Temahæfte om 5.2 moderniseringer

Et temahæfte om gennemgribende forbedringer af privatejede udlejningsboliger

Dette hæfte omhandler de såkaldte gennemgribende forbedringer, som bliver mere og

mere hyppige i den privatejede udlejningssektor. Mange lejere oplever, at når et lejemål

blive ledigt, opstiller udlejer en container i gården, og herefter fjernes det gamle køkken

og bad i det ledige lejemål. Dernæst udfører udlejer en gennemgribende modernise-

ring af lejemålet. Det betyder, at køkken, toilet og bad udskiftes. Lejerne og beboer-

repræsentanter har efterlyst en nærmere orientering om denne aktivitet, derfor har

LLO udarbejdet dette hæfte.

Indledningsvis gennemgås historikken bag denne moderniseringsaktivitet, herefter

omfang af moderniseringer og endelig en forklaring på de mange moderniseringer.

Temahæftet afsluttet med et en gennemgang af forskellige nøgletal til belysning af

moderniseringernes omfang mv. Den politiske diskussion om fordele og ulemper ved

moderniseringerne findes i et særligt LLO hæfte herom.

Dette temahæfte er udarbejdet januar 2017 af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejerne LO og

Thomas Villars Petersen, kommunikationskonsulent, Lejernes LO.

©Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 4., 1651 København V. Telefon 33860910

Historik

Siden 1. juli 1996 har der i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, været

mulighed for, at private udlejningsboliger, som blev gennemgribende forbedret, kunne

genudlejes til en husleje, der var fastsat efter det lejedes værdi, jf. § 5, stk. 2, i boligreg-

uleringsloven.

Dette var en følge af, at den daværende regering bestående af Socialdemokratiet og

Det Radikale Venstre sammen med Centrumdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten i maj 1996 ændrede Boligreguleringsloven, således at der ved genud-

lejning af lejligheder i storhuse ibrugtaget før 1992, der var blevet gennemgribende

forbedrede, midlertidigt som forsøg kunne opnås en lejefastsættelse efter det lejedes

værdi. Det skete ved at indsætte § 5. stk. 2 i Boligreguleringsloven.

Bestemmelserne i boligreguleringslovens § 5. stk. 2 blev indført for at begrænse anven-

delsen af en hidtidig retspraksis, der gav udlejerne mulighed for ved genudlejning at

fastsætte huslejen efter det lejedes værdi i stedet for efter reglerne om omkostnings-

bestemt husleje, når en bolig var blevet moderniseret. Den nye bestemmelse betød, at

det kun var, når lejemålet var gennemgribende moderniseret, at lejen for et moderniser-

et lejemål kunne fastsættes efter det lejedes værdi.

Baggrunden var, at den i februar 1996 offentliggjorde undersøgelsen af Boligministeriet

af huslejefastsættelsen ved genudlejning i de private udlejningsejendomme indikerede,

at lejen ved genudlejning af et moderniseret lejemål efterhånden blev erstattet af en

såkaldt aftalt leje, der lå på et langt højere niveau end den omkostningsbestemte leje

plus et beregnet tillæg for moderniseringen.

Boligministeriets tal viste en kraftig vækst i antallet af udlejere, der benytter aftalt

leje ved genudlejning. Opgjort pr. ejendom eller pr. udlejer var tallet steget fra 17 % af

samtlige ejendomme i 1994 til 21 % af samtlige ejendomme i 1995. Dermed bekræftede

Boligministeriets tal LLO’s advarsler om en voldsom drift i huslejerne ved genudlejning.

En drift i lejen, der skyldtes en forkert tolkning af lejeloven i huslejenævn og boligret.

Fortalerne for den nye praksis hævdede, at når et lejemål var forbedret, kunne lejen

sættes efter det lejedes værdi. Modstanderne (LLO) hævdede, at lejen efter en forbed-

ring, både ved genudlejning og i et bestående lejemål, altid skulle sættes efter en

beregning, hvor man til den omkostningsbestemte leje tillagde en beregnet lejeforhø-

jelse for forbedringen. Ved afstemningen i Folketinget stemte mindretallet, bestående

af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet for at bevare den hidti-

dige praksis.

Lovændringen betød en vigtig præcisering af reglerne. Den præcisering kom inden,

at retstilstanden var afklaret af Højesteret. Først i 1994 havde LLO fået tilladelse til at

indbringe sagen for Højesteret. Højesteret afgjorde i 1997, at den praksis landsretterne

havde ført var forkert. Men inden dommen faldt, vedtog Folketinget den 31. maj 1996 at

ændre Boligreguleringslovens § 5.

