strukturændringer og den lægelige videreuddannelse i region midtjylland

www.regionmidtjylland.dk

Strukturændringer og den lægelige videreuddannelse i Region MidtjyllandDirektør Ole ThomsenPLK-temamøde, den 29. marts 2011

2 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Agenda1. Omstillingsplanen kort fortalt2. Fremtidens sygehusstruktur i Region Midtjylland3. Særligt om ændringerne på det somatiske område4. Positiv betydning for den lægelige videreuddannelse5. Udfordringer for den læge videreuddannelse6. Regionernes krav til lægelig videreuddannelse


Udfordringer på sygehusområdet

Mange faktorer driver udviklingen… Demografi Teknologisk udvikling Lægefaglig specialisering Knappe økonomiske ressourcer Krav om mere effektiv udnyttelse af apparatur,

bygninger og personale Central regulering (specialeplan, kvalitetsfond,

patientrettigheder mv.)

… Vækst på 6% årligt – men kun økonomi til 4%!


Udgangspunkt for omstillingsplanen

Nødvendigt med strukturelle tiltag for at reducere driftsomkostningerne

Ændringerne skal understøtte både en høj kvalitet i behandlingen af patienterne og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne

Hensyn til nærhed og tryghed

Samarbejde med praksissektoren og kommunerne

Aktiviteten skal holdes i forhold til den forudsatte basislinje

De administrative enheder og servicefunktioner skal bære en forholdsmæssig stor andel af besparelserne


Hvad endte det med?

Område Besparelse(mio. kr.)

Somatiske hospitaler -182,0Hospitalsfusioner -35,0 Omlægning til sundhedshuse -31,7Primær sundhed (opsigelse af aftaler) -45,0Psykiatri -25,9Administration -47,5Ny dyr medicin og nye behandlinger -61,0Samhandelskontoen -83,7Puljer og reservation +56,2I alt 455 mio. kr.


Region Midtjylland efter omstillingsplanen

5 bæredygtige akuthospitaler 1 Center of Excellence med fokus på medicinske patienter

Sundhedshuse og akutklinikker på de mindre matrikler, som har større afstand til akuthospitalerne. Fokus på telemedicinsk behandling og patientuddannelse.

Et stærkt præhospitalt beredskab med sundhedsfaglig visitation fra vagtcentralen

Et forpligtende samarbejde med kommuner og den primære sektor


Besparelser på det somatiske område

Kvalitet ved samling på færre og større matrikler Stærkere faglige miljøer Altid speciallæger i vagt Bedre udnyttelse af dyrt apparatur Spare på beredskaber og vagtlag Mere robust rekruttering og uddannelse Øget samarbejde mellem hospitalerne (fællesfunktioner)

Stramme økonomiske forudsætninger (75/25)


Besparelser på det somatiske område

Samling af funktioner Urologi fra Randers til Skejby Samling af reumatologien i to centre (Århus og Silkeborg) Samling af gyn/obs. på 5 matrikler Samling af Øre-næse-hals i Århus og Vest Samling af Onkologi i Århus og Vest Mammakirurgi fra Vest til Viborg Klinisk immunologi samles i Skejby

Reduktion i medicinske senge (Århus og Viborg/Silkeborg)

Effektivisering som følge af benchmarking Billeddiagnostik, neurologi, klinisk biokemi


Positiv betydning for videreuddannelsen

Samling af funktioner og stabilisering af økonomi og rekruttering

Stærkere faglige miljøer giver bedre uddannelsesmuligheder Alle patientbehandlingssteder er mulige uddannelsessteder –

ingen er for små i patientgrundlag Flere speciallæger i færre enheder giver mindsket risiko for

ustabile uddannelsessteder Færre steder med døgnbetjening giver mindre vagttid og

dermed også større ressourcer i dagtid, herunder til uddannelse

Færre enheder giver større ligeværdighed i rekruttering Strukturbesparelser frem for grønthøsterbesparelser giver

større sikkerhed, bedre stabilitet og dermed også større overskud på afdelinger – herunder til uddannelse


Udfordringer for videreuddannelsen

Reduktion i antal medicinske senge Effektivisering som følge af benchmarking Omstilling til ambulant behandling Funktionsdeling elektiv / akut udredning og behandling Udvikling af akutområdet Teamdannelse, tværfaglighed og multidisciplinær

behandling Tværsektorielle forløb


Udfordringer til videreuddannelsen

Omstilling til ambulant behandling og kortere patientforløb Udviklingen er den samme alle steder og fortsætter Større intensitet i patientforløb og større effektivitet kræver

større intensitet og effektivitet i videreuddannelsen Mere uddannelse i ambulatoriet frem for i sengeafdelingen Speciallægen i front er både nødvendig og ønskelig, men det

er ikke det samme, som at speciallægen overtager al behandling – en øget rolle for speciallægen som supervisor

Krav om hurtigere kompetenceudvikling hos den enkelte læge for at kunne bidrage mere effektivt

Krav om, at kvaliteten sikres af behandlerteams med speciallægen lige bagved den yngre læge


Udfordringer til videreuddannelsen

Videreuddannelsen finder sted i de rammer, som sundhedsvæsenet har. Når disse ændres, må uddannelsen følge med

Funktionsdeling, herunder etablering af akutafdelinger og særlige elektive enheder kræver ændring af uddannelsens tilrettelæggelse

Afdelingsstrukturer tilrettelagt efter patientforløb i stedet for specialetilknytning kan kræve omlægning af både forløb og tilrettelæggelse af arbejdet

Udvikling i behandlingstiltag og muligheder kræver hurtig omstilling af målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer etc.

Kommunernes sundhedsopgaver, sundhedshuse og nye rammer for arbejdet i almen praksis skal indtænkes i uddannelsen fra studiet og fortsætte i videreuddannelsen


Regionernes krav til videreuddannelsen

Patientsikker og effektiv uddannelse Accelererede uddannelsesforløb Færdighedstræning i vekselvirkning med klinik

Omstillingsparathed Hurtig reduktion eller øgning i dimensionering afhængig af

efterspørgsel Ændringer i takt med patienters og sundhedsvæsenets behov frem

for fastlåsning i specialets tradition, også når kompetencekrav fastlægges

Fleksibilitet Differentieret mødetid og arbejdstid Uddannelse i et funktionsdelt sundhedsvæsen på tværs af afdelinger

og matrikler Patientforløb frem for specialet i fokus

www.regionmidtjylland.dk

Tak for ordetDirektør Ole ThomsenPLK-temamøde, den 29. marts 2011

strukturændringer og den lægelige videreuddannelse i region midtjylland

Documents