(Lars Christensen, Professionsinstitut for Didaktik og Læring, LC@ucc.dk)

TEMA

LÆRING OG LÆREPROCESSER

AVG / 18.01.11

Hvordan har underviserens rolle forandret sig det seneste årti? Hvordan har deltagernes rolle forandret sig? Roller, ansvar og kompetencer i læringsrummet Læring i det senmoderne (hyperkomplekse) Voksnes læring

Relationerne står til forhandling ’Viden’ og ’tro’ står til forhandling Klassiske autoriteter står for fald Kommunikationssituationen i ’læringsrummet’ er flertydig og kompleks Kollektivet er i opbrud – hver enkelt vil høres, ses, respekteres og forstås

Nye grundvilkår for underviser og vejleder

Kilde: Thomas Ziehe

Fagligheden skal have en personlig reference

Underviseren skal legitimere (fag – mål)

Underviseren skal være til stede, være ægte, nærværende med følsomme, sociale antenner:

- rummet- deltagerne- kolleger

Underviser perspektivet

Deltagerne er ’fanget’ i konflikter:

Manglende accept af lærerautoritet versus savn af lærerautoritet Ønske om et ligeværdigt forhold ml. lærer – deltager versus usikkerhed ift. gensidig respekt

POINTE: Deltagerne søger identitet (identitetsprojektet) i ’læringsrummet’ – kontinuerlig søgeproces (rekonstruktionsproces)

Deltager perspektivet

LÆRING, LÆREPROCESSER..-FRA PÆDAGOGIK TIL ANDRAGOGIK-

”Gammel” pædagogik "At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og derved forstaa, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesyge, men den taalmodige, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaaer." Søren Kierkegaard, 1859.

HVAD ER LÆRING SÅ??

K. Illeris

Enhver proces, der medfører psykiske ændringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes biologiske - genetiske forhold som modning eller aldring.- Læring er en helhedsproces - social samspilsproces og en indre psykisk tilegnelsesproces.-Læring har tre samtidigt tilstedeværende og integrerende dimensioner:

1. kognitiv indholdsmæssig dimension2. psykodynamisk følelses-, holdnings- og motivationsmæssig dimension3. social og samfundsmæssig dimension

”Traditionel” pædagogik Moderne voksenpædagogik

Stram struktur/organisation Åbne læringsmiljøer

Læreren med ansvar for styring og kontrol

Deltagerstyring og medansvar for læring

Pensum og eksamens rettet læseplan

Projektarbejde, procesorientering

Læreren som alvidende og kontrollant

Igangsætter, mediator, vejleder, procesleder…

Faglig-logisk tænkning Deltager-logisk tænkning

”Tankpasser pædagogik” Konstruktivisme og erfaringspædagogik

"Individet lever en tilværelse som en kamæleon! Vi har en slags personlighed på arbejdet, en anden hjemme og en helt tredje sammen med vennerne. Betegnelsen situidet om individet vinder frem. Situidet kendetegnes ved at have multiple identiteter og opfører sig forskelligt afhængigt af situationen.”

Det senmoderne individ

Kilde: J. Ørnbo, C. Sneppen & P. Würtz: Oplevelsesbaseret kommunikation : oplevelse, indlevelse, medlevelse Viby J.: JP Erhvervsbøger, 2004. 258 s.

Ziehe anvender begreberne ambivalens, regressions- og progressionsinteresse i et forsøg på at forstå hvad der intrapsykisk finder sted i lære- og udviklingsprocesser, når mennesker udviser modstand mod forandring. Der er to modsatrettede behov aktivt i spil. Regressionsinteressen afspejler behovet for stabilitet og velkendthed både i ens identitet og selvforståelse men også i ens erfaringsbaggrund og i livet generelt. Progressionsinteressen afspejler behovet for at lære nyt, for udvikling og forandring. Begge "positioner" kan være angst- og/eller tryghedskabende og medfører ambivalens.