Lovændringen betød, at det blev fastslået, at lejen i ejendomme med 7 beboelsesle-

jligheder og derover, for lejeaftaler som indgås den 1. juli 1996 eller senere, som

udgangspunkt ikke må fastsættes til et beløb, der overstiger det beløb, der kan dække

ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning af ejendommens værdi. Dette

gælder imidlertid kun, når et lejemål ikke er blevet forbedret eller er blevet forbedret

for et beløb, der er mindre end kr. 1.500 pr. m2, eller i alt kr. 170.000. Til den beregnede

omkostningsbestemte leje skal der her ske et beregnet moderniseringstillæg efter

reglerne i lejelovens § 58. Kun hvis lejemålet var forbedret mere en de nævnte græns-

er, kunne udlejer få fastsat lejen efter det lejedes værdi. Den daværende boligminister

Jytte Andersen udtalte til pressen, at ministeren ikke anså det for realistisk, at udlejerne

gennemgribende forbedrede mere en 2 % af de lejemål, der blev genudlejet. Det har

vist sig sidenhen ikke at holde stik.

Det blev samtidigt i loven præciseret, at ved genudlejning af lejligheder i storhuse

ibrugtaget før 1992, der ikke var gennemgribende forbedrede, skal lejen ved en tvist

beregnes som den omkostningsbestemte leje plus et beregnet tillæg for forbedring-

erne, dvs. efter § 5 stk. 1 i Boligreguleringsloven.

Bestemmelserne i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, blev som led i en lovpligtig revision

af ”forsøgsordningen” ændret på visse punkter med vedtagelsen af lov nr. 406 af 2.

juni 2000. Med ændringen blev bl.a. sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse

præciseret. Det blev samtidig pålagt udlejer at opretholde værdien (dvs. vedligeholde)

af forbedringerne for fortsat at kunne oppebære lejefastsættelse efter § 5, stk. 2. Sker

dette ikke, skal lejen fastsættes efter § 5, stk. 1, med et sædvanligt forbedringstillæg.

Desuden blev ordningens beløbsgrænser reguleret til 2000-niveau, ligesom der blev

fastsat regler for regulering af beløbsgrænserne efter nettoprisindekset. Yderligere

blev der vedtaget regler om udlejerens pligt til at fremlægge dokumentation i sager

om lejefastsættelse efter stk. 2 og det blev i boligreguleringslovens § 25 a fastslået, at

udlejer har ret til at få huslejenævnets forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse efter

forbedringsarbejdernes gennemførelse.

Alt i alt blev loven opstrammet, så at det ved en gennemgribende forbedring blev

sikret, at der forelå en bedre dokumentation for, at arbejder var udført og at der ikke

var tale om fupmoderniseringer. Det blev ligeledes ved indførelse af en § 5 stk. 4 i

boligreguleringsloven sikret, at ejendomme med udvendige mangler fik manglerne

udbedret førend udlejning efter Brl. § 5.2 kunne godkendes. Loven blev samtidigt gjort

permanent.

Hvor stort er omfanget af gennemgribende moderniseringer

Den seneste officielle kortlægning af omfanget findes i Velfærdsministeriets undersø-

gelse fra 2009. Undersøgelsen viste, at medio 2006 var mellem 17-20.000 boliger,

udlejet efter § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven (i det følgende benævnt 5.2-boliger).

Siden 2000 er bestanden ifølge Velfærdsministeriet steget med 10-12.000 boliger i alt

svarende til en årlig tilgang på omkring 2.000 boliger.

Blandt de indkomne besvarelser findes der 5.2-boliger i 35 kommuner. Anvendelsen af

§ 5, stk. 2, i boligreguleringsloven er mest udbredt i Århus, Odense og Aalborg kom-

muner, hvor knap 14 pct. af de private udlejningsboliger er 5.2-boliger. I Københavns og

Frederiksberg kommuner drejer det sig om 8 pct. af bestanden af private udlejnings-

boliger i store ejendomme. Omkring 75 pct. af 5.2-boligerne i undersøgelsen er placeret

i hovedstadsområdet samt Århus, Odense og Aalborg kommuner.

