20 13 Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Social Ansvarlighed

IFES’ generalsekretærteam på LTC » 5

Odense planlægger Missionweek » 6

Bliv medlem i KFS » 7

PL13: Gud – Hvilken Gud » 8

12IFES’ generalsekretær-

team på LTC

20

6herstår

du

Generalens

Bøger

30

4

Stor opstandelse

Gerningernes paradoks

Kold Kærlighed

Den simple vej

CREDO Bestsellers

2012KFS’eren

31

Bøn

17

Tema:Social

ansvarlighed

Bliv medlem af KFS

Gud og Danmark – bevares!

26 28

PL13

Social ansvarlighed gror i korsets skygge

Det var ikke kun temperaturen udenfor som i december måned fik

mig til at fryse. For det var i den måned vi typisk fejrer som hjerter-

nes fest, vi i forskellige dagblade kunne læse om små aborterede fo-

stres forgæves kamp for livet. Hvilket fik læger til at tale om behovet

for at kunne bruge kaliumsprøjter, så man undgik disse traumatiske

oplevelser. Det er for mig uforståeligt, hvordan sådan et emne kan

komme op og fylde i nyhedsstrømmen, uden at det sætter sig større

spor i debatterne efterfølgende. En del af svaret, tror jeg, skal findes

i det faktum, at vi kollektivt har fortrængt, hvad abort i virkeligheden

er. At det er liv, som afsluttes. Derfor har vi brug for kristne, som

vedvarende vil påtage sig den utaknemlige opgave, som det er at

fortælle offentligheden den fortrængte sandhed: At abort er drab

på et ufødt menneske. Den kendte norske abortmodstander Børre

Knudsen taler med rette om, at abort er et angreb på Gud selv. For

er Gud først ude af ligningen, så synes alt at være tilladt. Resultatet

bliver det, som Jesus kalder for kold kærlighed. Barnet dør, hvor det

burde være mest sikkert, nemlig hos sin mor.

I KFS har vi den mission, at vi gerne vil se studerende forvandlet

af evangeliet, så de blandt andet engagerer sig i samfundet til Kristi

ære. Et sådan engagement må også indebære kampen for retten til

liv. Så vi fastholder både overfor samfundet og os selv, at vi som

menneske er skabt i Guds billede. Det er ikke en kamp, vi vil komme

til at vinde stor og udødelig hæder for. Det er heller ikke sikkert, vi i

vores tid kommer til at opleve en ændring af abortlovgivningen. Men

det må ikke være, fordi vi ikke prøver, uanset hvor håbløs kampen

for nærværende ser ud. Som Kaj Munk formulerede det, spørg aldrig

om det nytter, kun om det er sandt. Og kampen for livet vil altid

være sand og derfor værd at kæmpe. Det vil sikkert ikke være en

kamp uden personlige omkostninger, men det var det sjældent for

de folk, som bragte Guds ord gennem hele skriften. Den Gud som

gav dem kraften til det er den samme som i dag også vil være med

os i kampen for livet.

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

AbonnementDet er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pen-gene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954

RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen(ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.hum.inf Mathilde Due ØrskovStud.ling Vera Sønderby JensenStud.scient Simon StarkPædagogmedhjælper Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.theol. Filip Friis Jakobsen

LayoutPernille Leth Petersen

TrykKolofon

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

Kold kærlighed

Leder

Af KFS-formand Peter Rask,

peter.rask@pc.dk

4 TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder

Åbent Bibelstudium”Den kristne tro handler om Jesus – og

Bibelen giver os et billede af, hvem han er.

Derfor er det oplagt at gå til Bibelen, når vi

gerne vil vise vores venner hen til Jesus. Det

kan vi gøre gennem åbent bibelstudium. I

åbent bibelstudium læser du en tekst fra

et af evangelierne sammen med en eller

flere af dine venner og lader teksten være

formidler af budskabet om Jesus. Det er en

enkel måde at skabe rammer for, at både du

og dine venner kan møde Jesus i Bibelen.”

Hanne Terp Legarth, LTC-lærer

apologetikKristendommens sandhedspostulat

fremprovokerer ganske forståeligt mange

indvendinger og spørgsmål. Disse kan vi

ikke bare overhøre! Vi kunne gemme os

for spørgsmålene, hvis vi gravede os ned i

huler eller levede i sekteriske grupperinger

uden berøring med andre end dem, der

mener det samme som os, og så blive ved

med at gentage overfor hinanden: ”sådan

er det bare!” ”sådan er det bare!” Men i det

øjeblik vi stikker hovedet frem og møder

nogen, der påstår, at vi tager fejl, opstår et

behov for forsvar og påvisning af påstan-

dens sandhed. Vi drømmer om i KFS at se

kristne studerende, som er dybt engagere-

de i studieverdenen, og som i kraft af dette

engagement tager spørgsmålene og indven-

dingerne mod kristendommen seriøst.

Daniel Hougaard, sekretær i Aarhusområdet

KulturmødeNogle mennesker er eventyrlystne og nys-

gerrige efter at lære mennesker, tankemå-

der og kulturer at kende, som umiddelbart

er fremmede. Måske fordi deres mad sma-

ger godt, musikken er eksotisk, og gæstfri-

heden overvældende. Eller simpelthen fordi

man ikke forstår prioriteringer, påklædning

og familiemønstre. Begge dele er fair nok!

Men vi må turde at blive udfordrede af, at

Gud elsker på tværs af hudfarver, religiøs

overbevisning og kulturelle kodeks. Og hvis

vi skal være hænder og fødder for hans

kærlighed til hverdag på studiestedet, så

kan vi ikke kun orientere os efter dem, der

ligner os selv.

Kathrine Kofod-Frederiksen, gymnasiese-

kretær øst for Storebælt

Læs mere på kfs.dk/iværksætter

KFS’ vision fra 2012-2015 handler om at se studerede blive grebet af Bibelen og derigen-nem blive opmuntret til at engagere sig i studieverdenen. Målet er at udruste 200 KFS-iværksættere. KFS udruster blandt andet til tre konkrete indsatsområder. Du kan her læse, hvad tre KFS-medarbejdere skriver om områderne.

Tre indsatsområder

Opdateret forbøns- og nyhedsmailEfter en dvaleperiode er KFS’ forbøns- og nyhedsmail tilbage med fornyet kraft og i et nyt design.

KFS har længe haft en forbøns- og ny-

hedsmail, hvor alle interesserede kunne få

opdateringer fra KFS og få forslag til bede-

emner for studenterarbejdet. Den knyttede

sig til KFS’ sidste målsætningsperiode om

at nå alle studiesteder i løbet af en treårig

periode. Da KFS fik ny grafisk identitet

med blandt andet logo og hjemmeside, og

målsætningsperioden sluttede i juni sidste

år, blev mailen sat i bero, indtil den var

blevet tilpasset det nye layout og den nye

målsætning.

Nu starter mailen op igen. Det er nu

muligt at tilmelde sig direkte via kfs.dk’s

forside, og layoutet kommer til at hænge

sammen med den nye hjemmeside.

KFS’ forbøns- og nyhedsmail vil udkom-

me seks gange årligt og indeholde nyheder

fra KFS med et særligt fokus på den nuvæ-

rende målsætning om at udruste 200 KFS-

iværksættere inden juni 2015. Herudover vil

mailen også give konkrete bedeemner for

arbejdet med målsætningen.

Forbøn er uvurderligt for KFS i arbejdet,

og dette er en oplagt mulighed for folk, der

støtter KFS, til også at gøre det gennem

konkret forbøn.

Mailen er for alle, der er interesseret

i KFS’ arbejde, så hvis du er en af dem,

kan du gå ind på kfs.dk og tilmelde dig via

formularen i højre side.

KFS – PLADS TIL MENING.Vises mailen ikke korrekt? Klik her!

PÅSKELEJR i Skanderborg31. MARTS – 4. APRIL 2012

KFS byder velkommen til fem skønne dage med fokus på Gud og fællesskabet omkring ham. Temaet for lejren er: Virkelig nær, virkelig her.

Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor begyndte KFS fra august 2009 og de næste tre år at være særligt opsøgende på landets studiesteder, for eksempel med besøg af vores højskoleelever, sekretærer eller frivillige eller ved ophængning af plakater.

Det er de studiesteder med over 100 studerende, der er med i KFS' målsætning. Er der studerende på mindre studiesteder, der ønsker at have kontakt til KFS, står KFS også til rådighed for det.

www.paaskelejr.dk

TILMELD!

LÆS MERE!

PÅSKELEJR i Skanderborg31. MARTS – 4. APRIL 2012

KFS byder velkommen til fem skønne dage med fokus på Gud og fællesskabet omkring ham. Temaet for lejren er: Virkelig nær, virkelig her.

Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor begyndte KFS fra august 2009 og de næste tre år at være særligt opsøgende på landets studiesteder, for eksempel med besøg af vores højskoleelever, sekretærer eller frivillige eller ved ophængning af plakater.

Det er de studiesteder med over 100 studerende, der er med i KFS' målsætning. Er der studerende på mindre studiesteder, der ønsker at have kontakt til KFS, står KFS også til rådighed for det.

www.paaskelejr.dk

Kender du nogen som kunne være interesseret i denne nyhedsmail?Videresend denne mail til en ven.

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails fra KFS? Afmeld dig her.

TILMELD!

LÆS MERE!

Videresend denne mail til en ven.Vil du ikke længere modtage dette nyhedsbrev? Afmeld

Copyright © KFS

VIDERESEND!

AFMELD!

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2013 · # 1 · TIL TRO 5

IFES’ generalsekretær-team på LTCDaniel Bourdanné, generalsekretær i det internationale studenterarbejde IFES, holdt møde med sit supportteam fra hele verden på LTC i starten af december.

Den lille by Ødsted uden for Vejle, hvor LTC

og KFS’ sekretariat ligger, har nok sjældent

haft repræsenteret så mange nationaliteter

på en gang, som det var tilfældet i starten

af december sidste år. KFS-centret var nem-

lig værter for et møde som IFES’ general-

sekretær, Daniel Bourdanné, havde med sit

supportteam. Daniel selv er fra Chad, men

bor i Oxford, hvor IFES har sit hovedkon-

tor. Derudover var Kina, Nigeria, Caribien,

Ukraine og Storbritannien repræsenteret.

Det var en unik mulighed for KFS’ med-

arbejdere at møde ledelsen af IFES, som

har over 160 lokale studenterbevægelser på

verdensplan, herunder KFS. I den sammen-

hæng forklarede generalsekretæren lidt om,

hvor studenterarbejdet står på verdensplan.

En af de største opmuntringer for ham er

den vækst, der har været i studenterarbej-

det, og som stadig er.

”Det er spændende at se på væksten af

nationale bevægelser i hele verden, hvordan

Gud har åbnet nogle døre. Og der er stadig

gang i mange ting. Der forekommer endda

pionerinitiativer i udfordrende lande, hvor

det er meget svært at få adgang. Jeg vil

derfor ikke nævne disse lande af sikker-

hedshensyn, men det, der sker der, er rigtig

interessant. For bare et par dage siden, var

der nogle fra vores stab, der besøgte et af

disse steder og brugte tid med de stude-

rende der. Det er spændende!”

Samtidigt er en af de største udfordrin-

ger at starte studenterarbejde i lande, hvor

det er meget svært eller endda ulovligt at

organisere sig som kristne studerende.

”Vi har omkring 20 lande med univer-

siteter, hvor der ikke er studenterarbejde.

I andre lande oplever vi en enorm grad af

forfølgelse. I et land, som jeg igen ikke vil

nævne navnet på, er der studerende, som

er blevet arresteret af myndighederne og

puttet i fængsel, fordi myndighederne ikke

accepterer, at de udtrykker deres tro. Så det

er svært at være troende de steder, men på

samme tid stopper det ikke de studerendes

arbejde. Faktisk er det nogle gange over-

raskende at samtidigt med, at man forsøger

at undertrykke, får man vækst i antallet

af studerende, der kommer til tro, og som

deltager i IFES-arbejdet de steder,” forklarer

Daniel og fortsætter med at nævne en

anden udfordring,

”En anden udfordring er, at vi nu har en

ny generation af studerende, som ikke på

samme måde som tidligere generationer

er forbundet med Skriften. De har ikke tid

til at læse Bibelen, de har meget travlt. Og

samtidigt er der et krav om succes - det er

en meget konkurrencepræget verden. Så

det bliver mere og mere udfordrende for

studerende mange steder at tage sig tid til

at læse i Bibelen og bede.”

I Europa har der de seneste år været

en særlig vægtlægning på evangelisation

i studenterarbejdet. Det begynder ifølge

generalsekretæren at kunne ses.

”Vi begynder igen at se flere og flere,

der bliver omvendt i lande, som Storbritan-

nien, Frankrig og Italien. Så at se at stude-

rende komme til tro, som ikke kommer fra

en kristen baggrund, er virkelig fantastisk.

Vi ser endnu ikke tusindvis af nyomvendte

studerende, men vi har set nogle genuine

tegn.”

Ud over møderne nåede teamet også at

deltage i et møde i StorKFS i Aarhus.

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder

Odense planlægger missionweekEn komité er godt i gang med planlægningen af en missionweek i Odense, som skal gennemføres i midten af april.Den nye KFS-sekretær i Syddanmark, Stefan

Schmidt Christensen, er i gang med arbej-

det, og en af de første store opgaver, han

overtager fra sin forgænger, er at arrangere

en missionweek i Odense i uge 16 i samar-

bejde med en komite.

