stat og nationalkirke – danmark og europa
DESCRIPTION
Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa. Provstikonvent Faaborg og Midtfyns provstier. den danske religionsmodel – i nutiden – og i fremtiden?. I. Folkekirkens og trossamfundenes stilling i samfundet. juridisk politisk/normativt funktionelt/faktisk strukturelt. I. a. juridisk:. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa
ProvstikonventFaaborg og Midtfyns provstier
08/11/2012
den danske religionsmodel – i nutiden – og i fremtiden?
31-10-2012 [email protected] 2
I. Folkekirkens og trossamfundenes stilling i samfundet
a. juridisk
b. politisk/normativt
c. funktionelt/faktisk
d. strukturelt
31-10-2012 [email protected] 3
I. a. juridisk:- og understøttes som sådan (som hvordan?) af staten- forfatning ordnes ved lov – er folketinget en
relevant synode for folkekirken? Er det principielt folketinget, der skriver indholdet i folkekirkens ritualer? er det ok at ministeren råder over landskirkeskatten? hvem tager stilling til sognestrukturen?
- øvrige trossamfunds forhold (til det ydre samfund) ordnes ved lov
31-10-2012 [email protected] 4
I.b. politisk
• øvrige trossamfund og besøg af fremmede statsoverhoveder (f.eks.)
• muhammedkriser og fremmedhed• omskæring af drenge• konfirmandundervisning og religiøs oplæring
og den offentlige skole• det fælles vs det særlige.
31-10-2012 [email protected] 5
I.c. faktisk funktion
folkekirken: 79 % (ikke 97%)*
andre trossamfund: 4% + ½% + ca 150 menigheder og trossamfund
*15% af befolkningen
31-10-2012 [email protected] 6
Hvordan er Jeres faktiske billede
Faaborg provsti (Faa-Midt kom)
18 sogne, 12 pastorater, 19 kirker, 14 præster, 16 menighedsråd23.597 Indb; 20794 medlemmer; godt over 80%Fødte 167 døbte 180Konfirmerede 244Viede/kirkeligt velsignede 89Døde 286 kir. Begr. 253Foredrag, gudstjenester, brug af kirken I løbet af ugen
Midtfyns provsti (Faa-Midt km)
18 sogne, 11 pastorater, 18 kirker, 13 præster, 17 mr28.008 indb; 24.599 medl; %Fødte:246 døbte: 208Konfirmerede: 268Viede/ki velsg: 70Døde: 282 ki begr: 264Foredrag, gudstjenester, brug af kirken I løbet af ugen
31-10-2012 [email protected] 7
hvad ved I om andre trossamfund og menigheder i Jeres område?
Faaborg provstiMuslimer?hinduer, buddhister?katolikker? baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet?Evangelikale frimenigheder?grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro?
Midtfyns provstiMuslimer?Hinduer, buddhister?Katolikker?Baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet?Evangelikale frimenigheder?Grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro?
31-10-2012 [email protected] 8
Er det relevant?
• Hvis nogen skulle vide noget om ændringer i den danske religionsmodel og folkekirkens stilling i området – hvem skulle så vide det?
• hvem ville I forvente skulle tage initiativer?• hvilke typer af initiativer kunne man tage?• har struktur nogen betydning – gør det nogen
forskel, om man er et lille eller et stort sogn, by eller land?
31-10-2012 [email protected] 9
er der sammenhæng mellem folkekirkens stilling i samfundet og
• kirkeskatteprocent?• antal medarbejdere?• tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse?• tilrettelæggelse af gudstjenesteliste?• sjælesorg? diakoni? mission?• sognestruktur? menighedsrådsstruktur?
samarbejdsrelationer?• funktion som ‘det lokale forsamlingshus’?• vedligeholdelse af kirkebygninger og kirkegårde
31-10-2012 [email protected] 10
størrelse og faktisk anvendelse
rationalitetsprincip (priseffektivitet): bunkebryllupper
vsnærhedsprincip (forpligtethed, legitimitet):
små, prisbillige kirkefondskirker
31-10-2012 [email protected] 11
Norden
Norge og Island• Eksisterende interne
organer – indgår (I Norge) I statens hierarkiske forvaltningsvæsen
• Ansættelesforhold forskellige
• Statslig finansiering• Ledelsesforhold forskellige
Finland og Sverige• Eksisterende intern struktur
for udøvende magt – fra reformationen, videreudviklet 1860erne
• Mellem initiativret og reguleringsret for indre anliggender, særdeles bredt forstået
• Folkekirkefunktion, særligt for begravelser
08/11/2012
Konvergerende Europæiske principper
Sekulær stat
Religiøs pluralisme
Kollektiv og organisatorisk religionsfrihed
08/11/2012
Europæiske sær-traditioner
Konkordater og aftaler• To retssystemer (eller klar
anerkendelse af et andet normsystem inden for rettens rammer)
• Understøttelse, men ikke drift• To administrative systemer
med mulighed for forskellige prioriteringer
• Ét eller to domstolssystemer?
