team adepts forslag til udviklingsplan for køge kyst

DEN MANGFOLDIGE BYEN FUSION AF HISTORIE, TRADITIONER, UNIKKE BYKVARTERER OG KULTUREL DIVERSITET

FORSKELLIGARTEDE BYKVARTERER FORBINDES VIA KULTURSTRGET

KULTUREL DIVERSITET UDVIKLES I FLERE SKALAER

HISTORIE OG TRADITION AKTIVERES OG ISCENESTTES

ADEPT Rambll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

DEN MANGFOLDIGE BY - VISION OG HELHEDSGREBDen Mangfoldige By - VisionKulturstrget - Helhedsgreb

DE URBANE PRINCIPPER - STRATEGIStrukturplan og urbane strategierAktive kulturspor og unikke bykvartererDiversitet og synergiGrnne landskabsrumBredygtig transportMangfoldige byrumFlles energiIntelligente byggefelter

BYKVARTERENE - INDLEVELSEStationsomrdet - en handelscirkel i den gamle bydelSndre Havn -en ny bydel ved vandetCollstrop - en grn erhversklynge ved stationen

ETAPEPLAN - SEMENTERINGOverordnet strategiFase 1 - 5

BILAGBilag A - konomiBilag B - OrganisationBilag B - Referencer

1 - 101 - 4

5 - 10

11 - 2611 - 12 13 - 1415 - 1617 - 1819 - 2021 - 2223 - 2425 - 26

27 - 44 27 - 3435 - 38 39 - 44

45 - 5045

46 - 50

51 - 5651 - 5253 - 5455 - 58


VISION OG HELHEDSGREB


DEN MANGFOLDIGE BY - VISION

DEN MANGFOLDIGE BY - VISIONKges placering ved Kge Bugt og udmundingen af Kge , samt byens mange kvalitative trk der stammer helt tilbage til tiden som kbsstad, gr byen speciel. En rkke gamle byhuse placerer sig omkring Kge Torv, hvor bl.a. Danmarks ldste rdhus ligger side om side med smukke gamle borgerhuse. Bag torvet findes slipperne, en rkke af byrum, der i gamle dage var med til at definere byens forskellige kbmandslaug og forbinde disse til infrastrukturen p havnen. I dag er flere bygninger omkring disse slipper blevet overtaget af publikumsorienterede funktioner og de specielle langstrakte grdrum skaber srlige bymssige kvaliteter, som bliver indtaget af cafgster i sommermnederne.

Ved siden af det gamle centrum, byder Kge dog ogs p et moderne bymilj. Byen befinder sig ved de store motorveje, E20 og E47 / E55, og har en velfungerende industrihavn, som er under udbygning ved Kge jorddepot. Fra havnen er der frgeforbindelse til Rnne p Bornholm - og imellem by og havn findes en S-togslinje mod Kbenhavn, samt adskillige andre jernbaneforbindelser mod midt-, st- og sydsjllandske byer i omegnen.

Bde den moderne havn og det historiske centrum er nglen til forstelsen af Kges egenart. Begge rummer kulturvrdier. Det er i dynamikken imellem de to modstninger, at byens srlige identitet kan fornemmes. Kge rummer p samme tid den mindre skala; forfinet, tt og ordnet - og havnens store og springende skala; robust, r og industriel. Forskelligheden og sammenstillingerne skal leve videre og skabe mder mellem nyt og gammelt, rt og forfinet, industrielt og landskabligt, bent og tt, dyrt og billigt.

Vores vision er at Kge i fremtiden er en by, hvor disse dualiteter konvergerer og lever sammen i en tt og livlig enhed fremtidens Kge er en mangfoldig by.

PROJEKTETS INDHOLDVed et projekt af denne skala og kompleksitet er det afgrende at projektets vision understttes af vrktjer der gr det muligt at udvikle tankerne kvalitativt i en lang og uforudsigelig planlgningsproces. For at imdekomme dette er projektet bygget op af 4 elementer som tilsammen sikrer visionens tilblivelse og teamets holistiske tilgang. De 4 elementer er flgende:

KULTURSTRGET - HEDHEDSGREBI nrvrende forslag mdes Kge by, bugtens bl vand og de omkringliggende grnne omrder via en innovativ- og levende kulturel rygrad. Ved at tage udgangspunkt i eksisterende kvaliteter, aktiviteter og funktioner kan dette Kulturstrg etableres fra dag 1 og blive udviklet over tid i tt samarbejde med byens interessenter og borgere.

Langs den kulturelle ryggrad vil forskelligartede skalaer, konomiske profiler, karakterer og typologier over tid opst, og transformere sig, i en symfoni af mangfoldige oplevelser.

DE URBANE PRINCIPPER - STRATEGIDrmmen om Den mangfoldige By handler ikke kun om, hvordan livet i byen vil blive. Visionen handler ogs om, hvordan en levende udviklingsstrategi kan fre os derhen. Intentionen er at lade Den mangfoldige By vokse i Kge Kyst gennem en fleksibel og instruerende planlgningsproces - en plan, der er ben og tilgngelig for andre drmmere.

De urbane principper danner en ramme med njagtige ml og retningslinjer, der kan udvikles og manifestere sig fysisk p mange forskellige mder. Denne kombination af prcision og fleksibilitet er udviklet strategisk i forhold til en rkke faktorer, der tilsammen gr projektet til et robust planlgningsvrktj.

BYKVARTERENE - INDLEVELSEVed at udvikle tre forskelligartede bykvarterer styrkes Kges diversitet og det spndende forhold imellem den historiske bymidte og industrihavnen bevares. Det er i dette modstningsforhold, i denne mangfoldige relation, at besgende vil huske og beboere vil beskrive Kge som by.

ETAPEPLAN - SEMENTERINGStrukturplanen er er udarbejdet med tiden som den fjerde dimension, med henblik p at undersge, hvordan Den Mangfoldige By vil kunne vokse, fuldt frdig og konstant pegende mod sin egen fortsttelse. Den overordnede fasedeling bygger derfor p to hovedforudstninger: For det frste skal projektet efter hver etape kunne stoppes og fungere som en afsluttet helhed. For det andet skal udviklingen foreg som addition til den enhver tid eksisterende by.

DEN MANGFOLDIGE BY RELATERER BDE TIL DEN REGIONALE SKALA OG TIL VRDIER I JENHJDE.

forskelligartede bykvarterer forbindes via kulturstrget

kulturel diversitet udvikles i flere skalaer

historie og tradition aktiveres og iscenesttes

ADEPT Rambll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult SIDE 1

KULTUREL DNAI dag bliver bde store og sm byer mere radikale og fremadtnkende i deres strategi for at bevare og udvikle deres specifikke konkurrencemssige kant. En varieret kulturel infrastruktur, veludviklede rekreative aktiviteter, generel livskvalitet og gode arbejdsmuligheder er afgrende ingredienser i den attraktive by.

Disse parametre kalder vi stedets kulturelle DNA, eller stedets kulturelle stemning. Vi tror p, at byer skal vre gode steder at leve i alle livets faser. Et sted, hvor det er godt at leve er ogs et sted, der er godt at besge. Byers sknhed ligger i deres foranderlighed og vitalitet - gaderne, butikkerne, kulturen og mden, hvorp borgerne er en del af de daglige aktiviteter i byen og i lokalomrdet. Det er dette specifikke begreb: Dagligdagens kultur, som vi er interesserede i at bevare, udvikle og fremtidssikre med vores forslag.

Kge har et tt netvrk af forskelligartede kulturelle institutioner, som inkluderer et bredt spektrum af aktiviteter, fra roklubberne og Tapperiet p havnen, til Kge museum og KS i middelalderbyen. Selvom kulturaktiviteterne tilsammen i dag skaber en udmrket profil, mener vi, at den kommende byudvikling kan vre med til at stte en helt ny standard for kulturliv i Kge og tilsvarende byer. Der er brug for at skabe et momentum via en rkke initiativer. Vi forestiller os festivaler, events, uformelle sportsaktiviteter og kunsthappenings, der alle indgr i brugerinddragelsesprocessen og den generelle aktivering af byudviklingen. Yderligere foreslr vi initiativer for, hvordan kulturelle oplevelser og kulturel produktion kan understtte hinanden via en rkke proaktive tiltag.

Strategien forbinder historien og nutiden i en rkke hybride (sammensatte) funktioner, der indeholder detailhandel, indlring, kunst, foreningsliv, sundhed og forretninger, i en kombination, som muliggr multi-funktionalitet og aktivitet over hele dagen.

Det er denne vision om en kompakt, tt, konomisk aktiv og levende by, som vi har sat i centrum af vores udviklingsstrategi. En holistisk og kulturel flsom strategi, hvor det srligt har handlet om at lade Kges kulturelle DNA definere projektets udgangspunkt og i hele processen vve det ind som en integreret del af mnstret i de nye udviklingsomrder.

KULTURSTRGETKulturstrget vil vre ledetrd i en udviklingsproces der vil understtte Kges nuvrende egenart og skabe en klar identitet for hele byen. En identitet, der vil vre med til at brande den nye byudvikling, svel som Kge som helhed. Kulturstrget og dets mangfoldighed vil tiltrkke besgende, borgere og investorer og fungere som inspiration for andre lignende byudviklinger.

Kulturstrget er projektets helhedsgreb og har en rkke srlige egenskaber:

Kulturstrget er den primre drivkraft bag hele byudviklingen. Kulturstrget definerer en rkke forskellige identiteter og dermed den brede mangfoldighed i det samlede projekt. Kulturstrget gennemtrnger den eksisterende barriere, som jernbanen skaber og forbinder de tre byomrder med hinanden og vandet i Kge Bugt. Kulturstrget er rygraden og den brende fysiske identitetsskaber af den mangfoldige by. Kulturstrget er en katalysator i udviklingen af Kge som et laboratorium for urban og kulturel innovation. Kulturstrget er en motorvej for blde trafikanter, der forbinder regionale grnne forbindelser og omrder, samt den offentlige infrastruktur

Torvet

Kge

Havne Pladsen

Jernbanegade

Offentligt grdrum

Grn lomme

Kge museum

Kge bibliotek

Turistbureauet

Nrregade

KS

Saint Nicolai

Tapperiet

Bevaringsvrdig kulturarv

Valkyrien

Kge Kano og Kajak klub

Ro klubben

Teaterbygningen

Rdhuset

Kge Station

A

SlipperneSndre kajgade og Havnekanten

Tr stammer

Bane sporhavnen

Sydlig Vandkant

Udsigt over bugten

Udsigtsomrde

Kongsberg park

Lovparken

Sndre strand

Det grnne Hus

HVORDAN?Baseret p en vrdikortlgning af Kge s eksisterende bymssige og kulturelle kvaliteter, udfordringer og aktiviteter udlgges Kulturstrget, som udviklingens hovedre i etapeplanens frste fase. Ryggraden favoriserer gende og cyklister - og leder sikkert og trygt mennesker i bevgelse fra den ene ende af byen til den anden.

Via midlertidige og mere permanente byrum, som inviterer kulturstrgets blde trafikanter p en tur igennem byen og ned til vandet. Fra de rekreative kvaliteter i Lovparken over den historiske by s shoppinggyder og videre langs caferne ved det indre havnelb. Forbi den industrielle kulturarv i Sndre Havn og ned til strandengens smukke landskabelige kvaliteter og bugtens fantastiske horisont mod det bne vand.

Langs ryggraden vil forskelligartede skalaer, konomiske profiler, karakterer og typologier af kultur skabe en symfoni af mangfoldige oplevelser. Midlertidige og permanente kulturelle aktiviteter vil kontinuerligt udvikles og transformeres i takt med at brugerinddragelse og events er med til at redefinere og udvikle brugen af kulturstrget og dets omkringliggende oplevelser.