En missionweek består af en række ar-

rangementer, hvor studerende får mulig-

heden for at høre mere om den kristne tros

sandhed og relevans. Det drejer sig blandt

andet om ”Lunchbars”, hvor studerende i

deres frokostpause kan møde op til et kort

oplæg om en af indvendingerne mod den

kristne tro med efterfølgende debat. Alle

fremmødte bliver tilbudt en sandwich, deraf

navnet lunchbar.

I Odense vil man afholde lunchbars på

tre studiesteder fire dage i træk. Her vil man

så invitere til aftenarrangementer, som præ-

senterer Jesus. Disse kommer til at foregå

på Kulturmaskinen mandag, tirsdag og

torsdag i ugen. Onsdag vil der i stedet for

et aftenmøde være ”Message and Muffin”.

Konceptet går ud på, at man kan sende en

SMS med et spørgsmål om kristendommen.

Så kommer der en kristen ud med en muffin

og svarer på spørgsmålet.

Ligesom i november, da der var en

missionweek i København, deltager briten

Michael Ots. der blandt andet arbejder med

missionweek i Storbritannien, hvor koncep-

tet kommer fra.

Missionweeken bliver til i et samarbejde

mellem forskellige kirkelige foreninger i

Odense.

Bedeemner•For komiteens arbejde

•For mennesker i Odense, som kommer i

kontakt med kristne i ugen.

•Villighed til at give plads til KFS.

•For forkynderne.

Projektansat fundraiserAnna-Kathrine Thunbo Pedersen er fra den 3. december til 14. april ansat som fundraiser i KFS.

Der sidder for tiden en ekstra person på

KFS-centret. Det er Anna-Kathrine Thunbo

Pedersen, der har indtaget en plads i fæl-

leskontoret. Hun er ansat i lidt over fire

måneder og skal arbejde med givertjeneste

i KFS. Lige før ansættelsen deltog hun i

et kursus i fundraising, som har forberedt

hende til jobbet.

”Jeg ser det som en god mulighed for at

omsætte alle de gode redskaber, jeg fik på

kurset, i en konkret situation. Jeg ser frem

til at støtte de gode ting, der allerede er i

gang,” siger Anna-Kathrine om sin projekt-

ansættelse.

Mere konkret skal Anna-Kathrine blandt

andet arbejde med at rejse penge til den

nyoprettede stilling som universitetsevan-

gelist, der har ansøgningsfrist den 19.

februar og bliver besat fra 1. august.

Herudover er KFS efterhånden ved at

have så mange år på bagen, at det er på

tide at gennemtænke hele fundraising- og

givertjenestetænkningen og strategien i

KFS. Bevægelsen har siden begyndelsen

fået dækket sine økonomiske udgifter af ga-

ver fra gavmilde studerende og ikke mindst

tidligere studerende. For at sikre KFS også

i fremtiden kan arbejde i studieverdenen

med at kende Jesus og gøre Jesus, er det

nødvendigt at blive ved med at tænke nyt

om givertjenesten generelt. Det er en anden

af Anna-Kathrines opgaver.

Anna-Kathrine, der er uddannet teolog,

bor i Kolding med sin mand Per og sammen

har de fire børn på mellem 10-23 år. Hun har

tidligere været ansat i blandt andet Dansk

Ethioper Mission, DEM.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7

Bliv medlem af KFSSom noget nyt er det muligt at blive medlem af KFS. Det giver medlemmerne fordele i form af lejrrabatter og bedre kommunikation.

Nu er det muligt at blive medlem af KFS.

Det kan KFS’ bestyrelse nemlig se flere

fordele i. For KFS er en af fordelene bedre

indsigt i, hvem der er tilknyttet KFS. Det gør

det muligt at give bedre og mere relevant

information til KFS’erne. Sekundært vil det

give en fordel i forhold til den økonomiske

støtte, KFS kan få igennem tipsmidlerne.

KFS’ere drager også mange fordele af

medlemsskab. For det første betyder det,

at den enkelte KFS’er kan få mere direkte

demokratisk indflydelse på KFS og det lo-

kale arbejde, så det ikke kun er KFS-repræ-

sentanter, der har stemmeret og kan stille

op til bestyrelsen. Dernæst får medlemmer

rabat på KFS’ store lejre, nemlig Påskelejr,

Discipeltræf og NOSA-konferencen. For det

tredje bliver det muligt at få særtilbud på

blandt andet bøger og andre konferencer.

Kort sagt kan KFS som medlemsorgani-

sation være et endnu bedre KFS.

De lokale KFS-foreninger, som storKFS

i Aalborg, Aarhus og København bliver en

del af KFS på landsplan og bliver nu også

formelt betragtet, som en del af KFS’ lokale

arbejde. Er man medlem af disse foreninger,

er man fremover automatisk medlem af den

landsdækkende organisation.

Hvis man ikke er medlem af en lokal-

forening, kan man naturligvis stadig blive

medlem. Det koster 100 kroner årligt. Man

kan fremover melde sig til via hjemmesiden

eller i forbindelse med lejr-tilmelding og

dermed få rabatten med det samme.

Medlemskab er ikke en forudsætning

for at deltage i lejre eller at være en del

af KFS’ øvrige arbejde – eksempelvis som

KFS-iværksætter. Det er således ikke kun

medlemmer, der kan kalde sig KFS’ere. Det

er dog ikke muligt at stemme til besty-

relsesvalg eller at stille op til bestyrelsen,

hvis man ikke er medlem, og så får man

naturligvis heller ikke adgang til de andre

medlemsfordele.

KFS oversætter UncoverDet populære materiale fra Storbritannien, Uncover, bliver oversat til dansk og udgivet af KFS.I opfølgningen på den missionweek, der

i november sidste år blev gennemført i

København, bliver det engelsksprogede

materiale Uncover brugt. Det er et studie-

materiale, hvor kristne studerende kan un-

dersøge, hvem Jesus var, sammen med sine

medstuderende ud fra Lukasevangeliet. Det

er altså et studiemateriale, som er udviklet

til at dykke ned i teksten, for folk, der ikke

nødvendigvis er vant til at læse i Bibelen.

KFS arbejder på en oversættelse, da det

kan benyttes i målsætningsarbejdet med

at udruste 200 KFS-iværksættere. Mate-

rialet benyttes til åbent bibelstudium, og

det ligger dermed i forlængelse af det ene

af de tre indsatsområder i målsætningen,

åbent bibelstudium. De to andre områder er

apologetik og kulturmøde.

Uncover tager fat i seks beretninger fra

Lukasevangeliet, som siger noget om, hvem

Jesus virkelig var og er. Det er lavet som en

efterforskning, hvor målet er at afdække,

hvem Jesus egentlig var med udgangspunkt

i Bibelen. Briterne opfordrer i en præsen-

tationsvideo af materialet til at brænde sin

”plastic-Jesus” og opdage, at Jesus var en

virkelig person.

Materialet, som også er blevet oversat

til norsk, forventes klar inden Påskelejr i

slutningen af marts.

nyheder · 2013 · # 1 · TIL TRO 7

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder

Bed for studenterarbejdet i verden- Bed for TCS Thailand og deres lejr den

23.-25. februar, der henvender sig til

studerende, der færdiggør studierne. ”Vi

ønsker at fokusere på mere dimittend-

arbejde i dette år”, siger generalsekretær

Ong Padipat, ”og holde kontakten til unge

færdiguddannede, rekuttere volontører og

bygge en mere bæredygtig lokal støtte op.

Bed for dette retningsskifte”.

- Bed for Josué Olmedo og for hans ind-

træden i sin nye rolle som generalsekretær

i CECE Ecuador. Bed også for studerende,

som tager til et træningsevent den 2.-3.

marts, om at de må vokse i deres forstå-

else af Bibelen og evangelisation.

- Bed for IFES-staben i Mellemøsten, når

de mødes den 12.-19. marts til refleksion,

planlægning og opmuntring. Må Gud

fastholde og udruste hans medarbejdere

i nåde og visdom til at leve liv i lydighed i

et område, der kæmper med konflikter og

spændinger.

- BCSU (det bulgarske KFS) forbereder sig

til et tre dages evangelisationsfremstød

på Veliko Tarnoyo-universitetet, som løber

af stablen i slutningen af marts. Bed om

at de må få meningsfulde samtaler med

studerende, og at mange må komme til tro.

Gud – hvilken Gud

Den 23. marts skydes påskelejr i gang under

temaet ”Gud - hvilken Gud”. Der er både

mulighed for at sætte et spørgsmålstegn og

et udråbstegn i enden af temaet. Det giver

to forskellige betydninger, og begge disse

perspektiver kommer i spil på lejren.

Dels kan deltagerne forvente at finde

nogle af svarene på spørgsmålet: ”hvilken

Gud?” Altså en fokusering ind på det helt

centrale i den kristne tro, nemlig spørgsmå-

let om, hvem Gud egentlig er? Dels er der

også påskeperspektivet, at Gud selv døde

og opstod for vores skyld – hvilken Gud!

Temaet skal Michael Ramsden, lektor

i apologetik i Oxford, udfolde i bibeltimer

for de videregående studerende samt til

et aftenmøde. Carsten ”Sprint” Korsholm

Poulsen, teolog og undervisningskonsulent,

skal undervise studerende på ungdomsud-

dannelserne.

Becky Pippert vil også være med og skal

holde to fælles møder. Becky Pippert har

været en af hovedkræfterne bag materialet

Uncover, men er i Danmark muligvis bedre

kendt som forfatteren til den populære bog

Ud af Saltbøssen. Herudover skal hun holde

et seminar over to dage, som omhandler

Uncover, som KFS oversætter og udgiver

inden lejren.

Peter Søes, som er sognepræst i Skel-

gårdskirken på Amager vil medvirke til

gudstjenesten søndag, samt til to fælles-

møder. KFS’ generalsekretær, Robert Bladt,

holder afslutningsmødet onsdag.

Netop undervisningen er noget som lejr-

chef og sekretariatsleder, Lars Bjerregaard,

fremhæver som særlig ved denne påskelejr.

”Man vil kunne genkende påskelejr, med

cafémiljøer, mange seminarer og lovsang,

men der har virkelig været meget fokus på

undervisningen i komiteen, så jeg tror folk

vil mærke, at der lagt rigtig mange kræfter i

den del,” forklarer han.

Læs mere og tilmeld dig på www.

paaskelejr.dk.

Årets tema for påskelejren er dobbelttydigt. Det handler både om en undersøgelse af og forundringen over, hvilken Gud vi tror på. Der er blandt andet to engelske gæster på talerlisten.

Påskelejr 2013:

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2013 · # 1 · TIL TRO 9

CREDO Bestsellers 2012I 2012 var Timothy Keller en populær herre, når det gjaldt salget af CREDO-bøger. Se hvilke 10 bøger, der er solgt flest af i 2012, og hvad du muligvis er gået glip af.

FællessangFællessang

2010

Ikke alt der glimrer er GudKeller, Timothy

2012

miniguide til BibelenSejergaard, Jørgen (red.)

2010

Gud for skeptikereKeller, Timothy

2011

De fortabte sønners GudKeller, Timothy

2011

Forsvarlig gudstro?Olsen, Jakob V.

2012

Kan Gud virkelig tilgive alt?Bladt, Robert og Vigilius, Manuel (red)

2012

Gud er ... Find din plads i Guds historieCarson. D.A.

2012

Studieguide til Bibelen I-IIIStibbs, Alan M. (red.)

2004

Ovenlys på mørke dageJensen, Torben (red.)

2012

10

KFS’eren

TIL TRO · # 1 · 2013 · KFS’eren

Et liv på De Sorte BjergeMontenegro eller Crna Gora, som det hedder på deres eget sprog, betyder Sort Bjerg. KFS har udsendt Randi Fuglsang Pedersen, som volontør til landet, og hun skriver her lidt om, hvordan livet er på de sorte bjerge.

Forestil dig Sjælland, bare sat sammen med andre lande, overhove-

det ikke fladt, 15 grader varmere om sommeren og halvt så mange

mennesker; så har du cirka Montenegro. Det er her, jeg bor. Jeg bor i

den anden største by Nikšić, som cirka har 70.000 indbyggere med

omkringliggende landsbyer/forstader/huse. Det vil sige, at jeg kan

gå rundt til alting – men jeg er jo udlænding, så jeg tager en cykel i

stedet. Men kan Montenegro virkelig være så anderledes end Dan-

mark? Ja og nej. I Montenegro går man også på arbejde, handler

ind, besøger sine bedsteforældre, shopper og kalder sig kristen, men

der er en lidt anden mentalitet. Hvis jeg skal prøve at fokusere på

de unge og generalisere, så har de fleste unge boet på værelse med

deres søskende eller forældre det meste af deres liv. Hvis man så

studerer i en anden by, bor man enten på kollegium eller i lejlighed.

Forskellen fra Danmark er bare, at der cirka er halvt så meget plads,

man laver ikke selv mad, og på kollegiet bor man med 1-2 andre.

Fritiden for de unge går med at gå på café med venner, studere,

besøge familie og gå ture. Især café besøg og gåture er noget, man

gør meget. Jeg har aldrig været så meget på café, som jeg har været

her, men en kaffe koster også kun 7 kr. At få aftaler med folk om så

at gå på café er noget for sig. Planlægning er ikke folks stærke side –

man kan faktisk slet ikke købe en kalender ved en boghandler. Så når

en dansker kan planlægge en uge frem, så kan jeg planlægge næste

dag. Hvis det ikke lige ændrer sig.

men hvad laver sådan en KFS-voluntør egentlig i et land som montenegro?Det, det mest handler om, er at være der, hvor jeg er, og være kri-

sten der, hvor jeg er. Alt er relationer, så hele mit arbejde handler

om relationer. Vi går på café, vi går ture i parken, vi spiller spil, og vi

kommer forhåbentligt til at læse i Bibelen og bede sammen. Jeg har

ikke nogen normale dage udover søndag, som har et fast program.