LLO har i 2016 spurgt 550 beboerrepræsentationer i private udlejningsejendomme over

hele landet om omfanget af moderniseringer i den bebyggelse, de boede i. Vi bad 550

beboerrepræsentanter svare på følgende spørgsmål: ”I hvor høj grad moderniseres

lejlighederne i den bebyggelse, du bor i, gennemgribende med nyt køkken og nyt

badeværelse, når en lejer fraflytter”?

147 beboerrepræsentanter svarede. I figuren nedenfor ses, at 28,47 procent svarer, at

det sker hver gang, mens 18,75 procent svarer, at det sker næsten hver gang.

På denne baggrund kan det med data om fraflytningshyppighed og antallet af pri-vatejede udlejningsboliger i storhuse (ejendomme med mere end 6 beboelseslejemål) beregnes, at 42.000 lejeboliger af de i alt 188.000 lejligheder i storhuse i den private-jede udlejningssektor i de sidste 10 år er gennemgribende moderniseret ved genudle-jning. Det betyder, at over dobbelt så mange lejligheder som Ministeriet og Folketinget hidtil har antaget bliver moderniseret ved genudlejning.

Hvad forstår man ved forbedring og vedligeholdelse?

Forbedringer er noget, der giver det lejede en øget brugsværdi. Eksempler på forbed-

ringer kan være etablering af bad, isolering, porttelefon eller antenneanlæg. Udskift-

ninger og reparationer af bestående bygningsdele og installationer er ikke forbedring.

Det er vedligeholdelse og udgifterne hertil dækkes af de beløb, i gennemsnit 160 kr. pr.

m2 pr. år (2016), som lejerne løbende betaler over huslejen. Beløbet skal udlejer spare

op på ejendommens udvendige såkaldte § 18 og § 18 b vedligeholdelseskonti.

Udskiftning af gammelt køkken eller bad kan betyde forbedringer, men ikke for hele

udgiften. Udskiftning af vinduer, hvor man går fra 1 lag glas til fx termoruder er kun en

delvis forbedring.

I figuren nedenfor er vist eksempler på arbejder, der er rene forbedringer, ren vedlige-

holdelse og kombinationer heraf.

Rene forbedringer er markeret med orange. Ren vedligeholdelse med gult. Og kombinationer med

hvidt.

For eksempel vil en køkkenmodernisering betyde, at der udskiftes et gammelt køkken

med et nyt køkken. Hvis det nye køkken indeholder øget brugsværdi, kan udlejer få

lejeforhøjelse for den øgede brugsværdi.

Hvordan opgør man værdien af brugsværdiforøgelsen?

Det er retstilstanden i Boligret og Huslejenævn, der afklarer, hvor meget af de enkelte

arbejder, der kan betragtes som ren forbedring, ren vedligeholdelse eller kombinationer

heraf.

Indeholder et arbejde både forbedring og vedligeholdelse, fx en køkkenmodernisering,

er det retspraksis, der afgør, hvor stor en del af arbejdet, der kan karakteriseres som

forbedring, dvs. giver øget brugsværdi.

I nedenstående tabel ses en oversigt over arbejderne i et lejemål, sådan som de fx ind-

berettes til et huslejenævn, og sådan som huslejenævnet har fordelt arbejderne mellem

forbedring og vedligeholdelse.

Det ses i tabellen, at der i badeværelset er udført arbejder for 55.417,55 kr. Husle-

jenævnet har skønnet, at brugsværdien ved arbejderne i køkkenet forøges med 75 %.

Dermed bliver forbedringsdelen 75 % og værdien af forbedringen bliver 41.563,16 kr. På

samme måde kan sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse ses for de øvrige

arbejder i lejemålet.

Samlet bliver værdien af forbedringsarbejderne opgjort til 168.049,19kr. Da lejligheden

er på 85 m2, svarer det til forbedringer for 1977,05 kr. pr. m2.

Hvornår er et lejemål gennemgribende forbedret?

Der er i lov om leje (lejeloven) og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

(boligreguleringsloven) fastsat en række beløb og beløbsgrænser, som i loven er angi-

vet i nærmere bestemte års niveau. Beløbene og beløbsgrænserne reguleres én gang

årligt.

Boligreguleringslovens beløb og beløbsgrænser fastsættes pr. 1. januar 2016.

Beløbsgrænserne er for boligreguleringslovens § 5, stk. 2 og 3 fastsat til følgende

beløb:

Beløb pr. m2: 2.202 kr. eller beløb pr. lejemål: 251.805 kr. i 2016. Hvis udlejer gennem-

fører forbedringer for mere end disse beløb, kan udlejer leje lejemålet ud med en leje-

fastsættelse efter det lejedes værdi.

