Kong Salomos gulden bibelsk overdrivelse ?

Af Alon R. Millard, professor ved

University of Liverpool, Enqlond

Mennesker som læser Bibelsketekster og underveis vurdererderes pålidelighed konkludererofte - forståeligt nok - at beskri-velserne af Kong Salomos guld ervoldsomt overdrevet. De mæng-der af guld som Bibelen tilskriverKong salomo er ganske enkeltutrolige, om ikke umulige atforestille sig.

ag for eksempel templet ijerusa-lem, som Salomo byggede tilære for lsraels Gud, Herren. Cå

indenfor, og alt du ville få øje på, varaf guld! Væggene, loftet, selv gulvenevar belaqt med quld. Beskrivelsen i 1.

Kongebog lorlæller 05, aI de ma:rivestenmure indendørs var dækket afcedertræsplanker og gulvet var dækketaf enebærtræ (1 Kong. 6,15). " ...der varikke sten at se" (1 Kong. 6,18). Træetblev dernæst overtrukket med guld:" Hon beklædte det (det inderste rum)med rent guld ... Solomo beklcedte husetindvendigt med rent guld.... Husets gulvbeklædte hon med guld både i det indreog det ydre rum." (se lKong 6,20-22;30 - samt par. i 2Krøn 3,4-7).

En anden tid og kulturNutidig vestlig tankegang kan ikkeforestille sig denne form for pragt.N,4oderne bibeltolkere betegner denbibelske beretning som et resultat afen frodig fantasi. Nogle har foreslået,al del ivirkeligheden kun drejede:igom at nogle af udskæringerne itræetvar belagt med bladguld. En menteendda, at det måske blot var guldma-ling, der var sprayet på væggene - somom spraydåser eksisterede for 3000 årsiden! På denne måde har man forsøgtat give Bibelen troværdighed i en vest-lig tankegang.

Skeptikeres påstandUanset hvad, så påstår disse bibletolke-re, at mængden af guld i Salomostempel blev forØget under den påståe-

de rtadige genforlælling. For del fort-sætter i den dur - hvis vi f.eks. læser i

1Kong.: " Kong Solomo lod fremstille tohundrede langskjolde of drevet guld, tilhvert skjold medgik 3 miner guld. Demo nbrogte kongen i Libo non skovh uset.

Endvidere lod kongen fremstille en stor

elfenbenstrone og beklcedte den medgedigent guld." " Alle kong Solomos drik-kelor vor o[ guld. og olle genstande iLibanonskovhuset vor of rent gud; sølv

regnedes overhovedet ikke for noget påSolomos tid." (1 .Kq 1 0,1 6-1 8; 21)

Saglig afvisning?Måske kan vi tilgive nuti-diqe forfattere, når deudelukkende udf ra deressubjektive vurderingafviser sådanne bibelskepåstande som det pureopspind.

Dog må vi samtidigstille følgende spørgs-mål: Kan vi med god retafvise udsagn ienoldtidig tekst, blotfordi vi læsere

mere end 2.000år senere finder

dem utroværdige? lngen historikermed respekL for sig selv ville tillade sig

at behandle en kilde på d6n måde. lk-ke desto mindre synes det at være ind-stillingen blandt mange bibelforskere.

Mulighedenbør undersøgesfor at komme ordenlligL trl bunds i

den hebræiske beretning kunne manvel i det mindste undersøge MULICHE-DEN for, at den bibelske beskrivelse ersand? Selvom vi ganske vist ikke over-trækker vores kirker og synagoger medguld i dag, så er vores tradition ogsmag ikke nødvendigvis magen til tra-ditioner og smag i resten af verden,hverken den dag i dag og slet rkke i

forhold til antikkens verden. Det er

i.',rr!!frnfB,En muliq rekonstruk-lion ol Solomos lem\el.DPnne lindes po Bibelmu\eet i Am\tetdIm.

-l1-

I

værd at bemærke sig, at det gyldnetempel Amritsar stråler med dets guld-belægninger, og at pilgrimme vedShwe Dagon Pagoda, en buddhistiskhelligdom i Rangoon, presser ark afbladguld op på væggene. lndrømmet,det er nutidige paralleller. Lad os se på

forholdene ioldtiden. Hvad kan vi læreom anvendelsen af guld i den bibelskeverden? Hvad kan det fortælle os omlsrael i det 10. århundrede f.v.t., daSalomo regerede (ca. 971-931 t.v.t.eller ca. 96.l - 922 t.v.t.)?

