turismens økonomiske betydning for syddanmark 2011

2011

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region

Turismens økonomiske betydning for Syddanmark 2008

1

Turismens økonomiske betydning | Syddanmark

Turismens økonomiske betydning for Syddanmark Udarbejdet af:

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011

2


Forord

Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og

tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge

EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til

forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder

trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder.

De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end

20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne

og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser,

værditilvækst og skatteprovenu.

Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad

de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som

skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den

værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de

turismespecifikke erhverv.

Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle

turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og

museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for

eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m.

Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse,

internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de

syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere

også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi.

Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud,

efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk

Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.

God læselyst.

3


Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 4

2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5

3. Indledning ....................................................................................................................................................... 7

4. Metode .............................................................................................................................................................. 8

5. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11

6. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 16

7. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 21

8. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 23

9. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 24

Appendiks A: Turismeforbrug .................................................................................................................. 25

Appendiks B: Afledte effekter ................................................................................................................... 30

4


1. Tabeller og figurer Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme

Kilde: Opsummering af tabel 2-12

Tabel 2: Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel.

Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i region Syddanmark


Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform


Tabel 5: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe


Tabel 6: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune


Tabel 8: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt pr kommune


Tabel 9: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe


Tabel 10: Turismens totalt afledte BVT pr. kommune


Tabel 11: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe


Tabel 12: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type


Figur 1: Turisme-effektflow

Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark

Figur 2: Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper 2008. Region

Syddanmark


Figur 3: Turistomsætning 2008 (pct) på de vigtigste markeder


Figur 4: Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune


5


2. Sammenfatning

Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk

aktivitet for Syddanmark. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som for private

beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne

rapport konkluderer at;

Det samlede turismeforbrug i regionen er på hele 16, 5 milliarder kroner, hvilket er

21,8% af den samlede turismeomsætning i Danmark.

Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for regionen, med mere end

dobbelt så høj en omsætning, som de tre næststørste udenlandske markeder

tilsammen.

Både ferie- og erhvervsturismen har stor betydning for regionens

turismeomsætning. Ferieturister omsætter for 9,7 mia. kr. (59%) og

erhvervsturisterne omsætter for 6,8 mia. kr. (41%).

Der bliver skabt 20.824 årsværk i regionen som følge af turismeforbrug. Den

syddanske region er derfor den region, udenfor hovedstadsområdet, som skaber

flest arbejdspladser som følge af turismeomsætning.

De skabte årsværks andel af den samlede beskæftigelse i regionen er på højde med

landsgennemsnittet

En betydelig andel af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes andre

steder end i de turismespecifikke erhverv

Værditilvæksten, som skabes som følge af turismen, er på 9,4 milliarder kroner,

hvilket svarer til 3,3% af den samlede værditilvækst (BNP) i regionen.

Hele 50% af den værditilvækst, der skabes som følge af turisme, tilfalder erhverv

udenfor de turismespecifikke erhverv.

De offentlige instanser inkasserer over seks milliarder kroner om året i

skatteprovenu som følge af turismen i regionen, heraf 1.250 millioner i

kommuneskatter, 312 millioner i regionskommuneskatter og 1.050 millioner i

statsskatter

6


De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Syddanmark illustreres i

nedenstående tabel.

Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme

Region Syddanmark

Turismeforbrug i Syddanmark 16.467 mio. kr.

Andel af regionen samlede udbud 1,6%

Regionens største markeder

Danmark 11.206 mio. kr.

Tyskland 2.920 mio. kr.

Norge 632 mio. kr.

Sverige 330 mio. kr.

Holland 264 mio. kr.

Erhvervsturisme

Ferieturisme

6.006 mio. kr.

3%

9.647 mio. kr.

59%

Turismeskabt bruttoværditilvækst i regionen* Kr.9.440 mio. kr

Andel af regionens samlede bruttoværditilvækst 3,3%

Turismeskabt skatteprovenue i regionen* 6.006 mio. kr.

Andel af regionens samlede skatteprovenue 3%

Turismeskabt beskæftigelse 20.824 årsværk

Andel af alle regionens beskæftigede 3,4%

* Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter


7


3. Indledning

Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for såvel offentlige som for private

beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om

nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget

helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag. Til et sådant grundlag hører

bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sin sammensætning kan

påvirke samfundsøkonomien målt ved økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse,

skatter m.m.

Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turismen i den syddanske region.

Rapporten indeholder følgende grunddele:

Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er

fordelingen mellem brancher?

Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i

området?

Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning,

og hvad får vi ud af turisme?

Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen den regionale økonomi?

Rapporten er bygget op over senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen

er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det seneste,

hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.

Der er betydelig usikkerhed ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport1. På

trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse

indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de

løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen

medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne

skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det

mest aktuelle bud på den effekt, turismen har på omsætning, beskæftigelse og

skatteprovenu i regionen.

1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.

8


4. Metode

I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,

herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af

lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er

genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af

lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret

økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et

regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.

Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne

afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks.

forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.

Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.

I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det

giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de

relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur 1.

Figur 1: Turisme-effektflow

Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet

Kilde: VDK 2011a s 11

9


Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import

effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at

turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er

mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom

tekstilindustrien.

De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af

turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også

mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne,

der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne

løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en

induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender

produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen

forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet.

Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret.

Turisme:

Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med

ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som

turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes

dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er

fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til

såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre

timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet

udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af

samme dag.

Turismeomsætning:

Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden

for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på

destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således

ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode,

dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug

er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks

nationalregnskab.

Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer:

De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede

feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt

ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt

feriehus og endagsrejsende.

10


Afledte effekter:

Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse,

værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem,

som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte

effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de

inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og

andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.

Intra- og inter-effekter:

De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra-

og inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som

forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I

herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat

gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der

”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-

effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at

virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere

på s. 15).

Turismeovernatninger og endagsrejser:

De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål,

svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede

turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi

de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt

inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af

turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på

afstemning i turismesatellitregnskabet.

