussel mod de unges mulig-heder er inklusion. Hvad betyder inklusionegentlig? Hvis man tror politikerne er det ensmuk tanke, der skal hjælpe de unge til atblive en del af samfundet. Men man skal vist

være mere end almindeligt naiv, hvis manikke kan indse, at inklusion i virkelighedener et andet ord for besparelse. Ja, der vilvære enkelte, som med de rette ressourcerog den rette opbakning vil kunne gennem-føre et normalt forløb, men langt flere vilknække nakken i forsøget.

Mange af de unge mennesker, Uddannel-sesavisen møder rundt omkring i landet for-tæller, at de for første gang oplever at følesig inkluderet i et fællesskab, når de starterpå en STU eller et andet særligt forløb. Deunderstreger, at de aldrig ville have kunnetgennemføre en regulær ungdomsuddan-nelse, men at de netop gennem de særligttilrettelagte forløb finder frem til de evnerog muligheder, de hver især har. Og at de forførste gang har en tro på fremtiden – en tropå, at de kan blive en del af samfundet, ogklare sig selv i større grad.

At miste den tro og den ressource de ungeer, vil være dyrt for samfundet både økono-misk og menneskeligt.

Forslagene til revisionen af lovgivningenomkring uddannelse for unge med særligebehov er offentliggjort - og flere punktervækker i høj grad bekymring. Vi afventer ispænding svarene fra høringsparterne.

af Christina Qvistgaard

Allan Kristiansen og Malene Bagger har boet på Bo-Skole-Job i Silkeborg.Hvordan er det så gået Allan og Malene. Vi har talt med dem her 8 år senere» side 14-15

Uddannelsesmesserne for unge medsærlige behov Ud i Fremtiden vil frem-over blive afholdt i samarbejde med Ligeværd. Dermed indgår den tidligereMesse-Karavanen nu som en del af de firespecialuddannelsesmesser » side 6-7

Christian Bason, innovationschef og leder af Mindlab i København,skrev i januar en artikel, der blevbragt i Mandag Morgen, under tit-len: ‘Empati er det nye sort’. Pointener at øget effektivitet ikke opnåsgennem ‘knaldhårde’ analyser» side 10-11

DETTE NUMMER SIDE

Flere unge får ungdomsuddannelse 3

Kasper knokler i Korning 4

Nyt samarbejde med Ligeværd 6-7

‘Vi gør det, der virker’ 8-9

Empatisk STU 10-11

En verden til forskel 12-13

Virksomhedspraktik kan være effektiv 14-15

På daghøjskole med ADHD 16

Ny film om STU på CFD i Nyborg 17

‘Vi lykkes med det, vi laver’ 18-19

STU version 2.0 20

Virksomhedspraktik kan være effektiv

Empatisk STU

UDGIVER:Kim IngwersenForlaget KSI A/SFændediget 1A, 2. salPostbox 293DK- 4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29ua@ua.dkwww.ua.dk

REDAKTION:Ansvarshavende redaktør: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 44christina@ua.dk

UDKOMMER NÆSTE GANG:september 2013

ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG:Uddannelsesavisen for ungemed særlige behov ud kommeri 19.000 eks. 3 gange årligt.

TRYK:DAT

Samarbejde med Ligeværd

Endnu bedre messer fremover

ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i1987, og i 1993 så den førsteudgave af Uddannelsesavisendagens lys. Dette var start-skuddet til en årrække, hvor

firmaet flyttede sit fokus til udelukkendeat koncentrere sig om aktiviteter vedrø-rende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

Udgiver: Kim Ingwersen

Redak tør:Christina Qvistgaard

Souschef: Jacob Porse

Projektleder:Erik Nørager

Konsulent:Heidi Franke

Grafisk produktion:Jan W. Haste

Regnskabschef: Anette Hansen

Kontorelev:Michelle Gade

Sekretær:Christina Køppen

er Danmarks eneste avis, der udeluk-kende beskæftiger sig med uddannels-ses- og jobmuligheder for unge medsærlige behov. Avisen henvender sig tilde unge, deres forældre, undervisere ogvejledere. Avisen er selvstændig og uaf-hængig af politiske og faglige interesser.

Uddannelsesavisen for unge med sær-lige behov orienterer om ungdomsud-dannelse (bl.a. STU og EGU),støtte mu ligheder, fremtidsperspektiverog uddannelsespolitiske aspekter.

3ua.dk marts 2013

Projektskole

STU Efter-STU

Bo- og Opholdsstedet er akkrediteret under Akkreditering Danmark siden 2007.

RessourceforløbBeskyttet beskæftigelse

Kontakt os:www.gminde.dk tlf.: 43 99 04 70

Besøg vores hjemmeside og læs om vores STU, datoer for åbent hus, målgruppe og meget andet: www.gminde.dk

Grennessminde i Taastrup er en selvejende institution for unge med særlige behov i alderen 15-30 år. Vi har mere end 100 elever og mere end 28 års erfaring.

Tag din STU her!

Bo- og opholdssted

www.gminde.dk

IT IPadØkologisk Gartneri Væksthuset

Det nye Køkken Håndværk Café Livsstil & Vægttab

gaT

g din S

STU he

er!

gaT

g din S

STU he

er!

.: 43 99 04 70tlff.

.gminde.dwwww.ontakt os:K

0k

ettykkyseB

UST

Bo- og o

esleigtfækse bte

dopholdsste

ercousseR

UTS-reftE

kstekktjroojP

bølorfe

ole

ennessminde i

åbent hus

e ener og mervele. Ven 15-30 årr.alder

or unginstitution ffoGr

Besøg vor

ejende

, målgruppe og meget

.arings erffand 28 åre end 100 i har merV

v i e beholige med særgjup er en selvpaastrT

es hjemmeside og læ

e

t andet: www.gminde.

.gm

æs om vores STU, dat

wwww.

i d dkminde.dk

dk oer for

tering DaAkkreditdsstedet e

underBo- og Ophold

anmark siden 2007.er akkrediteret

743 elever har fuldført ungdomsud dan nel sen for unge medsærlige behov i 2011

Alle unge skal have en chance for at få enungdomsuddannelse, der kan give ad-gang til et job eller videreuddannelseog et selvstændigt og indholdsrigtvoksenliv. Også selv om man er ud-viklingshæmmet, har psykiskeproblemer eller indlæringsvanske-ligheder.

743 elever har fuldført ung-domsuddannelsen for unge medsærlige behov (STU) i 2011, hvil-ket er mere end dobbelt så mangesom i 2010, som var første år, hvoret fuldt treårigt STU-forløb kunne af-sluttes. Ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov har det særlige kende-tegn, at praktik og andre praktiske elemen-ter indgår som en naturlig og integreret del afden unges uddannelsesplan.

VoksenlivEt notat om seneste opgørelse af aktiviteten beskriver STU fra uddannelsens start i 2007 til 2011. Et af de posi-

tive resultater er, at 17 procent af de 306, der i 2011 er fal-det fra STU, til gengæld er kommet i gang med en andenungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

»Det er regeringens mål, at 95 procent af alleunge gennemfører mindst en ungdoms-

uddannelse. Det gælder også ungemed særlige behov.

Derfor glæder det mig, at flerefuldfører STU, så også denne

gruppe af unge dermed fårbedre muligheder for videreuddannelse og beskæftigelsesamt et godt og rigt voksen-liv«, siger børne- og under-visningsminister ChristineAntorini.

Flere i gangI 2007, hvor STU havde sit før-

ste optag, startede 736 unge påSTU. Med udgangen af 2011 var

5.086 unge i gang med en STU. I alt1.300 elever har fuldført en STU.

Siden uddannelsens start i 2007 har 824 elever af-brudt uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud erpersonlige årsager, samt at eleven er begyndt på en anden uddannelse.

Flere unge med særlige behovfår UNGDOMSUDDANNELSE

FAKTA OM STUSTU er rettet mod unge udviklingshæmmede og

andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om

der ydes specialpædagogisk støtte.

Unge med særlige behov har et retskrav på et treårigt uddannelsesforløb - en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse - efter at have afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de bor.

Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så

selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt videre uddannelse og beskæftigelse.

De seneste tre år er omkring to tredjedele af de unge, som er i gang med en STU, henvist på grund af

generelle indlæringsvanskeligheder.

Lidt under en tredjedel af de unge er henvist grundet udviklingsforstyrrelser.

Mere end en ud af tre unge, som er i gang med uddannelsen, er på førtidspension. Knap en ud af tre

modtager kontanthjælp.

Omkring hver tredje elev på STU kommer fra specialskoler for børn.

4 ua.dkmarts 2013

Vi er en specialskole indrettet i kostsko-leform og vi ser os selv som en ”Bro-bygger Institution” og del af forløbet iforbindelse med at flytte hjemmefra.

Vi arbejder med forbedring af person-lige, sociale og faglige færdighedersamt elevens identitetsdannelse ogselvforvaltning for at øge handlemulig-heder og kompetencer i voksenlivet.

Højskolens tværfaglige samarbejde gør,at døgnet hænger godt sammen og vi

arbejder hele døgnet med socialiseringog ansvar for både eget og andres liv.Vi arbejder inden for områderne: Sport og motion, Kunst og kreativitet,Friluftliv og værksteder, Teater og dramasamt Bo-træning, hvor vi bl.a også ar-bejder med samarbejde og aktiv delta-gelse i de forskellige daglige gøremål.

