studieordning for sidefag i idræt · mechanical and didactical aspects on motor learning...

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

Studieordning for sidefag i Idræt

på kandidatniveau

Aalborg Universitet 2014

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Forord

I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for sidefag på kandidatniveau i idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Indhold

Forord ............................................................................................................................................................................ 2 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. .............................................................................................................................. 4

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ........................................................................................................................................ 4 1.2 Fakultetstilhørsforhold ............................................................................................................................................ 4 1.3 Studienævnstilhørsforhold ...................................................................................................................................... 4

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil .......................................................................................... 5 2.1 Optagelse ................................................................................................................................................................. 5 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk ....................................................................................................... 5 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS ................................................................................................................. 5 2.4 Kompetenceprofil .................................................................................................................................................... 5

Kapitel 3: Uddannelsens indhold ............................................................................................................................................. 7 3.1. Uddannelseoversigt ................................................................................................................................................ 7 3.2. Modulbeskrivelser .................................................................................................................................................. 9

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ......................................................................................................... 19 Kapitel 5: Andre regler .......................................................................................................................................................... 20

5.1 Regler om skriftlige opgaver .................................................................................................................................. 20 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet ............................................................................................................................................... 20 5.3 Afslutning af kandidatuddannelsen ....................................................................................................................... 20 5.4 Eksamensregler ...................................................................................................................................................... 20 5.5 Dispensation .......................................................................................................................................................... 20 5.8 Uddybende information ........................................................................................................................................ 20

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for sidefag på kandidatniveau i Idræt er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved

universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer og vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om

retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Der henvises yderligere

til bekendtgørelse nr. 1488 af 18. december 2013 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts

2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

1.2 Fakultetstilhørsforhold kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse Optagelse på sidefag i idræt på kandidatniveau forudsætter en bestået bacheloruddannelse med sidefag i idræt.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen Cand.scient. i [centralt fag] og idræt. Den

engelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in [centralt fag] and Sports Science.

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Sidefaget på kandidatniveau er et fuldtidsstudium på 75 ECTS.

2.4 Kompetenceprofil Målet med kandidatsidefaget i idræt er at udvikle faget idræt for studerende, der allerede har opnået grundlæggende

akademiske færdigheder, svarende til 120 ECTS, fra et centralt fag. Sammen med bachelordelen for sidefaget i idræt

giver det samlede sidefag i idræt den studerende kompetencer, der opfylder de grundlæggende krav til en underviser i

ungdoms- og voksenuddannelserne.

Uddannelsen fokuserer på grænsefladen mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab samt

læringsteori/didaktik med inddragelse af kroppen som fysiologisk, kognitivt og emotionelt system, i relation til fysisk

aktivitet og idrætsdeltagelse i forskellige kontekster.

Specifikt er de faglige kompetencer, den studerende har opnået efter afsluttet kandidatsidefag i idræt, følgende:

Viden

Vidensfelt En sidefagskandidat i idræt har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder: 1. Anatomi og fysiologi 2. Arbejds- og træningsfysiologi 3. Biomekanik 4. Læringsteori og didaktik 5. Psykologi 6. Kulturelle og samfundsmæssige forhold Forståelses- og refleksionsniveau En kandidat med sidefag i idræt kan forstå og reflektere over teori indenfor ovennævnte videnskabelige områder.

Færdigheder

Typen af færdigheder En kandidat med sidefag i idræt kan anvende metoder, redskaber og generelle færdigheder fra ovennævnte fagområder til identificering og analyse af problemstillinger, der vedrører fysisk aktivitet og indlæring af motoriske færdigheder. Desuden har en kandidat med sidefag i idræt en idrætsdidaktisk viden inden for følgende praksisområder: dans, gymnastik, boldspil, svømning, atletik og friluftsliv. Den idrætsdidaktiske viden gør det muligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/eller træningsforløb indenfor de nævnte praksisområder. Vurdering og beslutning En kandidat med sidefag i idræt kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante tiltag med inddragelse af følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige aspekter. Formidling En kandidat med sidefag i idræt kan skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.


