1

STILLADSINFORMATION NR. 107JUNI 2013

1983 - 2013

Læs i dette nummer bl.a. om:- Side 9-manden Lars Henriksen, Kbh. side 9-15- Retsagen i Aarhus side 20-25- Nye svende i København side 42-43- Landsklubben 30 år side 49-59

2

StilladsInformation er en interninformationsskrivelse, der udsendes af

Stilladsarbejdernes Landsklub

Stof til bladet sendes til:Arne Iversen, Egemosevej 5, Lille Tvede, 4700 Næstvede-mail: arne.iversen@get2net.dkSidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, tegninger, billeder m.m. tilnummer 108 - er onsdag d. 21. august 2013.StilladsInformation nr. 108 udkommer september 2013.

Indhold 3-6: Leder v/ Jacob Jespersen 7: Jyllandsposten v/ Jacob og John 8: Gadens Parlament v/ Jeppe W. Mikkelsen 9-15: Side 9-manden Lars Henriksen, Kbh. Interview 16-18: AT og de nye regler v/ John E. Jakobsen 19: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 20-22: Retsagen i Aarhus v/ Jeppe W. Mikkelsen 23-25: Udflugt til Aarhus v/ Gunnar Eg 26: Nyt fra Esbjerg v/ Gunnar Eg 27-29: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 30-31: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 32-35: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 36-37: Faglige sager v/ Jacob Jespersen 38-41: Sudoku og krydsord v/ Lars Emanuel 42-43. Nye svende i København v/ Bjarne Holm 44-46: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 47: Nyt fra Sønderjylland v/ Rene Skriver 48: Landsklubbens start v/ Arne Iversen 49-59: Landsklubben 30 år -

Et kig tilbage og et kig frem Interview 60-61: Nyt fra Vestsjælland v/ Martin Neess 62-63: Nyt om uddannelse v/ John E. Jakobsen 64-65: Nyt fra Aarhus v/ Jeppe W. Mikkelsen 66-67: Læserbrevkasse v/ John E. Jakobsen 68-71: Stilladsklubben på smartphone v/ Olaf Schroeder-Løhndorf 72-76: Faner i bevægelse v/ Jan Skytte 77-79: Skoleadresser og landsklubadresser

3

LEDERAf: Jacob Jespersen, landsklubformand

Skal vi altid gøre det lovligeeller skal vi gøre det rigtige?

I Danmark arbejder der omkring 60.000 udenland-ske arbejdere - mange af dem i byggeriet.Dette er i sig selv ikke et problem, hvis de ellers arbejder efter dedanske overenskomster, lokale lønaftaler, er uddannet til det ar-bejde de udfører og ellers overholder sikkerhedsreglerne, som ergældende på de danske byggepladser.I den perfekte verden ville det være sådan, men virkeligheden ernoget anderledes.

Samtidig med at vi har det store antal udenlandske arbejdere ilandet, er omkring tre gange så mange danskere ledige.Det er blandt andet folk, som i sin tid uddannede sig til murere ellertømrere i håbet om, at de valgte et erhverv, hvor de ved dygtighedog godt udført arbejde kunne bevare et job og opretholde en for-nuftig levestandard.Nu er flere af dem ved at ryge helt ud ad dagpengesystemet, somde ellers har betalt til det meste af deres liv.Mange af disse folk føler, at de er blevet smidtud af deres arbejde. De er smidt på porten -skiftet ud med folk, som er billigere og somikke skal hente unger i børnehaven, men somtværtimod kan tage hele aftenen med, hvis che-fen vil have det.

Selv om regeringen nu har lavet endnu et midlertidigt sikkerheds-net, så folk ikke står helt uden forsørgelse, forbliver disse folk ar-bejdsløse, og kan hver dag cykle forbi de store byggepladser ogse på, at fremtiden bygges uden dem - uden deres hænder.

4

Byggeriet i Danmark er fyldt med firmaer, som satser på den storegevinst ved hjælp af billige uorganiserede østeuropæere, som dehar hentet til Danmark.Østeuropæerne er kommet hertil, fordi de ofte i hjemlandet ikkehar mulighed for at forsørge deres familier. Det er forståligt nok,men på byggepladserne er de løntrykkere, og de udkonkurrererde lokale arbejdere.

Spørgsmålet er, om man skal finde sig i det? Skal vi finde os i det?Skal samfundet finde sig i, at unge mennesker bliver uddannet tilarbejdsløshed, selvom de i hele deres skoletid er blevet fortalt, athvis bare de tager en uddannelse, så er fremtiden sikret.Nej. Det skal vi ikke, og det vil vi ikke.

Det letteste ville være at håbe at andre ordner problemet for os.Fagforeningen, AT eller Folketinget. Man kunne også melde sigud af EU og håbe, at det ville sætte en naturlig stopper for proble-met, men detstår ikke lige for.

Lad os i stedetbruge det stær-keste våben,som vi har, ogsom vi altid harhaft, nemligsammenholdetmellem byg-ningsarbejderne.

Både de som eri arbejde og dearbejdsløse.

5

Den 17. april var der retssag i Aarhus.11 århusianske stilladsarbejdere var tiltalt for at have været medved en nedpilning af et stillads i august sidste år i Aarhus, og der-med skulle de have gjort sig skyldige i groft hærværk.Oprindelig var omkring 60 stilladsarbejdere tilstede på adressen,og 22 blev anholdt. Siden hen blev halvdelen af sigtelserne frafal-det, og til sidst blev otte af de elleve tiltalte frifundet i byretten, ogtre fik mindre bødestraffe.En klar sejr for stilladsarbejderne og vores måde at aktionere på,og selvom det var hårdt undervejs for de tiltalte, blev der aldrig satspørgsmål ved metoderne.

Stilladset, som blev pillet ned, var ikke bygget af udenlandskestilladsfolk, men af danske. Mesteren havde sat dem ned i løn, ogderfor blev det betragtet som løndumpning.Det er nemlig ikke kun polakker, letter og andre udenlandske ar-bejdere, der laver løndumpning. Det er også danskere, og her skalvi ikke skelne. Det er ikke et spørgsmål om, hvor folk kommer fra,men om hvad de laver og hvad de får for det.

6

Hvis vi i fremtiden skal have et arbejde, som er til at leve af, blivervi nødt til at stå sammen på byggepladserne.Ikke bare os stilladsarbejdere, men alle brancher. Vi skal snakkemed hinanden, og vi skal turde spørge, om folk er i fagforening.Hvis der foregår noget, som ser lidt mærkeligt ud, skal vi under-søge, hvad det er, og så skal vi handle derefter.

Nogle gange er man nødt til at trække en streg i sandet og sige:Hertil og ikke længere! Nu er det nok!Nogle gange er man nødt til at reagere og stå op for de rettighe-der, som vi og andre før os igennem mere end hundrede år hartilkæmpet sig på de danske byggepladser.

Den danske model handler om, at vi på hver side af forhandlings-bordet tager vores ansvar alvorligt for vores fælles branche.

Det gjorde de aarhusianske stilladsarbejdere i august sidste år.

Til 1. maj i 3F København- stilladsarbejdernes fagforening- flere generationer klar til forsvar for tilkæmpede rettigheder

7

JYLLANDSPOSTENAf: Jacob Jespersen og John Ekebjærg-Jakobsen

Som nævnt i sidste blad, og som Ihar kunnet følge på hjemmesiden,så har Jyllandsposten i januar og februar 2013 skrevet en rækkeartikler vendt mod Stilladsarbejdernes Landsklub, med fokus påaktioner og den faglige kamp.Det er blevet til i alt 25 artikler, hvor de fleste handler om lands-klubben, og enkelte handler om Stilladssektionen.Vi er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at alle artiklerne skalfjernes fra vores hjemmeside, af hensyn til JP's og journalisternesophavsret. Jyllandsposten gjorde os opmærksom på, at dette lov-brud kunne blive dyrt for os. Vi er stilladsarbejdere og kender ikkede nærmere regler for ophavsret.Artiklerne blev selvfølgelig fjernet fra hjemmesiden.

Det nyeste fra JyllandspostenJyllandsposten forfølger fortsat politikerne og Justitsministeren,med krav om at politiet skal efterforske de sidste 15 års aktioner,og det har affødt en enkelt artikel.Det har fået retsudvalget til at kræve en forklaring fra Rigsadvoka-ten. Rigsadvokaten har nu givet et svar til justitsminister MortenBødskov om nedtagningerne.Der står sådan set ikke andet, end at de har talt med politikreds-ene for at få et overblik over sagerne og politiets indsats i forbin-delse med opklaring af sagerne.Man kan sige, at der ikke er noget at komme efter!Under og efter retssagen i Aarhus skrev Jyllandsposten to artikler.Aarhus-klubben vandt jo retssagen, og artiklerne var nærmest in-formerende, og der var ikke nogen angreb på klubben.Vi må konkludere, at med frifindelsen af Aarhus-kollegerne er dervist ikke mere kød på den historie......

8

GADENS PARLAMENTAf: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand AarhusOnsdag den 3. april fik Aarhus-klubben mulighedfor at komme på landsdækkende tv med synspunk-ter vedrørende østeuropæisk arbejdskraft på dan-ske byggepladser.Det var på DR2-programmet ”Gadens parlament”.at fire aarhusianske stilladsarbejdere fik taletid.Flap, Ymme, Bill og Jeppe fik luftet de argumenter,som stilladsklubben ved mange lejligheder har fremført igennemmere end 10 år: - Østeuropæerne er velkomne på vores bygge-pladser, når de står i samme fagforening, følger samme uddannel-sesplan og får det samme i løn som os! Desværre er problemetofte, at griske arbejdsgivere ser en mulighed for at presse lønnenned ved at ansætte uorganiserede østeuropæere uden uddannelse.

Der var mange, der gerne ville til orde i det direktetv-program. Ikke mindst Aarhus-klubbens kasserer,Ymme, der måtte sidde med armen oppe så længe,at den ikke kunne komme ned igen, da han ende-lig fik ordet. Det var kloge ord.Her er hvad han havde på hjerte den dag: - Vi skal ha’ politikerne til at vågne op og sørge

for at indføre, at man kan gå efter hovedentreprenøren og kræveham til regnskab, hvis der render underbetalte arbejdere rundtpå kommunens eller andres pladser. For lur mig om så ikke virk-somhederne nok skal sørge for, at der kommer orden på tingene,når de bliver ramt på deres dyrebare pengepung !!Det er ikke de polske - eller hvor de nu kommer fra - arbejdere,der arbejder ligesom alle os andre, men mestrene skal sgu’ ikkeha’ lov til at udnytte disse mennesker. Vi kan kun håbe på, atvores opråb bliver hørt, og at politikerne snart viser nogen nos-ser og gør noget, inden hele vores velfærdssamfund vælter, ogvi så skal starte forfra. Dette er mit synspunkt.

9

StilladsInformation nr. 107 - juni 2013

SIDE 9 MANDENNavn: Lars Henriksen

Bopæl: Humlebæk

Alder: 50

Firma: OldenborgStilladser, Kbh.

Start i branchen: 1988

Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring

Tillidshverv: Landsklubbens uddannelsesudvalg

StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen?

Lars: - Jeg arbejdede sammen med Sten Børge i et murefirma,der var ejet af Stæhr Stilladser. Det gik på røven - altså murerfimaet.

Efter det startede Jørgen og John stil-ladsforretningen JEB Stilladser. Dehavde været konduktører i Stæhr.Sten kørte sammen med Preben, og jegbegyndte så omkring påske, ikke helt ef-ter bogen… dengang var der meget, derskulde passe sammen for at få lov til atvære stilladsabejder i København.Det første år med forskellige makkere,blandt andet Smukke Jørgen, den gamleræv, og derefter har jeg stort set kørt medMarek gennem resten af de 25 år.

10

StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i?