Yderligere information: www.krummerup.dk

Højskolen i Krummerup– et tilbud til unge med særlige behov

STU – Uddannelse og KollegiumKUNST, MUSIK, DANS OG TEATER

Køkkenlinie - Studielinie - Ejendomsteknikerlinie - Pædagoglinie - Individuel linie

Læs mere på: www.aktivkollegiet-hellebaek.dk • www.hellebaek.dk

Henvendelse: Mette Bryndum på tlf. 2814 2702 – eller på email: info@hellebaek.dk

Kasper er lykkelig hver morgen, når han møder på arbejde.Han får nemlig sit store ønske opfyldt: at skrue i biler.

Det gør en masse andre unge også, som har valgt netopdette fag. Men for Kasper er arbejdet på det lille autoværk-sted i Korning et særligt bevis på, at en drøm er gået i op-fyldelse.

»Jeg er dårlig til at læse, og derfor troede jeg heller ikkepå, at jeg nogensinde kunne få en læreplads på et auto-værksted«, fortæller den 24-årige automontørelev, idet hanspringer ned fra motorrummet, hvor hans langlemmedekrop har været koncentreret omkring reparationen af enstarter.

Kasper har tidligere været i praktik på værkstedet i Kor-ning, der tæller to lærlinge og en mester. Men der skulle enperiode med rigtig hårdt bogligt slid til, før aftalen om enlæreplads var en realitet.

»Det var fandme hårdt, for jeg skulle lære det hele frabunden. Heldigvis er jeg født stædig. Og så fik jeg hjælp afnogle gode lærere«, fortæller Kasper om de halvandet år,han tilbragte på ASV Horsens med at terpe dansk.

En kapacitet At Kasper kom tilbage til Korning, skyldes dog mest hansfar, som opfordrede ham til at kontakte mester og høre, omhan kunne komme i lære. I første omgang som automontør.

Det sagde mester – Jakob Villefrance - ja til. For som hanudtrykker det: »Set med Kaspers øjne må det være tilfreds-stillende ikke at være på førtidspension og på den mådemåske føle sig overflødig«.

Set med mesters egne øjneer Kasper en kapacitet, derpasser perfekt ind på det lilleværksted: »Kasper kan ganskevist aldrig være alene på kon-toret, fordi han ikke kan passetelefon og skrive beskeder. Påden måde er det selvfølgelig lidtmere besværligt, eftersom vi kun er trepå værkstedet. Men til gengæld kan jeg regne 100 % med,at hvis jeg giver ham en ordre, så udfører han den. Han erogså god til selv at tage initiativer, så hvis han ikke ligeroder med mekanikken, kan man sagtens finde ham meden kost eller i gang med at rydde op. At de ansatte er selv-stændige, betyder rigtig meget på et lille sted som her, hvorarbejdsgangene er knap så strukturerede som på de storeværksteder«, siger Jakob Villefrance.

Ét skridt ad gangen Efter den to-årige uddannelse til automontør – der ogsåomfatter teoriforløb på teknisk skole - kan Kasper fort-sætte med mekanikeruddannelsen, men foreløbig tager hanét skridt ad gangen.

»Jeg er glad for dette her. Og selvom jeg er blevet megetbedre til at læse, kan jeg måske få problemer med at gå vi-dere, da jeg har lidt svært ved at læse på en computer. Detskal jeg blive bedre til. Fortsætter jeg, skal jeg også kunneforklare alt om, hvordan jeg skiller og samler en gearkasse.Jeg kan sagtens gøre det men forklare, hvordan jeg gør det

– der kommer jeg nok til kort«, siger Kasper med et smil ogundskylder sig et øjeblik.

Han har tabt en skrue ned i motorrummet, men heldig-vis reparerer han på en gammel model, så han finderskruen på cementgulvet. Det er værre med de nymodensbiler. Dem er der bund i, og det gør livet sværere.

Nervøs Men udfordringer er til for at overvindes, mener Kasper,der har afprøvet kunsten flere gange. En af hans størstesucceser indtil videre, oplevede han den dag, han fik tætneten slange, så varmeapparatet virkede igen.

»Jeg var ellers ved at blive noget nervøs, for kundenskulle have bilen inden fyraften. Men det lykkedes, og jegvar rigtig stolt af mig selv«, siger Kasper, der også godt vilhave med i artiklen, at hans chef er særdeles tålmodig.

»Bliver jeg stresset, råber jeg enten højt eller tager migen smøg. Så jo, det kræver en helt særlig chef«, siger Kaspereftertænksomt, inden arbejdet kalder, og han igen baksersin langlemmede krop ind under kølerhjelmen.

Af Vibeke Juul

I starten lavede Kasper de »nemme» opgaver som at skifte olie, lave bremser m.m. Men han kom ret hurtigt til at lave lidt af hvert, og i dag går han ikke af vejen for udfordringer.

Foto: Horsens Kommune/Per Algreen

Kasper knokler i Korning Trods hårde odds fik 24-årig læreplads på autoværksted

5ua.dk marts 2013

Når du har CD-ORD på din pc, kan du:

Spørg på din skole, om I har CD-ORD!

LÆS og SKRIV

Skriv med CD-ORD: youtube.com/mikrovaerkstedetCD-ORDs egen ordbog:

Se hvor nemt det er at bruge CD-ORD

LÆSS SKKRIV Når du har CDD-ORD på din pc, kan du:LÆSS og SKKRIV Når du har CDD ORD på din pc, kan du:

Spørg på din skole, om I har CDD-ORD!

Skriv med CD-ORRD: dCD-ORDs egen ordbog: youtube.com/m

Se hvor neat bruge

ovaerkstedetmikr

emt det erCD-ORD

6 ua.dkmarts 2013

Sputnik STU Sortedam, Sortedamsdosseringen 5aK, 2200 København N– Primært for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD, angst og psykisk skrøbelighed.Vi tilbyder Håndværkslinje, Køkken linje og afklarende linje.

Sputnik STU Hillerød, Sdr. Jernbanealle 3, 3400 HillerødPrimært for unge inden for autismespektret. Ligeledes unge medkrydsdiagnoser såsom OCD, ADD, Tourettes Syndrom.Vi tilbyder Musiklinje, Almendannende linje, IT linje og Studieforberedende linje med mulighed for HF praktik.

Sputnik STU Svanevej, Svanevej 14-16, 2400 KøbenhavnPrimært for unge inden for autismespektret. Ligeledes unge med krydsdiagnoser såsom OCD, ADD, Tourettes Syndrom.Vi tilbyder Almendannende linje, IT linje, Studieforberedende linje med mulig-hed for hf praktik og HF Inklusionslinje i samarbejde med KVUC og UU Kbh.

For mere information besøgvores hjemmeside www.SputnikSTU.dkDu er meget velkommentil at kontakte CarstenGylling 28 60 26 69

Velkommen til Sputnik STU og Sputnik uddannelserneVi tilbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser, for unge der har forskellige udfordringer og forudsæt-ninger, men alle har et ønske om uddannelse. Vi skaber læringsrum for udvikling af faglige, personligeog sociale kompetencer, hen imod øget ansvarlighed og selvstændighed og aktivt medborgerskab.

Vi møder de studerende med en ligeværdig, anerkendende og kompetencefokuseret tilgang. Vi arbej-der med integrerede forløb, hvor undervisning, behandling og socialpædagogik spiller sammen og un-derstøtter hinanden.

Sputnik STU har rødder i Sputniks dagbehandlingsskoler og er derfor en STU med en høj vægtning afrelationens betydning og en tæt individuel pædagogisk indsats.

Baggrunden for aftalen er etønske fra Ligeværd og Uddannel-sesavisen om samlet at styrke op-lysningen om og formidlingen afspecialuddannelsesområdet for påden måde at give de unge, deresforældre, lærere og vejledere enendnu bedre information.

»Vores fokus er primært at givede unge og deres forældre mulighe-den for at få den mest professio-nelle information om de tilbud, dereksisterer på området«, fortællerprojektleder fra UddannesesavisenJacob Porse. »Når Ligeværd og Ud-dannelsesavisen nu forener kræf-terne og afholder messerne isamarbejde, styrker vi den mulig-hed«.

»Vi ved, at der eksisterer et kæmpebehov for reel information og vejled-ning fra de unge og deres forældres side. Det er ingen hem-melighed, at kommunerne sidder tungt på økonomien – ogdet smitter også af på vejledningen og informationen til deunge«, fastslår Jacob Porse.

»Ligeværd er et fyrtårn for unge med særlige behov, og

Uddannelsesavisen har i mange år arrangeret messer påuddannelsesområdet – samlet kan vi give de unge deninformation, de har svært ved at få andre steder«.

NetværkMesserne har den ekstra gevinst, at de styrker det fag-lige netværk. Det er sjældent at så mange udbydere,vejledere, lærere og andre fagfolk er samlet detsamme sted.

»Vores erfaring viser, at messerne er et godt forumfor ideudveksling for udbyderne indenfor specialud-dannelsesområdet. Vejledere og lærere har også enhelt særlig mulighed for at få et bedre overblik overde muligheder, der findes«, forklarer Jacob Porse.»Når ideerne flyver og netværkene styrkes betyderdet i sidste ende også en gevinst for de unge«.

I den forbindelse vil Ligeværd fremover stå forfaglige oplæg og eventuelle sociale arrangementer,der afholdes under messerne. Dette gælder dog ikkeRoskilde, hvor det er Ungdommens Uddannelses-

vejledning øst for Storebælt, der står for det faglige islæt.

Ny messe på FynFor at så mange unge som muligt kan besøge messerne, bliver der fremover afholdt 4 messer. Det sidste skud påstammen er Vissenbjerg Idræts og Kulturcenter ved Odense.