En smag af guldLad os begynde med nogle simpleeksempler. Tag for eksempel udsagnetfra Kongebøgerne om, al " olle Kong

Solomos drikkekor vor of guld' (1.K910,21). Dette er det mindst opsigtsvæk-kende af udsagnene om Kong Salomosrigdom. Culdbestik og -service er trods

alt ikke ukendt den dag i dag. Fra old-tidens Mellemøsten og Egypten er enrække eksempler på guldbestik blevetbevaret til i dag. ldet tredje årtusindef.v.t. pyntede guldkopper og -tallerke-ner op i paladset hos kongerne i Ur, ognogle af kongerne blev begravet meddem. sir Leonard Woolley, der stod forudgravningerne i Ur, fandt en rækkeelegante eksemplarer under hans

udgravning af den kongelige kirkegårdi 1927-1931 . Næsten 1.500 år efter atdette service var blevet begravet, spisteog drak egyptiske faraoner af gulddrik-kekar. I 1906 fandt nogle jernbanear-

bejdere i nærheden af Bubastis ved ettilfælde et antikt gemmested, der inde-holdt en lille guldkop med inskriplio-nen "Dronning lewosret" (ca. 1279-.121

3 f.v.t.). To berømte guldtallerke-ner fra Ugarit (på middelhavskysten i

det nuværende Syrien) stammer fraomtrent samme tid. Den ene er præ-get med et billede af en stridsvogn,der jager vildtyre. Et antal guldtallerk-ner fra denne periode findes iforskelli-ge museumssamlinger. De er for detmeste dekoreret med geometriskemØnstre. Fra senere perioder (sjette tilfjerde århundrede f.v.t.) har vi pragtful-de eksempler på guldsmedearbejde i

det persiske rige. Culdtallerknerne ogkrusene kan nu ses i London, NewYork, Teheran og andre steder. Selv omdet kun er en lille det af, hvad derengang eksisterede, er det dog stadigtilstrækkeligt til at give os et indtryk afrigdommen i det land, som Alexandererobrede. lal fald med hensyn til guld-service, er der ingen væsentlige grun-de til tvivle på 1. Kongebogs udsagn.

Møbler af guldSagen er ikke meget anderledes, nårdet drejer sig om møbler af guld. Kon-ger og dronninger, som spiste og drakaf guldservice sad ofte i deres høihedpå troner af guld. Tut-ankh-amunsgrav afslørede et særligt fremragendeeksemplar En udskåret træstol varnæsten helt belagt med guld. En

anden stol fra Tut-ankh-amuns gravhar det meste af stoleryggen og dele afbenene belagt med guld.

Tut-ankh-amon blev begravetomkring 1331 f.v.t. Mere end 1.000 årtidligere blev guldbelagte møblerbegravet sammen med DronningHetepheres, moder til Keops, der byg-gede den store pyramide (ca.2600f.v.t.). Hendes seng, bærestol og balda-kin var alt sammen lavet i quldbelagt

træværk. Disse egyptiske eksemplerbefinder sig nu på museet i Cairo.

Babylonske referencerCuldmøbler blev også lavet oganvendt i Babylon, selvom ingen eroverlevet til i dag. Adskillige babylon-ske konger i den første del af det andetårtusind f.v.t. beretter om gaver iformaf guldstole og taburetter, som delavede til deres guder og gudinder.Andre kileskriftsdokumenter f ortællerom tilsvarende gaver, som kongernegav til hinanden.

Måske findes de mest omfattendeoptegnelser over guldgenstande i

listerne i el-Amarna-brevene (kileskrifts-breve fra det 14. årh. f.v.t., fundet på

Tell el-Amarna iEgypten). ldisse brevefortælles detalieret om de gaver, derblev udvekslet mellem de kongelige ogom medgift til de prinsesser, der blevbortgiftet til konger i udlandet. Her fin-des referencer ikke blot til store mæng-der guldsmykker, adskillige guldskåleog toiletartikler, men også til møblerog hestevogne belagt med guld.

