teknik & miljø juni/juli 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JUNI-JULI 2007 • NR. 6/7

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Silkeborg -Byudviklinguden afløb

Ny digital højdemodel

Vandløbsdialog- kommune ogmiljøcenter

Øhavsstien - enåbning til land-skabet

Turbulente tider for tekniske chefer!

TEMA: Spildevand og vandmiljø

KTC-konference om klima:

Verden venter ikke på nogen!

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Hvad enten det drejer sig om gadefejning eller græsslåning, kan der være behov for at indgå nye aftaler eller afdække eventuelle forbedringsmuligheder i eksisterende aftaler.

I samarbejde med Gladsaxe Kommune har vi medvirket til at etablere intern kontraktstyring mellem Vej & Park og Drifts-afdelingen. Kontrakten omfatter et aftaledokument samt en række interne procedurer og kvalitetsbeskrivelser.

I Albertslund Kommune er der etableret en samarbejdsaftale mellem Miljø- og Planforvaltningen og Driftsforvaltningen. Vi har hjulpet med at udarbejde aftaledokumenterne, herunder opstilling af målsætninger, roller og ansvar, kvalitetsstyring samt praktiske administrative værktøjer for driften.

Vil du vide mere, så kontakt Erling Kristiansen på tlf. 43 48 63 16 eller via e-mail [email protected].

Du kan også tilmelde dig vores erfa-gruppe om intern kontrakt-styring på www.pavement-consultants.com/da

Optimering af kontraktstyring og samarbejdsaftaler

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Verden venter ikke på nogen!KTC afholder årsmøde og konference i Frederikshavn i dagene fra 6-8.

september. Konferencetemaet er klimaindsatsen – hvordan skal kommu-

nerne handle for reelt at imødegå udfordringerne? Hvad er fup og hvad er

fakta og hvordan kan vi handle og sikre at teknik- og miljøforvaltningerne

og kommunerne giver deres bidrag til at påvirke de faktorer, der har ind-

flydelse på det globale klima? Sæt krys i kalenderen og læs invitation

og mere om programmet på side 16.

Tema: Vandmiljø og spildevandSilkeborg by vokser og det giver store afløbs-udfordringer. En nul-løsning hvor der ikke må være afløb fra

området og hvor al overfladevand fra veje og bebyggelse nedsiver i selve området løser problemet -byud-

vikling uden afløb. Læs også en hvordan investeringerne i afløbsområdet optimeres og hvordan Ringsted

Kommune forbereder sig på dialog med Miljøcentret om vandløbsopgaverne. Du kan også blive opdateret

på den juridiske boldbane – et nyt EU-direktiv om Vandmiljø og miljøansvar er ved at blive implementeret

i dansk lovgivning.

Læs fra side 26

Turbulente tider for tekniske chefer!Nye opgaver, nye forvaltninger og sammenlagte arbejdspladser – og et marked hvor

de første tegn på, at rekruttering af nye medarbejdere kan blive vanskeligt, viser sig.

Udfordringerne er til at tage og føle på i de tekniske forvaltninger. Teknik & Miljø har

talt med de fem medlemmer af KTCs bestyrelsen om nogle af de aktuelle og fremti-

dige udfordringer. En af de fremtidige udfordringer er klimaet – i Struer bygger de

havneanlæggene 1/2 meter højere! Læse mere fra side 18

Danske Parkdage 2007Park og natur – et landskab – en forvaltning! Det er temaet på Danske Parkdage 2007 som afhol-

des i Herning i dagene 10. til 12. september. Se annoncen for arrangementet på side 59 og læs

også en række artikler om de grønne opgaver, bl.a. om en ny natursti som er etableret i det syd-

fynske øhav og har skabt mulighed for enestående naturoplevelser til fods.

Læs også om hvordan bedre markedsføring af grønne områders værdi og muligheder kan

være med til at skabe politisk opmærksomhed om parkforvaltningen.

Læs fra side 54Borgmester: Verdens bedste affaldssystem!Borgmester Uffe Thorndal er ikke i tvivl – Dan-

mark har verdens bedste affaldssystem.

”Danmark har indenfor det seneste årti ople-

vet en enestående udvikling indenfor affaldsom-

rådet. Mængden af affald, der udnyttes, er kon-

stant steget enten ved genanvendelse eller ved

forbrænding, hvor energien udnyttes til produkti-

on af elektricitet og fjernvarme.”

Læs side 72


/ Af Mikael Jentsch

Teknisk direktør, Frederikshavn Kommune

Aktiviteten i det danske samfund buldrer derudaf. Der

bliver bygget som aldrig før og byggesagerne bliver

større og større i takt med at rigdommen i Danmark

forøges. Og skam få den, der tænker ilde derom. Men,

for der er et men, vi har i kommunerne svært ved at

følge med.

Allerede i dag er ventetider på flere måneder norma-

len, og det er en situation, der naturligvis er uholdbar i

længden. For konsekvensen af disse ventetider er dels

en naturlig frustration hos ansøgerne og dels, at der er

en risiko for, at selvtægten kan brede sig, ud fra devi-

sen: Hvis ikke de reagerer hos kommunen, så gør jeg,

som jeg vil.

Her skal vi som kommuner huske, at mange af de

borgere, der nu bliver fanget i denne situation, er gan-

ske almindelige mennesker, som egentlig ikke ligger

kommunen til last – faktisk bidrager de i høj grad til

det skattegrundlag, vi lever af. Det er derfor en

afgørende prøve på vores evne til at levere varen, at

der gøres noget ved disse ventetider.

Og her hjælper den traditionelle løsning, at ansætte

flere folk, ikke mere. For de findes ganske enkelt ikke i

en mængde, som kan erstatte de store årgange, der

nu enten har forladt os i forbindelse med kommunal-

reformen eller som allerede nu er for få. Selvom vi

havde penge nok, kunne vi alligevel ikke få dem, og

det hjælper ikke, at vi stjæler de kvalificerede folk fra

hinanden. Vi er derfor nødt til at tænke alternativer.

Her kunne man se på følgende:

- At sørge for uddannelse af en ny fond af byggesags-

behandlere med alternativ baggrund. Måske med

inspiration fra lærerfagets meritudddannelser, hvor

mennesker med forskellig baggrund hurtigt gøres i

stand til at varetage de basale byggesagsmæssige kva-

lifikationer. Her skal der etableres et samarbejde mel-

lem kommunerne og uddannelsesinstitutionerne.

- At etablere et tværgående samarbejde mellem kom-

munerne, således at den samlede faglighed udnyttes

bedst muligt. Det giver anledning til afprøvningen af

regelsættet om myndighedsforberedende arbejde hos

tredjepart.

- At stille krav til de professionelle parter i en byggesag

om at aflevere et færdigt materiale der opfylder lovens

bestemmelser. Der går i dag ganske lang tid i en kom-

mune med at rådgive en del professionelle rådgivere

om, hvad der egentlig kræves af en byggesag. Denne

tid kunne egentlig bruges bedre på de almindelige

borgere, der ikke får penge for arbejdet.

- At der sættes stop for den stadige udvikling af indvik-

lede fornyelser af diverse reglementer, hvor en trængt

organisation alligevel ikke har mulighed for at give en

kvalificeret sagsbehandling. Det fordrer et tæt samar-

bejde mellem kommunerne og de regeludstedende

myndigheder, for ikke at skabe et stadigt voksende

gab mellem illusion og virkelighed.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi som kommuner tager

denne handske op. For det vil betyde en reel kvalitets-

forbedring for vores borgere.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JUNI-JULI 2007 • NR. 6/7

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Silkeborg -Byudviklinguden afløb

Ny digital højdemodel

Vandløbsdialog- kommune ogmiljøcenter

Øhavsstien - enåbning til land-skabet

Turbulente tider for tekniske chefer!

TEMA: Spildevand og vandmiljø

KTC-konference om klima:

Verden venter ikke på nogen!

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

En daglig udfordring

Forsidefoto: Colourbox

WWW.NCC.DK/ROADS

VI VEDLIGEHOLDER OGANLÆGGER VEJE EFTER

SAMTALE-METODENJo tidligere vi bliver inddraget i processen, jo bedre bliver resultatet. Både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Og for alle involverede parter. Det kalder vi partnering. Uanset om det drejer sig om at vedligeholde eller anlægge veje. For kun ved at have diskuteret alle problemstillinger igennem inden vi går igang, kan vi være sikre på, at det er det rigtige vi går igang med.

Kan du gætte hvem vi er?


Indhold

Politik- og ledelse

16 I Verden venter ikke på nogen!KTC årsmøde om klima i Frederikshavn d. 7. september.

18 I Turbulente tider for tekniske cheferDen kommunale fremtid - ifølge KTC’s bestyrelsesmedlemmer.

22 I Når vandene stigerI Struer bygger de havneanlæggene en halv meter højere end hidtil.

Spildevand og vandmiljø

26 I Skader på vandmiljøet og miljøansvar!EU-direktiv om miljøansvar træder i kraft 1. januar 2008.

28 I Penge til afløbssystemer kan anvendes mere målrettet!Store beløb til afløbssystemer investeres ikke optimalt!

32 I Spar energi på håndtering af spildevand!Kritisk syn på energiforbruget på pumpestationer sparer penge.

36 I LotwaterNye lokale rensemetoder er i nogle tilfælde billigere og bedre end at etablere bassiner.

40 I Spildevand: Webkatalog om metoder Det er endnu en ren jungle at søge efter en målemetode. Nyt katalog skal gøre det mere overskueligt.

44 I Byudvikling uden afløbSilkeborg by vokser og det giver store afløbs-udfordringer. Læs om en nul-løsning hvor der ikke må være afløb fra området.

48 I Rekreativ bassin strategi!Gribskov Kommune har i 2006 etableret et bassinanlæg. Samtidigt er der opnået lokal rekreativ effekt.

50 I Vandløbsdialog med MiljøcentreneNye vandmiljø- og naturområdet – hvordan gør de i Ring-sted?

Grønne opgaver

54 I Øhavsstien – en åbning til landskabet!En ny natursti på Sydfyn og Øerne vækker opsigt og skaberaktivitet på mange måder.

58 I Grønne opgaver med udviklingspotentialeØget kommunalt ansvar for grønne opgaver. Det inviterer tilet samarbejde med private aktører.

60 I Fælles udvikling i parkforvaltningenBedre markedsføring af grønne områders værdi og muligheder kan være med til at skabe større politisk opmærk-somhed.

Diverse

64 I Udgiftsneutral opretning af kommunensbygningerVedligeholdelsesmæssigt efterslæb på kommunale ejen-domme. Hvordan gribes det an?

66 I Sådan ligger landet!Klimaudfordringen og frygtede vandstandsstigninger øger behovet for mere præcise data om højdeforhold.

70 I Rådgiver og kommune: Nytænkning af samarbejdsformenTiden er en enestående lejlighed til at nytænke og moder-nisere den måde kommuner og rådgivere har samarbejdet på i mere end 30 år.

72 I Dansk affaldshåndtering – en stor succesHvorfor skal vi målbevidst gå efter en dyrere og dårligere affaldshåndtering?

74 I Trafikdage på Aalborg Universitet 2007Programmet til Trafikdage 2007 er på plads. 70 indlæg og mange workshops med emner fra trafikteknik til trængsel er på plakaten.

76 I Videndeling og indflydelse!Alle kommuner skal være medlem af foreningen – det er ambitionen i KVF – ”Kommunal Vejteknisk Forening”.

77 I KTC Nyt + Bruger på KTC Portalen40

60

28

Hvor løber vandet hen?

Få overblik med Danmarks Digitale Højdemodel (DDH®)En lang række byer i Danmark har gentagne gange oplevet problemer med oversvømmelser ved voldsomme regnskyl.

Regn- og spildevandssystemer har i fl ere tilfælde ikke været tilstrækkelige til at lede vandet væk og det koster både samfundet og borgerne dyrt, hver gang det sker.

COWIs nye laserscannede højdemodel er af hidtil uset højde nøjagtighed og stor punkttæthed. Visualisering og analyse af vandets fl ow vha. DDH® kan udføres med stor nøjagtighed. Herved kan kvalifi cerede beslutningsgrundlag i forbindelse med forebyggende indsats mod oversvømmelser etableres.

Konsekvenser af 1 - 2 m vandstand over normal højde i Aalborg Lystbådehavn.Illustreret vha. DDH®.

Oversvømmelse i Aalborg Lystbådehavn d. 12.01.07 Foto: Henning Bagger.

www.cowi.dk

042-TeknikogMiljoe_DDH_190x260.i1 1 23-05-2007 08:34:55



Deadline

Regn giver dårligere badevand Badevandskort for badevandssæsonen 2007 er udkommet. Der er i alt

1259 badesteder, og 96 % af dem har god badevandskvalitet.

Badevandskortet viser, at der er 14 steder med badeforbud, hvilket er

det samme lave antal som i 2005 og 2006. Der er tale om de samme

badeforbud som sidste år.

Antallet af steder med tvivlsom badevandskvalitet er steget fra 20 til

34 i 2007. Stigningen skyldes blandt andet, at der på en række steder er

sket en forringelse af badevandskvaliteten som følge af ekstreme ned-

børsmængder i august måned. Den ekstreme nedbør overbelaster klo-

aksystemet, og det skaber overløb til vandløb og hav.

Kilde:www.mst.dk

KL og DN uenige omnaturopgaver!Det er måske ingen stor overraskelse, men blev sat på dagsordnen

op til folketingets naturkonference d. 15. maj. I den forbindelse

skrev DN i en pressemeddelelse:

”Kommunernes Landsforening (KL) har netop meldt ud, at lan-

dets 98 kommuner ikke er i stand til at passe på naturen i Dan-

mark. KL’s udmelding kommer netop som Folketinget i morgen tirs-

dag for første gang holder en stor konference om landets natur.

Konferencen skulle ellers give bud på, hvordan vi stopper tilbage-

gangen i den danske natur inden 2010, som vi har forpligtet os til

overfor for EU. Men en løsning synes meget langt væk - nu da

kommunerne har meldt fra, som det fremgår af KL’s materiale til

konferencen på Christiansborg i morgen”.

”KL smider håndklædet i ringen kun fem måneder efter at de

fik ansvaret for natur og miljø. Regeringens opgave er nu at fortælle

kommunerne hvordan opgaven skal løses,” siger Gunver Benne-

kou, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Som modsvar siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg,

Bjørn Dahl: ” DN kritiserer kommunerne for ikke at ville løse de

nye naturopgaver, herunder standse tilbagegangen den i biologiske

mangfoldighed. Kritikken er forfejlet, da kommunerne har betydelig

fokus på de nye naturopgaver. Men Danmarks Naturfredningsfore-

ning har misforstået kommunernes rolle i arbejdet. Med den

nuværende lovgivning har kommunerne ikke noget ansvar for den

biologiske mangfoldighed.”

”Danmarks Naturfredningsforening fremlægger det i deres pres-

semeddelelse som om KL og kommunerne ikke ønsker at beskytte

naturen. Intet kunne være mere forkert. Tværtimod er miljøopga-

verne meget højt prioriteret i kommunerne, og KL ønsker netop på

konferencen på Christiansborg i dag at gøre opmærksom på, at der

skal tilføjes flere midler til området,” siger Bjørn Dahl.

Kilde: dn.dk og kl.dk

CO2-AFGIFTER og ØKONOMISK VÆKST

Når der indføres afgifter på energi og på udledninger af CO2 og

indtægterne anvendes til at nedbringe andre skatter opnås en posi-

tiv virkning både for miljøet og for samfundsøkonomien. Økono-

mer fra Cambridge påviser i samarbejde med miljøøkonomer fra

Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet at teorien om

den såkaldte ’dobbelte dividende’ ikke længere kan afvises. I fem

EU-lande har CO2- og energiafgifterne givet et lille, men positivt

bidrag til den økonomiske vækst på op til 0,5 procent samtidig

med at CO2-udledningerne er blevet nedbragt.

Kilde: DMUnyt www.dmu.dk


DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har afholdt årsmøde med Generalforsamling i København. Tove Bakke Laursen (formand for

Energi Randers Vand) blev genvalgt som formand for DANVA’s bestyrelse.

Siden 1994 har Tove Bakke Laursen stået i

spidsen for foreningen, som senest med ved-

tagelsen af en ny strategi og ny struktur har

gennemgået en stor modernisering. DANVA´s

medlemmer er i dag ansvarlige for produktion

og distribution af ca. 75 % af Danmarks drik-

kevand – og for kloakering og rensning af

spildevand fra ca. 75% af Danmarks indbyg-

gere.

Bestyrelsen udpegede efter valget Lars

Schrøder fra Århus Vand og Spildevand som

formand for teknisk råd.

Ny bestyrelse og teknisk råd i DANVA

Tove Bakke Laursen er genvalgt som formandfor DANVA.


Deadline

Loven om nationalparker vedtaget Folketinget vedtog d. 25. maj loven om nationalparker i Dan-

mark med et stort flertal. Loven giver miljøministeren mulighed

for at oprette nationalparker i Danmark. I loven fastlægges for-

målet med nationalparker, hvordan de udpeges, hvordan en

nationalpark organiseres, hvem der bestemmer m.m. Miljømini-

ster Connie Hedegaard forventes at udvælge mellem et og tre

områder inden for kort tid. Når der er opbakning fra de berørte

kommuner vil der blive udarbejdet forslag som sendes til debat

og høring i mindst fire måneder. Den første danske nationalpark

vil formentlig være en realitet om godt et år.

DN forventer at kommunerne skal spile en vigtig rolle. ”Det er

absolut afgørende for de kommende nationalparker i Danmark

og den lokale natur, at kommunerne er med på ideen, og at

f.eks. erhvervsudvikling og boligbyggeri går hånd i hånd med

naturbeskyttelse og naturgenopretning i kommunerne. Hvis det

lykkes, så kan vi i Danmark se frem til mere og bedre natur –

en natur som vil være robust overfor klimaforandringer, og hvad

de vil føre med sig,” det skriver præsident i Danmarks Natur-

fredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen i et indlæg.

Drikkevand er rent og sikkert Miljøstyrelsens kommentar til indslag og artikler om "Dansk drikkevand er

truet" søndag d. 20. maj 2007. Artikler og indslag i flere medier , bl.a. i

Berlingske Tidende og Radioavisen, kan give forbrugerne det indtryk, at

det generelt er usikkert at drikke vandet fra vandhanen i Danmark. ”Det er

ikke tilfældet. Kvaliteten af det danske drikkevand er høj og myndigheder-

ne og vandværkerne kontrollerer løbende kvaliteten. Det sker gennem

lovpligtig stikprøvekontrol og vandværkernes egenkontrol. Vandværkerne

skal hvert år indberette data om kvaliteten til Miljøministeriet. Derfor ved

vi, at kvaliteten er høj,” skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. ”Det

er korrekt, at der løbende er tilfælde, hvor kontrollen viser, at grænsevær-

dierne er overskredet, og hvor vandværkerne derfor midlertidigt må lukke

boringer eller for selve forsyningen. Dette viser, at systemet virker.

Det er meget sjældent, at vi ser tilfælde, hvor forbrugerne bliver syge

af at drikke vandet som i Køge. Der går år imellem. Sagen fra Køge er

desuden enestående, fordi så mange mennesker blev berørt. Miljøstyrel-

sen tager selvfølgelig Køge-sagen alvorligt. Vi har derfor en dialog med

vandværkernes foreninger om hvordan sikkerheden kan skærpes yderlige-

re.

Øget kontrol og tilsyn er en mulighed, men man bør altid overveje om

det står mål med problemets omfang. I de nuværende regler kan kom-

munerne pålægge den enkelte vandforsyning yderligere kontrol, hvis der

er behov for det.

Som et led i den politiske aftale om vandsektoren vil Miljøstyrelsen

gennemføre en målrettet vejledningsindsats rettet mod vandværkerne.

Det vil bl.a. omfatte fokus på øget egenkontrol.”

Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen

Forureningen fra brændeovne Vel er det ude for fyringssæsonen, men en ny undersøgelse fra

DMU viser, at nogle få brændeovne står for størstedelen af forure-

ningen. Det vil derfor være en stor fordel for miljø og naboer, hvis

man kan eliminere årsagerne til de største udslip. Det kan fx dreje

sig om gamle ovne, forkert fyring eller fyring med vådt brænde og

affald. Røgen fra brændeovne indeholder partikler, hvor der blandt

andet sidder PAH-forbindelser (polyaromatiske hydrocarboner) og

dioxiner.

Kilde: DMU

KTC STUDIETUR 2007:

Til MANCHESTER

og LIVERPOOL

Læs mere på side 25


Deadline

Kommuner spilder millioner påforkerte ledereFejlrekruttering af ledere koster hvert år kommuner og regioner

hundredvis af millioner kroner. Det viser nye beregninger, som

Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med Væksthus for

Ledelse. Ifølge flere eksperter skal de lokale forvaltninger pro-

fessionalisere ansættelsesprocedurerne, så fremtidens ledere

ikke blot rekrutteres på baggrund af god kemi.

Danske kommuner og regioner ansætter hvert eneste år fle-

re hundrede offentlige ledere, der ikke kan udfylde det job, som

de er ansat til at gøre. Omkostningerne forbundet med de fejl-

slagne ansættelser er enorme. Det viser nye beregninger, som

Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde Væksthus for Ledelse.

Af de cirka 6.100 ledere, der hvert år ansættes i kommuner

og regioner, viser godt 300 af dem sig som fiaskoer i jobbet.

Hver af dem ender med at koste deres arbejdsgiver mindst én

million kroner i løn og udgifter til at finde og indsluse en ny

leder – samt i indirekte omkostninger i form af dårligt arbejds-

miljø, lavere produktivitet og højere sygefravær blandt medar-

bejdere i kølvandet på dårlig ledelse. Den samlede regning for

de fejlslagne lederrekrutteringer løber altså op i mindst 300 mil-

lioner skattekroner.

Kilde: Ugebrevet A4

Traditionen tro afholder Skov & Landskab og ”Kommunale Park- og

Naturforvaltere” Danske Parkdage - i år over 3 dage i Herning. Kon-

ferencen afholdes i dagene 10-09 til 12-09 2007 i Herning, Her-

ning Kongrescenter.

Konferencen sætter i år særligt fokus på den nye integrerede

Park- og Naturforvaltnings opgaver herunder formidling, naturgenop-

retning og naturbeskyttelse. Også relationerne mellem befolkningen

og grønne områders sundhed, samt relationerne mellem bestiller og

udfører vil blive behandlet. I alt omfatter konferencen 5 hovedtema-

er og en række ekskursioner.

Danske Parkdage er stedet hvor faglige og fagpolitiske aktuelle

spørgsmål tages op.

Med andre ord – Danske Parkdage er stedet hvor politikere, kol-

legaer og fagfæller fra hele landet mødes og diskuterer.

Se annoncen på side 59 i dette blad med information om yderli-

gere oplysninger og tilmelding.

Danske Parkdage 2007

Vi ønsker læsere, skribenter og samarbejdspartnere en god sommer. Næste blad udkommer d. 20. august.

Kommunerne er lagt sammen og nye opgaver tilført. Nu gælder det hverdagen i teknisk forvaltning og forsyningen.

En ny hverdag, hvor udfordringerne er mindst lige så store som før. Der skal træf-fes rigtige beslutninger – og der skal ska-bes sunde, kommunale forretninger.

Forskelle i ydelser og service-niveau er et særligt fokusom-råde, der kræver overblik og mulighed for sammenligning.

Elbek & Vejrup leverer fagsystemer til sty-

ring af økonomi og ressourcer, som gør det muligt at harmonisere ydelser og services.

Resultatet er, at forvaltningen og forsynin-gen opnår stordriftsfordele, at økonomien holdes, og at forretningen udvikles.

Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning

FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem, og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

Stordriftsfordele og udvikling af forretningen

HARMONISERING / STORDRIFTSFORDELE OG UDVIKLINGEl

bek

& V

ejru

p A

/S

| O

lof P

alm

es A

llé 2

5 |

D

K-82

00 Å

rhu

s N

|

tel

efon

+45

702

0 20

86

| fa

x +

45 7

020

2087

|

ww

w.e

lbek

-vej

rup.

dk

V

i vil

udvi

kle

kom

mun

ale

forv

altn

inge

r til

at v

ære

forr

etni

ngso

rien

tere

de v

irks

omhe

der

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.


Deadline

3.000 dør hver dag i trafikken FNs verdensomspændende trafiksikkerhedsuge i foråret satte fokus på

verdens veje.

Mens man i Danmark kan glæde sig over, at antallet af dræbte aldrig

har været lavere, er dødstallet på verdensplan stadig på over 3.000 om

dagen. Det høje antal dræbte svarer til, at der hver sjette sekund bliver

dræbt en i trafikken, og heraf er 500 af de daglige trafikofre børn. Det

høje antal trafikdræbte får nu bl.a. FIA Foundation og verdens bilklubber til

at råbe politikerne op, forud for det kommende G8-møde.

”Hver gang der bliver dræbt en i trafikken er det én for mange. Kam-

pagnen Make Roads Safe skal få verdens politikere til at bakke op om, at

der skal arbejdes hårdt på at få antallet af dræbte ned overalt i verden”,

siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen

Kilde: FDM

Smukke Veje Bogen "Smukke veje - ABC i vejarkitektur" er på gaden, dvs. den

kan downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside www.vd.dk .

Bogen henvender sig især til vejsektorens medarbejdere og de

kommunale beslutningstagere og er tænkt som inspiration til alle,

der beskæftiger sig med vejanlæg. Bogen er også tænkt som en

generel arkitektonisk beskrivelse af en række af de seneste projek-

ter, som Vejdirektoratet har arbejdet med. Den er derfor relevant i

en bredere diskussion af god vejarkitektur.

Kritik af Infrastrukturkommissionen Danmarks Naturfredningsforening overvejer ifølge Altinget.dk at forlade

Infrastrukturkommissionen, fordi der er for lidt fokus på miljøeffekter og

CO2-udslip fra transportsektoren.

"Der er ingen fokus på, hvordan transporten kan gøres mere bæredyg-

tig. Der har været et arbejdspapir omkring klimaforandringer, men det var

meget dårligt og blev ikke diskuteret," siger DN-direktør Gunver Bennekou

til Altinget.dk. Gunver Bennekou er medlem af kommissionen. Dansk

Industri er også repræsenteret i Infrastrukturkommissionen, og deres mil-

jø- og infrastrukturchef har forståelse for nogle af Danmarks Naturfred-

ningsforenings frustrationer:

"Jeg vil give Danmarks Naturfredningsforening ret i, at der kun har

været ganske lidt fokus på miljø- og klimaeffekterne ved udbygningen af

infrastrukturen og stigningen i trafikken i kommissionens arbejde hidtil,"

siger Bjarne Palstrøm til Altinget.dk.

Han understreger, at Infrastrukturkommissionen ikke er færdig med sit

arbejde, og at den endnu kan nå at prioritere fokus på miljø- og klimaef-

fekterne højere.

"Det kan jo være, at kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening er

med til at vende kommissionens fokus på dette område," siger Bjarne

Palstrøm, der dog ikke er enig i Danmarks Naturfredningsforenings tilgang

til at løse problemerne.

Kilde: www.altinget.dk

Ny statslig cykelstrategi ”Flere cykler på sikker vej i staten” er Transport- og Energiministeri-

ets nye cykelstrategi og et bidrag til at få endnu flere danskere til at

vælge cyklen og få cyklisterne sikkert til og fra arbejde, ud i naturen

og til fritidsaktiviteter, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler:

- Jeg er meget tilfreds med, at vi årligt kan investere ca. 50

mio. kr. til ny og mere trafiksikker cykelinfrastruktur. Strategien rum-

mer en lang række initiativer, som er med til at give vore mange

cyklister en bedre og mere sikker færden på cyklen.

- Med cykelstrategien gennemfører vi også en række konkrete

initiativer. Det er vigtigt med en lokal forankring af kampagner for

cyklisternes trafiksikkerhed. Det vil ske på Vejdirektoratets nye

decentrale vejcentre rundt om i landet, og her ser vi frem til et

godt og aktivt samarbejde med lokale myndigheder og interesseor-

ganisationer.

- Vi gennemfører i samarbejde med bl.a. Dansk Cyklist Forbund

og Friluftsrådet et projekt til udvikling, formidling og dialogarbejdet

med de nationale cykelruter. Også Skov- og Naturstyrelsen vil spille

en vigtig rolle i arbejdet.

Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund, er til-

freds, men savner finansiering:

”Dansk Cyklist Forbund har længe presset på for, at vi i Dan-

mark fik en national cykelstrategi, hvor cyklerne anerkendes som

en vigtig del af løsningen på vores transportbehov.

