team sla's forslag til udviklingsplan for køge kyst

ALMINDINGERNE I KGEKONKURRENCEN OM KGE KYST FASE 2

TEAM SLA

Information guideHow to set up a business in Greenland

4th editionMay 2010

1

ANNUAL REPORT 2009

,

,

,

,

Det Biovidenskabel ige Fakultetfor Fdevarer, Veterinrmedicin og Naturressourcer

Faculty of L ife Sc iences

0/0/0/700/73/100/80 0/0/0/700/73/100/80

Principopstning p publikationer

Principopstning til andre forml end publikationer

Lodret variant med navnetrk placeret under logostregen.

Vandret variant med logo til hjreVandret variant med logo til venstre

Placement of logo on publications

Use of logo for other purposes

Vertical version with logotype under the logo line

Horizontal version with logo to the leftHorizontal version with logo to the right

Logo: CMYK U/C Logo: CMYK U/C

Klima og byudvikling

Mariagerfjord Commitments

Bredygtige lsninger i samarbejde med den almene sektor

Nordiske Cykelbyer

Strategisk sundhedsarbejde - en tvrsektoriel opgave

AGENDANYTNYHEDSBREV OM SUNDHED OG BREDYGTIGHED I DANMARK - NR. 12 - JUNI 2009

TEAM SLA Kge Kyst s 3

INDHOLD

Introduktion

Fugleperspektiv

Udviklingsplan Konceptdiagrammer Illustrationer

VISIONSPUNKTERNE

1 Kulturogfritidsliv2 Detailhandelogvrigterhverv3 Trafik,infrastrukturogparkering4 Byudvikling,byomdannelseogbybygning5 Borger-oginteressentinddragelse6 Bredygtighed6.1 Milj6.2 Socialtogsundhedsmssigt6.3 konomi

7 Afrunding

8 Bilag

s4

s6

s8s9s13

s21

s22s24s28s36s38s40s40s46s50

s54

s56

s 4

Kgeer enhistoriskbymedenlangkbstadstraditionogudviklingsbaggrund i land-skabet.Densersdanud,nrdenfornyersig.

Defrstebostningerhavdeje for infrastrukturen. Manbosatte sig ved vandet, sdet var let at komme til ogfra omrdet.Man byggede ilafskovenoglagdehusenei terrnet, smanholdt sigtr for regn og undgik formeget vind. Man havde jefor landskabet. Frst med

menneskets ankomst kunnelandskabetsvrdiformuleresogsynliggres.Ibegyndelsenvardenfunktionel.Sidenblevden ogs stetisk. I dag ertillige naturen blevet en delaf byen. Naturen med sineprocesser og sin evne til atskabebalance.

Ibegyndelsenvarlandskabet,skommenneskene,indbyg-gerne,skombyggeriet.Detinteressanteer,atfokusikkevarpbyggeriet.Fokusvarpbyen, p fllesrummet, p

almindingen, p menneske-nes sociale samliv. Her byg-gedeman,levede,elskedeogdde.Enkulturblevgrundlagtog udviklet. Grundlaget forKges branding-statement,formuleret af Borgmesterenselv,liggerifundamentetforbyudvikling:Kgeerdetheleliv.

Idagharvividenogerfaringtil at udvikle en helt ny by,hvor social integration, b-redygtighed, biodiversitet,sundhed,konomi,oplevelser

ogatmosfreafnaturogvejrerparametrenefordesignogstruktur,derskaberennyba-lance og livsstil. Disse para-metreharikombinationmeddefysiskeforudstningerogdebindinger,somKgeKystharopstilletideresprogram,skabt rammerne for voressamledeplan.Medudgangs-punktidissegrundforudst-ninger har vi udviklet voresforslagtilKgeKyst.

Livets By


0.INTRODUKTION

Teamets koncept fra FASE 1N

Konkurrenceomrde

Nyealmindinge

Nybosttelse

Bygninger,Kgeskarakteriska

Byrum,Kgeskarakteriska

STATIONSALMINDINGEN

Stationsalmindingens udtryk er en blanding af -landskab og den klassiske kbstads butikskultur. Bygningerne nedskaleres og gres attraktive i jenhjde. Det er, nr man gr gennem almindingens varierede rum, at en ny type handelsgade viser sig med dagligvarer og biodiversitet side om side. Almindingen er et shared space. Det giver ikke kun tilgngelighed for alle, men giver ogs alle en op-levelse af at vre del i et dynamisk milj prget af handel og omgivelsernes stofskifte.

FUGLEPERSPEKTIV


KULTURALMINDINGEN

[K] Collstrup Bakke

[J] Stations-alminding_Nord

[I] Stations-alminding_Midt

[I] Stations-alminding_Syd

STATIONS-ALMINDINGEN

fodgnger- og cyklistbr

o

fodgnger- og cyklistbro

fodgnger- og cyklisttunnel

krydsning i niveau(fodgngere og cyklister)


[A] Grindvig

[B] stofte

[C] Havneengen

[D] Strandkret

[E] Pinjehj

[F] Sandns

Kystlinje 2010

Kystlinje 2030

[G] Snder Bakke

STRANDENGSALMINDINGEN

NORD

50 m 100 m0 m

s 8

KULTURALMINDINGEN

[K] Collstrup Bakke

[J] Stations-alminding_Nord

[I] Stations-alminding_Midt

[I] Stations-alminding_Syd


fodgnger- og cyklistbr

o

fodgnger- og cyklistbro

fodgnger- og cyklisttunnel

krydsning i niveau(fodgngere og cyklister)


[A] Grindvig

[B] stofte

[C] Havneengen

[D] Strandkret

[E] Pinjehj

[F] Sandns

Kystlinje 2010

Kystlinje 2030

[G] Snder Bakke

STRANDENGSALMINDINGEN

NORD

50 m 100 m0 m

UDVIKLINGSPLAN1:4.000


UDVIKLINGSPLAN

Hankoerdetjapanskenavnforetstempel.Etpersonligtstempel.Ensegensignatur.Detharbdejuridiskgyldighedogudtrykkerejerensidentitet.Isammenhngmeddenyebydeleogbykvar-tereriKgekanmansige,atdeersomensamlingafhanko er.Enkompositionafbyg-ningeroguderum,ietuniktaftrykoghvermeddereskarakter,identitetogintegrationiKgeby.

HANKO - BEBYGGELSESSTEMPLER

UNIKKEBYGNINGS-STRUKTURER derskaberinteres-

santeoglgivenderumforophold

MENNESKELIGSKALA variationeriskala

skifterfrastempeltilstempel

denmenneskeligekropogskalaerud-gangspunkt

FORSKELLIGHED giverflereoplevelser boligformermlrettet

menneskermedforskelligebehovogdrmme

ALMINDINGER

Den styrende struktur, der binder bykvarterne sammen erAlmindingerne.Etaflangtbyrum,der varierer i breddeog ind-holdafhngigaf,hvilkeherlighedsvrdier,dererpfrde.Somfx det lange strk fra strandengen, der trkkes ind gennembydelenKgeKyst tilStationen,hvordenmderkulturen,derersamletomkringKulturalmindingen.Detrenyebydelegivervinavnene Stationsalmindingen, Colstrupalmindingen og SndreHavn. I bydelenSndreHavn ligger strandengsalmindingen ogkulturalmindingen.

LYSEFLADER-HJALBEDO delyseoverflader

skaberbedremikroklima

TRER,LYSOGASFALT felementerskaber

stemning skiftmellem

forskelligematerialergrhvertbyrumsiteget

BIOTOPER intensfloraskaber

intensfaunaoghjbiodiversitet

landskabpnaturensprmisser

lavtplejeniveau

HERLIGHEDSVRDI, BIODIVERSITET & BYLIV

Denbystruktur,somviforeslr,er ikkedefineretaf infrastruk-turen eller logisk effektivitet. Men baseret p et system afforskelligetyperoplevelser,forskelligebyrumsomalmindinger,lokaleoggrnnebyrum,ogpsharedspacespraksis iderum,hvorallefrdessamtbiodiversitet,sundhed,floraogfauna.Idenyebydeleerlogiskogrationelstyringerstattetafatmosfreogsanselighed.

REGNVANDETBRUGESREKREATIVT opsamletog

opstuvetregnvandomdannestilheltsrligebyrum

NYTOGGAMMELTSUPPLERERHINANDEN forskelligerumligheder forskelligemuligheder fremtidbyggerogs

pfortid

NATUR givermange

oplevelser rumtilbevgelse kling/skygge/

mikroklima

Det nye Kges tre elementer

s 10

*

*

**

*

*

*

*

*

*

Eksisterende kultur og fritidFremtidig kultur og fritid Midlertidige kulturevents

Lystbdehavn

Nyt Kulturhus

Kge roklub

Havnebad

Dykning i siloenKulturivrksttere Orkanens je

Kge kano og kajak klub

Vinterbadeklubben Valkyrien

BiografTeaterbygningen

Kge museum

Bibliotek

Kge kirke

Ks museum for kunst I det oentlige rum

Aktiv platform for kommunikation, information, positiv involvering og nrvrende, givende markedsfring

Mobil enhed bent kontor til brugere og ansatte, cafe og vrkstedsfaciliteter

Folkestemningen afgr hver sson hvilken ny farve kulturalmindingen skal have

Koncert

kontor- og bylivslaboratorium

Marked

FestivalFilm

Orienteringslb

Kunst i byens rum

Ildhave

Projekt: Plej strandengen

Kgeseksisterendekulturellekraftcentrefrkusinerog ftre p havnen, s der skabes en blanding afkulturelle tilbud med fokus p involverende kultur:Vrksteder,hands-on,projekterosv.Ildsjle,borgereogforeningerfrnyemulighederforatprgebyeniomrderogrumtilrettelagtfordetselvorganiserede,initiativogengagement.

KULTUR OG FRITID

Erhverv Bolig Kultur Oentlig og privat serviceDetail

STATIONSALMINDINGENErhverv 39%Bolig 26,5%Detail 25%Kultur 1%Oentlig og privat service 8,5%

COLLSTRUPGRUNDENErhverv 95%

Detail 2,5%Kultur 1,5%Oentlig og privat service 1%

SNDRE HAVNErhverv 14%Bolig 69%Detail 1%Kultur 6%Oentlig og privat service 10%

Omrdetsfunktionerblandesmedetoverordnetfo-kuspdetailogerhvervvedstationsomrdet,erhvervp Collstrupgrunden og bolig, kultur og erhverv pSndreHavn.Indenforderammerersammenstnin-genblandetindenforhverbygning.

FUNKTIONER

Indkrsel Parkering i klder Parkering i konstruktion Parkering p terrn

Hovedvej Adgangsvej (+ rinde-, rednings- og varekrsel)Lokalvej

Sharedspaceprgerheleprojektomrdet,hvorgade-rummetbrydesopogbenyttesmeresomopholdrumendtransitrum.Dererfokuspdebldetrafikanter,hj trafiksikkerhed, naturligt hastighedsdmpendeelementer,optimeretvareogaffaldshndtering,han-dicap-,brand-,ogambulancekrsel.

INFRASTRUKTUR

Omrdets udvikling er afhngig af godt cashflowsvelsompositivbrandvrdi.Dethandleromatgreomrdetattraktivtforinvestorererogborgere,sderskabesvrdiogtilhrselsfolholdtilomrdetfrastart.

*

*

**

*

*

*

*

*

*

Midlertidige kulturevents Srlig herlighedsvrdi (udsigt, nrmilj etc.)

Midlertidige events: Gode oplevelser tidligt i udviklingsfasen skaber gode minder og hjner generelt omrdets vrdi. Skabes allerede tidligt et positivt brand for omr-det vil det ge byggeretsprisen. Svel som der skal tnkes i et positivt cashflow skal der derfor ogs tnkes i et positivt brandflow.

Herligshedsvrdi/attraktorer: Ved at tilfre omrdet end rkke nye at-traktorer udover vand ssom kultur, byliv, smukke byrum mv. skabes en get vrdi i omrdet. Desuden bidrager dette til, at forskellige segmenter bliver tiltruk-ket af omrdet, hvormed mang-foldigheden sikres.

KONOMISK BREDYGTIGHED & HERLIGHEDSVRDI

FASE 12012-2016

FASE 22016-2020

FASE 32015-2022

FASE 32020-2025

FASE 42018-2028

FASE 52022-2030

KgeKystudvikles etapevis i forhold til afviklingafaktiviteter,hndteringafforurening,investorengage-mentosv.Fokusiudviklingeneratfheleomrdetispilideforskelligestadierafudviklingen.

Afvandingenafregnvandforegrviarendertilnedsiv-ning,forsnkningogfordamningsamttilhavet.Vedekstremregnledesvandettileksisterendekloak.

