stimuleret udbredelse af fælles medicinkort på fmk social ... · 10.05-10.15 medcom –kort...

Torsdag den 14. september 2017

Region Midtjylland

Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet

FMK

Iben SøgaardProjektmedarbejder

Marianne Nielsen

Konsulent

Kirsten Ravn Christiansen

KonsulentKarina Hasager Hedevang

Projektleder

Præsentation af MedCom´s projektgruppe for ”Stimuleret

udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet”

3

Dagsorden

10.00-10.05 Velkomst og kort præsentationsrunde v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

10.05-10.15 MedCom – kort fortalt v. Iben Søgaard, MedCom

10.15-11.00 Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

11.00-11.15 Kaffepause

11.15-11.30 Hvad er Fælles Medicinkort v. Iben Søgaard, MedCom

11.30-12.00 Brugen af MedCom korrespondancemeddelelse i forhold til Fælles Medicinkort v. Kirsten Ravn Christiansen, MedCom

12.00-13.00 Frokost

13.00-13.30 Hverdagen med et FMK-integreret omsorgssystem v. Marianne Nielsen, MedCom

13.30-14.15 Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne –herunder medicinhåndtering v. Karen Marie Myrendorff, KL

14.15-15.00 Networking inkl. kaffepause v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

15.00-15.15 Næste skridt og tak for i dag v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

4

MedCom – kort fortalt

v. Iben Søgaard, MedCom

5

MedCom – kort fortalt

MedCom er etableret i 1994 som en offentligt finansieret, non-profit organisation. MedCom faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor.

MedCom finansieres og ejes i forening af:

• Sundhedsministeriet

• Danske Regioner

• Kommunernes Landsforening (KL)

som også udgør MedComs styregruppe

• PLO og sundhed.dk har en observatørrolle i MedComs styregruppe

Arbejdet i MedCom kører i projektperioder på 2-4 år, hvor der arbejdes med projekter og opgaver i teams.

6

Det digitale sundhedsvæsen

Formålet med etableringen af MedCom var at standardisere og digitalisere de hyppigst forekommende kommunikationsstrømme mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner.

MedCom-standarder

En lang række meget benyttede meddelelser er digitaliserede, og mange papirblanketter er blevet overflødige. Det drejer sig for eksempel om:

• Recepter

• Udskrivningsbreve fra sygehuse

• Henvisninger fra almen praksis til sygehuse,

• Helbredserklæringer

• Meddelelser fra sygehuse til kommuner om indlæggelser og udskrivninger

• Genoptræningsplaner

• Fødselsanmeldelser

7

Det digitale sundhedsvæsen

I MedCom arbejder vi på

at øge sammenhængen i

sundhedsvæsenet med

digitale løsninger, der

sikrer patienten og

borgeren bedre service og

minimerer fejl.

Vi arbejder tæt sammen

med sundhedssektorens

parter og IT-leverandører

om at udpege klart

definerede use cases/

projekter, hvor alle

involverede har fordele af

standardiseret

kommunikation.

8

Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet

v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

9

• Gennem en målrettet implementeringsindsats de

sidste par år, har stort set alle lægepraksis,

speciallægepraksis, kommuner på det traditionelle

ældreområde samt sygehuse taget FMK i brug.

• I år 2014-2015 blev Fælles Medicinkort (FMK)

implementeret i alle 98 kommuner på det traditionelle

ældreområde (færdigimplementeret i juni 2016)

• I forlængelse heraf, blev der i økonomiaftalen for

2016 afsat kr. 0,5 mio. til at gennemføre en analyse

vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det

specialiserede socialområde (bosteder) og

misbrugsområdet (misbrugscentre)

Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet

FMK

10

Analyserapporten

Analysen vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede

socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre) blev gennemført i

foråret 2016. Analysen skulle:

• Skabe overblik over hvilke it-systemer, man anvender i dag og hvor digitalt

parate man er på hhv. det specialiserede socialområde og misbrugsområdet

• Afdække løsningsscenarier og input til handlingsplan

11

Bosteder

• Spørgeskemaet for socialområdet blev besvaret af 612 ud af 947 institutioner

• Besvarelserne var jævnt fordelt over landet. Der er således modtaget besvarelser fra 92 ud af de 93 kommuner, hvor der er bosteder omfattet af undersøgelsen.

Misbrug

• Spørgeskemaet for misbrugsområdet er besvaret af 89 ud af 147 institutioner

• Besvarelserne er jævn fordelt over landet. På misbrugsområder, hvor der er færre og mindre centre, er således modtaget besvarelser fra 51 ud af de 72 kommuner.

Svarene fordelte sig endvidere jævnt på de forskellige institutionstyper, og det blev vurderet at være tilfredsstillende og repræsentativt

Analyserapporten

12

Hvad viste analyserapporten for socialområdet?Ja, gennem fmk-online.dk;

27; 9%

Ja, gennem integration

med system, der anvendes ved medicinhåntering; 64;

20%

Ja, på anden vis (angiv

hvilken); 15; 5%

Nej; 192; 62%

Ved ikke; 13; 4%Har institutionen adgang til FMK?

13

Analyserapporten - socialområdet

Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på socialområdet?

Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses

Pædagoger 424 (72%) 63 (11%) 37 (6%) 61 (10%) 1 (0%) 586

SOSU-assistenter 324 (57%) 37 (6%) 23 (4%) 181 (32%) 6 (1%) 571

Sygeplejersker 147 (26%) 45 (8%) 64 (11%) 298 (53%) 11 (2%) 565

Læger 12 (2%) 12 (2%) 37 (7%) 486 (87%) 13 (2%) 560

Fysio-/ergoterapeuter 57 (10%) 30 (5%) 26 (5%) 441 (79%) 6 (1%) 560

Ufaglærte 89 (16%) 83 (15%) 55 (10%) 326 (58%) 11 (2%) 564

14

Hvad viste analyserapporten for misbrugsområdet?

Har institutionen adgang til FMK?

Ja, gennem fmk-

online.dk50%

Ja, gennem

integration med

system, der anvendes ved

medicinhåntering2%

Ja, på

anden vis (angiv

hvilken)12%

Nej

33%

Ved ikke

3%

15

Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på jeres institution?

Analyserapporten

Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses

Pædagoger 11 (13%) 13 (15%) 15 (18%) 44 (52%) 2 (2%) 85

SOSU-assistenter 33 (38%) 8 (9%) 7 (8%) 36 (42%) 2 (2%) 86

Sygeplejersker 56 (65%) 3 (3%) 2 (2%) 23 (27%) 2 (2%) 86

Læger 15 (18%) 6 (7%) 13 (15%) 49 (58%) 2 (2%) 85

Ufaglærte 2 (2%) 4 (5%) 3 (4%) 73 (86%) 3 (4%) 85

Andet 15 (18%) 5 (6%) 6 (7%) 48 (56%) 11 (13%) 85

16

• Analysen gav et indblik i, at behov og ønsker på social- og misbrugsområdet er

så væsentligt forskellige, at det ikke er meningsfuldt at håndtere områderne

samlet

• Analysen anbefalede en ”stimuleret udbredelse af FMK på socialområdet” som

indebærer, at MedCom skal yde sparring og støtte for de institutioner, der

ønsker at gå i gang med implementering af FMK

• Endvidere anbefales en mere lineær styret implementering af FMK på

misbrugsområdet, da lægerne via bekendtgørelsen er forpligtet til at ordinere

via FMK

Konklusion fra analyserapporten

17

• Revidere eksisterende vejledninger om FMK med social- & misbrugsområdet

for øje

• Facilitere netværksmøder

• Yde sparring og støtte ift. planlægning af implementeringen af FMK

• Udarbejde overblik over eksisterende relevante it-systemer og deres FMK-

parathed

• Gøre læger på misbrugsområdet opmærksomme på at registrere udleveret

medicin i FMK fra første kontakt med patient

Anbefalinger til ”Stimuleret udbredelse af FMK”

18

• Nedsat arbejdsgruppe i MedCom bestående af:

➢ Karina Hasager Hedevang, Projektleder [email protected] mobil 29174703

➢ Marianne Nielsen, Konsulent [email protected] mobil 40230927

➢ Iben Søgaard, Projektmedarbejder [email protected] mobil 61781877

➢ Kirsten Ravn Christiansen, Konsulent [email protected] mobil 20917835

• Udsendt spørgeskemaer for at få:

➢ Kontaktpersoner fra de 98 kommuner til både social- og misbrugsområdet

➢ Antal for hvor mange, der forventer at implementere FMK på hhv. social- &

misbrugsområdet.

Hvad er der sket i MedCom indtil nu?

mailto:[email protected]




19

• 77 svar fra kommuner vedr. socialområdet viste:

➢ 27 kommuner er i drift (ibrugtagning samtidig med det traditionelle ældreområde)

➢ 18 kommuner forventer at komme i gang i 2017


➢ 13 kommuner har ingen planer endnu

• 56 svar fra kommuner vedr. misbrugsområdet viste:

➢ 10 kommuner er i drift



➢ 13 kommuner har ingen planer endnu


20

• Afholdt besøgsrunder på både social- & misbrugsområdet

• Disse besøgsrunder viste et stort behov for, ikke bare at kunne ibrugtage FMK,

men også i forlængelse heraf relevante MedCom-meddelelser som eks.

korrespondancemeddelelsen og på misbrugsområdet mange andre MedCom-

meddelelser

• Revideret eksisterende vejledninger til at omhandle socialområdet

• I gang med afholdelse af de første netværksmøder

Derudover er vi ved at planlægge MedCom11:

• Udarbejdet projektforslag for 2 nye projekter


21

Hvad betyder ”Stimuleret udbredelse af FMK” for jer?

• Det er ikke et skal projekt

• MedCom yder sparring og støtte for de institutioner, der ønsker det

• Deltage i netværksmøder

• Udleveret de vejledninger, der er tilrettet socialområdet

➢ Implementeringsguide

➢ Anbefalede arbejdsgange

➢ Vejledning til teknisk opkobling

➢ Vejledning til brugen af korrespondancemeddelelsen

• Selvom det ikke er et skal projekt, skal I være opmærksom på….

Projektforslag ”Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet”

22

• ……. at alle andre parter i sundhedsvæsenet benytter FMK!!!