Problemer med sundhed, trængsel og miljø har nu for alvor sat

cyklerne på den politiske dagsorden, og det er glædeligt, at der

også fra regeringens side er en positiv holdning til udvikling af den

danske cykelkultur.

Cykelforbedringer koster dog penge, og desværre er det beg-

rænsede beløb, der i første omgang er sat af. Alligevel er den ny

strategi en god begyndelse, og så må vi holde politikerne fast på,

at ordene ikke er meget værd, hvis pengene udebliver. De kom-

mende finanslovsforhandlinger er et oplagt tidspunkt at begynde

debatten om pengene,” siger Jens Loft Rasmussen.

30 siders MED-aftale sammenskrevet til en

kort, kommunikerende tekst. Pakket ind i et ele-

gant design og mangfoldiggjort i et trykt medie

med høj gemmeværdi. Kunde: Frederikshavn

Kommune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40

9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12

VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

Kommunalreformen hargivet ny natur, nyt ansvar,nye medarbejdere, nye for-valtninger – og dermedmange nye opgaver for detekniske chefer. Medlem-merne af KTC’s bestyrelsevurderer de aktuelle ogkommende udfordringerfor teknik- og miljøforvalt-ningerne.

/ Af Joel Goodstein

Mailprogrammet på computeren er

det samme. Men ellers er stort set

alt andet forandret, når Søren Peter

Sørensen kigger ud over den for-

valtning, han er teknik- og miljøchef

for i Silkeborg Kommune.

”Alt er nyt. Nye kollegaer. Nye

politikere. Nye kontorer. Nye opga-

ver. Nye love. Nye edb-systemer.

Intet er, som det var for lidt siden.

Forandringerne svinger fra 80 til

100 procent. Helt ned til brevpapi-

ret og visitkortet. Den tekniske

område er omfattet af meget større

forandringer end de andre forvalt-

ninger, og udfordringen er jo, at vi

stadig skal leve op til borgernes og

politikernes forventninger om servi-

ce, opgaveløsning og sparring. Hvis

vi bare havde 48 timer i døgnet,

var det lidt lettere,” siger Søren

Peter Sørensen.

Fra årsskiftet er han blevet chef

for det dobbelte antal medarbejde-

re, så der nu er 100 administrative

medarbejdere og 130 folk ”i mar-

ken”. På det administrative område

har man søsat en helt ny organisa-

tionsstruktur, hvor der under Søren

Peter Sørensen kun er fire sektions-

ledere med ca. 25 medarbejdere

hver. Derudover er der ingen mel-

lemledere – alle indgår på lige fod i

deres respektive teams.

”Før havde vi en leder for hver

fire medarbejdere. Nu har vi afskaf-

fet hierarkierne og mellemledere

og indført en åben, fleksibel struk-

tur, hvor medarbejderne deltager i

projektbaserede teams,” fortæller

han.

Den nye forvaltning består af

medarbejdere fra de fire kommu-

ner, som fusionerede til den nye

Silkeborg Kommune, samt fra to

amter. Så der er brug for at skabe

en ny, fælles kultur. Men formålet

med den nye organisation er også

at give medarbejderne bedre

udviklingsmuligheder og undgå at

fastlåse dem i opgaver eller roller,

som de ikke trives med.

”Det er forbundet med stor fri-

hed at arbejde i en så flad og løst

struktureret organisation, og det


Turbulente tider for tekniske chefer

KTC’s bestyrelseMikael Jentsch,

Frederikshavn Kommune

Hans-Jørgen Bøgesø,

Kolding Komunne

Jørgen Jensen,

Struer Kommune

Søren Peter Sørensen,

Silkeborg Kommune

Anders Thanning,

Hvidovre Kommune

Den kommunale fremtid – ifølge KTC’s bestyrelseHvordan ser KTC’s bestyrelsesmedlemmer hver især på de opgaver, som kommunernes teknik- og miljøfor-

valtninger står over for efter kommunalreformen? Teknik & Miljø har talt med de fem medlemmer af besty-

relsen om nogle af de aktuelle og fremtidige udfordringer – som de ser ud fra de kommuner, der er

repræsenteret i bestyrelsen. Selv om de formelle rammer er de samme, og det som udgangspunkt er de

samme opgaver, kommunerne skal varetage, er der lokale forskelle. Både geografisk, politisk og økono-

misk. Fire af kommunerne er nye, sammenlagte kommuner, mens Hvidovre fortsat er på egen hånd.

TEMA: EFTER KOMMUNALREFORMEN – aktuelle og fremtidige udfordringer

kan virke skræmmende for nogle

medarbejdere, men vi har i fælles-

skab fundet ud af, at det er den

måde, vi skal prøve at løse opga-

verne indtil udgangen af 2008,

hvor vi evaluerer og beslutter, om

det skal fortsætte sådan,” siger

Søren Peter Sørensen.

Reform skal blive succesAt skabe en fælles kultur i de nye

miljø- og teknikforvaltninger har

været en opgave, som alle med-

lemmerne af KTC’s bestyrelse har

måttet forholde sig til. Forvaltnin-

gerne er i forskelligt omfang vokset

i størrelse – nogle til det dobbelte

– og medarbejderne kommer fra

både de nedlagte kommuner og

amter, blandet op med nyansatte.

En situation der giver mulighed for

”en frisk start” og ny dynamik.

”Det er selvfølgelig en stor

udfordring at skabe en helt ny for-

valtning, når folk kommer fra for-

skellige kommunale og amtslige

kulturer. Oveni føler nogle måske,

at de er blevet ”anbragt” og sidder

og venter på at finde et andet job

tættere på deres bopæl. Så jeg for-

venter, at der går et halvt til et helt

år, før jobskvulperiet har lagt sig,”

siger Hans-Jørgen Bøgesø, teknisk

I Frederikshavn Kommune kan

teknisk direktør Mikael Jentsch sta-

dig skaffe de ingeniører, han skal

bruge, men udbuddet er mindre

end tidligere, og konkurrencen er

hård fra det private arbejdsmarked.

Markedet for byggesagsbehandlere

er dog nærmest ikke-eksisterende,

og det giver alt for lange sagsbe-

handlingstider, fortæller han. Mikael

Jentsch mener derfor, at man for at

modvirke rekrutteringsproblemerne

bliver nødt til at kigge alle arbejds-

gange i en sagsbehandling nøje

efter, så man reserverer f.eks.

ingeniørernes del af en sagsbe-

handling til de ”dybeste” faglige

kompetencer, mens mere admini-

strative opgaver må varetages af

andre medarbejdere.

”Hvis man ikke kan skaffe de

fornødne medarbejdere, må man

tage sine arbejdsgange og logistik-

ken i sagsbehandlingen op til grun-

dig overvejelse. Måske kan man fri-

gøre nogle ressourcer på den

måde,” siger han.

På grund af personalemangel er

sagsbehandlingstiderne i flere af

kommunerne meget længere, end

de tekniske chefer synes den skal

være. 12 uger til byggesagsbehand-

ling er ikke atypisk.

direktør i Kolding Kommune, som

har medarbejdere fra fem tidligere

kommuner, to amter og et mil-

jøcenter.

Selv om Hvidovre Kommune

ikke er fusioneret med andre kom-

muner, er der kommet en række

nye medarbejdere til bl.a. de tidli-

gere amtslige opgaver, fortæller

teknisk direktør Anders Thanning.

”Kommunalreformen er en tur-

bulent tid, og den giver en ekstra

anledning til reflektere over sin

lederrolle. Overordnet skal refor-

men jo blive en succes – ellers står

andre klar til at overtage de nye

kommunale opgaver. Vi bliver målt

hele tiden. Som leder skal du både

kunne levere den bedst mulige ser-

vice til borgerne og samtidig få de

indre linjer til at fungere. Det vil

bl.a. sige at sikre et højt fagligt

niveau, kompetenceudvikling,

rekruttering og være med til at ska-

be et godt omdømme,” siger han.

Svær rekrutteringMed hensyn til rekruttering mærker

kommunerne, at de gode konjunk-

turer og de små ungdomsårgange

har ændret jobmarkedet i forhold til

tidligere. Nogle kommuner melder

allerede om problemer med at

skaffe medarbejdere, mens andre

stadig kan få dem, de skal bruge.

Selv om ansøgerfelterne ikke altid

er lige store. I Hvidovre Kommune

har Anders Thanning til en stilling

som miljømedarbejder haft 150

ansøgere, mens der til en vejingen-

iørstilling var ti ansøgere. I andre

kommuner kan man hverken få

byggesagsbehandlere eller vejin-

geniører.

”Vi skulle have haft otte medar-

bejdere med fra amtet, men fik kun

to, så resten måtte vi selv ansætte,

hvilket har gjort opgaven med at

skaffe de rigtige kompetencer nem-

mere og samtidig gjorte det lettere

at skabe en ny fælles kultur i for-

valtningen,” siger han.

Men omvendt mener Anders

Thanning, at de nye kommunale

opgaver alt andet lige bør gøre

kommunerne til mere attraktive

arbejdspladser. Det bekræfter en

undersøgelse også, når det gælder

ingeniørerne.

”Vi har fået en række nye

spændende opgaver, som gør, at

viden og erfaring kommer endnu

mere i spil, og derfor bør det være

med til at tiltrække den rigtige

arbejdskraft i fremtiden, hvis vi fors-

tår at sælge os selv,” siger han.


Mikael Jentsch, formand

Hans-Jørgen Bøgesø, næstformand

Jørgen Jensen

Søren Peter Sørensen

Anders Thanning

”Hvis vi kunne finde medarbej-

derne, ansatte vi dem, men vi kon-

kurrerer jo med det private arbejds-

marked og kan nok ikke tilbyde helt

samme løn og frynsegoder,” siger

Hans-Jørgen Bøgesø, som melder

om op til 12 ugers sagsbehandling

i Kolding Kommune. Han forventer,

at rekrutteringen til kommunerne

kan blive tiltagende vanskelig på

grund af udviklingen i befolknin-

gens sammensætning med færre

yngre og flere ældre danskere.

Benyttelse – eller beskyttelseAt kommunerne har overtaget mil-

jøbeskyttelsen fra amterne giver en

række nye problemstillinger ved-

rørende ”benyttelse og beskyttelse”.

Kommunerne skal nu til at træffe

afgørelser i sager, hvor der både

skal tænkes i erhvervsudnyttelse og

naturbeskyttelse. Kan de det?

Hans-Jørgen Bøgesø mener, at

det åbne land bliver den helt store

udfordring. Når boet engang skal

gøres op, er det parameteret, kom-

munerne bliver målt på. Og han er

sikker på, at kommunerne ikke får

lov at dø i synden, hvis de træffer

beslutninger, som f.eks. naturfred-

ningsfolket er uenig i.

”Hvis der kommer naturklagesa-

ger i forbindelse med kommunale

afgørelser, vil politikerne typisk blive

involveret, og så kommer de

diskussioner, der kan udstikke nog-

le principper og retningslinjer i

kommunens praksis. Så det ser jeg

som en pædagogisk proces for

både politikere og sagsbehandler-

ne,” siger han.

Søren Peter Sørensen hører ikke

til dem, som ser ”benyttelse og

beskyttelse” som ”et stort tema”.

”For mig at se er det ikke et

”enten-eller”. Jeg vil gerne have

revet den mur ned. Vi kan godt fin-

de ud af at planlægge og prioritere

både udnyttelse og beskyttelse.

Det er godt, kommunerne har fået

den opgave,” siger han.

”Jeg forventer, at vi får en række

sager, hvor politikerne skal være

med til at lægge en linje,” siger Jør-

gen Jensen, teknisk direktør i Struer

Kommune. Som eksempel nævner

han en situation, hvor landbrugs-

bygninger udnyttes til andet

erhverv.

”Hvis man har udnyttet op til de

tilladte kvadratmeter og nu søger

om en udstillingshal, skal vi afgøre,

om der kan gives tilladelse. Der kan

være investeret mange penge i virk-

somheden. Skal vi bede virksomhe-

den om at flytte til et erhvervsområ-

de eller give tilladelse? Den slags

sager kommer vi til at bruge tid på,”

siger Jørgen Jensen.

En af de grundlæggende pro-

blemstillinger, når det gælder

benyttelse og beskyttelse bliver iføl-

ge Anders Thanning at bevare ”en

klar adskillelse mellem by og land”.

”Man er nødt til at holde fast i

hensynet til diversiteten, selv om

Danmark er et kulturlandskab stort

set uden oprindelig natur. Så selv-

følgelig er der beskyttelseshensyn i

forhold til mere kortsigtede benyt-

telsesinteresser,” siger han.

Utilstrækkeligt vedligeholdMen er der fulgt tilstrækkelige res-

sourcer med de nye kommunale

opgaver? Ikke alle steder.

”Vi er blevet underkompenseret

i forhold til de nye opgaver, og det

kan få konsekvenser for den samle-

de opgavevaretagelse, f.eks. på de

områder, hvor der ikke ligger helt

præcise krav, men er plads til et

vist skøn, f.eks. vedligehold af veje,”

siger Anders Thanning.

Omtrent samme melding kom-

mer fra Søren Peter Sørensen i Sil-

keborg:

”Kommunen vokser med 1.200

indbyggere om året, og de nye ind-

byggere forventer selvfølgelig en

infrastruktur, som fungerer, men i

øjeblikket bliver der ikke afsat de

nødvendige midler til en ordentlig

vedligeholdelse,” siger han.

Fra Hans-Jørgen Bøgesø lyder

meldingen, at man i Kolding Kom-

mune er ”bagud” med vedligehold

af infrastruktur og kommunale byg-

ninger:

”Alene vejene koster 30-40 mio.

kr. om året at vedligeholde. Men

pengene er der ikke i øjeblikket,

medmindre man tager dem fra

andre områder. Så politikerne

håber måske, at vejene holder

deres tid ud,” siger han.

Men én ting er økonomiske res-

sourcer, en anden er samarbejdet

mellem politikere og forvaltninger i

kølvandet på dannelsen af de nye

kommuner og deres nye opgaver.

Hvilke konsekvenser får det for

samarbejdet?

”I Kolding Kommune har vi løben-

de 12.000-15.000 åbne sager. Det

er umuligt for politikerne at følge

med i de enkelte sager. De opstiller

selvfølgelig de overordnede ret-

ningslinjer, prioriteringer og service-

mål.

Og hvis der kommer klagesager,

bliver politikerne typisk involveret,

så der kan blive lagt nogle retnings-

linjer for sagsbehandlingen,” siger

Hans-Jørgen Bøgesø.

”Ingen kan fortælle politikerne,

hvordan de skal forvalte deres

mandat. Teoretisk kan man godt

opstille spillereglerne for vores ind-

byrdes roller som politikere og

embedsmænd, men i virkelighe-

den fungerer det ikke altid sådan.

Der kan ikke altid holdes en helt

klar rolle- og opgavefordeling. Politi-

kerne har personlige interesseom-

råder, og det er helt legitimt. De er

jo bl.a. valgt ud fra de interesser.

Men det er klart, at med endnu fle-

re sager i de nye kommuner, kan

politikerne blive nødt til at slippe

mere på driftssiden,” siger Anders

Thanning.

”Både politikere og embeds-

mænd skal finde deres ben, når

det gælder de nye områder: Natur,

miljø og planlægning. Vi skal vise,

at vi kan løse opgaverne og finde

fodslag med politikerne på de nye

områder.

Lad mig bare nævne en enkelt

lille ting: Skiltning i det åbne land.

Hvordan vil retningslinjerne blive?

Kan man lave faste retningslinjer?,”

spørger Jørgen Jensen.

Ifølge Søren Peter Sørensen

kommer den nye situation til at

kræve en ny måde at agere og pri-

oritere på for politikerne:

”Nogle politikere skal lige finde

ud af, at det er en meget større

kommune, de leder. Der kommer

et større antal sager, men de hol-


Tætte kommunale samarbejder

Amterne er væk, men mange af de nye kommuner arbejder

tæt sammen i mere eller mindre formaliserede konstellationer,

som til forveksling ligner specialiserede mini-amter.

Eksempler:

- Hvidovre Kommune deltager sammen med syv andre vest-

egnskommuner i ”Vestegnssamarbejdet”, som bredt beskæf-

tiger sig med det kommunale opgavefelt. På teknik- og mil-

jøområdet har man etableret en række faglige fora: Planfo-

rum, Miljøforum, Trafikforum og Vejforum. Dette samarbejde

fungerer også som Vestegnens fælles talerør over for regerin

gen og Folketinget. www.vestegnen.org

- Kolding Kommune har et tæt samarbejde med fire østjyske

kommuner og en fynsk kommune om overordnet fysisk

planlægning, erhvervstiltrækning, uddannelser, kulturtiltag og

generel markedsføring.

der ikke flere møder. Den situation

vil også stille krav til os om at få

afklaret præcedens i de nye forvalt-

ningsområder, så politikerne ikke

hele tiden skal involveres.

Der skal opbygges en ny tillid

mellem politikere og embeds-

mænd, og den tillid skal opbygges

igennem det daglige samarbejde,”

siger han.

”Vi skal være ekstremt dygtige til

at fortælle politikken i en sag. Alle

sager er jo i et vist omfang politi-

ske, men der er forskel på præce-

denssager og sager som kun

berører en enkelt matrikel,” siger

Mikael Jentsch.

kanske prærie på vej mod ukendt

land.

”De rejste til Amerika, købte en

hestevogn og kørte vestpå.. Men

hvordan kunne de mærke, at de

var kommet frem til det rigtige

sted? Hvornår kunne de sige: Nu er

vi her. Nu er vi trygge. Her kan vi

slå os ned og bygge noget op. Den

proces er vi ved at gå igennem…,”

siger han.

Fra skrivebord til virkelighedOgså på miljø- og vandområderne

venter store opgaver på kommu-

nerne, vurderer han.

”Det er en spændende proces,

man har tilrettelagt, når det gælder

miljømålene. Meget kan jo lade sig

gøre ved et skrivebord, men i sidste

ende skal miljømålene stå deres

prøve i virkeligheden.

Med andre ord, så håber vi, at

det, man beslutter der skal gøres,

også rent faktisk kan gøres,” siger

Mikael Jentsch.

Han er ikke så bekymret for

eventuelle nye kvalitetskrav til kom-

munernes miljø- og naturforvalt-

ning, hvis politikerne på Christians-

borg skulle finde på at lade en kva-

litetsreform udstrække sig til de

områder.

”Vi er vant til at arbejde efter

faste mål og tal. Vi har altid levet

med kontant afregning, hvis kvalite-

ten ikke var i orden. Jeg er ikke

bekymret for kvalitetskrav, men

måske nok for bureaukratiske form-

ler, hvor der ikke er taget højde for

virkeligheden,” siger Mikael Jentsch.

For Søren Peter Sørensen er de

nye tider for kommunerne og de

tekniske forvaltningerne at sam-

menligne med 1800-tallets nybyg-

gere, der drog ud over den ameri-


Moe & Brødsgaard har stor ekspertice inden for planlægning og projekte

• Regn- og spildevandshåndtering• Sekundavand• Åbne og lukkede regnvandsbassiner• Pumpestationer• Ledningsrenovering• Ledningsregistrering• Olie-, benzin- og fedtudskillere

ww

w.m

oe.d

k

vindmøller og biobrændstof.

”Vi har opstillet et mål om, at vi i

2015 vil være totalt selvforsynende

med energi. Vi får allerede 30 pro-

cent af vores strøm fra vindmøller,

og med de nye, planlagte vindmøl-

ler får vi en dækning på 130 pro-

cent. Overskuddet kan vi så konver-

tere til bl.a. varme,” siger Mikael

Jentsch, teknisk direktør i Frederiks-

havn Kommune. Han tilføjer, at

målet om at blive en ”grøn” kom-

mune, der udelukkende bruger

vedvarende energi, er uafhængigt

af, om man bliver udvalgt til at

være en af de tre officielle energi-

byer.

”Selv om vi ikke bliver udpeget,

er målet stadig selvforsyning med

vedvarende energi, så vi kan profi-

lere kommunen over for de dan-

skere, som gerne vil bo i en ”grøn”

kommune,” siger Mikael Jentsch.

I Kolding Kommune har man

også erkendt, at klimaforandringer

er en problemstilling, som er kom-

met for at blive.

”Vi arbejder allerede med initiati-

ver, som kan begrænse CO2-

udledning, bl.a. i samarbejde med

industri og landbrug, og det bliver

et hovedtema i vores kommune-

plan. Et mål kunne være – lige

som Stockholm har meldt ud – at

man vil være CO2-neutral i sit

energiforbrug i 2050. Det ville

være meget ambitiøst,” siger Hans-

Jørgen Bøgesø, teknisk direktør i

Kolding Kommune. Han mener, at

et af de største miljøproblemer lig-

ger i transportsektoren og de sti-

gende problemer med øget trafik

på vejene.

”Hvis stigningen i trafikmæng-

den fortsætter, risikerer vi, at det

går helt i stå om 5-6 år - også på

de østjyske motorveje. Vi har allere-

de store problemer i trekantsområ-

det. Men det er ikke kun et kom-

munalt problem. Staten skal med-

virke til løsningerne. Foreløbig

afventer vi forslagene fra infrastruk-

turkommissionen,” siger han. Kom-

missionen afslutter sit arbejde i

oktober i år.

Også i Hvidovre Kommune

opleves store problemer med mil-

jøkonsekvenserne af den voldsomt

stigende biltrafik på motorvejsnet-

tet.

”Trængselsproblemerne og

støjgenerne er markante, og kom-

munens borgere og politikere har

stærkt fokus herpå og appellerer til

stadighed til regeringen og Folketin-

get om at tage yderligere initiativer

til at løse disse store samfunds-

mæssige problemer,” siger teknisk

direktør Anders Thanning.


I Struer Kommune byggerman nu havneanlæggeneen halv meter højere endhidtil. Klimaforandringerindgår allerede i kommu-nernes tekniske planlæg-ning sammen med øgetfokus på miljøet.

/ Af Joel Goodstein

I Frederikshavn har de en strand

med 70 palmer. Den eksotiske

bevoksning er ikke forårsaget af

hverken CO2-udledning, drivhusef-

fekt eller andre klimaforandringer,

men skyldes, at kommunen hver

sommer opstiller palmerne for at

skabe et anderledes strandmiljø og

samtidig profilere byen. Og det er

lykkedes. F.eks. anvender Stena

Lines færgeruter til Sverige og Nor-

ge nu palmerne i markedsføringen.

Selv om klimaforandringer, som

får palmer til at vokse naturligt i

Danmark, nok stadig ligger et par år

eller ti ude i fremtiden, er mange

kommuner allerede ved at indar-

bejde de mulige konsekvenser af

global opvarmning i deres planlæg-

ning. Og på KTC’s årsmøde i sep-

tember, som afholdes i palmebyen

Frederikshavn, er temaet netop ”Kli-

maforandringer”.

En af de kommuner, som allere-

de har igangsat konkrete løsninger,

der skal imødegå konsekvenserne

af klimaforandringer, er Struer. Her

har man taget konsekvensen af de

forventede højere vandstande ved

de danske kyster. I Struer Kommu-

ne, som har 145 km kystlinje til

Limfjorden, er man derfor begyndt

at bygge højere kajanlæg, i første

omgang i Struer Havn.

”Vi hæver kajanlæggene en halv

meter for at imødegå de oversvøm-

melser, vi allerede har oplevet i for-

bindelse med orkaner og stormvejr.

Når vandet skal løbe ud af Limfjor-

den igen, oplever vi typisk overs-

vømmelser, og dem prøver vi nu at

forhindre ved at hæve kajanlægge-

ne i Struer Havn, som er Limfjor-

dens største lystbådehavn og der-

udover også en erhvervshavn,”

siger Jørgen Jensen, teknisk direktør

i Struer Kommune.

Flere kommuner er begyndt at se

på dimensioneringen af kloakkerne,

og hvordan man i det hele taget kan

forbedre vandafledningen, så man

forebygger oversvømmelser i et

fremtidigt klima med forventede

større nedbørsmængder.

CO2-neutral i 2050?Frederikshavn vil være en af de tre

energibyer, som regeringen udpe-

ger op til FN’s klimatopmøde i

København i 2009. Energibyerne

skal få al deres energi fra solceller,

TEMA: EFTER KOMMUNALREFORMEN – aktuelle og fremtidige udfordringer

Når vandene stiger


Oversvømmelse i byområder---

Konsekvenserne af de globale klimaændringer er også kommet til Danmark. Spildevandssystemer med utilstrækkelig kapacitet til kraftige regnhændelser og oversvømmelser omkring vandløb og vådområder er blevet hverdag. Vi udvikler bæredygtige løsninger, som minimerer risikoen for oversvømmelser. www.ramboll.dk


Årets studietur, 7.-11. november går til Manchester og Liverpool.

Vi flyver fra Kastrup den 7. kl. 11.45 og er indkvarteret i Manchester

centrum ved 15-tiden.

Resten af eftermiddagen bruger vi på at spadsere rundt i byens cen-

trum. Her får vi en god fornemmelse af de kolossale byplanmæssige

udfordringer de store engelske industribyer står overfor.

Vi besøger bl.a. Urbis (www.urbis.org.uk), som er et fantastisk udstil-

lingscenter der fokuserer på byens liv. Men vi får også set fine byrum,

spektakulære kulturbyggerier, himmelstræbende højhuse og byomdan-

nelsesprojekter af høj standard.

Torsdag besøger vi både de banebrydende developere i Urban Splash

(www.urbansplash.co.uk) og byplanafdelingen på rådhuset. Her hører vi

om såvel omdannelse af udtjente erhvervsejendomme som anlæg af

nye bydele, samt de store byplanmæssige udfordringer Manchester

står midt i. Temaet for besøget er OPP og andre samarbejdsformer.

Dagen afrundes med et besøg i havnen i Salford, hvor et par ekstrava-

gante museer og kulturhuse, Imperial War Museum North (tegnet af

Daniel Liebskind) og Lowry er løftestænger for en omdannelse af hav-

neområderne til nye bydele. (www.north.iwm.org.uk og

www.thelowry.com).

Fredag går turen til Liverpool. Liverpool undergår en mindst lige så stor

omdannelse som Manchester. Også her er såvel samarbejder som kul-

tur-projekter i højsædet. Vi mødes, for at høre om begge dele, med

repræsentanter fra 3XNielsen der projekterer verdens største bymuse-

um og entreprenøren skal være med til at bygge det ved Merseyside,

midt i byen. (www.3xn.dk).

En bustur bringer os rundt at se på andre spændende byggerier og om-

dannelsesprojekter i byen der er meget andet end Beatles og fodbold!

Lørdag tager vi tidligt hjem, så vi er i Kastrup igen ved 13-tiden.

Turen er arrangeret af KTC i samarbejde med Paul Børling, sbs rådgiv-

ning AS. Som deltager får du fly t/r, enkeltværelse på hotel i centrum af

Manchester, inkl. morgenmad, 3 x frokost og 2 x middag, guidning på

hele turen samt udførligt rejsekompendium.

Sæt kryds i kalenderen. Oplysning om pris og tilmelding kan findes

på www.ktc.dk

Find flere oplysninger om de 2 byer og hotellet på følgende weba-

dresser:

www.manchester.gov.uk og www.liverpool.gov.uk

www.thistlehotels.com

KTC STUDIETUR 2007:

MANCHESTER ogLIVERPOOL

Endags-arrangementer i DANVA Nærmere oplysninger om arrangementerne vil være at finde på DANVA’s hjemmeside www.danva.dk/temadage

eller ved at tilmelde sig DANVA’s elektroniske nyhedsbrev på www.danva.dk/nyhedsbrev

DANVADANSK VAND- OGSPILDEVANDSFORENING

6. juni 2007

Ny slambekendtgørelseog -vejledning Slambekendtgørelsen, der undergik en foreløbig revision som følge af kommunal-reformen, underkastes i foråret en gennem-gribende revision, der bl.a. omfatter elektro-nisk indberetning og en ny webbaseret vejledning rettet mod de enkelte aktører. Hertil kommer nye initiativer på EU-niveau, bl.a. Jordstrategien (udstedt ultimo septem-ber 2006), End-of-Waste-kriterier for kom-post og revision af slamdirektivet samt gen-oplivning af tanken om et bioaffaldsdirektiv. Endelig præsenteres en række alternativer til jordbrugsmæssig anvendelse, herunder termiske behandlingsformer m.v., og affaldsafgiftens betydning diskuteres. Konferencen gennemføres i et fagligt samarbejde mellem DAKOFA og DANVA.

