Skal Sydafrika tilhøre BRIKS?Syriens BNP og vækstraterDen definerende faktor for BRIK-landene er økonomien og særligt deres BNP-vækst. Alle landene har skyhøje vækstrater for deres BNP, hvilket er grundet til, at man har kategoriseret dem som BRIK-lande. Både Brasilien, Rusland, Indien og Kina er nemlig en del af de nye udviklingsøkonomier, der truer de eksisterende internationale strukturer. Det første sted at bedømme, hvorvidt Syd-afrika skal tilhøre BRIK eller ikke, er derfor deres årlige BNP-vækst:

Først og fremmest kan det anslås, at Syd-afrikas BNP har været i hastig vækst de sidste 10 år og deres BNP-vækst har gennemsnitligt været omkring 5 % årligt. De er Afrikas største økonomi, hvilket har givet dem en indflydelse i regionen og økonomisk stabilitet. Dog er denne BNP-vækst den mindste af alle BRIK-landene. På kun 3 % er Syd-afrikas BNP-vækst kun en tredjedel af de skyhøje vækstrater i Kina og Indien. Når Syd-afrika halter bagud på et af de afgørende karakteristika for BRIK-landene, er det et problem, hvis de vil medregnes i BRIK. For hvis deres økonomiske vækst ikke er nær så stor som de andre landes, vil Syd-afrika altid være bagud rent økonomisk, hvilket vil svække deres indflydelse internationalt. Fra et rent økonomisk vækstligt synspunkt er det altså ikke retfærdiggjort, at Syd-afrika skulle tilhøre BRIK-landenes kategori.Dette ville dog ikke være et mindre problem, hvis deres økonomi allerede var stor og således havde en høj BNP, hvilket heller ikke er tilfældet:

Som det kan ses af grafen, er Syd-afrikas BNP minimal sammenlignet med især Kina. Selv hvis man sammenligner Syd-afrika med den mindste økonomi, Rusland, er Syd-afrikas BNP ikke engang en sjettedel af denne. Syd-afrika er således i globale sammenhænge og især sammenlignet med de andre BRIK-lande en økonomisk letvægter, når det kommer til både BNP og BNP-vækst. Dette hænger givetvis sammen med Syd-afrikas lavere befolkningstal, hvilket nødvendiggør en langt mere udviklet økonomi, hvis de skal have en økonomi på størrelse af BRIK-landene. Både Syd-afrikas BNP og BNP-vækst afslører således, hvordan det vil være svært at argumentere for, at de skulle tilhøre BRIK-landene. Billedet bliver dog lidt et andet, når vi betragter Syd-afrikas BNP pr. indbygger. For Syd-afrikas økonomi er faktisk relativt udviklet. Naturligvis ikke så udviklet som Vestlige lande, men i BRIK-termer er den alligevel relativt udviklet:

Syd-afrika har nemlig, som det kan ses i grafen, det tredje største BNP pr. indbygger blandt BRIK-landene. Da BNP pr. indbygger er meget sigende om graden af udviklingen i en given økonomi, kan det anslås, at Syd-afrika har en relativt veludviklet økonomi. Tendensen er her, at både Indien og Kina, som begge havde meget bedre BNP-niveau og BNP-vækst, er ringere udviklede sammenlignet med Syd-afrika i BNP pr. indbygger. Syd-afrikaneren producerer simpelthen mere værdi, end kineseren eller inderen gør. Dette er således et reelt argument for, at Syd-afrika skulle tilhøre BRIK (dvs. BRIKS). Den samme tendens er synlig Syd-afrikas eksport:

For eksporten er et ofte hørt karakteristika, når der snakkes om BRIK. BRIK-landene karakteriseres nemlig ofte som havende høje eksportrater, og lande som Kina har længe i lang tid været en af de centrale lande indenfor eksport til Vesten. Og Syd-afrika har en stor eksport i forhold til deres BNP.

