stol på alice

8
STØBESKEEN AMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK

Upload: peter-hyldahl

Post on 10-Mar-2016

254 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

teaterprogram til Støbeskeens forestilling okt.-nov. 2008

TRANSCRIPT

Page 1: Stol på Alice

STØBESKEEN AMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK

Page 2: Stol på Alice

Velkommen til ”Stol på Alice”

Det hele startede fak-tisk på min cykel...

Det hele startede faktisk på min cykel en sen aften på

vej hjem. Jeg ”hørte” - eller hvad man nu skal kalde

det - Alices startmonolog i mit hoved og skrev den

efterfølgende ned, da jeg kom hjem. På det tidspunkt

vidste jeg ikke, hvad denne monolog skulle føre til,

eller om der overhovedet kunne skrives noget videre

til den.

Noget tid senere sad jeg en dag og snakkede med en

god ven. Han var på det tidspunkt en ældre herre og

jeg en ung lettere forvirret pige i starten af 20’erne.

Men vi talte godt sammen – måske netop i kraft af

vores livs-modsætninger: Han var pensioneret og

kunne se tilbage på sit liv, og de valg han havde truf-

fet, og jeg var ikke rigtig begyndt endnu og havde

uoverskueligt mange valg at træffe! ”Hvad skal der

dog blive af mig”, det var nok den tanke, som jeg of-

test havde.

Men den dag fik jeg en meget uoriginal tanke: ”Hvad

ville der ske, hvis man tog et menneske og bid for bid

fratog det dets identitetsgrundlag?” Det lyder som en

dyster, eksistentiel, wanna-be-dyb tanke fra 80’erne.

Caroline Cecilie Malling, dramatiker. Vinder af teater Katapults DRAMARAMA-konkurrence 2006.

Page 3: Stol på Alice

Det var det ret sikkert også, men det blev ikke desto

mindre starten på resten af stykkets struktur. Jeg be-

stemte mig for at tage min Alice-karakter og gradvist

tage alt fra hende, og helst på så gakket og mærkelig

en måde som overhovedet mulig – for det var jo sjo-

vest for mig!

”Stol på Alice” var i første instans aldrig skrevet til

andet end min skrivebordsskuffe. Det var en leg, jeg

legede med mig selv. Det var en hobby i samme dur

som at male og spille fløjte. Det var uforpligtende,

sjovt og tillod mig at være barnlig og lave noget

skørt, bare fordi jeg kunne. Og fordi jeg ikke regnede

med, at nogen nogensinde skulle se stykket, var det

en tryg leg, hvor jeg satte reglerne og kunne gi los -

helt fri for (selv)kritik.

Nå, men stykket skred fremad. Jeg rodede rundt i mit

legeland og prøvede at finde de mest absurde situati-

oner, jeg kunne udsætte Alice for. Hele tiden var po-

inten med at skrive, at jeg havde det skægt.

Og så en dag kom en af mine venner og fortalte mig

om teater Katapults DRAMA-RAMA konkurrence.

Jeg afskrev i første omgang ideen om at deltage - det

var jo ikke dét, jeg ville! Men aftenen før deadline til

konkurrencen tog fanden ved mig, jeg ombestemte

mig, drak en masse kaffe, skrev en slutning på styk-

ket og smed det i postkassen dagen efter. Og så vandt

jeg den-onde-lyne-mig også konkurrencen! – stik

imod hvad min dårlige selvtillid havde turde håbe på.

Kritikken blev faktisk god, og jeg endte faktisk også

med at være lidt glad og lidt stolt - og nu lige pludse-

lig faktisk i besiddelse af en idé om, hvad jeg håbede,

der skulle blive af mig.

Og nu sidder jeg så i Århus. Jeg var en af de heldige

seks, der kom ind på dramatikeruddannelsen ved År-

hus Teater. Og nu skriver jeg dramatik hver dag. Og

prøver at blive bedre hver dag. Prøver på ikke at tabe

modet hver dag og smadre min computer hver dag.

Prøver at bevare legen – for leg med alvor det er nu

engang sjovest!

Leg med alvor er nu sjovest!

Page 4: Stol på Alice

Instruktør: Peter Hyldahl Sufflør: Pernille Jeppesen Produktionsleder: Bettina Tiegarth og Randi Persson Kostumier: Bodil Sixhøj Hyldahl Syersker: Bettina Tiegarth, Inge Beierholm, Mette Brønden Regissører: Jette Petersen, Pernille Jeppesen

Pernille Prag

Susan Filsøe

Mikkel Mørkeberg

Mette Brønden

Page 5: Stol på Alice

Lysfolk: Jørgen Astrup, Tonni Mikkelsen Lydmand: Torben Rønne Scenografer: Tonni Mikkelsen, Søren Sørensen & Silvia Gröger Programdesign: Peter Hyldahl PR-folk: Henrik Vangmark, Peter Hyldahl & Pernille Prag Foto: Peder Pedersen (Halsnæs Fotoklub)

Bodil Sixhøj Hyldahl

Per Kruse

Inge Beierholm

Winnie Petersen

Page 6: Stol på Alice

Sidste nyt i Støbeskeen Støbeskeen nu med ny indgang. Vi har holdt en ekstra arbejdsweekend i begyndelsen af

september, hvor flittige hænder lagde nye sten i ind-

gangspartiet og beklædte indersiden af vindfanget med

rødmalede brædder. Endvidere har NES sponsoreret ny

perlegrus-belægning mellem Støbeskeen og naboen.

Resultatet er blevet meget, meget flot, så stor tak til

dem.

Støbeskeen nu med projektor. Vi har ansøgt Tuborgs Grønne Fond om

midler til en projektor og en PC. Penge-

ne er blevet bevilget, og tingene indkøbt.

Det er tanken at bruge projektoren til

forestillinger, samt andre sammenhænge, hvor vi skul-

le kunne præsentere vores forestillinger. Endelig har vi

nu også mulighed for at vise powerpoint-præsentatio-

ner mv. vores på medlemsmøder.

Støbeskeen nu med smiley. Vi har haft besøg at Fødevareregion Øst og fået en

tindrende glad smiley, som herefter hænges op i mel-

lemgangen til almen orientering. Vi er nu registreret og

skal først om 5 år igen have kontrolbesøg.

På hjemmebane i Frederiksværk. I Gjethuset spilles ”En sælgers død” torsdag d. 13.

november 2008. Her medvirker Kristian Jeppesen, en

’gammel’ Støbeskeer, som har spillet adskillige store

roller her i vores amatørteater, inden han gik over til de

professionelles rækker.

Her ses Kristian Jeppesen i rollen som den kronisk sy-

ge Ken Harrison sammen med Bente Aagaard og Per-

nille Prag i Støbeskeens forestilling ”Det er vel mit

liv” fra 2003.

Torvet 37 3300 Frederiksværk

47 72 04 11

Page 7: Stol på Alice

Kommende forestillinger

Gæstespil i Støbeskeen:

lør. d. 29. nov. kl. 16.00

Bilhuset Frederiksværk Åsebro 30, 3300 Frederiksværk.

Tlf: 47720392

Se flere oplysninger om forestillingerne

på vores hjemmeside:

www.stobeskeen.dk

billet-telefon: 23 34 00 13

eller

billet-mail: [email protected]

Page 8: Stol på Alice