En konge værdigKong Salomos trone var dog ikke bareen træstol belagt med guld på overfla-den; den var endnu mere ekstrava-gant! Mellem træet og guldet var deret lag af elfenben: "Endvidere lod kon-gen frcmstille en stor elfenbenstrone ogbeklædte den igedigent guld." (1K9.10,18 (cf. 2Krøn 9,

.l Z-'19)). Nutidigt

design ville måske loretrække elfen-benstronens cremede elegance, menoldtidens kongelige viste deres rigdomved af skjule elfenbenet under quld.Tronens kerne var lavet af træ, dvs. ettræskelet. Det var dækket med elfen-bensudskæringer og belagt med guld.

I en grav i Salamis på Cypern blev en

elfenbenstrone og et sengestel fundetituslået, men komplet. De er nu beggehelt istandsat med deres dekorativeudskæringer. Dele af elfenbensarbejdeer også fundet i Samaria, syrien ogAssyrien. Den restaurerede trone ogsengeskelletet fra Salamis viser, hvor-dan dele fra Samaria, Syrien og Assyri-en engang var samlet. Selv om eksem-plaret fra Salamis og flertallet af andreeksempler slammer fra det 9. og 8.årh. f.v.t. viser elfenbensfund fra densene bronzealder (.13. årh. f.v.t.) fraMegiddo, at denne selvsamme type afdekorationer var på mode længe førSalomos tid.

Et qyldent drikkebæqer qf ca. 15 cm. højde,fundet i det kongelige skotkommer i Ur og fro2600 f.v.t. (Foto: E. Lessing).

)\i\"\t\\-:i:$

som Salomo efter sigende skulle havehaft hængende i sit palads (1K910,17,2Krøn 9,1 6), d6t er en anden sag.

Culdskjolde kunne ikke tjene nogetnyttigt formål - et slag fra en økse elleret sværd ville dele dem på midten, og

et spyd eller en pil ville ga lige igen-nem. Tydeligvis kunne de kun tienesom dekoration, som tegn pa prestigeog rigdom. Selvom en sadan udstillingi dag synes unødvendigt prangende,passer det ikke desto mindre fuldt udoverens med det materiale, der eroverleveret fra det qamle MellemØsten.

En gylden parykPa den kongelige kirkegard i Ur afdækkede Leonard Woolley en guldhjelm,der var smukt udbanket og indgraverettil at ligne en paryk. Den har helt sik-

kert aldriq haft noqen beskyttendefunktion. Woolley opdaqede oqså kni-ve med guldblad og et Øksehoved afguid. Et andet øksehoved af guld, derstammede fra 1800 f.v.t., blev fundet i

en grav i Byblos. Heller ikke vabnene afguld blev lavet lor at blive brugt - devar tegn på rang og rigdom.

Nu er guldvåben og en guldhjelmganske vist ikke helt det samme somskjolde af guld, og indtil nu er der ikke

blevet fundet nogle skjolde af guld fraoldtiden5 MellemØsten. lk[e de\lo mindre kan der ikke herske nogen tvivlom, at de har eksisteret. Det kan bådeen skrevet tekst og en illustration over-bevise os om.

På togt i MusasirI 71 4 f .v.t. førte Kong Sargon den 2. afAssyrien et militært togt ind ibjergenenordøst for Assyrien. Han erobrededele af Urartu (det bibelske Ararat), og >

Rig elfenbensskatDe største samlinger af elfenbensud-skæringer er blevel fundel i de assyri-

ske paladser i Nimrud (oldtidensKalah). Tusindvis af brudstykker afelfenben blev afdækket der fra 1949 til'1963. De bliver fortsat katalogiseret,dllegnel. og ud:Lillet. Pa nogle af dirseellenbensslykker sidder pakli:tret smastykker af guldfolie; på endnu flere erder rester af den bitumenlim, der blevanvendt til at holde guldet pa plads.

Da babyloniske og mediske soldateroverfaldt den assyriske by, rev de gul-det af elfenbenet, og ituslog dervedmøblerne. Et enkelt møbel har heldig-vis bibeholdt sit guldovertræk, så detkan ses, hvordan det meste af elfenbensoverfladen var dækket.

Disse opdagelser giver os et indtrykaf den trone, som den hebræiske histo-riker beskrev i Kongebøgerne (og i

K rø n ikebøgerne). De gør det samtidigtklart, at en rig konge som Salomo medstor sandsynlighed kunne have væretejer af en elfenbenstrone belagt medguld.

