Tryk, vinde og luft

Definition: Det er vægten af den oven over-ligggende luftsøjle (jo flere molekyler der er jo højere lufttryk)

Måles i hektopascal (hPa)

Normal tryk (1 atmosfære) 1013,25millibar (mb) (måles med et barometer)

Vinde blæser fra højtryk mod lavtryk

Hvorfor er trykket ikke ens overalt.Pga forskellige temperaturer

Hvordan dannes et lavtryk og et højtryk

Dannelse af et termisk lavtryk ( termisk højtryk er det modsatte)

Trin 1Opvarmining af luften opstigning (varm luft er lettere end koldt luft)

Trin 2

Højden over stedet vinden blæser til siderne

Trin 3

Dannelse af lavtryk ved jorden vinde blæser ud mod højtryk

Hav/ sø brise og landbriseOm dagen er der pålandsvind (sø brise) og om aftenen/natten er der fralandsvind(landbrise)

Forudsætning for der er pålandsvind er at der er højtryk ude på havet og lav tryk på land.Forudsætning for der er fralandsvind er at der er lavtryk ude på havet og højtryk på land

Havet har langsom opvarmning og langsom afkølning mens jorden har hurtig opvarmning og hurtig afkølning.

Corioliskraften

Årsag til coroliskraften: jordens rotation om sin egen akse (forskellige rotationshastighed de forskellige steder se figur 2,9 side 36

Afhænger af

1. Vindhastighed (vokser med vindstyrken) jo større vindstyrke jo større Corioliskraft.2. Breddegraden (vokser med brede graden)

Virkning: Afbøjer vinde til højre på den nordlige halvkugle og til venstre på den sydlige

Vinde/ vand afbøjes ikke på ækvator ( et kendt trick guider viser turister er at vandet afbøjes hver sin vej. Dette er fup)

Jetstrømmen

 er en kraftig (østgående) vind, der ofte blæser i 6-15 kilometers højde. Jetstrømmen kan f.eks. være 100-

200 km bred og nogle få kilometer høj.

Der er to hovedjetstrømme ved polarbreddegrader, én på hver halvkugle og to mindre tættere ved ækvator.

På den nordlige halvkugle forekommer den polare jetstrøm oftest mellem breddegraderne 30 og 70 og

mellem 20 og 50 grader for den andens vedkommende

Vindhastighederne varierer afhængig af temperaturgradienten med middelhastigheder på 55 km/t om

sommeren og 120 km/t om vinteren, dog er hastigheder på op til 400 km/t målt. Vindhastigheden skal være

højere end 90 km/t for at kunne blive kaldt en jetstrøm.

Passat Vinden

er en vind, der blæser fra vendekredsene mod ækvator i to bælter på hver sin side af ækvator. Solens varme er kraftigst omkring ækvator. Dette fører til opstigende luft og et konstant lavt lufttryk omkring ækvator. Pga. jordens rotation afbøjes passatvindene til nordøstlig vind på nordlig halvkugle og sydøstlig vind på sydlig halvkugle. Imellem de to passatbælter ligger kalmebæltet, hvor det næsten ikke blæser. Sejlskibe benytter passaten til at passere oceanerne fra øst mod vest.

Vinden blæser mod uret i et lavtryk på den nordlige halvkugle (kaldes en cuklon)

Hvis det er et højtryk afbøjes vinden fra centrum og ud mod højre (anti cyklon)

Ækvatoriale lavtryk( termiske)Subtrobiskehøjtryksbælte( dynamiske)

LUFT

Mængden af vanddamp i en given luftmasse målt i gram pr

Dugpunkt temperatur

Den temperatur luften skal afkøle til for at være mættet. Ses som skyer og tåge ( tåge er også skyer men hænger lige over jordoverfladen)

http://nygeografi.cappelendamm.no/flash/popup_vis.html?tid=96012

Afkøling af luften

Umættet luft: Temperaturen falder 1 grad pr 100 meter

Mættet luft: Temperaturen falder 0,5 grader pr 100 meter

Frontnedbør – vandrende lavtryk

Polarfronten adskiller den varme luft fra syd og den kolde luft fra nordVed polarfronten dannes lavtryk som bevæger sig mod øst. (=vandrende lavtryk)

Frontnedbør er et fenomen som kan opstå når varm og kald luft mødes. Varm luft er lettere end kold luft, og presses over den kolde luft under «kollisionen». Når den varme luft bliver presset op afkøles den. Og siden kold luft ikke kan holde på nær så meget fugt som varm luft, resulterer denne kollisionen i nedbør.

Det findes to typer frontnedbør; koldfront og varmfront. I varmfronten er det den varme luft som stiger ind over den kolde luft. Den varme luft løftes op over langs en kold svag front som kan være meget lang. Den varme luft bliver afkølet og vi får sky dannelse og nedbør. Denne nedbør kan ofte vare længe siden fronten er så langstrakt. Derimod i koldfronten er det den kolde luft som presser den varme luft over sig. Det gør at den varme luft stiger hurtigere og højere, og vi kan få kraftigere og kortvarig nedbør.

Konvektions nedbørDvs. nedbør på grund af opstigning af varm luft (se evt. link under dugpunkts temperatur)

Stignings regnAfkøles pr 100mFøhnvinde opstår ved at luft presses op over en bjergryg, afkøles og fortættes, afgiver nedbør og synker ned på læsiden som en varmere og mere tør luft

Varmfront (den røde): den forreste del af polarfronten i et vandrende lavtrykKoldfronten(den blå): den bagerste del af polarfronten i et vandrende lavtryk.

NB. Normalt tryk 1013,25HC

Vejret foran varmfronten(Varmfronten nærmer sig)

1. temperatur: relativ kæligt2. Trykket: faldende3. Vindretning: syd øst 4. Overskyet regn (stille silende landeregn)

Vejeret mellem fronterne

1. temperatur: relativt varmt2. trykket:konstant3. Vind: syd vest4. opklaring

Vejret ved kolfronten(koldfronten passerer

1. temperatur: kold2. tryk: relativ køligt3. vind: nord vest4. bygeregn (evt torden)

Eks på et vandrende lavtryk