11


5. Turismeforbrug

Turisternes samlede forbrug på opholdet i den syddanske region er på i alt 16,5 milliarder

kroner og udgør 22% af det samlede forbrug på turisme i Danmark. Forbruget udgør 1,6% af

det samlede udbud af varer og tjenesteydelser, hvilket er det samme som

landsgennemsnittet. De 9,2 milliarder kroner stammer fra turister, der overnatter på de

kommercielle overnatningsformer, mens 7,2 milliarder kroner stammer fra turister på ikke

kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.

Figur 2: Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper 2008. Region Syddanmark

Note: * Datamaterialet indbefatter ikke fuldt ud den udvikling og kapacitet der er udviklet I Billund I de seneste år.


Målt i turismeforbrug er Varde den største turismekommune i regionen, tæt fulgt af Odense

og Vejle. I forhold til Odense, Vejle og de 11 følgende kommuner har Varde en meget stor

andel af omsætningen baseret på kommercielle overnatninger. Dette skyldes især den store

feriehusudlejning i området omkring Varde, mens for eksempel Vejle og Odense i højere

grad tiltrækker endagsturister til by og attraktioner.

12


En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede omsætning er placeret i

overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en

stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af

omsætningen i en anden kommune, indgår denne omsætning i overnatningskommunen.

Den syddanske region står med 16,5 milliarder kroner for 21,8% af den samlede

turismeomsætning i Danmark, herunder for 25% af det forbrug, der er skabt på baggrund af

kommercielle overnatning, og 18,8% af det forbrug, der skabes med baggrund i

endagsturisme og den ikke-kommercielle overnatning. Tabel 2 nedenfor viser

turismeforbruget for den syddanske region som helhed samt for de enkelte kommuner.

Tabel 2: Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel.

Kommercielle

overnatningsformer

Ikke-kommercielle

overnatningsformer

og endagsturisme I alt

Samlet

udbud

Turismeandel af

samlet udbud

mio. Kr. pct.

Danmark i alt 36.713 38.705 75.418 4.775.603 1,6

Region Syddanmark 9.191 7.277 16.467 1.033.437 1,6

Fanø 218 91 309 3.816 8,1

Langeland 421 86 507 11.530 4,4

Varde 1.324 325 1.649 45.201 3,6

Nyborg 348 308 656 20.230 3,2

Middelfart 405 305 710 26.987 2,6

Tønder 557 417 974 41.521 2,3

Sønderborg 518 662 1.180 57.531 2,1

Svendborg 397 307 704 32.857 2,1

Vejle 818 771 1.589 85.686 1,9

Assens 285 248 533 28.693 1,9

Ærø 77 27 104 5.566 1,9

Billund 409 119 528 29.280 1,8

Kolding 677 620 1.297 81.335 1,6

Fredericia 427 424 851 61.670 1,4

Aabenraa 233 455 688 53.970 1,3

Nordfyns 154 152 307 23.916 1,3

Haderslev 252 447 699 53.466 1,3

Odense 751 840 1.590 129.212 1,2

Faaborg-Midtfyn 204 211 415 41.491 1

Kerteminde 108 121 229 21.962 1

Esbjerg 511 305 816 134.141 0,6

Vejen 98 37 135 43.377 0,3

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrehjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus


Tabel 2 er sorteret efter, hvor stor en andel af udbuddet, der genereres af turisme set i

forhold til den samlede omsætning i kommunen/region Syddanmark/Danmark. Udbuddet er

lig omsætningen inklusiv moms og afgifter og giver derfor et bedre sammenligningsgrundlag

13


med turismeforbruget, da denne også er

inklusiv skatter og afgifter.2

Fanø og Langeland er klart de kommuner,

der er mest afhængige af den omsætning,

der skabes af turisme, mens kommuner som

Vejen og Esbjerg kun får en lille del af deres

omsætning fra turismen. Usikkerheden i

opgørelsen er størst blandt de mindste

kommuner, men det virker plausibelt, at

netop Fanø og Langeland i høj grad er

afhængige af indtægter fra turisme.

11,2 milliarder af forbruget stammer fra

danske gæster, mens 5,3 milliarder kroner

skyldes udenlandske turister. Det svarer

således til, at 68% af forbruget er fra danske

turister.

De udenlandske gæster er væsentlige i et

nationaløkonomisk perspektiv, idet deres forbrug i

Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3,

det vil sige at eksportindtægten er 5,3 milliarder

kroner.

Som figur 3 viser, er Tyskland det vigtigste

udenlandske marked. Tyskland står således for

hele 56% af omsætningen fra udenlandske gæster,

mens de næststørste nærmarkeder Norge,

Sverige, Holland og Storbritannien tilsammen kun

repræsenterer 26% af forbruget fra udenlandske

gæster.

2 Udbuddet består af dansk produktion plus importen og repræsenterer dermed det i Danmark, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktionen og dermed et mindre beløb. Turismeforbrugets andel af BNP er større. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.

Figur 3: Turistomsætning 2008 (pct) på de vigtigste

markeder


Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr

marked i Region Syddanmark

Syddanmark

I alt 16.467

Danmark 11.206

Tyskland 2.920

Norge 632

Sverige 330

Holland 264

Storbritannien 154

USA 117

Frankrig 88

Italien 70

Schweiz 63

Polen 44

Belgien og Luxemburg 35

Finland 35

Spanien 30

Canada 11

Østrig 7

Japan 5

Øvrige Europa 258

Øvrige Lande 115

Øvrige Amerika 44

Øvrige Østeuropa 33

Øvrige Asien 6

Kilde: Visitdenmark RTSA 2008

14


Tabel 4 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikke-

kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er medtaget som

sammenligningsgrundlag.

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr. overnatningsform

Region Syddanmark Danmark

mio. kr. Pct. Pct.

