Studenteraktiverende undervisning:

Faciliterede læreprocesser

– og ægte læretid

28. februar 2017

Ane Qvortrup

Lektor, Ph.d.

Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling

Institut for Kulturvidenskaber

Syddansk Universitet

Program

Studenteraktiviterende undervisning…

…er ikke bestemte metoder eller strategier…

…men facillitering af en mangfoldighed af aktiviteter, som må

reflekteres ift. målet med undervisningen…

…og kræver klar rammesætning…

Program

Studenteraktiviterende undervisning…

…er ikke bestemte metoder eller strategier…

…men facillitering af en mangfoldighed af aktiviteter, som må

reflekteres ift. målet med undervisningen

…og kræver klar rammesætning…

To udbredte misforståelser ift.

studenteraktiverende undervisning

Hvad ved vi?

Erfaringer og eksempler

Studenteraktiverende undervisning

• ‘Ansvar for egen læring’ (Bjørgen 1991).

• ‘Fra undervisning til læring’-paradigmet (Barr & Tagg 1995)

• ”Constructivism too often is seen in terms of student-centred inquiry learning, problem-based learning, and task-based learning, and common jargon words include ”authentic”, ”discovery”, and ”intrinsically motivated learning” (Hattie 2010: 26).

Illeris 2009: 29-32

Social og situeret

læring

(Keiding & Qvortrup

2014, 2017;

Qvortrup & Keiding

2016)

Studenteraktiverende undervisning

• ‘Ansvar for egen læring’ (Bjørgen 1991).

• ‘Fra undervisning til læring’-paradigmet (Barr & Tagg 1995)

• ”Constructivism too often is seen in terms of student-centred inquiry learning, problem-based learning, and task-based learning, and common jargon words include ”authentic”, ”discovery”, and ”intrinsically motivated learning” (Hattie 2010: 26).

Illeris 2009: 29-32

Social og situeret

læring

(Keiding & Qvortrup

2014; Qvortrup &

Keiding 2016)

• Lærerstyret undervisning assimilativ erkendelse

• Deltagerstyret undervisning akkomodativ erkendelse

• Stoforienteret undervisning konvergent erkendelse

• Problemorienteret undervisning divergent erkendelse

Ane Qvortrup, Lektor, PhD, Uddannelsesvidenskab, didaktik og læring

Studenteraktiverende undervisning

Qvortrup & Keiding 2013

Ægte

læretid

Struktur

og

klarhed

Studenter-

orientering

og aktivering

• Metodemangfoldighed – sammen med didaktisk fantasi – et væsentligt

kriterium for god (dvs. læringsunderstøttende) undervisning (Helmke

2013, Meyer 2005, Hattie 2009, Nordenbo m.fl. 2008)

• Målopfyldelse kræver ofte en bred palet af studieaktiviteter

• Matchet en heterogen studenterpopulation (Meyer, 2005; Weinert,

1997).

• Støtter indholdsforståelser (’matter’ <-> ’meaning’ (Hopmann 2007:

112))

• Øger ’ægte læretid’: kvantiteten og kvaliteten af den studiemæssige

indsatsen er et væsentligt kriterium for god undervisning (Astin,

Tinto, Helmke, 2013; Meyer, 2005; Hattie, 2009).

Ane Qvortrup, lektor, phd, Læringsteori og didaktik

Mangfoldigheden af studieaktiviteter som middel og mål

Ane Qvortrup, lektor, phd, Læringsteori og didaktik

• Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen

• Selvstændige studieaktiviteter

• Studiegrupper

• Litteratursøgning

• Studiecafé

• Debatarrangementer

• Egen opsamling på gruppearbejde

• Studievejledning

• Fælles timer

• Projekt og gruppearbejde

• Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser

• Arbejde med e-læringsopbjekter

• Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning)

• Netbaseret introduktion til studieaktiviteter

• Studiebesøg, feltstudier

• Evaluering af studie-og undervisning

• Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.)

• Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv.

• Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken

• Eksamen, prøver

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende

Studieaktivitetsmodellen

Risiko!:

’Metodificering

af didaktikken’ (Terhart, Richardson,

Qvortrup & Keiding)

Mulighed!:

systematisk

opmærksomhed på

forskellige

læringsaktiviteter

og ’ægte læretid’

Ane Qvortrup, lektor, phd, Læringsteori og didaktik

• Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen

• Selvstændige studieaktiviteter

• Studiegrupper

• Litteratursøgning

• Studiecafé

• Debatarrangementer

• Egen opsamling på gruppearbejde

• Studievejledning

• Fælles timer

• Projekt og gruppearbejde

• Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser

• Arbejde med e-læringsopbjekter

• Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning)

• Netbaseret introduktion til studieaktiviteter

• Studiebesøg, feltstudier

• Evaluering af studie-og undervisning

• Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.)

• Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv.

• Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken

• Eksamen, prøver

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende

Studieaktivitetsmodellen

Risiko!:

’Metodificering

af didaktikken’ (Terhart, Richardson,

Qvortrup & Keiding)

Mulighed!:

systematisk

opmærksomhed på

forskellige

læringsaktiviteter

og ’ægte læretid’

”The top teaching practices […] included: ”Reciprocal teaching (teachers

enabling students to learn and use self-learning” (Hattie 2009)

Kræver didaktisk rammesætning !:

’ægte læretid’ (Meyer 2005) + ’den studerende som didaktiker’ (Keiding 2008: 27)

Ane Qvortrup, lektor, phd, Læringsteori og didaktik

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

Initieret af underviser

Kategori 2

Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3

Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4

Deltagelse af undervisere og

studerende

Initieret af studerende

Tydelig rammesætning

”Didaktike techne eller didaktik vil dermed være kunsten at vise, papege og gøre

opmærksom på at bane vej for noget, der ikke simpelthen fremviser sig selv og

heller ikke kan forsta s, ses, perciperes og erkendes” (Ku nzli 1998: 42)

- Sedler til grupper

(gul, grøn, rød, blå)

- Arbejdskontrakter/planer

- Peer-retning/feedback ud

fra retteark

Tydelig rammesætning

Ane Qvortrup, lektor, phd, Læringsteori og didaktik

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

Initieret af underviser

Kategori 2

Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3

Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4

Deltagelse af undervisere og

studerende

Initieret af studerende

Tæt kobling til formål

Kandidat i dramaturgi

Den studerende har:

• professionaliseret viden om dramaturgifagets

særlige teoretiske og metodiske kapacitet…

• forståelse af medieteoretiske tilgange…

Den studerende kan:

• foretage videnskabelig analyse af forskelligartede

kunst- og kulturudtryk…

• opsøge og generere ny viden i en reflekteret,

innovativ og målrettet proces samt anvende denne

produktivt i fx offentlige diskussioner eller

erhvervssammenhænge

Den studerende har kompetencer til at:

• evne til at tage selvstændigt og professionelt

ansvar for udvikling og gennemførelse af et

tværfagligt samarbejde

• evne til selvstændigt at vurdere sin egen faglighed

Tydelig rammesætning

Meyer 2005

Tre didaktiske

grundformer

(Oettingen 2010)

Undervisning som

oplevelse og handling:

At opfordre

Undervisning som

interaktion og samspil:

At spørge

Undervisning som

repræsentation:

At vise

Litteratur

Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From Teaching to Learning - A new

paradigm for Undergraduate Education. Change, 27(6), 13-25.

Bjørgen, I. (1991). Ansvar for egen læring. Trondheim: Tapir.

Hattie, J. (2009). Visible Learning. A synthesis of over 800 meta-

analyses related to achievement. London: Routledge.

Hattie, J. (2010). Visible learning for teachers. London: Routledge

Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet –

diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning,

Frederikshavn: Dafolo.

Hopmann, S. (2007). “Restrained teaching: The common core of

didaktik”, European Educational Research Journal, 6(2), 109-124.

Illeris, K. 2009: Læring

Litteratur

Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet –

diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning,

Frederikshavn: Dafolo.

Meyer, H. (2005). Hvad er god undervisning?, København:

Gyldendal.

Keiding, T.B. (2008a). “Projektmetoden – en systemteoretisk

genbeskrivelse”,DanskUniversitetspædagogiskTidsskrift,3(5), 22-29.

Keiding, T.B. & Qvortrup, A. (2015). DUT som didaktisk felt: en

empirisk analyse af didaktiske temaer i perioden 2006-2013. I:

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 10(19), p. 8-21.

Keiding, T. & Qvortrup, A. (2017). Higher Education Journals as

Didactic Frameworks. In Higher Education Research and

Development

Litteratur

Oettingen, A. v. (2010). Almen pædagogik. Pædagogikkens grund-

læggende spørgsma l, København: Gyldendal.

Qvortrup, A. & Keiding, T. (2016): The Mistake to Mistake

Learning Theory with Didactics. In Qvortrup, A.; Wiberg, M.;

Christensen, G. & Hansbøl, M. (red.): On the Definition of

Learning. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Weinert, F. E. (2000). Lehren und Lernen für die Zukunft -

Ansprüche an das Lernen in der Schule. Pädagogische

Nachrichten Rheinland-Pfalz, Heft 2/00 - Schulleben Schulkultur, 2,

1-16.

Studenteraktiverende undervisning:

Faciliterede læreprocesser

– og ægte læretid

Tak for opmærksomheden !