»Med messer i Roskilde, Kolding, Silkeborg og Odenseburde der være en realistisk mulighed for, at de fleste ungeog deres forældre kan besøge en af messerne«, siger JacobPorse. »Og vi håber, de vil udnytte chancen for at blive sågrundigt oplyst som muligt«.

Af Christina Qvistgaard

Arrangeres af

– i samarbejde med

&

Vores fokus er

primært at give

de unge og deres

forældre mulig-

heden for at få

den mest profes-

sionelle informa-

tion om de tilbud,

der eksisterer.

Sammen styrker

vi den mulighed

LIGEVÆRDUddannelsesavisenfor unge med særlige behov

– indgår samarbejdeUddannelsesmesserne for unge med særlige behov Ud i Fremtiden vil fremoverblive afholdt i samarbejde med Ligeværd. Dermed indgår den tidligereMessekaravanen nu som en del af de 4 specialuddannelsesmesser, der bliverafholdt i efteråret i Roskilde, Kolding, Silkeborg og Odense

7ua.dk marts 2013

Efter nogle succesrige år, først på Fyn og sidenhen Sjælland og Jyl-land, indleder Messe-karavanen nusamarbejde med Uddannelsesavi-sens messer ”Ud i fremtiden”. Det ermed stor tilfredshed, at vi forenerkræfterne i dette samarbejde.

Som én af initiativtagerne tilMesse-karavanen er det mit ønske, at gruppen af unge med særligebehov får samme mulighed for atblive præsenteret for skole- og uddan-nelsestilbud som andre unge.

Udgangspunktet for Messe-kara-vanen var, at vi som skole og uddan-nelsestilbud, til trods for tidens strøm-ninger om hjemtagning af unge medsærlige behov til tilbud i kommunalregi, ønskede at informere unge, foræl-dre og fagfolk om alternativer.

Igennem årene har vi oplevet en storinteresse for messerne og ikke mindst

for konference-delen som indgår iMesse-karavanen.Konferencen harhovedsaglig væretrettet mod fagfolk,men det har vistsig, at også forældrehar vist interessefor at deltage, oghar bidraget medkritiske spørgsmåltil oplægsholderne.

Mange elever og forældre har påmesserne hentet in-

spiration til de unges videre skole og uddannel-sesvalg. Vejledere har hentet viden til deresdaglige vejledningsarbejde.

Desuden har det vist sig, at Messe-karavanendannede grundlag for netværksdannelse institu-tionerne imellem.

OverskuelighedJeg nævnte før, at grundlaget for Messe-karavanen var etønske om at skabe opmærksomhed og overblik over denenkeltes muligheder og et ønske om, at gå mod tidensstrømninger. Det ønsker vi stadig. Behovet for oplysning ogvejledning til et specialundervisningstilbud er ikke blevetmindre.

At Messe-karavanen nu går i samarbejde med Uddannel-sesavisen, sker for at styrke den unges mulighed for at søgeviden. I en tid med en stor mangfoldighed og mange inputer det nødvendigt, at billedet bliver overskueligt.

Intensionerne i samarbejdet er, at vi bliver endnu bedre ivores tilbud til de unge, og bliver bedre i tilbuddet til fag-folk om at komme til en vedkommende og tidsaktuel kon-ference i løbet af messerne.

Til alle, der har støttet op om Messe-karavanen og detarbejde det har krævet, skal der lyde et stort tak og ikkemindst et på gensyn på messerne i 2013.

Af Jens Thygesen, forstander Munkegården og medlem af FU-Ligeværd

INDLÆG

Messe-Karavanen fortsætter – nu i samarbejde med

UddannelsesavisenSamarbejdet mellem Messe-karavanen og Ligeværdudvides, og bliver nu styrketved, at vi indgår samarbejdemed Uddannelsesavisen

Intentionerne

i samarbejdet

er, at vi bliver

endnu bedre i

vores tilbud til

de unge, og bliver

bedre i tilbuddet

til fagfolk om at

komme til en

vedkommende

og tidsaktuel

konference i løbet

af messerne

»Vores filosofi er i virkeligheden, at vi gør det, der virker«,fortæller skoleleder Anja Majbritt Brygmann. »Det handlermeget om at møde de unge, der hvor de er – og så bygge vi-dere på deres interesser. At skabe nogle rammer for at dekan udvikle sig«.

Selv om skolen ikke benytter sig af linjeforløb, har deunge stadig rig mulighed for at prøve sig selv af i de forskel-lige værksteder, som tæller både træ, kreativitet, vej- ogpark, køkken, fitness og det boglige.

»Udover værkstederne har eleverne også almindeligeskolefag og projektundervisning. I projektundervisningentager vi udgangspunkt i de unges hverdag. Det kan fxhandle om at lægge et budget. Noget, der er jordnært ogbrugbart for dem«.

HygiejnebevisEt af værkstederne er det helt nye køkken – det kulinariskeomdrejningspunkt for hele skolen. Her hjælper elevernemed at lave frokost til alle elever og medarbejdere. Og hervil nogle af dem kunne opnå at tage hygiejnebevis.

»Det nye køkken er forudsætningen for, at vi nu kan givehygiejnebeviser«, siger Anja Majbritt Brygmann. »Ligesommange andre steder har vi været inde og tænke i papirer. Viville gerne have et bevis, der kunne bruges ude i virkelighe-den – og det kan man med hygiejnebeviset. Ikke alle vilkunne få det, for det er svært og de skal være meget moti-verede«.

I køkkenet møder Uddannelsesavisen Monica og Patrick,som er i fuld gang med at forberede frokost. Og de er beggevilde med køkkentjansen. Og med livet på skolen.

»Jeg har gået på mange forskellige skoler, som jeg ikkehavde lyst til at være på«, fortæller Monica, 24 år. »Før itiden er jeg blev mobbet, men jeg er så glad for at være her.

Jeg springer ud af sengen om morgenen – og kan næsteikke vente med at komme herhen«. Og Patrick, 21, er heltenig: »Vi har det godt sammen her. Og det er fedt at være ikøkkenet. Jeg kan godt lide, at jeg får lov til selv at kommemed forslag og ideer, og der bliver lyttet til dem«.

Videre i livetHygiejnebeviset er bare en af de mange metoder personalet

8 ua.dkmarts 2013

På erhvervs- og uddan-nelsescenteret har vimange forskellige forløb– der er også et, der passer til dig.

Du er velkommen til atkomme og besøge os.

KontaktAnn Gjetrangann@centerforautisme.dk – eller på tlf.: 23 38 38 95

Center for AutismeHerlev Hovedgade 1992703 Herlevwww.centerforautisme.dk

• STU• 9. og 10. klasse• HF- enkeltfag• Særlige forløb for piger 16-26 år• Erhvervsforløb• Opkvalificeringsforløb• Særlig tilrettelagte uddannelsesforløb• Beskyttet beskæftigelse• Mentorstøtte og vejledning• Netværksgrupper (aften)

»Vi gør det, der virker«På Projektskolen Casa Blanca i Valby arbejder man ikke med linjeforløb. Igennem deresSTU-forløb kommer eleverne rundt i alle værkstederne, hvor der hele tiden bliverfokuseret på deres behov, udvikling og interesser – og der lægges stor vægt påprojektundervisning og skræddersyede planer, der tager afsæt i den enkelte elev

9ua.dk marts 2013

VIND I SEJLENEfagligt

– personligt –socialt

• 3-årig ungdoms-uddannelse

• Almen special-undervisning

• Bo- og botræning• NYT: Hoteldrift *

• Metal-værksted• Træ-værksted• Køkken-værksted• Mode & Design-

værksted• Kunsthåndværk

* Vi har købt Mou Hotel, så måske er detlige noget for dig, at prøve kræfter med atlave mad i et hotelkøkken, dække bord ien restaurant, rengøring og opredning afværelser, pedel og udeområder.

Skolens særlige pædagogik er baseret påværkstedsundervisning med praktisk produk-tion af forskellige produkter. Undervisningener tilrettelagt udfra neuro -pædagogiske prin-cipper.

Formålet er, gennem et anderkendende,struktureret, dynamisk skolemiljø:

� at øge elevens selvtillid

� at forberede eleven til en voksentilværelse

� at eleven lærer et håndværk

� at eleven får et meningsfyldt livsindhold

� at eleven bliver i stand til at varetage etjob eller beskyttet stilling

� at eleven lærer at håndtere daglige per-sonlige og sociale udfordringer

Udover værkstedsundervisningen undervisesder i fagene: dansk, matematik, engelsk ogidræt, samt valgfaget foto.

Bizonvej 17, 9293 Kongerslev (Forstander: Susanne Talbot)Tlf: 98 33 17 99 · Mail: administration@kongprod.dk · www.kongprod.dk

Antal elevpladser 53

Aldersgruppe 16-25

Mulighed for at bo Ja

Kørestols-tilgænglihed Nej

STU Ja

EGU Ja

LILLE VILDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

på Casa Blanca kan bruge tilat forberede eleverne til livetefter. Fælles for dem alle er,at de har et brændendeønske om at kunne brugestil noget. Og finde noget deer gode til. Her hjælperpraktikforløbene til.

»Vi prøver at bygge vi-dere på de unges ønskergennem praktikker, » sigerAnja Majbritt Brygmann.»Igen er det vigtigt for osat skræddersy praktik-kerne, så det passer tilden enkelte elev. Noglekan klare 6 måneder ipraktik, mens andre kunkan gennemføre en en-kelt formiddag«.

Blandt de elever, der er på vej ud i arbejde erCamilla. Hun er klar til at starte i Kvickly i Valby – og glæ-der sig ’helt vildt’: »Jeg har ikke sovet i flere dage, fordi jegglæder mig så meget. Det er så dejligt, at nogen siger tilmig, at de har brug for mig – og det jeg kan. Jeg kanmærke, at jeg har et stort smil på hele tiden«, fastslår hun.

