teenageflugt skal bremses - nu

2

Click here to load reader

Upload: danmarks-idraets-forbund

Post on 09-Mar-2016

216 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Idrætsliv nr. 5 2013

TRANSCRIPT

Page 1: Teenageflugt skal bremses - NU

3736 IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

FORBUNDSTJEK

Langt de fleste idrætsgrene herhjemme har svært ved at holde på teenagerne. I Dansk Atletik Forbund lyder alarmklokkerne ekstra højt, og derfor vil forbundet nu vende medlemsflugten en gang for alle.

TEENAGEFLUGT SKAL BREMSES

e unge gider ikke springe højt,

løbe stærkt og kaste langt. I hvert

fald oplever de danske atletik-

klubber, at de 14-17 årige i stor

stil melder sig ud af klubberne. Faktisk er

udmeldelserne i den aldersgruppe så mange,

at der ud af fire atletikudøvende 13-årige i

dag kun vil være én af dem, der dyrker atle-

tik om fire år.

”Det skal vi gøre noget ved,” siger Jakob

Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund.

Derfor har atletikforbundet – med 2,5

millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden –

søsat projektet ’Kvalitet skaber fastholdelse’,

der skal vende udviklingen, så de unge fort-

sætter i atletikklubberne i teenageårene.

Projektet består i første omgang af en

undersøgelse, der vil være færdig i marts

2014, som skal analysere årsagerne til det

store frafald blandt ungdomsmedlemmerne.

På baggrund af den undersøgelse vil der

så blive iværksat tiltag, der skal forsøge at

reducere medlemsflugten blandt de unge

– blandt andet ved at tilpasse trænings- og

konkurrencestrukturen, så de passer til de

unges ønsker og behov, ligesom målet er at

udvikle en ny træneruddannelse.

”I virkeligheden er det meste i spil, og

før undersøgelsen er færdig, er det

svært at sige, hvad der kon-

kret vil komme til at ske,”

siger Jakob Larsen.– NU

L ARS MØLLER MORTEN SCHROEDERRekrutteringen fungerer, fastholdelsen halterÉn ting står dog klart: Der skal ske noget. For

med et faldende fødselstal i de kommende

10-15 år står Dansk Atletik Forbund over for

at få væsentligt færre ungdomsmedlemmer,

medmindre der bliver gjort en særlig indsats.

”Antallet af børnemedlemmer i Dansk

Atletik Forbund er meget afhængige af fød-

selstallene i Danmark. I de år, hvor der er født

mange børn, har vi haft mange børnemed-

lemmer - og omvendt. Så hvis vi i en fremtid

med færre fødte børn fortsat vil have et vist

liv på de danske atletikstadions, så er vi nødt

til at blive bedre til at tage dem, der er,” siger

Jakob Larsen.

Det skal ’Fastholdelse skaber kvalitet’

hjælpe med, og som tidligere nævnt er

projektets fokus på fastholdelse - og ikke

rekruttering - af medlemmer, og det er der

en grund til.

”Vi oplever ikke, at vi har svært ved at få

børn til at komme til atletik, og vores frafald

blandt de 8-13 årige er ikke ret stort. Men når

de så bliver 14 år, begynder det at gå stærkt,

og derfor har vi i forbundet valgt at sige, at i

forhold til at få flere medlemmer, der er det

væsentligste for os at kigge på

fastholdelse og ikke

rekrutte-

Page 2: Teenageflugt skal bremses - NU

3938 IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

ring, for den fungerer udmærket. Det svære

er at få dem til at fortsætte med at sætte

deres fødder i klubberne, når de bliver teen-

agere,” siger Jakob Larsen.

Fokus på gruppen fremfor individetDen problematik kan formand i Skive Atle-

tik- og Motionsklub, Thor Knudsen, nikke

genkendende til.

”De 14-17 årige er nogle svære årgange

at have med at gøre – især når de kommer i

gymnasiet, for så får de også andre interes-

ser og prioriteter, og så er det en udfordring

at holde dem i atletikken,” siger han.

