trivsel og social baggrund - undervisningsministeriet · trivsel og oplevelsen af støtte og...

Trivsel og social baggrund

Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015

Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne har især en god social trivsel, mens elevernes faglige trivsel samt oplevelse af ro og orden ligger lidt lavere

og oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen ligger lavest.

Der er omtrent en lige stor andel elever i hver kommune, som har en lav trivselsscore, mens der er lidt mere kommunal variation i andelen af elever, der har en høj trivselsscore.

Alder og trivsel

Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er højest på de yngste klassetrin, mens social trivsel og oplevelsen af ro og orden er ens på tværs af klassetrin. Den generelle skoletrivsel er også lavest på de ældste klassetrin.

Køn og trivsel

Drenge angiver generelt højere social trivsel og oplever lidt mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er også højere blandt drenge end piger. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er omtrent ens på tværs af drenge og piger. Herkomst og trivsel

Indvandrere og efterkommere angiver en højere grad af støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk herkomst. Indvandrere angiver en lavere social trivsel end efterkommere og elever med dansk herkomst. Faglig

trivsel er relativt ens uanset herkomst. Forældrebaggrund og trivsel

Elevernes trivsel stiger med forældrenes højeste fuldførte uddannelse på stort set alle indikatorer. Kun støtte og inspiration opleves relativt ens på tværs af forældrenes uddannelsesbaggrund.

Side 2 af 25

Elevernes oplevelse af mobning

Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet af andre, er ens på tværs af drenge og piger, mens andelen er størst på de yngste klassetrin.

Mobning af andre elever er mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men er nogenlunde ens på tværs af klassetrin.

Elevernes oplevelse af toiletforhold

Drenge opfatter toiletforholdene som værre end pigerne. Elever på de ældste

klassetrin opfatter toiletforholdene som bedre end elever på de yngste klassetrin.

Side 3 af 25

Baggrund

I foråret 2015 gennemførte landets folkeskoler den første obligatoriske trivselsmå-

ling. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen, hvor et af resultatmå-

lene er, at elevernes trivsel skal øges.

I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en

række indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden, som skal

danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen. Resultatmålet vurderes

derfor ud fra en række differentierede indikatorer samt en samlet trivselsindikator.

Indikatorerne skal bidrage til at understøtte skolernes og kommunernes arbejde og

dialog om at forbedre undervisningsmiljøet lokalt.

Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer samt en samlet indikator for trivs-

len blandt elever i 4.-9. klasse. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske

analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den

samme underliggende holdning hos eleverne. Endvidere er der udviklet en overord-

net samlet indikator, som viser elevernes generelle skoletrivsel på tværs af de fire

differentierede indikatorområder.

Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til sko-len, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.

Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncen-trationsevne og problemløsningsevne.

Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel - er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer.

I notatet vises de overordnede resultater for hver af indikatorerne samt indikato-

rerne opdelt på køn, klassetrin, herkomst og forældreuddannelse. Derudover vises

der i notatet udvalgte resultater vedrørende elevernes oplevelse af mobning og

toiletforhold.

I alt har knap 470.000 elever deltaget i trivselsmålingen. Dette notat ser udelukken-

de på resultaterne for 4.-9. klassetrin, hvor der er udarbejdet indikatorer. Knap

270.000 elever har besvaret spørgeskemaet for 4.-9. klassetrin.

Side 4 af 25

Eleverne trives godt socialt, mens oplevelsen af støtte og inspiration er noget lavere

Figur 1 viser fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator. 59 pct. af ele-

verne har et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel) på indikatoren for social

trivsel. Indikatoren for støtte og inspiration har den mindste andel af meget positive

svar, idet 10 pct. af eleverne har et gennemsnit over 4,0.

Ser man på den generelle skoletrivsel i Figur 1, har 29 pct. af eleverne et gennem-

snit over 4,0, mens 63 pct. har et gennemsnit mellem 3,1 og 4,0. Dermed falder

godt 92 pct. af eleverne indenfor de to mest positive kategorier.

Målingen viser dog også, at der er en lille gruppe af eleverne, som angiver den rin-

gest mulige trivsel (elever med gennemsnit på 2,0 eller derunder). Det drejer sig om

mellem nul og fem pct. alt afhængig af indikator.

