temahæfte om biodiversitet 2010

Download Temahæfte om biodiversitet 2010

Post on 23-Mar-2016

214 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Natur & Ungdoms medlemsblad

TRANSCRIPT

  • Kurser og lejre Biodiversitet

    Formidlingshfte om biodiversitet og naturpleje

    i anledningen af FNs biodiversitetsr 2010

    Udgivet af Landsforeningen Natur & Ungdom

    www.nogu.dk

    Odderen er et udmrketeksempel p, at mennesket

    gennem forstelse for dyrets adfrd har kunnet modvirke dens udrydelse.

    Foto

    : Bet

    tina

    Lykk

    e M

    ikke

    lsen

  • NATUR Nr. 4 2010 12

    Kommentar

    Det krver en stor og ml-rettet indsats at passe p naturens rigdomme. Det

    skal vi vre bedre til i fremtiden. Vi skal ogs markedsfre og investere i natur som en god forretning. Det har vi vret alt for lnge om at indse.

    Kender du udtrykket Naturen, det billige skidt ? Mske. Mange tror, at vendingen kommer fra PH den bermte forfatter, samfundsrevser, lysmager, dragebygger og meget mere, Poul Henningsen (1894-1967). I virkeligheden stammer det dog fra en digtsamling fra 1934, Under uvejret, hvor Otto Gelsted (188-1968) ironiserer over al inspirations moder, naturen, som jo er dt, der bare er. Naturen har ingen betalt for! Siden har vi i eftertiden brugt vendingen igen og igen og s ofte, at den er blevet en klich, vi trk-ker i manegen, hver gang vi bliver forargede over overgreb p naturen omkring os. Nu er det sdan, at vi ikke ville vre i stand til at leve et liv i luksus og velfrd uden at have distan-ceret os fra og omformet naturen omkring os til vores egen fordel. Kulturen har givet os materiel velstand og fremgang, s vi i dag er nsten 7 mil-liarder mennesker p Jorden. Samtidig forbruger vi mere og mere. Det betyder, at Jordens natur er kommet under et voldsomt pres. Naturen er godt nok stadig dt, der bare er. Men den er ikke den samme lngere. For naturens vari-ation og mangfoldighed er begyndt at skrumpe. Og det er et problem. Ikke fordi vi fysisk er afhngige

    Kommentar

    At passe p naturens rigdommeTekst: Michael Stoltze, biolog og forfatter

    af hver og n af Jordens mylder af organismer. Slet ikke. Men fordi, Jordens mangfoldighed af liv er det eneste, vi kender til i Universet, og en enestende verden af medskabninger. Kulturen giver os velfrd og fremgang. Naturen giver os fornemmelsen af frihed. Og megen natur giver os megen frihed. Hvis tigrene, hvalerne eller Serengetis vidder og vand-rende dyr forsvandt, ville vi miste en del af denne frihedsfornemmelse. Vi ville blive lidt mere fanger p vores klode i Universet.

    Set i bakspejlet har vi altid vret gode til at hylde verden og naturen. Det har vi gjort, fordi naturens rigdomme er en af de grundlggende vrdier, der gr tilvrelsen rig og livet vrd at leve. Naturen er en del af vores identitet. Kunsten har altid hyldet naturen. Engang (da vi var primitive samlere og jgere) tegnede vi hulemalerier i refrygt. Senere hyldede vi naturen i digtning, salmer og litteratur. Kunsten og litteraturen er fuld af budskaber om, hvordan vi br lre verden at kende og psknne den fantastiske og rige natur, vi er omgivet af. Alligevel gr det galt for naturen. Nr vi taler om Danmarks fremtid, taler vi mest om tryghed, sund-hed og materiel velstand. Fremtidens natur taler vi ikke s meget om. Vi har ingen plan for naturen, selv om EU allerede i 2001 besluttede, at naturens tilbagegang skulle stoppes i hvert enkelt medlems-land senest her i 2010. Det er ikke sket. Den eksplosive stigning i Jordens befolkningstal og forbrug stter sine spor. Og selv om vi lykkeligvis er blevet meget bedre til at af-vrge sult og sygdomme og forhindre forurening, der umiddelbart truer vores helbred, bliver naturen og dens mangfoldighed trngt foruroligende hurtigt tilbage. Mens vi er ved at nde lsninger p, hvordan vi undgr menneskeskabte klimaforandringer, fortst-ter rutsjeturen for naturen. Efter en grundig under-

    Foto

    : Bet

    tina

    Lykk

    e M

    ikke

    lsen

  • NATUR Nr. 4 2010

    Kommentarsgelse slog forskere fra England for nylig alarm: 20 % af verdens 380.000 plantearter er umiddelbart truet af udryddelse. Og for pattedyr og padder er billedet lige s alarmerende.

    Verden har hidtil oplevet to store, globale milj-kriser: Forureningskrisen og klimakrisen. Forure-ningskrisen bliver hndteret gennem en omfattende international miljlovgivning, der har vist sig s effektiv, at forurening ikke lngere udgr en alvor-lig trussel mod verden. Klimakrisen er nyere, og lsningen er endnu ikke indenfor rkkevidde, selv om verden er i fuld gang med at nde lsninger. Nu er den tredje globale miljkrise p vej: Krisen for livets mangfoldighed p Jorden biodiversitets-krisen som er ordet for den masseudden, vi er i frd med at forrsage. Det menneskeskabte tab af plante- og dyrearter er uhyre svrt at mle. Det er nsten umuligt med sikkerhed at fastsl, om en art er uddd. Alle reg-ner med, at f.eks. dronten, gejrfuglen, pungulven og Stellers sko (det enorme barkdyr) er ende-gyldigt udryddet. Men mindre dyre- og plantear-

