turen går ad helved til

AD HELVEDE TILt u r e n g å r

t e g n i n g e r a fP h i l i P Y t o u r n e l

POLITIKENS FORLAG

a f M a r t i n g Y l l i n g o g J a k o b V ø l V e r M . f l .

M_Turen gaar-CS55.indd 1 16/03/12 15.13

Dedikeret til alle de søvnige chauffører, overfriske rejseguider, luskede tricktyve, pedantiske parkeringsvagter, ejerløse hunde, panfløjtespillende strøgmusikanter, samvittighedsløse billethajer, sleske souvenirsælgere, intimiderende toldere, fascistoide togbetjente, emsige stewarder, korrupte politifolk, ugidelige receptionister, øretæveindbydende skoleklasser på studietur, blodsugende væggelus, snobbede sommelierer, påtrængende tiggere, intetsigende gademimere, skrupelløse flyselskaber, gigantiske kakerlakker, ildelugtende medpassagerer og blege briter på Solkysten, der har gjort vores rædselsfulde rejser mindeværdige.


EKSTRA

Test dig selv: Er du medpassageren fra helvede? 33

Sådan undgår du at rejse med andre turister 41

Hvilken turisttype er du – og hvad går galt på din ferie? 48

Salgsgasparlør – oversættelse af hotellernes svulstige plusord 74

De langfingrede lømlers greatest hits 112

i n D h o l D

FoRoRd 6


HøjT AT FlyvE 9 Congo 13Egypten 19England 23

MEdpASSAgEREn FRA HElvEdE 31Frankrig 32Grækenland 43Grønland 45

AnKoMST i HElvEdES FoRgåRd 57Indien 59Island 64Israel 66

ondSKAbEnS HoTEl 71Italien 75Kina 80Niue 87

SpiSE HER MEd HjEM 91 Marokko 94Peru 96Senegal 101

SigHTSEEing i HElvEdE 105Spanien 107Tyrkiet 114Tyskland 118

SidSTE STiK 125USA 126Zambia 134Østrig 136

HjEM, KæRE HjEM 139


6 tu r e n går aD h e lVe D e t i l

At holde ferie uafbrudt ville være en god træning til opholdet i helvede.

George Bernard Shaw, irsk satiriker og nobelprismodtager

f o r o r D

Rejselivet byder ikke kun på ”storslåede naturoplev-elser” og ”magiske øjeblikke i mødet med fremmede kulturer”, sådan som der står i de glittede brochurer. Rejselivet er fyldt med ubehagelige og irriterende oplevelser: bortkommen bagage, uafrystelige gade-sælgere, tvivlsomme måltider eller neglebidende nødlandinger. Vi fortæller anekdoterne igen og igen over en øl i venners lag, men historierne når sjældent ud til et større publikum. Og det er synd, for der er jo en grund til, at vi elsker at fortælle hinanden om vores rædselsfulde oplevelser: De er hylende morsomme! Rejser, der forløber perfekt, er dejlige at opleve, men i reglen kedelige at høre om for andre. Faktisk vil vi vove den påstand, at de dårlige rejsehistorier er de bedste. Denne bog er en hyldest til den groteske og ræd-selsfulde rejse.

Vi har samlet de bedste af danskernes værste rejse-historier, efter at vi i Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra


tu r e n går aD h e lVe D e t i l 7

Bladet og på flere rejsesites opfordrede læsere og brugere til at indsende skrækhistorier fra deres ferier og ekspeditioner. Fælles for de udvalgte historier er, at de er skre-vet med et godt blik for rejselivets mere bizarre sider. De er skrevet med den slags humoristiske overskud, der først indfinder sig, når man er kommet helskindet ud på den anden side med både livet, forstanden og humøret i behold. Og vi kommer kloden rundt – til lands, til vands og i luften. Vi sidder blandt andet ved siden af en død medpassager i Østtyskland, iklæder os en alt for lille redningsvest på en synkefærdig katama-ran i klippefyldt farvand mellem Peru og Bolivia og indkvarterer os i et dunkelt logi i Congo med hånd-vasken anbragt i pygmæhøjde. Vi finder også frem til et stille og smukt beliggende albergo i Rom, hvor freden dog slutter brat på grund af en sønderflæng-ende støj fra et orkester bestående af otte messing-blæsere, der på pladsen foran hotellet opfører Wagners ’Valkyrieridtet’ for fuldt skrald. Én af bogens bidragydere skriver, at det at rejse ikke bare er et spørgsmål om at leve, sådan som H.C. Andersen hævdede, men et spørgsmål om at overleve. Det kan næppe siges mere præcist, og måske er det bedste ved at rejse i virkeligheden at komme hjem. Især hvis turen gik ad helvede til.

Martin Gylling og Jakob Vølver



h ø J t a t f l Y V e

Du er blandt de ombordværende på en Boeing 747, 12 iskolde kilometer oppe i luften på vej øst over globussen. Et tiltagende uvejr af tumultariske skyer og labil luft slår huller i flyvningen, og maskinen falder brat, men stiger hurtigt igen. Uroen ulmer blandt passagererne. Sikkerhedsselerne spændes. Pludselig lyder et drøn, der får kabinens vægge til at ryste kraftigt. Motoromdrejningerne går op og ned. Der er skrig og hvin, nye brag og rystelser, dyk i døden og løft tilbage til livet. Overalt i den sitrende, skælvende kabine klamrer passagererne sig til hinanden eller sidder blege og forkrampede med hvide knoer på flysædets armlæn og forsøger at for-svinde ind i handlingen i ’Kung Fu Panda 2’ på skær-men foran sig, mens maskinens stålkrop tager imod tæsk fra tordenvejret. I situationer som denne er det ikke ualmindeligt at ærgre sig over aldrig at have fået skrevet et testa-mente eller spekulere på, om en tur til Sydøstasien nu også var værd at dø for. (De samme overvejelser gør vi os, når flymaden bliver serveret, og man kan vælge mellem en bakke vakuumpakket kylling a la burhøne eller en smattet pastaret med et stykke iskoldt brød til).

hø

Jt

at

flY

Ve



Flyskræk bør i større eller mindre grad ramme alle rationelt tænkende individer, når de sætter sig til rette i en tætpakket aluminiumssilo med jetmotorer og støttehjul som for eksempel en Boeing 747-400, der består af seks millioner løsdele, hvoraf halvdelen er skruer og møtrikker. Dertil kommer, at man sid-der ved siden af 240.370 liter eksplosivt brændstof. Alt kan ske, og alt er allerede sket på et eller andet tidspunkt i den kommercielle flyvnings 98 år lange historie, der begyndte med en flyverute i Florida i 1914, hvor selskabet First Airline fløj én til to pas-sagerer ad gangen mellem Tampa og St. Peters-burg, der lå 36 kilometer væk, på den anden side af bugten. Seks år forinden fik verden sin første registrerede flyulykke. Det skete i en Wright Model III i Virginia, USA, 17. september 1908, da en af propellerne pludselig rev sig løs under en flyveopvisning. Piloten,Orville Wright, den ene af de berømte Wright-brødre, kom til skade, og hans passager, Thomas Selfridge, omkom. Fly har altid været omdrejningspunkt for højspændt dramatik. Fly kan blive kapret, en tre meter lang kvælerslange kan slippe ud af sit bur, der kan sidde en medpassager med en bombe i under-bukserne, flyet kan blive ramt af rumaffald og me-teorer, vingen kan knække, eller kaptajnen kan blive låst inde på toilettet, fordi døren gik i baglås under flyvningen, som det skete på Delta Flight 6132 med



kurs mod New York 17. november 2011. Og når først man sidder deroppe i flyet, preller fornuftige forklaringer og facts af som dopingbe-skyldninger på en cykelrytter. At sandsynligheden for at dø, hvis man havde kørt samme strækning i bil, er 2.200 gange større end med fly, og at kun 8 pct. af alle flyulykker sker en route, er irrelevant, når man kigger ud ad vinduet, og vingerne, der vejer 43 tons, klaprer og vajer, som var de bambusrør på en hjemmebygget drage. Hele konceptet med at lade sig transportere i luften virker pludselig naturstridigt og utrolig skrøbeligt. Men døden er ikke det eneste irritationsmoment,

