sygefravær 3 kvt 2011

Periode

3. kvartal 2011

Leveres af:

MedHelp A/S

e: [email protected]

t: 70 207 203

SYGEFRAVÆR I DANMARK

- en analyse af sygefraværet på det erhvervsaktive danske arbejdsmarked

© MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.

INDHOLD

Indhold Side

Forord og definitioner 3

Resume 4

Oversigt over kvartalets sygefravær 5

Hvor meget sygefravær var der i kvartalet, og hvordan fordelte det

sig på køn, bopæl samt ansættelsessektor (privat/offentlig)

Oversigt over kvartalets produktivitetstab 6

Hvor mange dage varer sygefraværet, fordelt på mænd og kvinder.

Hvor meget tabt produktivitet og lønomkostning.

Sygdomsramte medarbejdere 7

Hvor mange medarbejdere var sygemeldte i kvartalet, hvor mange

sygemeldinger havde de,og hvor lang tid varede disse.

Sammenligninger 8

En oversigt over sygefraværsprocenten blandt mænd og kvinder,

vist som sammenligning mellem sektor, geografi og aldersgrupper.

Kronologisk overblik 9

En oversigt over hvilke dage og uger sygemeldingerne påbegyndtes

og sygemeldingernes udvikling gennem kvartalet

Årsager 10

En oversigt over, hvilke årsager til sygdom de sygemeldte angiver,

hvordan det fordeler sig på mænd og kvinder, samt hvornår på ugen det observeres.

Kontaktårsagernes epidemiologi 11

Oversigt over de vigtigste kontaktårsager fordelt på korttidsfravær, barn syg

og langtidsfarvær


FORORD

Omkostninger per sygedag: her defineret udelukkende som tabt lønomkostning til den

sygemeldte. Gennemsnitslønninger jf. sektor og kønsspecifikke lønninger iht. Danmarks

Statistik 2009.

Det erhvervsaktive danske arbejdsmarked: her defineret som individer, der er i aktuelt

lønmodtagerforhold. I henhold til Danmarks Statistik 2009 udgør denne 2,689 mio.

borgere. Analysen indeholder dermed ikke borgere på overførselsindkomst,

sygedagpenge eller andre former for offentlig støtte.

DEFINITIONER

Population: analysen er foretaget på et udsnit af de erhvervsaktive borgere som er

tilknyttet MedHelps services, og som har indgået i datagrundlaget i mere end 12

Det danske sygefravær har længe været underbelyst idet der ikke sker en central

registrering af syge medarbejdere samt at det ved lov er forbudt for arbejdsgivere, som

normalt administrerer sygefravær, at spørge ind til årsager til sygefravær.

Virksomheden MedHelp administrerer sygefravær for en række større, danske

virksomheder og kan derfor tilbyde et unikt indblik i sygefraværets fordelinger på en

række demografiske faktorer samt hvilke årsager der angives for sygefraværet.

Denne kvartalsoversigt har således til formål at give et overblik over sygefraværet i

tredje kvartal 2011, sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2010.

Datagrundlaget for analysen er sygemeldinger registreret for samtlige medarbejdere

tilknyttet MedHelp. Kvartalsoversigten er således ikke en undersøgelse af hele

Danmarks sygefravær, men har til formål at fungere som en indikator for det samlede

danske sygefravær.

Langtidssyge/korttidssyge: defineret jf. Sygedagpengelovens definition, dvs. Alt

sygefravær op til 21 kalenderdage er korttidsfravær. Sygefravære længere end 21 dage


RESUME

Kvartalets overordnede sygefravær var på 3,94% og således 14% højere end samme kvartal sidste år.

Det er især kvindernes og de offentliges sygefravær som er steget meget i dette kvartal relativt til

samme kvartal sidste år. Således har kvinderne et højere sygefravær end mændene, personer

bosiddende i Østdanmark har et højere sygefravær end personer i Vestdanmark og de offentligt

ansatte har et højere sygefravær end de privat ansatte.

I tredje kvartal 2011, havde kvinderne i gennemsnit flere sygedage end mænd. Ligeledes havde

kvinderne generelt længere sygefraværsperioder end mænd. I denne opgørelse estimeres antallet af

sygedage på landsplan at være højere end seks millioner i tredje kvartal og det medfølgende

produktivitetstab at løbe op i over 12 mia. kroner. Andelen af sygdomsramte medarbejdere var i dette

kvartal lavere end i tredje kvartal sidste år, tilgengæld var der markant flere som havde fire eller flere

sygemeldinger, og en markant større andel af sygemeldingerne som var langtidssygdom sammenlignet

med tredje kvartal 2010. Hovedparten af sygemeldingerne skyldes dog fortsat kort sygefravær. En

række demografiske faktorer brudt op på køn viser at der er stor forskel på mænd og kvinders

sygefravær i henhold til sektor, hvor de er bosiddende geografisk og for forskellige aldersgrupper.