Ejendommen skal på udlejningstidspunktet have opnået en energiramme på A-D i

energimærkningen. Hvis ejendommen ikke opfylder dette krav, må udlejer ikke leje ud

efter Brl. § 5 stk. 2. Hvis udlejer gennemfører energiforbedringer for 417 kr. pr. m2, kan

udlejer opnå ret til udlejning efter Brl. § 5 stk. 2.

Hvor høj bliver lejen efter en § 5 stk. 2 modernisering?

Jo højere leje, huslejenævn og boligret godkender efter 5.2 moderniseringer, jo flere 5.2

moderniseringer bliver rentable. I nedenstående tabel ses resultatet af den eneste ”of-

ficielle” undersøgelse af lejeniveauet efter Brl. § 5 stk. 2. Vi skal desværre 10 år tilbage

for at finde ”officielle” tal. Det daværende Velfærdsministerium kom i deres spørgeske-

maundersøgelse frem til følgende.

Tabel 7. Gennemsnitlig årlig husleje fordelt efter kommunegrupper.

Anm.: Huslejeoplysningerne i 2. kolonne er beregnet på baggrund af udtræk fra

Velfærdsministeriets huslejeregister primo 2007 og omfatter private udlejningsboliger

beliggende i ejendomme opført før 1992. Der er anvendt geografiske vægte i beregnin-

gerne af de omkostningsbestemte huslejer samt 5.2-huslejer.

Kilde: Tabel 7, Side 17 i ”Anvendelsen af §5. stk. 2, i boligreguleringsloven - resultater af

en spørgeskemaundersøgelse, Velfærdsministeriet, februar, 2009.

Det ses, at den omkostningsbestemte leje for et ikke moderniseret lejemål i 2007 før

modernisering i gennemsnit i hele landet er 506 kr. pr m2 årligt. Efter en 5.2 mod-

ernisering er lejen 860 kr. pr. m2 årligt. Dvs. en stigning på 70 %. Det ses, at 5.2 lejen i

København/Frederiksberg primo 2007 kunne opgøres udgør 941 kr. pr m2.

Reguleres dette lejeniveau i København med stigningen i byggeomkostningerne på

19,3 % vil lejen blive 1122 kr. pr. m2 årligt. Det er LLO i Hovedstadens skøn, at den ikke

nævnsfastsatte 5.2 leje i København ligger på 1400 kr. pr m2 i 2016 og at nævnet sæt-

ter en leje på 1200 kr. pr. m2 i gennemsnit.

Hvordan findes den lovlige leje, hvis lejemålet er forbedret?

Hvis lejemålet ikke er gennemgribende forbedret gælder Brl § 5 stk. 1. Den lyder:

§5 Stk. 1. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb, som overstiger

det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, og afkastningen af

ejendommens værdi. For lejemål, som er forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges

en beregnet forbedringsforhøjelse.

Hvis lejemålet er gennemgribende forbedret gælder Brl. § 5 stk 2. Den lyder:

§ 5 Stk. 2. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende

forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi.

I tabellen er først vist, hvordan huslejen skal beregnes, hvis lejemålet på 85 m2 ikke er

gennemgribende moderniseret ved genudlejning. Så skal der laves en huslejeberegning

efter Brl. § 5 stk. 1. Før-lejen er i eksemplet 578,82 kr. m2. Hertil lægges en beregnet

forbedringsforhøjelse, som er ydelsen på et 20 årigt lån beregnet på forbedringsdelen.

Herefter fås en lejeforhøjelse på 134,44 kr pr. m2. Samlet bliver lejen efter moderniser-

ing 713,26 kr. eller 5052,28 kr. pr. mdr.

Hvis udlejeren skruer forbedringsarbejderne i lejemålet op til 230.000 kr., er lejemålet

gennemgribende forbedret, fordi forbedringsarbejderne overstiger 2002 kr. pr. m2.

(230.000/85 = 2.705 kr pr. m2.). Så siger Brl. § 5. 2 at den samlede leje efter mod-

erniseringen skal sættes efter det lejedes værdi, dvs. ud fra hvad der betales i sammen-

lignelige lejemål, og her ligger huslejenævn og boligret på 1200 kr. pr. m2.

Hvorfor moderniserer udlejerne lejlighederne gennemgribende ved genudlejning?