Overdådigt pralGuld:ervrce og guldmøbler er en ling -

men 500 skjolde af udhamret guld,

..-./.

,./'

Nærbillede al ryqlænet po Tut ankh omons trone (hele tronstolen kan ses po blodets {or5ide).ReheffeL det v6er Longen somtnen med sin dronning, funkler iforverne af guld, sølv, bla t'qian.e. tødtiqp oq qønnp glo:tumper lloto: Roinbtdt.

q

1\

i

Et of de fo elfenbenvyglæn, det et fundet iNnnrud. Dette tyglcpn hor end(lo enkelte steder bladquld siddende over elfe]1bet15kenen (Falo: ltdq Museet, Bogdotl).

på tilbageveien angreb han byen Mus-asir. Musasir var centrum for tilbedel-sen af en vigtig urartisk gud, og 5ar-gons soldater plyndrede templet såvel

som den lokale konges palads. Sargons

optegnelser over sine sejre blev skrevetmed kileskrift på lerprismer og derefterbegravet i bygningsfu ndamenterne forat bevare dem, så fremtidige generati-oner kunne læse dem og berette omSargons Iriumf. Adskillige aI disre prir-mer er nu blevet fundet. Andre opteg-nelser blev ridset ind ide store stenblokke pa murene og igulvene i Sar-

gons palads iKhorsabad, nord for Nin-eve. Derudover findes der en langbeskrivelse af hans togter ien andentekst, et brev fra Sargon til nationalgu-den Ashur. I dette brev der er skrevetpå en rLor tdvle og nu befinder:iq r

Louvre, afsætter han et stØrre afsnit tilat beskrive sejren over Musasir, incl. enlang liste over det erobrede bytte. Det-te bytte er isandhed enormt. Alminde-lige våben i hobetal indbefatter 25.212små og store bronzeskjolde, 'l .514 smiiog store lanset og 305.4.12 lette ogtunge bronzesværd. Listen nævnerogså et antal redskaber, kar og skåle afbronze ialle størrelser og faconer, såvel

som en overflod af rigdomme: Culd ogsølv barrer, sølvskåle, møbler af elfen-ben og dragter dekoreret med juveler.

Bemærkelsesværdige genstande var

' rr4,

lavet af, eller i nogle tilfælde dækketmed, guld: En bolt til et dørbeslagmed en bevinget drage på - af guld; toguldnøgler formet som gudinder. Et

stort guldsværd fra templet veiede 261112 min€r (ca. 12,7 kg.)

Hu ndehovederItoppen af listen over bytte fra tem-plet nævnes en unik genstand: "seksskjolde af guld, der hong til højre og ven-

stre i hons hus (d.v.s. i hans tempel).De strålede og havde snerrende hunde-hoveder med front ud fro midten" . Vægten af disse skjolde, sandsynligvis af deseks sammenlagt, var omkring 156 kg.

af skinnende rødguld (5 talenter, 12miner).

Assysisk plyndringstogtSargon fik også billeder fra sine togterindgraveret på stentavler, der fulgtevæggene ihans nye palads iSar-gostown (Dur-Sharrukin). Den bane-brydende franske arkæolog Paul-EmileBotta afdækkede i 1843 og 1844 disse

billeder i del lørsLe a::yri:ke palads,

der overhovedet blev udgravet i nyere

Lid. Bollar kunsleriske kollega, LugåneN. l-landin, ldvede nØjaglige aftegninger af disse relieffer, hvoraf mange varfor skrøbelige til at kunne blive flyttet.En af Flandins tegninger, der blevoffentliggjort i Bootas banebrydenderapporl "MonumenL de Nineve", viser

en stentavle, hvor den assyriske skulp-tØr har portrætteret soldater ifærdmed dt Ødelægge lemplel i Vusasir.

5kjoldene er tydeligt indgraveret på

byqninqens murværk, nogle set forfra,nogle iprofil. Sidstnævnte har hundehovederne i midten. Assyriske soldater,der bærer på andre skjolde, ser ud tilat være ifærd med at kravle overtaget, mens en officer dikterer en

optegnelse, måske af byttet, til to skri-vere. Dette relief illustrerer perfekt tek-sten fra kileskriftstavlen.