Kompetencer

Handlingsrummet En kandidat med sidefag i idræt kan håndtere og indgå i trænings-, undervisnings- og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. En kandidat med sidefag i idræt kan tage ansvar for planlægning og afvikling af undervisning i gymnasier, højskoler, efterskoler mv. Samarbejde og ansvar En kandidat med sidefag i idræt kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med uddannelses- og sundhedsfagligt personale i trænings-, undervisnings- og udviklingssituationer. Læring En kandidat med sidefag i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for udvalgte idrætsfaglige læringsmiljøer.

Uddannelsens konkrete undervisningsmoduler ses således som redskaber i forhold til at udvikle ovennævnte

viden, færdigheder og kompetencer. Undervisningen afholdes i størst muligt omfang og på alle niveauer af

aktive forskere.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 3: Uddannelsens indhold

3.1. Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle

moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Sem Modul ECTS Bedømmelse Prøve

1. Idræt og motorisk

læring

Projektmodul – Neuro- mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning

15 7-trinsskala Intern

Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities)

5 B/IB Intern

Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil / Biomechanics) – Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games / Biomechanics)


Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology – Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics)

5 B/IB Intern

2. Formidling, læring og

didaktik i idræt

Projektmodul - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education

15 7-trinsskala Ekstern

Psykologi og coaching i teori og praksis

(Boldspil) Psychology and Coaching – Theory and Practice in Sports (Ball Games)

5 B/IB Intern

Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics)


Arbejds- og træningsfysiologi i teori og

praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gymnastics)

5 B/IB Intern

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt På 3. semester skal der vælges i mellem to forløb, beskrevet som valgpakke A og valgpakke B. Valgpakke A indeholder fag

indenfor det samfundsvidenskabelige og humanistiske område, hvorimod Valgpakke B indeholder fag indenfor det

naturvidenskabelige område. De to valgpakker udbydes ikke samtidigt (dvs. enten forårs eller efterårssemestret).

Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve

3. Fag på kandidat niveau *

15

Centralt fag 15

4. Centralt fag 30

5. Centralt fag (speciale) 30

Centralt fag ialt 75

Sidefag i idræt ialt 75

* 15 ECTS indenfor fagområdet IDRÆT vil blive udbudt på kandidatniveau. Kandidatstudieordningen er i 2014 under

revision og ny studieordning træder i kraft E2015. Studieordningen for ’’sidefag i idræt på kandidatniveau’ vil blive

opdateret i E2015 på basis af denne.


3.2. Modulbeskrivelser

Titel Projektmodul – Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning

Forudsætninger Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt.

Mål

Viden

skal have grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motorisk læring manifesterer sig i nervesystemet, herunder hvilke neuronale mekanismer samt hvilke dele af nervesystemet, der er involveret i de motoriske læringsprocesser.

skal have en grundlæggende neurofysiologisk og biomekanisk viden om og kvalitativ forståelse af bevægelsers mekanik og motoriske styring.

skal have en grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk viden om og forståelse af forskellige læringsstrategier relevante for motorisk læring.

skal have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem nervesystemets

funktion og effektiv motorisk læring Færdigheder

skal kunne anvende læringsteoretisk og idrætsdidaktisk viden til at opstille forskellige typer af læringsforløb i forbindelse af motorisk læring af nye bevægelser.

skal kunne anvende simple kvantitative metoder til at dokumentere progressionen i et

motorisk læringsforløb.

skal kunne vurdere effekten af motorisk læring både i en neuro-mekanisk kontekst samt i en læringsteoretisk / idrætsdidaktisk kontekst.

Kompetencer

skal selvstændigt kunne tilegne sig ny og avanceret læringsteoretisk/ idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden.

skal kunne tilrettelægge og udføre undervisning indenfor idrættens praksisdiscipliner ud fra grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden og forståelse

skal kunne rådgive på et læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk grundlag i forbindelse med aktiviteter hvori der indgår motorisk læring.