Moderniseringerne efter Brl. § 5, stk. 2 er attraktive for udlejerne, fordi man ved en

begrænset investering i det enkelte lejemål kan flytte lejemålet over i en mere fri leje-

fastsættelse, hvor lejen skal sættes efter det lejedes værdi. Samtidigt har boligrettens

vurdering af det lejedes værdi rykket sig opad, så langt flere moderniseringer i dag er

rentable, sammenlignet med tidligere.

Mest præcist har direktøren for Juristerne og Økonomernes Pensionskasse Torben

Visholm udtryk det på JØP’s generalforsamling den 19. april 2012. Visholm forklarede,

at årsagen til, at JØP gennemfører moderniseringer efter boligreguleringslovens § 5 stk

. 2 skyldes, at JØP ønsker at få det bedst mulige afkast af sine investeringer. Visholm

oplyste, at JØP typisk p.t. kun moderniserer og gennemfører moderniseringer, hvis JØP

” får et afkast omkring 8 % minimum. Det kan godt ligge højere, omkring 10 %.” Og

Visholm oplyste, ”at der er jo et stykke derfra og ned til de obligationsrenter, som JØP

kan få i øjeblikket på 2-3 %”. Visholm tilføjede: ”Så at undlade at gøre det ville ikke være

klogt, men det ville nok heller ikke være i overensstemmelse med lovgivningen, for det

findes der en del afgørelser om, at vi skal sørge for at sikre den bedst mulige forrent-

ning, det størst mulige afkast af vores investeringer, så det er det, der er baggrunden.”

LLO har gennemregnet rentabiliteten for udlejeren i 5.2 moderniseringer. Nu kan der jo

laves 117 tilfældige cases og regnestykker, der viser rentabiliteten af en 5.2 modernise-

ring. For at undgå beskyldninger om at manipulere med valg af eksempler, er der i føl-

gende beregning taget udgangspunkt i Velfærdministeriets tal fra 2006 undersøgelsen

” Anvendelsen af § 5. stk. 2, i boligreguleringsloven - resultater af en spørgeskemaun-

dersøgelse, Velfærdsministeriet, februar, 2009.” Alle tal heri er opregnet til 2016 tal

med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, huslejeindeks og byggeomkost-

ningsindeks. Beregningen er af forenklingshensyn før skat og skattemæssigt fradrag.

Den opregulerede leje før moderniseringen er beregnet til 637 kr. pr. m2. Den var i

2006 507 kr. pr. m2 årligt.. Den efter moderniseringen registrerede leje bliver til 1083

kr. pr. m2. årligt. Investeringen bliver opregnet til 4.966 kr. pr m2. Det er desværre ikke i

2006 undersøgelsen oplyst, hvor meget af investeringen, der er forbedring og vedlige-

holdelse. Her forudsættes det at forbedringsdelen udgør 2/3 eller 3.327 kr. pr m2. Udle-

jer finansierer forbedringerne med et lån i GI (Ydelse 4,4 %), og vedligeholdelsesdelen

trækkes fra ejendommens vedligeholdelsesmidler.

Hvis udlejer havde valgt en lejeforhøjelse for forbedringen efter Brl. § 5 stk. 1, ville

lejeforhøjelsen skulle beregnes efter et 20 årigt lån med en ydelse på 7,2 % årligt. Det

ville give en lejeindtægt på 877 kr. pr. m2. og det giver efter ydelser på udlejers lån til

finansiering af arbejderne en fortjeneste på 93 kr. pr m2 årligt. Nu vælger udlejer i ste-

det at udleje til 1083 kr. pr m2. (jvf . ministeriets undersøgelse). Det giver efter ydelser

på udlejers lån til finansiering af arbejderne en fortjeneste på 299 kr. pr. m2 årligt.

Med en kalkulationsrente på 2 % bliver nutidsværdien af fortjenesten for udlejeren før

skat 580.380 kr. for Brl. § 5 stk. 2 moderniseringen og kun 239.015 kr., hvis lejeforhø-

jelsen beregnes efter Brl. § 5. stk. 1.

Udlejer mere end fordobler fortjenesten ved for at lave en gennemgribende modernise-

ring i en lejlighed. Det sker, fordi lejen så kan sættes meget højt. Den høje statistiske

leje på 1083 kr. pr m2 i ministeriets undersøgelse skønnes ikke at ligge over det lejedes

værdi. Dermed er det også en lovlig leje.