Projektskolen Casa Blanca er udsprunget af bostedetCasa Blanca og har eksisteret siden 2008.

Anja Majbritt Brygmann fortæller: »Vi er ikke som såmange andre steder opstået på baggrund af en anden typeskole. Vi har kun været STU og så har vi nogle unge på af-klaringsforløb og vores unge er typisk unge med generelleindlæringsvanskeligheder, men vi favner meget bredt. Viunderviser ikke efter diagnoser, men efter vanskelighederog muligheder, og altid med det individuelle i baghovedet.Det man tror, man ved om en ung, kan vise sig at være heltanderledes, og det kan udvikle sig«.

Af Christina Qvistgaard

Ligesom mange

andre steder har

vi været inde og

tænke i papirer.

Vi ville gerne

have et bevis, der

kunne bruges ude

i virkeligheden

– og det kan man

med hygiejne-

beviset

I artiklens indledning gengives, at dronningen under sinnytårstale påpegede, at stigende effektivitet ikke ladersig gøre uden evnen til at leve sig ind i andre menneskerssituation. Og det er Christian Basons pointe i artiklen,at øget effektivitet netop ikke opnås gennem ”knald-hårde” analyser, men derimod gennem empati og indsigti menneskers faktiske oplevelser, motivation, adfærd ogbehov.

Som eksempel bruger Christian Bason Selsmoseskolen iHøje Taastrup, der for nyligt vandt KL’s innovationspris.Prisen vandt de, fordi de på trods af, at ca. 95% af elevernehar en anden etnisk baggrund end dansk, har skabt impo-nerende resultater. Og disse resultater skyldes ikke efter-stræbelse på målbare testresultater, men derimod enhelhedsorienteres tilgang til elevernes udvikling.

Selsmoseskolen adskiller sig dermed fra den samfunds-mæssigt tendens, hvor der de seneste år har været et sta-digt stigende fokus på mål, styring og resultatorientering.Uddannelserne er blevet gjort sammenlignelige på tværs aflandegrænser og skolefagligheden føres frem under løftetfane. Og vi kan da alle hurtigt blive enige om, at gode ka-rakterer, flotte resultater og opnåede mål, er efterstræbel-sesværdige komponenter.

Trivsel og glædeProblemet med udviklingen er, at der alt for sjældent stillesspørgsmålstegn ved, om det er den rigtige (den eneste ellerden bedste) proces til at opnå gode resultater.

For igen at vende tilbage til Selsmoseskolen – hvad vardet så, det skabte de imponerende resultater? ChristianBason peger på, at nøglen til forandringen netop er skolenserkendelse af, at elevernes trivsel og glæde kommer før

10 ua.dkmarts 2013

Christian Bason, innovationschef og leder af Mindlab i København, skrev i januar en artikel, der blev bragt i Mandag Morgen, under titlen: ‘Empati er det nye sort’ Empatisk

STUEmpatisk STU

deres faglige læring. Det handler om at vende detdominerende læringssyn på hovedet og også tænkelæring uden for de traditionelle skolefags rammer.Og netop denne tankegang fører mig videre til mitegentlige afsæt.

Jeg er i øjeblikket tilknyttet virksomheden Em-pata, som blandt andet tilbyder særlig tilrettelagtundervisning (STU), hvor jeg er i gang med at laveen antropologisk undersøgelse. Empatas personalearbejder dagligt med elever, som har oplevet storenederlag i relation til skole og undervisning. En stordel af eleverne på Empata, kommer med så dårligeskoleerfaringer, at alene tanken om undervisning giverdem svedige håndflader. Dette er ikke unikt for Empata,men ses i mange STU tilbud. Det unikke ligger i måden,hvorpå Empatas personale håndterer praksis. For hvor-dan skaber man motivationen for at lære, hos elever, somikke ønsker at lære? Empatas forslag lyder på, at man ar-bejder med erfaringsændring og ændring af elevernesmindset. De dårlige erfaringer skal erstattes med nye.Eleverne skal med andre ord, lære at lære. Og denne pro-ces hviler på lyst.

De unges interesserEmpatas undervisere har, på godt og ondt valgt at tagekonsekvensen af de unges situation og arbejder ud fra ethelhedsorienteres syn på den unge. De unge arbejder ud fraderes lyst, der er ingen tvungen socialisering og alle de pæ-dagogiske indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes op-levelser, motivation og behov. En situation, som langt fra erkendetegnet for alle ungdomsuddannelser.

Dette betyder på ingen måde, at der ikke er faglighed tilstede. Det er bare ikke den sædvanlige, målbare skolefaglig-hed, som (nødvendigvis) er på skemaet, men derimod enfagfaglighed, som tager udgangspunkt i de unges interes-ser. Begrundelsen for denne tilgang ligger blandt andet i enerkendelse af, at succes på et område skaber succes påandre områder. Personalet er derfor ikke bange for at ladeeleverne forfølge deres interesser – for undervejs inddragesforskellige typer af læring og undervisning, som styrkerelevernes interesser og bidrager til deres udvikling.

Elevernes interesser behandles som mål for deres læringog deres interesser kommer i kraft heraf også til at fungeresom middel til læring. Det er et mål, som undervejs skaberen god proces.

Skolens undervisere arbejder på den måde dagligt medat ændre elevernes dårlige erfaringer. De arbejder på at er-

statte elevernes negative oplevelserforbundet med undervisning mednye, mere konstruktive oplevelser,hvor læring såvel som undervisningbidrager til en udvikling, som ele-verne selv er med til at definere.Trivsel og glæde spiller en afgørenderolle i denne proces.

Er det så det hele? Nej. For helemåden at drive skolen på, oprethol-des gennem faglige overvejelser,pædagogiske metoder, engageredemedarbejdere og især en stærk oghelt unik kultur. Empatas perso-nale arbejder ud fra flere teoretiskforankrede ideer og en af deres

vigtigste og stærkeste forcer, er deres evne til konstant atreflektere over praksis. Både i forhold til deres egen praksisog elevernes udvikling.

Det store hitUmiddelbart lyder det måske banalt og ikke særligt bane-brydende. Undersøgelser af praksis viser imidlertid, at dernetop er de bløde værdier, som volder mange – både men-nesker, institutioner og virksomheder store problemer.

For igen at vende tilbage til starten af artiklen så var ud-gangspunktet, at effektivitet skabes gennem empati.

I forhold til Empatas pædagogik er der ingen tvivl om, atdet netop er cocktailen af bløde værdier, høj faglighed, re-fleksion og en empatisk tilgang, som bidrager til de ungesudvikling og skaber øget livskvalitet.

Det kræver empati og indlevelse – og det er det, somskaber udvikling og forandring til gavn for alle. Eller somChristian Bason slutter af med i sin artikel, så tegner em-pati til at blive det store hit i velfærdsdebatten 2013.

Af Kirstine Amato Møller

11ua.dk marts 2013

Gøngehusvej 162 • 2950 Vedbæk • Telefon 45 89 00 84elleslettegaard@elleslettegaard.dk • www.elleslettegaard.dk

godt selskabTre år i

– ungdomsuddannelser• Bo- og socialtræning

• Almen undervisning

• IT- og medieværksted

• Køkken/kantine

• Blomsterværksted

• Maskinværksted

• Pakke-/monteringsværksted

• Kørselsafdeling

• Ridecenter

• Rideskole

• Staldfunktion

• Gårdmandsfunktion

Tr åe

dogrrgåågiig

dt sles

aks b

• Bo- og socialtræning

• Almen undervisning

• IT-- og medieværkstedT

• Køkken/kantine

• Blomste

• Maskinv

• Paakke-/mP

• Kørselsa

erværksted

værksted

monteringsværksted

afdeling

• Ridecenter

• Rideskole

• Staldfunktion

• Gårdmandsfunkt

Gøngehusvej 162 •

elleslettegaard@ellesletttion

2950 Vedbæk • Teelefon 45 89 00 84Ttegaard.dk • www.elleslettegaard.dk

reslennaddusmodgnu

En stor del af

eleverne kommer

med så dårlige

skoleerfaringer,

at alene tanken

om undervisning

giver dem svedige

håndflader

12 ua.dkmarts 2013

For information og

standpriser, kontakt:

UDDANNELSESAVISENv/Forlaget KSI A/S • Fændediget 1A, 4600 Køge • Tlf. 56 27 64 44

Kontaktpersoner:Jacob Porse, jacob@ua.dkHeidi Franke, heidi@ua.dk

Arrangeres af

– i samarbejde med

DELTAG MED

EN STAND

DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE

– for unge med særlige behov

2013

4. & 5. SEPTEMBER

Kolding

11. & 12. SEPTEMBER

Silkeborg

18. & 19. SEPTEMBER

Roskilde

25. & 26. SEPTEMBER

OdenseNYHED!

Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings-bo- og ungdomsuddannelsestilbud inden forspecialområdet.

De besøgende er:Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere,sagsbehandlere og andre professionelle indenfor udskolings-, vejlednings-, beslutnings- oguddannelses-specialområdet.

www.udifremtiden.dk

»Vi er både skole og botilbud, og derfor har vi valgt at kaldede individuelle mål for eleverne elevplaner«, forklarer for-stander Klaus Munch. »Planerne er brede i deres formule-ring, men indeholder alt, hvad vi skal vide om hver enkeltelev. Planerne med alle praktiske oplysninger ligger påvores intranet, og alle ansatte har adgang til dem. Det hargjort en verden til forskel«.