Lars: - De først 11 år i JEB. Det var der jeg lærte, at der er altidplads til at være een mere, selv til et opgangstårn i en baggård.Men da lønchecken og Jørgen faldt ud i tågerne stoppede Jesusog jeg.Vi begyndte så i det nye Byens Stilladser. Senere blev vi headhun-tet til DSS, men en dag fandt de ud af, hvem Jens Løvemod (Jesus)var, og så var det ud. Det blev til ni dage, heraf de fem på røven…..Derefter blev det Herfølge og så Peri. I Peri blev vi fyret, fordi vi

sad i skuret og aftalte, hvordan dagen skullegribes an -, helt til kl. 7.05!Jesus blev der dog. Det blev til makkerskab ica. syv år. Han var en mand med stor fælles-skabsånd og kærlighed - han er savnet!(Jesus var dette blads side 9-mand i nr. 56.Læs interviewet på hjemmesiden – red.)Videre til BMS, til Barberens, til Frihavnen ognu altså hos Oldenborg Stilladser.

StilladsInformation: - Ang. JEB Stilladser….jeg synes at kunnehuske historier om, at man i dette hedengangne firma kunne risi-kere at få tilbudt sin løn i naturalier…havde det noget på sig?

Lars: - Det var efter min mening en af de bedre forretninger -, højløn og en mester, der kunne samle folkene omkring sig. Da vi på ettidspunkt arbejdede ude på Avedøreværket, skulle vi vise akkord-sedler i klubben, for med så lille et firma og med Jørgen som me-ster, så måtte der være noget lusk med i spillet. Men vi fik 125 kr itimen plus dyrtid (dyrtiden er senere blevet til timetillæg – red.).E-service gik for 85 kr, så så var vi fredet…det var i 1989.Men intet vokser ind i himlen, og heller ikke JEB. Og ja - der varmange kontakter, så en ovn for et stillads har jeg hørt om - der varen del, der arbejdede alternativt, og til sidst var lønnen i gummi-checks……

11

StilladserInfomation: - Hvordan blev du makker med Marek?

Lars: - På et tidspunkt efter ca. halvandet år skulle min daværendemakker, Lars fra Fredensborg, ind og sidde. Vi gik på Østerbro-gade, og der kom Marek så over til os for at sige davs - vi havdeen fælles ven.Dengang kørte Marek bus, og som så mange andre var han dybtbegejstret for de der stilladsarbejdere, så hvorfor ikke prøve medham. Det har jeg ikke fortrudt… Han var godt nok blank, men hankom hurtigt efter det.

StilladsInformation: - ”Disciplene”?? Baggrunden for navnet?

Lars: - Ja, hvorfor mon….. Der var engang et sjak svenske stillads-arbejdere, og de forstod ikke helt det med disciplene - de over-satte det fra engelsk med læreungerne, men hvordan kunne detpasse på sådan nogle gamle fyre?Nej, det var selvfølgelig med Jesus i sjakket, at det navn kom.Et øgenavn er for det meste præsist og ærligt talt - her passededet godt; vi var måske kun fem disciple, men fyldte for tolv!

12

StilladsInformation: - Du kørte i sin tid i storsjak med blandt an-det din bror Michael, med Marek og med Jesus, som desværredøde alt for tidligt. Jeg kan forestille mig, at det ikke var kedeligt….

Lars: - Hos JEB var vi vant til at være flere sammen.Vi kørte et parstore teltsager på Proviantgården og ministerierne ved Christians-borg, så det lå lige til højrebenet, da Byens Stilladser startede opmed Johnny som mester. Det var Niels og Marek, Jens og Michael,Jesus og jeg og med kun eet for øje - at gøre Johnny rig.Det var en god tid - fuld fart på og altid enighed i sjakket. Det blevvel nok for meget for Johnny. Så fortsatte vi igennem forskelligefirmaer stadig som storsjak, og vi endte i Barberens Stilladser meden lille udgave af storsjakket - dog til tider alle mand.I et storsjak er det at bytte bil, bytte makker eller hjælpe de andrefærdig aldrig et problem!

StilladsInformation: - To-mandssjak, tremandssjak, storsjak – duhar prøvet det hele. Hvad er dine erfaringer med de forskelligesjakstørrelser?

Lars: - Hvis jeg i dag kunne finde sammen med nogle med denindstilling, sååå måske… Et storsjak med en fælles løn har denfordel, at såvel store som små og gode og dårlige sager delesligeligt, og for mester er der så et sammenhold omkring stilladset- sagerne bygges til tiden og mangler der en mand en dag, er det

ikke et problem.Mester skal kun tænke på at skaffe no-get mere arbejde.Der er mange fordele - er en mand sygeller på ferie er det ikke noget problem.

Man skal bare huske een ting:IKKE holde øje med de andre -kun med sig selv!!

13

StilladsInformation: - Gemmer der sig ensærlig historie bag dette billede af dig, somvist er taget for et par år siden?

Lars: Egentlig ikke…. dovenskab, og hvorlangt kunne det blive, så vel mere en sport.

StilladsInformation:- Din bedste stilladsoplevelse?

Lars: - Nogle af de bedste handler nok omfællesskabet. Jeg er et barn af 70'erne - med stor plads til forskel-ligheder, så det at bygge en hel dag med glade kammerater, deter nok det bedste.

StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse?

Lars: - Ja, nu har jeg jo fortalt om vores korte karriere hos DSS.

På et seneretidspunkt var vi iet firma, hvor viblev fyret, mender var der sgu'ikke nogen op-bakning.De var trykketder, og de skulleikke vise mestersammenhold…..

14

StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse?

Lars: - Jesus og jeg var ved at krane et telt op på Helligkors skolenpå indre Nørrebro. Jeg manglede stroppen til kranen og råbte li-geså højt, jeg kunne: "JESUS, JESUS - smid stroppen ned!"Der var et par indvandrere, der kiggede noget - at jeg sådan havdekontakt til deres profet...

15

StilladsInformation: - Hvordansynes du, at branchen har udvik-let sig / ændret sig i den tid, duhar været stilladsarbejder?

Lars: - Ja, nu kommer jeg nok tilat lyde gammel, men tiden medstormøder gjorde, at man mød-tes på en god måde i branchen.Men ellers kunne det godt værehårdt i gamle dage, nu er det sgu'noget lettere med elevator, kranog batteridrevet boremaskine.Branchen har haft en god udvik-ling, selv om vi til tider løber efter og ikke foran.

StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening destørste, som branchen står overfor i de kommende år?

Lars: - Det bliver nok tidens libera-lisme! Det har sgu’ aldrig været men-neskets ven med den JEG-kultur.Vi som stilladsarbejdere skal holdefast i fællesskabet. Det er svært ogbliver ikke nemmere med den” mig-mig-kultur” som "fælles” holde punkt.Jeg ved godt, at klubberne rundt omi landet gør meget for at holde fast,men det er op af bakke.Men - Alt i alt har det været og er engod branche! Tak for det!

Tak for interviewet, Lars!

16

INTET NYT OMNYE REGLER FRA 2014Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, Kbh.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi nu skriver2013 og at Handleplan nr. 2 foreskriver, at vi er fuldt sikret vedstilladsmontage fra 1. januar 2014!Vi bliver især stillet to spørgsmål:Hvor er vi henne og hvad sker der frem mod 1. januar 2014??

Hvor er vi henne?Den professionelle del af branchen følger stort set vores del afhandleplanen. Der bruges seler, stemmegafler og konsoller ind-vendigt.Der er dog ikke mange firmaer, som afprøver endsige køberopskydeligt rækværk.Leverandørerne er ikke fremkommet med nye ideer – de er retligeglade med lille Danmark!

Hvad sker der henimod 1. januar 2014?Resten af 2013 vil vi selvfølgelig arbejde efter handleplanen – præ-cis som vi har gjort i 2011 og 2012.Det er meningen, at vi skal afprøve nye metoder og nye ideer – detvære sig opskydelige rækværker, seler, yo-yo’er, søjlestilladseropbygget med 2-meter søjler udvendigt, og hvad vi nu ellers kanfinde på.

Det er meningen, at vi i 2013 skal - og her citerer vi fra handle-planen: ”Montører af rammestilladser skal følge leverandørernesvejledninger - dvs. der bruges seler med anvendelige liner,opskydeligt rækværk, sikkerhedsnet eller andet værnemiddelsom er udviklet i etape 1 og 2” (dvs. i 2011 og i 2012).

17

I sidste blad så vi HAKI’s forsøg på at lave en ny vejledning, medbeskrivelse af fastgørelsespunkter for seler. HAKI skal have rosfor at de, som de eneste, har forsøgt at beskrive de nye regler iopstillingsvejledningen.Men de kommer desværre ikke med et seriøst bud på, hvordanman ved montage og demontage af stilladser kan være fuldt sik-ret i de åbne felter.De øvrige leverandører har stort set intet gjort for at finde løsningerpå problemet.Branchen er parat til at afprøve og følge leverandørernes nye an-visninger, men der er bare ikke kommet nogle nye anvisninger....

Hvad gør de enkelte mestre?Stilladssektionen arbejder fint sammen med landsklubben om atfinde gode løsninger, men de enkelte mestre virker ofte ligeglade.- Folkene får forbud mod at sætte konsoller for hver fjerde meter- Mester vil købe opskydelige rækværker, som skal bruges fra

1. januar. Men folkene må ikke afprøve og udvikle rækvær-kerne i år.

- Mester nægter at købe stemmegafler.- Der har været ballade i flere firmaer, fordi folkene brugte 1-

meter løft, når de bygger op med 3-meter søjler. Mester hargivet dem ordre til at gøre, som vi plejer – altså hurtigst ogbilligst.

Det er som om de enkelte mestre ikkehar forstået, at vi fik de nye regler i2011.De tror, at vi har nye regler fra 2014,og indtil da går det jo meget godt.Uprofessionelt og bagstræberisk.Vores mestre vælger selv, om vi skalfine løsninger sammen –eller hver for sig?

18

Arbejdstilsynet er på – og så alligevel ikke....Arbejdstilsynets tilsynsførende har svært ved at forstå vores handle-plan. Der har været flere sager om det åbne hejsefelt, som de til-synsførende tror blev forbudt i 2011.Beskeden til dem har dog været klar fra Landskronagade, Arbejds-tilsynets hovedsæde: Læs branchens handleplan, som gælder fremtil 31. december 2013.

Så langt, så godt.Men på vores konference om de nyeregler, som blev afholdt i Odense i2010 lovede Arbejdstilsynets Mar-kedsovervågning, at de ville føre tilsynmed stilladsproducenterne.På det tidspunkt havde Arbejdstilsy-net fundet en række formelle fejl hosproducenter og leverandører.Arbejdstilsynets Markedsovervågningville derfor tage en runde til alle producenterne, kræve at de skullelave brugbare opstillingsvejledninger og slå hårdt ned på dem, somikke var i stand til at lave en brugbar opstillingsvejledning.Det er os bekendt ikke sket endnu. Vi må i al fald konstatere, atHAKI er de eneste, som har forsøgt at lave nye opstillings-vejledninger.

KonklusionVi har styr på 2013, men branchen har faktisk travlt.- Mestrene skal i gang med indkøb og udvikling af nye ideer.- Leverandørerne skal komme med forslag til brugbare løsninger - ellers kan vi ikke stille deres stilladser op.- Arbejdstilsynet skal finde pisken frem og besøge alle leverandø- rerne - med krav om nye opstillingsvejledninger, der med handle- planens ord siger, at der skal „bruges sikkerheds og sundheds- mæssigt forsvarlige løsninger.”

19

NYT FRA NORDJYLLANDAf: Henrik Nielsen, næstformand

Her i Nordjylland er der efterhånden kommet rigtiggodt gang i den - efter en lang vinter.Alle firmaer melder fuld gang i den, og det er enddatil den gode side. Der tages nye folk ind, og flere firmaer melderom alt grej ude og stå.

Stilladsklubben har afholdt generalforsamlingsiden sidste blad. Der var pæn deltagelse,og formand Peter Meisner fik genvalg.

Lokalforhandlinger pågår stadigvæk omendde er tæt på at være i land, men mere omdette i næste blad.

Lige som resten af landet deltog Nordjylland i den faglige dag iAarhus - det var en rigtig god dag for stilladsarbejdere i Danmark.

