Styr på tiden i det grænseløse arbejde

- Temporalitet og social acceleration i det moderne lærerarbejdsliv

Henrik L. LundCenter for Arbejdslivsforskning,

Roskilde universitet

Erhvervsskolernes lærerforening, Odense

Selvhjælpslitteraturens budskaber om tid

Brug tiden på det vigtigste Optimer tidsforbruget gennem bedre

planlægning og familiemanagement Identificere tidsrøvere, og afliv dem Find ro i sindet og afklar dine personlige

værdier Skab nære og dybe relationer Stå af ræset og isoleringTræk vejret dybt- Disse veje ud af det fortravlede liv virker ikke fordi det er individualiserede strategier

Referencer ”Det vigtigste først” og ”Syv gode vaner” af Stephen R. Covey (2005, 2008), ”Kan du nå det – overlevelsesguide for børnefamilier” af Lotte Heise (2009), ”Træk vejret – mere ro og overskud” af Stig Åvall Severinsen (2010), ”Lær at forstå og praktisere selvhypnose” af Lars Zwinsler (2006), ”Effektiv på job?” af Jens Islin (2008), ”Lev livet langsomt” af Carl Honoré (2006),”Det handler om balance- fokus på stress og selvværd” af Britta Olsson (2009), ”Stress eller ikke stress – valget er dit” af Bjarne Toftegård (2006), ”Fra overlevelse til overskud – Lær at trives og blive langtidsfrisk” af Henrik Krogh (2009), ”Stress – Den moderne udfordring” af Kirsten Nørgaard Pedersen (2006).

Kollektive løsninger Skab opmærksomhed om

arbejdspladsens tidsmiljøGør op med tabuet om

arbejdsmængden og for høj arbejdsintensitet

Lav aftaler og kutymer om håndteringen af tiden

Gå fra individuel ressourceopbygning til kollektiv kapacitet

Tidsmiljø – hva’ snakker du om?Tiden som form og oplevelse

skabt af:

Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

Dagens tema og hovedbudskabEt nyt perspektiv på arbejdstid og tidsmiljø i det moderne arbejdsliv

Fagpolitisk håndtering af tid i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet udgør en af samtidens helt centrale udfordringer for fagforeninger hvis medlemmer har grænseløse arbejdsvilkår

Disposition for resten af oplægget 1. Megatrend i arbejdets udvikling2. Tidssociologiske begreber og

nedslag 3. Et billede på en grundskoles

tidsmiljø4. Hvad er det vi ser ud fra et

arbejdsmiljøperspektiv 5. Løsninger på mikro- og

mesoniveau

To spor i arbejdets udviklingDet standardiserende spor, hvor

værdi skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo og overvågning af arbejdet (NPM)

Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse, og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.

De to spor i et og samme arbejde – lærerarbejdet i en nøddeskal Selvledelse kombineres med øget kontrolEget ansvar for arbejdets udførelse

kombineres med kvalitetsstandarder, læringsmål, omkostningsstandarder osv.

Frihed til at bestemme hvor og hvornår arbejdet udføres kombineres med stramme deadlines, målstyring og højere effektivitetsskrav

Mulighed for udviklende arbejdsforhold, uddannelse, motion, hjemmearbejde, fryns kombineres med krav om reduceret sygefravær, kunde/forældre/bruger tilfredshed, individuelle performancemål, osv. der overvåges af IT-systemer.

Grænseløst arbejdeVed grænseløst arbejde forstås arbejde,

hvor de: tidsmæssige, rumlige, organisatoriske, politiske, kulturelle og subjektive grænser flyttes, opløses eller gøres flydende.

Tidssociologerne siger:- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er

blevet frihedens fjende nummer 1I TIGA-projektet siger vi:- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for

samfundets acceleration – travlhed er blevet egenkontrollens fjende nummer 1

Behov for at studere hvordan det grænseløse arbejde gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden

Social acceleration gennem grænseløse arbejdsvilkår

Lineær tid og cyklisk tid Øjeblikkelig tidFragmenteret tid og sammenhængende tid

MellemrumstidPolykron tidFlow

12

Tidssociologiske begreber og nedslag

Samtidens tid som form og oplevelse

Social acceleration gennemHurtig tidKonstant øjebliksorienteringPolykronitetKompression af tidenDesynkroniseringFragmentering af tiden

Centrale referencer Csikszentmihalyi, M. et al. (1990): Flow… Eriksen, T. B. (1999): Tidens historie…. Hassard, J. (1996): Image of Time in Work…. Nowotny, H. (1994). Time. The modern and

postmodern experience…. Perlow, L. (1999):The time famine: Toward a sociology

of work time…. Rosa, H. & W. E. Scheuerman (2008). High-speed

society… Hylland Eriksen, T. ([2001] 2007). Øyeblikkets

tyranny… Lefebvre, H. (2004): Rhythmanalyses. Space, Time

and Everyday Life…. Orlikowski, W.J. (2002). It’s about time…. Ylijoki, O. & Mätylä, H. (2003): Conflicting Time

Perspectives in Academic Work…. Westenholz, A. (2006) Identity, times and work….

Casen

Karakteristik af skolenStærk social og humanistisk profil Høje ambitioner såvel fagligt som

socialpædagogiskStærk udviklingskultur Anti-bureaukratiskSelvledende medarbejdere og teams Selektiv rekruttering af passionerede

medarbejderVision: Verdens bedste skole for elever

Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

Arbejdets indhold og organiseringMange ’kerneopgaver’: Den

fagligt dygtige elev, det socialt velfungerende og demokratiske elev, den rummelige skole og en veldrevet forretning

Teams, projektorientering, dialog med forældre, elever, myndigheder etc.