Elevernes praktiske, sociale og faglige mål er noteret iplanerne, som derved bliver et uvurderligt værktøj både in-ternt på skolen, og når elevernes udvikling skal dokumen-teres overfor eksterne parter.

»For 3 år siden lå der en stor Kinabog i hver bogruppe,hvor alt blev noteret«, fortæller Klaus Munch. »Men vi be-sluttede at tage springet og gøre alt elektronisk – og detgiver et fantastisk overblik. Vi afsætter tid til at lærere ogpædagoger kan notere i planerne. Og vi opstiller brede mål,som kan justeres hen ad vejen«.

Elevplanerne skal ikke være forkromede rapporter menpraktiske arbejdsredskaber, som personalet kan bruge ihverdagen. De brede mål skal kunne omsættes til konkretemindre mål, der er realistiske og målbare.

Det er meget vigtigt for personalet at give eleverne ethelhedstilbud, og derfor bliver elevplanerne lavet af elevenskontaktlærer og –pædagog i fællesskab, hver med udgangs-punkt i deres individuelle faglighed.

NetværkLimfjordsskolens tilbud omfatter også en bo-del. Og derforhandler uddannelsen på skolen ikke kun om det rent fag-lige, men er ligeså meget en uddannelse til et så selvstæn-digt hverdagsliv som muligt. Deri ligger også at opbygge etsocialt netværk.

»Eleverne, der kommer her, har typisk gået på specialskole«,siger Klaus Munch. »I den tid har mange af dem kørt i bus op til

EN VERDENtil forskelPå Limfjordsskolen i Løgstør har en storstilet satsning på udarbejdelsen af individuelleelevplaner givet positive erfaringer. Både i forhold til skolens eksterne samarbejds-partnere som sagsbehandlere og UU-vejledere. Men i endnu større grad for skolensansatte og vigtigst af alt: for elever og forældre

en time hver vej. Og de har ikke haft mulighed for at opbyggeet netværk. Deres bedste ven er måske buschaufføren«.

»Her har de mulighed for at få et netværk med ligesin-dede. Bare det at bo på gang med andre, der er ligesom enselv, giver en masse socialt – og det er sindssygt vigtigt«,fastslår forstanderen. »Vi ser, at de vokser stille og roligt,og vi ser hvordan de hjælper hinanden, så vi bliver mere ogmere unødvendige for dem«.

Med et netværk og nye venner har de unge også mulig-hed for at udvikle deres egen personlighed og smag. For harens nærmeste netværk været forældre og bedsteforældre,afspejler det sig også i eksempelvis musiksmag. De ansattepå Limfjordsskolen oplever ofte elever, der når de starter,sværger til Kandis, men lidt efter lidt udvikler nogle mereaktuelle præferencer.

»De skal lære at finde sig selv«, siger Klaus Munch. »Sånoget af det vigtigste her er at få etableret det netværk ogleve i det. Vi ser, hvor kæmpestort, det er for dem at haveen kammerat til at overnatte på værelset, og hvor de kansidde og snakke om musik og film og spil«.

PrioriteringerAt lære at leve i en så selvstændig hverdag som muligt inde-bærer ikke kun opbygning af sociale relationer. Eleverneskal også have hjælp til at styre deres økonomi. Derfor ud-betaler skolen 100 kr. om ugen i lommepenge til de unge,som de kan købe deres fornødenheder for.

»De skal opnå en forståelse for, hvad man skal brugepenge til. Og det er fantastisk at se første gang, de har ople-vet at købe noget selvstændigt«, fortæller Klaus Munch.»Lommepengene handler om at lære og prioritere sine valg– og det kan være en kæmpe udfordring«.

En dag om ugen har eleverne botræning, hvor eleverneud over at skulle lære at købe ind og styre egen økonomi,også lærer at ordne eget værelse, rengøring og madlavning.

Grundholdningen på Limfjordsskolen er, at eleverne skalvære selvstændige, men skal vejledes til at træffe noglegode beslutninger.

»Elevplanerne er et omdrejningspunkt i det pædagogi-ske arbejde, og vi er glade for at det er lykkedes os at lave

en model, der både kan tilgodese vores egen planlægning,men også kan imødekomme de krav, der måtte være fraUU-vejledere og sagsbehandlere«, understreger KlausMunch. »Det er en konstant udfordring at vedligeholde ogudvikle elevplanerne , idet ønsker og behov ændres heletiden. Men det er nødvendigt, og det er udviklende for ossom fagfolk«.

Af Christina Qvistgaard

13ua.dk marts 2013

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN KAN HJÆLPE DIG PÅ VEJ

VI KAN BLANDT ANDET

Rådgive dig og din familie om at finde den STU, der passer til netop dig og dine behov

Tilbyde ledsagelse, så du kan komme trygt i skole og hjem igen

Levere støttepersoner (mentorer), der kan hjælpe dig tilrette på uddannelsen

Du og din familie kan læse mere om BHF og STU på www.formidlingen.dk eller ved at kontakte os på tlf. 3634 7900.

DEN SÆRLIGT TILRETTELAGTE UNGDOMSUDDANNELSEOvervejer du, om STU er noget for dig?

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

BRUGER - HJÆLPER FORMIDL

VI KAN BLANDT ANDET

Å VEJLINGEN KAN HJÆLPE DIG PPÅ

Rådgive dig og din famil

ilbyde ledsagelse, så duT

e støttepersoner (mLever

Du og din familie kan læse merkontakte os på tlf. 3634 7900.

wbhTlf. 7026 2709Tlf. 3634 7900

ÅrhusKøbenhavn

ie om at finde den STU, der passer ti

u kan komme trygt i skole og hjem ig

ette er), der kan hjælpe dig tilrmentor

e om BHF og STU på r .formidlwww

.formidlingen.dkwwwhf@formidlingen.dk

il netop dig og dine behov

gen

på uddannelsen

ingen.dk eller ved at

»Her har de mulighed for at få et netværk med ligesindede.Bare det at bo på gang med andre, der er ligesom en selv giver

en masse socialt – og det er sindssygt vigtigt«, fastslår Klaus Munch.»Vi ser, at de vokser stille og roligt, og vi ser hvordan de hjælper

hinanden, så vi bliver mere og mere unødvendige for dem«.

14 ua.dkmarts 2013

STU på Autismecenter Nord-Bo

Aalborg tlf. 98279052 Aabybro tlf. 98279002 Aalborg tlf. 98279036

Erhvervsafklaring, uddannelsesafklaring, personlig afklaring og boafklaring

Vi tilbyder intern arbejdstræning og praktikforløb, ekstern praktik - og jobforløb, intern undervisning, ekstern undervisning eks. VUC/HF, personlig vejleder, social træ-ning og botræning.

Du kan blandt meget andet vælge følgende øvrige aktiviteter: motion, musik, ridning, IT-værksted, kreative værksteder, rollespil, terapihave/friluftsliv...

www.nordbo.dk

laurentsvej 14–16, 1. • 2880 bagsværd • 44 490 490 • info@empata.dk • empata.dk

UddannelsescenterSTU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

»Jeg får aldrig en uddannelse«, siger Malene Bagger, menshun tager en tår af sin kaffe.

»Jeg kan ikke klare alt for pressede situationer og mistermin koncentration og hukommelsen«, forklarer hun, »mineforældre plejer at sige »det er som en ledning der falder af«.

Vi sidder i Allans og Malenes hyggelige stue med hvervores kaffe og et stykke hjemmebag. Hunden Basse, en 3årig labrador, må affinde sig med entreen, da han stadig er ibesiddelse af sin overgearede hvalpeaktivitet. De bor i etdejligt 100 kvadratmeter stort rødstens rækkehus i Skæg-kær ved Silkeborg.

»Jeg er kraftigt ordblind. Det er mit store problem. Jeger dygtig til at bruge hænderne og kan godt lide at arbejde«,siger Allan.

Det er et hyggeligt kvarter de bor i. Det er et kvartermed respekt for hinanden og fælles aktiviteter ved Skt.Hans og Fastelavn. Og Basse er ikke den eneste hund bagde pæne hække.

»Hvis Mopsen skråt over for går i gang med at gø, starter

Virksomheds-praktik kanvære effektivuddannelseAllan Kristiansen og Malene Bagger har boet på Bo-Skole-Job i Silkeborg.Hvordan er det så gået Allan og Malene? Vi har talt med dem her 8 år senere

Basse også. Og så følger den lille tæppetisser på den andenside også. Der bliver en hel koncert«, fortæller Malene ogAllan om kvarteret.

Bo-Skole-JobTilbage til 2003, hvor Allan og Malene flyttede ind på Bo-Skole-Job i Silkeborg. De boede der i et par år.

Bo/Skole/Job er et bo- og erhvervstræningstilbud tilunge med generelle indlæringsvanskeligheder, der har van-skeligheder ved at lære og dermed tage en uddannelse. Bo-træning foregår på institutionens kollegier, hvor de ungelærer at klare de ting, der hører med til hverdagen. De lærerat håndtere, de mange udfordringer, de løber ind i. Hverelev har en kontaktperson, som eleven altid kan kontaktefor at få hjælp. Erhvervstræning er et vigtigt element i op-holdet på Bo-Skole-Job. Eleverne kommer i virksomheds-praktik i typisk 3 måneder, nogle gange længere. Hver elevhar en erhvervsvejleder, de altid kan kontakte. Og er-hvervsvejlederen følger også løbende udviklingen i virk-somhedspraktik af egen drift. Det er en del af opgaven somerhvervsvejleder på Bo-Skole-Job.