I alt 16.467

Kommercielle i alt: 9.191 56% 48%

Hotel – ferierelateret 859 5% 7%

Hotel – forretningsrelateret 4.006 24% 21%

Camping 1.118 7% 1%

Vandrerhjem 97 1% 5%

Lejet feriehus 2.342 14% 1%

Feriecentre 214 1% 10%

Festival 286 2% 1%

Lystbåde 252 2% 1%

Bondegårde 18 0% 0%

Krydstogt 0 0% 1%

Ikke-kommercielle i alt: 7.277 44% 52%

Eget feriehus 849 5% 8%

Lånt sommerhus 256 2% 2%

Familie/venner 2.087 13% 15%

Endagsturister – ferie 1.271 8% 14%

Endagsturister – forretning 2.814 17% 13%

Andel kommerciel turismeomsætning 56%

Andel ferierelateret turismeomsætning 59%

Andel forretningsrelateret turismeomsætning 41%


Som det fremgår ovenfor har den syddanske region en større andel af kommercielle

overnatninger set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes især en højere andel

forretningsrelaterede hotelovernatninger samt en markant højere andel udlejede feriehuse.

Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er det især endagsturister på ferie, der

trækker nedad i forhold til landsgennemsnittet. I absolutte termer er det værd at bemærke,

at forretningsrelaterede ophold på hoteller er det, der giver den højeste turismeomsætning i

regionen, og at den akkumulerede omsætning fra de mange feriehuse også bidrager med en

høj omsætning til regionen.

Tabel 4 viser også, hvordan omsætningen fordeler sig på ferie- og erhvervsturisme

(forretningsrelateret). Ferieturismen omsætter for 9,7 mia. kr. (59%) og erhvervsturismen

omsætter for 6,8 mia. (41%).

15


Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper.

Nedenfor viser tabel 5, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der

gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter,

turismeforbundne produkter og ikke turismespecifikke produkter.

Tabel 5: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr. produktgruppe

Region Syddanmark

Mio. kr. Pct.

I alt 16.467

Turismekarakteristiske produkter 11.347 69%

Heraf:

Overnatningssteder 3.772 23%

Restaurant 1.380 8%

Transport 3.913 24%

Rejseservice 2.119 13%

Forlystelsesparker, museer 163 1%

Turismeforbundne brancher 3.226 20%

Heraf:

Fødevarer,,drikkevarer og tobak 1.368 8%

Benzin og brændstof 929 6%

Anden detailhandel 929 6%

Ikke-turismespecifikke produkter 1.894 11%


Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter er på højde med

landsgennemsnittet på 68%, hvoraf hele 23% bruges på overnatning og 24% på transport.

Samtidigt er det interessant, at 69% af forbruget lægges i de traditionelle

turismevirksomheder, mens 31% af forbruget lægges i andre sektorer, som ikke traditionelt

ser sig som turismevirksomheder (Turismeforbundne brancher og Ikke-turismespecifikke

produkter).

16


6. Beskæftigelse

Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der

skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter, såsom

overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af

turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til

turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun, fordi turisten køber en vare, også de indirekte og

inducerede effekter skaber arbejdspladser.

De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turismespecifikke brancher selv skal

købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter

opstår, når de medarbejdere, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte

beskæftigelse får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket

betyder, at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt

inden for turisme, der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året.

Tabel 6: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Turismeskabte

årsværk

Andel af landets turismeskabte

årsværk

Turismeandel af samlet

beskæftigelse

årsværk pct. pct.

Hele landet 102 100 3,5

Syddanmark 21 20 3,4

Hovedstaden 44 43 4,5

Sjælland 11 11 3,4

Midtjylland 15 15 2,2

Nordjylland 11 11 3,6

Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede

Kilde: VDK (2011b)

Som det fremgår ovenfor i tabel 6, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt flest

årsværk med baggrund i turisme, uden for hovedstadsområdet. Samtidig er beskæftigelse

som følge af turisme 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede

beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at

denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj

grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end

andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.

17


Tabel 7 viser beskæftigelseseffekten af turisme, på de enkelte kommuner i den syddanske

region.

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune

Turismeskabte

årsværk

Samlet antal

beskæftigede i

kommunen

Turismeandel af samlet

beskæftigelse pr.

kommune (pct.)

(a) (b) (a/b)

Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5

Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4

Odense 2.391 103.228 2,3

Vejle 2.049 58.386 3,5

Varde 1.777 22.862 7,8

Kolding 1.724 54.238 3,2

Sønderborg 1.473 38.302 3,8

Fredericia 1.239 29.479 4,2

Middelfart 1.000 17.464 5,7

Svendborg 994 25.138 4,0

Tønder 971 19.092 5,1

Esbjerg 959 59.316 1,6

Nyborg 930 12.052 7,7

Billund 907 18.147 5,0

Aabenraa 786 30.662 2,6

Haderslev 707 27.059 2,6

Assens 645 16.485 3,9

Langeland 629 5.569 11,3

Faaborg-Midtfyn 458 21.430 2,1

Fanø 348 1.068 32,6

Nordfyns 332 10.827 3,1

Kerteminde 267 11.823 2,3

Vejen 139 19.886 0,7

Ærø 97 2.611 3,7


Odense er den kommune i det syddanske område, der bidrager med det højeste antal

årsværk, hele 2.391. Dette er dog ikke nogen overraskelse, eftersom Odense er den

beskæftigelsesmæssigt største kommune i regionen, og de 2.391 årsværk udgør da også kun

2,3% af det samlede antal beskæftigede i kommunen.

I tabel 7 ovenfor, er kommuner med en turismeandel af den samlede beskæftigelse i

kommunen på 5% eller derover markeret med fed. Fanø er den kommune, der uden

sammenligning har den største andel beskæftigede med baggrund i en turismeskabt

omsætning. Også Langeland, Varde, Nyborg, Middelfart, Tønder og Billund tilføjer noget

over gennemsnitligt et antal turismeskabte årsværk til det samlede antal turismeskabte

årsværk. Det er her værd at notere, at Billund med både LEGOLAND® og Lalandia® i dag har

en endnu højere andel af beskæftigede i turismesektoren.