Go’ sommer!

....og jo - han har faldsikring på.......

20

RETSAGEN I AARHUSAf: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand

Den 23. august 2012 var en dag som alle andre.Også denne dag var der aktivitet iblandt stillads-arbejderne. De var forsamlet til et morgenmøde påen parkeringsplads i Viby ved Aarhus. Årsagen tilmødet var et stillads i nærheden, som var bygget af et firma, somvar kendt for at trykke lønnen. Derfor endte mødet med, at aktivestilladsarbejdere gik på stilladset og begyndte at pille det ned.

Desværre var der nogen, der syntes at 60 mand ved et stillads såforkert ud og ringede til politiet, som kom til stedet med ikke min-dre en otte vogne inden for seks minutter. 22 mand blev anholdt,da de forlod adressen.Det hører med til historien om de mange anholdelser, at politietkun to dage tidligere havde fået en anmeldelse om 70 mand medkøller på en skadestue i Odense. Flere af de meget unge betjenteopførte sig, som om vores fagligt aktive kolleger var i direkte led-tog med de hætteklædte voldsmænd fra Odense.En skamplet på det aarhusianske politi, som kun delvist er blevetvasket væk af den endelige dom i Domsmandsretten. Men trodsalt har vi fået 19 af de 22 renset og frikendt. Nu mangler lidt økono-misk kompensation for uberettiget anholdelse og frihedsberøvelse.Tre mand fik bøder på henholdsvis 3500,- og 7000,- kroner - lær-lingen fik rabat........Vi har en mangeårig tradition for at stå sammen og forsvare voresløn og arbejdsforhold. Det er heller ikke nyt, at stilladsarbejderne iDanmark står op for andre faggrupper, når de behøver hjælp til atforsvare deres arbejdsmiljø. Der er skrevet bøger om det, og hi-storien taler for sig selv.Stilladsarbejderne er af flere udenfor vores branche blevet kaldt”byggepladsens helte”, fordi vi (stadig) har nosser til at tage kam-pene for vores tilkæmpede rettigheder, og det helt til stregen!

21

22

Den 17. april viste stilladsarbejdere fra hele Danmark foran Rets-bygningen i Aarhus, hvordan solidaritet anno 2013 ser ud ved atstå forsamlet mere end 100 mand med klubfanerne og ens T-shirtsmed påskriften ”JEG ER IKKE KRIMINEL – JEG KÆMPER BAREFOR MIT ARBEJDE”Inde i bygningen sad 11 tiltalte kolleger bænket, og en af dem sagdetil dommeren: ”- Kig ud af vinduet, så kan du se, hvad solidariteter…”

Vi må sige, at Retten har vist forståelse for vores argumenter ogunderkendt anklagemyndighedens krav om ubetinget fængsel.Her til sidst skal lyde en stor tak til alle vores solidariske venner iklubben. Både for økonomisk og moralsk støtte. Jeres opbakninghar gjort, at vi er endnu mere tændte på at fortsætte kampen forvores rettigheder.

23

EN FORÅRSDAG I AARHUSAf: Gunnar Eg, Stilladsklubben Vestjyden.

Onsdag den 17. april 2013 står nok for en delstilladsarbejdere som en succesfuld kampdag.11 af vores Aarhus-kolleger stod denne dag tiltaltfor hærværk i stor skala, så med truslen om fængselsstraf m.m. varvi andre nødsaget til at gøre noget.Nu vil jeg ikke gå dybere ind i selve sagen, da jeg er sikker på, at

Aarhus-folkene nok skal komme med den hi-storie. Jeg vil i stedet for beskrive dagen setgennem et par Esbjerg-briller.

Da selve sagen efterhånden har nogle måneder på bagen, var vi igod tid blevet varslet om aktionen og havde derfor også selv hafttid til at planlægge dagen.Det var i forbindelse med denne planlægning, at jeg for første gangblev positivt overrasket - byens mestre var tilsyneladende blevetenige om, at dette var en god sag at støtte. Der blev givet løfte omfrihed til alle, som kunne undværes, og mestrene var tilsyneladendeindstillet på at ”skære ind til benet” denne dag.Ud fra dette kunne jeg så gå i gang med at bestille transport. Enminibus til 15 passagerer virkede på dette tidspunkt lidt lille, sådet blev i stedet for en al-mindelig turistbus med 50pladser, som blev booket.

Men av, av, av. I de sidstedage op til den 17. april”væltede” Esbjerg, afbud iklaser skyllede ind, og plud-selig var vi kun syv mand til-bage, hvoraf to mand øn-skede at køre til Aarhus iprivatbil.

24

Kl. 07.00 var vi så fem gutter, der steg om bord på bussen medkurs mod den jyske hovedstad. Der var dækket op med ca. 20 literkaffe, lidt øl og noget sukkerfrit sprøjt – som sikkert også er giftigtfor en stilladsarbejder. Men øv!! Kaffen var sådan set ok, indtil mankom ned til grumset – måske en kaffebryggeruddannelse forturistbuschauffører ville være en ide. Så tvunget af omstændighe-derne måtte vi, da vi nåede Vejlefjord-broen, skifte kaffen ud med- ja det blev altså ikke til de giftig-sorte cola-dåser.

Fremme i Aarhus var gensynsglædenblandt gamle kolleger udpræget, alle degamle røverhistorier blev genopfrisket,lidt jobskifte blev også diskuteret.Der var ganske enkelt en fremragendestemning blandt de godt 100 fremmødtestilladsarbejdere, hvilket absolut ikkeblev ringere da grillmester ”Ymme” fiklanget nogle gevaldige pøller over gril-len.

25

Godt fedet af drog vi ved middagstid i busser fra 3F, ind til retten iAarhus, iført sorte T-shirts med teksten ”Jeg er ikke kriminel, Jegkæmper bare for mit arbejde”.De sidste par hundrede meter fra AROS til Byretten foregik til fods,naturligvis med de røde faner forrest, hvilket affødte rigtig mangepositive tilkendegivelser fra forbipasserende. En fredelig sympati-tilkendegivelse havde hermed taget sin begyndelse.

Aarhus Politi havde, ganske klogeligt, valgt kun at lade en enkeltbetjent om at styre løjerne, og dermed undgik man at eskalere si-tuationen. På ganske fredelig vis blev betjentens anvisninger fulgt.Enkelte aviser havde måske forventet et større slagsmål med or-densmagten - det var jo ”Stillads-mafiaen” der var på spil - men detudeblev fuldstændig. I stedet for sluttede den fredelige seance foranbyretten af med betjentens egen kommentar til undertegnede: ”Holdda op!! Kan man ringe til jer, når vi til næste år skal i gang medvore egne overenskomstforhandlinger??”

Herefter gik tu-ren tilbage til3F, hvor Jeppekunne fortælle,at otte af de el-leve anklagedevar blevet purefrifundet, og desidste tre nu kunstod til stærktreducerededagbøder. Dette krævede naturligt nok et par sejrsøl, før bussen omkring kl.17.00 atter satte kursen mod Esbjerg.

Herfra skal der lyde en stor tak til alle jer, der deltog og gjordedagen til en fredelig festdag.

26

NYT FRA ESBJERG.Af: Gunnar Eg, klubkasserer

Foråret er bestemt også kommet til det vestjyske.Selvom vi kun har to stilladsfirmaer i området, såmeldes der heldigvis om stigende efterspørgsel påstilladsarbejde.I byen har vi for tiden 30-35 mand i gang, og der er ikke meget dertyder på, at de går en stille sommer i møde.Industri-sektionen beskæftiger i øjeblikket otte mand.Men når disse linjer når bladet, vil dette tal helt sikkert også væresteget, da der venter en del revisionsopgaver hen over sommerenog efteråret.

Herudover har vi i løbet af foråret fået opdateret vores vedtægter,så de passer til den tid, vi lever i. Dette har ligeledes betydet, at viendelig har fået indvalgt en fuld (nej, ikke beruset!!) bestyrelse.

Den næste opgavepå tapetet er et lo-kalt tømrerfirma.

Vi har i nogen tidholdt lidt øje medderes stilladser, ogtiden må efterhån-den være inde til, atvi får os en snakmed deres ”stillads-montører”.

27

NYT FRA KØBENHAVNAf: John Ekebjærg-Jakobsen, klubformand

Vi har stort set alle i arbejde, og allerede nu bliverder taget nye folk ind i firmaerne.Flere firmaer har allerede fortrudt, at de ikke toglærlinge ind sidste år, og de erfarne bliver stoppet på gaden ogtilbudt arbejde af de firmaer, som har travlt.

Der snakkes stadig om krise i byggeriet og i stilladsbranchen.Der er heller ikke tvivl om, at en del firmaer har økonomiske pro-blemer, og flere af firmaerne er under administration af bankerne.Desværre opfører disse firmaer sig ikke derefter. De glemmer atplanlægge, og det giver underskud på sagerne.De bruger i stedet energi på at tryne folkene og tror, at de kan tjenepenge på den måde. Sidste år var vi lidt nervøse for, at folk lod sigrive med af krisesnakken og ville finde sig i dårligere løn, men i åroplever vi, at rigtig mange ringer om hjælp til at kæmpe for deresret.Man kan sige, at arbejdsgiverne tror, de kan spare ved at opføresig som idioter:- De misbruger hjemsendelsesreglerne- De venter med at give lærlingekontrakter- De retter på sedlerne, uden at orientere folkene- De snyder de nye, når de fortæller om vores priskurantMen heldigvis så får vi nogen aktive kolleger ud af det, når de op-dager, at de er blevet snydt!

Den bedste/værste historie er dog den kol-lega, som fik en skriftlig advarsel for at havefortalt om firmaets økonomiske problemer.Den sag har de vist klaret internt.Næste gang det firma har jubilæum, skal devist have ”de tre aber” i gave.

28

Ulykken på D’AngleterreBo’s dødsulykke fylder fortsat meget rundt i firmaerne og selvføl-gelig især i Eriksson Stilladser.Vi følger selvfølgelig sagens behandling hos Arbejdstilsynet, og vidiskuterer fortsat, hvordan vi skal sikre os, når vi arbejder medaqua-plader og andre overdækningstyper.

Nye firmaer og gæster i byenVi har skrevet tiltrædelsesaftale med TT Stilladser.Det er to gange Thomas - kolleger gennem en del år- som har fået lyst til at prøve kræfter med branchen.De har eget grej, egen bil, egne kunder, egen plads,tekniske hjælpemidler og er ved at ansætte folk.

Med jævne mellemrum får vi besøg af stilladsfirmaer fra Fyn, Es-bjerg og Vejle. Sjakkene meddeler dagen før, at de kommer til byen,og folkene får en fornuftig løn.Vi må konstatere, at når det kan betale sig at køre fra provinsen tilKøbenhavn for at bygge stilladser, så må det fortsat være muligtfor mestrene at tjene penge på at bygge stilladser.....

CertificeringStilladssektionens planer om, at de professionelle firmaer skalcertificeres, går langsomt fremad.

Det første firma er nu certificeret.Vi er glade for, at det lykkes og hå-ber, at det vil løfte branchen ud afden amatøragtige stil, der nævnesi indledningen af disse nyheder.Firmaet vil først blive offentliggjortved et officielt arrangement, så ny-heden om, hvem der er det førstecertificere stilladsfirma, må I ventei spænding på indtil da.

29

Perversen er dødVi har mistet en god kollega,en kammerat og en herliggavtyv.

Steen Richard Nielsen,”Perversen”, døde efter flereårs indædt kamp mod kræften.

Steen blev 53 år gammel.Han startede i stillads-branchen i 1976, 17 år gam-mel.

Det var ude på Midtsjællandog firmaet var ikke en del afklubben. Men borgerstuen i Viby Stilladser kæmpede for deresret. Arbejdskampe og en lang strejke.Steen og de andre lærte, at det nytter at stå sammen.

Han rykkede ind til København og var i en del firmaer gennem årene.Men her skal især nævnes MK, hvor han var i 14 år og Eriksson inæsten 10 år. I Eriksson var han tillidsmand i mange år.