Vigtigt at informere jer om, hvad formålet med FMK er:

• At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af

manglende oplysninger om borgers medicinering

• At reducere antallet af genindlæggelser på grund af

medicineringsfejl

• At reducere tidsforbruget til afklaring af borgers aktuelle

medicinoplysninger

Projektforslag ”Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet”

23

”Implementering af FMK samt relevante MedCom-meddelelser på

misbrugsområdet”

• Projektindhold:

➢ Udarbejdelse af tidsplan for projektet (SKAL projekt for lægerne)

➢ Nedsættelse af pilotgruppe

➢ Gennemførelse af pilotfase

➢ Pilotgruppen skal være med til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse samt

relevant informationsmateriale

➢ Gennemførelse af netværksmøder for alle læger på misbrugsområdet, med

henblik på at dele erfaringer og læring lægerne imellem

➢ Yde sparring og støtte i implementeringsfasen

Udarbejdet projektforslag til ny projektperiode i MedCom

24

• MedCom´s fornemste opgave er, at binde sundhedsvæsenets parter sammen

• Derfor vil vi altid forsøge at hjælpe jer…

Kontakt os, hvis I er i tvivl om noget ☺

Hvad kan MedCom tilbyde?

25

Kaffepause

26

Hvad er Fælles Medicinkort – kort fortalt

v. Iben Søgaard, MedCom

27

Medicinoplysninger – ét sted

Fælles medicinkort ligger på en central

database, og alle læger og andre

relevante sundhedspersoner, som har

borgeren i behandling, kan på et

øjeblik lave et opslag på medicinkortet

fra eget it-system. Lægerne kan tilføje

eller ændre i oplysningerne om

borgerens aktuelle medicinering og på

den måde dele data med andre

sundhedspersoner.

Tidligere havde man kun oplysninger

om medicin i sit lokale system.

28

Systemer med integration til FMK

Lægesystemer

•CGM XMO

•A-Data/Win PLC

•Novax

•MultiMed/Web-praxis

•Clinicare/Docbase

•Ganglion

•EG Clinea/MedWin

•MyClinic

•DMDC

•Xmedicus

•Patina

•Logis Cad

Kommunale systemer

•KMD Care

•KMD Nexus (tidligere Avaleo)

•DXC (tidligere CSC)

•Systematic Cura

•Sensum Bosted

•HD Support

Sygehussystemer

•EpicSundhedsplatformen

•CGI Cosmic

•Systematic Columna

•DXC Opus medicin

•Metodica Skalpel

Tandlægesystemer

•TDJournal

•Aldente

Certificeringskrav opfyldt – men forskellig brugergrænseflade i hvert system

For sundhedspersoner uden systemintegration, kan FMK tilgås via fmk-online.dk

29

Hvad skal FMK afspejle?

• Borgerens aktuelle medicin– Lægemiddelordination med oplysninger om:

• lægemiddel, dosis, periode, indikation, start- og evt. slutdato (”fast” medicin ÷slutdato)

– Pauseret lægemiddel– Lægeordinerede håndkøbspræparater og kosttilskud

• Recept– Svarer til udstedelse af en bestilling – En ordre til apoteket om udlevering

• Effektuering– En udlevering (hos lægen eller

på apoteket) eller indgivelse af fx depotmedicin til injektion

30

Hvilken status kan medicinkortet vise?

• Indlagt

– Når en borger indlægges på sygehus, markeres borgerens medicinkort på FMK for

indlagt, hvilket betyder, at det ikke længere afspejler borgerens aktuelle

medicinering.

• Ajourført

– En læge har mulighed for at angive, at en borgers medicinkort er ajourført. Dette

betyder, at lægen har set borgerens medicinkort og vurderet, at det indeholder de

lægemiddelordinationer, som borgeren aktuelt er i behandling med.

• Udskrevet uden ajourføring

– En borger udskrives fra sygehus, men udskrivende læge har ikke markeret

medicinkortet for ajourført. Andre parter kan derfor ikke være sikker på, om kortet

er retvisende.

Netværksmøde

MedCom

Kirsten Ravn Christiansen, [email protected]

Brug MedComskorrespondancemeddelelse - i forhold til Fælles Medicinkort

32

Agenda

• Hvad er en MedCom standard?

• Hvad er en korrespondancemeddelelse?

➢ Kort fortalt

• Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?

➢ Det gode sprog

➢ ISBAR-tjekliste

➢ Afsender/modtager

• Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen?

➢ Gevinster

• Organisatoriske og tekniske forudsætninger

33

Hvad er en MedCom standard?

• Eksempler:

• Korrespondancemeddelelsen

• Hjemmepleje-sygehus standarder, fx indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan

• Henvisning, epikriseStrukturerede MedCom standarder

Ustruktureret MedCom standard = fritekst

En definition af hvilke

sundhedsfaglige oplysninger, der skal sendes i en specifik meddelelse mellem sundhedsvæsenets

parter

MedComstandarden tager

udgangspunkt i en dansk profilering af

internationale standarder, med

inddragelse af klinisk

referencegruppe

De sundhedsfaglige oplysninger i

meddelelsen vil altid omhandle en

borger/patient

Standarderne gør det muligt at kommunikere

mellem it-systemer tværsektorielt

34

Hvad er en korrespondancemeddelelse?

Kaldes for ‘klinisk e-mail’, men er en MedCom standard (sikker elektronisk kommunikation af personhenførbare oplysninger)

• Indeholder logistikdata

• Knyttet til borgerens cpr. nr.