13. juni og 19. juni 2007

Workshopdage om Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed Grundet den store tilslutning i forårets work-shopdage gentages arrangementet, og I har derfor på ny mulighed for at deltage i to workshopdage om Dokumenteret Drikke-vands Sikkerhed, det nye værktøj til syste-matisk at sikre og dokumentere drikke-vandets kvalitet. Workshoppen henvender sig til jer, der skal i gang med indførelse af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed eller gerne vil vide mere om, hvad risikostyring går ud på, og hvordan det kan anvendes i vandforsynin-gen. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om DDS trænes i vejledningens centrale afsnit om risikovurdering og ud arbejdelse af plan for DDS. Mulighed for arbejde med dagligdags eksempler og mel-lem workshopdagene.13. juni: Workshopdag 1: Risikovurdering19. juni: Workshopdag 2: Udarbejdelse af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhedsplan.

20. juni 2007, ÅrhusEvt. 25. oktober 2007, Slagelse

Processen frem til udskillelsenaf forsyningenDen 1. februar 2007 vedtog de nationale politikere den aftale som overordnet be skriver rammen for den fremtidige vand-sektor. Et af de mest synlige elementer i aftalen er en obligatorisk omdannelse af kommunale vand- og kloakforsyninger til selvstændige selskaber. Udskillelsen fra den kommunale forvaltning kræver involvering af mange faglige kompetencer samt hen-syntagen til talrige øvrige forhold. Proces-sen vil kræve noget ekstraordinært af alle parter.Formålet med dagen er at give deltagerne et overblik over de forskellige centrale elementer i processen samt viden der skal sikre organisationen det bedst mulige pro-cesforløb.Program bl.a.: Den kommunale køreplan frem mod udskillelsen, herunder organise-ring af samarbejdet internt og med de eks-terne rådgivere. Forberedelsen af de nød-vendige oplysninger forud for samarbejdet med henholdsvis revisoren og advokaten. Konsekvensanalyse af økonomien for for-syningen ved forskellige modeller. Forskel-lige selskabsformer med fokus på amba, a/s og kommunale fællesskaber. Dannelse af et koncernselskab, pro og contra – herunder transfer pricing og serviceselskaber. Stop-lovens indhold og konsekvenser, bl.a. for samarbejdet med kommunen og andre kommunale selskaber. Forsyningens per-sonaleforhold.

4. september 2007

Fremtidens kloak- og afløbssystemDansk Byggeris Kloaksektion og DANVA inviterer til denne temadag. Forskere og meteorologer er enige om det, og vi andre har haft en anelse om det: Nedbørs-mængderne og hyppighederne er ændret. Eksempelvis er regnbygerne og mængden blevet intensiveret og muligvis øget.Hvordan tager vi på spildevandsområdet højde for disse ændringer, og hvilke tiltag skal der være særlig opmærksomhed på ved kommende renoverings- og udbygnings-aktiviteter?Emner med fokus på fremtidens afløbs-system, eksempelvis tryksatte systemer og dybtliggende afløbstunneler.Et andet tema vil være tilpasninger til frem-tidens klimaændringer, illustreret ved af-rapportering af projekter om klimatilpas-ning støttet af DANVA’s konto for Forskning og Udredning.Dagen afsluttes med et underholdende indlæg om muldlokummer.

Et nyt EU-direktiv om mil-jøansvar og skader påvandmiljøet implementeresi dansk lov og forventes attræde i kraft d. 1. januar2008.

/ Af advokat Anne Sophie K. Vilsbøll og

advokatfuldmægtig Jacob Brandt,

Bech-Bruun advokatfirma

Direktivet og dermed også de dan-

ske lovforslag bygger grundlæggen-

de på forureneren betaler-princip-

pet. Dette indebærer, at det er den

ansvarlige for en erhvervsmæssig

aktivitet, som har forårsaget en mil-

jøskade, som skal afholde omkost-

ningerne til afhjælpning af skaden.

Det er tanken, at dette vil have en

præventiv effekt i forhold til den

potentielt forurenende aktivitet. Det

er desuden tanken, at det vil have

en positiv effekt i forhold den ind-

byrdes konkurrence mellem virk-

somhederne i EU.

Lovenes systematik ogmyndighedssystemetLovforslagene omfatter en ny mil-

jøskadelov og en række ændringer

af de centrale særlove på miljøom-

rådet. Det gælder bl.a. vandløbslo-

ven, vandforsyningsloven og hav-

miljøloven. Systemet er, at hvis der

opstår en mulig forurening eller

skade på vandmiljøet, tager myn-

dighedsbehandlingen udgangs-

punkt i særlovene.

Den myndighed, der har kom-

petencen i henhold til den pågæl-

dende særlov, skal for det første

vurdere og træffe afgørelse om,

hvem der er ansvarlig for den akti-

vitet, der har forårsaget en forure-

ning. F.eks. er den ansvarlige efter

vandforsyningsloven som hovedre-

gel den, som er ansvarlig for driften

af vandindvinding, bortledning af

grundvand eller anden sænkning af

grundvandsstanden. Efter vand-

løbsloven er den ansvarlige som

hovedregel den, som er ansvarlig

for erhvervsmæssig anlæggelse

eller drift af opstemningsanlæg.

Der kan dog også være tale om, at

andre erhvervsmæssige aktiviteter

efter vandforsyningsloven eller

vandløbsloven medfører miljøska-

der på beskyttede arter eller inter-

nationale naturbeskyttelsesområ-

der.

Derefter skal myndigheden tage

stilling til ansvarsgrundlaget for den

forurenende aktivitet. Eksempelvis

er der efter havmiljøloven i dag

objektivt ansvar for bekæmpelses-

udgifter. Dette ansvar vil fortsat

være gældende, men omfanget af

erstatningspligten kan udvides i de

tilfælde, hvor der er tale om en mil-

jøskade i miljøskadelovens for-

stand. For aktiviteter, hvor der i dag

ikke gælder et objektivt ansvar efter

havmiljøloven, indføres der med

lovforslaget et ubetinget offentlig-

retlig (dvs. objektivt ansvar). I visse

tilfælde er dette dog lempet til et

skyldbaseret ansvar med omvendt

bevisbyrde, hvorved man ikke bli-

ver ansvarlig, hvis der er tale om en

udtrykkelig tilladt aktivitet, og man

ikke har handlet uforsvarligt. Tilsva-

rende regler følger af ændringsfor-

slagene til vandløbsloven og vand-

forsyningsloven.

Endelig skal myndigheden

afgøre, om forureningen har en

sådan karakter, at der er tale om en

miljøskade, som kan henføres

under skadesbegrebet i miljøskade-

loven. I bekræftende fald skal

sagen overgives til Miljøministeriets

lokale miljøcentre til videre

behandling. I ændringsforslaget til

det fremsatte lovforslag har mini-

steren foreslået en bemyndigelse til

at fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal indhente en

bindende udtalelse fra det lokale

26 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Skader på vandmiljøetog miljøansvar !

RESUMESkader på vandmiljøet er et af

de områder, hvor EU’s miljøan-

svarsdirektiv - og dermed de

nye danske regler, der skal

gennemføre direktivet - har

størst betydning i forhold til

gældende dansk ret. Reglerne

blev 1. behandlet i Folketinget

den 14. marts 2007, og de

skulle være trådt i kraft den 30.

april 2007. Implementeringsfri-

sten var 1. maj 2007, men mil-

jøministeren oversendte den

6. maj 2007 ændringsforslag

til Folketinget, der indebærer,

at ikrafttrædelsestidspunktet

bliver udskudt til 1. januar

2008.

miljøcenter om, hvorvidt der forelig-

ger en miljøskade, og hvem der er

ansvarlig. Det er dog hensigten, at

ordningen senere skal afløses af en

bekendtgørelse, jf. nærmere herom

nedenfor.

Det er herefter miljøcentret, der

træffer afgørelse om afhjælpning af

miljøskaden (eller forebyggelse,

hvis der er tale om overhængende

fare for en miljøskade). Justeringen

af særlovene ændrer ikke på, hvem

der er den kompetente myndighed

i forhold til i dag, mens de statslige

miljøcentre er enekompetente efter

miljøskadeloven.

Efter miljøskadeloven skal den

ansvarlige endvidere stille sikkerhed

for dels de forventede omkostnin-

ger til opfyldelse af forpligtelserne

efter miljøskadeloven, dels omkost-

ningerne forbundet med det statsli-

ge miljøcenters behandling af

sagen. Det lokale miljøcenter træf-

fer i forhold til hver enkelt miljøska-

de afgørelse om, hvor stor en sik-

kerhedsstillelse skal være.

En miljøskade på vandmiljøet– definitionMiljøskadelovens § 8 fastslår, hvad

der forstås ved en miljøskade på

vandmiljøet. Det skal være en ska-

eksempelvis prøveudtagning, analy-

ser og måling af stoffer med hen-

blik på at klarlægge årsagerne til en

miljøskade.

Derefter kan miljøcentret påby-

de den ansvarlige at træffe de nød-

vendige forebyggende eller afhjæl-

pende foranstaltninger ved en

overhængende fare for eller en

allerede indtruffen miljøskade. For-

målet er at begrænse eller forhin-

dre yderligere miljøskade, og påbu-

det skal indeholde krav om at fjer-

ne konstateret forurening og om at

genoprette den hidtidige tilstand.

De foranstaltninger, der kan kræves

udført, er mere vidtgående, end

hvad gældende dansk ret giver

mulighed for.

1) For yderligere information om påbuds-reglerne i miljøskadeloven kan henvises tilmiljøskadelovens §§ 19-26 med tilhørendebemærkninger

de, der medfører en betydelig

negativ påvirkning af den økologi-

ske, kemiske eller kvantitative til-

stand eller det økologiske potentia-

le for vandforekomster, der er

omfattet af miljømålsloven. Ved

vandmiljøet forstås således såvel

grundvand, som ferske og salte

overfladevande.

Ved vurderingen af hvorvidt der

er sket en betydelig negativ påvirk-

ning, skal der tages udgangspunkt i

den tilstand, som vandforekomsten

befandt sig i, da skaden indtrådte,

altså den faktiske tilstand. Det er

således ikke målene for en vandfo-

rekomst efter miljømålsloven, som

skal lægges til grund for vurderin-

gen. En skade på vandmiljøet kan

også ske indirekte, hvis eksempel-

vis jord forurenes, og der fra denne

forurening ud- eller nedsiver

eksempelvis et kemikalie til et

vandløb eller grundvandet.

Der kan dog godt forekomme

negative ændringer af et vandom-

rådes tilstand, som ikke er en mil-

jøskade på vandmiljøet i miljøska-

delovens forstand. Disse tilfælde

fremgår af miljømålslovens § 17,

stk. 1 og 2. Det kunne f.eks. være

anlæg af en havn under forudsæt-

ning af, at havneprojektet kan

karakteriseres og tillades som en

bæredygtig udviklingsaktivitet.

Miljøministeren har i et

ændringsforslag til det fremsatte

lovforslag foreslået en bemyndigel-

se, der indebærer, at miljøministe-

ren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke forhold og kriterier, der

skal tages i betragtning ved afgørel-

sen af, om der foreligger en miljø-

skade. Det er ifølge ændringsforsla-

gets bemærkninger tanken, at en

bekendtgørelse udstedes om 2-3

år på baggrund af de på dette tids-

punkt indvundne erfaringer.

Undersøgelse, forebyggelseog afhjælpningDet statslige miljøcenter, der har

overtaget en vandforureningssag,

fordi der er tale om en skade i mil-

jøskadelovens forstand, skal i første

omgang vurdere, om sagen er til-

strækkeligt belyst, til at der kan

udstedes et påbud om afhjælpning

eller forebyggelse. Hvis oplysnings-

grundlaget ikke er tilstrækkeligt til,

at miljøcentret kan meddele påbud

om afhjælpning eller forebyggelse,

skal miljøcentret i stedet udstede

påbud til den ansvarlige om at til-

vejebringe de oplysninger, som har

betydning for vurderingen. Dette er

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 27

Store beløb til afløbssyste-mer investeres ikke opti-malt. I stedet kan relevantemålsætninger og kombine-rede målinger og modelbe-regninger sikre, at pengeneanvendes mere effektivt.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut for

Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Danmark anvendes årligt ca.2,1

milliarder kroner til renovering og

udbygning af afløbssystemer.

Renovering af kloakledninger

foretages ofte enten fordi vejbe-

lægningen skal udskiftes eller et

bestemt område ønskes renoveret.

Bassiner og renseanlæg bygges

ofte på basis af arbitrære og irratio-

nelle krav i Regionplanerne. Led-

ninger og bygværker dimensione-

res ofte ud fra alt for grove gæt på

hydraulik og vandkvalitet og ikke ud

fra målinger.

Herved spildes hundreder milli-

oner af kroner hvert år. I stedet bør

renoveringer og udbygninger fore-

tages ud fra dels relevante og reali-

stiske mål under hensyntagen til

Vandrammedirektivet og klimaæn-

dringerne og dels på basis af kom-

binerede målinger og modelbereg-

ninger.

VandrammedirektivetEU´s nye Vandrammedirektiv stiller

krav om økologisk god kvalitet i de

danske vandløb, søer, fjorde og

bugter. Det vil sige vandområder,

som er næsten uberørte af menne-

sker. Det bliver imidlertid meget

vanskeligt og meget dyrt at nå det-

te mål. Årsagen hertil er, at danske

vandområder er langt fra målet og

er stærkt påvirket af landbrug og

byudvikling.

Det er derfor vigtigt, dels at der

stilles realistiske mål for vandområ-

derne, og dels at tiltagene ved-

rørende restaurering, landbrug og

afløbssystemer optimeres samlet.

KlimaændringerKlimaændringerne er allerede

mærkbare med rekordhøje tempe-

raturer og rekordstore nedbørs-

mængder.

I vinterperioderne vil vi fremover

få meget store nedbørsmængder

med forhøjet grundvandsspejl og

betydelig større vandmængder i

både byernes afløbssystemer og

over markerne. Om sommeren vil vi

se lange og tørre perioder afbrudt af

voldsomme skybrud. Hertil kommer

at havet stiger med heraf følgende

kysterosion, oversvømmelser af kyst-

områder og indtrængende vand i

kloaksystemerne.

I byer-, bolig- og sommerhusom-

råder vil dette føre til hyppigere og

mere udbredte kælderoversvømmel-

ser og oversvømmelser på terræn og

veje. Der vil komme større overløb

fra kloaksystemet til vandområderne

med urenset spildevand. I landområ-

derne vil mange marker i perioder

stå under vand, og udvaskningen af

næringssalte vil øges betydeligt.

I de våde vinterperioder og

under sensommerens skybrud vil

mange vandløb gå over deres

bredder og oversvømme nærlig-

gende marker, veje og boliger. I de

tørre varme perioder vil der være

for lidt vand i vandløbene med her-

af følgende dårligere vandkvalitet

og forringede levevilkår.

Relevante realistiskemålsætninger for recipienterMange vandområder er stærkt

påvirket af landbrug og byudvikling

og langt fra vandrammedirektivets

målsætning om god økologisk kva-

litet.

Endvidere er mange vandløb og

søer ikke naturlige vandområder,

men vandområder, som er kunstigt

skabt gennem de store drænings-

og landvindingsprojekter fra midten

af 1800-tallet til omkring 1970. Det

vil for mange af disse kunstige

vandområder være en definitorisk

umulighed at føre dem tilbage til

naturtilstanden og en økonomisk

urealistisk opgave at skabe økolo-

gisk god kvalitet.

Mange vandløb har så ringe

geometrisk fald, at det vil være

uhyre vanskeligt at opnå en god

økologisk kvalitet. Endvidere er

mange vandløb i deres nedre løb

påvirket af indtrængende havvand,

hvilket vil øges med den stigende

havvandstand på grund af kli-

maændringerne.

Landbrugsjorde, der ikke er ren-

table uden landbrugsstøtte, bør

udlægges til naturområder, som

herved kan mindske påvirkningen

af vandområderne. Endvidere bør


Penge til afløbssyste-mer kan anvendes meremålrettet

det overvejes at stoppe drænpum-

perne på urentable jorde, og lade

disse områder genopstå som søer,

fjorde og bugter.

Regionplanerne stiller ofte gene-

relle og arbitrære krav til afløbssy-

stemerne i form af dels størrelsen

på bassiner til regnvand og spilde-

vand og dels kvaliteten af renset

spildevand. I mange tilfælde ram-

mer disse krav ved siden af og

bidrager kun marginalt til, at vand-

områdernes tilstand forbedres.

Der er således eksempler på, at

kommuner efter Regionplanerne har

skullet investere 100 mio. kr i bassi-

ner, som ikke forbedrede vandområ-

dernes kvalitet. Ofte er disse krav til

meget store og dyre bassiner

begrundet i risikoen for oversvøm-

melse af landbrugsområder, som er

marginaljorde, og som uden land-

brugsstøtte, ville give underskud.

Relevante planer forafløbssystemerRenovering af afløbssystemer fore-

tages ofte ud fra behovet for reno-

vering af vejbelægninger eller på

baggrund af en opdeling af byen i

renoveringszoner. I stedet bør

renoveringerne foretages ud fra

borgernes og miljøets tarv:

Det uvedkommende vand stam-

mer fra :

• Indsivning i utætte kloakker

• Fejlkoblinger af regnvandsled-

ninger

• Overlækning fra regnvandssy-

stemet

• Fejlkobling af drænvandslednin-

ger og drænpumper

• Indtrængende havvand især

ved højvande

• Indtrængende vand fra vandløb

ved megen nedbør

Målinger ogmodelberegningerKombinerede on-line målinger og

modelberegninger har vist sig at

være et nødvendigt og effektivt

redskab til at definere de optimale

• Find og fjern det uvedkommen-

de vand

• Undgå kælderoversvømmelser

• Undgå oversvømmelser på ter-

ræn

• Undgå kollaps af ledninger

• Mindsk antal og mængde af

overløb

Renoveringsplanerne bør tilrette-

lægges efter hydrauliske oplande og

ikke efter byzoner. De hydrauliske

oplande defineres efter kloaksyste-

mets hovedledninger. Passende kan

man køre en renoveringscyklus, hvor

et opland først undersøges ved

kombinerede målinger og modelbe-

regninger i 2 år, hvorefter oplandet

renoveres i de næste 2 år.

Bassiner på spildevandssyste-

met planlægges og opføres ofte,

hvor der er overløb.

Mange steder planlægges og

bygges mange små og dyre bassi-

ner i tæt bebyggede områder, fordi

der her er overløb.

På basis af grundige målinger og

modelberegninger kan man imid-

lertid ofte med fordel finde alterna-

tive placeringer af enkelte store

bassiner på mindre tæt bebyggede

områder. Herved kan man for en

billigere penge få meget større bas-

sinvolumener til udligning af spilde-

vandet.

Uvedkommende vand iafløbssystemerIsær i vinterperioderne er en stor

del af vandet i afløbssystemerne

uvedkommende vand. Det uved-

kommende vand kan således i vin-

terperioderne forøge vandmæng-

derne i afløbssystemerne med en

faktor 2-3. I vinterperioderne funge-

rer således mange spildevandsled-

ninger som de rene drænledninger.

Det siger sig selv, at så store uved-

kommende vandmængder drama-

tisk forøger mængden af overløb

af urenset spildevand til vandområ-

derne, belastningen af rensean-

læggene og oversvømmelser af

kældre og terræn.


Harmonisering af ydelser og services

er en integreret del af vores løsninger.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

Ved højvande kan havvand trænge ind i afløbssystemet.

projekter for afløbssystemer og

vandområder.

Mange gange udføres modelbe-

regninger uden den nødvendige

kalibrering af modellerne med

målinger. Dette kan føre til alvorlige

fejl. Ved grundige kombinerede on-

line målinger og matematiske

modelberegninger har det vist sig,

at grundige kalibreringer kan ændre

resultatet af modelberegningerne

med en faktor 2-3.

Dette skyldes, at forudsætnin-

gerne og modelkonstanternes

størrelse ofte er vidt forskellige fra

virkeligheden. Således kan for

eksempel ruheden af en ledning

variere med en faktor 3 på grund

af rødder, sedimenter, korrosion,

stalikitter m.v. Nedbøren over et

kloakopland er i virkeligheden ofte

meget forskellig fra de statistiske

generelle værdier, der ofte benyt-

tes.

Endvidere er afstrømningen fra

terræn til kloaksystemet ofte gan-

ske anderledes i virkeligheden end

antaget i beregninger uden målin-

ger. Således forudsættes de redu-

cerede arealer ofte at være kon-

stante, men målinger viser, at dette

ikke er tilfældet. De beregnings-

mæssige reducerede arealer kan

variere med en faktor 3 alt efter

nedbørens størrelse og variation,

grundvandsspejlet, afstrømningens

forløb m.v.

Ved hjælp af kombinerede on-

line målinger og modelberegninger

kan der findes korrekt designede

og effektive løsninger for:

• Bassiner til spildevand og regn-

vand

• Identificering og fjernelse af

uvedkommende vand

• Ledninger, der bør renoveres

• Tiltag til reduktion af overløb og

oversvømmelser

• Behov for udbygning af rense-

anlæg

• Afskæring af renseanlæg

EksemplerI tidligere Græsted-Gilleleje Kommu-

ne har man sparet mange penge

ved at planlægge og udbyde en

samlet udbygning af renseanlæg,

spildevandsbassiner og ledningsre-

novering med det formål at forbedre

vandkvaliteten i Søborg Kanal og

ved badestrandene i havnen og øst

for havnen. For hele udbygningen

blev hydraulikken modelberegnet og

gennemmålt med on-line målere.

Endvidere har man i kommunen

sparet over 100 mio. kr til en af

amtet krævet udbygning af regn-

vandsbassinerne. Ved i samarbejde

med amtet at foretage konkrete

vurderinger og kalibrerede model-

beregninger af afløbssystemet og

Søborg Landkanal og Søborg Kanal

kunne udbygning af regnvandsbas-

sinerne i Gilleleje undgås, og regn-

vandsbassinerne i Græsted kunne

reduceres ved at foretage konkrete

vurderinger og beregninger samt

ved alternative tiltag som digebyg-

ning og restaurering af vandløbet.

I Holbæk Kommune har der i 2

år været udført grundige on-line

målinger og modelberegninger af

afløbssystemet samt Holbæk Fjord

og Havn.

Herved har badevandskvaliteten

kunnet sikres ved den ny strand i

Holbæk Havn, og et stort spilde-

vandsbassin udenfor Holbæk by er

planlagt i stedet for mange små

bassiner inde i byen.

Uvedkommende vand er identi-

ficeret og er afhjulpet med strøm-

peforinger, kontraklapper m.v. ,

hvorved bassiner har kunnet mini-

meres, belastningen på renseanlæg

og hovedledning er reduceret,

overløb til Holbæk fjord er mind-

sket og oversvømmelse af kældre

er reduceret


Søborg Landkanal går over sine bredder i våde perioder.

Anlæg af stort underjordisk cirkulært spildevandsbassin på stejleplads i Gilleleje

www.wavin.dk

Tak for din deltagelse i Wavins jubilæumsreception

Vi vil gerne sige en stor tak til alle jer, der ville dele vores 50 års jubilæum med os

den 15. maj. Det blev en mindeværdig dag for os, og vi håber, I fik nogle gode

oplevelser ud af begivenheden.

Vi vil også gerne sige tak for jeres generøse gavebeløb. I nærmeste fremtid vil de

blive overleveret til henholdsvis Unicef og Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.

Vi er stolte af at have så mange gode samarbejdspartnere og glæder os til de

næste 50 år.

Providing Essentials

Et studie af forbruget afenergi til transport af spil-devand konkluderede iefteråret, at der alleredeved en forholdsvis lille ind-sats er mange penge atspare ved et kritisk syn påenergiforbruget på kom-munens pumpestationer.Den opsamlede viden er nuflere steder bragt i spil, ogresultaterne skufferbestemt ikke.

/ Af ledningsmester Niels Peter Nielsen, Esbjerg

Forsyning og maskiningeniør Jan Egelund Ander-

sen, Grontmij | Carl Bro

At vi skal spare på energien, er

ingen nyhed. Og for folk i spilde-

vandssektoren er der heller intet

nyt i, at vi i Danmark bruger store

mængder energi på at pumpe spil-

devand til landets renseanlæg – i

omegnen af 100.000.000 kWh om

året. Derimod er det måske ikke

alle kommuner, der er klar over, at

det faktisk er muligt at skære kraf-

tigt i energiforbruget ved at sætte

en række forholdsvis simple tiltag i

værk. Det viste et PSO-projekt i

efteråret 2006, og Esbjerg Kommu-

ne, som var blandt projektets for-

søgskommuner, har demonstreret,

at man kan nå rigtig langt.

PSO-projektet, der i april 2004

blev sat i gang af Århus Kommune,

ITT Flygt, Danfoss og Grontmij | Carl

Bro, har sat fokus på mulighederne

for at reducere energiforbruget på

landets mange pumpestationer ved

at optimere driften. Udviklingen i

vandsektoren siden 2004 med ben-

chmarking, vandreform og regerings-

krav har kun understreget betydnin-

gen af et projekt som dette.

Den grundlæggende antagelse,

som projektgruppen arbejdede

med, viste sig at være korrekt: der

er rigtig mange penge at spare ved

at bruge frekvensomformere på

pumpestationerne.

Udsigt til store besparelserTypisk har kommuner og forsynin-

ger først og fremmest fokus på

driftssikkerhed og sigter mod

mindst mulig tilsyn og vedligehold

af pumpesystemerne. Systemets

driftsparametre og komponentbe-

stykning er de vigtige faktorer,

mens det samlede pumpesystems

design og energiforbrug sjældent

får særlig opmærksomhed.

Kommunerne nedlægger i disse

år stadig flere af de mindre rense-

anlæg og pumper i stedet spilde-

vandet til store centrale anlæg. Der-

for kan et par kritiske øjne på ener-

giforbruget i pumpestationerne

være en god investering. PSO-pro-

jektet viste, at kommunerne kan

spare meget ved at reducere det

dynamiske tryktab gennem ned-

sættelse af pumpernes, og dermed

vandets, hastighed. Det kan man

for eksempel gøre med en fre-

kvensomformer. Nedsættes pum-

pens hastighed, reduceres desuden

antallet af starter, hvilket også spa-

rer energi. Faktisk kan der hentes

helt op mod 30 procent i besparel-

ser; vel at mærke uden at gå på

kompromis med driftssikkerheden.

Det har samtidig vist sig, at det

ikke kun er ved frekvensregulerin-

gen, at det er muligt at finde

besparelser – også på andre elfor-

brugende komponenter i pumpe-

stationen, først og fremmest

opvarmning, er der noget at hente.

Gode råd samlet i håndbogEt af de konkrete resultater af pro-

jektet blev en håndbog, der er

tænkt som en let vejledning for

driftsledere og driftsfolk. Ved at føl-

ge bogens række af gode råd kan

de gøre en indsats for at optimere

driften og nedbringe energiforbru-

get på deres pumpestationer.

”Håndbog i energioptimering”

indeholder blandt andet en tjekli-

ste, der gør arbejdet til en oversku-

elig opgave.

Et tredje fokus for projektgrup-

pen var at afdække og beskrive en

række af de barrierer, der kan være

for at optimere pumpesystemer til

spildevand. Manglende viden og

information viste sig at være et

centralt problem. Kommunale plan-

læggere oplyste blandt andet, at de

er usikre på de tekniske mulighe-

der – her kan håndbogen være en

afgørende hjælp.

De tre andre typer barrierer,

som projektgruppen fandt, er øko-

nomi og styring, organisering og

fokus samt adfærd.

Esbjerg realiserer potentialetFor Forsyningen i Esbjerg er PSO-

projektet blevet springbræt til store

gevinster på energiregnskabet. Fire

pumpestationer blev valgt ud i for-

bindelse med projektet, og på tre

af disse er det lykkedes at realisere

væsentlige besparelser.


PSO-projekt med succes:

Spar op til 30 procentenergi på håndtering afspildevand !

På stationen i Vesternebel er der

for dage uden nedbør tale om en

reduktion på 19,2 procent pr. pum-

pet kubikmeter vand, og tilsvarende

er energiforbruget ved Ådalen

Pumpestation faldet 21,4 procent.

Endelig viser resultaterne fra Tjære-

borg Pumpestation en reduktion på

24,7 procent.

Fordomme gjort til skammeDer har således ikke været proble-

mer med svovlbrinte og heller intet

øget behov for at køre med rense-

gris i trykledningen. Med andre ord

har tiltagene på pumpestationerne

ikke haft nogen negativ effekt på

hverken driftsomkostninger eller

behovet for service og vedligehold.

Samtidig har opgaven med at spare

energi givet engagerede medarbej-

dere, der leverer teamwork om-

kring arbejdet med udfordringen.

Hos Esbjerg Forsyning har man i

den grad taget den nye spare-tan-

kegang til sig, og som næste skridt

overvejes det, hvorvidt man flere

steder kan gå fra tilsyn kvartalsvis til

halvårligt.