Så det er meget underligt at være væk fra det strukturerede danske

system, hvor man kan regne med, at man kan lave en aftale en uge

frem. Hele studenterarbejdet også er præget meget af det. Du ved,

at der er en lejr en måned før, men du ved ikke, hvem der kommer

med, før dagen inden. Du ved, at der er bibelstudie om aftenen, men

du ved ikke, hvem der kommer, før en halv time efter det aftalte

tidspunkt. Noget af det svære er ikke at blive frustreret, men i stedet

lade Gud bruge det. Det er faktisk lettere at invitere nogen med til

bibelstudie, når man ved, at de ikke har tusind andre planer. Det er

også lettere bare at skrive og spørge om, man skal hænge ud eller

tage på café, eller faktisk bare tage over til personens familie og

drikke saftevand eller kaffe.

Alt i alt, er Montenegro faktisk et dejligt land, og Gud finder på

finurlig vis vej til folks hjerter. Det er vildt, at Gud er over det hele,

og det er vildt, at jeg har måttet være en del af det hernede.

Randi (t.v.) med montenegrinske studerende

I forbindelse med den store Lausanne-kon-

ference i Cape Town i 2010 var der stort fo-

kus på kirkens sociale ansvar i verden. Det

er ikke første gang, der bliver sat fokus på,

at kirken skal gøre noget for de svage i sam-

fundet og ikke blot tage ansvaret for egen

tro og læring. Men der er stadig en spæn-

ding mellem, hvad kirken skal gøre, og hvad

Gud skal gøre.

Læs dette nummer om temaet Social An-

svarlighed og bliv udfordret til, bekræftet i

og/eller klogere på, hvad de kristne gør, bør

gøre og kan gøre for at leve op til sit sociale

ansvar.

Tema:Social Ansvarlighed

12 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

Af Morten Hørning Jensen, lektor på Menighedsfakultetet og hjælpepræst i Aarhus Valgmenighed, mh@teologi.dk

Kristendommens gode budskab handler ikke blot om ord. Der er en tæt og uad-skillelig sammenhæng mellem evangeliet og det deraf følgende ansvarlig for at tage sig af vores medmenneskers dybe nød.

Fattigdom stinkerVidste du, at fattigdom stinker? Seriøst! Så

ækelt og vammelt af urin og bræk, at det

næsten kan trække luften ud af én.

Jeg fandt først ud af det for cirka to år

siden, da jeg under en konference i Sydafri-

ka stod ansigt til ansigt med den håbløse og

livslange fattigdom i en slumby i Cape Town.

Selvfølgelig kendte jeg til fattigdom før, men

åbenbart altid med én sans’ afstand: lugte-

sansen.

Bagefter slog det mig: Hvordan er det

overhovedet muligt at blive 38 år i en ver-

den, hvor halvdelen af jordens børn trues af

fattigdom, før man for første gang lugter fat-

tigdom? Svaret på det spørgsmål er samtidig

problemet for denne artikel: Social ansvar-

lighed var forsvundet ud af min kristne ra-

dar, fordi jeg voksede op i et beskyttet dansk

middelklassehjem og en kirkelig tradition,

der stort set ikke satte verdens nød på dags-

ordenen.

et farligt evangeliumJeg var i Cape Town for at deltage i Lausan-

ne-bevægelsens tredje verdenskonference

om kirkens største udfordringer ved at være

et vidne for verden om Jesus. Kirkeledere fra

hele kloden stod frem og fortalte om deres

situation, og et par dage inde i konferencen

fik jeg pludselig en stærk erfaring af, hvor-

dan min opvækst havde skabt en voldsom

blind vinkel i min forståelse af evangeliet og

efterfølgelsen.

Her mødte jeg kristne, der til dagligt står

til halsen i fattigdom, børneslaveri, etnisk

had og konflikter. Deres samlede vidnesbyrd

var enkelt: Hvis vi blot forkynder evangeliet

om syndernes forladelse uden samtidig at

være i dyb berøring med verdens nød, så bli-

ver vi selv den største hindring for, at men-

nesker møder Jesus. Vores ellers sande ord

bliver kolde og kyniske.

Et evangelium, der ikke forholder sig til

virkeligheden omkring os, er i virkeligheden

et farligt evangelium. Det bliver som sød

glasur, der smøres ud over vores gamle liv,

og ikke som saltet, der trænger ned og for-

vandler. Med enorme konsekvenser til følge.

Sorte svin og kristne kniveÉt eksempel: Rwanda 1994. Landet er et

foregangsland i Afrika, men pludselig giver

dets ene store etniske stamme, hutuerne,

efter for et indestængt had mod den anden

stamme, tutsierne, og i en blodrus nedslag-

ter de ”manuelt” med lange knive 800.000

tutsier på 100 dage. Den virkelige historie

lige under overfladen er, at begge stammer

er kristne stammer. Landet er gennemevan-

geliseret af vestlige missionærer, der i lands-

Hvis vi blot forkynder evangeliet om syndernes forladelse uden samtidig at være i dyb berøring

med verdens nød, så bliver vi selv den største hin-dring for, at mennesker møder Jesus. Vores ellers

sande ord bliver kolde og kyniske.

Social ansvarlighed gror i korsets skygge

artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO 13

by efter landsby har forkyndt syndernes for-

ladelse uden at adressere det dybe racehad.

Ét eksempel mere: USA i 1960erne. I ly af

mørket jages der lørdag aften svin i skovene,

”sorte svin”. Hvide folk, nogle unge, andre

ældre, er på ”jagt”. De fanger et sort svin,

der ryster af skræk og er våd af urin. De gri-

ner, tæver løs og hygger sig. Bagefter klyn-

ger de ham op i et træ. Han dingler, mens

folk fra byen samler sig for at se synet. Så

går de hjem. De skal jo i kirke søndag for-

middag.

Faktisk er dette eksempel så rystende, at

flere hvide amerikanske præster på det se-

neste offentligt har aflagt syndsbekendelse

på vegne af deres kirker, der ikke aktivt stod

op imod racehadet.

Fællesnæveren er den samme: Evange-

liet om Jesus og kirkens mission var blevet

reduceret til forkyndelse af syndstilgivelse

alene. Som en tanke for hovedet uden dyb

forvandling af hjertet og handling med hæn-

derne. ”Glasur-evangeliet”, der ikke så nø-

den i øjnene og kaldte til evangeliets liv og

forvandling. Et farligt evangelium.

Historien om osHvad med os? Vi kan umiddelbart melde hus

forbi med hensyn til sorte svin og kristne

knive, men hvordan ser det ellers ud for os i

balancen mellem hoved, hjerte og hænder?

Jeg tror, vi i nyere tid har en større blind

vinkel, end vi måske er klar over. Både hvis

vi sammenligner os bagud med fx missi-

onsvækkelserne, hvor omsorgsprogrammer

fulgte lige i kølvandet på forkyndelsen, og

hvis vi sammenligner os med evangelikale

kirker verden over, hvor kirkeligt socialt ar-

bejde fylder, så det kan ses på budgetterne.

Jeg tror ”ubalancen” hos os skyldes tre

storme, der de sidste cirka 50 år har samlet

kræfter til en superorkan og skabt en unik

negativ situation hos os. Den ene storm var

den danske velfærdsmodel, der så godt som

udryddede synlig fattigdom. Stanken for-

svandt og – i det store hele – benyttede den

konservative del af kirken lejligheden til at

nedtone det sociale arbejde i Danmark (på

missionsmarken er historien en anden).

Den anden storm var ”isme-stormen”. Jeg

blev for alvor opmærksom på det gennem

Jens Ole Christensens skarpe analyse af KFS’

historie i 50-årsfestskriftet fra 2006, ”Med

en elastiks afstand til trenden”. Med ufor-

færdet selverkendelse viser han, hvordan

trends i vores forkyndelse i virkeligheden

nøje har fulgt tidsånden, blot med en arms-

længdes afstand. Fx blev KFS til som bevæ-

gelse i efterkrigstidens ”isme-tid”. Det trak

forkyndelsen i retning af den skarpe tanke,

da den skulle modgå de andre ”ismer” som

marxismen, modernismen og nihilismen. Fo-

kus flyttede sig fra hjertet og hænderne til

hovedet.

Den tredje storm var den modreaktion,

som vores del af kirken satte i over for den

politiske optagethed, der indtog dagsordnen

i den brede del af kirken i 1950’erne frem

mod alle tiders højdepunkt i 68-hippietiden.

Kristendom blev nærmest defineret som op-

gør mod social undertrykkelse i fx Sydame-

rika og fattigdomsbekæmpelse. Det specifikt

kristne budskab om Jesu død og opstandelse

blev udvekslet med humanisme og politiske

teorier om ’peace, love and harmony’, og

vores del af kirken havde brug for at skille

sig ud fra dette over-fokus på social ansvar-

lighed.

Derfor kunne jeg vokse op med evange-

liet uden at lugte fattigdom! Social ansvar-

lighed var ikke alene strøget af dagsorde-

nen; det blev ubevidst eller bevidst anset for

et farligt emne, der fjernede fokus fra det

egentlige: Hvad Jesus betyder – for mig!

Brændende vision for en ny genera-tionI øjeblikket er dette ved at ændre sig. En

”bølge” af iver for social retfærdighed er

over os. Mødet i Cape Town var ét eksempel;

dette nummer af Til Tro et andet. Vi er ved

en krydsvej, og viljen til en bedre balance

mellem hoved, hjerte og hænder vokser nu

frem som en brændende vision for en ny ge-

neration!

Det rejser spørgsmålet: Hvordan finder vi

en måde at navigere på mellem Guds ger-

ning for os og vores efterfølgelse og omsorg,

14 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

så bølgen ikke blot bliver en ny ubalance?

Her er et bud: Vi kan bruge korsets lod-

rette og vandrette bjælke som et billede.

Forholdet mellem Guds forsoning med os og

vores forsoning med hinanden er som kor-

sets to bjælker: Den lodrette er den længste

og den, der står grundfast i klippen. Den

vandrette hænger på den lodrette og gør så

at sige korset ”effektivt” som instrument.

Som korset er vores tro lodret funderet og

vandret appliceret.

”Lodret” har vi brug for, ikke mindre end

før, at forkynde evangeliet om, hvad Gud har

gjort for os klart og enkelt. Jesus er død i vo-

res sted for vores skyld. Det er et budskab,

der skal modtages og tros, uforskyldt.

”Vandret” har vi brug for, mere end før, at

forkynde evangeliets konsekvenser og ring-

virkninger. Det er ’evangeliets liv’, hvor der

skal handles til gavn for næsten og verden.

Hvad sker der, hvis vi underbetoner en

af siderne? Uden evangeliets lodrette funda-

ment i tilgivelsen og Guds gerning for os, så

bliver vores tro blot en aktivitet. Det bliver

et ”vandret” program. En kirkelig klub til for-

bedring af verden. Og modsat, uden evange-

liets vandrette konsekvens, bliver vores tro

en abstraktion. En ”lodret” teori eller filosofi.

Et tankeeksperiment. En kirkelig klub for de

frelste.

Vi har brug for at holde disse to sider tæt,

og rigtigt, sammen.

Som synden, så frelsenDet er faktisk ikke raketvidenskab, det her.

Evangeliets lodrette og vandrette side svarer

præcis til syndens natur. Syndefaldet havde

sit centrum og udgangspunkt i menneskets

oprør mod Gud. Det var personligt rettet

mod ham, og derfor er genoprettelsens før-

ste og grundlæggende side også nødt til at

være personlig. Den handler om vores for-

hold til Gud.

Men straks derfra spredte syndefaldet

sig ud i alle retninger og påvirkede enhver

dimension af menneskelivet. Adam og Eva

blev fremmede for hinanden og jorden blev

underlagt forbandelse. Derfor må evange-

liets vandrette forsoning også rumme en

genoprettelse af det ødelagte forhold mel-

lem mennesker og i verden. En beskrivelse

af Guds forsonende kærlighed, der ikke om-

fatter den vandrette betydning for forsoning

mellem mennesker tager ganske enkelt ikke

synden alvorligt nok!

Vi er nødt til at forstå Guds frelse og for-

soning præcis så robust og helende, som

syndefaldet var omfattende og ødelæggen-

de.

en rød tråd i BibelenDisse to sider er som en rød tråd hele vejen

gennem Bibelen. I GT følger folkets efter-

givelse af hinandens gæld i jubelåret efter

Guds tilgivelse af folkets synder på den store

forsoningsdag. Hvad Gud gør mod folket

(det lodrette), skal de efterfølgende spejle

på hinanden (det vandrette). Igen og igen

kræver Gud beskyttelse af den svage, enken,

den faderløse og fremmede.

Centralt i Jesu budskab står ”det dobbelte

kærlighedsbud” om, at vi skal elske Gud (det

lodrette) og vores næste som os selv (det

vandrette). I Fadervor lærer han os at bede

Gud om at forlade os vor skyld, ”som vi for-

lader vore skyldnere”. Det lodrette er model

for det vandrette.

Paulus skriver det samme. Igen og igen

udstrækker han nådens betydning fra, hvad

Gud har gjort for os til, hvad vi skal gøre med

hinanden. Tilgivelse, omsorg og etnisk forso-

ning er alt sammen direkte konsekvenser af

evangeliet om Jesus’ omfattende betydning

og genoprettelse.