»Vi startede begge på Bo-Skole-Job i sommeren 2003 –med en dags mellemrum«, fortæller de to, der nu har væretkærester i 9 år. De blev venner med det samme. Deres kæ-resteforhold begyndte efter en gyserfilm, hvor Malene ikkevar tryg ved at sove alene. Allan mente nok, der var pladstil to hos ham, og det har der været lige siden.

»Det var virkelig en helt ny verden, der åbnede sig formig. Jeg fik mit eget værelse med, hvor jeg kunne byde folkvelkommen, hvis jeg ville have gæster. Eller lukke døren,når jeg gerne ville være i fred«, siger Allan om oplevelsen afat flytte ind på Bo-Skole-Job.

Både Allan, der er opvokset i Rødkærbro, og Malene, derer opvokset i Ry, har en del skoleskift bag sig. Det være sigskoleskift, fordi de havde svært ved at følge med eller skole-skift grundet mobning, som de begge har været udsat for.

Den fælles fortælling fra dem begge er, at de inden op-holdet på Bo-Skole-Job har været meget alene. Det er på

Bo-Skole-Job, at de for alvor fik roen, tilliden og tryghedentil at opbygge venskaber og netværk. Det er i mødet medandre unge i samme situation, at det hele kommer til athænge rigtigt sammen for dem begge to.

VirksomhedspraktikDer gik blot en uge på Bo-Skole-Job, inden Allan og Malenekom i virksomhedspraktik første gang.

»Jeg skulle i praktik for at finde et sted, hvor jeg kunneklare det og havde det godt. Jeg startede i praktik i FætterBR. Derefter var jeg i praktik i H&M og sidst kom jeg ipraktik i Føtex. Efter 6 år er jeg stadig i Føtex. Jeg er ansatsom salgsassistent og arbejder 30 timer om ugen. Det er jegmeget glad for«, fortæller Malene.

Praktikvirksomhederne finder Bo-Skole-Job. De følgerde unge under praktikopholdet og sikrer sig, at de unge hardet godt, bliver behandlet ordentligt, og at der bliver tagetde nødvendige hensyn til de ting, som de har svært ved athåndtere. Det er de rigtigt gode til, udtrykker både Maleneog Allan. Virksomhedspraktikken, hjælpen til at bo ogevnen til at binde de unge på Bo-Skole-Job sammen i etfællesskab er en buket af initiativer, der får de unges liv tilat hænge sammen og blive mere overskueligt. Det er ikke

en formel ordinær uddannelse, men uddannelse er det i højgrad. Det er uddannelse i at få sit liv til at fungere, og det eruddannelse i, hvordan man begår sig på en arbejdsplads,hvilke krav der bliver stillet og uddannelse i løsning afnogle helt konkrete opgaver i en virksomhed.

»Egentligt ville jeg gerne arbejde med VVS. Så jeg komførst i praktik hos en VVS’er, men det var alt for hårdtbåde fysisk og psykisk. Så jeg opgav at arbejde med VVS.En uge senere skaffede Bo-Job-Skole en ny praktikplads,og jeg startede hos Mascot, der producerer arbejdstøj«,fortæller Allan.

Arbejdsopgaverne hos Mascot blev lidt for kedelige i før-ste omgang, og Allan afprøvede andre muligheder. Et en-kelt sted blev han behandlet så dårligt, at han måttesygemelde sig. Efter en tid ville han tilbage til Mascot og fiknogle mere spændende og varierede opgaver.

»Det er 3 år siden, og jeg arbejder nu som alt mulig mandog gartner. Jeg er glad for mit job«, understreger Allan.

Hvorfor er Malenes og Allans historie vigtig i Uddan-nelsesavisen for unge med særlige behov? Det er den,fordi den understreger, at uddannelse er mange ting oghar mange vinkler og indgange. Det er den fordi, Maleneog Allan via botræning og virksomhedspraktik har fåetperspektiv i deres liv og er kommet det forældre kalder»godt i vej». Allan går til ordblindeundervisning, og dethar, sammen med hjælpeprogrammer på computeren,hjulpet ham meget.

Bo-Skole-Job spiller fortsat en støttende rolle i Allans ogMalenes liv. Tre timer hver 14. dag kommer en hjemmevej-leder og hjælper dem med eventuelle problemer, som f.ekskan være skrivelser fra offentlige myndigheder, som kanvære vanskelige at forstå, eller andre problemer hvor de harbehov for hjemmevejlederens råd og vejledning.

I august ringer kirkeklokkerne i Mariehøj Kirke i Silke-borg. De ringer for Malene og Allan. Den dag har de beslut-tet sig for, at de skal giftes.

Af Peter Christensen, Ligeværd

15ua.dk marts 2013

BLIND ELLER NEDSAT SYN? Tag hele eller dele af din STUpå IBOS tæt på København.For unge med nedsat syn ikombination med andrefunktionsnedsættelser. · Botræning· ADL, mobility· IT og kommunikation· Almindelige skolefag· Projekter, emneuger, praktik· Studieture, teater, musik

Instituttet for Blinde og Svagsynedewww.ibos.dk / ibos@ibos.dk39 45 25 45

Scan koden

Start på vores STU efter sommerferien. Du er altid velkommen til at

besøge os eller komme en uge i praktik for at se, om vores STU er noget

for dig.

STU Nextjobs treårige ungdoms-

uddannelse er for dig, der har

generelle indlæringsvanskeligheder.

- Vi skræddersyr uddannelsen til

dig, så du bliver godt rustet til et

selvstændigt og aktivt arbejds- og

voksenliv.

- Vi kan tilbyde et godt fagligt og

socialt miljø med undervisning,

der bliver tilpasset dine behov.

- Du får prøvet kræfter med

arbejdsmarkedet i praktikker i

offentlige og private virksomheder.

- Vores STU sigter mod, at du

bagefter kan få et job på særlige

vilkår fx i en børnehave, butik eller

noget helt tredje, alt efter hvad du

ønsker.

STU Nextjob :: Bregnegårdsvej 32 :: 2900 Hellerup

Bo-Skole-Job er medlem af foreningen Uddannelsessteder

i Ligeværd. Ligeværd har i medlemskredsen en lang række

skoler og uddannelsessteder, som tilbyder unge med særlige behov

forløb, der er til passet til de unges forudsætninger. Læs mere om Ligeværd på: www.ligevaerd.dk

Michael har ADD, dvs. han mangler det hyperaktive præg,som kendetegner en person med ADHD. En person medADD fremstår ofte som et stilfærdigt, lidt langsomt menne-ske med tendens til at være rodet og glemsom. Den motori-ske uro er typisk erstattet af urolige og flygtige tanker, derkører i ring, og som ikke giver sin ejermand meget fred. Foret ungt menneske med ADD vil computerspil og lignendeaktiviteter ofte tilbyde en dejlig ukompliceret verden, hvorman kan opleve sig som en del af en gruppe, men uden de

krav, der ude i virkeligheden stilles til at kunne læse mellemlinjerne, tolke andres signaler og indleve sig i deres verden.

Michael er en af de meget forskellige kursister, der har gåetpå Frederiksberg Daghøjskoles ADHD-linje. Linjen er et til-bud til unge mellem 18 og 30 år, der har diagnoserne ADHDeller ADD eller symptomer der ligner. Ofte er det ikke deneneste diagnose, kursisterne har fået stillet. Især Aspergers,men også Tourettes, emotionel ustabil personlighedsstruktur(borderline), spiseforstyrrelser og depression er såkaldt kom-orbide tilstande, der jævnligt ledsager ADHD-diagnosen.

Forskellig baggrundFor nogle af kursisterne repræsenterer forløbet på ADHD-lin-jen en bro til et mere selvstændigt liv; væk fra overbeskyt-tende voksne og deres evige fokus på diagnosen og den ungesanderledeshed. Den unge ønsker i denne fase intet andet endat være i fred og være normal. Her gælder det om på den eneside at være lydhør over for den unges behov og på den andenside om ikke at slippe grebet. Som et led i frigørelsen fra enidentitet som sårbar og vanskelig, er den unge nemlig i fare forat droppe ud af sin medicinbehandling, hvilket kan have tungekonsekvenser. Andre af de unge er mærket af opvæksten i etsocialt udsat miljø og har måske aldrig taget medicin regel-mæssigt. I stedet har de dæmpet uroen med hash og andrestoffer. Atter andre er – uanset baggrund – grundlæggende såbelastet af deres symptomer, at de ved siden af undervisning itraditionelle skolefag, har akut behov for redskaber til at navi-gere i en kompleks og krævende virkelighed, hvis de skal haveen chance for at få et liv på rimelige betingelser.

For underviserne ligger der indledningsvis en stor opgavei at overbevise den unge om at daghøjskolen er et sted der erværd at komme, uanset at man ikke har sovet hele natten,ikke har penge til bussen, at man har glemt sin psykiatertid,ikke har noget medicin samt at man ikke har en præcis ideom, hvad man gerne vil på længere sigt. Det tager tid. Ikkemindst fordi nogle af vores kursister, der er vant til nederlagi forbindelse med undervisning, har udviklet en karakteri-stisk undvigeadfærd, når det er noget med skole - uanset atde giver udtryk for, at det eneste de ønsker, er at få deres 9.klasse og komme i gang med en uddannelse.

Kom, som du erUndervisning, vejledning, personlig udvikling og socialt

samvær udgør daghøjskolens fire hjørnesten. Tilsammenskaber de gunstige betingelser for, at et menneske medADHD eller ADD kan trives; ikke mindst fordi det er muligtat skrue op eller ned for vægtningen i forhold til, hvad denenkelte kursist har brug for. Nogle er meget fokuserede påat forbedre deres præstation i skolefag som dansk og mate-matik, andre ønsker først og fremmest at lære noget om,hvordan man styrer sine impulser, får vendt sin døgnrytmeeller taget hånd om et afhængighedsproblem. Under alleomstændigheder kan et ophold på en daghøjskole give an-ledning til en pause fra dårlig samvittighed, forvirring ogpræstationskrav. For hvad er alternativet egentlig?