Billedserie: Dokumentation af lejemål uden og med §5 stk. 2 renoveret køkken/bad

Billedserien er fra en besigtigelse i en privatejet lejerforening i Københavns Nordvest

kvarter. Med billedserien ønsker vi at dokumentere den visuelle forskel mellem et

lejemål der er renoveret og et der ikke er, og hvilke huslejeomkostninger der i dette

tilfælde er forbundet med en gennemgribende 5.2 renovering.

Fakta om ejendommen

Ejendommen er opført 1940. Foreningen består at 278 lejemål samt en række erh-

vervslejemål og er beliggende på Hovmestervej og Tingskrivervej i Københavns Nord-

vest kvarter.

Der findes i alt tre forskellige størrelser lejemål, hvor alle tre typer blev besigtiget.

1 værelse på 42 m2 til en husleje på ml. 2338/4497* kr./md.

2 værelser på 58 m2 til en husleje på ml. 3233/6153* kr./md.

3 værelser på 72,8 m2 til en husleje på ml. 4058/7795* kr./md.

*Forskellen i huslejen skyldes ene og alene om lejemålet er gennemgribende forbedret

eller ej.

Billigste ikke forbedrede lejlighed koster 520 kr./m2/år.

Dyreste §5 stk.2 forbedrede lejlighed koster 1298 kr./m2/år.

Gennemsnitlig husleje pr. m2. årligt (uden varme og forbrug):

Før forbedring gennemsnitligt 670kr/m2/år.

Efter forbedring er prisen gennemsnitligt over 1200kr/m2/år.

Forbedringer sker uden rumforandringer i lejemålene og mere end 50 lejemål er forbe-

dret igennem de seneste 3-4 år.

Afdelingen har en aktiv beboerrepræsentation og har haft det i mere end 20 år.

Afdelingen har ligeledes været medlem af LLO i mere end 20 år.

Anders lejlighed, ikke renoveret

2V på 58 m2. Husleje: 668 kr./m2. Ældre køkken med træbordplade og trægulv. Ældre badeværelse med siddebadekar og terrazzogulv.

9

Jespers lejlighed, renoveret

2V på 58 m2. Husleje:1285 kr./m2. Nyt køkken med laminat bordplade, linoleums belægning på gulv. Renoveret badeværelse med brusekabine m. flisevæg, fuldspartlede vægge og flisegulv.

Idas lejlighed, renoveret

1V på 42 m2. Husleje: 1285 kr./m2. Nyt køkken med laminatbordplade og lino-leum på gulv (køkken kun på den ene væg). Badeværelse med brusekabine m. flisevæg, fuldspartlede vægge og flisegulv.

Victorias lejlighed, ikke renoveret

1V på 42 m2. Husleje: 669 kr./m2. Ældre køkken, afhøvlede gulve, pæn stand. Bad med siddebadekar, flisevægge og terrazzogulv. Ældre, lidt slidt men pæn.

Vibekes lejlighed, renoveret

3V på 72,8 m2. Husleje: 1285 kr./m2. Nyt køkken, laminatbordplade, linoleumsgulv. Brusebad med fliseopsætning. Ellers fuldspartlede vægge og flisegulv.

Jonnas lejlighed, ikke renoveret

3V på 72,8 m2. Husleje: 669 kr./M2 (lejemålet er istandsat af lejer for et beløb på om-kring kr. 8000). Køkken har fået skiftet bordplade og skabslåger og der er opsat skab på modsatte væg. Badeværelse med siddebadekar, flisevægge og bemalet terrazzogulv.

Praktiske oplysninger

Som medlem kan du - ved at møde personligt op - komme til at tale med en medlemsrådgiver eller booke tid til flyttesyn:

Yderligere information

Som medlem i Lejernes LO kan du modtage hjælp fra en medlems-rådgiver, hvis du har brug for vejledning eller hjælp.

En gang hvert kvartal vil du modtage medlemsbladet ”Vi lejere”.

Ønsker du skriftlig information om boligforhold kan du få udleveret vores brochurer.

Du vil desuden kunne finde Lejernes LO på internettet med informa-tioner om boligforhold og boligpolitik på adressen www.llo.dk.

Her kan du slå op og søge oplysninger om f.eks. bytteret, fremlejeregler, lejeforhøjelser og Lejernes LOs holdninger til bolig-politiske spørgsmål.

©Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 4., 1651 København V. Telefon 33860910