ETAPEVIS UDVIKLING HNDTERING AF REGNVAND

Oplandet Vadier Pile angiver hvor vadien skal have overlb til eksisterende kloak

Kote

2 2

1

1

T=1

T=1

3

4

T=1

bne vegetationsdkkede render

2,2

2,32,4

2,6

2,8

2,82,8

2,82,8

2,22,1

2,2

2,4

2,6

2,1

Nye hjderyg

Overskydende vand Udsivnings-regnbed for hovedvadien

2,0


DIAGRAMMER

Almindinger Forskellige udviklingsomrder Lokale byrum

Byen udvikles omkring almindingerne, der harforskellig karakter afhngig af funktioner og deherlighedsvrdier, der omgiver den. Almindingerneerdeprimrebyrum,somsuppleresaflokalebyrumog rum med mere privat karakter mellem husene.Udviklingsomrderne ligger med deres forskelligekarakterersomettppeindtilalmindingerne.

BYUDVIKLING

Placering og udformning af forbindelser til havnen skabes i tt diglog med borgerne

Der skabes rum til selvorganiseret idrt

Byrummene optimeres med oplevelser og natur s borgere og besgende bruger rummene aktivt og kommer igen

Borgere og interessenter fler ejerskab, de er med hele vejen

Arbejdende vrksted 3STATIONEN: Symboliserer overgangen fra gammelt til nyt. Fokus p detailhandel

Arbejdende vrksted 2SNDRE HAVN: Afslutter i det nye Kge Kyst. Fokus p boliger og livsformerArbejdende vrksted 1

TORVET: Symboliserer at planlgningen af Kge Kyst tager udgangspunkt i det eksisterende Kge. Fokus p kgekulturen

Rammerne skabes s borg-erne selv kan vre med til at udvikle byrum og aktiviteter og stte et prg!

Via dialog med endnu ikke tilflyttede beboere, handelsdrivende og virksomhedsejere opns indblik i, hvad det er det centrale for, at disse i fremtiden kunne vre interesserede i at leve og arbejde i Kge Kyst.

Borgere og interessenter er med i udviklingen afbyenogstterderesprgidengraddetermuligt.Derermangeniveauerogskalatirnmankandeltagei udviklingen p. Det vigtige er ejerskabsflelsen oginteressen.

BORGERE OG INTERESSENTER

HNDTERING AF REGNVAND

Bredygtighedsvrktjetbrugestilatimdekommeog vurdere de forskellige behov og forhold indenforkonomi,milj og ressourcer samt sociale og sund-hedsmssigeaspekter.

DetnyeKgebyggervidereppotentialetidenbredtsammensatte eksisterende by. Det muliggres vha.funktionsblandingen i bebyggelsen, forskellige kul-turelleogsocialetiltag,derstyrkerforanderligheden,denkonomiskedifferentieringosv.

BREDYGTIGHEDSVRKTJET BREDYGTIGHED

konomi Milj og ressourcer Social og sundhed

0

1

2

3

4

Pris, elforsyning

Pris, varmeforsyning

Anlgsom

kostninger, veje

Anlgsom

kostninger, cykelstier

Anlgsomkostninger, lbe/gangstier,

fortove

Anlgsom

kostninger, o

entlig

transp

ort

Anlg

somkos

tninger

, parke

ring

Anlgs

omkostn

inger, reg

nvand

Anlgsom

kostninger, a

ald

Forureningshndtering

Anlgsomkostninger, fysiske rammerCO2 belastning elforsyningCO2 belastning fra varmeproduktion

Energiramme for nye bygninger

Andel af regnvand, der ledes til kloak

Sorteringsmuligheder i bydelen

Byggeriets opfrelse og drift

Energiforbrug i boliger

Energ

iforbrug for erhverv

Vandforbrug

A

aldsm

ngden i bydelen

Lokale klimaforhold

Klimatilpasning

Skala, samspil og arkitektur

Divers

itetFlek

sibilitetGr

nne og bl

elementer

i bybilledet

Byrum og grnne are

aler

Selvorganiseret fysisk aktivitet

Arealudlg til sportsfaciliteter

Rekreative omrder i gog cykelafstand

Biodiversitet

Naturoplevelser

Havedyrkning

Variation i boligstrrelse

Variation i beboersegmenter

Variation i brugersegmenter

Overskud I Hverdagen Det Gr Guld Nybygger Kulturnaut Ervherv Plads I Reden

Par I Rkkehus Lejeland Formue Og Formen Kosmopolit P Karrierestigen Cityhybrid

Multikulturel Byens Puls Forstadssingle Kdedans Aktive Seniorer Frste Stop

s 12

* *

**

**

*

**

*

Principper for at skabe liv i byenSTRUKTUR FOR BYRUM PROGRAMMERING AF TILSTDENDE BYGNINGER

* *

**

**

*

**

*

* *

**

**

*

**

*

I de halvoffentlige rum udenfor almindingernebevgerman sig pmindre stier og i de grnneomrder.

Indgange placeres i forbindelse med almindingerogpassager,sderskabesmaksimalmulighedformderogliv.

Den styrende struktur, der binder bykvarternesammen erAlmindingerne. Et aflangt byrum, dervarierer i bredde og indhold afhngig af, hvilkeherlighedsvrdier,dererpfrde.

trer

TYPE 01 _ OPHOLDSRUM

3 TYPER UDERUM

TYPE 02 _ TRANSITRUM

INDSATSOMRDER _ BREDYGTIGE BYRUM(vand, trer, mini-biotoper, overader og trak)

TYPE 03 _ ADGANGSVEJ

vand

mini-biotoper

sol og vind

trak

overader

FODGNGEREOPHOLD

CYKLISTERBILISTER

LAV HJMELLEM

FODGNGEREOPHOLD

CYKLISTERBILISTER

LAV HJMELLEM

FODGNGEREOPHOLD

LAV HJMELLEM

CYKLISTERBILISTER

Guidelines for udformning af byrumIudformingenafbyrummenefokuseresp:

HERLIGHEDSVRDIBIODIVERSITETSOLOGLFORHOLDTREROVERFLADERTRAFIKSTJ

BIODIVERSITET biotoper flereinsekterogdyr/bedre

klima foranderlighed/oplevelses-

vrdi

HERLIGHEDSVRDI Regnvandsopsamlingsom

vandkunst kigogpanoramatilKge/Bugt fokuspatskabeoplevelser

BYGMARK MIDT P HAVNEN

Lokale firmaer som BryggerietBraunstein og Kge Korn sponsore-rer en kunstner udpeget af StatensKunstfond til at lave en installation.En ny tolkning af hvad en bygmark eropstrpenafdetommegrunde.Denertillegogoplevelseogmskeskabesenheltnyl.

Midlertidige byrumSamarbejderpkrydsogtvrsafinteresser,organisationer,fonde,virksomhederogfrivilligeskabernyeoginitiativrigesamar-bejderiKge.Produkterneerbyrum,midlertidigeprojekter,kunst,nyeprodukter,oplevelser,andremderatgretingenep.Enproces,dergenererermereendderinvesteres.Herunderereksemplerpinspirerendesamarbejder,somkunnefordremidlertidigebyrumogskveevents.

FARVET LBER LGGES UD

Kulturalmindingen er et farverigt by-rummedvejstribebelgning.Detspon-soreres af den lokale farveproducentog transportcenteret. Byrummet er etoplagtstedatmdestilkoncerter,derbdekanoplevestillandsogtilvands.

INSTALLATION OG EVENT MED ILD OG AFFALDSTR

Affaldsprodukter som trstykkerog savsmuld fra gulvproduktionenomdannesaf frivilligeog kunstnere tilbyggelegeplads-eventforkunstneriskesjle. P et andet tidspunkt skaberen kunstner en ildhave med storelevende skulpturer. Duften af tr erkarakteristisk.

STRANDENG I BYEN

Foreningeroglokaleklubberbidragertilbyensmangfoldighed og skaber et in-sektparadismedforskelligevildeplan-ter.Detgivermereinteressantebyrumogmskeenheltnystrandengshonning.

ILLUSTRATIONER


KVARTER F - SANDNS

Yderst i bydelen, med vand p tre sider, ligger et komplekst etage- og terrassebyg-geri. Hver bolig har et privat uderum p strrelse med boligen selv. Det giver mu-lighed for at bo bde ude og inde, og ude hele sommer halvret. En slags stablede enfamilieboliger, forskudt og drejet i forhold til vind, lys og udsigt, s hver bolig fr s mange kvaliteter og adgang til vand som mulig. Her er flles udeopholdsrum og vidt udsyn over Kge bugt og egne haver med plads til beplantning og udekkken. Omrdets boliger kan sammenlignes med store fritidsboliger i urbane bekvem-meligheder som at have bilen tt ved boligen og sm midlertidige cafeer og andre kulturelle attraktioner.

Principper for at skabe liv i byenPROGRAMMERING AF TILSTDENDE BYGNINGER FYSISK UDFORMNING

* *

**

**

*

**

*

* *

**

**

*

**

*

Bygninger er s vidtmuligt organiseret s udad-vendte funktioner etableres i stueetagerne (fxkantine,caf,butik,fitness,cykelsmed,frisrellertake-away).

Attraktivudformningafbyrumvedbevidstbrugafoverflader,trafik,trer,minibiotoperogvand.

TRER mangfoldighed/oplevelses-

vrdi kling/skygge/mikroklima CO2absorbering

OVERFLADER lyseoverflader permeablebelgninger grus,beton,asfaltogtr

TRAFIK sharedspaces varierederum bedreforbindelserforblde

trafikanter

SOLOGLFORHOLD Opholdisolen Lvha.beplantning Lpgarumforlb

STJ boligerpladseresilyaferhverv zonermedforskelligaccept

afdB udbygningstaktihtmindst

muligstj

s 14

Kge Station

detailhandel

detailhandel

detailhandeldetailhandel

detailhandel

detailhandel

detailhandel

detail-handel

detail-handel

detailhandel

detailhandel

detailhandel

detailhandel

ekst. byggeri

ekst. byggeri

detailhandel

Kge Rdhus

erhverv

erhverv

erhverv

detailhandel

detailhandelog service

detailhandelog erhverv

detailhandelog erhverv




service

detailhandelog boliger

taxi

af- og

pstning

kae

Jernbanegade

Slip

Slip

Bjergstien

BjerggadeStationsalmindingen

nedgang til tunnel

STATIONSALMINDINGEN

STATIONSPLADSEN

PLANUDSNIT

STATIONSALMINDINGENMIDT 1:500


blplads

legeplads

service

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

bolig

bolig

STATIONSALMINDINGEN

Toldbo

dvej

Fndediget

gangbro

gangbro

Vestre Havnevej

PLANUDSNIT

STATIONSALMINDINGEN SYD 1:500

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

eksisterende silo

eksisterende silo

blplads

byggelegeplads

legeomrde

eksisterende siloeksisterende silo

eksisterende trer

anvendes til LAR

anvendes til LAR

eksisterende silo

Strandensalmindingen

ankomstvej

ankomstvej

ankomstvej

ankomstvej

Kulturalmindingen

GRINDVIG

GRINDVIG

STOFTE

HAVNEENGEN

PINJEHJ

Strandensalmindingen

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

boligbolig

bolig

boligbolig

bolig

bolig

bolig

eksisterende erhverv

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

bolig

boligbolig

oentlig/privat

oentlig/privat

oentlig/privat

oentlig/privat

Fyrretrer

Fyrretrer

Fyrretrer

oentlig/privat

oentlig/privat

oentlig/privat

bolig

boligbolig

bolig

erhververhverv

siddembler

siddembler

lysmaster

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

erhverv

erhvervkultur

dykkerklub

ellesump - biotoper

havtorn i grs

vanddyser

ursump

SNDRE HAVN1:500

s 16

PLANUDSNIT


STATIONSALMINDINGEN SYD

Naturens nrvr i de nye bydele er ikke bare masser af grnt. Det er naturens processer, der synliggres som hndtering af vand efter regn, der gres til en attraktion som vand i byrummene, minibiotoper og nring til byens mange nye trer. Det er ogs naturens nrvr som del af en ny hverdag, der i boligkvarterne bliver en blanding af by- og landliv med korte afstande til handel, strand og tog.

KVARTER B - STOFTE

Den rumlige komposition af bygninger, byrum og frdsel har betydning for indbyggernes adfrd. Vi ved, at ca. 30 mennesker i en klyngebebyggelse er grnsen for, hvor mange man kan have et nabo-forhold til. Derfor foreslr vi klynger af bebyggelser, der er kittet sammen til en strre helhed. I hver klynge kan der bo 30-35 beboere. Omrdets karakter er en blanding af enkelt byggeri, kolonihaver og tt natur. Vi kender tilsvarende omrder i Europa som fx Ypenberg i Holland.

ILLUSTRATIONER

s 18

[A]GRINDVIGKvarteret har fet sit navn af prfikset grind,der betyder grus, og relationen til placeringen ihavnen,somienindrevig.HerafGrindvig.ITokyoliggerenrkkemindreboligkvarterer.Dissekvar-tererharproportionerbretafdenmenneskeligeskalaogrumligekvaliteter,somermegetefter-spurgte.Kvarterernebyggerpdentraditionellebymedhuse i2-4etagermedsmhaverogetaktivtfllesuderum,hvorigadenindgr.