Selv om der ikke er fundet referen-cer til ornamentalt indgraverede skjol-de som disse i andre tekster fra oldti-dens Mellemøsten, er dette tilfælde til-strækkeligt til at skabe sandsynlighedfor, at guldskjolde også udsmykkedeSalomos palads.

Hvis guld:klolde engang har eksi-

steret, selvom vi idag ikke har nogleeksemplarer deraf, hvad så med etguldbelagt tempel? Endnu engang erdet inskriptioner, der qiver mest information, men der er også konkrete fysi-ske beviser.

Skinnende væggeAssyriske og babyloniske konger prale-

de af deres hengivne gudsdyrkelse ved

dl. bygge lempler for guderne. Lsar-

haddon af Assyrien (680-669 f.v.t.)restaurerede Ashurs tempel, belagdedets dØre med guld og " dcekkede

væggene med guld som var det medpuds" I del næste århundrede berettede Nabonidus af Babylon (555-539f .v.t.) om sine rigdomme i templet forSin ved Harran: " Jeg beklædte dets

vceqqe med quld oq sølv, oq fik dem tilot skinne som solen" .

Assyriske soldater river pynteskioldene ned fralcmplpt t Mu\o\it. (otlpqning. Pf. Boua).

EgypternesguldudsmykningTilsvarende materiale findes fra Egyp-ten. Faraonerne idet \ye Rige 1ra.1 550-1 150 f.v.t.) var sædigt . Amenop-his lll (ca. 1386-1349 f.v.t.) ærede denstore gud Amun med et tempel vedTheben, der var "fuldkomment belogtmed guld, dets gulv vor prydet med sølv,

og olle dets portaler med elektrum"(elektrum er en naturlig legering afguld og sølv.

Senere byggede Ramesses lll (ca.

1 185-1 1 54 f.v.t.) en helligdom vedMedinet Habu, hvor gulvet var sølv ogdørstolperne af purt guld. Andre stederbrugte han også guld til at prale med;han lavede en indviet pram til at fragteen gudestatue ned af Nilen. Båden varaf cedertræ, men udenpå træet varbåden belagt med guld helt ned til

Den qyldne hjelm/poryk fro den kongeligeqrov iUr. Anvendelsen hor nærmere vceretparode end egentlig krigsførsel pgo. guldetsringe evne til qt modsta 5log (Foto: lroq Muse-et, Boqd1d).

vandlinien. Båden var'l 30 cubit (over70 m.) lang.

Er det muligt at tro sådannepåstande om guldbelagte templer ogendog både? Når det kommer til styk-ket, har vi jo ikke noget af det omtaltemateriale foran os som bevis. For demaf os, der trods alt alligevel er villige tilat medgive disse kongelige pralerierbare en vis portion ldktisk lroværdig-hed, er det muligt at udpege materiel-le rester, der styrker de gamle kongerspåstande.

Guldbetrukne søilerEfter adskillige drs intensivt studie afoldtidige egyptiske monumenterbemærkede en fransk forsker ved navn

Pierre Lacau, at der var skåret nogleusædvanlige sprækker ind i de l2 iøi-let som Tuthmosis lll (1479-1425f.v.t.) satte op foran den hellige båds

tempel i Karnak (Theben). Hver sØjle

var slebet til at skulle forestille et bundtaf papyrusrør sat på en rund flad sok-kel. På kanten af sokkelen var der både

Øverst og nederst hele vejen rundt to

E

N,EWIR,ER, KATALOC

5"75922022

,ooon ,o, '.i,",i, å* ovettrLtkt'ct mPdguld. l\lpnp \i\ct de smrslle 'prækka. som qttl-det bler pe;cr ind t (Tpgnng: I'. I o\ ou).