I lighed med andre kvartaler indløber de fleste sygemeldinger om mandagen og hyppigheden hvormed

sygemeldingerne modtages falder ugen igennem. Antallet af sygemeldinger var lavest de uger som

udgør skolernes sommerferie og billedet varierer en smule for kvinder og mænd. Udviklingen af

sygefraværsårsagerne i løbet af kvartalet viste en stor stigning i infektionsygdomme samt sygdomme i

luftveje/lunger henover kvartalet.

Langt de hyppigste årsager til sygefravær angives at være infektionssygdomme. Således er

infektionssygdommene de hyppigste årsager til kort sygefravær samt barn syg, hvorimod muskel- og

skeletlidelser angives at være den hyppigste årsag til langtidssygdom.


A: SYGEFRAVÆRET I PROCENT

A1 - Sygefraværsprocent - total

ForklaringViser kvartalets sygefraværsprocent

3. kvt. 2010 3. kvt. 20113,46% 3,94% 13,9%

A2 - Fordelt på køn

Forklaring

Viser kvartalets sygefravær, fordelt på køn

Fravær, mænd3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

3,66% 3,44% -6,0%

Fravær, kvinder3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

3,25% 4,68% 44,0%

A3 - Fordelt på bopæl

ForklaringViser kvartalets sygefravær, fordelt på bopæl; øst eller vest for Storebælt

Fravær, øst3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

3,73% 4,47% 19,8%

Fravær, vest3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

2,67% 3,23% 21,0%

A4 - Fordelt på sektor

ForklaringViser kvartalets sygefravær, fordelt på den private og offentlige sektor.

Fravær, privat 2. kvt. 103. kvt. 2010 3. kvt. 2011

4,71% 3,72% -21,0%

Fravær, offentlig3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

2,38% 4,21% 76,9%

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

0%

1%

2%

3%

4%

5%

Øst Vest

Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg

0%

1%

2%

3%

4%

5%

Offentlig Privat


0%

1%

2%

3%

4%

5%

Mænd Kvinder



B: SYGEFRAVÆRET I TAL

B1 - Varighed per sygemelding

ForklaringViser, hvor lang tid en sygemelding for egensygdom, i gennemsnit varede per køn.

1. kvt. 2010 2. kvt. 2010

Dages varighed i snit, mænd

3. kvt. 2010 3. kvt. 20113,51 4,62 31,6%

Dages varighed i snit, kvinder3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

3,35 5,58 66,6%

B2 - Antal sygedage per medarbejder

Forklaring

Viser, hvor mange sygedage (egen sygdom) en medarbejder havde i kvartalet, vist per køn.

3. kvt. 2010 3. kvt. 20112,31 2,19 -5,2%

Sygedage per kvinde3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

2,02 2,97 47,0%

B3 - Konsekvenser for økonomi og produktivitet

Privat sektor

Sygedage i alt Sygedage i alt3. kvt. 2010 3. kvt. 2011 3. kvt. 2010 2. kvt. 20103. kvt. 2011

5.034.400 3.558.517 -29,3% 1.631.230 2.884.586 76,8%

Økonomisk konsekvens i kr. (mia) Økonomisk konsekvens i kr. (mia)3. kvt. 2010 3. kvt. 2011 3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

9,928 7,017 -29,3% 2,923 5,169 76,8%

Deraf korttidsfravær i kr. (mia) Deraf korttidsfravær i kr. (mia)

3. kvt. 2010 3. kvt. 2011 3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

6,533 4,413 -32,5% 1,955 1,984 1,5%

Deraf langtidsfravær i kr. (mia)

3. kvt. 2010 3. kvt. 2011 3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

3,042 3,150 3,6% 0,763 2,988 291,6%

Deraf barn syg i kr. (mia)

3. kvt. 2010 3. kvt. 2011 3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

0,352 0,301 -14,5% 0,205 0,197 -3,9%

Sygedage per mand

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Offentlig sektor

Deraf barn syg i kr. (mia)

Ændring Ændring

Ændring

ÆndringÆndring

Ændring

Ændring

ÆndringÆndring

Deraf langtidsfravær i kr. (mia)

4,62 5,58

0

1

2

3

4

5

6

Mænd Kvinder

2,19

2,97

0

1

2

3

Mænd Kvinder


C: SYGDOMSRAMTE MEDARBEJDERE

C1 - Sygdomsramte medarbejdere

ForklaringViser, hvor stor en del af den erhvervsaktive gruppe, som har været sygemeldt en eller flere gange i kvartalet

Sygdomsramte, korttid3. kvt. 2010 3. kvt. 20112. kvt. 10

42,74% 34,03% -20,4%

Sygdomsramte, i alt

3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

48,04% 41,20% -14,2%

C2 - Antal sygemeldinger per sygdomsramt

Forklaring

Viser hvor mange gange de sygdomsramte medarbejdere

meldte sig syge.