[C]HAVNEENGENKvarteret ligger i Sndre Havns enge. Sledesbetegnelsen eng med prfikset havn: Havneengen.Rkkehuseerenaltidefterspurgtbolig-form.Attraktivpga.det lokaleogsocialenabo-skabogudenforstoreforpligtigelserihaven.Deter ogs en energibesparende byggeform, og vikendereksemplerpmangegodekvarterer.

[E]PINJEHJKvartereterkarakteriseretafopfyldtjordogstorplantning af pinjer, sledes Pinjehj. Omrdetligger centralt mellem Strandengsalmindingenog Kulturalmindingens afslutning ud til havne-promenaden. Bebyggelsen placeres som strrebygningskroppe iettttrplantning,etPinet.Bygningerneharikoniskkarakter.

[B]STOFTEKvarteret ligger som en slags toft/tofte,hvilket betyder et (indhegnet) jordstykkeudskiltaf landsbyfllesskabetogberegnettilbebyggelsemmfordenenkeltebeboer.Sledes stofte. Derfor foreslr vi klyngerafbebyggelser,dererkittetsammentilenstrrehelhed.Ihverklyngekanderbo30-35beboere.Omrdetskaraktererenblandingafenkeltbyggeri,kolonihaverogttnatur.

[D]STRANDKRETKvarterethar fetsitnavnStrandkret,dadetligger ved stranden og har flere ligheder med,hvordanetkrbiologiskersammensat.Sommerhusetskvalitetersomfristedmedetlivvedvand,engeogtrertrkkesiBykvarter[D]heltindmellemhuseneogforenesmedbyenskomfortitognytgreb.

[F]SANDNSYderstliggernsset,ogherfraerdervandogsand til alle sider. Sledes Sandns. Yderst ibydelen,medvandptresider,liggeretkom-plekst etage- og terrassebyggeri. Hver boligharetprivatuderumpstrrelsemedboligenselv.Detgivermulighedforatbobdeudeoginde,ogudehelesommerhalvret.


[G]SNDERBAKKEKvarteret ligger inderst i havnen p opfyldt jord. Enslags bakke med Strandengsalmindingen centralt belig-gende i Sndre Havn, sledes Sndre Bakke. OmkringStrandengsalmindingenoglangskulturalmindingenliggerstrrebygningermederhvervogkultur.Udfraenbredyg-tighedsmssigvurderingerdetmesthensigtsmssigtaterstatteA-husetmedennybygningfremforatrenovereog opgradere den til dagens aktuelle standarder for etkulturhus.

[I]STATIONSALMINDING_MIDTBygningerne nedskaleres og gres attraktive i jen-hjde.Deter,nrmangrgennemalmindingensvari-erede rum, at en ny type handelsgade viser sigmeddagligvarerogbiodiversitetsideomside.

[K]COLLSTRUPBAKKECollstrupalmindingensudtrykeretletskrendeterrnmed hjeste punkt centralt p almin-dingen. Kontorhusene holder som en beskyt-tendehndhverisrometindreogoffentligttilgngeligtgrdrum,deralleerforbundetmedhinandenvedpassagerogstier.

[H]STATIONSALMINDING_SYDStationsalmindingens udtryk er enblandingaf-landskabogdenklassiskekbstadsbutikskultur. Idensydligedelligger punktvise boliger p skrntenned til en. Boligerne er omkranset afoffentlig park med en som en nrt-liggendeherlighedsvrdi.

[J]STATIONSALMINDING_NORDAlmindingeneretsharedspace.Detgi-verikkekuntilgngelighedforalle,mengiverogsalleenoplevelseafatvredelietdynamiskmiljprgetafhandelogomgivelsernesstofskifte.


VISIONSPUNKTER

1 Kulturogfritidsliv2 Detailhandelogvrigterhverv3 Trafik,infrastrukturogparkering4 Byudvikling,byomdannelseogbybygning5 Borger-oginteressantinddragelse6 Bredygtighed6.1 Milj6.2 Socialtogsundhedsmssigt6.3 konomi

7 Afrunding

8 Bilag

s22s24s28s36s38s40s40s46s50

s54

s56

s 22

Kges kulturelle orkan1. KULTUR OG FRITIDSLIV

Determlstningen,atKgeKystskalemme af liv, kultur og ivrkstteri.Detkrverat:

Vejenfratanketilhandlingerkort At der er let forstelige regler og

rammer Atdeterfysisksynligt,atomrdet

er specielt med specielle mulighe-der-mulighedersomgiverstrkeognrvrendetilhrsforhold

Atbyrummeterinkluderendeover-forbdeborgereogerhverv,sdetopfattessomallesbyrum-etrumdererletattageejerskabtil,letatbenytteogletselvattageibrug

Atdefysiskerammereriordenoggearede til bdedet storsledeogdetnre

At positive historier fortlles,fortidenssuccessersynliggres,ogfremtidenafprvesogskabes

Foratndennemlstningharvivalgtat stte fokuspSndreHavnogpdensrligekulturalmindinglangsmedhavnelbet.DettestedskalvreKgeKysts kulturelle kraftcenter, hvorframuligheder, rammer og sttte til kul-turelle tiltag slynges ud i omrdet ogorganiskopbyggerdenkulturelleorkan,somKgeKystskalvrefremover.

1.1 KGE KYSTS KULTURELLE ORKAN

IKgeKystskulturelleorkanvilorkanensje vre det naturlige omdrejnings-punkt.Orkanensje er i dette tilfldeethurtigtetableretogbentkontor-ogbylivslaboratorium,derfysiskliggerpla-ceretikulturalmindingeniSndreHavn.Orkanens je er et bent kontor medfastebningstider,derhar til formlathjlpeborgere,erhvervogbrugeremedat f ssat projekter, f etableret sinvirksomhed eller f overblik over hvilkeoplevelser,derer iKgeKyst.Mankanhre om byggerierne og komme med

input og ideer til omrdets fremtid.Orkanens je bidrager dermed som envigtig brik i dialogen med borgerne.OrkanensjekanogsarbejdepatfskabtennyKgeKystlebensforening,hvorborgere, erhvervsliv, kulturaktrer,lokalesportsfolkogidetheletagetini-tiativtagere fra hele oplandet inviterestil at vre med. Her handler det om,hvordan foreningen i fllesskabkan fsatKgeogKgeKystpverdenskortet.Deter ikkeetbeslutningsorganmenetudvekslingsorgan,hvorgodeiderdisku-teres,oghvorspndendenyetiltagop-findes.Tiltagderkangiveheleomrdetogalleinteressentervsentligefordele.

Detskalvreklartfrastart,atdeterheriOrkanensje,mankanfsparring,knowhowoghjlptilatfsineideerellersitarrangementudvikletogrealiseret.Deterhermankanhenvendesig,hvismanvil lave et arrangement, leje et lokale,male et kunstvrk p en gavl, lne enplads til street-art, lave en dansefore-stilling, arrangere fllespisning i engade,laveenudendrstennisturnering,gymnastikopvisning eller vise enfilm. IOrkanensjekanmanfhjlptil,hvor-danmansgeromtilladelserogmidler.Orkanensjeskalvreetudprgetjasted,manskalfle,athereraltmuligt,hvorforeventuelleafslagaltidskalgivessammenmedetalternativtlsningsfor-slag, fx. Nej denplads er optaget denweekend,mendennehererledig.

Detervigtigt,atderafsttesressourcertilbdedefysiskerammerogtilbeman-ding.Orkanensjeskalbemandesmedkompetencerogknow-how,derdkkerbde loveog regler i forhold tilbrugaflokaler og byrum og viden og erfaringmedatlaveprojekterogarrangementeridetoffentligerum.AlleredenrmanserOrkanensjepafstandskaldetvresynligt,atdeterhermanskalhenvendesig,hvismanvillave,skabeelleroplevenogetiKgeKyst.Denskalvirkesomenintuitivmagnetfxkandenvremalethelt grnt med en stor pil, der peger

p dren med skriften: Skabertranghjlpesher.Optimaltbestrdefysiskerammer af et kontor til laboratorietsansatte, et bent kontor, som borgereog ivrksttere kan bruge i kortereperioder,ogencafe,derkanvremedtil at skabe det daglige leben. Der kanogs vre tr/male vrkstedsfacilite-ter,sommanbilligtkanlejeikortereoglngereperioder,hvismanharbehovforatbyggenogetscenografi,vedligeholdekajakklubbenskajakker eller skal forbe-redeenudstilling.

Orkanens je kan enten placeres i for-lngelse af Kulturhuset eller vre enmobil enhed, som eksempelvis skabesvia sammensatte containere. Fordelenved at vre mobil eller ved at haveeneksternmobilenhed-er,atkontor-og bylivslaboratoriet kan bevge sigderhen, hvor der er arrangementer, ogenddaogskanrykkeudafomrdetogopp torvetmidt i byeneller ud foranKgegymnasium.

Orkanensjeskalarbejdemlrettetpenten selv at skabe eller at tiltrkkealleredeeksisterendebegivenheder.Detkan vre sm begivenheder som lop-pemarkeder, hvormedinitiativtagere erfralokalmiljet.Ellerdetkanvrestrrerlige tilbagevendende begivenheder,der involvere flere forskellige kulturellemlgrupper. Et eksempel herp kunnevre en dansefestival, der kan rummemange forskellige typer for dans ogdyrkesamspilletmellemdansogandresportsgreneellerandrekulturelleretnin-gersommusikogvisueludsmykningafdet offentlige rum. Dans kan appelleretil mange forskellige aldersgrupper, dadetjobdekanvretango,hiphop,fol-kedans,hvorforheleDanmark inviteresmedendansefestival.

1.2 FASER OG MIDLERTIDIGHED

Imageundersgelser viser, at bygge-pladser og omrder under renoveringofte bliver opfattet negativt af lokal-

omrdet, hvorfor det er centralt, at viskalhavetransformeretbyggefasenpKgeKystfraatvreenirritationtilenattraktion.Godeoplevelsertidligtiud-viklingsfasenskaberpositiveminderoggiverdermedvrditilomrdet.Detvilplngeresigtbetyde,atderalleredetidligtskabesetstrktbrandforomr-det,hvormedderkanargumenteresfor,atKgeKystA/Skanslgebyggeret-ternetilpriseridenhjeende.Hermedskabesdergrobundfor,atderikkekunfokuseres p et positiv cashflowmenogs et positivt brandflow med envsentlig betydning for projektetskonomiskebredygtighed.

Oplevelserkanvremedtilatgiveenbydel eller et byggeri identitet og kanvremed til at bne et omrde fornye brugergrupper end dem, der hidtiler kommet i omrdet. Centralt er det,at byrummet fra start tydeligt kom-munikerer, at dette er et flles rum,dergiverpladstil,atmangeforskelligeaktrerindtagesiatprgebyrummet,sdetblivertildereseget.Foratsikreoffentlig adgang til de midlertidigeaktiviteter lgges fokus p en strkkommunikationtilbrugereogborgereidetoffentligerum.

Detervigtigt,atderstilleskravoggivesinspiration og netvrk til alle bygge-aktrer iomrdet,sdetsikres,atallebyggetomterogdeleafbyggepladserneblivertilgngeligeogaktivtkanbrugestiloplevelser,kunstogkultur.Fordiek-sempelvishegnkunstrdermidlertidigt,kan der eksperimenteres mere, hvilketderskalbnesopforiKgeKyst.Enddakanmidlertidighedogmidlertidigetiltagvremedtilatteste,hvadderreelterbehovforiomrdet,oghvordanforskel-lige kulturelle aktrer kan spille sam-men.Foratgredet letatftilladelsetil midlertidige tiltag er det vigtigt, atderfrastartbliverbrugtressourcerpatafdkkeogoptimalt forsimple loveogregler, der vedrrer brugen af omrdet(bdeudeogindeibygningerne).


Hvis vkstlaget og mindre aktrerskal tiltrkkes, er det ikke nok bareathavebillighusleje. For at skabederette rammerogsynliggreomrdetspotentialererdetvigtigt,atallebyg-ninger i omrdet bliver kortlagt, ogatderespotentialerbliver fremhvetog inogletilfldegdet.Hererdetendviderecentralt,atbyrumistorstilerfleksibleogletkanindrettestilfor-skelligbrug.Dadeterenmlstning,at byrummene skal kunne rummebde store og sm arrangementer,er det oplagt, at der fra start blivergjort de forndne tiltag, s de merelavpraktiske ting er sat i system ogigen er styret fra Orkanens je. Tingsom mobiltoiletter, oprydning, strmetc. kan vre tilstede i omrdet ogstillesgratisellerbilligttilrdighedforstoreogmindreaktrer,der vil brugeomrdet.