Med ”Håndbog i energioptime-

ring” er de mange erfaringer fra

PSO-projektet blevet opsamlet og

beskrevet, og dermed kan driftsfolk

i fremtiden hurtigt udvælge pum-

pestationer til drift med frekvens-

omformer på baggrund af ganske

få informationer.

Også erfaringerne med installati-

on og styring er medtaget i hånd-

bogen. Med andre ord er spring-

brættet klar for andre kommuner,

der vil gøre Esbjerg Forsyning kun-

sten efter.

Antallet af starter på pumpestati-

onerne er desuden reduceret med

cirka 20 procent.

Det har krævet noget ekstra vilje

hos forsyningen at gennemføre

projektet, for det er først og frem-

mest adfærden og indgroede ruti-

ner, der skal arbejdes med. Når

alting kører, så er man normalt ikke

tilbøjelig til at ville pille for meget

ved systemerne og forsøge sig

med ændringer. Men den tanke-

gang har man gjort op med. Ind-

ledningsvis var der nogen skepsis –

hvad med svovlbrinteproblemer,

sedimentering i ledningen og udgif-

ter til ekstra service? Bekymringerne

har imidlertid vist sig ubegrundede.


Megen energi bruges i dag på attransportere og håndtere vores spilde-vand. Der kan være mange penge atspare ved at optimere energiforbrugetpå pumpestationerne, som EsbjergForsyning har gjort ved blandt andetTjæreborg Pumpestation.

PSO-projektet viste, at antallet af starter på pumpestationer ofte kan reduceres betragteligt. Esbjerg Forsyning har ned-bragt starterne med cirka 20 procent.

Et stigende behov i VA-branchen for mere videnom vandforsyning og spil-devand har medvirket til, atUponor A/S i Hadsund haretableret Uponor Academy,et uddannelsescenter fortekniske medarbejdere iden kommunale sektor,rådgivende ingeniører, for-handlere, entreprenører,ledningsejere og andre, derarbejder med vandforsy-ning og spildevand.

/ Af salgs- og marketingchef Franz Cuculiza, Uponor

Infrastruktur

Uponor i Glostrup etablerede i

2006 Uponor Academy med hen-

blik på uddannelse og rådgivning

inden for VVS-branchen, hvilket

blev en stor succes. Uponor etable-

rer derfor endnu et Uponor Acade-

my i Hadsund for VA-branchen

med fokus på vandforsyning og

spildevand.

Bredt og målrettetuddannelsescenterUponor Academy henvender sig til

alle, der beskæftiger sig med vand-

forsyning og spildevand. Som

undervisere er der tilknyttet interne

og eksterne teknikere og eksperter

på et højt teknisk niveau. Undervis-

ningen og forskellige workshops vil

være modulopbygget, således at

ethvert behov kan imødekommes.

Undervisningen foregår henholds-

vis i teori- og praktiklokalet, hvor

kursisterne har mulighed for at

installere, afprøve og eksperimente-

re med selv store og komplicerede

installationer i sandgraven.

Udvikling i offentligt og privatbyggeriI forbindelse med kommunesam-

menlægningen og ikke mindst den

øgede aktivitet i bygge- og anlægs-

branchen er der sket ændringer i

personsammensætningen i stort

set hele branchen. Med etablering

af Uponor Academy kan Uponor til-

byde branchen at få en professio-

nel opdatering til et vigtigt område.

Alle fra VA-branchen vil på Uponor

Academy få muligheden for at kun-

ne blive opdateret om de seneste

nyheder og muligheder, og endelig

vil Uponors egne medarbejdere på

kurser få endnu bedre tekniske

kompetencer til gavn for virksom-

hedens mange kundegrupper.

Nye tider, nye behovHos Uponor oplever vi et stadigt

stigende behov blandt vores kun-

der og brugere for at få svar på tek-

niske spørgsmål vedrørende vand-

forsyning og spildevand. Der er

ingen tvivl om, at den globale kli-

maforandring og den bl.a. medføl-

gende forøgede regnmængde har

skærpet opmærksomheden på,

hvilke rørsystemer og dimensioner

der er gravet ned i jorden, og hvor-

dan det skal gøres i fremtiden. Sik-

ker forsyning af vand og afledning

af spildevand er livsvigtige områder,

og det er sandsynligt, at fremtidens

installationer vil blive forskellige fra

nutidens. I adskillige områder i

Danmark er man allerede begyndt at

tage højde for de ændrede forhold.

En målrettet teknisk undervisning vil

gøre brugere bedre i stand til at træf-

fe de rigtige og fornødne beslutnin-

ger, og med Uponor Academy er vi

et godt skridt på vejen til at skabe

grundlag for, at fremtidens vandforsy-

nings- og spildevandsløsninger vil

være tilpasset nutidens behov.

Rådgivning og serviceDer er ingen tvivl om, at det sidste

komma i lovgivningen vedr. vand-

forsyning og spildevandsafledning

ikke er sat endnu. Ændrede forhold

kræver ændret lovgivning, og Upo-

nor Academy vil til stadighed være

opdateret, så kursisterne altid kan

få opdateret rådgivning og praktisk

vejledning.

Uddannelsescentret vil ligeledes

være stedet, hvor alle tekniske

spørgsmål til produkter og installati-

on vil blive behandlet og besvaret,

og hvor virksomhedens forhandlere

på jævnlige kurser vil blive opdate-

ret med produktudvikling, nye

installationsmetoder og lovgivning.

Uponor Academy er således ikke

blot et uddannelsescenter, men

også et videnscenter, hvor al tek-

nisk og teoretisk viden om vandfor-

syning og spildevandssystemer er

samlet, og som service står til rådig-

hed for offentlige og private bruge-

re.

Med Uponor Academy er det

virksomhedens vision at skabe det

bedste uddannelsescenter for hele

VA-branchen.


Virksomhedsprofil:

Uponor etablereruddannelsescenter


Vandværksvej 7 · 5000 Odense C

Tlf. 63 13 23 33 · Fax: 63 13 23 34

E-mail: [email protected] · www.ov.dk

ww

w.b

jorn

sen

.dk

PrisenI november 2007 er det 60 år siden, at G. O. Andrupblev ansat som direktør i det daværende Odense Vandforsyning. I den anledning har Odense Vandselskabbesluttet at indstifte G.O. Andrups Grundvandspris på60.000 kr., der uddeles én gang årligt den 1. november.

Med prisen ønsker selskabet at sætte fokus på grundvandog drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, dergøres i relation til at beskytte grundvandet til ære forfremtidens generationer.

Hvem kan indstilles til prisen?Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskningeller virke, har bidraget med en ekstraordinær væsentlig,nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation tilgrundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til pri-sen. Kandidater til prisen kan således være en eller flerepersoner, en institution, virksomhed, offentligt embedeeller organisation.

Frist for indlevering af forslag Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være Odense Vandselskab i hænde senest den 1. september 2007.

Prisoverrækkelse Pris og diplom uddeles ved en ceremoni hos OdenseVandselskab på Vandværksvej 7 i Odense torsdag den 1. november 2007.

Prismodtageren samt de øvrige nominerede vil bliveoffentliggjort på Odense Vandselskabs hjemmesidewww.ov.dk samt i decembernummeret af DANVA’s tids-skrift DanskVAND.

Priskomite Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en pri-skomité. Komiteen, der skal bedømme de nominerede,er sammensat af personer med stor indsigt i grundvands-beskyttelse under ledelse af Odense Vandselskabs besty-relsesformand:

Per Lydiksen Laursen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab as

Johnny Fredericia, direktør for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Poul L. Bjerg, professor ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Jens Andersen, fagkoordinator ved Københavns Energi

Christian Ammitsøe, funktionsleder ved Miljøstyrelsen

Anders Bækgaard, direktør ved Odense Vandselskab as

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitetog vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pioner-ånd hviler stadig over Odense Vandselskab.

AG.O. Andrups GRUNDVANDSPRIS 2007

Under regn udledes urensetspildevand til vandområderi byerne. Nye lokale rense-metoder er i nogle tilfældebilligere og bedre end atetablere bassiner.

/ Af Niels Bent Johansen, Københavns Energi,

Per Hallager, Odense Vandselskab, Anne Laustsen,

Århus Kommune Vand og Spildevand,

Jan B Nielsen, Københavns Kommune

Niels TD Kristensen, Miljøcenter Odense,

Poul Nordemann, Danmarks Miljøundersøgelser

samt Gitte Godsk Nielsen og Karsten Arnbjerg,

COWI

Det er dyrt at reducere udledning

af forurening fra afløbssystemer i

forhold til, hvad det koster at redu-

cere mange andre typer af udled-

ninger. LOTWATER-projektet har

undersøgt, om det er teknisk muligt

og økonomisk rentabelt at fjerne de

skadelige stoffer fra vandet inden

udledningen som alternativ til den

traditionelle metode. Nemlig at

opbevare vandet og sende det til

renseanlægget, når det er holdt op

med at regne. Udgangspunktet for

projektet var, at der er en begræn-

set viden om, hvor stor betydning

udledningerne af forurening fra

afløbssystemer under regn har, og

dermed hvor stor effekt det har på

vandkvaliteten i recipienter, der

udledes til, at mindske denne kilde

til forurening.

Nye teknologier viser sigeffektiveI projektet blev der anvendt en

række nye teknologier, der har vist

sig at være effektive, når det drejer

sig om at fjerne forurening fra vand

i andre sammenhænge.

Tre typer udledninger fra kloak-

ker, der afleder både spildevand og

regnvand, blev undersøgt. Tilsam-

men dækker de mange af de

udledninger, der forekommer i

Danmark:

• Udledning fra stort opland til

badevandsområde. I Køben-

havn blev avancerede filtre og

UV-anlæg testet.

• Udledninger fra stort opland til

stort vandløb/sø. I Odense blev

turbo-flocsystemer og lamelse-

paratorer testet.

• Udledninger fra et lille opland til

lille vandløb. I Århus blev ny

bygværkstype og lamelsepara-

tor testet.

Alle resultater kan findes påprojektets hjemmeside Et projekt til mere end 50 mio. kr.

genererer mange resultater. F.eks.


LOTWATER

Odense recipient Odense Å.

har projektet udført flere målinger af

sundhedsskadelige mikroorganismer

i regnbetingede udledninger end

nogensinde før i Danmark. Der er

også udført mange målinger af NPo-

stoffer, metaller og E. coli. Projektets

resultater er samlet i en række tekni-

ske rapporter, der forsøger at sam-

menfatte og dokumentere alle

aspekter af projektet. Endvidere er

der udarbejdet en folder, som i kort

form fortæller om resultaterne.

på udledninger fra fællessystemer:

RRiissttee::

Riste anvendes generelt af æsteti-

ske årsager. De fjerner ikke væsent-

lige mængder af forurening pr. år

og installeres derfor heller ikke af

denne årsag.

FFiillttrree::

I almindeligt forekommende oplan-

de er filtre (endnu) ikke kosteffektive

Filtre er i nogle tilfælde kostef-

fektive i meget store oplande. I for-

En samlet oversigt over projekt-

resultaterne kan findes på projektets

hjemmeside:

www.cowiprojects.dk/lotwater

Bedre rensning af stofferDe økonomiske beregninger viste,

at to ud af de tre forsøgsanlæg

opnåede en bedre rensning af stof-

fer end det, der kunne opnås ved

traditionel udbygning med bassiner.

Det var de to anlæg, der ligger i for-

bindelse med store oplande.

For almindeligt forekommende

oplande (op til 25 ha) vil det gene-

relt være kosteffektivt at udbygge

med bassinløsninger, som det hidtil

har været praksis at gøre. Jo større

opland, desto større er potentialet

for at anvende de nye og mere

avancerede metoder.

I forhold til de undersøgte tek-

nologier kan man konkludere føl-

gende med hensyn til anvendelse


København, recipient Svanemøllebugten.

Tirsdag den 28. august 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

I kølvandet på ændringen af jordforureningslovenudarbejder Miljøstyrelsen bekendtgørelser omhhv. anmeldelse om flytning af jord samt revisionaf bekendtgørelsen om genanvendelse af jord ogrestprodukter. Der redegøres for de nye regler,

herunder for kommunernes pligt til at udarbejdejordstyringsregulativer og sikre mellemlagringska-pacitet for lettere forurenet jord, der fremoverudpeges ved områdeklassificering.Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA- og DANVA-medlemmer . . . . . 2.150,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,-

Til/frameldingsfrister 21. august 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konference

Konsekvenserne af ændringerne afjordforureningsloven

HUSK også DAKOFAs 25 års jubilæumskonference 19.-21. september 2007 i Århus!

hold til de udførte pilottests er der

en skuffende rensegrad i det

undersøgte fuldskala anlæg.

Anlægget fjerner dog stadig mere

stof pr. arealenhed end et tilsvaren-

de bassin kan fjerne.

HHyyddrraauulliisskk ooppttiimmeerriinngg aaff bbaassssiinneerr::

Hydraulisk optimering bør indarbej-

des i design af nye bassiner. Hvis

eksisterende bassiner er udformet,

så det er muligt at optimere hydrau-

likken, vil dette være kosteffektivt.

LLaammeellsseeppaarraattoorreerr::

Lamelseparatorer kan formodentlig

anbefales ved moderat udbygning

af eksisterende bassiner. Ved større

om- og tilbygninger og/eller etable-

ring af nye bassiner kan lamelsepa-

ratorer ikke anbefales.

TTuurrbboofflloocc::

Turbofloc-teknologien kan ikke

anbefales ved ud- og ombygning af

regnvandsbassiner.

UUVV--ddeessiinnffeekkttiioonn::

Etablering af UV-anlæg til desinfek-

tion er en kosteffektiv rensemetode

ved meget store udløb.

Det skal understreges, at alle oven-

nævnte teknologier i andre sam-

menhænge har vist sig at være

særdeles effektive, både teknisk og

økonomisk.

Bedre forhold i to af trerecipienterDet lille vandløb i Århus, Silistria-

bækken, opnåede en bedre økolo-

gisk tilstand efter at anlægget var

etableret. Forbedringen skyldes

reduktion i mængden af udledt

overløbsvand. Dermed viser målin-

gerne, at tiltag, som reducerer

udledningen fra regnbetingede

udledninger, kan være afgørende

for en forbedring af et vandløbs til-

stand.

Ved det store vandløb, Odense

Å, blev der målt en reduktion i

påvirkningen af E. coli. Reduktionen

ligger dog inden for måleusikkerhe-

den, og generelt må det konklude-

res, at forsøgsanlægget ikke har

haft nogen væsentlig betydning for

Odense Å. Der er i alt 66 overløb til

Odense Å fra fællessystemer i

Odense by. Det er derfor ikke over-

raskende, at forsøgsanlægget ikke

har stor betydning.

Det marine område i Køben-

havn, Svanemøllebugten, har i

løbet af projektet opnået en bedre

vandkvalitet med hensyn til E. coli.

Der er dog også foretaget andre

indgreb i udledningerne til Svane-

møllebugten i løbet af projektperio-

den, og derfor kan forbedringen

ikke tilskrives forsøgsanlægget ale-

ne. Der er dog ingen tvivl om, at

forsøgsanlægget har haft en for-

bedrende virkning på den mikro-

biologiske vandkvalitet i Svanemøl-

lebugten.

KonklusionLOTWATER projektet har i løbet af

perioden 2003-2007 indsamlet

vigtig information om nye rensetek-

nologier til udledninger af urenset

spildevand fra små og store klo-

aksystemer. For små afløbssyste-

mer viser undersøgelsen, at bassi-

ner stadig er den billigste løsning.

For store afløbssystemer begynder

de nye renseteknologier i nogle

tilfælde at være attraktive alternati-

ver til udbygninger med bassiner.


Anlægget i København.

Århus - anlæg under konstruktion.

Det er endnu en ren jungleat søge efter en målemeto-de - fx vandføringsmålin-ger eller deformati-onsmålinger - på internet-tet. Nyt katalog skal gøredet mere overskueligt.

/ Af Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret,

Teknologisk Institut

Hvis man finder en relevant måle-

metode – kan det være svært at

gennemskue måleprincippet, og

fordele/ulemper ved den aktuelle

metode – og hvordan man finder

ud af, hvilke spørgsmål, man skal

stille til forhandleren, hvis man

ønsker at anskaffe sig måleudstyr

eller at få foretaget målinger i sit

afløbssystem!

Rørcentret har ønsket at ændre

på dette og tog derfor primo 2006

initiativ til projektet ”Undersøgelses-

måle- og fornyelsesmetoder”, der

udgives maj 2007. Output er dels

en papir-udgave (Rørcenter-anvis-

ning) samt et web-katalog, der for-

ventes opdateret én gang pr. år.

Hvordan arbejder Rørcentret?Som altid på Rørcentret styres og

finansieres projekterne i en såkaldt

styregruppe, der er så bredt sam-

mensat som overhovedet muligt.

Forud for opstart kontaktes de

kommuner, rådgivere, entrepre-

nører og producenter, som forven-

tes at kunne have en interesse for

at deltage i projektet. Når der er et

passende antal projektparter

(afhængigt af det enkelte projekt),

kan projektet begynde. Det forven-

tes, at hver projektdeltager deltager

i ca. 3 møder fordelt på 1 år, og

desuden bidrager hver kommune

med 15.000 kr og hver producent

med 25.000 kr. Rørcentret bidrager

med 50.000 kr.

Dette projekt er derfor et samar-

bejde med i alt 8 projektparter: Fre-

deriksberg Forsyning, Helsingør

Kommune, Odense Vandselskab,

Cowi A/S, Per Aarsleff A/S, Laurid-

sen Handel og Import A/S, LMJ-TV

og ISS Damage Control.

Selv om rapporten udarbejdes

på Rørcentret, er det til enhver tid

styregruppen, der afgør, hvad der

medtages i projektet. Lige fra hvor-

dan formidling af projektet skal

foretages – til hvilke målemetoder,

der skal medtages.

Formål med projektetFormålet med projektet har været

at udarbejde en samlet oversigt

over undersøgelses-, måle- og for-

nyelsesmetoder i afløbssystemet

samt relevant litteratur på området.


Spildevand:

Web-katalog omundersøgelses-, måle-og fornyelsesmetoder

Sporstofmåling (Krüger A/S).

Hidtil har man udelukkende

været henvist til forskellige virk-

somhedsbrochurer, hvis man

ønsker viden på området.

Hvis en kommune fx ønsker at

få overblik over vandføringsmålin-

ger – eller hvem der foretager

vandføringsmålinger – har det hidtil

været en større opgave at få et

overblik over leverandører og udby-

dere.

Et formål med projektet har

derfor været at få en simpel, over-

skuelig og objektiv redegørelse for

hver enkelt metode suppleret med

spørgsmål, der kan være en hjælp i

den fase, hvor man undersøger,

hvilken metode der skal vælges.

Endelig har hensigten været at

skabe et godt søge-værktøj på

internettet – hvor man enten kan

søge på metoden – eller søge på

selve problemet, der er baggrun-

den for, at man ønsker at foretage

en bestemt måling. Noget som

altså vil give en direkte forbindelse

fra et problem - over en mulig

årsag - til en metode, der vil være

relevant at benytte for at få løst

problemet.

MålgruppenAlle, der ønsker et nemt søge-værk-

tøj, vil få glæde af dette web-kata-

log.

Målgruppen har primært været

kommuner, rådgivere og entrepre-

nører, der arbejder med afløbssy-

stemer.


Figur 2. Principskitse og foto af ultralyds vandstandsmåler over vandspejl (Teletronic A/S)

princip, anvendelsesområder, for-

dele/ulemper samt spørgsmål til

forhandlerne – tidligere omtalt som

”praktisk guide”. Desuden afsluttes

gennemgangen af hver metode

med direkte links til forhandlere af

måleudstyr eller udbyder af målin-

ger. Hensigten med den praktiske

guide er at hjælpe fx kommunen,

der ønsker at få foretaget vand-

føringsmålinger, med at fastlægge

begrænsninger ved den pågælden-

de metode – før et eventuelt ind-

køb af måleudstyr eller ydelse fin-

der sted.

Tilslutninger og overgangeUd over ovennævnte beskrivelser

vil der være bilag, der gerne skulle

give et overblik over, hvilke tilslut-

ningsmetoder og overgangsløsnin-

ger, der kan anvendes i forskellige

situationer. Et godt redskab, hvis

man som tilsynsførende bygherre

eller rådgiver skal instruere sin

entreprenør i, hvilken overgang

eller tilslutning, man gerne vil have

– eller ikke vil have.

Eksempel – Opstuvning ikældreForestil dig, at du på google søger

på ”opstuvning i kældre” og kom-

mer ind i web-kataloget. Her angi-

ves i katalogets ”nøgle” først de

mest almindeligt forekommende

mulige årsager (hydraulisk kapaci-

tet, fysisk tilstand og driftsmæssig

tilstand) og herfra ledes du videre

til en relevant undersøgelsesmeto-

de. Hydraulisk analyse leder dig

eksempelvis til måling af vand-

føring, vandstand og nedbør. For

”fysisk tilstand” ledes du til beskri-

velsen af TV-inpektion og for ”drifts-

mæsig tilstand” ledes du til hhv. TV-

inspektion, deformationsmåling

eller faldmåling.

For hver undersøgelsesmetode

kan du læse: måleprincip, anven-

delsesområder, fordele/ulemper,

praktisk guide eller finde links til

forhandlere.

Måleprincippet for vandstands-

målinger opstilles fx i et skema (se

figur 1), hvor måleprincipperne

gennemgås for hver af de angivne

muligheder.

Måleprincippet illustreres med

gode principskitser og fotos, se

figur 2.

Fordele og ulemper gennemgås

kort, se figur 3.

Endelig føres du til den praktiske

guide, der for vandstandsmålinger

omfatter:


Nyansatte kan have glæde af

beskrivelsen af måleprincipperne,

som på simpel vis gennemgås og

illustreres med gode principskitser

og fotos, men også ”garvede”

afløbs-rotter kan have glæde af det-

te værktøj, da det forhåbentlig skul-

le give et vist overblik over gode og

praktiske spørgsmål til forhandler-

ne/udbyderne, idet web-kataloget

indeholder en ”praktisk-guide” til,

hvordan man får anskaffet sig det

rigtige udstyr. Vel og mærke i første

forsøg.

Hvordan skal værktøjetbrugesI indledningen præciseres, hvordan

web-katalog eller anvisningen skal

anvendes. Som nævnt muliggør

denne ”nøgle”, at der – fx i Google

– kan søges på enten metode eller

på problem, almindeligt forekom-

mende mulige årsager eller under-

søgelsesmetode.

Hvilke metoderFølgende metoder er omfattet af

kataloget: Ledningslokalisering, TV-

inspektion, Vandstands- og vand-

føringsmålinger, Lækagesøgning,

Faldmåling, Deformationsmåling,

Røgprøvning, Tæthedsprøvning,

Specialundersøgelser af beton samt

Fornyelsesmetoder.

For visse metoder henvises der

primært til eksisterende litteratur

eller hjemmesider på området –

men for andre metoder er den

pågældende målemetode udførligt

beskrevet.

Hvad skal med for hvermetodeFor hver metode beskrives: måle-

Parameter/ Lukket ledning Åbne renderPlacering eller brønd

Vandstand Ultralyds vandstandsmåler Ultralyds vandstands-over vandspejl måler over vandspejl

Tryktransducer Tryktransduceruunnddeerr vandspejl under vandspejl

Figur 1. Oversigt over måleprincipper for vandstandsmålinger.

Den europæiske standard for sep-tiktanke svarer ikke til Danmarkskendte niveau. Hvis vi ikke ser osfor, risikerer vi at installere septikt-anke, der tillader slamfugt.

/ Af Inge Faldager, Rørcentret

Europæiske standarder er ofte meget gene-

relle, fordi mange lande skal være enige om

de krav, der stilles. Derfor dækker denne

europæiske standard langt fra alle de krav,

som vi i Danmark gerne vil have opfyldt, når

vi anvender septiktanke.

Septiktanke bruges før nedsivningsanlæg,

sandfilteranlæg, minirenseanlæg m.v. eller

som eneste rensning før udledning til recipi-

ent. Derfor er det vigtigt, at nye septiktanke i

fremtiden fungerer mindst lige så godt som

de tanke, vi kender i dag, og som er VA-god-

kendte.

I forbindelse med CE-mærkningen stilles

kun få krav. For at kunne CE-mærkes skal

bundfældningstankens funktion dokumente-

res ved prøvninger/beregninger.

En septiktanks evne til at tilbageholde

slam skal dokumenteres ved en prøvning i et

laboratorium, men standarden stiller ikke

nogen krav – det skal det enkelte land gøre.

Der findes pt. ingen danske krav. Det er der-

for muligt og lovligt at CE-mærke og sælge

en septiktank, der er prøvet og i princippet

lader alt slam slippe igennem tanken. Mærk-

ningen skal blot oplyse resultatet af prøvnin-

gen.

Den europæiske standard vedrørende

bundfældningstanke sikrer således ikke, at vi

får gode bundfældningstanke. Det er derfor

nødvendigt at stille supplerende krav.

De krav, der er angivet i denne artikel, er

de krav, der vil fremgå af Miljøstyrelsens vej-

ledning nr. 2 Nedsivningsanlæg op til 30 pe,

der er under revision. Kravene og yderligere

vejledning er også angivet i Rørcenter-anvis-

ning 013 – Erfaringer med nedsivningsanlæg,

der netop er udgivet.

CE-mærkning af septiktanke

1. Hydrauliske forudsætninger.

2. Tilsyn og vedligeholdelse

3. Åben kanal / lukket ledning

4. Helt eller delvis fyldt ledning

5. Måleområde, opløsning, værdi-

sætning og loggefrekvens

6. Kalibrering af måler

7. Krav om tidssynkronitet ved

samtidige målinger

8. Krav til data (format) samt data-

indsamling (via internet fx)

9. Fjernstyring og overvågning

(SRO fx)

10. El (placering af stik, antal

udgange, effekt af batteri på

logger)

For tilsyn og vedligeholdelser omta-

les fx:

”Udstyret må kun kræve et mini-

mum af tilsyn. Der skal – hvis det

er muligt – udvælges brønde, hvor

der er let adgang til målestedet og

selve måleudstyret, så det er

muligt at føre tilsyn samt at

rengøre/vedligeholde måleren.

te Hanne Kjær Jørgensen på

Rørcentret

Fx bør transportable måleudstyr

kunne anvendes i en almindelig

1,0 meter nedgangsbrønd i 2 – 4

meters dybde. Det skal med i over-

vejelserne, hvordan det er muligt

at arbejde uden gener fra trafik, fx

ved at kommunen stiller skiltevogn

til rådighed og afspærring af vej

foretages, og desuden skal øvrige

sikkerhedshensyn (jvnf. Kloakbe-

kendtgørelsen) kunne overholdes”

Praktisk om web-kataloget• Web-kataloget forventes færdig-

gjort og udlagt på internettet

maj 2007

• Opdatering af web-kataloget

udføres én gang pr. år

• Alle, der sælger udstyr eller

udbyder ydelser er velkommen

til at kontakte Ulrik Hindsberger

eller Hanne Kjær Jørgensen på

Rørcentret for at blive omtalt på

listen over forhandlere / udby-

dere

• Alle, der ønsker at få kendskab

til nye projekter – for fx at delta-

ge i en styregruppe eller for blot

at få informationen om, at der

nu starter et nyt projekt – er

ligeledes velkomne til at kontak-


Fordele Ulemper

• Anbringes over vandspejl • Kræver roligt og frit

vandspejl

• Uafhængig af, hvad der • Kan ikke anbringes i

måles på selve ledningen men fx i

brønd og åbne render

• Nemt at installere • Kan miste måling (ekko)

ved turbulens. Kan ikke

omregnes til vandføring

ved store dybder

(ikke-cirkulært profil)

• Kalibrérbar i selve brønden

• Billig

• Stabil

• Usikkerhed < 1%

Figur 3. For hver metode gennemgås fordele og ulemper.

Ifö EcoTrap er et kvalitets produkt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab tilkloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

Effektive økologiske afl øbssystemer

Ifö EcoTrap 2300P bundfældningstank

Leveres komplet med integreret pumpebrønd og

Grundfos pumpe AP 12.40.06.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.Tanken leveres med integreret tømnings-rør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er komplette afl øbssystemer til ejendomme uden kommunalt afl øb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

GAP med glat indersideGlasfi berarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Nemme at installereTankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

Lav lægningsdybdeKompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Generalagent:Max Sibbern A/SMarielundvej 18, 2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.E-mail [email protected] www.maxsibbern.dk

- Gennemtænkte tanker om tanke

Mest solgte

Ifö EcoTrap tank

Mød os på

Rørcenterdagene

13.-14. juni

på DTI i Tåstrup

Silkeborg by vokser og detgiver store afløbs-udfor-dringer. Recipienterne erfølsomme og kapaciteten ide nedstrøms afløbssyste-mer er begrænset. En nul-løsning hvor der ikke måvære afløb fra området oghvor al overfladevand fraveje og bebyggelse nedsi-ver i selve området løserproblemet.