Eller prøv engang at læse Første Johan-

nesbrev. Læg mærke til, hvor direkte og ube-

sværet Johannes klart og stærkt beskriver

Jesu død som et sonoffer for vores synder og

straks efter applicerer det på kærligheden

mellem os. ”Den, der har jordisk gods og ser

sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for

ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive

i ham?”.

Balance-tjekDer er en bølge over os i øjeblikket, og det

er tid til et balance-tjek. Lever og forkynder

vi et evangelium, der er robust nok lodret

og vandret? Bibelens hele evangelium – det,

der rummer, proklamerer, lytter, redder,

frelser, helbreder, tilgiver, lindrer, trøster og

forsvarer? Eller har vi blot valgt vores eget

”lodrette” udsnit af evangeliet?

Social ansvarlighed er ganske enkelt ikke

en option eller særlig arbejdsgren i kirken.

Det er med Timothy Kellers ord et ”uafven-

deligt tegn på sand, ægte kristendom” (Ge-

nerous Justice, s. 189). Det er at træde ind i

Guds mission for verden, der har sit centrum

og lodrette fixpunkt i Guds forudgående til-

givende gerning, hvorudfra hans genopret-

telse af al syndens ødelæggelse spreder sig.

Social ansvarlighed gror altså i korsets

skygge. Dér, hvor hjertet rammes af en dyb

glæde af evangeliets nerve – at ”han elskede

os først” – så vi efterfølgende ikke blot el-

sker ”med ord eller tunge, men i gerning og

sandhed”.

Cape Town-erklæringenEfter Lausanne-bevægelsens møde i Cape

Town blev der udsendt en erklæring til ver-

dens kirker om kaldet til at være i mission

i dag. Det rummer en stærk udfordring til

at tænke kirkens sociale ansvarlighed igen-

nem. Læs mere om mødet i Cape Town og

hent erklæringen i PDF eller mp3 her: http://

lausanne2010.eftertanke.dk/om/.

Social ansvarlighed er ganske enkelt ikke en op-tion eller særlig arbejdsgren i kirken. Det er med

Timothy Kellers ord et ”uafvendeligt tegn på sand, ægte kristendom”.

15artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

Af lektor i Det Nye Testamente ved Dansk Bibel-Institut, Torben Kjær, tk@dbi.edu

Bibelen fortæller, at den, der tror, skal frelses. Samtidig taler Bibelen om, at vi skal gengældes efter vores gerninger. Det er en udfordring at forene bibelens tale om tro og gerninger, men det lader sig gøre, når vi ser nærmere efter.

I dette nummer af Til Tro er der sat fokus på

relationen mellem mennesker: Om vort an-

svar, praksis og livsstil. Dette samler vi ofte

under rubrikken: gerninger. I denne artikel

skal vi også fokusere på gerninger, men vi

skal se på dem i forhold til Gud og i forhold

til vores frelse. Hvor er det, at gerningerne

kommer ind, når det gælder det frelsende

forhold til Gud? Og er det ikke sådan, at Pau-

lus og Jakob er uenige, hvad dette angår?

af nåde og ved troBibelen lærer os, at vi bliver frelst af nåde

og det vil sige af ufortjent kærlighed. Vi for-

tjener ikke at blive frelst. Vi kan hverken er-

hverve frelse ved noget, vi gør, eller optjene

til vores frelse ved noget, vi gør. Frelsen er

ufortjent. Det sker på grund af Guds kærlig-

hed, og det er en kærlighed, vi ikke kan gøre

krav på. I Efeserbrevet kapitel 2, vers 8-9 står

der:

For af den nåde er I frelst ved tro. Det skyl-

des ikke jer selv, gaven er Guds.

Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal

have noget at være stolt af.

Frelsen er en gave. Den formidles til os ved

tro, idet troen er den tillid, der modtager

evangeliet, der bringer Guds frelse. Troen er

som den tomme hånd, som Gud lægger sin

gave i. Når Paulus præciserer, hvad det er for

en tro, der modtager frelsen, betoner han

stærkt, at det er troen alene, der modtager

frelsen. Det er en tro uden gerninger. Paulus

adskiller tro og gerninger og betoner genta-

gende gange, at vi ikke erklæres retfærdige

på grund af lovgerninger, men ved tro på

Jesus Kristus. Eksempelvis i Galaterbrevet

kapitel 2, vers 16:

Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres

retfærdigt af lovgerninger,

men kun ved tro på Jesus Kristus, har også

vi sat vores lid til Kristus Jesus

for at gøres retfærdige af tro på Kristus og

ikke af lovgerninger.

For af lovgerninger vil intet menneske blive

retfærdigt.

Jeg ville foretrække at oversætte ”gøres ret-

færdige” med ”erklæres retfærdige”, fordi

det da bliver klart, at Gud erklærer os ret-

færdige.

RetfærdiggørelseGuds frelse beskriver vi ofte som retfærdig-

gørelse, og med dette mener vi, at Gud erklæ-

rer os retfærdige. Denne retfærdighed har

som sit grundlag Jesu liv og Jesu død i stedet

for os. Retfærdigheden er opfyldelse af Guds

bud, og Jesus er den eneste, der har opfyldt

Guds bud (Romerbrevet kapitel 5, vers 18-19

og Galaterbrevet kapitel 4, vers 4-5). Han har

i vort sted levet det fuldkomne og retfærdige

liv. Hans retfærdighed overføres til os. Jesus

har også i vort sted sonet verdens synd, så at

synden og skylden er udslettet (Romerbre-

vet kapitel 3, vers 24-25). Derfor kan retfær-

dighed skænkes til os. Vores retfærdighed er

Gerningernes paradoks

16 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

en fremmed retfærdighed, for den er Kristi

retfærdighed, og retfærdigheden kommer til

os i evangeliet (Romerbrevet kapitel 1, vers

16-17). Vi modtager den i tro, og når det gæl-

der modtagelsen, spiller gerningerne ingen

rolle. Vi erklæres retfærdige ved troen alene

og uden gerninger (Galaterbrevet kapitel 2,

vers 16 og Efeserbrevet kapitel 2, vers 8-9).

DomRetfærdiggørelse betyder, at vi i troens øje-

blik erklæres retfærdige og modtager Kristi

retfærdighed. Det sker ved troen alene. Men

når vi vender opmærksomheden mod Guds

dom ved genkomsten, så ser billedet helt an-

derledes ud. Vi hører om en dom, der er efter

gerninger. Jesus siger i Matthæusevangeliet

kapitel 16, vers 27:

For Menneskesønnen skal komme i sin fa-

ders herlighed sammen med sine engle,

og da vil han gengælde enhver efter hans

gerninger.

Det handler om den endelige dom. Den er

universel og vil ramme enhver, og den har

form som en gengæld. Dommen er efter

gerninger. I beskrivelsen af den store dom i

Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31-46

hører vi samme. Jesus beskriver den ende-

lige dom ved sin genkomst, og den består i

en adskillelse af menneskeheden i to grup-

per. Dommen er efter gerninger, og folkene

dømmes ud fra, hvad de har gjort for disse

mine mindste brødre (vers 40), og det er

mod nødlidende kristne. Hvad de har gjort

mod de kristne, har de gjort mod Jesus (vers

40). Paulus skriver om det samme i Romer-

brevet kapitel 2, vers 6:

Han vil gengælde enhver efter hans gernin-

ger.

Det handler om den endelige dom. Den er

universel, og den er efter gerninger. Dette

udfolder Paulus så i vers 7-11. Dette er kun

et udpluk af skriftsteder fra Det Nye Testa-

mente, der beskriver en dom efter gerninger.

Gerningernes funktion i dommenVi har set, at vi erklæres retfærdige af nåde

og ved tro alene, og at den endelige dom

er i overensstemmelse med vore gerninger.

Spørgsmålet er nu, hvordan vi skal forene

disse to tankerækker. Det gør vi bedst ved

at se på gerningernes funktion i dommen. I

Det Nye Testamente har gerninger ofte den

funktion, at de er ydre og synlige kendetegn

(fx Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 16-

20). Det gælder også i denne sammenhæng.

Gerninger er troens ydre og synlige kende-

tegn. De er vidnesbyrd om, at troen til stede.

De manglende gerninger eller syndige ger-

ninger er et vidnesbyrd om, at vantroen er til

stede. Den endelige dom er en åbenbaring,

og derfor trækkes gerningerne frem som

domskriteriet, for de åbenbarer, om troen

eller vantroen findes i et menneske. At dom-

men er efter gerninger betyder da, at ger-

ningerne bevidner, at den tro findes, der har

modtaget frelsen af Guds hånd som en gave

og af nåde. Når vi forstår, at gerninger er

troens kendetegn, kan vi forene de to tanke-

rækker, og da er der ikke nogen modsigelse.

Det måske mest kendte eksempel på en

sådan dom efter gerninger er nok Jakobsbre-

vet kapitel 2, vers 14-26. Her skriver Jakob

tilsyneladende det stik modsatte af Paulus.

Jakob konkluderer i vers 24:

I ser altså, at mennesket bliver gjort retfær-

dig af gerninger, og ikke af tro alene.

Men også i denne sammenhæng er gernin-

gerne kendetegn. Det ser vi tydeligt i vers 18,

hvor Jakob siger udfordrende:

Vis mig da din tro uden gerninger, så skal

jeg med mine gerninger vise sig min tro.

Jakob bruger altså helt bevidst gerninger

som troens ydre og synlige kendetegn, og

det er i den betydning, at han kan skrive, at

et menneske erklæres retfærdig af gernin-

ger, nemlig i den forstand at retfærdigheden

modtages i troen (se vers 23), og at gernin-

ger bevidner troens eksistens. Dette bekræf-

tes også i kapitel 2, vers 23, hvor han citerer

fra Første Mosebog kapitel 15, vers 6:

Abraham troede Gud, og det blev regnet

ham til retfærdighed.

Også hos Jakob bliver vi erklæret retfærdige

ved tro.

Noget nyt og noget gammeltVi modtager retfærdighed af nåde og ved tro

gennem hele livet, og denne retfærdighed

er en hel retfærdighed. Gud erklærer os helt

og fuldkomment retfærdige, og den gælder

i forhold til Gud. Men ser vi på os selv som

kristne, er vi en blanding af noget gammelt

og nyt. Gud har skabt noget nyt og fuldkom-

ment i os. Vi har fået en ny og hellig natur,

men samtidig rummer vi stadig synd i os,

som præger følelser, tanker og handlinger.

Derfor oplever vi i vores liv, at det nye sæt-

ter sig igennem i os, og at vi har kærlighed,

og at vi bærer troens frugt, samtidig med

at vi også viser vores medfødte egoisme og

bærer syndens frugt. Som kristne er vi et

blandingsprodukt. Men når det gælder den

fortsatte egoisme og den fortsatte synd i vo-

res liv, så fordømmer den os ikke. For vi er

i Kristus, og når vi er i troens forening med

ham, så rammer fordømmelsen os ikke. Ro-

merbrevet kapitel 8, vers 1:

Så er der da nu ingen fordømmelse for dem,

som er i Kristus Jesus.

Vi kan hverken erhverve frelse ved noget, vi gør, eller optjene til vores frelse ved noget,

vi gør. Frelsen er ufortjent. Det sker på grund af Guds kærlighed, og det er en kærlighed,

vi ikke kan gøre krav på.

Gerninger er troens ydre og synlige kendetegn. De er vidnesbyrd om, at troen til stede. De mang-

lende gerninger eller syndige gerninger er et vidnesbyrd om, at vantroen er til stede.

17interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

Gud og Danmark – bevares!

Kristendommens rolle i samfundet er omdiskuteret. ”Mindst muligt” er svaret, hvis du spørger de mange, med henvisning til århundreders religionshistorie. Erik Bjerager hører dog til dem, der med dronningen stadig ønsker ’Gud bevare Danmark’. Til tro spørger hvorfor.

Af Stefan Østergård Jensen

I vores bugtede bakker og dale tillægges reli-

gionen sjældent en positiv betydning for kul-

tur og samfundsudvikling. Korstoge, inkvisi-

tioner og hekseprocesser kan fremhæves

som dårlige eksempler på sammenblanding

af kristendom og magt. De færreste kan hu-

ske, hvad den der kristne kulturarv egentlig

skulle dække over. Det er straks noget lettere

at sige, hvad den i hvert fald ikke omfatter,

såsom hovedtørklæder. Til gengæld meget

gerne flæskekød.

VærdileverandørErik Bjerager holder dog gerne fanen højt

for kristendommens positive betydning for

historien og den fortsatte udvikling af vo-

res kultur og menneskesyn. ”Vi bliver nødt

til at forstå, hvor stor en betydning, kristen-

dommen har. Den skal anerkendes som en

meget vigtig værdileverandør til det danske

samfund”, siger han til mig en eftermiddag,

hvor jeg fik lejlighed til at tale med ham. En

pointe, han gerne står på mål for blandt an-

det gennem sit arbejde som ansvarshavende

chefredaktør og administrerende direktør

for Kristeligt Dagblad.

”Især efter 11. september har der været

en tendens til, at man fokuserer på religion

som konfliktskaber. Og så siger man, at løs-

ningen er, at man neutraliserer samfundene

for religionen, så vi alle kan leve i et stort

hvidskuret og religionsrent samfund. Og så

i øvrigt hver især dyrke den religion og den

gud, som vi mener at have lyst til. Det er i

mine øjne en fuldstændig urealistisk måde

at tænke på, men ikke desto mindre meget

fremherskende blandt politikere.”