Figur 1 Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, 4.-9. klas-se, 2015

Anm.: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver indikator. Elevernes gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indika-toren, såfremt eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene inden for indikatoren. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

5%

6%

10%

30%

16%

7%

34%

59%

55%

59%

63%

59%

30%

10%

25%

29%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Social trivsel

Faglig trivsel

Støtte og inspiration

Ro og orden

Generel skoletrivsel

Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

Side 5 af 25

Kommunal spredning i trivselsindikatorerne

Overordnet set er der en vis kommunal variation i andelen af elever, der har en høj

trivselsscore. På kommunalt niveau varierer andelen af elever med et gennemsnit

på over 4,0 (bedst mulig trivsel) inden for social trivsel mellem 46 og 68 pct. Inden

for faglig trivsel varierer andelen af elever med bedst mulig trivsel mellem 19 og 38

pct., mens den inden for støtte og inspiration varierer mellem 6 og 15 pct. Indenfor

ro og orden varierer andelen mellem 12 og 32 pct. I forhold til den generelle skole-

trivsel varierer andelen af meget positive svar fra 18 til 38 pct.

Tabel 1 Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for hver indi-kator for trivsel, 4.-9. klasse

Social trivsel

Faglig triv-sel


Ro og or-den

Generel skole-trivsel

Landstal 59% 30% 10% 25% 30%

Maks. 68% 38% 15% 32% 38%

Min. 46% 19% 6% 12% 18%

Anm.: Andel meget positive svar defineres som andel elever med gennemsnit over 4,0. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Der er mindre variationer mellem kommunerne i forhold til andelen af elever med

de mest negative svar (gennemsnit på 2,0 eller derunder) i trivselsmålingen. Social

trivsel ligger mellem 0 og 2 pct., og faglig trivsel samt ro og orden ligger mellem 0 til

3 pct. Variationen mellem kommunerne er størst i forhold til støtte og inspiration,

hvor andelen af mest negative svar ligger mellem 3 til 11 pct.

Tabel 2 Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for hver indi-kator for trivsel, 4.-9. klasse

Social trivsel

Faglig triv-sel


Ro og or-den

Generel skole-trivsel

Landstal 1% 1% 5% 1% 0%

Maks. 2% 3% 11% 3% 1%

Min. 0% 0% 3% 0% 0%

Anm.: Andel meget negative svar defineres som andel elever med gennemsnit på 2,0 eller derunder. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Side 6 af 25

Faglig trivsel og oplevelse af støtte falder med stigende klassetrin

Figurerne i dette afsnit viser trivselsindikatorerne fordelt efter klassetrin. Faglig

trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er lavest på de ældste klassetrin, mens

social trivsel og oplevelsen af ro og orden er ens på tværs af klassetrin. Den generel-

le skoletrivsel bliver også lavere, jo højere klassetrin eleverne er på.

Som det fremgår af Figur 2 og Figur 5 herunder er social trivsel og oplevelsen af ro

og orden stort set ens på alle klassetrin.

Figur 3 viser, at den faglige trivsel er lavest på de ældste klassetrin. I 4. klasse har 34

procent af eleverne således et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens

det tilsvarende tal er 27 procent for eleverne i 9. klasse.

Figur 4 viser, at oplevelsen af støtte og inspiration er lavest på de ældste klassetrin. I

4. klasse er 19 procent af eleverne i kategorien med bedst mulig trivsel, mens det

for eleverne i 9. klasse er 5 %.

Figur 6 viser, at 37 procent af eleverne i 4. klasse har angivet den højeste trivsels-

score, mens det gælder for 23 procent af eleverne i 9. klasse.