K E N D T E O M K O M M E T I F lY U lY K K E RPolarforsker Roald Amundsen, 1928.Storvildtjæger Denys Finch Hatton, 1931.Første kvindelige pilot Amelia Earhart, 1937.The Busby Babes, otte fodboldspillere fra Manchester United, 1958.Musiker Buddy Holly med band, 1959.Diplomat Dag Hammarskjöld, 1961.Sangerinde Patsy Cline, 1963.Musiker Otis Redding, 1967.Musiker John Denver, 1997.Præsidentsøn John F. Kennedy, Jr., 1999.Polsk præsident lech Kaczyński og hustru samt 94 øvrige passagerer, blandt andre ministre, højtstående militærfolk og Polens nationalbankdirektør, 2010.



der er i forbindelse med flyvning. Manglende ben-plads, gebyrer for kufferter og måltider, skrigende børn og ildelugtende medpassagerer og ikke mindst, at man som passager på de billige monkey class-rækker tvinges til at gå igennem første klasse og businessclass for at se, hvordan det søde liv med champagne, gourmetmenuer, metalbestik og fuldt udstrakte ben leves. Men måske har fattigrøvene alligevel trukket det længste strå, når døden er med som blind passager. En analyse af flyulykker foretaget af tidsskriftet Popular Mechanics har konkluderet, at dine chancer for at overleve et flystyrt er større, jo længere bagi du sidder. Desuden har du langt mindre risiko for at blive kvalt i kaviar og foie gras.

Der er ikke noget sikrere end flyvning – at falde ned er farligt.

Theo Cowan, australsk kunstner

CONGO

Det uvirkelige begynder allerede under indflyvnin-

gen, da stewardessens røst lyder i højttalerne og in-

formerer om, at det ifølge congolesisk lov er forbudt

at tage fotos af landet fra luften. Det er i forvejen

umuligt. Udenfor er det allerede blæksort. Air France

er igen forsinket.

Usædvanligt mange sidder og læser i slidte bibler.

Min danske rejsefælle har siddet og studeret en ny



M e D P a S S a g e r e n f r a h e l V e D e

Din overordentligt overvægtige sidemand, der under stormen har skreget som en slagtegris, synes nu, hvor vinden er løjet af, komplet upåvirket af hæn-delsen og falder forover i dyb slummer med sit store, kødfulde fjæs hvilende på bagsiden af sædet foran. Pludselig læner den foransiddende passager sit ryglæn tilbage, så din sidemand trykkes bagover med stor kraft. Han giver et grynt fra sig, smasker lidt med kæberne, slipper en vind og klør sig i hovedbunden, så det fyger med skæl i alle retning-er. Da han inhalerer sine egne skæl, afgiver han et eksplosivt nys, så bakterier hvirvler rundt i kabinen og lander på medpassagerer og armlæn som mor-gendug. Af alle de ca. 940 millioner mennesker, der årligt kvalificerer sig til at indgå i kategorien inter-national turist, skulle du akkurat sidde ved siden af ham. Dine bekymringer for at møde op i troperne med en omgang influenza eller bare lidt ondt i halsen sti-ger et nøk. Du har hjemmefra ganske vist truffet alle mulige forholdsregler ved at lade dig vaccinere mod leverbetændelse, tyfus, kolera, gul feber, meningitis,