/ Af Malene Caroli Juul og Jan Pedersen, Forsynings

afdelingen, Silkeborg Kommune samt

Anders Edsen og Peter Duus, Orbicon

Flere nye bolig- og erhvervsområ-

der er på tegnebrættet i Silkeborg,

hvor det er problematisk at komme

af med regnvandet. I Funder kan

regnvand ikke afledes til Funder Å,

da denne recipient er et værdifuldt

A-målsat vandløb i Regionplanen.

I et andet byudviklingsområde

ved Balle Buskelund er der be-

grænset kapacitet i de nedstrøms

afløbssystemer. Afløbsfolk, mil-

jømedarbejdere og byplanlæggere

arbejder arbejder sammen med

private lodsejere om at vende

udfordringer fra miljøhensyn og kli-

maændringer til konkrete og attrak-

tive bosætningselementer.

Silkeborg Kommune er gået tid-

ligt ind i planlægningsfasen og har

sammen med Orbicon arbejdet

med en såkaldt nul-løsning for

områderne, hvor alt regnvandet

nedsives og der således ikke for-

ventes afledning til recipient eller

nedstrøms afløbssystemer overho-

vedet. Der er udført omfattende

forundersøgelser i form af geofysi-

ske målinger og boringer for at

kortlægge undergrundens beskaf-

fenhed.

En by i skovenByudviklingen i det vestlige Silkeborg

er beskrevet i Strukturplan Funder

og omfatter et meget naturskønt

delvist skovklædt område med ca.

70 ha. erhvervsjord og med plads til,

at der vil kunne bo knap 2000 men-

nesker. Områdets etape 1 med ca.

300 boliger bliver ”en by i skoven”.

Beboerne skal bo i tæt kontakt med

naturen og opleve bebyggelsens fri-

arealer som en del af det oprindeli-

ge landskab. Regnvandshåndterin-

gen skal støtte op om dette.

Byudvikling kombineres med de

miljømæssige hensyn ved størst

mulig brug af LAR (Lokal Afledning

af Regnvand) sammen med cen-

trale nedsivningsbassiner. Løsnin-

gerne bliver baseret på nedsivning

på en del af grundene, permeable

flader, rendestene, vejgrøfter,

opsamlingsgrøfter mellem bebyg-

gelsens afsnit og centrale nedsiv-

ningsbassiner.

NNeeddssiivvnniinngg ssoomm eenn ddeell aaff llookkaallppllaa--

nneenn

Den geofysiske kortlægning viser, at

der er relativt store områder, som

ikke er egnede til nedsivning. Det

betyder, at alle mulige nedsivnings-

løsninger i området skal udnyttes.

Ejere i områder med god ned-

sivningskapacitet tilbydes ikke

afledning af regnvand til det offent-

lige kloaksystem. De må etablere

nedsivning på egen grund.


Nul-løsningen : Nedsivning af alt regnvand

Byudvikling uden afløb

Funder - en by i skoven

Målene for regnvands-

håndteringen er:

• at medvirke til at opfylde

Funder Å´s vandkvalitetsmål-

sætning ved ikke at udlede

overfladevand til åen fra klo-

akoplandet.

• at integrere og synliggøre

områdets regnvandsafled-

ning i bebyggelsen, så den

”opleves” af beboerne.

• at kloakforsyningens service-

niveau for hyppighed af ter-

rænoversvømmelser over-

holdes.


Strukturplan Funder med 1. etape i den

østligste ende.

Geofysisk Kortlægning

Den rummelige kortlægning af de geologiske forhold sker ved anvendelse af den såkaldte “slæbegeoelektriske metode”. Det er en geofysisk kort-

lægningsmetode, der måler jordens elektriske modstand. Jo lavere elektrisk modstand der måles, jo større er lerindholdet i jordlagene.

På denne måde kan metoden bruges til kortlægning af den geologiske opbygning af jordlagene ned til 10-15 meters dybde.

Den geofysiske tolkning visualiseres ved at udtegne jordens elektriske modstand i en række dybdeintervaller.

Disse kort sammenholdes med boringsdata og herved udarbejdes en 3D

geologisk karakterisering af området.

Boringerne bidrager med detaljeret geologisk information på selve bore-

stedet, mens den geofysiske kortlægning giver viden om den rummelige

udbredelse af de gennemborede lag.

Kombinationen af disse data danner således grundlaget for udpegningen

af områder henholdsvis egnet eller ikke egnet for nedsivning.

Den slæbegeoelektriske meto-

de måler jordens elektriske

modstand gennem en række

tunge elektroder, der er monte-

ret på et langt kabel. Kablet

slæbes hen over jorden efter et

lille trækkøretøj.

Forudsætningen for en 100 %

afledning af regnvand til nedsivning

er at finde egnede placeringer til

centrale nedsivningsbassiner i for-

bindelse med lokalplanlægningen.

Derfor er der udført geofysiske

målinger og supplerende boringer.

GGrrøøfftteerr rreennsseerr rreeggnnvvaanndd

Vejafvanding fra fordelingsvej og

stamveje ledes til vejgrøfter langs

vejene med op til 20 cm. opstuv-

ning inden afledning til centrale

nedsivningsbassiner. Langs boligve-

jene etableres rendestensbrønde

og nedgravede ledninger med for-

bindelse til grøfter.

Miljømyndighederne har krav til

synlighed i nedsivningsanlæg af

hensyn til beredskabet ved oli-

espild o.g lign. Dette krav er opfyldt

i de åbne grøfter og bassiner, men

fraveget i boligvejene øverst i

afløbssystemet.

Under transporten i grøfterne

nedsiver regnvandet delvist og der

sker samtidig en bundfældning og

omsætning, som forventes at have

en positiv effekt på vandkvaliteten i

den våde del af de centrale nedsiv-

ningsbassiner.

Terrænoversvømmelser på veje-

ne ved ekstremregn bliver imøde-

gået ved at sørge for, at vejene lig-

ger lavt, og at vandet har fri passa-

ge mod de grønne områder, hvor

det diffust kan nedsive helt eller

delvist.

VVeeddvvaarreennddee vvaannddssppeejjll

Nedsivningsbassinerne tilpasses

terræn og bebyggelse, så det frem-

står så naturligt og indbydende

som muligt for beboerne. Af rekre-

ative grunde etableres de som

åbne våde jordbassiner med per-

manent vandspejl i en del af bas-

sinbunden. Den våde del af bassi-

net etableres med en membran i

bunden, så nedsivning forhindres.

Dette strider umiddelbart imod

ønsket om at ville nedsive regnvan-


Resultatat af geofysisk kortlægning. Bebyggelsesplan fraA5 tegnestue, Silkeborg.

Illustration af projektforslag. Landskabsarkitekt Claus Conradsen, Orbicon.

det, men bassinerne skal tjene

både tekniske, landskabsmæssige

og rekreative formål.

UUnnddeerr bbaassssiinneerrnnee

Et andet hensyn til bassinernes pla-

cering er undergrundens beskaffen-

hed, da regnvandet skal tilbagehol-

des og nedsives. Derfor placeres

de så vidt muligt, hvor den geofysi-

ske kortlægning viser, at der er

forekomster af sand og grus. På

baggrund af jordprøver fastlægges

jordens hydrauliske ledningsevne

og bassinernes afløbstal.

Normalt regner man med, at

nedsivning kun sker fra siderne, da

bunden har en tendens til tætnes

af aflejringer. For at kompensere for

dette og sikre yderligere nedsiv-

ningskapacitet, lægges der dræn

under bunden i bassinet, så regn-

vand kan nedsive herfra.

Udløbsbygværket placeres i for-

hold til indløbet, så den størst muli-

ge stoftilbageholdelse opnås i bas-

sinet. I drænene under bunden

siver regnvandet ud, og hele bun-

den kan regnes som ”aktiv”. Mere

end 90 % af det suspenderede

stof forventes sedimenteret i bassi-

net, men der er risiko for, at fine

lerpartikler kan aflejres i drænene.

Kom tidligt i gangI Silkeborg har de involverede par-

ter erfaret, at gode nedsivningspro-

jekter kræver, at samarbejdet med

byplanlæggerne og miljømedarbej-

dere indledes på et tidligt tids-

punkt. Dels for at få udpeget områ-

der i lokalplanen, hvor nedsivnin-

gen kan foregå, men også for at få

reserveret arealer til de planlagte til-

tag – valg som ikke kan træffes

uden det fornødne grundlag i form

af bl.a. geofysiske målinger og

boringer.

Derfor etableres en rensemulighed,

så drænene kan spules.

KKllaarr ttiill ffrreemmttiiddeennss kklliimmaa

Bassinerne bliver uden overløb og

dimensioneres på grundlag af loka-

le historiske regnserier samt et

ønske om sikkerhed mod mere

regn i fremtidens klima. De vil kun-

ne rumme mindst 80 mm regn fra

det reducerede opland. Vandspejlet

vil blive målt løbende for at sikrrke,

at den fornødne nedsivningskapaci-

tet er til stede. Hvis det viser sig at

blive nødvendigt, kan nedsivnings-

kapaciteten forøges ved etablering

af yderligere dræn med styret

boring i biomudder. Udvidelsen kan

ske ved bassinet eller andetsteds.

Nedsivningen fortsætterSilkeborgs byudvikling mod nord

sker i et område omfattet af struk-

turplan Balle Buskelund og den

første del, ”Bavnsgaard” og ”Balle-

huse”, er under udbygning med ca.

330 boliger. Recipienten for en del

af oplandet er Sandemandsbæk-

ken, som er et lille men værdifuldt

vandløb. Miljømyndigheden ønsker,

at regnvandsudledningen til vand-

løbet begrænsets mest muligt. I

den resterende del af strukturpla-

nen skal regnvandet afledes til eksi-

sterende afløbssystem gennem Sil-

keborg By, hvor der er begrænset

kapacitet til rådighed.

Kloakforsyningen og Orbicon har

derfor udført lignende geofysiske

målinger som i Funder, dog med

en anden metode. I Ballehuse har

det resulteret i en beslutning om

nedsivning fra nogle af grundene

uden, at dette var indarbejdet i

lokalplanen. Når hele områdets

undergrund er kortlagt, vil der blive

udarbejdet en masterplan for

afvandingen baseret på lokal og

central nedsivning, så tilledningen

af regnvand til det nedstrøms

afløbssystem begrænses mest

muligt.


Dimensionering tager hensyn til fremtidens regn

Bassiner og afløbssystemer dimensioneres med Silkeborgs lokale

regnserie i Mike Urban. I beregningerne er der indlagt sikkerhed for

klimaforandringer og der er udført beregninger med udgangspunkt i

både sandet og leret undergrund. Bassinernes geometri er indlagt og i

resultatet af beregningerne kan vandstanden i bassinet evalueres i for-

hold til kronekant. I illustrationen ses beregnet vandspejl i samme bas-

sin med to forskellige forudsætninger om undergrundens permabilitet.

Til venstre er forudsat en fint sandet fraktion og til højre er forudsat en

mere leret undergrund, hvilket resulterer i højere vandspejl i længere

perioder og overløb.

Vi leverer økonomi- og ressourcestyring,

der skaber overblik.


Gribskov Kommune har i2006 etableret et bassin-anlæg under hensyntagentil at recipienten SøborgKanalsystem er hydrauliskhårdt belastning. Samtidigter der opnået lokal rekrea-tiv effekt, idet der er etab-leret et regnvandsbassinmed indbyggede finpole-ringseffekter i forbindelsemed vandets passage gen-nem bassinet.

/ Af afdelingsleder Søren Blok, Moe & Brødsgaard

Gribskov Kommune har oplevet

uønskede oversvømmelser i et

bestemt opland. I samme opland

er der samtidigt via lokalplan

besluttet yderligere at udlægge ca.

2 ha. til bolig- og erhvervsformål.

Større regnvandsmængder i kombi-

nation med, at afløbskoefficienter i

form af nye faste belægninger er

forøget, har nødvendiggjort en for-

sinkelse af regnvand før udledning

til recipient.

Lokalisering af bassinMed udgangspunkt i Gribskov

Kommunes ønske, om at etablere

en ny afskærende ledning over

nogle bestemte ejendomme, er

der foretaget et fladenivellement

med henblik på at finde den tek-

nisk/økonomisk bedste løsning for

så vidt angår regnvandsbassinets

placering.

Samtidigt har der fra kommu-

nens og rådgivers side været

afholdt orienterende møder, hvor-

ved lodsejernes synspunkter og

ønsker er blevet tilgodeset i så stor

grad som muligt.

RecipientenUdløb fra bassin sker til en større

grøft, Lopholmrenden, som mun-

der ud i Søborg Landkanal. Søborg

Landkanal er et væsentligt vandløb,

hvortil der er knyttet overordnede

store faunamæssige værdier. Kana-

len er en gravet kanal og er hydrau-

lisk hårdt belastet, hvilket blandt

andet ses ved, at kanalen jævnligt

overstiger ønsket vandspejlsniveau

med oversvømmelse til følge.

Med baggrund i ovennævnte

har der været afholdt møde med

det tidligere Frederiksborg Amt,

hvor udledningsforholdene fra bas-

sinet er blevet diskuteret. Overord-

net er der blevet fastsat krav om, at


Gribskov Kommune:

Rekreativ bassin strategi!

Kort med angivelse afopland. Nederst til venstre bas-sin. Til højre Søborg Land-kanal.

belastningen af Lopholmen /

Søborg Landkanal ikke må øges

rent hydraulisk for så vidt angår

maksimalvandføringen i forhold til

den nuværende situation. På den

baggrund er følgende dimensione-

ringskriterier fastsat med henblik på

at beskytte recipienten. Kriterierne

lever op til kravene i HUR´s region-

plan for 2005.

Med henblik på rensning af

urenheder foretages der finpolering

af svævestoffer i bassinet herunder

eventuelle olier. Herudover er der

ved udløbet etableret iltningstrappe

i form af de sten der er fundet i for-

bindelse med bassinudgravningen.

Bassinets udformningBassinet er etableret med perma-

nent vandspejl. Bassinets areal i en

tørvejrssituation er 1.200 m2 og

max. vandspejl i bassinet medfører

et søareal på 2800 m2. Vanddyb-

den i tørvejrssituationen er ca. 0,5

meter og er ved vandspejl max. 1,1

m svarende til bassinets overløbs-

kote. Overløb er tilsluttet afløbsled-

ning for bassin.

I bassinets afløb er der etableret

afløbsbremse, der sikrer, at max. til-

ladeligt afløb overholdes (2 l/sek./

red.ha.).

geholde dets omgivelser én gang

pr. 1 år.

KonklusionBassinet, som er etableret på bag-

grund af en åben dialog mellem

alle interessenter, er et rekreativt

element omkring Søborg Landka-

nal. Landskabsmæssig kreativitet

samt optimering af hydrauliske og

miljømæssige forhold har været

hovedtemaer i forbindelse med

projektets gennemførelse.

Dette svarer til 9 l/sek. (Det

kan oplyses, at for n=1/10 vil

udløbet fra bassin være 23 l/sek.)

Før tilløb til bassin er der etable-

ret sandfang og olieudskiller. Ved

store regnskyl vil olieudskilleren ikke

have kapacitet til at udskille evt. olie

indeholdt i vandet. Derfor udføres

bassinet med 2 sektioner adskilt af

en vold. Afløbet fra det første bassin

er udformet med 2 skrå opadsti-

gende rør med indløb under tør-

vejrsvandspejl og udløb over tør-

vejrsvandspejl. Herved tilbagehol-

des de meget fine flydestoffer og

oliefilm, som ikke bliver udskilt i oli-

eudskilleren. I tilfælde af evt. udslip

af olie-fedtstoffer i bassinet vil dette

fremtræde på overfladen og efter-

følgende blive skimmet af Gribskov

Kommunes driftspersonale.

Jordvolden mellem bassin 1 og

bassin 2 er udformet med semi-

permeable materialer, således at

vandet kan sive gennem volden fra

bassin 1 til bassin 2.

Herved opnås en filtrering af

overfladevandet. Sektion 1 har et

areal på knap 100 m2, mens bassin

2 er ca. 1100 m2. Bund og sider er

i begge bassiner etableret med

membran til sikring af, at der ikke

sker nedsivning.

Bassinet er indpasset i eksiste-

rende terræn og er udformet med

skråningsanlæg på 1:6. bassinet

optræder med den aktuelle

udformning som en rekreativ sø.

Drift af bassinanlægDer er planlagt en fast drift af bas-

sinanlægget, idet en oprensning af

aflejrede materialer, beskæring af

buske udføres for at bibeholde den

effektive volumen i bassinerne

samt opretholde de nødvendige

adgangsforhold. Formålet med at

indbygge denne faste drift er at

imødekomme kravene ifølge Natur-

beskyttelseslovens §3. Ved opret-

telse af en fast drift ændres der

således ikke på tilstande i området,

som ikke var forudbestemt. Det til-

tænkes at oprense bassin og vedli-


Reduceret areal: 4,49 ha

Bassinvolumen (effektivt): 1.200 m3

Volumen/red. Ha.: 267 m3/red.ha.

Afløbstal (opnås ved etabl. af vandbremse): 2 l/s/red.ha.

Maximale udløb: 9 l/sek

Overløbshændelse N=1/5 (hvert 5. år):

Dimensioneringsforudsætninger for regnvandsbassin

Kommunerne står i dekommende år over for enlang række nye opgaver påvandmiljø- og naturområ-det i henhold til Lov omMiljømål. Artiklen her foku-serer på vandløb med bag-grund i de initiativer Ring-sted Kommune har tagetfor bedre at indfri kravene iMiljømålsloven.

/ Af cand. techn. soc. Mette Søe Henriksen,

Ringsted Kommune og

cand. scient Holger Petersen, NIRAS

Idéfasen for udarbejdelse af Vand-

planen starter den 22. juni og varer

6 måneder, hvor kommunerne for-

melt har mulighed for at præge

arbejdet. Vandplanen skal indehol-

de et indsatsprogram, som angiver

de foranstaltninger, der skal gen-

nemføres for at nå miljømålene

om god økologisk kvalitet, og vand-

planen skal være færdig med

udgangen af 2009. Herefter har

kommunerne kun et halvt år til at

udarbejde forslag til handleplan,

der skal offentliggøres senest i star-

ten af 2011 og allerede i 2015 skal

foranstaltningerne i handleplanerne

være iværksat og målopfyldelse

været nået.

For at være rustet til dette, har

Ringsted Kommune sat ind på flere

fronter: En fysisk gennemgang af

hovedparten af de kommunale

vandløb, revision af vandløbsregula-

tiver, opstramning af udbudsmateri-

ale vedr. vandløbsvedligeholdelse

og skærpede krav til vandløbsentre-

prenøren, udpegning og prioritering

af fysiske spærringer i vandløbene

med henblik på vandløbsrestaure-

ring samt en målrettet formidlings-

indsats til/af vores politiske udvalg

omkring de nye opgaver.

Overblik over vandløbenestilstand (fysisk gennemgang)Ringsted kommune har i alt ca.

120 km kommunale vandløb, og

fik pr. 1. januar 2007 overdraget

yderligere ca. 30 km amtsvandløb,

dvs. kommunen har ca. 150 km

vandløb. Heraf er ca. 24 km

rørlagt. I 2005 besluttede Ringsted

Kommune, at lade NIRAS stå for en

fysisk gennemgang af 91 km vand-

løb – fortrinsvis de højt målsatte,

men også enkelte med lempet

målsætning.

Den fysiske gennemgang

bestod af en vurdering af de fysiske

forhold (Århus-indekset), målsæt-

ningerne, typologi iht. Vandramme-

direktivets basisanalyse samt klassi-

ficering af vandløbene.

Der blev fundet uacceptable

eller dårlige fysiske forhold i 48 %

af vandløbene svarende til 44 km.

Yderligere fandtes mange fauna-

spærringer (fx vejunderføringer

med styrt, opstemningsanlæg eller

lign.). En del af vandløbene er

påvirket af vandindvinding, og har

lav eller reduceret vandføring, hvil-

ket påvirker planter og dyr i vand-

løbet, så det bliver vanskeligt at

opfylde en fiskevandsmålsætning.

Ved besigtigelsen af vandløbene

blev der foretaget en vurdering af

den foreløbige udpegning af typo-

logi i basisanalysen. For ca. 5 km

vandløb vil kommunen foreslå

typen ændret. Det drejer sig om de

øverste strækninger af mindre

vandløb, der reelt er gravede kana-

ler uden fald, hvor den naturlige til-

stand inden reguleringen har været

sø eller mose. At opnå god økolo-

gisk tilstand er ikke muligt i sådan-

ne vandløb, der snarere må beteg-

nes som langstrakte søer. Omvendt

kan der være situationer, hvor små

værdifulde vandløb eller vandløbs-

spidser ikke er medtaget i typologi-

seringen.

Vandløbsregulativer Udløbsdatoen nærmede sig kraftigt

for en stor del af vandløbsregulati-

verne i kommunen. Med udsigten

til, at der skal foretages omfattende

restaureringer for opfyldelse af Mil-

jømålslovens krav blev en total revi-

sion af samtlige regulativer skrin-

lagt. Ringsted Kommune valgte at

totalrevidere 5 regulativer, der

enten havde krav om fast skikkelse

(harmonerer ikke med et fiske-

vandsmålsat vandløb) eller skikkel-

se bestemt af vandføringsevne

(vanskeligt og dyrt at administrere).

I stedet blev de 5 regulativer ænd-

ret til teoretisk geometrisk skikkel-

sesregulativ.

Denne type regulativ beskriver

vandløbsprofilet lige som et traditi-

onelt skikkelsregulativ ved bundko-

te, bredde og anlæg på side-

skråningerne, men profilet låses

ikke fast i en eksakt trapezform.

Ændringen til teoretisk geometrisk


Ringsted Kommune:

Vandløbsdialog medMiljøcentrene

skikkelse ændrer derfor ikke de

afvandingsmæssige forhold, men

tillades et mere dynamisk og varie-

ret vandløbsprofil til gavn for vand-

løbets dyr og planter.

For 10 vandløb lavede vi tillægs-

regulativer. Det var vandløb, hvor

de gamle dimensioner kunne ænd-

res til teoretisk geometrisk skikkelse

og videreføres.

Udbud afvandløbsvedligeholdelsen forde næste 4 årRingsted Kommunes kontrakt om

vandløbsvedligeholdelse udløb ved

årsskiftet 2006/07. Et kritisk blik på

det tidligere udbudsmateriale viste,

at en opstramning var nødvendig.

Kommunen valgte at foretage en

prækvalifikation, så vi var sikre på at

få en kompetent entreprenør. Ved

licitationen valgte kommunen at gå

efter den mest fordelagtige pris,

hvor økonomien blev vægtet med

60% og øvrige faktorer med 40%.

Tildelingskriterierne blev fordelt

med 15 % til organisation (samar-

bejdsnetværk, kvalifikationer og

erfaring for leder og evt. underen-

treprenør), 20 % til teknisk og

funktionsmæssig værdi (dokumen-

tation for maskinpark, indsætning af

EU forpligtet sig til standse tilbage-

gangen i den biologiske mangfol-

dighed senest i 2010.

Tilbageholdelse af næringssalte

er en anden sidegevinst. Resultater-

ne af risikoanalysen i henhold til

Lov om Miljømål viser, at der for

mange fjorde og kystnære områder

er behov for en væsentlig redukti-

on i kvælstofbelastningen for at sik-

re kravet om god økologisk tilstand.

Er områderne tilstrækkeligt store

kan de også have en udglattende

effekt på afstrømningen. Intensivt

dyrkede områder nedstrøms skånes

for store afstrømninger, mens tørven

virker som en svamp, der tilbagehol-

der og langsomt frigiver vandet, så

der i tørre perioder sikres mere vand

i vandløbet. I Ringsted Kommune er

udtørring eller reduceret vandføring

på grund af vandindvinding for man-

ge vandløb en medvirkende årsag til

manglende opfyldelse af målsætnin-

gerne.

Ud fra en økonomisk betragt-

ning er vandløb i lavbundsområder

også blandt de dyre med hensyn til

vedligeholdelse, og på blot lidt læn-

gere sigt skal den økonomiske

gevinst ved bortfald eller reduktion

af vedligeholdelsen ikke underken-

des.

reservemateriel, sikring af driftsik-

kerhed mv.) og 5 % til miljøhensyn

ved opgavens udførelse (anvendel-

se af miljørigtigt materiel, begræns-

ning af gener for omgivelserne,

affaldshåndtering, beredskab ved

uheld og ulykker samt arbejdsmil-

jø).

Som noget nyt indførte vi diffe-

rentieret grødeskæring, dvs. ikke

udelukkende skæring efter strøm-

rende, men derimod selektiv

skæring af stivstænglede planter

frem for de ægte vandplanter.

Kommunen har også lagt op til en

tæt dialog med entreprenøren ved

afholdelse af opstartsmøde inden

vedligeholdelsessæsonen starter,

fremsendelse af plan for arbejdets

udførelse, udfyldelse af vandløbs-

journaler og færdigmelding af

arbejdet til kommunen. Stikprøve-

kontrol af entreprenørens arbejde

er lagt ind efter både 1. og 2. grø-

deskæring samt et evalueringsmø-

de efter hver sæson.

Restaurering og extensiveringaf de vandløbsnære arealerVed revisionen af vandløbsregulati-

verne i forhold til Vandløbsloven fra

1982 blev de gamle dimensioner

ofte videreført. Mange steder opret-

holder regulativerne derfor afvan-

dingsforhold tilpasset en svunden

tid, hvor engene blev udnyttet til

græsning. Med specialiseringen i

landbruget er køerne i dag overve-

jende koncentreret på store bedrif-

ter i det vestlige Jylland. Mange ste-

der ligger de gamle græsnings-

enge derfor hen som pilekrat eller

rørskov, da de ikke kan udnyttes til

planteavl. Der findes eksempler på,

at en uformel drøftelse med lodse-

jerne til sådanne arealer har åbnet

op for gennemførelse af billige

restaureringsprojekter til stor til-

fredshed for alle parter. For lodse-

jerne har en forøget naturværdi af

arealerne ofte været den afgørende

faktor.

Ved gennemgangen af kommu-

nens vandløb er der foretaget en

kortlægning af sådanne arealer

med et oplagt potentiale for en

helhedsorienteret naturgenopret-

ning, der tilgodeser en lang række

hensyn. Afkoblingen af afvandings-

interesserne åbner mulighed for en

effektiv restaurering af de fysiske

forhold i vandløbene. Periodisk

oversvømmelse af engene eller

retablering af vådområder kan des-

uden skabe en øget artsrigdom og

større naturværdi. Danmark har i


Høm Lilleå hvor der efter mange års miljøvenlig vedligeholdelse efterhånden er dannet et stabilt slynget forløb og dermed væsentligt bedre fysiske forhold.Spærring ved rørunderføring i Grønbæksløbet. Vestsjællands Amt har i forbindelse med faunaundersøgelser vurderet, at spærringen er årsag til fraværet af fersk-vandstanglopper på den opstrøms strækning, hvilket betyder at målsætningen med hensyn til faunaklasse ikke er opfyldt her.

Formidling til politikerneI Ringsted valgte vi også at foretage

en målrettet formidling af mil-

jømålslovens krav til vandløbskvali-

tet for vores politiske udvalg. En

vandløbstur for udvalget blev arran-

geret i maj 2007 med deltagelse af

borgmesteren. Her fremviste admi-

nistrationen vandløb af varierende

kvalitet og med forskellig målsæt-

ning og demonstrerede metoder til

faunabestemmelser og vandløbs-

vedligeholdelse. Turen sluttede af

med at fremvise et vandløb, hvor

restaurering i form af fjernelse af

en fysisk spærring sandsynligvis vil

kunne afstedkomme, at vandløbets

målsætning kan opnås. Vel hjem-

me igen blev filmen ”Vand og natur

på den lokale dagsorden – benyt-

telse og beskyttelse” udarbejdet af

KL fremvist.

SammenfatningVi har her beskrevet, hvordan Ring-

sted Kommune har valgt at iværk-

sætte flere tiltag på vandløbsområ-

det for at være forberedt på de

kommende krav i Miljømålsloven

og i vores fremtidige dialog med

Miljøcentrene. Kommunen har gen-

nemført en fysisk gennemgang af

hovedparten af vandløbene, som

har givet os et godt overblik over

de kommunale vandløbs tilstand.