De sidste par år brugte han til at kæmpe mod kræften, men indenda nåede han næsten 35 år på stilladserne.Steen var fra Midtsjælland og hans midtsjællandske facon og dia-lekt forsvandt aldrig.Han havde sine egne meninger om branchen – og om alt muligt an-det, men han var altid parat til at kæmpe for branchens rettigheder.

Æret være Steens minde

30

NYT FRA GULDBORGSUNDAf: Andy Andresen, klubformand

Det har været et godt forår hvad angår arbejde.Alle mand er i gang, og vi mangler for en gangsskyld stilladsfolk her tidligt på året, og det er gene-relt i alle firmaer.Så vi håber på et godt år, hvor der er mulighed for at få en fornuftigindtjening. Vi vil også bruge det til at få forhandlet nogle gode lokal-aftaler i hus.

Hos Bera er der for tiden problemer med hejs. Firmaet har inddra-get alle håndhejs - men der er vist ikke elhejs eller Herlevhejs noktil alle biler, så for tiden bliver der brugt firereb som hejs.....Men vi følger op på det, så det kan blive stoppet.

Firmaet forventeriøvrigt, at derskulle være ar-bejde til alle som-meren over.

31

MK er kommet godt fra start her i foråret efter deres konkurs.Et nyt firma med samme navn er genopstået af asken. Materiellet,bilerne, pladsen og alt det andet er stadigvæk det samme.Firmaet mangler stilladsfolk, og der skulle være godt med arbejdesommeren over.Fredag før pinse satte folkene sig på røven -på grund af problemer med lønudbetalin-gerne og på grund af forskellige arbejdsmiljø-problemer - blandt andet mangler der kranerpå lastbilerne.(Bladet gik i trykken inden det blev hverdagigen, så om det videre forløb kan der ikkeberettes her....redaktionen)Direktør Morten har lovet folkene en plads-dag med grillmad og øl, når der ikke er flerematerialer på pladsen........

Hos Karl Aksel er der godt gang i arbejdet - de har en del stilladseropstillet til renoveringsarbejde i byen.

LF – Stillads ser vi mange steder. De har en lærling i gang og skalbruge folk.

For tiden er der ikke nogle faglige sager i gang, og vi regner damed, at det er fordi at firmaerne har lært at betale efter overens-komsten?AT har været meget synlige på de forskellige arbejdspladser, ogdet er meget positivt.

Når vi nu mangler stilladsfolk i vores område,håber vi på at nogle af de frafaldne, som ertaget til København, kommer hjem i foldenigen.

Vi håber, at I alle får en god sommer!

32

FAGLIGE SAGERAf: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, Kbh.

Der er ingen tvivl om, at vores arbejdsgivere er pres-sede. Men de troråbenbart, at de kan spare ved atpresse vores kolleger.Det kan de ikke - hvis vores kol-leger står på deres ret, og det erder heldigvis en hel del, der gør.Vi har haft masser af faglige sa-ger i perioden.

Støbeforskalling eller stilladsEt stilladsfirma opfører nogle store platforme, som skal bruges tilat bære en støbeforskalling.Stilladset er opbygget med firmaets eget stilladsgrej og slutter af itoppen med dele, som bruges til firmaets teltoverdækning. Ligele-des afsluttes platformen med hånd, knæ og fodliste, idet beton’erneskal gå og arbejde på platformen.Sjakket skriver selvfølgelig akkordsedler på opgaven, idet der ikkeer nogen tvivl om, at stilladset kan akkorderes efter vores prisku-rant og lokalaftalen.Mester retter sedlen til timelønsarbejde, idet det færdige stilladsefter hans mening ikke er et stillads.Når beton’erne går på det færdige stillads, så erstilladset i mesters hoved pludselig blevet til enstøbeforskalling.

Selvfølgelig har stilladsmontører lov at akkordereefter vores priskurant og deres egen lokalaftale, ogsagen bygges derfor på akkord.

33

Uheld i fritidenEn kollega kommer til skade i fritiden – i weekenden. Han er syge-meldt i 11 dage, men firmaet nægter at betale sy-gedagpenge, idet han selv er skyld i ulykken.Det er hovedarbejdsgiveren, som er ansvarlig forat betale 37 timers sygeløn om ugen, og det ac-cepterede de da også i denne sag – efter tomæglingsmøder....

Fyring eller hjemsendelseEt sjak fik torsdag eftermiddag at vide, atde var fyret.Der var ikke brug for dem i firmaet.Næste morgen, da de skal aflevere deresting, får de en hjemsendelse og får at vide,at de ikke er fyret. De kan regne med atkomme på arbejde igen om nogle uger.De to næste weekender er der 4-5 mand,som arbejder både lørdag og søndag – ef-

ter mindst 37 timer i løbet af ugen.I samme periode bliver der ansat en ny kollega, som har væretvæk fra firmaet i en årrække.Firmaet fastholder, at det er en hjemsendelse.Sagen bliver rejst, idet der efter vores opfattelse ikke er nogen tvivlom, at firmaet vil af med de to, vel at mærke uden at skulle betaleopsigelse.Efter tre ugers hjemsendelse tager folkene arbejde i et nyt firma.De kan ikke holde ud at gå hjemme.

Sagen kører videre, idet mesteren har misbrugthjemsendelsesreglerne. På mæglingsmødet erder enighed om, at sjakket reelt blev fyret, og defår derfor en godtgørelse på henholdsvis 15.000og 20.000 kroner. Forskellen skyldes, at den enehavde længere opsigelse end den anden.

34

Funktionærlignende ansættelseI samme firma havde en kollega sagt ja til et job som arbejdendesjakbejs på en stor sag. Han havde skrevet en kontrakt på en fastmånedsløn, ingen overtid, fri bil og fri telefon.I kontrakten står der, at han er ansat så længe ”sagen er aktiv”.Da stilladset er færdigopstillet, skal kollegaen opereres i skulde-ren og kan derfor ikke arbejde i nogle uger. Samtidig skal stillad-set ikke røres i flere måneder, og mesteren mener derfor ikke, atder er brug for vores kollega. Han bliver fyret.Firmaet mener ikke, at de skal betale opsigelse, idet manden harværet i firmaet i under et år!Imidlertid er sagen jo stadig aktiv – firmaet modtager i al fald lejeaf stilladset. Vi kræver derfor løn frem til november, hvor sagenslutter.

Sagen bliver løst med, at vores kollega får en må-neds løn. Sagen er jo den, at når man er ansat tilen fast løn og ingen øvre arbejdstid, bil, telefon osv.,så er det at betragte som en funktionærlignendeansættelse, og så er der en måneds opsigelse.Kollegaen var tilfreds med afgørelsen.

Advarsel!Vi vil imidlertid advare mod denslags kontrakter, som ofte er tilmesters fordel.Vi kan sagtens være sjakbejs, stor-sjakformand eller hvad det nu bli-ver kaldt, og så få betaling for over-tid, seddelføring, akkordregnskaber, møder med byggeledelse, oghvad der ellers sker på en stor sag.Der er ingen tvivl om, at vores kollega ville have tjent mere end denene månedsløn han fik i opsigelse, hvis overtiden var blevet udbe-talt, som den er fastlagt i overenskomsten.

35

Manglende lærepladsI august 2012 skrev en af vores kolleger under på en lærekontraktefter seks måneders ansættelse og flere måneders pres.Der skete bare ikke mere.Han spurgte firmaet, hvornår han skulle på skole.Vi tjekkede på skolen og hos sekretariatet. Han var ikke tilmeldt.Han spurgte igen – intet skete!I januar blev han hjemsendt, og der skete stadig ikke noget.To af hans kolleger startede på hold 31, og mester nægtede sta-dig at tjekke op på kontrakten. I slutningen af februar fik han så atvide, at hans makker skulle starte på hold 34 og at han selv havdefået plads på hold 35 (oktober 2013).I mellemtiden havde vi rejst en sag på manglende lærekontrakt.Efter tre måneders hjemsendelse blev han kaldt på arbejde – plads-arbejde. Han fik at vide, at han kun måtte være bestemte steder påpladsen, og at han ville blive trukket for de timer, hvor produktionenikke var god nok.Ingen tvivl om at mesteren forsøgte at få ham til at stoppe selv.Efter to uger på pladsen skulle der heldigvis afholdes mæglings-møde om den manglende læreplads.På mødet fastholdt arbejdsgiveren stædigt at kontrakten var frem-sendt og var blevet væk i posten.At de andre kontrakter ikke var blevet væk, studsede han ikke over,og han undrede sig over, at kollegaen ikke selv sørgede for at blivetilmeldt!!Vi fastholdt, at det var hans pligt som arbejdsgiver at leve op tilaftalen om uddannelse. Samtidig var vi godt klar over, at det ikkeville være godt for samarbejdsklimaet, hvis vores kollega skullefortsætte i firmaet.

Vi aftalte derfor, at kollegaen skulle have en særliggodtgørelse på 37.000 kr, og at kontrakten og an-sættelsen var slut.Kollegaen er allerede tilbudt nyt arbejde i flere firmaer.

36

FAGLIGE SAGERAf: Jacob Jespersen, landsklubformand

Støttet arbejdeEt firma havde en person i arbejdsprøvning gåendepå pladsen. Personen var udsendt af kommunen,og lønnen blev betalt af kommunen.Umiddelbart er der ikke noget galt i det - det kan måske værestarten på et nyt arbejdsliv for vedkommende. Så langt så godt.

Men en dag kom han også med ud og bygge stillads - på akkord.Stilladsarbejderen, som var ansat i firmaet på normale vilkår ogsom havde akkorden, havde fået at vide af ledelsen, at personennu var blevet rigtigt ansat, så der var ingen problemer, og de tog afsted.Efter endt arbejde fik stilladsarbejderen så at vide, at personenstadig var på jobprøvning, fik sin løn betalt af kommunen og altsåikke var ansat.Derfor blev akkordseddelen afleveret med et navn på, og hvor detblev krævet, at hele akkordsummen skulle tilfalde stilladsarbejde-ren. Dette var firmaet ikke enig i. De ville beholde halvdelen selv.Derfor kom der en sag ud af det.

På mæglingsmødet var der dog ingen tvivl.Sagen blev afsluttet med, at firmaet skulle betalehele akkorden til stilladsarbejderen, som havde haften person på jobprøvning med ude at bygge.

Derudover blev det aftalt, at stilladsbranchen skal have kigget på,hvordan vi håndtere personer i jobtræning, når eller hvis de delta-ger i akkorderne.

Kort kan man sige, at vores akkorder tilhører de ansatte, som hartimer i akkorden. Aldrig firmaet eller andre.

37

Stilladsarbejdernes Landsklub har hele tiden været af den hold-ning, at vi godt kan acceptere, at folk udsendt af kommunerne la-ver forefaldende arbejde på pladserne i stilladsfirmaerne.Vi har hele tiden været imod, at disse folk skulle med ud og byggestilladser som en del af akkorderne.

Ikke fordi vi ikke kan li’ dem, men fordi de er gratis arbejdskraft forfirmaet, og derved kan de bruges til at undergrave vores løn ogvores arbejde.

Vi vil gerne være med til at diskutere, hvordan vi kan få folk ind ibranchen; folk som måske lige skal støttes lidt i starten, men derskal ligge en klar skriftelig aftale om støtteperiodens længde.To til tre uger er nok til at se, om en person kan arbejde eller ej, sålængere periode behøves ikke.Herefter normal ansættelse, prøveperiode og lærlingekontrakt.

Frokoststuen i firmaet skal inddrages, inden personen starter, ogfrokoststuen skal kunne sige fra, hvis det ikke dur!

38

SUDOKUAf: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København

Hej allesammen!Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund.....Reglerne er:Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang.Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang.Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang.

Der skal ikke regnes -kun bruges noget logisk sans.

Løsningen på sidste nummers sudoku

Løsningen kom-mer næste gang.

God fornøjelse!