Me

DP

aS

Sa

ge

re

n f

ra

he

lVe

De



polio, difteri, rabies og japansk hjernehindebetænd-else. Og derudover medbragt et komplet rejse-apotek af malariamedicin, vitaminer, myggebalsam og insektspray foruden noget beroligende mod hypokondri. Du husker alle historierne fra dine berejste venner om ugelange ophold på snuskede dysenterihospitaler i fjerne provinshuller, hvilket automatisk får pulsen op og feberen frem. Bedst som du tror, din sidemand atter er faldet i en dyb søvn, vågner han og skal på toilettet. Han insisterer høfligt på, at du sagtens kan blive sid-dende, mens han kravler let og elefant hen over dig. Du når lige at tænke, om han mon giver dig røv eller skridt, da to svedige balder i en mørkebrun velour-buks strejfer din brystkasse. At dømme ud fra den dunst, der omgiver herren, kommer hans toiletbesøg en postgang for sent. Der er pludselig meget, meget langt til Fjernøsten.

Hvorfor er det altid de forkerte mennesker, der rejser, og de rigtige, der bliver hjemme?

Noël Coward, engelsk forfatter, teaterinstruktør og skuespiller

FRANKRIG

Øjnene er små og sorte, og de er faretruende tæt på

mit ansigt. Rotter! Jeg er på benene på et øjeblik,

men alligevel ikke hurtigt nok til at se dem i det

blege lys fra vejen et stykke over mig. Jeg skubber



T E S T D I G S E lV : E R D U M E D P A S S A G E R E N F R A H E lV E D E ?

1. Vælger du altid vinduespladsen og bestiller både øl og kaffe, selv om du skal på toilet mindst to gange i timen?

2. Fylder du på hjemturen den fælles bagagehylde op med toldfri varer og store flettede ”autentiske” kurve fra det lokale marked?

3. Har du prøvet samtlige parfumer i lufthavnsbutikkerne, lige inden du sætter dig ind i flyet, så du lugter som en blanding af horehus og Matas-butik?

4. Drikker du dig altid en bette kæp i øret, hvorefter du bliver temmelig udadvendt og glemmer, at vi danskere ikke sludrer med fremmede?

5. Har du taget din to måneder gamle baby med på en 14-timers tur til Sydafrika, vel vidende at barnet har kolik og falsk strubehoste og sjældent sover mere end syv minutter ad gangen?

6. Spiller du høj musik i dine hørebøffer og tvangs-indlægger de øvrige passagerer til at lytte til ’Absolute Stress Techno Dance Trance Ibiza Volume 8’ i en hvislen-de diskant udgave, der er for lav til, at man kan høre det ordentligt, og for høj til, at man kan ignorere det?

7. Har du en bombe med i tasken?



8. lider du af flyskræk på den der ”Se mig, jeg er lige så neurotisk som Woody Allen”-agtige måde, hvor du er mere bange for ikke at få opmærksomhed end for at styrte ned?

9. Medbringer du burgere og pomfritter, så hele flyet stinker som en McDonald’s allerede inden afgang?

10. Insisterer du på at rejse dig fra din vinduesplads og stille dig i gangen, i samme sekund flyet står stille efter landing, selv om der går mindst fem minutter, før man rent faktisk kan forlade flyet?

11. læser du i sidemandens magasin eller bog over skulderen?

12. Domesticerer du hele sæderækken og breder dig ud over andres område med arbejdspapirer, computer, oplader og aviser i bredformat?

13. Slår du armlænet op, så din let overvægtige krop ikke bliver klemt, og maser du dermed din sidemand op imod flyets skrog?

14. Øver du knytnæveslag og karatespark i den foransid-dendes stoleryg?

Kan du svare JA til mere end tre punkter på listen, er du medpassageren fra helvede. Vil du være sød aldrig at sætte dig ind i et fly igen? På forhånd tak.

Med venlig hilsen Alle vi andre


48 tu r e n går aD h e lVe D e t i l48 tu r e n går aD h e lVe D e t i l

h V i l k e n t u r i S t t Y P e e r D u – o g h V a D g å r g a lt P å D i n f e r i e ?

GLOBETROTTEREn

Kendetegn: Globetrotteren ser sig selv som en eventyrer, en verdensfarer, vor tids opdagelsesrejsende. Dykker med hvidhajer, bestiger bjerge, nedlægger truede dyr på savannen og er primært interesseret i at være lige ved at dø (og ikke mindst fortælle os andre om, hvor tæt det var på). Adskiller sig fra backpackeren (se side 50) ved rent faktisk at rejse off the beaten track, og han – for det er typisk en mand – går utrolig meget op i at købe nyt isenkram til sine ekspeditioner. ”Man må aldrig – aldrig! – gå ned på udstyret!”

Rejsemål: Tager til afsides egne, der er ”uberørt af turistindustrien”, og er dybt skuffet over, at mennesket efterhånden har betrådt næsten enhver plet på kloden. I længslen efter nye landvindinger overvejer globetrotteren seriøst at blive rumturist.

Hvad går typisk galt: Alt! Højdesyge, dykkersyge og andre eksotiske sygdomme, der ofte involverer noget med orme under huden. Ar med synlige sting efter nærdøds-oplevelser betragtes som trofæer. Globetrotteren er desuden i overhængende fare for at drukne i selvfedme.*)

*) Se fi lmen ’127 Hours’ for et mere fyldestgørende portræt af den dumdristige globetrottertype.


tu r e n går aD h e lVe D e t i l 49tu r e n går aD h e lVe D e t i l 49



BACKpACKEREn

Kendetegn: Backpackerens adelsmærke er naturligvis rygsækken (der før Muhammedkrisen var udsmykket med Dannebrog) samt en kraftig vagabond-odeur. Blandt backpackere er der status i ikke at have været i bad i dagevis, og han overnatter gerne på stranden eller i en grøft for at spare penge. Dreadlocks med logerende lus kan forekomme.

Rejsemål: Backpackeren kunne aldrig drømme om at købe en pakkerejse og har det bedst med at fi nde sine rejsefæller på ofte sundhedsskadelige hostels i Sydøst-asien og Sydamerika. Du kan møde backpackeren i overfyldte tredjeklasses togkupéer og i vejrabatten med tommelen stukket i vejret.

Hvad går typisk galt: Da backpackeren ofte drager ud i verden med det ene formål at få noget uforpligtende sex, men samtidig har sparet kondomerne væk, er der stor risiko for at pådrage sig en gang herpes eller syfi lis. Infektioner i forbindelse med nye piercinger og tatove-ringer er ikke usædvanligt. Backpackeren kan nemt blive ensom og lide af hjemve, men vil aldrig indrømme det. Som forælder til en ung backpacker skal du vide, at der er stor sandsynlighed for, at din lille pode vil blive lokket ind i en eksotisk sekt med en pervers guru, der giver dit barn navnet Mutanga Nahm-Nahm (”Den Blege Bølge-hyrde”). Dit backpackerbarn begynder efter denne spirituelle dannelsesrejse at bruge jeres fornavne i stedet for at sige mor og far, men bare rolig, det går over.



DEn KULTURREJSEnDE

Kendetegn: Den kulturrejsende ses ofte på museer og gallerier, hvor kunstværkerne betragtes med kender-mine og armene samlet på ryggen. Er medlem af Poli-tiken Plus og louisiana Klubben og rejser primært for at udbygge sin i forvejen næsten grænseløse viden om kunst og kultur. Den kulturrejsende deltager i croquis- og akvarelkurser, vinsmagningsfestivaler samt byvandringer med vidende kulturpersonligheder kendt fra Politikens spalter eller P1. Den mandlige udgave af kulturturisten går i en fornuftig Birkenstock-sandal og bærer en praktisk pengekat på maven, hvilket støder fruen, der synes, det får ham til at ligne en vulgær charterturist – en type, hun for alt i verden ikke vil forveksles med. Den kulturrejsende afskyer souvenirs og andet turisthenvendt skrammel, men hjemfører gerne lokalt kunsthåndværk eller coffee table-bøger fra museumsbutikken.

Rejsemål: New York, london, Berlin, Paris, Rom, Toscana, Provence (åh, Provence!).

Hvad går typisk galt: Den kulturrejsende er typisk så opslugt af arkitekturen og så ivrig for at kommentere by-rummets virkningsæstetik, at han nemt bliver et offer for relativt små farer som for eksempel en uforudset niveau-forskydning mellem to fortovsfl iser. Ankelforstuvninger er derfor den hyppigste årsag til, at den kulturrejsendes stramt koordinerede ferieplanlægning lægges i ruiner.



CHARTERVETERAnEn

Kendetegn: Charterveteranen tilbringer unaturlig megen

tid på stranden og ved poolen. Solbadning afbrydes ude-lukkende for at deltage i guidede ture med andre charter-lemminger, hvis behov for at møde lokalbefolkningen snildt dækkes ind ved at købe rædderlige dusinvarer på byens souvenirstrøg. Du fi nder også charterveteranen i den toldfrie afdeling i lufthavnen med en stang Cecil under armen. Den mandlige charterveteran har ofte et støjende humør, er iklædt speedos og har stankelben, der kan synes noget tyngede af hans udspilede ølbug.

Rejsemål: Stikker helst sydpå til solrige lande som Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Egypten. Bor på all inclusive-hoteller i det samme område år efter år. Charterveteranen bryder sig i det hele taget ikke om overraskelser og kan gå i panik, hvis der har sneget sig ”en time på egen hånd” ind i programmet. Arrangementer, der ikke involverer indtag af alkohol og/eller store mængder billig mad, interesserer generelt ikke char-terveteranen, hvis yndlingsret er buffet.

Hvad går typisk galt: Charterveteranens primære formål med rejsen er at holde sit læderbrune indianerlook ved lige og er derfor ikke meget for at smøre sig ind i den anbefalede faktor 85-solcreme. Solskoldning betragtes som en kalkuleret risiko, og skulle der være overskyet en dag, lægger man sig i hotellets solarium. Den kvindelige udgave af charterveteranen er i overhængende fare for at få hudkræft og udvikle endog meget rynkede, ja næsten sprukne slaskepatter. Den mandlige version er i fare for at udvikle ditto rødvinspatter.


CÉ LI N E D ION

Trans fed tsy re r

TO R N A D O E R

g u l S n e

N a r k O

M E R E N A R KO

paN f LøjtE r

Obl l i ga to r i sked r i kkepenge

Mar i ach i -o r kes t r e


T E R R O RDanske tu r i s t e r

de r s i ge r”pyh- ra -m ide rne ”

1 m ia . menneske r udenrespek t f o r i n t ims færen

M A L A R I A

S kO R p I O n E RI S kO E n

S M O G

DIAR RÉ

D e r a l d r i g l i g n e r d e m p å b i l l e d e r n e

Kø b e b r u d e

p i r at e r

RADIoAkt Iv Itet

Blege tu r i s t e rde r danse r

s t ammedans medde ” l oka le ”

Fa l skemærkeva re r

S M u k k E p I G E RM E d T I S S E M æ n d

M ø b l e ru d e n b e n

Skra t t endemorgenbøn

helv ede på jor d


he

lve

de

på

jo

rd

62

mIO

.s

pø

gE

Ls

Es

-b

ILIs

tE

r

DU

ER

HE

R

SV

EN

SK

ER

E

MY

G

50

KR

. F

OR

E

N Ø

l!

AS

KE

SK

Y

Sæ

kk

ep

ibe

mu

za

k


rU

INE

r

Rya

nai

rsku

nd

ese

rvic

e

Lø

bs

kE

ty

rEE

VIG

ST

øV

RE

Gn

Kn

ÖD

LG

aa

aa

b

So

lsko

ldn

ing

s-g

aran

ti

UF

OR

SK

AM

ME

DE

TJE

NE

RE

MA

nn

EK

En

p

ISTræ

sko

feti

ch

MO

TO

RV

EJS

KØ

ME

GE

T D

YR

ER

E E

ND

F

ØR

MU

RE

NS

F

Al

D

Lo

ka

le

lid

erb

uk

se

ve

d n

av

n

ST

AV

RO

S

Be

tali

ng

sto

ile

tte

r


turen går ad helved til

Documents