Figur 2 Social trivsel opdelt på klassetrin, pct., 4.-9. klasse, 2015


7%

6%

6%

6%

6%

6%

34%

32%

33%

36%

37%

36%

58%

61%

60%

58%

57%

58%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


Side 7 af 25

Figur 3 Faglig trivsel opdelt på klassetrin, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 4 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på klassetrin, pct., 4.-9. klasse, 2015


9%

9%

9%

11%

12%

12%

56%

56%

58%

61%

63%

61%

34%

35%

32%

27%

24%

27%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


3%

4%

5%

6%

6%

7%

20%

24%

29%

35%

38%

39%

58%

59%

57%

53%

51%

50%

19%

14%

9%

6%

5%

5%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


Side 8 af 25

Figur 5 Oplevelsen af ro og orden opdelt på klassetrin, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 6 Generel skoletrivsel opdelt på klassetrin, pct., 4.-9. klasse, 2015


17%

16%

16%

17%

15%

13%

57%

58%

58%

60%

60%

59%

25%

25%

25%

22%

24%

27%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


7%

7%

7%

8%

8%

8%

56%

59%

62%

67%

69%

68%

37%

35%

31%

25%

22%

23%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


Side 9 af 25

Drenge oplever højere social trivsel og mere ro og orden end piger

Drenge angiver generelt højere social trivsel og oplever mere ro og orden end piger.

Den generelle skoletrivsel er også højere blandt drenge end piger. Faglig trivsel og

oplevelsen af støtte og inspiration er omtrent ens på tværs af drenge og piger.

Figur 7 viser, at 64 % af drengene har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig triv-

sel) inden for social trivsel, mens det gælder for 53 procent af pigerne.

Figur 8 og Figur 9 viser, at der ikke er forskel på drenge og piger med hensyn til fag-

lig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration.

Figur 10 viser, at 26 % af drengene er i kategorien med bedst mulig trivsel inden for

ro og orden, mens det gælder for 23 procent af pigerne.

Figur 11 viser, at den generelle skoletrivsel er lidt højere blandt drengene, hvor 31

procent er i kategorien med den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for 27

procent af pigerne.

Figur 7 Social trivsel opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015


5%

8%

31%

38%

64%

53%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger


Side 10 af 25

Figur 8 Faglig trivsel opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 9 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015


10%

11%

59%

59%

31%

29%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger


6%

4%

31%

30%

53%

56%

10%

10%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger


Side 11 af 25

Figur 10 Oplevelsen af ro og orden opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 11 Generel skoletrivsel opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015


1%

1%

15%

16%

58%

59%

26%

23%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger


7%

8%

62%

64%

31%

27%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Drenge

Piger


Side 12 af 25

Indvandrere og efterkommere oplever lidt mere støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk herkomst

Figurerne i dette afsnit viser trivselsindikatorerne opdelt efter herkomst.

Figur 12 viser, at indvandrere angiver en lavere social trivsel end efterkommere og

elever med dansk herkomst. 50 procent af indvandrere har en trivselsscore på over

4,0 (bedst mulig trivsel), mens det tilsvarende tal er hhv. 59 procent og 57 procent

for elever med dansk herkomst og efterkommere.

Faglig trivsel (Figur 13) er relativt ens uanset herkomst.

Figur 14 viser, at 9 procent af eleverne med dansk herkomst har ligger i gruppen

med den bedst mulige trivselsscore, når det drejer sig om oplevelsen af støtte og

inspiration. Det gælder til sammenligning for 20 procent af indvandrerne og 18 pro-

cent af efterkommerne.

Også når det gælder ro og orden, ligger elever med dansk herkomst lidt lavere end

indvandrere og efterkommere. Her har 24 procent af eleverne med dansk herkomst

angivet den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for hhv. 29 procent af ind-

vandrerne og 27 procent af efterkommerne (Figur 15).

Den generelle skoletrivsel opleves relativt ens uanset herkomst, dog ligger danskere

også her lidt under både efterkommere og indvandrere. Figur 16 viser således, at 33

procent af efterkommerne er i kategorien med den bedst mulige trivselsscore ,

mens det gælder for 29 procent af eleverne med dansk herkomst og 30 procent af

indvandrerne.