2 9 1 3 6 4

43 7

9 7 5 8 8 4 4 7 6 5 1 2 6 8 5 7 9 8

Sudoku 2-13

5 8 9 7 3 6 1 2 4 3 1 2 4 8 9 5 6 7 4 6 7 1 5 2 3 8 9 6 4 1 5 7 8 9 3 2 2 3 5 6 9 4 7 1 8 7 9 8 2 1 3 4 5 6 9 5 3 8 2 7 6 4 1 8 7 4 3 6 1 2 9 5 1 2 6 9 4 5 8 7 3

Sudoku 1-13l

39

KRYDSORDAf: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København

Hej igen!Det er igen krydsordstid. Nu må I tage jer sammen.Der er kun kommet otte løsninger ind. Det kan daikke være rigtigt.Kom NU!

Kodeordet er igen de små tal i felterne. Løsningen på kryds 1-13:

Vi små betaler igen igen!

Blandt de rigtige løsninger blev følgende vindere udtrukket:1. præmie Karsten Hardy Jørgensen Q Stillads, Aarhus2. præmie Shachar „Shak“ Yablonka NSU, Nordjylland3. præmie Casper Halling City Stilladser, Aarhus

Også denne gang er der tre præmier, nemlig: En flaske HavanaClub, en halv flaske Gammel Dansk og en stilladstrøje.

Løsning:___________________________________________

Navn:______________________________________________

Firma:_____________________________________________

Klub:______________________________________________Løsninger - mærket „Stilladskryds“ - inden 01.08. 2013 til:Lars Emanuel, Nålemagerstien 87, 2300 København S.eller helst på e-mail: lars.emanuel@kabelmail.dk

God fornøjelse!Angående præmier!Præmier fås for københavnernes vedkommende ved henvendelse tilLars Emanuel. For provinsfolkenes vedkommende sker det ved hen-vendelse til landsklubbens kasserer, Jan Skytte.

40

LE 2-13

SPØRGE-

ORD

BEFALING

CHILENSK LANDSBY

6.

BOGSTAV

RETNING

FUGLE

SIDFR1

1.

SMIT-

STOFFER

TAL

U

1. BO

2.

10. 3.

4. AFS

GL

TRYKKE

TONE

FRANSK

FLOD

LYNG

GIVE

MÅNE

STOF

ALF.FØLGE

14. SVING

STRØ

VÆRE

VENNER

13.

SVING

ANLÆG

X

ENG. FRA

GIV

8. BIL

MEN

TAGE TAG

TONE

SME

DR

3.

9.

41

DSTE RIST /8

FIRMA-NAVN

PLASTIK

TAL

SEKUN-

DET

HYLEDE

SIRE

BYRDE

SINGLE

12.

DU

OGST.

2. EFTER-NAVN

KVÆLSTOF

5.

11.

TAL

7. KØBE

SNIT

LAT

I BUNDEN

NEON

TEGNET HUND STOF

1.

OVERSET 9

BRINT

TONE

ORDRE

5

DIGE

6. SMERTE

VARM

ELTE

RIK

500

UTUGT

SLUKKE

42

NYE SVENDE I KØBENHAVNAf: Bjarne Holm, skuemester JG Stilladser, København

Svendeprøve i uge 12 - 2013

Det måtte jo ske på et tidspunkt.En større snestorm gjorde, at det ikke var sikkerhedsmæssigt for-svarligt at bygge de praktiske opgaver til svendeprøven lige dendag, som var afsat til det. Så var gode råd dyre.Vi besluttede derfor - med deltagenes accept - at flytte den mundt-lige eksamen til den pågældende dag. Da der skal bruges to cen-sorer til bedømmelsen, var endnu flere gode råd dyre, men heldig-vis stillede Olaf op med kort varsel, og da han har den nødvendigebaggrund, var det fint nok.De otte gode stilladsdrenge nåede således ikke at blive særlignervøse, og de klarede sig såmænd ganske hæderligt.De følgende dage klarede vejret op, og den praktiske opgave blevligeledes udført ganske pænt, trods store snemængder.Jesper Jørgensen fra E-Service havde overtaget Olafs censorpladstil denne del af eksamen.Så trods lidt kaostilstande gik det endda. Alle klarede sig som sagtgodt i alle tre opgaver.

Da det var et IKV hold og kun firemand var helt færdiguddannet - de fireøvrige manglede kran eller truck - blevdet ”kun” til en mindre reception fre-dag formiddag, men det var såmændhyggeligt nok.

Tillykke til Henrik, Daniel, Lars,Laurent, Hans Ole, Anders, Emil ogGüvenc.

43

Stilladsarbejderuddannelsen - København - marts 2013

Fra venstre mod højre:

Anders Johansson Norisol A/S, SkælskørLars Ruhoff Wulff Bilfinger, KalundborgHans Ole Carlsen, Norisol A/S, SkælskørGüvenc Yilmaz, Bilfinger, KalundborgLaurent Georges Nielsen,

Bilfinger, KalundborgHenrik Skovgaard Qvist,

Norisol A/S, SkælskørDaniel Dam Hansen,

Byens Stilladser, RødovreEmil Frost Olsen,

Øens Stilladser, Amager

44

NYT FRA LANDSKLUBBENAf: Jacob Jespersen, landsklubformand

Regeringen, valgløfterne og 1. majOp til folketingsvalget i 2011, besluttede vi på vo-res landsmøde at vi ville deltage aktivt for at få enny regering og ikke mindst, en ny politik.Den daværende borgerlige regering havde skåret ned stort setalle steder, og på vores område gik det blandt andet ud over voreslærlinge, som ikke længere kunne bo på enkeltværelser, når devar på skole. Der blev skåret ned, så de ledige ikke kunne tage påkurser, hvis de kostede mere end 3500 kr. om måneden, og fra-draget for fagforeningskontingent blev sænket - skræddersyet tilgule discountfagforeninger.

Vi fik en ny regering, men den har på rigtig mange områder lagtsig direkte på samme spor som den tidligere regering, og på nogleområder er de gået videre end det.Okay. Vi kan igen tage på kurser når vi er ledige, men er det såikke det? Besparelserne på kursusovernatningerne er der ikke rørtved, heller ikke fradraget på det faglige kontingent.Regeringens direkte indblanding i konflikten mellem folkeskole-lærerene og Kommunernes Landsforening - på sidstnævntes side- var det som fik bægeret til at flyde over for mange.

Helle Thorning Smith havde en travl dag den 1. maj. Fra tidlig mor-gen rejste hun landet rundt og holdt 1. maj taler. Desværre for hendeblev hun ikke modtaget særlig godt ret mange steder. Heller ikkepå Tangkrogen i Aarhus.Vores del af mishagsytringerne bestod i, at StilladsarbejdernesLandsklub havde lejet en flyvemaskine med et meget stort banner,som overfløj Tangkrogen, samtidig med at hun talte.Vores aktion skulle fortælle regeringen, at vi er mange, som ikke ertilfredse, og som mener, at regeringen skylder en hel del.

45

Helle!! Kan du huske dem som stemte??Stilladsarbejdernes Landsklub

Og nu til noget helt andet......OffshoreI sidste blad skrev vi om offshoreklubben og detmøde, der blev holdt i Esbjerg i starten af marts.Der er ingen tvivl om, at folkene som arbejderoffshore, har brug for at snakke sammen, menhvordan rammerne for dette skal være har vi ikkefundet ud af endnu - en klub, et netværk eller andet....Det er noget vi arbejder videre med, og der er ingen tvivl om, at detbliver et langt sejt træk.

3F Esbjerg Transport holder møde for alle stilladsfolk, somarbejder på Nordsøen - også ikke medlemmer afOffshoreklubben - for at få diskuteret fremtiden på søen.Der er allerede foreslået følgende emner: OK 2014, organisering,fremmed arbejdskraft. Herudover vil alle emner og spørgsmål sommødedeltagerne måtte have, blive diskuteret.Der vil være deltagelse af repræsentanter for Landsklubben,Stilladsklubben Vestjyden og 3F Esbjerg Transport.

Mødet afholdes mandag d. 10. juni kl. 15.00, hos3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg

46

Besøg i AabenraaOlaf Schroeder-Løhndorf og Tho-mas Strømsholt, københavnskestilladsarbejdere med sæde ilandsklubbestyrelsen har været påvisitter i det sønderjyske, og her erhvad Olaf beretter:

- De gange, jeg har været en tur forbi stilladsklubbeni Sønderjylland er det altid blevet til en dejlige ople-velse og til mange gode samtaler med kollegaerne.Også denne gang, hvor landsklubben blev inviteretmed til årsmøde i Sønderjyllands Stilladsklub.Thomas Strømsholt og jeg blev taget godt imod iAabenraa en torsdag i marts.På mødet var der god stemning og en god dialogomkring klubbens nuværende status og fremtidigeudfordringer. Alle var enige om, at der mangler nogleildsjæle til at tage udfordringerne op, som blandtandet ligger i at samle de løse ender.

Under årsmødet blev Thomas og jeg inviteret tilAabenraa igen i starten af april - til klubbens første

bestyrelsesmøde, hvor de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer deltog.Vi havde nogle små redskaber med, som kan styrke samarbejdeti bestyrelsen.Det blev til et konstruktivt møde med planlægning af forskelligeaktiviteter.

De nye kræfter i bestyrelsen væk-ker optimisme, men det er stadig-væk lang vej.

47

NYT FRA SØNDERJYLLANDAf: Rene Skriver, klubformand

I februar fik vi valgt en ny bestyrelse, hvor medlem-merne arbejder i området og jeg blev genvalgt somformand. Vi havde besøg af Thomas og Olaf frakøbenhavnerklubben, og deres besøg var megetmotiverende til at fortsætte klubarbejdet, så stor tak til dem.

Alle folk er kommet igang i løbet af foråret og ser ud til at vare åretud forhåbentlig.BJ-Stilladser er igang med at flytte plads, og folkene er gået påakkord, hvilket de er tilfredse med.Syd Stilladser er blevet overtaget og fik solgt ud af sit grej, hvoref-ter der er blevet købt et nyt system - RUX med halve-dæk, hvilketfolkene er rigtig „glade“ for. Firmaet hedder fra januar 2013 Persolit.Folkene er gået på timeløn - kr. 175.

Første maj blev afholdt med maner og god opbakning. Klubbenvar vært med øl og grillpølser. Tak for opbakningen. Successen vilblive gentaget. Derudover vil klubben prøve at afholde flere arran-gementer i fremtiden. God sommer derude!

48

STILLADSARBEJDERNESLANDSKLUB, 1983 - 2013Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Den 14. - 15. maj var det 30 år siden, at Stillads-arbejdernes Landsklub så dagens lys på et stif-tende møde med deltagelse af stilladsarbejderefra lokalklubberne i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

BaggrundenÅrsagerne til at stifte en landsklub var flere:- Arbejdsgiverne indenfor stilladsbranchen var i årene forud be- gyndt at organisere sig i Entreprenørforeningen, som senere er blevet en del af Dansk Byggeri .- I 1981 blev der mellem SiD (altså 3F) og Entreprenørforeningen indgået en aftale om en ny priskurant for servicepræget stillads- arbejde - gældende for København og Nordsjælland.- Provinsen havde derimod ingen priskurant, og folk blev aflønnet vidt forskelligt fra område til område.- Den nyvalgte borgerlige Schlüter-regering førte sig frem med en række tiltag, der i den grad forringede forholdene for lønmodta- gerne på arbejdsmarkedet.- Og ikke mindst den gamle erfaring, at sammenhold gør stærk; jo flere der stod samlet bag kravet om en priskurant for hele landet, jo stærkere ville kravet være.

På det stiftende landsmøde vedtog man følgende formålsparagraf,som fremdeles er gældende:„Klubbens formål er at samle alle arbejdere, be-skæftiget med servicepræget stilladsarbejde, forat varetage deres fælles interesser. Klubben skaldesuden være bindeled mellem de lokale klub-ber samt være klub i de områder, hvor der ikkeer grundlag for at oprette en lokalklub.“

49

LANDSKLUBBEN 30 ÅR- Et kig tilbage og et kig fremadAf: Arne Iversen, StilladsInformation

Når dette blad lander i borgerstuerne og i stillads-bilerne, har landsklubben netop rundet de 30 år.