PRIMRE INTENTIONER: Lad Kge blive til et laboratorium og foregangseksempel for kulturel innovationDette indbefatter en bred forstelse af kultur, der kombinerer kunst, kreative industrier, kultur-turisme, kulturarv, sport, foreningsliv - og dermed grundlggende omfatter alle de aktiviteter, som defineres af den mde mennesker bor, arbejder og bruger deres fritid. Det er en tilgang, der handler om at skabe balance imellem kulturelle oplevelser og kulturel produktion. En tilgang, hvor attraktioner og turisme blandes med lokal rekreation, fritid, sport og foreningsaktiviteter.

Understt diversitet i mange skalaerHistoriske vrdier, forskellige skalaer, skiftende lokalmiljer og funktioner er sammen med til at definere nye bykvarterer fuld af diversitet og liv. Festivaler, events, inddragelses-happenings og prestigefyldte kultur og sportsaktiviteter vil sammen med de fysiske strukturer vre med til at skabe mangfoldighed og ejerskab i mange skalaer og p flere niveauer.

Bevar, iscenst og aktiver KulturarvenDe nye omrder skal bevare, iscenestte og lade sig inspirere af eksisterende strukturer og dermed forbindes til den omkringliggende by - samtidig med, at kulturarven p srlige omrder udnyttes aktivt til at skabe historiske lagdelte byomrder.

KULTURSTRGET - HELHEDSGREB


DEN MANGFOLDIGE BY


2010

2030

2015

Picnic Park ved Kge

haven - en ny bypark

KS Kge Museum

Det Gamle Rdhus TeaterBygningen

Nyt byrum foran Teatret

Offentlige hringer i forbin-delse med byudviklingen

Medborgerhus og Nich shopping

Havnecaferne

Nyt byrum forbinder under

banen

Den krydsende kunst

Kunstudstilling under banen

Torvet

Lysinstallation langs Kulturstrget

Bedre markedsfaciliteter

St. Nicolai Kirke

Lyskunst

Pladsen mellem KS og St. Nicolai

KS samling eksponeres

KS samling eksponeres

Kunstinstallation

Byen som scenografi

Lommepark der iscenstter KS og kirken

Lovparken

HC Andersen Land Art etableres

Bymbeludstilling

Naturen indrammesaf kunst

Kunstpark

Slipperne

Kunstmarked langs handelscirklen

Grnne lommer etableres

Flere og bedre Slipper

KUNST OG REKREATION MULTIFUNKTIONELLE BYGNINGER OG BLANDEDE RELATIONER

LAND ARTPeriode for den kortsigtede strategi: 2010 til 2012Kulturpuljefinansiering: 4.000.000 DKK

STRATEGI:Det frste skridt, vi foreslr, er en bestilling af to stykker Land Art - indgreb i to forskellige omrder af Kge. For mennesker, der ikke bor i Kge, vil de to anlg fungere som en katalysator, der viser, at Kge aktiverer og stter pris p byens styrker. Den ene er en tradition for kunst i det offentlige rum - og den anden er landskabet og havet. Desuden ville sdanne kommissioner til fremtrdende kunstnere profilere byen og skabe energi og stolthed, ogs ved den del af lokalbefolkningen, der normalt er mere interesseret i friluftsarrangementer end kunstudstillinger. Til sidst og ikke mindst vil det give byen en unik attraktion, som vil tiltrkke besgende fra bde Kbenhavn, andre danske byer og udlandet.

MULIGE STEDER: Frste projekt kunne placeres som driver for den kommende have (jvf. udviklingsstrategien). Grunden til at vlge bredden af Kge som startskud er, at dette sted har en strk tilknytning til H.C. Andersen. Her skrev han historien Under Piletret inspireret af stedets sknhed. Kommisionen kunne kaldes Andersen-projektet. Forbindelsen med den danske forfatter vil fremhve et centralt element i Kges historie og identitet. Kulturstrgets anden installation kunne placeres ved afslutningen af jernbanesporet igennem Sndre Havn i forbindelsen til Strandengen. Temaet for installationen kunne her lade sig inspirere af bde Sndre Havnens industri svel som Strandengens landskab.

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI:I de flgende r (f.eks. 2013-2018) kunne kommunen udbyde yderligere Land Art installationer, som en del af en langsigtet bredere strategi, der bygger p temaet kunst i det offentlige rum.

REFERENCER OG CASE STUDIES:Den Hollandske kunstner Lucien Den Arend afsluttede et stort Land Art projekt i 1980erne (Den Pieter Janszoon Saenredam Project, 1985). Projektet omfatter en installation af piletrer til et reservoir i kommunen Barendrecht nr Rotterdam. Andre frende landskabskunstnere ssom: Robert Smithson, Christo & Jeanne-Claude, Andy Goldsworthy, Richard Long osv (Jvf. Bilag C).

DIALOG OG KUNST I DET OFFENTLIGE RUMPeriode for den kortsigtede strategi: 2010 til 2012 Kulturpuljefinansiering: 5.000.000 / 6.000.000 DKK.

STRATEGI: Vores forslag til Kulturstrget arbejder p kort sigt med en serie p fem kommissioner af nye kunstvrker, der interagerer med brugerne af de offentlige rum langs Kulturstrget. En mulig model for en sdan inddragelse af interessenter er Mexico City s Dialogo en Bancas. Vi mener at denne tilgang vil vre en god mde at kombinere noget fysisk hndgribeligt med den kommende inddragelsesproces. Ved at skabe kunstinstallationer i form af bnke, eller mdesteder p fem strategiske steder i Kge, vil man bidrage til at kick-starte inddragelsesprocessen p en kreativ og interagerende facon.

STEDER: Vi ser havnepladsen som en ideel indledende bemrkning til udstillingen af disse fem vrker/objekter. Grunden til at starte p dette specifikke sted er primrt symbolsk, da pladsen er overgangsstedet mellem det nye og det gamle - og samtidig et symbol for forbindelsen mellem middelalderbyen, industrien og havet. Det nste skridt vil vre at ndre vrkernes placering og installere dem p fem forskellige omrder i Kge. Iden er at beslutte de nye steder sammen med Kge s borgere. Det kunne blive steder som Collstrop Flled, Torvet, Lovparken, A Pladsen (Kulturpladsen) og Strandparken (jvf. Udviklingsstrategi).

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI: Kombinationen af kunst og dialog kunne blive et generelt redskab i kommunen og i Kge Kyst. Et redskab til at samarbejde med borgere og interessenter om de forandringer, der skal finde sted i Kge by og Kge Kyst omrdet.

REFERENCER OG CASESTUDIES: Gvle i Sverige med byens 1 % regel (1% af byggeomkostningerne skal anvendes til kunstneriske forml) og Mnster i Tyskland med den internationale skulptur festival, samt Dialogo en Bancas i Mexico City (Jvf. Bilag C).


KULTURSTRGET FRA DAG 1

Som et frste trin i udviklingen af Kulturstrget foresls en strategi, der over de frste 5 r via kulturpuljen, bruger Land Art installationer og offentlige kunstinterventioner som virkemidler til at stte fokus p den nye udvikling og igangstte brugerinddragelsesprocessen. Grunden til dette er, at Kge, via KS, har Danmarks strste og vigtigste museum og forskningscenter p dette omrde (30.000 besgende om ret). Museet har i vrigt en enestende samling af mere end 3.000 skitser, som i dag er udstillet i en separat bygning, der ligger i Lellinge. Her kan man bl.a. opleve en model af Den Lille Havfrue, Poul Gernes skitser til udsmykning af Herlev

Hospital og Peter Brandes skitser til udsmykning af Vejle Kirke i Ishj - og ikke mindst skitserne til Dronning Margrethe II s Gobeliner.

KS, og dets samling af skitser og modeller, er en unik ressource for Kge, som vi nsker at fremhve og mobilisere som en del af den bredere kulturelle strategi for udviklingen af Kge Kyst omrdet og til udviklingen af Kge som helhed.

Stationen

Sundheds Eksperimentarium

etableres

Nyt transport hubog busterminal

Midlertidige sportsfaciliteter p parkeringspladserne

Collstrop flledetableres

Inkubator virksomheder

Grn virksomhedsklynge omkring Collstrop flled

ERHVERV, INKUBATION OG GRNNE AKTIVITETER

KS Festivali det offentlige rum

KS bliver en installation

KS udstiller instal-lationer til de nye byrum

i Sndre Havn


Marinaen

Fisketrappe

Fiskemarked

Fiske Festival

A pladsen

Lyskunst ppladsen

Genbrugsmarked under ben himmel

Nyt kulturelt byrum

Ikke bevaringsvrdige Industri bygninger

Midlertidig dramaskole

Bygningen erstattes af nybyggeri

Fabriksbygningved Carlsensvej

Havnetrapperne

Den nye Havneplads etableres

Dialogbnke skaber midler-tidig plads

Festival:Kge on the Move

De gamle spor

Rekreativ forbin-delse og landskab

Lommerum

Forelsninger og poesi events

24 timers bibliotek skabt af beboerne

Historiske spor bevares

Promenaden

Havnepromenade

Gallerier

Udstillinger

Kunstfabrik

A bygningen

Midlertidig udleje af m2 til kreative sjle

Musik Festival

Roklubberne

Konkurrencer p vandet

Midlertidigevestudier

Siloerne

Musikundervisning

Koncert- og musikevents

Strandengen

Ny rekreativ forbindelse

Frilufts pladser etableres

Etablering af svmme broer

Det grnne omrde ved Tapperiet

Kunst installationer

Ny lommepark

Vandkultur- og bevgelseshus

etableres

Vandkultur- og bevgelseshus

udvides

Seminarer om sund livsstil

Dokken

Nye vandsportaktiviteter

Fiske udflugter

Valkyrien

En ny svmme trappe

Relationer mellem maritime klubber

Strandparken etableres

Alternative sportgrene

Urban sport

Tapperiet

KULTURFABRIKKEN P SNDRE HAVN SPORT, REKREATION OG SUND LIVSSTIL

KATALYSATOR EVENTSPeriode for den kortsigtede strategi: 2010 - 2012Kulturpuljefinansiering: 1.000.000 / 2.000.000 DKK.

STRATEGI:Vi forestiller os at udvikle en plan for lanceringen af kunst i det offentlige rum gennem en srlig begivenhed eller festival. Festivalen kunne hedde: Kge on the Move og ville involvere personligheder fra sportens verden, medierne, erhvervslivet og ungdomskulturen, der interviewede beboere der sidder, spiller, eller p anden mde interagerer med de fem kunstvrker placeret p forskellige nye steder, helt fra byens centrum til havnen og stranden.

Vi forestiller os en festival, der finder sted over tre dage (en lang weekend), og at eventen bygger p eksisterende ekspertise fra byen ved tilrettelggelsen af store begivenheder (f.eks. Kge Beach Party, eller Kge Festival, Kge Dragebdsregatta, eller cykellbet Sjlland Rundt). Kge on the Move vil skabe fokus p byens nye identitetsskabende kunstvrker, samtidig med at det vil vre en fremvisning af byens andre kulturelle elementer som vandsportsaktiviteterne, foreningerne og detailhandlen.

STEDER:Havnepladsen som startskud og fikspunkt/info point for de forskellige initiativer og steder, hvor festivalen vil vre.