18


De samlede beskæftigelseseffekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra og inter

effekter.

Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det

samme område, som turisten har sit direkte forbrug.

Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der ”spilder” over til

naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk.

Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af,

at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end der hvor turisten serviceres. Det er

derfor interessant at beskæftige sig med, hvor stor en del af den afledte

beskæftigelseseffekt, der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i

andre kommuner og områder. Nedenfor er intra-effekten vist for den enkelte kommune.

Tabel 8: Turismens effekter på beskæftigelse Intra effekt pr kommune

Intra-effekt:

Andel af beskæftigelse

fra egen turismeomsætning Intra-skabte årsværk

Pct.

Danmark i alt 100 101.531

Region Syddanmark n.a. n.a.

Odense 44 1.052

Vejle 68 1.402

Varde 70 1.247

Kolding 44 750

Sønderborg 53 787

Fredericia 59 725

Middelfart 55 549

Svendborg 44 439

Tønder 67 653

Esbjerg 43 415

Nyborg 67 624

Billund 45 405

Aabenraa 62 486

Haderslev 76 540

Assens 67 434

Langeland 52 328

Faaborg-Midtfyn 58 265

Fanø 49 171

Nordfyns 88 292

Kerteminde 59 158

Vejen 43 60

Ærø 77 74


Når vi ser på hele Danmark, er alle 101.531 skabte årsværk per definition intra-skabte

årsværk. Dette skyldes, at satellitregnskabet agerer inden for en nationaløkonomisk ramme

og derfor kun medtager effekter inden for landets grænser. Set ud fra et kommunalt

synspunkt er det et relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det

19


område, den direkte omsætning er placeret.

Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i

modellen, at turisters direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger

usikkerheden, des mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet

mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Alligevel viser ovenstående

nogle klare mønstre, der er gengivet i illustrationen nedenfor.

Figur 4: Forhold mellem Intra- og inter-effekter på beskæftigelse, pr. kommune

Kilde: Forhold mellem intra- og inter-effekter på beskæftigelse, pr. kommune

Som det fremgår ovenfor, er Esbjerg og Vejen de kommuner, hvor den turismeskabte

omsætning i størst omfang spilder over til årsværk i andre områder. Nordfyns kommune

adskiller sig markant i den modsatte ende, hvor kun 12% af den turismeskabte omsætning

spilder over til årsværk uden for kommunen.

20


Tabel 9 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de

forskellige branchegrupper.

Som det fremgår ovenfor, er lidt over halvdelen af de turismeskabte årsværk placeret i de

turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især overnatningsstederne, der skaber

beskæftigelse, men også restauranterne oplever en stor beskæftigelseseffekt.

De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 17% af

beskæftigelseseffekten, mens hele 25% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse

uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således en fjerdedel af

de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et

tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i

regionen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister

som primære kunder.

Tabel 9:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Region Syddanmark

I alt 20.824

Turismekarakteristiske branchegrupper 12.065

Heraf:

Overnatningssteder 6.140

Restauranter og værtshuse 2.416

Transportvirksomheder 1.333

Rejseservice 1.564

Forlystelsesparker, museer, mv. 613

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 3.492

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 5.266


21


7. Bruttoværditilvækst

Hvis man vil forsøge at vise hvor stor en værdi turisme har for et område, er

bruttoværditilvæksten et godt sted at starte. Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor

megen værdi, der skabes, når man fratrækker de omkostninger, der er forbundet med at

producere den pågældende vare.4 Der er ikke en entydig sammenhæng mellem

turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den

afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det

fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i en kommune, der stammer fra egen

turismeomsætning.

Tabel 10: Turismens totalt afledte BVT pr. kommune

Turismeskabt

bruttoværdi-

tilvækst

Samlet

bruttoværdi-

tilvækst i

kommunen

Turismeandel af

samlet bruttoværdi-

tilvækst

INTRA-effekt: Andel af

BVT (a.) fra egen

turismeomsætning

INTRA-skabt

BVT

(mio. kr.)

(a)

(mio. kr.)

(b)

(a/b) (pct.)

(mio. kr.)

Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826

Region

Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a.

Varde 997 11.046 9,0 56 561

Odense 972 46.882 2,1 36 351

Vejle 911 26.030 3,5 37 333

Kolding 738 24.339 3,0 82 607

Sønderborg 680 18.248 3,7 30 207

Tønder 528 9.065 5,8 53 278

Fredericia 461 17.536 2,6 61 279

Svendborg 445 11.440 3,9 52 232

Middelfart 416 8.131 5,1 63 260

Aabenraa 404 16.722 2,4 79 319

Esbjerg 392 30.517 1,3 73 285

Nyborg 380 5.419 7,0 38 145

Billund 336 9.549 3,5 69 233

Haderslev 326 11.715 2,8 50 164

Langeland 298 2.531 11,8 73 219

Assens 290 7.982 3,6 77 224

Faaborg-Midtfyn 221 10.161 2,2 73 161

Fanø 208 555 37,5 80 166

Nordfyns 166 5.233 3,2 27 44

Kerteminde 137 5.459 2,5 49 67

Vejen 69 9.159 0,8 40 28

Ærø 64 1.218 5,2 47 30


Af det samlede turismeforbrug på i alt 16,5 milliarder kroner er der 9,4 milliarder kroner

tilbage i ren bruttoværditilvækst i regionen5, hvilket svarer til 3,3% af den samlede

værditilvækst i regionen.

4Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre regioner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

22


Som ovenstående tabel viser, er Varde den kommune, der bidrager mest til den samlede

bruttoværditilvækst, når man betragter de absolutte tal, hvoraf de 56% stammer fra egen

turismeomsætning. På Fanø stammer 37,5% af bruttoværditilvæksten fra turisme, og hele

80% af denne stammer fra egen turismeomsætning. Kolding er i den forbindelse den

kommune med den højeste andel af bruttoværditilvækst som følge af egen

turismeomsætning.