smalle lodrette sprækker, der med laste

intervaller forbandt de vandrette.Oppe på sØilerne viste det sig, at atgrænsningerne mellem papyrusstilkenegik meget dybere ind istenen endnødvendigt, sa der derved:kabte:nogle ekstra dybe sprækker. Disse

sprækker var ikke nødvendige af hen-syn til søjlernes design. De kunne hel

ler ikke tjene som dr;enkanaler ellerklemmer for at holde søjlerne sammen.Den samme lype :prækLer [andlesogså ide samlede stilke ved sØjlens

top. Ud fra den omtalte inskription,hvor Tuthmosis lll talte om sit tempelog disse sprækker isøjlerne, argumenterer Lacau for, at disse stensøjler harværet dækket af guld. Sprækkerne blevslået ind istenen for at holde på blad-guldets kanter, så det kunne lægges

tæt ind på søjlen. Lacau påstår enddaud fra tekstens beskrivelse af stedet atdet ikke bare var de l2 3,5 m. hø1e

søjler, der var belaqt med guld på den-ne måde. Det gjaldt også ydedigere 14

søjler i en anden hal, hvor disse sØiler

bloL rejsLe sig 17,5 m. Dis:e sid:te søj-

ler bar også udskæringer til at holde på

guldbelægningen. Andre steder i tem-plet fandt Lacau spor efter tilsvarendesprækker samt mærker efter små nag-ler, der skulle medvirke til at holde gul-det pa plads idørstolperne::len, i

otferstenene og obelisker.Selvfølgelig er guldet forlængst for-

svundet fra disse bygninger. Det nær

meste 'overlevende' eksempel på den-ne form for guldovertræk, er de storeguld-skrin, der vogtede Tut-ankhamuns krop. Disse 4 helligskrin står nui Cairomuseet. Den største af dem er 5m. lang, 3,40 m. bred og 2,85 m. hØj.

Plyndret af egypterneNoget af det fØrste en erobrer eller en

konge, med andet etnisk eller religiøsttilhørsforhold ville gøre, var at flå dettelet tilgængelige guld af gudebillederog helligdomme. ltlg. 1Kg. 14,25-26(cf.2Krøn. 12,19) var det lige netop,hvad farao Shishak gjorde få år efter )

EIKopiering af artikler

Tidligere har SBA annonceret omden mulighed at hjemkøbe heleklassesæt af TIL til undervisning på

højskoler, efterskoler, i konfirmand-stuen eller andre steder.

Det har vist sig, at flere i stedetønsker at købe sig ret til at kopiereartikler fra TEL til undervisningsbrug.Vi vil gerne åbne denne mulighed,hvorfor det fra 1/1 1999 er muligt atkøbe undervisningskopierings-ret til et enkelt nr. af TEL. Det er enengangspris, hvorefter licensindeha-veren med god samvittighed - igenog igen - år efter år - frit kan kopie-re fra TEL.

Prisen er kr. 25,- pr. enkeltnumre(dog kr. 1 00,- pr. særnumre som4le8)

Kontdkt enten TELS redoktør (86 6850 90) eller SBAs sekretoriøt (75 861 7 48) for ot købe kopieringslicens.

EIllUIilc

%w,

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt joder og formidler kend-skab tll messianske joders vilkar.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNorregade 14

6070 Christiansleldrft.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

kong 5alomos død (formentlig sketedet i år 925 f.v.t.). En egyptisk kilde frac. 920 f .v.1. angiver at Shishaks søn,Osorkon, havde givet den umadeligesum af ca. 180 t. sølv og 205 t. guldog sØlv til guderne. Ln mulig forklaringpå, at denne nytiltrådte konge kunnevære så ødsel med sine rigdomme,kunne være, at hans far til overflodhavde fyldt skatkammeret med Salo

mos rigdomme.

Der er til dato ikke fundet noget sporefter Salomos tempel, så det er kunden bibelske beretning om templet,der har overlevet til i dag. Til gengældgiver den bibelske verden en rækkevidnesbyrd, der støtter den bibelsketekst. Det er endnu umuligl at bevise,at Salomo byggede et tempel overbe-trukket med guld, sådan som det erbeskrevet i 1Kg. og 2Krøn. Omvendtvil det, ud fra det materiale vi har sam-let her, være usagligt at benægtem u lig heden.