1.3 KULTURPULJEN

Ivoresforslaglggervioptil,atKgebliver etomrde,dergiverplads til deselvgroede aktiviteter. Bde inden forsundhed/motionogkulturskaldervrerigemulighederherfor.TilmuliggrelseafdennevisionbenytterviKulturpuljen,som vi foreslr administreret afOrkanensje(gerneisamarbejdemeden reprsentant fra Kge Kyst ellerKgeKommune).Kulturpuljenskaldel-vistbrugestilatskabenoglefaciliteterformidlertidige oplevelser i KgeKystog delvis til at sttte inviterede elleransgteprojekter.

I forhold til faciliteterne s er det vig-tigt,atderfrastartetableresdefysiskerammer omkring bylivslaboratorietOrkanensje,samtatderbliveretab-leret nogle faciliteter i de offentligerum,derkanbrugesundermidlertidigeaktiviteter. Her kunne der etableresnoglemobileenheder,derkangredetlettereatlavestrreudendrsaktivite-ter og arrangementer, fx.medmobiletoiletter,udendrsstrmogvand.

Iforholdtildenandendelafpuljen,derskal g til ansgte projekter, s skaldet vre til brug formindre projekter(strrelsesordnen fra 5.000-15.000kr.) samt de lidt strre (op til 50.000kr.). De mindre projekter skal mankunne sgemidler til via et system alasnapslanten,hvorderfxkansendesansgning per sms. Disse kan hurtigtbliveekspederet,hjulpet igangogsati sen.De lidt strre projekter krvesderenskriftligansgningtil.Tilbeggeydesderrdgivningtilopstartogudf-relsefraOrkanensje.Kulturpuljenskalikke g til drifts- og lnudgifter, menderimod sttte projekter, der opfylderflgendekriterier:

skaber synlighed om omrdetsvrdier

tiltrkker nye mlgrupper ellerkommer eksisterende brugere tilgode

skaber faciliteter, der p sigt kanforstrke omrdets kulturelleprofil

Yderligerekanmankreenrkkekam-pagner,derhenvendersigtilforskelligesegmenterogoverenperiodeopfordrerdisse til at sge kulturpuljen. Dettekunne vre grupper med interesserinden for sejlsport,musik, kunst i detoffentlige rum eller bestemte seg-mentersomfxunge ialderen15-18r.Pdenmdebliver forskelligegrupperinvolveret i udviklingen, ogder skabesejerskabtildeforskelligeoffentligerumiomrdet.

1.4 KOMMUNIKATION

Nrderbyggesoganlggesiomrdet,skal hegn, containere og i det heletaget det byggede milj ses som ensrligtaktivplatformforkommunika-tion, information, positiv involvering,igangstning, kulturelle aktiviteter ognrvrende, givende markedsfring.Tit er folk meget interesserede i atvide, hvad der foregr (bde i forhold

tildagensaktiviteterogtiludviklingenplngeresigt),hvilketmedfordelkanbruges strategisk. Her skal Kge Kystgforrestvedaktivtatbrugekommu-nikationidetoffentligerum.

Omrdetskalsessomenteknologienslegeplads - et skattekammer afflottevirkemidler, der benytter lys, video,skrme,lydogprojekteringertilatfor-tlleomrdetshistorier,mulighederogaktiviteter i dag og fremover. Hermedforsknnes deunikkeflader i omrdetbdeunderogefterbyggefasen,ogderskabesrumforafprvningafnytekno-logiogforateksperimentere.Flotisce-nesttelsekanvreenattraktionisigselvogs langtfraogkandermedbruges til at brande omrde og tilfredetvrdi.

Online kommunikation er endnu etcentralt element. Der skal fra startvreenwikiogenfacebookside,hvoralt tilgngeligtmaterialeomomrdetlgges op til fri offentlig benyttelse.Herskallbendelggesaltfratanker,ideer, programmer, skabeloner tiltilladelser, erfaringer, beslutninger,tegninger osv., der har forbindelse tilprojektet. Det gr det let at navigerefordeforskelligekulturaktrer,borgere,erhvervslivogvrigebrugere.

Desudenerdetvigtigt,atderfrastartetableres en simpel fleksibel grafiskprofil for omrdet, som bruges til atkommunikere med og i. En fleksibelgrafiskprofilkunnevre,atdervlgesen gennemgende farve og en skrift-type,somkonsekventbliverbrugtialtstatiskkommunikationibyrummet.Viforeslrengrnnuance,der signalerernyskabelse, og som samtidig givervisuelro,kombineretmedenmoderneenkelskrifttype.Farvenkanvremedtil at gre det let at navigere rundti omrdetog letat komme fraa til b.Farvenkandesudenbrugestilatmalebygninger og byelementer (fx skral-despande), som man vil fremhve,

ellersomskalaktiverespositivt.Farvenkunneligeledesgigenpbyggehegn,containere og andre byggepladsele-menter, s omrdet p trods af sinkonstante foranderlighed stadig vilfremst gennemtnkt og harmonisk.Engennemgendefarvevilogsgre,at der visuelt bliver plads og ro tilforskellighed og en masse forskelligekunstneriske udtryk, uden at omrdetvilfremstsomenstorfarvelade.

I forhold til sprgsmlet om, hvordander skabesen sundbydel, shenvisesder til afsnittet Sundhedsmssigbredygtighed, hvor disse aspektergennemgs. Her vil udnyttelsen afnaboskabet til Sndre strand ogsbeskrives,dastyrkenher ligger ivoresetablering af Strandengs-almindingen,hvorfordette ikkefremgrsomendelafkulturlaget.Ligeledesbeskrivesinte-grationenmellem kulturelle, erhvervs-mssige og vrige funktioner underafsnittet Erhvervsstrategi og KgeKyststiltrkningskraftunderafsnittetomSocialtbredygtigtboligbyggeri.

1.KULTUROGFRITIDSLIV

s 24

Fra stedskvalitet til salg2.1 DETAILHANDELSSTRATEGI

Kge har allerede et meget velfunge-rendehandelsliv,hvormangehandlendepegerp,atetflotogdejligtbymiljermedvirkendetilatvlgeKgebymidtesomhandelsby (Detailhandelsanalysenside34).Dennevelfungerendebymidteskal have tilkoblet et helt nyt handels-omrde, s den samlede handelsople-velse udvides og styrkes i fremtiden.Afgrende i den forbindelse er det, atder tages hensyn til den oprindelige,middelalderlige bebyggelsesstrukturmed de lange smalle kig ind imellembygningerneogdenheltgrundlggendelilleskala.

Vores indgangsvinkel til udformningenafdetnyehandelsomrdeer,at indkbskalvreenoplevelse.Internethandelenforventes fremover at stige, s den i2020vildkke10-15%afvoressamledeprivatforbrug.Hvadmanimidlertidikkekankbeovernetteterdensocialekon-takt. Den primremotivation til at gudogshoppeerderforatkommeudafboligen,atslappeafblandtandremen-neskerogfnogle (sociale)oplevelser ibehagelige omgivelser. Shopping skalvresjovtogrart.Mankberderforiligeshjgradenoplevelsesommankberet produkt. Det er derfor centralt, atKgeikkebliverkarakteriseretalenevedkdebutikker, som tilbyder de sammeoplevelseriallebyerogderforikkebidra-ger med noget stedsspecifikt nogetstedskvalitet. Jo strre stedskvalitet,jostrreoplevelseforkundenogdermedstrretiltrkningskraft.

Fokuspindretningenafdetailhandels-omrdet skal derfor vre at skabe endestination i form af et lokalt, socialt

mdested. Der skal skabes gode an-komst- og afgangsmuligheder (bdetrafikalt og byrumsmssigt), s denhandlende bliver en velmodtagetgst, der behandles godt under heleopholdet. Hermed forbliver Kge han-delsomrde et venligt, trygt, hyggeligtogoplevelsesrigtstedatshoppe.Detteudgangspunktvilvistyrkeviaenrkketiltagkendtfraprincipperneishopping-mall management, som skildres i detflgende. Afslutningsvis beskrives denfremadrettedestrategiforoperationali-seringenheraf.

SHOPPINGMALL MANAGEMENT

Genereltbrder tnkes ienstyringafdetailomrdet, s de enkelte butikkerplacerer sig hensigtsmssigt i forholdtilhinandenogiforholdtilintegrationenmellemnyoggammelby.Her igennemskabeskontinuerligehandelsforlb,sombde supplerer og styrker det eksiste-rendehandelslividengamlebydel.Foratlftedenneopgavevilvitageudgangs-punkt i tankegangen fra indretningenaf shoppingcentre, der grundlggendeindeholderfirecentraleelementer:

A PositioneringB StyretbutiksmixC ZoneinddelingD Marketing

Disse dele af shoppingmall ma-nagement vil alle vre relevante forudviklingenafdetailhandlen iKgeoggennemgsenkeltvisidetflgende.

A. POSITIONERING

Indledningsvis br der foretages envurderingaf,hvemdeter,manhenven-

der sig til hvem er kberne? Dennevurderingforetagespbaggrundafde-mografi, indkomstniveau, beboersam-menstning, konkurrencesituationenmv.. Eksempelvis br der tages hjdefordetgenerelthjeantalafbrnefa-milier, der ses i KgeKommune.Ogsdetfaktum,atderfremoverbliverflereldre,somtypiskharandreindkbsbe-hovendyngre,er vigtigtatmedregnei positioneringen af handelsomrdet(Figur 1).

Ligeledesbrforholdetmellemdaglig-varer og udvalgsvarer indtnkes i po-sitioneringen.Vortids indkbsmnstreafspejleret todelt forbrugmellemdendaglige drift af hjemmet og denmerefornjelsesprgede shopping. Dennedelingsesiformafindkbafhenholds-visdagligvarerogudvalgsvarer,hvoretnormaltforbrugfordelersigligeligtherimellem.Pnuvrendetidspunktligger65%afudvalgsvarebutikkerne iKgebymidte indenforbekldningerdet85%afdensamledeandel.Dadaglig-varerihjgradhandleslokalt,sesderentydelig arbejdsfordeling mellem Kgebymidteogomegnsbyerne;derhandlestil drift af hjemmet i lokalomrdethvorimoddenfornjelsesprgede (op-levelsesrige) shopping af udvalgsvarerforegr i Kge bymidte. Hermed sup-plererKgebymidteogomegnsbyernehinandenfremforatkonkurrere,hvilketbrbibeholdes.

B. STYRET BUTIKSMIX

Derskaletableresetsamletbutiksom-rde, hvorman somhandlende kan fdkketallebehoviforbindelsemedsinindkbstur.Dette krver en sammen-stning af det helt rette butiksmiks,

somoptimerertrafikkenafhandlendeiomrdet.Det vil nemliggeden sam-lede omstning samtidig med, at deenkeltebutikkerfungereroptimaltsomindividuelleforretninger.

Udvlgelsenafderetteankerbutikkerharstorbetydningiforholdtilatskabedet rette butiksmiks. Ankerbutikkernekandefineressomdestrstebutikkeriomrdetrentkvadratmetermssigtel-lerienbrederedefinitionsomenbutikeller en restaurant, der bidrager medenhjandelafhandlendetilomrdet.Typiske ankerbutikker vil her vre bu-tikkersomFtex,SuperBrugsen, Irma,H&M, Stadium, Elgiganten mv. Strreankerbutikker har ofte storemarkeds-fringsbudgetter og markedsfrer sigsolidtuansetderesplacering,hvilketvilvretilgavnforheleomrdet.

Detcentraleeratsikreenkombinationaf ankerbutikker, mindre butikker ogmadservering, der varetager hverderes vigtige rolle i shoppingomrdetsmikro-handelsklima. Hvor det er an-kerbutikkerne,der ihjgradtiltrkkerfolk til butiksstrget som helhed, sdkker de to vrige de sekundrebehovogskaberendecideretoplevelse.Butiksstrget br derfor planlggessledes, at kunderne naturligt fresforbidiverse specialforretningerp vejtilogfraankerbutikken.Flerelejeremedmindre butikker giver den handlendeflere tilbud p kortere tid og samtidigflere oplevelser rent byrumsmssigt.Selv de store ankerbutikker br derforhave flere indgange og bne facader,hvormed der skabes liv i gadebilledet.Det antal dagligvarebutikker, der der-for kunne tnkes at vre i omrdet,br enten vre strre ankerbutikker

Boligpolitik for Kge Kommune 2009 7

Pr. 1. januar 2009 var indbyggertallet i Kge Kom-mune 56.848 borgere, hvilket er 211 flere borgere end samme tidspunkt ret fr. Siden slutningen af 1990erne har kommunen hvert r oplevet en befolkningstilvkst, hvilket i hj grad har en sam-menhng med byggeriet af nye boliger. I perioden 2003-2008 var den gennemsnitlige befolkningstil-vkst 590 borgere om ret.