1 sygemelding

3. kvt. 2010 3. kvt. 201165,0% 70,8% 8,9%

2-3 sygemeldinger3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

31,0% 20,3% -34,5%4 sygemeldinger eller flere3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

4,0% 8,8% 120,0%

C3 - Sygemeldingernes type

ForklaringViser, hvor stor en andel af sygemeldinger dervar, indenfor de tre sygefraværs kategorier.

Korttidssygemeldinger3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

83,1% 78,3% -5,8%Langtidssygemeldinger3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

3,1% 6,2% 99,4%Barn syg meldinger3. kvt. 2010 3. kvt. 2011

13,8% 15,5% 12,3%

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Korttids syg Langtids syg Barn syg I alt

Mænd Kvinder

71%

20%

9%

1 sygemelding

2-3 sygemeldinger

4+ sygemeldinger

78%

6%

16%

Korttidssyg

Langtidssyg

Barn syg


D: SAMMENLIGNINGER

D1 - Sygefravær per sektor

ForklaringViser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder ansat i hhv. privat eller offentlig

Sektorspecifik sygefraværsprocent3. kvt. 10 3. kvt. 11

MændPrivat sektor 4,67% 3,31% -29,1%Off. sektor 1,82% 3,35% 84,1%

KvinderPrivat sektor 4,78% 4,91% 2,7%Off. sektor 2,70% 2. kvt. 20104,36% 61,5%

D2 - Sygefravær fordelt på geografiske områder

ForklaringViser sygefraværsprocenten (egen sygdom) formænd/kvinder bosat hhv. øst eller vest for Storebælt

Geografisk sygefraværsprocent3. kvt. 10 3. kvt. 11

MændØst 4,01% 3,40% -15,2%Vest 2,90% 3,19% 10,0%

KvinderØst 3,47% 5,23% 50,7%Vest 2,22% 3,50% 57,7%

2. kvt. 2010

Ændring

Ændring

3,31%

4,91%

3,35%

4,36%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

Mænd Kvinder

Privat sektor

Off. sektor

3,40%

5,23%

3,19% 3,50%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

Mænd Kvinder

Øst

Vest


D3 - Sygefravær for aldersgrupperne

ForklaringViser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder i tre aldersgrupper

Aldersspecifik sygefraværsprocent3. kvt. 10 3. kvt. 11

Mænd

15-29 år 6,58% 3,92% -40,4%

30-54 år 3,23% 3,01% -6,8%

55+ år 2,51% 3,70% 47,4%

Kvinder

15-29 år 4,88% 7,56% 54,9%

30-54 år 2,95% 3,90% 32,2%

55+ år 2,82% 3,61% 28,0%

Ændring3,92%

7,56%

3,01%

3,90% 3,70% 3,61%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Mænd Kvinder

15-29 år

30-54 år

55+ år


E: KRONOLOGI

E1 - Ugedag for første sygedag

ForklaringOversigt over, hvilken ugedag sygemeldingerne påbegyndtes.

E2 - Sygefravær fordelt på kvartalets uger

Forklaring

Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen påbegyndtes.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Mænd

Kvinder

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

12%

U27 U28 U29 U30 U31 U32 U33 U34 U35 U36 U37 U38 U39

Mænd

Kvinder


E3 - Sygemeldingernes udvikling i kvartalet

Forklaring

Sygemeldingernes udvikling kvartalet igennem, indekseret i forhold til ugedagenes gennemsnit i kvartalet

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

1

4

7

10

13

16

19

22

25

28

31

3

6

9

12

15

18

21

24

27

30

2

6

9

12

15

18

21

24

27

Juli August September


F: ÅRSAGER

F1 - Kvartalets væsentligste sygefraværsårsager

ForklaringOversigt over, hvor stor en andel den enkelte årsagskategori udgør af kvartalets samlede sygefravær.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Infektion Muskel- og skeletbesvær

Mave/lever Nervesystemet Luftveje/lunger Gynækologi Personlige kriser

Øvrige

Mænd

Kvinder


F2 - Ugetal for de væsentligste sygefraværsårsager

Forklaring

Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen indenfor de enkelte årsagskategorier påbegyndtes.

Indekseret i forhold til kvartalets gennemsnitsværdier for de enkelte årsagskategorier.

0

50

100

150

200

250

300

350

U27 U28 U29 U30 U31 U32 U33 U34 U35 U36 U37 U38 U39

Infektion

Muskel- og skeletbesvær

Mave/lever

Nervesystemet

Luftveje/lunger

Øvrige


G: KONTAKTÅRSAGERNES EPIDEMIOLOGI

G1 - Kontaktårsager Kort sygefarvær

ForklaringViser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med kort sygefravær

G2 - Kontaktårsager Barn syg

ForklaringViser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med barn syg

17%

16% 15%

10%

8%

6%

4% 3%

2% 2% 2% 1% 1% 1%

12%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

26%

18%

14% 12%

5%

2% 2% 2% 2% 1% 1%

16%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%


G3 - Kontaktårsager Langtidssygdom

Forklaring

Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med langtidssygdom

34%

12%

8% 7%

4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2%

1%

13%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%


sygefravær 3 kvt 2011

Documents