• Emne kan angives

• Simpel brevtekst i form af fritekst

Udveksling via korrespondancemeddelelsen dokumenteres og gemmes i borgerens journal

35

Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse?

Afsender/modtager

• Aftal lokalt hvilke personalegrupper der skal anvende korrespondancemeddelelsen

• Anbefaling: kun ”medicinansvarlig” bør anvende korrespondancemeddelelsen til kommunikation om medicin

Kort Præcist Entydigt

Det gode sprog:

Husk at tænke over hvordan du henvender dig (al udveksling dokumenteres og gemmes)!Henvend dig altid på en høflig måde!

Anbefaling - Brug af emnefelt:• FMK, når der kommunikeres om borgerens

medicinering på FMK• Relevant og sigende emneord, når der

kommunikeres om andet, fx borgers sygdomsbehandling

Orienter dig i aftaler om brug af emnefelt lokalt!!

36


Henvend dig kort, præcist og høfligt:

Hej (til praktiserende læge)

Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via

korrespondancemeddelelse men disse fremgår

ikke af FMK.

Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på

FMK også?

Venlig hilsen

Spl. X (fra bosted)

Undgå hårdt og kommanderende sprog:

Hej (til praktiserende læge)

Jeg kan se på FMK, at du har ordineret tbl. A for

smerter til X. Jeg er ikke enig med dig i den

ordination, da borgeren også får B.

Hilsen

Y (fra bosted)

37


- emne: behandlingsrelateret

Udfyldt eksempel (skriftligt, emne: behandlingsrelateret)

• Identifikation: Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) /Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk)

• Situation: Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig?

• Baggrund: Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen

• Analyse: Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet)

• Råd: Giv eller bed om råd om situationen/problemet

• Situation:Nancy Ann er nu færdig med den ordinerede antibiotika for behandling af hendes eksem.

• Baggrund:Hun har haft eksem i tre uger.

• Analyse:Jeg synes ikke, at antibiotika behandling har hjulpet tilstrækkeligt på eksemen. Huden ser betændt og rød ud, og eksemen er ikke væk endnu.

• Råd:Skal Nancy Ann til kontrol?

• Identifikation:Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet automatisk)

ISBAR-tjekliste (mundtligt vs. skriftligt)

38


- emne: FMK

Udfyldt eksempel (skriftligt, emne: FMK)

• Identifikation: Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) /Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk)

• Situation: Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig?

• Baggrund: Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen

• Analyse: Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet)

• Råd: Giv eller bed om råd om situationen/problemet

• Situation/Baggrund/Analyse:

Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via

korrespondancemeddelelse men disse fremgår ikke af

FMK.

• Råd:

Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på FMK

også?

• Identifikation:

Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra

Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet

automatisk)

ISBAR-tjekliste (mundtligt vs. skriftligt)

39

Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen?

➢ Sikker elektronisk kommunikation

➢ Udveksling dokumenteres og gemmes

➢ Ingen spildtid i telefonen

➢ Simpel forsendelse: fra én afsender til én modtager

➢ Kan bruges generelt, ikke kun ift. FMK

➢ Obs! Brug ikke korrespondancemeddelelsen ved sager af akut-karakter!

40

Organisatoriske og tekniske forudsætninger

Teknik

• Fuldt udbytte af korrespondancemeddelelsen

hav et sæt af fælles spilleregler

– Kommune og praktiserende læger

• Dialog med det traditionelle ældreområde og

praktiserende læger om eksisterende aftaler

– Kommune og sygehus

• Undersøg retningslinjer i regionale aftaler mellem

kommune og region (såkaldte rammeaftaler for

korrespondancemeddelelsen på bestemte områder)

• Hvis man har et IT-system der kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen– Tekniske forudsætninger: lokationsnummer, opkobling til

VANS-nettet, korrekt registrering af korrespondancemeddelelsen i SOR

– Organisatoriske forudsætninger: aftal overgang med samarbejdspartnere, gå i dialog om eksisterende aftaler

– Udfør tests

• Hvis man har et IT-system, der IKKE kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen– Gå i dialog med leverandør om

ændringer/versionsopdatering

– Gå i dialog med kommunens traditionelle ældreområde om tilkøb af system eller undersøg udbud

– Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)

• Hvis man ikke har et IT-system– Anskaf et MedCom godkendt IT-system

(Elektronisk omsorgsjournalsystem – kommunesystemer kaldet EOJ-systemer, Socialfagligt system, fx bosteds-systemer, eller Lægesystemer – primært til misbrugsområdet)

– Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)

Organisation

En samarbejdsaftale kan bl.a. indeholde:• Definition af aftalens parter• Retningslinjer for indhold i og anvendelse af

korrespondancemeddelelsen• Aftaler om responstider (også i tilfælde af ferie)• Dato for aftalens ikrafttrædelse, og underskrift

41

Vejledning

Vejledning i

korrespondancemeddelelsen til

social- og misbrugsområdet i

kommuner kommer

(På de efterfølgende slides findes

eksempler på situationer mellem forskellige

parter, hvor korrespondancemeddelelsen

kan bruges)

42

Socialområdet i kommunen og den praktiserende læge

Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om:

• Ajourføring af medicinliste på ny borger

• Spørgsmål til ændringer i borgerens aktuelle medicin

• Tvivlsspørgsmål om medicinændringer

• Spørgsmål om dosisændringer i forbindelse med nye symptomer

• Tidspunkter for blodprøvetagning (der har betydning for dosering af medicin)

SOCIALOMRÅDET ALMEN PRAKSIS

43

Misbrugsområdet og den praktiserende læge


• Opstart og afslutning af en borger på et misbrugscenter

• Information om ændringer under behandlingen relevant for praktiserende læge

MISBRUGSOMRÅDET ALMEN PRAKSIS

44

Socialområdet i kommunen og sygehuset


• oplysninger om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning (fx lokale ordinationer, cave, seneste depotmedicingivning, PN medicin)➢ (Retningslinjerne for om kommunerne må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til

sygehuset kan være forskellige fra region til region. I nogle regioner må kommuner gerne opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse (nogle steder er det under forudsætning af, at kommunen ringer først). I andre regioner må kommunen slet ikke opstarte og afsende korrespondancemeddelelser til sygehuset.)

SOCIALOMRÅDET SYGEHUSET

45

Misbrugsområdet og sygehuset


• Spørgsmål om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning➢ (Retningslinjerne for om kommunerne, herunder misbrugsområdet, må opstarte og afsende en

korrespondancemeddelelse til sygehuset kan være forskellige fra region til region. I nogle regioner må kommuner gerne opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse (nogle steder er det under forudsætning af, at kommunen ringer først). I andre regioner må kommunen slet ikke opstarte og afsende korrespondancemeddelelser til sygehuset.)

SYGEHUSETMISBRUGSOMRÅDET

46

Social- og misbrugsområdet og andet kommunalt domæne/fagområde


• Vigtige oplysninger om borgerens medicin og behandling

➢ Hvis en kommune anvender samme IT-system indenfor forskellige fagområder, kan der være andre muligheder for elektronisk kommunikation, end korrespondancemeddelelsen, internt i systemet.

SOCIALOMRÅDET

ANDET KOMMUNALT

DOMÆNE/FAGOMRÅDE

MISBRUGSOMRÅDET

47

Social- og misbrugsområdet og apotek


• Ønske om samlet udlevering ved ekspedition af flere bestillinger

• Bestilling af håndkøbspræparater/andre hjælpemidler

SOCIALOMRÅDET

APOTEK

MISBRUGSOMRÅDET

48

Misbrugsområdet og socialområdet i kommunen

• Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen kan være relevant, hvis et

bosted med en borger i misbrugsbehandling i en periode skal stå for

medicinhåndteringen grundet fx ferie i misbrugscenter.

• Ligeledes er der mulighed for elektronisk kommunikation mellem forskellige kommuners

misbrugscentre og bosteder.

SOCIALOMRÅDETMISBRUGSOMRÅDET

49

Frokost

Netværksmøde

MedCom

Marianne Nielsen, [email protected]

Hverdagen med et

FMK-integreret IT-system

SOCIAL- OG MISBRUGSOMRÅDET

FMK

51

• Medarbejder med en digital medarbejdersignatur og en sundhedsfaglig autorisation

➢ Første tilknytning samt fraknytning af en borgers medicinkort kan kun foretages af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation

• Medarbejder uden en sundhedsfaglig autorisation

➢ Kan kun få adgang til FMK via et FMK-integreret IT-system ved enten:

• at arbejde på vegne af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation som medhjælp

eller

• at arbejde på vegne af den enkelte institutions, botilbuds eller enheds ledelse via trust-løsning

Hvem kan tilgå FMK

52

Klargøring af medicinkort som endnu ikke er tilknyttet FMK-integreret IT-system

Borgeren får allerede hjælp til medicinhåndtering på det sociale

tilbud

Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til FMK via IT-

fagsystem

Medarbejderen kontrollerer at der er fuld overensstemmelse mellem de to medicinkort og accepterer at

oplysninger baseres ud fra FMK-data

I tilfælde af uoverensstemmelse rettes henvendelse til borgers læge med henblik på ajourføring af FMK

Medarbejder følger op på, om lægen har forholdt sig til

henvendelsen og evt. har ændret borgerens medicinering

53

Ny borger med behov for medicinhåndtering

Borgeren visiteres til sociale indsatser og har samtidig

brug for hjælp til medicinhåndtering

Medarbejder tildeler borger medicinindsatser og

indhenter sundhedsfaglig dokumentation

Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til

FMK via IT-fagsystem

Medarbejder kontrollerer, at der er overensstemmelse

mellem den medicin borgeren er i besiddelse af og den medicin, som borgerens

medicinkort på FMK angiver

I tilfælde af uoverensstemmelse rettes

henvendelse til borgers læge

54

Der identificeres fejl eller mangler på en borgers medicinkort

Medarbejder har mistanke om, at der er fejl på en borgers

medicinkort, hvor oplysningerne er baseret på FMK

Medarbejder retter henvendelse til borgers læge med henblik på

afklaring af mistanke

Medarbejder vælger ikke at give det specifikke præparat og noterer i IT-fagsystemet, at ordinationen er