Figur 12 Social trivsel opdelt på herkomst, pct., 4.-9. klasse, 2015


6%

7%

6%

34%

42%

36%

59%

50%

57%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Dansk herkomst

Indvandrere

Efterkommere


Side 13 af 25

Figur 13 Faglig trivsel opdelt på herkomst, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 14 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på herkomst, pct., 4.-9. klasse, 2015


10%

11%

10%

59%

61%

59%

30%

28%

31%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Dansk herkomst

Indvandrere

Efterkommere


5%

3%

4%

31%

21%

23%

55%

56%

55%

9%

20%

18%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Dansk herkomst

Indvandrere

Efterkommere


Side 14 af 25

Figur 15 Oplevelsen af ro og orden opdelt på herkomst, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 16 Generel skoletrivsel opdelt på herkomst, pct., 4.-9. klasse, 2015


2%

16%

14%

15%

59%

57%

56%

24%

29%

27%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Dansk herkomst

Indvandrere

Efterkommere


8%

7%

6%

63%

62%

61%

29%

31%

33%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Dansk herkomst

Indvandrere

Efterkommere


Side 15 af 25

Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelse på stort set alle indikatorer

Elevernes trivsel opdelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse viser en klar tendens til, at trivslen stiger med forældres uddannelse. Dette gælder for social trivsel, faglig trivsel, oplevelsen af ro og orden samt den generelle trivsel. Oplevel-sen af støtte og inspiration er relativt ens på tværs af forældrenes uddannelsesbag-grund.

Inden for social trivsel varierer andelen af elever med den bedst mulige trivselsscore

fra 50 procent blandt elever af forældre med grundskoleuddannelse til 64 procent

blandt elever af forældre med en lang videregående uddannelse (Figur 17).

Inden for faglig trivsel varierer andelen af elever, der ligger i gruppen med den

bedst mulige trivselsscore fra 21 procent (grundskole) til 43 procent (lang videregå-

ende uddannelse) (Figur 18).

Når det kommer til ro og orden er forskellene mindre, men andelen af elever i

gruppen med bedst mulige trivselsscore er fortsat lidt højere blandt elever af foræl-

dre med længere uddannelser (Figur 20).

Den generelle skoletrivsel er ligeledes højere, jo længere uddannelser forældrene

har. 24 procent af eleverne af forældre med grundskoleuddannelse har en trivsels-

score på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det gælder 36 procent af eleverne af

forældre med en lang videregående uddannelse (Figur 21).

Oplevelsen af støtte og inspiration (Figur 19) viser en relativt ens fordeling mellem

forældres uddannelsesniveau. Dog er tendensen her modsat de øvrige indikatorer,

idet den største andel elever i gruppen med bedst mulige trivselsscore er elever

med forældre med gymnasial- eller grundskoleuddannelse.

Figur 17 Social trivsel opdelt på forældrenes højeste uddannelse, pct., 4.-9. klasse, 2015

Anm.: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver indikator. Elevernes gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig

9%

7%

7%

6%

5%

5%

39%

35%

36%

34%

33%

31%

50%

57%

56%

59%

62%

64%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Grsk

Gymn

Eud

KVU

MVU

LVU


Side 16 af 25

trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indika-toren, såfremt eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene inden for indikatoren. Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videre-

gående uddannelse og PhD. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Figur 18 Faglig trivsel opdelt på forældrenes højeste uddannelse, pct., 4.-9. klasse, 2015

Anm.: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver indikator. Elevernes gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indika-toren, såfremt eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene inden for indikatoren. Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videre-


18%

11%

13%

9%

8%

5%

60%

58%

62%

60%

58%

52%

21%

30%

24%

30%

34%

43%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Grsk

Gymn

Eud

KVU

MVU

LVU


Side 17 af 25

Figur 19 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på forældres højeste uddan-nelse, pct., 4.-9. klasse, 2015



Figur 20 Oplevelsen af ro og orden opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., 4.-9. klasse, 2015

Anm.: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver indikator. Elevernes gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indika-

6%

5%

6%

5%

5%

4%

31%

28%

32%

31%

30%

28%

51%

54%

53%

55%

56%

59%

12%

13%

9%

9%

9%

10%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Grsk

Gymn

Eud

KVU

MVU

LVU


2%

2%

2%

1%

1%

1%

19%

16%

17%

15%

14%

13%

56%

58%

58%

59%

59%

59%

23%

25%

23%

25%

26%

27%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Grsk

Gymn

Eud

KVU

MVU

LVU


Side 18 af 25

toren, såfremt eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene inden for indikatoren. Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videre-