Ingenting at stå op til, eller endnu en uddannelse somman ikke er parat til (eller som ikke er et realistisk valg forén, der er impulsstyret og ikke kan koncentrere sig i mereend et kvarter ad gangen), og som man derfor dropper ud af.

Daghøjskolen tilbyder et trygt og overskueligt miljø, hvoralle kender alle, og du er accepteret, som den du er. Mange hargennem tiden givet udtryk for, at de oplever det som en storlettelse at møde andre, der slås med de samme besværlighedersom de selv. Det er en del af forklaringen på, hvorfor det somregel lykkes at skabe den tilknytning til stedet, som får denunge til at se ideen med at stå op og komme ud af døren.

Lysten styrerFor alle gælder det nok, at det er nemmere at gå i gang mednoget, man har lyst til end med noget, der opleves som en surpligt. Ikke desto mindre får de fleste af os gjort det, der ernødvendigt for at tingene ikke skal ramle. Det gælder imidler-tid ikke for mennesker med ADHD eller ADD. Her er motiva-tionen en så afgørende faktor, at uden den sker der ingenting.

For de kursister, der ikke har nogen forestilling om, hvadde gerne vil, bliver den personlige samtale med en undervi-ser et værktøj til at skabe et velbeskrevet mål, som han ellerhun kan pejle efter og som både i stort og lille perspektiv ermeningsfuldt.

Forudsætningen for at finde netop det, der vækker ly-sten, ligger hos den unge selv, der måske ofte nok fået truk-ket andres forventninger og ambitioner ned over hovedet.

For Michael var det sådan, at alle han kendte, gik ogsagde, at han da skulle være »noget med computer», fordihan var glad for computerspil. Det resulterede i, at han afflere omgange påbegyndte uddannelser som reelt ikke sagdeham noget. Han droppede derfor hurtigt ud og føjede episo-derne til den efterhånden lange liste over fiaskoer i sit liv.

Det var gennem distriktspsykiatrien, at Michael blev hen-vist til ADHD-linjen. I det halve år, han gik på skolen, udvik-lede han interesser, der nu har ansporet ham til at tage dehf-fag han mangler for at kunne begynde på sin ønskeud-dannelse. Det bliver ikke let. Han kan stadig ikke lide, at folkkommer for tæt på, og gruppearbejdet ser han ikke frem til.Sådan er det. Men han havde lidt mere liv i blikket og en an-tydningsvis lettere gang ned mod metroen, da han sagde far-vel den sidste dag, end han havde, da han startede.

Dengang formulerede han, at det eneste, han ønskede,var, at der var noget - overhovedet noget - han havde lysttil. Og netop det, at opdage i sig selv, at der er noget, mangerne vil, er en forudsætning på linje med ilten i luften forat kunne tage det næste skridt.

Af Pia Reistrup, cand. mag, underviser og projektleder på ADHD-linjen, Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter

16 ua.dkmarts 2013

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugs-skole på Ærø

Lisbetsvej 3, 5970 Ærøskøbing, Tlf: 6258 2838.

www.poppelgaarden.dk

Til unge, der har lyst til at arbej demed kvæg, svin, heste, landbrugs-maskiner og markdrift.

Til unge, der har lyst til at arbej deinden for det grønne område samti hestebranchen.

Vi tilbyder en Erhvervsuddannelsetil Landbrugsassistent.

Vi tilbyder STU – Landbrugsmedhjælper

Vi har hestelinie med plads til opstaldning af egen hest.

Uddannelsen varer 3 år.

Det er en helhedsorienteret, kompetencegivende uddannelse,med bo undervisning til unge mellem 17 og 25 år, med særligebehov.

E-mail: ppj@poppelgaarden.orgwww.poppelgaarden.dk

Skolen er et tilbud til skrøbelige ellerkontaktsvage unge, der har eller harhaft særlige psykiske vanskeligheder,samt unge der er gået i stå i skole /uddannelsessystemet, eller på andenmåde har svært ved at håndtere til-værelsen.

Vi modtager unge fra 16-25 år medforskellige psykiatriske diagnoser,f.eks.

– Autisme Spektrum Forstyrrelser

– OCD

– Personlighedsforstyrrelser

– GUA

– ADHD

– Og mange andre diagnoser

Skolen ligger i Søndbjerg i et na-turskønt område på Thyholm tætved Limfjorden. Elever modtagesgennem hele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfraGrundtvigs tanker om at oplive ogoplyse. Vi kan tilbyde et højskole-

ophold hvor man får masser af ud-fordringer, succeser og fælles ople-velser.

Vi kan også tilbyde et STU forløbhvor man bliver klar til et så selv-stændigt voksenliv som muligt –udfra de samme værdier som høj-skolen er bygget på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi serde unge mennesker som elever –ikke patienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv,gåture, kreativ, emnearbejde, rolle-spil, madlavning, svømning, under-visning, skiture, studieture, fælles-møder, keramik og masser af andrespændende ting.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen SøndbjerggårdAggerholmsvej 19, 7790 ThyholmTelefon: 9787 5011www.soendbjerggaard.dksbg@kontor.dk

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet

På daghøjskole med ADHDSom teenager var Michael overbevist om, at hans indlæringsvanske-ligheder skyldtes, at han var mindre begavet end sine jævnaldrende. Da han flyttede hjemmefra, isolerede han sig foran computerskærmen, hvor han gennem computerspil etablerede virtuelle fællesskaber med andre gamere, imens han i stigende grad undgik mennesker i kød og blod

Alen og Haale er de gennemgående figurer i den film, somSTU på Skaboeshus i Nyborg netop har lavet i samarbejdemed et produktionsselskab i Odense. Gennem de to ungegiver filmen en introduktion til de forskellige værkstedslinjer,dansk/matematik og almendannende fag, som tilsammenudgør STU i Nyborg.

Om baggrunden for filmen siger STU-leder Bettina JuhlNielsen: »Vi har haft et ønske om og behov for at fortælle omde mange muligheder, der er ved at tage en STU på Skaboes-hus i Nyborg. Bredden i uddannelsen og Nyborgs mange bo-muligheder fra døgntilbud, bofællesskab og til støtte i egenlejlighed gør, at tilbuddet kan anvendes af forskellige ungemed særlige behov«.

Tegnsprog med stemmetolkningFilmen er på tegnsprog, men naturligvis med stemmetolk-ning – og også underlægningsmusik. Men i produktionen,som er sket i samarbejde med et produktionsselskab iOdense, er der lagt stor vægt på, at den skal være umiddel-bart visuelt appellerende.

Udover Alen og Haale er der en tredje gennemgående per-son i filmen. Det er STU-medarbejderen Benny, som til dag-ligt underviser på træværkstedet. I filmen optræder han somværten, der viser rundt og fortæller på værkstederne, i butik-ken, på udendørsarealerne, i boafdelingerne osv.

Tanken med filmen er, at unge døve, der kunne være inter-esseret i STU i Nyborg kan se den sammen med deres foræl-dre, lærere, døvekonsulenter og eventuelt UU-vejlederen(Ungdomsuddannelsesvejlederen), så de får et fælles indtrykaf stedet og uddannelsen.

Filmen varer 11 minutter og kommer omkring emner omindholdet af de enkelte værkstedslinjer, de almendannendefag, botræning, det sociale liv mellem de unge på stedet osv.

På den baggrund kan de unge og deres forældre besluttesig for, om de har lyst til at komme på besøg på Skaboeshusog få mere at vide om stedet og uddannelsen.

Teaser som supplementSom supplement til filmen er der lavet en kort teaser direktehenvendt til unge døve, som både giver dem en lille smags-prøve på, hvad STU på Skaboeshus kan tilbyde dem – og forhåbentlig samtidig giver dem lyst til også at se selve fil-men.

Begge dele ligger i øvrigt offentligt tilgængelige på You-Tube.

Bettina Juhl Nielsen siger: »Vi håber at flere unge døvemed særlige behov vil blive interesseret i en uddannelse påtegnsprog tilrettelagt specielt for dem, uanset hvilke behov

der kunne ligge i forholdtil støtte omkring bolig«.

Og hun fortsætter:»Vi ønsker at uddannel-sen skal give et grundlagfor evt. at komme til atbo selvstændigt og fåden type beskæftigelseeller anden uddannelse,som passer dem – uan-set om målet er beskyt-tet beskæftigelse,skånejob, fleksjob elleret job på almindelige vilkår«.

Filmen (og teaseren) ligger på CFD’s hjemmeside og vil blivedistribueret til UU-vejledere, skoler, PPR-kontorer, døvekon-sulenter m.m., så den kan være med, når de unge skal til atvælge ungdomsuddannelse.

17ua.dk marts 2013

MARIE GRUBBESKOLEN

3- årig særligt tilrettelagtungdomsuddannelse (STU)

med den unge i centrumMarie Grubbe Skolen arbejder bl.a. medunge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og ungemed forskellig grad af mental retarderingog udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.