Privatisering (Holland, Estland, Frankrig – på hver sin måde)
Ingen religion I statslige institutioner (negativ sekularisme)Ingen aktivt støttende religionspolitik – selvfinansering, selvorganiseringIngen sammenkædning af religion og ret
08/11/2012
Europæiske nationalkirker - ?
• Den ortodokse kirke – Grækenland. Rusland.
• Den anglikanske kirke, den skotske reformerte kirke – general assembly
• Den katolske kirkes faktiske funktion og prioritering i f.eks. Polen, men ledelsesmæssigt uafhængig
08/11/2012
Hovedspørgsmål
• Religionsfrihed for trossamfund uden for nationalreligionen?
• Trosfrihed for de, der tilhører nationalreligion og forkyndelsesfrihed for dens ledere?
• Hvad er dækket af begrebet religion – familieret, arbejdsmarkedsret, øvrig privatret, religion I det offentlige rum, staters støtte til trossamfund - ?
08/11/2012
Hovedspørgsmål:
• Religionsfrihed uden for de statsanerkendte trossamfund
• Grænser for statens regulering I trossamfundene
• Securitization af religion
08/11/2012
Hovedspørgsmål:
• Grænser for autonomi? Medarbejdernes retsstilling på det religiøse arbejdsmarked
• Grænser for choice? De interne mindretals stilling
• Grænser for exit? Religion som identitet
08/11/2012
I.d. globalisering/europæisering og styringsstrukturer
• transport- og kommunikationssystemer
• DK er et LILLE medlemsland i EU. Erhvervsstruktur. Kommunalreformer – den første og den anden
• Boligstruktur. Skolestruktur. Offentlig service. Indkøbsmuligheder. Foreningsstruktur
• kirkens rolle i landsbyen – kirkens rolle i parcelhuskvarteret – kirkens rolle i byen – kirkens rolle i storbyen
31-10-2012 [email protected] 26
Hvem er forpligtet på ændringer?
hvis der er sammenhænge mellem folkekirkens funktion og ændringer i • religiøs demografi• juridisk og politisk analyse af religionens funktion i
samfundet• funktionelle ændringer • strukturelle ændringer i samfundethvem er så forpligtet på at forholde sig til disse ændringer?
31-10-2012 [email protected] 28
Udvalg om folkekirkens styringsstruktur
Sammensætning/hvem er forpligtet?a) folkekirkens eksisterende ledelsesorganer:(menighedsrådsforening (ILP og PJS), præsteforening/efteruddannelse (PBA og UMB), provsteforening (PKA), biskopper (KN og PSJ))b) forskning/uddannelse (Larsen, mig – og samtidig måske to analytiske fløje i tilgangen til forskning og undervisning)c) frie kirkelige organisationer (Helle Christiansen)d) ‘alle folketingets partier’ = aktive kirkefolk (med et vist politisk bagland?) - (Langballe, Dyremose, Holberg, Koldby Kristiansen, Sundbøll, Andersen)e) ‘staten’: Kirkeministeriet (HNC), Justitsministeriet (KKN), finansministeriet (NL-K)
31-10-2012 [email protected] 29
forpligtet på hvad? kommissoriet
• folkekirkens særstilling• mere tidssvarende og klar styringsstruktur• sammenhængende og moderne styringsstruktur• klar ansvarsfordeling for økonomiske og
indholdsmæssige forhold• forudsætning: ”udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratiske, valgte organer”
31-10-2012 [email protected] 30
indre anliggender
1. nuværende retstilstand mht indre anliggender2. formel inddragelse af repræsentanter for
kirken: hørings- udtale- indstillingsret eller beslutningskompetence
3. afklaring i forhold til biskoppernes læremæssige ansvar
4. evt forslag til kirkeligt organ – samspil med allerede eksisterende
31-10-2012 [email protected] 31
fælles økonomi og beslutningskompetence
1. Fællesfonden og landskirkeskatten. a. høringsret/indstillingsret ellerb. kirkeligt organ tillægges beslutningsret2. omlægning af statens tilskud til folkekirken3. følgevirkninger i lokal økonomi (beslutningskompetence)4. ansættelsesmdh for præster5. stiftsøvrigheden; stiftsrådet6. forenkling
31-10-2012 [email protected] 32
Hjemløse opgaver – udfordringer I opgavevaretagelse?
a. Indre anliggender I snæver forstand – konkrete beslutninger/løbende udvikling
b. Nedlæggelse/oprettelse af kirker
c. Legitimitet bag landskirkeskatten (prioritering af opgaver på landsplan)
d. ? Kommunikation, uddannelse, diakoni udenfor storbyerne, mission, religionsmøde mv -
31-10-2012 [email protected] 33
mulige modeller
status quostatus quo med styrkelse af a. umiddelbar legitimitet bag folkekirkens økonomi på
landsplan via finansloven (men holder det på længere sigt med fald i medlemstallet?)
b. indstillingsret fra bispemøde og høringsret for menighedsråd og stiftsråd vedr nye ritualer (men er det nok, mener vi virkelig at en hvilken som helst minister kan tage stilling til ritual, salmebog og liturgi? eller kan folketinget?)