Han var ikke aleneom guldetHvad så med de store mængder afguld, som vi finder i de bibelske beret-ninger? Er de pa nogen made realisti-ske? Vi kan ikke give et kvalificeret gætpå, hvor stor mængden af guld, derblev brugt, var, når vi ikke kender tykkelsen af bladguldet itemplet. Tilqenqæld er væqten af noqle andre af

5alomos skatte anfØrt i teksten. Hansgyldne skjolde ve,ede knap 2 tons(1K9. 1O,16-17). Dronningen af Saba

berigede Salomo med en gave af end-nu 5lØrre værdi: 120 talenter guld -

svarende til ca. 4,5 tons (l Kg. 1 0,10).Kong Hiram af Tyrus gav Salomo et til-svarende beløb (1Kq.9,1a). Det er fri-stende at afvise troværdigheden af så

store talangivelser - om ikke gå så vidtsom at beteqne dem som opdiqtede.Omvendt så er disse beløb sammenlig-nelige med det krigsbytte, som denassyriske konge Tiglath-Pileser lll mod-log, da han i7l0 f.v.t. underlvdng sigTyrus (godL 5,5 ton5 guld). Den assyri-

ske Sargon ll gav en tilsvarende storgave (5 r/r t.) til de babyloniske guder,efter at have rØvet stØrsteparten afbeløbet på en stratfekampagne rundt i

Babylon. Fra Egypten hØrer vi om end-nu større gaver: Tuthmosis lll gav ca.13,5 tons guldklumper og guldringe tilAmon-templet i Karnak - og så var detendda bare en del af hans gave. På

væggene i templet i Karnak finder manindgraveret et billedkatalog medoptegnelse af alle hans gaver. Fem

rækker forestiller det materiale, der varfremstillet af guld eller udsmykket medgu ld. Hieroglyf-leqnene fortæller nøjehvorvidt der kun var et eksemplar afhver ting - eller om der var flere. Udover alle guldgenstandene var der ogsåen stor mængde sø14 lapis lazuli(smykkesten) og andre materialer.

Nøjagtige bogholdereOptegnelser som disse skaber ofte for-undring - og læseren kan udmærketsætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt deer troværdige og akkurate. Og klartnok - de kan ikke kontrolleres i dag. På

den anden side, vi kan vende os tilhvordan de babyloniske bogholderesinskriptioner viser, hvor ekstrem storomhu, der blev udvist, når det gjaldtregistrering af indkomst og udgift medselv meget små mængder af guld ogandet værdifuldt ide kongelige skat-kamre. Tilsyneladende er tallene frabåde Tushmoses lll's donation tilAmon-templet og fra andre tilsvarendeqaver opført meqet akkurat. lAmon-templet kunne inskriptionen være enforfalskning som om det var ren propa-ganda. I så fald bør man dog huske atinskriptionen var synlig for alle, derhavde adgang til templet, så en for-falskning ville nemt blive afsløret. Des-

uden - de normalt omhyggeligegræske hislorikere Herodot og Pausani-

Denne isruelittiske regning (e er hvad det nuer...) ncevnet iførste linie "[C]uldel (fra) Ofi.(Tilhørende) til Be(Horcn". Potteskdret medinskriptionen blev fundet pd Tell Qasile iudkonten of Tel Aviv. Ofi kan bdde referere tilcn bc\lpml guldkvolitet pllct til guldelt oprindelsessted. Bet-Horon er et stednavn, men kanogså have været et tempel for den kononceiskegud Horon (Foto: E. Lessing).

as giver os tilsvarende et billede af, atoldtidens templer var fyldt med etvæld af rigdomme.

ArsopgørelseDer er blot en enkelt antik tekst frabibelsk tid, der beskriver den årligeindtægt lor en konge, og den finder vi

i Det Camle Testamente. I 1 Kg. 1 0,.14

oplyses det, at Salomo modtog 666talenter af guld (ca. 25 t). Dette måganske givet referere til indtægten ietbestemt år, ligesom de 420 talenter(ca. 15 3la t.) fra Ofir referer til en

bestemt kilde (1 Kg. 10,1 1 ). Der findeskun to inskriptioner med guldmæng-der, der overgår de 666 talenter: Osor-kons gave til templet og det væld afskatte, som Alexander den Store fandtunder sit togt i Persien. Cræske kildertaler om ca.

.l 180 t. guld i hovedsta-

den Susa og henved /000 t. ihele Per-

sien (hvilket efterlader Salomos 25 t.uden for sammenligning).