Med udgangspunkt i den enkelte elevsfunktionsniveau tilbyder vi et helheds-pædagogisk tilbud med bl.a.:

• Botræning

• Tilvalgsfag

• Arbejds- og beskæftigelses-afprøvning i 2 x 2 praktikuger

• Rejser

• Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBEALSLEVVEJ 25

4850 STUBBEKØBING

www.mariegrubbeskolen.dkmariegrubbe@guldborgsund.dk

Tlf. 5473 2920

Ny film om STUpå CFD i NyborgI Nyborg ligger Center for Døves virksomhedSkaboeshus, som siden 2010 har givet etuddannelsestilbud til unge døve med særligebehov. Deres tilbud bliver præsenteret i en film,som har haft premiere for nyligt

En af de unge, der har fundet sin rette plads i livet gennemsit ophold på Havredal, er 19-årige Mick Rehnquist. Nårhan viser rundt i staldene og de øvrige bygninger, er detsvært at tro, at det ikke er en garvet landmand, der hartaget guidehatten på. Hvad han ikke ved om svinedrift,

landbrugsmaskiner og såsæd, virker ikke som om, det erværd at vide.

Mick har lige bestået grundforløbet til landbrugsassi-stent – og glæder sig nu til et længere praktikophold på etaf de lokale landbrug. Og han har helt styr på, hvad han øn-

sker sig af fremtiden.»I fremtiden vil jeg gerne være en blanding af markmand

og svinemand«, fastslår han. »Jeg kan rigtig godt lide om-gangen med dyrene. De er stille og rolige. Og man kan stolepå dem«.

18 ua.dkmarts 2013

STU PÅ PRODUKTIONSHØJSKOLEN I BRØNDBYTLF. 36 75 24 43 - WWW.STU-PHSBRONDBY.DK

STÆRKERE SOCIALE OGFAGLIGE KOMPETENCER

TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

VANERNEBRYD

STU

»Vi LYKKES med det, vi laver«På Havredal Praktiske Landbrugsskole har man fundet den helt rigtige formel til at få unge med landbrugsambitioner ud i voksenlivet. Den praktiske tilgang til faget, fællesskabet i bostederne og omgangen med personalet giver de unge, der alle harindlæringsvanskeligheder, en ballast der gør, at næsten alle kommer i job som landbrugsassistenter efter endt forløb

Mick er ikke bange for udfordringer, men en regulærlandbrugsskole var ikke det rigtige sted for ham, fortællerhan. Koncentrationen svigter, når bøgerne og tavletidenbliver for mange og for lang. Men den praktiske tilgang tilfaget, som den fungerer på Havredal, har været den heltrigtige recept for Mick.

»Jeg kan ikke klare at være i en rigtig skole. For mig vir-ker det praktiske godt. De viser mig, hvad jeg skal gøre, også kan jeg gøre det. Så er der en masse udfordringer ved atarbejde med grise, og det kan jeg godt lide. Det fungerer formig at gå ude hele dagen i stalden eller ved markerne«, for-klarer han.

Mere selvtillidPersonalets tilgang til undervisning og det sociale fælles-skab blandt kammeraterne har også været medvirkende til,at Mick føler sig klar til arbejdsliv og selvstændighed.

»Vi får meget ros her, og jeg kan selv mærke, at jeg gørdet godt. Det har givet mig meget mere selvtillid«, fortællerMick. »Vi har hele tiden noget at lave. Jeg har fået nye ven-ner, og vi hjælper hinanden meget, og støtter hinanden iikke at komme ud i noget skidt«.

Praktisk tilgangPå Havredal er den praktiske tilgang alfa og omega for suc-cesen, fastslår forstander Poul Erik Clausen.

»Mange af de elever, der kommer her, er ikke klar til deregulære landbrugsskoler – og ville gå ud af deres godeskind, hvis de skulle følge en helt traditionel undervisning«,forklarer han. »Her får de deres erfaringer i praksis. Gen-nem det opstår deres viden«.

I øjeblikket har Havredal elever fra 24 forskellige kom-muner. Elever som lærer sammen, bor sammen og dyrkerderes fritidsinteresser sammen. Og det giver et tæt sam-menhold, og en solid rygsæk til livet udenfor skolen.

»Når de unge er færdige her, er de klare til at komme ud iverden og klare sig«, siger Poul Erik Clausen. »De får etpapir på deres uddannelse – og vi har en rigtig god succes-

rate med at få de unge i job bagefter. Derfor er det også engod investering for kommunerne at sende de unge herud.Vi lykkes med det, vi laver«.

Af Christina Qvistgaard

19ua.dk marts 2013

It-uddannelsestilbud

for ungemed Asperger Syndrom

Er du interesseret i it, og vil du arbejde med computere? Så kan det være, AspIT er noget for dig.

AspIT - en uddannelsesmodel som er Erhvervsrettet Personligt udviklende

Uddannelsesforløbet skal sikre, at den studerende opnår

Generelle og formelle kompetencer inden for hardware– og software-området, til løsninger af konkrete opgaver i samarbejde med virksomheder og til at opnå og fastholde varig beskæftigelse.

Personlige og sociale kompetencer som grundlag for et selvstændigt og aktivt ungdoms– og voksenliv. Vil du vide mere? Hanne Jepsen Tel 2545 3041 Mail hje@tec.dk

Se mere på: www.tec.dk/aspit

marts 2013ua.dk

Uddannelsesstederne har fra starten søgt atskabe og udvikle kvalitetstærke STU uddannel-ser med udgangspunkt i gældende lovgivning,vejledninger og krav fra kommunerne. Tilbu-dene har udviklet sig løbende på baggrund af deerfaringer, udbyderne har gjort sig med uddan-nelsen. Udviklingen er også sket i et tæt samar-bejde med kommunerne og vejlederne iUngdommens Uddannelsesvejledning. Elevernehar generelt haft et behov for tydelighed om-kring målet med den individuelle tilrettelagteuddannelse, hvilket har medført en tendens til,at flere udbydere har udbudt ”linjer” inden foren række brancher som eksempelvis it, køkkenog gartnerfaget. Hertil kommer, at mange vejle-dere og forældre har efterspurgt mulighedenfor, at eleverne kan fortsætte med den traditio-nelle skoleundervising som dansk og matematikmed tilhørende afgangsprøve, da dette i fleretilfælde synes at have styrket elevens oplevelseaf STU’en som en ”rigtig” uddannelse.

Jeg vil i dag påstå, at der seks år efter STUuddannelsen’s fødsel, generelt over hele landetudbydes en ungdomsuddannelse, hvor fokus erpå udvikling af kompetencer og færdighedermod en fremtidig plads på arbejdsmarkedet -eventuelt via videre uddannelse. Der er de flestesteder gjort op med uddannelsestilbud, hvor detfornemmeste mål med tilbuddene var, at sikrepasning af eleverne i tre år.

Der synes at være et par tydelige tendenserhenover STU landkortet, hvor flere kommunerer vedvarende økonomisk pressede. Dette med-

fører et fokus på pri-sen for STU tilbuddet,hvilket betyder, atflere kommunerhjemtager elever til egne kommunale tilbud ihåbet om at kunne reducere omkostninger tiluddannelsen. Andre kommuner vælger viaudbud at sikre sig en portefølje af leverandører,der via tæt samarbejde med kommunerne ud-vikler og tilpasser STU uddannelsen til de lokalekommunale behov vedrørende eksempelvis kva-litet, pris, indhold og målgrupper.

Vigtig opgaveI kølvandet på STU-loven blev foreningen Con-sentio dannet i efteråret 2011. Consentio ar-bejder for at samle private og offentligeudbydere, løfte kvaliteten af STU uddannelsen,sikre god effekt af elevernes uddannelse samti-dig med, at der tilbydes en bæredygtig STU forsamfundet og udbyderne. Consentio tæller over30 medlemssteder, og til sammen uddanner vimere end 1500 STU elever årligt – og det for-pligter! Vores elever får i dag en grundlæggendedannelsesuddannelse, hvor udvikling af faglige,personlige og sociale kompetencer er i fokus – side om side med at de lærer færdighederforud for et selvstændigt og aktivt ungdoms-og voksenliv.

Vi ser det derfor som en vigtig opgave forConsentio at sikre en dialog mellem foreningenog de politiske partier på Christiansborg samtKL i forbindelse med den forestående revidering

af STU-loven. Consentio vil yde sit til, at debat-ten om fremtidens STU bliver nuanceret og mu-lighedsorienteret. For os er det magtpåliggende,at den viden og de erfaringer, vi som udbyderneaf STU uddannelser dagligt opnår, inddrages idebatten og i det fremadrettede beslutnings-grundlag til lovrevision.

Consentio vil tage initiativ til møder mellemforeningen og folketingets partier i løbet af denæste måneder. Her skal afkodes holdninger ogudveksles meninger. Sammen skal vi se på frem-tidige muligheder og løsninger, der sikrer enbæredygtig udvikling for uddannelsen.

Foreningens stemme vil fremadrettet blivetaget med på råd, da Consentio nu har en auto-matiseret høringsret på STU området i Ministe-riet for Børn og Undervisning. Derudover vilforeningen sikre medlemssteder og samarbejds-partnere adgang til en række konferencer i2013, der har fokus på indhold og kvalitet i STUuddannelserne, så området forbliver i positivudvikling.

Meget skal blive og noget skal ændres. Con-sentio betyder”at gøre en fælles sag” og ved ind-dragelse af alle relevante interessenter i denforestående revidering af lovgivningen, så er jegsikker på, at vi kan se frem til en ny, stærk, fairog forbedret STU version 2.0.

Af Karsten Bendix, formand Consentio

Siden loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev vedtaget for snart seks årsiden er mindre og større, såvel private somkommunale STU uddannelsessteder vokset frem

Sorteret magasinpost

Forlaget KS

IFæ

nded

iget 1 A, 2.

4600 Køge

42156

STU version 2.0