Sammenlignet med gennemsnittet for Region Sjl-land, Region Hovedstaden og hele landet udmrker Kge Kommune sig ved at have dels en lidt hjere andel af brn (0-16 r), dels lidt frre unge (17-25 r) og ldre (80+ r). I tabellen er vist aldersforde-lingen i procent pr. 1. januar 2009.

Aldersfordeling pr. 1. januar 2009

I nedenstende graf er vist den forventede alders-fordeling i fremtiden. Tallene er hentet fra Kge Kommunes befolkningsprognose, hvor forventnin-gerne til opfrelse af nye boliger (jf. afsnit 5.1) indgr som en vsentlig forudstning.

Den forventede udvikling de kommende ti r viser, at andelen af brn (0-16 r) og erhvervsaktive (26-59 r) falder p sigt. I absolutte tal forventes et fald p ca. 600 borgere i den erhvervsaktive alder de kommende ti r.

Aldersfordeling i Kge Kommune - nu og i fremtiden

Tilsvarende forventes andelen af bde unge (17-25 r), seniorer (60-79 r) og ldre (80+ r) at stige de kommende r. Antallet af unge forventes p baggrund af den demografiske udvikling at stige

med 32 % (svarende til knap 1600 personer) og antallet af seniorer forventes at stige med 13 % (knap 1500 personer). Mest markant er udviklingen i antallet af ldre (80+ r), som forventes at stige med 44 % de kommende ti r svarende til godt 800 flere borgere i denne aldersgruppe.

Konklusionen er, at forsrgerbyrden de kommende r vil stige dvs. at frre skal forsrge flere. Ten-densen viser sig med samme styrke ogs p lands-plan.

3. Befolkningens sammenstning

%

0

10

20

30

40

50

Hele landet Region Hovedstaden

Region Sjlland Kge

80+ r60-79 r26-59 r17-25 r0-16 r

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

r 2009

80+ r60-79 r26-59 r17-25 r0-16 r

r 2019r 2014

Kilde: Statistikbanken.dk (tabel BEF1A07)

Kilde: Kge Kommunes befolkningsprognose 2009Figur 1. Aldersfordeling i Kge Kommune nu og i fremtiden


(Ftex,Kvickly)ellerimindrespecialfor-retninger (ostehandler, slagter, bager,vinhandelmv.).

Afslutningsvis er det vrd at be-mrke, at et godt butiksmiks vilforandresigovertid,hvorformanskalvre opmrksom p at tilpasse sigomgivelserne lbende. Dette gresved konstant at vre opmrksomp at tiltrkke de nye og de rigtigebutikker i forholdtildetsamledebu-tiksmikssetiforholdtildensamledeeftersprgsel.

C. ZONEINDDELING

Nstefasehandlerom,hvordanmanfr placeret butikkerne p den mestoptimale mde i det samlede cente-romrde. Ved at foretage det rettebutiksmiks og den rette placering afhver butik, vil det tiltrkke og fast-holde de handlende, idet der tilbydeset bredt udvalg af muligheder, derkantilfredsstilleforskelligeformerforbehov.Desudenvildenretteplaceringaf butikkerne facilitere en glidendebevgelse af handlende gennembybilledet,sderbdeundgsflaske-halsproblemerogtommestrggader.

Tidligereindrettedemanshoppingcen-tre, s eksempelvis skobutikkerne li hver sin ende, s skokberen skullepasseresmangeandrebutikkersommuligt.Idagermangetbortfradet-te, dadet i hj grad virker irriterendeog forstyrrende fordenhandlendeogdennessamledeoplevelse.Atbevgesigrundtiomrdetskalskeaflystogikkeaftvang.Nyeoplevelserrundtomgadehjrnetskalnaturligttrkkefolkrundtiomrdet.

Voresanbefaledestrategieratskabeensammenhngendemagneteffekt,hvorman grupperer snarere end spreder etudvalgafrelateredeprodukterindenforunderholdning,livsstilogdetailhandelinrheden af hinanden. P den mdegrmandetnemmereforenkbermedbestemte interesser at f adgang tiltilbud, der appellerer til disse interes-ser.Eksempelviskan lbeskosbutikkenligge ved siden af golf-shoppen, somliggervedsidenafsportsbaren.Pdenmdestyrkerdehinanden,oghverdelaf shoppingomrdet gives hermed sinegen identitet. Eksempelvis fungererKgeTorvidagblandtandetsomsam-lingspunktforenlangrkkecafeer,ogogsetantalbankerersamlether.Detnye handelsomrdes identiteter brgennemtnkesnje,sderkanskabesensamletplanherfor.

D. MARKETING

I sidste fase tages der udgangspunkti etableringenaf aktiviteter og eventsssom en madfestival, hndvrksud-stillinger m.m., der p hver sin mdebidragertilatbrandehandelsomrdetiKge.Pmidtvejsseminaretblevpro-blematikken omkring detailhandelensfremtid i Kge meget fint beskrevetviskalstyrkeKgesstyrker.Deterdisse styrker, der klart skal defineresogfremhves iensamletmarkedsf-ringsstrategi, s Kge fremstr somden unikke, oplevelsesrige og autenti-skehandelsby,dennuenganger.

FREMADRETTET STRATEGI

Placeringenafankerbutikkernekanienvisudstrkningstyresviaenreguleringafbutiksstrrelserilokalplanlgningen,

sderdefineresstrrebutiksvolumenerp udvalgte steder i bde det nye oggamle handelsomrde. Ankerbutik-tankenvil derforogs fbetydning foren videreudvikling af det eksisterendebutiksomrde. Her vil der formodentligvrevissesteder inde iKgecentrum,hvordererbehovforattilfjeenstr-kere ankerbutik, som vil vre merepladskrvende,endhvadderijeblikkettillades. Der kan iflge Planloven plan-lgges op til tre udvalgsvarebutikkerover2000kvmibymidtenhvertfjerderellersmdagligvarebutikkermaks.vre3500kvmogudvalgsvarebutikkermaks.2000kvm.

Anderledesserdetudiforholdtilsty-ring af butiksmikset. Der skal skabesincitament for den enkelte butik til atplacere sig netop dr, hvor det passerbedstindidenoverordnedeplan,hvor-for det bliver en hrfin balance, somkanskabewin-winforbdebutik,KgeKystogKgeKommune.Detkrverenmegetstrkorganisation, somudvik-leretgodtsamarbejdemedbdekom-muneoghandelsstanden.Desudenkander indfres en rkke fordele for denenkelte butik, nr denne placerer sig ibyenefterdenfastlagtedetailhandels-strategi.Eksemplerherpkunnevre,atbutikkerne:

indgr i en fllesmarkedsfrings-strategimedfllesreklamekatalog

blivertilkobletetsrligtshopping-kortgldendeforheleomrdet

fr tilknyttet srlige favorablemedarbejderfaciliteter

tilbydes flles Kge Retail SalesAcademy til trning og uddan-nelse af slgere og evt. andremedarbejdere.

I den videre proces vil det vre nd-vendigt med en dybdegende analyseaf de eksisterende ankerbutikker ogbutiksmiksetiKgebymidte.Ligeledesskal det kortlgges, hvordan bymid-tens forskellige butiksidentiteter kanunderbygges/udbygges. Herefter kanbehovet for den videre butikssam-menstning vurderes, s det nye oggamle sameksisterer og underbyggerhinanden.

ETAPEPLAN

Der regnes i Absorberingsrapportenmed et gennemsnitligt detailhandels-behov p ca. 3,0 kvm per indbygger.P nuvrende tidspunkt har Kgesindbyggere kun 2,4 kvm detailhandelper indbygger,hvorforderalleredeseset vsentligt eksisterende behov, derikke kuner knyttet til denyebeboereiKge.KgeKystA/Sanbefaler21.000kvm detailhandel i alt, hvilket voresanbefaling(se Tabel 1)stemmeroverensmed. Da det i Absorptionsanalysenanbefales, at detailhandlen omkringstationsomrdetbretableresithugogs tidligt sommuligt, vil vi foresl,atstrstedelenopfresfra2010-2014.Frstfra2015byggesderdenmngdeafdetailhandel svarende til 3 kvmpernytilflyttererligt,somdetsesbereg-net i tabel 2. Antallet af tilflyttere erantallet af boliger (se tidligere bereg-ningikapitletomboligbyggeri)gangetmeddet forventedeantalbeboereperhusstand.Se Tabel 1 og 2

2.DETAILHANDELOGVRIGTERHVERV

Eksisterende detailhandel i Kge By/ 36

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K G E K O M M U N E / B Y M I D T E A F G R N S N I N G

HovedafdelingerDetailhandel mv.

Forretningsservice mv.

Hoteller, restauranter mv.

Kultur mv.

Offentlig administration mv.

Pengeinstitutter, forsikring mv.

Persontransport

Sundhedsvsen

/Kge bymidteKortet viser af-grnsningen af bymidten efter den statistiske metode og den eksisterende bymidteafgrnsning. Den eksisterende bymidteafgrnsning kan fastholdes. Statistisk metode

Eksisterende bymidte

RETAIL

2011 4.300 2012-2014 2.000 2015-2019 650 2020-2024 600 2025-2033 500

I alt 21.050

Tabel 1: Kvm eftersprgsel i gennemsnit per r

2010-2011 2012-2014 2015-2019 2020-2024 2025-2032

2 voksne 8 36 34 32 272 voksne, 2 brn 22 96 91 86 722 voksne, 1 barn 10 43 41 39 331 voksen, 1 barn / 2 voksne 7 30 29 27 231 voksen 4 18 17 16 131 voksen 1 4 4 4 3Antal kvm detail 153 680 646 612 510

Tabel 2: Antal nye beboere (antal boliger x personer per husstand)

s 26

2.2 ERHVERVSSTRATEGI

IforholdtilerhvervsudviklingeniKge,sharkommunenalleredemange for-dele.Herkanspecieltnvnesdenkorteafstand til Kbenhavn, beliggenhedensomtrafikknudepunktmedbdegodevej- og togforbindelser og de bynreerhvervsarealer. Ligeledes ses der al-leredemangegode tiltagperhvervs-omrdet, der viser, atKgeKommuneharerhvervsudviklingensometsrligtfokusomrde. Her kan eksempelvisnvnes Kges erhvervshandlingsplanUdsyn og Vkst - Kge KommunesErhvervspolitik, 2008-2012. En hjprioritering af feltet fra kommunenssidekombineretmeddegodetrafikaleadgangsforholdgivererhvervsudviklin-geniKgenoglecentralefordele,somderbrbyggesviderep.

ERHVERVSTYPER

Det er centralt med en vurdering afhvilketyperaferhverv,derskaltiltrk-kes til det nye Kge Kyst. Mlet er,at udviklingsomrdet opretholder etsolidt fiskalt grundlag, bidrager medbyliv i dagtimerneog skaber en strksynergi og et godt brand for virksom-hederne i Kge, sbyen kan vokseogudvikle sig. Erhvervslivet i Kge er idag karakteriseret ved f store virk-somhederogderudoveren lang rkkeaf virksomheder med 50-100 ansatteprimrt indenforproduktion, lageroglogistik. Grundlggende er nsket fraKgeKommune,at itaktmedatflereogflere af demange produktionsvirk-somheder flytter ud, skal der skabesrum og muligheder for tiltrkning afvidenstunge og kreative erhverv. Af

brancher iudvikling fremhves iKgeKommunesErhvervspolitik:

Logistik, transport, distributionoginternationalhandel

Forretningsservice Sundhed Innovativeproduktionserhverv

Sermanpantalletafbeskftigede iKge per 2008 (Figur 1) giver dette etoverblikoverhvilkeindustrier,derliggeriKgeidag,oghvilkenbrancheKgesborgere arbejder inden for. Specieltinden for offentlig administrationmv., finansiering og forskning, it- oginformationstjenester, transport samtbygge&anlgerdervsentligtflere,der er beskftigede inden for dissebranchermedbopliKge,enddererarbejdspladseriKge.Dettembetyde,atdereretovertaliantalletafpersoner,der pendler ud af byen for at kommep arbejde. Omvendt ser det ud forvandforsyningogrenovation,mbelogindustri samtmetalindustri og kemiskindustri,hvordereretstrreandelbe-skftigede,derhararbejdsstediKge,endantalletafbeskftigedeindenfordisse brancher med bopl i Kge. Pdisse omrder m alts ske en strrependlingtilKgeendudafKge.Dettepegeriretningaf,atdereretuudnyttetpotentiale i forhold til at skabe flerearbejdspladser iKge,derbeskftigersigmeddevidenstungeerhverv.Se Figur 1

MIKRO- OG MAKROERHVERV

I det nye Kge Kyst br der desudenskabes den rette balancemellem sm

og store erhverv. Dette krver, atder gres plads til erhvervsbyggeri afforskelligkarakterogstrrelse,hvorforvi her vil se p mulighederne for er-hverv inden for henholdsvismikro- ogmakroerhverv.