Mange typer guldNogle gange klassificerer anlikkensskrivere guldet som 'purt' eller 'rødt'eller som 'legerings'-guld; andre gangeomtaler de det bare som'guld'. Af dengrund kan vi ikke vide, hvilken type ogkvalitet guldet havde. Desuden kunneguldets vægt også indeholde en kerneaf træ, elfenben eller et andet metal -selvom det er værd at bemærke sig, atde antikke skrivere om nødvendigt var

ln ol væq,elielferne i Lonok, hvot Tut mo\i\lll op[ute mængden of guld. som hon :kæn.kede til Amon templet. Det er ble. sedonneoptegnelser over kongelige guldslolle, der kanunderbyqqe den bibel>le bereLninq om \olomos udsmykninq of templet (toto: I. Ruffle).

istand til at skelne mellem de forskelli-ge lyper dl quld tf.eks. Salomos servireaf 'purt guld', 1 Kg. 10,21).

Hvor kom guldet fra?Salomos guldskatte var vitterligt store,men der er f.eks. ingen tvivl om, atantikkens konger ejede store mængderaf guld. Hvor kom Salomos guld fra? I

det qamle lsrael var der ikke nogennaturlig ressource af guld, ligesom detheller ikke fandter i lordan eller Syrien.

I det vestlige Tyrkiet blev der produce-ret en del guld og egypterne udvandtguld inede mod syd - iNubien. Culdfra disse to steder kan have nået Salo-

mos hof gennem handel og via de

skatter, hans undersåtter betalte. Dengave, dronningen af Saba, bragte, varformentlig fra guldminer i det vestligeArabien. I de senere år er der blevetfundet spor efter minearbejde, derstrækker sig tilbage til før romersk tid,om ikke langt længere tilbage. Der er

endda rapporter om, at der skulle liggeen del guld tilbage iyorden idag.

Et mystisk stedSalomos og Hirams ioint-venture han-del bragte også guld fra Ofir til landet.Dette Ofir er stadig et ukendt mystisk\led. Der er bdde 5Øgt efler sledet i

det vestlige Arabien, men også merefjerne lokaliteter er forslået - såsom syd

for Afrikas horn eller i lndien. Stednav-net Ofir findes ud over Bibelen kun på

et ostrakon (et potteskår med en

inskription på). Det er fundet ved Tell

Qasile i lsrael og stammer fra det 8.

århundrede f.v.t. Desværre giverinskriptionen kun information om gul-dets type (at det var fra Ofir), ikkenoget om, hvor Ofir var.

Bevist eller ejDet har ikke været muligt at bevisened imindste detalje, at Bibelens

beretninger om Salomos guld ernøjagtige. Men - ved at sammenstillede bibelske tekster med andre antikketekster og arkæologiske fund, kan manse, at indholdet af den bibelske fortæl-ling er ifuld overenstemmelse medden antikke verdens praksis, så vidt vi

har adgang til dem, ikke alene i

spørgsmålet om forbrug af guld, menogsd i optegnelserne og mængderne.Der vises altså ikke, at de bibelske tek-ster er akkurate, men at de klart ersandsynlige. Kommentatorer kan sta-

dig argumentere for en datering forkongebøgerne henne itiden, da

judæerne var i Babylon; de kan ogsåsdgten) pasla at det er ren opdiglning,at Salomo aldrig sad på en trone af

elfenben og guld - eller at han aldriqdyrkede Cud i et forgyldt tempel i

Jerusaiem. Men de kan ikke længere

forkaste teksterne, eller dele af dem,ud fra det grundlag, at de skulle være

utroværdige.

ove r scet. I n ge Rav nsbæk / KS,

kilde BAR 1989. I

23.12 ,rU&- OO mÅnnf,/,SgM, ELLEII OE IIAA,ID SATTO

R,EIfiIN,EN KATALOO

æ75922022ETI9laE

tÆs

lsrael er i centrum. TV og aviser inter-esserer sig for, hvad der sker i lsrael.

Med god grund! lkke blol lordi poli-tik, kulur og religion støder sammen i

lsrael, men først oq fremmest fordilsrael er det folk og det land, Cud har

udvalgt som redskab til gennemførel-sen af hans frelsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå icen-trum. Her skal der ske vigtige begi-

venheder itiden frem til lesu gen-

komst.

En af de måder, DU kan holde dig ori-enteret om lsrael på, er ved at læse

månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læs bl.a. om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetierr Messianske iøder. Arkæoloqi. Nyt fra Ordet og lsraels arbejde

iJerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og lsrael i dag