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI:Med udgangspunkt i den midlertidige karakter af festivalen forestiller vi os at skabe en mere struktureret Biennale (fra 2015), der indeholder samlinger, konferencer, udstillinger, installationer, eller messer om emner som: kunst i det offentlige rum, by-innovation, bredygtig by, den langsomme by, sport, sundhed og medborgerskab. Udover at eventen ville konsolidere Kge som livets by, ville Biennalen sende et signal om, at Kge (med dens udvikling i Kge Kyst og sin gode livskvalitet) er en seris spiller i ligaen for de danske mellemstore byer og at Kge er klar til at tiltrkke nye funktioner, muligheder og anden infrastruktur til gavn for befolkningen.

REFERENCER OG CASESTUDIES:Dialog en Bancas i Mexico City, Slow Down London med forml at inspirere folk til at forbedre deres liv ved at bremse op og gre tingene godt, frem for s hurtigt som muligt og festivalen for Slow Food i Torino, der fejrer gode, rene og fair produktionsmetoder og stor smag fra hele verden (Jvf. Bilag C).

LYSSTRATEGIPeriode for den kortsigtede Strategi: 2010 - 2011Kulturpuljefinansiering: 10 000 000 / 15 000 000 DKK.

STRATEGI:Som en del af Kulturstrget foreslr vi p kort sigt at lave en belysningsstrategi og informationsstrategi langs hele kulturstrget. Strategien vil indeholde en bestilling af fire specielle lysanlg langs Kulturstrget. Anlggene vil fungere som et medie til fremvisning af sknhed og potentiale i bygninger og friarealer, fr de transformeres med nye anvendelser i lbet af udviklingen.

Dynamisk belysning skaber interesse for offentlige pladser, parker og offentlige rum. Lys kan installeres bde som fast tilbehr, der har en evig, fysisk tilstedevrelse og p langt sigt giver dramatiske effekter, men ogs som mere midlertidige installationer, der foreviges som spektakulre begivenheder. Disse kan bidrage til at omdefinere rum og strukturer, samt at binde os til dem gennem erindringen om en begivenhed. Det handler bl.a. om at ville anvende lys til at iscenestte facader, skorstene og andre elementer p et udvalg af bestemte bygninger i havnen for at fremhve kvaliteterne i industribygningerne og samtidig henvise til udviklingen der er p vej.

STEDER:Primrt i Sndre Havn for at fremhve detaljerne i tidligere industribygninger, som siloerne og A bygningen.

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI:Senere kunne man overveje at udvide lys-kommissionerne til andre centrale offentlige rum eller bygninger remrket til transformation (2011-2013)

REFERENCER OG CASESTUDIES:Glasgow s City of Light-strategi fra 2002. Lyon Fete de Lumires og Ruhr-omrdets lysstrategi (Jvf. Bilag C).

Hvis man tnker p, hvad der skaber den enestende by, hvad der gr en by karakteristisk, imponerende og attraktiv, findes det uden undtagelse i oplevelsen af byens offentlige rum og dets aktiviteter. Ved at bruge en strk ressource som KS til at iscenestte og aktivere byens eksisterende bystrukturer/aktiviteter/kulturliv/steder, agter vi at gre Kge identitets strkere, mere attraktiv og mere sammenhngende.

Mlet er at koble de frste skud af offentlige rum p Sndre Havn med de livlige gader i middelalderbyen. Til dette forml foreslr vi, at Kge kyst arbejder med en kort og en langsigtet strategi, hvor kortsigtede og midlertidige initiativer fungerer som testomrder og aktivering af den udvikling, der skal gennemfres i byen og Kge Kyst omrdet inden for de nste 20 r og frem.


BORGERINDDRAGELSE KGE KYST

Vores vision for Kge som den mangfoldige by understttes af en srlig borger-inddragelsesstrategi. Denne strategi har to primre forml, nemlig:

At sikre, at planlgningen af Kge Kyst-omrdet udtnkes og implemen-teres i samarbejde med lokale borgere og interessenter, p en mde hvor disses ider, nsker og bekymringer spiller en aktiv rolle i den konkrete planlgning, samt Herigennem at sikre ejerskab og legitimitet til de byudviklingsaktiviteter, der knytter sig til Kge Kyst.

Vi foreslr, at disse forml indfris gennem oprettelsen af det, vi kalder et borgerpa-nel. Iden om et borgerpanel udgr en nyskabelse i borgerinddragelsestnkning og har potentiale til at blive et nyt generelt redskab for urban governance i Kge. Det borgerpanel, der nedsttes i relation til Kge Kyst, vil sledes ogs kunne aktiveres i senere byudviklingsprojekter.

Hensigten med oprettelsen af et borgerpanel er dels at tilvejebringe en metode for identificering og inddragelse af relevante borgere og interessenter, dels at sikre, at synspunkter, som normalt vil have en tendens til at blive overhrt, tildeles en vigtig plads i borgerinddragelsen. Her tnker vi navnlig p, at ikke alle borgere har lige store ressourcer til at ytre deres mening om byudvikling, hvorfor traditionelle former for borgerinddragelse vil have en tendens til at tilgodese dem, der rber hjest. Vi nsker med vores borgerpanel at udligne sdanne uligheder.

FUNKTIONKort fortalt tnker vi borgerpanelet som en form for reprsentativt organ: Det bestr af ca. 15-20 personer, der er udvalgt som reprsentanter for forskellige synspunkter eller interesser. Borgerpanelets funktion er at fungere som en rdgi-vende sparringspartner, som mdes jvnligt med arkitektteamet og reprsentanter for Kge Kyst, med henblik p at levere vigtigt input til den konkrete byplan-lgning.

UDVLGELSEBorgerpanelet udvlges p baggrund af en dobbelt metodologi, nemlig dels ved selvselektion, dels ved anbefaling. Selvselektionen sker ved, at der indrykkes annoncer i lokale medier, hvor vi eftersprger borgere og interessenter, som nsker at deltage i panelet. Udvlgelse gennem anbefaling sker p baggrund af interviews, som teamet gennemfrer, og har form af en sneboldmetode: Vi sprger p ga-den, i klubber mv., hvem der kunne tnkes at vre relevante deltagere i borger-panelet og skaber p basis af denne sneboldmetode en liste over relevante anbe-falede personer. Tilsammen resulterer selvselektionen og anbefalingsstrategien i en bruttoliste, hvorfra teamet udvlger de 15-20 personer, som menes at have den bredeste reprsentative forankring. Hvis teamet vurderer, at bruttolisten savner mindre ressourcestrke reprsentanter, pbegyndes en srskilt proces for at udvlge 1-3 personer til at reprsentere mindre privilegeredes synspunkter.

Det er hensigten, at borgerpanelet skal indeholde reprsentanter for erhvervsin-teresser, kulturinteresser, potentielle investorer og almindelige borgere. Det er endvidere en ambition at sikre en bred geografisk dkning blandt panelets delta-gere, sledes at der er reprsentanter for de omrder, der primrt berres af Kge Kyst-projektet (Stationsomrdet, Sndre Havn og Collstrop). Udover disse rammer er det ikke muligt p forhnd at fastsl, hvem der skal deltage i panelet. Det afhnger som nvnt af, hvad selvselektionen og anbefalingsproceduren re-sulterer i. Paneldeltagelse er ulnnet.

Borgerpanelet kan undervejs suppleres med nye medlemmer, hvis det sknnes relevant i forhold til de konkrete tematikker, der diskuteres i forbindelse med by-udviklingen. Vi anbefaler, at borgerpanelet nedsttes hurtigst muligt efter konkurrencens af-slutning.

MDERDer afholdes mder mellem borgerpanelet og arkitektteamet ca. hver fjerde uge. I begyndelsen kan mdeintensiteten vre hjere. Om muligt kan der etableres baglandsgrupper for de enkelte medlemmer af borgerpanelet, hvor de afstemmer deres synspunkter med de grupper af personer eller interesser, som de tnkes at reprsentere i panelet.

CO-DESIGNInddragelsen af borgerpanelet i den konkrete byudvikling medfrer en form for co-design, hvor panelet i praksis er med til at pvirke arkitekternes ider og ls-ningsforslag. Temaet vil sge at sikre, at borgerpanelet s vidt muligt anlgger et holistisk blik p byudviklingen, sledes at srinteresser diskuteres under hensyn-tagen til helheden. Det tilstrbes, at panelets anbefalinger fremsttes under kon-sensus.

SAMMENHNG MED KULTURSTRATEGIENDer er en klar sammenhng mellem temaets kulturstrategi og borgerinddragel-sesstrategien. P kultursiden er det navnlig forslagene om dialog og kunst i det offentlige rum samt iden om katalysatorevents, der kan bidrage til borgerinddra-gelsen, eftersom det for begge disse glder, at de gennem konkrete interventioner inspirerer til debat om byens rum. I srdeleshed tnker vi os, at eventen kan generere nye ider til byudviklingsarbejdet. Fx er det muligt, at Kge on the Move-festivalen vil rejse debat om byen og den mde, hvorp kultur og byliv interagerer. Dette kan producere input og forslag, som kan diskuteres i borger-panelet, og som efterflgende kan udmnte sig i konkrete forslag til arkitektteamet. Endvidere kan festivalen muligvis give en indikation af, hvem der kan inkluderes i panelet. Det er sledes tnkeligt, at interessenter, som markerer sig med interes-sante synspunkter om Kges kulturelle liv, kan blive inviteret til at deltage i panelet. Eftersom kulturfestivalen p denne mde kan bidrage til borgerinddragelses-processen, foreslr vi, at den organiseres og afholdes umiddelbart fr, borgerpa-nelet nedsttes.

DIALOGBNKE P HAVNE PLADSEN



LYS STRATEGI P SNDRE HAVN

MIDLERTIDIG SPORT P SNDRE HAVN

LAND ART P SNDRE STRAND


KUNST OG REKREATION OMKRING LOVPARKEN

Kulturpuljefinansiering: 200 000 DKK - KS til at udvikle en strategi for kunstparken.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Lovparken, Ks og Kge Museum

VISION:Lovparken udstrler en karakter af ro og afsondrethed fra tempoet i dagligdagen. I jeblikket er parken imidletidigt ikke fuldt udnyttet. Vi mener, at der er mulighed for at lade temaet kunst i det offentlige rum skabe en serie af skulpturelle installationer, sledes at parken bliver en destination i sig selv fuld af overraskelser og oplevelser. Sammen med KS museum vil det blive en ledende aktr til nogle af de frste kulturtiltag - og senere vil KS fre an i udviklingen af en fuld strategi til at animere parken. Lovparken som en rekreativ og grn driver kan blive splejset med museet KS og dermed blive omdannet til en hybrid imellem en park og et museum.

KULTURSTRGETS KARAKTER: Nye tiltag p og omkring kulturstrget i dette omrde skabes med rekreative og kunsterisk inspirerede kvaliteter og forbinder det eksisterende Kge centrum med det grnne omrde.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Gvle i Sverige, Mnster i Tyskland med den internationale skulptur festival. Samt Dialogo en Bancas i Mexico City.

EN STI, 5 IDENTITETER

Kreative byer er ogs sunde byer. Eksisterende indekser for byer, der er egnet til at leve i, viser, at det er vigtigt at tilbyde et blandet udbud af muligheder for fritidsaktiviteter, sport og sund levevis koblet til en mangfoldighed af mindre fysiske og kulturelle tilbud. Kge har allerede mange af de vigtige ingredienser - en kompakt bymidte, museer og en industrihavn, samt en strand.

Vi ser ikke byer som maskiner, men som mikroorganismer. For os er hardware og software, kultur og rekreation, samt produktion og konsumption sammenflettede og uadskillige dele af den samme helhed. At gre Kge attraktiv over hele dgnet og over hele ret er for os et afgrende parameter.