Herved er kommunen nu bedre

rustet til at indgå i dialog med mil-

jøcentrene i idéfasen om vores

vandløb fx ændring af målsætnin-

ger, typologi mv. Hvis sådanne

justeringer ikke foretages, bliver det

i sidste ende kommunen, der står

med problemet, når der i de kom-

munale handleplaner skal udmøn-

tes konkrete tiltag for at leve op til

god økologisk tilstand.

Hvad angår vandløbsvedligehol-

delse, har kommunen opstrammet

udbudsmaterialet, så en bevidst,

præcis og miljøvenlig vedligeholdel-

se foretaget af kompetente entre-

prenører kan være med til at for-

bedre vand- og vandløbskvaliteten i

vores vandløb.

På restaureringssiden står det nu

klart, at der er behov for en omfat-

tende restaurering af vandløbene

for at reparere på fortidens synder

og skabe fysiske forhold, der tillader

et varieret plante- og dyreliv. Vand-

planen forudsætter reelt meget sto-

re og bindende investeringer, og

Ringsted Kommune ønsker at

præge planen og sikre de mest

optimale løsninger både ud fra en

miljømæssig og økonomisk syns-

vinkel. Tidsplanen i Miljømålsloven

levner kun kommunerne 3 år til at

gennemføre foranstaltningerne i

handleplanerne. Vandløbsrestaure-

ringer kan være komplicerede og

strække sig over lang tid, så kom-

munen er nødt til at igangsætte

restaureringsprojekter sideløbende

med udarbejdelse af Vandplanen

for ikke at stå med en næsten

uoverkommelig arbejdsopgave over

3 år fra 2012-15.

Det er vigtigt, at de kommunale

politikere er klar over den store ind-

sats, der skal iværksættes for at nå

Miljømålslovens krav. En praktisk

fremvisning af vandløb, demonstra-

tion af faunametoder og snak om

målsætninger kombineret med en

teoretisk gennemgang af problem-

stillingerne kan anbefales.

Samlet set føler Ringsted Kom-

mune sig bedre klædt på til Mil-

jømålslovens krav om god økolo-

gisk tilstand i de kommunale vand-

løb, og vi kan anbefale andre kom-

muner at igangsætte et lignende

arbejde. Miljømålslovens krav kan

synes voldsomme og vanskelige at

opfylde inden for den givne tids-

plan, men det gælder om at kom-

me i gang!


. Rensning af forurenet jord

. Kartering af jord

. Håndtering af overskudsjord

. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

. Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

DET NYE

En ny natursti på Sydfynog Øerne vækker opsigt ogskaber aktivitet på mangemåder.

/ Af landinspektør Erik Flygenring Christensen og

landinspektør Gert Michael Henningsen,

Landinspektørerne Hvenegaard A/S og

sekretariatschef Rico Boye Jensen,

Naturturisme I/S

En simpel natursti kan bidrage til

en positiv erhvervsudvikling på Syd-

fyn og Øerne. Det var budskabet,

da de otte daværende kommuner i

2003 igangsatte etableringen af

Øhavsstien. Der skulle investeres

omkring 8 mio. kr. og over 250

lodsejere skulle afgive jord til stien.

Denne artikel beskriver, hvordan

arbejdet blev grebet an, og hvordan

det så gik. Indledningsvis beskrives

dog først lidt om baggrunden for

projektet, da det har haft afgørende

betydning for projektets succes.

En simpel vandresti giverøkonomisk omsætningI løbet af 1990´erne blev Sydfyn og

Øerne ramt af flere større virksom-

hedslukninger. Arbejdsløshed og et

faldende skattegrundlag blev en del

af den sydfynske virkelighed. Større

fødevareindustrier, værfter og

maskinindustrier kunne ikke længe-

re opretholde den sydfynske

erhvervsudvikling. Der var behov

for en ny udvikling. Med det

udgangspunkt besluttede kommu-

nerne og Fyns Amt at oprette det

tværkommunale interessentskab

Naturturisme I/S. Det skulle igang-

sætte en udvikling til gavn for

områdets turisterhverv og bosæt-

ning.

Efter længere forarbejde beslut-

tede interessentskabet blandt

andet at etablere Øhavsstien - en

200 km. lang vandresti. Fyns Amt,

kommunerne og EU's mål-2 pro-

gram bevilgede hver en tredjedel af

i alt 16 mio. kr., heraf de 8 mio. kr.

til Øhavsstien.

Udover at give lokale et godt til-

bud til at bruge naturen, skulle

Øhavsstien være et af fyrtårnene for

en turismeudvikling på Sydfyn og

Øerne. Foruden at tiltrække en vok-

sende målgruppe af deciderede

vandrere skulle den være et tilbud til

den kvalitetsbevidste og købestærke

turist, der søger natur og kulturople-

velser. Nye undersøgelser viser, at

de turister, der søger ’Naturens gratis

glæder’ og ’Aktiv natur’, bruger flest

penge per rejsegruppe1.

Markedet er til stede både i og

udenfor vores landegrænser. Det er

blot et spørgsmål om at udvikle

nogle gode produkter som støtter

op omkring hele områdets profil,

og styrker turistens ”reason to go”.

Det var sådanne tanker der lå bag,

da en række kommuner på Sydfyn

og Øerne igangsatte arbejdet med

Øhavsstien.

Planlægning af stiforløbEtablering af 200 km. sti tager tid.

Det er den kortfattede konklusion

af det planlægnings- og forhand-

lingsforløb der startede i 2003.

Som tidligere nævnt forløber sti-

en gennem kommunerne omkring

det sydfynske øhav. Tilvejebringel-

sen af de fornødne arealer og ret-

tigheder er sket i tæt samspil mel-

lem kommunerne, ’Naturturisme

I/S’ og det tilknyttede landinspek-

tørfirma. Af praktiske årsager var

det nødvendigt at gennemføre pro-

cessen successivt kommunevis.

De enkelte kommuner skulle

selv stå for planlægningsprocessen

og udarbejdede selv det første for-

slag til stiens linieføring. Enkelte for-

søgte sig også med arbejdsgrupper,

men det viste sig vanskeligt for del-

54 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

Øhavsstien – en åbningtil landskabet!

ResumeEtableringen af Øhavsstien -

en cirka 200 km. lang natursti i

området omkring det sydfyn-

ske øhav - nærmer sig sin

afslutning.

Hvad var baggrunden for

beslutningen om stiens etable-

ring? Hvordan blev arbejdet

med tilrettelæggelsen af stiens

linieføring på tværs af flere

kommuner grebet an? Hvor-

dan er stien sikret ejendoms-

retligt?

Artiklen tegner et billede af et

succesfuldt tværkommunalt

samarbejde og stiller skarpt på

nogle af de forhindringer der

skulle overvindes undervejs.

tagerne at foreslå stistrækninger på

andres jorde. Efterfølgende havde

kommunerne en dialogfase med et

eller flere borgermøder, hvorefter

indkomne forslag kunne indarbej-

des.

Allerede fra dette indledende

arbejde skulle stiens linieføring fast-

lægges under iagttagelse af en

række, til tider modsatrettede hen-

syn. Blandt andet kan nævnes de

foruddefinerede krav til stiens kvali-

lodsejere blev indvarslet til en

åstedsforretning i medfør af Vejlo-

vens formelle ekspropriationsbe-

stemmelser. Ved åstedsforretnin-

gen afsøgtes muligheden for et

mindeligt forlig, idet deklaration og

erstatningstilbud kunne underskri-

ves på stedet eller umiddelbart

efter. I bekræftende fald, var der

ikke anledning til at ulejlige disse

lodsejere yderligere. For de få

lodsejere der derimod var mod-

standere af projektet, var der såle-

des afholdt åstedsforretning og

næste skridt efter udløbet af indsi-

gelsesperioden, var den politiske

stillingtagen til ekspropriation.

Den beskrevne fremgangsmåde

der var lagt i hænderne på landin-

spektørfirmaet, viste sig meget hen-

tet, herunder sikring af den fornød-

ne kvalitetsoplevelse hos stiens

brugere. Eksempelvis var der lagt

stor vægt på, at stien ikke måtte

forløbe længere stræk langs strand-

bredder eller på asfalterede veje,

da dette ikke egner sig som van-

dresti. Desuden var det kommuner-

nes gennemgående ønske, at tage

videst muligt hensyn til de lodseje-

re der berørtes af projektet.

Forhandlingsrunden ogsikring af stienEfter den første tilrettelæggelse af

stiens linieføring, gennemførtes en

omfattende proces med lodsejer-

forhandlinger. På de strækninger

hvor stien forløber på privat fæl-

lesvej, kunne kommunerne efter

Vejlovens § 97 opklassificere den

pågældende vejstrækning til offent-

lig sti. Her var det derfor ikke nød-

vendigt at forhandle med vejens

ejere. Bortset herfra, blev der gen-

nemført enkeltvise forhandlinger

med samtlige berørte lodsejere.

Det var kommunernes ønske så

vidt muligt at gennemføre projektet

ved frivillige mindelige aftaler, såle-

des at lodsejerne tiltrådte en dekla-

ration om offentlig færdselsret.

Omvendt var det også – efter en

længerevarende politisk modnings-

proces - opfattelsen, at ekspropriati-

on på enkelte ejendomme var en

udvej for at sikre et sammenhæn-

gende stiforløb.

Rent praktisk blev forhandlinger-

ne gennemført således, at samtlige

TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 55

Øhavsstien er 200 km lang.

sigtsmæssig, da den var med til at

sikre kontinuitet i processen og

ensartethed i behandlingen af

lodsejere – ikke mindst på tværs af

kommunerne. Forhandlingerne

medførte talrige justeringer af linie-

føringen i forhold til oplægget, men

stadig inden for rammerne af kvali-

tetskravene. Det lykkedes ved langt

de fleste lodsejere at indgå forlig

med tiltrædelse af en deklaration.

Alt i alt er der forhandlet med cirka

270 lodsejere, hvoraf der er ind-

gået mindelig aftale med cirka 260.

Sammenfattende er stien såle-

des sikret på 3 forskellige måder:

Ved tinglyst deklaration, indgået

ved mindelig aftale. Foruden at

regulere brugen af stien, er deklara-

tionen udformet således, at lodse-

jeren har mulighed for midlertidig

omlægning af stiforløbet, eksem-

pelvis ved jagt. Set fra kommunens

synspunkt nyder deklarationsstien

ikke Vejlovens beskyttelse, f.eks. i

forbindelse med hævdsproblemer.

Til gengæld behøver den ikke

udskilles i matriklen, hvilket i det

pågældende projekt havde været

en omfattende opgave.

Ved at ekspropriere ejendoms-

retten til stiarealet for at sikre sam-

menhæng i projektet. Da arealerne

udskilles i matriklen og henligger

som offentlige stiarealer nyder de

samme beskyttelse efter Vejloven

som udskilt offentlig vej. De udskil-

te stiarealer bliver i praksis isolere-

de lodder i tilslutning til de

strækninger, hvor færdselsretten er

sikret ved tinglysning. Denne frem-

gangsmåde er godkendt i Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Ved at lade stien forløbe over privat

fællesvej. Vejstrækningen der får

status af offentlig sti skal ikke udskil-

lelse i matriklen, men vejen optages

i kommunernes stifortegnelse.

Stiens udformningStien er i praksis et primitivt færd-

selsareal på en til to meters bredde

anlagt til fodgængere. Etableringen

har kun krævet et relativt begrænset

anlægsarbejde. På udvalgte steder

er der vejvisning i form af lave ege-

pæle med påsatte piktogrammer. Et

gennemgående motiv på piktogram-

merne er ”vandringsmanden”.

Stiens primitive udformning

bringer vandrerne tæt på naturen

og den skæmmer ikke de natur-

skønne omgivelser, som ofte er

omfattet af beskyttelseslinier eller

andre bindinger efter Naturbeskyt-

telsesloven.

At der er tale om en primitiv sti

har naturligvis også betydning for

kommunernes omkostninger. I

første omgang til etableringen, og

på langt sigt de løbende driftsudgif-

ter, da vedligeholdelsen for det

meste begrænser sig til lejligheds-

vis klipning af bevoksning.

Status og afslutningØhavsstien er officielt indviet i

Svendborg og Faaborg-Midtfyn

kommuner og på en stor del af

strækningen på Langeland, i alt ca.

160 km. De resterende ca. 40 km.

forventes åbnet senere i år.

Der er udgivet syv gratisfoldere

for stiens brugere. Desuden er der


Besigtelse med lodsejere.


Kurser • Temadage • Konferencer 2007

Rydning af større træer i parker og grønne områder 20. - 22. november i Nødebo

Vand i byen - Danmark som showcase 26. november i København

Communication in Urbanised Forestry and Green-space Management 26. - 30. november i Nødebo

Læs mere på: www.SL.life.ku.dk > Kurser eller kontakt efteruddannelseskoordinator Anne Nysted, [email protected], tlf. 3533 1623

Skov & Landskab afholder i sensommeren og efteråret 2007 en række faglig arrangementer for parkog landskabssektoren:

Kortlægning og planlægning af friluftslivet 5. september i Nødebo

Danske Parkdage 2007 Park & NaturÉt landskab - én forvaltning 10. - 12. september i Herning

Bytræseminar 2007 Bevaring og beskyttelse af træer i bygge- og anlægsprocesser 11. oktober på Frederiksberg

Rundvisning på Bytræsaboreteti HørsholmGuidet tur for dig og din virksomhedAfholdes efter aftale

Find dine farlige træer Identifi kation af risikotræer i grønne områderAfholdes efter aftale

planer om at udgive en guide med

en kortfattet beskrivelse af sevær-

digheder langs stien og oplysning

om overnatningssteder m.v. Et

andet projekt der arbejdes på, er

en kulturhistorisk håndbog, der

med udgangspunkt i fortidsminder-

ne langs stien, giver læseren en

indgående historisk indsigt i områ-

dets seværdigheder og kulturhisto-

rie.

Med Øhavsstiens etablering, er

der omkring det sydfynske øhav

skabt en unik ramme om enestå-

ende naturoplevelser til fods. Turist-

organisationer i ind- og udland har

allerede vist stor interesse for stien,

så profileringen af området som

mål for naturturisme ser ud til at

bære frugt.

Der kan ses flere oplysninger

om Øhavsstien og andre naturturis-

meprojekter på adressen www.syd-

fynskeohav.dk.

1) ”Syv Danmarksoplevelser der flytterturister”. VisitDenmark 2006. ( www-dansk-turisme.dk )

Sådan snor Øhavsstien sig omkring det Sydfynske Øhav.

/ Af Kirsten Hassing Nielsen, konsulent

KR Rådgivning, Kontraktstyring og Udlicitering

Er der forskel på, om det er en

offentlig eller privat ansat, der

beskærer træerne i byens parker

eller slår græsset på den lokale

boldbane? Dette spørgsmål er ble-

vet aktuelt med kommunernes

overtagelse af en lang række grøn-

ne opgaver fra amterne og staten.

Omfanget af de grønne opgaver er

blevet større, med flere veje, vand-

løb og anlæg, og samtidig er der

også kommet nye opgaver til. Over-

vejelserne går blandt andet i for-

hold til besparelser og øget kvalitet

i opgaveudførelsen.

Kommunalreformen er en natur-

lig anledning til at tænke nye orga-

nisations,- og samarbejdsformer

indenfor det grønne område. Der

er imidlertid ingen tvivl om, at de

grønne opgaver har et udviklings-

potentiale, som kommunerne kan

udnytte i den nye kommunale

organisation..

Innovative kvalitetsløftGennem et udbud kan kommunen

eksempelvis få sat øget fokus på

sanseoplevelser, varierede instituti-

onslegepladser, udfordrende natur-

legepladser og stisystemer i natur-

områderne og samtidig få udviklet

nye ideer Ved at udveksle viden og

erfaring eksempelvis gennem en

udbudsforretning er det muligt at

skabe innovative planer for kom-

munernes naturområder og grønne

oaser, så de bliver attraktive og

rekreative opholdssteder for kom-

munens borgere. Udviklingen kan

også bestå i ændrede organisati-

onsformer og forretningsgange,

hvilket kan bidrage til at sikre en

optimal styring og håndtering af de

nye opgaver.

Byg bro over barriererneÉn af barriererne for i større grad at

involvere private leverandører, kan

være en frygt hos kommunen for

at miste styringen og kontrollen

med de grønne områder. Et godt

samarbejde bygger imidlertid på til-

lid mellem parterne samt løbende

dialog om tilpasning af opgavevare-

tagelsen og iværksættelse af nye til-

tag. En anden barriere er, at blandt

andet medierne har været med til

at give udlicitering og konkurrence

et dårligt image. Et image, der i

mange tilfælde skaber usikkerhed

og modstand blandt medarbejder-

ne - også indenfor de grønne opga-

ver.

En mulighed kan eksempelvis

være etablering af et udviklingspro-

jekt i et naturområde. Selvom der

er mange ting at være opmærksom

på i opstartsfasen, som fx medar-

bejderforhold, kompetence- og

ansvarsfordeling samt de økonomi-

ske aspekter, må dette ikke blive en

hindring for at tænke nyt. Det er

værd at nævne, at der findes man-

ge gode erfaringer med opgave-

løsningen indenfor grønne områ-

der, som kommunerne kan trække

på i processen.

Grøn partner – til fordel foralleSamarbejde mellem kommuner og

andre offentlige myndigheder, pri-

vate virksomheder eller foreninger

kan hjælpe med at gøre naturen

mere brugbar og tilgængelig for

borgerne. Med Miljøministeriets

satsning i efteråret 2006 på at

fremme grønne partnerskaber, blev

der også lagt op til tættere samar-

bejde mellem kommuner, brugere

og private firmaer om udviklingen

af naturområderne i kommunerne.

Naturprojekter er både til gavn

for naturen og brugerne, men det

er også en måde at give kommu-

nen en grøn profil. Det kan eksem-

pelvis være i forbindelse med udar-

bejdelse af kommunens miljøpoli-

tik. Med innovative naturtiltag viser

kommunen, at den tror på, at natur

og miljø bidrager med kvalitet for

kommunens borgere eksempelvis i

form af bedre muligheder for at

tage på udflugt i de grønne områ-

der eller skabe et helhedsindtryk af

grønne byer og gæstfrie landområ-

der.

I forbindelse med iværksættelse

af naturprojekter er det muligt at

søge forskellige puljer om støtte til

indholdet i projekterne, herunder

etablering af et offentligt-privat

samarbejde omkring projekterne.

Få mere information om kon-

trakter, offentligt-privat samarbejde

og udbud på www.kr.dk/kontrakter.


Grønne opgaver medudviklingspotentialeMed kommunalreformen har kommunerne fået øget ansvar for blandt andet grønne opgaver. Det inviterer til et sam-arbejde med private aktører.

ResumeHvis kommunerne tænker nyt

i de nye opgaver indenfor tek-

nik- og miljøområdet, er der

mulighed for at udvikle områ-

det både organisatorisk og ind-

holdsmæssigt. En af måderne

til at nå dette er gennem et

øget samarbejde med private

leverandører, der kan bidrage

til opgaveløsningen – fx med

nye ideer. Der er nogle barrie-

rer, der skal overvindes, for at

gennemføre et godt og udvik-

lende samarbejde, men hvis

dette lykkes, er der mulighed

for langsigtede gevinster i for-

hold til både økonomi, kvalitet

og image.

Danske_parkdage_07_annonce.indd 1 31-05-2007 13:28:34

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K EP A R K D A G E

Et landskab – én forvaltning

10. - 12. spetember 2007 i Herning Kongrescenter

Traditionen tro afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år afholdes arrangementer over tre dage i Herning.

Konferencen sætter i år særligt fokus på de nye integrerede parkog naturforvaltningsopgaver herunder naturbeskyttelse, naturgenopret-ning og formidling. Også relationerne mellem befolkningens sundhed og grønne områder samt forholdet mellem bestiller og udførende bliver behandlet. Danske Parkdage er stedet, hvor politikere, kollegaer og fagfæller fra hele landet mødes og diskuterer.

P R A K T I S K E O P L Y S N I N G E R

Tilmelding online på www.visitherning.dk/danske-parkdage

Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2007.

SE HELE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK

Dogme 2000 – Et miljøsamarbejde med fokus på fremtidenFormand for Dogmesamarbejdet Helle Tiede-

mann, Ballerup Kommune

Brug af Naturbeskyttelsesloven til beskyt-telse af byens grønne områderCenterchef Jon Pape, Center for Park og Natur,

Københavns Kommune

Grønne områder og klimaændringer – konse-kvenser og betydningProfessor Stephan Pauleit, Skov & Landskab,

Københavns Universitet

Nye muligheder for den kommunale parkog landskabsforvaltningProfessor i parkforvaltning Thomas Randrup og

Professor i det åbne lands planlægning Jør-

gen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns

Universitet

Kommunal sundhedspolitik – proces og resultaterFormand for sundhedsudvalget Stine Willumsen,

Odense Kommune

Relationer mellem natur og befolkningens sundhedLektor Ulrika Stigsdotter, Skov & Landskab,

Københavns Universitet

Naturen i byen – om menneskers behov af natur tæt på bopælenDirektør Gunver Bennekou, Danmarks Naturfred-

ningsforening

Planlægning og pleje af bynatur i den kom-munale parkog naturforvaltningKonsulent Jørgen Edgar, Park- og Naturkontoret,

Odense Kommune

Ti års erfaringer med bestillerrollenChefkonsulent Niels Mellergaard, Slots- og

Ejendomsstyrelsen

Hvordan kan vi opretholde effektiviteten ved drift i eget regi?Park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen,

Roskilde Kommune

Herudover er der ekskursioner til Hernings have-

kunstneriske perler, natur- og byudvikling ved

Fuglsang Sø samt Skjern Å.

Danske_parkdage_07_annonce.indd 1 31-05-2007 13:28:34

Bedre markedsføring afgrønne områders værdi ogmuligheder kan være medtil at skabe større politiskopmærksomhed.

/ Af Christian Lindholst & Thomas B. Randrup,

Københavns Universitet, Center for Skov, Landskab

& Planlægning

For ca. 3 år siden præsenterede en

række aktører indenfor ’den grønne

branche’ projektet Helhedsoriente-

ret Parkforvaltning (HelPark). Hel-

Park projektet var et udviklingspro-

jekt finansieret af det daværende

Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu

Erhvervs- og Byggestyrelsen). Kra-

vene til HelPark projektet var bl.a. at

der skulle anvises forslag til fornyel-

se indenfor såvel organisering,

samarbejde, nyanvendelse af mate-

riel samt de fysiske rammer. Samti-

dig var det et krav at projektet skul-

le imødekomme udfordringer i for-

hold til brugere, medarbejdere og

den politiske ledelse. Disse omfat-

tende ønsker blev beskrevet inden-

for den ramme, der blev kaldt Hel-

Park.

HelPark var et idékatalog til ’det

gode udbud’ og bød på ny inspira-

tion for parkforvaltningerne, rådgi-

vere og private entreprenører i rela-

tion til forvaltningen af offentlige

grønne områder. Ikke mindst til

hvordan offentlige og private

aktører i fremtiden kunne samar-

bejde indenfor partnerskabslignen-

de forhold – set i modsætning til

en traditionel udbudssituation med

en bestiller og en udfører.

I april 2007 afholdt Københavns

Universitet et opfølgende seminar

’fælles udvikling i parkforvaltningen’,

hvor de centrale aktører fra HelPark

projektet reflekterede over projek-

tets indflydelse og betydning de

seneste tre år. Seminaret præsen-

terede derudover erfaringer fra

både offentlige forvaltninger og pri-

vate entreprenører, der har gjort sig

erfaringer i relation til partnerskabs-

lignende kontraktformer.

Seminaret samlede ca. 60 delta-

gere fra Danmark, Norge og Sveri-

ge. Under overskriften ’helhedsori-

entering’ satte seminaret fokus på

en række centrale spørgsmål i

dagens offentlige parkforvaltning.

Helhedsorientering handler om

hvordan parkforvaltningerne kan

skabe udvikling og sammenhæng i

en virkelighed der afkræver stadige

forandringer og tilpasninger.

Seminaret var organiseret i fire

sessioner med oplæg og debat.

Sessionerne omhandlede: ”Hvorfor

helhedsorientering?”, ”Vejen mod

helhedsorientering”, ”Helhedsorien-

tering i det daglige arbejde”, samt

”Drift i en helhedsorienteret park-

forvaltning”. Som afslutning på

dagen blev deltagerne opdelt i 8

grupper og fik til opgave at udpege

og diskutere hvilke 3 udfordringer

de fandt mest væsentlige i udviklin-

gen af parkforvaltningen fremover.

Alle fremkomne udfordringer og

argumenter er efterfølgende gen-

nemgået og kan groft opsummeres

i emner der vedrører: ’organisation’,

’ressourcer’ og ’opgaven’.

OrganisationPartnerskaber og partnering er på

dagsordenen i mange forvaltninger.

Herigennem er der en erkendelse

af at tættere samarbejde mellem

parkforvalter og tjenesteyderne kan

sikre en bedre udnyttelse og større

adgang til viden og ressourcer, end

ved traditionel udlicitering. Målet er

at skabe bedre grønne områder, og

udfordringen er dermed hvordan

partnerskaber og partnering kan

etableres og udformes i konkrete

sammenhænge. I denne forbindel-

se fremgik det at HelPark-projektet


Fælles udvikling i parkforvaltningen

Seminaret havde 60 deltagere.

har sat sine spor i branchen, og i

dag danner baggrund for udvik-

lingsprojekter i en række parkfor-

valtninger landet over.

I dag gør mange forvaltninger sig

sideløbende erfaringer med de

samme udfordringer de møder i

deres virke. Der er derfor et poten-

tiale i en større faglig dialog og

læring på tværs af forvaltningerne.

Fordi en del nordiske kollegaer hav-

de lagt vejen forbi seminaret blev

det også tydeligt at en erfaringsud-

veksling med fordel kan have et

nordisk perspektiv.

En af de udfordringer der optog

mange af deltagerne var spørgsmå-

let om hvordan man kan identifice-

re og kommunikere omkring det

’grønnes’ værdi eller ’værd’ i for-

hold til forskellige eksterne aktører

og interesser og i samfundet som

helhed. Utraditionelle aktiviteter i

parkforvaltningen som ’branding’

og ’markedsføring’ blev således sat

på dagsordenen.

Hvordan man skal håndtere et

stadig større behov for inddragelse

af brugere og borgere var også en

af de udfordringer der optog man-

ge af deltagerne. Der var generel

enighed om at inddragelsen af bru-

gere og borgere er afgørende frem-

vil få alvorlige problemer med at

skaffe de nødvendige medarbejdere

allerede på mellemlang sigt. En del

af udfordringen ligger i skabelsen af

attraktive og engagerende arbejds-

pladser i parkforvaltningen.

Parkforvaltningerne oplever til

stadighed at være under væsentli-

ge budgetmæssige begrænsninger.

De budgetmæssige begrænsninger

betyder ofte at der kun er midler til

de mest nødvendige driftsopgaver

og udviklingsopgaver nedpriorite-

res. Det er derfor en udfordring at

opsøge nye og alternative finansie-

ringskilder, der kan sikre en fortsat

udvikling af parker og grønne områ-

der. Den engelske oplægsholder

Sid Sullivan berettede her om flere

alternative måder hvorpå forvaltnin-

gen af parker og grønne områder

over, men samtidig at det også er

en vanskelig størrelse at håndtere i

praksis. Det fremgik at en grundig

forberedelse fra parkforvaltningens

side er af særlig vigtighed da skuf-

fede forventninger til omfanget og

mulighederne kan ødelægge for-

holdet mellem borgere/brugere og

parkforvaltningen. En klar afstem-

ning af forventninger og ressourcer

anses for at være centralt for en

god dialog med borgerne. Det

fremgik også at der findes mange

forskellige måder hvorpå borgere

og brugere kan inddrages.

RessourcerneI forhold til en monopolsituation

anses en konkurrencesituation i

almindelighed at indeholde stærke-

re incitamenter til at skabe sam-

menhæng mellem pris og kvalitet.

Udbud og udlicitering er derfor ble-

vet til en naturlig del af hverdagen i

mange parkforvaltninger. Set fra

parkforvalterens synspunkt er det

derfor bekymrende at tendensen i

markedet peger frem mod en kon-

solidering af stadigt færre og større

private entreprenører. På den ene

side skabes der mulighed for stor-

driftsfordele, men samtidig er der

også risiko for monopoldannelser i

markedet. Set fra den private entre-

prenørers synspunkt er det

omvendt bekymrende såfremt der

ikke etableres et stabilt marked af

en vis størrelsesorden for grønne

driftsopgaver. Et stabilt marked af

en vis størrelsesorden er en forud-

sætning for at der kan skabes en

fornuftig forretning – og dermed

fornuftige priser. Begge de nævnte

forhold kan være med til at udhule

fordelene ved at benytte udbud og

udlicitering.