MIKROERHVERV

For at de sm, innovative erhverv harmulighed for at udfolde sig, br KgeKyst i samarbejde med interessenterog eksisterende aktrer etablere enrkkebilligelokalerogfacilitetertilsmvirksomheder. Lejemlene br genereltvredrevetpmarkedsvilkrmenkanvre af en strrelse, beliggenhed ogbeskaffenhed,somgrdemkonomiskoverkommelige for mikroerhverv. Herkan metoden fra Business Angels(som helt grundlggende hjlper desm ideer p vej via finansiering ogrdgivning) med fordel understttesog optimeres. Ligeledes br der byg-gesviderepdemangegodetiltagogmuligheder, der allerede eksisterer forstttetil ivrksttereiKge.Herkaneksempelvis nvnes Kbenhavn SydErhvervscenter, der tilbyder hjlp tilivrksttere og selvstndige via vej-ledning,rdgivning,undervisningstilbudognetvrkstilbud.Derfindesdesudendet lokale Kge Jobs and Society, somarbejderpatmarkedsfrenetvrketssamledekompetencereksternt,oghvormankandannenetvrkmeddeandremedlemsvirksomhederinternt.Desudeneksisterer Kge Bugt Erhvervscenter,som er et kontorhotel, der udlejer lo-kaler til ivrksttere og nyetableredevirksomheder. Inden for bredygtigudviklingkanderdesudenfshjlpogvejledningfraDetGrnneHus.

Itaktmedatmikroerhvervskaberbylivog et innovativt og nytnkede brandfor Kge Kyst, tilsiger erfaringen, atmere etablerede virksomheder finderdetinteressantatplaceresigiomrdet.Hervildetvrecentralt,atderskabesgoderammerforsynergimellemdesmogstoreerhverv,sdegensidigtkanfgavnafhinandensenergiogerfaringer.Mikroerhverveneforventesatflytteudaf de billige lejeml, nr de fr en visstrrelse, s der konstant gives pladstilnye,mindrevirksomheder,hvormeddynamikkenopretholdes.

MAKROERHVERV

Det skal ogs vre nemt og bekvemtat vre en strre virksomhed i KgeKysts erhvervsomrde, hvilket krvervelfungerende infrastruktur samtgode konferencefaciliteter og over-natningsmuligheder. Ligeledes kandet anbefales, at Kge Kyst i samar-bejdemedKgeKommuneetablereretsalgsorienteret erhvervskontor, derhar overblik over udviklingen og somtager sig af bde lokale kontakter ogkontaktentilmyndighederne.Kontoretskalhavekendskabtilledigegrundeogbygninger,ogskalfungeresompartnerfrem for modstander, nr man skalflytte sin virksomhed til kommunen.Hermedskabesgrundlagforetforbed-ret samarbejde mellem virksomhederogkommunen.

BRANDING AF ERHVERSOMRDET

Der eksisterer en grundlggendeuenighed om, hvorvidt tilstedevrel-senafarbejdskrafterdetvsentligsterationelle kriterium for virksomheder-

Den lokale facilitetsmodel

Offentlig serviceNatur

BoligforholdSkattetrykDetailhandelInfrastrukturUddannelse

OplevelsessfrenAndre faktorer

Tiltrkning afvirksomheder og

beboere

konomisk udvikling


nes beliggenhedsvalg, eller hvorvidtman bostter sig dr, hvor der er debedste arbejdsmuligheder. Der er dogenighed om, at stedskvalitet er detcentralebdeifhtattiltrkkeentenderigtigemedarbejdereogderefterderigtige virksomheder eller omvendt attiltrkke de rigtige virksomheder ogdernstderigtigemedarbejdere.For at tiltrkke de nskede erhverv/de mest kompetente medarbejderetilKgeKysterdetderfor centralt, atder skabes et positivt brand omkringerhvervsmulighederne iKge.Degodehistorier skal derfor fortlles om dtatvrevirksomhed ienudviklingsori-enteret og dynamisk kommune somKge. Ligeledes vil KgeKysts grnneog bredygtige profil vre et vigtigtelementiprofileringen.Branding af omrdet kan indirekteforetages ved, at der skabes ener-hvervsalminding p Collstrupgrunden,hvor bde traditionelle og kreativeerhvervkan liggesideomside.Pdenmde integreres de kulturelle og er-hvervsmssige funktioner i ensamletstrategi. Enkelte erhvervstiltag kandesuden gres i de almindinger pSndrehavn,hvorder lggeroptil livogkulturel/innovativaktivitet.Hermedskabesdergrundlagforetantaldyna-miskeogkreativealmindingermedenhjoplevelseskonomiskvrdi,hvilketgiver flere fordele. Nedenfor opridsestre:

For det frste vil placeringen af enkreativ innovations-ogerhvervsalmin-ding i SndreHavnbetyde, at erhvervogdetailhandelkanbidragepositivttilliv i det offentlige rum i dagtimerneoggenereltvirkesom inspirationskilde

for livet i Kge. Eksistensen af sm,traditionellevirksomheder(vrksteder,servicevirksomhedero.l.)ilokalomrdetskaberensynergiafvidenogprocesser,derforbedrerdynamikken,innovationenoglivskvaliteteniomrdet.Samtidigvilalmindingens udformning betyde, atgrnsentilboligernesprivaterummel-lemalmindingerne opretholdes.Denneryg-mod-rygmodel vil bidrage posi-tivt i forhold til deling af veje, energi,parkeringspladsermv.

Fordetandetsenderenerhvervsalmin-dingettydeligtsignalom,aterhvervetopprioriteres. Det kanmedfre, at deropstrenpositivcluster-dynamik,somkangivevirksomhederneialmindingenen klar profil, hvilket vil tiltrkke nyevirksomheder. Der har gennem desenere r vret et stigende fokus pdannelsen af clusters eller erhvervs-klynger. Interessen skyldes, at der eren tendens til, at de omrder, hvorder dannes erhvervsklynger, synes atvre istrrekonomiskvkstenddeomrder,hvordetikkeermuligtatgen-kende erhvervsklyngerne. Dannelsenaferhvervsklyngerstartermed,atderopstrenvirksomhed/industripbag-grundaf en speciel naturressource, enspeciel lokal viden og/eller et specieltmarkedsbehov. Ud fra denne industriskabesdernyevirksomhederellervkstideeksisterendeiformafleverandrerafserviceogmaterielleinputs,somigenleder til udviklingen af virksomheder iform af underleverandrer. Dannelsenaf erhvervsklynger kan sledes foran-ledigeskabelsenafnye jobogdermedsikre et get konomisk grundlag i dekommuner,hvorideerplaceret.Hererder bl.a. potentialer inden for rustfri

stl-branchen, der allerede udgr enklynge i Kge Kommune. Desudenses det p figur 1, hvordan der er etvsentligt antal arbejdspladser indenfor sociale institutioner, rejsebureauer,rengringogandenoperationelservice,offentligadministrationm.v.,undervis-ning, sundhedsvsen, transport samtbygge&anlg.Etvelovervejetudvalgaf disse brancher kunne der lggesen srlig markedsfringsindsats forat styrke og tiltrkke. En yderligerestyrkelse af erhvervsklyngerne kunneske ved, at bde offentlige og privatefirmaer inden for de valgte brancherkankombineresierhvervsklyngerne.For det tredje vil erhvervsalmindingergive mulighed for, at visse faciliteterssom kantine, fitness, fredagsbar,reception,mdelokaler,auditoriummv.delesafflerevirksomheder.Psammemde,sommanfremovervilhavefor-delafatdelesomdefysiskefaciliteter,serviogsenfremtidi,atmanihjeregrad deler viden og erfaringer i opensource. Vi vil alts skabe de fysiskerammerfor,atderihjeregradopstrenbenhedomkringnyeideer,innova-tion og nytnkning, hvor der er goderammerforuformellemderogvidens-deling. Konkret kan det ses udformeti kontorfllesskaber, der desudengiver vsentlige fordele set i forholdtilfleksibilitet,davirksomhederistrregradkanskalereopogned.Denneprofilvillevreyderstnytnkendeogskabevsentlige konkurrencefordele forfirmaerneiKgeKyst.

ETAPEPLAN

Behovetfremoverervurderettilatvreca. 82.000-93.000 etagemeter kontor

i udviklingsomrdet frem til 2030.Yderligere vil der vre tale om, at derskalbygges26.000kvmtiloffentligogprivatservicessombrnehaver,lge-husmv..Selvomderfindesvsentligeforskellige mellem rene kontorerhvervogoffentligeogprivateserviceerhverv,sberegnesdehersamlet,daeksem-pelvis salgetafbyggeretterbehandlesnogenlundeens.

Som beskrevet er der en hnen ogggetsammenhngmellemantalletaf arbejdspladser og boliger i en by.Fordelingen af erhvervskvadratmeterperr(Tabel 3) svarerderfortilfordelin-genforkvadratmeterboligerrligtmedvisse korrektioner.Relationenbetyder,atderogssompboligomrdetsesenforskydning af antallet af kvadratme-tererhvervfremitidensetiforholdtilAbsorptionsrapporten.

Stigning indledningsvis skyldesnyhedensinteresse

Den forventede beskftigelsei Kge Kyst forventes at stigemed 23 % frem til 2030 med ensvagtfaldendestigningstakt imodslutningen grundet frre i denerhvervsaktive alder. Derfor ses ivorestabeletfaldmodslutningensvarendetilenstigningiantalletafldremed tilsvarende fald i antalaferhvervsaktive.

Se Tabel 3

Dette antal kvadratmeter vil svare til4000 nye kontorarbejdspladser, givetKge Kysts forudstning om 25 kvmkontorpladsperperson.

2.DETAILHANDELOGVRIGTERHVERV

Tabel 3: Kvm-eftersprgsel i gennemsnit per r

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Fde-, drikke- og tobaksvareindustri

Tr- og papirindustri, trykkerier

Kemisk industri

Medicinalindustri

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Elektronikindustri

Maskinindustri

Mbel og anden industri mv.

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og anlg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Forlag, tv og radio

Telekommunikation

It- og informationstjenester

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Rdgivning mv.

Forskning og udvikling

Reklame og vrige erhvervsservice

Rejsebureauer, rengring og anden operationel service

Offentlig administration, forsvar og politi

Undervisning

Sundhedsvsen

Socialeinstitutioner

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Antal beskftigede arbejdssted 2008

Antal beskftigede bopl 2008

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Fde-, drikke- og tobaksvareindustri

Tr- og papirindustri, trykkerier

Kemisk industri

Medicinalindustri

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Elektronikindustri

Maskinindustri

Mbel og anden industri mv.

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og anlg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Forlag, tv og radio

Telekommunikation

It- og informationstjenester

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Rdgivning mv.

Forskning og udvikling

Reklame og vrige erhvervsservice

Rejsebureauer, rengring og anden operationel service

Offentlig administration, forsvar og politi

Undervisning

Sundhedsvsen

Socialeinstitutioner

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Antal beskftigede arbejdssted 2008

Antal beskftigede bopl 2008

Figur 1

ERHVERV OFF. OG PRIVAT SERVICE ERHVERV SAMLET

2011 2.000 1.100 3.100 2012-2014 5.400 1.600 7.000 2015-2019 5.300 1.400 6.700 2020-2024 4.600 1.200 5.800

2025-2033 3.600 800 4.400

I alt 100.100 26.100 126.200

s 28

3. TRAFIK OG INFRASTRUKTUR

VISION

Vibefinderosmidtietparadigmeskifte.Bag os lgger vi fossile brndstofferog fokus p total individuel frihed ivores valg af transport, idet vi retterblikket mod en fremtid prget af englobal klimadebat og nye konomiskemuligheder. Hvordan samfundet ogtransportsystemetserudpdenandensideerendnuuklart.Dogerderenighedom, at den teknologiske udvikling,adfrdsndringer og strammeremiljlovgivning vil resultere i radikalendringerimden,vibevgerosp.Principperneforetfremtidigttransport-systemliggerikkeiunikkefuturistiskesystemer, da vi allerede har anvendtfremgangsmderne i flere r. Men pgrund af privatbilismens dominans erdetimidlertidikkelykkedesatudnyttedisse,oghererKgeingenundtagelse.PrivatbilismenerstoriKge,meniflgeforskereharkommunenetstortpoten-tiale iforholdtilatforandreborgernestransportvaner.

DetfremtidigetransportsystemiKgeKommune er baseret p ambitionenomengrundlggende forskydning frabilismetilandretrafikformer.Vibeh-versledesikkeattageudgangspunkti unikke og komplekse transportsy-stemer baseret p et idealbillede affremtiden.Istedetforeslrviatbyggepflgendegrundlggendevrdier:

Sikreenbredygtigudvikling,sombegrnser biltrafikken, hvor det

ermuligt,vedatfremmeoffentligtransportogcyklisme.

Forbedre og udvikle mulighedernefor samspillet mellem transport-formerne med fokus p at gemulighederneforatskiftefrabiltilcykelogoffentligtransport.