For 10 år siden havde vi i anledning af klubbens 20 års jubilæumbedt en række personer om at lege spåmænd i forhold til udviklin-gen i stilladsbranchen de næste 10 år – altså frem til i dag.Spåmændene var dels stilladsarbejdsgiverne Henning Vester ogKim Johansen, dels formanden for stilladsarbejdernes fagforeningi København, Bjarne Høpner, som også er tidligere landsklub-formand. Fra egne aktive rækker deltog John Jakobsen og ThorkilJansen, som i nævnte rækkefølge var henholdsvis formand ognæstformand for landsklubben og en række lokale klubformænd.

StilladsInformation har sat Jacob Jespersenog John Jakobsen -landsklubbens nuvæ-rende formand og næstformand – stævne forat præsentere dem for et udvalg af de gamlespørgsmål og svar, og så få deres vurderingaf udviklingen og deres bud på udviklingen denæste 10 år. Læs deres analyse og bud påfremtiden på de følgende sider.

50

Spørgsmål 1 i 2003: Er der flere eller færre stilladsarbejdere iDanmark om 10 år?

De fleste var af den mening, at der ville være flere stilladsarbejderei dag, men af forskellige grunde:Kim Johansen: - Flere, når akkorden forsvinder og kravene tilløftemængder bliver indført, vil det uvilkårligt medføre, at sjakkenebliver større.John: - Der vil blive mere brug for rækværk, overdækninger o.l. –og med øgede uddannelseskrav vil håndværkerne lave færre stil-ladser selv.Tommy Krickau, Esbjerg: - Færre, da jeg tror, at der kommerflere arbejderlifte på større byggerier.

Hvordan er det så gået – og hvorfor?Jacob: - Vi har fået mere arbejde. Der er kommetmange flere overdækninger, også i provinsen. Der erogså kommet flere lifte i byggeriet, og de er nok kom-met for at blive, men jeg tror ikke på at de overtager stil-ladserne. Dertil er de for ufleksible.Vi har i dag også rigtig mange stilladsarbejdere, som

arbejder på værker eller på platforme i Nordsøen.

John: - Enig - vi er flere stilladsarbejdere i dag. Det skyldes isærde mange overdækninger og øgede krav til de stilladser, hånd-værkerne skal bruge.Samtidig er der ingen tvivl om, at i og med at vi har forsvaret voresrettigheder, så bliver stilladsarbejde stort set udført af organise-rede og uddannede stilladsfolk.Derudover betyder vores uddannelse, at vi erlangt mere kvalitetsbevidste og effektive endandre håndværkere, når der skal bygges stillad-ser.Det kan simpelthen bedst betale sig at bruge os.

51

Og hvordan bliver udviklingen i arbejdsstyrken de næ-ste 10 år – og hvorfor?

Jacob: - Det er svært at sige. Jeg tror på, at vi vil værenogenlunde samme antal som i dag.Der kommer flere krav til byggeriet i Danmark. Både tilsikkerheden på stilladset, men også nye forsikringskrav,

så byggerier ikke kan forsikres, hvis der ikke bruges vinter-foranstaltninger - som f.eks. overdækninger.Der kommer mere værkarbejde i fremtiden, både i land og på søen,og det vil kræve mange uddannede stilladsfolk.Jeg tror, at vi får ud-viklet branchen, bå-de med hensyn tilnyt grej og nye tek-niske hjælpemidler,og at vi får løst deproblemer, vi stårover for med AT -angående det åbnehejsefelt og fald frahøjden.Vi bliver mere ef-fektive og får merearbejde. Men detkræver seriøst ar-bejde fra alle parter.

John: - Ligesom Jacob tror jeg, at antallet af stilladsarbejdere vilvære omtrent som nu.Der vil være brug for lidt færre stilladsfolk i kraft af lettere grej ogtekniske hjælpemidler. Til gengæld vil der være yderligere krav tilstørrelsen af stilladserne og til det arbejde kunderne kræver, hvil-ket trækker i retning af flere stilladsfolk.

52

Spørgsmål 3 i 2003: Er akkordaflønningen i sin nuværende formstadig den mest udbredte aflønningsform i branchen?

De fleste mente ikke, at det ville være tilfældet:Henning Vester: - Nej, ikke i sin nuværende form.Bjarne Høpner: - Nej, der vil også være aflønning af den enkeltemed baggrund i den enkeltes kvalifikationer.John: - Nej, der vil være en anden form for aflønning, men lønnenvil stadig være afhængig af, hvor meget der produceres.Men Thorkil var uenig: - Ja. De fleste stillads-arbejdere er for kloge til at lade sig aflønne efter eteller andet nyt lønprincip, hvor det er de mest brunetunger, der scorer kassen.

Hvordan er det så gået – og hvorfor?Jacob: - Akkordaflønningen er stadig den mest udbredteform. Der er sket nogle ændringer i, hvordan vi tæller etstillads op, efter at vi fik den fælles priskurant, men manbliver stadig aflønnet efter, hvor meget man producerer.Til gengæld har vi fået forskellige timetillæg, afhængigt

af hvor meget uddannelse man har, så Bjarne har jo lidt ret.

John: - Det er fortsat en stor del af branchen, som kører på ak-kord – faktisk kører 71% på akkord (75% i København og 65% iprovinsen).Der er flere årsager til dette. For det første så har det vist sig, atfolk på akkordarbejde er gode til at udvikle deres arbejde – dettehar andre brancher da også erkendt gennem de senere år. For detandet så har vi indrettet vores akkorder, så uddannelse, ergonomiog nye regler bliver tilgodeset. Det vil sige, at vores akkordsystemtilgodeser både mestrene, stilladsarbejderne og samfundets krav.I timelønsfirmaerne er man begyndt at aflønne efter kvalifikationer– dette hænger jo også meget godt sammen med voresuddannelsesaftale, hvor vi indført tre forskellige timetillæg.

53

Og hvordan bliver udviklingen i aflønningsformen denæste 10 år – og hvorfor?

John: - Nu må det være min tur til at svare først…… Vivil fortsætte med at udvikle vores akkordsystem, da deter i alles interesse.Det vil selvfølgelig være afhængigt af de nye regler for

sikker stilladsmontage. Men der er ingen tvivl om, at ligegyldigthvordan de nye regler ender med at se ud, så vil Stilladssektionenog landsklubben forsøge at få det tilpasset til vores akkordsystem.

Jacob: - Jeg tror også , at akkorden fortsat er den mest udbredteform for aflønning om 10 år. Jeg tror faktisk, at flere vil begynde atarbejde på akkord, da det er det bedste system for begge parter.Til gengæld kan jeg frygte, at det bliver for vanskeligt at bygge stil-ladser, hvis vi ikke får løst vores nuværende problemer med detåbne hejsefelt og det faktum, at vi skal være sikret mod fald, når vibygger. Jeg kan godt frygte for akkordens fremtid, hvis vi blivertvunget til at være klikket ind med selen hele tiden.

54

Spørgsmål 4 i 2003: Hvis ja på spørgsmål 3, er priskuranterne forKøbenhavn og provinsen så slået sammen til en fælles priskurant?

Henning Vester: - Der er samme aflønningsform i hele landet.Bjarne Høpner: - Der vil være en fælles aflønningsform, men detkan godt være med forskelligt udgangspunkt.

Hvordan er det så gået?John: - Vi har jo en fælles priskurant for hele landet,dog med den undtagelse, at provinsen kun får 90% afpriserne i Storkøbenhavn.Det må siges at være en succes, at vi er nået så langt,ikke mindst når man tager i betragtning, at de øvrige bran-cher i byggeriet er på tilbagetog.

Jacob: - Det er gået, som Bjarne forudsagde.

Og hvordan bliver udviklingen de næste 10 år – oghvorfor?

Jacob: - Svært spørgsmål. Jeg håber da, at vi i provin-sen nærmer os københavnerpriserne.

John: - Det er svært at sige. Resten af byggebranchen er i krise –både på grund af finanskrisen og på grund af underbetalt arbejds-kraft fra udlandet. Det betyder, at det er svært at udvikle priskuran-ten for stilladsarbejde – mestrene er bange for at vi bliver for dyre.Samtidig skal vi konstant pointere overfor mestrene, at de jo haren priskurant, de kan stole på – vi bliver hverken dyrere eller billi-gere. Vi følger stort set inflationen.Den næste store opgave vil blive et forsøg på at skrive ”Svært stål”og ”Let facade” sammen til en ny priskurant. I fremtiden vil derkomme flere enkeltsøjlestilladser - med forskellig bredde på hoved-dækket - og derfor skal vi have vores priskurant rettet til.

55

Spørgsmål 5 i 2003: Er der om 10 år indført autorisation eller enanden form for godkendelsessystem for stilladsfirmaer?

Henning Vester, Kim Johansen og Bjarne Høpner svarede alle jatil dette spørgsmål – og blandt de andre svar:John: - Det håber jeg – det er nødvendigt for at øge kvalitetsni-veauet i branchen.Thorkil: - Måske en frivillig ordning, men det ligger ikke i tiden atlægge hindringer i vejen for de frie markedskræfter.

Hvordan er det så gået – og hvorfor?Jacob: - Der er desværre ikke indført autorisationendnu.

John: - Lige nu arbejder Stilladssektionen på en certi-ficering af stilladsfirmaerne, og det ser vi frem til.Det vil betyde, at vi får flere seriøse

stilladsfirmaer. Desværre ser det ud til, at firmaernehar svært ved at leve op til deres egne krav. Derforskal der da også gives stor ros til det første firma,som er blevet certificeret!

Og hvordan bliver udviklingen i det spørgsmål denæste 10 år – og hvorfor?Jacob: - Hvis certificeringsordningen for stillads-sektionens medlemmer er seriøst ment og bliver om-fangsrig, og hvis vores handlingsplaner bliver en del afdet, kan det måske bane vejen for en egentlig autorisa-tion af stilladsbranchen.

John: - Vi vil få et flertal af stilladsfirmaer, som bliver certificeretog som vil løfte niveauet i branchen. Samtidig vil vi stå tilbage medet stort mindretal af firmaer, som vi konstant skal være efter, fordide ikke lever op til uddannelsesaftaler og handleplaner. Desværre!

56

Spørgsmål 7 i 2003: Er der indført bestemmelser om maximaledaglige løftemængder?

Svarene her delte sig nogenlunde ligeligt mellem ja og nej.Bjarne Høpner: - Nej, det vil ikke være til at kontrollere.John: - Nej, spørgsmålet er ikke, hvor meget der bliver løftet, menhvordan det bliver håndteret.

Hvordan er det sågået – og hvorfor?Jacob: - Der erikke indført dagligvægtbegrænsnin-ger i branchen.Men vi har i Hand-

leplan 1 indført en manueltransportgrænse på 20 meter,og en grænse på max en dagssamlet manuelt arbejde for etstillads i en baggård.Ellers skal grejet kranes ind!I den undersøgelse af Hand-leplan 1, som vi lavede sidsteår, kunne vi desværre konsta-tere, at man rigtig mange ste-der i landet ikke følger dissebestemmelser.

John: - Handleplan nr. 1 har sat et stort og nødvendigt fokus påvores nedslidning. Heldigvis har det ikke handlet om en daglig løfte-mængde, men om hvordan grejet håndteres.Status er efter vores mening at en stor 1/3 af firmaerne følger pla-nen, en 1/3 af firmaerne prøver at være med og en lille 1/3 er stortset ligeglade med, om de slider deres folk ned.

57

Og hvordan bliver udviklingen i det spørgsmål de næ-ste 10 år – og hvorfor?

John: - Vi skal fortsat udvikle Handleplan nr. 1 og få”tunge” firmaer til at yde en indsats.Næste store skridt bliver at få indført lettere grej. Udvik-lingen på dette område har stået stille i mange år.