Tabel 11 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er halvdelen

af værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 13% på de turismeforbundne

grupper, mens hele 37% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.

Halvdelen af al værdi skabt af turisme, tilfalder således branchegrupper uden for de

turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således også opleve gevinster

ved en øget turisme i regionen. I forhold til opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse

er det interessant, at bruttoværditilvæksten for overnatningssteder ikke udgør en større del

af de turismekarakteristiske branchegrupper.

Tabel 11: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe

Region Syddanmark

I alt 9.440

Turismekarakteristiske branchegrupper 4.694

Heraf:

Overnatningssteder 1.561

Restauranter og værtshuse 545

Transportvirksomheder 1.059

Rejseservice 1.218

Forlystelsesparker, museer, mv. 311

Turismeforbundne branchegrupper

(detailhandel mv.) 1.273

Ikke-turismespecifikke branchegrupper

(øvrige brancher) 3.473

Andel turismekarakteristiske brancher i afledt BVT (pct.) 50%


23


8. Skatter og afgifter

Turismen i den syddanske region skaber offentlige indtægter på seks milliarder kroner.

Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør generelt lidt over halvdelen

af provenuet.

Turismeafledte provenuer udgør 3% af det samlede provenu. Set i forhold til hele landet er

dette lavt, da det turismeafledte provenu udgør ca. 4% af Danmarks samlede provenu. Den

overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse

vareskatter, mens det største skatteprovenu skabes af momsafgiften, der indbringer et

dobbelt så højt provenu som kommuneskatten. Dette er især interessant i forhold til

konkurrencen med nærmarkederne, hvor sammensætningen af moms- og selskabsskatter er

markant anderledes (Horesta 2011, s 26).

Tabel 12: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr. type

Region Syddanmark

I alt skatter og afgifter 6.006

Personskatter i alt 2.657

Heraf:

Kommuneskatter* 1.250

Kirkeskatter 46

Amts-/Regionskommuneskatter 312

Statsskatter 1.050

Vare- og selskabsskatter 3.349

Heraf:

Vareskatter/Punktafgifter 431

Moms/Merværdiafgift 2.516

Selskabsskatter 402

Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i regionen (pct.)

3 %

* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter


24


9. Litteraturliste

H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.

V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.

25


Appendiks A: Turismeforbrug

Turismeomsætning

2008 (mio. kr.) pr

kommune

Kommercielle

overnatningsfor

mer

Ikke-

kommercielle

overnatningsfor

mer og

endagsrejsende I alt

Samlet udbud i

land/region/kommm

uner

Turismeandel af

samlet udbud i

land/region/kom

mune

mio. Kr. pct.

Danmark i alt 36.713 38.705

75.41

8 4.775.603 1,6

Region Syddanmark 9.191 7.277

16.46

7 1.033.437 1,6

Varde 1.324 325 1.649 45.201 3,6

Odense 751 840 1.590 129.212 1,2

Vejle 818 771 1.589 85.686 1,9

Kolding 677 620 1.297 81.335 1,6

Sønderborg 518 662 1.180 57.531 2,1

Tønder 557 417 974 41.521 2,3

Fredericia 427 424 851 61.670 1,4

Esbjerg 511 305 816 134.141 0,6

Middelfart 405 305 710 26.987 2,6

Svendborg 397 307 704 32.857 2,1

Haderslev 252 447 699 53.466 1,3

Aabenraa 233 455 688 53.970 1,3

Nyborg 348 308 656 20.230 3,2

Assens 285 248 533 28.693 1,9

Billund 409 119 528 29.280 1,8

Langeland 421 86 507 11.530 4,4

Faaborg-Midtfyn 204 211 415 41.491 1,0

Fanø 218 91 309 3.816 8,1

Nordfyns 154 152 307 23.916 1,3

Kerteminde 108 121 229 21.962 1,0

Vejen 98 37 135 43.377 0,3

Ærø pr. 1. januar 2006 77 27 104 5.566 1,9

Kilde: Visitdenmark RTSA

2008

26


Turism

eo

m

sætn

ing

20

08

(mio

.

kr.) pr

marke

d

Regio

n

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-

Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1.