Det er en af de helt store udfor-

dringer i parkforvaltningen at bevare

fagligt kompetente grønne medar-

bejdere. Blandt andet er det en

udfordring at sikre rekruttering og

uddannelsen af nye medarbejdere i

sektoren. Med den nuværende situ-

ation kan det forudsiges at sektoren


Seminaret bød på engelsk inspiration om finansiering af parkopgaverne.

Vores løsninger fokuserer på de mennesker, der

bruger dem og de opgaver, vores kunder har.


kan tilvejebringe finansiering og

ressourcer.

OpgavenUdarbejdelsen af en overordnet

parkpolitik anses som en forudsæt-

ning for at kunne skabe sammen-

hæng og retning i udviklingen af

den enkelte parkforvaltning. Dette

er ikke mindst relevant i en udlicite-

ringssituation. Udfordringen i arbej-

det med parkpolitikken omfatter

bl.a. hvordan man skaber en for-

ankring af parkpolitikken i relation til

den samlede grønne struktur samt

hvordan parkpolitikken sikres politik

opbakning og forankring.

Det er en udfordring at kunne

omsætte og forankre en parkpolitik

i de fysiske områder og strukturer.

Parkpolitikken søger i den ene

ende at binde parkforvaltningen

sammen med en række overord-

nede samfundsmæssige behov og

krav, men skal i den anden ende

kunne omsættes til aktiviteter i den

daglige drift og udvikling i de grøn-

ne områder.

I forhold til den grønne opgave

blev der efterlyst nye måder at tæn-

ke og definere ’kvalitet’ på. Det ople-

ves at den nuværende standard for

kvalitetsbeskrivelse og efterfølgende

kvalitetssikring i stigende omfang

ikke stemmer overens med gælden-

de praksis. Kvalitetssikring og kontrol

bygger i mange tilfælde mere på

helhedsindtrykket af et grønt områ-

de frem for overholdelsen af kvali-

tetskrav på de enkelte elementer i

området. Der blev her fremsat et

ønske om udvikling af en ny kvali-

tetsbeskrivelse.

Det samlede billedeUdfordringerne tegner et samlet

billede hvor en række forhold ikke

dækkes ind af den nuværende

praksis i parkforvaltning eller har

fokus i forskning/udvikling. En del

af udfordringerne ligger som en for-

længelse af den nuværende viden

og praksis, men en række af udfor-

dringerne kræver at parkforvaltnin-

gen gennemtænkes på ny. Organi-

sation, ressourcer og opgaven mar-

kerer her tre fokusområder.

En række af udfordringerne

hænger indbyrdes sammen. Fx kan

en bedre markedsføring af grønne

områders værdi og muligheder

være med til at skabe både større

politisk opmærksomhed og der-

med en bedre organisatorisk for-

ankring af parkforvaltningen. En

bedre markedsføring af værdien af

grønne områder kan også forestil-

les at skabe baggrund for afklaring i

forhold til nye finansieringskilder.

I forhold til HelPark viste semi-

naret at idekataloget fra 2004 sta-

digt er aktuelt, men også at det kan

være svært og kræver tid at

omsætte ideerne til handling.

Seminarets opsamling af udfor-

dringer viser at dialog på tværs i

branchen er væsentlig for udviklin-

gen i den enkelte parkforvaltning.

Københavns Universitet ved Skov &

Landskab vil i løbet 2007 tage fort-

sat initiativ til at skabe en fælles

dialog mellem forskning og udvik-

ling, forvaltningerne og de private

entreprenører.


Opsummering af workshoppen

Emne Udfordringerne

Organisation - Partnerskab og samarbejde

- Identifikation og kommunikation af

det grønnes ’værdi’

- Borger/bruger-inddragelse

- Erfaringsudveksling i branchen

Ressourcer - Sikring af et kompetent og konkur-

rencedygtigt marked for drift af

grønne områder

- Bevarelse og udvikling af den

’grønne’ faglighed

- Skabelsen af nye finansieringskilder

Opgaven - Udvikling af en Parkpolitik

- Omsætning af Parkpolitik i drift og

udvikling

- Udvikling af ny kvalitetsbeskrivelse

baseret på helhed (inkl. større vægt

på naturpleje og dynamik)

Vi renoverer ledninger – store som små. Netop nu

er NIRAS fx rådgivende ingeniører på renoveringen

af de 14 km lange Thorsbroledninger efter “No-dig”

metoden, så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8

omegnskommuner og København forsynes med frisk

grundvand mange år fremover.

Din kilde til viden -også om ledningsrenovering

www.niras.dk

/ Af Projektchef Flemming Nøhr Christensen, Ram-

bøll Danmark A/S

Bygningernes noget nedslidte til-

stand er ved at have mange politi-

keres bevågenhed. Og det er omsi-

der erkendt, at bygninger i god og

indbydende stand er med til at ska-

be trivsel både hos daglige brugere

og hos borgerne. Man vil gerne

være en ”pæn” ny kommune.

Zaperas undersøgelse er med til at

bekræfte, at brugerne lægger stor

vægt på kvaliteten af de fysiske

rammer.

ØkonomienMen hvad med økonomien? Glem

alt om at få tilført flere ressourcer til

drift og vedligehold af kommunens

bygninger. Øgede bevillinger kan

næppe skaffes, så det er formentlig

spild af tid og kræfter at fortsætte

argumentationen over for politiker-

ne.

I forbindelse med kommunalre-

formen er det derfor en central

opgave for de nye tekniske forvalt-

ninger at gennemføre en opretning

af bygningsmassen, som er udgifts-

neutral. Det lyder som noget af en

udfordring, men spørgsmålet er,

om det reelt er økonomien, som i

de forløbne snes år har været den

største blokering for fornyelse. En

påstand kunne være, at det snarere

er hele processen omkring byg-

ningsvedligehold, som i al for lang

tid har været fastlåst i en traditionel

vanetænkning.

Derfor handler processen

omkring ”udgiftsneutral opretning

af kommunens bygninger” også

først og fremmest om nytænkning.

Dette forudsætter en stærk foran-

dringsledelse, som tænker strate-

gisk og langsigtet, og som har mod

til at bryde årtiers traditioner

omkring intern organisation,

arbejdsprocesser, udbudsformer og

ønske om at tilgodese bestemte

lokale håndværkere. Det vil være

en proces med fokus på rationalitet

og kvalitet. En proces hvor holdnin-

ger skal påvirkes, så alle bliver posi-

tive medspillere.

HandlingsplanerDernæst drejer det sig om at

omsætte strategi til konkrete hand-

lingsplaner, som hurtigt giver de

små succeshistorier, der afføder

medvind i det politiske system og

dermed accept til den langsigtede

indsats.

Som eksempel på en opretning,

der i mange kommuner kan være

udgiftsneutral, er udskiftning af

nedslidte tekniske anlæg med

moderne energi- og miljøvenlige

anlæg. En sådan udskiftning vil i

energibesparelser og besparelser

på øvrige driftsomkostninger i de

fleste tilfælde betyde en samlet

besparelse. De nye energikrav i

Bygningsreglementet peger i sam-

me retning. Så der er ikke så meget

at betænke sig på.

Opdateret datagrundlagMen hvordan kunne konturerne af

en ny kommunal ejendomsforvalt-

ning tegne sig?

Den kunne først og fremmest

tegne sig som en trimmet organisa-

tion med styr på disponering af

centrale kontra decentrale opgaver.

En organisation hvor energien er

flyttet væk fra enkeltpersoners små

og ofte ressourcekrævende småop-

gaver og over på sammenhængen-

de og velbeskrevne aktiviteter.

Den kunne derudover tegne sig

som en forvaltning med et velstruk-

64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Udgiftsneutral opretningaf kommunens bygningerI Dansk Byggeris Analysebrev barometer nr. 2/2007 kunne vi læse om det enorme vedligeholdelsesmæssige efter-slæb, der er opbygget på kommunale ejendomme. Og, at især borgerne opfatter skolebygninger og sygehuse somværende de dårligst vedligeholdte bygninger. I lyset af kvalitetsreformen er der derfor mange steder behov for atfokusere på ovenstående kendsgerninger. Så hvad nu?

tureret, lettilgængeligt og opdateret

datagrundlag. Et datagrundlag med

en afbalanceret vægtning af per-

sonbåret viden kontra fælleseje. At

etablere et sådant er et solidt styk-

ke arbejde, men absolut overkom-

meligt. Benytter man samtidig

anledningen til at indlæse data-

grundlaget i et moderne web-base-

ret driftssystem, placerer man sig

hensigtsmæssigt i den it-mæssige

udvikling. Netop den web-baserede

adgang til data sikrer et langt bedre

informationsflow både internt i for-

valtningen og eksternt hos rådgive-

re, entreprenører m.v. Endelig får

man en gang for alle gjort op med

den holdning, at det udstråler magt

og kompetence at have sin reol

fyldt med sagsmapper!

Er der først styr på datagrundla-

get, er der skabt grundlag for at

planlægge de daglige aktiviteter og

samtidig for at opstille scenarier for

den langsigtede opretning af byg-

ningsmassen. Der skal her være

mulighed til at opstille scenarier for

en enkelt institution eller ejendom,

men også muligheder for scenarier

på tværs af både ejendomme og

forvaltninger. Scenarier som måske

alene omfatter en bestemt type

teknisk anlæg eller måske alene en

bestemt type tage, gulve eller vin-

duer.

Rammeudbud og udliciteringEt scenario kunne være at foretage

fagopdelte rammeudbud af alle

gængse vedligeholdelsesarbejder

på tværs af kommunens ejendom-

me. Gennem rammeudbud med

anslåede mængder ville det for-

mentlig i mange tilfælde være

muligt at opnå en ganske betydelig

prisreduktion i forhold til nuværen-

de praksis. En reduktion som kun-

ne sikre et øget aktivitetsniveau og

dermed bedre vilkår for opretning.

Et andet scenario – af de mere

radikale, men bestemt ikke ureali-

stiske – kunne være at udlicitere alt

hvad der hedder drift og vedlige-

hold af hele kommunens bygnings-

masse evt. som driftspartnerskab. I

en sådan udlicitering kunne indgå

en successiv opretning af bygnings-

massen inden for aftaleperioden.

Her ville kommunens egen indsats

indskrænke sig til en kontrolfunkti-

on.

Et tredje scenario kunne knytte

sig til totaløkonomi i forbindelse

med renoveringsopgaver og nybyg-

geri. Ved at tænke i totaløkonomi

vil det dels være muligt at vælge

driftsvenlige løsninger, dels at ret-

færdiggøre løsninger som i anskaf-

felse måske ligger lidt over billigste

løsning, men som set i en sam-

menhæng viser sig at være ratio-

nelle. Ved at anvende det web-

baserede driftssystem allerede

under projekteringen vil det være

nemt at knytte driftsaspekterne til

de aktuelle bygningsdele og der-

med at simulere konsekvenserne

af sine valg.

Selvfølgelig kan man også vælge

at gøre, som man altid har gjort og

måske endog fastholde de kulturer,

som lå i de gamle mindre forvalt-

ninger. Det er næppe hensigts-

mæssigt. Dertil kommer at bygher-

rekravene fra Det Digitale Byggeri i

relation til renovering og ombyg-

ning er blevet et krav for det statsli-

ge byggeri. Regioner og kommuner

følger formentlig snart efter. Alene

derfor kan der være god grund til

både organisatorisk og it-mæssigt

at bringe sig i en position, hvor kra-

vene fra starten kan nyttiggøres.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Gode grunde

i MiddelfartMiddelfart Kommune var i 2006 den

kommune, der solgte næstflest er-

hvervsgrunde i Danmark.

Successen har medført, at Tanke-

gang har udarbejdet “Gode grunde i

Middelfart". Den består af en mappe

med løsblade.

Hovedbudskabet er alt det, man ikke

lige ved om Middelfart: at der er gang

i den, at der er kultur, historie, by-

miljø, byggeri og trygge rammer. Og

det man ved: at Middelfart er centralt

placeret i Danmark, at kommunen

er erhvervsvenlig, og at priserne på

jorden er i orden. Løsbladene inde-

holder information og kort over de 3

erhvervsområder ved Middelfart, Nr.

Aaby og Ejby.

Hør mere om materialet hos

Claus Grøngaard.

Byggegrunde

Resumé:

Udgiftsneutral opretning afkommunens bygninger

Bygningernes noget nedslidte tilstand er ved at have mange

politikeres bevågenhed. Og det er omsider erkendt, at bygnin-

ger i god og indbydende stand er med til at skabe trivsel både

hos daglige brugere og hos borgerne. Zaperas undersøgelse er

med til at bekræfte, at brugerne lægger stor vægt på kvaliteten

af de fysiske rammer.

I forbindelse med kommunalreformen er det derfor en vigtig

opgave for de nye tekniske forvaltninger at gennemføre en

opretning af bygningsmassen, som er udgiftsneutral. Vi skal væk

fra vanetænkning og tænke nyt. Dette forudsætter en stærk for-

andringsledelse, som tænker strategisk og langsigtet, og som

har mod til at bryde årtiers traditionelle tænkning på dette

område.

Der kan nævnes tre scenarier:

1. at lave fagopdelte rammeudbud af alle gængse vedligehol-

delsesarbejder

2. at udlicitere alt drift og vedligehold af kommunens bygnings-

masse

3. knytte sig til totaløkonomi ifm. renoveringsopgaver og nybyg-

geri.

Og alt dette skal ses i relation til det digtiale byggeris bygherre-

krav, som jo er blevet et krav for det statslige byggeri fra årsskiftet.

Klimaudfordringen og fryg-tede vandstandsstigningerøger behovet for merepræcise data om højdefor-hold.

/ Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

Den danske kystlinie er ca. 7400

km lang, og 80 % af befolkningen

bor i byområder med forbindelse til

kysten. En stor del af Danmarks

turistaktivitet er knyttet til den nære

kystzone, hvor der ligger 60-

70.000 ejendomme, som kan blive

berørt ved oversvømmelser. En

vandstandsstigning på 0,5 m i løbet

af 100 år vil resultere i en yderlige-

re tilbagerykning på 25-150 m,

afhængigt af kystens karakter.

Den globale opvarmning bety-

der endvidere, at vi hyppigere ople-

ver storme, der resulterer i over-

svømmelser af kystnære landbrugs-

arealer, naturområder og byer ved

havet. Det kan vise sig yderligere

problematisk set i lyset af den hek-

tiske byggeaktivitet vi i øjeblikket

oplever både i sommerhusområder

og på havnearealer, hvor der

opføres attraktive boliger og velbe-

liggende kontorejendomme.

Generelle vandstandsstigninger og

storme kan true milliardinvesterin-

gerne i disse nye bebyggelser og

den infrastruktur der er knyttet her-

til. Oversvømmelserne i vinteren

2006-07 har vist eksempler på føl-

gerne af ekstreme vejrforhold, men

også illustreret hvordan nogle

områder berøres af højere

havvandsstand.

Visualisering afvandstandsstigningerDen højdemodel Staten hidtil har

haft til rådighed, har en nøjagtighed

på ca. 1-2 meter, men med de

aktuelle klimabaserede udfordrin-

ger er det ikke tilstrækkeligt til at

vurdere konsekvenserne af vand-

standsstigningerne.

Den nye detaljerede højdemo-

del, som KMS netop har indkøbt til

Staten, er et effektivt og nødvendigt

datagrundlag for langt mere præcist

at udpege de oversvømmelsestrue-

de områder. Den digitale højdemo-

del er velegnet dels til visualisering

af forskellige scenarier for hvilke

områder der vil blive berørt ved for-

skellige vandstande, dels til at plan-

lægge og prioritere den forebyg-

gende indsats.

Højdenøjagtigheden i den nye

landsdækkende højdemodel er ca.

10-15 cm for veldefinerede punk-

ter og punkttætheden er 1,6 meter.

For at sætte det lidt i perspektiv

svarer det til, at der er indsamlet ca.

300 punkter på en almindelig 700

kvadratmeter parcelhusgrund. Data

er indsamlet ved hjælp af laser-

scannere monteret i fly.

Computersimuleringerne kombi-

neret med data om arealanvendel-

se og ejerforhold vil være værdiful-

de i den langsigtede planlægning.

Omkostningerne til anskaffelse af

højdedata til disse opgaver er i den

sammenhæng marginal.

Fælles offentlig højdemodelKMS har netop gennemført et

offentligt udbud om anskaffelse af

den digitale højdemodel. To danske

firmaer - BlomInfo A/S og Scankort

A/S – har dannet et konsortium,

som har vundet kontrakten om høj-

demodellen. De to firmaer har

siden begyndelsen af 2006 scan-

net hele landet fra fly, og dataleve-

rancerne til KMS er allerede i gang.

Den første leverance skete 1. juni

og med udgangen af 2007 er hele

landet leveret.

Brugsretten til højdemodellen giver

de statslige myndigheder mulighed

for at anvende modellen i myndig-


Sådan ligger landet!

Resume:Inden for klimaforskningen for-

ventes globale stigninger i

havvandstanden på 20-80 cm

i år 2100. I Danmark vil øget

havvandstand og erosion rykke

kystlinien betragteligt tilbage i

lavtliggende områder. Derudo-

ver vil indre områder langs åer

og vandløb også ændres. Det

er nogle af grundene til at Kort

& Matrikelstyrelsen (KMS) har

indkøbt en ny landsdækkende,

digital højdemodel.

hedernes opgavevaretagelse, her-

under stille den til rådighed for

tredjeparter til udførelse af disse

opgaver. Aftalen indeholder derud-

over optioner med pristilbud til de

79 kommuner, som har meldt sig

som mulige købere.

Statens offentlige udbud har

dels sikret, at der etableres et

homogent, landsdækkende data-

FOTdanmark er et samarbejde mel-

lem stat og kommuner med det

formål at etablere et fællesoffentligt

geografisk administrationsgrundlag i

form af de såkaldte FOT-data. FOT

betyder Fælles ObjektTyper, og

denne betegnelse dækker over

geografiske objekter, som staten og

kommunerne i fremtiden vil produ-

cere og vedligeholde sammen.

Den digitale højdemodel skal i

denne forbindelse anvendes til at

forbedre koten i data, hvor den kor-

rekte z-værdi ikke er kendt.

Kort & Matrikelstyrelsen stiller

endvidere den digitale højdemodel

til rådighed for produktion af orto-

foto i de lokale FOT-samarbejder

mellem kommunerne og Kort &

Matrikelstyrelsen.

Anlægsprojekter og byggeriForbedrede højdedata kan være

anvendelige ved dimensioneringen

af nye afløbssystemer, men også i

udvikling af alternative løsninger til

eksisterende, underdimensionere-

de anlæg. Et detaljeret kendskab til

terrænet kan inddrages i håndterin-

gen af ”50- og 100 års hændelser”,

hvor der bliver behov for styrede

oversvømmelser og forsinkelser af

vandet ved ekstrem regn.

grundlag der lever op til de stillede

tekniske krav, dels at det fælles ind-

køb har været billigere, end hvis de

offentlige institutioner enkeltvis

skulle have erhvervet højdedata.

Tekniske krav til dataKMS har defineret de tekniske krav

til punktsky, DTM, DSM og højde-

kurver, dvs. krav til punkttæthed,

plannøjagtighed og højdenøjagtig-

hed samt til processerne for klassi-

fikation, filtrering og interpolation i

forbindelse med generering af

DTM, DSM og kurver. (Se faktaboks

for nærmere teknisk forklaring).

KMS gennemfører også en omfat-

tende kvalitetskontrol af det levere-

de produkt. Den landsdækkende

højdemodel bliver derfor en dansk

standard for højdedata i det fælles

offentlige forvaltningsgrundlag.

Der er mange fordele for den

offentlige sektor ved at benytte de

samme højdedata. Et væsentligt

forhold i den forbindelse er, at data

er sammenhængende på tværs af

kommunegrænser fordi det er den

samme højdemodel, der er

udgangspunktet for de individuelle

leverancer. Kommunerne kommer

dermed ikke til at ligge som ”øer”,

men derimod som elementer i et

sømløst nationalt datasæt, hvor

tværgående forvaltningsopgaver

kan løses uden problemer med

datagrundlaget.

Forbedring af andre geodataDen digitale højdemodel kan også

bruges til at forbedre datakvaliteten

af andre kortprodukter som eksem-

pelvis ortofotos og FOT. Projekt

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

I Danmark vil øget havvandstand og erosion rykke kystlinien betragteligt tilbage i lavtliggende områder, som følge af klimaforandringerne. En vandstandsstigningpå 0,5 m i løbet af 100 år vil resultere i en tilbagerykning på 25-150 m, afhængigt af kystens karakter.

DTM (Digital Terrain Model) beskriver terrænets højdeforhold. DSM (Digital Sur-face Model) der beskriver objekter over terræn (bygninger, skove m.m.). Illustra-tionen viser tydeligt forskellen mellem de to produkter DTM og DSM.

Med den digitale højdemodel er

det også muligt at vurdere indvirk-

ningerne på påtænkte byggerier og

anlæg. Som nævnt indledningsvis,

bygges der i dag meget i kystnære

områder og på havnearealer, men

der er ikke i tilstrækkelig grad ind-

draget risikovurderinger af følgerne

ved generelle vandstandsstigninger

og pludselige ekstreme hændelser

i form af storme og nedbør. Proble-

merne omfatter ikke kun bygninger,

men også veje, broer, havneanlæg

og diger.

I Holland, hvor følgerne af de kli-

matiske forandringer vil være end-

nu mere omfattende end i Dan-

mark, laserscannes kystområderne

årligt og endda i en endnu højere

opløsning end den der aktuelt er

gennemført i Danmark. Formålet er

bl.a. at overvåge kysterosionen.


FAKTABOKS:Laserscanning er en teknik, hvor der udsendes en lyspuls fra en

kendt position, vinklen og den tid lyspulsen vandrer måles, og

den målte position kan beregnes. Den tid laserstrålen er under-

vejs, er et udtryk for afstanden til overfladen. Ved flybåren

laserscanning sker dette mellem 50.000 og 100.000 gange i

sekundet fra et instrument, der bevæger sig med 75 m/s i

mange hundrede meters højde over landskabet. Derfor skal fly-

ets eksakte position under operationen kendes. Det gøres ved

brug af differentiel GPS (Global Positioning System) dels i flyet,

dels fra referencestationer på jorden.

De store mængder indsamlede data omsættes til koordinater i

en ”punktsky” (sværm af 3D punkter), som repræsenterer høj-

deinformation om landskabet. Data leveres som et datasæt til

anvendelse i GIS eller CAD-systemer. Det kan være i form af et

regulært grid, som en TIN (irregulært trekantsnetværk), udtyn-

dede terrænpunkter eller som et højdekurvetema.

Den digitale højdemodel (DHM) omfatter tre hovedprodukter:

• DTM (Digital Terrain Model), der beskriver terrænets højde-

forhold

• DSM (Digital Surface Model), der beskriver objekter over

terræn (bygninger, skove m.m.)

• Højdekurver, der genereres på baggrund af DTM’en.

På grundlag af den digitale terrænmodel kan der genereres højdekurver. Kurvebilledet kan kombineres med andre data, f.eks. tekniske kort eller ortofoto. På denmåde kan terrænforholdene i et område illustreres. Tilsvarende kan højdemodellen benyttes til at visualisere hvilke områder der oversvømmes ved vandstandsstig-ninger.

10 års erfaring betyder, at vi kan integrere

vores fagsystemer i alle centrale systemer.



Få input til IdéfasenVurdering af målsætninger

Belastningsanalyse

Multianalyse

Ring og få en snak om form og indhold.

Vi stiller med et team af de bedste eksperter

fra DMU, ECOCON, PH Consult og Krüger, der

analyserer muligheder, miljøøkonomi og økologi.

►

►

►

Vi ser på

Vandløb

Søer

Kystnære områder

Landbrug

Det åbne land

Afløbssystem

Renseanlæg

►

►

►

►

►

►

►

Kontakt

Krüger A/S

Markedschef Ole F. Adeler

Tlf: 3969 0222

E-mail: [email protected]

www.kruger.dk

Et stærkt teammed de rette kompetencer

Danmark er midt i en stor-stilet omstilling i forbindel-se med reformen af denoffentlige sektor. Aldrigtidligere er der møbleret såmeget om på tingene, ogdet giver selvfølgelig enmasse ravage på kort sigt,men samtidig en eneståen-de lejlighed til at nytænkeog modernisere den mådekommuner og rådgiverehar samarbejdet på i mereend 30 år.

/ Af kemiingeniør Dorte Skræm

Watertech har primært arbejdet for

offentlige kunder samt de private

forsyninger. Det er klart, at vi på

kort sigt kunne mærke nedlæggel-

sen af amterne og sammenlægnin-

gen af kommunerne, idet de gamle

kendte opgaver skulle afsluttes ved

udgangen af 2006 og det tager tid

at få defineret nye opgaver. Men vi

kan se, at reformens ommøblerin-

ger er ved at være på plads, såle-

des at opgaver og forpligtigelser

igen kan varetages i de nye ram-

mer.

Miljømedarbejdere får nyeudfordringer i WatertechWatertech har imødegået reformen

ved at nytænke og skifte op i

næste gear ved implementering af

konceptet ”Kommunal Miljøservi-

ce”. Vi har ansat erfarne miljømed-

arbejdere fra de nedlagte fælles-

kommunale miljøcentre, som ken-

der til de kommunale miljøopgaver,

så nu tilbydes alle former for assi-

stance inden for miljøforvaltning til

kommunerne.

Baggrunden for denne satsning var

blandt andet KL’s udmelding til

kommunerne om fokusområder

20071, samt høringssvar til Miljøsty-

relsen2 i forbindelse med ned-

læggelse af de fælleskommunale

miljøcentre. Ifølge KL er nøgleorde-

ne for kommunerne:

• Fleksibilitet i tid og ressource

• Stordriftsfordele

• Specialiseret vidensopbygning

på højt niveau

• Ansvar og politisk lederskab

fastholdes i den enkelte kom-

mune

Kommunal Miljøservice – Etnyt samarbejdskonceptUdfordringen efter lukning af de

fælles kommunale miljøcentre for

en rådgiver som Watertech, har

været at opbygge et basis koncept,

”Kommunal Miljøservice”, som på

flere planer yderst fleksibelt tager

hånd om akut-opgaverne og også

tilbyder traditionel rådgivning, når

behovet opstår.

Ved akut-opgaverne drejer det

sig primært om indgreb som følge

af tilsynsforpligtigelsen, men også

sagsforberedende arbejde som

input til hurtig og effektiv sagsbe-

handling på områder, som kommu-

nerne af forskellige årsager ikke

selv dækker.

Behovet dækker også egentlige

tilsyns- og godkendelsesopgaver,

samt input til administrationsgrund-

lag for de nye kommuner på vand-

og miljøområdet, herunder vurde-

ringer i forbindelse med indvin-

dings- og nedsivningstilladelser

frem til borgerkontakt og -service.

Den traditionelle rådgivning

omfatter længerevarende projekter

som f.eks. kortlægning, udarbejdel-

se og implementering af indsats-

planer, vandforsynings-, spilde-

vands- og naturforvaltningsplaner.

Rådighedstimer et attraktivttilbudDe nye aftaler, som er indgået mel-

lem Kommunerne og Watertech er

ofte baseret på rådighedstimer.

Rådighedstimerne er en timeram-

me, der fastsættes efter kommu-

nens ønske og behov – timerne

afregnes månedsvis efter forbrug,

men til en fordelagtig pris under

prædefinerede vilkår i en rammeaf-

tale. Kommunen har i hele forløbet


Rådgiver og kommune:

Nytænkning af samarbejdsformen

en fast kontaktperson hos Waterte-

ch, som uanset opgavetype sikrer

koordinering mellem kommune og

rådgiver, og en optimal bemanding

af opgaven.

Silkeborg har indgået en aftale

om rådighedstimer og de har i

første omgang valgt, at timerne

bruges til drikke- og grundvandsop-

gaver samt indsatsplaner. Andre

kommuner har også rådighedsti-

mer til f.eks. godkendelse af takst-

blade, tilsyns- og godkendelsesop-

gaver, jordforureningsopgaver samt

indvindings- og boretilladelser.

Rådighedstimer er basalt set til

brug på de områder, hvor kommu-

nen måtte have et behov på kort

eller lang sigt.

Opgaverne løses af rådgivere på

kort sigt, men det kan hurtigt æn-

dre sig – derfor skal opgaveløsnin-

gen udføres og tilrettelægges, så

kommunens egne folk umiddelbart

kan overtage sagerne og samtidig

opgraderes med den nødvendige

kompetence.