Et steds kultur opstr via en delikat balance imellem at bruge kultur og at producere kultur. Ofte vlger man i byudvikling at fokusere p at tiltrkke besgende, der konsumerer de kulturelle ressourcer. Dette medfrer at lokale deltagere jages vk og stedets kultur derfor nedbrydes. Vi mener, at Kge Kyst har mulighed for at vre et strkt foregangseksempel for en urban strategi, som arbejder med et lngere perspektiv ved netop at give nring til den lokale kulturelle produktionskde, fremfor at investere udelukkende i kulturel konsumering. Vi er interesseret i en kulturstrategi der er defineret i fllesskab med kgegenserne.

Vores tilgang er at tage udgangspunkt i fem centrale rumlige strukturer i byen og lade kulturrelle interventioner indg i disse sledes at eksisterende brug og potentialer komplementeres og fremhver nye funktioner.

Vores vision er: at forbinde kunst i det offentlige rum med rekreation i Lovparken og omkring KS. at blande lring og andre borgerfunktioner med detailhandel omkring teatret og en central handelscirkel. at skabe muligheder og rum for bde det mere etablerede erhversliv og inkubation til nye virksomheder omkring en central park med udendrs aktiviteter p Collstropgrunden og det nye transport hub. at udvikle et moderne kulturelt produktionscenter sammen med genhusningen af dele af KS s samling i A bygningen. at skabe muligheder for uformel idrt, fritids-relaterede vandsport aktiviteter og helsemssige funktioner ved Strandengen og den ydre havn.

HANDELSLIV OG BORGERFUNKTIONER I CENTRUMKulturpuljefinansiering: 500 000 DKK - Undersgelser af muligheder for oprettelsen af et Studio Teater og en Idbutik.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Handelslivet, torvet, slipperne, den velbevarede middelalderby, samt teaterbygningen og dens funktioner.

VISION:Et centralt aspekt af Kge er den mngde af besgende, der kommer til byen for at shoppe, men ogs for at nyde kulturarven, landskabet og fritidsaktiviteterne. Udover at vre en del af byens karakter, identitet og brand, yder disse besgende et stort bidrag til byens konomi. Torvet, markedet og det omkringliggende handelsliv er centrale elementer for livet i den smukke middelalderstruktur. Den kommende udvidelse af bde mngde og variation af detailhandel i dette omrde vil tiltrkke endnu flere besgende til butikkerne.

Hvis Kge nsker at tiltrkke en mangfoldighed af brugere og besgende hele ret, er det ndvendigt at skabe kreative lsninger, hvormed byens bygninger og rum kan facilitere bde moderne og mere traditionelle anvendelser. Teaterbygningen er et centralt element i Kges identitet. Bygningen reprsenterer forbindelsen mellem den gamle bydel og havnen, og har i mange r fungeret som et kulturelt centrum. Vi mener, at bygningen skal bevares som et slags kvartershus/medborgerhus. Hovediden er at bruge huset som et foregangseksempel p en bygning, der er aktiv op til 16 timer om dagen. En bygning, som dermed udvider tidrummet for et levende Kge centrum. Vi forestiller os, at Teaterbygningen skal tilbyde en bred vifte af varer, tjenesteydelser og oplevelser p t sted. Bygningen kunne indeholde en ny type bibliotek i form af en idbutik, medborgeraktiviteter som huset i rhus og niche-shopping samt pop-up butikker (Fleksible lokaler- korttidslejeml). Detailhandel og kultur kan skabe synergi i Teaterbygningen.

En sdan kombination af aktiviteter, vil ikke blot vitalisere omrdet omkring bygningen, men vil ogs supplere det forslag, vi har for Handelscirklen (jvf. Kapitel om by kvarterer) , Stationen og A bygningen.

KULTURSTRGETS KARAKTER: Kulturstrget er p denne strkning kendetegnet ved det summende byomrdes identitet, 24/7 by omkring Torvet og Teaterbygningen.

REFERENCER OG CASE STUDIES: The Forum, Norwich, England. Idbutikken i London. Duke of York Square samt Det engelske marked i Cork, Irland. (Jvf. Bilag C).

EN GRN VIRKSOMHEDSKLYNGE P COLLSTROPKulturpuljefinansiering: 2.000.000 DKK - til midlertidig broforbindelse.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Idag er omrdet n stor parkeringsplads i forbindelse med Kge station. Den lettilgngelige parkering er vigtig for bde erhverslivet og detailhandlen i Kge. I fremtiden vil en central flled skabe bymssige kvaliteter og ikke mindst vil en effektiv transport-hub bevare og udvide den gode tilgngelighed.

VISION:Byudvikling omkring stationer br skabe steder, der er brugervenlige - steder, som samtidig skaber mervrdi til alle dele af lokalsamfundet. Bredygtig byudvikling er tt forbundet med varierede arealanvendelser ssom, multi-funktionalitet (dobbeltbrug), variation i bygningstyper og tiltrkning af mennesker p mange tidspunkter af dagen.

Vores vision for Collstropomrdet er en ny bebyggelse placeret omkring en central park - Collstrop flled. Parken fungerer som en oase for dem, der krer gennem Kge eller venter p transport. Vores id er, at parken ogs skal vre et sted, hvor folk p shopping i Kge tager en times afslapning i solen, eller til motion i det fri. Parken kunne have: en legeplads for ldre, Meditation/Tai Chi zoner, samt mere hemmelige og rolige omrder, offentlige haver (med sm jordlodder afgivet under udbud til de lokale folk, der kan bevise at man nsker at plante the best of blomster eller andet synligt for alle forbipasserende), lille bassin til hunde.

Collstrop Flled er centrum for en grn virksomhedsklynge. Virksomhedsklyngen vil bde indeholde sm inkubatorpladser til virksomheder, der arbejder inden for sund livsstil (f.eks. virksomheder, der producerer prototyper for bredygtig transport, arkitektur, bolig, mbler, fritid, hjemmeredskaber) eller virksomheder inden for helbredsektoren, som alternativ medicin, cremer, urter. Vi nsker at udnytte det kommende hospital til at tiltrkke virksomheder, der arbejder med de blde vrdier omkring helbredet. Vi ser en sammenhng til det nye hospital, men hvor virksomheder fokuserer p alternativ eller supplerende medicin og sund levevis.

KULTURSTRGETS KARAKTER: Kulturstrget er hr meget landskabeligt, med kig mod den omkringliggende bebyggelse igennem store grnne trer. Igennem det landskabelige forlb mder brugere en bred vifte af nutidig visuel kunst blandet med fritidsaktiviteter og afslapningszoner der har sundhed og alternativ helse i fokus.

REFERENCER OG CASE STUDIES: De ldre folks legeplads i Manchester. Stratford Station; I det stlige London. (Jvf. Bilag C).



ekstrem sports bureau

udendrs fitness

grill-omrde

hobbybutik

roklub

strand cafbl plads

surf shop

designer butik

fisketrappe

hotel

wellness

sejlsportsklub

konferencefaciliteter

klinik for sund livsstil

udsigtspost

is butik

vintersvmning

kano klub

kajak klub

streetsport plads

Lys p kirken

kuns i det offentlige rum

land art

Infostander

Infostander

Infostander

Infostander

Infostander

Infostander

Infostander

nyt byrum

udstilling om by mbler

naturen indrammes

picnic omrde

lys installationer

organisk mad markeddrama skole

genbrugs pladsgallerierfashion studios

nyt fiskemarked

dialog bnke

Performance trappe

open air bibliotek

skulptur af gamle trstammer

kunst promenade

ve studier i siloerne

HC Andersen Land Art

borgerfunktioner

lommepark

lommepark

lys installation

ankerbutik

ankerbutikborgerhus

marked

Flere og bedre Slippere

udendrs udstillingsrum for KS

-

Handelsorganisation

inkubator virksomheder

eksperimentarium

stang tennis

tai chi

yoga

bold spil

lbesti

kantine caf

daginstituition

niche butikker

niche butikker

foreninger

butikker

butikker

STRANDPARKEN

STRANDENGEN

TORVET

LOVPARKEN

KS

KULTURFABRIKKEN

HAVNEN

HAVNEPLADSEN

VANDKULTUR- OG BEVGELSESHUS

TRANSPORTHUB

TEATERBYGNINGEN

COLLSTROP FLLED

HAVEN

HANDELSCIRKLEN

KULTURFABRIKKEN I DET INDRE HAVNEOMRDE Kulturpuljefinansiering: 500.000 DKK - Undersgelse af mulighederne for at lave et vrtssted (og events) der relaterer sig til urbane sportsgrene.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Marinaen, caferne ved Havnen, industribygningerne, A bygningen, samt Tapperiet og aktiviteterne omkring.

VISION:Tapperiet og en rkke sociale netvrk fungerer i dag som katalysatorer for en blomstrende ungdomskultur i Kge. Vores forslag omdanner A bygningen til en kulturfabrik. Et sted for bde produktion og forbrug af kultur. Intentionen er at bringe de eksisterende kreative ressourcer frem i lyset. En attraktion og driver for stedet kunne vre KS samling af kunstvrker og skitser, der i dag er placeret i Lellinge udenfor byen. Ved at bringe samlingen ind i hjertet af Kge i den kommende kulturfabrik, gavner man bde denne og KS - og kickstarter et samarbejde p tvrs af byen. Et sdant skridt vil ikke kun skabe en ny kulturel identitet for A bygningen, men vil samtidig fungere som en flles katalysator, der vil drage besgende og lokale til denne nye del af Kge. Ud over fremvisning af samlingen forestiller vi os, at A bygningen indeholder en rkke kulturoplevelser, som auditorier til fremvisning af musik, dans, teater og film, gallerier til salg og produktion af kunst, velokaler og arbejdsrum til kreative erhverv. Arbejdsteder for kunstnere og kreative (med lejet vrkstedsplads, fllesarealer, udstillingsrum osv.) er et velkendt redskab til at regenerere tidligere industri- og havneomrder (fra Boston til Toronto, Bristol, Rotterdam osv.) Det er helt centralt for en mindre by som Kge at udvikle en kritisk masse af sdanne kreative rum, bygninger og aktiviteter gennem klyngedannelser. Srligt vigtigt i denne udvikling er det at samle produktionsdelen af design, musik, kunsthndvrk, kunst og andre kreative erhverv side om side med enklaver af kulturel konsumering . Derved skabes der en rkke spin-off vrdier for begge parter, svel som for det omkringliggende byomrde.

Udviklingsfaserne for A bygningen kunne vre som flger: flytte et udvalg af KS samling ind i bygningen, at omdanne en anden flj af bygningen til en rkke arbejdsrum for kunstnere, kreative og designere plus kontorlokaler til medieproduktionsselskaber. Skabe rum for restauranter, cafer og mdelokaler, samt et omrde til interirspecialiseret design, kunsthndvrk, genbrugsmarked etc.

KULTURSTRGETS KARAKTER: Kulturstrget er i A-omrdet karakteriseret af kulturfabrikken, der flyder ud p strget. Udendrs arbejdspladser, kunst i det offentlige rum og lysinstallationer prger oplevelsen af byrummet.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Quartier 21 i Wien, Zollverein, Essen, Kulturfabrikken i Rotterdam. (Jvf. Bilag C).

DE 5 IDENTITETER LANGS KULTURSTRGET

VANDSPORT, NATURLIV OG SUND LIVSTIL P YDERHAVNENKulturpuljefinansiering: 500.000 DKK - forundersgelse til fiskemarked

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Strand, Strandeng, havudsigt, pieren,foreningslivet; ro/kajak-klubberne og Valkyrien er primre kvaliteter i dag.