Landsklubben skal lægge pres på arbejdsgiverne. Arbejdsgiverneskal kræve af leverandørerne, at der udvikles lettere grej.Det største ansvar ligger hos Arbejdstilsynet, som lukker øjnenefor, at vi ikke har fået lettere grej.

Jacob: - Hvis certificeringen kommer til at virke, og hvis den tagerudgangspunkt i arbejdsmiljøet, så vil lettere grej og håndteringenaf dette komme til af fylde rigtigt meget i fremtiden.

58

Spørgsmål 8 i 2003: Har vi om10 år set den første lastbil medegen (påmonteret) truck?

Mange mente ja til dette spørgs-mål, men enkelte sagde nej.Henning Vester: - Nej, det ta-

ger for meget afbilens lasteevne.

John: - Ja, og vi harnok ikke fantasi til atforestille os, hvormange hjælpemidler,der vil blive indført.

Hvordan er det så gået – og hvorfor?Jacob: - Vi har set en del kreative måder at indrette lastbilen på,men efterhånden er der vist ingen tvivl om, at en ordentlig kranmonteret bag førerhuset er vejen frem. På mange store bygge-pladser har vi i dag også adgang til tårnkraner, teleskoplæssereog trucks, og derved bliver arbejdet lettere og mindre nedslidende. I de firmaer, hvor man i dag har kraner på bilerne og hvor de bru-ges hele tiden, udvikler man hele tiden nye måde at arbejde medudstyret på. Store kraner på stilladsbilerne bruges også til at byggei højden med, og disse firmaer udvikler også udstyr til grejet, såman ikke bare kraner grejet ned på fortovet, nej, man får det skamdirekte på hjul, så det kan køres derhen, hvor det skal bruges.

John: - Jeg tror ikke, at vi har set en stilladsbil med påmonterettruck. Men til gengæld har vi fået truck og Manitou ude på de storebyggepladser og jævnfør Handleplan nr. 1, så har de fleste stillads-biler fået påmonteret kran – i hvert fald i København.

59

Og hvordan bliver udviklingen i det spørgsmål de næ-ste 10 år – og hvorfor?John: - Vi vil få endnu flere tekniske hjælpemidler – bådestørre kraner på bilerne og flere truck’s og Manitou’er.Samtidig vil vi få en bedre indretning af byggepladserne,så håndteringen af vores grej bliver nemmere.

Jacob: - De steder, hvor der i dag ikke er kraner på bilerne, er desamme steder hvor alt det andet mangler. Elevatorer, rammetainereosv. Hvis disse firmaer skal have en fremtid i en branche, som forhå-bentlig snart er autoriseret, skal de til at investere i hjælpemidler. Defirmaer, som i dag har indkøbt kraner m.m, vil blive ved med at ud-vikle på det. Her har både firmaet og folkene fundet ud af, at det eren rigtig god ide at bygge stilladser med tekniske hjælpemidler!

StilladsInformation:- Lad det være udgangsreplikken for dette lille dobbeltinterview.Tak for jeres tid og vær sikker på at vi vil vende tilbage om ti år forat vurdere jeres ”spådomsevner”…..

Sådan! Billede indsendt af „Barbershop-kvartetten“ Mogens, Tøn-der, Bent og Tom. Tak for det!

60

NYT FRA VESTSJÆLLANDAf: Martin Neess, klubformand

Bolas Stilladser kører som sædvanligt på rutinen,der er kraner, Herlevhejs m.m. Alle nye folk er kom-met i lære.Der har været en kedelig episode mellem mester og en lærling,men det bliver der truffet afgørelse om i den nærmeste fremtid.

Stjerne Stilladser er meget stille for tiden, men ansætter folk.

BIS har ændret navn til Bilfinger. De kører fast med ca. 8 – 10fastansatte på Statoil, men lejer i spidsbelastningerne folk ind fraStjerne Stilladser.Martin Udengaard fra Bilfinger kontaktede for nylig klubben for athøre, hvordan vi så på, at de i spidsbelastningssituationer hyrede

ti i deres øjne uddannede po-lakker.Klubben fortalte om reglerne ,og hvad de skulle gøre.Alligevel valgte Bilfinger attage dem til Danmark uden athave styr på deres papirer.Statoil fandt tilsyneladendeogså ud af, at der ikke var styrpå papirerne, og det hele blevaflyst.Bilfinger gav dog udtryk for,at de havde prøvet at findedanske montører, men udenheld..... Så hvis nogen mang-ler noget at rive i, er det bareat ringe.

61

Norisol kører også som de ple-jer, ca. 20 – 30 mand, og jævnarbejdsmængde. De har fåetflere folk på uddannelsen, trodslidt startproblemer. Det er ikkelænge siden, at klubben blevringet op af deres tillidsmand,som spurgte om der gik ottemontører hjemme, da demanglede folk.

Jerslev Stilladsservice harokay arbejdsmængde og er ca.35 mand. De har deres sæd-vanlige små fights.Flere kommer i lære.

Vi har også tre medlemmer hos Enemærke og Petersen, som viskal have skabt noget mere kontakt til.

Alt i alt er der masser at lave på Vestsjælland og der er mangel påuddannede montører!!!

Vestsjællandsklubben har afholdt general-forsamling i maj, og der var et jævnt frem-møde.

Der blev valgt en ny bestyrelse og beretnin-ger og regnskab blev godkendt.

Der var indkommet et forslag om at hæveklubkontingentet med 20 kr. pr. måned.Dette blev vedtaget med 100% stemmer for.

62

UDDANNELSEAf: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, Kbh.

Der vil altid være problemer med den 2-årige ud-dannelse – store som små.Vi prøver at få løst problemerne, og samtidig er vigået i gang med den længe ventede revidering af uddannelsen.

Truck og kranVi oplever med jævne mellemrum, at en ellers klar stilladssvendikke kan få bevis og bælte til den afsluttende reception. Det skyl-des som regel, at han mangler truck eller kran eller begge dele.I mange år har det været de to stilladsskoler i Esbjerg og Glostrup,som sørger for, at lærlingene kommer på truck- og krankursus.For flere år siden blev det så besluttet, at det er den enkelte ar-bejdsgiver, som skal bestille truck- og krankursus til lærlingen, idetmesteren og lærlingen jo så kan vælge den skole som ligger nær-mest og det tidspunkt, som passer lærling og virksomhed bedst.Imidlertid udskyder nogle mestre de to kurser, idet der jo altid ertravlt i firmaerne. Pludselig er der gået næsten to år, og lærlingenkan ikke nå at få kursus i truck og kran inden svendeprøven.Det er både synd og ærgerligt.

Aftalen er klar – hvis ikke man består svendeprøven og har bådetruck og kran, så får man ikke bevis og bælte.Efterfølgende kommer vi selvfølgelig med bælteog bevis, når alle kurser er bestået.Mange mestre undskylder sig med, at det vidstede ikke. Hvis ikke mestrene ved det, så skyldesdet, at de ikke læser den kontrakt de underskri-ver og ikke læser logbogen, som skal læses hvergang lærlingen har været på skole. Her står derhøjt og tydeligt, at det er virksomheden selv, somskal reservere de to kurser.

63

Den 2-årige uddannelse skal revideresVi er nu godt i gang med at revidere uddannelsen.Der skal flyttes rundt på moduler, og vi skal blive enige om, hvoreen dags faldsikring og to dages højderedning skal placeres.Vi forventer, at en plan for uddannelsen er på plads inden nytår.

FaldsikringVi er enige om, at der skal undervises i ”Faldsikring” på System-stillads. Det bliver der også – det kræver loven.Men sagen er blevet politisk.Systemstillads er et ”bekendtgørelseskursus”, hvilket betyder, atder udstedes et certifikat efter kurset. Sådan er det også med ”Fald-sikring”.Men skolerne og de kloge herrer mener ikke, at man kan udstedeto beviser for det samme kursus, og derfor får man ikke bevis forbestået ”Faldsikring”.Det er vi ikke tilfredse med, og derfor har vi sagt til de høje herrer,at de skal finde en løsning på dette problem.

64

NYT FRA AARHUSAf: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand

Så er vi i gang igen. Næsten alle mand er i arbejdeog en lang vinter er blevet til forår.Sommeren står for døren og der er nok at se til medhensyn til udenbys firmaer. De syv lokale firmaer bliver hver daggæstet af kolleger fra andre dele af landet og indimellem også fraudlandet. Her taler vi hovedsageligt om Østeuropa.Det er jo en kendt sag, at arbejdsgivere ofte bruger kuglestøder-logik og derfor tror, at de kan tjene flere penge til sig selv ved atansætte østarbejdere. Selvfølgelig er det en misforståelse. Detlader sig kun gøre ved at underbetale den stakkels østarbejder iforhold til vores priskurant.I skrivende stund er flere sager under klubbestyrelsens behand-ling. Vi har det udgangspunkt, at de skriftlige aftaler i stillads-branchen skal overholdes. Det drejer sig om Handleplan 1 og 2,uddannelsesaftalen, priskuranten, overenskomsten og så skal vo-res lokalaftaler respekteres i forhold til løn, organisering og sikker-hed. Vi plejer at lykkes med en aftale i en eller anden form.Nogle gange tager det lidt længere tid, men vi holder fast.

65

Vi har holdt en faglig dag, hvor vi fik besøg af kolleger fra helelandet. Det foregik i forbindelse med den retssag, der har kørt imod11 stilladsarbejdere fra Aarhusklubben.Det kan der læses om andets steds i bladet.

Et firma er gået konkurs og er blevet opkøbt af et andet. Det drejersig om Q-stillads, som efter fire år måtte dreje nøglen.Finanskrisen har gjort det svært at starte nye virksomheder op i desenere år, men den enes død er som bekendt den andens brød.Scaffco har opkøbt Q-stillads og kører det videre som et selvstæn-digt firma. De fleste ansatte er blevet tilbudt arbejde i deres gamlefirma - med de nye ejere.

Desværre kunne der ikke samles flertal ved vores afdelings-generalforsamling til at sende vores landsklubformand til kongres iefteråret - som delegeret for afdelingen. Heldigvis kommer hanmed som gæst og har som sådan taleret, men ikke stemmeret.

66

LÆSERBREVKASSENAf: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København

Mange spørgsmål drejer sig om arbejde i toppenaf stilladset – det vil sige overdækninger og klima-skærme. Vi bringer her et par nye spørgsmål.

Rem og tagtillæg

Hej Landsklub.Vores mester foretrækker, at vi samler over-dækningen på jorden og kraner den op.

Det synes vi er en god ide – det er sikkert og godt for ergonomien.Men kranen er dyr, og derfor skal vi montere remmen før kranenkommer.Vi plejer at skrive 60 % i telttillæg for remmen og 35 % for over-dækningen, der kranes op. Nu er han begyndt at rette det hele nedtil 35 %. Må han det?.

Hilsen Telt-sjakket

Hej teltsjak.Han har ret i, at I ikke kan kræve 60 % for remmen, selvom denikke bliver kranet op. Da man i sin tid lavede priserne på overdæk-ningen, blev vi enige om en fælles procent på hele teltet – dog medundtagelse af de 5 % ekstra på det, der ikke bliver samlet på jor-den.Det betyder, at en rem kan tillægges 35, 40, 55, 60 eller 80 %, altefter hvilken overdækning remmen skal bruges til.Som stilladfolk synes vi, at det er uretfærdigt, når vi kun får 35 %tillæg på remmen, og mester synes at det er uretfærdigt, når vi får60 eller 80 % på remmen.Men priskurantudvalget var i sin tid enige om, at enhedspriser varat foretrække. John

67

Klimaskærm - som saddeltag!Hej Landsklub.Vi er et +8 sjak, som er glade for præciseringenaf klimaskærmene. Men vores mester er kreativ,og vi har nu lavet en overdækning/klimaskærm,som vi vil have overdækningspris for, men mester vil kun betale foren klimaskærm.Vi starter med en +8 klimabøjle og sætter en 3-meter søjle i denne.I toppen sætter vi så en ny 3-metersøjle fast med en kobling, så vilaver et saddeltag. Mester vil have det hele akkorderet som klima-skærm. Det vil vi ikke være med til, og han har så foreslået, at +8bøjlen og den første 3-metersøjle (med plast) akkorderes som klima-skærm.Hilsen +8 sjakket

Hej +8 sjak.Hele jeres overdæk-ning skal akkorderesefter teltpriserne.Så vidt jeg kan se påjeres billeder, så erhældningen over 16grader, og I skal derforhave 80 % på hele teltkonstruktionen.I priskurantens punkt 11. b. står der, at en tagbøjle max. må være tometer inklusive forlænger (se også tegning E1 bag i priskuranten).Så allerede den ”første halvdel” af jeres overdækning skal akkorde-res med telttillæg, idet I har brugt en 3-metersøjle. At I så byggervidere med yderligere en 3-metersøjle kan ikke retfærdiggøre atnoget af konstruktionen skal akkorderes som klimaskærm.