Hele 25 % af Syd-afrikas BNP baserer sig nemlig på eksport; de er eksempelvis en af de største eksportører af platin og guld. Denne andel af eksport i forhold til BNP er den tredje største blandt BRIK-landene og langt større end eksempelvis Brasiliens. Det er også bare nogle få procentpoint, der gør, at Syd-afrikas eksport i forhold til deres BNP ikke er så stor som Rusland og Kina. Graden af eksport i Syd-afrika er således så stor, at det kan bruges som et argument for, at de skulle tilhøre BRIK-landene. Dét, at Syd-afrika har en vel-udviklet økonomi og muligvis burde tilhøre BRIK, er også udtrykt ved den tertiære servicesektor i Syd-afrika som procent af BNP:

Størrelsen af den tertiære sektor er nemlig et af de primære fingerpeg om graden af en økonomis udvikling og er med til at afgøre, hvorvidt et land er industrialiseret eller ikke. Da andelen af Sydafrikas servicesektor udgør cirka 65 % af deres BNP og således er den anden største andel blandt BRIK, er det endnu et argument for, at Sydafrika burde tilhøre BRIK. Det er det samme billede, der tegner sig, når man kigger på den procentdel af BNP, der udgøres af staten. I de fleste vestlige og veludviklede lande (USA undtaget) udgør staten en stor mængde af landenes BNP, og det er den samme tendens i Sydafrika:

En større stat vil give større kontrol over økonomien og således stabilitet. Dette er mest til stede i Sydafrika af BRIK-landene, hvor staten udgør næsten 35 % af landets BNP, hvilket er den største andel af BRIK-landene. Statens størrelse nødvendiggør et højt skattetryk, hvilket der også er i Syd-afrika:

Skattetrykket (25 % af BNP) er rent faktisk næsten dobbelt stort som de andre BRIK-landes. Det er, som førnævnt, især vestlige og industrialiserede lande, der har en stor stat med et højt skattetryk, hvilket man også kan se spor af i Sydafrika. Der er således en markant vestlig tendens til stede i Sydafrika, der kan karakteriseres som en relativ veludviklet økonomi sammenlignet med de andre BRIK-lande. Når økonomien er så veludviklet i sammenligning, er det endnu et argument for, at de burde tilhøre BRIK.

Sydafrika er tilmed også det land, der bruger flest penge som procent af BNP på skolesystemet (privat - og offentligt forbrug sammenlagt):

Hvor der i 2006 kun blev brugt 3 % i Indien af BNP på skolevæsenet, bruges der i 2009 over 5 % af BNP på skolesystemet. Det betyder i og for sig intet, at Sydafrika bruger denne mængde penge på skolesystemet fra et nutidigt perspektiv. Fra et fremtidigt perspektiv fortæller det dog alligevel, at der givetvis må finde en større økonomisk udvikling sted i Sydafrika, når de veluddannede antageligt kommer ud på arbejdsmarkedet. Det eneste problem er dog, at kvaliteten af den Sydafrikanske skole er dårlig sammenlignet med de andre BRIK-lande:

Der er det dobbelte antal elever i sydafrikanske skoleklasser sammenlignet med russiske og kinesiske skoleklasser. Dette forværrer naturligvis undervisningen og afslører således, at det sydafrikanske skolesystem ikke er så godt endda.

Man kan altså ikke bruge skolesystemet som et argument for, at Sydafrika burde tilhøre BRIK. Faktisk er skolesystemet et vidne om, at dette nok ikke er tilfældet. Fattigdom i Sydafrika er tilmed også et argument for, at de ikke skulle tilhøre BRIK, der er langt større end alle de andre BRIK-lande:

GINI-koefficienten i Sydafrika, som er et mål for uligheden i et givent land, er nemlig langt højere end for nogen af de andre BRIK-lande. I 2000 var 50 % af Sydafrikas befolkning under FN’s fattigdomsgrænse, hvilket giver en idé om graden af uligheden i det Sydafrikanske samfund. Når det sydafrikanske samfund er næsten dobbelt så ulige som eksempelvis det russiske, er det svært at se, hvordan man med rimeligheden ville kun retfærdiggøre, at Sydafrika skulle tilhøre BRIK.For konklusionen må nemlig være, at Sydafrika ikke kan siges at skulle tilhøre BRIK-landene. BRIK er en betegnelse for de økonomier, der har den største vækst og som på langt sigt vil kunne forstyrre den monopolære magtstruktur, der har været herskende i det internationale samfund siden afslutningen på den kolde krig. Da Sydafrikas økonomi og vækst slet ikke er tæt på at kunne udfylde dette, vil det således være svært at betegne dem som andet end indflydelsesrige i regionen Afrika.