I bogen ”Gud bevare Danmark” (2006)

beskriver Erik Bjerager sekulariseringen og

gør op med, hvad han opfatter som misfor-

ståede opfattelser af religionens betydning

for Danmark. ”Religion er ikke bare noget,

der foregår inde i ens hoved, bag hjemmets

fire vægge eller i en kirke. Det vedrører også

vores værdier, vores måder at agere på og i

sidste ende vores måde at indrette samfund

på.”

Globalt set er intentionen om at margina-

lisere al religion i samfundslivet da også kun

en regional tendens, påpeger han. ”Vi lever

på en måde i en værdilomme her i Europa,

18 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · interview

og i særdeleshed i Skandinavien. Men uden

for Europas grænser – overalt i verden spiller

religion en stor rolle. Under præsidentvalget

i USA kan ingen af de to kandidater tænkes

at blive valgt, hvis ikke de sagde, de troede

på Gud. Kristendommen – og islam – vinder

frem i Afrika og i Asien. Hele konflikten i

Mellemøsten kredser sig jo på mange måder

om det religiøse.”

Kristendommens bidrag?Hvad er det så konkret ved kristendommen, der

har været så vigtigt for udviklingen af vores

kultur og samfundsform?

”Jeg tror blandt andet, det er det, at vi i

kristendommen er lige for Gud. Den ligheds-

forståelse fører til, at vi også er lige for lo-

ven, og at vi hver har en stemme, som tæller

lige meget. Det har ført til en opfattelse af,

at vi alle skal deltage i at bestemme i det her

samfund. Kristendommen spiller i mine øjne

en særlig rolle for, at vi har fået de liberale

demokratier.”

Men vores demokratiske værdier, kan de

ikke lige så meget skyldes bidrag fra mere

verdslige strømninger i filosofien?

”Jo, det mener jeg også er rigtigt. Jeg tror,

at oplysningstiden har spillet en utrolig stor

rolle i vores samfundsskabelse. Jeg tror bare

ikke, at oplysningstiden i 1700-tallet kunne

have fundet sted uden reformationen i Euro-

pa i 1500-tallet”, siger Erik Bjerager, men

understreger dog, at man ikke bare kan lave

slutningen, at demokratiet skyldes kristen-

dommen. ”Den katolske kirke og andre dele

af kirken var modstandere af demokratiet.

Også Grundtvig var dybt skeptisk over for

demokratiet, lige indtil han blev demokrati-

ets forkæmper.”

en kreativ kulturHan uddyber kristendommens betydning

for udviklingen af vores frie samfund, ved

at sammenligne med islam. ”Jeg mener, kri-

stendommen er en langt mere dynamisk reli-

gion end islam. Vi har ikke bare én beretning

om Jesus; vi har fire forskellige beretninger.

Og den beretning skal ydermere udlægges af

et uendeligt antal præster hver eneste søn-

dag. Og så opfordres enhver kristen til at gå

ind i sin egen søgen efter en forståelse af,

hvad Guds åbenbaring betyder – man opfor-

dres ikke blot til ’underkastelse’, som ordet

islam jo betyder. I den dynamik opstår der

en kultur, en kreativitet, som har betydet, at

alle kristne forskere op igennem historien

havde en forestilling om, at de skulle ud-

forske skaberværket for at åbenbare Guds

herlighed. Denne dynamik opleves ikke i den

muslimske verden. Der har man teksten gi-

vet, man skal lære den udenad, og man skal

Religion er ikke bare noget, der foregår inde i ens hoved, bag hjemmets fire vægge eller i en kirke. Det vedrører også vores værdier, vores

måder at agere på og i sidste ende vores måde at indrette samfund på.

19interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

underkaste sig Gud og gøre tingene på nogle

helt bestemte måder.”

Det er dog ikke blot religionens opgave

som sådan at være kulturskabende, påpeger

Erik Bjerager. ”Det er ikke kristendommens,

eller religionens, rolle, at forme værdierne i

et samfund. Men jeg konstaterer, at den gør

det. Den har først og fremmest det person-

lige aspekt – det som man i nogle kirkelige

kredse kalder frelsesperspektivet – og det at

man som enkeltmenneske finder en livsme-

ning. Samtidig er der så troens afsmittende

betydning på de bærende værdier i samfun-

det – det at kristendommen er og har været

værdileverandør til samfundet.”

Kristendommens mentalhygiejniske betydningNuvel, kristendommen har medvirket til

vort lands demokratiske udvikling. Men i

dag tager samfundet sig af de svage, de fær-

reste identificerer sig med kristendommen

og troen handler jo først og fremmest om

den enkeltes forhold til Gud, hvilket gør det

vanskeligt at argumentere for kirken og kri-

stendommens særstatus i dag. Erik Bjerager

mener dog, at den kristne inspiration fortsat

er afgørende for vores samfund.

”I de gudløse samfund – samfund, som

ikke anerkender en instans over en selv – er

der en tendens til, at man ophøjer noget an-

det til det guddommelige. Det politiske får

en næsten sakrosankt betydning, og bliver

i sin værste form nærmest fundamentali-

stisk.”

”Jeg er en stor tilhænger af menneske-

rettigheder, som jeg går ud fra, de fleste

forstandige mennesker er”, fortsætter han.

”Men svagheden ved rettighedstækningen

er, når den udvikler sådan en rettighedskul-

tur, hvor rettighederne antager en næsten

religiøs rolle. Jeg tror, at kristendommen har

en mentalhygiejnisk betydning for et sam-

fund. Det er rigtig godt at have en syndsbe-

vidsthed i et samfund; at man hele tiden ved

sig mindre end det, der er større end en. At

vide sig mindre end Gud. Det kan forhindre,

at man vokser ovenud af sig selv. Det er en

farlig tendens, hvis vi fuldstændig kapper

forbindelsen til rødderne, til den kilde som

nærede vores samfund.”

For sent?Spørgsmålet er så, om ikke sekulariseringen

allerede er nået så vidt, at kristendommens

betydning udviskes. Jeg spørger derfor til,

hvordan Erik Bjerager ser udviklingen siden

2006, hvor han skitserede sekulariserings-

tendensen i sin bog.

”Hm, jeg ser desværre min bog som tæt

på at være profetisk. Jeg synes på mange

måder kun, det er blevet værre. Jeg vil næ-

sten sige, at jeg som kristen på nogle områ-

der føler mig som tilhørende en minoritet.”

Men kan og skal vi gøre noget ved det? Skal

vi med vold og magt forcere den fortsatte ind-

flydelse for de kristne værdier igennem?

”Nej vi skal jo under ingen omstændighe-

der gøre det med vold og magt, i hvert fald.

Vi må gå ind på de vilkår, der er i det danske

samfund. Og her taler vi os til rette og ar-

gumenterer, og så må de bedste argumenter

vinde.”

Kirke og statI ”Gud bevare Danmark” argumenterer Erik

Bjerager for en skarpere adskillelse mellem

kirke og stat, bl.a. ved at give kirken sin egen

forfatning og ledelse, så det ikke længere er

Folketinget, der skal lovgive om kirkens for-

hold. Siden er han dog blevet mere tøvende

i det spørgsmål.

”Jeg er modstander af, at man adskil-

ler stat og kirke. Jeg er helt med på, at man

med en teologisk funderet holdning kan ar-

gumentere for en adskillelse af stat og kirke,

men jeg tror, at adskiller man stat og kirke, så

sætter man turbo på sekulariseringen i sam-

fundet. Så får man privatiseret kristendom-

men på en måde, som jeg vil anse for at være

meget uheldig. Man vil få en kirkeledelse,

som begynder at udtale sig på kirkens vegne,

og en masse mennesker vil være uenige og i

stigende grad ikke føle sig hjemme.”

”Det har altid været en del af kirkens

natur at være dybt engageret i samfundet i

forsvaret for de mennesker, som Jesus næv-

ner i bjergprædikenen – alle de der ikke har,

alle de der er udstødte og fattige. Og jeg sy-

nes faktisk, det er en pligt for kirken at være

særligt engageret i at hjælpe dem. Men jeg

tror ikke på en politiserende kirke. Kirkens

samfundsengagement skal mere ligge på det

etiske område, altså i spørgsmålet om hvad

der er rigtigt og forkert.”

Omvendt mener Erik Bjerager dog heller

ikke, at den nuværende kirkeordning er hold-

bar. ”Vi har lige været igennem en fase, hvor

vi har haft en kirkeminister, der ikke har re-

spekteret den traditionelle, fine balance, der

ellers har hersket mellem stat og kirke”, siger

han med henvisning til de såkaldte homovi-

elser i folkekirken. En beslutning, der blev

påduttet kirken ovenfra, hvorved man brød

traditionen for, at regeringen og Folketinget

blander sig mindst muligt i folkekirkens teo-

logiske anliggender. ”Og hvad gør man, hvis

politikerne i stigende grad begynder at op-

fatte folkekirken som en partipolitisk kamp-

plads, som der har været flere eksempler på

de senere år? Altså kan folkekirken holde til

det? Det mener jeg ikke, den kan.”

Nej, så er vi jo sådan set tilbage ved kors-

togene og de andre gode eksempler på, at

magthavere spænder kristendommen for

egne politiske stridsvogne. Fristelsen er vel

den samme for fremtrædende personer til

alle tider: At bruge Guds, eller et andet su-

verænt, navn til at velsigne og forbande for

egen vindings skyld – og Gud bevare os fra

det.

Det har altid været en del af kirkens natur at være dybt engageret i samfundet i forsvaret for de men-nesker som Jesus nævner i bjergprædikenen - alle

de der ikke har, alle de der er udstødte og fattige.

20 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

Hvordan forholder man sig til en tigger i et

velfærdssamfund? Staten tager sig af hans

basale økonomiske behov. Behøver jeg så

forholde mig til dem?

Det kræver et omhyggeligt oversættel-

sesarbejde at anvende Jesu ord om barm-

hjertighed til vore dages samfundsforhold.

Vi lever i et samfund med et vidt forgrenet

velfærdssystem; hans ord er talt ind i et sam-

fund med en organiseret almisseordning,

hvor den fattige var afhængig af spontane

gaver og personlig godgørenhed. Jesu etik

rækker ud over begge forsøg på at institutio-

nalisere barmhjertigheden.

almissesystemetDer var to slags almisser på Jesu tid: ”Kistens

gaver” var den almisse, der blev lagt i syna-

gogens offerkiste for byens fattige; ”skålens

gaver” var det, der blev lagt i tiggernes skåle

rundt omkring i byen. Hver by havde offi-

cielle almisseuddelere, som havde til opgave

at sørge for, at de indsamlede midler blev

fordelt til dem, der havde behov for dem.

Mosebøgerne foreskriver forskellige måder,

hvorpå de fattiges behov skal imødekom-

mes af de mere velstillede. En del af tienden

skulle fx tilfalde de fremmede, faderløse og

enkerne (Femte Mosebog kapitel 14, vers

28-29). Det var altså ikke bare spontan god-

gørenhed, som skulle sikre at de fattige fik

mad og tøj på kroppen. Men private, spon-

tane gaver var tænkt med som en væsentlig

del af fattigdom. Der var med andre ord et

almissesystem, som skulle sikre, at de fattige

fik til livets opretholdelse.

Når Jesus spørger den blinde ved Jeriko

eller den lamme ved Bethesdas Dam, om de

vil være raske, så er det ikke indlysende, at

de ville være interesserede i helbredelsen,

da det meget vil kunne afskære dem for ret-

ten til at tigge og modtage almisser.

VelfærdssystemetDer er naturligvis stor forskel på at være

et udsat menneske i et samfund, hvor man

er afhængig af andres godgørenhed, og et

samfund, hvor staten varetager borgeren

grundlæggende materielle behov. Gennem

velfærdsstatens skattesystemet sker der

en omfordeling af goderne, så borgeren

Barmhjertigheden lader sig ikke institutionalisere

Det er en del af barmhjertighedens væsen, at den udfordrer de grænser, samfundet sætter mellem dem, man er forpligtet på, og dem, som står uden-

for fællesskabet.

Af præst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen, nielsnymann@yahoo.com

Jesus viste om nogen barmhjertighed over for de mennesker, han mødte, og hans kærlighed bestod ikke kun af ord, men også i aktiv handlen. Det danske vel-færdssamfund tager sig i høj grad af nutidens fattige, men systemet har sine be-grænsninger. Dermed er barmhjertighedens udfordring også aktuel anno 2013.

21artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO 21

kommer til at ”yde efter evne og nyde ef-

ter behov.” Principielt skulle det ikke være

nødvendigt for nogen at stå med hatten i

hånden. Set fra en samfundsmæssig betragt-

ning er det et fremskridt, som giver grund til

både taknemmelighed og undren.

Jesu etikMen set i lyset af Jesu gudsrige-etik er det

langt fra tilfældet, at velfærdsmodellen lø-

ser den opgave, vi står over for i mødet med

mennesker, hvis liv eller identitet er truet.

For det første er der spørgsmålet om alle

dem, som befinder sig uden for velfærds-

staten, fordi de lever i mindre privilegerede

dele af verden, eller fordi de befinder sig i

landet, men uden lovligt ophold. Velfærds-

staten kan kun opretholde sin høje standard

ved at skabe en veldefineret grænse mellem

dem, der er indenfor, og dem, der er udenfor.