VISION:P den ydre del af havnen arbejder vi med flere strategier, der p forskelligvis drager fordel af den fantastiske belligenhed. Ved at skabe en infrastruktur til organiseret og uorganiseret aktivitet omkring vandet og naturen, skabes gode rammer for sund livsstil for alle sociale grupper og aldre. Vi nsker at udvikle aktivitetsrum, som er i brug hele ret, men fungerer forskelligt afhngig af tidspunkt p dgn/rstid.

Mod Strandengen skabes aktivitetsrum, der placerer sig i spndingsfeltet mellem rekreation og sport. Sndre Havn transformeres til et dynamisk omrde, hvor spontan aktivitet foregr i en balance imellem rekreativ industri og rekreative offentlige oplevelser. Vi forestiller os at skabe en plads ved den bevarede silo ved havnelbet/Kulturstrget som dedikeres til urbane sportsgrene som streetbasket og -fodbold, parkour, skateboarding, klatring og dans. Denne plads danner rammerne om Kge Street Games. En event, hvor man kan deltage i bde uprofessionelle og professionelle street games.

Det er forslagets vision at bygge ovenp de aktiviteter og organisationer som allerede findes, roklubben, kano- og kajakklubben og Valkyriens vinterbadere, og tilbyde dem omgivelser som fr organisationerne til at blomstre og menneskene til at trives. I det lange perspektiv kan et nyt Vandkultur- og bevgelseshus i forbindelse med bde havnelb og stranden/det bne sund samle de mange fantastiske aktiviteter i en fri struktur, og nye tiltag kan blandes med eksisterende og hylde vandsport og bevgelseskulturer ved havet.

Der er behov for at fremhve det faktum, at Kge kan prale af den bedste fiskekyst i Danmark. Derfor er der mulighed for at bruge temaet fisk og fiskeri i et nyt omrde af Sndre Havn, hvor et nyt fiskemarked kan startes. Dette kunne vre i et nyudviklet offentligt rum eller i en bevaringsvrdig industribygning. Markedet kan vre forbundet med de eksisterende og nye spisesteder ved Havnen. Endnu et eksempel p at der opstr en kultur i Kge der er bygget p de srlige lokale ressourcer.

KULTURSTRGETS KARAKTER: Kulturstrget opleves som grnsen imellem det urbane og det rekreative - grnsen mellem by, vand, landskab, strand. Der vil vre fantastisk udsigt over sundet.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Vancouver ski /snowboard, gture og golf. Fiskhallen, Gteborg. (Jvf. Bilag C).


UDVIKLINGSSTRATEGI


Collstrup flled

Collstrup flled

experimentarium

strandpark

ny kystlinie

is kiosk

udendrs bibliotek

blplads

blplads

blplads

campingplads

bolig + omrde

lommepark

strandengen daginstitution

Slipperne

KS

St. Nicolai church

Lovparken

Land art

restaurant

fiskemarkedp-hus

p-hus

fitness

Aktivitetsplads

Roklub

genbrugsplads

genbrugsplads

vandkulturhus

A bygningen

Promenade

trappe anlg

tapperiet

Teaterbygningen

Kge museum

Ankerbutik

Ankerbutik

Kge rdhus

marina

underfring(fodgngere/cyklister)

underfring(bil/bus)

Havne pladsen

kge torv

transport hub

Stationsplads

haven

Land art

Land art

100 m0 m 200 m 300 mNord

STRUKTURPLAN 1:6500

BEN PLANLGNINGDrmmen om Den Mangfoldige By handler ikke kun om, hvordan livet i byen vil blive. Visionen handler ogs om, hvordan en fleksibel og levende udviklingsstrategi kan fre os derhen. Bredygtig planlgning handler i hj grad om at arbejde med en plan, der er ben og tilgngelig for andre drmmere.

Kge skal udvikles via en plan, som bygger p og tilgodeser indhold og kvalitet fremfor den hurtige lsning og den bedste pris. For at imdekomme dette har vi opstillet 8 urbane strategier, som hver indeholder en rkke principper, der tilsammen fungerer som en vrktjskasse til udvikling af bymssige kvaliteter og vrdibaseret indhold i udviklingsplanen. Principperne vil sikre teamets holistiske tilgang til udarbejdelse af udviklingsplanen, ligesom de vil srge for at udvikle byen mod social, konomisk, milj-, samt sundshedsmssig bredygtighed.

Intentionen er at lade Kge Kyst vokse gennem en instruerende planlgningsproces. En ramme med njagtige ml og retningslinjer, der sikrer at byen kan udvikles og manifestere sig fysisk p mange forskellige mder. Denne kombination af prcision og fleksibilitet er udviklet strategisk i forhold til en rkke faktorer, der tilsammen gr projektet til et robust planlgningsvrktj.

Kulturstrget Rekreative omrderLommeparkerPrivate grnne rum

Regionale byrumKvartersrum

Eksisterende bebyggelseNy bebyggelse

INDBYGGERE OG MANGFOLDIGHEDI Den Mangfoldige By er folk indbyggere og borgere - ikke kun forbrugere og brugere. Borgerne opfatter sig selv som dele af en strre helhed og opnr dermed en strre forstelse for, at medborgerskab bde forpligter og berettiger.

Derfor indeholder den urbane strategi ogs en rkke organisatoriske principper for, hvordan forskellige typer og skalaer af udvikling kan vre med til at skabe ejerskab og medborgerskab hos indbyggerne.

Forskelligartede byomrder og byrum muliggr sameksistensen af en bred vifte af mennesker p tvrs af alder, etnicitet og kn. Mangfoldigheden inspirerer og udfordrer individuelle perspektiver, livsstile og vrdier. Den blander de mindste med de strste, og skaber begejstring og spnding, bde i omfang og i udtryk.


Eksperimentarium for bredygtige boliger

p Sndre Havn

kraftvarme vrk

Flles fjernvarme anlg

Flles solvarme anlg - 7.200 m2 placeret tt p kraftvarme vrk

Let adgang til biomasse

Flles vindenergi - 3 havvindmller

8 URBANE STRATEGIER

AKTIVE KULTURSPOR

MANGFOLDIGE BYRUM

GRNNE LANDSKABSRUM

INTELLIGENTE BYGGEFELTERFLLES ENERGI

DIVERSITET OG SYNERGI

BREDYGTIG TRANSPORT

UNIKKE BYKVARTERER


EKSISTERENDE BYGNINGER, LANDSKABER OG KULTURSPOR

AKTIVERING AF GRNNE KVALITETER I tt tilknytning til Kge Kyst omrderne eksisterer i dag store rekreative ressourcer. I planlgningen af de nye bydele indtnkes og aktiveres disse rum, hvilket forger vrdien og livskvaliteten i bydelene og i byen som helhed.

ISCENESTTELSE AF KULTURARVEN Omrderne - specielt Sndre Havn - rummer en stor mngde bygninger og strukturer af stor kulturhistorisk vrdi. Det er vigtigt at disse fungerer som drivere, der over tid bliver iscenesat via funktioner/byrum - og dermed bliver centrale dele af udvikling af livet og identiteten i de nye bydele.

BEVAR S MEGET SOM MULIGT S LNGE SOM MULIGTForslaget stter fokus p kulturhistorien som et fantastisk udgangspunkt for at skabe og styrke en unik by. Alle eksistererende strukturer bevares og anvendes midlertidige i udviklingsplanen, s lnge som muligt.

ANVENDELSE AF DEN EKSISTERENDE INFRASTRUKTURByggefelter, veje og spor er i omrderne funktionelt anlagt i forhold til nuvrende brug. Ved, i hj grad, at anvende denne eksisterende infrastruktur etableres let tilgngelige nye udviklingsomrder med lave konomiske omkostninger.

I Kge Kyst omrderne eksisterer adskillige karakterfulde kulturspor. Kultursporerne er strke medspillere i omdannelsen af omrderne mod at blive en integreret del af byen. Med planlgningens lange tidsperspektiv, lgges en strategi, der respekterer og nyfortolker omrdernes karakter og fremhver deres kvaliteter over tid. Det handler om at bevare og udvikle de kulturspor, der findes i omrdet, s de indgr aktivt i de nye bydele. I det fremtidige arbejde br der udvikles et kort - en database - som kortlgger og analysere bevaringsvrdighed, bde i forhold til bygninger, industri- og rekreative landskaber samt eksisterende funktioner.

De historiske kulturspor udnyttes som et centralt aktiv ved at: Eksisterende byggefelter, veje og spor integreres i den nye strukturplan. Eksisterende strukturer bevares i s lang tid som muligt i byudviklingen. Eksisterende kulturarv iscenesttes via primre funktioner og omkringliggende byrum. Eksisterende grnne kvaliteter aktiveres via nye programmer og forbindelser.

AKTIVE KULTURSPOR

SIDE 13

3 UNIKKE BYKVARTERER

Ved at udvikle tre unikke og forskelligartede bykvarterer styrkes Kges mangfoldighed og srligt det dynamiske modstningsforhold imellem den historiske bymidte og industrihavnen. Det er i dette modstningsforhold, i denne hybride relation, at besgende vil huske - og beboere vil beskrive - Kge som by.

ET STED MAN KAN KALDE SIT EGET Store og helt sm byggefelter/grunde tiltrkker meget forskellige slags bygherrer fra de store kommercielle firmaer til privatpersoner. Ved at give plads til sidstnvnte, skabes byen af dens beboere - og diversiteten blomstrer fra bolig til bolig. Mindre private byggefllesskaber og billige kb af transformrbare bygninger er mulige fremgangsmder. Referencer fra Rotterdam og Amsterdam, bilag C

RESPEKT FOR DE OMKRINGLIGGENDE OMRDER For at integrere de nye bydele s godt som muligt i den eksisterende plan er det vigtigt at forst de eksisterende forhold og forholde sig til dem p en mde, der respekterer fx eksisterende vrdier, solforhold og bebyggelseshjder.

OVERSKUELIGE OG IDENTITETSSKABENDE ENHEDERHvad er det der gr, at man oplever et byomrde som et kvarter? Primrt krver det egenkarakter (lokalhistorie), sammenhngskraft (typologisk/materialemssigt/funktionelt) og at skiftet, der sker i den overordnede bystruktur opleves, nr man bevger sig fra andre bydele til denne. Hvert kvarter i vores forslag er defineret af en gennemgende typologi og en overordnet funktionel karakter, der skaber sammenhngskraft.

BYRUM DER SKABER UNIKKE KVALITETERSlipperne kendetegner i dag oplevelsen af Kge bymidtes unikke karakter. Flere byer har en ldre bymidte med mange af de samme kvaliteter, men at g igennem en port og opleve de langstrakte, veldefinerede og ttte rum i slipperne er en helt srlig oplevelse. Slipperne er et eksempel p et byrum der skaber identitet. Vi vil ikke forsge at genskabe slipperne. Vi vil ikke forsge at genskabe slipperne i de andre omrder, men det at bruge byrum som identitetsskaber vil vi gerne tage med ind i de nye byomrder. Sndre Havn og Collstrop skal have deres helt egne identitetsskabende byrum.

Primre parametre i arbejdet vil vre: Hvert kvarter er skabt med udgangspunkt i eksisterende kvaliteter i og omkring omrderne. Hvert kvarter er udviklet som en overskuelig og identitetsskabende enhed. Hvert kvarter har en rkke byrum, der skaber unikke kvaliteter. Hvert kvarter er et sted, man kan kalde sit eget.

UNIKKE BYKVARTERER

SIDE 14

COLLSTROPGRUNDEN

STATIONSOMRDET

SNDRE HAVN

DEN MENNESKELIGE SKALADe nye omrder udvikles med menneskets skala i fokus. Derfor arbejdes indenfor hvert byggefelt med regler for facadelngder og placering og antal af indgange, med referencer til Kge middelalderby, Kbenhavns indre by samt bl.a. Latinerkvarteret i rhus og et omrde som Borneo Sporenburg i Amsterdam, bilag C.

HYBRIDE FUNKTIONERRummene imellem husene udformes i hj grad som et miks af funktion, aktivitet og oplevelse. Forslaget stter fokus p at skabe synergi imellem kultur, leg og sport, transport, urbant, landskabeligt, industrielt. P denne mde mdes mennesker og oplever det uventede.

BLANDEDE OMRDE For at opn et aktivt byliv og en bred mangfoldighed er det essentielt at skabe byomrder, som indeholder en divers sammenstning af programmer. Implementeringen af erhverv i et boligomrde vil skabe liv i dagtimerne og detailhandels-funktioner i et erhvervsomrde skabe liv i weekenden. En intelligent sammenstning kan samtidig lede til en positiv effekt i retning af sundhed og milj, idet man f.eks. kan minimere billismen og gre det mere attraktivt at cykle til og fra arbejde.

I den mangfoldige by eksisterer og identificerer alt sig i relation til hinanden. Intet str alene. Derfor skal funktionerne i byen afspejle denne sameksistens ved selv at leve i nye og kreative sammenhnge.

Ved at blande funktioner og strukturer, bde private og offentlige, er det muligt at skabe en rkke synergier, der i kombination vil vre med til at identificere Kge Kyst, som noget helt specielt. Eksempler kunne vre en 24 timers bibliotek og plads, se reference Magdeburg, bilag C, en nrgenbrugsplads, en kunstudstilling, plads og undergang i t, en shopping, station og overgang i t. Diversitet tilfrer projektet et for investorer vigtigt element i form af risikospredning og dermed muligheden for at opn et stabilt afkast over tiden.

Forslaget arbejder med flgende parametre, der tnkes at sikre diversitet p flere planer: Mangfoldighed i byens rum, rige p aktivitet og oplevelse. Byen bygges ikke af n, men mange bygherrer. Og der gres plads til private bygherrer. Boliger, erhverv, detailhandel, service og kultur tilsammen skaber tilsammen varierede bymiljer. Principper for udformning af nye forskelligartede bygninger i en menneskelig skala.

MANGE BYGHERRER Ved at benytte flere bygherrer opstr flere forskelligartede projekter - og herved skabes en helt overordnet diversitet i bygninger og karakteren af de mellemliggende byrum.

DIVERSITET OG SYNERGI

SIDE 15

Privat erhvervService og erhverv

BoligerBoliger og erhverv

Overvejende kultur & offentligt erhvervDetailhandel/erhverv/boliger Privat erhverv og let industri

EN NRGENBRUGSPLADS I DET INDRE SNDRE HAVNSndre Havnens varierede, ttte og lave bebyggelse vil st i kontrast til de bevarede industribygninger, der danner rum for byens kvarterspladser. Sndre Havns egne nyetablerede slipper danner sammen med den vekslende skala, de varierede bebyggelser, vandet, stranden og de mangfoldige aktiviteter rammen om den nye identitet for omrdet.

Hybride (sammensatte) funktioner er et gennemgende tema for den Mangfoldige by. Et eksempel er nrgenbrugspladserne. Byrum der kombinerer en plads, en genbrugsstation, parkering for delebiler og et informationscenter omkring byens - og den enkeltes -personlige ressourceforbrug.

Det er pladsen, hvor man afleverer affald til genbrug, men det er ogs et attraktivt byrum, hvor man kan nyde en kop kaffe med vennerne eller handle i den lokale Netto. Samtidig er det et sted, hvor man henter sin lokale delebil p vej til arbejde og stedet, hvor man kan aflse vindmllernes samlede energiproduktion og f gode rd til hvordan man sparer p vandet.


I dag byder de mere centrale og kystnre dele af Kge p store rekreative vrdier i form af bl.a. Lovparken, -lbet og Strandengen. Forslaget udvikles med disse landskabelige ressourcer som vigtige identitetsskabende rekreative rum. Samtidig introduceres flere nye store grnne rum, hvor der i dag er sparsomt med grnt (Collstrop). Der arbejdes yderligere med grnne rum i den mindre skala ind imellem den fremtidige bebyggelse og omkring den eksisterende struktur. Derved skabes overalt i byen en nrhed og en variation, af grnne oaser og ndehuller.

LANDSKABELIGE BYRUM

NATURLIG MANGFOLDIGHEDEn kreativ landskabsdannelse vil vre en af de faktorer, som kan gre en ny bebyggelse vrdifuld i mere end n forstand. get fritid og interesse for naturens mangfoldighed, samt lyst til motion og fokus p sundhed sttter denne udvikling. Nr disse interesser oven i kbet kan dyrkes lige uden for dren ganske omkostningsfrit, vil det ge incitamentet til at bostte sig - og investere i omrdet.

AKTIVITETER I FORBINDELSE MED VANDETDer indgr ikke mange nye bne vandflader i byudviklingsplanen for Kge Kyst (indtil videre er dette kun foreslet ved kulturpladsen). Omrdet er i forvejen velforsynet med bl elementer havnen, havet og Kge . Derimod foresls der en ambitis strategi for en rkke af offentlige og lettilgngelige aktiviteter ved vandet.

LOMMEPARKERProjektet bygger videre p kbstadstraditionen fra Kge med store grnne grdrum som en del af byens grnne oaser. 30 % af byrumsarealet vil vre dkket at skyggebeplantning, og regnbede er en del af byrummene. Grnt bygningsreglement (se afsnit 6.3).

TILGNGELIGHED TIL REKREATIVE AREALERVed at udlgge de rekreative arealer, s alle beboerne i Kge Kyst kan n et af disse omrdet p g-ben indenfor 5 min stiger omrdets vrdi og beboernes sundhed. Hvert bykvarter fr deres eget rekreative omrde indenfor en radius af 400 m. Omrderne er internt forbundet, og det er intentionen at viderefre den rekreative bevgelse i et smalt stykke langs Kge . Derved forbindes omrderne ogs til regionale rekreative korridorer.

GRNNE LANDSKABSRUM

Primrt udvikles disse rum udfra flgende principper: Hj grad af tilgngelighed til rekreative arealer overalt i byen. Naturlig mangfoldighed gennem kreativ udvikling af rummene imellem husene. En beplantningsstrategi, der skaber smukke omgivelser p alle rstider. Lommeparker spredt udover hele byen, der skaber semi-private offentligt tilgngelige rum. Aktiviteter ved vandet, der stter fokus p de store eksisterende rekreative ressourcer.

SIDE 17

COLLSTROP FLLED

HAVEN

LOVPARKEN

STRANDENGEN

BIODIVERSITETBeplantningen i Kge Kyst bestr af naturligt hjemmehrende trarter og buske med en kologisk robusthed bl.a. over for klimaforandringer. Hjemmehrende arter understtter ogs den generelle biodiversitet i Kge Kyst. Trarter og buske som har vokset i resundsomrdet i rhundrede er hjemsted for en bred vifte af flora og fauna i modstning til fremmede indfrte arter.

Ved at udnytte eksisterende kontekstuelle vrdier til at vrdistte grnne arealer spredt udover bykvartererne skabes en mangfoldighed af grnne rum. Mangfoldigheden planlgges, s den understtter forskelligartede aktiviteter og dkker alle rstider.

COLLSTROP FLLED - EFTERR - URBANT, OPSTAMMET, STRINGENT

STRANDENGEN - HELRS - EN FORTSTTELSE AF STRANDENGEN

LANGS EN - FORR/SOMMER - MDET MELLEM DET URBANE OG ET VILDE

BANESTIERNE - FORR/SOMMER - DET TILGROEDE / EFTERLADTE LANDSKAB

LOMMEPARKER - IDENTITET OG VARIATION

KULTURSTRGET - GADEBEPLANTNING

KAJPROMENADEN

Beplantning: platan, ahorn, spidsln

Grsser, Klitlandskab, Pil

Duetr, Blomstrende eng

Blomstrende trer, Birketrer, forrslg

Srlig beplantning som skaber lokal identitet og variation, Vilde Frugttrer

Lindetrer

Beplantning langs tvrgende forbindelser: ask, rn

Valget af trsorter sttter sig endvidere til de kulturhistoriske traditioner p Junkers savvrk og Vall Stifts skove. De primre trsorter langs alleer, i gruppeplantninger og solitrtrer er derfor eg, lind og bg som alle er klassiske danske trarter i skovbruget og i mbelindustrien. Stedvis anvendes endvidere spidsln og avnbg. De lavere beplantninger af mindre trer og buske bestr af bl.a. naur, hvidtrn, alm. vrietorn, alm. hg, trst, hassel, skovabild og vild pre. Stedvis anvendes indfrte sorter kendt fra haver og parker, hvor dette mtte vre stetisk begrundet. Beplantningen af byrummene designes bl.a. for at skabe en behagelig temperatur i meget varme sommerperioder.


Ved at udvikle og etablere Kulturstrget sammen med en ny grn forbindelse i omrdet skabes bde kontakt imellem Kge Bymidte og resund, svel som regionale sammenhnge gennem attraktive grnne og fodgngervenlige forlb. Ved at udvikle de urbane og landskabelige kvaliteter samtidig opleves forbindelserne som mdet mellem by og land - og bliver p denne mde en helt ny type by- og forbindelsesrum.

Forlbene tnkes i hj grad ubrudte ift. de trafikerede veje, ligesom der fra bde Kulturstrget og den landskabelige forbindelse vil vre sikker og overskuelig adgang til kollektiv trafik indenfor en radius af 400 meter, svarende til ca. 5 minutter til fods.

GOD FORBINDELSE TIL KOLLEKTIV TRANSPORT OG OFFENTLIGE INSTITUTIONERFra de ubrudte fodgnger- og cykelvenlige forlb igennem byen etableres krydsningfri adgang til kollektiv transport og offentlige institutioner, som dermed vil vre yderst tilgngelig fra hele byen.

REKREATIVE FORLB DER BINDER BYEN SAMMENForslaget introducerer Kulturstrget, som en levende ryggrad, der forbinder de tre omrder og skaber liv og sammenhng p tvrs af byen.

SAMMENFLETNING AF URBANE OG LANDSKABELIGE KVALITETERFremfor at tnke Kulturstrget og den rekreative forbindelse som to parallelle forlb, er det et hr forslaget at lade dem mdes - dermed skabe srlige steder, hvor det urbane og det landskabelige mdes i nye typer offentlige rum.

REGIONAL GRNNE FORBINDELSERDe rekreative ressourcer som er til rdighed p begge sider af Kge flettes sammen over tid, s indbyggere og besgende i fremtiden kan bevge sig fra st ad Kge s og Kge -sti, igennem byen og Sndre Havn til Strandengen og videre sydp. Dette skaber en udfordring ift. til de eksisterende matrikler. Derfor er det ogs en strategi, som vi forestiller udviklet over tid og i tt dialog med involverede borgere.

Disse kvaliteter sikres gennem flgende parametre: Rekreativt forlb - Kulturstrget - forbinder de 3 bydele med hinanden og bringer Kge til vandet. De omkringliggende rekreative omrder forbindes igennem by og havn via et stiforlb langs Kge . Der skabes en effektiv miljvenlig forbindelse imellem de rekreative forlb og kollektiv trafik. Det urbane og landskabelige flettes p srlige steder sammen i interessante mder mellem natur og by, og i alt skabes derved et tt netvrk af rekreative rum, som understtter et mangfoldigt liv. Det grnne omrde mellem Kge og Fndediget bevares, idet vejunderfring under banen integreres med den nye bebyggelse.

BREDYGTIG TRANSPORT

REKREATIVE FORBINDELSER OG OFFENTLIG INFRASTRUKTUR

SIDE 19

KulturstrgetRekreative forbindelser

Kge skal vre fremtidens by, ogs nr det glder trafikken. Bredygtighed og milj er afgrende faktorer. Hvor byer og bydele tidligere blev struktureret, med bilen som det primre og naturlige transportmiddel skal Kge, og i srdeleshed Kge Kyst omrderne, prioritere og favorisere de bredygtige transportformer.

PROGRAMMERING I RELATION TIL PARKERINGBde parkeringshuse og -pladser kan skabe mervrdi til konteksten ved at indtnke dobbeltfunktioner. P denne mde kan parkeringsarealer vre i brug p alle tider af dgnet.

SHARED SPACE SKABER TILGNGELIGHED OG SAMMENHOLDTrafikalt shared space br vre en gennemgende strategi for alle byomrderne. For os betyder det dog ikke at alle omrderne er belagt med dyre materialer. Et shared space kan sagtens defineres af langt mindre omkostningsfulde materialer (jvf. referencer i Bilagsdelen). Selve filosofien bag Shared Space er at deregulere trafikken og at integrere i stedet for at segregere. Herigennem skabes der opmrksomhed p hinanden, idet ingen fler ejerskab og holder p retten til trafikrummet. P baggrund af den strre opmrksomhed rettet mod de vrige trafikanter og ved hjlp af jenkontakt og forhandling, om hvem der krer frst, afvikles trafikken langsommere men mere smidigt. Heraf det nye slogan langsommere er hurtigere

NEDBRYDNING AF BARRIERERNye forbindelser p tvrs af banelegeme og strkt trafikerede veje skal udvikles for at tilgodese tryghed/sikkerhed ved krydsning til fods eller p cykler. Enkelte steder kan forbindelser ude af niveau skabe de mest hensigtsmssige lsninger, hvor der samtidig indarbejdes kulturprogrammer og andre aktiviteter.

INTEGRERENDE INFRASTRUKTURI Kge skal gang og cykeltrafik prioriteres hjest med udviklingen af et ttmasket stisystem. Byen skal vre tt og kompleks sammensat med korte afstande Til de lidt lngere rejser tilbyder byen et effektivt kollektivt trafiksystem, hvor bustrafikken prioriteteres frem for biltrafikken. Der vil fortsat vre biltrafik, men i bydelenes interne vejnet afvikles denne p de lette trafikanters og beboernes prmisser. Parkeringen, skal s vidt mulig placeres i parkeringshuse og parkeringskldre, s der skabes bedre forudstninger for at skabe en tt by.

Forslaget har herved srligt fokus p flgende parametre: Infrastrukturen skal udvikles med fodgngere, cyklister og kollektiv transport i fokus. Parkeringshuse og -pladser skal i hj grad programmeres med aktiviteter og funktioner. Adfrdsndrende infrastruktur som shared spaces udvikles specielt i Stationsomrdet og Sndre Havn. Nedbrydning af barrierer ved at tilfje funktionsprogrammerede over- og undergange.

VEJSTRUKTUR OG TILGNGELIGHED I PRIVAT KRETJ/BIL

SIDE 20

Primre vejeSekundre veje

Lokale vejeTvrforbindelser

INTERAKTION OG TILEGNELSEI planen gres plads til det uventede og det uplanlagte kan ske. Nogle omrder og strk kan udvikles med frre penge til fine belgninger og dyre detaljer, og derved efterlade konomi til srligt udvalgte destinationer og generelt til den mindre skala.

URBANE BYRUM

MANGE TYPER AF BYRUMSAKTIVITETERI arbejdet med kulturstrget og byrummene, er det sameksistensen af mange forskelligartede kulturer og aktiviteter, som bliver den centrale driver for udviklingen af et mangfoldigt og sprudlende kultur- og byliv i Kge. Kges nuvrende identitet bres i lige s hj grad af de sm kulturer som de strre. F.eks. skaterne ved Tapperiet, fiskerne p molen, baderne fra Valkyrien eller roerne i Roklubben er alle meget vigtige i forstelsen af Kges kulturliv.

BYRUMSHIERARKIUdviklingen af eksisterende og kommende byrum foregr i samspil for at skabe et harmonisk hierarki mellem rummene. Nogle byrum har en srlig regional tiltrkningskraft (Kge torv, en ny stationsplads, havnepladsen, Collstrop flled, samt et Kulturtorv p Sndre Havn), imens andre byrum har en mere lokal karakter og tiltrkningskraft (slipperne, de hvede haver i Collstrop og de nye grnne lommer i Sndre Havn). Det handler om at dele attraktionerne mellem brugerne.

For at Kge og Kge Kyst omrderne kan blive en s attraktiv en by at opholde sig i som muligt, udvikles byrum i klare hierarkier, der sikrer et mangfoldigt liv. Det tilsigtes i forslaget at skabe en stor variation af rummenes karakter, hvilket opns gennem at st nuancerede rammer.

AKTIVE STUEETAGER OG MANGE OVERGANGEBygninger og gader/byrum udvikles sledes, at mange forskelligartede funktioner som ophold, bevgelse, cykelparkering, trafik osv. kan foreg uhindret og samtidigt. Herved kan oplevelser og forskellighed selv i den helt lille skala opst, som det kendes fra typiske handelsgader. For at skabe liv og tryghed i de mere stille gader defineres bebyggelsen sledes, at opholdsarealer placeres direkte mod gader, pladser og parker.

Byrum organiseres udfra flgende principper: Et klart byrumshierarki, som sikrer forskellige aktiviteter og oplevelser. Rum til mange typer af aktiviteter, som henvender sig til bde organiseret og uorganiseret brug. Bygninger og byrum/gader udvikles med henblik p et levende byliv med aktive stueetager og mange overgangszoner. Steder hvor interaktion og tilegnelse skaber unikke rum og udfoldelsesmuligheder, specielt i den helt lille skala.

MANGFOLDIGE BYRUM

SIDE 21

Regionale pladserKvarters pladser

Grnne lommerum

STATIONSOMRDETS SLIPPER

SNDRE HAVNS HAVNELOMMER

KULTURPLADSEN

STRANDPARKEN

COLLSTROPS HVEDE PLADSER

KGE TORV

STATIONSPLADSEN

Vores forslag arbejder meget bevist med kulturstrget som det gennemgende aktivitetsstrg. I byomrder med Kges skala er det vigtigt at arbejde med klare hierarkier, s det aktive liv samles og der skabes variation i oplevelsen af byens rum. Ved at arbejde med bde et byrums- og et gadehierarki er de publikumsorienterede funktioner samlet omkring de mest aktive gader og byrum - og der er givet plads og rum til mere stille omrder med legegader og mindre aktivitet. Med samme metode som anvendes til kvalificering af byens rum udvikles et klart hierarki for byens gader og strg, bde de eksisterende og de fremtidige.

GADEHIERARKINogle gader er aktive gader (bygader) og andre lokale gader (boliggader) Alle gader kan ikke vre lige aktive, da det vil udvande en stor del af det koncentrerede liv i byen. Forslaget lgger op til at udvlge srlige gader som aktive og af speciel karakter og styrke denne karakter specifikt. Andre gader vil defineres vre roligere og med mindre aktivitet, som lokale boliggader, der egner sig til bl. a. leg og aktiviteter.

GADEHIERARKI OG PARKERING

BYGADERBygaderne skal ikke udelukkende vre passager og bindeled mellem by og bugt, men skal udvikles som en serie af rum med omrder for ophold og nichedannelser. Kulturstrget formes af de mest aktive gader, som Nrregade, en ny stationsomrdegade, og havnepromenaden.

Gaderne organiseres udfra flgende principper: Et klart hierarki, som giver hver gade en srlig karakter. Bygader udvikles ikke kun som passager, men som en serie af rum med opholdszoner. De rekreative forlb tilpasses det omkringliggende milj og bestr af sekvenser med hver sin identitet. Tvrkoblinger skaber mange ruter og mder p en frden igennem byen.

TVRKOBLINGERVed at udvikle klare gadeidentiteter og kryds imellem disse opleves byen som et netvrk og et interessant mulighedsfelt.

FORSKELLIGE RUMMELIGE OPLEVELSERKulturstrget og den rekreative forbindelse udvikles kontekstuelt og opleves som en sekvens af rumligheder med forskellige identiteter og udfoldelsesmuligheder.

SIDE 22

KulturstrgetPrimre veje

Sekundre vejeStisystemer

NATURLIG REGNVANDSHNDTERINGProjektet foreslr en ambitis strategi for hndtering af overfladevand. Strategien reducerer vandforbruget af grundvand gennem bl.a. genanvendelse af tagvand, at lave en grn og ressourceeffektiv rensning og fordampning af vejvand og at minimere og forsinke afledning af overfladevand til rensningsanlg, samt gennem alternative grnne lsninger at spare udgiften til et dobbeltkloakeret aflbssystem. Der kan f.eks. indg flgende lsninger i udformning af ny bebyggelse i Kge Kyst: Grnne tage, Genbrug af vand til toiletskyld, Genbrug af vand til vanding af beplantning, permeable belgninger, samt regnbede og/eller andre grnne og bl elementer p friarealerne, hvor vandet kan ledes hen.

GRNNE STYRINGSREDSKABERnsket om en bredygtig byudvikling af Kge Kyst kan ikke alene sikres gennem lokalplanlgningen, fordi der ikke er lovhjemmel i planlovgivningen til styring af en rkke temaer. Det forsls derfor, at der indgs aftaler om et grnt charter med krav til bredygtigheden af indretningen af byens offentlige rum og strukturer - og yderligere et grnt bygningsreglement med krav til bredygtigheden af bebyggelserne. De to reglementer vil vre to markante grnne fyrtrne for en bredygtig udvikling af Kge Kyst.

GENBRUG OG OPLYSNINGSPLADSERDer foresls etableret en nrgenbrugsplads i hver af de 3 byomrder. Nrgenbrugspladsen vil vre en aktiv del af bde bylivet, samt styrke informations- og formidlingsindsatsen i en bredygtig livsstil.

Pladsen udformes med nedgravede afleveringscontainere og et gennemgende informationslag, der opfordrer til og formidler viden om bredygtig livsstil. Pladsen er rammen om lbende aktiviteter for bredygtighed, ikke kun med fokus p affald og genbrug, men ogs andre miljtemaer som f.eks. delebiler, el-, vand- og varmeforbrug, indkbsvaner mv. Genbrugspladsen er et socialt samlingssted i bydelen og giver let adgang til at benytte den grnne tankegang i det daglige.

OPTIMEREDE KLIMATISKE FORHOLDVed at udfre vurderinger af forholdet mellem vind, sol, skygge og funktionernes betydning for de foreslede bymiljer, er det intentionen at optimere bydesign/bystruktur for at undg vindtunneler, skyggepvirkninger og skabe intentionelle gode mikroklimaforhold i de lokale byrum. Samtidg br der sikres beskygning med hje trer af minimum 30 % af gade- og grdrum for behagelig sommertemperatur. Sndre Havn er yderligere designet med parkering i underetagen, der giver en stor sikkerhedsmargin, som tager hjde for havstigning og get stormflodsrisiko.

Kraftvarme vrk og Fjernvarme Havvindmller

Det grnne bygningsreglement

Det grnne Charter

Naturlig regnvandshndtering

Lokal affaldssortering stationer

Overordnede bystruktur og klima Mikroklima i byrum

Fremtidssikring ift. klimaAdfrdsregulerende information og tiltag

Byrumsfunktioner der tiltrkker alle

Hav- og Grund-vandskling

Samlet Solvarmeanlg~~~~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

i

NATURLIG REGNVANDSHNDTERINGOG GRNNE STYRINGSREDSKABER

OPTIMEREDE KLIMATISKE FORHOLD

FLLES EL- OG VARME FORSYNING

GENBRUG- OG OPLYSNINGSPLADSER.

BREDYGTIGHED I ALLE SKALAER

FLLES ENERGI

En bredygtig energiforsyning er en central del af visionen om fremtidens bredygtige by. P kort sigt implementeres velkendte og afprvede bredygtige energiformer i Kge Kyst. Klima og CO2, energiforsyningssikkerhed, samt omkostningseffektivitet vil vre vigtige beslutningsparametre. Beslutninger understttes af samfunds- og selskabskonomiske beregninger.

Udviklingen hen imod CO2-neutralitet br ske gradvist og naturligt. Frste skridt p vejen foresls at vre en konvertering af byens primre forsyning fra naturgas til miljvenlig fjernvarme baseret p biomasse og sol. Dette supp leres med etablering af kystnre vindmller, der producerer CO2-neutral strm.

P lang sigt sikrer bydelens energiinfrastruktur, i form af flles fjernvarmenet, fjernklingsnet og evt. varme-/kuldelagre, at bydelen kan optage de af fremtidens bredygtige energikilder og teknologier, der viser sig mest hensigtsmssige. Det kan f.eks. vre geotermisk varme fra den dybe undergrund, samt grund- og havvand til kling.

I takt med, at der kommer flere og flere apparater inden for husets fire vgge, vil elforbruget ogs vre stigende. Strmmen fra kystnre vindmller kan forsyne bydelen og resten af kommunen med gte grn strm.

SIDE 23

ENERGIOPTIMERING TILPASSET STEDET

Eksperimentarium for bredygtige boliger

p Sndre Havn

kraftvarme vrk

Flles fjernvarme anlg

Flles solvarme anlg - 7.200 m2 placeret tt p kraftvarme vrk

Let adgang til biomasse

Flles vindenergi - 3 havvindmller

5-10 R

I DAG KORTSIGTET LANGSIGTET

10-20 R

Fjernvarme FjernvarmeNatur gas

Havvandskling HavvandsklingElkling Elkling

+

+

Kraftvarmevrk KraftvarmevrkKraftvarmevrk Vindenergi Vindenergi

+

+

+

+

+

+++

Solvarme Solvarme

Solceller

Klelager

Varmelager

grundvvandsklinggrundvvandskling

VARME

ELEKTRICITET

KLING

Forslaget arbejder med flgende overordnede principper til sikring af generelt hje standarder i forhold til en overordnet miljmssig bredygtighed: Optimerede klimatiske forhold. Flles energi forsyning. Naturlig regnvandshndtering. Genbrug- og oplysningspladser. Grnne styringsredskaber.

FLLES ENERGI- OG VARME FORSYNINGValg af energilsninger for nye byomrder br baseres p samfundskonomiske beregninger, sociale aspekter, planlgningsmssige aspekter og forventninger til teknologiudvikling. Der er udarbejdet en separat samfundskonomisk analyse for Kge Kyst for at dokumentere effekten ved valg af forskellige energilsninger. Det er i bredygtighedsvrktjet sledes dokumenteret, at det vil vre mere bredygtigt at vlge flles energilsninger (havvindmller, kraftvarmeproduktion, flles fjernvarmesystem, storskala solvarmeanlg) frem for decentrale (solceller, individuelle solvarmeanlg, mikrovindmller mv.), bde mht. de konomiske og miljmssige ressourcer, samt ved at vise social ansvarlighed i forhold til samfundet og lokalsamfundet.

Behovet for kling er stigende srligt i forbindelse med erhvervsbyggerier, ogs selvom der er tnkt energieffektive lsninger ind fra starten. Her kan naturen omkring Kge Kyst tilbyde alternativer til den traditionelle kleteknologi: Havvandet er strstedelen af ret tilstrkkeligt koldt til at levere den forndne kling. I sommermnederne kan der suppleres med kulde fra grundvandet eller centrale energieffektive klelsninger.

Projektet hr anbefaler udviklingen af et grnt charter (jf. afsnit om styringsvrktjer i bredygtighedsbesvarelsen), som i fremtiden skal sikre en bredygtig energiforsyning til bydelen, herunder en rkke specifikke krav til byggeri i det grnne bygningsreglement.

Over tid udvikles omrdet derfor mod CO2 neutralitet via: Flles energiforsyning via en krum rkke af strre havvindmller, som fremhver indsejlingen til havnen og ikke virker skmmende for lokalmiljet. Flles solvarmeanlg placeret tt p kraftvarmevrk. Flles fjernvarme fra DONG Energys biomassefyrede kraftvarmevrk ved Junkers Industrier. Flles kling via hav og grundvand.

SIDE 24

INTELIGENTE BYGGEFELTER

KONKURRENCE P KVALITETGennem styring af udbudsformer kan Kges kommende byrum og byggeri udvikles med fokus p arkitektonisk kvalitet og kreativitet frem for pris. Hafencity, Hamburg er et eksempel p denne type styring af konkurrence.

FLEKSIBILITET SOM KONKURRENCEPARAMETERUdbudsformer br indeholde konkurrenceparametre omkring arkitektoniske grundrum der vil sikre den fremtidige fleksibilitet. Et eksempel p dette er Charter 99 som krver, at projekter skal leve op til en rkke dogmer omkring det arkitektoniske grundrum, som er centrale i forstelsen af bygningsmssig fleksibilitet over tid.

UDVIKLING OPPEFRA OG NED OG SAMTIDIG NEDEFRA OG OPUdviklingsplanen skal danne helheder, sammenhnge og genere vkst og konomi til byen. Samtidig er det vigtigt, at de ny omrder kan spire og leve fra dag 1. Derfor er de mindre tiltag i udviklingen, p udvalgte eller tilfldige steder, i jenhjde, udviklet af beboere, kunstnere og selvbyggere, lige s vigtige ligesom de mindre konomier i spil, gr tiltagene lettere og hurtigere at skabe.

KVALITATIVT MIKROKLIMA Udvikling af bebyggelse og mellemrum sker i overensstemmelse med det liv, som skal udspilles i byens gader, p pladser, i lommeparker, hemmelige slipper osv. Bygningsdesign skal skabe rum for opholdzoner, skrme for muligt vind, danne tag osv.

INTELLIGENTE BYGGEFELTER

For at sikre kvalitet og robusthed i en uforudsigelig fremtid skal Kge Kyst udvikles og udbygges igennem en dynamisk strategi for omrdets fysiske udformning. P den ene side skal strategien vre robust nok til at lgge byudviklingen i faste rammer, og p den anden side ben nok til at kunne optage fremtidige pvirkninger uden at svkke hovedstrukturen.

Forslaget arbejder med flgende overordnede principper: Udvikling oppefra og ned, samtidig med nedefra og op. Byggeri og byrum udvikles med fokus p kvalitet og kreativitet. Bygningsdesign skal skabe behagelige rum for mennesker - et godt mikroklima. Bygningsmssig fleksibilitet introduceres som konkurrenceparameter.

SIDE 25

Byen skal aldrig opfattes som frdig; bystrukturen udvikler sig, og vil ndre udseende og funktion over tid. Derfor arbejdes der med intelligente byggefelter, der er opbygget efter en rkke flles principper, men som kan ndre fysisk udformning og udbudsform afhngig af den videre udvikling.

De intelligente byggefelter skaber en struktur, der: Er ben nok til at kunne optage fremtidige pvirkninger uden at svkke hovedstrukturen. Er strk og robust nok til at lgge byudviklingen i faste rammer. Bliver udviklet p markedsvilkr , men uden at vre styret af dem. Formidler visionerne i projektet og gr dem operationelle. Tager hjde for andre processer end fysisk planlgning.

BYGNINGER, HISTORISKE SPOR OG LEJEAFTALER Byggefelterne er udlagt med udgangspunkt i den overordnede vision, men med hensyn til eksisterende bygninger, historiske spor og lejeaftaler.

LOMMERUMByggefelterne justeres, s der opstr en rkke af mindre lokale byrum, som dermed tilbyder grnne semi-private rum til hele omrdet.

KULTURSTRGET, REKREATIVE FORBINDELSER OG OFFENTLIGE RUM.Byggefelterne justeres i relation til kulturstrget, de overordnede rekreative forbindelser og de offentlige rum.

MARKED OG BEHOVByggefelternes strrelse justeres, s de imdekommer markedets og funktionernes behov, samtidig med at den overordnede kvalitet sikres.

VINDTUNELLERByggefelterne justeres, s lange lige forlb og bninger mod de primre vindretninger undgs.

MIKROKLIMAP baggrund af en nrmere undersgelse af vind, stj og solforhold i byrummene, justeres funktioner og byggefelterne, s mikroklimaet i de offentlige rum optimeres.


BYKVARTERERNE


Store butikker, gemmes i strukturen

En torvenr Handelscirkel

Nye grnne lommerEn ny ryg mod banen

Havnepladsen

Collstrop flled

Lovparken og KS

STATIONSOMRDET

FUNKTIONSBLANDING Bolig: 23.000 m2 - 31,3 % Erhverv: 29.000 m2 - 39,5 % Detailhandel: 14.500 m2 - 19,7 % Offentlig og privat service: 6.000 m2 - 8,2 % Kultur: 1.000 m2 - 1,4 %

BEBYGGELSESPROCENTAreal: 56.000m2

Gennemsnitlig etageantal i omgivelserne: 3Bevarede m2 i omrdet: 3.500 m2 Teaterbygningen

Samlet m2 bebyggelse: 73.500 m2Omrdets areal: 56.000 m2Bebyggelsesprocent: 131 %

Gennemsnitlig etageantal i omrdet: 3Bygningers fodaftryk: 25.000m2Ubebyggede arealer: 48.000m2

EN TORVENR HANDELSCIRKEL Et vigtig parameter for udviklingen af stationsomrdet er de detailhandelsmssige nsker og behov, der er i Kge bymidte. Forslaget introducerer en ny handelscirkel - en udvidelse og nytnkning af det eksisterende handelsnetvrk. Handelscirklen bygger fysisk videre p den eksisterende bystruktur og er samtidig baseret p en rkke moderne shopping krav: Ingen dead-ends, varierende butiksstrrelser, en hj koncentration af butikker, samt god forbindelse til parkering svel som til offentlig transport. Forslaget fokuserer p at imdekomme disse moderne krav til shopping uden at delgge de mange kvaliteter, der findes i det historiske centrum i Kge. I Stationsomrdet kan man bo, arbejde, shoppe - og samtidig opleve og deltage i bymidtens intense by- og kulturliv i definerede rammer med plads til bde offentlige, flles aktiviteter og private, intime aktiviteter.

Forslaget samler Nrregade, havnekrydset, torvet og stationen i en koncentreret shopping-struktur med grene mod det nre bymilj. Der etableres en handelscirkel til fodgngere som en vigtig del af Kulturstrget, hvor shopping, kultur- og byliv samles i n strategi, der samtidig sikrer hj bymssig kvalitet.

Ivar Huitfeldtsvej nedgraderes og attraktive bebyggelseszoner fritlgges, s stort set alt nyt detailhandel koncentreres omkring handelscirklen - og dermed ogs omkring torvet. Moderne krav om strre butikstyper, ankerbutikker, imdekommes ved at placere

team adepts forslag til udviklingsplan for køge kyst

Documents