under afklaring og derfor ikke dispenseres

Læge forholder sig til henvendelsen og vurderer, om der

er behov for en ændring af borgerens medicinkort på FMK

Medarbejder følger op på, om lægen har forholdt sig til

henvendelsen og evt har ændret borgerens medicinering

55

Læge ændrer på en borgers medicinering

Lægen ændrer på en borgers medicinering (fx ændrer på en eksisterende ordination eller tilføjer en ny ordination) og

ajourfører borgerens medicinkort på FMK

Det sociale tilbud modtager en FMK-advis i FMK-integreret IT-

system, der fortæller, at der er sket en ændring på en borgers medicinkort

Medarbejder kalder FMK og får ajourført det lokale medicinkort i

FMK-integreret IT-system med ændringen og tilføjer givningstidspunkter

Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med den medicin som er dispenserede

inden ændringen

Ved seponerede ordinationer eller ændringer i dosering på en eller

flere aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende

dispenserede medicin, og der foretages ny dispensering

56

Borger indlægges på sygehus

Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud indlægges, og

medicinkort markeres indlagt

Det sociale tilbud modtager automatisk et FMK-advis i FMK-

integreret IT-system, der fortæller, at borgerens medicinkort er blevet

markeret ”indlagt”

Medarbejder kontrollerer, om den indlagte borger har lokalt

oprettede lægemiddelordinationer

Hvis der er registreret lokale lægemiddelordinationer i FMK-

integreret IT-system, retter medarbejderen henvendelse til

relevant sygehusafdeling og informerer om de lokale

ordinationer.

57

Borger udskrives fra sygehus

Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud udskrives, og

medicinkort markeres udskrevet

Det sociale tilbud modtager et FMK-advis i FMK-integreret IT-

system, der fortæller, at borgerens medicinkort har ændret status

Medarbejder kontrollerer, om borgerens medicinkort er markeret

ajourført og kontrollerer, om der er sket ændringer på borgerens

aktuelle lægemiddelordinationer

Hvis medicinkortet ikke er ajourført, rettes henvendelse til

udskrivende afdeling om at ajourføre borgerens medicinkort.

Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med den medicin som er dispenserede

inden indlæggelsen

Hvis der er seponerede ordinationer eller ændringer i doseringen på en eller flere

aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende dispenserede

medicin, og der foretages ny dispensering

58

Borger overflyttes fra et tilbud til et andet

Borger med medicinhåndtering på et socialt tilbud flytter til ny

kommune eller nyt socialt tilbud

Medarbejder fraknytter borgerens medicinkort fra tilbuddets IT-

fagsystem

Medarbejder kontrollerer, om borgers medicinkort har lokale

ordinationer registreret og videregiver disse oplysninger til nyt

tilbud.

Medarbejder på nyt socialt tilbud tilknytter borgerens medicinkort til

FMK via eget FMK-integreret IT-system og kan bede borgers nye læge om accept til at håndtere

tidligere registreret lokale ordinationer.

59

Medicinbestilling

Medarbejder observerer, at en medicinbeholdning er ved at være lav eller mangler og benytter FMK-integreret IT-system til at foretage

en medicinbestilling.

Medarbejder sikrer sig, at der arbejdes på nyeste version af medicinkort samt tjekker, om

præparat allerede er bestilt, og hvilken status bestillingen evt. har.

Hvis der er flere udleveringer tilbage på recept, sendes

genbestilling automatisk til valgt apotek.

Hvis der ikke er flere udleveringer tilbage på recept, sendes

automatisk en receptfornyelsesanmodning til

borgers læge.

Hvis der er tale om receptfornyelse af præparat ordineret af sygehus,

sker anmodningen telefonisk i stedet.

FMK-integreret IT-system modtager en FMK-advisering om,

at der er ændringer på borgers medicinkort, og medarbejder

kontrollerer dels borgers medicinkort og dels, at

medicinbestillingen er i proces.

60

Opmærksomhedspunkter

• Medicinbestillinger

• Husk få hentet opdateringer ind

• Dispensering og administration af borgers præparater i samme arbejdsflow

• Lægemiddelordinationer ”forsvinder” pga forkert brug af datoer på FMK

• Manglende ajourføring/opdatering af aktuel medicin

• Hvad er praksislæger forpligtiget til VS sygehuslæger?

• Effektuering – kan det registreres

• Fordel med medicinansvarlige, som står for al kontakt med læger og bestiller

medicinen

61

Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne – herunder

medicinhåndtering

v. Karen Marie Myrendorff, KL

VARETAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE

OPGAVER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Chefkonsulent Karen Marie Myrndorff KL

MEDICINHÅNDTERING PÅ SOCIALE BOTILBUD

INM

ED

ICIN

HÅ

ND

TE

RIN

GO

G A

ND

RE

SU

ND

HE

DS

FA

GL

IGE

OP

GA

VE

R P

Å D

E

KO

MM

UN

AL

E B

OT

IUD

DS

ÆT

EM

NE

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED

Sundhedsprofil det sociale område

› Dårligere selvvurderet helbred

› Ryger mere- drikker mere- overvægt-stillesiddende

› Men de vil gerne gøre noget ved det

› Risiko for udvikling af sygdom større- polyfarmaci

› Overdødelighed stor for hele gruppen

› Tab af middellevetid ca.15-20 år

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHEDIN

DS

ÆT

EM

NE

Sundhedsloven og Serviceloven


SERVICELOV/ SUNDHEDSLOV

›Der er store forskelle på lovkravKravene til at udføre opgaver efter Sundhedsloven er således:

▪ De skal fagligt set være i stand til at udføre opgaven,

OG dokumentere opgaven!