Omdanne den regionale transporttilprimrtatforegitog,hvormedtoget vil udgre rygraden i Kgeskommunikationmeddevrigebyeriregionen.

Konvertere hovedparten af trans-porten i selve Kge til gang- ogcykeltransport ved at skabe enby, hvor tempoet og byrummet erindretteteftergendeogcyklistersbehovognsker.

Skabe forudstningerne for at derejser, som stadig m foretagesmedbil,skerudfraetbredygtigtperspektiv hvor delebiler og elbilerprioriteresiplanlgningen.

KGE KYST

Kge Kommune er i besiddelse af etutroligt potentiale for bredygtigelsninger indenfor trafik og transport.Dette er takket vre en tt bykernemed god tilgngelighed for alle typeraf trafik.Tilstsnrhedtil regionalkollektiv trafik, som giver en god for-bindelseindenforresundsregionen,ogdet bliver tydelig, hvor attraktiv Kgeer.KgeKystvilkommetilatforstrkeKge kommune yderligere gennemaktivtatfordleogarbejdeforbre-dygtigtransportp lokaltog regionaltniveau. KgeKyst bliver spydspidsen idetnyebredygtigeKgeogviserty-

deligt,atfremtidenfindesibredygtigtransport isr til fods og med cykel.Det er Kge Kyst, som er katalysatorfor hele kommunens udvikling oginspirerer, ikke kun omegnskommunerognationaleprojekter,menogsfrem-tidigeprojekteroverheleverden.

GANG OG CYKELTRAFIK

Vedattageudgangspunktistudiersomviser,atalleturepoptil5.000meterkan konverteres til cykel, har Kgeoptimale forudstninger for at bliveet internationalt forbillede i forhold tilanvendelseafcykler.IKgeKysterdermax 1200 m fra yderboligerne til by-kernenogstationen,hvorforgangellercykelkanbliveoplagtetransportformerindenforomrdet.Kgeerenrelativttbymedgodecykelmulighederogmedetlevendeoglivligtcentrum.Medenklarogenkelstrategitilatfremmecyklismekan vi opn store gevinster inden forsundhed og tryghed, levende byrum,hvor plads til boliger og virksomhederopprioriteresfremforinfrastruktur.

Cykelnettet er differentieret, s detgivermulighedforforskelligeinteresserogbehov,hvorderbdetageshensyntilpendling,mulighedenforatoplevena-turen,shopping, logsndagstempo.HovedstruktureniKgeKystbyggerpprincippet om Shared Space, hvor allefrdespligevilkr.SharedSpacegertrafiksikkerheden og skaber et gade-rum,derprioriterergang-ogcykeltrafik.Idettteomrdermedmangeboligerskaber Shared Space mulighed for, atbrneneifredogrokanlegeoglreat

cykle. Da kun udrykningskretjer ogmindretransportkretjtilladesinden-for almindingerne, sendes et entydigtsignalomhvilke transportformer, somer de hjest prioriterede. De korteafstande i samspil med konomiskbredygtighed, oplevelse og enkelhedgivergang-ogcykeltrafikklarefordelefremforandremderogfrdesp.

Allerutererudformet,sdebdevare-tagerrekreativeoplevelserogeffektivemder, at frdes p. Eksempelvis erdenrekreativeturlangsKge,koblettilKgeKystviaengang-ogcykelbro,forbagefteratfortstteud langska-jeniSndreHavn,eneffektivmdeatkomme fremog tilbagep. Langsho-vedgadernepbeggesiderafjernbanenetableresExpresslanessomenhurtigog enkel mde for cykelpendlere atkommetilogfraKgestation.Expressruterneer lige, jvneogtilstrkkeligtbredetilattilladeoverhalingerogm-der. Express banerne har hjeste prio-ritet i kryds og krermed grn blge,somtilladeretgodttempoogflowforcykelpendlere. Ogs p disse pendler-baner er der i omgivelserne tiltag, dersikrersundhedoggiveroplevelsenafatvreendelafenbymedhjbiodiversi-tetsomirestenafKgeKyst.

Gang-ogcykelstinettetiKgeKystkob-lergodttildeneksisterendestrukturafgang-ogcykelstieriKgekommune.Fxkoblerdetogang-ogcykelbroeriKgeKyst sig til det eksisterende net i dengamlebykernepdenvestligeside.Dennordligegang-ogcykelbrogiverogsendirekte kobling til jernbanestationens

Fremtidens transportsystem Gang- og CykelScenic Route

Express lane

Bro

Bomkryds

Tunnel

Gang- og Cykel

Scenic Route

Express lane

Bro

Bomkryds

Tunnel

Figur 1. Forslag gang- og cykeltrafik


3.TRAFIK,INFRASTRUKTUROGPARKERING

perroner. Begge gang- og cykelbroerudstyresmedelevatorer og ramper afhensyn til tilgngelighed for alle ogtrapper til fodgngere. Cyklister hen-visesogs til trapperne, somudstyresmedspor,hvor cyklen letkanskubbesop ad trappen. Trappelsningen medsporereneffektivlsningforcyklister,der let og ubesvret kan bevge sigop p broen og videre over jernbanen.P den stlige side er begge broerderudover udstyret med cykelramper.Cyklister, som ikkekanellervil skubbecykelen op ad trapperne, gives ogsmulighedforatbrugeelevatoren.

Tages bredygtige, konomiske ogtilgngelighedsmssige forhold ibetragtning, er afstanden mellemboligerneogstationen/bykernekun1/5afdetniveau,deralmindeligvisantagessomvrendetilstrkkeligtforat ladebilenstogtagecyklenellerg.Derforgiver det ingen mening at nedlggebaneovergangenfornetopcyklisterogfodgngere.Menstormeningatned-lgge passagen for biler. Naturligvisopretholdesdeandre,velfungerendeoggodebilpassageroverbanenforkrendetrafik.Forcyklerogfodgngereomdis-poneres tunnelen ved Jernbanegade tilbegge trafikformer, og der suppleresmed to nye broer over jernbanen vedperronerne,dersammenmeddevrigepassagergiverengodforbindelsemel-lemdetobanesider.

Se Figur 1. Forslag gang- og cykeltrafik

OFFENTLIG TRANSPORT

Rygraden i kommunens regionaletransportsystem er jernbanen medKge Station som knudepunkt. Hersammenbindes og mdes forskelligetransportformerietsamvirkeomkringen bredygtig transport. Skiftet frabil,gangogcykeltiloffentligtransportprioriteres ved at skabe gode parke-ringsmuligheder for biler og cykleri nrheden af stationen. Gang- ogcykelvejnettet omkring stationenprges af tryghed og tilgngelighedforatskabeetukompliceretflowmel-lemstationenogandredestinationer iKge Kommune. Almindinger knytterantilstationsomrdet,hvilketgiverennaturlig adgang til offentlig transportforbeboerneiKgeKyst.

Kge station er desuden knudepunktfor bustrafikken til og fra samt indenfor kommunen. Skift fra bus til togeller cykel skernaturligt.Nrheden tilcentrum indbyder til, at bussen er etkonkurrencedygtigt alternativ selv forpendling inde i kommunen. Samspilletmellem bus, tog og cykel omkringstationsomrdet medfrer, at ture,som tidligerehar foregetmedbil, nuforegrmeddenoffentligetransport.

Langsdenvestligesidefrdesservice-oglokalbusserindenforalmindingenpbldetrafikantersvilkrogforbindertilKgestation,hvoretenkeltstoppestedplaceres. En ny busstation etableresst for jernbanen p Collstrupgrundentilsammen med en vente/pause zonefor busser lngere nordp p Bridana

grunden. At flytte busstationen giveren tidsmssig gevinst, get effek-tivitet og tydelig integrering i de nyekvarterer. Stationen gres rationel,effektiv og overskuelig for passage-rer, hvilket ger konkurrencekraften.Fremkommeligheden for bussernebliveroptimallangshovedgadenstforjernbanen.Gadenbliverenprimrfor-bindelseforhovedpartenafbuslinjerne.ForKgeKystbetyderdennyestruktur,at80%afdenyeomrderharmindreend400metertilnrmestebusstationogderesterende20%harmindreend600meter.

Eftersom krydsning af jernbanen ikkekan ske indenfor Kge centrum, nrniveaukrydsningenkunbrugesafbldetrafikanter, henvises bustrafikken istedet til Vrftsvej i nord og Sndreviaduktvej samt Strandvejen i syd.ndringen af buslinjerne muliggr enmere rationel og effektiv bustrafik.Systemetbliveroverskueligtogenkeltfor de rejsende. Det overordnede ro-buste system komplementeres ogs ifortsttelsenafservicelinjerogetparlokalelinjer.

Den nye busstation st for jernbane-stationen har et design, hvor busser,somskalvendeogkretilbageisammeretning,givesflereenklemulighederforatstoppeogvende.Deflereforskelligestoppemulighederletterp-ogafstig-ning af passagererne. Det skaber engunstigstrmfordenkollektivetrafik,hvilketbetyder,atbusstationenskapa-citetbliverstyrket,selvomdererfrrestoppepladserendveddennuvrende

busstation. Den nye busstation sup-pleresmedetomrde lngerenordpp Bridanagrunden, hvor busser kanvente,skiftepersonale,samtkorrigereforsinkelserogrepareres.Busstationensdesignsamtlokaliseringgiver rigtig god tilgngelighed forrejsende til og fra jernbanestationen.SharedSpacefladenomkringbusstati-onenafspejlerendnuengang,atdetergang-ogcykeltrafikanterne,somst-tervilkreneomkringstationsomrdet,ogsomgiverfodgngereennaturligvejtil og fra stationen. Tiltalende vejrbe-skyttelsesamtcykelparkeringer inr-omrdet styrker tiltrkningskraftenog skaber gode betingelser for skiftetmellemtransportmidler.Busstationensdesigngiverdesudenenrkketydeligefordele,somskabermervrdiiformafsikkerhed,tryghedogeffektivitet.DennyeBusstationerenbetingelsefor,atdetnyestrkeKgeKystskalbidragetilbredygtigudviklingogtilsidstsessometforbilledeogmlestokforfrem-tidigeprojekter.

Se Figur 2 og 3. Funktion busstationSe Figur 4. Forslag offentlig transport

BILTRAFIK

Biltrafikken vil fortsat vre en vigtigdelafvorestransportsystem.Dengiverentilgngelighedoggerbevgelses-friheden for beboere i landdistrikterneogforbinder landogby.Mlstningeneratdefinereennybalance,hvorklima-mlogambitioneromdenrumligekva-litetiKgestteshjt.Ambitioneneratomfordelehvilkentypeaftransport,

Figur 4. Forslag offentlig transport

Regionbus

Lokalbus

Servicebus

Jernbane

Station

Bus holdeplads

Bus-stop

400m radius bus-stop

bus shelter

shared space

same level:

existing tunnel

access to trainstation

1.

3.

2.1.

3.

2.

1.

3.

2.

Figur 2. Ny busstation i Kge p Collstrupgrunden

Figur 3. Dreje- og bevgelsesprincipper p busstationen

s 30

derforetagesmedbil,cykelogoffentligtransport,samtatoptimereudviklingenafdetosidstnvnte.Rejsenmedbilersledesikkemerefrstevalg,menkansessometalternativellersupplementtilatgellercykle.Voresambitioneratskabebetingelserfor en bredygtig trafikstruktur bdelokalt og regionalt. Rumlighed ogstruktur,deridagertilpassetbiltrafik-ken, konverteres gradvist til at skabepladstilfodgngereogcyklister.Skala,tempo, hyppighed, mblering og pro-grammering, som er skrddersyet tilatbevgesigietlangsommeretempo,medfrer flere mennesker, der vil be-sgeogopholdesigibyensgader.

De rejser, som vi inden for den forud-sigelige fremtiderndttilat foretagemed bil, skal ogs muliggres p enbredygtig mde. Derfor belnneskretjer med biobrndstof i parke-ringslsninger og gadeparkering. Alleomrder har hj tilgngelighed forbiltrafik,mendetafgrendeer,atdentilgngelighed sker p de gende ogcyklendes forudstninger. Kge Kystbliver mere trafiksikker, og oplevelsenaf byen bliver bedre. I de integreredegaderumbliverdynamikkenhj,ogdetulmeraflivialledgnetstimer.

Vedetableringafetape1istationsom-rdetophrerkrydsningenafjernbanenforbiltrafik,hvordeneridag.Krydsningtillades kun for blde trafikanter,hvilket passer godt med Kge Kystsambition om at pvirke transportmid-delsfordelingen indenfor omrdet tilstrreandelafgang-ogcykeltrafik.Enniveaufri krydsningaf jernbanenbliver

en dyr lsningmed lillemervrdi. Dererrisikofor,atflerebrugerbilenistedetformerebredygtigetransportformersomgang-ogcykeltrafik.Trafikmiljetsamt gestaltningen af gaderummetpvirkesnegativtmedentunnelbningp hver side af jernbanen i hjdemednogle af Kge Kysts mest attraktivepladser.