Figur 21 Generel skoletrivsel opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., 4.-9. klasse, 2015



12%

8%

9%

7%

6%

4%

64%

62%

65%

63%

62%

59%

24%

30%

25%

29%

32%

36%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Grsk

Gymn

Eud

KVU

MVU

LVU


Side 19 af 25

Elevernes oplevelse af mobning

Elever der selv er blevet mobbet

Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet af andre, er ens på tværs af

drenge og piger. Figur 22 viser således, at 76 pct. af pigerne og 75 pct. af drengene

svarer, at de aldrig er blevet mobbet i dette skoleår.

Figur 23 indikerer, at mobning oftest foregår på mellemtrinnet. I 9. klasse angiver 82

procent af eleverne således, at de aldrig er blevet mobbet i dette skoleår, mens det

gælder for 67 procent af eleverne i 4. klasse. 17 % af eleverne i 4. klasse bliver mob-

bet engang i mellem eller oftere, mens det gælder for 7 % af eleverne i 9. klasse.

Figur 22 ”Er du blevet mobbet i dette skoleår?” opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Figur 23 ”Er du blevet mobbet i dette skoleår?” opdelt på klassetrin, pct., 4.-9. klasse, 2015


2%

2%

7%

7%

14%

14%

75%

76%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger

Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

3% 4%

3%

2%

2%

10%

9%

7%

6%

5%

5%

16%

15%

14%

14%

13%

11%

67%

73%

76%

77%

80%

82%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


Side 20 af 25

Elever der har mobbet andre

Mobning af andre elever er mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men er

nogenlunde ens på tværs af klassetrin.

Figur 24 viser således, at 77 % af drengene har angivet, at de aldrig mobber andre,

mens det gælder for 90 procent af pigerne. Andelen af elever, der aldrig mobber

andre, er ens på tværs af klassetrin – ca. 83 procent af eleverne har aldrig mobbet

andre (Figur 25).

Figur 24 ”Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår?” opdelt på køn, pct., 4.-9. klasse, 2015


Figur 25 ”Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår?” opdelt på klasse-trin, pct., 4.-9. klasse, 2015


6%

2%

16%

7%

77%

90%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger


1%

1%

1%

1%

1%

1%

4%

4%

4%

4%

4%

4%

12%

11%

12%

13%

12%

11%

83%

84%

83%

83%

84%

84%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


Side 21 af 25

Kommunal spredning i oplevelsen af mobning

Der er en vis kommunal variation i andelen af elever, som aldrig har oplevet mob-

ning. Andelen varierer fra 65 procent til 84 procent, jf. Tabel 3. Ligeledes er der også

spredning i andelen af elever, som aldrig mobber andre. Her varierer andelen fra 71

procent og 89 procent, jf. Tabel 3.

Ser man på andelen af elever, som meget tit har oplevet mobning, er der ikke ret

stor kommunal variation. Andelen varierer fra 1 procent til 4 procent. Andelen af

elever, der mobber andre, varierer fra 0 procent til 2 procent, jf. Tabel 4.

Tabel 3 Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for spørgsmål om mobning og toiletforhold, 4.-9. klasse, 2015

Oplevet mobning selv Mobning af andre

Landstal 76% 83%

Maks. 84% 89%

Min. 65% 71%

Anm.: Den mest positive svarkategori er ’Aldrig’.


Tabel 4 Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for spørgsmål om mobning og toiletforhold, 4.-9. klasse, 2015

Oplevet mobning selv Mobning af andre

Landstal 2% 1%

Maks. 4% 2%

Min. 1% 0%

Anm.: Den mest negative svarkategori er ’Meget tit’. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Side 22 af 25

Elevernes oplevelse af toiletforhold

Overordnet svarer 36 procent af eleverne, at de er helt uenige i at toiletterne er

pæne og rene (den mest negative svarkategori).

Figur 26 viser oplevelsen af toiletforholdene i skolen fordelt efter køn. Piger ser ud

til at opleve toiletforholdene lidt bedre end drengene. 32 procent af pigerne er helt

uenige i at toiletterne er pæne og rene, mens det gælder for 40 procent af drenge-

ne.