Derfor er de i Skive Atletik- og Motions-

klub også meget opmærksomme på netop

denne aldersgruppe.

”Vi snakker meget med dem og gør det

klart, at de selv må bestemme, hvad de vil

med deres atletik. Hvis de kun kan se tid til

en enkelt træning om ugen, er det fint med

os. Og så gør vi meget ud af, at vores klub

skal være et sjovt og rart sted at være,” siger

Thor Knudsen, der fortæller, at man også

holder øje med, at

de dygtigste atleter

ikke bliver for domi-

nerende og får al

opmærksomheden.

Og ifølge Jakob

Larsen er det den

rette tilgang at have,

hvis atletikklub-

berne vil fastholde

nogle af de mange

ungdomsmedlem-

mer, der ellers falder

fra.

”Atletik er en

individuel sport, og

det gør, at der meget

nemt bliver fokuse-

VIDSTE DU, AT…• Dansk Atletik Forbund blev stiftet i

1907.

• Der er 237 atletikklubber i Danmark under Dansk Atletik Forbund.

• I 2012 havde Dansk Atletik Forbund 39.708 medlemmer.

’KVALITET SKABER FAST-HOLDELSE’-PROJEKTET• Projektperioden er 30 måneder.

• Skal analysere årsager bag frafald.

• Uddannelse af 100 trænere.

• Introduktion af nye aktiviteter for minimum 1.500 foreningsmedlemmer.

• Forbedre fastholdelse med 20 % over en femårig periode.

• Samlet budget er lidt over 3 millioner kro-ner.

• Nordea-fonden støtter med knap 2,5 millio-ner kroner.

• Den af projektet høstede viden vil blive delt med andre idrætsgrene og de øvrige atle-tikforbund i Europa.

ret på individet og dem, der umiddelbart er

bedre end de andre,” siger Jakob Larsen og

fortsætter:

”Derfor tror jeg, at vi skal have mere fokus

på det sociologiske og pædagogiske i atle-

tiktræningen, hvis vi har et ønske om at blive

flere. I stedet for hele tiden at have et øje på

resultater og præstationsoptimering, skal vi

i højere grad se på, hvordan vi kan gøre atle-

tikken til et sted, hvor man har det sjovt med

sporten og træningskammeraterne i det

omfang, du har tid.”

Flere medlemmer, flere Hari’erEt øget fokus på at have det sjovt og mindre

skelen til resultater, lyder ikke umiddelbart

som noget, der er befordrende for de bedste

atleter herhjemme, og det erkender Jakob

Larsen da også.

”Jeg tror, at mange af de tiltag, der vil blive

foretaget i det her projekt, vil gå imod en eli-

tetankegang,” siger han.

Alligevel er han ikke bekymret for, at den

danske atletikelite – i en tid, hvor det er småt

med opsigtsvækkende resultater på interna-

tionalt seniorniveau – vil blive endnu tyndere.

Tværtimod tror han, at ’Kvalitet skaber fast-

holdelse’-projektet kan være startskuddet

til en opblomstring på elitefronten, så vi i

fremtiden får endnu flere atleter som sprin-

terkometen Kristoffer Hari.

”Vi har analyser, der viser, at den faktor,

som betyder absolut mest for vores elite-

niveau, er mængden af børn og unge, som

dyrker atletik. Jo flere børn og unge, der går

til atletik, desto bedre resultater. Så vi forven-

ter selvfølgelig også et afkast på elitedelen,

men det er ikke derfor, vi gør det her. Faktisk

bliver eliten mindre og mindre relevant i det

her projekt. Det handler først og fremmest

om, at flere unge skal dyrke atletik,” slutter

Jakob Larsen.

”I stedet for hele tiden at have et øje på resultater, skal vi i højere grad se på, hvordan vi kan gøre atletikken til et sted, hvor man har det sjovt med sporten”Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund