talk

Er TavshEd Guld?– burde Røde Kors råbe højere? s. 13

lÆrErvEJlEdNING

lad dine elever tage stilling til TOrTur s. 19

Klyngebombeforbrændtemuhammed

KrIG I lIBaNON:

PrOPaGaNda eller INFOrMaTION? Dine elever diskuterer krigsplakater s. 10

TALK KRIG – ET NØDVENDIGT DEBATINDLÆG

Krigens regler og Røde Kors ...................... 4

Målgruppe og fag ......................................... 4

Et magasin .................................................... 5

Website – et supplement og værksted ....... 5

Lærervejledningen – et idekatalog.............. 5

Krig, krigens regler og andre konventioner . 6

talk KRIG og Fælles Mål 2009 ..................... 7

Et startskud, der kan mærkes ..................... 7

OM KRIG Opgave 1: Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah ........................................................ 8

Opgave 2: Hvorfor er der krig? ................... 8

Opgave 3: Krigens regler i spil .................... 9

Opgave 4: Panel om krig .............................. 9

Opgave 5: Krigsplakater ........................... 10

INDhOLD

Titel: talk KRIG Materialet består af et magasin til elever, websitet rodekors.dk/skole/krig og en lærervejledning. Det er målrettet 8.-10. klasse.

Materialet er udgivet af Dansk Røde Kors med støtte fra Danida, Undervisningsministerietstips- og lottomidler, Knud Højgaards fond, Margot og Thorvald Dreyers fond og Mads Clausens fond.

Materialet er gratis. Du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt kan bestilles hos Dansk Røde Kors.

Redaktionen er afsluttet januar 2011.

Redaktion: Jesper Malm (ansv.), Torben Blankholm, Line Rønnow og Lene Vendelbo.

Forfatter og pædagogisk konsulent: Torben Blankholm

Forsidefoto: ICRC/Marko KokicLayout: Paramedia 1556

Tryk: Handy-Print A/S

ISBN: 978-87-92283-28-3.

© Dansk Røde Kors, januar 2011, 1. udgave, 1. oplag. 1000 eksemplarer.

Dansk Røde KorsPostboks 2600Blegdamsvej 272100 København Øskoletjenesten@drk.dkwww.rodekors.dk/skole

EFTER KRIGEN

Opgave 15: Tortur og onde drømme ......... 19

Opgave 16: Træk en krig – tjek en krig! .... 19

Opgave 17: Efter krigen – hvad så? .......... 20

Opgave 18: Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …? ..................................... 21

DANMARK I KRIG Opgave 6: Soldat i Afghanistan ................. 11

Opgave 7: Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan? ............................................ 11

Opgave 8: Røde Kors har en særlig rolle i krig .................................................... 12

Opgave 9: Hvad gør nationale og internationale organisationer? .................. 13

Opgave 10: Er tavshed guld? ..................... 13

Opgave 11: Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan ................... 14

BØRN I KRIG Opgave 12: Var på vej til talentkonkurrence, men … ........................ 16

Opgave 13: Dit billede af en børnesoldat . 16

Opgave 14: Børn og unge oplever krig! .... 18

KOPISIDER 1: Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah . 23

2: Hvorfor er der krig? ............................... 24

3: Krigens regler i spil ................................ 25

4: Panel om krig .......................................... 26

5: Krigsplakater ......................................... 27

6: Soldat i Afghanistan ............................... 28

7: Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan? ........................................... 29

8: Røde Kors har en særlig rolle i krig ...... 30

9: Hvad gør nationale og internationale organisationer? ....................................... 31

10: Er tavshed guld? ................................... 32

11: Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan .......................... 33

12: Var på vej til talentkonkurrence, men ........................................................ 34

13: Dit billede af en børnesoldat ............... 35

14: Børn og unge oplever krig! ................. 36

15: Tortur og onde drømme ....................... 37

16: Træk en krig – tjek en krig! .................. 38

17: Efter krigen – hvad så? ........................ 39

18: Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …? .............................. 40

19: Krigens regler – kort fortalt ................. 41

4

Muhammed Hajj Mussa (på forsiden) er en af de mange skæbner, dine elever kan læse om i ma-gasinet talk KRIG. Han er et af de børn – og voksne, som blev ofre for krigen i Libanon i 2006, da han kørte over en klyngebombe og fik benene sprængt af.

Krige og væbnede konflikter er en del af hverdagen for millioner af mennesker i verden, og det tyder ikke på, at der bliver færre af dem. I Danmark har vi fået krigen tættere pga Danmarks militære og fredsbevarende indsatser i verden. Og en hel del familier har mistet nogle af deres nærmeste i Afghanistan.

Krigens regler og Røde Kors

Krigens regler sætter rammerne for, hvad der er tilladt og forbudt i krig. Reglerne er resultatet af et mere end 150-årigt internationalt samarbejde for at undgå de værste følger af krigens rædsler – både for civile og soldater.

Røde Kors har mange opgaver i forbindelse med krige: undervisning i krigens regler, overvågning af at reglerne overholdes, besøg hos krigsfanger, hjælp til syge og sårede, hjælp med genopbyg-ning og meget mere.

Tab og krig Arbejdet med krigens regler og følgerne af krig vil måske berøre nogle af dine elever personligt. Nogle kommer måske oprindeligt fra et land, hvor der er krig. Andre har familie, som har været udsendt for Danmark i enten Irak eller Afghanistan. I denne lærervejledning fokuserer vi ikke sær-ligt på tab eller sorg. Alligevel håber vi, at du vil give rum og mulighed for at lade dine elever dis-kutere døden og de svære ting, der er forbundet med den. Du er velkommen til at ringe eller maile til os i Røde Kors’ skoletjeneste, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe undervisningen an.

Målgruppe og fag

Materialet retter sig mod undervisning i udskolingen i fagene historie, samfundsfag, geografi, billedkunst og dansk. Det er også velegnet til tværfaglige forløb og som oplæg til projektarbejde. Alle opgaver og aktiviteter tager udgangspunkt i Fælles Mål 2009 for 8.-10. klasse.

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

5

Et magasin

Magasinet talk KRIG er det tredje nummer i Dansk Røde Kors’ serie til udskolingen. Med en tematisk og debatskabende tilgang skitserer vi nogle centrale problemstillinger om krig og væbnede konflikter i verden og forskellige aktørers holdninger til dem. I de to andre numre sætter vi henholdsvis hiv/aids og klima til debat.

Magasinet talk KRIG består af fire temaer: Krig, Danmark i krig, Børn i krig og Efter krigen. Hvert tema er bygget op efter samme struktur:• Casehistorier, der sætter ansigter på temaet og konkretiserer problemstillingerne.• Dilemmaer og tests, der udfordrer elevernes egne holdninger og får dem til selv at tage stilling.• Kvalificerende viden, som eleverne kan læne sig op af, når de træffer deres valg.• Andres holdninger, som eleverne kan spejle deres egne holdninger og valg i.

Website – et supplement og værksted

På rodekors.dk/skole/krig kan eleverne finde tests, quizzer, baggrundsmateriale, links og flere oplysninger om krig og krigens regler. Websitet indeholder også fotos og videoklip, som lægger sig til nogle af casehistorierne i magasinet. Desuden ligger magasinet og lærervejledningen som pdf-filer, der kan anvendes til at vise opslag fra magasinet og kopisiderne på interaktive tavler.

Lærervejledningen – et idekatalog

Lærervejledningen bygger på det samme princip som magasinet – at konklusionerne ikke findes på forhånd, men derimod opstår i klasseværelset, i dialogen eleverne imellem og mellem eleverne og dig som lærer. Til nogle af kopisiderne er der facitsider. Find dem på rodekors.dk/skole/krig/laerer

Lærervejledningen er et idekatalog med forskellige forslag til opgaver, aktiviteter og arbejdsformer – nogle lægger op til par- og gruppearbejder, andre til klassesamtaler og plenumdiskussioner. Du kan udvælge de aktiviteter og arbejdsformer, der passer bedst til din undervisning og elevernes præferencer.

Vejledningen har et forslag til en fælles start på et undervisningsforløb om krig og er derefter struktureret efter de samme fire temaer som magasinet. Under hver aktivitet kan du se, hvilke fag den retter sig imod, hvilke mål den stræber mod at opfylde (med udgangspunkt i Fælles Mål 2009), og hvor meget tid der skal afsættes til at gennemføre den i klassen. Derudover er der en liste over de nødvendige materialer og en beskrivelse af aktivitetens forløb – lektion for lektion. Alle kopisiderne er samlet bagerst i vejledningen. Vejledningen indeholder desuden et kortfaktuelt kapitel med baggrundsviden til læreren om krigens regler.

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

6

Krig, krigens regler og andre konventioner

Krigens regler kaldes også for både Genève-konventionerne og den humanitære folke-ret. I magasinet kalder vi det for krigens regler. De består af en række konventioner og protokoller og er et dynamisk regelkompleks, der er udviklet gennem de seneste 150 år, og som løbende kommer til debat, når der kommer nye våben og kampformer til (se oversigt over den historiske udvikling på rodekors.dk/skole/krig/laerer). Der findes regler for krig tilbage fra oldtiden, men Genève-konventionerne og Haag-reglerne er det regelsæt, som gælder i dag. Dertil kommer, at menneskerettighederne i stigende omfang bliver brugt under væbnet konflikt.

I fredstid er det landets love og menneskerettighederne, som regulerer samfundslivet. Når et land bliver kastet ud i en krig, træder krigens regler i kraft. Når et land er i krig, kan en regering begrænse borgernes rettigheder, hvis de mener, at landets sikkerhed er i fare. Typisk er det forsamlings- og ytringsfriheden, det går ud over.

Der er en kerne af ufravigelige rettigheder, som er fælles for krigens regler og menne-skerettighederne. Det er blandt andet retten til livet, forbuddene mod slaveri, tortur og umenneskelig behandling samt forbud mod lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Oversigt over love i krig og fred

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

GENÈVE-KONVENTIONERNEBeskyttelsesreglerne

Genève-konvention I af 1949Genève-konvention II af 1949Genève-konvention III af 1949Genève-konvention IV af 1949Tillægsprotokol I til GK af 1977Tillægsprotokol II til GK af 1977

HAAG-REGLERNEMidler og metoder i krig

1868 St. Petersborg-deklarationen1899 Haag-deklarationerne1907 Landkrigsreglementet1954 Kulturkonventionen1980 Våbenkonventionen1993 FN’s konvention om forbud mod kemiske våben1997 Ottawa-traktaten2008 Konventionen om klyngeammunition

1948 Verdenserklæringen om menneskerettigheder1948 Folkedrabskonventionen1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention1965 Racediskriminationskonventionen1984 Torturkonventionen1989 Børnekonventionen2002 Tillægsprotokol til Børnekonventionen om børns deltagelse i væbnede konflikter2006 FN’s konvention om tvungne forsvindinger

GRUNDLOVEN AF 1849Indeholder frihedsrettigheder

FN-PAGTENHovedregel: Forbud mod at starte en krig

Undtagelse: Selvforsvar, FN-resolution

DEN HUMANITÆRE FOLKERET/REGLER FOR KRIGMENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONER

•Forbudmoddiskrimination pga. race, farve, køn el. religion•Rettentilliv•Forbudmodtortur•Forbudmodgrusombehandling

•Forbudmodumenneskelig og nedværdigende behandling•Forbudmodslaveri•Forbudmodatanvendelovenmed tilbagevirkende kraft

FÆLLES FOR MENNESKERETTIGHEDER OG DEN HUMANITÆRE FOLKERET

7

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

talk KRIG og Fælles Mål 2009

I arbejdet med talk KRIG kommer eleverne til at arbejde med en række trin- og slutmål for fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk fra Fælles Mål 2009. Krigens regler er en samling af internationale konventioner og protokoller til arbejdet med konfliktløsning og fredsbevarelse og er derfor en central del af Fælles Mål for både historie og samfundsfag. Røde Kors har i arbejdet med krige, konflikter og katastrofer en række centrale opgaver og er med sin globale struktur en væsentlig interesseorganisation. Viden om Røde Kors og Røde Kors’ arbejde indgår også som en del af Fælles Mål. Læs mere om fælles mål under selve opgaverne.

Et startskud, der kan mærkes

Når klassen skal i gang med et emne om krig og krigens regler, er der gode muligheder for at lave et godt fælles afsæt. Der er flere velegnede dokumentar- og spillefilm, som sætter fokus på krig, krigens regler og de mange dilemmaer, der opstår i kampens hede.

Saving Private Ryan (spillefilm):Instruktør Steven Spielberg, 1998, tid: 2 t 49 min, tilladt over 15 år.Giver et stærkt visuelt og auditivt billede af, hvordan det er at være i krig. Filmen viser flere dilemmaer om krigens regler i spil, fx om hvad man skal/kan stille op med en krigsfange. Filmen kan lejes i eksempelvis Blockbuster.

Johnny Mad Dog (spillefilm):Instruktør Jean-Stéphane Sauvaires, 2008, tid: 1 t 37 min, tilladt over 15 år.Er en barsk historie om børnesoldater i Afrika. Filmen er optaget i Liberia, som har været præget af en borgerkrig, hvor der blev brugt børnesoldater. Filmen kan lejes i eksempelvis Blockbuster.

Armadillo (dokumentarfilm):Instruktør Janus Mertz, 2010, tid: 1 t 40 min., tilladt over 15 årGiver et personligt og stærkt indblik i livet for de danske soldater, der er udstationeret i Afghanistan. Bestil filmen på filmstriben.dk/skole

Unge på flugt (rollespil):Gennem rollespillet ”Unge på flugt” oplever de unge, hvordan det er pludselig at blive fanget i krigens rædsler og flygte over hals og hoved. I rollespillet prøver de at være flygtninge i et døgn. Ungdommens Røde Kors tilbyder at planlægge og gennemføre rollespillet. Læs mere på urk.dk/hvad-goer-vi/fortalervirksomhed/unge-paa-flugt

8

Om krig

1. Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah

Fag: Geografi, historie og samfundsfag.Mål: At eleverne skaber sig et historisk og geografisk overblik over konflikten

ved at læse og forstå faglige tekster i skriftlig og digital form. At eleverne bruger informationerne til at udtrykke sig kort, forståeligt og klart om pro-blemstillingen.

Tidsforbrug: 4 lektioner.Materialer: talk KRIG, kopiside 1, computere med netadgang og UNI-login til EMU’en.

Desuden papir i A4 og/eller A3 til faktaarket samt lim eller limstift.

Beskrivelse: En opgave, der sætter eleverne i gang med at skaffe sig baggrundsviden om konflikten mellem palæstinensere og israelere i Mellemøsten.

1. og 2. lektion: Eleverne læser s. 4-7 og 34-35 i talk KRIG og søger relevant information i Aschehoughs leksikon. Mind eleverne om at tage noter og finde kort og illustrationer.

3. og 4. lektion: Eleverne skriver tekster til deres faktaark om Hizbollah, Libanon og Israel. Tekst og illustrationer monteres på de tre faktaark.

Yderligere materialeforslag: Hvis man har elever, der har brug for udfordringer i forhold til kildekritik,

kan man vælge at lade dem tjekke oplysningerne i Aschehoughs leksikon med tilsvarende oplysninger fra Wikipedia.dk og Leksikon.org

2. Hvorfor er der krig?

Fag: Historie og samfundsfag.Mål: At kunne læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster. At opnå

viden om krig og krigens regler.Tidsforbrug: 1 lektion.Materialer: talk KRIG, kopiside 2 og 19. Beskrivelse: Faktuelle spørgsmål til s. 8-11. Der er facit til denne opgave rodekors.dk/

skole/krig/laerer

talk KRIG

9

talk KRIG

3. Krigens regler i spil

Fag: Samfundsfag, historie, dansk og billedkunst.Mål: Det er målet, at eleverne skal opnå en grundlæggende og personlig viden

om krigens regler, og hvordan de fungerer og udfordres i praksis i krigen i Libanon. Herudover, at de får viden om, at krige kan være lovlige og ulov-lige, og at de anvender plakaten som medie til at formidle og kommunikere et budskab.

Tidsforbrug: 5 lektioner.Materialer: talk KRIG, computere med netadgang, kopiside 3, mobiltelefon med kamera

og kabel eller bluetooth til at overføre billederne til computer samt papir i 70x100 til plakaten og lim eller limstift.

Beskrivelse: Med udgangspunkt i den væbnede konflikt mellem Israel og Libanon/Hizbollah skal eleverne bruge krigens regler i praksis med de dilemmaer, som krig fører med sig. Opgaven afsluttes med, at eleverne udvælger de vigtigste af krigens regler og præsenterer dem ved at fremstille en plakat.

Fotos kan findes på •rodekors.dk/skole/krig •AschehoughsleksikonpåEMU’en:skoda.emu.dk.Logpåmed UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”. Søg på Israel eller Libanon. •PolfotopåEMU’en:skoda.emu.dk.UnderoverskriftenAvisartiklerog pressefoto vælges ”Polfoto”.

1. og 2. lektion: Eleverne læser s. 4-7 og 34-35 i talk KRIG, sætter sig ind i krigens regler på kopiside 19, ser videoen og besvarer opgaverne på kopiside 3.

3. og 4. lektion: Quizzen gennemføres. De vigtigste regler for krig udvælges og formuleres

i eget sprog. Der søges efter billeder til plakaten på de foreslåede hjem-mesider. Forskellige skitser til plakaten fotograferes og printes ud, så den endelige version kan vælges.

5. lektion: Plakaten fremstilles i fuld størrelse.

4. Panel om krig

Fag: Historie og samfundsfag.Mål: At overveje sin egen indstilling til krig som middel til at løse konflikter.

Indsamling og systematisering af oplysninger om andre menneskers hold-ninger.

Tidsforbrug: 4 lektioner.

10

talk KRIG

Materialer: talk KRIG, kopiside 4, kamera eller mobiltelefon med kamera samt under-lag og noget at skrive med, når spørgeskemaerne skal udfyldes.

Beskrivelse: Aktiviteten er velegnet til et gruppearbejde, hvor grupperne deles om at

indsamle, systematisere og konkludere svarene og sætte dem op sammen med billeder af deltagerne.

1. lektion: Der samtales om, hvad et panel/en vox pop er. Eleverne besvarer selv

spørgsmålene på kopiside 4 og tager billeder af hinanden. Derefter forde-les de praktiske opgaver (spørgeskemaer, kameraer og hvem gør hvad), og der tales om, hvordan man henvender sig til voksne for at få dem til at besvare spørgsmålene seriøst. Det kan være hjemmearbejde at få foræl-drene til at svare på spørgsmålene.

2. lektion: Panelundersøgelsen gennemføres i praksis i lokalsamfundet.

3. og 4. lektion: Billeder lægges ind på computeren, og svarene skrives ind. Svar og bil-leder sættes sammen, printes ud og hænges på opslagstavlen i de tre grupper: elever, deres forældre og mennesker i lokalsamfundet. Arbejdet rundes af med en klassesamtale og debat om indstillingen til, hvornår krig er ok.

5. Krigsplakater

Fag: Dansk og billedkunst.Mål: At eleverne får øvelse i billed- og kommunikationsanalyse, øver sig i interview- og notatteknik, får viden om plakater som kampagne og propagandamiddel under 2. Verdenskrig og i dag.Tidsforbrug: 2 lektioner.Materialer: Computere med netadgang, kopiside 5 og evt. plakater og tv-spots fra det

danske forsvar.

Beskrivelse: Fokus er billed- og kommunikationsanalyse på plakatpropaganda fra fx Tyskland og England/USA under 2. Verdenskrig. Eventuelt sat i relation til plakater og tv-spots fra det danske forsvar i dag. Analysen tager udgangs-punkt i en model fra faget billedkunst og slutter med at sætte fokus på kommunikationen: afsender, budskab, hensigt og modtager/målgruppe.

11

6. Soldat i Afghanistan

Fag: Dansk og samfundsfag.Mål: At eleverne både lærer at forholde sig analytisk til faglige tekster og billeder

i en samfundsfaglig kontekst og at udtrykke sig skriftligt i en sammenhæn-gende og disponeret form – her i form af en fri fiktiv tekst om tanker og følelser samt en stram faglig tekst i form af en anmeldelse.

Tidsforbrug: 3 lektioner.Materialer: talk KRIG, kopiside 6 og computere med netadgang.

Beskrivelse: Kopisiden indeholder to opgaver. 1. Eleverne skal afprøve en humoristisk test om et alvorligt emne på

rodekors.dk/skole/krig 2. Eleverne skal gennemføre en kombineret analyse- og skriveopgave.

De skal vælge det billede, som siger dem mest om soldaten Anders.

1. lektion: Eleverne gennemfører testen, læser teksterne og vælger et billede på rodekors.dk/skole/krig

2. og 3. lektion: Eleverne går i gang med at tømme deres billede for indhold og associere på det. De skriver derefter deres historie om Anders og sætter den op sammen med fotografiet på computer.

7. Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan?

Fag: Samfundsfag og historie.Mål: At eleverne opnår viden om baggrunden for, at Danmark har soldater i

Afghanistan og formålet for indsatsen. Diskussionsøvelsen giver eleverne mulighed for at få indblik i, at mennesker taler ud fra et personligt og/eller fagligt værdigrundlag, når de deltager i samfundsdebatten. Og at eleverne får mulighed for at udvikle deres kritiske sans og afprøve deres færdigheder i at debattere.

Tidsforbrug: 1 lektion.Materialer: talk KRIG, kopiside 7 og evt. computere med netadgang.

Beskrivelse: Kopisiden indeholder faktuelle spørgsmål til s. 18-19 i talk KRIG og fort-sætter med en kort diskussionsøvelse i elevpar. Svarene på de faktuelle spørgsmål kan eleverne finde i hæftet i kort form. Elever, der bliver hurtigt færdige, kan man bede om at gå ind på FN’s og NATO’s hjemmesider for at finde uddybende svar.

Danmark i krig talk KRIG

12

1. lektion: Eleverne læser s. 18-19 i talk KRIG og besvarer spørgsmålene på kopiside 7. Derefter deles klassen i par, som forbereder og gennemfører diskussions-øvelsen.

Yderligere materialeforslag: •ForenedeNationer:un.dkellerun.org/en •NATO:nato.int

8. Røde Kors har en særlig rolle i krig

Fag: Historie, samfundsfag og geografi.Mål: At eleverne tilegner sig viden om Røde Kors’ historie, symboler og vigtig-

ste opgaver og princippet om neutralitet, at de læser, forstår og vurderer informationer i faglige tekster og forholder sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.

Tidsforbrug: 2-3 lektioner – afhængigt af, om der gennemføres en klassesamtale.Materialer: talk KRIG, kopiside 8, computere med netadgang, papir til den ”blå bog”

og et atlas eller et kort over Asien.

Beskrivelse: Kopiside 8 indeholder to dele med faktuelle spørgsmål til: 1) ”Røde Kors har en særlig rolle i krig” på s. 20-21 i talk KRIG. 2) Case om Rumal på s. 22-24 i talk KRIG med tilhørende video.

Eleverne kan finde de fleste svar i talk KRIG. Der er facit til denne på rodekors.dk/skole/krig/laerer. Ud over de faktuelle spørgsmål opfordres eleverne til at lave deres egen ”blå bog” og sammenligne den med Rumals.

1. lektion: S. 20-21 i talk KRIG læses og opgaverne besvares og gennemgås i fælles-skab.

2. og evt. 3. lektion: Eleverne læser s. 24-25 i talk KRIG, ser videoen om Rumal og besvarer

spørgsmålene om Rumal på kopiside 8. Derefter skriver eleverne deres egen ”blå bog” og Rumals over for hinanden på et stykke papir. Nederst på siden skriver de om ligheder og forskelle. Elevernes arbejde kan hænges på opslagstavlen og danne udgangspunkt for en klassesamtale om livsvilkår, og hvad der er årsag til, at levevilkårene er så forskellige i Afghanistan og Danmark.

talk KRIG

13

talk KRIG

9. Hvad gør nationale og internationale organisationer?

Fag: Samfundsfag og historie.Mål: At eleverne opnår indsigt i og viden om de nationale og internationale

organisationer, som omtales i talk KRIG.Tidsforbrug: 2 lektioner.Materialer: Talk KRIG, computere med netadgang og kopiside 9.

Beskrivelse: Klassen skal i fællesskab skaffe sig viden i form af et vægleksikon om de nationale og internationale organisationer, som omtales i talk KRIG.

1. og 2. lektion: Indret et område enten på en væg eller en opslagstavle og giv det over-skriften ”Vægleksikon”. De ti organisationer fordeles mellem klassens elever i par eller tremandshold. Hvert par eller hold laver et opslag på fem til ti linjer om ”deres” organisation. Opslagene hænges i alfabetisk orden under overskriften ”Vægleksikon”. Arbejdet kan afsluttes med en kort samtale, hvor parrene fortæller om ”deres” organisation.

10. Er tavshed guld?

Fag: Samfundsfag og historie.Mål: At eleverne arbejder med dilemmaer om krigens regler og om Røde Kors’

rolle og princip om neutralitet. Arbejdet giver eleverne mulighed for at reflektere over egne og andres opfattelser og derved opnå viden og indsigt i personlige og samfundsmæssige værdier.

Tidsforbrug: 4 lektioner.Materialer: talk KRIG, kopiside 10 og 19, computere med netadgang og filmen

”Saving Private Ryan” (Instruktør Steven Spielberg, 1998, tid: 2 t 49 min, tilladt over 15 år).

Information: Opgaven sætter fokus på det, man i Røde Kors kalder ”det stille diplomati” – altså dilemmaet om, at Røde Kors’ hjælpearbejdere oplever overtrædel-ser af krigens regler, når de besøger krigsfanger i fængsler, uden at kunne sige noget om det til offentligheden. Røde Kors gør alt, hvad der er i deres magt, for at stoppe overtrædelserne. De taler med fængselsledelsen, de relevante myndigheder og med repræsentanter fra regeringen i landet, hvis det er nødvendigt.

Beskrivelse: En dilemmaøvelse, hvor eleverne først sætter sig ind i baggrundsstoffet og derefter tager individuel stilling til spørgsmålene. Til slut kan man tage en samtale i klassen om de fire spørgsmål.

1. lektion: Filmen ”Saving Private Ryan” indeholder blandt andet en scene, der sætter fokus på et dilemma om behandling af krigsfanger. Man kan vælge at se

14

talk KRIG

klippet fra det sted, hvor kampen om radarstationen begynder (tidskode ca. 1 t 22 min.) – kampen slutter med en meget blodig scene, hvor kam-meraten dør. Eller man kan starte efter kampen (tidskode ca. 1 t 28 min.) og slutte, da diskussionen er slut (tidskode ca. 1 t 39 min. 30 sek.).

Vis klippet og lad eleverne to og to tale om, hvordan de synes, at kaptajn John Miller løser sin opgave med at overholde krigens regler og samtidig holde moralen højt i delingen.

2. og 3. lektion: Eleverne læser teksterne og ser klippet. Derefter tager de stilling til de fire spørgsmål på kopiside 10.

4. lektion: Samtale om de fire spørgsmål i klassen. Det kan gøres ved at benytte ”værdilinjer”: På gulvet tegnes en linje eller lægges et stykke reb. Ved den ene ende skriver man: Helt enig – ved den anden ende står der: Helt uenig.

Man tager nu spørgsmålene et for et, og lader eleverne stille sig det sted på linjen, som passer til deres synspunkt. Læreren kan nu spørge udvalgte elever om, hvorfor de står, hvor de står og lade dem begrunde deres hold-ning. Eller man kan dele eleverne langs linjen i to dele og lade dem paral-lelforskyde sig, så de kommer til at stå over for hinanden to og to og her lade dem udveksle synspunkter og begrundelser for dem.

11. Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan

Fag: Dansk og billedkunst.Mål: Eleverne søger viden om, hvordan det er at være udsendt som dansk

soldat i Afghanistan og om kampagnen ”Støt vore soldater”. På baggrund af denne viden er det målet, at de fastlægger tema, budskab, hensigt og målgruppe for en selvvalgt kampagne om Danmarks indsats i Afghanistan. Eleverne udformer skitser til kampagneplakater og vælger en, som de laver i fuld størrelse.

Tidsforbrug: 6 lektioner.Materialer: Talk KRIG, kopiside 11, computere med netadgang, skitsepapir, farve- blyanter, sorte tudser og/eller layoutprogram. Hvis plakaterne fremstilles i

fuld størrelse bruges papir ca. 70x100 cm, sorte tudser og temperamaling med pensler, palet og glas til vand.

1. lektion: Kopisiden deles ud og læses igennem. Eleverne henter viden og inspi-ration ved at læse teksten og besøge hjemmesider om danske soldater i Afghanistan.

2. lektion: Klassen inddeles i grupper, som tager stilling til og besvarer spørgsmålene under ”Vælg et tema ...” på kopiside 11.

3. lektion: Der udarbejdes tre til fire skitseforslag til plakater i størrelsen 1:10 eller 1:5.

15

talk KRIG

4. og 5. lektion: En plakat udføres i fuld størrelse.

6. lektion: Ophængning af plakater med efterfølgende billedsamtale, hvor overvejel-serne om budskab og målgruppe mm. inddrages.

Yderligere materialeforslag: For at højne aktualiteten kan man enten bede eleverne om at undersøge

aviser og blade for artikler om udsendte danske soldater, eller man kan foretage søgninger i dagbladenes artikelbase ”Infomedia” og i ”Polfoto” via

skoda.emu.dk. Hvis eleverne ikke er vant til at søge i de to databaser, anbefales det at foretage nogle søgninger sammen med klassen – det er to store og professionelle databaser. Når eleverne lærer lidt om at søge i dem, får de adgang til en guldgrube af artikler og billeder. Hvis man vælger pdf-udgaven af artiklerne får man dem, som de så ud, da de blev bragt i avisen.

16

12. Var på vej til talentkonkurrence, men …

Fag: Samfundsfag og geografi.Mål: At eleverne opnår viden om børnesoldaters vilkår, Børnekonventionens

regler for børnesoldater, geografisk viden om Sierra Leone og om hvad Røde Kors gør for at hjælpe tidligere børnesoldater i Sierra Leone

Tidsforbrug: 1 lektion.Materialer: talk KRIG, atlas/kort over Afrika og kopiside 12.

Beskrivelse: Det er faktuelle spørgsmål om børnesoldaten Ismael Beah, om landet Sierra Leone og om reglerne for børnesoldater. Eleverne kan finde svarene på s. 26-29 i talk KRIG samt i et atlas. Der er facit til denne opgave på rodekors.dk/skole/krig/laerer

Information: Uddraget på s. 28 i talk KRIG er fra bogen ”Den lange vandring – en drengesoldats erindringer” af Ishmael Beah, Gyldendal 2007, 237 sider. Forfatteren er født i 1980 i Sierra Leone og bor nu i USA. Bogen er udgivet i knap 30 lande og kan skaffes via skole- eller folkebiblioteket.

13. Dit billede af en børnesoldat

Fag: Samfundsfag, historie og dansk.Mål: At eleverne opnår viden om børnesoldater og regler om børnesoldater i et

historisk perspektiv. At de får et indblik i nogle af de problemstillinger an-vendelsen af børnesoldater giver for børnene, deres familier og for samfun-det. Derudover skal eleverne opnå øvelse i at analysere og uddrage viden af forskellige teksttyper samt at reflektere og udtrykke egne holdninger til en given sag.

Tidsforbrug: 6 (7 lektioner, hvis der gennemføres en fremlæggelse/debat i klassen).Materialer: talk KRIG, kopiside 13, artiklen ”Krigsbørn i Sierra Leone” på rodekors.dk/skole, computere med netadgang og dokumentarfilmen ”I soldatens fodspor” på filmstriben.dk/skole

Information: talk KRIG omtaler kort FN’s Børnekonvention. På kopisiden er der en boks med de allervigtigste regler om børnesoldater.

Beskrivelse: Det er en større opgave, som lægger op til et individuelt arbejde. Arbejdet kan afsluttes med en ophængning af elevernes billeder og tekster, der bruges til en samtale om børnesoldater og reglerne i FN’s tillægsprotokol.

Børn i krig talk KRIG

17

1. lektion: S. 26-29 i talk KRIG og artiklen ”Krigsbørn i Sierra Leone” på rodekors.dk/skole. Når teksterne er læst, kan eleverne tale om dem i grupper og formu-lere de vigtigste hovedpunkter i fællesskab.

2. og 3. lektion: Anvendes til at se dokumentarfilmen ”I soldatens fodspor” – den tager 89 min.

4. lektion: Samtale om og analyse af filmen: kort handlingsreferat, personkarakteristik af hovedkaraktererne, filmens måde at fortælle på samt overblik over de vigtigste fakta, filmen fortæller i relation til børnesoldater.

5. og 6. lektion: Eleverne arbejder individuelt med at se, vælge og downloade billeder fra rodekors.dk/skole. Husk eleverne på at læse boksen, inden de går i gang med at tænke over og besvare opgaverne på kopiside 13.

Evt. 7. lektion: Arbejdet kan eventuelt afsluttes med en ophængning af elevernes billeder og tekster, som bruges til en samtale i klassen om børnesoldater og

reglerne i FN’s tillægsprotokol.Yderligere materialeforslag: ”Johnny Mad Dog” (spillefilm): Instruktør Jean-Stéphane Sauvaires, 2008, tid: 1 t 37 min, tilladt over 15 år. Filmen er omtalt på side 7.. ”Uskyldige stemmer” (spillefilm): Instruktør Luis Mandoki, 2004, tid: 2 timer, tilladt over 15 år. El Salvadors regering rekrutterer drenge fra 11-års alderen, og hovedper-

sonen står derfor for tur. Filmen kan hentes på dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen.aspx

”One Goal” (dokumentarfilm): Spanien 2008, instruktion: Sergi Augusti, s/h stills: Pep Bonet, spilletid: 20 min. The Amputees’ Football Team fra Sierra Leone består af unge mænd, som

er blevet handicappede under eller efter borgerkrigen i landet 1991-1999. Filmen kan hentes på salaam.dk

”Mapi Liberia” (dokumentarfilm): Tyskland/Ghana 2009, Instruktion: Loraine Blumenthale og Michael

Schmitt, Spilletid: 43 min. Filmen fra Liberia viser, hvordan fodbold og fællesskabet omkring holdet

er med til at give både flygtninge og trænere et indhold i livet og et mål i deres tilværelse. Filmen kan hentes på salaam.dk

talk KRIG

18

14. Børn og unge oplever krig!

Fag: Dansk, geografi og historie.Mål: At eleverne ser dokumentarfilm og læser fagtekster for at skaffe sig viden

om, hvordan det er som barn at blive påvirket af krig, og at de sætter krigsbørnenes oplevelser i en historisk og geografisk kontekst for at skabe overblik og viden.

Tidsforbrug: 6 lektioner: 2 lektioner til at se dokumentarfilmen ”Som fugle i et bur” samt 4 lektioner til opgaverne på kopiside 14.

Materialer: talk KRIG, kopiside 14, artikler og videoer på rodekors.dk/skole/krig, computere med netadgang. Evt. bestilling af filmlokale.

Beskrivelse: Kopisiden lægger op til, at eleverne individuelt skriver en avisartikel om krigen og om de unges tanker og oplevelser under en krig. Hvis eleverne

ikke har arbejdet med avisgenren, vil det være oplagt at tale om de for-skellige artikeltyper og at sætte fokus på begreber som rubrik, manchet, underrubrikker samt illustration og billedtekst. Man kan enten lade elever-ne selv vælge en passende artikeltype eller vælge en, som alle elever skal anvende.

1. og 2. lektion: Klassen ser og taler om dokumentarfilmen ”Som fugle i bur” om Ivana fra Bosnien. Gå ind på filmstriben.dk/skole og søg på filmtitlen. Der er

udarbejdet materiale til filmen, som kan findes via Det Danske Filminstituts hjemmeside dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning.aspx

3. til 5. lektion: De fire opgaver er placeret på fire kort. Man kan enten lade eleverne vælge emnerne efter interesse, eller man kan klippe kortene ud og lade dem trække lod. Eleverne forbereder sig ved at læse tekster og se videoklip. Derefter udarbejder eleverne en disposition, inden de skriver deres artikel. Til slut læses korrektur, og der vælges illustrationer enten på rodekors.dk/skole eller Aschehoughs leksikon på EMU’en: skoda.emu.dk, og der

skrives billedtekster.

6. lektion: De færdige avisartikler præsenteres fx ved en udstilling på opslagstavlen med en efterfølgende klassesamtale og evaluering.

Yderligere materialeforslag: ”I skjul” og ”Slaver” (dokumentar) Instruktører: Hanna Heilbom, David Aronowitch og Mats Johansson, 2002

og 2008, tid: 8 og 16 min.

”Drageløberen” (spillefilm) Instruktør Marc Forster, 2008, tid: 2 t 8 min, tilladt over 11 år. Filmen giver

med udgangspunkt i to drenges relation – en overklassedreng og en søn af familiens tjener – et billede af det modsætningsfyldte liv i Afghanistan.

Filmene kan ses via filmstriben.dk. Der er udarbejdet undervisningsmate-riale til filmene. Materialet kan hentes på Det Danske Filminstituts hjemme-side dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen.aspx

talk KRIG

19

15. Tortur og onde drømme

Fag: Dansk og samfundsfag.Mål: At eleverne opnår viden om borgerkrigen i Bosnien, om tortur og posttrau-

matisk stress-syndrom, og at de opnår viden om og indsigt i reglerne om tortur i krigens regler og FN’s torturkonvention, samt udvikler en forståelse af, at reglerne er et resultat af historiske processer, og at eleverne bliver bedre til at reflektere over deres forhold til medmennesker.

Tidsforbrug: 4 lektioner.Materialer: talk KRIG, kopiside 15 og computere med netadgang.

Beskrivelse: Kopisiden indeholder tre opgaver: Faktuelle spørgsmål til s. 38-39 i talk KRIG, opgaver om tortur og en opgave om følgevirkningerne af tortur

– posttraumatisk stress-syndrom PTSD.

1. og 2. lektion: Eleverne læser s. 38-39 i talk KRIG og svarer på de tilhørende spørgsmål – der er facit til dem på rodekors.dk/skole/krig/laerer. Eleverne læser artiklen ”Tortur – nej tak!” på rodekors.dk/skole/krig, gennemfører testen

”Kan du lade være med at bruge tortur?” og løser de tilhørende opgaver.

3. og 4. lektion: Eleverne søger viden om regler for tortur og om lidelsen PTSD på de anviste hjemmesider og på kopiside 19 om krigens regler. Arbejdet kan afsluttes med en klassesamtale og/eller ved, at eleverne afleverer en kort rapport.

16. Træk en krig – tjek en krig!

Fag: Historie, samfundsfag og geografi.Mål: At eleverne arbejder med tekster om krig og opnår viden om en krig og ud-

viklingen af krigens regler set i et historisk og samfundsfagligt perspektiv.Tidsforbrug: 4 lektioner.Materialer: talk KRIG, kopiside 16 og computere med netadgang.

Beskrivelse: Et oplæg til en paropgave om de ti krige, som nævnes i talk KRIG. De ti krige er sat på ti små kort, som kan klippes ud, så eleverne evt. kan trække lod imellem dem.

1. og 2. lektion: Klassen deles i op til ti par/grupper, og opgaven præsenteres: Parrene skal ud-arbejde et memo om ”deres” krig – enten i form af en kort powerpoint eller præsentation på den interaktive tavle. Eleverne opfordres til at udnytte

Efter krigen talk KRIG

20

talk KRIG

mediets muligheder for at forbedre formidlingen. Et memo er en kort og faktuel orientering, og formidlingen skal derfor have en tidsbegrænsning på fx fem minutter.

3. og 4. lektion: Parrene fremlægger deres memo for hinanden.

Yderligere materialeforslag: Hvis man har elever, der har brug for udfordringer i forhold til kildekritik,

kan man vælge at lade dem tjekke oplysningerne i Aschehoughs lek-sikon med tilsvarende oplysninger fra internet-leksikonet leksikon.org og fra udenrigsministeriets landefakta um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta

17. Efter krigen – hvad så?

Fag: Historie, samfundsfag og dansk.Mål: At eleverne lærer at gøre rede for historiske begivenheder og at sætte dem

i relation til omverdenens historie, at de får indsigt i og viden om forskellige måder at løse og efterbehandle konflikter på, og at de får indblik i forskellige styreformer og internationale organisationers arbejde. At eleverne lærer at anvende ny viden som baggrund for at diskutere sociale problemstillinger og konflikterne samt at lytte aktivt og være åbne og analytiske.

Tidsforbrug: 5 lektioner.Materialer: talk KRIG, kopiside 17 og computere med netadgang. Desuden vil eleverne

kunne finde væsentlige oplysninger i kapitel 4 (s. 86-103) af undervisnings-materialet ”Når krigen raser”, som kan downloades fra

rodekors.dk/skole/krigenraser

Information: Videoklippet til Sydafrika er fra udsendelsen ”Sandhedens Apostel” DR1 2002, tid: 2½ min. Ærkebiskop Desmond Tutu taler med Frank Esmann om to former for retfærdighed: straffende og genopbyggende retfærdig-hed. Se videoen på: rodekors.dk/skole/krigenraser. Vælg ”Krigens regler”, ”Krigsforbrydelser” og klippet ”Forsoning”.

21

talk KRIG

Beskrivelse: Kopiside 17 egner sig som en par- eller gruppeopgave. Hvert par eller gruppe undersøger forsoningen efter krigen/konflikten i et af de fire til-

fælde: Sydafrika, 2. Verdenskrig, eks-Jugoslavien (Bosnien) og Rwanda. Desuden kommer eleverne til at tage stilling til spørgsmålene om forsoning generelt.

1.-3. lektion: Klassen deles i grupper eller par, som vælger hvilken af de fire konflikter, de vil arbejde med. Derefter læser eleverne teksterne og søger yderligere oplysninger i Aschehoughs leksikon eller tilsvarende leksika og ser video-klippet med Desmond Tutu.

4. lektion: Opsamling og formulering af de endelige svar på spørgsmålene på kopi-siden. Eleverne gøres opmærksomme på, at arbejdet sluttes med en debat i klassen, og at de kan komme ud for at skulle fremlægge deres svar og synspunkter.

5. lektion: Når alle er klar, fremlægger parrene/grupperne deres arbejde for hinanden. Derefter åbnes der for en debat i klassen om forsoning efter konflikter/krige med udgangspunkt i spørgsmålene på kopisiden. Hvis man tager et spørgsmål ad gangen, kan man forsøge at opnå konsensus og skrive konklusionen på en flipover, der kan hænge i klassen som dokumentation.

Yderligerematerialeforslag: ”Hotel Rwanda” (spillefilm): Instruktør Terry George, 2005, tid: 1 t 56 min., tilladt for børn over 15 år. Filmen er bygget over faktiske hændelser. Den giver et billede af, hvad der

skete i Rwanda i forsommeren 1994, da hutuer slog omkring 800.000 tut-sier ihjel i løbet af tre måneder. Filmen kan lejes i eksempelvis Blocbuster.

”Shadowland” (fotobog): Den danske fotograf Jan Grarup var i Rwanda, mens folkedrabet fandt

sted og dokumenterede det med stærke fotos i dagbladet Politiken. Nogle af fotografierne er udgivet i bogen ”Shadowland” på Politikens Forlag 2006. Bogen indeholder også fotos fra Sierra Leone, Kosovo, Ramallah, Hebron og Darfur.

18. Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …?”

Fag: Samfundsfag, historie og dansk.Mål: At eleverne arbejder med dilemmaer om krigens regler og om Røde Kors’

rolle, at de reflekterer over egne og andres opfattelser og derved opnår viden og indsigt i personlige og samfundsmæssige værdier.

Tidsforbrug: 2 lektioner.Materialer: Talk KRIG, kopiside 18 og 19 samt computere med netadgang.

22

talk KRIG

Information: Krigens regler udfordres hele tiden og må derfor også udvikles, så de passer til nye kampformer og våbentyper. Fokus her er nye våben som laservåben, vejsidebomber, førerløse fly, som kan medbringe missiler og håndvåben, der kan skyde omkring hjørner.

Beskrivelse: Med udgangspunkt i tre skrevne tekster skal eleverne tage stilling til, hvordan de mener, at Røde Kors skal forholde til nye våbentyper. Skal de forbydes, reglerne ændres eller være status quo? (Hvis man på Infomedia vælger pdf-udgaven, får man artiklen, som den blev bragt i avisen – med tilhørende illustration og billedtekst.) Opgaven for eleverne er at sætte sig ind i problemstillingen for til slut at skrive en kommentar, som evt. kan lægges ind efter artiklen ”Eksperter kritiserer brugen af kamp-droner” på Informations hjemmeside.

23

Du skal …skrive et faktaark om Israels, Libanons og Hizbollahs historie. Illustrer det med kort og billeder.

Søg viden• Læss.4-7ogs.34-35italkKRIG.• LæsogsåmereomIsraelsogLibanonshistorie–fxpåEMU’en:skoda.emu.dk. Brug dit UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”, søg derefter på ”Israel” ”Historie” i venstre side. Læs teksten og skriv de vigtigste fakta. Tjek også billederne i højre side – og vælg et par stykker til illustration. • ForetagsammesøgningpåLibanonogHizbollah.

OM KRIG

Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah

Kopiside 1

24

Du skal ... svare på spørgsmål om krig.

Søg viden Læs og kig også på s. 8-11 i talk KRIG. Læs og kig også på kopiside 19 og i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål1. Hvor mange krige er der i verden? 2. Hvilken slags krige er der flest af? 3. Hvorfor er der regler for krig? 4. Hvornår fandt man på de første regler for krig? 5. Giv mindst fem eksempler på regler for krig.6. Hvad kan der ske, hvis man overtræder reglerne?7. Hvorfor er der tit småkrige i Etiopien? 8. Nævn Bjørns Møllers tre årsager til, at der er krig.9. Hvad er ”Den kolde krig”? 10. Hvem er Joseph Kony?

Hvorfor er der krig?

Kopiside 2OM KRIG

25

Du skal ... svare på spørgsmål og lave en plakat.

Søg viden• Læss.4-7ogs.34-35italkKRIG.• ”Krigensregler–kortfortalt”påkopiside19.• Se:”ICRCmovieaboutLebanon”–findespåYouTube.com–søgpåtitlen(filmener på engelsk). Se filmen mindst to gange og tag notater anden gang, du ser filmen.• Quiz:”Hvadvedduomkrigensregler?”pårodekors.dk/skole/krig

Spørgsmål1. Hvem var i krig i Libanon i 2006?2. Hvad eller hvem startede krigen?3. Var det en lovlig krig?4. Hvilke våben hører vi om, at der blev anvendt?5. Hvilke af de anvendte våben er lovlige? Hvilke er ulovlige?6. Hvad anvendes våbnene til? 7. Er det til lovlige formål ifølge krigens regler?

Lav en plakat om krigens reglerPlakaten skal oplyse om de vigtigste regler om krig, krigsfanger og våben.1. Bliv enige om, hvilke regler der skal med.2. Skriv reglerne kort og i et sprog, som alle kan forstå.3. Find foto, der kan illustrere reglerne.4. Tegn nogle skitser til, hvordan plakaten kan komme til at se ud. Eller prøv at lægge tingene på plakaten på forskellig måde, tag nogle billeder med en mobiltelefon. Print billederne ud og vælg det bedste layout. 5. Gør plakaten færdig, og hæng den op på opslagstavlen.

Krigens regler i spil

Kopiside 3OM KRIG

26

Du skal …ud og lave din egen voxpop/dit eget panel om krig.

Søg videnLæs s. 42 i talk KRIG.

Tag stillingHvem giver det bedste svar på spørgsmålet: Hvornår er krig ok? Skriv dit eget svar, og hæng det op sammen med dit billede.

Lav dit eget panel … blandt klassens forældre, på torvet, på hovedgaden eller i centret. Spørg, om I må tage billeder af dem, I taler med. Brug disse spørgsmål og lav et skema med svarmulighederne ja/nej/ved ikke til spørgsmål 2:

1. Hvornår er det ok at gå i krig? 2. Er det fx i orden at gå i krig for: at forsvare sig? at indtage et andet land? at fjerne en diktator? at indføre demokrati? at få adgang til vand og mad? at opnå at en regering lever op til reglerne i FN’s menneskerettigheder? at forhindre klimaforandringer? m.v.

Aftal i klassen, hvordan og hvornår I vil gennemføre undersøgelsen. Fordel herefter arbej-det mellem jer. I skal bl.a. kopiere et passende antal spørgeskemaer. Det skal være nemt at udfylde. Det er en god ide også at skrive felter til de interviewedes navn, alder og job på spørgeskemaet. Forbered jer også på, hvordan I vil henvende jer til folk. De skal jo meget gerne tage jer alvorligt og svare seriøst på spørgsmålene.HUSK: Kamera eller mobiltelefon med kamera, spørgeskema, underlag og noget at skrive med.

Tilbage i klassen …1. Skriv svarene på spørgsmål 1 på computer. Sæt et tilhørende billede ind ved siden af. Hæng alle svar med billeder på opslagstavlen.2. Tæl svarene på spørgsmål 2 sammen i kategorierne: For klassens elever, for forældrene og for dem på torvet/hovedgaden/centret.

Sammenlign svarene for de tre grupper: Hvilke forskelle og ligheder er der?Skriv en konklusion om, hvad jeres rundspørge viser om folks indstilling til krig.

Panel om krig

Kopiside 4OM KRIG

27

Du skal …analysere en plakat.

Søg videnGå på opdagelse i plakaterne fra 2. Verdenskrig: 1. Tyske propagandaplakater: calvin.edu/academic/cas/gpa/posters2.htm2. Canadiske krigsplakater: digital.library.mcgill.ca/warposters/english/index.htm Klik på ”Search” og vælg ”WORLD WAR II”. Undersøg de forskellige kategorier.

Du skal vælge en plakat og printe den. Plakaten skal bruges til en billedanalyse. Du kan interviewe en fra klassen med disse spørgsmål. Skriv svarene ned efterhånden.

Indhold1. Hvad ser du på plakaten / hvad er plakatens motiv?2. Hvad sker der på billedet?3. Hvor foregår det?4. Hvordan er stemningen?5. Beskriv en eller flere detaljer på plakaten.6. Hvilke følelser, holdninger, fantasier, forestillinger eller meninger om livet udtrykker plakaten?

Form1. Hvordan er plakatens komposition – hvordan er fladen delt op af linjer, former og rum?2. Hvad får du først øje på?3. Hvordan vandrer dine øjne rundt på plakaten?

Materiale og teknik1. Hvilke materialer og teknikker er der benyttet til plakaten? (Er det fotografi, tegning, maleri, collage …?)2. Hvad betyder disse materialer og teknikker for plakatens udtryk og indhold?

Funktion1. Hvem er afsender?2. Hvem er modtager eller målgruppe?3. Hvad er plakatens budskab? Hvad er det afsenderen forsøger at fortælle modtageren?4. Hvad er hensigten med plakaten? Hvad vil afsenderen gerne opnå?5. Hvordan fungerer plakaten kommunikativt? 6. Giv din begrundede vurdering af, om afsenderen kommer igennem med sit budskab.

OM KRIG

Krigsplakater

Kopiside 5

28

Du skal…tage en test og skrive din helt egen historie om soldaten Anders.

Søg videnLæs s. 14-17 i talk KRIG.

TestTag testen: ”Hvor cool ville du være, hvis din storebror var i krig?” på rodekors.dk/skole/krig1. Skriv om, hvad dit resultat af testen blev. 2. Skriv en kort anmeldelse af testen og tildel den mellem nul og fem stjerner – fem er bedst!

Dit billede af Anders1. Læs s. 14-17 i talk KRIG.2. Tjek billederne fra Anders’ hverdag som soldat i Afghanistan på rodekors.dk/skole/krig3. Vælg det billede, du synes, der fortæller dig mest om Anders’ hverdag som soldat.

Din historie om Anders 1. Skriv en historie om det, som billedet fortæller dig – og om hvad Anders mon var optaget af den dag?2. Sæt tekst og billede op sammen på en computer.

Soldat i Afghanistan

Kopiside 6DANMARK I KRIG

29

Du skal …svare på spørgsmål om krigen i Afghanistan og diskutere Danmarks indsats med en af dine klassekammerater.

Søg videnLæs s. 18-19 i talk KRIG. Søg også viden i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål1. Hvem var i krig i Afghanistan i 2001? 2. Hvad var årsagen til krigen? 3. Var det en lovlig eller en ulovlig krig? a. Begrund hvorfor/hvorfor ikke: 4. Hvor længe har der været danske soldater i Afghanistan? 5. Hvad er målet med, at Danmark har soldater i Afghanistan? 6. Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan: a. Ifølge Bertel Heurlin? b. Ifølge Peter Dahl Thruelsen? 7. Hvad er FN? 8. Hvad er NATO? 9. Hvad er Taliban?

DiskuterSammen med en makker skal du diskutere Danmarks indsats i Afghanistan.I må bruge alt stoffet på s. 18-19 i talk KRIG samt jeres forhåndsviden om danske soldaters indsats i militæroperatoner andre steder i verden.

Den ene skal tage Bertel Heurlins synspunkter, og den anden skal tage Peter Dahl Thruelsens synspunkter. Brug fem minutter på at forberede jer. Brug herefter ti minutter på at argumentere for jeres synspunkt og på at overbevise modparten.

Kopiside 7

Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan?

DANMARK I KRIG

30

Du skal …både svare på spørgsmål om Røde Kors og afghanske Rumal samt lave din egen blå bog.

Søg videnLæs s. 20-21 og 24-25 i talk KRIG, se video med Rumal på rodekors.dk/skole/krig og søg også viden i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål om Røde Kors1. Hvordan startede Røde Kors?2. Hvordan ser Røde Kors’ symboler ud? 3. Hvad er Røde Kors’ grundlæggende principper? 4. Nævn Røde Kors’ vigtigste opgaver.5. Hvad laver Røde Kors i Afghanistan?

Spørgsmål om Rumal 1. Giv en karakteristik af Rumal Nabizada.2. Beskriv, hvorfor Rumal er bekymret d. 7.10.2001.3. Hvordan har Rumal lært at tale engelsk? 4. Hvorfor er Rumal glad for at gå i skole? 5. Fortæl om, hvad Rumal laver på cirkusskolen.

Lav en ”blå bog”Læs Rumals ”blå bog”, og lav en om dig selv. Skriv begge dele på et stykke papir. Sammenlign din og Rumals blå bog, beskriv ligheder og forskelle nederst på dit papir.

Røde Kors har en særlig rolle i krig

Kopiside 8DANMARK I KRIG

31

Du skal …lave et leksikon til opslagstavlen.

Søg videnI talk KRIG omtales en række organisationer. Find oplysninger om organisationerne, og prøv at få fat i organisationens logo og sæt det ind ved teksten. Find oplysninger om organisationerne i bøger og på skolebiblioteket. I kan også google organisatio-nen og finde deres hjemmeside. Tjek punktet ”Om os”, ”Hvem er vi?”, ”About us” eller ”Organization” og skriv de vigtigste fakta.

Hvad gør nationale og internationale organisationer?

Kopiside 9

Forenede Nationer, FNun.org

Den Internationale StraffedomstolEMU’en: skoda.emu.dk. Brug dit UNI-login.Vælg ”Ashehoughs leksikon” ”Leksikon”.

Unicefunicef.org

FN’s krigsforbryderdomstolDen internationale Krigsforbryder-tribunal for det tidligere Jugosla-vien og Det internationale Krigs-forbrydertribunal for Rwanda. Brug EMU’en: skoda.emu.dk. Brug dit UNI-login. Vælg ”Ashehoughs leksikon” ”Leksikon”.

Dansk Institut forInternationale studierdiis.dk

Institut for menneskerettighedermenneskeret.dk

Warszawa-pagtenskoda.emu.dk. Brug dit UNI-login. Vælg ”Ashehoughs leksikon” ”Leksikon”

Forsvars-akademietforsvarsakademiet.dk

NATOwww.nato.int

Røde Korsrodekors.dk

TALK KRIG

32

Er tavshed guld?

Kopiside 10TALK KRIG

Du skal … tage stilling til, om Røde Kors burde spille en anden rolle i krig, end den organisationen gør i dag.

VidenRøde Kors besøger krigsfanger hver dag rundt omkring i verden. Det er alle slags krigsfanger og i alle slags fængsler. Det kan være ganske almindelige soldater og officerer, som har passet deres arbejde og blot været uheldige at blive taget til fange – og det kan være krigsforbrydere som Slobodan Miloševic, Radovan Karadžic og Saddam Hussein. Krigens regler siger, at mennesker, der bliver taget til fange i forbindelse med krig og væbnet konflikt, har krav på beskyttelse. Det er altså ligegyldigt, om de har overtrådt krigens regler eller ej, indtil de bliver dømt.

Når Røde Kors besøger krigsfanger, holder de øje med, om fangerne bliver behandlet ordentligt, om de får mad, bliver slået eller tortureret og om de har kontakt til deres familie m.v.

Søg viden”Røde Kors har en særlig rolle” s. 20-21 i talk KRIG samt artiklen ”Sakura kommer hjem” og videoen ”Folkeret i felten” på rodekors.dk/skole/krig

Tag stillingNår du har læst artiklerne og set videoerne, skal du tage stilling til disse spørgsmål og udsagn:1. Er det i orden, at krigens regler beskytter alle slags fanger? Også dem som har overtrådt reglerne selv og måske slået tusindvis af mennesker ihjel?2. ”Røde Kors burde gå til medierne, hvis de har beviser for, at nogle fængsler udsætter fangerne for tortur!”3. ”De steder, hvor vi arbejder, er vi ofte de eneste, som har adgang. Hvis vi udtaler os til medierne, kan vi risikere, at vi ikke får lov til at besøge fangerne igen.”4. ”Det er ikke kun for fangernes skyld, at Røde Kors værner om krigens regler. Det er for vores egen skyld. Ethvert samfunds moralske overlevelse afhænger af, hvordan det behandler sine fjender.”

´´

33

Du skal …fremstille en plakat om danske soldater i Afghanistan.

Søg videnLæs s. 14-25 i talk KRIG. Tjek kampagnen ”Støt vore soldater” på stotvoresoldater.dk. Se også på soldaterportalen.dk. Her er en oversigt over, hvordan du kan støtte de danske soldater. Kig også på kfums-soldatermission.dk/site/Soldatervenner/gi_en_kage_til_en_udsendt.Klik ind på bloggen om livet ved fronten i Camp Bastion, MOB Price og i Kosovo. Tjek, hvad der optager de udsendte soldater.

Pressefoto fra AfghanistanGå ind på EMU’en på skoda.emu.dk. Vælg ”Polfoto” og log på med UNI-login. Skriv Afghanistan i søgefeltet. Så har du adgang til mange tusinde billeder fra Afghanistan, som kan inspirere dig.

Vælg et tema og en målsætning for din plakat1. Skal den være et led i en kampagne for at støtte de udsendte danske soldater?2. Skal den være et led i en kampagne for at få unge danskere til at melde sig frivilligt som udsendte? 3. Skal det være en kampagne for – eller måske imod dansk deltagelse i krigen? 4. Beskriv målgruppen for din kampagne – hvem henvender den sig til?5. Hvad skal være plakatens budskab?6. Hvad er kampagnens hensigt?

Fremstil plakatenTegn derefter to til tre skitseforslag til plakater og vis dem til nogle fra din målgruppe. Hvilken kan de bedst lide?Fremstil til slut den endelige plakat.

Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan

Kopiside 11TALK KRIG

34

Du skal …svare på spørgsmål om børnesoldaten Ishmael, om børnesoldater generelt og om landet Sierra Leone.

Søg videnLæs s. 26-29 i talk KRIG. Søg også viden i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål om Ishmael Beah1. Hvor gammel var Ishmael Beah, da han bliver børnesoldat?2. Hvordan påvirker det Ishmael, at han har et gevær?3. Beskriv, hvordan Ishmael og de andre børn blev trænet til at slå folk ihjel.4. Hvad var præmien for at blive nummer et i konkurrencen?

Spørgsmål om Sierra Leone 1. Ismael Beah kommer fra Sierra Leone. Hvilken verdensdel ligger Sierra Leone i?2. Hvad hedder hovedstaden i Sierra Leone?3. Hvad hedder Sierra Leones nabolande?

Spørgsmål om børnesoldater1. Hvilken aftale gør, at det forbudt at bruge børn som soldater? 2. Hvilke aldersgrænser sætter denne aftale?3. Hvilken virkning kan det have på børn at være soldater?4. Hvad gør Røde Kors for at hjælpe tidligere børnesoldater i Sierra Leone?

Var på vej til talentkonkurrence, men …

Kopiside 12BøRN I KRIG

35

Du skal …beskrive et billede af en børnesoldat.

Søg viden• Læss.26-29italkKRIG• LæsomkrigsbørniSierraLeonepårodekors.dk/skoleogvælg”Krig”og”Børni krig” – læs artiklen ”Krigens børn i Sierra Leone”.• Gåindpårodekors.dk/skole/krigoglæsartiklenomRohina.Seogsåbilledserie om børn i krig.• Sedokumentarfilmen”Isoldatensfodspor”.Gåindpåfilmstriben.dk/skole. Klik på ”Søg” og skriv: ”I soldatens fodspor” i søgefeltet.

BilledøvelseGå ind på rodekors.dk/skole. Vælg ”Krig” og klik på ”Fotogalleri” i øverste højre hjørne. Vælg igen ”Krig” og klik på ”Børnesoldater”. Kig billederne godt igennem og vælg det foto, som passer bedst på dit billede af børnesoldater. Download billedet og svar på disse opgaver:

1. Beskriv det, du ser på billedet.2. Skriv om det, du forestiller dig er sket i timerne inden, billedet blev taget.3. Beskriv, hvad du tænker og føler, når du ser på billedet.4. Hvad ville du gøre, hvis du sammen med en af dine venner kom i en situation, hvor der dukkede en flok børnesoldater op som dem på billedet?5. Hvad tænker du om reglerne i FN’s tillægsprotokol til konventionen om barnets rettigheder? Er de enten for skrappe, slappe eller lige tilpas?

Dit billede af en børnesoldat

Kopiside 13

FN’s tillægsprotokol til konventionen om barnets rettighederI artikel 1 står der, at børn og unge under 18 ikke må deltage direkte i fjendtlig-heder. I artikel 2 står der, at børn og unge under 18 ikke må tvinges til at blive soldat. I artikel 3 står der, at unge mellem 15 og 18 kan melde sig frivilligt, hvis deres forældre giver lov til det. De unge må ikke deltage direkte i fjendtligheder, men de må fx gerne arbejde på kasernen.

BøRN I KRIG

36

Børn og unge oplever krig!

Kopiside 14

Du skal …skrive en avisartikel, der fortæller om en ungs oplevelse under en krig. 1. Vælg en af de fire opgaver herunder.2. Redegør for personernes tanker, bekymringer og håb. 3. Artiklen skal også fortælle kort om landet, om krigen og baggrunden for den.4. Sæt teksten op som en avisartikel med overskrifter, illustration og billedtekst.

Søg viden og vælg en person

1. Rumal er med i et cirkus-projekt Afghanistan:Læs s. 24-25 i talk KRIG, se videoen om Rumal på rodekors.dk/skole/krig og tjek også Afghan Mobile Mini Circus for Children på afghanmmcc.org (engelsk).

2. Fahima og Rohina - to piger fra Afghanistan: Læs s. 22-23 i talk KRIG. Læs også artiklen “Skaterpigen, der vil være læge” og se videoen om Rohina på rodekors.dk/skole/krig. Tjek også Skateistan ud på skateistan.org

3. Yousra og Muhammed fra Libanon:Læs s. 4-7 og s. 34-35 i talk KRIG.

4. Fuad Kadija og Ivana fra Bosnien:Læs s. 38-39 i talk KRIG. Læs også “Hvorfor var der borgerkrig i Bosnien?” på rodekors.dk/skole/krig

TALK KRIG

37

Tortur og onde drømme

Kopiside 15

Du skal …svare på spørgsmål og finde ud af, hvad du selv mener om tortur.

Søg videnLæs side 38-39 i talk KRIG.

Spørgsmål1. Hvor boede Fuad Kadija de første 29 år af sit liv? 2. Hvorfor flygter først Fuads kone og børn og senere han selv? 3. Beskriv, hvad der sker for Fuad, efter han er blevet fanget af det kroatiske militærpoliti.4. Hvordan lykkes det for Fuad og hans familie at komme til Danmark?5. Beskriv, hvordan oplevelserne som fange præger Fuads liv i Danmark.

Test om torturGå ind på rodekors.dk/skole/krig og læs ”Tortur – nej tak!”. Tag testen: ”Kan du lade være med at bruge tortur?” Skriv om, hvad dit resultat af testen blev. Anmeld også testen og tildel den mellem nul og fem stjerner – fem er bedst!

Du skal også … undersøge, hvad posttraumatisk stress-syndrom er og tjekke regler for tortur.

Søg viden …Kopiside 19, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre – rct.dk og psykolog Vibeke Høgsted om posttraumatisk stress-syndrom: se-psykolog.dk/ptsd.asp

Opgave 1. Beskriv posttraumatisk stress-syndrom med dine egne ord. 2. Hvordan kan sygdommen behandles?3. Undersøg, hvad de laver på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og beskriv det med dine egne ord.4. Undersøg reglerne om tortur – FN’s Konvention mod tortur og find eksempler på, at der har været brugt tortur inden for de seneste 50 år.5. Undersøg synspunkter om tortur: Virker det, eller virker det ikke?

EFTER KRIGEN

38

Træk en krig – tjek en krig!

Kopiside 16

Du skal …sammen med en makker lave et memo om en af de ti krige, der bliver nævnt i talk KRIG.

OpgaveBrug PowerPoint eller præsenter jeres memo på på den interaktive tavle. Jeres memo skal indeholde oplysninger om:

1. Hvilke lande var med i krigen? Eller hvis det var en borgerkrig: I hvilket land var det? Vis landene på et kort. 2. Fortæl om baggrunden for, at der udbrød krig?3. Var det en lovlig krig?4. Beskriv kort forløbet af krigen?5. Omtal kort nogle vigtige navne på personer eller organisationer, som havde betydning for krigen?6. Var der problemer med at overholde krigens regler?7. Hvordan blev krigen afsluttet?8. Er nogle blevet dømt for det, de har gjort under krigen?9. Er der blevet ændret på krigens regler efter krigen?10. Hvordan ser situationen ud i landet/landene i dag?

Søg videnI kan enten gå på skolebiblioteket og finde bøger om landene og deres historie eller gå ind på EMU’en: skoda.emu.dk - brug UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”. Søg derefter på landets navn og klik på ”Historie” i venstre side. Læs teksten og skriv de vigtigste fakta. Tjek også billederne ud i højre side – vælg et par stykker til illustration.

Krigen i Libanon 2006S. 4-7, 34-35

Ugandafra 1987 til i dagS. 11, 29,

Borgerkrig i Yemen 2008S. 9

Den kolde krig 1945-1991S. 11

Krig i Afghanistan fra 1979 - til i dagS. 9, 14-19, 22-25

Borger-krig og folkedrab i Bosnien 1992-1995S. 30, 37, 38-39

Borgerkrig i Darfur i Sudan 2003 - til i dag S. 9

2. Verdens-krig og Holocaust 1939-1945S. 31, 37

Borgerkrig i Sierra Leone 1991-2002S. 11, 28-29

Borger-krig og folkedrab i Rwanda 1990-1994S. 37

TALK KRIG

39

”Under krigen slog han min mand ihjel! Morderen er aldrig blevet stillet til ansvar for det. Jeg møder ham tit, når jeg køber ind. Det gør ondt helt ind i sjælen. Hvorfor er der ikke nogen, som gør noget?” Kvinde i Sarajevo ti år efter borgerkrigen på Balkan.

Du skal …kigge nærmere på, hvordan det er lykkedes at skabe forsoning efter en krig. Du skal desuden tage stilling til, hvad du synes er den bedste metode.

Søg viden …Læs s. 36-37 i talk KRIG, kapitel 4 i ”Når krigen raser”. Find den på rodekors.dk/skole/krigenraser. Brug også Aschehoughs leksikon på EMU’en: skoda.emu.dk – brug dit UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”. Skriv landets navn i søgefeltet. Find de relevante afsnit blandt overskrifterne i venstre side.

Videoklip: Ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika taler om forsoning. Se det på rodekors.dk/skole/krigenraser. Vælg ”Krigens regler”, ”Krigsforbrydelser”. Tryk på filmklip og se klippet ”Forsoning”.

Hvordan er forsoningen foregået?I Sydafrika, efter 2. Verdenskrig, i eks-Jugoslavien og efter folkedrabet i Rwanda?

Hvordan ser situationen i landene ud i dag?1. Hvem skal – efter jeres mening – tage sig af at stille folk til ansvar for det, de har foretaget sig under en krig? Er det enten militæret, domstolene, regeringen, eller særlige domstole oprettet til formålet?2. Skal landet selv sørge for at retsforfølge krigsforbrydere – eller skal andre lande, eller FN og Den Internationale Straffedomstol tage sig af det?3. Skal man – efter jeres mening – straffe ved en domstol eller forsøge at tilgive ved en sandhedskommission?4. Hvad kan almindelige mennesker gøre for at sikre, at overtrædelser af krigens regler straffes efter krigen?5. Hvis man ikke får skabt en forsoning? Hvad betyder det for landets befolkning og for landets fremtidige muligheder?

Efter krigen – hvad så?

Kopiside 17EFTER KRIGEN

40

Du skal …skrive din egen kommentar om kamp-droner og supervåben.

VidenDer udvikles hele tiden nye våben som laservåben, vejsidebomber, førerløse fly, der kan medbringe missiler og håndvåben, som kan skyde omkring hjørner. Røde Kors har en enhed for våbenkontrol. De holder øje med nye våbentyper og råber op, hvis de mener, at der skal skrides ind.

Søg videnLæs: ”Røde Kors holder øje – Ikke alle våben er ok” på rodekors.dk/skole/krig, ”Eksperter kritiserer brugen af kamp-droner” på information.dk/208527 (læs også kommentarerne under artiklen) og ”Nyt supervåben kan skyde om hjørner” Politiken 5.12.2010. Find artiklen i Infomedia på EMU’en: skoda.emu.dk. Brug dit UNI-login.

For eller imod?Skriv din egen kommentar om kamp-droner og supervåben. Beskriv fordele og ulemper ved disse våbentyper og vurder dem i forhold til krigens regler (læs krigens regler på kopiside 19). Giv udtryk for din egen mening. Du kan slutte din kommentar med at tage stilling til, om Røde Kors skal forsøge at få lavet et forbud mod disse våben?

TALK KRIG

Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …?

Kopiside 18

41

Krigens regler – kort fortalt

Kopiside 19OM KRIG

Det kan være svært at læse konventioner og traktater. Derfor har vi lavet en meget kort udgave af krigens regler, som du kan læse herunder.

1. ANGREB MÅ KUN RETTES MOD SOLDATER OG MILITÆRE MÅL

1.1 Civile må ikke angribes.

1.2 Civile genstande må ikke angribes: huse, hospitaler, skoler, religiøse bygninger og steder, kulturelle og histo-riske bygninger og statuer osv.

1.3 Det er forbudt at bruge civile som skjold for militære mål.

1.4 Soldater må ikke lade som om, de er civile ved for eksempel at skjule deres våben og bære civilt tøj.

1.5 Det er forbudt at udsulte civilbefolk-ningen.

1.6 Det er forbudt at angribe genstande,som er uundværlige for at civilbefolk-ningen kan overleve: lagre med føde-varer, landbrugsområder, veje, jernbaner, telefonnet, vandforsyning, elektricitets-forsyning m.v.

1.7 Det er forbudt at angribe dæmninger,diger og atomkraftværker, hvis angrebene kan medføre mange døde og sårede blandt civilbefolkningen.

2. ANGREB ELLER VÅBEN, SOM FORÅR-SAGER OVERFLøDIG SKADE ELLER UNøDVENDIG LIDELSE, ER IKKE TILLADT

2.1 Nogle våben og våbentyper er for-budte: kemiske og biologiske våben, gift, anti-personelminer, laservåben, som blænder, og våben, der skader mennesker med sprængstykker, som ikke kan ses på røntgenbilleder.

2.2 Våben, som skader mere end højst nødvendigt eller rammer tilfældigt, må ikke anvendes mod eller i nærheden af civile: napalm, klyngebomber og dum-dum-kugler m.v.

2.3 Det er forbudt at give ordre til eller true med at udrydde alle mennesker, hvad enten det gælder civile eller kæmpende.

3. CIVILE, KRIGSFANGER OG SÅREDE SOLDATERSKALSKÅNES,YDESBESKYTTELSEOGBEHANDLESHUMANT

3.1 Ingen må udsættes for tortur. Det gælder alle former for fysisk og psykisk tortur, korporlig afstraffelse samt umen-neskelig og nedværdigende straf eller behandling.

3.2 Seksuelle overgreb er ikke tilladt.

3.3 Det er ikke tilladt at tage gidsler.

3.4 Sårede og syge soldater skal plejes og hjælpes og i det hele taget behandles medmenneskeligt.

➔

42

3.5 Det er forbudt at dræbe en modstand-er, der har overgivet sig eller er ukamp-dygtig (hors de combat).

3.6 Krigsfanger skal behandles humant og har kun pligt til at opgive navn, grad, fød-selsdato og tjenestenummer. De må ikkeholdes fanget som straf.

3.7 Krigsfanger har ret til et rimeligt sted at bo og rimelige sanitære forhold. De skal have mad og drikke, og de skal have tøj,som passer til klimaet. Alle krigsfanger har lov til at sende og modtage breve og pak-ker fra deres nærmeste.

3.8 Deportation af civilbefolkningen er forbudt. Alle former for ‘etnisk udrensning’ er forbudt.

3.9 Sårbare grupper som for eksempel gravide, ammende kvinder, uledsagede børn og ældre mennesker har ret til særlig beskyttelse.

3.10 Krigens regler forbyder, at børn og unge under 15 år bliver rekrutteret eller deltager i kamphandlingerne. En tillægs-protokol til FN’s Børnekonventionsiger, at landene ikke må tvinge børn eller unge under 18 år til at deltage i deres væbnede styrker.

3.11 Alle har ret til en retfærdig retssag:et upartisk tribunal eller en retssag i overensstemmelse med landets love og regler. Alle former for kollektiv afstraffelse er forbudt.

4.MILITÆRTOGCIVILTSYGEHUS-PERSONALE SAMT HOSPITALER OG SANITETSCENTRESKALNYDEBESKYT-TELSE OG TILLADES AL FORM FOR HJÆLP FOR AT KUNNE UDFøRE DERESFUNKTIONER BEDST MULIGT

4.1 Symbolerne for Røde Kors og Røde Halvmåne er tegn på, at der er tale om sygepersonale og -faciliteter. Det er for-budt at angribe personer og installationer, som bærer det røde kors eller den røde halvmåne. Det er forbudt at bruge sym-bolerne til andre formål, for eksempel for at narre fjenden.

4.2 Sygetransporter og -enheder må ikke foretage sig noget, som kan skade fjenden.

4.3 Behandlingen af de syge og sårede skal ske ud fra et lægeligt skøn. De sårede, der har mest behov for be-handling, skal behandles først, hvad enten de er venner eller fjender.

OM KRIG

Krigens regler – kort fortalt fortsat

Kopiside 19

SkoletjenestenBlegdamsvej 272100 København ØTlf.: 35 25 92 00Fax: 35 25 92 92rodekors.dk/skoleskoletjenesten@drk.dk

d+