Oplevelsen af toiletforholdene er bedre på de ældste klassetrin, jf. Figur 27. I 9.

klasse er 29 procent af eleverne helt uenige i at toiletterne er pæne og rene, mens

det gælder for 40 procent af eleverne i 4. klasse.

Figur 26 ”Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene” opdelt på køn, pct., 4.-9. klassetrin, 2015


40%

32%

24%

25%

22%

27%

10%

13%

4%

3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Drenge

Piger

Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

Side 23 af 25

Figur 27 ”Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene” opdelt på klasse-trin, pct., 4.-9. klassetrin, 2015


Kommunal spredning i oplevelse af toiletforhold

Der er en meget stor variation mellem kommunerne, når det kommer til elevernes

oplevelse af toiletforholdene. Andelen af mest negative svar (elever der er helt

uenige i at toiletterne er rene og pæne) varierer således mellem 16 procent og 66

procent. Andelen af de mest positive svar varierer fra 1 procent til 10 procent, jf.

Tabel 5.

Tabel 5 Kommunal spredning i andel elever med mest positive og mest negative svar for spørgsmål om toiletforhold, 4.-9. klasse, 2015

Toiletforhold - negative svar Toiletforhold – positive svar

Landstal 36% 3%

Maks. 66% 10%

Min. 16% 1%

Anm.: Den mest positive svarkategori er ’Helt enig’ og den mest negative svarkategori er

’Helt uenig’.


40%

40%

39%

35%

32%

29%

26%

26%

25%

23%

24%

23%

23%

23%

24%

26%

26%

27%

8%

8%

10%

13%

15%

17%

3%

3%

3%

4%

4%

5%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

Side 24 af 25

Værd at vide

Hvordan defineres trivsel?

Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer for trivsel blandt elever i 4.-9.

klasse samt en samlet indikator. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske

analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den

samme underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver et godt udgangs-

punkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for

at arbejde videre med.

Indikatorerne er:

Social trivsel

”Social trivsel” bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfat-

telse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og

mobning.

Faglig trivsel

”Faglig trivsel” består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse

af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.


”Støtte og inspiration i undervisningen” består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene om-

handler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes

hjælp og støtte.

Ro og orden

”Ro og orden” indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevel-

se af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel

’Generel skoletrivsel’ er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som

indgår i de fire differentierede indikatorer.

29 af spørgeskemaets 40 spørgsmål indgår i de fire indikatorer. De resterende 11

spørgsmål fra trivselsmålingen kan ikke grupperes i indikatorer.

Side 25 af 25

Hvordan beregnes indikatorerne?

En indikator beregnes på følgende måde:

For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren.

Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringeste mulige trivsel, og 5

repræsenterer den bedst mulige trivsel. Herefter er alle elevers gennemsnit katego-

riseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst

mulig trivsel).

En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren hvis eleven har svaret på mindst halv-

delen af spørgsmålene i indikatoren.

Om data

Trivselsmålingen blev gennemført i foråret 2015 blandt eleverne på 0.-9. klassetrin

på alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Trivselsmålingen består af 40

spørgsmål for elever i 4.-9 klasse og 20 spørgsmål for elever i 0.-3. klasse. I alt har

knap 470.000 elever deltaget i trivselsmålingen.

Dette notat ser udelukkende på resultaterne for 4.-9. klassetrin, hvor der er udar-

bejdet indikatorer. Knap 270.000 elever har besvaret spørgeskemaet for 4.-9. klas-

setrin.

Vil du vide mere?

På www.uvm.dk/skoletal kan du nemt dykke længere ned i tallene og fx sammen-

ligne trivselsindikatorer samt de enkelte spørgsmål fra trivselsmålingen på tværs af

skoler og kommuner. Kik også i de øvrige notater om trivsel eller i Datavarehuset

(www.uddannelsesstatistik.dk), som indeholder tal for de indikatorer, som er obli-

gatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter.

http://www.uvm.dk/skoletal

http://www.uddannelsesstatistik.dk/

trivsel og social baggrund - undervisningsministeriet · trivsel og oplevelsen af støtte og...

Documents