For det andet er spørgsmålet, om den man-

gel på relationer, der kan følge med ydelser

fra en upersonlig stat, ikke fratager modta-

geren en anledning til taknemmelighed.

Tag fx lignelsen om den barmhjertige

samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10,

vers 25-37), som har til formål at besvare

spørgsmålet om, hvem min næste er. En af

pointerne i svaret er, at begrebet ’næste’

ikke er bundet op på etnicitet eller kulturel

samhørighed. Samaritaneren stod uden for

det fællesskab, der forstod sig selv ud fra

templet i Jerusalem som centrum. Han var,

set med gældende standarder, ikke en næ-

ste, men en fremmed der ganske vist skulle

behandles ordentligt, men som man ikke var

forpligtet på at vise samme omsorg som sin

landsmand. Denne pointe bliver så meget

mere pointeret ved, at det er samaritaneren,

som udøver den næstekærlige gerning. Det

er en del af barmhjertighedens væsen, at

den udfordrer de grænser samfundet sætter

mellem dem, man er forpligtet på, og dem,

som står uden for fællesskabet.

Eller tag lignelsen og den rige mand og

Lazarus (Lukasevangeliet kapitel 16, vers 19-

31). Der står, at Lazarus lå ved den riges port

fuld af sår. Vi må forestille os et hus, som er

omgivet af en mur, og at porten altså er gen-

nemgangstedet fra den rige mands private

bolig til byen. I anden del af lignelsen får vi

et negativ af dette billede: Lazarus ligger i

Abrahams skød, mens den rige mand pines

i dødsriget. Og når den rige beder Lazarus

komme over og læske hans læber svarer

Abraham, at ”der er lagt en dyb kløft mellem

os”, så ingen kan passere fra det ene sted til

det andet. Der er en symmetri mellem de to

dele af lignelsen: Den mur, som den rige har

bygget for at holde de fattige ude, svarer til

den afgrund, der i evigheden skal holde ham

selv ude fra livet. Med andre ord: De mure, vi

bygger op for at sikre vores velfærd og lykke

mod dem udenfor, vil før eller siden vise sig

at være fængselsmure, der holder os ude fra

det virkelige liv. Det er murens indre logik.

Med disse to billeder står det klart, at

Jesu etik ikke bare forudsætter almissesyste-

met, men også udfordrer og overskrider det.

Selv om Jesus levede i en tid, hvor almisser

var måden at forholde sig ansvarsfuldt til

andres fattigdom, sigter hans etik mod en

retfærdighed, som i sidste ende vil gøre et

sådant system overflødigt. Det centrale tema

i begge lignelser er, at barmhjertigheden vi-

ser sit værd i mødet med mennesker, der be-

finder sig på grænsen af fællesskabet.

Oversat til vor tids vilkår er udfordringen

at være opmærksom på dem, der ikke har

krav på vores opmærksomhed. At lade os

forsinke af det menneske, vi møder på vo-

res vej. For ved at vise opmærksomhed og

ved lade os forsinke, anerkender vi det andet

menneskes tilstedeværelse og giver det den

plads, det skal have.

Kan kirkens institutionaliseres?Tidligt i velfærdsstatens historie var kirken

på vagt over for alle de nye områder, hvor

staten gik ind og overtog funktioner, som

kirken tidligere havde varetaget. Senere gik

det sådan, at kirkens diakonale talsmænd

kritiserede staten, hvis den ikke levede op

til sin forpligtelse over for særlige udsatte

grupper. Måske opgaven for os som kirken i

dag er at gå ind i den opgave, som ikke kan

institutionaliseres, og som staten derfor i sa-

gens natur ikke kan varetage, nemlig at være

et tilstedeværende menneske.

En af de største menneskelige udfordrin-

ger i vores samfund i dag er ensomhed. En

stor del af de bisættelser, jeg får som præst

på Vesterbro, er kommunale bisættelser,

hvor der ikke har været nogen efterladte,

som ville eller kunne stå for det. Det er ikke,

fordi de ikke har fået tilbudt hjælp fra sam-

fundet både i form af økonomisk bistand og

omsorgsarbejde. Deres fattigdom ligger i

manglen på relationer. Der er noget ved en-

somheden, som ikke tillader en organiseret

samfundsmæssig løsning. Det gør en meget

stor forskel, om de mennesker, der kommer

og besøger en, er betalt for at gøre det, eller

om der er nogen, som kommer på eget ini-

tiativ. Vi skal bestemt ikke undervurdere det

omsorgsarbejde, som udføres gennem sta-

ten, eller de mennesker som udfører dette

arbejde i vores samfund. Men det er min for-

nemmelse, at der er en form for fattigdom i

relationer, der er immun over for den slags

ydelser.

Opgaven er for mig at se ikke først og

fremmest at organisere besøgstjenester, selv

om organisering ofte kan være en hjælp.

Men opgaven er på en gang mere udfordren-

de og mere elementær end det: Det handler

om at være opmærksomme på de menne-

sker, vi møder på vores vej, og være villige til

at lade os forsinke af dem. I dette perspektiv

er det ikke mødet med tiggeren på gaden,

som er den afgørende situation, men de flyg-

tige berøringer med de stille eksistenser, der

gemmer sig i lejlighederne eller korte møder

med de evigt travle, som ikke finder ro til at

bygge relationer.

Måske opgaven for os som kirke i dag er at gå ind i den opgave, som ikke kan institutionaliseres, og

som staten derfor i sagens natur ikke kan varetage, nemlig at være et tilstedeværende menneske.

22 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · interview

Den simple vej

Af forstander på LTC, Nic Skjøtt, nic@kfs.dk

I sommers havde jeg fornøjelsen af at møde

Shane Claiborne og tage en snak med ham

om det fællesskab, han er den del af, og den

måde, han lever på. Som optakt til mødet

med Shane havde jeg læst hans bog, ’Den

uimodståelige revolution’, og både læsnin-

gen af den og mødet med ham var meget in-

spirerende og udfordrerne. Shane Claiborne

bor i den nordlige del af Philadelphia, USA,

i Kensington, som er et af de fattigste områ-

der af byen, hvor han er en del af et fælles-

skab, der kalder sig The Simple Way. Shane

har selv været med til at starte fællesskabet

i 1998 sammen med seks andre studerende,

og siden hen er det vokset, så der nu er flere

hundrede mennesker, som er en del af det

eller i daglig kontakt med The Simple Way.

Jeg stillede Shane en række spørgsmål

for bedre at forstå ham og det fællesskab,

han har været med til at starte op.

Hvordan vil du beskrive det fælles-skab du lever i? ”The Simple Way er en non-profit bevægelse,

som holder til i et tidligere industri område,

der nu er meget fattigt, da mange af virk-

somhederne har flyttet deres fabrikker til

udlandet eller har måttet lukke på grund af

krisen. Området er kendetegnet ved mange

forladte bygninger, stor kriminalitet og men-

nesker, som lever på bunden af samfundet.

Vi bor tæt sammen i nogle små huse, som vi

har sat i gang og lever af det, vi selv kan pro-

ducere, og det, som folk vælger at give os.

En del af visionen for vores fællesskab er

at være med til at bringe liv og håb ind i det,

der er dødt. Det handler både om det rent

fysiske, om selve nabolaget, men det hand-

ler også om menneskers liv, og meget af det

sker gennem det, at vi er til stede i nuet. Det,

at vi bor sammen og lever sammen, skaber

rum for, at det kan ske. Vi begynder hver dag

med en bøn, der siger, ’Gud, helbred alt der

er ødelagt i vores liv, i vores gader, i vores

verden.’ og så tror vi på, at vi alle har en rolle

at spille i det.

Det er meget forskellige mennesker, som

er en del af The Simple Way. Nogle har boet

i nabolaget hele deres liv, andre er flyttet til

for at være en del af fællesskabet. Vi ejer

efterhånden cirka 12 huse i området, som vi

har sat i stand, og som bliver brugt til for-

skellige formål. Vi har egentlig ikke et ønske

om at eje en masse, men forsøger at give

det, vi har, tilbage til dem i samfundet, som

har mest brug for det. Vi laver forskellige ak-

tiviteter for dem, der bor i nabolaget som fx

lektieværksted, sunde fritidsaktiviteter for

børnene, bygger haver og parker i området

og holder aftenmøder, hvor vi diskuterer de

ting, der rører sig i nabolaget.

På en typisk uge vil jeg være med til at

samle mad ind til fattige og videregive det

til dem, hjælpe unge, der kommer i vores

hjem med lektier eller andet, arbejde i en af

vores haver eller med noget andet, som er

med til at forny nabolaget. Og så vil jeg tage

mig af de behov, som opstår. For mig fore-

går livet ofte ikke i det planlagte, men i det

der opstår mellem det, vi har planlagt, eller

det, som afbryder det, vi har planlagt. Det

er når der midt i noget andet bliver banket

på døren, og der udenfor står et menneske,

som har virkelig brug for hjælp. Jeg forsøger

at efterlade tidsrum i min dag og min uge,

hvor der ikke er program på, så jeg har tid til

at være der for de mennesker, som pludselig

har brug for hjælp.”

Fællesskabet er et af flere lignende krist-

ne fællesskaber, der er blevet startet i stor-

byer i USA, som en reaktion mod den sociale

ulighed, som mange oplever i det amerikan-

ske samfund og mod kirkens manglede evne

Social ansvarlighed kan praktiseres på mange forskellige måder. Shane Claiborne fortæller i dette interview om, hvordan han praktiserer det at elske sin næste som sig selv, og om hvilke konsekvenser det har for hans måde at leve livet på.

Vi har egentlig ikke et ønske om at eje en masse, men forsøger at give det, vi har, tilbage til dem i

samfundet, som har mest brug for det. Vi laver for-skellige aktiviteter for dem, der bor i nabolaget

som fx lektieværksted, sunde fritidsaktiviteter for børnene, bygger haver og parker i området.

23interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

eller villighed til at gøre noget ved det. De

fleste af dem er startet af unge i 20’erne

og henter meget af deres inspiration fra de

gamle klosterbevægelser. De har derfor også

fået navnet the New Monasticism.

Har det været svært at ændre dit liv så radikalt, og give afkald på så me-get?”Jeg synes, det er svært, når andre betegner

mit liv som radikalt, for jeg ser det ikke som

værende radikalt. Jeg forsøger bare at finde

ud af, hvad det vil sige at elske min næste

som mig selv, og handle på det. Jeg tror, at

noget af det, der gør, at mange ser det som

radikalt, er, at mange i denne verden lever så

langt fra den måde Gud har tænkt, at vores

måde at være fællesskab på synes radikal.

Jeg føler ikke, jeg har måttet give afkald

på en masse for at leve det her liv. Det er

nærmere det modsatte, hvor jeg føler, jeg

har fået så meget ved at leve på den her

måde. Den historie, som Jesus fortæller om

Gudsriget som en perle, kan jeg virkelig godt

genkende, og jeg vil ikke bytte det liv, jeg

har, for et andet. Faktisk føler jeg mig ofte

lidt selvvisk, når jeg vågner om morgenen

for det gør mig så glad at leve på denne

måde. Jeg er bare spændt på, hvad næste

dag bringer.”

er det aldrig svært at leve som du gør?

”Jeg oplever jævnligt at se det uperfekte,

det brudte og manglerne i det, vi laver i The

Simple Way. Jeg synes, livet er svært, når vi

skal håndtere ting, som ikke på samme måde

var en del af den verden Jesus levede i. Når vi

møder ting som livsstilsygdomme og heroin.

Når jeg møder en lille pige, der lugter for-

færdeligt, fordi der ikke er nogen, der vasker

hendes tøj, og hun bor sammen med fire

hunde, eller når jeg ser et barn, hvis tænder

er så ødelagt, at en tandlæge aldrig vil kunne

gøre noget ved det, så synes jeg det er hårdt

at være vidne til, fordi det føles som om, der

er flere spørgsmål end svar.

Her trøster jeg mig ved, at Jesus forstår

vores smerte gennem det, der skete på kor-

set. En gang i mellem kommer der også en

sprække af håb mellem alt skyderiet, stof-

ferne og fattigdommen, hvor det gode bry-

der igennem. En af mine venner har sagt, at

troen er at tro noget på trods af kendsger-

ningerne og så se til mens kendsgerningerne

ændrer sig. Gud mestrer det umulige, og

nogle gange får vi lov at træde ud i det umu-

lige og se ham virke der. Det er for eksempel,

når vi oplever børn fra vores nabolag, der får

håb og et liv med glæde på trods af deres

omstændigheder og forudsætninger.”

er din måde at leve på noget alle burde gøre, eller er det et personligt kald?

”Jeg tror ikke, alle skal gøre, som jeg

gør, eller som andre i The Simple Way gør.

Jeg tror, der er nogle mønstre i evangeliet,

som vi alle bliver inviteret til at være en del

af og nogle spørgsmål, som vi alle må svare

på. Hvad betyder det at elske min næste som

mig selv? Hvad betyder det ikke at bekymre

sig om i morgen og leve i den frihed, som

evangeliet giver? Når vi møder Jesus og re-

sponderer på hans kærlighed til os, så ser

vores respons forskellig ud, men vi må alle

svare på de spørgsmål, vi bliver stillet.

Hvis nogen spørger, om vi alle skal tage

os af de fattige, vil jeg sige, at vi alle får mu-

lighed for at tage os af mennesker, som har

brug for det, men vi skal ikke være motiveret

af en dårlig samvittighed. En dårlig samvit-

tighed er en god indikator på, at noget i mit

liv skal være anderledes, men det er en elen-

dig motivator. Jesus kom ikke for at give os

dårlig samvittighed i overflod, men liv i over-

flod. Det er hans kærlighed, der har kraften

til at bevæge og forandre os.