Årgangsteams i stedet for klasselærere

Løbende planlægning af skoleskema

Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre. Du har altid noget i baghovedet fra skolen”

Illustrativt udsagn fra lærer

”Projektuger er meget travle, og man er på konstant, men fordi det er en kortvarig spidsbelastning, kan man klare det”

Illustrativt udsagn fra lærer

Tidsanvendelsens formning af tidsmiljøetTeamorganiseringen er en tidsrøverMellemrum fyldes ud af ad-hoc

planlægning Holder møder i en uendelighed – tid uden

børn for at få kvalitet i tiden med børnForholdsvis meget kontakt med forældre

ud over skole-hjem samtalerDen kroniske mangel på tid på skolen

flytter flere opgaver til hjemmetHvad gør det ved tidsmiljøet ?

”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

Illustrativt udsagn fra lærer

Ad-hoc relationernes formning af tidsmiløetAntallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser)

Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)

Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

Illustrativt udsagn fra lærer

Tidskonflikternes formning af tidsmiljøetKonflikterne handler ofte om modsætninger

mellem den tid der er til rådighed, og egen forståelse af, hvordan opgaverne bør løses.

Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter

Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

”Sygdom i teamet, det kan virkelig få det hele til at ramle. Jeg var i et ikke-funktionsdueligt team på et tidspunkt, så er det stressende.”

Illustrativt udsagn fra lærer

Selvledelsens formning af tidsmiljøet

Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning

Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter og understøtning af kollegers arbejde

Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne

Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

” Altså jeg er længere på skolen her i forhold til, hvis jeg havde været på en anden slags skole, vil jeg sige. Fordi der er alt det her samarbejde. Så jeg har mange lange dage her i forhold til, hvad jeg tidligere har haft”

Illustrativt udsagn fra lærer

IKTs formning af tidsmiljøet Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

Illustrativt udsagn fra lærer

”Lærerintra kan være overvældende. Man skal logge på flere gange om dagen for at følge med. Hvis du kun logger på en gang i døgnet bliver du overvældet.”

Tidsmiljøet sammenfattende At kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af skoledagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination, presserende konflikter og opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Arbejdet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Tidsmiljøets implikationer for arbejdsmiljøet?

Paradoksalt psykisk arbejdsmiljøIndflydelse og udviklingsmuligheder er

naturlige elementer i arbejdet, men oplevelsen af egenkontrol forvitrer

Overvinder fagbureaukratiet, men fortsat meget individualiseret

Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid

Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed

Glade og tilfredse, men hårdt belastedeOverforbrug af de menneskelige

ressourcer giver stress og udbrændthed

Mening: Det fælles perspektiv liderSvært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner:

◦At sikre lærernes faglige og pædagogiske udvikling

◦At udvikle skolen som organisation og arbejdsplads

◦Polarisering af oplevelsen af arbejdsforholdene: Lærerarbejdsliv som livsstil vs. lærerarbejdsliv som fejlcastet i eget arbejdsliv

Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå:Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold konflikthåndtering Koordinering og planlægning under

uforudsigelighedAt bruge tiden på det vigtigste (selvom det

vigtigste ikke altid tæller mest)

Tiden del af arbejdets kerne

36

Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder.

Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række.

Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

37

Det nye bytteforhold og den gode lærer

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet)Større regelmæssighed i mødetider og

steder (Arbejdet foregår på skolen)Hver ting til sin tid Reducere tilgængelighed (kontortid og

telefontid)Restituerende og reelle pauser (kollektive)Afgrænse projektarbejdet og genindføre

fagbureaukratietPålægge teamene at sænke ambitionerneGenbureaukratisering af tidsanvendelsen

På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet)Fokus på kollektiv kapacitet frem for

individuel kapacitet En hverdag med mange fælles rytmer og

kollegamøder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner

Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til langsom tid på skolen• Plads til temporal diversitet, men også

temporalitet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet

• Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling

• Social praksis omkring brug af IKT som understøtter egenkontrol

• Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver

Overenskomstniveau – beskyttelsesparadigmet

Stærke arbejdstidsregler og faggrænser Registrering af al arbejdstid Detaljerede normer Vidtgående arbejdsdeling, klare

faggrænser og arbejdsgangeKun normale ansættelser (37 timer) Høj overtidsbetaling, lange

opsigelsesvarsler eller tjenestemandslignende ansættelser

Professionsstrategien og arbejdstidsaftalen - verdens største selvmål

Overenskomstniveau – udviklingsparadigmet

Professionsstrategien og arbejdstidsaftalen - personlig frihed og autonomi.

Læreren som den eneste logiske og myndige til at forvalte tiden professionelt

Rummelighed gennem åbning for temporal diversitet

Mange flere rammeaftaler Overenskomster med flere frit-valg-

ordninger

Spørgsmål til diskussion Hvordan vil I som tillidsvalgte

balancere mellem beskyttelsesparadigmets ideal om styr på den linjere tid og udviklingsparadigmets ideal om tidsmiljø med bæredygtige og sunde rytmer?

Hvordan vil skabe debat med medlemmer om at tid og arbejdslivskvalitet er meget mere end spørgsmålet om arbejdstid?