31-10-2012 [email protected] 34
mulige modeller fortsatstatus quo med styrkelse af stiftsrådenes rolle i den landsdækkende økonomi (men er det nok? så bliver det stadig finansloven eller regeringen, der beslutter landskirkeskatten - )etablering af et landsmenighedsråd til a) beslutningskompetence vedr indtægter og udgifter på
landsplanb) evt beslutningskompetence vedr liturgi, ritualer og
salmebøger, evt suppleret medb2) indstillingsret fra biskopperne ad bc) ingen konsekvenser for øvrige organer. Men er der en markant utilfredshed/magtesløshed på lokalt plan?
31-10-2012 [email protected] 35
mulige modeller (3)
et landskirkemøde og et landskirkeråda. årligt landskirkemøde bestående af stiftsrådene.
kompetence eller blot drøftelse?b. landskirkeråd: lille organ, faktisk ledelse af folkekirken
på landsplan – afklaring i forhold til biskoppernec. område: ritus, kultus og de organisatoriske forhold
der er en forudsætning: - ansættelses- og afskedigelseskompetence- mmm
31-10-2012 [email protected] 36
Mulige modeller (4)
• Stiftsrådenes landsmøde
• Landsmenighedsråd
• Subsidiaritetsprincip – men hvordan?
31-10-2012 [email protected] 37
mulige modeller: samarbejdende netværksorganisation
a. klar kompetence fordeling mellem organer b. afskæring af hierarkisk myndighedsudøvelse, dels til/fra
ministeriet/regeringen (uafhængig offentlig organisation) og dels mellem organer indbyrdes, herunder klargøring af forholdet mellem tilsyn og arbejdsgiveransvar
c. klargøring af hvor ansættelses- og afskedigelseskompetence ligger. Fokus på medarbejdernes professionalisme og faglige kunnen.
d. indbyrdes forpligtelse på at sikre stillingtagen til forslag fra andre organere. lokal kirkeskat og landskirkeskat – men udligningsordning?f. evt. max på kirkeskattebeløb? og max på eller grænse for finansiering via
afgifterfører muligvis ikke til KLAR struktur – men måske til FORPLIGTENDE struktur
31-10-2012 [email protected] 38
hvilke problemer kan det give løsninger på?
a. fornyet fokus på mål og midler i stedet for slagsmål om procedureregler
b. legitimitet bag økonomiske og ledelsesmæssige beslutninger på landsplan i folkekirken
c. konsekvenser for det lokale niveau?d. konsekvenser i forhold til regentens rolle
31-10-2012 [email protected] 39
en klog løsning kan også give
• rum til faktisk at træffe beslutninger der har fokus på folkekirkens funktion i det 21 århundrede
• eller slagsmål om nedlæggelse og centralisering
• måske begge dele?
31-10-2012 [email protected] 40
centrale principper
• forkyndelsesfrihed
• legitimitet bag økonomiske og organisatoriske beslutninger
• omprioritering af ressourcer – fra hvad til hvad?
31-10-2012 [email protected] 41
fokus på
• nutidig kvalitet i bygninger, musik, stil
• forkyndelse – hvad er det i relation til alle aldersgrupper i det 21. århundrede?
• mission, diakoni, sjælesorg – folkekirkens hovedopgave i fremtiden
31-10-2012 [email protected] 42
Et kritisk eksternt blik på mulige modeller ville handle om:
• Graden af statslig involvering I religionsudøvelsens kerne
• Graden af statslig involvering i ledelse af kirken, herunder ansættelseskompetencen
• Graden af statslig involvering I kirkens økonomi• Graden af statslig involvering I retlig regulering af
kirken (lovgivende, dømmende)• Men især: graden af ulighed I systemet & graden af
ikke blot individuel, men også kollektiv og organisatorisk frihed I systemet
08/11/2012
IV. mit billede af fremtidens danske religionsmodel
er et billede, hvor det er en selvfølge, at prinser og prinsesser bliver døbt i folkekirken
Og derfor også naturligt at dine og mine børnebørn bliver detMen samtidig en selvfølge, at rabbiner, imamer og andre kirkers biskopper er på gæstelisten sammen med folkekirkens Det billede findes endnu ikke, så derfor får I bare dette.
31-10-2012 [email protected] 44