Min bøn er, at vi må leve som Jesu hæn-

der og fødder og være med til at give evan-

geliet krop, som Jesus selv gjorde.”

Shane er selv 37 år gammel nu og blev

gift sidste år med Katie, som også er en del

af The Simple Way. Han bruger cirka halv-

delen af sin tid på at rejse rundt og holde

foredrag.

Se mere på http://www.thesimpleway.org/

Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad det vil sige at elske min næste som mig selv, og handle på det. Jeg

tror, at noget af det, der gør, at mange ser det som radikalt, er, at mange i denne verden lever så langt fra den måde Gud har tænkt, at vores måde at være

fællesskab på synes radikal.

24 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · bøn

Almægtige skaber.

Alt har du skabt,

du regerer over alt.

Tak, at jeg er en del af dit fantastiske værk.

Sandhedens Ånd,

du ved, at jeg lukker øjnene.

At jeg ikke vil se nøden ved min dør.

Tak, at du ikke lukker dine øjne over for mig.

Retfærdige konge,

du hader uretfærdighed.

Men mit land og hele kloden er viklet ind i

uretfærdighedens spin.

Tak, at du ønsker forandring.

Omsorgsfulde fader,

du ser, at mennesker trænger.

Trænger til mad, vand, frihed og kærlighed.

Tak, at jeg må være en del af løsningen!

Stærke kriger,

Du kæmper mod det onde,

Giv mig frimodighed til at kæmpe med dig

og ændre min indstilling til min tid og penge!

Tak, at jeg i gavmildhed og frimodighed må

kæmpe med!

Gode frelser,

Frels mig fra min selviskhed,

frels verden fra materialismens løgn.

Tak, at du har magten til at frelse!

af arabisk- og islamstuderende Dinna Bjerrum Swartz,

dbjerrum@gmail.com

Bøn

25artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

Tag socialt ansvar

København:

Café RetroEn non-profit cafe, hvor de fleste arbej-

der frivilligt. Overskuddet går til forskel-

lige støtteprojekter, som kan findes på

hjemmesiden. Du kan hjælpe på flere

områder.

www.cafe-retro.dk

exitHjælp til indsatte og ex-indsatte. Det kan

være alt fra at drikke en kop kaffe på en

café, deltage i sportsklubbens arrange-

menter eller være bisidder ved møder i

kommunen eller banken.

www.exit-danmark.dk

Reden internationalArbejder for at hjælpe kvinder, der er

udsat for kvindehandel. Her kan man

arbejde både back-office og front-office.

Back-office arbejder med kampagner i

form af markedsføring, branding og akti-

viteter. Front-office arbejder direkte med

kvinderne.

http://redeninternational.dk

Social ansvarlighed er ikke en teoretisk ting. Der er mange muligheder for at tage socialt ansvar på frivillig basis i Danmark. Herunder har vi samlet nogle af de utal-lige steder, du kan engagere dig i København og Aarhus. Vi har også samlet nogle steder, du kan starte og danne dig et overblik over steder, hvor du kan hjælpe frivilligt.

aarhus:

Den sociale retshjælpDen sociale retshjælp arbejder med so-

cialt udsatte og deres juridiske og økono-

miske problematikker, hvor studerende

bruger deres egen faglighed. Frivillige og

praktikanter omfatter i øjeblikket blandt

andet følgende studieretninger og er-

hverv:

Jura, statskundskab, socialrådgivning,

økonomi, sociologi, HR og kommunika-

tion, finansbachelor, finansøkonomi, an-

tropologi, journalistik, HA Jura, webkom-

munikation med flere.

www.socialeretshjaelp.dk

Lektiehjælp på bibliotekerDe kommunale biblioteker i Aarhus tilby-

der lektiehjælp i samarbejde med Dansk

Flygtningehjælp, Red Barnet Ungdom,

Ungdommens Røde Kors

http://www.aakb.dk/bliv-lektiehjaelper

Internationalt Kristent Center - aarhus IKC er et kristent arbejde blandt flygt-

ninge og indvandrere under Indre Mis-

sion, som blandt andet arbejder i Aarhus.

Det frivillige arbejde kan ske gennem

danskundervisning, rådgivning/lektie-

hjælp samt kvindegruppe i Kalmargade.

Hele Danmark:Hvis du har langt til København eller Aar-

hus, kan du starte her:

http://frivilligjob.dk/

http://www.frivillignet.dk/

http://www.danmission.dk/

http://www.rodekors.dk/

ht tp ://www.b laakors .dk/Defau l t .

aspx?ID=5329

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26

Af stud.teol. Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com

Jeg må indrømme, at det var med en hvis

interesse, jeg åbnede denne bog. Missional

kirke er i dansk sammenhæng et relativ nyt

fænomen, og der er ikke udgivet meget på

dansk om det. Jeg har stødt på begrebet

et par gange efterhånden, men ligesom

mange andre har jeg nok haft svært ved

helt at forstå, hvilken størrelse det egentlig

er. Bogen består af 11 essays skrevet af

teologer, der har beskæftiget sig med den

missionale teologi.

I udgangspunktet tænkte jeg, at selvføl-

gelig hører mission og kirke sammen. Det

er kirkens opgave at proklamere det kristne

budskab for alle. På trods af det er langt de

fleste missionsselskaber- og organisationer

stiftet og drevet uafhængigt af kirken. Der

har været en naturlig opdeling mellem den

lokale menighed og så den mission, der før

i tiden foregik ude omkring i verden.

Bogens første del omhandler den mis-

sionale teologi i en historisk kontekst, hvor

der redegøres for, at det først er op i det 20.

århundrede, at den missionale teologi blev

udviklet. En teologi hvor det betones, at det

er kirkens grundvilkår at være i mission.

Det er ikke en bare en arbejdsgren, men

noget helt grundlæggende. Det er blevet

glemt i det, der i bogen bliver kaldt den

konstantinske syntese. Begrebet dækker

over den periode i kristenheden, hvor sta-

ten og kristendommen bliver knyttet sam-

men, og lande bliver betegnet som kristne.

Kristendommen bliver institualiseret, og

man antager, at alle bekender sig til den

kristne tro. Med den antagelse er mission

ikke nødvendig, da alle jo er medlemmer

af kirken. Missiologen Wilbert R. Schenk

bliver i bogen citeret for: ”Christendom is

Christianity without mission” (s. 114). På

dansk oversættes det nok bedst med, at

kristenheden er kristendom uden mission,

og kendetegner den udvikling, som skete

fra romerrigets kristning henover middelal-

deren til vores tid.

Det 20. århundrede bliver enden på den

konstantinske periode, og vi er ifølge flere

af bogens forfattere trådt ind i den post-

konstantinske periode. Dette har medført,

at kristendommen ikke bliver taget for

givet, selvom et land officielt er kristent.

Det er denne bevægelse, der har medført,

at den missionale teologi kommer på dags-

ordenen i den vestlige verden. Den har kun-

net lade sig inspirere af kirken i den tredje

verden, der har mission som en del af deres

kirkers DNA. Nu handler det ikke kun om

at sende missionærer ud, men det bliver

ligeså meget et spørgsmål om at være i

mission i de lokale kirker. Det er altså ikke

bare menighedens medlemmer, der skal

være missionerende, men selve kirken der

skal tænke sig som i mission.

Dette medfører nogle komplikationer,

som behandles i bogens anden del om

den missionale teologi i en folkekirkelig

kontekst. Der argumenteres både for og

imod folkekirken som værende en missio-

BØGER

26

nal kirke. Det er en debat, som helt sikkert

vil udspille sig over de kommende år her i

Danmark.

Der sluttes af med den missionale teo-

logi set i et luthersk perspektiv. I den lu-

therske ortodoksi har der været en tendens

til, at mission blevet kraftigt nedprioriteret,

og efterdønningerne af det kan stadig anes.

Pietismen bragte dog en missionsvirksom-

hed med sig, som gjorde at mission igen

indtog en rolle i den lutherske kirke.

Det er absolut en bog, der er anbe-

falelsesværdig, hvis man har lyst til at

udforske tankerne omkring den missionale

teologi. Essayene er skrevet af teologer, og

mange af dem tidligere udgivet i teologi-

ske tidsskrifter, hvilket har medført mange

fagteologiske udtryk, både danske og

latinske. Den er ikke let tilgængelig, og det

kræves, at man har mod på at sætte sig ind

i nye begreber, men tager man sig tiden til

det, får man en inspirerende og oplysende

oplevelse.

Missional kirke – en introduktion

Redigeret af Jeppe Bach Nikolajsen210 sider199,95 kr.Kolon 2012

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27

To om tro – Modsætninger mødes

af Benedicte Hammer Præstholm og Jens Ole Christensen192 sider249,95 kr.Bibelselskabet 2012

Der findes forskellige litterære kunstgreb,

når et givent emne skal behandles. Et rela-

tivt nyt fænomen er de såkaldte samtale-

bøger, hvor to eller flere personers samtale

bliver nedfældet på skrift. Det er en slags

reality-tv på skreven form, hvor vi som læ-

sere får lov at komme med ind under huden

på forfatterne.

To om tro er ikke en klassisk samtale-

bog, hvor vi får lov at møde en uredigeret

virkelighed. Det er i stedet en bog, hvor to

begavede, men langtfra enige teologer, får

lov at udfordre hinanden på helt centrale

spørgsmål omkring den kristne tro. På

bogens bagside bliver de præsenteret som

”to mennesker, der står i hver sit modsatte

hjørne i folkekirken”. Modsætningen bliver

malet op. Som to boksere i hver deres

ringhjørne. Nu skal vi høre to uenige og

stædige teologer gå i flæsket på hinanden.

Benedicte Hammer Præstholm, præst i

en grundtvigsk valgmenighed, og Jens Ole

Christensen, generalsekretær for Luthersk

Mission, er de to modsætninger, der har

brugt et år på at tale og skrive sammen om

centrale spørgsmål. Bogen er bygget med

tolv kapitler, hvor den ene part har fået til

opgave at skrive et essay om et udvalgt

emne, som den modsatte part så respon-

derer på. Og sådan fortsætter det frem og

tilbage et par gange. Det giver ikke den

samme spontanitet og rå udtryk som en

samtalebog, men det fungerer godt nok.

Der er dog den ulempe ved det, at kanterne

er blevet pudset af i skrivefasen. Uenighe-

der bliver let pakket ind i høflige vendinger,

så det næsten kan være svært at se uenig-

heden. Selvfølgelig er de langt fra enige på

alle punkter, og specielt i et kapitel som det

om ægteskabet afsløres flere uenigheder.

På den anden side kommer det ikke som

nogen overraskelse, og det er ikke meget

nyt, der bliver tilført den debat. I mange af

bogens andre kapitler er de to i store træk

enige, og de små forskelle bliver pakket

ind i høflighedsfraser. I stedet for at se en

betydende boksekamp, ser vi i stedet to

sparringspartnere.

Jeg var godt klar over, at jeg ikke ville

komme til at se en indædt verbal kamp

med beskidte slag og deslige. Heldigvis.

Det ville ikke være en køn forestilling, men

jeg kunne godt have tænkt mig noget mere

snert. De prikker lidt til hinanden, men det

er for sjældent. Uenighed er ikke nødven-

digvis en dårlig ting, og jeg er overbevist

om, at begge forfattere ville kunne håndte-

re det på et spændende og samtidig sobert

niveau, hvis de var gået lidt mere til den.

Der skal være plads til uenighed i fol-

kekirken. Der er helt sikkert også uenig-

hed internt på folkekirkens ”fløje”. Det

er vigtigt, at disse ting bliver talt om og

diskuteret, også på tværs af kirkens ”fløje”.

Grundlæggende er der dog en enighed

langt hen ad vejen om mange ting, så når

bogen i sin titel lover, at modsætninger

mødes skal det tages med et gran salt. Der

bøger · 2013 · # 1 · TIL TRO 27

bliver simpelthen lovet for meget. Benedicte

siger det fint i et interview i forbindelse

med bogens udgivelse på bibelselskabets

hjemmeside: ”Vi er nok mere vant til at tale

mere om hinanden end med hinanden”.

Stridspunkter bliver meget naturligt kørt op

i den offentlige debat, og derfor opdages

det ikke, at der trods uenigheder er et stort

fælles fodslag.

Selvom bogen mangler noget snert, er

der masser godt at hente i den. Det er to

intelligente og kompetente teologer, der er

blevet sat i stævne, og alene det gør bogen

læseværdig. Bogen er meget let tilgængelig,

og den er skrevet i et sprog, der gør det mu-

ligt for alle at følge med. Den kan samtidig

være med til at bryde nogle fordomme ned,

som trives på begge sider af det kirkelige

landskab.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828

REFLEKSIONER

Tomhed er ligesom en sulten maverumlen.

Det rumler i os, og vi længes efter at føle os

fyldte. Denne eksistentielle rumlen driver

os til at gå på jagt efter noget, som kan

mætte os, fylde os. Vi kigger os omkring og

sluger det første det bedste. Vi æder rela-

tioner, biler og Facebook. Vi fortærer porno,

smart tøj og politisk korrekthed. Men vi

oplever gang på gang, at det bare var fast

food, som kun mættede et kort øjeblik, og

ikke for alvor gjorde noget ved vores rum-

len i hjertet. Til sidst kan vi blive modløse

og kyniske. Vi opgiver at blive virkeligt

mætte, fordi der tilsyneladende ikke findes

noget, som virker i længden.

