stinne højer madsen - hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehandling?
TRANSCRIPT
May 19, 2015 Designarbejdsgruppen
Fakta og organisation
Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015
Børn og unge
Center for udvikling og Økonomi
Økonomi, Sekretariat og udvikling
Center for Børn og Læring
Skoler og dagtilbud
Center for Børn og Forebyggelse
Børne- og Familie-rådgivning, PPR, Sundhedspleje,
Tandpleje, Specialinstitutioner
Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse
Siden januar 2013
Indtil nu i 20% af kommunen
www.sverigesprogrammet.herning.dk
Hernings Sverigesprogram – kort fortalt
• Et program med inspiration fra Sverige og eksisterende forskning � Lige så god eller bedre men billigere praksis
• Tidligere opsporing og Empowerment – mest muligt ansvar tilbage til familien og netværket
� Fokus på børnenes ret til det normale miljø� Fokus på mestring i eget liv� Samskabelse med familierne og netværk� Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt� Kortvarige institutionsanbringelser – skal ses som en behandlingsindsats� Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier
• Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen• Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området• Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og
opfølgninger• Færre børnesager per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i
projektperioden)
Hernings indsatstrappe
ForebyggelseFx SundhedsplejenPPRDUÅPMTOFFTUngMod 24-7Åben Rådgivning
Hjemme-baserede indsatserFxMSTFamiliebehandlingUngeteam & Støttekontakt”Broen”Anbringelse på eget værelse m støtteKost-/efterskole
Anbringelse i slægt eller netværkSlægt- eller netværks-plejefamilie
Anbringelse i plejefamilieAlm. plejefamilieKommunal plejefamilieForstærket plejefamilieMTFC
Anbringelse på institutionFx Tidsbegræns-ede anbring-elsesforløb, 6-12 mdr.MultifunCDøgnfamilie-behandlingAlm. institutions-anbringelse
www.sverigesprogrammet.herning.dk
sverigesprogrammet.herning.dk
BOFSUP
PPR
9 socialrådgivere1 teamleder4 sundhedsplejersker3 PPR-psykologer
3 distrikterSdr. Felding/SkarrildBrændgårdGjellerup
Metodecentrets praksisbeskrivelse
1. Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start.
2. Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb.
May 19, 2015 Designarbejdsgruppen
Metodecentrets praksisbeskrivelse
3. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere.
4. Mere dialog med familier og leverandører:Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med.
May 19, 2015 Designarbejdsgruppen
Finansieringen
2013 2014 2015 2016
Forventet besparelse påanbringelser (SO 16)
-1.000 -2.000 -3.000 -4.500
4 sagsbehandlere + 1teamkoord. i BOF (SO 20)
2.000 2.000 2.000 2.000
Nettobesparelse 1.000 0 -1.000 -2.500
Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure
Anbringelser på institution:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser på eget værelse:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Forebyggende foranstaltninger efter § 52:
Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
www.sverigesprogrammet.herning.dk
KORAs midtvejsevaluering om opfølgningsindsatsen
• Der følges hyppigere op på sagerne – ca. hver 3. måned i gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået.
• Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne.
• Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet.
May 19, 2015 Børn og Unge
Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015