▪ Afdække problemstillinger inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder hvis man har

en autorisation

Der skal desuden forefindes skriftlige instrukser

Ledelsen er ansvarlig for at instrukserne anvendes!

Ledelsen er ansvarlig for at medarbejderne ved hvor de skal henvende sig hvis de ikke kan

løse opgaven

Ledelsen er ansvarlig for patientsikkerheden


Sundhedsfaglig virksomhed

› Opgaver der er forbeholdt læger kan med få undtagelser delegeres til andre personer

› Denne person er lægens medhjælp

› Medhjælpen skal være omhyggeligt udvalgt og instrueret - og der skal føres tilsyn


Hvad er en sundhedsindsats? (1)

› Alle opgaver, der i udgangspunktet er lægeordinerede, er sundhedsindsatser

› Alt det man ikke er født med

› Der er dog også en lang række indsatser efter Sundhedsloven, som ikke er lægeordinerede. Det gælder bl.a. forebyggelses- og plejeopgaver som ernæringsscreening


Hvad er en sundhedsindsats? (2)

› Borgerens almentilstand er også afgørende for, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, fx handicappede

› Det er ikke i sig selv afgørende om forløbet er stabilt eller ikke stabilt.


Delegering af indsatser efter sundhedslovningen

› Ledelsesansvaret begynder, når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør. Altså overtages tilsynet af kommunen

› Der skal foreligge relevante instrukser for arbejdets tilrettelæggelse- hvem må løse hvad?

› Medarbejderne - uanset faglighed - skal vide, hvad de har kompetencer til, hvornår de skal sige nej og hvem de skal kontakte


DS

ÆT

EM

NE

Eksempler på sundhedsopgaver

› Medicindosering

› Medicinudlevering

› Sondeernæring

› Insulingivning

› Kompressionsstrømper

› Kateter pleje

› Øjendråber


Krav til brug af medhjælp

› Udvælgelse – sikre at medhjælpen har relevante

kvalifikationer

› Klar og entydig instruktion i opgavens udførelse

› Tilsyn - afhænger af opgavens karakter og af

medhjælpens erfaring og kompetence


Kommunalbestyrelsens ansvar

›Sikre en ledelse der kan tilgodese patientsikkerhed

›Hvis ledelsen ikke er sundhedsfaglig, da sørge for bistand fra sundhedsfagligt personale

›Sikre at hjemmesygeplejen udføres af medarbejdere med nødvendige kompetencer

›Føre tilsyn med evt. private leverandører


Ledelsens ansvar

› Instruks for forsvarlig arbejdstilrettelæggelse

› Sikre at medarbejderne har de fornødne

kvalifikationer og kompetencer til at løse opgaverne

› På botilbud uden sundhedsfagligt personale er

ledelsen ansvarlig for:

› At medarbejderne er oplært i alm. medicingivning

› At lægen ved at opgaven udføres af ikke sundhedsfagligt

personale


Krav til medarbejdere

Autoriseret sundhedspersonale

› Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter

har journalføringspligt uanset hvilken lov, de

arbejder efter

Ikke-autoriseret sundhedspersonale

› Ikke fastsat regler, der pålægger en pligt til at føre

journal, medmindre opgaven overtages ved

udførelse af delegerede forbeholdte

sundhedsfaglige opgaver


Krav til medarbejdere – fortsat

› Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en

opgave, som de ikke kan udføre forsvarligt

› Medhjælpen er ansvarlig for at udføre opgaven

efter instruksen

› Går medhjælpen ud over instruksen, er den

pågældende selv ansvarlig


Videredelegation

› Ledelsen skal beslutte hvem der må løse en opgave. Dermed

giver begrebet ikke mening at anvende i kommunal praksis

› Ledelsen har ansvaret for at opgave og kompetencer passer

sammen

› Hvis en medarbejder alligevel videredelegerer trods ledelses-

beslutningen har medarbejderen ansvaret for udvælgelse-

instruktion- tilsyn. En sådan beslutning kan få

ansættelsesretlige konsekvenser

› Opgaveglidning mellem faggrupper er ikke videredelegation


Instrukser

› Nødvendige instrukser afspejler autorisations-lovenes bestemmelser om omhu og samvittigheds-fuldhed

› Ansvar for at instrukser forefindes, kan ikke uddelegeres

› Udarbejdelsen af den enkelte instruks kan uddelegeres


Instrukser- tilsyn

› Ansvars –kompetence og opgavefordeling mellem

faggrupper inkl. vikarer

› Medicinhåndtering

› Forholdsregler v. akut opstået sygdom/nødkald/

døende/tilkald af læge


Instrukser - ansvar

› Skal løbende ajourføres

› Skal have en udformning, omfang og placering, så at de er anvendelige i det daglige arbejde

› Nyansatte skal introduceres til afdelingens instrukser

› Føre tilsyn med at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruksen


Hvilke instrukser – og hvor mange?

› Afhængigt af målgruppens uddannelse og erfaring i forhold til den specifikke opgavevaretagelse

› Hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patient eller personale

› Hvor ansvars- og kompetenceforholdet ikke er naturligt afgrænset mellem de involverede sundhedspersoner

› På områder som ikke kan forventes at være alment kendte


Styrelsen f. patientsikkerhed kan!!!!!