janu

ar 200

6

Aab

enraa

I alt

16

.46

7

53

3

52

8

81

6

30

9

85

1

41

5

69

9

22

9

1.2

97

50

7

71

0

30

6

65

6

1.5

90

70

4

1.1

80

97

4

1.6

49

13

5

1.5

89

10

4

68

8

Danmark

11

.20

6

43

7

35

7

70

3

14

3

72

0

30

5

36

8

17

1

96

5

37

6

58

4

20

6

58

3

1.2

02

56

9

64

6

43

4

65

7

10

8

1.2

51

69

35

3

Tyskland

2.9

20

20

11

28

15

3

27

29

24

9

20

92

87

37

35

15

53

35

40

6

44

6

82

7

6

73

20

25

3

Norge

63

2

15

41

17

7

15

19

31

9

48

14

22

21

13

66

19

55

37

84

8

47

4

40

Sverige

33

0

3

48

12

1

24

4

13

2

59

2

7

3

4

25

6

17

11

15

5

61

1

7

Holland

264

6

15

14

3

7

7

9

5

27

10

16

10

5

14

6

16

16

40

2

29

1

7

Storbritannien

154

4

7

20

0

8

5

5

2

14

2

7

3

4

24

9

7

4

3

0

17

1

6

USA 11

7

6

6

1

0

4

8

1

3

9

2

5

4

6

34

10

2

1

1

0

9

2

1

Frankrig

88

5

2

2

0

2

7

2

3

4

2

5

4

4

26

8

3

2

0

0

3

1

2

Italien

70

0

4

2

0

11

1

1

0

18

0

1

1

1

5

1

0

1

1

0

22

0

1

Schweiz

63

3

2

1

0

2

4

1

2

4

1

3

3

3

16

5

1

2

3

0

5

1

0

Polen

44

1

3

1

0

2

2

3

1

5

1

2

2

1

6

2

0

1

1

1

9

1

0

Belgien og Luxemborg

35

0

2

1

0

5

0

1

0

9

0

0

0

0

2

1

1

1

1

0

11

0

0

Finland

35

0

7

2

0

1

0

0

0

10

0

0

0

1

2

0

0

1

1

1

8

0

0

Spanien

30

3

5

1

0

3

0

0

0

5

0

0

0

0

4

1

1

0

0

1

6

0

0

Canada

11

0

1

0

0

3

0

0

0

2

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

3

0

0

Østrig

7

0

0

1

0

0

0

0

0

1

0

0

0

0

1

0

0

1

2

0

0

0

0

Japan

5

0

1

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

1

1

0

0

0

0

0

0

0

Øvrige Europa

258

14

7

4

0

8

17

5

8

10

5

13

10

11

80

21

9

5

3

0

20

2

5

Øvrige lande

115

2

1

2

2

4

3

9

2

10

3

3

2

2

9

4

13

10

8

0

12

1

11

27


Øvrige Amerika

44

3

2

1

0

1

4

0

2

1

1

3

2

2

16

5

1

0

0

0

1

0

0

Øvrige Østeurope

33

9

5

1

0

3

0

0

0

3

0

1

1

0

4

1

0

1

0

0

3

0

1

Øvrige Asien

6

0

0

1

0

1

0

0

0

1

0

0

0

0

1

0

0

0

0

0

0

0

0

Kilde: Visitdenmark

RTSA 2008

Turism

eo

msæ

t

nin

g 20

08

(mio

.

kr.) pr

overn

atnin

gsfo

rm

Regio

n

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-

Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1.

janu

ar 200

6

Aab

enraa

I alt

16

.46

7

53

3

52

8

81

6

30

9

85

1

41

5

69

9

22

9

1.2

97

50

7

71

0

30

7

65

6

1.5

90

70

4

1.1

80

97

4

1.6

49

13

5

1.5

89

10

4

68

8

Kommercielle i alt:

9.1

91

28

5

40

9

51

1

21

8

42

7

20

4

25

2

10

8

67

7

42

1

40

5

15

4

34

8

75

1

39

7

51

8

55

7

1.3

24

98

81

8

77

23

3

Hotel – ferierelateret

859

27

151

31

0

24

26

35

14

80

0

25

10

20

80

37

38

62

48

20

94

21

18

Hotel –

forretningsrelateret

4.006

185

167

361

0

361

85

70

26

401

0

247

14

281

583

208

189

68

87

35

544

2

93

Camping 1.11

8

30

67

53

21

26

31

93

28

53

29

46

59

28

23

77

75

87

137

0

82

9

66

Vandrerhjem

97

2

0

12

0

4

3

7

3

5

2

0

0

0

10

10

11

7

4

4

8

3

3

Lejet feriehus

2.342

33

9

33

179

8

32

36

26

120

126

50

64

14

46

19

153

298

980

11

48

13

40

Feriecentre

214

0

15

18

17

0

6

0

0

16

4

19

0

0

0

0

19

24

67

0

0

0

8

Festival

286

0

0

0

0

0

0

0

0

0

244

0

0

0

0

0

2

10

0

29

0

0

0

Lystbåde

25

2

7

0

1

1

3

20

10

11

3

16

19

7

5

0

46

30

0

0

0

42

28

4

Bondegårde

18

0

0

1

0

0

1

1

0

0

0

1

0

1

7

1

1

1

1

0

0

0

1

Krydstogt

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Ikke-kommercielle i

alt:

7.

277

248

119

305

91

424

211

447

121

620

86

305

152

308

840

307

662

417

325

37

771

27

455

Eget feriehus

849

13

2

10

64

6

23

61

33

56

37

25

57

15

0

15

84

79

184

3

44

6

33

Lånt sommerhus

25

6

6

1

4

24

1

11

9

15

9

17

12

26

7

0

7

12

11

68

1

8

3

5

28


Familie/venner

2.0

87

85

0

0

0

13

0

10

5

11

5

48

22

7

29

74

59

64

38

3

12

0

15

6

84

0

0

27

0

14

12

3

Endagsturister - ferie

1.2

71

6

10

47

3

31

9

21

6

4

50

3

9

5

9

49

14

27

8

19

5

22

12

62

2

23

4

Endagsturister -

forretning

2.8

14

13

8

10

7

24

4

0

25

7

63

47

20

27

7

0

18

4

6

21

3

40

7

15

0

13

2

48

50

21

38

6

2

61

Andel kommerciel

turismeomsætning

(pct.)

56

53

77

63

70

50

49

36

47

52

83

57

50

53

47

56

44

57

80

73

51

74

34

Andel ferierelateret

turismeomsætning

(pct.)

59

40

48

26

10

0

27

64

83

80

48

10

0

39

94

25

38

49

73

88

92

58

41

96

78

Kilde: Visitdenmark

RTSA 2008

Turism

eo

msæ

t

nin

g 20

08

(mio

.

kr.) pr

pro

du

ktgrup

pe

Regio

n

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-

Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1

.

janu

ar 200

6

Aab

enraa

I alt

16.467

53

3

52

8

816

309

85

1

41

5

69

9

22

9

1.297

50

7

71

0

30

6

65

6

1.590

704

1.180

97

4

1.649

13

5

1.589

104

68

8

Turismekarakteristiske

produkter

11.347

424

443

705

121

727

275

389

127

968

191

565

138

572

1.304

540

712

519

800

100

1.270

52

404

Heraf:

Overnatningssteder

3.772

160

173

292

13

276

91

99

40

344

30

210

37

226

481

194

195

125

176

46

451

12

105

Restaurant

1.380

38

64

51

28

53

41

78

24

102

43

49

33

36

128

56

114

97

130

12

116

16

74

Transport

3.9

13

176

143

304

12

326

90

82

31

367

16

240

18

264

530

222

197

94

12

3

30

542

6

98

Rejseservice

2.1

19

46

60

53

66

62

49

126

29

137

77

61

47

41

150

62

200

198

36

2

11

141

17

123

Forlystelsesparker,

museer

16

3

4

4

6

2

10

5

4

3

17

26

5

4

5

15

6

6

6

9

1

20

1

4

Turismeforbundne

brancher

3.226

74

63

79

10

9

67

98

23

6

73

17

7

15

1

99

11

7

59

19

1

11

8

33

3

28

6

44

2

26

17

8

38

21

0

Heraf:

Fødevare,drikkevare

r og tobak

1.368

31

12

22

55

23

44

97

37

76

67

45

61

26

70

47

139

128

213

8

70

14

82

Benzin og

brændstof

929

19

22

31

25

23

24

74

18

49

53

26

29

16

56

32

102

82

104

10

55

8

68

29


Anden detailhandel

92

9

23

29

25

30

21

30

65

18

53

32

28

26

17

65

38

92

77

12

4

8

53

16

60

Ikke-

turismespecifikke

produkter

1.8

94

35

21

32

78

56

42

74

29

15

2

16

5

46

52

25

95

46

13

4

16

9

40

7

8

14

1

14

74

Andel

turismekarakteriske

produkter i direkte

turismeomsætning

(pct.)

69

80

84

86

39

85

66

56

55

75

38

80

45

87

82

77

60

53

49

74

80

50

59

Kilde: Visitdenmark

RTSA 2008

30


Appendiks B: Afledte effekter

Turismens afledte

effekter på

beskæftigelse

(årsværk) pr kommune

a.

Turismeskabte

årsværk

b. Samlet

antal

beskæftigede

i kommunen

a./b.

Turismeandel

af samlet

beskæftigelse

pr. kommune

(pct.)

INTRA effekt: Andel

af beskæftigelse (a.)

fra egen

turismeomsætning

(pct.)

INTRA

skabte

årsværk

Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 100 101.531

Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 n.a. n.a.

Odense 2.391 103.228 2,3 44 1.052

Vejle 2.049 58.386 3,5 68 1.402

Varde 1.777 22.862 7,8 70 1.247

Kolding 1.724 54.238 3,2 44 750

Sønderborg 1.473 38.302 3,8 53 787

Fredericia 1.239 29.479 4,2 59 725

Middelfart 1.000 17.464 5,7 55 549

Svendborg 994 25.138 4,0 44 439

Tønder 971 19.092 5,1 67 653

Esbjerg 959 59.316 1,6 43 415

Nyborg 930 12.052 7,7 67 624

Billund 907 18.147 5,0 45 405

Aabenraa 786 30.662 2,6 62 486

Haderslev 707 27.059 2,6 76 540

Assens 645 16.485 3,9 67 434

Langeland 629 5.569 11,3 52 328

Faaborg-Midtfyn 458 21.430 2,1 58 265

Fanø 348 1.068 32,6 49 171

Nordfyns 332 10.827 3,1 88 292

Kerteminde 267 11.823 2,3 59 158

Vejen 139 19.886 0,7 43 60

Ærø pr. 1. januar 2006 97 2.611 3,7 77 74

Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE 2008

31


Turismens afledte

effekter på

beskæftigelse

(årsværk) pr

branchegruppe

Re

gion

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-Mid

tfyn

Had

erslev

Kertem

ind

e

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Vejen

Vejle

Ærø

pr. 1

. janu

ar 20

06

Aab

enraa

I alt

20

.82

4

64

5

90

7

95

9

34

8

1.2

39

45

8

70

7

26

7

1.7

24

62

9

1.0

00

33

2

93

0

2.3

91

99

4

1.4

73

97

1

1.7

77

13

9

2.0

49

97

78

6

Turismekarakteristis

ke branchegrupper

12

.06

5

36

8

63

3

66

5

11

5

89

0

24

8

37

0

11

3

1.0

49

32

6

61

3

14

4

62

7

1.5

29

56

6

73

6

46

4

79

4

91

1.2

97

23

40

4

Heraf:

Overnatningssted

er

6.1

40

22

5

25

5

47

0

32

50

5

13

0

12

6

46

50

7

55

39

2

46

45

8

88

9

32

0

26

8

17

0

25

8

79

72

0

11

17

8

Restauranter og

værtshuse

2.4

16

71

99

55

40

98

76

12

8

48

18

1

75

76

62

63

27

2

10

8

19

6

14

8

22

3

21

25

6

20

10

1

Transport

virksomheder

1.3

33

36

65

64

-1

19

1

17

16

4

14

1

18

67

8

69

22

0

80

70

20

47

-3

16

8

-8

42

Rejseservice

1.5

64

21

19

7

56

37

61

10

86

5

15

9

89

57

16

21

85

31

17

2

10

7

22

8

-9

75

-4

65

Forlystelsesparker

, museer, mv.

61

3

15

18

19

9

35

14

14

10

62

88

22

11

16

63

27

30

20

38

3

79

4

17

Turismeforbundne

branchegrupper

(detailhandel mv.)

3.4

92

11

1

10

4

93

11

1

10

3

92

15

1

77

24

1

13

0

15

1

89

11

3

34

8

18

3

32

0

20

4

39

9

17

24

9

40

16

5

Ikke-

turismespecifikke

branchegrupper

(øvrige brancher)

5.2

66

16

6

17

0

20

0

12

3

24

6

11

8

18

6

77

43

5

17

3

23

6

98

19

0

51

5

24

4

41

7

30

4

58

4

32

50

3

33

21

8

Andel

turismekarakteriske

brancher i afledt

BVT (pct.)

58

57

70

69

33

72

54

52

42

61

52

61

44

67

64

57

50

48

45

65

63

24

51

Kilde: Visitdenmark

RTSA/LINE 2008

32


Turismens totalt afledte

BVT pr. kommune

a. Turismeskabt

værditilvækst

b. Samlet

værditilvækst i

kommunen

a./b. Turismeandel

af samlet

værditilvækst

INTRA effekt: Andel af BVT (a.)

fra egen turismeomsætning

(pct.)