Tilsyn meddrikkevandskvaliteten iSilkeborgSilkeborg Kommune omfatter nu

de tidligere Them, Gjern, Kjellerup

her og nu. Dels begrundet i spare-

krav, dels fordi ressourceforbruget

på enkeltopgaverne ikke er klart

fastsat. De fleste kommuner og

amter har traditionelt ikke registre-

ret tidsforbrug på enkeltsager, hvil-

ket gør det meget vanskeligt for alle

at komme med et realistisk bud på

ressourceforbrug til løsning af opga-

ver. Den generelle mangel på

ingeniører og naturvidenskabelige

kandidater rammer også kommu-

nerne, og når ledige stillinger slås

op, kniber det med ansøgere.

Mange kommuner mangler sta-

dig både tid, penge og overblik. Der

er dog en udpræget vilje til at ville

løfte opgaverne kvalificeret i egen

forvaltning og en vis frustration over

at det store overblik lader vente på

sig. Men der er håb forude, og de

fleste ser 2007 som et prøvelser-

nes år, hvor nye samarbejdsformer

prøves af og at det i 2008 er den

erfaring, som skal danne grundlag

for den langsigtede struktur for

løsning af de kommunale miljøop-

gaver.

1) KL – notat: Kommunale opgaver i detåbne land: Fokus 2007

2) Høring vedr. ophævelse af adgang tilat overføre myndighedskompetence tilkommunale fællesskaber fra KL til Mil-jøstyrelsen

og Silkeborg kommuner. Kommu-

nen har nu omkring 70 almene

vandværker og mere end 1300

enkeltvandforsyninger og ikke

almene vandværker. Sammenlæg-

ningen medførte lige fra starten

travlhed i Miljøafdelingen hos Silke-

borg Kommune. Derfor har kom-

munen siden 1. januar 2007 haft

en aftale med Watertech om

bistand til Miljøafdelingens vareta-

gelse af myndighedsopgaver på

drikke- og grundvandsområdet.

Vandkvaliteten bliver løbende

kontrolleret af laboratoriet ved

udtagning og analyse af drikke-

vandsprøver. Silkeborg Kommune

skal som tilsynsmyndighed reagere

på overskridelser af vandkvalitets-

kravene og sikre en korrekt opfølg-

ning. Silkeborg Kommune får dæk-

ket den akutte opgaveløsning af

rådighedstimer hos Watertech, og

får samtidig opbygget den nødven-

dige kompetence til selv i fremti-

den at kunne varetage opgaven på

forsvarlig vis.

Tidligere lå opgaven hos de fæl-

leskommunale miljøcentre i Østjyl-

land og Viborg. Kommunen fik der-

for et behov for at trække på eks-

terne ressourcer med praktisk erfa-

ring på drikkevandsområdet, blandt

andet med hensyn til tolkning af

drikkevandsanalyser og reaktioner i

tilfælde af overskridelser af de fast-

satte kvalitetskrav. Kommunens

medarbejdere bliver således kun

inddraget i de situationer, hvor

vandkvaliteten begrunder en reakti-

on fra kommunen som myndighed.

Sagsforberedende arbejde iNorddjursNorddjurs Kommune har truffet

aftale om et antal rådighedstimer til

brug ved især løsning af opgaver

indenfor grundvand, nedsivningstil-

ladelser og jordforureninger.

Aftalen blev indgået i dialog

med Watertech, hvor det blev defi-

neret hvilke opgaver der i første

omgang skulle løses og hvilken

form for afrapportering, der var

nødvendig i forhold til den videre

opgaveløsning i kommunen. Des-

uden blev der lagt op til, at hvis

behovet viser sig, så kan Watertech

mandskabsmæssigt give en hjæl-

pende hånd i spidsbelastningsperi-

oder.

Hvilke erfaringer har vihøstet?De kommunale forvaltninger er

præget af knaphed på ressourcer


”Det er svært at forstå, atder i Danmark findes kræf-ter, der målbevidst gårefter en dyrere og dårligereaffaldshåndtering, end denvi har i dag”

/ Af Uffe Thorndahl, Formand for I/S Nordfor-

brænding

Danmark har indenfor det seneste

årti oplevet en enestående udvik-

ling indenfor affaldsområdet.

Mængden af affald, der udnyttes,

er konstant steget enten ved gen-

anvendelse eller ved forbrænding,

hvor energien udnyttes til produkti-

on af elektricitet og fjernvarme.

Men succesen måles måske

bedst ved, at mængden af affald til

lossepladserne er faldet dramatisk.

Hvor der midt i 90’erne blev

deponeret omkring 2,5 mio. ton

om året på de danske lossepladser,

er vi i dag nede på omkring 1,0

mio. ton, og udviklingen er ikke slut

endnu.

Tallene taler deres tydelige

sprog.

Men succesen er ikke kommet

af sig selv.

Kommunerne, der har ansvaret

for det danske affald, har gennem

en løbende affalds- og energiplan-

lægning og ved store investeringer i

de nødvendige affaldsanlæg sikret,

at affaldet gradvist er flyttet fra sim-

pel deponering til udnyttelse af

materialerne i genanvendelsesindu-

strien og energisektoren.

Det skal i den forbindelse næv-

nes, at omstillingen fra deponering

til genanvendelse er sket med fuld

opbakning og medvirkning fra bor-

gerne, blandt andet på genbrugs-

pladserne. Men, at det er lykkedes,

skyldes også, at kommunerne har

fået den nødvendige frihed og de

nødvendig værktøjer fra staten, til

at løse opgaven.

Der er tale om en enestående

udvikling, i den danske affaldsbe-

handling. Mens genanvendelse og

forbrænding er på vej frem i Dan-

mark og snart står for hele affalds-

behandlingen, så er der endnu lang

vej i mange lande, hvor deponering

fortsat er den væsentligste måde at

komme af med affaldet på.

Er lossepladsen død?Betyder udviklingen så, at der ikke

fremover vil være brug for de dan-

ske lossepladser? Både Ja og Nej.


Dansk affaldshåndtering– en stor succes

FaktaboxI/S Nordforbrænding er et fæl-

leskommunalt interessentskab,

der ejes af Allerød, Fredens-

borg, Helsingør, Hørsholm og

Rudersdal Kommuner.

Nordforbrænding varetager

opgaver indenfor såvel varme-

forsyningsområdet som inden-

for affaldsområdet.

Blandt aktiviteterne er for-

brænding af affald fra ca.

202.000 indbyggere samt drift

af den kontrollerede losse-

plads - Toelt Losseplads.

Der er ingen tvivl om, at simpel

deponering af blandet affald, som

vi har kendt det siden køkkenmød-

dingernes tid, vil blive reduceret til

et minimum eller helt forsvinde. Til-

bage vil højest være behov for

deponering af helt specielle affalds-

typer som asbest eller andet mere

eller mindre miljøfarligt affald, som

ikke kan genanvendes eller bræn-

des.

På den anden side er der heller

ingen tvivl om, at der fortsat til evig

tid vil være brug for lossepladsen,

ikke til gammeldags deponering,

men til håndtering, behandling og

midlertidig oplagring af det affald,

som borgerne og virksomhederne

uden tvivl vil blive ved med at pro-

ducere, formentlig i fortsat større

mængder.

Erfaringerne viser, at selv de

bedste genanvendelses- og for-

brændingsanlæg i perioder kan få

problemer med at følge med de

svingende og stigende affalds-

mængder. Hertil kommer, at der

hele tiden opstår nye typer af

affald, som kræver en hurtig

løsning, indtil de nødvendige gen-

anvendelsesmuligheder er fundet.

Her kommer lossepladsen ind

som den nødvendige stødpude og

problemløser.

Lands- region- og lokalplanlæg-

ningen har gennem årtier stræbt

mod, at der rundt om i Danmark er

anlagt eller reserveret plads til los-

sepladsaktiviteter, og dem skal der

nok blive brug for.

Anden GenerationsLossepladsenFremtidens losseplads bliver derfor

ikke et deponi men et miljøcenter,

hvor vi har mulighed for at håndte-

re industri- og forbrugersamfundets

affaldsprodukter.

Det være sig i form af midlerti-

dig oplagring, for eksempel af

brændbart affald fra sommer til vin-

ter (hvor der er mere brug for var-

men), eller forbehandling af affal-

det før det kan genanvendes,

eksempelvis ved sortering, nedde-

ling eller kompostering afhængig af

affaldstypen.


Emner 2007:

• Adfærd og mobilitet• Godstransport og logistik• Intelligent hastighedstilpasning• Jernbaner• Kollektiv transport• Køretøjsteknologi og trafikkens

miljøkonsekvenser• Planlægning• Trafikinformatik og trafikledelse• Trafikmodeller og transportøkonomi• Trafiksikkerhed

Workshops:

• De nye trafikselskaber• eCall - automatisk 112-opkald• Effektive vejgodstransporter• Fremtidens godstransportsystemer• Køn og Transport• Mobilitetsforskning• Turrater - har vi brug for dem?• Sustainable urban planning and

mobility: Same principles acrossnational contexts?

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

27.-28. august 2007

Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder for 14. gang til den årlige trafik-konference: Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen finder sted i dagene 27.-28.august. Igennem årene har op mod 5.000 deltaget i Trafikdage på Aalborg Universitet.

Formålet medTrafikdage på Aalborg Universitet er at præsentere og debattere forsknings-resultater, analyser og praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren.

Konferenceprogram kan fås ved henvendelse til konferencesekretariatet:

Tlf. +45 9635 8375 - E-mail: [email protected]

- og ses på internettet: http://www.trafikdage.dk

Tilmeldingsfrist 27. juli 2007

Special Sessions:

Gratis offentlig transportKommunernes nye bestillerrolle

Statens infrastruktur: Nye rammer for arbejdet med beregning af samfundsøkonomi

Men nok så vigtig vil fremtidens

losseplads være vores fælles mil-

jøberedskab, hvor nye eller uvente-

de situationer hurtigt kan løses.

Eksempelvis hvis genanvendelses-

og forbrændingsanlæggene får tek-

niske problemer og må reducere

driften, eller stranden skal renses

for olieudslip, og der hurtigt skal

findes et sted til midlertidig opbe-

varing af det forurenede sand og

tang mv.

For kommunerne og deres

affaldsselskaber, som til enhver tid

skal være klar med en løsning af

affaldsproblemerne, vil losseplad-

sen således fortsat spille en stor

rolle, men på en ny måde.

I de øvrige europæiske lande

har man med hensyn til ejerskab

givet ansvaret for affaldshåndterin-

gen til private virksomheder. Resul-

taterne har alle være ringe i forhold

til Danmark.

På det grundlag er det svært at

forstå, at der i Danmark findes

kræfter, der målbevidst går efter en

dyrere og dårligere affaldshåndte-

ring, end den vi har i dag.

Det er derfor vigtigt, at vi værner

om vores lossepladser og forstår, at

selvom genanvendelse og for-

brænding stort det har løst affalds-

problemerne i dagligdagen, vil der

fortsat være brug for lossepladsen,

men til nye opgaver. Kun på denne

måde kan vi fortsat være førende

på affaldsområdet og give holdbare

løsninger videre til de næste gene-

rationer.

Programmet til Trafikdage2007 er på plads. 70 ind-læg og mange workshopsmed emner fra trafiktekniktil trængsel er på plakaten.

/ Af lektor Leif Gjesing Hansen, Aalborg Universitet,

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Indbydelsen til Trafikdage på Aal-

borg Universitet 2007 er netop

udsendt og dermed inviteres igen i

år nordiske trafikforskere, konsulen-

ter og medarbejdere i stat og

amter/kommuner til at deltage i to

dages faglig vidensudveksling og

netværksopbygning. Konferencen

finder sted på Aalborg Universitet i

dagene 27.-28. august 2007. I åre-

nes løb har ca. 5.000 deltaget i Tra-

fikdage på Aalborg Universitet, og

flere end 12.000 sider faglige artik-

ler ligger i Trafikdagenes paper-

arkiv. Her kan fagfolk finde viden

om stort set alt inden for trafik og

transport på www.trafikdage.dk.

ProgramKonferencen indledes i år med ind-

læg fra en række indbudte oplægs-

holdere omkring nogle af de

emner, som har ligget til grund for

Infrastrukturkommissionens arbej-

de, som forventes udmøntet i

anbefalinger til politikkerne i efter-

året 2007. Derefter følger to invite-

rede indledningsforedrag: ”Road

safety in an European perspective”

med direktør Fred Wegmann fra

det hollandske Institute for Road

Safety og ”Managing transport futu-

res: The problem of not seeing

mobilities” med professor Tim

Richardsson fra Aalborg Universitet.

Endvidere overrækkes Professor

P.H. Bendtsens Trafikforskningspris

til en lovende ung forsker.

Dette års program indeholder ca.

70 indlæg fordelt på et antal paral-

lelle spor, hvortil kommer 8 work-

shops samt 3 Special Sessions. De

70 indlæg falder inden for følgende

områder:

• Trafikpolitik og organisation

• Transportøkonomi

• Trafikmodeller

• Mobilitet og adfærd

• Godstransport og logistik

• Kollektiv transport

• Jernbaner

• Trafik- og transportplanlægning

samt by- og regional planlæg-

ning

• Trafiksikkerhed

• Trafikinformatik, trafikteknik,

fremkommelighed og trængsel

• Køretøjsteknologi og trafikkens

miljøkonsekvenser

• Vejes og trafikanlægs udform-

ning, geometri og æstetik

Af særlig interesse for medarbejde-

re i kommunerne kan fremhæves

oplæg og papers, der bl.a. belyser

temaer som kollektiv transport i

nordiske byer, miljøzoner i Køben-

havn, analyser af trafiksikkerhed

med fokus på cyklister samt tryg-

hed langs skolevejene.


Trafikdage på Aalborguniversitet 2007

Trafikdage på Aalborg Universitet.

Trafikdagenes formålTrafikdagenes formål er at præsente-

re og debattere forskningsresultater,

analyser og praktiske erfaringer fra

projekter inden for trafik/trans-

portsektoren i et forum, hvor forske-

re møder praktikere. Konferencen

forløber i flere parallelle spor, hvor

der undervejs er lejlighed til at skifte

mellem de forskellige temaer efter

interesse. Det er intentionen at

præsentere såvel forskningsprojekter

som mere praktisk orienterede ana-

lyser, udredninger og evalueringer.

Elektronisk tidsskriftOrganisationskomitéen har beslut-

tet at styrke trafikdagenes forsk-

ningsprofil ved at tilbyde optagelse

i et særligt elektronisk tidsskrift:

”Udvalgte artikler fra Trafikdage på

Aalborg Universitet”. Formålet med

udgivelse af denne publikation er

at øge anerkendelsen af de bedste

konferencebidrag og derved anspo-

re bidragsyderne til at indlevere

gode og rettidige indlæg. Herudo-

ver får konferencedeltagere og

andre fagfolk et overblik over de

vigtigste faglige nyudviklinger på

Trafikdage på Aalborg Universitet.

WorkshopsKonferencen byder i år på 8 work-

shops og 3 såkaldte Special Sessi-

ons. På disse workshops præsente-

res et emne gennem meget korte

indlæg, som lægger op til debat

blandt deltagerne, men som ikke

nødvendigvis er baseret på forsk-

ningsresultater, analyser eller

offentliggjorte erfaringer. Omvendt

er Special Sessions en platform,

hvor der inviteres specifikke fore-

dragsholdere til at belyse helt aktu-

elle emner, som ikke afspejles i


Stærkt team for det åbne land– COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen

Sammen udgør vi et stærkt rådgivningsteam for planlægning i det åbne land - landdistrikter, landskab, landsbyer og landbrug.

Vi dækker bredt, og kan bl.a. tilbyde målrettet rådgivning inden for

• Det åbne land i planstrategi og kommuneplan• Arkitektur og formgivning af landsbyer og landskab• Landskabsanalyse og kulturmiljø• Administration af naturbeskyttelsesloven og Natura 2000 • Naturkvalitet og miljøprojekter• VVM og miljøvurdering af planer og programmer• Kommunale landbrugsstrategier• Fundraising inden for landdistriktsprogrammet m.v.

For mere information kontakt:Arkitekt Niels Hurup, tlf. 96 31 40 74Landinspektør Karsten L. Willeberg, tlf. 45 97 29 02Sociolog Niels Helberg, tlf. 45 97 23 37Geograf Anne Eiby, tlf. 45 97 27 87 www.cowi.dk

konferencens faste temaer ovenfor.

Dette års workshops og Special

Sessions har følgende brede vifte

af temaer:

• De nye trafikselskaber

• eCall - automatisk 112-opkald

• Effektive vejgodstransporter

• Fremtidens godstransportsystem

• Køn og Transport

• Mobilitetsforskning

• Turrater - har vi brug for dem?

• Sustainable urban planning and

mobility: Same principles across

national contexts?

• Gratis offentlig transport

• Kommunernes nye bestillerrolle

• Statens infrastruktur: Nye ram-

mer for arbejdet med bereg-

ning af samfundsøkonomi.


Alle kommuner skal væremedlem af foreningen – deter ambitionen i KVF –”Kommunal Vejteknisk For-ening”.

KVF – ”Kommunal Vejteknisk Fore-

ning” – har med kommunalrefor-

men fået en mere central placering

i vejsektoren, bl.a. har den tidligere

amtslige forening på vejområdet –

Amtsvejinspektørforeningen – ned-

lagt sig selv.

Og KVFs formand Jane Olesen,

Frederikshavn Kommune, er meget

bevidst om både muligheder og

udfordringer i den nye situation.

Omkring foreningens grundlag siger

Jane Olesen:

”Vores vigtigste opgave er viden-

deling mellem medarbejderne i

sektoren. Det betyder, at vi opprio-

riterer de aktiviteter vi hidtil har

haft, fx seminarer og møder, hvor

udbyttet udover det direkte faglige

også er skabelsen af de personlige

relationer og netværk, som ruster

kollegaerne bedst muligt til at løse

opgaverne.”

Fokuspunkter for KVFs arrange-

menter er typisk tekniske, forvalt-

ningsmæssige og administrative for-

hold og metoder på vejområdet. ”Vi

tror, at et samvirke mellem kommu-

nale medarbejdere kan bidrage til

kompetenceudvikling og til bedre

opgaveløsning i kommunerne – og

dette opfatter vi som vigtige formål

med foreningens virke.”

KVF lægger stadig vægt på at

”komme ud i landet” og forenin-

gens seminarer og møder afholdes

derfor typisk 2 til 3 steder i landet.

I dag er 65 kommuner medlem-

mer af KVF og ca. 30 personer har

et personligt medlemskab. Bestyrel-

sen arbejder fortsat på at få endnu

flere kommuner ind i fællesskabet.

”Vi er klar over, at vi skal have

skruet op for markedsføringen for at

understøtte vores mål om at samle

vejsektoren og vores ambition om at

få alle kommuner som medlem-

mer,” fortæller Jane Olesen.

IndflydelseIndflydelse står også på dagsord-

nen i KVF. ”Det er klart at indflydel-

se også står på dagsordenen i en

forening som KVF og vi er glade for

at vi er repræsenteret i så mange

sammenhænge som vi faktisk er,”

siger KVF-formanden. Listen dæk-

ker bl.a. Færdselssikkerhedsudvalg

og en lang række andre udvalg og

bestyrelser – den samlede liste kan

ses på foreningens hjemmeside

under www.vejsektoren.dk

Fælles interesser med KEFSidste skud på stammen af aktivite-

ter er, at KVF er påbegyndt en dia-

KVF:

Videndeling og indflydelse!

KVF - Kommunal Vejteknisk

Forening

Medlemsberettigede er:

• Kommunale medarbejdere,

der er beskæftiget med vej-

og trafikforhold

• Kommuner, repræsenteret

ved en vej- og/eller trafiktek-

nisk ansat

Af foreningens vedtægter frem-

går flg. om vision og mission:

Kommunal Vejteknisk Forening

skal fremme den faglige viden-

vandring, viden og kompetence i

medlemskredsen for at fremme

driften og udviklingen af fremti-

dens vej- og trafikstruktur i Dan-

mark.

Find flere informationer om

KVF på www.vejsektoren.dk/kvf

Tjek vores referencer.


log med Kommunalt Entreprenør

Forum. ”De to foreninger har en

række fælles interesser og vi tror

en dialog og koordinering kan give

gode ideer og måske munde ud i

nogle projekter mellem de to fore-

ninger,” fortæller Jane Olesen. Beg-

ge foreninger er associerede til

KTC.

-mna


KTC-nyt

Nye medlemmer i perioden8. maj - 31. maj 2007Bygge og Per Bro Kardel, Guldborgsund KommunePlanchef

El på renseanlæg .......................................................................................................27. aug.Grundkursus for åmænd.......................................................................................3.-4. sep.Spildevandsslam - administration og kvalitetsforbedring ..............................5. sep.Grundkursus i spildevandsrensning (Intro 3.-4. sep.) ..................................5.-7. sep.Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................10.-11. sep.Ekspropriation i praksis.............................................................................................11. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer ............................................................13.-14. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................17. sep.Grundkursus i grødeskæring ..........................................................................17.-18. sep.Nøgletal på renseanlæg...........................................................................................19. sep.EU's udbudsregler...............................................................................................20.-21. sep.Byggetilladelser på forurenede grunde.......................................................20.-21. sep.Serviceeftersynet i praksis ...............................................................................20.-21. sep.Slamhydrolyse .....................................................................................................24.-25. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................26.-27. sep.Miljøgodkendelser i industrien ......................................................................27.-28. sep.Ekspropriation til byudvikling ..................................................................................1. okt.Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...................................1.-2. okt.Håndtering af regnafstrømning.........................................................................4.-5. okt.Arbejdsmiljøledelse i driftsorganisationer ......................................................4.-5. okt.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

OBS! Tilmeldingsfristen er i sommerferien for de første kurser!

HøringssagerVejledning om skimmelsvamp

Olietankbekendtgørelsen, Økonomisk og faglig høring.

I løbet af de næste 10 år vil

næsten halvdelen af lederne i

kommuner og regioner gå på

pension, viser ny undersøgelse.

Den massive afgang kan føre til

utilfredse medarbejdere og rin-

gere service på skoler, daginsti-

tutioner og hospitaler. Samstem-

mende peger eksperter på, at

de offentlige chefer skal have

højere løn, hvis der i fremtiden

skal skaffes nok af dem.

Ikke færre end 24.000

offentlige ledere forventes at gå

på pension i løbet af de næste

10 år. Dermed forsvinder

næsten halvdelen – 46 procent

– af den samlede lederbestand i

landets kommuner.

Kilde: Ugebrevet A 4

Det offentlige står over for enåreladning af ledere

Nyt fra COK Teknik og miljø - Udvalgsformand og forvaltningschef. Det professionelle makkerparfor formanden for teknisk udvalg og tekniskdirektør/chef som par.Kursusperiode: 22.-24.08.2007

Funktionsbaserede brandkravMålgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejdermed byggesagsbehandling.Kursusperiode: 22.-24.08.2007

Grunduddannelse i ledelseFor ledere under forvaltningschefniveau i kommunersog regioners administration samt decentrale ledereKursusperiode: 28.-31.08.2007 (modul 1) og 23.-26.10.2007 (modul 2)

Projektledelsefor administrative medarbejdere og andre der skal til –eller netop er begyndt at arbejde med projekterKursusperiode: 12.-14.11.2007

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Når man opretter en personlig brugerprofil på KTC Portalen, får man automatisk adgang til alle KTCs hjemmesider. Dette betyder at man nemt kan bruge KTC Portalens mange specialiserede funktioner på hver af de 3 sektioner. Man kan skrive en artikel til Teknik & Miljø samtidigt med at man holder sig orienteret om den faglige viden på KTC Viden og tilmelder sig den seneste konference på foreningens hjemmeside. Mens man læser de seneste nyheder fra KTC Nyhedstjenesten, kan man følge udviklingen i sine ERFA grupper og tilmelde sig det nyeste digitale netværk. Alt dette - og meget mere - med ét eneste logon.

KATEGORISERING ER OMDREJNINGSPUNKTET

Hjørnestenen i KTC Portalens funktioner, er en

omfattende kategorisering af ALT indhold lige fra

nyheder til artikler og filer. Hver gang en bruger

eller en redaktør opretter nyt indhold, bliver det

tildelt en eller flere kategorier (faglige emner).

Disse faglige emner er herefter baggrund for hvor

indholdet vises og hvilke relaterede informationer

der vises, når andre brugere navigerer på KTC

Portalen. Denne omfattende kategorisering af

indhold, gør det muligt at øge sammenhængen

mellem KTC Portalens forskellige sektioner og gør,

at systemet kan matche brugere, viden og kom-

petencer på en helt ny måde. For en bruger der

tilmelder sig kompetencenettet eller sætter ting i

abonnement, betyder det at han/ hun hele tiden

bliver præsenteret relateret viden, nyheder og an-

det fagligt stof.

EEN BRUGERPROFIL – YDELSER

Man kan naturligvis sagtens få udbytte af at surfe

helt almindeligt på KTC Portalen, men for at få ad-

gang til de avancerede tjenester på KTC Portalen,

skal man oprette en personlig brugerprofil. Den

personlige brugerprofil indeholder en serie stam-

data om ansættelsessted, email, telefonnummer

og lignende. Udover at indtaste disse stamdata,

foretager man en serie afkrydsninger i en række

kategorier som er relevante for ens stilling, eller

for faglige områder som man ønsker at holde sig

orienteret om. Således afgør man selv hvilke fag-

lige emner man vil følge med i. Det er også muligt

selv at bestemme hvilket indhold der præsenteres

på ens ”egen” forside, samt hvor ofte man ønsker

at få udsendt besked om nyheder og spørgsmål

fra Kompetencenettet.

ABONNEMENTER OG RETTIGHEDER

Rettigheden til at benytte forskellige serviceydel-

ser på KTC Portalen hænger tæt sammen med

ens tilknytning til den kommunaltekniske sektor.

Således vil alle ansatte i plan-, teknik- og miljø-

afdelinger i kommuner som er medlem af KTC,

have adgang til alle udbudte tjenester på KTC Vi-

den Center. KTC medlemmer har adgang til sær-

lige lukkede sider, projektrum og høringsmoduler.

ERFA - grupper og andre sammenslutninger kan

oprette projektrum og subdomæner til deres in-

terne kommunikation og vidensdeling.

Kommunen tegner og vedligeholder abonnement

til KTC Viden Center som baseres på medlems-

skabet i KTC.

Når en ny brugerprofil oprettes, foretages der en

evaluering af den nye brugers stamoplysninger

i KTC Sekretariatet og abonnementsforholdene

ajourføres.

MARKEDSFØRING OG VÆKST

Kommunernes egen indsats er forudsætningen

for, at tilgangen af dokumenter, filer og eksem-

pelmateriale til KTC Viden er konstant. Derfor er

der i kommunerne udnævnt en Lokal Webma-

ster, der i samarbejde med de lokale KTC med-

lemmer, sikrer at alle medarbejdere er tilmeldt

netværket og har oprettet en personlig bruger- og

kompetenceprofil.

KTC Sekretariatet arrangerer præsentationer og

undervisning i kommunerne og gennem perio-

disk udsendelse af nyhedsbreve informeres om

nye produkter og ydelser på KTC Portalen.

Opret din brugerprofil på www.ktc.dk

Bruger på KTC Portalen

KTC PRODUKTARK | MAJ 07 | BRUGER PÅ KTC PORTALEN |

YDERLIGERE INFORMATION:

BESØG WWW.KTC.DK ELLER KONTAKT

VIDENSFORMIDLINGSKONSULENT

JESPER HEDEGAARD PÅ 8921 2116 /

[email protected]

ABONNEMENT OG PRISER:

KONTAKT KTC SEKRETARIATET PÅ

8921 2113 / [email protected]

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARTechnical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.



Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS og ESRi. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-



tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikati-on,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.



SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

Masteruddannelse iGeoinformatik

(MTM)Masteruddannelsen i Geoinformatik er en toårig vi de regående deltidsuddan-nelse. Uddannelsen giver indsigt i og viden om såvel teoretiske som prak-tiske aspekter i forbindelse med brug-en af it inden for områder, hvor der anvendes Geografi sk Information. Den er især rettet mod de professionelle brugere af GIS og geodata, der har be-hov for faglig opkvalifi cering og nye akademiske udfordringer.

Masteruddannelsen er normeret til ét årsværk og er tilrettelagt som et del-tidsstudium over to år. Bestået eksa-men efter hele masterforløbet giver ret til titlen: “Master of Technology Management” (Geoinformatik).

Der er også mulighed for, at man kan følge udvalg te kurser fra uddannelsen som enkeltfag.

Alle kurserne har fået nyt indhold og er tilpasset de krav der i dag stilles til efter- og videreuddannelse indenfor fagområdet.

Læs mere på:

mtm.aau.dk

ANSØGNINGSFRIST:1. AUGUST 2007

teknik & miljø juni/juli 2007

Documents