    ter, som vi tror er uddde, kan overleve i sm, upagtede bestande, uden vi ved det. Til gengld er det nemt at sl fast, at rig-tig mange arter er tordnet tilbage og blevet umdelig sjldne. Dermed er deres geneti-

    ske variation blevet indskrnket, og arterne er nu i fare for at forsvinde helt p grund af deres

    sjldenhed. Nr en art uddr, er det uigenkaldeligt. Livets mangfoldighed p Jorden bliver mindre, og vores liv bliver fattigere. Det er en ringe trst, at naturen i lbet af nogle millioner r formentlig vil kompen-sere for en sdan masseudden ved at udvikle sig mod ny natur med nye arter. Den masseudden, der sker for tiden, adskiller sig fra tidligere tilflde af masseudden ved at vre forrsaget af en enkelt art: Mennesket. Som mennesker er vi bevidste om vores handlinger og konsekvenserne af dem. Og vi er i stand til at ndre vores adfrd, hvis det virkelig er ndven-digt. Det har vi gjort med luft- og vandforureningen, der truede vores sundhed og velfrd sidst i det 20. rhundrede. Og vi er ogs ved at handle p klimafronten. Nu skal vi s til at handle for at lse biodiversitetskrisen. Udviklingen i Danmark er en del af Jordens biodi-versitetskrise. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad

    vi gr. EU og den danske regering skrev i 2001 hjtideligt under p mlet om at standse tilba-gegangen for naturens mangfoldighed senest i 2010. Men det er ikke net, og der foreligger ikke engang en plan for, hvordan Danmark skal n dette ml. I forret mtte regeringen krybe til korset og udskyde mlet til 2020. Alligevel vil regeringen ikke komme med en national plan for Danmarks natur. Alt dette betyder, at naturbeskyttelsen i Danmark fortsat sejler planlst af sted. Der er ingen penge til naturbeskyttelse, og landmnd og andre lodsejere tilskyndes ikke til at prioritere naturbeskyttelse. Det er der nemlig ingen penge i. Natur koster penge. Mange penge. I dag er alt pris-sat, og penge styrer verden mere end nogensinde. Fonde og private investerer af ren idealisme i arealer til natur. Men med de nuvrende jordpriser i Danmark er det dyrt, hvis myndighederne skal ind-drage jord til natur. Situationen vender frst, nr vi gr naturen til et investeringsobjekt og et forretningsomrde. Her er f.eks. den nybnede Nationalpark Vadehavet inte-ressant. Nationalparken, der er opstet nedefra p lokalt initiativ, lgger rammerne for en udvik-ling, hvor naturen er omdrejningsaksen. Med lokal begejstring og med naturen og naturoplevelserne som udgangspunkt skal nationalparken stimulere erhvervsudviklingen med overnatningsmuligheder, restauranter, bosttelser, cykel- og vandrestier, campingpladser, sommerhuse, bosttelser og meget mere. Ja men hvad s med naturen? vil nogen sikkert sprge. Jo dens beskyttelse er alfa og omega, og den skal udvikle sig positivt hnd i hnd med erhvervsudviklingen. Det kan den, og det vil den, nr naturen bliver markedsfrt og sat ind i en for-retningsmssig sammenhng. Den ellers s pris-vrdige idealisme og puritanisme, der lnge har prget naturbeskyttelsen, har til gengld ingen gennemslagskraft mere. bningen af Nationalpark Vadehavet markerer et holdningsskift i dansk naturbeskyttelse. Uanset om vi kan lide det, eller ej. Fremtidens natur er ikke det billige skidt dt, der bare er. Det er den natur, vi vlger at investere i.

    Yderligere lsning:Michael Stoltze, 2010 : Danmarks nationalparker. 236 sider. Lindhardt og Ringhof.Michael Stoltze, 2007: Dansk natur. 349 sider. Gyldendal.

    3

  • NATUR Nr. 4 2010

    Biodiversitet i praksis en arbejdsdag hos Bonderven

    Skrppedag

    Natur & Ungdom var for an-det r i trk inviteret en tur p Kastanjegrden for at

    hjlpe Frank Erichsen, vrt p pro-grammet Bonderven p DR2, med at bekmpe skrpper p naturengen bag ved grden.

    Bevbnet med spader, grebe og andet graveudstyr drog en ok NUere af sted p en grlig sndag formiddag for at hjlpe Frank med at skabe bedre forhold for sin produktion af h p sin eng.

    Frank er en mand med holdninger til naturpleje, og en af de vsentligste holdninger er hans uvilje mod at anvende sprjtemidler i sin produktion. Derfor er der kun n mde at komme af med skrpperne p, og det er ved hndkraft.

    Frank fortller: Grunden til, at vi gr p engen og graver skrpper op, er, at engen og det udkast der kommer af engen er hjst vrdifuld, p grund af den mde jeg driver landbrug p, fordi den leverer to hslet rligt, og fordi den er det primre foder for mine husdyr. Igennem det foder fr jeg s enten arbejdskraft af mine heste, eller kd og mlk fra mine ker og geder, og s fr jeg gdning fra de dyr, som jeg kan bruge bagefter i den videre mark og havedrift. Engen er derfor omdrejningspunktet i den mde, som jeg har valgt at drive landbrug p. Frank nsker at hjne kvaliteten i engen, men ab-solut ikke kompromislst:

    P mange omrder har jeg de samme nsker som konventionelle landmnd om at f det hjst mu-lige udbytte ud af de ting, jeg har til rdighed. Jeg har bare nogle ideer om, hvad jeg ikke vil i for-hold til, hvordan jeg vil opn de ml. Jeg vil gerne basere mig p det overskud, s