INTRA skabt

BVT

Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826

Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a.

Varde 997 11.046 9,0 56 561

Odense 972 46.882 2,1 36 351

Vejle 911 26.030 3,5 37 333

Kolding 738 24.339 3,0 82 607

Sønderborg 680 18.248 3,7 30 207

Tønder 528 9.065 5,8 53 278

Fredericia 461 17.536 2,6 61 279

Svendborg 445 11.440 3,9 52 232

Middelfart 416 8.131 5,1 63 260

Aabenraa 404 16.722 2,4 79 319

Esbjerg 392 30.517 1,3 73 285

Nyborg 380 5.419 7,0 38 145

Billund 336 9.549 3,5 69 233

Haderslev 326 11.715 2,8 50 164

Langeland 298 2.531 11,8 73 219

Assens 290 7.982 3,6 77 224

Faaborg-Midtfyn 221 10.161 2,2 73 161

Fanø 208 555 37,5 80 166

Nordfyns 166 5.233 3,2 27 44

Kerteminde 137 5.459 2,5 49 67

Vejen 69 9.159 0,8 40 28

Ærø pr. 1. januar 2006 64 1.218 5,2 47 30


Turismens

afledte effekter

på BVT (mio. Kr.)

pr branchegruppe

Re

gion

Sydd

anm

ark

Asse

ns

Billu

nd

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-Mid

tfyn

Had

erslev

Kertem

ind

e

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

de

lfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Vejen

Vejle

Ærø

pr. 1

. janu

ar

20

06

Aab

enraa

I alt

9.4

40

29

0

33

6

39

2

20

8

46

1

22

1

32

6

13

7

73

8

29

8

41

6

16

6

38

0

97

2

44

5

68

0

52

8

99

7

69

91

1

64

40

4

Turismekarakteri

stiske

branchegrupper

4.6

94

15

2

18

6

23

8

66

28

6

11

3

16

3

56

38

0

12

3

21

4

70

22

4

53

8

22

9

29

1

22

4

35

8

41

52

3

24

19

4

Heraf:

Overnatningsst

eder

1.5

61

64

69

11

7

10

10

5

39

38

16

12

6

15

74

18

10

5

23

1

74

75

51

79

20

18

8

4

44

Restauranter

og værtshuse

54

5

15

24

16

13

22

16

28

10

42

16

20

12

15

53

25

44

35

50

4

50

6

27

Transport

virksomheder

1.0

59

38

50

56

7

10

5

22

20

10

98

11

65

11

66

13

2

62

53

24

40

9

13

7

3

37

33


Rejseservice

1.2

18

26

33

39

32

37

28

70

15

80

37

45

23

28

91

55

10

5

10

4

16

9

6

11

0

8

77

Forlystelsespar

ker, museer, mv.

31

1

8

9

10

4

17

7

7

5

33

44

11

6

8

31

14

15

10

21

2

37

2

9

Turismeforbundn

e branchegrupper

(detailhandel

mv.)

1.2

73

39

48

32

36

41

31

47

29

89

45

59

29

43

13

1

70

12

3

78

13

0

6

92

15

60

Ikke-

turismespecifikke

branchegrupper

(øvrige brancher)

3.4

73

10

0

10

3

12

2

10

6

13

4

77

11

5

51

27

0

13

0

14

3

67

11

3

30

3

14

5

26

5

22

6

50

9

23

29

6

25

15

0

Andel

turismekarakteris

ke brancher i

afledt BVT (pct.)

50

52

55

61

32

62

51

50

41

51

41

52

42

59

55

52

43

42

36

59

57

37

48

Kilde: Visitdenmark

RTSA/LINE 2008

34


Turismens afledte effekter på

provenuer (mio. kr.) pr type

Regio

n Syd

dan

mark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1

. janu

ar

20

06

Aab

enraa

I alt skatter og afgifter

6.0

06

17

5

18

3

23

8

12

8

31

1

14

5

25

9

92

44

4

21

4

25

8

12

8

20

5

55

5

27

0

46

6

36

7

65

8

49

53

4

45

28

5

Personskatter i alt

2.6

57

82

88

11

6

44

19

8

61

93

35

21

0

73

12

7

45

10

4

28

3

12

8

18

3

13

5

24

4

22

25

8

17

11

1

Heraf:

Kommuneskatter*

1.2

50

41

44

55

22

70

30

41

18

98

38

59

22

52

13

5

62

89

64

11

7

10

12

0

8

52

Kirkeskatter

46

1

2

2

1

3

1

2

1

4

1

2

1

2

4

2

3

3

4

0

5

0

2

Amts-

/Regionskommuneskatter

31

2

7

8

18

3

13

7

10

2

24

7

14

4

12

41

18

23

19

30

3

29

2

18

Statsskatter

1.050

32

34

42

17

113

23

40

14

84

28

51

18

38

102

45

68

50

92

8

105

7

39

Vare- og selskabsskatter

3.349

93

95

122

84

112

84

167

57

233

140

131

83

101

272

142

282

232

414

27

276

27

174

Heraf:

Vareskatter/Punktafgifter 43

1

-1

3

-5

26

-14

10

42

12

7

47

5

23

-9

-7

11

63

63

110

2

-5

7

41

Moms/Merværdiafgift

2.516

79

83

114

50

114

66

109

39

193

83

109

53

95

239

114

188

151

248

22

236

19

112

Selskabsskatter

402

15

10

13

8

12

8

15

6

33

10

17

7

15

39

17

32

18

56

3

45

2

20

Andel af turismeafledte

kommuneskatter fra INTRA

effekter (pct.)

n.a.

28

29

51

26

30

36

37

18

38

30

37

28

37

46

48

40

45

38

45

35

37

54

Turismeafledt provenus andel

af samlede provenuer skabt i

kommunen (pct.)

3

4

5

2

28

4

3

4

3

4

14

6

4

6

3

4

5

8

11

1

4

7

4

* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme

(INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter


turismens økonomiske betydning for syddanmark 2011

Documents