Undervisningsform Projektet indledes med at hver projektgruppe i samarbejde med vejlederen skal vælge en relativt kompliceret bevægelsesfærdighed, som gruppens medlemmer enten selv skal lære eller som gruppens medlemmer træner med en udvalgt gruppe af personer. Projektet bør omfatte følgende emner afgrænset i forhold til den opstillede problemstilling:

en karakteristik af den valgte bevægelsesfærdighed og dens koordination ud fra en

biomekanisk og en neuro-motorisk synsvinkel

dokumentation af de praktiske trænings- og læringsmetoder, der anvendes, samt en sammenligning med teoretiske læringsmodeller.

En beskrivelse af læringsprocessen i relation til nerve-muskel- skeletsystemets funktion

Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation af læringsforløbet ved hjælp af udvalgte parametre og eventuelt en evaluering af de basale motoriske egenskaber i relation til den individuelle læringsevne.

Diskussion af de(n) valgte læringsmetode(r) samt eventuelle alternative

indlæringsmetoder i relation til deres effektivitet.

Prøveform Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen.

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen.


Titel Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities)


Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden

Viden: Vidensfeltet:

De studerende skal have grundlæggende viden om samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer

formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter

sensomotorik og feedback

mentale elementer i udvalgte discipliner Forståelses og refleksionsfeltet:

forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer.

forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter.

forstå sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Færdigheder De studerende skal kunne:

bevæge sig energi-økonomisk i vand.

planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter.

udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori.

udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik.

diskutere læringsteoretiske og psykologiske problemstillinger.

reflektere over egne og andres psykologiske processer.

reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer.

reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter.

reflektere over sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Kompetencer De studerende skal kunne:

anvende udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster.

indgå i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb.

vurdere aktiviteter ud fra et psykologiske perspektiv

perspektivere kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster

Undervisningsform Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af:

Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning

Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere.

Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier.

Prøveform Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB).

Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen


Titel Biomekanik I teori og praksis 2 (Boldspil/Biomekanik)– Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games/Biomechanics)


Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om

Karakteristika ved forskellige boldspil

Grundlæggende tekniske elementer i udvalgte boldspil

Grundlæggende taktiske elementer i udvalgte boldspil

Mentale elementer i udvalgte boldspil

Læringsteoretiske paradigmer

Didaktik og fagdidaktik Færdigheder De studerende skal kunne

Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte boldspil.

Udarbejde boldspilsøvelser med udgangspunkt i forskellige læringsteoretiske tilgange

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i boldspil.

Vælge hensigtsmæssige læringsteoretiske tilgange i forhold til den konkrete kontekst

Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation

Formidle konkrete læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper.

Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende.

Reflektere over egen læring

Reflektere over og forstå boldspillenes særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange

Reflektere over og forstå boldspillenes muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv

Kompetencer De studerende skal kunne:

anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i andre idrætskontekster.

indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge

tilegne sig ny viden og færdigheder i forløbets undervisning.

Perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene

Perspektivere læringsteorier til egen læring


• Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning.

• Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere.

• Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier.

Prøveform Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper.



Titel Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology - Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics)


Mål Viden

have en grundlæggende viden om og forståelse af det neuroanatomiske og neurofysiologiske grundlag for humane bevægelser specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes den neuromuskulære kontrol af humane bevægelser er organiseret specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

have en grundlæggende viden om og forståelse af de mekanismer der ligger til grund for motorisk indlæring og hukommelse specifik i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motoriske og indlæringsmæssige forhold påvirkes af kognitiv og emotionel status specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

Færdigheder

o Koble neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastik, dans og kropsbeherskelse o Anvende teori vedr.: (i) associativ hukommelse, (ii) det sensoriske og det motoriske

system, (ii) læring og hukommelse i praksis i forbindelse med undervisning i dans og gymnastik.

o Udføre tekniske elementer i gymnastik, dans og kropsbeherskelse i korrekt set ud fra neuro-motorisk perspektiv.

o Udarbejde tekniske øvelser indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse med fokus på nervesystemets funktion

o Vælge hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete situation indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse

o Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastik, dans og kropsbeherskelse kontekster

o Formidle konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i relevante kontekster

o Diskutere gymnastik, dans og kropsbeherskelse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører

Kompetencer

Forbedre læreprocesserne ved praktiske aktiviteter (dans og gymnastik) ved at anvende avanceret videnskabelig baggrund I forhold til associativ hukommelse, det sensoriske og det motoriske system samt læring og hukommelse.

Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i et neurofysiologisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster.

Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge.

Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold.




• Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som


medier.




Titel Formidling, læring og didaktik i idræt Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education


Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om:

Læringsteoretiske paradigmer og læringsteorier.

Didaktisk teori og didaktiske modeller.

Undervisningsprincipper og undervisningsmetoder.

De studerende skal have forståelse for:

Læringsteoretiske overvejelsers betydning for didaktiske valg.

Potentialet i forskellige læringstilgange i forhold til læringsudbyttet.

Forskellighed som et grundvilkår i forbindelse med undervisning og formidling. Færdigheder De studerende skal kunne:

Analysere og vurdere idrætspraksis ud fra et læringsteoretisk perspektiv.

Anvende læringsteori og didaktisk teori som redskaber i undervisnings og formidlingskontekster.

Forberede, gennemføre og evaluere idrætspraksis.

Forholde sig selvstændigt til, og reagere på skiftende omstændigheder i konkrete undervisningssituationer.

Diskutere og formidle konkrete idrætsdidaktiske og læringsteoretiske problemstillinger i forhold til medstuderende, undervisere og andre relevante aktører.

Indsamle, analysere og vurdere empiri ift. relevante teorier og metoder Kompetencer De studerende skal kunne:

Anvende tilegnet læringsteoretisk og didaktisk viden og færdigheder i andre idrætslige og ikke-idrætslige undervisnings og formidlingssammenhænge.

Tage ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring formidling og undervisning, baseret på læringsteoretiske og didaktiske overvejelser.

Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til undervisning og formidling, igennem deltagelse i nye og ukendte aktiviteter.

Undervisningsform Projektet omfatter 2 dele: 1. En praktisk teoretisk-teoretisk del, hvor projektgruppen gennemfører et

undervisningsforløb i en specifik målgruppe, med udgangspunkt i en, på forhånd udarbejdet problemformulering. Undervisningsforløbet fungerer som projektets empiriindsamlingsdel, og vil have et omfang på 6 x 2 undervisningstimer.

2. En teoretisk del der omfatter en læringsteoretisk og didaktisk analyse af og refleksion over praksisforløbets design og gennemførsel, i forhold til projektets problemstilling. Den teoretiske del udmunder i en skriftlig projektopgave

Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Der er til hver projektgruppe tilknyttet en didaktisk vejleder, som typisk vil være den ansvarlige underviser for praksisområdet der arbejdes indenfor i projektet. Desuden er tilknyttet en læringsteoretisk vejleder

Prøveform Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen


Titel Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching - Theory and Practice in Sports (Ball Games)


Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden Vidensfeltet: De studerende skal have grundlæggende viden om

kulturpsykologi

eksistentialistisk psykologi

Reflektere over og forstå mulighederne for formidling af boldspil med forskellige psykologiske tematiseringer

Reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil

Coachingteori og dennes læringsteoretiske grundlag

Reflektere over og forstå mulighederne i coaching som generelt kommunikationsredskab.

Det kulturpsykologiske perspektivs muligheder for påvirkning af arbejdskrav i boldspil

Coaching som læringsredskab i boldspil

Reflektere over og forstå det kulturpsykologiske perspektivs generelle anvendelsespotentiale i boldspil

Reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og begrænsninger ved anvendelse i boldspil.

Færdigheder De studerende skal kunne

• Analysere empiri i et kulturpsykologisk perspektiv

• Analysere empirisk materiale med et eksistentialistisk perspektiv

• Udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige kulturanalyser

• Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse.

• Planlægge, gennemføre og evaluere komplekse undervisningsforløb i boldspil med et særligt psykologisk temaer.

• Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil.

• Udarbejde boldspilsundervisning med særligt fokus på coaching som læringsredskab.

• Vurdere og udvælge hensigtsmæssige elementer i kulturpsykologien ift. at konstruere kulturtypiske boldspilsøvelser.

• Vurdere og udvælge hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret kontekst og mål.

• Diskutere særlige psykologiske problemstillinger i relevante idrætslige kontekster.

• Formidle konkrete kulturpsykologiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper.

• Diskutere coaching som lærings- og kommunikationsredskab i relevante idrætslige kontekster.

• Formidle konkrete coaching-teoretiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper.


• anvende viden om og færdigheder ift. kulturpsykologiske og eksistentialistiske teorier i nye og komplekse idrætslige sammenhænge.

• Anvende viden om og færdigheder ift. coaching i nye og komplekse idrætslige sammenhænge.


• Tage ansvar for initiativ til samarbejdsrelationer og indgå selvstændigt i disse med relevante aktører.

• Udvikle ny viden om beslægtede og andre relevante emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold.




• Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier.

Prøveform Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper


Titel Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik) Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics)


Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have

Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier

Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder

Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte

Viden om lærende idrætsorganisationer

Reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange

Reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv.

Færdigheder De studerende skal kunne

Reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv

Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange

Udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker (fx læringsstile og differentiering)

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik

Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation

Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende


Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner

Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau.

Indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge

Kunne perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene


Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning.


Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier.



Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt

Uddannelsen udbydes i: Aalborg

Titel Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice - Sports 2 (Dance and Gymnastics)


Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden

de studerende har viden om praktiske værktøjer til at evaluere og forudsige fysisk kondition ved hjælp af anvendt test og brug af let tilgængelige parametre (fx Puls, tid, opfattelsen af indsatsen, etc..

den teoretiske del har til formål at tilvejebringe baggrundsviden for den praktiske del:

Praktiske danse : konditionsdanse, pardanse stilarter såsom salsa, merengue, forro, zouk, fysisk grundtræning til musik osv. vil blive introduceret så de studerende kan vurdere puls og opfattelse af indsatsen i forbindelse med undervisningen.

Gymnastik : Springgymnastik, trampolinspring, koordinationsøvelser, tempospring og spring i stortrampolin

Færdigheder Studerende der har gennemført kurset skal kunne:

udføre basale og avancerede tests til evaluering af humane bevægelse og præstation.

udvikle danse og gymnastiske øvelser med hensyn til forskellige biomekaniske, neurofysiologiske og fysiologiske aspekter.

beherske de videnskabelige metoder præsenteret på kurset til at evaluere VO2max, pulsfrekvens og anaerob effekt.

Diskutere analyser af fysisk præstation med medstuderende og undervisere. Kompetencer Studerende der har gennemført kurset skal kunne:

anvende videnskabelig viden vedr. testning af human præstationsevne til at evaluere præstationer indenfor forskellige sportsaktiviteter.

deltage i samarbejde vedr. Testning af human præstationsevne I elite- og non-elitemiljøer.

perspektivere fordele og bagdele ved at bruge simple (f. eks. pulsfrekvens) eller højteknologiske (f.eks. VO2max) metoder ved evaluering af præstationsevne I forskellige miljøer.


Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning.


Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier




19

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er vedtaget af Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt, godkendt af dekanen for Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 01.09.2014 henhold til Rammestudieordningen for Det Teknisk-

Naturvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen

tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.


20

Kapitel 5: Andre regler

5.1 Regler om skriftlige opgaver I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er

udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den

sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation

skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til be-

stået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene

på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end

dansk som modersmål) dispensere herfor.

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre

bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også

godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau

træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på

baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen.

5.3 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter, den er påbegyndt.

5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

hjemmeside.

5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser,

der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende

eksamen.

5.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt

anvende opslagsværker mv. på andre europæiske.

5.8 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige

oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

studieordning for sidefag i idræt · mechanical and didactical aspects on motor learning...

Documents