Det er også værd at bemærke, at hvis I nu havde brugt en 2-metersøjle i tagbøjlen og bygget videre med en 3-metersøjle, så ville derstadigvæk være telttillæg på hele konstruktionen. Vi deler ikke enoverdækning op i 2/5 klimaskærm og 3/5 teltoverdækning! John

68

PRISKURANT M.M.PÅ SMARTPHONESAf: Olaf Schroeder-Løhndorf landsklubbens miljøudvalg

Mange gange, når man har brug for at slå noget opi priskuranten, hvidbogen eller branchevejledningen, så har manikke lige hæftet ved hånden.Til gengæld er der efterhånden en del kollegaer, som brugersmartphones. Der findes sikkert forskellige muligheder til atdownloade de forskellige hæfter, og der er også forskel i styre-systemerne på Iphone og Android telefoner.Vi kan ikke forklare eller vise alle mulighederne, men selv har jegen Iphone5, og jeg vil derfor vise, hvordan jeg kan få hæfterne påmin telefon, så jeg altid kan slå det op, jeg leder efter.

1) Åbn internet browseren på din telefon og gå til klubbens hjemme- side: www.stilladsklubben.dk

69

Læs mere > Provinskurant > Københavnerkurant > Hvidbog > Protokollat, stemmegaffel >

2) Åbn „Løn og arbejdsforhold“ i menuen øverst, og tryk derefterpå „Priskurant“ i menuen til venstre.

3) Åbn Hvidbog

70

4) åbn knappen for neden.

5) Tryk derefter på knappen „Føj til hjemmeskærm“

71

6) Giv det et navn efter smag ogbehag og tryk på „Tilføj“.

Nu ligger „Hvidbog“ som et link pådin skærm, og du kan åbne dennyeste version af hvidbogen, somjo til stadighed opdateres.

Samme trin gennemføres for atdownloade priskuranterne.

For at downloade „Handleplan nr.1“ eller „Handleplan nr. 2“ skal duvælge „Arbejdsmiljø“ i stedet for

„løn- og arbejdsforhold i menuen øverst (trin2) og så fortsætte medat åbne handleplanerne under trin 3.

For at downloade overenskomsten skal du:> www.3f.dk Du kommer så automatisk på 3F’s mobil-hjemme- side, hvorfra man ikke kan åbne overenskomster. Du skal i ste- det vælge Klassik i menuen for neden, og så burde den kom- plette 3F hjemmeside kunne ses.> Vælg „Overenskomster“ i menuen „Fagforening“> Vælg „Byggegruppen“ under „Hovedoverenskomsterne“> Vælg „Bygge- og Anlægsoverenskomsten“ under „Overenskom- ster“.> Fortsæt og afslut med de ovenfor beskrevne trin 4-6.

God fornøjelse!

72

FANER I BEVÆGELSEAf: Jan Skytte, Aarhus StilladsInformation Landsklubbens fanebærersuppl.

På de følgende sider kan du se, vedhvilke arrangementer landsklubfanenog byklubfaner har været til stede si-den nr. 105 (december 2012).

LandsklubfanenFanebærer:Christian Jensen, Aarhus30. jan.2013: Nykøbing Falster

Bisættelse af Bo Winther StormÆret være Bos minde

2-3 mar. 2013: Langsøhus, SilkeborgDet årlige landsmøde iStilladsarbejdernes landsklub

20. mar. 2013: Rådhuspladsen, AarhusDemonstration til støtte forde lockoutede lærere

11. apr. 2013: Harlev, AarhusFaneborg mod brug afunderbetalt østeuropæiskarbejdskraft

73

17.apr. 2013: 3F Sommervej, AarhusFaglig dag i anledning af retsagen mod 11aarhusianske kollegerogDomhuset, AarhusFaneborg og demonstration til støtte for desigtede stilladsarbejdere

1. maj 2013: 3F Sommervej og Tangkrogen, AarhusFestligheder og demonstration i anledning afarbejdernes internationale kampdag

Stilladsklubben FYNs faneFanebærer: FlemmingJensen

2-3 mar. 2013: Langsøhus, SilkeborgDet årlige landsmøde iStilladsarbejdernes landsklub

17.apr. 2013: 3F Sommervej, AarhusFaglig dag i anledning afretsagen mod 11aarhusianske kollegerogDomhuset, AarhusFaneborg og demonstration til støtte for desigtede stilladsarbejdere

1. maj 2013: 3F Transport, OdenseFestligheder og demonstration i anledning afarbejdernes internationale kampdag

74

Aarhusklubbens faneFanebærer: Klaus Welcher / Ymme30. jan.2013: Nykøbing Falster

Bisættelse afBo Winther StormÆret være Bos minde

2-3 mar. 2013: Langsøhus, SilkeborgDet årlige landsmøde iStilladsarbejdernes landsklub

11. apr. 2013: Harlev, AarhusFaneborg mod brug afunderbetalt østeuropæiskarbejdskraft

17.apr. 2013: 3F Sommervej, AarhusFaglig dag i anledning af retsagen mod 11aarhusianske kollegerogDomhuset, AarhusFaneborg og demonstration til støtte for desigtede stilladsarbejdere

1. maj 2013: 3F Sommervej og Tangkrogen, AarhusFestligheder og demonstration i anledning afarbejdernes internationale kampdag

75

Københavnerklubbens faneFanebærer: Jørgen Bak

30. jan.2013: Nykøbing FalsterBisættelse afBo Winther StormÆret være Bos minde

2-3 mar. 2013: Langsøhus, SilkeborgDet årlige landsmøde iStilladsarbejderneslandsklub

8. apr. 2013: Fra Rådhuspladsen til Christiansborg slotspladsDemonstration til støtte for de lockoutede lærere

17.apr. 2013: 3F Sommervej, AarhusFaglig dag i anledning af retsagen mod 11aarhusianske kollegerogDomhuset, AarhusFaneborg og demonstration til støtte for desigtede stilladsarbejdere

1. maj 2013: 3F København og FælledparkenFestligheder og demonstration i anledning afarbejdernes internationale kampdag

4. maj 2013: Vesterbro, KøbenhavnOptog i anledning af Danmarks befrielse

76

Nordjyllandsklubbens faneFanebærer: Peter Fisker

2-3 mar. 2013: Langsøhus, SilkeborgDet årlige landsmøde iStilladsarbejderneslandsklub

17.apr. 2013: AarhusFaglig dag i anledningaf retsagen mod 11aarhusianske kollegerog faneborg og demonstration til støtte for desigtede stilladsarbejdere

Vestsjællandklubbens faneFanebærer: Nicolai Feldskov

30. jan.2013: Nykøbing FalsterBisættelse afBo Winther StormÆret være Bos minde

2-3 mar. 2013: Langsøhus, SilkeborgDet årlige landsmøde iStilladsarbejdernes landsklub

17.apr. 2013: AarhusFaglig dag i anledning af retsagen mod 11aarhusianske kolleger og faneborg og demon-stration til støtte for de sigtede stilladsarbejdere

1. maj 2013: 3F København og FælledparkenFestligheder og demonstration i anledning afarbejdernes internationale kampdag

77

ADRESSERPå grund af den storemængde stof, som der tilstadighed kommer til bla-det, har vi valgt at ind-skrænke adressesidernetil tre sider - hovedskolerneog lands-klubadresserne.Adresser til kontaktfolk ogbestyrelser i lokalklubber /lokalområder finder du påklubbens hjemmeside:www.stilladsklubben.dk

StilladsskolerPå skolernes hjemmesider findes oversigter over planlagte stillads-kurser - og andre relevante kurser såsom kran- og truckkurser m.m.

Skole: AMU-VestAdresse: Spangsbjerg Møllevej 304 -306,

6705 Esbjerg ØTelefon: 79 14 03 22WWW: www.amu-vest.dkKursussekr: Lis Ebsen (den 2-årige)

Sisse Mensel (Offshore, faldsikring m.m.)

Skole: Københavns tekniske skoleAdresse: Lygten 16, 2400 København NVTelefon: 35 86 35 86Email: kts@.kts.dkKursussekr: Ulla Döpke

Telefon: 35 86 71 21Kursussted: Fabriksparken 31, 2600 Glostrup

78

STILLADSARBEJDERNES LANDSKLUBS BESTYRELSEFormand: Kasserer:Jacob Jespersen Jan SkytteMoselunden 2 Bogfinkevej 49, 1.tv.8340 Malling 8210 Århus V.20 84 94 40 86 16 77 15 / 22 30 47 43jl_jespersen@hotmail.com jan@skytte.info

Næstformand: Næstformand:John Ekebjærg-Jakobsen Peter Meisner (Fisker)Carl Langes Vej 8 Aalborgvej 4682500 Valby 9800 Hjørring40 18 63 84 53 72 70 08clv8@get2net.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:Jeppe Weng Mikkelsen Henrik NielsenByvangs Allé 10, 2.tv. Amagergade 13 2.th.8260 Viby 9000 Aalborg40 80 60 85 22 12 83 25stilladsjeppe@hotmail.com terminator@stofanet.dk

Olaf Schroeder-Løhndorf Rene SkriverPræstelængen 24, 1. tv. Lavgade 3, 1.th.2400 København NV 6200 Aabenraa50 50 97 66 20 65 64 41schroeder-dk@hotmail.com reneskriver@hotmail.com

Henrik Ommen Gunnar EgDreyersvej 35 A 1.tv. Daddelkrattet 5 - 16000 Kolding 6705 Esbjerg Ø60 61 44 49 53 58 95 15h.ommen@hotmail.com gunnar.eg@esenet.dk

Andy Andresen Thomas StrømsholtGedservej 57 arb. 30 51 70 12.4800 Nykøbing Falster priv. 30 51 70 1220 23 02 91 stromsholt@hotmail.com

79

www.stilladsklubben.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmerMartin Neess Per Højeng-CarlsonBirkekær 11 Lisevej 234532 Gislinge 5270 Odense N23 45 79 25 60 76 87 47martinneess@hotmail.com hoejeng.carlson@gmail.com

Revisor Fanebærer:Lars Emanuel Christian JensenNålemagerstien 87 Bogfinkevej 29 st. tv.2300 København S. 8210 Århus V.32 58 77 87 / 28 15 65 57 22 80 77 84lars.emanuel@kabelmail.dk ghetto@stofanet.dk

Oplysningsudvalget: Miljøudvalget:Arne Iversen Olaf Schroeder-LøhndorfEgemosevej 5, Lille Tvede Præstelængen 24, 1.tv.4700 Næstved 2400 København NV21 855 854 50 50 97 66arne.iversen@get2net.dk schroeder-dk@hotmail.com

Uddannelsesudvalget: Værkudvalget:John Ekebjærg-Jakobsen Gunnar EgCarl Langes Vej 8 Daddelkrattet 5 - 12500 Valby 6705 Esbjerg40 18 63 84 53 58 95 15clv8@get2net.dk gunnar.eg@esenet.dk

Regneudvalget:Thomas Strømsholtarb. 30 51 70 12priv. 30 51 70 12stromsholt@hotmail.com

80

Alle siger, at det er meget

nemmere med elevator...

- om jeg fatter det....