Kilde: Thomas Ziehe, 1983

Om ambivalens, regression og progression

Forskelle på:

Undervisning Vejledning Supervision Coaching Terapi

Mål Læring Afklaring Handling Handling UdviklingRelation Asymmetrisk Asymmetrisk

eller (symmetrisk v./ kollegial vejledning)

Asymmetrisk ellersymmetrisk

Asymmetrisk Asymmetrisk

Fokus Læring, ønske om merviden og kompetenceudvik-ling

Afklaring, ønske om afklaring og afdækning af ressourcer

Handling, ønske om erkendelse, et udvidet perspektiv mhp. at se nye handlemulig-heder

Udvikling mhp. handling og opnåelse af veldefineret mål

Udvikling, ønske om øget vækst

Rammer Institution, tidsbestemt

Institution ellerArbejdsplads,tidsbestemt

ArbejdspladsTidsbestemt

RelationelTidsbestemt

Privat regiIkke nødvendigvis tidsbestemt

Kontrakt Evt. bekendtgørelse,eksplicitte mål, eksamen, evaluering

Evt. regelfastsat,ikke eksplicitte mål

KontraktbestemtIkke eksplicit målDog målrettet

KontraktbestemtMålrettet

Aftalebestemt

Social læringsteori- J. Lave & E. Wenger (praksisfællesskaber, situeret læring, legitim – perifer læring)Praksis læring- J. Dewey(Mesterlæren, sidemandslæring, ’bedside-learning’!)Nærmeste udviklingszone- L. Vygotsky: ”afstanden fra det aktuelle udviklingsniveau til niveauet for den potentielle udvikling”

Teori og praksis

Den totale tilpasning

(hvordan læring foregår?)

- Indoptagelse og indpasning af sanseindtryk- Tilføjelse / udbygning af etablerede mentale skemaer

- Hel eller delvis omstrukturering af etablerede skemaer

Tilføjende læring Overskridende læring

Hvad er læring?

Samspil

IndholdTilegnelse – individ plan

Samspil – kollektivt plan

Drivkraft

Hvordan foregår læring?

Kilde: Illeris, 2006

Kilde: Illeris, 2006

Hvordan foregår læring?

Kognition

Samspil

Psykodynamik

VidenFærdighederForståelseMening

PersonlighedIdentitetRefleksivitetBiograficitet

SocialitetSamarbejdsevneKommunikationsevneEngagement

Lærerrollen iflg. Illeris

Wood, Bruner og Ross (76) introducerer Scaffolding- begrebet i 1976 i en artikel, hvorde bruger begrebet som metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problemløsningssituation.

Scaffolding begrebet/definition

Metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problem-løsningssituation

Kilde: Bruner, Wood, Ross , 1976

Scaffolding

Rekruttering: Vejlederens evne til at skabe interesse og opmærksomhed for opgaven

Reducering af frihedsgrader: Indsnævring af opgavens spændvidde, fx ved opdeling i trin ved opgaveløsningen

Retningsfastholdelse: Støtte problemløserens målrettethed og progression i opgaveløsningen, så man ikke bliver hængende i allerede beherskede problemløsningsstrategier

Markering af kritiske træk: Synliggørelse af vanskelige trin i opgaveløsningen

Frustrationskontrol: At yde problemløseren støtte til at udholde frustration i forbindelse med opgaveløsningen

Demonstration: Vise måder at løse problemer på

Kilde: Bruner m.fl., 1976

Scaffolding - processen

LÆRINGSRUM – ROLLER OG RELATIONER

Orden: deduktiv, lærerstyring, faglogik

Kaos: induktiv, elevcentreret, læring som skabelsesproces

Distance: læreren som fag-person, faget i centrum

Nærhed: fagperson med et empatisk, involverende fokus på den enkelte deltager (personlig og faglig kompetence)

Ziehe, Thomas og Stubenrauch, H.: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Politisk revy, 1983 Ziehe, Thomas: Ambivalenser og mangfoldighed. Forlaget politisk revy, 1989. Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag, 2006. J. Ørnbo, C. Sneppen & P. Würtz: Oplevelsesbaseret kommunikation: oplevelse, indlevelse, medlevelse. Viby J.: JP Erhvervsbøger, 2004 Steen Beck: ’Læringsrum og lærerroller’ (artikel), Voksnes læringsrum, (red.: Carsten N. Jensen), Billesø & Baltzer, 2005 Mogens Christiansen/Gert Rosenkvist: ’Voksenundervisning – formidling i praksis’, Hans Reitzels Forlag 2005

LITT. TIL LÆRING OG LÆREPROCESSER