KgeKystnsistedetfrasydognordvia trafikvejene Strandvejen samtVrftsvejen.LangsdisserdernormalebyhastighederindtilKgeKystsbegyn-delsens.Hovedgadenlangsjernbanen,som sammenbinder det nordlige ogsydlige link ind til Kge Kyst, fr etroligere tempooghastighedsregulerestil30km/h.Tildennehovedgadekoblesalmindinger, som forgrener sig yderli-gere ud til boligerne i omrdet. Langsalmindingerne sameksisterer gang- ogcykeltrafikanter p lige vilkr sammenmedetftalafmotorkretjer.Mindreleverancebiler samt service- og udryk-ningskretjer tillades langs almindin-gerne,menaltrafikskerpdegendeogcyklendesvilkr.BiltrafikindtilKgeKysthenvisestiletparfindfaldsveje,hvor gaderummet ogmiljet fremmerenroligogsikkertrafikmedhastighe-derunder30km/t.

Se Figur 5. Forslag biltrafik

NIVEAUFRI KRYDSNING I KGE KYST OPTION 1: VEJTUNNEL

Det undersgte tunnelalternativ kangennemfres med hovedforslagetsgrundidtilenekstraomkostningafca.80mio.kr.Forattunnelkonstruktionen

ikke skal begrnse antallet af boligeri omrdet vest for stationen, snkestunnelenned s tidligt sommuligt ogoverdkkes,hvilketbetyder,atboligerkan bygges oven over en stor del aftunnelkonstruktionen.Tunnelens eneste fordel er at vissebuslinjer fr en mere lige vej til bus-stationen p den stlige siden. Menat n den fordel, medfrer vsent-ligevanskelighederifht.renttekniskatrealiseretunnelen.Problemeter,atdeteneste strke og rationelle argumentfor en tunnel er at fremme kollektiv-trafikken,hvilketsgr,attunnelenerndt til at dimensioneres til bustrafik.Dekrav, somstilles til radier i planogprofil veddimensionering til bustrafik,frertilproblemer,dapladsenermegetknapiomrdet.Beliggenhedenfortun-nelenkan inordvre iNils Juelsgadesudvidelse eller i syd i Fndedigetsudvidelse. I nord begrnses tunnel-konstruktionenafsinegenlngde,dafleresporerndt til atkrydse,hvilketgrtunnelentilenmegetdyrhistorie.Isyderderetpladsproblempgrundaframperneslngde,somkrvesforikkeat overstige tilladte stigningsgrader itunnelen.Datunnelendimensionerestilbustrafik,opstrderogsetproblemiplan,dalngdenprampernebetyderen slynget rampe for at komme nedi det rigtige niveau under jernbanen.Bustrafik krver store svingradier ikurverogbegrnserdrejealternativer-nepdenstligesiden,hvor tunnelenmunderud.Denenestemulige lsninger en tunnel, hvor bustrafik kun kanfrdesnordppdenstligesidenfratunnelbningen. Biltrafik har mindresvingradiusogkanderforfrdesbde

nordpogsydppdenstligeside.

Konklusionener,atentunnellsningermuligmenteknisksvratgennemfre.Hertil skabes lidtmervrdier i forholdtildeomkostninger,somkrvesforogrealisere tunnelen. Der findes ogs enrisikofor,attunnelensfunktionmisbru-ges,hvormedenstordelgennemfarts-trafikskabes.Fraetrejsetidsperspektivfindesingenstrkeargumenterforentunnel - bortset fra for bustrafikken,somkan f en lille rejsetidsgevinst pnogle f linjer. Set i forhold til KgeKystsambitionomatarbejdeforbre-dygtighedogmilj,serentunnelikkeatforetrkke.

Se Figur 6. Option 1: Vejtunnel. Krydsning med podium. Snit 1:2.000

Se Figurer 7 og 8. Option 1: Vejtunnel. Med/Uden podium. Planer 1:1.000

NIVEAUFRI KRYDSNING I KGE KYST - OPTION 2: BANEGRAV

IforbindelsemedundersgelsenafKgeKyst har vi ud over den fr beskrevnevejtunnellstskitseretenlsning,hvorbanenfresienbenbanegravgennembyen, s trafikken mellem den gamleby og havnen kan fres over omtrenti niveau med omgivelserne og knyttebyensammenbdetrafikaltogvisuelt.Gennem den nuvrende overkrselkrertogpLilleSydbanen(Roskilde-Kge-Nstved) og stbanens tog tilFaxe Ladeplads og Rdvig. P Kgestation er der mulighed for krydsningfortogenepLilleSyd,mensstbanenkrerindiegetperronsportttestmod

Figur 5. Forslag biltrafik

Lokal veje

Hoved veje

Jernbane

Motor veje

Option 1: Vejtunnel. Diagrammet viser rampeforlbet p den vestlige side af banen i stationsomrdet med et over-bygget podium, hvorp der fortsat kan bygges og vre mulighed for ophold helt ned til Kge .

Option 1: Vejtunnel. Diagrammerne viser rampeforlbet p den vestlige side af banen i stationsomrdet med og uden et overbygget podium, hvorp der fortsat kan bygges og vre mulighed for ophold helt ned til Kge .


TOLBODVEJ

TOLBODVEJ

KGE

VESTRE HAVNEVEJ

VNGET

STRANDVEJEN

FNDEDIGET

VEJ TUNNEL

NY SIVEGADE

3.TRAFIK,INFRASTRUKTUROGPARKERING

byen i stationens sydlige ende. Vedoverkrsel 115 er stationens sporarealalleredevedatblivebredtud,ogderersledes4spor,derkrydservejen.Vores id er at foretage noglemindrendringer af sporbenyttelsen og spo-rene p Kge station, sledes atmankannjesmedatfretosporudmodsyd.stbanenstogflyttestildensyd-ligeendeafspor4,ogderanlggesendobbelt transversalmidt for perronen,mens sikringsanlgget ombygges,sledesatLilleSydtogenekanholdeogforetagekrydsning idennordligeendeafspor3og4.Forbindelsentilspor1og2frasydvilbliveafbrudtligesomspor5heltnedlgges.

Umiddelbart syd for perronerne fort-stterspor3og4nediennybenba-negrav,dernr6,5meterdybdeunderterrnpdetdybestestedlidtnordforen,udforFndediget,somkanfresover banen og forbindes til Tolbodvej.Der er krav om 6 meter frihjde overjernbanesporene,senvejbrooverba-negravenvilskullehvesca.0,5meteroverterrn.Manvilleyderligerekunneetablereflerekrydsninger afbanenpandrestederiformafbroerogbygnin-ger.F.eks.vilmanveddennuvrendekrydsning kunne bygge en bro, dergrundettogetsfrihjdevilskullehvesca. 3 meter over terrn. P grund afkravtilmaksimalestigningsforholdforjernbaner vil ogs perronerne p sta-tionenskullesnkesunderterrn,hvisvejenskalkunnekrydseniveaufritoverbanenveddennuvrendeoverkrsel.Banen stiger igen mod terrnniveaulige efter vejbroen er frt over, ogbanegraven ender i syd kort fr ba-

nerne krer under Sndre Viaduktvej.Vi vurderer at konstruktion af selvebanegraven inkl. baneteknik samt envejbroforbindelsesombeskrevet,hvorviikkeharhaftgrundlagforatindregnede lokaleforhold iKge,vilkostemin.175mio. kr. I projektet forventer vi, atdervilvreenrkkeyderligereudgif-ter, der skyldes lokale forhold, som viikkeharmedregnetianlgsoverslaget,ogsomviikkeharhaftgrundlagforatvurdere. Vi kan umiddelbart se, at enrrlgning af Kge under banegra-ven, fundering af konstruktionen ogbldbundsudskiftning er emner, derkan ge budgettet markant. Desudenskalderlggesudgiftertilombygningaf veje og vejkryds samt vrige om-bygningerafsporpKgestation. Vitager i vrigt forbehold for, omdennelsning er en reelmulighed, da det vilkrvemeretilbundsgendeanalyserogundersgelser.

Denne option vil efter vores meningvreenmegetbredygtig lsningforKge,dadenngangforallevilknyttebyentilhavnen.Detersomnvntogsenmeget dyr lsning, og det vil vreen forudstning, at man undersgerforskellige finansieringsmuligheder,som f.eks. Bane Danmarks Anlg &Fornyelsespulje,kommunalellerstats-ligttilskud,salgafbyggeretterhenoverbanegravenmm.

Se Figur 9. Tvrsnit banegrav og bro-forbindelse. 1:1.000

Se Figur 10. Diagram: Plan banegrav option placering og princip for banen. 1:3.000

Tunnel til TolbodvejKge Rampe Til Fndediget Podium startPodium slut

Figur 6. Option 1: Vejtunnel. Krydsning med podium. Snit 1:2.000

Option 2: Banegrav. Diagrammet viser hvordan forbindelsen hen over banegraven ville se ud. I baggrun-den ses bygninger, der spnder over graven og udnytter vrdien af den vundne plads.

Option 2: Banegrav. Diagrammet viser princippet for hvordan bane strkningen tnkes ndret, samt hvor vejkrydsningen vil kunne klares niveaufrit, som en bred bro over graven.

TOLBODVEJ

TOLBODVEJ

KGE

VESTRE HAVNEVEJ

VNGET

STRANDVEJEN

FNDEDIGET

VEJ TUNNEL

LANDSKABS PODIUM

LANDSKABS PODIUM

NY SIVEGADE

Figur 7. Option 1: Vejtunnel. Med podium. Plan 1:1.000 Figur 8. Option 1: Vejtunnel. Uden podium. Plan 1:1.000

NY KGE BUSSTATION

KGE STATION

NY GANG OG CYKEL BRO

BANE G

RAV

NY SIV

EGADE

BANE G

RAV

BYGNINGER OVER BANEGRAV

JERNBANEGADE

NIVEAU FRI VEJ BRONy Banegrav TolbodvejFndediget

Stations almindingen

STRANDVEJEN

STRANDVEJEN

VNGET

KGE

FNDEDIGET

TOLBO

DVEJ

STR

E BANEV

EJ

NY KGE BUSSTATION

KGE STATION

NY GANG OG CYKEL BRO

BANE G

RAV

NY SIV

EGADE

BANE G

RAV

BYGNINGER OVER BANEGRAV

JERNBANEGADE

NIVEAU FRI VEJ BRONy Banegrav TolbodvejFndediget

Stations almindingen

STRANDVEJEN

STRANDVEJEN

VNGET

KGE

FNDEDIGET

TOLBO

DVEJ

STR

E BANEV

EJ

Figur 10. Diagram: Plan banegrav placering og princip for banen. 1:3.000

Figur 9. Tvrsnit banegrav og broforbindelse. 1:1.000

s 32

3.1 PARKERING

VISION

Vores vision for parkeringslsningerhnger sammen med vores overord-nedevisionomatskabeenbedrebyatleveogfrdesi.Viangriberudfordrin-gen med henblik p at skabe forgetbredygtighed i vores lsninger i for-holdtilkonomi,miljogbyliv,sledesat den nye bydel kan give et positivtbidragtilbyenseksisterendekvaliteter.Vi omstrukturerer den nuvrende ogtraditionelle parkeringsform, s denunderstttervisionenogpenrationelmdebliver overskueligog tilgngeligforbrugerneogenkonomiskfordelforprojektetogdetsparticipanter.

Vinskeratplanlggeefterdetfakti-ske behov for bil parkering sledes, atantalletp langsigtkansnkes til etlavereniveauenddetnuvrendebehov.Eftersom den nye station Kge Nordforventes at optage hovedparten afpendlertrafikken til og fra kommunen,kannuvrendependlerparkeringsplad-seranvendestilatopfyldeandrebehov.Samtidigt vil vi geudnyttelsen af denyepladserfordermedatskabestrrerentabilitet og belgning. Ingen skalmangle pladser, og ingen pladser msttomme.

OVERORDNET STRATEGI

Ved at foresl Kge Kyst at investerestrategisk iparkeringsanlg,sompla-ceres fysisk og tidsmssigt p enmde, hvor de kan generere forgetinteresseoggrundsalgsvrdi,erparke-ringsstrategienmedtilatlfteogkickstarte udviklingen af bydelen. Vi hari hvert af de tre delomrder foresletforskelligeanlg,somviptnker,bli-veretableretafKgeKyst.Devilvregeneratorer for en hurtigere udviklingog kunne servicere de frste behov,samt erstatte nogle af de mistedenuvrende parkeringsmuligheder gen-nemdetudstrakteudviklingsforlb.

Detskalvrenemtoghurtigtatparkere.Deterenafparametrenefor,atmanviltage til et sted ibil uansetomdeterforathandle,besgevennerog familie,have forretningsmder eller g

team sla's forslag til udviklingsplan for køge kyst

Documents