Udstede påbud og forbud over

for ledelsen af institutioner, der

drives af en kommunal-

bestyrelse eller et regionsråd,

hvis ledelsen ikke opfylder sin

forpligtelse.

Tilsyn - Styrelsen for Patientsikkerhed

› Tidligere frekvensbaserede tilsyn

› Ændret pr. 1. januar 2017 til Risikobaseret tilsyn

› Forsøgsperiode på tre år, hvorefter modellen evalueres

› Tilsyn i alle brancher/områder i den tre-årige periode

› Proaktive: Risikobaseret tilsyn

› Reaktive: Områder, man holder ekstra øje med, fx

plejehjem, der ville have fået et ekstra tilsyn

TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE

Tilsyn - hvorfor og hvordan?

Opgaver:

› Vidensformidling (læringsaktiviteter)

› Føre tilsyn (10 % af behandlingsstederne pr. år)

Formål med tilsyn og læringsaktiviteter:

› Ændre sundhedspersoners adfærd

Hvor mange?

› 260.000 autoriserede sundhedspersoner

› 11.000 behandlingssteder


Hvordan tilsyn ?

For hvert år udvælges:

› Område (branche)

› Tema (risikoområde)

Udvælgelsen sker på baggrund af:

› Klager

› Bekymringshenvendelser

› Overordnede konklusioner fra Danske Patientsikkerheds database

› Ordinationsovervågningsprogrammet

› Tilsynsførendes erfaringer


Risikobaserede tilsyn hvor?

› Sygehuse (enkelte afdelinger/afsnit)

› Almen praksis, herunder regionale klinikker

› Sundhedsforhold i Hjemmeplejen

› Akuttilbud i kommunerne

› Bosteder

› Tandlæger

› Fysioterapeuter

› Fodterapeuter



Krav til dokumentation af sundhedsopgaver

› Formål: kontinuitet- sikkerhed- kvalitet

› Ledelsen på botilbud ansvar for at behandling journalføres

› Der skal oprettes sygeplejefaglig journal

› Indhold alle relevante oplysninger af betydning for obs. pleje og

behandling

› Det skal b.la fremgå af journalen at de 12 sygeplejefaglige

problemområder er afdækket

› https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=144979


DS

ÆT

EM

NE

Medicinhåndtering- særlige krav

› Retningslinjer- hvad er hældt op? hvem har? hvornår ?

› Procedurer for medicingivning – rigtig medicin til rigtig patient

herunder anvendelse af håndkøbsmedicin

› Overensstemmelse med journal- lokalt medicinkort- FMK-

doseringsæsken ( antal piller)

› Procedurer for medicinhåndtering i overgange ( ind-udflytning) /

medicinændringer


DS

ÆT

EM

NE

Medicinhåndtering fortsat……

› Hvordan recepfornyelse eller ændringer i ordination?

› Forsvarlig opbevaring ( ikke fælles depot) - bortskaffelse af

medicin

› Personalets kompetencer og kendskab til alt det der står ovenfor

› https://www.sst.dk/publ/Vejledninger/01/Vejledning_om_embedsl

aegernes_plejehjemstilsyn.pdf

› Lovgivning: servicelov/ sundhedslov

› Private leverandører

› Medarbejdernes kompetencer

› Rette kompetencer/overblik over

kompetencer

› Plan for løbene kompetenceudvikling

› Tilsyn/opfølgning/kontrol /instrukser


89

Ledelse og kompetencerMatch mellem opgaver og medarbejdere

› Vagtplanlægning ved forskellige kompetencer

hos medarbejdere med samme uddannelse

› Akut sygdom hos medarbejderne og brug af

vikarer

› Nye opgaver

› Organiseringsproblematikken


90

Ledelse og kompetencerUdfordringer

91

Networking

92

1. Fordele og udfordringer hvis I tager FMK i brug a. Er der områder/behov, som I ikke oplever tilgodeses i FMK (ud fra hvad I har

hørt fra MedCom & KL fortælle i dag)

2. Hvordan kan arbejdsgangene se ud med FMK? a. Kan de forskellige områder I repræsenterer rummes i FMK løsning og

organisering?

b. Hvor er der udfordringer?

c. Hvad kan man gøre?

3. Hvordan skal man arbejdsmæssigt og organisatorisk håndtere, at der kun i begrænset omfang er medarbejdere med sundhedsfaglig autorisation?

4. Generel refleksiona. Hvilke overvejelser gør I jer, på baggrund af det I har hørt i dag?

Spørgsmål til gruppedrøftelse

93

Næste skridt

v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

94

• Modtager præsentationerne fra dagen

• Link til MedCom´s hjemmeside hvor alle vejledningerne ligger

• I vil løbende blive informeret, når de forskellige guides bliver færdige

• Derudover skal…..

➢ Projekterne vedtages i MedCom´s styregruppe

➢ Hvis de bliver det, afholdes der flere netværksmøder

• Indtil da, kontakt os hvis I har brug for hjælp

Næste skridt

95

TAK for i dag ☺

stimuleret udbredelse af fælles medicinkort på fmk social ... · 10.05-10.15 medcom –kort...

Documents