TomhedI bund og grund er følelsen af tomhed for

mig en slags erkendelse af den afskårethed,

som også vores syndserkendelse kan pege

på: at vi er afskåret fra og ikke længere er

tæt forbundne med Gud, med skabervær-

ket og med hinanden. Vi vakler længere og

længere bort fra Edens have og jo større

afstanden bliver til det, som virkelig kan

mætte os, jo større bliver den eksistentielle

rumlen. Når Gud kalder på os og vender

os om, så begynder Helligånden ganske

langsomt at fylde os, forbinde os med Gud,

lede os mod Edens have og skabe sine gode

frugter i os: kærlighed, glæde, fred, tål-

modighed, venlighed, godhed, trofasthed,

mildhed og selvbeherskelse. Men selv med

disse frugter liggende i maven vil tom-

hedens sult stadig indimellem ramme os.

Først på den nye jord vil vi blive helt mætte

og fyldte og forbundne med Gud igen.

Fyldende GudNår Gud skaber fylde i et menneske, så

forudsætter det, at han kommer tæt på, at

han selv fylder os. Det er ikke noget, han

kan gøre på afstand. I vores teologiske tra-

dition har vi tit beskrevet vores gudsforhold

meget i juridiske termer: stedfortrædende

straf, retfærdiggørelse, skyld og tilgivelse.

Det er der noget sandt i, det er en del af

billedet. Men det kan måske have den side-

effekt, at vi let – fejlagtigt - kan tænke, at

Gud kun er en dommer langt borte. Derfor

har vi brug for at tale om tomhed og fylde,

også i vores forhold til Gud. Ordet fylde

smager af noget nærværende, udbredende

og dynamisk, og det er også en af Guds

smage. Hans rige er nærværende, udbre-

dende og dynamisk og i stadig gang med at

fylde denne verdens tomhed og dig og mig.

Guds Ånd svæver over min tomhed,

over mit kaos,

og skaber ud af det,

navngiver,

og sætter sol og måne

og stjerner og regnbuer, som tegn over mig.

Han laver sæsoner og tider i mig

til at minde mig om sin godhed.

Han skaber veje og stier i mit kaoshav,

så jeg kan gå tørskoet

og finde rundt i mig.

Det trækker og er koldt.

Tomheden i mig gør mig så letvæltelig,

og så letfryselig,

Jeg bygger mure omkring mig,

jeg lægger tæpper omkring mig.

Men murene spærrer mig inde,

og tæpperne giver mig støv i halsen.

Og de giver slet slet ikke fylde og varme

indeni.

Jesus, døb og drukn mig,

døb og drukn mig i dit nådeshav.

Hold endelig ikke dit hellige vand tilbage,

lad det fylde mig op

og give mig liv på ny og ny og ny.

Tak at din Ånd ikke bare svæver over mig,

men har taget bolig i mig

og dagligt prøver at fortælle,

at du har velbehag i mig.

Af stud.teol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Tomhed og fylde

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929

MEDIER

Sætningen er Søren Kirkegaards, parente-

sen er min. Lad os starte lidt jordnært:

På gymnasie-musikholdet er vi for tiden

igang med soulgenren. Vi har snakket lidt

om den gennemarrangerede og -produce-

rede Motown-soul fra Detroit med artister

som The Supremes, Marvin Gaye og The

Temptations i front over for den mere rå og

upolerede sydstatssoul med Otis Redding,

Aretha Franklin og James Brown som cen-

trale personligheder. Som jeg også havde

gættet på, viste det sig at være nemmest

for eleverne at tage sydstatslyden til sig.

For en overfladisk betragtning virker det

måske også logisk, at James Browns “I Feel

Good”-brøl vinder større genklang i en ung

“hvornår er der Roskilde igen?”-generation,

end når Marvin Gaye elegant crooner sig

igennem “What’s Going on?”. Men jeg kom

til at tænke over, om ikke der ligger et

dybere lag i deres klare præference for de

uslebne soulkunstnere fra Memphis og om-

egn. Nemlig en forkærlighed for det mere

spontane, ærlige og autentiske udtryk over

for en musik, der er mere båret af komposi-

torisk tæft og arrangementsmæssig snilde.

For kan der tænkes noget større end den

frie kunstner, der uden filter udtrykker sin

sjæls rørelser i musik?

Tjaeh...måske...

Kan det tænkes, at der findes kunst, der er

større end kunstneren? Ord der er større

end ham, der siger dem? Toner der er

smukkere end hende, der spiller dem? Kan

det tænkes, at der findes elementer i mu-

sik, der er lige så vigtige som det subjektive

udtryk?

Før det moderne gennembrud ville filosof-

fer og æstetikere have råbt “ja, for søren!”

i kor, men i en senmoderne kontekst er det

en næsten kættersk tanke, at der skulle

være noget større end den individuelle

horisont og skabertrang. Men inspireret

af min soul-oplevelse er jeg kommet til at

tænke på, at der findes områder, hvor der

ligger et stort potentiale i, at kunsten og

musikken ligger udenfor, hvad man som et

ungt menneske, der forsøger at være på

højde med sin tid, kunne finde på at udtryk-

ke i ord eller toner. Et eksempel:

Jeg holder meget af nyskrevne lovsange,

som har et umiddelbart og mundret sprog,

som ikke ligger fjernt fra mit eget, og som

således lægger sig i forlængelse af min

daglige bøn til Gud. Men en del salmer fra

fx salmebogen kan gøre noget ved mig, de

fleste nyskrevne sange ikke kan i samme

grad. De kan på en særlig måde udvide min

verden. Minde mig om, at virkeligheden er

større end min oplevelse af den. Minde mig

om, at Guds virkelighed er fuldt til stede,

også når jeg kun kan sanse min egen grå

virkelighed. Ved at rumme ord, sproglige

billeder og toner som overskrider mine

egne, kan en salme som fx “Tunge, mørke

natteskyer” med sin enkle og mesterligt

udførte lys/mørke-metaforik hæve mit blik

fra mørket omkring mig til at se, hvordan

Guds lys bryder ind i verden.

Nogle gange er det bare helt rigtigt at blive

ramt lige i maven af James Brown eller an-

dre soul brothers, der udtrykker og matcher

øjeblikkets sindsstemning. Andre gange

er det helt rigtigt at sætte noget ind på at

tilegne sig og erobre det, som ligger uden

for min egen smags- og erfaringshorisont.

Der kan der nemlig ultimativt ske det, at vi

forandres i mødet med noget, der er større

end os selv. Det var vist også det Kierkega-

ard oprindeligt mente...

anbefalinger: Den Danske Salmebog nr. 785

James Brown: I Got You (I Feel Good) fra

albummet af samme navn fra 1966

Af cand.mag. i musikvidenskab og film, Lasse Kobbersmed, lassekobbersmed@gmail.com

Sandheden ligger (ikke kun) i subjektiviteten

Tomhed og fylde

29

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

er første hæfte i en studie-serie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.

Lukas fremstiller ikke blot Jesus som manden, der ændrede verdens gang, men også som Gud, der blev menneske, og som kalder på efterfølgelse, tilbedelse og lovsang.

Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lov-prisning, personlig til egnelse og baggrundsviden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.

Bibelstudie – velegnet til grupperStudiegruppepris: 10 stk 500,-

152 sider · 79,95 / stk.

ISB

N 9

788

770

68

06

15

er første hæfte i en studie-er første hæfte i en studie-

Lukas for alleLukas for alleLukas for alle

Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410

dag

SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.

ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar

medarbejdereissionsforening

ciliteter

ker at være en kristen

ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og

nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.

skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,

fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870

Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød

Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen

www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.

Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde

blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i

landet.

Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.

Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid

Ledig stilling sommusiksekretær i LM

Eventuelt

10.p65 16-06-2004, 15:581

Apostelkirken i København Lørdag d. 2. marts kl. 19:30

Nigeria - Hold On To Jesus Bedestationer, lovsang, film, café...

Nørrelandskirken i Holstebro Lørdag d. 2. marts kl. 19:30Århus Valgmenighed Søndag d. 3. marts kl. 19:30

WWW.ÅBNEDØRESUNGE.DK/ SW2012

INFO

FIND OS PÅ FACEBOOK

HVOR & HVORNÅR:

TEMA:

1.-3. MARTS 2013

Untitled-1 1 21-12-2012 17:41:19

Efterårsholdet begynder 6. august 2013

Studietur til Israel

Tag på Bibelskole”Børkop Højskolewww.imb.dk

SSSSSSSSSS”

Udtrykket missional kirke har i flere år været på manges læber. Jeppe Bach Nikolajsen har sam-let en række artikler om emnet med bidragsydere fra både ind- og udland.

Bogen lægger op til en drøftelse af, hvilken rolle kirken bør spille i det danske samfund i dag.

Blandt bidragsyderne er Steen Skovsgaard (forord), Jeppe Bach Nikolajsen, Michael W. Goheen og Asger Chr. Højlund.

kolon

jeppe bach nikolajsen (red.)

Missional kirke - en introduktion

210 sider199,95 kr.

»Bogen kan bidrage til at forny og inspirere enkeltmennesker og menigheder til mission i vor tid. Den anbefales på det varmeste!«Tormod Engelsviken, professor i missionsvidenskab, Det teologiske Menighetsfakultet, Oslo

KolonTlf. 75 93 44 55 www.lohse.dk

KFS SØGER FIRE NYE MEDARBEJDEREFORSTANDER TIL LTCBrænder du for at varetage det ledelses-mæssige, teo-logiske og pædagogiske ansvar for KFS’ Ledertrænings-center? Kan du skabe plads til at unge kan udvikle sig som mennesker, som kristne og som ledere? Fra 15.6.2013 søger KFS en forstander for LTC med bopælspligt i Ødsted.

Ansøgningsfrist: 19.2.2013.

UNIVERSITETSEVANGELISTBrænder du for at bringe evangeliet i spil blandt andre livssyn på videre-gående studiesteder? Kan du udruste studerende til at engagere sig i dialogen med deres med-studerende om den kristne tro? Fra 1.8.2013 søger KFS en universitets-evangelist til en nyoprettet stilling med bopæl i København eller Århus.

Ansøgningsfrist: 19.2.2013.

SEKRETÆRER TIL NORD OG ØSTLænges du efter at se studerende, som er grebet af Bibelen og engageret i studie-verdenen? Vil du være med til at udruste kristne studerende som KFS-iværksættere? Fra 1.8.2013 søger KFS en gymnasie- og studentersekretær med bopæl i Aalborg, og en gymnasiesekretær med bopæl i København.

Begge stillinger har ansøgningsfrist: 26.2.2013. LÆS MERE PÅ www.kfs.dk/stillinger

HURTIG, EFFEKTIVOG KONKURRENCEDYGTIG

BOT TR U P T R AN S P O R T-

& K U R E R S E RV I CE

Bottrupvej 40, 8723 Løsning

Tlf. 20 64 69 96

Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69Mail: bottruptransport@gmail.com

Web: bottrup-transport.dk

VI KENDER VEJEN

Din annonce

her? Ring til os på tlf. 35 43 82 82

eller skriv til kfs@kfs.dk

TT#1 2013

GirokortFrivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

CSR

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Enhver større virksomhed med respekt for sig selv har

en strageti for ”corporate social responsibility”, CSR.

En plan for, hvordan den kan tage ansvar for den på-

virkning virksomheden har på mennesker, miljø og

samfund. I grunden er det vældig sympatisk. En slags

samvittighed for virksomheder. Heldigvis må virksom-

heder af i dag tage den slags alvorligt.

Det er som om flere og flere kirker også vågner

op til dåd, når det gælder den sociale ansvarlighed.

Mange kirker begynder at stille spørgsmål som: Hvad

ville folk i vores lokalsamfund mangle, hvis kirken ikke

var her? Hvordan kan vi som kirke være med til at af-

hjælpe den nød, der er her hos os? Hvordan påvirker

det kristne at være en del af denne menighed?

Man kunne kalde det ”Christian social responsibi-

lity”. Dette ønske om at tage ansvar for, hvordan kir-

ken påvirker sine omgivelser, kan naturligvis have en

usund, beregnende karakter. (Hvordan kan vi få folk

til at synes godt om vores kirke? Lad os koge suppe til

de hjemløse!) Men den kan også springe ud af evan-

geliet selv.

Den ultimative CSR-strategi må være ”Christ’s so-

cial responsibility”. Kristus tog ikke ansvar for sin egen

påvirkning af mennesker, miljø og samfund. Han tog

ansvar for den påvirkning, vi menneskers oprør mod

Gud har, når det gælder mennesker, miljø og samfund.

Intet i vores verden er uberørt af syndefaldet. Natu-

ren, relationerne, det enkelte menneske. Men Kristus

påtog sig et ansvar for på vores vegne at genoprette

alt det ødelagte, forsone de brudte relationer, hele det

ødelagte og rense det forurenede.

Enhver ægte ”Christian social responsibility”

springer ud af denne “Christ’s social responsibility”.

Fordi han tager ansvar for mennesker, miljø og sam-

fund, må vi også gøre det. Ja, som dem, der bærer

hans navn, kan vi ikke lade være. Vi er ved nåden

blevet helet og genrejst og har fået et ultimativt håb.

Derfor spørger vi: ”Hvad ville folk i vores lokalsam-

fund mangle, hvis kirken ikke var her? Hvordan kan

vi som kirke være med til at afhjælpe den nød, der er

hos os? Hvordan påvirker det kristne at være en del af

denne menighed?

Af generalsekretær

Robert Bladt,

robert@kfs.dk